GLOSTRUP KOMMUNE. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets møde

Transkript

1 GLOSTRUP KOMMUNE Referat Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets møde Mødedato: Torsdag den 24. oktober 2013 Mødetidspunkt: 18:00 Mødelokale: Jobcenter, Rådhusparken 2 Medlemmer: Afbud: Ove Bjerregaard-Madsen (G) (Formand), Ina-Maria Nielsen (V) (Medlem), Josephine Dandanell Skjødt (O) (Medlem), Mai Laustrup (F) (Medlem), Ketty Baggesen (A) (Medlem) Josephine Dandanell Skjødt (O), Ketty Baggesen (A)

2 Indholdsfortegnelse Punkter til dagsorden Side 1. Godkendelse af dagsordenen Spørg centret Rettidighed og ledighedsudvikling Udvalgets erfaring i valgperioden Intensiveret indsats for at få borgere på kontanthjælp i beskæftigelse Vedtagelse af aktiveringsstrategi Tværkommunalt samarbejde om drift af Glostrup Produktionshøjskole Ny reform - status på rehabiliteringsindsatsen Etablering af nytteindsats Orientering fra centrene Orientering fra formanden Underskriftsside

3 1. Godkendelse af dagsordenen Sagsnr. i ESDH: 13/60 INDSTILLING BESLUTNING I ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN Udvalget besluttede at udsætte sagerne pkt. 4 Udvalgets erfaring i valgperioden og pkt. 5 Intensiveret indsats for at få borgere på kontanthjælp i beskæftigelse til senere. Herefter blev dagsordenen godkendt. Afbud: Josephine Dandanell Skjødt, Ketty Baggesen 2. Spørg centret Sagsnr. i ESDH: 13/61 3. Rettidighed og ledighedsudvikling Sagsnr. i ESDH: 09/13785 RESUMÉ Til orientering fremlægges hver måned de seneste tal for rettidighed på jobsamtaler og afgivelse af aktive tilbud, samt den seneste udvikling for ledigheden for udvalget. INDSTILLING Jobcenter Glostrup indstiller: Til orientering. SAGSFREMSTILLING Rettidighed: Udvalget får hver måned forelagt de seneste tal for rettidighed på jobsamtaler og afgivelse af aktive tilbud. Der udarbejdes tre notater: Oversigt over rettidighed for dagpenge, kontanthjælp og sygedagpenge trukket fra jobindsats.dk 2

4 Oversigt over rettidighed for dagpenge og kontanthjælp trukket fra Opus LIS 15. oktober Ledighedsudvikling: Ud over et overblik over rettidigheden forelægges udvalget den seneste udvikling for ledigheden. Udvalget modtager to notater: Et notat udarbejdet af Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland, der viser ledighedsudviklingen for dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere match 1. En oversigt over ledighedsudviklingen for kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 1, 2 og 3 trukket fra jobindsats.dk. Alle notater fremsendes inden mødet. BESLUTNING I ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN Til orientering. Afbud: Josephine Dandanell Skjødt, Ketty Baggesen BILAG: 1 Åben Rettidighed Opus LIS ( ).pdf /13 2 Åben Rettidighedsmålinger (okt. 2013).pdf /13 3 Åben Ledighedsudviklingen - kontanthjælp (okt. 2013).pdf /13 4 Åben Ledighedsudviklingen BRHS (okt. 2013).pdf /13 4. Udvalgets erfaring i valgperioden Sagsnr. i ESDH: 13/16548 RESUMÉ Som følge af det kommende kommunalvalg ønsker udvalgsformanden, at udvalget drøfter væsentlige erfaringer fra den forgangne valgperiode med henblik på at overdrage erfaringer til den kommende kommunalbestyrelse/erhvervs- og Beskæftigelsesudvalg. INDSTILLING Udvalgsformanden indstiller: 1. at udvalget drøfter punktet 2. at udvalget evt. beslutter en form for erfaringsopsamling. SAGSFREMSTILLING I november er der valg til kommunalbestyrelsen. Det betyder, at der fra 1. januar 2014 er en ny kommunalbestyrelse og en ny konstituering med nye udvalg til følge. 3

