Interview med drengene

Transkript

1 Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L J: Hvad er det I to hedder? L: Lasse på 12. C: Og jeg hedder Christian. J: Lasse og Christian, og hvor gamle er det I er? C: Jeg er 13 år. L: Jeg er 12 år. J: Okay, og I går I sjette klasse? C: Ja. M: Går I på samme skole? C: Ja, vi går i samme klasse. M: Okay. J: Så er I måske også gode venner? C og L: Ja. M: Valgte I selv at komme i klub? Eller hvad det noget forældre har sagt? Eller en skolelærer? Eller noget I kunne vælge? C: Altså vi startede med at gå på fritten derover ikke. M: Ja. C: Og så jeg tror ligesom at man også bestille klubben også, og jeg tror at alle næsten blev spurgt af forældrene ikke om man gad. M: Okay, men I valgte selv at I gerne ville? C: Ja. J: Ja, og så har vi sådan et spørgsmål, som er meget sådan, altså I skal tænke på nogle fortællinger fra jeres liv. Vi vil gerne vide noget om, hvordan det er at gå i klub, og så har vi sådan et spørgsmål som hedder: Hvad synes I om at gå i skole? Og I må godt komme med nogle eksempler.. M: På nogle gode eller dårlige ting. Hvad er godt ved at gå I skole? C: Ja. L: At man er samme med sine venner, og at man har det sjovt. C: Og så lærer man også noget man kan bruge i fremtiden ikke. 1

2 M: Hvad er det man lærer? C: Det er ligesom i alle fag som i for eksempel matematik, dansk og engelsk og håndarbejde og sådan nogle fag. J: Hvis I tænker tilbage på en rigtig god dag i skolen, som I har haft. Kan I så komme i tanke om en rigtig god dag, hvor I gik fra skolen og tænkte, at det her var virkelig en god dag. M: Eller en time eller et fag eller et eller andet? L: Når man har haft det sjovt med sine venner, og at det ikke har været alt for stressende også videre. C: Hvis nu man har lavet et eller andet, som man synes har været sjovt i skolen. J: Du siger, hvis det ikke har været for stressende? L: Det er bare sådan, at hvis du har mange ting du skal nå på en dag læse eller Stavevejen. J: Og hvad sagde du til sidst? L: Stavevejen. Det er en bog vi laver i. J: Okay. Så hvis der er lidt for mange ting. C og L: Ja. C: Lektier ikke. J: Ja okay, så det er også sådan, hvis man er bange for ikke at nå det hele ikke? L: Ja. C: Eller ikke sådan bange ikke. Det er mere stressende, så har man lige en halv time til at nå en masse ting ikke. J: Okay, hvad er det gode så ved at gå i klub? C: I skolen har man jo frikvarterer ikke, hvor man er sammen med sine venner, men det er jo adskilt I klubben kan man jo selv vælge, hvem du er sammen med. Det kan du også i frikvartererne, men du er sammen med vennerne på en anden måde end sådan du er i skolen. Der er det meget sådan enten sidder du og snakker eller så laver du en eller anden leg ikke. J: Klubben eller I skolen? C: I skolen. Her kan.. L: Du mere sætte dig op at snakke. C: Altså her hvor du sidder nu sammen med sjetteklasserne. L: Altså bare sidde og snakke. J: Så det er måske også det her med at have et rum, hvor der ikke er nogle voksne? 2

