Beboerbladet. Frederiksholm Karréerne

Transkript

1 Beboerbladet Frederiksholm Karréerne Nr. 4/ 2013 December 2013

2 God Jul og godt nytår Indholdsfortegnelse Dette nummer er det fjerde i 2013, og det ser ud til at det også bliver det sidste i år. Det er to numre under målet om at udgive 6 blade om året. Sidste år kom der fem blade på gaden, altså et under målet. I dette nummer er der heller ikke en fortsættelse på stafetten. Det er mere end et år siden vi lovede at fortsætte med karré 17, og det er stadig ikke lykkedes os. Som ansvarshavende redaktør på beboerbladet, så må jeg tage det fulde ansvar for disse utilstrækkelighedder. Problemet er bare at jeg er frivillig og det er alle andre på dette blad også. Der er altså ikke rigtigt nogen man kan fyre eller sætte ned i løn. Hvis du gerne vil have flere beboerblade i din postkasse så kontakt os, og meld dig selv som aktivist. Vi kunne for eksempel godt bruge en der vil lave stafetten, og i det hele taget lave stof om AKB i Frederiksholm. Vi kunne også bruge en afløser til mig ind imellem. Når det er sagt, så syntes jeg dette blad, er et af de bedste i lang tid. God læselyst, og god jul. Ellebjerg skole... 3 Jørgen og Topper... 6 Tippen Sydhavns Compagniet Mozarts Plads Sociale Viceværter Karré i 100 år HF frem 100 år Kvartershuset Praktisk information Med venlige hilsner Jakob Mathiassen Beboerbladets redaktør Udgives af Beboerbladsudvalget Karré-nr. 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 11, 12, 14, 15 & 17 Redaktion Jakob Mathiasen (ansvarsh.) Tina Hedegaard Annoncer Carlo Christoffer Sirid Beboerbladet udkommer pt. hver 2. måned, undtaget august måned. Næste nummer af Beboerbladet udkommer d. 10. februar Sidste frist for indlevering af materiale er d. 10. januar Beboerbladet Trykkeri Borgbjergsvej København SV bbfrholm@gmail.com Jakob Mathiasen Oplag 3200 Rosenberg Bogtryk ApS Bladet kan ikke påtage sig ansvaret for manuskripter m.v., der indsendes uopfordret. Layout Bagsiden Sirid Wils Mie Haahr Jørgensen Johan Karpantschof Carlo Antonio Rattà Christoffer Bjørn Juletræs tænding Mozarts Plads Foto: Ole Clemmensen Juletræs tænding Mozarts Plads Foto: Ole Clemmensen SK MILJØMÆ R 1 ING Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere eller forkorte indholdet. Forsiden KN Det er muligt at indrykke annoncer i beboerbladet. Ring til redaktøren, og hør mere om priser. Johan NOR DI Mie Tryksag

3 Marianne har været aktiv i bydelen, siden hun flyttede fra Vesterbro til Sydhavnen for seks år siden. Hun har blandt andet arbejdet for KABs boligsociale helhedsplan Sammen om Sydhavnen. Af Marianne Kjær BRUG FOLKESKOLEN I SYDHAVNEN Brug Folkeskolen er en forældreforening, der arbejder for at den lokale folkeskole bliver det naturlige førstevalg for flere forældre i hele København. Den 1. oktober fik Sydhavnen sin egen lokale medarbejder, som selv har børn på en folkeskole i bydelen. En troværdig afsender Det er en stor ting at vælge skole til sit barn, og der er pludselig mange spørgsmål, der melder sig om den lokale folkeskole. Bekymringerne handler ofte om tryghed, trivsel, kammeratskab og faglighed på skolen. Brug Folkeskolen hjælper kommende forældre med at få svar på det, der bekymrer dem. Vores vigtigste redskab i den indsats er forældre til børn på den lokale folkeskole. Det er dem, der kender hverdagen på skolen fra et forældreperspektiv, bedst. Det er forældre, der selv har børn på skolen, som kommer og fortæller, og det giver en troværdighed over for forældre til de kommende skolebørn, som hverken skolens personale eller forvaltningen har, siger projektleder Marianne Kjær, som skal stå for opbygning af forældre-netværk på de skoler, hvor Brug Folkeskolen arbejder. Skolevalg hvordan og hvornår Dialogen fra forældre til forældre har været en stor succes på folkeskolerne i de bydele, hvor Brug Folkeskolen har arbejdet i de sidste 10 år. En af forklaringerne på foreningens succes med at få flere til at vælge folkeskolen er, at de samler forældrene allerede mens børnene går i børnehave. Når de mødes, inviterer Brug Folkeskolen de frivillige forældre med børn på den lokale folkeskole til at fortælle om deres oplevelser med at have barn på den skole. Når forældrene møder hinanden og hører, at der sidder andre med de samme bekymringer, er de første fordomme ofte allerede nedbrudt. Det fører måske til, at forældrene kommer til et møde med skolelederen på skolen, og herefter vil forældrene træffe deres skolevalg på et langt mere oplyst grundlag, end hvis de kun havde hørt på sladderen i mødregruppen. Forældre-netværk som dem vi har på Nørrebro er nøglen til vores succes med at få flere familier til at vælge folkeskolen. Forældre-netværk er nøglen til succes Myterne om folkeskolerne i Sydhavnen er mange, og fortællingerne har været med til at sende forældre til privatskoler i området gennem mange år. Men myter og privatskolekultur er ikke en ny udfordring for medarbejderne i Brug Folkeskolen. Sekretariatsleder Mette Kirk siger: Brug Folkeskolen vil gøre op med gamle myter om skolerne i Sydhavnen. Vi ved fra vores arbejde i andre bydele, at det tager tid både at skabe en fortælling, der har rødder i virkeligheden og at opbygge stærke netværk blandt forældrene. Brug Folkeskolens nye medarbejder i Sydhavnen hedder Marianne Kjær, bor i Sydhavnen og har to børn på Bavnehøj Skole. Hos Brug Folkeskolen er det en forudsætning at have et barn i folkeskolen i den bydel, man arbejder. Marianne kan kontaktes på mail: marianne@brugfolkeskolen.dk eller telefon: På sigt får Brug Folkeskolen en kontorplads i Sydhavnen. Yderligere oplysninger om foreningen kan findes på www. brugfolkeskolen.dk eller på facebook.com/ Foraeldreforeningen.BrugFolkeskolen. 3