5 Udvalgsformanden ønsker at drøfte, hvorvidt udvalget skal lave en opsamling af erfaringer fra udvalgsarbejdet i den forløbne valgperiode, og hvorvidt udvalget skal udarbejde en form for erfaringsopsamling, som udvalget kan videregive til den nye kommunalbestyrelse/det nye Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalg. ØKONOMI Der er ingen økonomiske konsekvenser ved forslaget. BESLUTNING I ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN Udsat. Afbud: Josephine Dandanell Skjødt, Ketty Baggesen 5. Intensiveret indsats for at få borgere på kontanthjælp i beskæftigelse Sagsnr. i ESDH: 13/16550 RESUMÉ Udvalgsformanden ønsker, at udvalget træffer beslutning om en intensiveret indsats for at få borgere på kontanthjælp i beskæftigelse. INDSTILLING Udvalgsformanden indstiller: at udvalget træffer beslutning om en intensiveret indsats. SAGSFREMSTILLING Udvalgets formand fremsender en artikel fra Berlingske Tidende til udvalgets behandling (vedhæftet som bilag). Ifølge denne artikel er der flere grupper af kontanthjælpsmodtagere, der har et meget lille økonomisk incitament for at påtage sig arbejde, der er aflønnet efter overenskomstmæssig mindsteløn. Artiklen peger på, at især enlige forsørgere kan have en meget lille økonomisk fordel, om nogen, ved at tage arbejde til mindsteløn. Der er ikke tvivl om, at dette for nogle borgere kan betyde, at det kan være svært at motivere borgerne til at tage et arbejde ud fra et økonomisk argument. Det vil derfor være nødvendigt at arbejde med andre indsatser end økonomiske incitamenter. Her kan der primært være tale om tre indsatsformer: 1 - motivation til at klare sig selv og kunne være en god rollemodel for sine børn. En indsatsretning er at arbejde med holdningsbearbejdelse: At selv om der ikke er en umiddelbar økonomisk fordel ved at arbejde, så er der/kan der være en økonomisk fordel på sigt, fordi man kan arbejde sig op fra et mindstelønsområde og ikke mindst, at der er 4

6 en meget væsentlig forskel på de muligheder, det giver ens børn, om man er i arbejde, og den holdning man dermed videregiver til næste generation, eller om man bevidst vælger offentlig forsørgelse, og det er den livsholdning man videregiver til sine børn. 2 rådighedsaktivering En anden indsatsretning er at arbejde med, at det kan godt være, at der er borgere for hvem det ikke kan betale sig at gå på arbejde, når man modtager kontanthjælp, men så skal disse borgere i det mindste yde for kontanthjælpen og bevise, at de faktisk står til rådighed. Dette kan gøres ved at tilbyde disse borgere aktivering, og såfremt borgere vægrer sig ved at deltage i aktivering, så sanktionere i form af fradrag i kontanthjælp. Dette princip arbejdes der allerede med som et af grundlagene for straksaktiveringen, og dette princip ligger også til grund for mange af indsatserne i den nye kontanthjælpsreform i form af nytteaktivering, og ved at der lægges op til en langt mere omfattende brug af aktivering end kommunerne anvender i dag. 3 uddannelse Ved motivation og hjælp til at kvalificere borgere til uddannelse, vil borgeren kunne opnå stillinger, der ikke ligger i mindstelønsområdet, og dermed kunne opnå en større økonomisk fordel ved at arbejde. Hermed sikres samtidig en større uddannelsesgrad blandt kommunens borgere, og en betydelig bedre fremtidsmulighed for borgerens børn. Den nye kontanthjælpsreform lægger massivt op til at anvende uddannelse som en vej ud af forsørgelse. Jobcenter Glostrup oplyser, at man allerede i dag arbejder bevidst med aktivering som rådighedsafprøvning, og at der også arbejdes meget bevidst med holdningsbearbejdelse som en del af aktiveringen, f.eks. i form af individuel coaching af de aktiverede og i form af motiverende indsatser som f.eks. projektet Godt på Vej og aktivering i praktik i virksomhedscentre. En stor del af disse indsatser er udviklet på baggrund af de puljer som Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget afsatte i 2011, således at der i 2011 og 2012 var allokeret kr. af budgettet til aktivering, til metodeudvikling i Jobcenter Glostrup. Samtidig har Jobcenter Glostrup hjemtaget en del udviklingsmidler fra bl.a. Beskæftigelsesregionens forsøgsmidler. Dette har bl.a. været anvendt til udvikling af individuel coaching og uddannelse af ufaglærte dagpengemodtagere. Der vil fortsat være mulighed for at arbejde med projekt- og metodeudvikling, og man kan forestille sig, at udvalget afsætter en del af de midler, der allerede er til rådighed, til forsøgspulje, ligesom tilfældet har været i 2011 og Oplagte forsøgsområder kunne være motivation og opkvalificering til uddannelse for særligt enlige forsørgere og intensiveret motivationsarbejde i forbindelse med aktivering af de svage/aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. ØKONOMI Der er ingen økonomiske konsekvenser. Eventuelle aktiviteter afholdes indenfor det eksisterende budget. BESLUTNING I ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN Udsat. Afbud: Josephine Dandanell Skjødt, Ketty Baggesen 5

