Hvad siger Jehovas Vidner om korporlig afstraffelse af børn?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad siger Jehovas Vidner om korporlig afstraffelse af børn?"

Transkript

1 Hvad siger Jehovas Vidner om korporlig afstraffelse af børn? Søren Bo Rødgaard Henriksen 4. udgave

2 Hvad siger Jehovas Vidner om korporlig afstraffelse af børn? 1997, 1998, 2000, 2007, 2013 Søren Bo Rødgaard Henriksen Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne publikation uden forfatterens skriftlige samtykke er forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Forsidebillede: - Vagttårnet 15. november 1963, side 521. ISBN udgave, 1. oplag 2007 SBRH - Forlag Postboks Tønder - 2 -

3 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Grundlaget for holdningen til korporlig afstraffelse af børn... 6 Udviklingen af holdningen til korporlig afstraffelse... 7 Hvad mener Jehovas Vidner, når de taler om tugt i børneopdragelsen... 9 Anbefaler Jehovas Vidner i dag anvendelse af korporlig afstraffelse? Tekster fra Vagttårnsselskabets publikationer om korporlig afstraffelse

4 Forord Det foreliggende hæfte er udsprunget af en række artikler og læserbreve om Jehovas Vidner som kunne læses i Kristeligt Dagblad i efteråret Et af temaerne i disse artikler var Jehovas Vidners anvendelse af tugt (korporlig afstraffelse) i opdragelsen af deres børn. Debatten tog sin begyndelse med en artikel den 1. oktober 1997, hvor man kunne læse om et møde om børns religionsfrihed, der var blevet afholdt på Dialogcentret i Århus. Artiklen afstedkom en række kommentarer og læserbreve fra både nuværende og tidligere medlemmer af Jehovas Vidner. Michael Bjørk fra Jehovas Vidners Informationstjeneste, skrev i en kommentar i Kriste- Illustrationen: Vagttårnet 1. september 1980, side 8-4 -

5 ligt Dagblad, den 3. oktober 1997, at den bibelske opfordring til at opdrage børn med Herrens tugt og formaning sker på en nænsom, forstående og livsbekræftende måde. Den 11. oktober bragte Kristeligt Dagblad en artikel med overskriften Jehovas Vidner anviser tugt af børn. Det blev her fremført at trossamfundet opfordrer sine medlemmer til (korporligt) at tugte deres børn. I samme artikel afviser Carit Stypinsky fra Vagttårnsselskabet, at forældre opfordres til at slå deres børn. Endelig den 21. oktober var der en kommentar fra et Jehovas Vidne, som også tilbageviste at Jehovas Vidner i dag tilskynder til anvendelse af korporlig afstraffelse af deres børn. Det er på denne baggrund at jeg har udarbejdet nærværende gennemgang af Jehovas Vidners holdning til korporlig afstraffelse. Jeg har udelukkende holdt mig til de tekster fra Vagttårnsselskabet, som foreligger på dansk. Der eksisterer enkelte tekster, som ikke er oversat, men de er hvad holdning og indhold angår identiske med hvad der er tilgængeligt på dansk. Teksterne er opført kronologisk, således at det er muligt at danne sig et billede af den reference, som er tilgængelig for de danske medlemmer af Jehovas Vidner, samt at man egenhændigt kan danne sig et billede af den udvikling der er sket gennem årene. Søren Bo Rødgaard Henriksen - 5 -

6 Grundlaget for holdningen til korporlig afstraffelse af børn Nedenstående fire passager fra Bibelen udgør grundlaget for Jehovas Vidner argumentation når de søger at legitimere anvendelsen af korporlig afstraffelse i opdragelsen. Jeg har valgt at medtage disse passager, dels som en orientering, dels for at give læseren mulighed for at sammenligne ordlyden i Jehovas Vidners bibel, Ny Verden-oversættelsen af De hellige Skrifter (1985), med Den autoriserede danske Oversættelse (1992). Jehovas Vidner henviser også til andre passager fra Bibelen i forbindelse med opdragelse af børn og unge, men når det gælder argumentationer omkring anvendelse af korporlig afstraffelse er det de nedennævnte vers der er de centrale og afgørende. Ordsprogenes bog kapitel 8, vers 33: Ny Verden-oversættelsen af De hellige Skrifter:»Hør på tugt og bliv vise, ja, sky den ikke.«den autoriserede danske Oversættelse:»Lyt til belæringen og bliv vise, lad ikke hånt om den.«ordsprogenes bog kapitel 22, vers 15 Ny Verden-oversættelsen af De hellige Skrifter»Dårskab er knyttet til drengens hjerte; tugtens kæp vil fjerne den fra ham.«den autoriserede danske Oversættelse»Dumhed er bundet til den unge mands hjerte, en tugtende stok kan drive den ud af ham.«ordsprogenes bog kapitel 13, vers 24 Ny Verden-oversættelsen af De hellige Skrifter»Den der sparer sin kæp hader sin søn, men den der elsker ham er efter ham med tugt.«den autoriserede danske Oversættelse»Den, der sparer på stokken, hader sin søn, den der elsker sin søn, tugter ham i tide.«ordsprogenes bog kapitel 23, vers 13, 14 Ny Verden-oversættelsen af De hellige Skrifter»Skån ikke drengen for tugt. Hvis du slår ham med kæppen, undgår han døden. Du slår ham med kæppen, men hans sjæl udfrier du fra She ol.«den autoriserede danske Oversættelse»Forhold ikke drengen tugtelse; når du slår ham med stokken, undgår han døden. Nok slår du ham med stokken, men du redder hans liv fra dødsriget.«- 6 -

7 Udviklingen af holdningen til korporlig afstraffelse Nedenstående er korte sammendrag af de tekster der i perioden fra 1951 til 2001 har været bragt i litteratur udgivet af Vagttårnsselskabet. Sammendragene er opført kronologisk, således at læseren har mulighed for at danne sig et overblik over den udvikling der er sket inden for trossamfundet på dette område. I den sidste del af dette hæfte forefindes alle væsentlige citater om korporlig afstraffelse, hvorfra disse sammendrag er hentet Man argumenterer for, at man ikke vil lade sig begrænse af nogen form for indgriben fra myndighedernes side, der har til hensigt at begrænse retten til og muligheden for at anvende korporlig afstraffelse På grund af at Satan og hans dæmoner har ubegrænset adgang til at påvirke mennesker i en dårlig retning, og hans mål er at skade Jehovas Vidner med alle midler, har børnene mere end nogen sinde behov for at blive tugtet korporligt Selvom forældre giver den bedste opdragelse og foregår med det bedst tænkelige eksempel, er det ikke altid tilstrækkeligt; nogle børn er det nødvendigt at opdrage korporligt. Samtidig taler man om, at det til tider er bedre at det er faderen, frem for moderen, der slår børnene, da det gør et stærkere indtryk på dem (børnene). Jævnfør her teksten på illustrationen fra 1980 der er gengivet på side , 1960 Her argumenteres der for at Jehovas Vidners børn skal deltage i sektens møder, og hvis de af en eller anden grund ikke kan være tilstrækkeligt stille, må man slå dem indtil de har lært at være stille

8 1961, 1963, 1964, 1969, 1977 Børn har et medfødt behov for korporlig afstraffelse, det er en nødvendighed hvis det skal opnå at blive frelst. 1973, 1974 Det fremføres at flere eksperter indrømmer at have taget fejl ved at fraråde brugen af korporlig afstraffelse. Hvis forældre undlader at straffe deres børn korporligt når det er påkrævet, kan det betyde døden for barnet, og forældrene vil bliver krævet til regnskab herfor af Gud. Korporlig afstraffelse er et udtryk for kærlighed. 1978, 1979, 1980 Korporlig afstraffelse er en nødvendighed og gudgiven ret og mulighed (pligt). - At tale imod korporlig afstraffelse er i direkte modstrid med Guds ord og vilje (Jævnfør 1951). 1981, 1982, 1983, 1987, 1991 Korporlig afstraffelse kan være en nødvendighed, det er en gudgiven ret og mulighed. 1993, 1994, 1995, 1996 Hensigten med tugten er at sikre barnet den rette opdragelse, og korporlig afstraffelse kan være en nødvendighed for at redde deres (evige) liv. 1997, 1998, 2001 Det nævnes for første gang - som en fodnote - at korporlig afstraffelse strider imod dansk lovgivning (1998), ligesom man nu betoner, at en tugt kan gives ved at tale med barnet. Henvisningerne til dansklovning er dog ikke konsekvent i forbindelse med artikler om dette emne

