Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 13 kwh el 6,61 MWh fjernvarme 7 kwh el 3,47 MWh fjernvarme 690 kwh el 209,30 MWh fjernvarme

Transkript

1 SIDE 1 AF 13 Adresse: Brydes Allé 11 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2300 København S BBR-nr.: Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders gennemsnitlige forbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke flerfamiliehuse. Energimærke Udgift inkl. moms og afgifter: kr./år A Forbrug: Oplyst for perioden: Fjernvarme: ,09 MWh Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenten, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. B C D E F G C Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet Energikonsulentens bygningsgennemgang. Årlig Årlig Skønnet besparelse i besparelse i investering Tilbage- Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms inkl.moms betalingstid 1 Port - Efterisolering af massive ydervægge med 100 mm. 2 Port - Efterisolering af etageadskillelse mod bolig med 250 mm. 3 Efterisolering af massive ydervægge med 200 mm. 13 kwh el 6,61 MWh 7 kwh el 3,47 MWh 690 kwh el 209,30 MWh kr kr. 29,3 år kr kr. 29,8 år kr kr. 38,9 år Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider m.v. for installationer og for bygningen som helhed.

2 SIDE 2 AF 13 Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse her og nu Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme kr./år Samlet besparelse på el til andet end opvarmning kr./år Samlet besparelse på vand 0 kr./år Besparelser i alt kr./år Investeringsbehov kr. inkl. moms Alle beløb er inklusive moms. Hvis alle forslag gennemføres vil det forbedre husets energimærkning til karakteren: B Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særlig attraktivt at gennemføre energiforbedringer både af økonomiske og praktiske grunde. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med ombygning og renovering. Læs mere i Bygningsreglementet ( Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering:

3 SIDE 3 AF 13 Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms 4 Efterisolering af etageadskillelse mod uopvarmet kælder 17 kwh el 8,73 MWh 5 Efterisolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder 0,30 MWh 6 Efterisolering af lodrette skunkvægge med 100 mm. 12 kwh el 6,07 MWh kr. 200 kr kr. 7 Stigstrenge - Efterisolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning -29 kwh el 4,67 MWh kr. 8 Udskiftning af termoruder til energiruder 64 kwh el 71,73 MWh 9 Efterisolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning -12 kwh el 7,41 MWh 10 Efterisolering af varmefordelingsrør 0,90 MWh 11 Udvendig efterisolering af skråtag med 150 mm. 24 kwh el 12,69 MWh 12 Efterisolering af varmefordelingsrør 0,90 MWh kr kr. 600 kr kr. 600 kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer Boligen er opført i 1934 og i betragtning af dette i normal isoleringsmæssig stand. Der kan udføres enkelte energiøkonomisk rentable forbedringer i boligen. Dog er tilbagebetalingstiden for disse forbedringsforslag generelt længere end 10 år. Ejendommen er en andelsboligforening med 7215 m² boligareal fordelt på 102 boliger i henhold til oplysningerne i BBR. Ejendommens adresser er 4 opgange i Mjøsensgade nr. 8, 10, 12 og 14, 4 opgange i Lysefjordsgade nr. 5, 7, 9 og 11 og 3 opgange i Brydes Alle nr. 11, 13 og 15. Beboernes egne kælderrum er ikke besigtiget.

4 SIDE 4 AF 13 De enkelte lejligheders el-forbrug er ikke omfattet af energimærkningen. Der foretages månedlige aflæsninger af driftdata i varmecentralerne. Der er god overensstemmelse mellem det beregnede og det oplyste forbrug. Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Loft og tag Forslag 2: Forslag 6: Forslag 11: Manzardtag som lodrette skunkvægge er isoleret med 150 mm mineraluld. Skråtag (parallel tag) er isoleret med 150 mm mineraluld. Port - Lukket etageadskillelse mod uopvarmet portegennemgang med lerindskud som eneste isolering Efterisolering af eageadskillelse mod portgennemgang med 250 mm. og afslutning med ny eternitbeklædning. Inden efterisolering igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre, vindspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. flytning af lysinstallationer m.m. skal også tillægges overslagsprisen. (kilde Tilbagebetalingstiden på dette forbedringsforslag er mere end 10 år, men dette tiltag vil medføre bedre komfort for boligerne som ligger mod porten. Efterisolering af lodrette skunkvægge med 100 mm. Pladsforholdene i skunkene er trange. Dele af skunkene kan måske (pga. arbejdsmiljøregler) kun efterisoleres i forbindelse med tagudskiftning eller anden indvendig større renovering i praksis. Overslagspriserne omfatter alene isoleringsarbejdet. Udvendig efterisolering af det eksisterende skråtag med 150 mm trædefast isolering samt tagdækning. Den eksisterende ventilerede tagkonstruktion ændres til en ikke ventileret konstruktion (varmt tag). Da der kan være ophobet fugt i taget, skal den eksisterende ventilation normalt bevares i et år efter udførelsen af den udvendige merisolering, hvorefter ventilaionsåbninger i udhæng mv. kan lukkes. Den gamle tagdækning skal nu fungere som ny dampbremse, og det er derfor vigtigt,at den er lufttæt. Ved ovenlys, hætter mv. skal den gamle tagdækning føres med op og inddækkes. Overslagsprisen omfatter ikke evt. udskiftning/forbedring af ovenlysvinduer, stern og udhæng. Ydervægge Ydervægge består af 48 cm massiv teglvæg. Portens ydervægge består af 36 cm massiv teglvæg.