7 BILAG: 1 Åben Artikel om kontanthjælp - Berlingske Tidende - 1.pdf 99179/13 2 Åben Artikel om kontanthjælp - Berlingske Tidende - 2.pdf 99182/13 6. Vedtagelse af aktiveringsstrategi Sagsnr. i ESDH: 13/6877 RESUMÉ Jobcenter Glostrups oplæg til kommende aktiveringsstrategi drøftes med henblik på godkendelse. INDSTILLING Jobcenter Glostrup indstiller: at udvalget godkender aktiveringsstrategien. SAGSFREMSTILLING Jobcenter Glostrups forslag til en aktiveringsstrategi tager udgangspunkt i, at aktivering er et redskab, som skal hjælpe til med at udføre Jobcenter Glostrups mission: at understøtte borgerne i at opnå varigt arbejde i videst muligt omfang. Aktivering skal være til gavn/nytte/give mening for: 1. den ledige 2. den lediges familie 3. samfundet. Aktivering skal ikke være spild af tid, aktivering skal nytte/flytte/opkvalificere/motivere/ føre mod job. Når man er ledig eller syg, er det bedre at være aktiv end at være passiv. Aktivering skal på den ene side være individuelt tilrettelagt med mest muligt hensyn til den enkelte borger, men aktivering skal også være økonomisk rentabelt tilrettelagt, således at den er effektiv med færrest mulige omkostninger, f.eks. via holddrift. Som udgangspunkt skal alle Jobcenter Glostrups borgere aktiveres så meget som muligt, men det skal selvfølgelig ske ud fra de overordnede målsætninger. Det skal altså primært føre mod job. Det skal gavne eller give mening. Det skal i nogle tilfælde udføres som en afprøvning af arbejdsevne og i nogle tilfælde som en kontrol af rådighed. Aktivering skal være rentabelt i den udstrækning, at det bringer borgeren tættere på arbejde og dermed hurtigere ud af offentlig forsørgelse. Strategien lægger vægt på, at så stor en del af aktiveringen som muligt skal foregå i virksomheder, såsom virksomhedspraktik og løntilskud. 6

