Lukkedage Afrunding Bilag 1: Bilag 2:... 25

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lukkedage... 19. Afrunding... 21 Bilag 1:... 22 Bilag 2:... 25"

Transkript

1 Projekt Børnepasning Åbningstidsundersøgelse 2012

2 3

3 Forord... 5 Undersøgelsen... 6 Projekt Børnepasning... 6 Hovedresultater fra årets undersøgelse... 7 Generelle åbningstider... 7 Udvidede åbningstider (både morgen og aften)... 7 Morgenåbent... 7 Åbent efter kl Åbent efter kl Weekendåbent... 8 Døgnåbne daginstitutioner... 8 Lukkedage... 9 Åbningstider Landsgennemsnit Morgenåbent åbent før kl : Institutioner og kommuner der har åbent efter kl : Institutioner og kommuner der har åbent efter kl : Udvidede åbningstider Døgnåbne daginstitutioner Lørdagsåbne daginstitutioner Søndagsåbne daginstitutioner Lukkedage Afrunding Bilag 1: Bilag 2:

4 Forord Projekt Børnepasning laver hvert år denne undersøgelse af og efterfølgende en rapport om daginstitutionernes åbningstider og lukkedage. Formålet er både at skaffe valide data som baggrund for debatten, men fungerer også som katalysator for at fremme familiernes muligheder for både at have et familieliv og et arbejdsliv, der hænger fornuftigt sammen. Det er Projekt Børnepasnings formål at fremme denne sammenhæng, således at alle familier, også de der har skæve og skiftende arbejdstider eller som måske møder tidligt eller har langt til arbejdet, kan være sikre på at have et offentligt pasningstilbud, der matcher disse behov. Som interessevaretager er Projekt Børnepasning hverken neutral eller holdningsløs, hvilket også ses af bemærkningerne til enkeltelementer i undersøgelsen og den medfølgende pressemeddelelse. Projekt Børnepasning tager selvfølgelig stilling til udviklingen og deltager i debatten og gør sit til at påvirke beslutningstagerne, for på den vis at leve op til sit formål. I de senere år har vi ventet på Lukkelovens liberalisering. Pr. 1. Oktober 2012 var dette en realitet. Af årets resultat ses det tydeligt, at der ikke har været foretaget generelle justeringer af institutionernes åbningstider for at imødekomme det øgede behov, der naturligt må vurderes at være opstået i den sammenhæng. Det virker derfor fortsat tankevækkende, at beslutningstagere, der fastholder en retorik om at have et godt og velfungerende familieliv, et velfungerende arbejdsmarked, hvor mænd og kvinder har lige muligheder og hvor arbejdsstyrken er både fleksibel og mobil, ikke træffer reelle beslutninger, der løser denne problematik. I stedet oplever vi i en stadig stigende grad etablering af private institutioner, der udover at kunne opfattes som et modsvar til lukning af institutioner i små lokalsamfund, tilbyder en øget grad af fleksibilitet, andre åbningstider og sågar døgnåben. Projekt Børnepasning har ikke som udgangspunkt nogen holdning til om institutionerne er offentlige eller private, men det er jo tankevækkende, at de private institutioner, der skal operere på markedsvilkår, oplever tilstrømning og kundegrundlag, hvor en offentlig og kommunal retorik har været, at behovet for disse institutioner ikke er tilstede. De sidste års massive fokus på området og de stadige forringelser burde få beslutningstagerne til at træde i karakter. Den negative udvikling strider mod alt hvad vi som samfund står for og ønsker os. Lone Stensig Jakobsgaard Projekt Børnepasning 5

5 Undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført i perioden juni september Der er fremsendt spørgeskema til samtlige landets 98 kommuner, så de har kunnet indtaste oplysningerne on-line direkte i databasen. Det har langt de fleste kommuner gjort brug af, men enkelte store kommuner har valgt at fremsende regneark med oplysninger. Projekt Børnepasning har stikprøvevis besøgt kommunernes respektive hjemmesider for at konstatere om der har været overensstemmelse mellem de oplyste tal og de tal, der står angivet på hjemmesiden. Resultatet er at der i dette års undersøgelse er oplysninger fra 74 kommuner, hvilket er statistisk dækkende. Der er dog ikke svar på samtlige spørgsmål fra alle kommuner. Dette indebærer således at Projekt Børnepasning ikke er i stand til at besvare detailspørgsmål om alle kommuner. Oplysninger om lukkedage er ligeledes krydset med stikprøvevise oplysninger fra kommunernes egne hjemmesider, og det har resulteret i oplysninger fra i alt 88 kommuner. Undersøgelserne er gennemført siden 1997 og siden 2005 er der benyttet egen database, der sikrer præcise og sammenlignelige oplysninger både på institutions- og kommuneplan. Projekt Børnepasning Projekt Børnepasning er et uformelt interessefællesskab mellem en række organisationer og virksomheder. Projekt Børnepasning har følgende formål: - gennem påvirkning af kommuner samt medier og virksomheder, at tilvejebringe kommunale børnepasningstilbud for forældre med arbejdstider, der ligger ud over Henvendelse til Projekt Børnepasning bedes rettet til: Projektleder Lone Stensig Jakobsgaard mail: eller på telefon

