Forord. Greve Februar Ingrid Bonde Nielsen. Til Thomas

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forord. Greve Februar 2001. Ingrid Bonde Nielsen. Til Thomas"

Transkript

1 1 Forord Mine oplysninger, om min oldefar Christoffer Nielsen Kirkmans slægt, er fremkommet, som en følge af min nysgerrighed for at afklare, om de beretninger, jeg i min barndom fik fortalt om min slægt, var sande eller rene familieskrøner. Med min onkel Severin Kirkman-Møllers og hans fætter Oluf Følsgaards optegnelser i hånden og et slægtsforskerkursus i ryggen, gik jeg så i gang i diverse arkiver. jeg regnede ikke med, at der kunne være meget at finde om denne slægtsgren, der, som jeg havde fået fortalt, bestod af søfolk. Her regnede jeg helt forkert! Ved et gæt på, om min 2 x tipoldemor Ellen Kirstine Bang, om hvem jeg kun havde nogle oplysninger fra fødselsstiftelsen med hendes navn og en adresse, muligvis kunne være døbt i Nikolaj Kirke i København, viste sig at være et godt gæt. Et lynhurtigt opslag i kirkebogen gav mig indfaldsvinklen til oplysninger i massevis om nogle grene i slægten, om hvilke der findes en del litteratur. På få uger var jeg fra 1800-tallets København tilbage i 1500-tallet, med betydende personer rigt forgrenet i Danmark og Nordeuropa. De andre af min oldefars slægtsgrene måtte jeg arbejde mere for, da det er mere jævne mennesker i samfundet, og nogle er det selvklart endog meget vanskeligt at finde selv de mindste oplysninger om. Af familieskrønerne som jeg ville afdække, har nogle været sande, andre har vist sig at være skrøner, men gode og spændende historier var de da. Med mine indsamlede data vil jeg fortrinsvis beskrive slægtsgrenene Kirkman, Bang, Zeuthen og Top i 3-4 generationer for de aner, der bar disse slægtsnavne. Materialet vil fortrinsvis bestå af levnedsbeskrivelser, skemaer, billedmateriale og afskrevne arkivalier. De valgte slægtsgrene består for størstedelens vedkommende af søens folk, præster, enkelte håndværkere og militærpersoner. Min oldefars efterslægt vil blive behandlet i slægtstavle. De afskrevne arkivalier er skrevet af efter den tids stavemåde. Jeg har tilbragt mange spændende og dybt koncentrerede dage i arkiver, dage hvor jeg måske kun kom hjem med en enkelt oplysning, som resultat af 6 timers søgning, andre dage hvor oplysningerne var så mange, at det gjaldt om at skrive hurtigt for at nå alt inden arkivets lukketid. Alt i alt har det været berigende for mig at få et indblik i mine aners liv, og jeg håber, at andre i slægten, der måtte have interesse i at læse dette, også vil føle sig beriget ved at lære deres forslægt at kende. Som hjælp i renskrivningen af tekstsider til denne slægtsbog var min kusine Alice til hjælp i starten. Ved hendes for tidlige død i foråret 1999 overtog min bror Leif denne opgave, og en stor tak skal gives ham for mange timers arbejde. Ligeledes en tak til de i slægten, der har været mig til hjælp med oplysninger og fotos. Greve Februar 2001 Ingrid Bonde Nielsen Til Thomas

2 2 KIRKMAN GRENEN Navnet Kirkman optræder i tidens løb i Jylland, Sjælland og Lolland i mindre tal. Efter Københavns brand i 1728 blev byens indbyggere registreret i en bog Kjøbenhavns Huse og Indvaanere efter branden Heri er ikke registreret personer ved navnet Kirkman. I 1980erne var der registreret et antal af ca. 58 personer, der førte slægtsnavnet Kirkman i forskellige stavemåder. Navnet ses kommet til Danmark fra England og Tyskland. Personer med navnet Kirkman har altså nødvendigvis ikke samme oprindelse. Denne slægt har muligvis sine rødder i Tyskland, da stamfaderen Knud blev gift ind i en tysk familie og tilhørte den tyske Petri menighed. 1). En del tyske militærfolk i Garnisonen i København førte dette slægtsnavn. Denne slægtsgren har ført navnet med sikkerhed fra Niels Knudsen Kirkman i 1700-tallets København, til det uddør i direkte mandlig linie med Christoffer Nielsen Kirkman i Navnet er dog taget op igen, idet Christoffers datter, Vilhelmines børn i februar 1929 får kongelig bevilling på at få Kirkman tilføjet slægtsnavnet Møller. 4 generationer Kirkman: Knud Nielsen Kirkman / Anna Sophia Fendrich Leopold Christopher Knudsen Kirkman / Marthe Eleonore Niels Albrecht Kirkman / Josephine Atkinson Christopher Nielsen Kirkman / Emma Frederikke Emilie Hansen