8 Herudover lægger strategien vægt på anvendelsen af jobklubber, som har til formål at give den ledige løbende professionel sparring til sin jobsøgning og samvær med ligesindede til erfaringsudveksling og inspiration. Aktiveringsstrategien tager så godt som muligt højde for de overgangsordninger både eksisterende og fremtidige som er fulgt og fortsat følger i kølvandet på reformerne på førtidspensions- og fleksjobområdet, kontanthjælps- og dagpengeområdet samt en kommende sygedagpengereform. Strategien bygger på nogle principper og holdninger, og derudover på en lang række indsatser, som ligger ud over de forskellige lovgivningers krav om minimumindsats. Når Jobcenter Glostrup ønsker at yde en indsats, der ligger ud over den lovpligtige mindste indsats (ret og pligt), er det fordi det antages, at den aktive indsats direkte medvirker til, at borgere kommer hurtigere i job eller uddannelse. Dermed er det samlet set en gevinst for både borgeren, samfundet og den offentlige økonomi at gennemføre en aktiv indsats. De ledige borgere, der er tilknyttet Jobcenter Glostrup, er overordnet delt op i to hovedmålgrupper: Dagpengemodtagere herunder særlig uddannelsesydelse og arbejdsmarkedsydelse Kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere. Strategien bygger blandt andet på, at der for begge hovedmålgrupper er et krav om hurtig aktivering indenfor den første måneds ledighed for dagpengemodtagere, og for kontanthjælpsmodtagere straksaktivering allerede fra 2. dagen efter at have søgt om kontanthjælp. Med kontanthjælpsreformen, der træder i kraft 1. januar 2014, inddeles kontant- /uddannelseshjælpsmodtagere i fire målgrupper: Borgere over 30 år (og under 30 år med uddannelse), der er jobparate Borgere over 30 år (og under 30 år med uddannelse), der er aktivitetsparate Borgere under 30 år uden uddannelse, der er uddannelsesparate Borgere under 30 år uden uddannelse, der er aktivitetsparate Herunder har Jobcenter Glostrup inddelt målgrupperne i syv forskellige undergrupper, og strategien indeholder forløb, som er målrettet de enkelte undergrupper. Strategien indeholder desuden en holdning om, at borgere på sygedagpenge tidligt i forløbet så vidt muligt mødes med aktive tilbud, herunder fastholdelse, hvis borgeren stadig er tilknyttet en arbejdsgiver, kortere kurser i Jobcenter Glostrups eget regi m.m. Borgere på ledighedsydelse tilknyttes straks en fleksjobambassadør og tilbydes fleksjobklub. Derudover får borgerne løbende tilbud om kompetenceforløb, coaching samt hjælp til at finde job, løntilskud og praktik m.m. ved fortsat ledighed. Efter 18 måneders ledighed tilbydes borgere på ledighedsydelse ansættelse under den kommunale fleksjobpulje. Borgere i ressourceforløb får tilknyttet en koordinerende sagsbehandler og som regel et tilbud om mentor. Der lægges en koordineret individuel plan for og i samarbejde med borgeren i rehabiliteringsteamet. Planen sætter rammerne for den videre indsats. 7

9 BESLUTNING I ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN Indstillingen godkendt. Afbud: Josephine Dandanell Skjødt, Ketty Baggesen BILAG: 1 Åben Aktiveringsstrategi 14.pdf 93530/13 7. Tværkommunalt samarbejde om drift af Glostrup Produktionshøjskole Sagsnr. i ESDH: 13/15955 Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen RESUMÉ På baggrund af et ønske fra Albertslund Kommune om at indgå i et tværkommunalt samarbejde om fælles drift af Glostrup Produktionshøjskole er der udarbejdet forslag til nye vedtægter. Forslaget til de nye vedtægter skal godkendes i kommunalbestyrelsen. INDSTILLING Jobcenter Glostrup indstiller: at udvalget anbefaler, at kommunalbestyrelsen godkender forslaget. SAGSFREMSTILLING Albertslund Kommune har rettet henvendelse med et ønske om at indgå aftale om fælles drift af Glostrup Produktionshøjskole. Albertslund Kommune har dette ønske af flere grunde: Albertslund Kommune er den kommune, der har flest elever på Glostrup Produktionshøjskole. Albertslund Kommune ønsker at have en produktionsskole og frem for selv at etablere en, ønsker de i stedet at drive Glostrup Produktionshøjskole i fællesskab. Albertslund Kommune har planer om at etablere et uddannelsesområde centralt i kommunen. Arbejdstitlen er Campus Albertslund. På sigt kunne Albertslund forestille sig, at der blev placeret en filial af Glostrup Produktionshøjskole i dette campus. Glostrup Produktionshøjskole er i dag en succesfuld produktionsskole med mange elever og en meget stabil drift. Glostrup Produktionshøjskole har særlige store samarbejdsaftaler med Københavns Kommune og Albertslund Kommune. Faktisk er det en meget lille del af kommunens elever, der kommer fra Glostrup. Dette er ikke kun et fænomen for Glostrup Produktionshøjskole. Det er forholdsvis almindeligt, at unge der vælger produktionsskole vælger en skole udenfor kommunegrænsen. Dette gælder i særlig grad på Vestegnen. 8

