Lavt forbrug. Højt forbrug

Transkript

1 SIDE 1 AF 18 Adresse: Clausensvej 1 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke bygninger til handel og service samt offentlige bygninger. Oplyst varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: Forbrug: kr./år 929,48 MWh Energimærke Lavt forbrug A B Oplyst for perioden: Fjernvarme: Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenten, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. C D E F G Højt forbrug G Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet Energikonsulentens bygningsgennemgang. Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms Skønnet investering inkl.moms Tilbagebetalingstid 1 Sportshal: Udskiftning af udsugningsanlæg og indblæsningsanlæg med nyt aggregat 2 Montering af ny cirkulationspumpe på brugsvandsanlæg 3 Omkl. sportshal: Udskiftning af udsugningsanlæg og indblæsningsanlæg med nyt aggregat 4 Forhal stue og kælder: Udskiftning af udsugningsanlæg og indblæsningsanlæg med nyt aggregat kwh el kwh 920 kwh el kwh -355 kwh el kwh kwh el kwh kr kr. 2,6 år kr kr. 1,4 år kr kr. 3,9 år kr kr. 6,3 år

2 SIDE 2 AF 18 Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms Skønnet investering inkl.moms Tilbagebetalingstid 5 Udskiftning af aggregat ved ventilationsanlæg (ved omkl. svømmehal) 6 Kantinen (styrketræningsområde): Udskiftning af udsugningsanlæg og indblæsningsanlæg med nyt aggregat kwh el kwh -732 kwh el kwh kr kr. 6,8 år kr kr. 8,1 år 7 Isolering af eksisterende gulv kwh kr kr. 16,5 år 8 Udskiftning af aggregat ved ventilationsanlæg (ved svømmehal) kwh el kwh kr kr. 11,3 år 9 Solfangeranlæg -143 kwh el kwh kr kr. 11,8 år Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider m.v. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse - her og nu Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor:

3 SIDE 3 AF 18 Samlet besparelse på varme kr./år Samlet besparelse på el til andet end opvarmning -735 kr./år Besparelser i alt kr./år Investeringsbehov kr. inkl. moms Alle beløb er inklusive moms. Hvis forslagene gennemføres vil det forbedre bygningens energimærkning til karakteren: G Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus. Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særlig attraktivt at gennemføre energiforbedringer både af økonomiske og praktiske grunde. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med ombygning og renovering. Læs mere i Bygningsreglementet ( Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Forslag til forbedringer Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr.inkl.moms 10 Eftersolering af etageadskillelse mod det fri 500 kwh 11 Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 150 mm kwh 12 Udskiftning af uisoleret yderdør kwh 13 Efterisolering af massive ydervægge med 200 mm kwh 14 Udskiftning af 2 lags termoruder til energiruder i vinduer kwh 300 kr kr. 700 kr kr kr. 15 Montering af ny cirkulationspumpe på varmeanlæg 252 kwh el 400 kr.

4 SIDE 4 AF 18 Forslag til forbedringer Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr.inkl.moms 16 Efter-/isolering af rør kwh 17 Udskiftning af 2 lags termoruder til energiruder i terrassedør kwh kr. 900 kr. 18 Indvendig efterisolering af kælderydervæg mod jord med 200 mm. 19 Montering af forsatsrude(2 lags energirude) på ovenlys med 1 lag glas med forsatsrude/ramme kwh kwh kr. 600 kr. 20 Udførelse af nyt terrændæk kwh kr. 21 Indvendig eller udvendig efterisolering af ydervægge (op til kravene i gældende bygningsreglement, BR08) kwh kr. 22 Udskriftning af mekanisk udsugningsanlæg 0 kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer Sags nr Haderslev hallen Energimærket er udarbejdet efter retningslinjerne i håndbog for Energikonsulenter 2008, med efterfølgende opdateringer. I.h.t. aftale udføres der ikke destruktive prøver og evt. omfang af hulmure m.v. kendes derfor ikke. Som udgangspunkt er v&s prisbøger brugt som grundlag for beregningen af priserne af besparelsesforslagene. Enkelte forslag er dog beregnet ud fra erfaringstal fra lignende renoveringer. Baggrunden for energimærkningen er en besigtigelse af ejendommen, tegninger samt byggeskik på byggetidspunktet. Ejendommen energimærkes efter retningslinjerne for bygninger for handel, service og offentlige bygninger. Ved en evt. udskiftning af gamle utætte vinduer skal man være opmærksom på at det kan ændre ventilationsforholdene i bygningen. Det kan medføre at der skal ventileres på anden måde f.eks. ved at installere friskluftsåbninger eller ventilationsanlæg. Ejendommen består af følgende bygninger:

5 SIDE 5 AF 18 Bygning 1, fra 1966, væsentlig om- eller tilbygning i Vindueskarnap til kontor opført 1999 Bygning 2, fra 2002 Bygning 3, fra 2002 Bygning 1 består af 1 etage samt en kælder, mens bygning 2 og 3 er uopvarmede udhuse og derfor ikke medtaget. Dette energimærke omfatter bygning 1 med et samlet opvarmet areal på 3746 m2. Det oplyste forbrug stammer fra varmeperioden Forbruget til hårde hvidevarer er ikke inkl. i beregningerne. Såfremt der foretages udskiftninger af hårde hvidevarer anbefales det at købe apparater der er mærket med A, A+ eller A++. Det bør overvejes allerede nu at udskifte de ældste modeller. Temperaturen på indblæsningsluften til sportshallen er antaget værende over 15 grader. Det beregnede forbrug er noget højere end det oplyste forbrug. Det kan skyldes, at ikke alle rum i ejendommen, er opvarmet til 20 grader som programmet forudsætter - f.eks. kælder-, trappe- og gangområder. Der er arealer inden for det opvarmede areal, hvor der ikke er belysning f.eks. i forbindelse med ingeniørgangen (som er opvarmet via ventilation til over 15 grader). Energimærket er udført i energimærkningsprogrammet Energy08, version Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Loft og tag Det flade tag (tagkassetter) er isoleret med 250 mm mineraluld. Tagkassetterne er blevet ekstra isoleret i forbindelse med renovering, så denne bygningsdel er i overensstemmelse med BR95. Loft over sportshallen mod uopvarmet tagrum er isoleret med anslået 100 mm mineraluld. Da den nøjagtige isoleringstykkelse er ukendt, er denne antaget til at have en tykkelse på som nævnt 100mm, hvilket svarer til den typiske isoleringsgrad i byggeåret.

6 SIDE 6 AF 18 Bygningsdele Forslag 11: Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 150 mm. Inden efterisolering af loft igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i tagrummet skal også tillægges overslagsprisen. Ydervægge Ydervæggene i bygningen er forskellige. Følgende er en liste over disse vægge. Væggene består af: - Sportshal: 49 cm hulmur teglvæg. - F.eks. nordfacaden: 35 cm hulmur. Vægge består udvendigt og indvendigt af en halvstens teglmur. Hulrummet er isoleret med 125 mm mineraluld. - Svømmehal: 19 cm letbetonvæg med anslået 90 mm mineraluld, baseret på eksisterende tegninger. - Kældervæg mod gang mellem svømmehal og teknikrum: 12 cm massiv teglvæg (halvstens væg). - Kældervæg mod gang mellem svømmehal og teknikrum: 24 cm massiv letbetonvæg med udvendig forsatsvæg med 100 mm mineraluld og pladebeklædning. - Facadeområde omkring vinduerne: 19 cm letbetonvæg med 50 mm mineraluld. - Sportshal: 50 cm hulmur. Vægge består udvendigt og indvendigt af en halvstens teglmur. Udover at hulrummet er isoleret med 190 mm mineraluld, er der ligeledes i væggen en luftrum/spalte som transporterer luft fra ingeniørgangen til sportshallen. - Sportshal: 48 cm massiv teglvæg. Kælderydervægge mod det fri er udført som: - 35 cm letbeton. Indvendig er udført forsatsvægge med 50 mm mineraluld og let beklædning cm letbeton.