6 Hovedresultater fra årets undersøgelse Konklusionerne i Åbningstidsundersøgelse er baseret på oplysningerne fra de 74 kommuner, der i 2012 er indtastet oplysninger fra. Dette betyder at åbningstidsundersøgelsen ikke rummer et landsresultat, og der blandt de 24 kommuner, der ikke er med i undersøgelsen, kan findes institutioner med særlige åbningstider, fleksible løsninger og andre lukkedage. Dette gælder også de døgnåbne daginstitutioner, idet Projekt Børnepasning har kendskab til private institutioner i kommuner, der har indberettet til dette års undersøgelse. De døgnåbne daginstitutioner er ikke medregnet i de enkelte delopgørelser. Endvidere har nogle kommuner valgt at indberette oplysninger for både kommunale, selvejende og private institutioner, mens nogle kommuner undladt at indberette oplysninger for de private institutioner, der findes i kommunen. Der er således ikke en totaloversigt, og der kan dermed også i de kommuner, der har indberettet oplysninger, gemme sig institutioner, hvor der er en større fleksibilitet, færre lukkedage og længere åbningstider, end det billede der umiddelbart tegner sig på baggrund af de indkomne data. Generelle åbningstider Den generelle gennemsnitlige åbningstid i en dansk daginstitution er i ,62 timer pr. uge, baseret på oplysningerne fra 2810 institutioner i 74 af Danmarks kommuner. Et tal der synes at bremse tidligere års tendens, at den generelle åbningstid er faldet, idet den ugentlige gennemsnitlige åbningstid er steget omkring 20 minutter. Det er et skridt i den rigtige retning, men der er dog endnu langt til at målet er nået, eftersom vi i Danmark i stadig stigende grad fokuserer på behovet for samfundsmæssig fleksibilitet, børnefamiliernes vilkår, og senest har gennemført liberalisering af Lukkeloven, der dagligt og i weekenden giver længere åbningstider i detailhandelen. Udvidede åbningstider (både morgen og aften) Projekt Børnepasning definerer udvidede åbningstider som åbent både før kl. 6 og efter kl. 17. Opgørelse blandt de indberettede oplysninger viser at i 2012 har 12 institutioner fordelt på 7 kommuner udvidede åbningstider. Til sammenligning var der i institutioner, fordelt på 3 kommuner i hele landet. Det er værd at pointere, at der stadig kan gemme sig private institutioner, blandt de kommuner, der har indtastet for udelukkende kommunale institutioner, som har fleksible åbningstider, hvilket ofte er et parameter som private institutioner differentierer sig på i forhold til kommunale institutioner. Morgenåbent I 26 institutioner fordelt på 15 kommuner har man åbent før kl viser opgørelsen af oplysningerne for I 2011 var dette tal 20 institutioner fordelt på 14 kommuner har 7

7 åbent før kl Hovedparten af dem åbner kl eller senere. Der fortsat kun 2 institutioner i 2 kommuner, hvor man kan få passet sine børn før kl Det er altså fortsat en udfordring at nå, at aflevere sine børn, hvis forældrenes arbejdstid starter tidligt, og der tilmed er lang transporttid. Åbent efter kl. 17 Antallet af institutioner, der i 2012 har åbent efter kl. 17 er 391 fordelt på 44 kommuner. I 2011 var der 328 institutioner fordelt på 35 kommuner. I 2010 var dette tal 441 fordelt på 42 kommuner i Umiddelbart ser det ikke ud til, at der er sket det store på dette område. Det kan man jo vælge at anskue, ud fra en positiv vinkel og konstatere, at der så ikke synes at være foretaget flere større nedskæringer. Men set ud fra at institutionernes åbningstider skal afspejle behovet, er det jo straks mere problematisk, eftersom der ikke i Danmark synes at være kommunal opbakning til at tage hensyn til at forældrene, der har lang transporttid til og fra arbejde eller arbejder efter kl. 17. Åbent efter kl. 18 Institutioner der er åbne efter kl. 18 skal man fortsat kikke langt efter. Dette tilbud findes kun i 14 institutioner fordelt på i alt 9 kommuner. I 2011 var det 11 institutioner, fordelt på 7 kommuner. I 2010 var der 14 institutioner fordelt på 10 kommuner der havde åbent efter kl. 18. Daginstitutioner der har åbent i aftentimerne er ikke hverdagskost i Danmark. Den lille forskel mellem 2011 og 2012 ændrer ikke det store billede, og det er stærkt problematisk, eftersom åbningstiderne ikke afspejler eksempelvis butikkernes åbningstider, herunder liberaliseringen af Lukkeloven pr. 1. Oktober Weekendåbent Lørdagsåbne daginstitutioner findes som i 2011 kun 7 af landets kommuner. Som i 2011 er det fortsat kun i Københavns kommune, at der findes institutioner med søndagsåbent. Som det øvrige åbningstidsbillede vækker dette tal, der også gælder nu, efter liberaliseringen af Lukkeloven pr. 1. Oktober 2012 en del undren. Døgnåbne daginstitutioner I Danmark har en lille men forholdsvis konstant flok af døgnåbne daginstitutioner leveret den absolutte fleksibilitet. Der er i opgørelsen for 2012 fortsat kun 5 eksisterende daginstitutioner med døgnafsnit, og disse har efterhånden en del år på bagen. Det er 8

8 væsentligt at påpege, at Projekt Børnepasning har kendskab til minimum én privat døgnåben dagsinstitution, der indenfor de seneste to år er vokset fra blot 10 til 90 børn, og børnene kommer fra 3 forskellige kommuner. Behovet for de døgnåbne institutioner er der, ellers ville de kommuner, der har tilbuddet vel næppe opretholde dem. Bemærkelsesværdigt er det også, at det ikke er de største kommuner i Danmark, der har valgt dette som et servicetilbud til borgerne. Lukkedage Umiddelbart ser det ud til at debatten om lukkedage nu for alvor ser ud til at slå igennem. Afskaffelse af løsrevne lukkedage er et politisk fokusområde, og umiddelbart ser det ud til, at antallet af lukkedage er på vej ned, hvilket kun er glædeligt. Af de 74 kommuner, der deltager i undersøgelsen har 42 kommuner svarende til ca. 56,7% lukket 0-9 dage om året. 8 kommuner, svarende til 10,8% har lukkedage. 14 kommuner svarende til ca. 18,9% har lukket 15 eller flere dage. Og endeligt angiver 10 kommuner svarende til 13,5% har meget differentierede lukkedage, hvor der er angivet alt fra 0 40 dage. For god ordens skyld bør man tydeliggøre hvad en lukkedag er. I sin egentlige definition er en lukkedag en dag, hvor den pågældende kommunes institutioner lukket, og der ikke tilbydes pasning andre steder. Det skal samtidig ikke være en dag, hvor der ikke SKAL tilbydes pasning eksempelvis juleaften. En lukkedag kan eksempelvis være dagen efter Kr. Himmelfartsdag. Mange kommuner har udelukkende oplyst dage som disse som lukkedage. Det er typisk de kommuner, der har et lavt antal lukkedage. Andre kommuner, har endvidere opgjort lukkedage i forbindelse med sommerferie i de enkelte institutioner, men der er så etableret alternativ pasning, og dermed anser man ikke fra kommunens side institutionerne som lukket, hvilket ikke er helt i overensstemmelse med den offentlige definition af lukkedagsbegrebet. Men det ændrer ikke ved, at det så er op til forældrene at vurdere, om de vil lade deres børn passe i det alternative tilbud eller om de selv vil finde en løsning. Via stikprøvekontrol af de opgivne tal til årets undersøgelse har vi besøgt flere kommuners hjemmesider for at konstatere om der er overensstemmelse. På rigtig mange hjemmesider for de kommuner, der har opgivet mange lukkedage, står der anført at kommunen i ferieperioder har pasningsmuligheder i andre institutioner, når den institution barnet/børnene går i, har lukket. Men det er og bliver lukkedage, og bør indgå i det samlede billede. Flere kommuner har endvidere udlagt beslutningen om lukkedage til forældrebestyrelser i kommunale institutioner og tydeliggjort over for selvejende institutioner, at de har selvbestemmelse på dette område, og gør samtidig tydeligt opmærksom på, at de etablerer pasning, selvom barnets/børnenes institution holder lukket. I opgørelsen har de opgjort at de har 0 lukkedage, hvilket så ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med virkeligheden. Hen over sommeren er det i pressen endvidere angivet at kommunerne har konstateret, at der ikke har været besparelser forbundet med lukkedagene, hvorefter de har afskaffet dem. Selvom det ikke udelukkende kan konstateres gennem årets undersøgelse synes der at 9

