LOGOS. Audiologopædisk Tidsskrift. Tema Tosprogede i audiologopædien. nr. 64 Februar LOGOS 64 Jan 2012.indd 1 03/02/

Transkript

1 LOGOS Audiologopædisk Tidsskrift nr. 64 Februar 2012 Tema Tosprogede i audiologopædien mer til LOGOS 64 Jan 2012.indd 1 03/02/

2 Indhold LEDER Mennesker med behov for at tale og forstå flere sprog i deres dagligdag 3 af Rikke Vang Christensen BAGGRUND SLA og Bilingualism i forhold til audiologopædi 4 af Rineke Brouwer INDBLIK Bilingual Speech and Language Pathology 7 af Sapna Bhat INDBLIK Sprogvurderingsmateriale til 3-årige. 20 af Rikke Vang Christensen INDBLIK Mere om Sprogvurderingsmaterialet 21 Interview med Anders Højen af Rikke Vang Christensen INDBLIK AVT et paradigmeskift for tosprogede børn med hørenedsættelse? 23 af Nancy Harson og Kirsten Fenger FORSKNING Logopædisk intervention af flersprogede afasiramte 12 af Lone Jantzen & Tenna Petersen ARBEJDSLIV To sprog - en fordel eller en ulempe? 24 Interview med Atefeh Afez af Mette Brændgaard og Lone Jantzen STUDIENYT Interview med Ditte Maria Højland 14 INDBLIK Sprogscreening af tosprogede børn 15 af Henriette Kragh og Signe Wischmann DEBAT Kommentar til Sprogscreening af tosprogede børn 17 af Anne Holmen KONFERENCENYT Referencemateriale til beskrivelse af dysfoniske stemmer på international konference 25 af Ditte Søbæk Johansen FORSKNING Language and Cognition Perspectives from impairment 28 af Rikke Vang Christensen STUDIENYT Studenterinterview med Tammie Sylvest Rasmussen og Maiken Feld Claville 29 Logos 65 udkommer i maj 2012 Temaet er Dilemmaer og udfordringer i brugen af hjælpemidler og alternativ kommunikation 2 LOGOS Audiologopædisk Tidsskrift nr. 64 Februar 2012 LOGOS 64 Jan 2012.indd 2 03/02/

3 Mennesker med behov for at tale og forstå flere sprog i deres dagligdag Rikke Vang Christensen, ansvarshavende redaktør for Logos LEDER Rikke Vang Christensen Elever, klienter eller patienter, der lever i miljøer, hvor der indgår flere sprog som en del af dagligdagen, og som derfor har behov for at anvende flere sprog i deres hverdag, er en del af det danske samfund. Og dermed også en del af mange audiologopæders arbejde. Blandt såvel studerende som kandidater på det audiologopædiske felt er der interesse for at vide mere om de udfordringer, der kan knytte sig til arbejdet med klienter, som vi oftest kun kan udrede og undervise på ét af deres sprog, det danske. I denne udgave af Logos fokuseres på tosprogede eller bilinguale børn og voksne. Rineke Brouwer introducerer i sit indlæg til feltet og dets grundlæggende begreber og problemstillinger, mens Sapna Bhat har skrevet en længere forskningsgennemgang af viden om to sprogede mennesker med forskellige tale-sprogforstyrrelser. I bladet findes også indlæg om bl.a. intervention i forhold til tosprogede afasiramte, sprogvurdering af tosprogede børn og AVT til tosprogede. Redaktionen har naturligvis ikke kunnet dække hele feltet, men vi håber, at Logos læsere med denne udgave af bladet får veje til at komme længere ind på tosprogsområdet. God læselyst. LOGOS Audiologopædisk Tidsskrift FUA, Postboks København K Hjemmeside: Ansvarshavende redaktør Rikke Vang Christensen Redaktion Mette Brændgaard Inga Thorup Thomsen Julie Aarup Lone Jantzen Tenna Petersen Agnethe Nordin Forsidefoto: Webmaster Bjarne Dammsbo Nissen fuawebmaster@gmail.com Layout www. GetGraphic.dk Annoncer Mette Brændgaard mettebraendgaard@gmail.com Kontingent Færdiguddannede/passive medlemmer kr. 365,- årligt Studerende/arbejdsløse: kr. 220,- årligt Institutioner: kr. 500,- årligt Kontingentperiode: 1. sep aug. Deadline for indlæg Næste nummer af Logos udkommer i maj 2012 med deadline d Indlæg sendes på til logosredaktoer@fua.dk FUA har copyright på alle artikler trykt i bladet og forbeholder sig ret til at opbevare og publicere artikler i elektronisk form, fx via internettet. Desuden forbeholder redaktionen sig ret til at forkorte og redigere indlæg. ISSN: X Oplag: 370 LOGOS 64 Jan 2012.indd 3 03/02/

4 BAGGRUND SLA og Bilingualism i forhold til audiologopædi Formålet med denne artikel er at give audiologopæder et indblik i andetsprogstilegnelse og tosprogethed som forskningsfelter Catherine E. Brouwer, lektor, ph.d., SoPraCon, Institut for Sprog og Kommunikation, Syddansk Universitet Catherine E. Brouwer Det kræver specifik viden, nænsom håndtering, og en god portion kreativitet at behandle børn og voksne med anden baggrund end dansk. Audiologopædens udfordring i denne situation synes at ligge i udredning (hvordan skelnes mellem typisk og atypisk bilingual sprogudvikling) og i intervention (hvordan kan klientens sproglige repertoire støttes, når man ikke behersker vedkommendes modersmål). Herudover er der opgaver for audiologopæden, der omhandler rådgivning om bilingual sprogudvikling og bilingual sprogbrug. Disse opgaver vedrører ikke kun tale-sprogvanskeligheder, også i forhold til høreområdet er der opgaver at løse. Selv om tosprogethed figurerer som emne i flere fag på uddannelserne til audiologopæd, er der ikke noget obligatorisk fag. Audiologopæder får altså ikke nødvendigvis grundlæggende viden om tosprogethed og andetsprogstilegnelse, som de vil kunne anvende i deres praksis. Til sammenligning har lærere med linjefag i dansk som andetsprog obligatoriske fag, der specifikt vedrører andetsprogstilegnelse og tosprogethed på 35 ECTS, mens undervisere i dansk som andetsprog for voksne læser i alt 60 ECTS ud over deres grunduddannelsesfag. Forskning og anbefalinger vedr. tosprogede med sprog- og talevanskeligheder Desværre findes der ikke et omfattende forskningsområde, der omhandler tosprogethed direkte i forhold til sprog- og talevanskeligheder. Internationalt er der siden år 2000 for alvor publiceret studier om bilinguale med sprog- og talevanskeligheder, men denne forskning må stadig betegnes som yderst begrænset (Kohnert & Medina 2009). En del af denne forskning er anvendt - den har til formål at bidrage til praksisfeltet med indsigter og anbefalinger (for en oversigt se Thordardottir 2010). En anden del har snarere til formål at besvare mere grundforskningsorienterede spørgsmål om hvad sprog og sproglæring i det hele taget er for størrelser. Kathryn Kohnerts bog Language disorders in Bilingual Children and Adults (2008) er anbefalet læsning for alle audiologopæder, som arbejder med børn og voksne, der bruger et andet sprog end dansk i deres hverdag. Bogen introducerer til tosprogethed og kulturelle problemstillinger og til tosprogethed i forhold til sprog- og talevanskeligheder. Den tager det grundlæggende princip om evidensbaseret praksis alvorligt og byder på en række anbefalinger til test og intervention. Bogen kan dermed bruges som en slags grundbog i logopædi for tosprogede. Imidlertid kan det være en udfordring udelukkende at basere sin praksis på Kohnerts bog. For det første er bogen kompakt. Det teoretiske udgangspunkt er fem forskellige overordnede teorier om sprog og sprogtilegnelse, som omtales i første kapitel. Det vil være en udfordring at bruge bogen uden kendskab til disse teorier. Også i anbefalingerne for udredning og intervention henvises der eksplicit eller implicit til teoretiske koncepter, man bør kende til. Teorierne er kompatible, og der introduceres ikke til andre teorier eller tilgange til sprog, sprogtilegnelse og (sprog)pædagogik. Disse diskuteres ellers i høj grad i forskningslitteraturen. Bogen kan dermed give indtryk af, at der er konsensus om det teoretiske grundlag og de derpå baserede anbefalinger - hvilket langt fra er tilfældet. For at kunne arbejde evidensbaseret skal man som audiologopæd kunne argumentere for sit ståsted - også i henhold til andre tilgange til problemstillingerne. Kohnerts bog kan altså ikke stå alene. Hun baserer kun delvis sine anbefalinger på de studier, der er lavet af tosprogede med kommunikationsproblematikker. En stor portion af hendes anbefalinger er baseret på evidens fra den internationale forskning om tosprogethed/andetsprogstilegnelse i bred forstand. Bogen (og lignende 4 LOGOS Audiologopædisk Tidsskrift nr. 64 Februar 2012 LOGOS 64 Jan 2012.indd 4 03/02/

