Kapitel december 965

Transkript

1 Kapitel december 965 Fruen stod ved et stort plankebord, hvor områdets stier var indtegnet. Ved siden af Fruen stod Augustin, Bastian, Sigurd og Jasmin samt klintekongen Trygge og hans hustru. Fruens planer var iværksat, og Trygges mænd var taget ud for at rigge alt til, så lejeren var næsten stille og tom. Sneen dalede ned i små fnug, der drillesygt lagde sig på næserne og øjenvipperne når man gik udenfor. En træl kom til dem og annoncerede noncerede frokost. De gik fra kortene på det ene bord hen til et andet jule-vel-dækket bord, hvor de spiste en god, sund og nærende mad og god gæret æblesaft med hyldeblomst. Side 1

2 Efter frokosten valgte forsamlingen at tage en middagslur, mens der var fred og ro, for ingen kunne rigtig vide hvor længe den ro ville vare. Fruen lagde sig på et leje, og dét at ligge ned og slappe af fik hendes krop til at værke. At ride så langt, så meget og så hårdt som hun havde gjort, og efter lige at have givet fødsel, gjorde at hun helst ikke sad ned. Mens hun lå på skindene, der varmt omsluttede hende og søvnen begyndte at indfinde sig, begyndte hændelserne fra de sidste par dage at tone frem klart og tydeligt, som om hun stod i det hele igen. Bastian, Sigurd, jasmin og Fruen havde redet videre efter mødet med de fremmede, som havde kastet et spyd foran Bastians fod. De havde været urolige, men der skete intet andet end at de red videre og tiden gik. På et tidspunkt skulle de dreje af stien ind på en anden sti. De håbede at skiftet ville gøre, at de ikke var under opsyn hele tiden, et opsyn de bestemt ikke satte pris på. De havde ikke redet mange hundrede meter før de kunne se, at stien var definitivt blokeret af træer, der var væltet i efterårsstormen. Så langt som de kunne se var det en ikke farbar vej, og underskoven var alt for tæt til at de kunne ride igennem den, tæt af tornede buske. Men der var ikke noget at gøre, det var denne vej de skulle. At ride uden om og vælge en anden vej ville forsinke dem alt for meget, en forsinkelse som deres planer ikke kunne tåle. Så de kiggede lidt opgivende på hinanden, steg af hestene og begyndte med reb og hestens hjælp at rydde stien. En menneskeskikkelse nærmede sig, og de kunne høre en svag nynnen af en gammel melodi, inden de fik personen indenfor synsfeltet. Det var en gammel kvinde, kroget af Side 2

3 et langt livs hårdt arbejde, der nu stod foran dem og med rusten stemme, som om det var sjældent at hun talte med andre, sagde hun: Ærende selskab, spar jeres kræfter, hele stien er sådan. Det er ikke længere en farbar vej, men den er god til mig at samle kvast af og om natten bliver jeg ikke forstyrret. Morlille, tak for dine informationer, svarede Fruen til den gamle krumbøjede kvinde. Men vi har ikke andet valg, vi skal denne vej, Fruen rakte den gamle en skilling og konen trissede lidt videre, efter at have kigget længe på hele selskabets ansigter, med hendes rindende øjne. Nuvel, så Svarede den gamle Er du tilfældigvis Fruen der hedder Ragnhild? Fruen nikkede bekræftende og noget forundret og skulle lige til at spørge da morlillen fortsatte: Så er du Jasmin, Bastian og Sigurd hun pegede på selskabet med en kroget slidt hånd. Alle bekræftede med en brummen eller en nikken. Ja, Fruen ligner jo ikke ligefrem en Frue i det tøj, og du, Jasmin, ligner ikke en kvinde men en ung mand. Ja Ja, men sådan er der jo så meget. Hun trissede lidt videre, rettede sig op, og råbte en serie af kommandolyde ud i luften, og en knirken og larm begyndte og alle de vældende træer blev hevet til siden. Først ganske langsomt, og så hurtigere. Bastian og Sigurd veg forfærdet tilbage. Hvad er det for en slags trolddomskraft du besidder, morlille? Det er ikke trolddomskraft, svarede den gamle krogede kone, som nu ikke var kroget, men rank som et lys, og hvis stemme ikke var slidt. Det var stadigvæk en gammel kvinde, men ikke som det indtryk de havde fået for få øjeblikke siden. Side 3