9 Hvad mener Jehovas Vidner, når de taler om tugt i børneopdragelsen Tugt i sin bredeste forstand definerer Jehovas Vidner, som»det at oplære, undervise, belære med mildhed. Det betegner snarere oplæring i den rette adfærd end bibringelse af kundskab. Denne tugt skal foregå med al langmodighed og undervisning. «(Vagttårnet 1. oktober 1987, side 17) Denne definition er gennemgående i overensstemmelse med den måde som Jehovas Vidner forstår og anvender ordene i Ordsprogenes bog 8:33, men definitionen er på ingen måde dækkende i forhold til den måde Jehovas Vidner forstår og anvender de øvrige tre passager i Ordsprogenes bog (13:24, 22:15 og 23:13,14). Disse tre passager er først og fremmest brugt om den korporlige afstraffelse, specielt i periode fra 1954 til Siden 1980 er der sket en væsentlig nedtoning af udtrykket i de her relevante vers, idet man i højere grad har betonet, at tugt også kan omfatte ikke-korporlig tugt, om end det stadig er den korporlige afstraffelse der er hovedbetydningen. En definition på tugt er, når ordet anvendes i forbindelse med børneopdragelsen inden for Jehovas Vidner, ensbetydende med oplæring i den rette adfærd, spændene fra vejledning og undervisning på den ene side af skalaen til korporlig afstraffelse på den anden side. Illustrationer: Ovenfor.: Vagttårnet 15. april 1954, side 122. Til højre: Du opnå evigt liv i et paradis på jorden (1982), side

10 Anbefaler Jehovas Vidner i dag anvendelse af korporlig afstraffelse? Over for Kristeligt Dagblad (23/10-97) udtalte Michael Bjørk fra Jehovas Vidners Informationstjeneste om anvendelse af korporlig afstraffelse:»og lad det være sagt her: vi opfordrer ikke forældre til at banke deres børn. Hvis nogen mishandler deres børn, har de et stort problem, vi må prøve at hjælpe dem af med.«tidligere har Carit Stypinsky (Kristeligt Dagblad, 11/10-97) fra Vagttårnsselskabet udtalt:»vi kan ikke opfordre vores medlemmer til at slå deres børn så længe, det er ulovligt. Hvis vi tidligere har anvist fysisk afstraffelse, var det fordi loven tillod det.«det er korrekt at Jehovas Vidner i de tekster der omtaler korporlig afstraffelse ikke opfordrer til dette i et sådant omfang, at det tangerer vold eller voldelig adfærd. Det er også korrekt at man taler imod mishandling eller tugt, der kan ligestilles med eller ende i mishandling. I denne henseende har Michael Bjørk ret i sin udtalelse. Ikke desto mindre har man fra Vagttårnsselskabets side i flere årtier indskærpet sine medlemmer til at betragte korporlig afstraffelse som en nødvendighed. Dette kommer specielt til udtryk i de tekster, der omhandler mindre børns deltagelse i trossamfundets møder (eksemplerne er hentet fra udgaver af Vagttårnet fra 1956 og 1960; se citaterne side 14). Af citaterne fremgår det, at der reelt er talt om at banke fornuft i hovedet på børnene. Her skal man være opmærksom på, at hverken Vagttårnsselskabet eller fra Jehovas Vidner på intet tidspunkt har taget afstand fra disse tekster eller en sådan holdning/adfærd. Det kommer næppe heller til at ske, da Jehovas Vidner anser anvendelse af korporlig afstraffelse i opdragelsen som en mulighed og pligt, som Gud har givet til forældrene. Fremgår bl.a. af et eksempel fra 1980 i bogen Hvordan man finder lykken, se side 19. Når Carit Stypinsky udtaler, at Vagttårnsselskabet ikke kan opfordre [deres] medlemmer til at slå deres børn så længe, det er ulovligt (i sig en indrømmelse af at man gerne ser muligheden herfor genindført, og man tidligere har opfordret til det), er det vanskeligt at tage hans ord for pålydende, eller som værende udtryk for en ny holdning hos Vagttårnsselskabet til korporlig afstraffelse. I en nyere udgivelse fra Vagttårnsselskabet, Hemmeligheden ved et lykkeligt familieliv (side 60; 1996) siges der bl.a.:»nogle gange er det ikke nok at ræsonnere med barnet, og det kan være nødvendigt med en eller anden form for straf. - Ordsprogene 22:15.«Den straf der henvises til er tugtens kæp, korporlig afstraffelse. Og at der er tale om korporlig afstraffelse bliver yderligere klargjort af fortsættelsen:»børn er forskellige og har brug for forskellige former for tugt. Nogle børn lader sig ikke tugte med ord alene. For dem kan den straf de af og til får, redde deres liv. (Ordsprogene 17:10; 23:13, 14; 29:19) Barnet bør imidlertid forstå hvorfor det bliver straffet. Kæp og retledning giver visdom. (Ordsprogene 29:15; Job 6:24) Desuden er der grænser for hvor langt man bør gå når man straffer et barn. Jeg vil tugte dig i passende omfang, sagde Jehova til sit folk. (Jeremias 46:28b) Bibelen giver på ingen måde rum for at man slår et barn i

11 vrede. - Ordsprogene 16:32.«Forældre må gerne slå, blot det ikke sker i vrede eller afmagt. Selvom der ikke er tale om en direkte opfordring, så er det ikke desto mindre udtryk for en holdning der accepterer og anerkender korporlig afstraffelse, som et passende opdragelsesmiddel. Ovennævnte citat udtrykker meget godt den holdning, som i dag er gældende hos Jehovas Vidner og Vagttårnsselskabet. Man ser korporlig afstraffelse som et opdragelsesmiddel, der i visse situationer er nødvendigt for at sikre, at barnet bliver på det Jehovas Vidner opfatter som frelsens vej. Dette afføder naturligt spørgsmålet: Hvordan stiller Jehovas Vidner og Vagttårnsselskabet sig i de lande hvor det at tugte børn korporligt er forbudt ved lov. Man vil i yderste konsekvens fastholde den holdning som kom til udtryk i Vagttårnet 1. maj 1951:»Men de påpasselige teokratiske forældre vil modstå enhver indgriben i deres familierettigheder fra statens side. De vil adlyde Guds overlegne myndighed ved fortsat at belære deres børn om, at lydighed imod Guds love og at lade sig belære af Gud er af største vigtighed.«indtil Vagttårnsselskabet på tryk tager afstand fra anvendelse af korporlig afstraffelse, og ud fra Bibelen argumenterer herfor, vil der stadig for mange medlemmer af Jehovas Vidner være situationer, hvor en korporlig afstraffelse vil være accepteret og praktiseret. Her må man imidlertid ikke være blind over for den omstændighed, at både de voksne Vidner og deres børn er opdraget med, at korporlig afstraffelse i visse situationer ikke blot er normalt og acceptabelt, men også en nødvendighed for deres evige frelse. Korporlig afstraffelse er ikke alene et udtryk for en religiøs overbevisning, men er også med tiden blevet en del af den kultur der er fremherskende blandt medlemmer af Jehovas Vidner. Endvidere må man heller ikke overse den omstændighed, at Vagttårnsselskabet for medlemmer af Jehovas Vidner har en højere autoritet end landets myndigheder. Man har her at gøre med en sag, hvor landets lov kommer i anden række, og først får gennemslagskraft i det øjeblik Vagttårnsselskabet klart og utvetydigt tilkendegiver en holdning der er på linie med gældende lov. Indtil en sådan tilkendegivelse foreligger vil man fra Vagttårnsselskabets side fortsat være eksponent for en accept af korporlig afstraffelse. Konklusion På spørgsmålet, Anbefaler Jehovas Vidner i dag anvendelse af korporlig afstraffelse? må svaret blive et ja, et ja der vil være gældende indtil der kommer en klar og utvetydig udmelding fra Vagttårnsselskabet, hvorved man ikke alene tager afstand fra korporlig afstraffelse, men også klart og utvetydigt opfordrer medlemmerne til at afstå fra dette. Som det er nu, indeholder de vejledninger omkring børneopdragelsen som kommer fra Vagttårnsselskabet stadig mere eller mindre tydelig anerkendelse af korporlig afstraffelse som acceptabel. Dette er i de danske oversættelser blot tilført en orienterende fodnote, der oplyser: Ifølge dansk lov er korporlig afstraffelse eller anden krænkende behandling af børn ikke tilladt. Der er stadig ingen holdningsændring at spore hos Jehovas Vidner. Korporlig afstraffelse anerkendes fortsat som et acceptabelt middel i opdragelsen., og i nogle tilfælde et nødvendigt

