ÉNFAMILIEHUSE - PASSIVHUS / LAVENERGIKLASSE [0]

Transkript

1 NY LAVENERGIKLASSE I 2020 ÉNFAMILIEHUSE - PASSIVHUS / LAVENERGIKLASSE [0] Komforthuse, som er bygget efter passivhus-standard. Energiklasser Energiklassen er et udtryk for, hvor meget energi huset bruger pr. m² til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand. Der er lovkrav til, hvor meget energi et hus må bruge, men det er hverken dyrt, svært eller grimt at bygge huse, der bruger mindre energi end lovkravene. I 2020 bliver der introduceret en ny standard lavenergiklasse (2020), som endnu ikke har en benævnelse, men den vil blive ca. på niveau med det, vi nu betegner som passivhusstandard, ~12 kw/m 2. Den type lavenergiklasse huse har næsten ikke behov for tilført opvarmning. Opvarmning sker ved god isolering, vinduer med lav u-værdi og varme fra de personer, der bor i huset og desuden passiv solvarme, der opvarmer rummene og akkumuleres i konstruktionerne. Lavenergiklasse 1, LE1, er huse der kun bruger halvdelen af den energi, som et nyt hus, der blot overholder lovkravene i BR2008. Lavenergiklasse 2, LE2 bruger 25 % mindre energi end et standardhus. Her i år 2010, træder et nyt bygningsreglement i kraft, hvor LE2 bliver standard for nybyggeri. I 2015 sker der endnu en stramning og LE1 bliver standard. Som det er nu, kan man slippe for at blive tilsluttet den kollektive varmeforsyning, hvis man bygger lavenergiklasse 2, 1 eller passivhusstandard. Lavenergibyggeri kan i dag opføres med kendt byggeteknik. Nybyggeri til LE2, LE1 eller passivhus, kan afhængigt af forudsætningerne (rente og løbetid på lån, udvikling i energipriser) - opføres næsten udgiftsneutralt for bygherre uanset opvarmningsform. Skal du bygge nyt, er det en god idé at tale med en arkitekt/entreprenør om udformning af huset, så det overholder kravene til lavenergiklasse 1, passivhusstandard eller et strammere krav. 0-energihuse og passivhus Lavenergihuse efter 2020-standard er huse næsten uden behov for varmeanlæg. Gratis varme fra personer og elinstallationer sikrer et komfortabelt indeklima. I Tyskland er et passivhus bl.a. defineret ved at have et maksimalt nettobehov til rumopvarmning på 15 kwh/m²/år. Der er endnu ikke en dansk standard for passivhuse, men man angiver som regel 12 kwh/m²/år, da vi i modsætning til Tyskland regner med bruttoarealer og ikke nettoarealer. Et nyt hus med et energiforbrug, der svarer til et passivhus, kan typisk opnås ved at installere mekanisk ventilationsanlæg med Lavenergihuse klasse 2 er et hus som har et energiforbrug til opvarmning, varmt brugsvand og ventilation på maks. 75 % af det i bygningsreglementet tilladte. Lavenergihuse klasse 1 er tilsvarende et hus som har et energiforbrug på maks. 50 % af det tilladte. Lavenergihuse (2020) vil have en energibehov på maks. 25 % af referencehuset. Bliver standard i Bygningsreglementet 2010 Bliver standard i Bygningsreglementet 2015 Bliver standard i Bygningsreglementet 2020