9 være sket et endeligt opgør med lukkedagene, og det er jo kun glædeligt. Projekt Børnepasning vil imidlertid håbe, at der fremadrettet vil fokuseres på at forøge fleksibiliteten i åbningstiderne, og at der for alvor bliver taget hul på at gøre en reel forskel for familierne med skæve og skiftende arbejdstider og familier med arbejdstider, der kræver udvidede åbningstider, herunder de familier, der nu på grund af Lukkelovens liberalisering oplever store udfordringer med at få arbejdsliv og familieliv til at hænge fornuftigt sammen 10

10 Åbningstider Der er data om åbningstider fra 74 af landets 98 kommuner og 2810 institutioner. r i undersøgelsen: Total&&98&kommuner& Total&&98&kommuner& Besvarede( Besvarede( Ubesvarede( Ubesvarede( 75,5 % af landets kommuner er med i denne undersøgelse. Landsgennemsnit 51,62 timer pr. uge ved institutionsopgørelse, baseret på 74 kommuner og omfattende 2810 daginstitutioner. I 2011 var dette den gennemsnitlige ugentlige åbningstid 51,46 t. baseret på oplysninger fra 69 kommuner. Den lille stigning betyder at landsgennemsnittet nu er øget med ca. 20 min., hvilket jo er et skridt i en positiv retning, men ikke nok til at det for alvor rykker. 11

11 Gns.%Åbnigns*der% 52% 51,9% 51,8% 51,7% 51,6% 51,5% 51,4% 51,3% 51,2% 2008% 2009% 2010% 2011% 2012% Landsgennemsnittet dækker over udsving kommunerne imellem. Blandt de kommuner, der er med i undersøgelsen er den laveste ugentlige åbningstid 47,55 time pr. uge og den højeste ugentlige åbningstid 56,06 time pr. uge. Se bilag 1 med oversigt over gennemsnit i alle 74 deltagende kommuner. Morgenåbent åbent før kl : Blandt de 2810 institutioner der er med i undersøgelsen, har 20 institutioner (eksklusiv de 5 døgnåbne) åbent før kl

12 Morgenåbent* 35" 30" 25" 20" 15" 10" 5" 0" 2008" 2009" 2010" 2011" 2012" Morgenåbent" Der er tale om en lille fremgang, hvor 0,92 % af institutionerne åbent før kl , mod 0,77% af institutionerne i Tilbuddet findes i 26 kommuner i 2012 mod 14 kommuner i Men endnu er der lang vej til at der er en øget fleksibilitet, når ikke engang 1% af landets institutioner åbner før kl Hvis vi ser på institutioner der er åbne før kl (eksklusiv de 5 døgnåbne) ser det endnu værre ud: før$05.30$ 18" 16" 14" 12" 10" 8" 6" 4" 2" 0" 2008" 2009" 2010" 2011" 2012" før"05.30" Når vi ser på institutioner der har åbent før kl er det kun 0,07 % af institutionerne, der har dette tilbud. Tilbuddet findes kun i 2 af de kommuner der er med i undersøgelsen. 13

13 Institutioner og kommuner der har åbent efter kl : Blandt de 2810 institutioner, der er med i undersøgelsen har 391 institutioner åbent efter kl Tallene er eksklusive de døgnåbne institutioner. Der er tale om en lille stigning i forhold til 2011 hvor 328 institutioner havde åbent efter kl , og vi nærmer os igen niveauet for Glædeligt, men når det kun er 13,9% af landets institutioner, der har åbent efter kl. 17, vil vi håbe, at næste års undersøgelse vil vise markante stigninger. E"er%kl.%17% 400" 350" 300" 250" 200" 150" 100" 50" 0" 2008" 2009" 2010" 2011" 2012" E+er"kl."17" I 2011 var 12,56 % af institutionerne har åbent efter kl. 17. I 2010 var det tilsvarende 16,74 %. I 58,1% af de deltagende kommuner findes der institutioner, der er åbne efter kl. 17. En forholdsvis stor stigning i forhold til 2011, hvor 50,72 % af de deltagende kommuner, findes der institutioner der er åbne efter kl. 17. I 2010 var det tilsvarende tal 64,62 %. Og vi glæder os over at vi nu synes at være på vej i en rigtig retning. Tallene er eksklusiv de 5 døgnåbne daginstitutioner. 14