12 Tekster fra Vagttårnsselskabets publikationer om korporlig afstraffelse Bemærk: Alle understregninger og fremhævelser er mine. Vagttårnet 1. maj 1951, side : 10 Dersom forældre ikke oplærte barnets hjerte og sind, ville det uvægerligt vende sig til verdslig dårskab, der fører til død. Brugen af riset var ikke nødvendigvis et bogstaveligt ris, men hævdelsen af forældremyndighedens ris. 21 Men de påpasselige teokratiske forældre vil modstå enhver indgriben i deres familierettigheder fra statens side. De vil adlyde Guds overlegne myndighed ved fortsat at belære deres børn om, at lydighed imod Guds love og at lade sig belære af Gud er af største vigtighed. 23 Dersom forældre i uforstand undlader at rette på børnenes tilbøjelighed til dårskab i hjerte og sind, mens de endnu er mindre og til at styre, så vil, efterhånden som Guds hensigters opfyldelse skrider fremad, en tugtelse ramme disse børn.»tugtens ris«, der bruges til at vende børnene bort fra dødens vej i ulydighed imod Gud, behøver ikke at være et bogstaveligt ris eller spanskrør. Dette betyder evigt liv (1952), side : 9 Verden stræber i denne endens tid efter at vende børnenes let påvirkelige sind i den forkerte retning. Ordsproget kan derfor godt tåle at blive gentaget:»dårskab er knyttet til ynglingens [barnets, KJ] hjerte, tugtens ris skal fjerne den fra ham!«satan og hans dæmoner er stadig i live og har endnu frie hænder, skønt de er kastet ud af himmelen, og de er opsat på at skade alt, hvad der har tilknytning til Gud og hans teokratiske organisation. Som følge heraf trænger børnenes sind og hjerter mere end nogen sinde til bibelsk vejledning og beskyttende kundskab, så de kan blive hjulpet til at tænke og handle ret. 10 Hvis børn har et hjerte eller sind, der er tilbøjeligt til at handle i ubesindighed, og forældrene ikke retter dem, mens de er unge og lette at påvirke, da vil ifølge Guds faste beslutning tugt og revselse indhente disse børn. Det vil ikke gå dem godt, og forældrene vil få sorg af dem.»spar ej drengen for tugt; når du slår ham med riset, undgår han døden; du slår ham vel med riset, men redder hans liv fra dødsriget [Sheol, menneskehedens fælles grav).«(ordsprogene 23: 13, 14)»Tugtens ris«, som bruges for at vende barnet fra dødens vej til lydighed mod Gud, behøver ikke at være et bogstaveligt ris. Riset symboliserer forældrenes myndighed og magt, og at de anvender»tugtens ris«betyder, at de udøver den magt og myndighed, der er dem betroet, på den måde, der bibelsk set måtte være klog og passende til irettesættelse af barnet. Forældrenes greb om magtens, myndighedens og ansvarlighedens ris burde aldrig slappes. Den unges sind og hjerte må indprentes respekt for det

13 11 At bruge riset med børnenes evige velfærd for øje er ikke ensbetydende med voldsomhed eller undertrykkelse, men betyder, at forældrene gør det af kærlighed forenet med visdom og gudfrygtig strenghed. Under tugt har det lejlighed til at vise lydighed, og sådan vil det på den mest virkningsfulde måde lære respekt for gudgiven myndighed. På denne måde vil det lære at frygte Gud og hans store magt. Vagttårnet 15. april 1954, side : Men det sker, at børnene nægter at adlyde, skønt forældrene giver dem den rette belæring og foregår dem med det rette eksempel. Dette bringer spørgsmålet om disciplin på bane og tvinger os til at tage stilling til det meget omstridte og brændende spørgsmål: Skal vi slå eller ikke slå? 2 Mange børnepsykologer hæfter et skilt med Rør mig ikke! på børnene, som for eksempel den psykolog, der sagde: Forstår I mødre, at I, hver gang I slår jeres barn, viser, at I hader barnet? Jehova siger: Hvo riset sparer, hader sin søn, den, der elsker ham, tugter i tide. Spanskrøret kan redde et barns liv, for Jehova siger: Spar ej drengen for tugt; når du slår ham med riset, undgår han døden; du slår ham vel med riset, men redder hans liv fra dødsriget [sheol, RS]. Og atter: Blodige strimer renser den onde og hug hans indres kamre. Det er Jehova, der kan se ind i voksnes og børns inderste, og engang gjorde han det, og da så han, at menneskehjertets higen er ond fra ungdommen af, hvilket også er typisk for vore dage. Hvad kan råde bod herpå? Dårskab er knyttet til ynglingens [barnets, RS] hjerte, tugtens ris skal fjerne den fra ham. - Ordsp. 13: 24; 23: 13, 14; 20: 30; 1 Mos. 8:21; Ordsp. 22: For nogle børns vedkommende kan der opstå tilfælde, hvor ord ikke er nok, og hvor forældrene må optræde som handlingens mænd og kvinder og bruge spanskrøret for at beskytte barnet mod at blive forkælet. Men disciplin, der bliver opretholdt med forstand og på en retfærdig og barmhjertig måde, vinder børnenes respekt. Sådan tugtelse har til hensigt at give barnet en lektie og ikke at tilføje det en smertefuld straf. 4 Når I tugter jeres børn, da husk ordsproget: At handle uden omtanke er ikke godt; den træder fejl, som handler overilet. (AT) At slå i et øjebliks vrede vidner om et uværdigt motiv hos den voksne, nemlig ønsket om at få luft for sine egne følelser. En sådan afstraffelse gives ud fra et selvisk ønske om udløsning og ikke af kærlighed til barnet. I mange tilfælde vil løsningen måske ligge midt imellem aldrig at slå og altid at slå. Det gælder dog ikke i alle tilfælde. Det enkelte barns temperament og sindelag må tages i betragtning. Nogle børn er så følsomme, at det ikke vil være nødvendigt at gribe til så drastiske midler som prygl. Andre igen er så ufølsomme, at den slags midler ikke har nogen virkning. En irettesættelse vil tugte visse børn langt bedre, end en dragt prygl tugter andre, som er stædige, og hvis barnehjerte er fyldt med et mere end almindeligt mål af dårskab. 8 Kort og godt: Tugt i en kærlig ånd, råb ikke op i vrede og slå ikke i hidsighed. (Ordsp. 15: 1) Straf bør tilmåles, alt efter om barnet har en ydmyg eller en stædig karakter. I kan straffe det ved at tilbageholde en kærlighedsgave eller belønne det ved at give