7 SIDE 7 AF 18 Bygningsdele Forslag 13: Evt. fjernelse af eksisterende beklædning og isolering. Montering af indvendig isoleringsvæg på massive ydermure med 200 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig efterisolering med tilsvarende isoleringstykkelse. Den udvendige efterisolering afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes udseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om lokale bestemmelser evt. hindrer en sådan ændring i bygningens udseende. Udvendig efterisolering af ydervægskonstruktioner er mere energieffektiv end tilsvarende indvendig isolering (kilde: BYG-ERFA Erfaringsblad Indvendig isolering - ældre ydermure over terræn), da langt de fleste og væsentligste kuldebroer i væggen brydes. Samtidig er indvendig efterisolering næsten ligeså dyrt som udvendig efterisolering, og som nævnt en besværlig løsning, der kræver tæt dampspærre, hvilket kan være svært at realisere i praksis. Prisoverslag et er baseret på den udvendige løsning (kilde Forslag 18: Evt. fjernelse af pladebeklædning og isolering inden montering af indvendig ventileret isoleringsvæg på kælderydervæg mod jord med 200 mm mineraluld, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Arbejdet udføres sammen med isolering af vægge placeret over terræn. Det skal iøvrigt undersøges om isoleringsarbejdet kan medføre dannelse af skimmelsvampe bag isoleringen. Forslag 21: Montering af indvendig isoleringsvæg på hule ydermure med 100 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig isolering, som afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes uddseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om de lokale myndigheder tillader en sådan ændring i bygningens udseende. Vinduer, døre og ovenlys

8 SIDE 8 AF 18 Bygningsdele Dørene ved bygningen er udført som: - Terrassedøre med 1 rude. - Terrassedøre med 1 rude og uisoleret fylding. - Terrassedøre med 2 ruder. Ovennævnte døre er monteret med 2 lags termorude. Udover de nævnte døre er der ligeledes: - Massive yderdøre som er uisoleret. Vinduerne i bygningen er: - Faste vinduer med 1 rude. - Oplukkelige dannebrogsvinduer med 1 ramme. - Oplukkelige dannebrogsvinduer med 1 ramme og uisoleret fylding. - Dannebrogsvinduer med 1 ramme og uisoleret fylding. Ovennævnte vinduer er monteret med 2 lags termorude. Udover de nævnte vinduer er der ligeledes: - Fast ovenlys monteret med 1 lag glas med forsatsrude/ramme/acryl. Forslag 12: Udskiftning af yderdør til ny dør med isolerede fyldninger. Forslag 14: Udskiftning af 2 lags termoruder i vinduer til energiruder med U-værdi mindre end 1,1. Energiruderne skal være med varm kant. Forslag 17: Udskiftning af 2 lags termoruder i terrassedør til energiruder med U-værdi mindre end 1,1. Energiruderne skal være med varm kant. Forslag 19: Montering af forsatsrude af 2 lags energirude i træramme på ovenlys med 1 lag glas med forsatsrude/ramme. Gulve og terrændæk