5 BAGGRUND bøger) læses og anvendes derfor bedst med kendskab til denne forskning. To forskningsfelter: Bilingualism og SLA Der kan skelnes mellem to forskningsfelter: Bilingualism - et forskningsfelt der beskæftiger sig med spørgsmål om flersproget tilegnelse og brug; og Second Language Acquisition (SLA), der fokuserer på tilegnelse af flere sprog efter det første sprog (delvis) er blevet tilegnet. Disse to forskningsfelter overlapper, men har også hver deres fokus, hvor bilingualism i højere grad beskæftiger sig med børn, og SLA med voksne. På begge forskningsfelter er der meget, der ikke er enighed om. Det gælder både antagelser om, hvad sprog egentlig er, teorier om tilegnelse, læring, og sprogbrug, forskningsmetodologi og slutteligt om hvorvidt forskningsfeltet skal beskæftige sig med undervisningspraksis. Det betyder for audiologopæden, at man bør orientere sig i forskningsfeltet, snarere end at følge den første evidensbaserede anbefaling, man møder. Såvel SLA som bilingualism er enorme forskningsområder, som igen trækker på adskillige forskningsfelter og -paradigmer: Psykolingvistik, sociologi, pædagogik, lingvistik m.m. Der kan skildres et kontinuum fra den mest anvendte forskning, som bl.a. fokuserer på hvordan et andetsprog (bedst) kan undervises eller støttes, til mere basal grundforskning, hvor man beskriver mekanismer og modeller for andetsproglig og bilingual sprogtilegnelse, sprogbrug, og kognition. Metodologisk er der i begge forskningsfelter repræsenteret såvel kvalitativ som kvantitativ forskning, med en overvægt af det sidste. Studier fra denne internationale forskning kan på mange måder fungere som evidens for audiologopædisk behandling, selv når de ikke peger på behandlingsmetoder direkte. Andetsprogstilegnelse og tosprogethed i forhtold til førstesprogstilegnelse Et andetsprog (L2) er et sprog der tilegnes udover det første sprog (L1), selv i de tilfælde hvor der er tale om et tredje sprog (eller flere). Grunden til det er, at tilegnelse af et andetsprog foregår på en fundamentalt anderledes måde end tilegnelse af det første sprog. L1 tilegnes typisk på en naturlig, som regel uproblematisk, og påfaldende ensartet måde - i kontrast til L2-tilegnelse, der ofte er problemfyldt, kræver hårdt arbejde, og hvor slutresultatet er påfaldende anderledes end for L1. De interessante tilfælde i denne sammenhæng er de såkaldte simultane tosprogede - personer der har lært to sprog fra fødslen, hvor sprogene bliver betegnet language a og language α (de Houwer 2008), og forskellen mellem L1- og L2-tilegnelse ses da også ofte som begrundet i sprogtilegnerens alder (fx Hyltenstam & Abrahamsson 2003). Der findes meget snævre og mere brede definitioner på bilingualisme, hvor af den mest brugte nok er Grosjean (2001)s, som betegner bilingualisme som en almindelig menneskelig kondition som gør det muligt for et individ, til en vis grad, at fungere på mere end et sprog. Men betegnelsen bilingual er dermed blevet så overordnet, at den skal specificeres i det enkelte tilfælde. Såkaldte successive bilinguale tilegner sig et andetsprog i barndommen, hvor tilegnelsen af L2 påbegyndes senere end L1 - man kan også møde betegnelsen early second language learning (tidlig andetsprogslæring). Herudover kan der skelnes mellem forskellige kontekster i hvilke forskellige sprog tilegnes (med hvem, hvor og hvordan) (fx de Houwer 2009). Disse forskelle kan udgøre en stor forskel med hensyn til succes og udviklingsmuligheder, som audiologopæden derfor bør klarlægge nøje i en udredning (Kohnert 2008). Centrale emner i SLA & Bilingualisme De spørgsmål man stiller i SLA og Bilingualism kan inddeles, meget overordnet, i nogle få kategorier (Doughty & Long 2003). Den første kategori handler om hvordan processen at tilegne sig et andetsprog, eller to sprog simultant, egentlig foregår. Her belyses interne faktorer: hvilken rolle spiller mekanismer såsom (sprog)processering og forskellige former for viden (fx om L1). Men også eksterne faktorer har interesse. Disse omhandler hvad tilegneren møder i sine omgivelser: Hvilket sprog, i hvilke aktiviteter det indgår, om sprogbrugen synes at være modificeret (som vi kender det fra child directed speech), og hvor ofte det sker. Man søger at klarlægge disse eksterne og interne faktorer i relation til tilegnernes observerbare sproglige udvikling. Når audiologopæden står med det enkelte barn kan det fx være en god ide at se på hvilken slags sproglige omgivelser et barn egentlig har været i, og om nogle afvigelser kan have at gøre med L1. Netop det, at succesraten i L2 tilegnelse (og til en hvis grad også i bilingual udvikling) er så forskellig, har givet anledning til at udforske de individuelle forskelle - for eksempel hvordan alder, køn, socio-økonomisk baggrund, motivation osv. påvirker processen (Dörnyei 2009). Disse faktorer synes alle at spille en rolle, men da de også interagerer, er det svært at kunne forudsige successen ud fra dem. Audiologopæden LOGOS Audiologopædisk Tidsskrift nr. 64 Februar LOGOS 64 Jan 2012.indd 5 03/02/

6 BAGGRUND kan udlede fra dette, at det er vigtigt i en udredning at kende til de forskellige faktorer, der vedrører et barn eller en voksen. En tredje kategori omhandler tilegnerens egen sprogbrug. Hvordan er det afvigende fra målsproget? En central hypotese er den om interlanguage (intersprog eller mellemsprog) (Selinker 1972). Det er ikke et sprog mellem modersmål og målsprog - der kan være mange former i et intersprog, der hverken kan henledes til L1 eller L2; tilegnere af andetsprog bygger et sprogligt system op, som er individuelt og i konstant forandring. Der har været forsøg på at identificere overordnede stadier i udviklingsforløbet, men de ovennævnte individuelle faktorer spiller så stor en rolle, at det er svært at bruge det direkte i udrednings- og interventionssammenhænge. Der findes ingen evidens for specifikke stadier i udvikling af dansk i forhold til de større indvandrersprog i Danmark. Netop derfor kan det være meget informativt for audiologopæden at lave en mindre intersprogsanalyse på sine klienter. Sidst, men ikke mindst, er der en kategori af studier, der søger at klarlægge rollen af instruktion i tilegnelsen af et andetsprog, fx i hvorvidt bestemte undervisningsmetoder eller undervisning i specifikke aspekter af sprog har en direkte indflydelse. Disse studier kan sammenlignes med interventionsstudier på det audiologopædiske felt. Med til denne forskning hører analyse og udvikling af undervisningsmetoder, undervisningsmaterialer, test- og vurderingsmateriale på basis af nye teoretiske og empiriske indsigter. Den sidste kategori er dermed den mest praksisorienterede, og her er der mange indsigter at hente for audiologopædi (se fx Ellis 2005). Grundantagelser om sprogtilegnelse I SLA/bilingualisme, men også på relaterede forskningsområder, findes der to overordnede antagelser på sprog og læring. De to grundantagelser bygger i forskellig grad på specifikke medfødte færdigheder og tilegnerens interaktion med sine omgivelser. Antagelserne om, hvad sprogtilegnelse grundlæggende er, har indflydelse på bl.a. anbefalinger til intervention. Derfor er det væsentligt for audiologopæder at kende til dem. I et fremtidigt nummer af Logos bringes et indlæg af Rineke Brouwer og Teresa Cadierno om emnet. Konkluderende kan forskningsfelterne bilingualisme/sla bidrage til audiologopædien direkte. Specifik med henblik på diskussioner af forskellig syn på sprog og læring; analyse og udvikling af undervisnings- og udredningsmaterialer; og en opmærksomhed på den uundgåeligt individuelle måde, to sprog tilegnes på hos den enkelte. Referencer De Houwer, A. (2009) Bilingual First Language Acquisition. Bristol, Buffalo, Toronto: Multilingual Matters. Dörnyei, Z. (2009) Individual differences: Interplay of learner characteristics and learning environment. Language Learning, 59 (1): Doughty, C. J. & M.H. Long (2003) The scope of inquiry and goals of SLA. I: C.J. Doughty & M.H. Long (red.) The Handbook of Second Language Acquisition (pp. 3-16). Malden, MA: Blackwell Publishers, Ellis, R. (2005) Principles of instructed language learning. System, 33 (2): Grosjean, F. (2001) The bilingual s language modes. I: J.L. Nicol (red.) One mind, two languages: Bilingual language processing. (pp.1-22) Malden, MA: Blackwell Publishers. Hyltenstam, K. & N. Abrahamsson (2003) Maturational constraints in SLA. I: C.J. Doughty & M.H. Long (red.) The Handbook of Second Language Acquisition (pp ). Malden, MA: Blackwell Publishers. Kohnert, Kathryn (2008) Language disorders in bilingual children and adults. San Diego, Oxford, Brisbane: Plural Publishing. Kohnert, Kathryn and Amelia Medina (2009) Bilingual Children and Communication Disorders: A 30-Year Research Retrospective. Seminars in Speech and Language, 0(4): Selinker, Larry (1972) Interlanguage. IRAL 10: Thordardottir, Elin (2010) Towards evidence-based practice in language intervention for bilingual children. Journal of Communication disorders, 43 (6): LOGOS Audiologopædisk Tidsskrift nr. 64 Februar 2012 LOGOS 64 Jan 2012.indd 6 03/02/