3 3

4 4

5 5

6 6 Knud Nielsen Kirkman / Anna Sophia Fendrich Kirkman slægtens historie tager sin begyndelse i 1739 i Christian den 6. København. Byen er for store deles vedkommende i årene forinden blevet genopbygget efter bybranden i 1728, hvor ilden i 3 dage fra om aftenen den 20. oktober raserer store dele af byen. Genopbygningen der stort set er overstået i 1739 trak mange håndværkere til byen og skabte velstand i denne del af befolkningen. Blandt håndværkerne i den genopbyggede bydel, Rosenborg Kvarter, bag Trinitatis Kirke befandt sig Niels Knudsen kirkman, ungkarl og tømmersvend. Den 9. januar bliver Niels viet i Trinitatis Kirke til Olive Pedersdatter, bosat i Møntergade hvor hun muligvis har været tjenestepige. Samme år fødes parrets første søn der bliver slægtens stamfar. Ved dåben i Trinitatis kirke den 4. juni får drengen navnet Knud, opkaldt efter sin farfar. Knud får 8 yngre søskende, hvoraf de 4 kun får kort tid at leve i. Ifølge dåbs listerne er de fleste af familiens valgte faddere håndværkere ligesom faderen og højst sandsynlig nær familie. Familien bliver i alle årene boende i kvarteret i forskellige gader. Det ser ud til at Knud kunne være blevet født i det dengang bestående Lille Brøndstræde, beliggende bag Gothersgade, da familien ses boende her da den næste søn fødes året efter. 1. søndag efter påske 1755 bliver den nu 15½-årige Knud konfirmeret i Trinitatis Kirke. Ifølge kirkebogen bor han stadig hos forældrene der nu er boende i Gothersgade. Derefter går Knud sikkert umiddelbart i skomagerlære, da han siden hen ses værende skomagersvend bliver faderen syg og dør af en iflg. kirkebogen hastig feber. Begravelsen finder sted fra Trinitatis Kirke den 27. august. Moderen, Olive, bliver boende i Gothersgade med sine børn, der er i alderen fra 2 år og opefter får Olive foretaget skifte, muligvis for at gifte sig igen. Hof- og Stadrettens Skiftekomm , behandlingsprotokol, side den 10. Juli blev hos Olive Pedersdaatter i hendes iboende Huus i Gothersgade ved Rosenborg Hauge foretaged Registrering og Wurdering samt Skifteslutning efter hendes den 24. August 1758 afdøde Mand Niels Knudsen tømmersvend, til efterretning imellem Enken og hendes med den afdøde havende 5 børn Knud Nielsen-skomagervend gl. 25 Aar, Hans gl. 14 Aar, Morten gl. 12 Aar, Peder gl. 6 Aar, og Maren gl. 9 Aar, for hvilke Faderbroderen Søren Knudsen Murrsvend mødte som Formÿnder og Curator; Hvorde Lösören af Mad. Ernst og Mad.... Helmer blev wurderet, da Boets Formue befandtes at beløbe og den bortskÿldige Giels 841 Rd., der overgaar Effecternes Beløb saa Enken ingen Vederlag imod Begravelsen der har kostet (17). Rd. kun tillægges mindre blive at Arve og da for Gielden ei blev forlanged noget udlæg; Saa blev Skiftet sluttet. Samme år bliver der udskrevet en ekstraskat i landet. Befolkningen bliver registreret til brug for skatteudskrivningen. Ved registreringen for Kokkegade matr. nr 64 er Knud nævnt boende som skomagersvend. Kokkegade er på dette tidspunkt beboet overvejende af skomagere. Den 17. april 1763 bliver Knud trolovet til den tyske skomager Samuel Fendrichs 26-årige datter, Anna Sophia, der tilhører den tyske St. Petri menighed.