10 Der er et ønske fra Jobcenter Glostrup om at indgå i et tættere samarbejde med produktionsskolen. Dette ønske vil formentlig blive udlevet med den nye kontanthjælpsreform, som har afsæt i Der vil ikke være nogle negative konsekvenser for Glostrup Kommune ved at indgå samarbejde med Albertslund Kommune om driften af produktionsskolen. De umiddelbare konsekvenser vil være følgende: Glostrup og Albertslund Kommune vil deles om grundtilskuddet til produktionsskolen. Dette vil betyde en besparelse for Glostrup Kommune på kr. om året. Albertslund Kommune vil blive tilbudt 2 pladser i Produktionsskolens bestyrelse. Dermed udvides bestyrelsen med 2 pladser. Skolen vil ændre sit navn fra Glostrup Produktionshøjskole til Glostrup Albertslund Produktionshøjskole. Der har været kontakt mellem de relevante centre i Glostrup og Albertslund Kommune, og sagen har været drøftet i produktionsskolens bestyrelse. Der er et stort ønske fra produktionsskolen om, at der etableres dette driftsfællesskab, da det vil forbedre skolens muligheder yderligere. En sådan ændring skal godkendes af Glostrup Kommune. Hvis udvalget kan anbefale, at der etableres et driftsfællesskab med Albertslund Kommune, vil skolens bestyrelse udarbejde forslag til nye vedtægter, der så skal godkendes i begge kommunalbestyrelser. Glostrup Produktionshøjskole har udarbejdet forslag til vedtægtsændringer for skolen. Forslaget er vedtaget af skolens bestyrelse den 10. september 2013 med forbehold for godkendelse i kommunalbestyrelserne i Glostrup og Albertslund Kommune. ØKONOMI Forslaget vil betyde, at Glostrup Kommune fra 2014 og frem sparer 50 % af Produktionsskolens grundtilskud, der i år er på kr. BESLUTNING I ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN Indstillingen anbefales godkendt. Afbud: Josephine Dandanell Skjødt, Ketty Baggesen BILAG: 1 Åben Nye vedtægter - Glostrup Produktionshøjskole.pdf 95145/13 8. Ny reform - status på rehabiliteringsindsatsen Sagsnr. i ESDH: 12/