4 VI GLÆDER OS TIL ELLEBJERG! Charlotte og Jakob bor i Sydhavnen med deres to børn. Næste sommer starter Esther i 0. klasse på Ellebjerg Skole. Hele familien glæder sig til at blive en del af en skole i rivende udvikling, sammen med de mange børn og forældre, som de har lært at kende på deres vej i bydelen. Af Marianne Kjær Et let skolevalg Det er tirsdag eftermiddag, da jeg kommer hjem til Charlotte, Jakob, Esther og Vilmer. Posten har lige været der med tre nye kogebøger til Jakob. Naboen kommer hjem med deres nyfødte søn i samme øjeblik jeg ankommer. Mekanikeren ringer på og skal lige høre, hvad der er galt med bilen. Der er almindelig travlhed en tirsdag eftermiddag. Jeg er kommet på besøg for at snakke skolevalg, og mens Charlotte går på barselsbesøg hos naboen, sætter Jakob og jeg os ved bordet med en kop kaffe. Jakob lægger ud med en kærlighedserklæring til Sydhavnen: Jeg har ikke nogen fordomme. Vi flyttede til Sydhavnen, fordi det er et fedt område, og vi er kun blevet positivt overrasket. Vi vil den lokale 4 skole, fordi de mennesker, vi har lært at kende i Sydhavnen er fede og derfor er vi sikre på at skolen også bliver god for vores børn. Jakob byder bydelens mangfoldighed velkommen, og han er ikke et øjeblik i tvivl om, at Ellebjerg Skole er det bedste valg til hans børn. De børn vi møder i børnegården Frederiksholm er alle mulige slags mennesker. Det synes jeg er fedt. Det er et positivt tilvalg at vi har bosat os i en bydel med en blandet befolkningssammensætning og vi synes at det er vigtigt, at Esther går i skole med nogen, hun bor sammen med. En god mavefornemmelse Det har været vigtigt for Jakob og Charlotte at træffe skolevalget ud fra deres egne værdier og

5 Den 12. september var alle børnehaver i Ellebjerg Skoles distrikt inviteret til Børneløb på den store kunstgræsplæne. Der er masser af plads og faciliteter til bevægelse i fremtidens skoledag på Ellebjerg. Den klæder dit barn fagligt på Den har fokus på trivsel og sociale kompetencer Den er en tryg del af dit barns nærmiljø Legeaftalerne bor lige rundt om hjørnet Den er mangfoldig Den dyrker kammeratskaber på tværs af sociale skel Den har store visioner og mål for dit barn Den skaber sammenhængskraft i dit lokalområde Den er bedre end sit rygte Og du får det hele helt gratis mavefornemmelse, og derfor har de med vilje ikke opsøgt den sædvanlige sladder rundt omkring i bydelen. For som Jakob siger, man kan altid finde noget negativt og positivt ved alle skoler. Og hvis man søger efter det negative, så finder man det også, lige meget hvor man kigger hen. Og det kommer man ikke nogen vegne med Jakob fortæller, at de har fået et utrolig godt indtryk af Ellebjerg Skole fra nogle naboer, hvis datter startede i 0. klasse sidste år. Begge forældre er lærere, og de er meget begejstrede for lærernes engagement og faglighed på Ellebjerg. Lærerne på Ellebjerg er en blanding af erfarne lærere og nye unge kræfter, og det er rigtig positivt. Og så er det jo en skole, der lige er blevet renoveret for næsten 100 millioner. Det er en af Københavns flotteste skoler med de fedeste udearealer overhovedet. Mangfoldighed er et plus Jakob og Charlotte er glade for, at deres datter skal gå på en skole, hvor mangfoldigheden bliver budt velkommen og hvor der er høje forventninger til alle børn, uanset baggrund. Det er kun positivt at der er så mange forskellige kulturer repræsenteret med børnene på Ellebjerg. De er en del af sydhavnen og af samfundet i øvrigt. Og det er da en gave at få bare ved at gå i skole. Til de forældre med børn i Ellebjergs skoledistrikt, som gerne vil vide mere om, hvad skolen står for, og som er usikre på skolevalg på grund af noget man har hørt fra naboen, foreslår Jakob at de tager en snak med den nye skoleleder Anne Graah. Desuden er Ellebjerg Skole kommet på facebook, og her er der rig mulighed for at få et indtryk af de mange spændende ting, der foregår på skolen. Kaffen er drukket og børnene viser sig i køkkenet med et sultent blik, så vi slukker mikrofonen og bliver enige om, at vi har været omkring de væsentligste ting for familiens skolevalg. Inden vi går ud af døren påpeger Jakob noget han værdsætter ved Ellebjerg Skole, som vi ikke har talt om over kaffen. De mange traditioner og den kultur, en skole på Ellebjergs alder har (indviet 1950, red.). Jeg vil til hver en tid vælge en gammel skole med kultur og traditioner end at vælge en helt ny skole uden en kultur, hvor alt skal bygges op fra bunden. 5

6 SYDHAVNSDRENGEN TOPPER ANDEN DEL af Jan Arnt arkitekt MAA, Kongens Enghave Lokalhistoriske Arkiv I sidste nummer af beboerbladet bragte vi 1. del af Jan Arnts artikel om Jørgen Topp Lassen. Første del fokuserede på Jørgens opvækst på Händelsvej sammen med sine 5 søskende, livet på Ellebjerg skole, bokseklubben samt nogle rodløse år som arbejdsdreng, asfaltarbejder og løsarbejde på havnen. Anden del starter med, at Jørgen beslutter at blive sømand som 17 årig. Tatoveringen havde han jo - den havde han ulovligt fået inde i Nyhavn som 13 årig. 6 Sømanden Jørgen og agterudsejlet Jørgen gik og kradsede sne som 17 årig og grublede. Han kunne godt se, at det var der ikke en stor fremtid i. Noget skulle ske og han kørte resolut ind på Søfartskontoret i Dronning Tværgade og fik en søfartsbog. Der gik kun en uge, så kom der besked, at han skulle rejse til Italien, hvor det gode skib Kirsten Torm lå og ventede på ham. Skibet var et fragtskib og han skulle arbejde i maskinrummet. Uvant med at rejse og lidt nervøs tog han toget til Genova, hvor han måtte vente i 2 dage, da skibet var forsinket. Da han ikke havde penge på lommen gik tiden langsomt.. men endelig lagde skibet til kajs og den unge sømand gik over landgangsbroen. Skibet skulle først sejle rundt i Middelhavet og derefter over Atlanterhavet til USA. I Middelhavet lagde skibet ind til mange havne både for at laste og losse, hvorfor man var flere dage i hver havn. Jørgen kan endnu huske alle havnebyerne og fortæller anekdoter. I Algier gik det vildt for sig. Også for vildt, hvorfor bådsmanden og matroserne blev anholdt for fuldskab, hvilket atter medførte en del