5 SIDE 5 AF 13 Forslag 1: Forslag 3: Montering af indvendig isoleringsvæg på massive ydermure med 100 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig efterisolering med tilsvarende isoleringstykkelse. Den udvendige efterisolering afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes udseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om lokale bestemmelser evt. hindrer en sådan ændring i bygningens udseende. Udvendig efterisolering af ydervægskonstruktioner er mere energieffektiv end tilsvarende indvendig isolering, da langt de fleste og væsentligste kuldebroer i væggen brydes. Samtidig er indvendig efterisolering næsten ligeså dyrt som udvendig efterisolering, og som nævnt en besværlig løsning, der kræver tæt dampspærre, hvilket kan være svært at realisere i praksis. Prisoverslaget er baseret på den udvendige løsning (kilde Tilbagebetalingstiden på dette forbedringsforslag er mere end 10 år, men dette tiltag vil medføre bedre komfort for boligerne som ligger mod porten. Montering af indvendig isoleringsvæg på massive ydermure med 200 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig efterisolering med tilsvarende isoleringstykkelse. Den udvendige efterisolering afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes udseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om lokale bestemmelser evt. hindrer en sådan ændring i bygningens udseende. Udvendig efterisolering af ydervægskonstruktioner er mere energieffektiv end tilsvarende indvendig isolering, da langt de fleste og væsentligste kuldebroer i væggen brydes. Samtidig er indvendig efterisolering næsten ligeså dyrt som udvendig efterisolering, og som nævnt en besværlig løsning, der kræver tæt dampspærre, hvilket kan være svært at realisere i praksis. Prisoverslaget er baseret på den udvendige løsning (kilde Tilbagebetalingstiden for dette forslag er mere end 10 år, men en efterisolering af ydervæggene vil medføre en fornuftig besparelse på den samlede varmeudgift.

6 SIDE 6 AF 13 Vinduer, døre og ovenlys Forslag 8: Oplukkelige dannebrogsvinduer med 2 rammer. Vinduer er monteret med 2 lags termorude. Oplukkelige dannebrogsvinduer med 3 rammer. Vinduer er monteret med 2 lags termorude. Yderdør og overparti med 1+2 ruder i dør og overparti. Dør og overparti er monteret med 2 lags termorude. Yderdør med 1 rude. Dør er monteret med 2 lags termorude. Oplukkelige dannebrogsvinduer med 1 ramme. Vinduer er monteret med 2 lags termorude. Oplukkelige tagvinduer som Velux. Vinduer er monteret med 2 lags energirude. Udskiftning af 2 lags termoruder i vinduer og yderdøre til energiruder med en U-værdi mindre end 1,1. Energiruderne skal være med varm kant. Gulve og terrændæk Forslag 4: Etageadskillelse mod uopvarmet kælder består af bjælkelag med 100 mm mineraluld mellem bjælker. Gulve i boliger er generelt udført i træ. Linietab langs ydervægge på kælderydervægge. Efterisolering mellem bjælker på underside af etageadskillelse mod kælder med 50 mm mineraluld. Der skal udføres forskalling afsluttet med godkendt loftsbeklædning. Det skal sikres at der er en effektiv dampspærre over eksisterende isolering. Det vil være nødvendigt at føre synlige rør med ned under nyt loft, eller udskifte til ny installation uden samlinger (Pex-rør). Ændring af de tekniske installationer er ikke medregnet i investeringen. Denne løsning lever ikke op til kravene i Bygningsreglementet, men yderligere isolering vil medføre en noget koldere kælder, og der vil opstå problemer med for lav loftshøjde. Ventilation Ventilation Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af oplukkelige vinduer og aftræksventiler i bad og køkken. Bygningen er normal tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er rimelig intakte.