9 SIDE 9 AF 18 Bygningsdele Terrændækket er udført forskelligt fra område til område. Der er terrændæk, som er udført i: - beton og slidlagsgulv, hvor gulvet er isoleret med 100 mm letklinker under betonen. - beton og slidlagsgulv, hvor gulvet er uisoleret. - beton, hvor gulvet er uisoleret. - beton og slidlagsgulv med gulvvarme. Da der ikke fandtes nogen specifik krav terrændæk med gulvvarme i byggeåret, er gulvets u-værdi anslået til værende den samme som for gulv uden gulvvarme. - beton med strøgulve. Mellem strøer er isoleret med 100 mm mineraluld. Linietabslængde langs fundamentet er fundet til 203,5 meter. Forslag 7: Montering af indvendig isoleringslag på terrændæk i ingeniørgangen mod jord med 100 mm mineraluld, og afsluttes med et slidlagsgulv. Det skal undersøges om isoleringsarbejdet kan medføre dannelse af skimmelsvampe bag isoleringen. Forslag 10: Efterisolering af etageadskillelse mod det fri med 150 mm mineraluld. Det vil være nødvendigt at føre synlige rør med ned under isoleringslaget. Ændring af de tekniske installationer er ikke medregnet i investeringen. Forslag 20: Fjernelse af eksisterende terrændæk og udgravning til underkant af ny isolering, der afrettes i tyndt sandlag. Der isoleres med 250 mm fast mineraluld eller polystyrenplader, og afsluttes med 10 cm beton og slidlagsgulve. Hvis gulve forsynes med gulvvarme øges isoleringen til 300 mm. Overside af slidlag afpasses ny gulvbelægning. Eksisterende installationer efterisoleres og fastholdes for senere indstøbning. Hvis der er samlinger på rør må disse ikke indstøbes. Alternativt udføres nye installationer. Nye installationer er ikke indregnet i investeringen. Ovenstående renovering lever op til kravene i Bygningsreglementet. Kælder

10 SIDE 10 AF 18 Bygningsdele Kælderydervæggene er udført som: - 35 cm letbeton, hvor der indvendig er udført forsatsvægge med 50 mm mineraluld og let beklædning cm massiv beton og 100mm indvendig isolering cm letbeton mm isolering cm massiv teglvæg cm letbeton cm massiv beton, hvor kældervæggene ikke er isoleret cm letbeton, hvor der indvendig er udført forsatsvægge med 100 mm mineraluld og let beklædning cm letbeton, hvor der indvendig er udført forsatsvægge med 100 mm mineraluld og let beklædning cm massiv beton, hvor kældervæggene ikke er isoleret. Forslag 13: Forslag 18: Før man isolerer væggen skal der sørges for at ventilationsanlægget som bruger ingeniørgangen bliver indstillet med nyt temperatursæt, da nuværende temperatursæt muligvis er indstillet efter nuværende forhold i gangen. Ventilation Ventilation

11 SIDE 11 AF 18 Ventilation Der er i alt 2 stk. ældre ventilationsaggregater og en række gamle indblæsning- og udsugningsventilatorer tilknyttet bygning 1, som anses for at være normal tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er rimelig intakte: - et ældre mekanisk ventilationsaggregat (Exhausto VEX MPR) med krydsvarmeveksler der ventilerer omklædningsrummene ved svømmehal. Aggregatet er placeret i det fælles teknikrum. - et ældre mekanisk ventilationsaggregat (Exhausto VEX 500R4-3) med krydsvarmeveksler der ventilerer svømmehal. Aggregatet er placeret i det fælles teknikrum. - et ældre mekanisk udsugningsanlæg med remtræk der suger fra sportshallen. Anlægget er placeret i det fælles teknikrum. - et ældre mekanisk indblæsningsanlæg med remtræk der blæser luft ind i sportshallen. Anlægget er placeret i det fælles teknikrum. - et ældre mekanisk udsugningsanlæg med remtræk der suger fra forhal i både stue og kælder. Anlægget er placeret i det fælles teknikrum. - et ældre mekanisk indblæsningsanlæg der blæser luft ind i forhal i både stue og kælder. Anlægget er placeret i det fælles teknikrum. - et ældre mekanisk udsugningsanlæg der suger fra kantinen (styrketræningsområde). Anlægget er placeret på tag. - et ældre mekanisk indblæsningsanlæg med remtræk der blæser luft ind i kantinen (styrketræningsområde). Anlægget er placeret i det fælles teknikrum. - et ældre mekanisk udsugningsanlæg der suger fra omkl. sportshal. Anlægget er placeret på tag. - et ældre mekanisk indblæsningsanlæg med remtræk der blæser luft ind i omkl. sportshal. Anlægget er placeret i det fælles teknikrum. - et ældre mekanisk udsugningsanlæg der suger fra køkkenet. Anlægget er placeret på tag. - et ældre mekanisk udsugningsanlæg der suger fra toiletterne på stueetagen. Anlægget er placeret på tag. - et ældre mekanisk udsugningsanlæg der suger fra det gamle off. beskyttelsesrum samt magasinrummet. Anlægget er placeret på tag. Dér, hvor der ikke er mekanisk ventilation i bygningen, er der naturlig ventilation. Bygningen er normal tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er rimelig intakte. Der løber ventilationskanaler mellem det fælles teknikrum og svømmehallen i det fri under sportshallen med en gennemsnitlig diameter på ø460 isoleret med ca. 8 cm isolering. Der er kun et sted, hvor ventilationskanalerne ligger over isoleringen. Det er ovenover