14 det en sådan. I kan vise det uregerlige barn bort fra de lydiges selskab eller nægte det at deltage i en familiefornøjelse eller nægte det en bestemt livret eller at gøre noget, det holder meget af. Til andre tider må I tage spanskrøret i brug for at opretholde ordenen i hjemmet. Det skal dog bemærkes, at mange børnepsykologer, efter at de er blevet stillet over for den voksende ungdomskriminalitet, er slået om til gunst for riset. Mange er blevet tvunget til at indrømme, at det, børn lærer siddende på mors skød, ikke gør nær så stærkt indtryk på dem som det, de lærer med bunden i vejret på fars skød. 9 Når Bibelen taler om tugtens ris, behøver det ikke nødvendigvis at være et bogstaveligt ris, men kan i videre forstand betegne forældremyndigheden, der kan virke irettesættende på mange forskellige måder. Vagttårnet 15. august 1956, side 258: 2 Det er imidlertid ikke nok, at vi bare tager børnene med til møderne. Det forventes af dem, at de følger med i, hvad der foregår, og ikke sidder og leger eller tegner eller har andre ting for. De må lære, at der er tider, da man skal andet end at lege. Måske må man ty til tugtens ris for at indprente dem nødvendigheden af at være stille og lytte, men gør man det på rette måde, vil hyppige gentagelser ikke være påkrævet. Det sker, at en femseksårs dreng begynder at blive urolig under mødet og finder på unoder, hvorved mange bliver forstyrret. Hans fader, der sidder ved siden af ham, tysser på ham. Drengen fortsætter med sine kunster, hvorpå faderen gør mine til at rejse sig for at tage ham ud. Drengen vil ikke ud - han har været udenfor med far før og lidt et føleligt nederlag hver gang. Nu sidder han stille resten af mødet. Vi ser, at når et barn bliver tugtet med en kærlig, men fast hånd, så det husker det, vil det høste gavn af det. En kærlig hånd behøver ikke altid at betyde en nænsom, blid hånd. Tugt er ikke et tegn på had fra forældrenes side, for det lydige barn holder almindeligvis meget af en fader og moder, der straffer retfærdigt. De fleste af os har lagt mærke til, hvordan børn respekterer forældre, der håndhæver deres ord - og om nødvendigt slår det fast med en afstraffelse - og ikke bare lader deres ord være tomme trusler. De fleste respekterer et menneske, der holder sit ord, også børn. Vagttårnet 1. maj 1960, side 212: 19 Den forstandige fader holder bestandig øje med sine børn. Han har interesse for dem og studerer regelmæssigt Bibelen med dem i hjemmet. Han følger alle Guds ords vise råd mens han på rette måde oplærer sine børn. Når det er mødetid forstår han at han ikke skal spørge børnene: Har du lyst til at gå med? eller sige til dem: Er du for træt til at gå med i aften, lille ven? Han tager dem heller ikke med blot fordi der ikke er nogen til at se efter dem derhjemme. Og han lader ikke børnene blive hjemme fordi han er bange for at de skal lave for megen støj under mødet. Han tager de små med til møde hvad enten de har lyst eller ej, og hvis de ikke opfører sig ordentligt, får han dem til det, ikke ved at bestikke dem med bolsjer, men, om nødvendigt, ved at give dem en omgang klø. Det vil hurtigt gå op for dem at de er der for at lytte og lære. - Ordsp. 13:24; 23:13,14; 5 Mos. 4:9,10. Vagttårnet 1. juli 1961, side : 11 Hvor gode forsætter et barn end har, er det dog stadig et barn og må behandles som sådant. Det er nødvendigt til stadighed at se efter det, for dårskab er knyttet til ynglin

15 gens hjerte, siger ordsproget; tugtens ris skal fjerne den fra ham. Der kan være tider hvor det bogstavelige ris må tages i brug for at bevare freden i huset og lære barnet respekt for familien. Spar derfor ikke barnet for tugt. Et klask på ryggen, godt langt nede, slår det ikke ihjel. Når et barn er ulydigt, er det ikke altid sikkert at klø vil hjælpe. Takt, ligevægt, forstand og en smule sund fornuft fra forældrenes side vil ofte give bedre resultater. Vagttårnet 15. november 1963, side : 9 Børn der ikke opdrages og tugtes, vil ved deres opførsel bestandig mishage Jehova, og de vil miste det evige liv i Guds nye verden. 10 Hvis der ikke er noget som lægger en dæmper på barnets handlinger vil det selvfølgelig opføre sig forkert, og derfor er ris og revselse påkrævet. Af og til kvier forældre sig ved at tale til deres børn på denne facon, men de skal stå Jehova til regnskab for om de opdrager børnene sådan som Jehova ønsker det. 11 Det er naturligvis ikke altid Jehovas tugt fordrer anvendelse af det bogstavelige ris. 12 Men hvad enten forældrene anvender det bogstavelige ris eller mundens ris, skal tugten øves på en sådan måde at den kan siges at være Jehovas tugt. Børnene må forstå hvis tugt det er forældrene håndhæver, og at de ikke gør det blot for deres fornøjelses skyld. Både de mindre og de større børn skal indprentes at forældrene af Gud har fået overdraget det ansvar at tugte og opdrage dem som han ville have gjort det. Vågn Op! 22. maj 1964, side 4: En overgang var det på mode at være tilhænger af afskaffelsen af spanskrøret og at gå ind for den frie opdragelse. Man sagde at straffede man et barn rent korporligt, viste man at man hadede det. Men nu begynder man at se noget anderledes på dette spørgsmål, Hvordan kan det være at de forældre som sår retfærd, som er strenge og tugter deres børn når det er påkrævet, bliver elsket af deres børn? Uden tvivl fordi de ved at handle sådan viser børnene at de elsker dem og at de er oprigtigt interesseret i hvordan det skal gå dem i livet. Naturligvis griber forældrene ikke til spanskrøret ved den mindste provokation. Husk at Jehova Gud selv sætter eksemplet. Skal forældre efterligne ham må de bevare ligevægten mellem deres kærlighed til retfærdighed og deres kærlighed til børnene, og til enhver tid vise selvbeherskelse; så vil de ikke gå til yderligheder. Sandheden der fører til evigt liv (1969), side : 13 Der vil være tider da det ikke er nok blot at fortælle børnene hvad der er det rigtige at gøre. Hvis barnet forsætligt gør noget som det ved er forkert, må der skrides kraftigere ind for at få det til at forstå hvor alvorlig sagen er. Hvor er det viist og rigtigt når Bibelen siger: Dårskab er knyttet til ynglingens hjerte, tugtens ris skal fjerne den fra ham. (Ordsprogene 22:15) På grund af nedarvet ufuldkommenhed fødes børnene med en tendens til at gøre det urette, og derfor må de retledes. En kærlig fader eller moder vil ikke forsømme at gøre dette. Som Ordsprogene 13:24 siger: Hvo riset sparer, hader sin

16 søn, den, der elsker ham, tugter i tide. Vågn op! 22. februar 1993, side 21 Bibelen tilskynder heller ikke til at være eftergivende i børneopdragelsen. Flere og flere begynder at forstå at eksperterne tog fejl da de frarådede korporlig afstraffelse af børn. Sandheden i Ordsprogene 29:15 er blevet bekræftet gentagne gange: Ris og revselse, det giver visdom, uvorn dreng gør sin moder skam. Vagttårnet 1. januar 1974, side Gud er menneskets skaber. Der findes ingen højere autoritet. Hans ord udtaler sig meget klart angående dette spørgsmål. Det siger: Spar ej drengen for tugt; når du slår ham med riset, undgår han døden; du slår ham vel med riset, men redder hans liv fra Dødsriget. (Ordsp. 23:13, 14) Barnets liv står på spil. Hvis det får lov til at fortsætte med en uret handlemåde, vil det føre til ulykke for barnet og til sidst til døden, borte fra Guds gunst. Bibelen siger således: Hvo riset sparer, hader sin søn, den, der elsker ham, tugter i tide. (Ordsp. 13:24) Det vidner om sand kærlighed når forældre gør alt hvad de kan for at lede deres børn ind på den rette vej, blandt andet ved hjælp af korporlig afstraffelse. Sådan gør Gud også. Bibelen siger: Herren tugter den, han elsker, straffer hårdt [prygler eller pisker] hver søn, han har kær. Hebr. 12:5, 6. Vagttårnet 15. maj 1974, side 225: Forældremyndighedens ris 5 Den der sidder inde med myndighed må i sidste ende aflægge regnskab over for den der har overdraget ham myndigheden. Forældre har således et stort ansvar i forbindelse med at opdrage deres børn, idet de skal aflægge regnskab over for Gud for det de har fået betroet. 6 Og til medlemmerne af det åndelige Israel skriver apostelen Paulus i Første Korinter brev 4:15-21: [I har] ikke mange fædre; thi jeg er i Kristus Jesus blevet jeres fader ved evangeliet.... Hvad vil I? Skal jeg komme til jer med riset eller med kærlighed og sagtmodig ånd? Ordsprogenes bog siger: Spar ej drengen for tugt; når du slår ham med riset, undgår han døden; du slår ham vel med riset, men redder hans liv fra Dødsriget. (Ordsp. 23:13,14; 22:15) Hvordan forældrene bruger riset, deres bemyndigelse til at tugte, er en alvorlig sag. De skal stå til ansvar over for Gud, som har givet dem myndigheden til at tugte, til at bruge riset på rette måde. Gør de ikke det, kan det føre til barnets død, sådan som ordsproget siger, samt til Guds misbilligelse af forældrene. Vagttårnet 15. marts 1975, side 129 En fader der elsker sine børn, vil sørge for at de får den nødvendige tugt. (Ordsp. 13:24) Ordsprogenes bog tilskynder os i det fjerde kapitel, vers 1, til at værdsætte tugt: Hør, I sønner, på en faders tugt, lyt til for at vinde forstand. Tugt vil ikke altid sige revselse i form af irettesættelse eller korporlig afstraffelse. Ordet tugt betyder ifølge en ordbog det at bibringe andre gode sæder, dannelse, lære dem passende opførsel, gøre dem skikkede til at træde ud i livet. Så når vi her læser om en fader der tugter sine sønner, skal vi ikke forestille os en mand der bare råber ordrer til sine børn og afstraffer dem korporligt når de ikke lystrer. Det der er tale om, er en fader som virkelig har om