7 forsinkelse. Dette blev dog indhentet over Atlanten, da kaptajnen øgede farten fra 10 knob til ca. 14 knob, hvilket var Kirsten Torms absolutte topfart. Jørgen mener at overfarten tog 14 døgn, hvor den i dag kan gøres på under det halve. Ved Gibraltar oplevede den unge sømand flere hundrede delfiner, der legede omkring skibet. I Atlanten så han både hvaler og kæmpe skildpadder. Disse naturoplevelser står stadig som unikke øjeblikke i hans liv og selv i dag, bliver han fjern i blikket, når han fortæller om disse naturoplevelser. I Atlanten ankrede de op i Lissabon. Han taler lidt henkastet om nogle meget smukke kvinder, men uddyber det ikke. Fragtskibet fortsatte til Azorerne og videre til New York, Baltimore, Norfolk og Mobile. I Norfolk måtte han opleve den tort, at blive agterudsejlet. Det var ikke på grund af druk, for i Norfolk måtte barerne kun servere spiritus for folk over 21 år..! Årsagen til agterudsejlningen var, at Jørgens engelske ikke var fremragende, hvorfor han ikke kunne finde ud af byens subway (undergrundsbane). Som han siger: Jeg kørte mindst 7 gange rundt om den forbandede by og da jeg endelig nåede frem, var Kirsten Torm for længst sejlet. Jørgen mistede dog ikke modet og fandt frem til agenten for rederiet, der fik ham sendt til næste havn, der var Philadelphia, så han atter kunne påmønstre. Hvis han var udeblevet og man som sømand ikke selv kan påmønstre, var straffen hård i USA. Faktisk var straffen 42 dage i fængsel. Agterudsejlet igen Værnepligten i Marinen prøvede at blive kasseret Hjemme i Sydhavnen fik hyren også hurtigt ben at gå på, og efter et par måneder med billard og fest i Sydhavnens bodegaer måtte Jørgen atter mønstre. Denne gang på DFDS skibet P.H. Christensen, der skulle sejle fra Gøteborg. Meningen var, at Jørgen skulle med skibet til Madras i Indien, hvor ejeren havde solgt skibet til et lokalt rederi. Tingene ville dog anderledes. Allerede i Hull i England var han på land med en anden sydhavnsdreng. Mogens Snegum hed han. Mogens havde den uvane, at komme i slagsmål med gud og hvermand og desværre også nogle af de mere dominerende af skibets besætning. Mogens turde derfor ikke fortsætte og havde gemt sig, da mørket falder på, hvilket han bare glemte at fortælle Jørgen. Jørgen forstår intet og for derfor rundt i Hulls havnekvarter for at finde sin skibskammerat. Tiden iler, og pludselig opdagede han, at klokken er slået og skibet har forladt den mørke kaj. Satans hvisker han. Han kendte dog rumlen og kontaktede straks sømandspræsten i Hull og meddelte, at han var agterudsejlet og ikke ejede en klink. Præsten sørgede for, at han kom til Harwich, hvorfra han af DFDS fik lov at sejle gratis med til Esbjerg og videre med toget til København. Her sluttede en spirende sømandskarriere, men som Jørgens siger: Lønnen var lille, og livet på skibene og i de fremmede havne kunne ind i mellem være barske. Det var også tid til at få aftjent den obligatoriske værnepligt. Jørgen valgte Marinen, da den kun varede i 12 måneder mod måneder i de andre værn. I rekruttiden lå han i Auderød i Nordsjælland og senere på Lynetten og ude på Middelgrundsfortet. Sjovt nok kom han aldrig ud at sejle, mens han var i Marinen. Tiden blev brugt på skydebanen og alt for mange røvkedelige vagter, som han siger. Jørgen syntes værnepligten var spild af tid. Han forsøgte derfor også at blive kasseret og lavede forskellige numre. En dag lagde han sig i en vandpyt og spillede tosset. Andre gange kom han bevidst for sent eller spillede lidt dummere end han var. Jørgen fortæller at flere af de andre rekrutter også lavede en masse numre. En af dem slugte noget stanniol og blev sendt på Rigshospitalet, hvilket efterfølgende medførte en masse postyr. På et tidspunkt mødte Jørgen ikke op på kasernen og blev hentet af Marinepolitiet. Han opdagede dem dog i tide og smuttede ud af bagdøren, da hans forældres taglejlighed på Händelsvej havde udgang til 2 opgange. Efter at han var flygtet, måtte han bo hos forskellige venner i Sydhavnen. Som hans kone Susan siger, så kendte alle Jørgen og han havde allerede dengang en masse venner i Sydhavnen. Til sidst fik marinepolitiet selvfølgelig fat i ham. Men han slap nådigt med kun 10 dages vagtarrest. Det der irriterede ham mest var, at det lige var i den søde juletid. Ægteskab og små penge Jørgen og Susan mødte hinanden på cafe Centralen på Sydhavns Plads. Jørgen var nærmest stamgæst. Susan der boede på Stradellasvej kom kun sjældent på Centralen og kun i følgeskab med et par veninder. 7

8 Jørgen var 6 år ældre og førte sig frem som en verdensmand, så Susan (Himmelblå) faldt pladask for globetrotteren og den lokale verdensmand. De blev kærester i 1965, hvor Susan med det borgelige navn Anne Marie kun var 16 år. Det er det let at se, at Susan har været en flot og attraktiv ung pige. Jeg kunne derfor ikke dy mig for at spørge: hvorfor hun egentlig var faldet for den lidt rodløse, halvgamle mand på 22 år. Susan fortæller dog med lysende øjne, at han skam både var flot og charmerende. Ikke nok med det, så var han ombejlet af flere andre piger, hvilket gjorde ham endnu mere interessant - og så virkede han fuldstændig cool. De blev gift og fik datteren Charlotte i 1968 og sønnen Jan i Det unge par boede først i den nybyggede ejendom på Sjælør Boulevard/ Mozartsvej, hvor Irma ligger i dag. Der skulle betales et ret stort indskud for lejligheden og pengene var små for de nygifte. Låne ville de dog ikke, for som de begge siger: Vi har altid villet klare os selv..! Når man ikke vil låne, og ikke har pengene, medførte det naturligvis forskellige pudsigheder. En af dem var, at de ikke havde råd til en dobbeltseng, så det første år lå de i en smal seng. Den var så smal, at de for at kunne falde i søvn måtte ligge med hovedet hver sin vej. Det griner de ad i dag, men sjovt var det ikke, så længe det stod på. Billard Værtshus skomar gav lidt ekstra penge Selv om de begge havde job, kunne de ikke tjene nok på grund af det store indskud og høje husleje, hvorfor Susan ind i mellem kunne blive helt fortvivlet. Jørgen var mere robust og sagde bare: Søde Susan, det finder vi ud af. Det er stadig Jørgens valgsprog, når der dukker problemer op: Det finder vi ud af. 8 At finde ud af i denne periode var, at han smuttede hen på en af cafeerne for at spille billard. Om penge naturligvis. Cafe Centralen, Ellebo og Skraldemandskroen var de steder, hvor der oftest blev spillet om penge. Skraldemandskroen var det bedste sted, da billardrummet var størst. Når man spillede om penge spillede man typisk skomager eller bare en pot. Typisk lagde man ud med 100 kroner eller en hund. I næste spil fordoblede man og sluttede med kr., hvilket var over en halv månedsløn for en ung funktionær. Hvis modstanderne var berusede tørrede man dem i et spil eller to. Hvis den berusede stadig ville spille, sagde man, at de skulle gå hjem, At tørre en beruset, var også dengang dårlig stil. For det meste gik Jørgen hjem med gevinst. Nogle enkelte gange også, så det klingede og bimlede i lommen, som han lidt stolt siger. Glade dage på Las Vegas Som tidligere nævnt var Jørgen en populær tjener. Det var nok også derfor at ejeren af Mozart Bodega på Mozartsvej spurgte, om han ville være med til at købe Slagtermester Lynggårds butik på Borgbjersgvej og omdanne den til restaurant med levende musik. En halvpart til hver. Jørgen sagde ja og Las Vegas var en realitet. Jørgen husker endnu sine 5 år i Las Vegas med glæde, og kan tale i timevis om alt det der skete. Blandt andet kom der en dag en stor kleppert ind. Han råbte op og svingede vildt med en revolver. Selv Jørgen blev den dag en smule nervøs, men fik ham talt til ro og fik udleveret revolveren. Det viste sig først senere, at det var en psykisk syg mand, der var kommet, fordi han ville passe på vores daværende statsminister Anker Jørgensen. Anker boede jo i opgang ved siden af, men var beskyttet af PET, der holdt til i en lejlighed lige over for.

