Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 24,15-28

Transkript

1 1 25. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 17. november 2013 kl Salmer: 732/4324/574/338//273/439/319/279 Uddelingssalme: se ovenfor: 319 Åbningshilsen Det er blevet meget mere efterår og vinteren banker på. Kirkeåret slutter næste søndag. Denne søndag handler om fremtiden: Jesus skal komme igen og det, der skal ske i de sidste tider inden. Noget voldsomt og angstprovokerende men også en stærk og fyldt trøst og kraft. Alt sammen som pejlemærker ind mod fremtiden. Lad os nu vende os til Gud med vores angst og råbe til Ham: Forbarm dig over os og inden bekende for Ham det, der er galt i vort liv: vores overfladiskhed, godtroenhed eller når vi bygger på det falske og naive og ikke det sande og holdbare... Vi finder højmesseguiden side fire og beder i fællesskab de bønner, der står der... Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 24,15-28 Bøn. Lad os bede!

2 2 Herre, tal dit ord ind til os nu og med tanke på fremtiden, så vi ikke skal forføres, men frelses. Amen. Prædiken Det går godt nok hårdt til i dag. Det er angstprovokerende, det minder om noget traumatisk som omkring en tsunami, holocaust, Untergang eller situationen nu på filippinerne, hvor hjælpen har haft svært ved at nå frem. Jesus taler her om fremtiden. Hvad ved vi om den? For 100 år siden sagde man: vi udvikler os ind i det lykkeligste århundrede. Det blev det ikke. I dag er vi ikke slet så sikre. Bliver det mon ved med at gå godt? Vi plejer at sige: Det eneste sikre er, at vi skal dø. Men spørger vi Jesus, er det ikke tilfældet. Det eneste sikre er, at Han kommer synligt igen til verden! Det kan tage lang tid, så det kan være, vi dør inden. Sådan har det været i 2000 år. Så mange år er for os så lang tid, at vi griber os i at tvivle på, om det, Jesus siger, er passé. Hvad bliver det til med Hans komme, spurgte man allerede år efter Hans død og opstandelse, men set fra Guds perspektiv er 2000 år ingen tid. For Ham er tusind år blot som - en dag. Jamen, det er jo rablende, men nu er det Ham, Guds søn som menneske, der siger det. Han, der få dage efter gav sit liv for os og rejste sig fra de døde. Derfor

3 3 taler Han sandt, derfor gør vi klogt i at lytte til Ham. Han bruger meget tid på at indprente disciplene: Jeg kommer igen ved verdens ende. Det er altså vigtigt. Det er noget, vi skal have ind over os. Det er det sidste, vi venter på. Det skal være hos os som en understrøm, noget, der lever i os, mens vi gør det vi skal trofast, som om Han ikke kom. Omvendt er det ikke en katastrofe, hvis vi dør inden. Det var det, Paulus talte om i sit ældste brev, til de kristne i Tessaloniki i Grækenland, i den anden læsning. I den et år gamle menighed var nogle kristne begyndt at dø og Jesus var ikke kommet endnu, så de var blevet utrygge og forvirrede. Men så styrker Paulus dem: Tror vi, at Jesus er død og oprejst, så vil Gud føre de afdøde kristne frem sammen med Ham. De går forud ind til det evige liv, før dem, der er levende, når Jesus kommer igen. De kristne, der lever, når Jesus kommer igen, skal forenes med de afdøde kristne og derpå altid være sammen med Herren. Derfor skal I ikke sørge som dem, der ikke har noget håb, men sørge med håb, med et fyldt og stort håb! De afdøde kristne går ikke glip af noget, tværtimod! Altså: Jesus kommer igen. Kristendom har med fortiden at gøre. Vi ser tilbage og befries fra skyldens

4 4 fortid i, at Jesus gav sit liv for os og brød dødens magt. Kristendom er nutid. Nu lever vi foran Gud, Vi står i relation til ham nu. Det evige liv er begyndt, det lever nu. Men kristendom har også en side vendt mod fremtiden. Derfra kommer Kristus til os. At tro er at vente på Ham. Han kommer til os fra fremtiden! Jesus gør noget mere. Han taler også om, hvordan det skal være i verden op imod Hans komme, i den periode, vi kalder de sidste tider. Han peger på, at på et tidspunkt skal det blive sådan, at det mest ugudelige, onde, vederstyggelige skal sætte sig på det hellige sted. Paulus og Johannes taler om Antikrist, som ligner Kristus og som samtidig er imod Kristus. Denne modkristus er besnærende og gør undere. Han tager magten og masserne går efter ham. De kristne er da henvist til at flygte og det bliver så hårdt, som det aldrig nogen sinde før har været i verden. Det er som om ondskaben rejser sig mod Kristus og Hans folk. Og det bliver aldrig siden værre. Det barskeste af det barske på denne jord. I en sådan situation kan man let miste frimodigheden og overblikket og gå efter den lette løsning som gør livet lettere for os, så vi lytter til dem, der taler besnærende. Det, de siger, ligner Jesu ord, men er det ikke, men forførisk løgnetale. De er i stand til at gøre

5 5 undere og stærke og iøjnefaldende gerninger, så man fristes til at sige: Men det må jo være fra Gud. Men de falske og de onde kan også gøre mærkværdige gerninger. Tro dem ikke, pointerer Jesus. Og føjer til: Når jeg kommer, er der ingen som helst tvivl. Så er det tydeligt, synligt, umisforståeligt, ikke overladt til tro, men til viden: Nu kommer Jesus. Det er så tydeligt, siger Jesus, som når gribbene flokkes, så flokkes de, fordi der er et ådsel. Et barsk billede. Så tydeligt bliver det. Så kommer Han så virkeligt som at vi er her nu. I de sidste tider i verden går det altså ikke fremad og bliver lykkeligt og skønt, men det bliver voldsomt og barsk at være kristen, ja og være menneske, fordi løgnen og forplumringen leder mennesker på vildspor. Men Han klæder os på til fremtiden, hvis vi kommer til at opleve den og hvis ikke, så oplever vi noget af det indimellem. Han siger det til os forud. Før det sker, skal vi vide, at det skal ske. Han giver os dermed et vigtigt pejlemærke, si vi kan være vågne, mens vi beder, og skarpe, fokuserede og leve os ind i Jesu ord, bære dem med os, så vi er klædt på til ikke at lade os besnære os af det falske og af Antikristerne og til den tid at se, hvad klokken er slået og handle på det.

6 6 Og når det voldsomme er igang, så skal vi ikke tænke som vi ellers så let gør: Gud er død. Han har glemt os. Det, Jesus sagde, passer ikke alligevel. Nej, det kommer ikke bag på Gud. Han har styr på situationen. Han er over den. Det kommer til at gå hårdt til, men Gud afkorter tiden, så vi ikke går under, i frafald, men frelses ved at holde os til Gud og Jesu ord. Han bestemmer og det forfærdelige og angstprovokerende stopper. Det bliver ikke ved i det uendelige. For Jesus kommer igen og så stopper angsten for de, der tror Ham. Sådan taler Jesus til os. Kommer vi til at opleve det? Vi ved det ikke. Det kan ske og det kan være vi ikke gør. Men vi skal lytte til Hans ord og tage dem med ind i de barske forhold, vi hver især oplever undervejs i livet, sygdom, nogle vi mister og vores egen undergang. Og derind høre Jesu ord: Ingen og intet skal vi frygte, men se frem til at vi skal se Kristus som verdens Herre, når Han kommer. Det eneste sikre i denne verden. Amen.

7 7