7 SIDE 7 AF 13 Varme Varmeanlæg Bygningen opvarmes med. Ejendommen indeholder 2 varmecentraler med identiske units, varmtvandsbeholdere m.m. Anlæggene er udført med isolerede varmevekslere og indirekte centralvarmevand i fordelingsnettet. Centralvarmeanlæg er 2-strengs. Varmt vand Forslag 5: Forslag 7: Forslag 9: Varmt brugsvand produceres i 2 stk liters varmtvandsbeholdere fra år 2005, og isoleret med 100 mm mineraluld. Brugsvandsrør og cirkulationsledning er udført som 1 1/4" stålrør. Rørene er isoleret med 40 mm isolering. Stigstrenge for varme brugsvandsrør og cirkulationsledning er udført som 1" stålrør. Rørene er isoleret med 20 mm isolering. Tilslutningsrør til varmtvandsbeholder er udført som 1 1/4" stålrør. Rørene er isoleret med 40 mm isolering. På varmtvandsrør og cirkulationsledning er monteret en ældre pumper med trinregulering og med en effekt på ca. 150 W. Pumperne er af fabrikat Smedegaard Vario 75 V og EV Efterisolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder med 30 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Efterisolering af stigstrenge for varme brugsvandsrør og cirkulationsledning med 30 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Efterisolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning med 30 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Fordelingssystem Forslag 10 og 12: Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg. Varmefordelingsrør er udført som 1 1/4" stålrør. Rørene er isoleret med 40 mm isolering. Varmefordelingsrør er udført som 1" stålrør. Rørene er isoleret med 30 mm isolering. På varmefordelingsanlægget er monteret 2 stk. automatiske modulerende centralvarmepumper, hver med en effekt på 1090 W. Pumperne er af fabrikat Smedegaard Sim-Flex Efterisolering af varmefordelingsrør med 30 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred.

8 SIDE 8 AF 13 Automatik Ud over andet automatik i de enkelte rum, er der monteret automatik der styres efter udetemperatur. Denne overstyrer regulering i de enkelte rum. Udenfor fyringssæsonen forudsættes det i beregninger at fordelingsanlæg til varmekilder kan afbrydes, enten automatisk via udeføler eller manuelt ved at lukke ventiler. Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. Vedvarende energi Solceller Der kan etableres et beskedent anlæg på f.eks m² solcellepaneler på en sydvendt tagflade, i f.eks. Lysefjordsgade eller Mjøsensgade. Generelt er anlægsudgiften dog høj i forhold til udbyttet, ved nuværende priser på paneler og virkningsgrader på solcellerne. Paneler på 30 m² kan etableres for ca. kr og udbyttet vil være ca kwh = kr pr. år. Varmepumper Det kan overvejes at etablere varmepumpeanlæg f. eks. som varmegenvinding fra et fælles udsugningsanlæg, hvor COP faktoren vil være høj. Varmen kunne overføres til brugsvandet eller til varmeanlægget (i overgangsperioder, hvor fremløbstemperaturen ikke skal være så høj). Det skal dog nævnes at den variable pris er under 1 kr. pr. kwh og selv med høj effektfaktor kan det være vanskeligt at opnå god rentabilitet for et varmepumpeanlæg. Solvarme Det kan overvejes at udnytte solvarmeanlæg f. eks. til supplerende opvarming af brugsvand. Specielt i forbindelse med andre arbejde med tagkonstruktionen kan der måske opnås god økonomi. Det skal dog nævnes at den variable pris er under 1 kr. pr. kwh og det kan være vanskeligt at opnå god rentabilitet for et solvarmeanlæg. El Belysning Belysningen i trappeopgangene består af armaturer med almindelige glødelamper. Lyset styres med bevægelsesmeldere eller trappeautomat. Belysningen i fælles gangarealer i kældre består af armaturer med almindelige glødelamper. Der er ingen styring ved bevægelsesmeldere. Andre elinstallationer Fælles udelys på dagslyscensorer.