14 Institutioner og kommuner der har åbent efter kl : 14 institutioner fordelt på 9 kommuner har åbent efter kl. 18. Tallene er eksklusive de døgnåbne institutioner. E"er%kl.%18% E"er%kl.%18% 20% 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% 2008% 2009% 2010% 2011% 2012% E"er%kl.%18% Det lille antal daginstitutioner, der har åbningstider efter kl. 18 er steget ganske lidt. Fra kun 11 i 2011 har vi i institutioner med åbningstider efter kl. 18. Det svarer til 0,5% af de institutioner der er med i undersøgelsen. Så selvom vi som udgangspunkt kun kan tillade os at være positive over en stigning på 3 institutioner, er der dog langt til at vi synes opgaven er i mål. Det samlede billede er fortsat negativt og matcher ikke den udvikling, der for nuværende er i butikkernes åbningstider eller samfundets behov for fleksibilitet i øvrigt. 15

15 Udvidede åbningstider Udvidede åbningstider er defineret som institutioner der har åbent både før kl og efter kl Blandt de 2810 daginstitutioner der er med i undersøgelsen, har 7 kommuner med 14 daginstitutioner det, der rammet definitionen udvidet åbningstid. I 2011 var dette tal 7 daginstitutioner, fordelt på 3 kommuner, både åbent før kl og efter kl Tallene er eksklusiv de døgnåbne daginstitutioner. Søjlerne markerer institutioner/kommuner. Udvidede&åbnings,der& 18& 16& 14& 12& 10& 8& 6& 4& 2& 0& 2008& 2009& 2010& 2011& 2012& Ins,tu,oner& r& Det svarer til at der i 9,5% af de deltagende kommuner eller i 0,5% af institutionerne omfattet af denne undersøgelse er udvidede åbningstider. Ikke just et udpræget stort udbud af fleksibilitet. Døgnåbne daginstitutioner Der er stadig kun 5 døgnåbne daginstitutioner i landet. Disse er fordelt på 4 kommuner: København, Ringsted, Slagelse og Ålborg. Vartov i København Tinsoldaten i Ringsted Børnegården i Slagelse Børnehuset Sdr. Skovvej i Ålborg Fuglsang i Ålborg 16

16 Antallet af døgnåbne daginstitutioner har været uændret i en årrække. Men Projekt Børnepasning har kendskab til minimum én privat institution, der tilbyder døgnåbning, og det bliver interessant at følge, om der viser sig en stigning blandt døgnåbne institutioner på det private marked, i de kommende år. Lørdagsåbne daginstitutioner I denne opgørelse medregnes ikke døgnåbne daginstitutioner, der lukker lørdag morgen. Derefter er der 13 daginstitutioner, fordelt på 7 kommuner, der har åbent om lørdagen. I 2010 var der 13 lørdagsåbne institutioner fordelt på 8 kommuner. Søjlerne markerer institutioner/kommuner. Lørdagsåbent Lørdagsåbent- r Selv om antallet af institutioner der har åbent om lørdagen er meget har vi i 2012 en kommune mindre og én institution mere. En udvikling, der kun kan undre, da behovet for pasning burde stige i forbindelse med afskaffelsen af lukkeloven. 17

17 Søndagsåbne daginstitutioner Søndagsåbne daginstitutioner findes nu kun i Københavns. I alt 6 daginstitutioner. Omregnet i % svarer det til at 1,35 % af de deltagende kommuner, har et daginstitutionstilbud om søndagen. Søndagsåbent, åbent&søndag& ikke&åbent&søndag& I betragtning af at stadigt flere forældre arbejder om søndagen, efter lukkelovens afskaffelse er det bemærkelsesværdigt at det kun er 1 kommune i landet har valgt at give deres borgere mulighed for at anvende et sådan tilbud. Vækstpotentialet er til at få øje på. 18

18 Lukkedage Lukkedagene er opgjort på baggrund af de indtastede data fra hovedundersøgelsen. I alt er der opgjort lukkedage for de 74 kommuner, der deltager i årets undersøgelse. 10 eller flere lukkedage: Lukkedage( 10#eller#flere# 60( 50( 40( 30( 10(eller(flere( 20( 10( 0( 2009( 2010( 2011( 2012( Der var 10 eller flere lukkedage i 33,3 % af kommunerne i 2009, og det var i 2010 steget til 41,66 %. I 2011 kulminerede tallet med hele 59,09 % af kommunerne, der havde indført 10 eller flere lukkedage i daginstitutionerne. I 2012 er der som tidligere anført sket en meget stor ændring af dette, idet det nu kun er 29,7% af kommunerne, der har 10 eller flere lukkedage. 19

19 15 eller flere lukkedage: Lukkedage(( 15#el.#Flere# 45( 40( 35( 30( 25( 20( 15( 10( 5( 0( 2010( 2011( 2012( 15(el.(Flere( Antallet af kommuner der har indført 15 eller flere lukkedage er mere end halveret fra 2011 til Hele 43,18% havde i eller flere lukkedage. I 2012 er dette faldet til 18,9%. Dog skal det siges at et antal kommuner svarende til 13,5% af de 74 deltagende har indført en tydelig og stor differentiering af lukkedage i institutionerne, hvor der i kommunerne kan være alt fra 0 40 dage lukkedage i de respektive kommuner. Disse er ikke inddraget i fordelingen, idet det ikke vil vise et reelt billede, hvis vi blot anvender en gennemsnitlig værdig. Se oversigten over lukkedagene for 2012 i bilag 2. 20

20 Afrunding Projekt Børnepasning søger med disse årlige undersøgelser af daginstitutionernes åbningstider, at afdække de faktiske forhold og gennem disse fakta at påvirke beslutningstagere til at leve op til deres forpligtelser. Selvom årets resultater alt i alt viser en lille fremgang og sine steder en lidt større, er der langt til at Projekt Børnepasnings formål er opfyldt. Danske børnefamilier er dybt afhængige af stor mulighed for fleksibilitet og at den daglige åbningstid i deres børns daginstitutioner dækker familiens behov. Institutionerne er et af de vigtigste brikker i puslespillet, med et billede af danske familier, der har muligheden for både at have et velfungerende familieliv og muligheden for at indgå i en mobil og fleksibel arbejdsstyrke. Vi er endnu et stykke fra at være færdige. Hvad skal der så til for at det for alvor kan rykke. Politisk viljestyrke og lyst til at etablere pasningstilbud, der i sandhed gavner familier, arbejdspladser og samfundet som helhed. Vi skal måske helt forlade tanken om, hvor lidt vi kan nøjes med, og i stedet fokusere på, hvor meget kvalitet vi kan få, både i børnenes liv, i familiernes liv, i arbejdslivet og i samfundslivet, hvis fokus blev ændret fra nedskæring til opprioritering. Yderligere information om Projekt Børnepasning kan findes på: Herfra kan undersøgelsen også downloades. Undersøgelsen kan også rekvireres ved at skrive til 21