7 INDBLIK Bilingual Speech and Language Pathology Bilingualism is a global entity. It influences all aspects of speech and language development and disorder. This article presents an overview of developmental traits and speech and language disorders in bilingual populations. A summary of current research findings in these areas is provided. by Sapna Bhat, PhD in Speech and Hearing Science Sapna Bhat Bilingualism is an integral product of globalization a social mobility. According to de Bot (1992), the majority of the world s population is bilingual. The variety of languages and cultures associated with bilinguals lead to enormous possibilities of types of bilinguals that can emerge. So bilinguals may be defined in various ways related to how, when, and to what extent or use second/third/more languages have been learnt. It is very difficult to arrive at a definition that encompasses all the skills and dimensions of bilinguals. Thus, it is hard to objectively define a standard or a level of knowledge of languages in order to characterize someone as a bilingual. In a broad sense, bilingual refers to anyone who possesses competence in understanding and speaking languages other than his/her mother tongue and can use these skills effectively in a given situation. Bilingualism is an influential variable in speech and language development and disorders. The following sections provide insights into these. Childhood bilingual speech and language pathology Bilingual language acquisition: Bilinguals can acquire their two languages simultaneously or sequentially. Sapna Bhat has a PhD in Speech and Hearing and has specialized in the field of bilingual aphasia. She has worked as a faculty in various universities in India and also in a variety of clinical settings. She has been working as a speech therapist with bilingual children from international schools in Copenhagen since Currently she is also a guest faculty at the University of Southern Denmark where she teaches a course on bilingual aphasia. By simultaneously is meant, that the two languages are acquired together and both before three years of age. By sequentially is meant, that the second language (L2) is acquired after the first language (L1) is well established but before 6 years of age. In either case there is no experimental evidence to suggest that the exposure to two languages leads to language delays in bilingual children. Bilingual children say their first words, produce phrases and use sentences at the same time as monolingual children. The size of bilingual children s vocabulary when both languages, for example English and Spanish, are combined is comparable to or even greater than the vocabulary size of monolinguals acquiring e.g. English or Spanish (Conboy & Thal, 2006) with differences emerging only when the vocabulary of the individual languages is compared, for example bilingual children s vocabulary in English compared to the vocabulary of monolingual English children. Most of the current research provides evidence of cognitive advantages for simultaneous bilinguals. For instance, researchers at the York University administered a battery of executive functioning tasks and cognitive scales on monolingual and bilingual children with a mean age of 24 months (Poulin- Dubois, Blaye, Coutya & Bialystok, 2011). Bilingual toddlers performed better than monolinguals in a conflict task requiring the children to make a novel response while suppressing another more spontaneous response. The results of this study reflect an advantage in executive functions in bilinguals at the age of 24 months. Considering the age of the appearance of this advantage, this is a significant finding. LOGOS Audiologopædisk Tidsskrift nr. 64 Februar LOGOS 64 Jan 2012.indd 7 03/02/

8 INDBLIK Red flags that suggest language delay in simultaneous bilinguals according to Paradis, Crago, Genesse & Rice (2003) include the following: less than 20 words (in the two languages combined) by 20 months; and/or absence of word combinations and a limited vocabulary by the age of 2-3 years. Red flags in sequential bilinguals include: lack of normal milestones in the first language; prolonged phases of not talking; and/or a difficulty retrieving words (Paradis et al., 2003). A comparison between L1 and L2 development is necessary to know if the delay is due to a real language learning difficulty or to limited L2 stimulation. Of course a variety of factors such as quantity and quality of the language input, the variety of contexts of language exposure and opportunities for language use, socio-economic status, attitude and motivation of child can influence the outcomes in bilingual language acquisition. There is now a general consensus that a strong foundation in the home language is important for later linguistic and cognitive achievements in both first and second language. Thus in sequential bilingualism it is necessary to add a second language without subtracting from the first one, especially if the first language is a minority language. Specif ic Language Impairment (SLI): Currently a lot of research is being carried out on differentiating features of typical language acquisition in sequential bilingualism from features of SLI. Paradis (2010) states that L2 learners require 3 years of exposure to get higher scores in tense morphology than children with SLI, thus before 3 years of L2 exposure it is hard to differentiate between L2 acquisition and SLI when focusing on tense marking. Paradis (2010) also presents data to suggest similar levels of accuracy with grammatical morphemes between monolingual children with SLI and simultaneous bilingual children with SLI. However sequential bilinguals with SLI may show varying results based on differing social conditions. These results can also be influenced by the grammatical morphology of the languages in question. Thus a thorough history of language acquisition is essential for the identification of a real language disorder. When advising parents of children with language delays, it is essential to consider social and linguistic factors and know that there is no one size fits all advice. However both monolingual and bilingual children with language learning difficulties will require speech and language intervention at the earliest time possible. Literacy development: Another consideration with respect to sequential language acquisition is differentiating between BICS and CALP. BICS (basic interpersonal communication skills) refers to context-bound face to face communication and CALP (cognitive academic language proficiency) is the language of learning used in later elementary grades and enables children to problem solve, hypothesize, reason, imagine etc. CALP is essential for learning to read and write and for academic success. Children who learn their second language as they begin school take an average of 2 years to acquire BICS and 7 years to acquire CALP. Research on Hispanic bilingual children in the United States shows that these children have lower levels of reading competence than their peers (Tabors, Paez & Lopez, 2003). However the social and educational background of these children could be confounding variables responsible for these results. The languages of bilinguals could differ in orthography and this plays an important role in the transfer of literacy skills across languages (Ziegler & Goswami, 2005). Literacy in monolinguals is dependent on oral language competence, conceptual development and metalinguistic insights and all of these have been shown to be influenced by bilingualism. The overall effect of bilingualism on literacy can be judged by aggregating these individual effects. Studies show a role of oral proficiency in L1 as a predictor of word recognition skills in the second language (Geva & Siegel, 2000). There is also research evidence to suggest that the rate at which children learn to read or encounter reading difficulties is related to the orthographic complexity of the language (Ziegler & Goswami, 2005). Phonology: Phonological acquisition in bilinguals has been described using various theories. Most of the research supports the fact that bilinguals use phonological resources from both their languages in the production but maintain separation for language specific phonological elements (Brulard & Carr, 2003). Assessment of bilingual children is divided into the following steps: taking detailed case history regarding bilingual acquisition, single word and connected speech sample collection in both languages, performing an independent and relational error analysis in both languages including phonological pattern 8 LOGOS Audiologopædisk Tidsskrift nr. 64 Februar 2012 LOGOS 64 Jan 2012.indd 8 03/02/

9 INDBLIK analysis and performing error analysis accounting for cross linguistic effects e.g. influence of L1 on L2 sound pattern production. Thus assessment requires an understanding of the phonology of the native language to distinguish patterns associated with speech differences from those associated with speech disorders (ASHA, 2003). Speech motor tasks and phonological awareness assessments can help in further delineating strengths and weaknesses. Two main approaches for bilingual phonological intervention have been proposed (Goldstein & Washington, 2001). The first approach suggests that skills common to both languages should be increased i.e. syllable shapes (e.g. CVC or CV) or specific phonemes; consonant combinations common to both languages should be treated initially. Secondly, the cross-linguistic approach proposes that clinicians focus on skills unique to each language. Errors occurring only in one language would be targeted. A combination of both these approaches can also be used. Fluency: Fluency development can be influenced by bilingual history. Factors like genetics and motor skills that influence fluency development will remain constant across languages but the linguistic achievement in individual languages will influence the fluency development in those languages. Many authors claim that stuttering is more prevalent among bilinguals than monolinguals but the evidence for this is not conclusive (Borsel, Maes & Foulon, 2001). It is common for children however to stutter more frequently in one language than the other (Nwokah, 1988). Bilingual children present additional assessment challenges as limited proficiency in one language can look like disfluent speech. Measurements of disfluencies are similar for monolingual and bilingual children and thus assessments should be carried out in both the languages as specified by Watson & Kayser (1994). These authors provide other guidelines like using word based rather than syllable based measures as these are more reliable across languages and measuring fluency behaviors across languages as well as environments. Bilingual children may use codeswitching to avoid stuttering and these should be differentiated from real instances of code switching. A detailed language history could help make that distinction. Fluency shaping techniques used in stuttering will be different in different languages due to different typologies. Bilingual children need to be trained to generalize fluency skills to multiple languages and cultural environments (Borsel et al., 2001). Adult bilingual speech and language pathology Bilingual aphasia: Bilingualism can influence the assessment and rehabilitation of adult speech and language disorders as well as act as a confounding variable. Aphasics with a bilingual history can demonstrate varying recovery patterns across languages. Most bilingual aphasics show recovery parallel to the premorbid linguistic abilities i.e. a premorbidly stronger language would recover better. Others show non-parallel recovery patterns including the following: one language recovering much better than the other compared to premorbid ability, one language recovering at the expense of the other, mixing words and constructions across languages, selective recovery of only one language and languages recovering successively one after the other (Paradis, 1983). There is still no consensus on the exact factors responsible for a particular recovery pattern but premorbid proficiency, language status and linguistic environment, lesion type and site, manner of language acquisition, cognitive abilities and language differences have been suggested as influential in determining the recovery pattern (Paradis, 2004). Assessment of bilingual aphasics includes gathering a detailed language use history and testing all languages across modalities regardless of the reported usage (Paradis, 2004), accounting for cross linguistic differences based on language history and typology of the languages involved. Paradis (2004) warned against the folly of using tests that are simple translations of English tests as they do not adequately account for cross cultural and cross linguistic differences. The Bilingual Aphasia Test (BAT, Paradis & Libben, 1987) is a test battery used widely in the assessment of bilingual aphasia. It is now available in over 60 languages, including Danish, and 150 specific language pairs including Danish-English, Danish-German and Danish-Bosnian. It does not classify aphasia type but measures clients ability to use each of their languages. Different versions of BAT in the various languages are not mere translations of each other, but are of equivalent linguistic complexity for each task. Various versions of BAT are available online on ca/linguistics/research/bat LOGOS Audiologopædisk Tidsskrift nr. 64 Februar LOGOS 64 Jan 2012.indd 9 03/02/