9 Omkring 1978 havde Jørgen fået nok. Trods de gode penge, var det også et hårdt og krævende job. Der var også begyndt at komme medlemmer ude fra Nøragerminde Rockerbanden. I dag nok mest kendt for, at deres leder Makrellen blev skudt af morderen Jønke. Jørgen tog konsekvensen og solgte sin halvpart til makkeren John Wallin. Sabbat 3 år, ølkusk i 5 år, flyoperatør og tjener igen. Efter de hektiske år på Las Vegas tog Jørgen lidt sabbat. Faktisk hele 3 år. Perioden blev brugt til børnepasning og om aftenen billard. Ikke mindst en god skomar, hvilket gav en lidt tilskud til husholdningen. Efter de 3 sabbatår tog Jørgen arbejde på Carlsberg, hvor han kørte som chauffør frem til Det var et hyggeligt arbejde, hvor han kom ud til alle butikkerne og værtshusene, og hvor man mange steder fik en hyggelig sludder, men efter 5 år lokkede tjenerlivet atter. Valget var let, da de på cafe Engholmen flere gange havde lokket ham til atter at blive bartender så Jeg nappede lige 6 år mere som bartender, som han siger. Efter 6 år trængte han derfor igen til luftforandring. Så i 1992 begyndte Jørgen en kort uddannelse som flyoperatør ude i Kastrup. Arbejdet bestod mest i, at flyene skulle tankes op. Arbejdet blev hurtigt rutine, men havde en stor fordel, da man arbejdede 7 dage i træk og efterfølgende havde 7 dage fri. Jørgen husker derfor bedst alle de dejlige fridage, og Susan tilføjer: Og lønnen var i top. Pensionist og meget mere Efter Kastrup arbejdede Jørgen på forskellige værtshuse både i Nyhavn og på Vesterbro, men oplevede også at miljøet blev mere råt. Da Jørgen i 2003 fyldte 60 år filosoferede han: Susan havde stadig et godt job inden for shippingbranchen. De var ikke rige, men manglede heller ikke noget. Den store ejerlejlighed på Hammelstrupvej var næsten betalt og mere tid med hunden hr. Jensen lokkede. Kort sagt Jørgen ville være førtidspensionist. Efter nogle år blev pensionisten formand i Kongens Enghave Lokalhistoriske Arkiv. Han sidder også i et par andre bestyrelser blandt andet i Kongens Enghave Lokaludvalg, hvor han sad i Udvalget for Trafik og Udvikling. Her havde man længe diskuteret et trafikbump på Hammelstrupvej ved Kongsgården. Jørgen syntes, at nu var der tærsket langhalm nok på det, og ringede direkte til borgmesteren og forklarede ham problemet. Kort efter var pengene bevilget siger Jørgen i dag med et lille grin. Typisk ham siger Susan med et smil. Note: Jan Arnt er i gang, med at beskrive en række Sydhavns personers liv, der senere forventes at komme ud i bogform. Ovenstående beskrivelse er et stærkt forkortet uddrag af Jørgens Topp Lassens liv, som Jan Arnt har givet os tilladelse til at bringe. I næste nummer har vi fået lov at bringe et uddrag af en anden med relation til Sydhavnen. En person, der allerede som lille knægt var med til jernbanesabotage og livet igennem har levet et mere spændende liv end de fleste. 9

10 Løst og fast fra en Tip Af Britta Lunnemann Kunne det ikke være sjovt og lærerigt, hvis Tippen fi k sit eget få rehold. Jeg har været en tur til de nordatlantiske øer. Her lavede de læskure til få rene, efter hvad de lige har ved hå nden. Mon ikke det ku lykkes at fi nde lidt byggemateriale på Tippen. På sigt kunne det blive et mini friluftmuseum. På min tur har set storslå et natur, oplevet stilheden og tænkt på Tippen. Personligt har jeg den samme følelse, nå r jeg gå r tur ude på Tippen. Kunne vi blot blive af med noget af støjen fra de store veje og Skyttecentret. Lige som vi troede, at vi havde gjort kå l på affaldet, er situationen igen ude af kontrol. Efter kommunen har givet en skrothandler lov til at have sin forretning på Speditørvej lige ud til Tippen er det gå et helt amok. Det fl yder med skidt, møg og mærkværdigheder. I denne sommer har der været ryddet op fl ere gange, men alligevel bliver det kun være. Vi nærmere os et kommunalvalg, vær sikker på at din stemme gå r til en politiker, der synes Tippen skal fredes og plejes. 10 tip.indd :51:39

11 Kære medborgere i Sydhavnen, Som mange af jer sikkert ved, byder dette efterår på kommunalvalg, og vi skal have sammensat den nye Borgerrepræsentation. SydhavnsCompagniet har i denne forbindelse indledt et samarbejde med Københavns Kommune (Borgerservice), således at du kan brevstemme i MedborgerCenter Sydhavn, Peter Sabroes Gade 1 på følgende dage: 1. Fredag den 8. november (mellem 9 og 13) 2. Mandag den 11. november (mellem 9 og 13) SydhavnsCompagniet ønsker alle et godt valg! Nyhed: Fra Onsdag den 6. november er der aftensåben i MedborgerCentret kom glad! Onsdag den 13. november kl være et møde om fiske- og sejlture. Er du interesseret i at høre mere om vores båd/friluftsliv, så mød op og hør nærmere. Mulighed for at melde sig som frivillig skipper eller indgå i vores arbejdsteams mv. Fællesmøde: Du er meget velkommen til at deltage i fællesmødet, som er hver mandag kl. 12 her gives blandt andet information om vores forskellige aktiviteter eksempelvis hvornår den næste sejltur er. Det er også på fællesmødet, man kan komme med forslag til nye aktiviteter. Endelig har du også muligheden for her at møde personale, brugere og frivillige måske melde dig til en frivillig tjans i enten MedborgerCenter Sydhavn, køkkenet eller SydhavnsLoppen? Mange efterårshilsner fra personalet i SydhavnsCompagniet SydhavnsCompagniet arbejder for at fremme social og kulturel ligeværd. Vi arbejder for borgernes rettigheder og behov at alle ydes respekt uanset tanke, etnicitet og tro for at sikre en aktiv deltagelse i (lokal) samfundet. Se mere på SydhavnsCompagniets nye båd, ligger i skudehavnen. Glade mennesker på den store rengørings dag i Kgs. Enghave 15/9. Billede af Preben Refby