3 L og C: Ja. C: Ja, det kan da godt være, og noget fælles agtigt ikke. J: Ja, frikvarteret siger at er.. L: Er noget befriende agtigt ikke fra skolen. C: Det er ligesom en slags break ikke, hvor så har man siddet og lavet dansk ikke, og så er man helt brugt ikke, og så har man brug for en pause. J: Ja. C: Så kan man være sammen med sine venner, og så er man nogen lunde klar igen til næste time. M: Er der nogle dårligere ting ved at gå i klub? C: Det synes jeg ikke. Det værste er nok, at de er ved at bygge derude ikke, og så kan man ikke lave noget derude. L: Larm sådan nogle gange. Der er mange gange små børn ikke. Vi er de næst største heroppe ikke. M: Vil de gerne være sammen med jer? L: Nej, det tror jeg ikke. M: Nej. J: Er det nogle gange sådan, at I keder jer i klubben? C: Nej, det synes jeg ikke. Altså for det meste, når jeg keder mig ikke, hvis der ikke er nogle andre hernede, så plejer jeg bare at gå hjem, så er der ikke så meget at lave her. J: Er det tit, at der ikke er så meget at lave her? C: Nej, altså vi plejer, altså næsten alle for vores klasse plejer at komme. Jeg ved ikke, hvor lang tid, men i hvert fald i noget tid. J: Okay. L: Så plejer vi at få noget frugt, og så er man her i noget tid. M: Men I er her primært, når I har lyst til at være her, og at der er nogle her at lege eller at være sammen med? C og L: Ja. C: Jeg plejer at være forbi her næsten hver dag, så får man noget at spise og sådan nogle ting ikke. M: Kommer du også her hver dag? L: Ja hver dag. M: Okay. 3

4 L: Måske ikke når der er fødselsdage. M: Hvor lang tid plejer I at være her så? L: Det er meget forskelligt stykker. C: Altså det kommer også an på, hvem der går her fra ens klasse ikke. Nogle gange kan det være hyggeligt ikke, og andre gange keder man sig måske, eller måske er man lidt træt og vil hellere være derhjemme. M: Du siger, at du er der til stykker. L: Ja, det er jeg for det meste, og det er fordi der næsten al tid er nogen. J: Hvad tid er det klubben har åben til? C: Det er forskelligt. Jeg mener det er , men jeg er her kun til klokken 16, for så begynder det at blive mørkt. J: Tror I.. I har jo nok godt hørt alt det med skolereformen ikke? C og L: Ja. J: Så skal I jo være længere tid i skole er det ikke rigtig? L: Jo, det er vi allerede meget. J: Så I har også færre timer i klubben ikke eller hvordan? C: Ja, eller det er ikke noget man ligger mærke til. Nu har vi jo også haft skolereformen i, altså jeg ved ikke om det er et år ikke. Så nu er man jo begyndt at vende sig til det ikke. Det første år var jo det sværeste, fordi der var det jo helt nyt ikke. J og M: Ja. C: Der skulle man jo vende sig til alle mulige andre regler ikke. L: Man skulle nu til at lave lektier over i skolen og ikke derhjemme. M: Så I har stadig ikke nogle lektier for derhjemme? C: Altså man må gerne lave dem derhjemme ikke, men du skal ikke. M: Så I når som regel at blive færdige i skolen? C og L: Ja. J: Så det er en god ting ved skolereformen at man ikke har lektier? C: Ja, det er godt og dårligt, for der hjemme har du jo så meget tid til at lave lektier i, som du vil. Du kan måske lave en ting, og så kan du holde pause ikke. Hvor i skolen har du måske en halv time fordelt ud over altså så har du en halv time der og en halv time på et andet tidspunkt. Så jeg tror det er sværere at fordybe sig ting. For hvis du kun har en halv time, så kan du nå at sætte dig lidt ind i 4