10 INDBLIK Therapy goals for bilingual aphasics should be set in accordance with pre and post morbid language proficiency and use. Many treatment protocols like melodic intonation therapy, phonemic cueing, cueing hierarchy and general stimulation have been borrowed from monolingual aphasia treatment. A lot of current clinical research in bilingual aphasia is dedicated to cross-linguistic generalization of treatment and usage of bilingual specific features like language mixing and translation in treatment protocols. Researchers have looked at reading and naming treatment (Kiran & Edmonds, 2004), cognate-based therapy and cognitive treatments (Kohnert, 2004), syntactic treatments (Goral, Levy & Kastl, 2007), using dual language abilities (Lorenzen & Murray, 2008) and semantic treatment approaches (Kiran & Roberts, 2010). Most of these have demonstrated generalization of treatment benefits across languages in a small number of bilingual aphasics, in most cases single case studies. These results however should be considered with a note of caution, as they have not yet been replicated on a larger group of subjects. Acquired reading and writing deficits: Acquired deficits in reading and writing can show different patterns of symptoms according to the orthography of the languages involved. Individuals rely more on phonological skills to read regular orthographies like Spanish and on both phonological and lexical skills to read irregular languages like English and Danish. Chengappa, Bhat & Padakannaya (2004) showed that a bilingual aphasic reading a syllabic Indian script and English showed differences in the number and type of reading errors across languages. It is essential to be aware of these potential cross-linguistic differences in reading and expression of reading deficits, as some skills may be affected to a larger extent than the other. Ageing: Normal and abnormal ageing can also be influenced by bilingual heritage. Bialystok, Craik, Klein & Vishwanathan (2004) reported that bilingual participants responded more rapidly to conditions that placed greater demands on working memory and executive function and that bilingualism helps offset age related losses of certain executive processes. This could possibly be due to the constant usage and management of two languages thus enhancing the executive functions in normal bilinguals. It is also reported that bilingual patients showed symptoms of dementia 4 years later than the monolinguals comparable on all other aspects (Bialystok, Craik & Freedman, 2007). Dementia: One finding that has been reported frequently in bilingual dementia is the inability to maintain fluency in more than one language. Second language use may be diminished in spite of life-long usage, especially if it is not a language used frequently in the home environment (Roselli et al., 2000). It could also be a reflection of the difficulty in retaining recently learned information usually demonstrated by persons with dementia and an increased interference across languages. Difficulty in selecting an appropriate language seen in aging bilinguals becomes severe in case of dementia. This inappropriate usage of language is very variable with some individuals mixing more frequently than others (Roselli et al., 2000) and could be correlated to the overall stage of dementia. In bilinguals with primary progressive aphasia better preserved abilities in L1 have also been reported and similar patterns of decline have been documented across languages (George, 2010). Conclusion Bilingualism is intertwined with various aspects of language acquisition, development and disorder. Increase in bilingualism in a society therefore necessitates knowledge of its influence on aspects of language development and disorder. It is thus imperative for speech and language pathologists to be cognizant of these influences and account for these in the assessment and rehabilitation of speech and language disorders. References American Speech-Language-Hearing Association (2003). American English dialects [Technical report].available from Borsel, J.V., Maes, E., & Foulon, S. (2001). Stuttering and bilingualism: A review. Journal of Fluency disorders, 26, Bialystok, E., Craik, F.I., & Freedman, M. (2007). Bilingualism as a protec tion against the onset of symptoms of dementia. Neuropsychologia, 45, Bialystok, E., Craik, F.I., Klein, R., & Viswanathan, M. (2004). Bilingualism, 10 LOGOS Audiologopædisk Tidsskrift nr. 64 Februar 2012 LOGOS 64 Jan 2012.indd 10 03/02/

11 INDBLIK aging and cognitive control: Evidence from the Simon task. Psychology and Aging, 19, Brulard, I., & Carr, P. (2003). French- English bilingual acquisition of phonology: One production system or two? International Journal of Bilingualism, 7, Chengappa, S., Bhat, S., & Padakannaya, P. (2004). Reading and writing skills in multilingual and multiliterate aphasics: two case studies. Reading and Writing: An Interdisciplinary Journal, 17(1/2), Conboy, B.T. & Thal, D.J. (2006). Ties between the lexicon and grammar: Cross sectional and longitudinal studies of bilingual toddlers. Child Development, 77 (3), de Bot, K. (1992). A bilingual production model: Levelt s speaking model adapted. Applied Linguistics, 13, Geva, E., & Seigel, L.S. (2000). Orthographic and cognitive factors in the concurrent development of basic reading skills in two languages. Reading and writing: An interdisciplinary Journal, 12, George, A. (2010). Primary progressive aphasia in bilinguals. Paper presented at the First international symposium on bilingual aphasia. Mysore, India. Goldstein, B. & Washington, P. (2001). An initial investigation of phonological patterns in 4-year-old typically developing Spanish- English bilingual children. Language, Speech, & Hearing Services in Schools, 32, Goral, M., Levy, E. S., & Kastl, R. (2007). Cross-language treatment generalization: A case of trilingual aphasia. Aphasiology, 103 (1-2), Kiran, S., & Edmonds, L. A. (2004). Effect of semantic naming treatment on crosslinguistic generalization in bilingual aphasia. Brain and Language, 91(1), Kiran, S., & Roberts, P. (2010). Semantic feature analysis treatment in Spanish- English and French-English bilingual aphasia. Aphasiology, 24(2), Kohnert, K. (2004). Cognitive and cognatebased treatments for bilingual aphasia: A case study. Brain and Language, 91, Lorenzen, B., & Murray, L. L. (2008). Bilingual aphasia: A theoretical and clinical review. American Journal of Speech-Language Pathology, 17, Nwokah, E. (1988). The imbalance of stuttering behavior in bilingual speakers. Journal of Fluency Disorders, 13, Paradis, M. (1983). Readings on aphasia in bilinguals and polyglots. Montreal: Didier. Paradis, M. (2004). A neurolinguistic theory of bilingualism. The Netherlands: John Benjamins Publishing. Paradis, J. (2010). The interface between bilingual development and specific language impairment. Applied Psycholinguistics, 31, Paradis, J., Crago, M., Genesee, F., & Rice, M. (2003). Bilingual children with specific language impairment: How do they compare with their monolingual peers? Journal of Speech, Language and Hearing Research, 46, Paradis, M. & Libben, G. (1987). The assessment of bilingual aphasia. Hillsdale, NJ: Erlbaum. Poulin-Dubois, D., Blaye, A., Coutya, J., & Bialystok, E. (2011).The effects of bilingualism on toddlers executive functioning. Journal of Experimental Child Psychology. 108 (3), Rosselli, M., Ardila, A., Araujo, K., Weekes, V.A., Caracciolo, V., Pradilla, M., & Ostrosky, F. (2000).Verbal fluency and repetition skills in healthy older Spanish- English bilinguals. Applied Neuropsychology, 7, Tabors, P. O., Paez, M. M., & Lopez, L. M. (2003). Dual language abilities of Spanish- English bilingual four-year-olds: Initial findings from the early childhood study of language and literacy development of Spanish-speaking children. NABE Journal of Research and Practice,1, Watson, J. B., & Kayser, H. (1994). Assessment of bilingual/bicultural children and adults who stutter. Seminars in Speech and Language, 15, Ziegler, J. C., & Goswami, U. (2005). Reading acquisition, developmental dyslexia and skilled reading across languages: A psycholinguistic grain size theory. Psychological Bulletin, 131, LOGOS Audiologopædisk Tidsskrift nr. 64 Februar LOGOS 64 Jan 2012.indd 11 03/02/