11 RESUMÉ Der informeres om status på implementeringen af rehabiliteringsindsatsen og arbejdet i rehabiliteringsteamet som følge af Fleksjob- og Førtidspensionsreformen. Der gives desuden et overblik over de sager, der har været behandlet i rehabiliteringsteamet. INDSTILLING Jobcenter Glostrup indstiller: Til orientering. SAGSFREMSTILLING Baggrund for reformen Den nye reform af fleksjob- og førtidspension trådte i kraft den 1. januar Dog har der været en overgangsordning i forhold til etablering af klinisk funktion og sundhedskoordinator i Sundhedsregionen, således at denne del af reformen trådte i kraft 1. juli Jobcenter Glostrup har orienteret udvalget om implementeringen af reformen og de væsentligste elementer i reformen på udvalgets møde i maj. Formålet med reformen er, at flest mulige borgere skal fastholdes på arbejdsmarkedet, og dermed, at færre borgere skal ende på førtidspension. For at understøtte dette formål er der indført et rehabiliteringsteam, som skal sikre en tværfaglig og helhedsorienteret sagsbehandling i kommunen og en tæt koordination med Sundhedsregionen. Rehabiliteringsteamet er et dialog- og koordineringsforum, der skal afgive indstilling om: 1. Borgeren skal gives ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Hvis mindre indgribende indsats er tilstrækkelig indstiller teamet til dette 2. Hvilke beskæftigelsesmæssige, sociale og sundhedsmæssige indsatser, der er nødvendige for at bringe den enkelte borger tættere på at opnå fodfæste på arbejdsmarkedet, og hvordan disse indsatser koordineres 3. Hvordan opfølgningen på ressourceforløbet tilrettelægges, så borgeren støttes i at fastholde et uddannelses- og beskæftigelsesmål. Rehabiliteringsteamets indstilling indgår i beslutningsgrundlaget, når det enkelte center efterfølgende træffer afgørelse i sagen. Det er det enkelte center, der har kompetence til at træffe afgørelse i den enkelte sag. Hvis Rehabiliteringsteamets indstilling ikke følges, skal sagen forelægges Rehabiliteringsteamet på ny, inden der kan træffes endelig afgørelse. Rehabiliteringsteamets sammensætning er fastsat i loven. I Glostrup Kommune har Rehabiliteringsteamet følgende repræsentanter: Jobcentrets repræsentant er formand, mødeleder og referent og fra centret deltager socialfaglig koordinator eller en funktionsleder. Center for Social Service er repræsenteret ved en socialrådgiver. Center for Borgerkontakt er repræsenteret ved en visitator. UU indkaldes ad hoc, men skal jf. lovgivningen være repræsenteret ved borgere under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse. Regionen repræsenteres ved sundhedskoordinator, som er en læge fra Regionens kliniske funktion. 10

12 Sundhedsregionen har først kunnet betjene kommunerne fra 1. juli og frem, efterhånden som Regionen har fået ansat tilstrækkeligt personale. Sundhedsregionen betjener således Glostrup Kommune fra den 1. oktober Indtil da har den lægefaglige repræsentation været varetaget af kommunens lægekonsulent. Jobcenter Glostrup orienterede udvalget om etableringen af klinisk funktion og indgåelse af samarbejdsaftale med Sundhedsregionen på udvalgets møde i august Den endelige aftale med Sundhedsregionen er indgået i september Det konkrete arbejde i rehabiliteringsteamet Glostrup Kommune holdte det første møde i rehabiliteringsteamet den 11. april Rehabiliteringsteamet har i alt afholdt 9 møder og lavet indstillinger vedrørende 22 borgere. Af disse borgere er der indstillet til, at 5 skal tilkendes førtidspension, 6 skal tilkendes fleksjob og 4 bevilliges et ressourceforløb jf. vedhæftede bilag, hvoraf det nærmere indhold i de indstillede ressourceforløb også fremgår. Der har været behandlet 5 sager, hvor borgere har søgt førtidspension på det foreliggende grundlag jf. Pensionslovens 17, stk. 2, som alle blev indstillet til afslag. 2 borgere har søgt fleksjob og blev ligeledes indstillet til afslag, og i alle sager er der peget på, at der skal iværksættes andre beskæftigelsesrettede tiltag. Der er planlagt yderligere 4 møder i indeværende år og afsat tid til 19 borgere. Fra den 1. januar 2014 forventes det, at der afholdes møder 16 gange årligt efter en fastlagt mødeplan om torsdagene med 5 borgere pr. dag. Der er som i indeværende år, afsat 1 ½ time til mødet med borgeren ud fra en struktur med 15 minutters drøftelse af sagen med konsulenten, 45 minutters samtale med borgeren, 15 minutters drøftelse af indstilling i teamet samt 15 minutters møde med borgeren om indstillingen. Rehabiliteringsindsatsen Borgere, der indstilles til ressourceforløb, tildeles en koordinerende sagsbehandler. Denne indsats er som udgangspunkt placeret i Jobcentret i Sygedagpengeteamet. Bevillingen af ressourceforløb har over hele landet været betydelig mindre end forventet. Dette gælder også i Glostrup. Til dato er der som sagt kun indstillet og bevilget 4 ressourceforløb i Glostrup. Det er derfor alt for tidligt at sige noget konkret om effekt og metoder i håndteringen af ressourceforløb. Årsagen til de overraskende få bevillinger af ressourceforløb skal ses i lyset af, at der faktisk er meget vide muligheder for indsats i Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats, og at der i forvejen er et udbredt samarbejde om indsatsen for den enkelte borger imellem de kommunale centre. Der er heller ikke tvivl om, at denne reform og reformens sigte i sig selv har skærpet kommunernes opmærksomhed på faktisk at udnytte og koordinere de kommunale indsatser bedre. Jobcenter Glostrup vil orientere udvalget om udviklingen i indsatsen igen i begyndelsen af