5 det. Så kan du lave lidt, altså hvis du nu skal skrive og sådan noget, men når det så er slut tiden, altså man har fordybet sig i det, men man når ikke så meget. J: Så også det du sagde med at det kunne være lidt stressende ikke. L: Og så vennerne ikke, så er der nogle som allerede er færdige, og så leger de rundt. Så kan man komme til at være med, og så når man ikke sine lektier. J: Så har vi lidt sådan et andet spørgsmål om der er noget I synes I er gode til? Det kan være alt muligt. C: I klubben eller på skolen? J: Det er fuldstændig lige meget. Det kan være i klubben, i skolen eller derhjemme. Eller hvis I går til nogle fritidsaktiviteter. Det kan være alt. L: At være social være sammen med vennerne i skolen og i klubben ikke og sidde med sin mobil. J: Det må man ikke i skolen? L: Det gør vi ikke så meget. C: Jeg har skatet sådan næsten hele mit liv, så det er det jeg sådan lige laver. J: Har du også gjort det her i klubben? C. Nej ikke sådan rigtigt. Jeg tager det ikke så meget med i skole og sådan noget. Det er mere sådan en fritidsaktivitet eller en hobby. J: Okay. C: Men meget sådan frit ikke. M: Det du siger med, hvad siger du? L: Når hvad? M: Altså det var fordi du sagde, det der med at være samme med andre og sådan noget, og jeg tænker bare om du ved, hvor du har lært sådan noget henne eller? Pædagogen Søren forstyrrer og kommer ind med kiks og juice. L: Altså jeg tror ikke man har lært det på den måde. Jeg tror bare man er her bare. C: Jeg tror også man lærer det hver gang, man er samme med nogen ikke, man bliver bedre til det, og man øver det at være sammen med folk, og man kender jo også, altså hvis vi er sammen, så kender jeg jo ham ikke, så lærer du de personer du går sammen med bedre at kende, og så bliver det jo også nemmere at snakke sammen ikke. J: Og så bliver det man laver også sjovere ikke? C: Ja, for du kender hinanden ikke, og du ved hvordan du skal snakke til ham ikke, og hvordan han snakker til dig. 5

6 J: Kan du komme med nogle eksempler? C: Altså jeg ved det ikke rigtig altså. Jeg kender jo ham godt, fordi vi har jo gået i skole sammen altid ikke. Så hvis vi er ude at lege altså jeg behøver ikke.. L: Sige undskyld og sådan noget, hvis han har sagt et eller andet eller været irriterende. C: Altså lidt sådan irriterende i det. Vi siger ikke rigtig undskyld eller sådan noget, så går der et sekund og så laver vi noget andet sjovt. Når man lærer hinanden at kende, så er det lettere at være sammen, og man skal ikke tænke på om, man har gjort et eller andet forkert eller sige noget der er mærkeligt. M: Men jeg tænker sådan, når I er i klub er I så primært sammen med altså dem jeres venner fra skolen? Eller lærer I også nye at kende hernede? C: Altså det er mest dem fra vores klasse. De andre sjette årgange går på forskellige andre klubber. Så det er kun ens sjette klasser som går her. M: Så man er mest sammen de venner, man kender fra skolen af? L: Men jeg tror snart at alle tre klubber bliver slået sammen til én. M: Okay, og så kommer vi til at være sammen med de andre. Hvad synes I så om det? L: Altså ikke sådan særligt meget. C: Altså jeg har det sådan blandet med det. Det bliver meget fedt det, at der kommer flere, men det kan også være en ulempe. Jeg tror godt at der kunne komme mange flere problemer. Der bliver nødt til at komme flere voksne. Så skal man jo også lige til at lære de fleste at kende, hvis der nu lige pludselig kommer alle mulige andre børn, som kommer over fra vores for eksempel eller vi kommer over på deres, så er der så mange og det kan godt være sådan lidt forvirrende at komme hen til. Nu er man bare vant til, at der ikke er specielt mange i forhold til det. M: Det er måske også det med at man ved hvem der er derhenne ikke? L og C: Ja. L: Man kender rimelig godt dem fra sin parallelklasse ikke. Sidste år havde man idræt sammen, og man havde også de der krea-fag sammen. Nogle gange har man også sådan noget faghold sammen. M: Så I kender dem godt i forvejen? L: Ja, det er mere fjerde klasserne eller syvende klasserne, man ikke kender så godt. M: Okay. C: Jeg tror heller ikke det er fordi altså at nu er vi kommet hen i den nye skolereform ikke, og så bliver vi ligesom mere slået sammen med parallelklasserne for eksempel sidste år havde vi jo også idræt, og det har vi jo haft altid ikke, men sådan noget som faglig fordybelse ikke, hvor vi laver lektier, altså sidste år havde vi jo klasser lige ved siden af hinanden ikke, og der fik vi at vide af lærerne at der kunne man bare sådan sidde og snakke med alle ikke om, hvad vi havde for af lektier. Der lærte man meget hinanden at kende ikke. Det var altså der man havde tid til at snakke med alle og lave lektier. 6