12 FORSKNING Logopædisk intervention af flersprogede afasiramte Er der belæg for at intervention, der implementeres på ét sprog resulterer i forbedringer på et andet sprog, der ikke er blevet trænet i den logopædiske undervisning af flersprogede afasiramte? Her bringes et sammendrag af to systematiske reviews, som netop har undersøgt effekten af logopædisk intervention af flersprogede afasiramte. Af Lone Jantzen & Tenna Petersen, audiologopædistuderende på kandidatuddannelsen, KUA Tenna Petersen & Lone Jantzen I Logos 63 skrev Lise Randrup Jensen en artikel om MTV en, hvori hun berørte emnet logopædisk intervention af flersprogede[1] afasiramte og stillede spørgsmålet Er der evidens for effekt af træning af tosprogede afasiramte personers andetsprog. I tråd med dette har vi har valgt at bringe et sammendrag af de to reviews, som nævnes i artiklen hhv. Effect of treatment for bilingual individuals with aphasia: A systematic review of the evidence af Faroqi-Shah et al. (1) og Cross-language generalization following treatment in bilingual speakers with aphasia: A review af Kohnert (2). Majoriteten af verdens befolkning er efterhånden flersprogede, og som logisk følge heraf møder audiologopæder i stigende grad flersprogede afasiramte klienter i praksis. På trods af denne udviklingstendens, foreligger der stadig relativt lidt viden indenfor området om undervisning af flersprogede afasiramte (1). Problemet i praksis Flersprogede har et kommunikativt behov for at bruge flere sprog for at kunne deltage i deres hverdag (2). Det overordnede mål med logopædisk intervention er at facilitere bedst mulig livskvalitet hos individet med afasi, og dermed er forbedring af alle sprog hos flersprogede overordentligt vigtigt (1). Det er blevet påvist at afasitypen og -graden hos flersprogede afasiramte enten kan være ens for alle sprog eller større i et af sprogene, selv efter korrektion for naturlig variation af det faktiske niveau af præmorbid færdighed for hvert sprog (2). Problemet i praksis er dog at intervention på førstesproget ofte ikke er muligt. Yderligere fremgår det af en undersøgelse fra USA, at størsteparten af færdiguddannede audiologopæder ikke føler, at deres akademiske baggrund har forberedt dem tilstrækkeligt på at kunne udrede og behandle flersprogede afatiske klienter (1). Sidstnævnte problem gør sig med stor sandsynligvis også gældende i dansk praksis. Disse problemer vidner om behovet for videnskabelige beviser i forhold til hvilke undervisningsmetoder, der er at foretrække i behandlingen af flersprogede afasiramte. I praksis vil det eksempelvis effektivisere undervisningen, hvis man kan nøjes med at træne ét sprog og alligevel se en effekt på et andet sprog. Samtidig vil dette kunne afhjælpe problemet med manglende ressourcer til undervisning på førstesproget (2). Den kliniske udfordring består i at skabe de rette forhold, som sikrer både optimal remission og fremhjælper forbedringer af alle individets sprog på den mest effektive måde (2). Fundene fra de to reviews De to reviews behandler hhv. 12 (2) og 14 studier (1), som sammenlagt inkluderer 128 flersprogede afasiramte. Begge reviews fandt, at der i mange af de inkluderede studier ikke blev taget højde for spontan remission, og at forskel i udfaldet af studierne derfor kan skyldes forskellige videnskabelige metoder, herunder forskellig fokus og timing af interventionen (2). Efter eksklusion af de studier, der ikke levede op til de metodiske krav, var der kun seks studier tilbage i Kohnerts review (2), og ud af disse fandt fire, at der var en overførselseffekt under nogle omstændigheder, mens to andre studier fandt at forbedringen var begrænset til det trænede sprog. Trods ovennævnte metodiske begrænsninger og manglende entydighed omkring overførselseffekt mellem trænet og 12 LOGOS Audiologopædisk Tidsskrift nr. 64 Februar 2012 LOGOS 64 Jan 2012.indd 12 03/02/

13 FORSKNING ikke-trænet sprog, kan studierne dog alligevel bidrage med nogle vigtige oplysninger til logopædisk praksis angående undervisning af flersprogede og graden af overførselseffekt. 1) Hvis man kun træner et enkelt sprog direkte hos en flersproget afasiramt, tyder intet på, at man skader det sprog, som ikke bliver trænet. Studierne viser nemlig, at træning af ét sprog resulterer i enten neutrale eller positive resultater på det ikke-trænede sprog (2). Dog bør man ikke ignorere et sprog fuldstændig i klinisk praksis eller fraråde klienten at bruge sproget udenfor klinikken, da dette kan resultere i et vedvarende plateau for funktionsnedsættelsen, som sandsynligvis kunne være forhindret, hvis det givne sprog var blevet tildelt opmærksomhed (2). 2) Potentialet, for at der sker forbedringer i flere sprog ved kun at træne et enkelt sprog, kan øges ved at træne direkte i områder, hvor der er kognitive-lingvistiske overlap (2). Kognitive processer, der kan støtte begge sprog, er eksempelvis træning af hukommelse, problemløsning, opmærksomhed og kategorisering (1,2). Inden for det lingvistiske område ville det være en fordel at inddrage strukturelle ligheder ved at finde ud af, hvor der for eksempel findes samme syntaks sprogene imellem, hvilket ofte er tilfældet ved sprog fra samme sprogstamme. 3) Ligesom ved afatiske klienter med blot et enkelt sprog så finder man den mest effektive undervisningsmetode ved at tage højde for klientens unikke kombination af kommunikationsbehov, afasiens sværhedsgrad, sociale og psykiske ressourcer, kulturelle omstændigheder, sproghistorie, personlige interesser og kvaliteter (2). En af de faktorer, der er vigtig i forbindelse med flersprogede, er at gøre sig klart, at hvert af klientens sprog er et produkt af multiple interagerende faktorer, såsom i hvilken alder og hvilken kontekst sproget er tilegnet, antallet af sprog som klienten taler, individets mulighed for at udvikle og bruge sproget, den sociale prestige associeret med hvert sprog i det omgivende samfund såvel som individuelle præferencer og motivation (2). Fremtidig forskning Efter denne korte gennemgang af de to reviews kan det konkluderes, at der ses modstridende resultater mht. overførselseffekt mellem to eller flere sprog. En hovedpointe i begge reviews er, at flersprogede afasiramte kan drage stor fordel af at logopæden laver et træningsprogram, som inkluderer de processer, sprogene har til fælles. Overførselseffekten mellem flere sprog er på trods af denne pointe stadig et område, som kræver langt mere forskning (1, 2), og Faroqi-Shah et al. har fremstillet en tjekliste med retningslinjer for, hvad der bør inddrages for at sikre systematik og sammenligningsgrundlag i fremtidig forskning om emnet (1). Forskning i tilstedeværelsen og karakteren af overførselseffekt hos flersprogede afasiramte er ikke blot nødvendig pga. den åbenbare kliniske vigtighed, men også pga. potentialet for at tilvejebringe viden om sprogorganiseringen i hjernen hos etsprogede ud fra viden om, hvordan de enkelte sprogkomponenter rammes i en flersprogets hjerne. Dermed kan en sammenholdelse af læsionens karakteristika, remissionens forløb og kognitiv-lingvistiske sammenhænge hos en flersproget bidrage til vores forståelse af neural plasticitet i forbindelse med rehabilitering (1, 2). Noter 1 Vi har valgt at samle gruppen af to- og flersprogede under betegnelse flersprogede i denne artikel. Referencer 1) Faroqi-Shah Y, Frymark T, Mullen R, Wang B. Effect of treatment for bilingual individuals with aphasia: A systematic review of the evidence. Journal of Neurolinguistics. In press, Corrected Proof. 2) Kohnert K. (2009). Cross-language generalization following treatment in bilingual speakers with aphasia: A review. Seminars in Speech and Language, 30: LOGOS Audiologopædisk Tidsskrift nr. 64 Februar LOGOS 64 Jan 2012.indd 13 03/02/

14 STUDIENYT Ditte Maria Højland, årgang 07 ved Københavns Universitet Ditte Maria Højland Introduktion til interview Studerende ved Københavns Universitet og Syddansk Universitet giver et indblik i, hvordan det er at være audiologopædi-, logopædi- og audiologistuderende. Interviewene blev indsamlet af Lone Jantzen og Tenna Petersen, der selv er audiologopædistuderende ved KU, i forbindelse med jubilæumsnummeret af Logos (september 2011). I forrige nummer bragte vi to interview, og i dette blad følger de tre resterende. Hvordan besluttede du dig for, at du ville læse audiologopædi? Jeg hørte om uddannelsen gennem et familiemedlem og syntes, at den opfyldte mange af de ønsker, jeg havde. Jeg kan godt lide det uforudsigelige i at arbejde med mennesker, men samtidig vil jeg gerne have nogle faglige begreber og teknikker at støtte mig til. Derudover er jeg tiltrukket af problemknuser-delen i jobbet, hvor der ikke bare er en universalløsning, men hvor man bliver nødt til at se på den enkelte for at finde den bedste løsning. Audiologopædiuddannelsen indeholder ligeledes en god blanding af de blødere områder om kommunikationshandicap og coping, samt de mere håndgribelige fag som anatomi og audiologi. Det betyder, at uddannelsen er meget afvekslende, men også at man på længere sigt vil have mulighed for at få job indenfor forskellige områder. Dette var også en vigtig faktor for mig, da jeg søgte uddannelsen, da jeg inden da havde set tilpas mange bitre pædagoger, der var kørt død i deres arbejde. Men med denne uddannelse havner jeg forhåbentlig ikke i samme situation! Hvad synes du har været mest interessant på studiet indtil nu? Jeg er mest interesseret i audiologien. Jeg har flere hørehæmmede i familien, så jeg vil naturligvis gerne være med til at gøre en forskel indenfor netop dette område. Nævn henholdsvis det største plus og det største minus ved audiologopædiuddannelsen! Det er en bred uddannelse, så man får viden indenfor mange områder det giver en god forståelse for kommunikationen som helhed og dens påvirkning på den enkelte. Men har man et favoritområde, kan man godt komme til kort, da man har brugt meget tid på andre fag. Har du eller søger du et job med relevans for studiet? Jeg har arbejdet både i PPR og på KVUC, men pt. er jeg støttepædagog for en dreng med autisme. Jeg vil dog hellere arbejde med audiologi, så jeg holder øjne og ører åbne Hvordan ser dit fremtidige drømmejob ud? Det er indenfor det audiologiske felt. Er der frit valg, vil jeg helst arbejde med at forbedre vilkårene for de hørehæmmede på arbejdsmarkedet. Der ligger mange ressourcer, som med den rette støtte vil kunne gøre en stor forskel; både for arbejdsmarkedet som helhed, men især for den enkelte. Om muligt vil jeg gerne være en af dem, der kan hjælpe denne udvikling på vej. 14 LOGOS Audiologopædisk Tidsskrift nr. 64 Februar 2012 LOGOS 64 Jan 2012.indd 14 03/02/

