Prædiken til Mariæ bebudelse 22. marts. kl i Engesvang

Transkript

1 Prædiken til Mariæ bebudelse 22. marts. kl i Engesvang Lovet være du Jesus Krist Fyldt af glæde 71 Nu kom der bud fra englekor lad det klinge sødt i sky Nadververs 101 v. 3 af Himlens morgenrøde Det hellige kors Gud blev født ind i verden som et menneske, for at dele vore kår og være hos os i alt, hvad der sker. Det er det, der handler denne søndag, der hedder Marias bebudelsesdag. - Hvis man går på nettet, så kan man via landarkivet få adgang til de gamle papirkirkebøger; de gik først ud af brug et sted i sidste årti, og når de er 100 år gamle er de fuldt tilgængelige. Hvis man blader i sådan en kirkebog fx over Engesvang sogn, så kan man se i afsnittet med fødsler, at der i forældrerubrikken, hvis der var strid 1

2 om fadderskabet, står sådan her: udlagt barnefader og så dennes navn. Enkelte steder fremgår det også, at der ikke har været en far. Det er ikke ret tit, men det forekommer. Og man kan næsten se på skriften i kirkebogen, hvor svært det har været både for barn og mor, på grund af fattigdom og fordi det dengang ikke var velset at få et barn, der ikke havde en far. Ikke mindst har det været svært på grund af det sidste. - Mange børn er vokset op uden en far, uden at det har været et problem, og førhen var det ret almindeligt at have en barndom, hvor faderen var fraværende, selv om han fandtes og boede i familien. Fordi livet jo var hårdt, og der skulle arbejdes meget. Men det at han stod i kirkebogen som barnefar og for det meste var gift med moderen gjorde hele forskellen. Også selv om han aldrig var nærværende. Hvordan det er at være i noget afhænger af, hvorvidt det er socialt acceptabelt. 2

3 Og heldigvis er der sket en enorm forskydning i forhold til, hvordan man kan leve som familie i vores tid, uden at nogen bliver forkerte. Men det er kun et par menneskealdre eller tre siden, at det var anderledes. Og af de gamle kirkebøger for dette sogn, kan man se, at der i 1907 netop denne søndag, Marias bebudelsesdag, blev båret et barn til dåb her i Engesvang. Det var en lille pige, datter af en ung, ugift kvinde, og der står ikke opført nogen far i den dertil beregnede rubrik. Det fremgår, at hun har været i huset et sted her på egnen, men stammede østfra. Hvorfor hun ikke var taget hjem til sine forældre, som man ofte gjorde, når man blev med barn uden at have et hjem og en far til det, kan man kun gisne om. Måske var der en god madmor i huset, hvor hun var blevet fæstet, som havde hjerte i livet og livsklogskab og gav hende lov at blive - meget kan man sige om Engesvang i de år, men på grund af tørvene og det hårde liv, så udviklede man måske et lidt mildere blik på livets forviklinger, fordi så, 3

4 hvordan folk havde det, og hvor svært alting kunne være. Hvorom alting er, er fadderne til barnet også her fra byen; det kan undre, at det ikke er nogen fra hendes egen familie. Og man spekulerer på, om hendes forældre mon har slået hånden af hende på grund af barnet, og at hun måske ikke har andre mennesker, end dem, hun har mødt gennem sin plads som pige i huset. Hun er 16 år - ikke meget ældre end jer, der skal konfirmeres om en månedstid. Jeg forestiller mig, at den her unge pige - på jomfru Marias alder - som ethvert normalt menneske, var sådan én, der vendte sig mod lyset og varmen og kærligheden, når hun mødte dem. Måske var hun ikke så forvænt med dem, hvor hun kom fra, kan hænde der havde været mangel på den slags i hendes barndomshjem, og så må man jo tage, hvor man kan få. For uden kærlighed, kan man ikke leve. Og måske vidste hun ikke engang helt, hvordan det gik til, når børn blev undfanget. Måske var det eneste, hun vidste om det, at det var syndigt, hvis man ikke var gift, men da det skete, og der var én, 4