7 M: Okay. J: Nu snakkede du om det der med, at man lærer at være sammen med alle og sådan noget, hvor tror du du kan bruge det henne? L: Sådan arbejde. J: Arbejde? L: Fritidslivet og efter skole. C: Gymnasiet. L: Ja, gymnasiet. J: Hvad med i skolen? L: Ja, det kan man også. C: Jeg tror det er godt at have lært det til man skal op i de større klasser. J: Ja. L: Så man ikke bliver uvenner og sådan. J: Ja, jeg ved ikke rigtig det med det her spørgsmål. Har vi snakket nok om det? M: Ja, det er jo igen det her med skolereformen. Jeg tænkte ja altså umiddelbart virker det til at I synes det er meget godt. De her ekstra timer og sådan noget. C: Ja. J: Synes I det er en god ting? Altså hvis vi kun nu kigger på de længere skoledage? Hvad synes I om det? L: Det ligger man ikke særligt meget mærke til. Det er en lidt lang skole. C: Altså man kan også mærke det op til vinter, altså nu hvor det bliver mørkt tidligt ikke, og sidste år der havde vi nok fri en time tidligere ikke. Der var det ikke helt lige så mørkt. Nu er det mere en time eller halvanden så bliver det mørk ikke (når de er i klubben). Der kan man jo ikke rigtig lave så meget. M: Hvad er det man ikke længere kan lave? C: De der ude aktiviteter eller man kan godt, men nu begynder det at blive koldt. Det er jo mørkt. M: Okay, så I er her lidt mindre? Eller er det det samme? C: Altså det er lidt forskelligt. L: Nogle dage. M: Nogle dage? C: Det er lidt forskelligt, hvor meget man er her. Det afhænger af hvem der er her. 7

8 M: Ja. J: Hvem der er her i klubben fra klassen af? C: Så går man lige hen og tjekker og der er sikkert også mange, som lige spørger om man ikke kommer derover ikke. L: I skolen. Så spørger man lige og så er man sammen. M: Hvad laver I så, når I er på klub typisk? C: Altså vi meget heroppe (rummet vi sidder i) sidder og snakker. C: Man kan også gå ned og spille bordtennis, og nogle gange er der over i salen nogle forskellige ting, man kan lave. L: Jeg tror det for det meste nok det er fodbold. M: Okay. J: Hvad snakker I om når I er her? C: Det er meget forskelligt. Det kan være om, hvordan man synes, det går over i skolen. Eller det kan være om nogle oplevelser, man synes man har haft eller et eller andet. L: Det kan være hvad man har lavet oppe i skolen, om man synes det har været sjovt eller. J: Er det også med pædagoger? Eller er det bare jer? C og L: Nej, det er bare os C: Altså de sidder inde på kontoret, så hvis det begynder at larme eller noget, så kommer de bare lige ind og siger, at vi skal dæmpe os lidt, men det er mest bare os som sidder herinde. J: Okay, så det er mest her. L: Ja. J: Det er det I kaldte.. C og L: Sjette og syvende klasserne sidder herinde. C: Det startede med at når man blev sjette klasse måtte, man sidder herinde, for der er jo mange små børn dernede jo. J: Så det er.. C: Sådan lidt afveksling fra larm og sådan noget ikke. M: Er det det I bedst kan lide? At sidde og snakke sammen heroppe eller? C og L: Ja. L: Altså for det meste. 8