15 INDBLIK Sprogscreening af tosprogede børn Der er i de senere år blevet iværksat en række tiltag indenfor sprogscreening, sprogvurdering og sprogstimulering. Denne artikel vil give en vurdering af et af de mest udbredte danske tiltag til tosprogede ud fra internationale kriterier Henriette Kragh & Signe Wischmann, audiologopædistuderende på kandidatuddannelsen, KUA Signe Wischmann Henriette Kragh Baggrund I løbet af de seneste årtier har den offentlige debat i Danmark været kendetegnet ved et stadigt stigende fokus på etniske minoriteter og tosprogethed. En tosproget person defineres ofte ud fra etniske, kulturelle eller socioøkonomiske kriterier. I denne artikel vil tosprogethed dog blive knyttet til en sprogvidenskabelig definition af ordet, dvs. referere til en person som vokser op i omgivelser, der ikke er étsprogede, og som regelmæssigt præsenteres for minimum to sprog. Et område som høster særlig stor opmærksomhed, og som følge heraf har været genstand for en række politiske initiativer, er tosprogede børns tilegnelse af dansk. Ligesom hos étsprogede danske børn ses der hos tosprogede børn stor variation i tilegnelsen af det danske sprog. Mange klarer udfordringen uden problemer, men der er også en gruppe af børn, som skiller sig ud med større eller mindre vanskeligheder. Der findes sjældent en enkelt forklaring på vanskelighederne, men forskning tyder på, at visse faktorer øger risikoen, for at et barn får sproglige problemer. Her kan bl.a. nævnes forældrenes oprindelsesland og socioøkonomiske forhold, fødselsrelaterede komplikationer (Bleses & Højen, 2010), hvorvidt moderen er emigreret +/- 1 år i forhold til barnets fødsel og sprogvanskeligheder i familien (Salameh, 2003). Overordnet set er det primære formål med enhver sprogvurdering af børn at identificere eventuelle vanskeligheder eller risikofaktorer, for at kunne lave en fokuseret indsats og understøtte barnets videre udvikling bedst muligt. I Danmark har man ingen fælles retningslinjer for, hvordan udpegningen af de potentielt udsatte børn bør foregå - hverken de ét- eller tosprogede. Det vil sige, at kvaliteten af det enkelte barns sprogvurdering traditionelt har været afhængig af vedkommendes bopælskommune, institution, logopæd, forældre etc. Politiske initiativer I 1999 blev der med Folkeskolelovens 4a sat fokus på vigtigheden af at hjælpe tosprogede småbørn til at opnå tilfredsstillende sproglige kompetencer inden skolestart. Sprogindsatsen målrettet børn med et andet modersmål end dansk blev gjort lovpligtig, men hvordan lovgivningen skulle implementeres i kommunerne blev ikke nøjagtigt anført. Udpegningen af sprogligt udsatte tosprogede børn har derfor i mange år savnet en grundlæggende ramme til at sikre en konsistent og konsekvent vurderingsprocedure. Man har benyttet materialer udarbejdet til vurdering af étsprogede børn og kun i begrænset omfang anvendt materialer fremstillet specifikt med henblik på sprogvurderingen af børn med et andet modersmål end dansk (Clausen et al., 1999). Selvom der ses mange ligheder i sprogtilegnelsen hos étog tosprogede børn er tosprogede ikke to étsprogede i én person. Det kan altså ikke forventes, at et tosproget barn har kompetencer på begge sprog, der helt svarer til de kompetencer, der ses hos et barn med kun ét sprog. Ved brug af materialer udarbejdet til sprogvurdering af étsprogede danske børn stiller man det tosprogede barn op imod en urealistisk norm og øger dermed risikoen for overdiagnosticering. Det kan betyde, at barnet tilbydes en anden indsats end den, der er relevant, og at barnet ikke undersøges fyldestgørende. Overdiagnosticering er dog ikke det eneste problem i forbindelse med vurderingen af tosprogede børns sproglige kompetencer. Ofte ses også det modsatte fænomen en underdiagnosticering, hvor alvorlige sproglige mangler begrundes med barnets andetsprogstilegnelse og derfor angivelig overflødiggør en intervention. Underdiagnosticering kan altså resultere i, at barnet ikke tilbydes den intervention, som det har behov for. Både over- og underdiagnisticering vil være kritisk for både barnet, barnets omgivelser, og LOGOS Audiologopædisk Tidsskrift nr. 64 Februar LOGOS 64 Jan 2012.indd 15 03/02/

16 INDBLIK samfundet generelt. Det er derfor relevant med større ensretning i forbindelse med sprogvurderingen af tosprogede børn, og med vurderingsmaterialer der lever op til høje krav om validitet og reliabilitet. Dagtilbudslovens 11 fra 2007 gjorde tilbuddet om sprogvurdering obligatorisk for alle 3-årige børn, dvs. også de étsprogede, og kan dermed ses som en begyndende ensretning. I forlængelse heraf blev der fra ministeriel side taget initiativ til at fremstille et egentligt sprogscreeningsmateriale, så kommunerne havde et udgangspunkt for deres arbejde. Vis, hvad du kan blev udarbejdet på vegne af Undervisningsministeriet og blev anbefalet i vurderingen målrettet tosprogede børn. Og det daværende Ministerium for Familie- og Forbrugeranliggender udgav Sprogvurderingsmateriale til 3-årige, som henvendte sig til étsprogede børn. Året efter blev dette materiale suppleret af et tillægsmateriale, hvis formål var at dække sprogscreeningen af tosprogede børn på lige linje med screeningen af étsprogede børn. Altså et umiddelbart sidestillet materiale til Vis, hvad du kan. En evaluering af implementeringen af Dagtilbudslovens krav om sprogscreeninger fra 2008 tegner da også et mere homogent billede af kommunernes sprogvurderingsprocedure med hensyn til materialevalg. Over 3/4 af kommunerne anvender Vis, hvad du kan og Sprogvurderingsmateriale til 3-årige inkl. tillægsmateriale (EVA, 2008), og det er derfor væsentligt, at netop disse to materialer har høj standard. Da sprogvurderingsmaterialet til 3-årige i 2011 er udkommet i en ny version (red. se det efterfølgende indlæg af Rikke Vang Christensen), som har til formål at fungere til screening af både et- og tosprogede børn, vil fokus i det følgende være på Vis, hvad du kan. Redegørelsen bygger på et BA-projekt skrevet i foråret Internationale retningslinjer Et godt udgangspunkt for en vurdering af sprogscreeningsmaterialer er National Research Council rapport Early Childhood Assessment, Why, What and How fra 2008 (NRC, 2008). Den samler en stor del af den nyeste internationale forskning vedr. vurdering af 0-5-årige børns udvikling og præsenterer en detaljeret redegørelse for, hvilke kriterier der bør følges i en hensigtsmæssig sprogvurdering. Rapporten indeholder også en dybdegående redegørelse for vurderinger specielt målrettet tosprogede børn. I korte træk fokuserer National Research Council på, at de mest optimale betingelser for en vellykket vurdering er et veldesignet vurderingsmateriale, der er udviklet systematisk, implementeres effektivt, og anvendes og tolkes hensigtsmæssigt. Komiteen bag National Research Council har opsat to overordnede retningslinjer for at tilgodese disse mål: 1) Testmaterialets formål bør danne grundlaget for de beslutninger, der træffes i forbindelse med tilrettelæggelsen af vurderingen; 2) Vurderingen bør indgå i en sammenhængende indsats, hvor helbreds-, uddannelses- og familiemæssige aspekter inkluderes for at fremme den optimale udvikling hos barnet. Rapportens anbefalinger er udformet omkring fire hovedtemaer, som hver især omhandler centrale fokusområder: 1. Formål, inkl. strategi og tilgængelighed 2. Domæner, primært valg af vurderinger på overordnet plan 3. Materialevalg/implementering, inkl. materialetype, design, dokumentation af materialets indhold, regler for dataindsamling, inddragelse af forskning, den testansvarliges kendskab til materialet, risikovurdering, videre handleplan og vurdering på begge (alle) barnets sprog 4. Systemer, inkl. integration i et større system, klare standarder og læringsmål samt tværgående hensyn til barnet Vis, hvad du kan En analyse af Vis, hvad du kan illustrerer, at materialet på nogle områder lever op til anbefalingerne fra National Research Council, fx vedrørende formål og den testansvarliges kendskab til materialet, men der tegner sig dog også et billede af en række mangler. Materialet understøtter ikke i tilfredsstillende grad en standardiseret, valid og reliabel vurdering af det enkelte barn bl.a. fordi de sproglige items, som indgår i materialet, ikke i tilstrækkelig grad er testet empirisk eller udvalgt med basis i en systematisk indsamling af sproglige data fra målgruppen. Netop dokumentation for at materialet tester det, som de påstår at gøre, er ifølge komiteen bag National Research Council helt central, da de anvendes som baggrund for at træffe beslutninger om børn. Et andet afgørende punkt, hvor materialet afviger fra anbefalingerne, er med hensyn til inddragelse af begge barnets sprog. Forskning fremhæver, at en korrekt diagnosticering af tosprogede børn forudsætter, at der tages højde for barnets tosprogethed, hvor barnet gennemgår en sprogtilegnelsesproces, som på flere områder adskiller sig fra sprogtilegnelsen hos étsprogede børn. Et sprogscreeningsmateriale bør derfor teste begge barnets sprog, hvilket 16 LOGOS Audiologopædisk Tidsskrift nr. 64 Februar 2012 LOGOS 64 Jan 2012.indd 16 03/02/ s indhold og tekstboks