21 Bilag 1: oversigt Københavns 51,77 51,79 51,62 51,41 51,66 Frederiksberg Ballerup 50,95 51,29 51,29 51,25 51,25 Brøndby 51,9 51,93 51,99 Dragør 49,48 49,62 49,63 49,28 49,36 Gentofte 48,99 49,11 49,11 49,22 49,79 Gladsaxe 50,71 50,41 50,55 Glostrup 51,59 51,26 51,18 51,22 Herlev 50,58 50,83 50,83 51,22 51,6 Albertslund 50,18 50,62 Hvidovre Høje-Taastrup 52,29 51,46 51,46 51,47 Egedal 52,21 51,27 51,26 51,24 51,5 Lyngby-Taarbæk kommune 48,88 48,88 49,64 Rødovre 51 50,8 50,73 50,91 Rudersdal 47,8 48,44 48,19 47,55 Ishøj 54,46 53,38 53,3 53,71 Tårnby 52,5 52,47 52,47 52,47 52,47 Vallensbæk 52,5 52,5 52,5 52,5 52,5 Furesø 50,45 50,61 50,47 50,32 50,09 Allerød 50,37 50, ,03 Fredensborg Frederikssund 53,07 51,82 Halsnæs 54,93 54,93 54,33 54,69 56,07 Gribskov 51,02 50,93 50,83 54,27 Helsingør 51,68 51,68 51,87 Hillerød Hørsholm 50,29 50,46 Greve 53,98 52,91 52,98 Køge 53,65 53,64 53,63 53,88 Lejre 52,32 52,2 52,2 52,2 52,2 Roskilde 53,5 53,49 53,39 53,39 52,74 Solrød 51,46 51,46 50,86 50,86 22

22 Odsherred 54 50,24 50,24 50,7 53,04 oversigt Ringsted 53,84 53,77 53,33 55,47 Slagelse 53,38 55,54 55,54 53,3 Sorø 53,06 53,06 52,94 53,53 54,23 Faxe 53,22 53,29 53,29 53,23 53,35 Lolland Guldborgsund 50,4 50,4 50,4 50,38 50,5 51,68 51,7 51,69 49,55 51,12 Næstved 52, ,54 Stevns 52,3 52,37 52,31 52,11 52,12 Vordingborg 53,4 50,43 Bornholms 51,35 51,13 50,51 Assens 52 50,91 50,9 50,98 Nordfyns Faaborg-Midtfyn 53,14 53,11 52,56 Kerteminde 53,35 50,56 50,14 Ærø 51,5 51,5 51,5 51,5 51,5 Middelfart 49,39 49,39 49,39 49,86 49,98 Nyborg 53,28 53,56 Odense 52,2 52,06 52,06 52,06 52,06 Langeland Svendborg Haderslev 50,69 50,69 50,68 Sønderborg Tønder 49,56 49,93 49,7 49,7 49,96 Aabenraa 50,19 49,16 49,14 49,19 Billund 50,66 50,46 Esbjerg 51,41 Fanø 51,25 51,33 51,33 47,17 50,8 Varde 52,18 52,53 52,74 Vejen 51,74 51,1 51,37 Fredericia Hedensted Horsens 51,99 52,07 52,17 Kolding 50,64 50,64 50,64 50,65 50,87 Vejle 51,82 Herning 50,08 50,09 50,07 50,49 49,24 23

23 Holstebro 52,09 51,76 51,75 51,71 oversigt Ringkøbing-Skjern 50,3 50,3 50,38 Struer 51,96 51,16 51,48 51,48 51,51 Syddjurs 51,76 51,76 51,73 51,39 Norddjurs 52,09 51,33 51,26 51,14 Favrskov Mariagerfjord Odder 51,35 51,18 Randers 52,1 52,1 52,5 52,09 51,5 Samsø 52,16 52,17 52,17 51,83 Silkeborg 50,92 Skanderborg 52,28 Århus 52,92 Morsø 51,62 51,63 51,61 51,62 52,04 Skive 51,5 51,62 51,54 Thisted 51,87 51,83 Viborg 50,92 51,17 51,17 50,71 Brønderslev- Dronninglund Frederikshavn 51,25 51,25 52,32 51,86 Hjørring Læsø Rebild 58,73 50,92 53, ,5 51,5 51,41 51,41 51,45 Jammerbugt 52,78 53,11 Aalborg 52,15 53,53 52,19 52,17 Vesthimmerlands 50,95 50,96 50,95 24

24 Bilag 2: oversigt Lukkedage 2010 Lukkedage 2011 Lukkedage 2012 Københavns Frederiksberg 18 Ballerup Brøndby Dragør Gentofte 3, samt 1 inst. m. 0 4 og 2 inst m. 35 Gladsaxe Glostrup Herlev Albertslund Hvidovre Høje-Taastrup 6 9 Egedal Lyngby-Taarbæk 10 5, samt 1 med 17, 1 20 med 36 og med 0 Rødovre Rudersdal 4 4 samt 2 inst med 14 2 og 1 med 5 Ishøj Tårnby Vallensbæk Furesø Allerød Fredensborg 11,5 Frederikssund samt 1 inst med 5 Halsnæs Gribskov samt 1 inst med 0 10 og 1 inst med 8 Helsingør Hillerød Hørsholm 19 8 samt 3 inst med 10, 8 2 med 7 og 2 med 5 Greve samt 1 inst. Med 10 Køge 15 blandet 0-12 Lejre blandet Roskilde Solrød og 1 inst. med 9 Odsherred Holbæk Kalundborg 21 2 Ringsted samt 3 inst med 0