13 BESLUTNING I ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN Til orientering. Afbud: Josephine Dandanell Skjødt, Ketty Baggesen BILAG: 1 Åben Oversigt over indstillinger og indsatser 2013.pdf 96400/13 9. Etablering af nytteindsats Sagsnr. i ESDH: 13/16600 RESUMÉ Jobcenter Glostrup orienterer om den nytteindsats, som skal implementeres som følge af den nye kontanthjælpsreform. Nytteaktivering skal etableres på offentlige arbejdspladser og skal målrettes de kontanthjælpsmodtagere, som umiddelbart er i stand til at starte i arbejde eller uddannelse, og indtil dette sker, skal udføre en nytteindsats for deres forsørgelsesydelse. INDSTILLING Jobcenter Glostrup indstiller: Til orientering. SAGSFREMSTILLING Folketinget har vedtaget en ny kontanthjælpsreform. Udvalget er orienteret om dette på udvalgets møde i september. Udvalget har yderligere drøftet en ny aktiveringsstrategi, som bl.a. er en konsekvens af den nye kontanthjælpsreform. Denne aktiveringsstrategi er indstillet til vedtagelse på udvalgets møde i oktober (dette møde). Reformen stiller krav om, at der skal etableres såkaldt nytteaktivering til udvalgte grupper af kontanthjælpsmodtagere. Nytteaktiveringen indgår også som et væsentligt element i den nye aktiveringsstrategi. Princippet bag nytteaktiveringen er, at de kontanthjælpsmodtagere, som uden videre er i stand til at påtage sig arbejde eller starte på en uddannelse, skal udføre en nytteindsats for deres forsørgelsesydelse (kontanthjælp eller uddannelseshjælp) frem til de rent faktisk starte i job eller uddannelse. For de unge, der kategoriseres som umiddelbart uddannelsesparate, er der kun meget få aktiveringsredskaber til rådighed, principielt kun praktik og nytteaktivering. Af hensyn til konkurrencevilkår, må nytteaktivering ikke etableres i private virksomheder, og der skal være tale om merbeskæftigelse altså at der løses opgaver, som ellers ikke ville blive løst. Nytteindsats askiller sig i øvrigt fra almindelig praktikaktivering ved, at der ikke er en forventning om oplæring/opkvalificering, som en del af indsatsen, da formålet egentlig blot er, at borgeren skal arbejde /gøre nytte for sin forsørgelsesydelse. 12