9 M: Men I må generelt sådan helt selv bestemme hvad I vil lave? C og L: Ja. M: Okay, så pædagogerne siger aldrig sådan nu skal I gå ud og spille fodbold eller sådan noget? C og L: Nej. C: Nej, der der er de sådan meget flinke. L mumler. M: Hvad siger du? L: Og så se vi også nogle gange film heroppe. M: Okay, hvad så? så bestemmer I selv eller hvordan? L: Ja, for det meste ja. C: og så er der også nogle af de voksne pædagoger der har film nogen gange, og så kan man bare lige.. måske siger han bare lige, jeg har lige købt en film eller et eller andet og så spørger man bare om han ikke lige vil tage den med og så kommer han med den og så kan man se den. M: okay. Jeg tænker på når i kommer herhen skal i så sige til en pædagog at i er kommet? Eller er i her bare? C: så krydser vi os ind. Vi har sådan en computer hvor vi så bare lige trykker vores navn ind. De voksne lægger også mærke til det når vi kommer, så siger de lige hej. M: Okay. Men det er ikke sådan at de kan finde på at sige at de har en lagt en plan for dagen? L: nej. Men så siger de måske vi går i salen kl. 3. C: Ja altså hvis man har lyst M: men så må man selv bestemme om man vil med så? J: når i så er sammen med pædagogerne, hvis i nogen gange sidder og snakker med dem eller et eller andet, er der så nogle ting som i kan snakke om med pædagogerne som i ikke kan snakke med jeres forældre eller lærer. Er det på en eller anden måde nemmere at snakke med dem. C: Det synes jeg ikke. Men altså det er jo sådan at med sine forældre snakker man om det ene og sine venner snakke man om noget andet og ja når man så snakker med pædagogerne så er det nogle andre ting. M: hvad er det for nogle ting i så snakker om? C: det kan være alt muligt. Hvis man nu har været syg eller sådan noget. Ja så kan det være man lige snakker om hvad der var sket eller sådan noget. J: kan i finde på at snakke om skolen for eksempel? 9

10 C: nej altså ikke mere synes jeg. I starten gjorde man. I starten var alle sådan helt oppe og køre over det fordi de var nyt og sådan noget. J: altså skolereformen? C og L: ja C: men nu er den sådan ligesom blevet normal fordi det er 1,5 eller 2 år siden det kan man ikke rigtig mærke forskel på mere L: de få timer det er. M: ja okay. Hvad så hvis man for eksempel er blevet uvenner eller sådan noget snakker man så med en pædagog om det eller løser man det bare selv eller hvordan? L: det klarer vi for det meste selv C: ja for det meste selv. Jeg synes faktisk ikke det er særligt tit i bliver uvenner i vores klasse faktisk. Det er i hvert fald meget lang tid siden jeg har set nogen være sure på hiananden. Altså det er jo klart at alle ikke snakker lige godt med alle. altså jeg har ikke set nogen være sure på hinanden eller behandle hinanden dårligt eller sådan noget. L: altså man kan måske godt lige komme lidt i diskussioner men ellers er der ikke lige sådan noget. M: okay men jeg tænker sådan på om man snakker om andre ting med pædagogen end hvad der lige foregår i klubben. Altså snakker om jeres forældre eller sådan noget. C: nej, nej ikke sådan rigtig. Altså de forskellige voksne har jo sådan hver deres specialitet eller hvad man kalder det. Så måske er der nogen som arbejder i krea-bværkstedet eller måske er der nogen som er noget med musik eller sådan noget, så det kan godt være at hvis man lige snakker med en. For eksempel en der hedder CL, han arbejder med musik, så kan det være han lige siger, har du hørt det her musik det er super fedt eller sådan noget og så kan det være hvis man går ind ved siden af at de spørger hvad kunne du tænke dig at lave L: Ja, julegaver eller sådan noget M: okay J: kan i komme med nogen eksempler på hvad man lærer i klubben som man måske ikke kan lære i skolen? C: Altså man lærer meget at snakke med voksne. Ovre i skolen snakker man jo ikke så meget med sin lærer. Det er klart de spørger dig for eksempel om regnestykker, og andre ting man snakker om i klassen men det er jo ikke L: Du er bedre sammen med de voksne M: altså i er sådan mere lige eller hvordan? L: ja C: nej det er ikke fordi man er mere lige. Jeg tænker bare at det er fordi det ikke handler om skolen eller noget med at være klog eller noget. 10