5 der holdt om hende, så mærkedes det ikke syndigt, men mere som noget, der var af himmelen. Og at det skulle være så forkert var svært at vide på forhånd, hvis man ikke havde fået det forklaret i detaljer. Hun havde troet at han ville hende og ville have hende, ham hun var fulgt med den aften; hun havde tænkt, at han nok elskede hende - og hvor hun trængte til det. Hvor kan man trænge til, at nogen elsker én. Men det gjorde han vist ikke alligevel; hun fik ikke engang fat i hans navn og selv om hun gik ned i tørvemosen og ledte efter ham i dagene efter den herlige aften, så fandt hun ham ikke. Han var væk, borte og forsvundet, og hun græd bitterligt over at hendes første møde med kærligheden skulle være så ulykkeligt og sørgeligt. Siden fandt hun ud af, at hun ventede barn, eller det var vist hendes madmor. Først da forstod hun hvor skrækkeligt det hele var; at få et barn uden at være gift, var at tage hurtigtoget til helvede, det havde de sagt derhjemme. Og det var den eneste formaning hun havde fået med ud i verden, at hun måtte sørge 5

6 for ikke at få et barn, førend hun havde giftet sig - og Engesvang var et frygteligt sted, så hun skulle passe på, sagde de. Og måske havde det nemt kunnet lade sig gøre at passe på, hvis hun havde vidst lidt mere om, hvad man helt præcist skulle tage sig i agt for. Hun kendte det jo fra dyrene, men havde altid tænkt, at det for menneskers vedkommende måtte være mere indviklet og vanskeligt. For at gøre en lang og meget hjerteskærende historie kort, så endte hun med at blive i sin plads, hun turde ikke komme hjem, de vidste ikke engang at hun skulle have barn. Og selv om alle var gode mod hende, så var der en mægtig ensomhed i det altsammen, så stor, at hun blev nødt til at bede til Gud. Skønt hun tænkte, at han nok ikke gad høre på hende, fordi han helt sikkert var meget vred over, at hun skulle have et barn, som ikke havde en far, et uægte barn. Da oprandt Maria bebudelsesdag, hvor barnet skulle i kirke og døbes til at høre Gud til; Olga Nielsen, 6

7 sagde hun, da præsten spurgte om barnets navn, og hun sagde ja de rigtige steder. Guds vrede, mærkede hun ikke noget til - men den var der nok alligevel. Man mærkede den vist ikke altid. Hun havde bedrevet hor og fået et uægte barn. Det var noget af det værste, havde hun lært, hurtigtoget til helvede. Hun havde ikke rigtig hørt noget i gudstjenesten, men da præsten begyndte at læse om Maria, skete der noget. Med ét var det som om det hele pludselig kom hende ved. Jesu mor trådte lyslevende frem i rummet, mens præsten læste, hun kunne næsten se hende for sig, da englen kom. Og med ét følte hun sig genkendt. Det kunne godt være, at alting var gået lidt anderledes til for Maria med englen og alt det dér. Men det var jo kun Maria selv, der vidste det - hvem ville tro på sådan noget. En engel?! Ellers havde det jo for Maria været nøjagtig som for hende selv, at Maria pludselig skulle have et barn uden helt at vide hvordan. 7

8 Hun tænkte og tænkte, mens præsten prædikede og lille Olga sov sødt kunne det virkelig passe, at Jesus selv - Guds egen søn - på en måde var blevet født som et uægte barn, ligesom hendes lille Olga? Det var næsten ikke til at begribe, men hvis det var rigtigt, var meget anderledes end hun havde lært. For så sad hun jo ikke i hurtigtoget til helvede, men var sammen med Maria og Jesus selv. Og Gud var ikke vred. Det var noget helt andet. - Var Gud virkelig sådan? - - Gud blev født ind i verden som et menneske for at være hos os og dele vore kår, især når vi er mest udsatte og forladte og alene; og han ved, hvordan vi har det. Det er det, der handler om, her på Marias bebudelsesdag. Amen 8