4 Fruen sagde henvendt til sig selv lige så meget som til gruppen; Møllekraft, det er vandet fra åen der trækker tovene. Genialt! Har du udtænkt dette, morlille, det er genialt? Ja, det er det og stoltheden i konens stemme var tydelig Så vidt jeg har hørt er Fruen også selv dygtig til at bruge vandkunsten, så der spares lidt på den hårde arbejdskraft. De andre i gruppen stod og kiggede, og forstod ikke meget af det der skete eller blev sagt, men kunne se at to sjælefrænder stod foran hinanden. Rid I blot sikkert frem, Augustin venter med en gruppe af mænd og kvinder. Han glæder sig til at vise tropperne grinede den gamle kvinde. Vær sød at se jer for, når I rider. Det er så ærgerligt, hvis nogle af tovene knækker eller skal repareres, for når I er passeret, trækkes alt på plads igen. Samtalen gik om hvad det her var for noget, om der var sammenhæng til manden med spyddet og meget mere. En månelængde senere kom de til endnu et væltet træ, gjorde holdt, hørte nogle kommandoråb i det skjulte, en raslen og knirken fra sneen og ganske kort tid efter kom en rytter ridende mod dem som alle genkendte - Augustin. De krammede hinanden og endelig fik Fruen lejlighed til at stille et spørgsmål der virkelig brændte på tungen Hvor kender du den kvinde fra, hun er jo et geni! Ja, det er hun, og hun ville hjælpe fordi du har et godt ry og er kendt som en der kan forstå og værdsætte hendes viden. Side 4

5 Ja, men hvem er hun? Det får du at vide lige så snart vi når til lejren var nissens drillende svar. De red videre, og efterhånden ramte lugten af røg og mad deres næser. Nissen gjorde holdt. Inden vi tager videre, er der lige noget som jeg må forklare, så vores ankomst bliver en succes. De steg alle af hestene og stillede sig i en lille rundkreds med hesten uden om sig, så alle kunne holde varmen. Jo, ser I, jeg red jo af sted for at samle folk til røveriet. Mens jeg red begyndte jeg at tænke på, hvad nu hvis alle var søgt væk, flygtet fra Fruens storgård, for at undgå at komme under Mørks herredømme, hvordan og hvad skulle jeg så gøre? Det kar som Oldernissen gav i Fruen og hendes husbonds varetægt, er et kar der blandt meget andet, kan forlænge livet. Dette kar er bestemt ikke det eneste kar. Det ved Mørk ikke. Men det kar her, er det eneste kar som har opskriften på de livsforlængende stoffer. Beskrevet på indersiden og ydersiden af skålen er hvilke procedurer det kræver, samt hvordan man får karet til at virke. Hvad Mørk heller ikke ved er, at der er mange kar og at opskrifterne er kendt af mange. Og det skal han heller ikke vide. Enkelte af nisserne ved det, f.eks. mig, fordi jeg var ved at blive oplært til at overtage Oldernissens plads, hvis jeg ellers også blev vurderet til at have de rette personlige egenskaber. Side 5

6 Derfor ved jeg at Oldernissen, min onkel, gav karet til dig, og jeg ved også at du præcist ved hvor karret er gemt - og jeg vil bestemt ikke vide de det, for det kar er bedst gemt og glemt men det er en flot og troværdig historie Fruen har bygget op! Fruen fik nogle blikke fra flokken og hun trak på skuldrende resigneret. Nissen fortsatte: Med jævne mellemrum får mennesker speciel udvalgte lejligheden til at tage denne livsforlængelse, som f.eks. Trif, damen som I mødte på stien. Hun er ca. 850 år gammel, og blev udvalgt, fordi hun absolut intet ondt indeholder og havde en genial mekanisk tilgang til alt, som kunne forbedre arbejdsforhold for mange. Hun har udviklet og samlet information til utrolig mange gavnlige værktøjer. Mørk er til orientering ikke udvalgt, men faldt ved et utroligt uheld over denne hemmelighed, som er en del af vanen Frejas Sejd. Eller jeg skal måske hellere sige det som det er? Mørk fik fordrejet hovedet på en sød nissepige, de kærstede, og da han begyndte at blive ældre end hende, gav hun ham stoffet, ved at låne karet fra sin far som var Oldernisse på det tidspunkt. Det var Mørks første indtagelse, og sidenhen slog han hånden af nissepigen, fordi hun søgte at holde ham tilbage og dæmpe hans planer ja hun blev likvideret af Mørk. Altså Mørk har indtaget stoffet en gang før, og endnu en portion for blot et par år siden, så for at det ikke skal være løgn, så har han nu ca år mere, hvis han ikke bliver stoppet på en eller anden måde. Mørk har hidtil ikke været det store problem, men nu er han fordi hans rigdom er stor begyndt at blive en magtfaktor, og det er ikke godt. Allerede nu er han begyndt at se sig om efter næste portion, altså at få opskriften, så han kan fortsætte med denne livsforlængelse. Derfor vendte Mørk tilbage til området her, og kontaktede Oldernissen i området for at få Side 6