12 SIDE 12 AF 18 Ventilation stueetagen (over bl.a. forhal). Kanalerne er her isoleret med 25mm isolering. Da der er forskellige dimensioner på kanalerne, er disse delt op i niveauer x1300mm - 500x800mm - 400x400mm - 250x250mm - ø250mm Forslag 1, 3 og 6: Eksisterende udsugningsanlæg sammen med det eksisterende indblæsningsanlæg udskiftes til nyt aggregat med modstrømsvarmeveksler. Hvis der er monteret elvarmeflade i aggregatet, skal det sikres at denne ikke er tilsluttet. Desuden udføres tætning i samlinger mellem vægge og lofter med elastisk fuge. Eventuelle skyggelister demonteres, og genmonteres efter fugning Forslag 4: Eksisterende udsugningsanlæg sammen med det eksisterende indblæsningsanlæg udskiftes til nyt aggregat med modstrømsvarmeveksler. Hvis der er monteret elvarmeflade i aggregatet, skal det sikres at denne ikke er tilsluttet. Desuden udføres tætning i samlinger mellem vægge og lofter med elastisk fuge. Eventuelle skyggelister demonteres, og genmonteres efter fugning. Forslag 5 og 8: Eksisterende aggregat udskiftes til nyt aggregat med modstrømsvarmeveksler. Hvis der er monteret elvarmeflade i aggregatet, skal det sikres at denne ikke er tilsluttet. Desuden udføres tætning i samlinger mellem vægge og lofter med elastisk fuge. Eventuelle skyggelister demonteres, og genmonteres efter fugning Forslag 22: Eksisterende udsugningsanlæg udskiftes til nyt anlæg med en bedre SEL-faktor (ved køkkenet). Eksisterende udsugningsanlæg udskiftes til nyt anlæg med en bedre SEL-faktor (ved toiletterne på stueetagen). Eksisterende udsugningsanlæg udskiftes til nyt anlæg med en bedre SEL-faktor (ved gl. off. beskyt.rum samt magasinrum). Varme Varmeanlæg Bygningen opvarmes med. Anlægget er udført som direkte anlæg, med vand i fordelingsnettet. Varmt vand