12 MOZARTS PLADS VOL. 2 Mozarts Plads anno 2013 Af Christine Hovgaard Jensen Kommunikationsmedarbejder for lokaludvalgene. Lokaludvalget har længe arbejdet sammen med flere af bydelens andre aktører om at gøre Mozarts Plads til bydelens rådhusplads. Derfor er vi med til at bakke op om aktuelle aktiviteter på pladsen, bevilger ofte penge til forskellige formål som f.eks. bordtennisbordet, cafeens terrasse, brætspil til udlån i cafeen, gyngesofaen. Lokaludvalget ser gerne en udvikling, hvor der er plads til alle beboere på pladsen, og ingen skal føle sig utrygge eller uvelkomne. Høj som lav, ung som gammel, familier som øldrikkere. Pladsens muligheder Mozarts Plads står over for en større forskønnelsesproces. Københavns Kommune har tildelt pladsen en pose penge, der skal medvirke til at pladsen bliver et rekreativt og samlende område for Sydhavnen. Men hvordan bliver der plads til alle? 12 Mozarts Plads rummer potentialet til at blive et centralt samlingspunkt for Kgs. Enghave på tværs af alder og social status. Vi har derfor fokus på, at pladsen fortsat skal kunne rumme forskellige aktiviteter som eksempelvis loppemarkederne, og at der på pladsen skabes flere rum som appellerer til de forskellige brugere af pladsen. Det er vigtigt for lokaludvalget, at der ikke er nogen der føler, at de bliver udelukkede fra at bruge pladsen. Kgs. Enghave er en mangfoldig bydel med børnefamilier, ældre, socialt udsatte, øldrikkere og unge mennesker, og det er essentielt for pladsens fornyelse og forskønnelse, at alle disse grupper er tænkt ind i processen. Vi har afholdt to

13 borgermøder, hvor beboerne i Sydhavnen har haft mulighed for at give deres besyv med til, hvordan fremtidens Mozarts Plads skal udformes. Fællesskab, leg og bevægelse På de to borgermøder har der især været fokus på at etablere aktive rum på pladsen. Der var stor enighed om de fleste foreslåede tiltag, såsom musik- og bevægelses-legepladsområde (musik- og lydredskaber til de mindre børn). Hunde uden snor på pladsen er et problem for flere beboere, men der var til gengæld rigtig stor tilslutning til idéen om en indhegnet hundelegeplads, som de i stedet kan boltre sig i. Der var desuden ønsker om grønne flader og forskellige siddemuligheder. Der var ikke nogen tvivl om, at Mozarts Plads skal være rummelig og have plads til alle samt at øldrikkerne ikke skal fortrænges fra pladsen. Pladsen skal være grundlag for flere typer fællesskaber, både eksisterende og nye. Forslaget er i sin sidste fase af revidering, og kommer i entrepriseudbud til efteråret 2013, når de sidste ændringer er foretaget. Anlægsarbejdet med pladsen påbegyndes i foråret 2014, når den værste nattefrost er væk, og gravearbejdet kan udføres. Baggrund for projektet Kgs. Enghave Lokaludvalg har længe ønsket en forbedring af de fysiske forhold på Mozarts Plads, og har derfor været initiativtager til at skabe opmærksomhed om pladsen. Lokaludvalget har i 2011 udarbejdet et idékatalog med konkrete ønsker og visioner for pladsen, og på baggrund af dette har Københavns Borgerrepræsentation afsat midler på budgettet 2013/2014, der efterkommer det lokale ønske om fornyelse af pladsen. Udviklingsforløbet For en gangs skyld er udviklingen fra opråb, tanke og idé blevet til handling forholdsvis hurtigt. I efteråret 2012 bevilgende Borgerrepræsentationen 3 mio. kr. til forskønnelse af Mozarts Plads med fokus på at projektet på pladsen har en midlertidig levetid. Det er, som nævnt, besluttet, at der i 2018 skal bygges en metrostation i samme område, og derfor udføres fornyelsen af pladsen med fokus på mobilitet og midlertidighed. I sommer blev første udgave af dispositionsforslaget udarbejdet, og er siden blevet revideret på baggrund af forslag fra os i Lokaludvalget og fra beboerne til de to borgermøder afholdt d. 20. august og 17. september. 13

14 En hjælpende h AKB har haft to sociale viceværter Allan Lund og Leonora Krag i et års tid nu, men hvad laver de egentligt? Det kan du læse om her. Af Christina Al- Aani Fotograf Ole Clemmensen 14 Social vicevært Allan Lund sidder til dagligt på ejendomskontoret på Mozarts Plads, når han ikke er på hjemmebesøg hos folk i AKBs boligkarreer. Spørger man Allan, hvad det er, han møder i sin dagligdag er svaret alt mellem himmel og jord. Allan og hans kollega Leonora Krag bliver kontaktet af ejendoms og driftsledere, servicemedarbejdere eller af beboerne selv, hvis nogen har et problem. Ofte drejer en henvendelse sig om en konkret sag. Det kan være en fogedsag om en udsættelse, som de sociale viceværter bliver bekendte med, og som de kontakter en borger omkring. Men som Allan forklarer, er sagerne sjældent simple, de handler om mange forskellige mennesker, med hver deres historier og ofte er problemerne meget større, når de ruller sig ud. Det kan være at historierne også omhandler familieproblemer, misbrugsproblematikker og konflikter, eller det handler om borgere, der på en eller anden måde er kommet i klemme f.eks. i de kommunale systemer. Når Allan møder en ny borger giver han sig i første omgang tid til at lytte og sætte sig ind i den enkelte persons historie. I det han ser historien og situationen lidt mere udefra, kan han stille nogle af de relevante spørgsmål, der gør, at den han sidder overfor selv kan sætte ord på, hvad problemet er. Folk ved ofte selv, hvad problemet er og kommer selv med svarene undervejs, forklarer Allan. Første skridt i samtalen og forløbet er altså bare dét, at få sat ord på sagen og fundet frem til, hvad den grundlæggende problematik er. Derefter arbejdes der i fællesskab på, hvordan man evt. arbejder videre herfra. I forløbet er Allan den, der hjælper med at tage kontakt til alle andre relevante aktører, den enkelte har brug for at henvende sig til. Det kan være f.eks. være gældsrådgivningen og socialforvaltningen. Fordi Allan selv har arbejdet i og har haft kontakt med systemet i så mange forskellige sammenhænge ved han præcis, hvor folk skal henvende sig, for at komme videre i netop deres sag. Han kan derfor støtte den enkelte igennem hele processen, så det bliver muligt at tage hul på problematikker, der ellers kan virke helt uoverskuelige. Som Allan selv beskriver det, kan han skabe tillid og tryghed. Jeanette er én af de mange borgere, der har fået hjælp af de sociale viceværter. Jeanette henvendte sig for nyligt, fordi hun havde hørt, at det var muligt at få hjælp i forbindelse med fremskaffelse af medicinkort. Jeanette har selv i årevis kæmpet for at få et medicinkort, men det er aldrig lykkedes, hun har hver gang oplevet at få mange forskellige beskeder, når hun har søgt råd. Hun har også oplevet at blive sendt fra den ene instans til den anden uden at nogen ved nok om, hvordan hun skal komme videre. Som patient har processen været lang og hård, og