14 Derfor kan der også dispenseres fra de normale forholdstalskrav ved praktikpladser nemlig at der maximalt må være en beskæftigelses-/tilskudsansættelse pr. 5 ordinært ansatte. Der skal dog søges dispensation fra dette forholdstalskrav i det Lokale Beskæftigelsesråd, og dette kan kun ske efter godkendelse fra lokale tillidsrepræsentanter. Jobcenter Glostrup forventer at skulle etablere ca. 60 nyttejobpladser i kommunen. Jobcenter Glostrup vurderer, at dette vil kunne dække behovet for denne type aktivering som supplement til almindelig praktik. Jobcenter Glostrup arbejder på følgende muligheder: Hold byen ren/vedligeholdelse af grønne områder Ekstra rengøring/forefaldende opgaver i tilknytning til den udgående hjemmepleje Internt servicekorps - ekstra rengøring på de kommunale arbejdspladser med henblik på at nedbringe sygefraværet (se på Aabenraa). Der er endnu ikke taget konkret stilling til de enkelte muligheder, da dette vil bero på aftaler med de berørte centre og medarbejderrepræsentanter. Derudover kan der være mulighed indenfor følgende områder: Evt. nyttejob som besøgspersoner/aktivitetspersoner på plejecentre Evt. nyttejob i forskellige funktioner på Glostrup Skole Evt. nyttejob i forbindelse med køkkenfunktioner Evt. nyttejob i forbindelse med idræts- og kulturfunktioner Evt. andre tænkelige aktiviteter og evt. enkeltpladser Jobcenter Glostrup er i gang med at kontakte de respektive centre og starte drøftelserne om muligheden for at etablere funktioner der. Målsætningen er, at de første pladser i nytteaktivering er klar den 2. januar, og at alle pladser er etableret inden udgangen af 1. kvartal Det Lokale Beskæftigelsesråd har møde i december i år, og Jobcenter Glostrup vil på dette møde bede Beskæftigelsesrådet om at dispensere fra forholdstalsreglerne på baggrund af konkrete forslag til nytteaktivering i de enkelte berørte centre. ØKONOMI De økonomiske rammer er, at der er tale om praktikpladser, hvorfor der som udgangspunkt ikke er nogen medfølgende økonomi. Dette fordrer, at nyttejobfunktioner mindst skal kunne udføre det arbejde, der skal bevirke, at de respektive centre kan stille arbejdsledere/instruktører til rådighed for de der aktiveres i nyttejobbene. F.eks. skal 20 nyttejob i forbindelse med et Hold byen ren -projekt mindst kunne yde en sådan arbejdsindsats, at Center for Teknik og Miljø skal kunne frigøre op til to personer til at være arbejdsledere for de 20 aktiverede, og derudover skal de aktiverede foretage de arbejdsindsatser, der er forbundet med, at der sker en synlig ekstra indsats i byens gadebillede og grønne områder/bygninger. Der er et udestående forhold omkring arbejdstøj og materiel. Der skal indkøbes ekstra arbejdstøj til de aktiverede, og der skal i en vis udstrækning investeres i ekstra arbejdsredskaber. Men mest af alt skal der være nogle faciliteter til de aktiverede, 13

15 ligesom til alle andre ansatte, og de skal transporteres eller kunne transportere sig rundt i byen. De udgifter, der er i forbindelse med at etablere nyttearbejdspladserne, skal enten finansieres af driftsmidler i de berørte centre eller over aktiveringsmidler (uden at kunne hjemtage refusion). Der er på nuværende tidspunkt ikke udsigt til, at der kan ske en finansiering via DUT-midler. Såfremt der er behov for bevilling af egentlige merudgifter, vil Jobcenter Glostrup vende tilbage med indstilling om dette. Det er Jobcenter Glostrups udgangspunkt, at udgifterne skal afholdes indenfor det eksisterende budget. BESLUTNING I ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN Til orientering. Afbud: Josephine Dandanell Skjødt, Ketty Baggesen 10. Orientering fra centrene Sagsnr. i ESDH: 13/62 BESLUTNING I ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN Intet. 11. Orientering fra formanden Sagsnr. i ESDH: 13/63 BESLUTNING I ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN Intet. 14

16 Underskriftsside Ove Bjerregaard-Madsen (G) Ina-Maria Nielsen (V) Mai Laustrup (F) 15