2 varmegenvinding, 100 mm ekstra vægisolering i forhold til referencehuset, solvarme, 3-lags lavenergivinduer og en meget stor lufttæthed af klimaskærmen, foranstaltninger, som sikrer en mere effektiv naturlig ventilation på varme solrige sommerdage, ekstra 150 mm isolering på loftet og ekstra 50 mm i gulvet. Netto-merprisen for et parcelhus, der bygges som 2020-hus (eller passivhus) er ca kr. (Beregning foretaget af Cenergia 2008) Til gengæld spares udgifterne til opvarmning. Elprisen er gennem de seneste år steget kraftigt, og tendensen tyder på at elprisen fortsat vil stige i de kommende år. Samtidig er elforbruget i parcelhusboliger stigende, på grund af de mange elektriske apparater, vi bruger. Derfor kan det være en god idé at montere solceller på huset. El fra solceller er gratis, når først solcellerne er monterede. Når solcellerne producerer mere el end der anvendes i huset, løber elmåleren baglæns. Det betyder at elnettet fungerer som lagertank, så der leveres el til lagertanken om sommeren, når der er meget sol, og tappes el fra lagertanken om vinteren, når solen kun skinner få timer om dagen. Hele elprisen inklusive statsafgifter mv. refunderes for den el, der produceres til lagertanken. Produktionen af solcellestrøm skal dog balanceres med boligens behov. Ved at montere solceller på huset kan man sikre sig mod pludselige økonomiske overraskelser, når elprisen stiger. Ud over de energibesparelser, der opnås ved at bygge et lavenergihus i 2020 standard, er der fordele ved at etablere f.eks. 5 m 2 solfangere og 10 m 2 solceller. Vinduer orienteret mod de forskellige verdenshjørner har hver deres fordele og kvaliteter med hensyn til dagslys. Nordvendte vinduer giver lysindfald fra himmelrummet. Det er velegnet til funktioner, der fordrer en jævn lysintensitet og ensartet farvegengivelse. Østvendte vinduer bringer dagslyset langt ind i bygningen morgen og formiddag. Sydvendte vinduer bringer sollyset ind i boligen en stor del af dagen og giver dermed rig mulighed for passiv solvarme; man skal her være opmærksom på mulighed for overophedning samt på kontrast i lysets intensitet tæt ved vinduet og langt fra vinduet. Vestvendte vinduer bringer sollyset langt ind i bygningen eftermiddag og aften. For stor kontrast i lysintensiteten kan medvirke til øget energiforbrug til kunstlys for at kompensere for kontrasten. Såfremt hovedparten af vinduerne samles på sydfacaden, stilles der nye krav til boligindretningen for at sikre, at alle opholdsrum får tilstrækkelig dagslysadgang. For boliger er der ikke fastsat konkrete krav i BR08, men for arbejdsrum anføres som vejledning, at rudearealet ved sidelys skal udgøre minimum 10 % af gulvarealet ved en lystransmittans for ruden på mindst 0,75. Lystransmittansen kan variere med rudefabrikatet. Som udgangspunkt kan det antages, at 2-lagsruder har en lystransmittans på ca. 0,79 og at 3-lagsruder har en lystransmittans på ca. 0,72. PLACERING OG ORIENTERING Er der tale om bygninger i lavenergiklasserne er øst-vest den anbefalede hovedretning, dvs. at den ene langfacade vender mod syd. Sydfacaden skal trække mest muligt dagslys og passiv solvarme ind i huset. Bygningens placering på grunden kan spille en væsentlig rolle for energibalancen, idet de optimale forhold opnås ved sollysets uhindrede adgang til bygningens glasarealer. Det er primært skygger fra andre bygninger eller bevoksninger, der skal tages i betragtning. Endvidere kan terrænforhold spille ind, f.eks. ved placering på skrånende grund eller ved bygninger med kældre. indvendige glas mellemglas yderste glas afstandsliste forsegling ramme En 3-lags termorude med energiglas inderst og yderst. Der er tynd, usynlig metalbelægning. Med 3 lag glas kan der opnås en meget god energibalance for selve ruden. Hvis vinduet samtidig har en energioptimeret karm/ramme-konstruktion, kan det få neutral eller positiv energibalance (så vinduet samlet tilfører rummet mere varme i løbet af en fyringssæson, end det taber).

3 KONSTRUKTIONER Konstruktioner skal udformes, så de giver den fornødne varmeisolering og tæthed, således at der ikke opstår skadelig kondens i konstruktionen eller på den indvendige overflade. I en velisoleret konstruktion vil kondens på den indvendige overfl ade normalt ikke være et problem. Kondens i konstruktionen kan ikke helt undgås. Ved valg af uorganiske materialer som letbeton, beton eller tegl ses der sjældent skader som følge af kondens i konstruktionerne. Ved anvendelse af organiske materialer som træ og træplader i konstruktionerne skal man være opmærksom på tætheden af dampspærrer for at forhindre fugtophobninger, der kan give anledning til skimmelsvamp og råd. I alle typer af konstruktioner skal kuldebroer begrænses, dels fordi de øger risikoen for kondens, og dels fordi de medfører store varmetab. Her skal man især være opmærksom på alle former for metalbeslag, der gennembryder isoleringslaget, på fundamentsløsninger, detaljer ved vinduer samt ved murkamme. TÆTHED Tæthed i konstruktioner og samlinger skal ofres en del opmærksomhed ved projektering og arbejdsudførelse for at sikre den nødvendige ydeevne. Følgende detaljer kan give store utætheder: - Ventilationskanaler, der føres gennem dampspærrer i lofter - El-installationer i vægge og lofter med dampspærrer - El-installationer, der bores igennem bagmure - Fuger ved vinduer - Fuger mellem og under bagmure - Samlinger i dampspærrer En bygnings tæthed måles ved en blowerdoortest. Bygningen sættes under undertryk og derved kan evtuelle utætheder kortlægges. Lavenergihuse er ofte ventileret og opvarmet ved hjælp af et ventilationsanlæg med varmegenvinding. Er utæthederne i huset for store, er det vanskeligt at styre luftfordelingen mellem de enkelte rum ligesom varmeenergi går tabt gennem utæthederne. Isoleringsevnen, kuldebroer og tæthed er vigtigt ved valg og isætning af vinduer og døre. Vinduer og døre slipper generelt langt mere varme ud end f.eks. vægge, fordi de isolerer dårligere. Vinduer med en lav U-værdi slipper mindst varme ud. Rudens U-værdi angiver glassets isoleringseffekt. Vinduets samlede U- værdi angiver den samlede isoleringseffekt, som er sammensat af rudens og karmens isoleringsevne. Ruderne udgør en forholdsvist lille I et hus med en tæt klimaskærm (til venstre) kan ventilationen styres efter behov. Den ventilationsluft, der kommer ind i boligen, kommer ind gennem egnede udeluftventiler. I tegning til højre er ventilation ukontrolleret gennem spræker og åbninger i klimaskærmen.