9 SIDE 9 AF 13 Vand Toiletter Toiletter er forskellige typer og fabrikater og disse udskiftes løbende i forbindelse med andelsboligernes almindelige drift og vedligeholdelse. Vi anbefaler at der udskiftes til vandbesparende toiletter som 2-skyls modeller. Armaturer Blandingsbatterier og armaturer er forskellige typer og fabrikater og disse udskiftes løbende i forbindelse med andelsboligernes almindelige drift og vedligeholdelse. Vi anbefaler at der udskiftes til vandbesparende blandingsbatterier som 1-grebs eller termostat.

10 SIDE 10 AF 13 Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1934 År for væsentlig renovering: Varme: Fjernvarme Supplerende opvarmning: Ingen Boligareal ifølge BBR: 7215 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 0 m² Opvarmet areal: 7215 m² Anvendelse ifølge BBR: Etagebolig Kommentar til BBR-oplysninger: Det registrerede areal svarer til oplysningerne i BBR-ejeroplysningsskemaet/ Energipriser Anvendt energipris inkl. moms og afgifter: Fjernvarme: El: Fast afgift: 646,70 kr. pr. MWh 1,89 kr. pr. kwh ,00 kr. pr. år Sådan opgøres varmeregningen Varmeforbruget opgøres på årsbasis, og der udarbejdes et varmefordelingsregnskab efter de monterede individuelle varmemålere og faste andele. De enkelte lejligheders gennemsnitlige udgifter Energiudgifterne i de enkelte lejligheder er afhængig af bygningens samlede energiudgifter. Det er derfor i den enkelte lejlighedsbeboers interesse, at ejendommen som helhed er i god energimæssig stand, uanset om energitabet sker i områder udenfor den enkelte lejlighed, fx. i varmecentralen. I ejendommen er der forskellige typer at lejligheder. Nedenfor er en oversigt samt de enkelte lejlighedstypers gennemsnitlige energiudgifter.

11 SIDE 11 AF 13 Type Areal i m² Gennemsnitligt årlige energiudgifter 2 værelses bolig på 53 kvm kr. 2 værelses bolig på kvm kr. 2 værelses bolig på 67 kvm kr. 2-3 værelses bolig på kvm kr. 3 værelses bolig på kvm kr. 3-4 værelses bolig på kvm kr. 4 værelses bolig på kvm kr. 4 værelses bolig på 130 kvm kr. 4 værelses bolig på 141 kvm kr.

12 SIDE 12 AF 13 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af lejligheder skal sælger eller udlejer fremlægge en gyldig energimærkning. Gyldigheden af mærkningen er 10 år hvis summen af energibesparelser med tilbagebetalingstid under 10 år er mindre end 5% af energiforbruget. Hvis summen af disse energibesparelser er mere end 5% er gyldigheden 7 år. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Bygninger, som er større end 1000 m2, skal altid have et gyldigt energimærkning. Det vil sige at mærkningen skal gentages inden gyldigheden af den tidligere mærkning udløber. Energimærkningen gennemføres af beskikkede energikonsulenter eller certificerede energimærkningsfirmaer. Energistyrelsen overvåger ordningen og udtager energimærkninger til kontrol. Den daglige administration af ordningen varetages af Sekretariatet for Energieffektive bygninger (SEEB), på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes konkrete tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig konkret vurdering af løsninger og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/ mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klager over faglige og kvalitetsmæssige forhold vedrørende energimærkninger og andre ydelser udført af personligt beskikkede energikonsulenter i deres egenskab af personligt beskikkede energikonsulenter behandles af Energistyrelsen. Klagen skal være modtaget i Energistyrelsen senest 1 år efter indberetningen af energimærkningsrapporten. Klagen kan indbringes af bygningens ejer, ejere af ejerlejligheder samt købere eller erhververe af energimærkede bygninger eller lejligheder. Klagen skal indgives på et skema, som udarbejdes af Energistyrelsen. Reglerne fremgår af 49, stk. 1 og stk. 2 i bekendtgørelse nr. 228 af 7. april 2008 om energimærkning af bygninger. Klagen over energimærkningen sendes til:

13 SIDE 13 AF 13 Energistyrelsen Amaliegade København K ens@ens.dk Læs mere Energikonsulent Adresse: Michael Damsted Andersen Irlandsvej 5, 1.sal 2300 København S. Firma: Telefon: mda@holmsgaard.com Dato for bygningsgennemgang: Energikonsulent nr.: Holmsgaard A/S Rådgivende Ingeniører FRI Se evt. for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.