25 Slagelse samt 4 inst med 4 Sorø 5 2 samt 2 inst. med 6 5 og 1 med 15 Faxe Lolland 0 0 Guldborgsund samt nogle med 0 Næstved blandet 0-12 Stevns Vordingborg 7 6 blandet 0-38 Bornholms samt 1 inst med 5 Assens få med 0 Nordfyns 20 5 Faaborg-Midtfyn 15 Kerteminde 10 blandet 0-19 Ærø Middelfart 5 5 samt 1 inst. med 2, 1 inst. med 3, 1 inst. 5 med 18 og 1inst. med 19 Nyborg Odense Langeland Svendborg Haderslev blandet 10 Sønderborg 6 15 Tønder blandet 4,6 blandet 2-18 Aabenraa Billund 10 8 Esbjerg Fanø samt 1 inst med 5 Varde 9 samt 1 inst med 14 9 og 1 inst med 19 Vejen 1 og 0 6,2 13 Fredericia Hedensted Horsens Struer blandet samt 1 inst med 30 Kolding samt 1 inst med 2 18 og 1 inst med 3 Vejle 18 Herning 0 Holstebro samt 13 inst med 25 0 Ikast-Brande Lemvig 8 0 Ringkøbing-Skjern 9,6 blandet 0-19

26 Syddjurs blandet 15 samt 2 inst med 0 15 og 1 inst med 25 Norddjurs 16 11,2 blandet 0-16 Favrskov Mariagerfjord 4 1 Odder Randers samt 1 inst med 14 Samsø Silkeborg 23 Skanderborg 5 5 samt 7 inst med 3 Århus Morsø blandet 5-21 Skive 10 5,9 Thisted blandet 0-20 Viborg samt 2 inst. Med 0 Brønderslev-Dronninglund 5 Frederikshavn 0 Hjørring 5 19 Læsø Rebild Jammerbugt Aalborg 0 komptence hos forældrebestyrelser Vesthimmerlands copyright Projekt Børnepasning

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning Projekt Børnepasning Åbningstidsundersøgelse 2009 Forord Når Projekt børnepasning med denne rapport offentliggør oversigten over åbningstider og lukkedage i landets mange daginstitutioner, må vi konstatere

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Adgang til Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem via www.virk.dk kræver følgende: Digital medarbejdersignatur, som fås fra kommunens lokale virk-administrator

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 Q1 Dit barns alder Besvaret: 216 Sprunget over: 0 10 8 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 11,11% 24 12,04%

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Tilsyn med fortidsminder

Tilsyn med fortidsminder Tilsyn med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen overtager tilsynet med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen har det nationale ansvar for vores ca. 30.000 fortidsminder. nordjyllands historiske museet for thy

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 11.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge For at styrke en forebyggende indsats i forhold til udsatte børn og unge, er der i perioden 2010-12 afsat 33 mio. kr. (11 mio. kr. pr. år) hertil jf.

Læs mere

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder.

Læs mere

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse:

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Hovedstaden-Sjælland Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Egedal Faxe Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner.

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner. Nr. 4 / Februar 2012 Der er væsentlige forskelle på kommunernes rammebetingelser og befolkningssammensætning. Men ingen af disse faktorer kan forklare de store kommunale forskelle i antallet af førtidspensioner.

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Børn, der lever med store sociale og økonomiske udfordringer i deres tidlige år, oplever ofte, at problemerne følger dem ind i ungdoms-

Læs mere

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 FaaborgMidtfyn Kommune Smnl. gruppen Region Syddanmark Hele landet Regnskab 2014 Børnepasning, kr. pr. 0-5 årig 60.272 63.748 64.407 69.833 Folkeskolen, kr.

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 26 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort.

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort. Om undersøgelsen BDO Kommunernes Revision og Dansk Facilities Management netværk gennemfører i samarbejde en kortlægning af organiseringen af ejendomsdriften i landets kommuner. Kortlægningen gennemføres

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 12 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

Ulige levevilkår i de danske kommuner

Ulige levevilkår i de danske kommuner Ulige levevilkår i de danske kommuner Sammenvejer man en bred vifte af indikatorer for, hvor det er bedst at bo i Danmark, ligger Allerød kommune som den kommune, der samlet set er mest attraktiv at bo

Læs mere

Boligsalget er højere i København end før krisen

Boligsalget er højere i København end før krisen NR. 7 OKTOBER 2013 Boligsalget er højere i København end før krisen Huspriserne toppede i 2007, og det samlede handelstal har sidenhen været markant lavere end før krisen. Beregninger fra Realkreditforeningen

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS 26 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger I forbindelse med fase 1 i projektet Deltidsstillinger til fuldtidsstillinger for pædagoger

Læs mere

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER LISTE ONLINE PRODUKTER ONLINE start ONLINE basis ONLINE PROFIL 1 ONLINE PROFIL 2 ONLINE PROFIL 3 ONLINE PROFIL 5 Kort tekst på resultatside (uden billede, tekst og link) (uden billede, tekst og link) 2

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Rundt omkring i de danske kommuner vokser børn op under ganske forskellige vilkår. Vi tegner i denne analyse et Danmarkskort over børnenes opvækstvilkår

Læs mere

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre Regioner Geografiske dækningsområder for VEU-centre Kommuner AMU-udbydere fra januar 2010 og VUC ere Region Nordjylland Dækningsområde

Læs mere

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Bilag 3 KL Side 1 Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Parterne er enige om, at med protokollatet styrkes de kommunale

Læs mere

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Notat Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Virksomheder skal betale et affaldsgebyr til dækning af de kommunale administrative udgifter i forbindelse med håndtering af erhvervsaffald. De beløb, virksomheder

Læs mere

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver - dele - hjælp - møder - medlemshvervning - arrangere - deltage - oprette F JAfd. J.nr. KOP til Aarhus den 23. september 2013 Forslag til Repræsentantskabsmødet &-9. november 2013 Fremsat af Hovedbestyrelsen

Læs mere

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite BibZoom.dk BIBZOOM.DK MÅNEDSSTATISTIK TIL BIBLIOTEKER - AUGUST 211 BIBZOOM.DK STATSBIBLIOTEKET VICTOR ALBECKS VEJ 1 8 AARHUS C Brug af websitet BibZoom.dk Besøg på BibZoom.dk Brugere Tidsforbrug pr. besøg