17 DEBAT kun i begrænset grad er tilfældet i Vis, hvad du kan. Materialet er udformet sådan at det primært giver et billede af barnets sprogfærdigheder på dansk. Enkelte spørgsmål vedrører barnets kompetencer på modersmålet, men da disse er uspecifikt formuleret, vil fortolkningen af data i høj grad blive præget af subjektivitet. På grund af disse metodiske problemer kan spørgsmålene ikke umiddelbart betragtes som fyldestgørende. Vis, hvad du kan adskiller sig fra den anbefalede praksis på en række andre områder. Det er tidskrævende og det forholder sig kun delvist til de risikofaktorer som kendetegner tosprogede børn med sproglige vanskeligheder. Herudover er en af de helt store ulemper ved materialet som nævnt den manglende dokumentation for validitet og reliabilitet, samt en begrænset præcisering af reglerne for fx dataindsamling. Denne kombination lægger op til subjektivitet fra den testansvarliges side, og vurderingen baseres derfor i væsentlig grad på den enkeltes mening om et acceptabelt sprog. Dette kan dog delvist forsvares, da materialet forudsætter, at den testansvarlige er en sagkyndig med særlige faglige forudsætninger og viden om den pågældende aldersgruppes sprogudvikling og andetsprogstilegnelse. Afrunding Denne artikel har tegnet et kort og overordnet billede af situationen vedrørende sprogscreening af tosprogede børn i Danmark. Til trods for forbedringer i de senere år lader det til, at de tilgængelige sprogscreeningsmaterialer, her med fokus på Vis, hvad du kan, ikke på nuværende tidspunkt formidler et fyldestgørende billede af tosprogede børns sproglige kompetencer. Som nævnt har Socialministeriet dog for nylig udgivet et materiale henvendt til både ét- og tosprogede børn, hvis effekter bliver spændende at følge i den kommende tid. Forhåbentlig vil materialet vise forbedringer indenfor de områder hvor Vis, hvad du kan og andre anvendte sprogscreeningsmaterialer afviger fra National Research Councils retningslinjer. Materialet bør altså i højere grad baseres på evidens, det bør afprøves empirisk, og det bør standardiseres ud fra et normstudie af tosprogede børn. Men vurderingen af den sproglige udvikling hos tosprogede børn forudsætter også en grundlæggende viden om og forståelse for, hvem disse børn er i forhold til sprog, kognitiv udvikling og de sociale og kulturelle kontekster børnene vokser op i. Referencer: Bleses, D. & Højen, A., 2010, Etsprogede og tosprogede med og uden sprogproblemer, Odense, Center for Child Language e-prints No. 12. Salameh, E., 2003, Language Impairment in Swedish bilingual children epidemiological and linguistic studies, Lund, Studentlitteratur. Clausen, I. et al., 1999, Sprogvurdering af tosprogede børn UC2s rapport fra en spørgeskemaundersøgelse af talepædagogers arbejde med tosprogede børn, Ishøj, Ishøj Kommunetryk UC2. EVA, 2008, Måling af sproglig udvikling, København, Danmarks Evalueringsinstitut. NRC, 2008, Early Childhood Assessment: Why, What and How?, Washington D.C., The National Research Council of the Nationals Academies. Kommentar til»sprogscreening af tosprogede børn«af Anne Holmen, professor i parallelsproglighed, KU Anne Holmen Redaktionen af Logos har bedt mig kommentere Henriette Kragh og Signe Wischmanns artikel om det sprogvurderingsmateriale, som Undervisningsministeriet udgav i 2007 under betegnelsen Vis hvad du kan. Der er tale om et online-materiale beregnet på sprogvurdering af dansk (som andetsprog) hos tosprogede børn i forskellige LOGOS Audiologopædisk Tidsskrift nr. 64 Februar LOGOS 64 Jan 2012.indd 17 03/02/

18 DEBAT aldersgrupper (3-4-årige, skolestartere og skoleskiftere). Vis, hvad du kan blev udarbejdet af en tværfaglig gruppe bestående af andetsprogsforskere, kommunale konsulenter og talepædagoger i regi af Professionshøjskolen UCC. Jeg deltog i gruppen og vil gerne sige tak for denne lejlighed til at kommentere intentionerne med materialet. Hvordan det anvendes i praksis, kan jeg desværre ikke udtale mig om. Kragh & Wischmann har alene set på materialet til småbørnene, som de sammenligner med de kriterier, der opstilles i den amerikanske National Research Council rapport fra 2008 om Early Childhood Assessment. Why, What and How. På denne baggrund kritiserer de materialet for ikke i tilfredsstillende grad at understøtte en standardiseret, valid og reliabel vurdering af det enkelte barn, bl.a. fordi de sproglige items, som indgår i materialet, ikke i tilstrækkelig grad er testet empirisk eller udvalgt med basis i en systematisk indsamling af sproglige data fra målgruppen. Denne karakteristik har de ganske ret i, og det er formentlig et stort problem, hvis sprogvurderingen gennemføres for at kunne identificere eller skelne mellem børn med forskellige typer sprogvanskeligheder. Da materialet blev udarbejdet, var dette imidlertid slet ikke formålet med det. Ministeriet ønskede et materiale, der kunne være et redskab til at vurdere det enkelte tosprogede barns kommunikative kompetencer med henblik på at vurdere barnets behov for en sprogpædagogisk indsats i dansk som andetsprog. Der er altså tale om at give et billede af, hvor langt børnene er kommet i deres andetsprogsudvikling på et givet tidspunkt, og identificere områder, som der ud fra en kommunikativ betragtning er behov for at arbejde målrettet med i børnenes pædagogiske miljø. Nogle tosprogede børn vil også have sprogvanskeligheder af forskellig art, men disse skal identificeres i en anden type udredning. Formålet med sprogvurderingen var altså først og fremmest at pege på sprogudviklingsmæssige behov for det enkelte barn, således at den pædagogiske indsats kunne blive mere målrettet. Hvis barnet blev vurderet flere gange, ville der desuden være mulighed for at bruge materialet i en løbende vurdering af det samme barn over tid. Materialet var derimod ikke tilrettelagt til at sammenligne børn indbyrdes, fx med henblik på resursetildeling eller til at måle en effekt af et pædagogisk tilbud. Materialet blev meget bevidst udviklet ud fra en kriterierelateret tilgang til sprogvurderinger i stedet for den normrelaterede, som efterlyses i den amerikanske NRC rapport (mere om denne forskel i Holm 2009). Inspirationen blev bl.a. hentet i Common European Framework og især i de can-do statements, der var udviklet i det britiske Languages ladder (Asset languages). Her holdes børnenes sproglige adfærd op imod en række beskrivelser, der er ordnet i en trindelt skala. Baggrunden for dette valg var et ønske om at fastholde fokus på en vurdering af barnets kommunikative kompetence i sprogbrugssituationer, som er relevante for børn i pågældende aldersgruppe. Særligt fandt arbejdsgruppen det hensigtsmæssigt at fokusere på børnenes interaktionelle sprog, dvs. deres samtalefærdighed, herunder deres brug af kommunikationsstrategier i såkaldte autentiske situationer (Daugaard 2003). For at gøre dette var det vigtigt at etablere en forholdsvis fri dialog med barnet, så dets sproglige potentiale kunne komme frem. Det var derfor ikke muligt at tage udgangspunkt i beherskelsen af et sæt sproglige items, som var på forhånd udvalgt (således som NRC rapporten foreskriver). Vurderingen af barnets samtalefærdighed står som den centrale aktivitet i Vis, hvad du kan. Da den sagkyndige først og fremmest skal være samtalepartner undervejs, skal samtalen optages, således at vurderingen foregår på et senere tidspunkt. Af en række forskellige grunde blev det besluttet at supplere samtalen med lidt mere traditionelle vurderingsaktiviteter. For småbørnene er der tale om en lytteforståelsesopgave og en ordforrådsopgave. Det er vigtigt at understrege, at det interaktionelle sprogsyn ikke betyder, at mere strukturelle områder af sproget som udtale og morfosyntaks ses som uvæsentlige, men at de i stedet er indordnet det overordnede kommunikative og funktionelle sprogsyn. Her ligger Vis, hvad du kan mere på linje med udviklingen inden for såvel moderne fremmedsprogspædagogik som sociolingvistiske undersøgelser af sproglig socialisering (fx Karrebæk 2009) end de gængse sprogvurderingsmaterialer. At der blev valgt et hovedfokus på børnenes samtalefærdighed var med andre ord bestemt af arbejdsgruppens sprogsyn, dvs. deres teoretiske bestemte opfattelse af, hvad sprog er, og hvordan børns sprogbrug bedst og mest relevant beskrives. At der med andetsprogsvinklen blev valgt et 18 LOGOS Audiologopædisk Tidsskrift nr. 64 Februar 2012 LOGOS 64 Jan 2012.indd 18 03/02/