17 sorg for sine børn, som ofrer tid på dem og viser stor interesse for deres fysiske, mentale og moralske udvikling. Han ønsker at hjælpe sine børn til at lære den sande Gud og hans veje at kende lige så godt som han selv gør. Så selv om der kan være tidspunkter hvor der må straffes, bør vi, når Bibelen siger: Hør, I sønner, på en faders tugt, lyt til for at vinde forstand, først og fremmest forestille os en fader der tålmodigt oplærer sine børn, både forstandsmæssigt og moralsk. Vagttårnet 15. juli 1975, side I dit tilfælde er børnene ikke fra fødselen blevet vænnet til at følge den sande tilbedelses vej, men der kan stadig gøres noget for dem så længe de bor hjemme. Tugt din søn, imens der er håb, siger det inspirerede ordsprog. (Ordsp. 19:18) At tvinge et barn, især et lidt større barn, med korporlige midler, er som regel ikke den bedste fremgangsmåde og kan have lige den modsatte virkning. Men den rette kombination af kærlig vejledning, tålmodighed, forståelse og fasthed vil ofte give gode resultater. Giv ikke op, tab ikke modet og føl ikke at slaget er tabt når der er tale om et særlig genstridigt barn. Den gode nyhed der gør os lykkelige (1977), side : 3 Ethvert barn må naturligvis tugtes nu og da, måske endog med det bogstavelige ris. Dette må imidlertid gøres konsekvent og i kærlighed, og aldrig overdrives eller ske i et anfald af vrede. Når tugten er berettiget vil børnene lære at påskønne den, og de vil ikke blive opirrede på grund af den. De vil også påskønne den venlighed og kærlige omsorg de ellers er genstand for. Vagttårnet 15. november 1978, side 18 Et forældrepar bliver måske klar over at der kun er én måde hvorpå de kan få deres barn til at handle ret. Det er muligt at barnet må have gentagne advarsler. Forældrene bliver uden tvivl nødt til at lade barnet mærke virkningerne eller resultaterne af dets tåbelighed. Nogle forældre har begået den fejl at overbeskytte deres barn og skåne det for konsekvenserne hver gang det har bragt sig selv i vanskeligheder. Andre benytter måske trusler eller korporlig afstraffelse, og barnet forstår stadig ikke hvad det drejer sig om. Som en sidste udvej kan forældrene måske blive nødt til at afskære barnet fra noget det holder meget af. Vagttårnet 1. december 1978, side 23-24: Hvad ligger der i det ordsprog der lyder: Får spottere bug, bliver tankeløs klog, ved revselse får den forstandige kundskab? Ordsproget er citeret fra Ordsprogene 19:25, og det henleder vor opmærksomhed på to forskellige indlæringsmetoder. Forældre kan benytte begge under opdragelsen af deres børn. Som ordsproget først påpeger, kan den tankeløse eller uerfarne have brug for at se en spotter, en forhærdet overtræder, blive straffet, for selv at indse at han må undgå urette handlinger. At der således statueres et eksempel, er med til at undervise den tankeløse eller uerfarne

18 Mange forældre har erfaret at disse ord er sande, og andre vil måske gøre det i fremtiden og få gavn af at følge dette ordsprog. For at lære at holde sig fra urette handlinger må et barn undertiden konfronteres med streng tugt, som for eksempel en endefuld (enten personligt eller ved at se en anden blive afstraffet korporligt). Selv om en sådan tugt rent umiddelbart kan forekomme både barnet og forældrene ubehagelig, kan resultatet vise at den trods alt har været på sin plads. (Hebr. 12:11) Barnet kan bringes i den tilstand der beskrives i sidste del af vers 25. Hvis forældrene former barnet med en fast og konsekvent opdragelse, vil resultatet i mange tilfælde være at barnet efterhånden bliver i stand til at tage ved lære af forældrenes mundtlige vejledning eller revselse. Hvor godt at lære dette på et tidligt tidspunkt i livet! Vågn Op! 22. juli 1979, side 20-21: Men indbefatter kærlig tugt at forældrene bruger det bogstavelige ris? Det kan det afgjort gøre, ifølge Guds ord, når afstraffelsen er et udtryk for kærlighed og gives i overensstemmelse hermed. Læg mærke til disse vers fra den inspirerede Ordsprogenes bog: Dårskab er knyttet til ynglingens hjerte, tugtens ris skal fjerne den fra ham. (22:15) Spar ej drengen for tugt; når du slår ham med riset, undgår han døden; du slår ham vel med riset, men redder hans liv fra Dødsriget. (23:13,14) Hvo riset sparer, hader sin søn, den, der elsker ham, tugter i tide. (13:24). Selv om disse henvisninger til riset kan dække over adskillige former for tugt fra forældrenes side, er fysisk afstraffelse afgjort indbefattet. Hvad enten forældre bruger hånden, en trælineal eller et andet passende ris, har Gud bemyndiget dem til at bruge det bogstavelige ris når de tugter deres børn i kærlighed. Kloge forældre forstår at der er forskellige måder hvorpå de kan irettesætte eller straffe et barn. Somme tider kan et fast ord være tilstrækkeligt. I andre tilfælde kan man måske isolere et ulydigt barn en kort tid. Men som Bibelen viser har det bogstavelige ris sin værdi som en form for tugt der kan benyttes af og til, især når det gælder mindre børn. Især når det gælder små børn er en sådan udfordring ikke nødvendigvis tidspunktet for en masse ord. Her kan en endefuld være på sin plads. Nej, man skal ikke slå et barn for at underkue det, men give det nogle følelige klaps bagi for at understrege hvem der har myndigheden. Overalt omkring os ser vi de sørgelige følger af en overdreven og forfejlet eftergivenhed. Vi må derfor erkende sandheden i den bibelske udtalelse om at den, der elsker [sit barn], tugter i tide. (Ordsp. 13:24) Det er et udtryk for kærlighed at forældrene, mens barnet er lille, begynder at hjælpe det til at have respekt for myndighed og forstå at der må være rimelige grænser for friheden. Den kortvarige smerte et barn erfarer når det afstraffes med en fast men ikke brutal hånd, er afgjort langt at foretrække for den sorg der bliver følgen hvis det ikke i teenageårene eller endnu senere har lært disse ting. Det kræver en virkelig indsats af forældre at tugte deres børn på en forstandig måde - ikke at lade misforstået kærlighed afholde dem fra at afstraffe børnene korporligt, og at lægge selvbeherskelse for dagen så afstraffelsen ikke fører til brutalitet eller børnemishandling. Men den vejledning Skaberen har givet os, og den gode virkning det har at følge den, viser at det er anstrengelserne værd. Som Ordsprogene 23:13, 14 gengives i Today s English Version: Tøv ikke med at tugte et barn. En god endefuld vil ikke slå