13 SIDE 13 AF 18 Varme Varmt brugsvand produceres via gennemstrømningsvandvarmer, fabrikat Redan; model W-Unit M55-80 /470W. På varmtvandsrør og cirkulationsledning er monteret en pumpe uden trinregulering med en effekt på 115 W. Pumpen er af fabrikat Grundfos; model UP20-45 N 150 Tilslutningsrør til varmtvandsbeholder er udført som 1 1/4" stålrør. På nogen rørstrækninger er rørene er uisoleret, mens på andre er de isoleret med 30 mm isolering. Brugsvandsrørene og cirkulationsledningerne er ligeledes udført som 1 1/4" stålrør. Her er rørene er isoleret med 30 mm isolering. Forslag 2: Montering af ny automatisk modulerende cirkulationspumpe på brugsvandsanlæg. Det vurderes at pumpe kan udskiftes til en pumpe med lavere effekt, som Grundfos Alpha 2 med rustfri pumpehus. Forslag 9: Præisoleret varmtvandsbeholdere i forbindelse med solvarmeanlægget Forslag 16: Isolering af uisolerede tilslutningsrør til varmtvandsbeholder med 50 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Efterisolering af brugsvandsrør, cirkulationsledning og tilslutningsrør til varmtvandsbeholder med 30 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Fordelingssystem Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i alle opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg. Der er desuden gulvvarme i forhal og kantinen (som i dag er styrketræningsområde) i stueetagen, samt kælderforhal. På varmefordelingsanlægget er monteret følgende Grundfos pumper: - en automatisk modulerende pumpe (model 65-60/F) med en effekt på 450 W. - en automatisk modulerende pumpe (model Alpha+) med en effekt på 80 W. - en automatisk modulerende pumpe (model Alpha+) med en effekt på 60 W. - en automatisk modulerende pumpe (model Magna F 240) med en effekt på 180 W. - en en nyere automatisk trinstyret pumpe (model UPS 25-40) med en effekt på 60 W. - en en nyere automatisk trinstyret pumpe (model UPS ) med en effekt på 70 W. Varmefordelingsrør er udført som 1 1/4" stålrør. Rørene er isoleret med 30 mm isolering. Rørene er lokaliseret i det fri under stueetagen.

14 SIDE 14 AF 18 Varme Forslag 15: Montering af ny automatisk modulerende cirkulationspumpe på varmefordelingsanlæg. Det vurderes at pumpe kan udskiftes til en pumpe med lavere effekt, som Grundfos Alpha 2. Forslag 16: Efterisolering af varmefordelingsrør med 30 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Automatik Til regulering af varmeanlæg er monteret automatik for central styring af fabr. Trend IQ91 (70 serie). Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på alle radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. Vedvarende energi Solvarme Forslag 9: Montering af solfanger på taget som vakumrør (Piperør) med 1 lag dækglas, og solvarmebeholder der placeres i det fælles teknikrum. Beholder skal være med en kapacitet på 50 liter pr. kvm solfanger, dog minimum 200 liter. Til opvarmning af brugsvand i kolde perioder der stadig bruges fjernevarme. Der monteres tilslutningsrør til solfanger, der forsynes med pumpe som Grundfos Alpha Pro. For at udnytte solvarmen fuldt ud tilsluttes anlægget det eksisterende varmeanlæg via varmeveksler. Det vil være optimalt at tilslutte til gulvvarmen, da der ikke kræves så store driftstemperaturer. El Belysning

15 SIDE 15 AF 18 El Belysningsanlæggene i sportshal (rum nr. 33) består af 3-rørs armaturer med konventionelle forkoblinger. Belysningen styres med bevægelsesmeldere. Der er ingen dagslysstyring. Belysningsanlæggene i svømmehallen består blandet armaturer. Der er styring ved dagslysstyring. Belysningen i rum nr. 1, 2, 29 består af blandet armaturer med både konventionelle og elektroniske forkoblinger. Der er ingen styring ved bevægelsesmeldere. Belysningsanlæggene i rum nr. 49, 47, 34, 38, 61, 62, 65, 66, 71, 72, 40 og 40a består blandet armaturer. Der er ingen styring ved bevægelsesmeldere eller dagslysstyring. Belysningsanlæggene i rum nr. 4 består af sparepære armaturer med elektroniske forkoblinger. Belysningen styres med bevægelsesmeldere. Der er ingen dagslysstyring. Belysningen i rum nr. 31 består af armaturer med sparepære armaturer med elektroniske forkoblinger. Der er ingen styring ved bevægelsesmeldere. Belysningen i rum nr. 37, 39, 46, 55, 77, 60 og 74 består af sparepære armaturer med konventionelle forkoblinger. Der er ingen styring ved bevægelsesmeldere. Belysningsanlæggene i rum nr. 8, 41, 7, 3, 5, 6, 13, 14, 23 består af sparepære armaturer med konventionelle forkoblinger. Belysningen styres med bevægelsesmeldere. Der er ingen dagslysstyring. Belysningsanlæggene i rum nr. 9, 10, 11, 15, 17, 18, 19, 21, 22, 12, 16, 20, 24 og 25 består af glødepære armaturer med konventionelle forkoblinger. Belysningen styres med bevægelsesmeldere. Der er ingen dagslysstyring. Belysningsanlæggene i rum nr. 27, 63, 73, 28, 43, 44, 48 (2-rørs), 51, 59 (1-rør), 75 (1- rør), 64 (1-rør), vandbehandlingsrummet, 26, 42b, 56 og en del af ingeniørgangen består af (hvis ikke andet er nævnt) glødepære armaturer med konventionelle forkoblinger. Der er ingen styring ved bevægelsesmeldere eller dagslysstyring. Belysningsanlæggene i rum nr. 32, 50 (1 rør), 42a, 35, 36, teknikrum (1-rør), 53, teknikrum svømmehal (1-rør), 42, el rum under 43, 54 og 58 består af (hvis ikke andet er nævnt) 2-rørs armaturer med konventionelle forkoblinger. Der er ingen styring ved bevægelsesmeldere eller dagslysstyring. Belysningsanlæggene i rum nr. 1a består af skivebordsarmatur med elektronisk forkobling. Der er ingen styring ved bevægelsesmeldere eller dagslysstyring. Belysningen i rum nr. 52 består af armaturer med kompaktlysrør. Belysningen styres med bevægelsesmeldere. Andre elinstallationer