19 DEBAT fokus på at fange et sprog i udvikling ind og dermed se børnene som learnere og ikke som bærere af potentielle sprogvanskeligheder, hænger derimod sammen med ministeriets ønsker for materialet. Ligeledes lå det i opdraget, at børnenes modersmål gerne måtte inddrages som baggrundsfaktor, men ikke skulle være genstand for en egentlig sprogvurdering. Man kan give Kragh & Wischmann ret i, at dette er en problematisk reduktion af det undersøgelsesfelt, man har fokus på. Hvis man ønsker at vurdere det enkelte barns kommunikative kompetencer med det formål at identificere områder, der vil kunne fremmes i et pædagogisk miljø, bør man have fokus på børnenes samlede forudsætninger for at deltage i kommunikation med andre. Man må som Mette Askjær Larsen og Annette Breinholt (2009) kalder det bruge tosprogethed som referenceramme for sprogvurdering. Konkluderende vil jeg give Kragh & Wischmann ret i, at der er problemer med at anvende Vis, hvad du kan som et all-round materiale til vurdering af tosprogede børns sprog. Materialet er udviklet til et bestemt formål, og det har aldrig været arbejdsgruppens hensigt, at materialet skulle bruges uden for denne pædagogiske ramme. Tilbage står så, at der fortsat mangler materialer til at identificere sprogvanskeligheder på tosprogede børns modersmål og/eller andetsprog, at normrelaterede vurderinger af denne børnegruppe bør tage udgangspunkt i deres vilkår for sprogudvikling, og at der er et meget stort behov for viden om sprog og sprogvurderinger blandt det pædagogiske personale, der arbejder med børnene. Et bud på, hvordan pædagoger kan kortlægge og dokumentere børns tosprogede udvikling, ses i Sandvik & Spurkland (2011). Henvisninger Daugaard, L. M. (2003), Der skal to til. Om historiefortælling i sproglig vurdering af dansk som andetsprog. Københavnerstudier i tosprogethed. Holm, L. (2009), Sproglig evaluering i daginstitutioner. I Holm, L. & H. P. Laursen (red.), En bog om sprog i daginstitutioner. Analyser af sproglig praksis. Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Karrebæk, M. (2009), Den prutter. Deltagelse og sproglig forhandling i børnehavebørns leg. I Holm, L. & H. P. Laursen (red.), En bog om sprog i daginstitutioner. Analyser af sproglig praksis. Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Larsen, M. A. & A. Breinholt (2009), Tosprogethed som referenceramme for sprogvurdering. I Holm, L. & H. P. Laursen (red.), En bog om sprog i daginstitutioner. Analyser af sproglig praksis. Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Sandvik, M. & M. Spurkland (2011), Jeg vil lære dansk før skolestart. Sprogudvikling i den flerkulturelle børnehave. Med kortlægningsmateriale. Oversat fra norsk. Dafolo. På FUAs generalforsamling den for første gang på SDU blev der skiftet lidt ud i FUAs bestyrelse. Anne-Mette Veber Nielsen, mangeårig næstformand i foreningen, og Maria Nauta, tidligere kasserer, har valgt at træde ud af bestyrelsen. De skal begge have stor tak for indsatsen. Reet T. Thomsen (SDU s årgang 05 og kandidat fra 2011) er i stedet blevet valgt ind i bestyrelsen sammen med en ny studenterrepræsentant fra KU, Kirstine Bjelke fra årgang 09. En præsentation af samtlige medlemmer i den nuværende bestyrelse findes på FUAs hjemmeside, LOGOS Audiologopædisk Tidsskrift nr. 64 Februar LOGOS 64 Jan 2012.indd 19 03/02/

20 INDBLIK Om»Sprogvurderingsmateriale til 3-årige, inden skolestart og i Børnehaveklassen«Her gives en præsentation af det nyudviklede sprogvurderingsmateriale, der sandsynligvis vinder stor udbredelse i landets kommuner som redskab til at identificere børn med behov for særlig sprogstimulering. Der er lagt op til, at dette materiale skal bruges til sprogscreening af både et- og tosprogede børn Af Rikke Vang Christensen, audiologopæd, ph.d. Hvis du vil læse mere kan vejledningen til sprogvurderingsmaterialet m.m. downloades fra Redskaber-pa-dagtilbudsomradet/ Sprogvurdering-af-3-arige-indenskolestart-og-i-bornehaveklassen. E-print no.13 i serien Working Papers in Language Acquisition fra Center for Børnesprog omhandler også sprogvurderingsmaterialet. Center for Børnesprog (CfB) har i samarbejde med en række interessenter udviklet Sprogvurderingsmateriale til 3-årige, inden skolestart og i Børnehaveklassen for Socialministeriet. Det er en videreudvikling af Sprogvurdering til 3-årige, og som navnet siger, indeholder det nye materiale vurderingsmaterialer til børn på tre tidspunkter: (1) når de er 3 år, (2) inden de skal i skole og (3) når de er begyndt i 0. klasse. Materialet muliggør en vurdering af de samme hovedområder over tid: (1) sprogproduktion (fx ordforråd og historiefortælling), (2) sprogforståelse, (3) lydlig opmærksomhed (fx rim og skelnen af sproglyde) og (4) kommunikative færdigheder. Men opgavernes specifikke indhold og omfang er afstemt børnenes alder. En del af processen med at udvikle materialet har været en litteraturgennemgang, som dels har identificeret faktorer, der forudsiger vanskeligheder med talt og skrevet sprog, og som dels har identificeret hensigtsmæssige undersøgelsesmetoder. Disse indsigter fra forskningslitteraturen har dannet grundlag for sprogvurderingsmaterialets indhold og form. Der er foretaget en større afprøvning i en række kommuner, og materialet er valideret og normeret. Sprogvurderingsmaterialet skal primært anvendes af pædagoger/børnehaveklasseledere, men forældrene inddrages også. De voksne, der har den primære sprogstimuleringsopgave, er altså også dem, der foretager vurderingen. Sprogvurderingsmaterialet er it-baseret, og der anvendes klare cut-off scorer, så man bl.a. identificerer de 5% dårligst scorende børn, der har behov for særlig indsats med hensyn til sprogstimulering; det kunne fx være en logopædisk indsats. Materialet ser således ud til at imødekomme en række af punkterne fra the National Research Council, der fremhæves som vigtige af Kragh & Wischmann andetsteds i dette blad. Anvendelse til tosprogede børn Ifølge CfB er materialet også udviklet til tosprogede børn. Der indgik tosprogede i afprøvningen af materialet, men normerne er baseret på etsprogede danske børn. Tosprogede børn vurderes altså i første omgang med præcis det samme materiale og de samme normer, som børn der kun taler dansk. Dette sandsynligvis ud fra en tanke om, at tosprogede børn, der vokser op i Danmark, også skal kunne klare sig på dansk. De tosprogede børn, der opnår en lav score i screeningen, skal igennem yderligere vurdering. Her inddrages modersmålet (hjemmesproget) ved, at forældrene udfylder en ordforråds-tjekliste med afkrydsning af de ord, deres barn producerer på hjemmesproget. Via sammenligning af ordforrådet på dansk og hjemmesproget producerer it-systemet en beregning af det konceptuelle ordforråd (de begreber, som barnet har ord for på mindst ét af sine sprog). Dette er et forsøg på at komme omkring det forhold, at der vil være en del ord, som tosprogede børn oftest (eller udelukkende) møder på det ene af deres sprog. Ud over undersøgelsen af konceptuelt ordforråd foretages mere detaljerede analyser af de opgaver, som drejer sig om lydlig opmærksomhed (fx testen af rimfærdigheder). Det forventes, at to-sprogede børn med sprogvanskeligheder vil have svært ved disse opgaver, mens tosprogede børn, der bare mangler stimulering på dansk ikke vil have vanskeligt ved sådanne opgaver. 20 LOGOS Audiologopædisk Tidsskrift nr. 64 Februar 2012 LOGOS 64 Jan 2012.indd 20 03/02/