11 L: det er sådan lidt som man har sin egen C: man er på en måde mere fri. Ja man bestemmer sådan selv hvad man vil komme med. Hvis nu du nu vil sige et eller andet om en fodboldkamp, det kan du jo ikke bare gå hen og sige til en dansklærer. J&M: griner C: det kan man nok godt men jo ikke i timerne eller noget vel. L: nej det er virkelig fedt. Så du fodboldkampen i går, det tror jeg ikke lige man ville sige til sin lærer. M: Nej. Hvorfor ville du ikke sige det? L: det er bare sådan, det ville man ikke lige sige til sin dansklærer. C: det er jo egentlig lige meget hvilken voksen man siger det til. men det er jo sådan at fordi i skolen så kommer læreren og holder timen, og så når der er pause så går læreren jo, eller også kommer der en ny lærer. Altså de er jo hele tiden i gang lærerne. Enten skal de undervise i vores klasse eller også skal de undervise i en anden. L: ja eller os skal de forberede sig. M: Så det er måske fordi de ikke har tid til at snakke med jer eller hvad? C&L: ja L: Ja de har mange ting de skal lave. J: er der andre ting i tænker i kan lærer i klubben som i ikke kan lære i skolen? L: Være kreativ. C: ja altså vi har sådan nogle krea-fag derovre. Men her på klubben der bestemmer man ligesom selv hvad man vil lave, så jeg tror på en måde at du lærer at være mere social, fordi at ovre i skolen der er du jo heltiden i sammen med din klasse, men herovre der bestemmer du selv hvilken måde du vil være det på. L: så der er det ligesom sådan hvad man selv vil lave. Man bestemmer mere selv. M: så i skolen er det måske også læreren der har sagt at nu skal lave det her. L: ja vi har lavet nogle skemaer, og nu skal vi lave det og det her og i morgen skal vi lave det her. M: Ja. Og måske også fremlægge det eller vise det til jeres lærer, hvor det skal i ikke her på sammen måde eller hvad? L&C: nej, nej overhovedet ikke. M: nej. Så der kan i bare gøre lige havd i har lyst til eller? L&C: ja 11

12 J: er der så nogen ting som i synes i ikke vil lære hvis i kun kom i skolen? L: jeg tror ikke man ville være så social igen. J: hvis man ikke kom i klubben? L: ja. Jeg tror man er sådan mere sammen med sine venner i klubben end man er i skolen. Der er jo også alle grundtingen som man skal lære til når man bliver voksen ovre i skolen. (stoppet ved 22:01). J: så hvis man kun var i klub så ville man.. hvad ville man så gå glip af? C: du ville ikke være ligeså klog eller noget. du ville nok heller ikke være ligeså god til at snakke sammen.. eller du ville være god til at snakke sammen.. du ville ikke rigtig få udnyttet de evner du har lært ovre i skolen og sætte sætningerne sammen, og sådan tale. L: sådan for eksempel tale engelsk når man er ude og rejse og sådan noget M: okay, så de ting i lærer i skolen er ting som i både kan bruge i klubben og på arbejde og sådan nogle ting. L&C: ja J: nu siger i det her med engelsk for eksempel, at det er i skolen man lærer engelsk, kunne i forestille jer er der nogen af jer der spiller computer? L&C: nej ikke rigtig J: der er ikke andre steder i bruger engelsk? L: jo på nettet M: på nettet? C: du søger jo også på ting og på de sociale medier der er jo også meget hvis du følger nogen, eller hvis du på Facebook synes godt om nogle sider. Det kan være fails, det kan være, stjerne og sådan noget. L: ja sjove videoer og sådan noget. Film C: ja og så kan man også bruge det, fordi du skal tænke på.. L: sjove ting J: ja, er det sådan noget i også ser herover i klubben? L: ja så viser man måske lige en sjov video til en af sine venner. C: ja det foregår ikke så meget på computer mere. Lige da man var kommet ind på klubben der var det sådan at det var fedt og nyt med computer, men nu så sidder man jo bare med sin telefon for det meste. J: så i kunne godt finde på at sidde heroppe og vise sjove videoer til hinanden 12