4 del af vinduernes samlede pris, og derfor kan merprisen for gode 3-lagsruder ofte være lille. Hvis vinduesarealerne er for store, bliver der for varmt i rummene bag de store vinduesarealer. Et fast udhæng over de sydvendte vinduer kan afskærme for solen om sommeren (fordi den står højt på himlen), mens det om vinteren lukker det meste af solen ind. Mod øst og vest hjælper et udhæng over vinduerne praktisk taget ikke. DØRE OG VINDUER Vinduernes funktion er primært at give adgang for dagslys til bygningens rum, give mulighed for ventilation og fungere som redningsåbning. Vinduerne kan bidrage positivt til bygningens varmebalance ved at lade solenergi komme ind i huset gennem ruderne. Det optimale udbytte af den passive solenergi opnås ved at placere hovedparten af vinduerne i bygningens sydfacade. Vinduernes negative påvirkning af energiregnskabet består i det varmetab, der sker gennem vinduerne. I energiteknisk henseende har det optimale vindue følgende egenskaber: - Høj lystransmittans for ruden - Høj g-værdi (solvarmetransmittans) for glasset - Lav U-værdi for ruden - Lav U-værdi for karm og ramme - Begrænset areal af karm/ramme i forhold til glasareal - Lav ψ-værdi for afstandsprofiet mellem glassene i termoruden (varm kant). U-værdien for karm og ramme er afhængig af materialevalg og konstruktion. Ved valg af velisolerede karme/rammer og minimal andel af karm/ramme vil der normalt kunne påregnes gennemsnitlige værdier. Nøjagtige resulterende U-værdier for vinduer oplyses af vinduesproducenterne. Vinduer med lav U-værdi sikrer en høj indvendig overfladetemperatur. Derfor undgås gener som følge af kulde-stråling og termisk træk. Man kan derfor opholde sig tæt på vinduet uden at føle gener. Vinduesarealet for en bygning kan som vejledende udgangspunkt vælges til 25 % af bruttoetagearealet. Op til 40 % af vinduesarealet placeres i sydfacaden. Sammen med en blowerdoortest (tæthedstest) udføres ofte en termografering. Et termografikamera registrerer overfladetemperaturen på bygningen / klimaskærmen, og viser områder med anderledes temperaturforhold. Bedst resultat opnåes, når forskellen mellem inde- og udetemperaturen er mindst 10 grader. Termografiundersøgelsen kan udføres både indvendig og udvendig. Er der områder med afvigende temperaturer, vil termografibilledet kunne afsløre, om de skyldes fejl eller mangler i isoleringen. Undersøgelsen bør udføres af en fagmand. SOLAFSKÆRMNING Beregningsreglerne er indrettet således, at der ved en beregnet rumtemperatur over 26 ºC indregnes energiforbrug til køling af bygningen, uanset om køling er installeret eller ej. Ved at placere en stor del af vinduesarealet i sydfacaden er der risiko for hyppig overtemperatur i sommerperioden. Det er derfor hensigtsmæssigt, at indarbejde en solafskærming i bygningens sydfacade, der skygger for solindfaldet i sommerperioden, men lader solindfaldet passere i vinterperioden. Solafskærmingen kan være udformet som et fast udhæng eller som en styret afskærmning, f.eks. markise, skodder, persienne og lign., der automatisk træder i funktion, når overtemperaturen indtræffer. Solafskærmningen får derved såvel en energiteknisk som en komfortmæssig effekt.