19 det ihjel. Den kan i virkeligheden redde dets liv. Hvordan man opnår et lykkeligt familieliv (1979), side : 2 Mange børnepsykologer hævder at man aldrig må slå et barn; som én har udtrykt det: Er I mødre egentlig klar over at hver gang I slår jeres barn, viser I at I hader det? Men Gud siger i sit ord: Hvo riset sparer, hader sin søn, den, der elsker ham, tugter i tide. (Ordsprogene 13:24) For nogle årtier siden blev markedet, især i de vestlige lande, oversvømmet af bøger om børneopdragelse der slog til lyd for en meget fri og eftergivende holdning. Tugt ville give barnet hæmninger og sinke dets udvikling, sagde psykologerne; og alene tanken om at slå et barn var efter deres mening forfærdende. Deres teorier var direkte i strid med Jehova Guds vejledning. Guds ord siger imidlertid at man høster hvad man sår. (Galaterne 6:7) I nogle årtier har man sået eftergivenhed. Hvad har man høstet? 4 Disse resultater har fået mange til at skifte mening og vende tilbage til tugt i opdragelsen. TUGTENS RIS 5 Ved at slå et barn kan man redde dets liv. Guds ord siger: Spar ej drengen for tugt; når du slår ham med riset, undgår han døden; du slår ham vel med riset, men redder hans liv fra Dødsriget. Og: Dårskab er knyttet til ynglingens hjerte, tugtens ris skal fjerne den fra ham. (Ordsprogene 23:13, 14; 22:15) Hvis forældrene ønsker at det skal gå deres børn godt i livet, vil de ikke af svaghed eller ligegyldighed give dem fuldstændig frie tøjler. Af kærlighed vil de, på en fair og forstandig måde, gribe ind og tugte når det er nødvendigt. Hvordan finder man lykken? (1980), side 94-95: 23 Som allerede anført skal forældre give deres børn en kristen opdragelse og retledning. (Efeserne 6:4, Seidelin) Kristen opdragelse og retledning er imidlertid ikke ensbetydende med brutalitet. (Ordsprogene 16:32; 25:28) Kærlig tugt kan godt foregå mundtligt - også med fasthed. Men forældrene må sørge for at begrunde den regel de fastsætter, og konsekvent gøre som de siger. Hvis dårskaben i ynglingens hjerte får barnet til at være ulydigt - hvilket jo kan forekomme - vil en eller anden form for straf hjælpe på forståelsen. Måske er det nok at nægte barnet en belønning eller en fornøjelse. Guds ord siger imidlertid at korporlig afstraffelse til tider kan være nødvendig; dog må det ikke ske i vrede eller ophidselse. - Ordsprogene 23:13, 14; 13: Efterhånden som børnene bliver ældre, skal de også behandles anderledes. Mens en bogstaveligt følelig afstraffelse måske var bedst så længe barnet ikke var så gammelt, vil andre metoder være bedre og mere passende når det bliver ældre. Dertil kommer at forældre lidt efter lidt må give deres søn eller datter større handlefrihed og mere personligt ansvar. - 1 Korinter 13: For at kunne hjælpe sine børn med deres problemer må man have kærlighed til dem. Kærligheden bør være motivet bag tugt, og den gør tugten lettere at modtage. Hvis man nægter at give sine børn tugt og vejledning, er det som at nægte at kendes ved dem som sine børn. Dette fremgår af Hebræerbrevet 12:5-11, hvor det påpeges at kærlighed er motivet bag den tugt Jehova giver

20 Vågn op! 8. januar 1981, side 15: Bibelen viser at det kan være værdifuldt at tugte børn korporligt når det er nødvendigt. Når du slår ham med riset, undgår han døden, siger Bibelen i Ordsprogene 23:13, 14; du slår ham vel med riset, men redder hans liv fra Dødsriget. Vågn op! 22/7/79, s. 20. Vågn Op! 22. juli 1981, side 11: Hvad nu hvis barnet ikke lytter til tugt? Tugt din søn, så kvæger han dig og bringer din sjæl, hvad der smager, anbefaler Bibelen. (Ordsp. 29:17) Tugt indebærer straf. Denne kan enten bestå i at man benytter det bogstavelige ris eller i at man nægter barnet noget det sætter stor pris på. Dette vil lære det noget meget vigtigt - respekt for myndighed. Du kan opnå evigt liv i et paradis på jorden (1982), side 245: Giv dem nødvendig tugt 21 Vor himmelske Fader sætter et godt eksempel for alle forældre ved at tugte sit folk. Børn har brug for tugt eller korrigerende vejledning. (Hebræerne 12:6; Ordsprogene 29:15) I anerkendelse af dette tilskynder Bibelen: I fædre,... bliv ved med at opdrage [jeres børn] i Jehovas tugt og formaning. Selv om barnet endda må straffes korporligt eller forholdes visse privilegier, er tugten et vidnesbyrd om forældrenes kærlighed. Bibelen siger: Den, der elsker [sin søn], tugter i tide. - Efeserne 6:4; Ordsprogene 13:24; 23:13, 14. Vågn Op! 22. oktober 1983, side 17: Tugt - en livets vej Nogle sætter lighedstegn mellem tugt og bogstavelig afklapsning. Der er da også tider hvor korporlig afstraffelse er på sin plads. Men i bibelsk forstand omfatter tugt også retledning og oplæring. For eksempel siger Bibelen i Ordsprogene 8: 33: Hør på tugt og bliv vise, lad ikke hånt derom! Tugt skal ikke altid gives med hånden - tit er det langt mere virkningsfuldt at tale med barnet og videregive råd der er grundet på Bibelen. - 5 Mosebog 6:6, 7. Så hvis du har kasseret eller knækket - undladt at anvende - tugtens ris, uden at det har haft nogen god virkning på dine børn, prøv da at anvende bibelsk begrundet tugt. Jehovas Vidner vil med glæde vise dig hvordan dette kan gøres. Vagttårnet 1. oktober 1987, side 16-17: Tugtens kæp 4 I den ovennævnte sammenhæng betyder kæp ikke nødvendigvis korporlig afstraffelse; det står for ethvert middel til retledning. 5 En kærlig men fast tugt lige fra den tidlige barndom afspejler forældrenes kærlighed til børnene. Jesus sagde: Alle dem jeg holder af, retleder og tugter jeg. Og den Jehova elsker, tugter han

Hvad siger Jehovas Vidner. af børn?

Hvad siger Jehovas Vidner. af børn? Hvad siger Jehovas Vidner om korporlig afstraffelse af børn? Spar derfor ikke barnet for tugt. Et klask på ryggen, godt langt nede, slår det ikke ihjel. - Vagttårnet, 1.juli 1961, side 297. Søren Bo Rødgaard

Læs mere

Kapitel 46 - Ansvar som forældre

Kapitel 46 - Ansvar som forældre Teksten er den del af: Brigham Young Kapitel 46 - Ansvar som forældre Oprettet: 16. december 2005 Præsident Brigham Young elskede børn og troede på deres renhed i Guds øjne. Mange af hans taler indeholdt

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden (18) Lod og del Om gåden og kærligheden TEKST: FØRSTE KORINTHERBREV 13 DER ER to ting, man ikke skal tale for meget om: glæde og kærlighed. At tale om dem kunne udvande øjeblikket. For når glæde og kærlighed

Læs mere

1) Advarsler mod vrede Vi har nogle stærke advarsler mod vrede i Bibelen. Vi finder dem i GT og NT, og jeg har valgt at tage tre advarsler fra NT.

1) Advarsler mod vrede Vi har nogle stærke advarsler mod vrede i Bibelen. Vi finder dem i GT og NT, og jeg har valgt at tage tre advarsler fra NT. Vrede Jeg begynder med at beskrive nogle stærke advarsler mod vrede, dernæst beskriver jeg et realistisk syn på vores vrede, og endelig kommer jeg ind på Jesu og Guds vrede. 1) Advarsler mod vrede Vi har

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Eli Bibeltime af: Finn Wellejus

Eli Bibeltime af: Finn Wellejus Eli Bibeltime af: Finn Wellejus 1.Sam.2.12-17: Men Elis sønner var niddinger; de ænsede hverken Herren eller præstens ret over for folket. Hver gang en mand bragte et slagtoffer, kom præstens tjener, medens

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

(Forbederen beder den pågældende stations bøn, evt. fulgt af et øjebliks stilhed)

(Forbederen beder den pågældende stations bøn, evt. fulgt af et øjebliks stilhed) Bøn i fastetiden F: Jeg er Herren, din Gud; du skal ikke have andre guder end mig. Guds øjne er langt klarere end solen, de ser ind i de skjulteste kroge af menneskenes hjerter. Far ikke vild! Hverken

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret

Sidste søndag i kirkeåret Sidste søndag i kirkeåret Salmevalg 403: Denne er dagen 448: Fyldt af glæde 321: O Kristelighed 638: O, kommer hid dog til Guds søn 121: Dejlig er jorden Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37 Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Joh. 6, 35 Jeg er livets brød. Den, som kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der

Læs mere

Anden vidner sammen med vores egen and

Anden vidner sammen med vores egen and Anden vidner sammen med vores egen and Anden selv vidner sammen med vor egen and om at vi er Guds børn. ROM. 8:16. DET var søndag først pa formiddagen. For dem der var i Jerusalem, var det en særlig dag.

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 Lad os bede: Kære Herre Jesus Kristus, mød os i dag, og stands os i vores blindhed.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

Djævelens taktik JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING

Djævelens taktik JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Djævelens taktik JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING! 1. Petersbrev 5:8-9! Vær årvågne og på vagt! Jeres modstander, Djævelen, går omkring som en! brølende løve og leder!efter nogen at sluge; tå ham

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke / , s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl Matt.

Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke / , s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl Matt. Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke 754-397 - 396 / 277-287,2+3 52 6.s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl.10.00. Matt. 5,20-26 BØN: I Faderens, Sønnens og Helligåndens navn! Amen.

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Hvem heler Gud? lidelsens udfordring. v. Frank Risbjerg Kristensen

Hvem heler Gud? lidelsens udfordring. v. Frank Risbjerg Kristensen Hvem heler Gud? lidelsens udfordring v. Frank Risbjerg Kristensen Gud er min hyrde, jeg er tryg I fredstider Når tilliden til Gud vælter Gud er min hyrde, jeg er tryg; Han sørger for mig nat og dag Han

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

Kerneværdi 2 - Vi vil leve af Bibelen

Kerneværdi 2 - Vi vil leve af Bibelen Ledervejledning er et ledermateriale, som du som teenleder, konfirmandleder, forkynder, eller dig som har andet arbejde med teenagere, kan bruge og finde inspiration i. Vi har som mål for vores TeenTools,

Læs mere

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Rom.10.10: Thi med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse. Rom.10.4: Thi Kristus er lovens ophør, så retfærdighed gives enhver,

Læs mere

Udviddet note til Troens fundament - del 1

Udviddet note til Troens fundament - del 1 Udviddet note til Troens fundament - del 1 Grundfæst dig selv i troen / menigheden må grundfæstes i troen! Kirken er ikke i show-business men i vores himmelske faders kingdom-business Man kan også definere

Læs mere

Kristen eller hvad? Linea

Kristen eller hvad? Linea Forord Du er ret heldig Du sidder lige nu med en andagtsbog, der er den første af sin slags i Danmark. En andagtsbog som denne er ikke set før. Den udfordrer måden, vi tænker andagter på, og rykker grænserne

Læs mere

2 Mos 20,3-17 DIN NÆSTE ER DINE MEDMENNESKER, DET VIL SIGE ANDRE MENNESKER, SOM DU MØDER.

2 Mos 20,3-17 DIN NÆSTE ER DINE MEDMENNESKER, DET VIL SIGE ANDRE MENNESKER, SOM DU MØDER. 2 Mos 20,3-17 De ti bud blev givet af Gud til hans udvalgte folk, det jødiske folk, mere end 1200 år, før Jesus blev født. Men de er også en rettesnor for kristne. Budene hjælper os ikke til at blive frelst.

Læs mere

5. s.e.påske I 2017 Ølgod 9.00, Strellev (guldkonfirmation) 743/ /

5. s.e.påske I 2017 Ølgod 9.00, Strellev (guldkonfirmation) 743/ / Jeg ved, hvilke planer jeg har lagt for jer, siger Herren, planer om lykke, ikke om ulykke, om at give jer en fremtid og et håb. Råber I til mig, og går i hen og beder til mig, vil jeg høre jer. Søger

Læs mere

Hebræerbrevet. kasperbergholt.dk/jesus. Hebræerbrevet

Hebræerbrevet. kasperbergholt.dk/jesus. Hebræerbrevet Hebræerbrevet Agenda Indledning Skrifttolkning Opbygning 1,1-4: Indledning Hurtig gennemgang af 1,5-10,18 10,19-31: Det er nødvendigt at fastholde troens grundlag Opsummering Indledning Forfatter: ukendt

Læs mere

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten.

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten. Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 27. juli 2014 Kirkedag: 6.s.e.Trin/B Tekst: Matt 19,16-26 Salmer: Gørløse: 402 * 356 * 414 * 192 * 516 LL: 402 * 447 * 449 *414 * 192 * 512,2 * 516 I De

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT Sidan 1 av 12 NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT 0 1 FORÆLDREMØDET 2 Man løser ikke problemerne ved at stikke af. Man må tale om det. 3 Selv om det kan være hårdt. 4 - Gør

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker,

Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker, Prædiken Fastelavnssøndag 2014, 2.tekstrække, Luk 18,31-43. Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker, der pludselig er blevet meget klogere end alle vi andre. Mennesker

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 104 Åbent spørgsmål Lav en rangordning af de elementer, du tror, er nødvendige i et godt ægteskab, hvor 1 er det vigtigste og 5 det mindst vigtige. Kommunikation Personlig

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10.

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Hvem elsker det sorte får? Hvem elsker den uregerlige dreng som aldrig kan gøre som han skal. Hvem

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos.

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 32,27 3. Herren din Gud går selv med dig, han lader dig ikke i

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Hjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud

Hjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Salmer. Lem 10.30: 435 Aleneste Gud, 306 O Helligånd kom til os ned, 675 Gud vi er i gode hænder, 41 Lille Guds barn, 438 Hellig, 477 Som korn, 10 Alt hvad

Læs mere

Mormons Bog: Endnu et vidne om Jesus Kristus - Tydelige og ypperlige ting

Mormons Bog: Endnu et vidne om Jesus Kristus - Tydelige og ypperlige ting Præsident Boyd K. Packer, Fungerende præsident for De Tolv Apostles Kvorum Mormons Bog: Endnu et vidne om Jesus Kristus - Tydelige og ypperlige ting Oprettet: 25. september 2007 Mormons Bog er en uendelig

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, Graz, 17. oktober 1955

Foredrag af Bruno Gröning, Graz, 17. oktober 1955 Henvisning: Denne oversættelse følger den nøjagtige afskrift af Bruno Grönings foredrag, som han i Graz optog på lydbånd den 17.10.1955. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet afkald på sproglig

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Det største bud Salmer: 731, 16, 374; 54, 668 Evangelium: Matt. 22,34-46 I den sidste tid inden Jesu lidelse og død, hører vi i evangelierne hvordan de jødiske ledere hele

Læs mere

Langfredag 3. april 2015

Langfredag 3. april 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gudsforladt Salmer: 193, 191; 192, 196 Læsninger: Sl. 22,2-12; Matt. 27,46 Og ved den niende time råbte Jesus med høj røst:»elí, Elí! lemá sabaktáni?«det betyder:»min Gud,

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Pinsedag 4. juni 2017

Pinsedag 4. juni 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gud i os Salmer: 290, 287, 286; 291, 474, 309 Evangelium: Joh. 14,22-31 "Herre, hvordan kan det være at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?" Ja, hvordan

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

Guds fulde rustning JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING

Guds fulde rustning JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Guds fulde rustning JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Du er i krig Når du blev en kristen så fik du samtidig en fjende. Derfor stemmer det ikke at alle dine problemer vil blive løst om du bare tager

Læs mere

Hebr 12,1-13: v1 Så lad da også os, Hebr 11: Troen og tros-heltene:

Hebr 12,1-13: v1 Så lad da også os, Hebr 11: Troen og tros-heltene: Hebr 12,1-13: v1 Så lad da også os, som har så stor en sky af vidner omkring os, frigøre os for enhver byrde og for synden, som så let omklamrer os, og holde ud i det løb, der ligger foran os, v2 idet

Læs mere

6. Kapitel Handling. Læs fjerde afsnit på side 90

6. Kapitel Handling. Læs fjerde afsnit på side 90 SYVENDE TRIN: Vi bad Ham ydmygt fjerne alle vore fejl. 6. Kapitel Handling Læs fjerde afsnit på side 90 Efter din ihærdige indsats med trinnene fra 4 6 er du nu blevet i stand til at føre din beslutning

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21.

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. 1 Der findes et folkeligt udtryk, der taler om at slå tiden ihjel. Det er jo som regel, når man keder sig, at man siger: Hvad skal vi slå tiden ihjel med? Men det er jo i

Læs mere

Patriarken Jakob havde tolv sønner. Han elskede Josef mest, af alle sine sønner, fortælles det.