15 e hånd hun har hver gang opgivet, til trods for at et medicinkort kan betyde, at hun får tilskud og derfor sparer mange penge hver måned på medicin. I kontakten til Allan beskriver Jeanette, hvordan hun oplever, at Allan har et overblik over processen og målrettet kan støtte hende i, hvordan hun kommer videre. Processen foregår som et samarbejde mellem de to Allan kontakter nogle af de relevante instanser og Jeanette selv er også meget aktiv i processen og kontakter andre. Selvom Jeanette endnu ikke har fået medicinkortet, er hun ikke i tvivl om, at det denne gang skal lykkes. Som hun siger: det er en meget stor lettelse at have fået kontakt til Allan, fordi han netop kan overskue sagen og kender alle procedurerne. Derudover er det mest fantastiske i processen, at Allan vedholder kontakten og holder fast i at komme videre på en god måde. John er en anden borger, der for nyligt har fået kontakt til Allan. Johns kontakt begyndte, da han efter 8 år på Grønland vendte tilbage til Sydhavnen for at bo sammen med sin mor tidligere på året. Grunden til hjemkomsten var, at John ville støtte og hjælpe sin mor, som var alvorligt kræftsyg. Men da moderen kort tid efter døde, oplevede John ikke bare at stå alene i forhold til at have mistet sin mor, han oplevede også at blive opsagt fra moderens lejlighed, hvor han selv har boet igennem hele sin barndom, og at have udsigt til at blive hjemløs og uden job og indkomst. John kontaktede i den forbindelse ejendomskontoret og kort tid efter bankede Allan på hans dør, og her startede hele kontaktforløbet. I kontaktforløbet beskriver John, hvor overrasket han var over, at Allan rent faktisk var en reel og stabil støtte og fulgte op på de ting, de snakkede om. Allerede et par dage efter deres første samtale havde Allan indtalt en besked på Johns telefonsvarer om, at han havde skaffet ham adgang til en jobsamtale, og kort tid efter begyndte John at arbejde i Fakta. Derudover var Allan med i forhold til at finde John et nyt sted at bo, en proces der viste sig at være fuld af forhindringer af den ene eller anden art, og som i sidste ende har gjort, at John pt. ikke har nogen bopæl og bor hos forskellige venner på Christiania. Men på trods af alle de problemer og hindringer, som John oplevede undervejs, har han været glad for Allans hjælp og støtte: Allan har været en kanon hjælp! Han har været temmelig meget med hele vejen og han ringede op efter at boligen røg. Han fik sat alt muligt i gang. Som Jeanette er John ikke i tvivl om, at han kan henvende sig og få hjælp en anden gang, hvis han har brug for det. Det tilbud har alle andre borgere der bor i AKBs boliger også. De sociale viceværter Leonora Krag og Allan Lund kan træffes på henholdsvis og

16 Karre 1 fylder 100 år En hyggelig gårdfest blev afholdt d. 10. August 2013 i anledning af karre1 100 års jubilæum. Af Lisbeth Uguis På dagen skinnede solen, og hvis et par byger kom forbi, gjorde det ikke så meget, for der var opsat telte, så alle kunne sidde i tørvejr. Bestyrelsen havde dækket fi nt op, og gjort maden klar. Festen startede med velkomstdrink, kaffe og en stor lagkage, som Ejendomsleder Birthe Tang havde bagt. Så blev der tændt op i grillen, hvor duften af et par store oksecuvetter snart bredte sig. Dertil blev der serveret salat og kartofl er. Med is til dessert blev alle vist godt mætte. Undervejs blev der uddelt gaver fra Akb i form af dørmåtter, paraplyer og tasker til alle beboere som deltog. Stor Tak til alle de beboere, som kom og bidrog til den gode stemning. Karre 1 s fødsel Karre 1 blev opført i 1913 å r på Frederiksholms Teglværkers gamle områ de, og havde 74 lejligheder, å ret efter blev karre 2 bygget med 132 lejligheder. Der var dengang ingen mangel på boliger, og det viste sig vanskeligt at få udlejet alle lejlighederne i Frederiksholm. AKB s oprindelige ide, var at lejerne skulle danne andelsforeninger, opgang for opgang, men det var der ikke mefet interesse for. Kun 10 opgange blev solgt til andelsforening i Karre 1 og 2. AKP opgav senere andels tanken, men der er den dag idag andels- foreninger i Karre 1 og 2. I 1914 startede første verdenskrig og en af følgevirkningerne af krigen, blev en udtalt mangel på boliger. Snart skød der fl ere karrer op i Frederiksholm, og vores kvarter blev skabt. Sakset fra AKB beboer.rigtig.indd :39:36

17 Haveforeningen FREM 100 år Af Jakob Mathiassen. Kilde: Historien om Haveforeningen Frem. Haveforeningen Frem fylder 100 år i år. I december nummeret sidste år, bragte vi en fire siders artikel om HF Frem. Vi nøjes derfor med en kort tekst om foreningen denne gang. Teglværkerne i Frederiksholm havde gravet kalk siden Kalkgraven var 150 meter lang, 75 meter bred og 30 meter dyb. I 1912 ramte man en vandåre, og graven blev fyldt med vand. Den 16. November 1913 stiftede en gruppe beboer fra AKB s karre1, beboerforeningen FREM. Foreningen besluttede at de ville skaffe jord til en kolonihaveforening. Foreningen lejer sig ind på jorden omkring kalkgraven, og skabte der Haveforeningen FREM. Haveforeningen voksede hurtigt i 1924 var der vist nok 400 haver. Tilbagegang for FREM. I 1927 bliver Frederiksholm kirke bygget i Louis Pios gade, det koster en del haver livet. I 1932 begynder man at fylde den nordlige del af søen op og i 1933 blev FREM skåret midt over, da men udvider P Knudsensgade og Borgmester christiansensgade. I 1943, bliver massere af haver lukket, da kommunen anlægger Ellebjerg Skole. I bygges karre 16, og børnehaven, og endnu flere haver lukkes. I 1959 er haveforeningen skrumpet ind til det den er idag, og der svire rygter om at området skal laves om til en park. Det bliver nu ikke til noget, og i 2001 meddelte Københavns kommune, at Haveforeningen FREM s kolonihave- område er varigt. Sådan kom vi frem til HF FREM s 100 års fødselsdag. Stort Tilykke. Billeder fra fejringen af HF FREMS 100 års fødselsdag. Foto: Ole Clemmensen