Læs mere

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Denne side indeholder koncentrater af de forslagstekster, der jf. vedtægterne skal

Læs mere

Middellevetid i kommuner og bydele

Middellevetid i kommuner og bydele i kommuner og bydele Betydningen af rygning og alkohol Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, Januar 2014 UDARBEJDET FOR SUNDHEDSSTYRELSEN

Læs mere

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Formålet med dette katalog er at samle de offentlige investeringer i turismen og dermed skabe en oversigt over, hvad der investeres i turismen fra offentlig

Læs mere

Direktører løber med lønposen

Direktører løber med lønposen Direktører løber med lønposen Løngabet mellem lønmodtagere og direktører er øget radikalt siden 2003. 3F ernes gennemsnitlige timeløn er steget med 0,5 pct. i perioden 2003 til 2012, hvorimod højtlønnede

Læs mere

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 18. maj 2014 Formålet med dette notat er at belyse sygefraværet blandt det kommunalansatte pædagogiske personale på daginstitutionsområdet.

Læs mere

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014 opdateret d. 9. august 0 LØNTABEL Gældende fra. august 0 til. marts 04 Denne løntabel indeholder alene de overenskomstbestemte løndele samt pension. Lokalt aftalte løndele aftales på den enkelte skole

Læs mere

Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal

Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 13. november 2013 Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal Ejendomsbeskatningen

Læs mere

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Blå bloks forslag om adgangskrav til gymnasierne kan let få den konsekvens, at gymnasier på Vestegnen, Sydsjælland, Lolland-Falster og i Nordjylland må

Læs mere

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Notat 12. marts 2010 Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Dansk Byggeri har sammenlignet kommunernes budgetter og regnskaber på de områder, der handler om vedligeholdelse, renovering og byggeri

Læs mere

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 162 5 Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 163 164 Sammenfatning Befolkningsforskydningerne og den demografiske udvikling slår også igennem på dagtilbuds- og folkeskoleområdet, og den viser sig i

Læs mere

Stor variation i de kommunale affaldsordninger

Stor variation i de kommunale affaldsordninger En ny organisering af affaldssektoren betyder, at der etableres en tilmeldeordning i kommunerne, hvor virksomhederne kan tilmelde sig, hvis de ønsker at bruge den kommunale genbrugsplads. Selvom kommunerne

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

Vores alder har betydning for vores realkreditlån

Vores alder har betydning for vores realkreditlån 28. april 2014 Vores alder har betydning for vores realkreditlån Vi har dykket ned i vores låneportefølje til boligejerne, og har via en gennemgang af mere end 425.000 lån sat fokus på den typiske danske

Læs mere

For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice

For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice En ny undersøgelse fra Dansk Erhverv viser, at 68 kommuner ikke har oprettet én central indgang for erhvervslivet. På tide at kommunerne tager deres ansvar

Læs mere

Integrationsrådet. Referat

Integrationsrådet. Referat Integrationsrådet Referat Dato: 26. august 2009 Lokale: AOF Tidspunkt: Kl. 19:00-22:00 Bodil Thomsen Carsten Jespersgaard Diana Kringelbach Henning Jørgensen Margit Jensen Sonja Kristensen Svend Erik Trudslev

Læs mere

Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler

Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler Der tages forbehold for evt. fejl. LØNTABEL Gældende. august 0 -. marts 04 Version.0 - udarbejdet den 4. juni 0 Udgivet af Lilleskolerne i samarbejde

Læs mere

Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet

Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet 22. juli 2013 Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet Gennem de senere år har der til tider kørt en ophedet debat omkring, at kravene til danskernes økonomi ved boligkøb har været for strikse,

Læs mere

Der er derfor behov for viden på nogle centrale områder om, hvordan status er i kommunerne, hvad I har fokus på, og hvilke udfordringer I oplever.

Der er derfor behov for viden på nogle centrale områder om, hvordan status er i kommunerne, hvad I har fokus på, og hvilke udfordringer I oplever. Side 1 af 13 U11R-KN3M-LFVK U11R-KN3M-LFVK Kære Kommune Der er fortsat stor interesse om folkeskolereformens implementering. I KL er vi meget optagede af at følge reformimplementeringen, og ikke mindst

Læs mere

Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand. abf@abf-rep.dk

Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand. abf@abf-rep.dk NOTAT Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-4400-00032 Ref. masor Den 27. juni 2014 Høringsliste Høringspart

Læs mere

Kommunen er medejer af

Kommunen er medejer af Kommune Albertslund Kommune Allerød Kommune Assens Kommune Ballerup Kommune Billund Kommune Bornholm Regionskommune Brøndby Kommune Brønderslev Kommune Kommunen er medejer af Albertslund Varmeforsyning

Læs mere

Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet

Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet 5. maj 2015 Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet Den gradvise bedring på boligmarkedet sætter sine tydelige aftryk på boligejernes friværdier. Siden stabiliseringen på boligmarkedet

Læs mere

Vejledning i omklassificering af landområder

Vejledning i omklassificering af landområder Vejledning i omklassificering af landområder Juni 2013 Kapitel 1 Indledning Hver drikkevands- og spildevandsforsyning har til brug for udarbejdelsen af den reguleringsmæssige åbningsbalance inddelt forsyningens

Læs mere

Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne

Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del Bilag 80 Offentligt Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne Opfølgning på 24 kommuner Status november 2013 Socialstyrelsen Edisonsvej 18,

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed

Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed Ulighed er mange ting, men ofte når emnet diskuteres er fokus på den socioøkonomiske ulighed. Mest grundlæggende er den økonomiske ulighed. Den måles

Læs mere

- Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet

- Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet Er sygdomsbehandlingen tilstrækkelig målrettet? Sundhedssystemets rolle - Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet Oplæg for Arbejdsmarkedskommissionen den 10. juni 2008

Læs mere

Redningsberedskabets Statistik 2013

Redningsberedskabets Statistik 2013 Redningsberedskabets Statistik 2013 Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon: 45 90 60 00 Fax: 45 90 60 60 E-mail: brs@brs.dk www.brs.dk Sagsnr.: 2013/029057 Udgivet: Juni 2013

Læs mere

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 26. juli 2012 Formålet med dette notat er at belyse sygefraværet blandt det kommunalansatte pædagogiske personale på daginstitutionsområdet.