5 OPVARMNING OG VENTILATION Valg af installationer til opvarmning og ventilation af bygningen er meget afhængig af den energiklasse, bygningen skal opføres i. Det bemærkes, at bygningsreglementet stiller krav om individuel temperatur-regulering i boligens rum, og at visse løsninger som f.eks. jordvarme eller el som hovedforsyning kan kræve dispensation fra bygningsmyndigheden. TUNGT BYGGERI, DER KAN AKKUMULERE Byggeri med vægge og dæk i tegl eller letbeton giver en række fordele, som man ikke kan opnå på samme måde, hvis man vælger lettere materialer som træ, gips/stål eller porebeton. De væsentligste byggetekniske fordele ved tunge materialer er: - Varmeakkumulering - CO2 besparelse i livscyklus - Tæthed og holdbarhed - Lydforhold Et materiales varmekapacitet udtrykker dets evne til at optage og afgive varme ved skiftende temperaturer. Tunge materialer som vægge og dæk af beton har stor varmekapacitet, hvorimod lette materialer som træ har lille varmekapacitet. Dette kan udnyttes i en bygning, idet temperaturen i bygningen normalt svinger hen over døgnet, hvorved der optages varme, når temperaturen er høj og afgives varme ved lavere temperaturer. Det er især de indvendige konstruktioner i vægge, loft og gulv, der har betydning for bygningens varmekapacitet. Bygninger med vægge af letbeton kan normalt henregnes til kategorien middel tung og beregnes for en varmekapacitet på 120 Wh/K m². Vægge i tegl regnes som tung, og har en varmekapacitet på 160 Wh/K m². En trævæg vil alt efter udformning ligge på 40 Wh/K m² ekstra let og 80 Wh/K m² middel let. Forskellene i energiforbrug betyder, at der med ekstra let konstruktion skal isoleres kraftigere eller anvendes andre installationsløsninger for at opfylde kravene i de enkelte energiklasser. TÆTHED VED BYGGERI I LETBETON De nye krav om tæthed af bygninger stiller krav til omhyggelig arbejdsudførelse ved samlinger mellem bygningsdele og ved dampspærrer. Når der bygges med elementer af letbeton, undgås mange særlige tætningsopgaver, som er nødvendige ved byggeri i let konstruktion. Dette skyldes, at elementerne leveres i store flader, der i sig selv har den fornødne tæthed. Der er således ingen dampspærrer, der skal klæbes eller tapes, og der er ingen risiko for beskadigelser af dampspærren i byggefasen eller i den senere brugsfase, f.eks. ved iboring af dybler til ophængning. Bolig for livet er en del af aktivhus-projektet udviklet af VKR holding. Aktivhuset bidrager til en bæredygtig udvikling i forhold til: At skabe balance mellem energiforbrug og produktion Det liv der leves i huset, indeklima, funktion og sundhed At skabe oplevelser i og omkring huset Fordele Behageligt indeklima Mindre støj, støv og pollen udefra 50 % lavere driftsomkostninger til opvarmning, ventilation og varmt brugsvand og en reduceret CO 2 udledning Ingen tilslutningspligt til kollektiv varmeforsyning Ulemper Huset skal bygges omhyggeligt Kan være dyrere i investering Meget isolering fører til tykkere vægge

6 For at se om et nyt byggeri overholder energirammen, skal der laves en energirammeberegning, som kan udføres i beregningsprogram, BE06. I beregningen indgår blandt andet informationer om husets størrelse, vinduernes størrelse og deres orientering i forhold til solen, isoleringsevnen for vægge, tag, gulv og vinduer, samt informationer om ventilationsanlæg og varmeanlæg. Det er en god ide at få en ingeniør, arkitekt eller tilsvarende til at udføre denne beregning, da den er ret omfattende og samtidig ligger til grund for byggeansøgningen. Lavenergi- og passivhuses lave energiforbrug opnås bl.a. ved at bygge, så huset har: Et lavt varmetab fra vægge, loft og gulv Supereffektive vinduer Optimalt placerede vinduer, så solvarmen udnyttes En lufttæt konstruktion Kontrolleret ventilation med varmegenvinding Et kompakt design, så husets overflade er mindre og dermed taber mindre varme Solvarme, som anvendes til varmt brugsvand Eksempler på lavenergihuse fra Tyskland Yderligere information: Bygningsreglement 2008, BR08 SBi-anvisning 213 Bygningers energibehov SBi program Be06 Bygningers energibehov SBi-anvisning 216 Anvisning om Bygningsreglement 2008 DS 418 Beregning af bygningers varmetab Ti-rapport: Sammenligning mellem ekstra let og middeltungt byggeri, august 2007 BIH-hæfte 3: Lydisolering, april 2008 Du kan endvidere kontakte Det Grønne Hus tlf eller Energitjenesten på tlf Februar 2010-KSA