7 karet, stjæle det, eller på anden måde erhverve det. Oldernissen i området, ham som I kendte, var lillebror til Mørks nissepige. Og selvfølgelig fik Mørk ikke karret. Derfor gav Oldernissen det til Fruen og hendes husbond, for at det skulle være sikkert gemt væk. Så nu kender I hele historien og ikke kun små elementer af den. Hele denne optakt er for at forklare, at der findes meget gamle mennesker og I får nu lejligheden til at møde to mere. I skal møde Klintekongen Trygge og hans hustru. De er begge to udvalgte. Trygge fordi han ved så meget om naturkræfter, og hans kone fordi hun ved så meget om lægekunst. Altså begge to stærke videnskabsmænd, som kan skabe resultater til gavn for menneskeheden, selvom den består af mange racer og arter. Det var dem jeg søgte til i stedet for altså Klintekongen. Og det var dem jeg bad om hjælp til røveriet. Det spørgsmål smål I så sidder og tænker på er nok; hvorfor gør de det, stiller mandskab med mere til rådighed? For det første fordi forskning og studier koster penge, og dem mangler Klintekongen. Dette røveri vil give Klintekongen en del af de midler som han mangler. Dernæst vil Klintekongen og hans hustru gerne medvirke til at stække Mørks magt, og Harald vil forvente at pengene bliver leveret som aftalt, uanset om de er stjålet eller ej. Sidst men ikke mindst mener Klintekongen at der er blevet begået en stor uretfærdighed mod Fruen, som har kørt en gård med respekt for alle. Side 7

8 En kort pause indtræf, hvorefter han fortsatte: Klintekongen forventer følgende fordeling af det bytte der bliver hentet. Fruen får nok til sig og sine, resten går til Klintekongens forskning. Er det acceptabelt, kære Frue? Det tog ikke Fruen lang overvejelse før svaret kom prompte: Ja, så afgjort Nogle yderligere spørgsmål? ville nissen vide. Alle rystede på hovedet og de sad op for at ride ind for at møde Klintekongen, hans hustru og hans lille hær. Der var nogen der ruskede blidt i hende. Frue, du skal op nu, du har sovet længe og du trængte til det, men du skal vågne nu ellers får du sovet for meget Jasmins smilende ansigt mødte hende. Der var kommet en ny gnist over det. Og Fruen smilede indvendigt og tænkte: pigen er blevet forelsket i Sigurd, den charmetrold. Der er en stor aldersforskel, men det skal nok kunne gå. Fruen gik ud til plankebordet med kortet tegnet, alle var samlet der, og smilede til hende. Trif var der også. Trif havde forbedret Fruens mekaniske plan, med detaljer som Fruen aldrig havde forstillet sig kunne lade sig gøre, men når Fruen fik det vist, ærgrede hun sig over at hun ikke selv havde udtænkt det. Trif var genial. De var næsten de eneste der var tilbage i lejren, alle var ude på opgaver. Stafetter kom ind i mellem med information om hvordan arbejdet skred frem. Side 8

9 Kas, som Klintekongens hustru blev kaldt, var en mørk kvinde, så mørk at Fruen aldrig havde set noget lignede. Hun havde kun hørt historier om at der fandtes helt sorte mennesker. Smuk var hun. Kas rørte blidt ved Fruens arm. Jeg gav fruen et sovemiddel. Din krop trængte til hvile, som du ikke ville lade den få, og så virker den ikke, men det har vi brug for at den gør. Derfor har du sovet så længe som du har. Gruppen havde travlt. Der blev planlagt, sendt ordrer ud, men til sidst var det bare at vente. Vente på at Mørks mænd og Haralds ryttere gik direkte i fælderne. Men da var natten også ved at blive til dag igen. Side 9