13 C: ja ja sådan en blanding. Der plejer at sidde sådan 7 stykker. Så hvis de 5 af dem taler, så kan det være der lige er 2 der sidder med sin telefon og halvt følger med i samtalen, så hvis de finder noget sjovt, så viser de det lige. M: okay. ja så tror jeg vi er ved at være igennem J: har i et eller andet som i synes er vigtigt at vi skal have at vide om hvordan det er at gå i klub L: vi har det sjovt altid vil jeg sige, og man er næsten aldrig i konflikter med sine venner. M: så det er meget positive ting så C: pædagogerne er også gode til at være sammen med børn, fordi de er uddannet i det. Så de er jo også meget sociale hvis man kommer og vil snakke med dem, så har de jo næsten altid noget de kan sige. De er gode til at snakke med os J: kunne du komme med et eksempel hvor du. C: jeg ved det ikke rigtigt men for eksempel hvis nu jeg siger et eller andet begynder at snakke om et eller andet, og de egentlig er lidt ligeglade med det, eller ikke synes det er så spændende, men de kan alligevel godt snakke emd mig om det, fordi de jo har arbejdet med det J: og du (L) sagde det der med konflikter? L: ja jeg vil sige, vi kommer ikke særlig meget i konflikter herovre i klubben i forhold til på skolen. J: i skolen er der flere konflikter? L: ja! J: hvorfor det tror du? L: det ved jeg ikke J: kan du måske komme med et eksempel på det? L: hvis nu for eksempel man sidder i timen og der lige er en der siger et eller andet til en, og så bliver den ene sur og så bliver man uvenner. C: det kan for eksempel også være hvis der er en som har været lidt træt hele dagen, og så man vil lave lidt sjov derhenne og så kan det være at fordi man har kastet en appelsinskræl eller et eller andet efter den.. eller det kan være at sige et eller andet til en.. der kan det godt blive sådan lidt, måske vil den ene gerne, men den anden vil egentlig ikke sådan rigtig, den er sådan lidt, kan du ikke godt lade være jeg vil egentlig godt lige arbejde eller sådan noget M: så det er fordi at nogen gange følger den ene mere med i timen end den anden? L: ja C: ja det er jo også forskelligt hvor meget man egentlig kan holde til, alle kan jo selvfølgelig holde en skoledag, men det er jo ikke alle der kan holde koncentrationen hele tiden L: ja hvis man for eksempel sidder med den samme ting hele dagen så. 13

14 M: så bliver man træt? L: ja M: der er vel også nogle ting hvor man lige synes at det er lidt mere spændende end andre ing C: også hvis nu vi har læst i 20 minutter i danske, og så måske i næste timen skal man så have historie hvor man også skal læse en eller anden tekst. Så er det måske ikke så fedt, for så har amn lige læst og sådan noget, så trænger man til at lave noget andet, fordi det er jo meget sådan at når man skal sidde og læse så skal man hele tiden koncentrere sig. Så det kan godt være meget fedt med forskellige fag, hvor man ikke sådan.. som i historie hvor man lige har læst, der skal man jo meget læse.. L: Ja diskussion og læse. C: så er det ikke fedt at have to fag som ligesom minder om hinanden i træk M: jeg tænkte egentlig på i forhold til skolereformen, har i så egentlig fået flere aktivitetstimer og mere idræt, har i kunnet mærke en forskel der? L: ja der er mere bevægelse C: Ja der er lidt mere bevægelse i timerne, men det synes jeg faktisk næsten lige er begyndt at komme L: Ja det er ikke sådan at vores lærer husker det så meget C: vores engelsklærer og historielærer hun husker det meget fordi hun er et eller andet yoga eller sådan noget, så hun kan godt nogen gange lavet et eller andet hvos vi skal lave et eller andet mærkeligt.. det er meget sjovt. Det er også meget fedt for nu går vi jo længere tid i skole og så er det meget fedt nogle gange.. fordi jeg tror ikke vi har fået så meget mere frikvarter eller noget vel, så er det meget fedt lige at tage sådan en pause, så når man kommer tilbage for at arbejde, så er man ligesom sådan lidt mere koncentreret M: hvad var det du sagde (L)? L: vi har fået et kvarter mere J: og hvor lang tid er jeres skoledag blevet længere, ved i det? L: en time C: jeg tror det er en time og et kvart er nogen dage J: og i har fri halv? L: ja halv tre kvart i tre M: okay så fra 8 til halv tre kvart i tre L: jeg skal altså lige på toilettet M: det er helt i orden 14

15 J: ja jeg tror egentlig også vi er ved at være færdige. Var der andet du ville fortælle? C: nej det tror jeg egentlig ikke. J: du har fortalt om hvordan det er at gå i klub? C: ja 15