Patriarken Jakob havde tolv sønner. Han elskede Josef mest, af alle sine sønner, fortælles det. 22 s efter trinitatis væ 2013 Det er voldsomme følelser vi i dag bliver konfronteret med i den urgamle historie om Josef og hans mange brødre historien handler i bund grund om de stærkeste følelser vi

Læs mere

9. søndag efter trinitatis 2. august 2015

9. søndag efter trinitatis 2. august 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke (dåb + kirkekaffe) Tema: God forvaltning Salmer: 749, 683, 448; 728, 375 Evangelium: Luk. 16,1-9 Sikke en svindler vi hører om i dag! Han har snydt sin herre, og nu hvor det er ved

Læs mere

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Omvendelse Salmer: 496, 598, 313; 508, 512 Evangelium: Matt. 3,1-10 Store Bededag blev indført i 1686 for at slå mange forskellige bods- og bededage sammen til én dag. Meningen

Læs mere

JESU KRISTI EVANGELIUM

JESU KRISTI EVANGELIUM JESU KRISTI EVANGELIUM HVAD ER JESU KRISTI EVANGELIUM? Jesu Kristi evangelium er vor himmelske Faders plan for hans børns lykke og frelse*. Det kaldes Jesu Kristi evangelium, fordi Jesu Kristi forsoning

Læs mere

Hvad mener I om Mormons Bog?

Hvad mener I om Mormons Bog? Ældste Bruce R. McConkie, De tolv apostles Kvorum Hvad mener I om Mormons Bog? Oprettet: 12. september 2007 To præster fra en af de største og mest indflydelsesrige protestantiske retninger kom til en

Læs mere

23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266

23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266 1 23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266 Åbningshilsen Der er kirkefrokost i Sognehuset efter højmessen, hvor tre af vores frivillige

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23

Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23 Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23 Salmer: 122 Den yndigste 117 En rose så jeg 114 Hjerte løft 125 Mit hjerte altid vanker (438 Hellig) Kun i Vejby 109.5-6 (Som natten aldrig) 103 Barn Jesus

Læs mere

6. søndag efter trin. Matt. 5, 20-26

6. søndag efter trin. Matt. 5, 20-26 6. søndag efter trin. Matt. 5, 20-26 750, 396, 674 / 691, (477), 726 Sdr. Bjerge + Rude Plant kærlighed i vore sind, og pod os, Herre, i dig ind som dine nye grene. Amen Gud, giv mig styrke, så jeg ikke

Læs mere

18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696

18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696 18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696 Lad os alle bede! Kære Herre, tak fordi Du er kærligheden og derfor vil du, at vi skal leve i din

Læs mere

Lidt om troen. Lidt. Du står med et hæfte i hånden, der gerne vil fortælle dig om: At være en kristen. Evigheden. Gud og dig Troen

Lidt om troen. Lidt. Du står med et hæfte i hånden, der gerne vil fortælle dig om: At være en kristen. Evigheden. Gud og dig Troen Lidt om troen Du står med et hæfte i hånden, der gerne vil fortælle dig om: Lidt At være en kristen Om Frelse Dåb Helligånden Livet som kristen Evigheden Jesus kommer igen Himmelen Evigheden Gud og dig

Læs mere

365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest

365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest Joel 3,1-5, Rom 8,31b-39, Joh 17,20-26 Salmer: Lihme 9.00 749 I Østen, 292 Kærligheds og sandheds Ånd!, 365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest Lem 10.30 749 I Østen, Dåb: 448, 292

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 1 4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 Åbningshilsen Denne søndag handler om næstekærlighed. Du skal elske din

Læs mere

Studie. De tusind år & syndens endeligt

Studie. De tusind år & syndens endeligt Studie 15 De tusind år & syndens endeligt 83 Åbningshistorie Der, hvor jeg boede som barn, blev det en overgang populært at løbe om kap i kvarteret. Vi have en rute på omkring en kilometer i en stor cirkel

Læs mere

20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46

20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46 20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46 Jesus fortæller i dagens evangelietekst to lignelser. I dem begge sigter han til folkets ledere: ypperstepræsterne, folkets ældste og farisæerne,

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod For nogle år siden læste jeg i en avis om en ung kvinde, der var det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Hun blev det tilfældige offer for en overfaldsmand, og blev nedværdiget og ydmyget i al offentlighed.

Læs mere

21. søndag efter trinitatis

21. søndag efter trinitatis 21. søndag efter trinitatis Sneum kirke, søndag den 9. november kl.10.15-21.søndag efter trinitatis Gud Fader, Søn og Helligånd, du som er i himlen og på jorden, alle menneskers liv tilhører dig. Tak fordi

Læs mere

Taler Gud i dag? Cellegruppeoplæg 2006

Taler Gud i dag? Cellegruppeoplæg 2006 Cellegruppeoplæg 2006 Odder Frimenighed, Rudehavvej 11, 8300 Odder Tlf. 86543604, www.odderfrimenighed.dk Taler Gud i dag? Gud er levende og virkende, og ønsker at være en del af ethvert menneskes hverdag.

Læs mere

Herre Kristus, stå ved siden af os, når vi fristes til at vende dig ryggen. AMEN

Herre Kristus, stå ved siden af os, når vi fristes til at vende dig ryggen. AMEN 2. søndag i advent 2014, Helligsø og Hurup Lukas 21, 25-36 Herre Kristus, stå ved siden af os, når vi fristes til at vende dig ryggen. AMEN I går var vejret næsten yndigt. I dag er det rigtig træls. For

Læs mere

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Epistel: 1. Korintherbrev 13 Evangelielæsning: Johannes 14, 1-7 Frygt ikke, kære folkevalgte. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Derfor Danmark, frygt kun ikke, frygt er ej af kærlighed

Læs mere

Prædiken til 2. søndag trinitatis, Luk 14,25-35. 2. tekstrække

Prædiken til 2. søndag trinitatis, Luk 14,25-35. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 29. juni 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag trinitatis, Luk 14,25-35. 2. tekstrække Salmer DDS 36: Befal du dine veje DDS 62: Jesus, det eneste DDS 508:

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Kristendom på 7 x 2 minutter

Kristendom på 7 x 2 minutter Kristendom på 7 x 2 minutter Der er skrevet tusindvis af tykke bøger om kristendommen. Men her har jeg skrevet kort og enkelt, hvad den kristne tro går ud på. Det har jeg samlet i syv punkter, som hver

Læs mere

STUDIUM BIBEL. Kristus og 2hans lov ISSN ISBN

STUDIUM BIBEL. Kristus og 2hans lov ISSN ISBN ISSN 1603-6905 ISBN 978 87 7532 566 5 BIBEL STUDIUM Kristus og 2hans lov April Maj Juni 2014 1. 2. KVARTAL 2007 2014 BIBELSTUDIUM FOR SABBATSSKOLEN 2. kvartal Forfatter Kristus og hans lov Keith Burton

Læs mere

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner. 408 349 448 305 / 540 227,9-234 3.s.e.P 26. april 2015 Dom kl.10.00 Joh.

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner. 408 349 448 305 / 540 227,9-234 3.s.e.P 26. april 2015 Dom kl.10.00 Joh. Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 408 349 448 305 / 540 227,9-234 3.s.e.P 26. april 2015 Dom kl.10.00 Joh.16,16-22 Der var ét billede i denne prædiketekst, som nogle her

Læs mere

MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: TROENS LYDIGHED

MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: TROENS LYDIGHED Troens lydighed MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: TROENS LYDIGHED Fordi vores kulturs forståelse af ordet tro er anderledes end Bibelens forståelse af ordet tro, er mange der misforstår hvad det vil sige at

Læs mere

Trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 15. juni 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/356/283/291//318/439/403/1

Trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 15. juni 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/356/283/291//318/439/403/1 1 Trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 15. juni 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/356/283/291//318/439/403/1 Åbningshilsen Trinitatis søndag, Hellig Trefoldigheds Fest. En søndag, hvor vi fejrer GUD, glæder

Læs mere

I en brynje. Når jeg træder ind over tærskelen tager jeg brynje på. Ingen tvinger mig, men sfæren siger mig at alt andet vil være yderst usmart.

I en brynje. Når jeg træder ind over tærskelen tager jeg brynje på. Ingen tvinger mig, men sfæren siger mig at alt andet vil være yderst usmart. I en brynje. Når jeg træder ind over tærskelen tager jeg brynje på. Ingen tvinger mig, men sfæren siger mig at alt andet vil være yderst usmart. Den står klar. Tung er den, således at den hæmmer min bevægelsesfrihed.

Læs mere

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 26. januar 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække Salmer DDS 52: Du, Herre Krist, min frelser est Dåb: DDS 448:

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

Anvend bønnens himmelske gave

Anvend bønnens himmelske gave Ældste Richard G. Scott - De Tolv Apostles Kvorum Anvend bønnens himmelske gave Oprettet: 25. juni 2007 Bøn er vor Faders himmelske gave til enhver sjæl. Denne konference indledtes med det storslåede mormontabernakelkors

Læs mere

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har

Læs mere