Læs mere

Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007

Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007 Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007 Sund By Netværket 2008 1 Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007 Sund By Netværket 2008 Udarbejdet af Kristine Böhm Nielsen

Læs mere

Produktivitet, arbejdspladser og mobilitet

Produktivitet, arbejdspladser og mobilitet 92 3 Produktivitet, arbejdspladser og mobilitet 93 94 Sammenfatning Danmark er en lille åben økonomi uden store naturressourcer og med høje mindstelønninger. Det er forhold, der stiller store krav til

Læs mere

Fokus på forsyning Produktionsomkostninger og -struktur

Fokus på forsyning Produktionsomkostninger og -struktur Produktionsomkostninger og -struktur Metodenotat: I notatet beskrives data og beregningsmetoder brugt i analysen. Det beskrives, hvilke selskaber, der indgår i analysen og hvilke omkostningsfaktorer, der

Læs mere

Vedtægt for Købstædernes Forsikring, gensidig. Udgave 2013. cvr.nr. 51 14 88 19

Vedtægt for Købstædernes Forsikring, gensidig. Udgave 2013. cvr.nr. 51 14 88 19 Vedtægt for Købstædernes Forsikring, gensidig Udgave 2013 cvr.nr. 51 14 88 19 KAPITEL I. Almindelige bestemmelser 1 Selskabets navn er Købstædernes Forsikring, gensidig. Selskabet driver tillige virksomhed

Læs mere

REHABILITERING OG FOREBYGGELSE AF HJERTEKARSYGDOM

REHABILITERING OG FOREBYGGELSE AF HJERTEKARSYGDOM REHABILITERING OG FOREBYGGELSE AF HJERTEKARSYGDOM SAMARBEJDE MED HJERTEFORENINGEN HJERTEFORENINGENS KONTAKTPERSONER I SAMARBEJDET MED KOMMUNERNE Hjerteforeningen Ingrid Willaing, udviklingsleder Hjerteforeningen

Læs mere

FOKUSPUNKTER. DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014

FOKUSPUNKTER. DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014 FOKUSPUNKTER DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014 Fokuspunkter DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014 Dansk Arbejdsgiverforening Redaktionen er afsluttet marts 2013 Grafisk tilrettelæggelse:

Læs mere

Udsættelse af lejere. Kommunale forskelle og udvikling 2007-13 KORT & KLART

Udsættelse af lejere. Kommunale forskelle og udvikling 2007-13 KORT & KLART Udsættelse af lejere Kommunale forskelle og udvikling 2007-13 KORT & KLART Om dette hæfte 2 At blive sat ud af sin bolig er en voldsom begivenhed med store personlige konsekvenser for lejeren. Fogeden,

Læs mere

Faktaark om de kommunale HK-afdelingssektorer

Faktaark om de kommunale HK-afdelingssektorer Faktaark om de kommunale HK-afdelingssektorer HK/Kommunal (Pr. 1/9 2011) Antal bestyrelsesmedlemmer Erhvervsaktive medlemmer i alt Antal faglige medarbejdere Antal kommuner Antal regioner FTR TR SiR Hovedstaden

Læs mere

Ungdomspolitikker og ungeindragelse i kommunerne

Ungdomspolitikker og ungeindragelse i kommunerne e. Redegørelse Ungdomspolitikker og ungeindragelse i kommunerne Af Christina Faber, konsulent og Michael Hedelund, chefkonsulent DUF Dansk Ungdoms Fællesråd Uddrag fra: Demokrati for fremtiden Valgretskommissionens

Læs mere

VEU-centre er nu på plads

VEU-centre er nu på plads Nr. 7 - december 2009 VEU-centre er nu på plads Efter indstillinger fra skolerne og behandling i VEU-rådet (Rådet for Voksen- og Efteruddannelse) afventer udpegningen af de 13 VEU-centre nu kun Undervisningsministeren.

Læs mere

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge, når dagpengereformen slår igennem.

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge, når dagpengereformen slår igennem. 3. januar 2011 Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge, når dagpengereformen slår igennem. Analyseoverblik Regeringen har indgået en aftale med Enhedslisten om at forlænge

Læs mere

Boligmarkedet i de danske yderkommuner. Overordnede udviklingstendenser. Jens F. L. Sørensen

Boligmarkedet i de danske yderkommuner. Overordnede udviklingstendenser. Jens F. L. Sørensen Boligmarkedet i de danske yderkommuner Overordnede udviklingstendenser Jens F. L. Sørensen Februar 2012 Alle rettigheder forbeholdes centret (CLF). Mekanisk eller fotografisk gengivelse af denne REPORT

Læs mere

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 29. juni 2012 J.nr.: 2011-0007792 Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen af dagpengeperioden Baggrund Beskæftigelsesministeren

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel. I Almen Praksis

Den Danske Kvalitetsmodel. I Almen Praksis Den Danske Kvalitetsmodel I Almen Praksis 1 Formål med DDKM i almen praksis? At give sparring til almen praksis om udvikling af kvaliteten og patientsikkerheden i praksis Måle kvaliteten og sikre, at den

Læs mere

Kommunernes velfærdsteknologi på ældreområdet

Kommunernes velfærdsteknologi på ældreområdet Kommunernes velfærdsteknologi på ældreområdet 1 Indhold 1. Indledning... 5 Baggrund og formål... 5 Undersøgelsesdesign... 5 Dataindsamling... 5 2. Kommuner... 6 Albertslund... 6 Allerød... 6 Assens...

Læs mere

Thisted Nykøbing Aabybro Brønderslev Hjørring Frederikshavn. Aalborg Aars Hobro

Thisted Nykøbing Aabybro Brønderslev Hjørring Frederikshavn. Aalborg Aars Hobro Udbudsområde (kommuner) Deltagere i Institutionssamarbejde Udbudssteder Erhvervstemaer Årligt optag Hjørring, Frederikshavn, Brønderslev, Jammerbugt, Thisted, Morsø, Læsø EUC Nordvest, SOSU STV, SOSU Nord

Læs mere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 13. maj 2011 J.nr. : Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Afkortningen af dagpengepengeperioden

Læs mere