18 FATTIGE I SYDHAVNEN FRA 1913 TIL I DAG Anmeldelse af Sydhavnsborger Finn Christensen Når man fortæller om sydhavnen er det måske mest om AKB der startede med at bygge boliger i 1913, og at det nye kvarter blev beboet af håndværkere og funktionærer i fast arbejde og et godt foreningsliv, men bydelen voksede også på anden vis, nemlig at de rigtige fattige flyttede ind på de tomme arealer hvor der ikke blev bygget. Var du klar over at der har været 35 haveforeninger i sydhavnen, nej vel men ved at købe filmen om fattige i sydhavnen, vil du få denne oplysning og mange andre spændende oplysninger om vores kvarter. Først i 1900 tallet blev valbyparken anlagt ikke som park men som losseplads for København. Det en godt beskrevet historie om fattigdommen i København og på landet som endte her hos os i sydhavnen, her var en masse tomme grunde som de fattige kunne begynde at bruge som deres hjem. Disse fattige levede af at klunse på lossepladsen i valbyparken, det var den eneste måde de kunne opretholde livet på. Filmen beskriver hvordan hierarkiet på lossepladsen var, det var kun et hvis antal klunsere med deres syvtaler der fik lov til at klunse, man samlede klude, metal, træ og gammelt brød hvad der ellers kunne genbruges. Lorterendens himmelekspressens -haveforeningernes historie alt dette kan du blive klogere på ved at se filmen om de fattige i sydhavnen fra 1913 til i dag. De fattige i Kongens Enghave fra 1913 til i dag. Kan købes her: Caféen Karens Minde Arbejdernes Landsbank, Borgbjergsvej 32 Frøknernes Butik, Havebyen Mozart Kgs. Enghave Lokalhistoriske Arkiv

19 Kvartershuset kvartershuset.dk Borgbjergsvej 52 st København SV Telefon: Åbningstider: Mandag til torsdag fra 10-15, onsdag til 17 ved aftale, fredag lukket. Jul og nytår i Kvartershuset. Søndag d. 8. december kl. 14 Juletræ for bøn og barlige sjæle. Pris kr. 20 pr. deltager Nytårsaften i Kvartershuset Tirsdag d. 31. december kl. 18:00. Pris kr. 400,- Kom og møde julemanden, og dans om vores store juletræ. Der uddeles godter og der vil være børneunder-holdning efter vi har danset om træet og sunget de traditionelle julesange. Der vil til de vokse bliver serveret kaffe og æbleskiver. Til børnene vil der være sodavand og æbleskiver. Skal du/i sidde alene nytårssaften? Så holder Kvartershuset igen i år nytårsaften for. Vi starter aftenen kl. 18:00 med dronningens nytårstale og slutter ca. kl. 01:00. Denne aften vil der blive serveret en velkomst drink, lækker nytårsmenu med drikkevarer ad libitum, og derefter vil der blive serveret kaffe inkl. 1 genstand og ved årsskiftet står den pa champagne og kransekage. Har du betænkeligheder ved at ga på gaden denne aften, kan Kvartershuset hjælpe. Fredag d. 13. december kl : Juleshow med Kisser & Søren Kisser & Søren har hurtigt opnået en status, samt stor respekt som forgangs mænd for den ægte danske populære musik. Ingen har formået så hurtigt at slå sig fast i det danske publikum, som Kisser & Søren med deres finurlige tekster og iørefaldende melodier. Det er dansk, det er pop og særdeles medrivende. Til arrangementet serveres der julemenu. Pris kr Juleaften i Kvartershuset Tirsdag d. 24. december kl. 18 Skal du/i sidde alene juleaften?? Så holder Kvartershuset igen i år juleaften i salen Gustav Bangsgade 28 1 sal.. Vi starter aftenen kl. 18:00 med velkomstdrink og der vil derefter bliver serveret en traditionel jule mid-dag med hygge og dans om jule træet. Er der børn vil der være en gave til dem. Pris pr. deltager: Spørg i kvartershuset Rejse med kvartershuset. I år afholdes julen i Kvarterhusets i egne lokaler og det samme gælder nytårs aften. I stedet for vores juleophold har vi fremrykket vores rejse som normalt i januar til den 1. januar. Vi kan til-byde et begrænset antal plader af 8 dages varig-hed i perioden d , hvor Vi kan tilbyde 2 værelses lejligheder i en uge til pris på kr inklusiv transfer flyrejsen samt mad på flyet. Her kan tilkøbes aftensmad i den tidlige-re. Vil du høre nærmere om disse tilbud er du vel-kommen til at kontakte Susan Hedlund eller Karen Levin på tlf Tilmelding og betaling af depositum på kr ,- til rejsen skal ske så hur-tig som muligt, og det foregår efter først til mølle princippet. Restbetaling 19

20 Frederiksholm 100 år Mandag den 25. november kl :30 i Caféen på Karens Minde Frederiksholms 100 års jubilæum i år bliver markeret med en ny DVD-udgivelse. AKB s første byggeri i P. Knudsens Gade/Hørdums Gade var et historisk vendepunkt for hele Sydhavnen. Ny bog om Sydhavnen! Frederiksholm var fra starten knyttet til arbejderbevægelsen - frem for alt den kooperative bevægelse. Dette kom bl.a. til at afspejle sig i et blomstrende foreningsliv og butikkerne. DVD en fortæller om hverdagslivet, og der er fundet rigtig mange nye gamle fotos frem. Sydhavnsdrengen Jan Arnt har skrevet en spændende bog om sin opvækst i Sydhavnen. Ved receptionen vil Paul-Erik Lind vise et par afsnit af sin nye film. Det var oprindeligt planlagt at afholde arrangementet på selve 100-årsdagen for de første beboeres indflytning i Karré 1 på P. Knudsens, men det har desværre vist sig umuligt, så datoen er nu flyttet til den 25. november. Gratis adgang. Åbent for alle. Af Lilian Friis-Madsen, Sydhavnens Bibliotek Bogen Dreng af Sydhavnen fortæller i et levende sprog om samværet med de mange børn i den store boligkarré og om livet på skolerne Ellebjerg og Bavnehøj. Der fortælles om drengenes leg i Fiskerihavnen, og Sluseholmen. Det var her 8 drenge var ved at drukne, men kunne kun blive reddet, hvis de accepterede at få en øretæve. Der fortælles om Lossepladsen, Haveforeningerne og Valbyparken. Områder der gør Sydhavnen langt bedre end sit rygte. Arkiv kan købes på Sydhavnens Bibliotek og i Kulturhuset Karens Minde. Bogen udgives i samarbejde med Kongens Enghave Lokalhistoriske Arkiv, der får bogens overskud. ARRANGEMENTER I FREDERIKSHOLM KIRKE Tirsdag den 12. november kl Fællessang med Carsten Mølholm ved flyglet. Fri entré. Onsdag den 13. november kl Fædregruppe - en slags mødregruppe for mænd! Sognepræst Per Ramsdal inviterer alle fædre til nogle hyggelige aftener den 13/11, 11/12 og 22/1 med hhv. ølsmagning v. Ølsnedkeren), Luksus konfekt-workshop (v. Nordisk Brødhus) og foredrag om Siriuspatruljen. Debataften: Om at være fremmed. Haider Ali Tabassum fortæller om sin kriminelle opvækst Onsdag den 20. november kl og om at foretage en U-vending i sit liv og hjælpe andre. Debat efter oplægget. Fri entré. Lørdag den 30. november kl FDF s julemarked m. tombola, andedam, loppebod, lotteri, café m.m. Søndag den 8. december kl Hjemløse Jul med gratis middag efter højmessen kl. 11. Folk med bolig er også velkomne! Lørdag den 14. december kl Julekoncert med Sydhavns Kantori under ledelse af Carsten Mølholm. Fri entré. Søndag den 15. december kl Julefest m. julemad, godter, juletræ m.m. Gratis. Kontakt kirkekontoret for tilmelding. Tirsdag den 24. december kl. 14 og 16 Julegudstjenester. Efter gudstjenesten kl. 16 er der et lille glas til de, der skal videre til Kvartershusets julefest. FASTE AKTIVITETER: Leg & Mad Den 28. november kl. 17 afholdes årets sidste Leg & mad for børn og deres forældre. Gratis. Babysalmesang Hver onsdag kl. 11 er der babysalmesang for de 0-1 årige. Arrangementet er gratis. Lysgudstjeneste Den første mandag i måneden kl er der lysgudstjeneste med efterfølgende middag. Filmaftener Sognepræst Per Ramsdal viser film onsdag d. 27. november fra kl Seniorkreds Hver onsdag i ulige uger fra kl Frederiksholm kirke, Louis Pios Gade 8, 2450 Kbh SV, tlf ,