16 SIDE 16 AF 18 El Udebelysning er antaget at være med konvetionelle forkoblinger. Det vandtekniske anlæg (vandbehandlingen) i forbindelse med svømmehallen, påvirker bygningens samlede energiforbrug med følgende pumper: - Grundfos, model CLM ,5 - Grundfos, model CHI A-W-G-BQQV - Grundfos, model navnet var utydeligt - Krirol Mercadel, type T80L2 - VEM, model K21R 63 K2 Vand Toiletter Toiletterne i ejendommen er både med 1 og 2-skyl funktion. De toiletter, som endnu ikke har fået etableret 2-skyl sparefunktion, bør udskiftes med denne funktion. Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1966 År for væsentlig renovering: 1995 Varme: Fjernvarme Supplerende opvarmning: Ikke oplyst Boligareal ifølge BBR: 0 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 3746 m² Opvarmet areal: 3746 m² Anvendelse ifølge BBR: Sportsanlæg Kommentar til BBR-oplysninger: Pr. 1. januar 2009 er en del af ejendommen solgt til UC syd (university College Syd). Der er derfor to ejere af ejendommen: - Kommunen har svømmehallens arealer - UC syd har resten incl. sportshallen, de gamle off. beskyttelsesrum og kælderforhal. Fælles arealerne er teknikrummene i kælderen.

17 SIDE 17 AF 18 Energipriser Anvendt energipris inkl. moms og afgifter: Fjernvarme: El: Fast afgift: 0,48 kr. pr. kwh 1,58 kr. pr. kwh ,00 kr. pr. år

18 SIDE 18 AF 18 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af lejligheder skal sælger eller udlejer fremlægge en energimærkning, der ikke må være over 5 år gammel. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Ejendomme, som er større end 1000 m2, skal energimærkes hvert 5. år. Energimærkning foretages af et certificeret firma eller en beskikket konsulent. Ordningen administreres af Fællessekretariatet for Eftersyns- og Mærkningsordningerne (FEMsekretariatet, på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes konkrete tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig konkret vudering af løsninger og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klager vedrørende energimærkninger kan indbringes af ejere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder herunder ejerforeninger og andelsforeninger samt købere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder. Læs mere Energikonsulent Energikonsulent: Per Jakobsen Firma: Grontmij Carlbro (Haderslev) Adresse: Storegade 86, 6100 Telefon: Haderslev pzj@gmcb.dk Dato for bygningsgennemgang: Energikonsulent nr.: Se evt. for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.