21 KARENS MINDE KULTURHUS KARENS MINDE KULTURHUS BYDER VELKOMMEN TIL ET EFTERÅR SPRÆNGFYLDT MED GAMLE OG NYE AKTIVITETER OG - SOM ALTID - MASSER AF GOD MUSIK LØRDAGSÅBENT IGEN FRA 7. SEPTEMBER Vi glæder os til at genoptage succesen fra forårets åben lørdage, hvor man kunne nyde sin lørdagsavis i vores hyggelige café og siden høre musik, deltage i en workshop eller høre fortællinger med ungerne. Også i efteråret vil kulturhusets ansatte skiftes til at holde lørdagsåbent hver lørdag Alle er velkomne til at byde ind med forslag til gratis aktiviteter. Workshops, minikoncerter, oplæsning eller hvad man nu har i ærmet. Kontakt gerne Lau eller Gunilla med ideer og initiativer. POETISKE MØDER Fra 29. august kan man igen en gang om måneden bogstavelig talt møde poesien på Karens Minde. Med et flot program, der rundes af med en aften med Benny Andersen, har de to ophavsmænd formået at bringe en helt speciel og fin stemning ind i huset. Husk at der er åben scene for poeter af alle slags. FLERE FORTÆLLINGER I SYDHAVNEN En række fortælleaftener, 4 onsdage, hvor stort og småt tages under kærlig behandling. Fortælleskabet disker op med fortællinger fra hverdag og fest, fra Langtbortistan og den hjemlige andedam. KARENS COMEDY CLUB Absolut Højkvalitets-Stand-Up den første torsdag i hver måned. Hver gang med 4 nye komikere på scenen. Sæt kryds i kalenderen. Første gang 5. september. QUIZZ I CAFÉEN En ny serie af vores populære quizznights er på vej. Vi starter onsdag den 28. august og fortsætter en gang om måneden til og med december. Morten Findstrøm er vært - ofte med hjælp fra et par af bydelens honoratiores. Not to be missed!! Der sker hele tiden noget nyt på Karens Minde. Følg med på KARENS MINDE KULTURHUS WAGNERSVEJ KØBENHAVN SV TLF.: KARENSMINDE@KMKULTURHUS.DK

22 PRAKTISK INFORMATION Formændene i Karréerne Karré 1 John Castle P. Knudsens Gade 22. Karré 2 Pia Pedersen Hørdumsgade 37, st.tv Karré 3 Bent Drews P. Knudsensgade 9 Tlf Karré 4 Jørgen Thorup karré04@gmail.com Karré 5 Aage Byrgesen Sigvald Olsens Gade 3 Tlf Karré 6 Maria Feldtskov Karré 7 Johnny Byrgesen Sydhavnsgade 2, 3.tv Karré 8 Peter Ravn ab@karre8.dk Grønnegården Maibritt Knudsen Borgbjergsvej 39 Karré 11 Esben Holck Scandiagade 26 Karré 12 (vælges i oktober) Karré 14 (vælges i oktober) Karré 15 Bjørn Høeg P. Knudsensgade 80 Tilf bearhawk@webspeed.dk Karré 17 Susanne Lundqvist Borgmester Christiansens Gade 20, 3.th Foreninger o.l. Kvartershuset Gustav Bangs gade 28 Daglig leder Susan Hedlund Tlf.: kl , 2, 3, 5, 6, 7, 8, 9 (Grønnegården), 12, 14, 15. Bor du i en karré der er medlem af Kvartershuset kan du leje selskabslokaler til en fordelagtig pris. Karréer, der er medlem af Kvartershuset, kan lejefrit afholde 2 afdelingsmøder pr. år. Frederiksholm Net info@frederiksholmnet.dk Karré 1, 3, 6, 7, 11, 12 og 14. Sydhavns Compagniet Peter Sabroes Gade1 Tlf: Daglig leder:..heidi Langkilde ( ) heidi.langkilde@sydhavnscompagniet.dk Kongens Enghave Lokalhistoriske Arkiv Karens Minde Kulturhus opgang A Mandag kl (eller efter aftale) Telefon i åbningstiden Sammen om Sydhavnen Christina Al-Aani, Projektkoordinator cal@kab-bolig.dk / De sociale viceværter Mozarts Plads 1A Allan Lund Leonora Krag Sydhavnens Bibliotek Wagnersvej 19 Telefon bibsyd@kff.kk.dk Abent mandag torsdag: Fredag: Lørdag: Søndag: lukket Radio Karen Wagnersvej 19, 2450 København SV 98,9 FM og 98,8 Hybrid Sender blandt andet 9 16 mandag til fredag. Værestedet Amadeus Borgbjergsvej 54. Åbent i hverdage ml. kl. 10 og 15. Morgenmad kl.10. Frokost kl. 12. Opslag i vinduerne og på opslagstavlen vedrørende kommende arrangementer Lokaludvalget Kongens Enghave Tlf kgsenghavelokaludvalg@okf.kk.dk Boligselskabet KAB Vester Voldgade København V Tlf.: Fax: Åbningstider Mandag - onsdag: Torsdag: Fredag: Fredag kun personlig henvendelse Hjemmeside:... kab-bolig.dk