7 7 St. Petri kirkebog 1763 Anna Sophias far Samuel, har højst sandsynlig ligesom sin omgangskreds af tyske skomagere en fortid i militæret. Samuels efternavn Fendrich tyder på, enten at han selv har været fenrik eller muligvis en af hans forfædre. Anna Sophia er født i Møntergade, der er genopbygget efter Københavns brand 8 år før. Hendes dåb i Petri Kirke bliver foretaget af den pietistiske præst P. Rohn og denne forretter også Knuds og Anna Sophias vielse i kirken den 6. Maj får Knud og Anna Sophia tvillinger. Ved dåben 4 dage efter fødslen får børnene navnene Niels og Samuel, opkaldte efter deres bedsteforældre. Den ene tvilling, Niels, får kun 1 måned at leve i, men året efter nedkommer Anna Sophia igen med en dreng, der traditionen tro bliver opkaldt efter den afdøde søn Niels. I sommeren 1769 fødes denne slægtsgrens næste stamfar. Fødslen finder sted i Fiolstræde, hvor familien bor, og drengen bliver døbt i Holmens kirke og får navnet Leopold Christofer. Navnet Christofer bliver brugt i slægten helt op til Knuds tip 2 -oldebarn Birger Christoffer Niels Kirkman-Møller. Knud, der nu er ansat som matros i Søetaten, har næppe kunnet brødføde familien som skoflikker, da skomagere generelt havde en lav levefod. Knuds erhverv som matros har næppe ført ham ud på havene. Ved gennemgang af Søetatens divisionsbøger 2) med optegnelser over flådens mandskab, er han på intet tidspunkt nævnt som tjenstgørende på noget orlogsskib. Dette kan tyde på, at han har gjort tjeneste i land, muligvis ved klargøring af orlogsfartøjer. I divisionsbogen for 1774 er han endog benævnt som reserve, så muligvis har han sideløbende udøvet skoflikkerarbejde. Ved gennemgang af de nævnte divisionsbøger opdager man, at Knud indenfor Søetaten ikke benævnes ved slægtsnavnet Kirkman. Her bliver han kaldt Knud Nielsen eller Knud Nielsen Lund. Hvorfor han i Søetaten kaldes Lund og andre steder Kirkman er uklart, men det er trods alt én og samme person, der er tale om!. FT-1787 Fiolstræde nr familie Knud Nielsen - 48 aar - 1. ægteskab - matros Anna Sophie kone Anna Lisbeth enke - meget fattig Knud får hvert 3. år forlænget ansættelsen. Så sent som i 1801, da han er 63 år, er han stadig benævnt matros. I alle årene bliver familien boende i Fiolstræde. Den 24. januar 1800 dør Anna Sophia af en lungesygdom. I Holmens kirkebog er indført, at hun den 27. bliver begravet på Holmens Skibskirkegård udenfor Østerport. Knud er nu enkemand, men har ifølge folketællingen 1801 sin svigerinde, Anna Sophias 7 år yngre søster, Anna Catharina Fendrich, der er enke og vaskekone, boende tilleje hos sig i Fiolstræde. Da slaget på Reden finder sted den 2. April 1801, ses Knud ikke som deltagende, og efter dette år er ethvert sikkert spor af ham forsvundet.

8 St. Petri Kirke i Nørregade omkring

9 9

10 10

11 11 Leopold Christofer Knudsen Kirkman / Martha Eleonore Juli 1769 har matros ved Holmen og tidligere skomagersvend Knud Nielsen og hustru Anna Sophia Fendrich, en søn til dåb i Holmens Kirke. Drengen får navnet Leopold Christofer, og er den første af ægteparrets børn, der bliver døbt i denne kirke. De 4 ældste børn bliver døbt i St. Petri tyske kirke, da Knud og Anna Sophia tilhører den tyske menighed. Da Knud omkring 1768 får ansættelse ved Holmen, er familien nødsaget til at skifte sognekirke. Holmens Kirkebog 1769, fødte Christofers fødsel finder sted i Fiolstræde, matr. nr. 192, hvor familien er bosat i mindst 30 år. Her tæt på Nørrevold vokser Christofer op starter Christofer sin læretid som skomagerlærling. Lærlinge og svende boede oftest hos mester, hvorfor det må antages, at Christofer flytter hjem til sin mester Agersborg i Studiestræde. Københavns Skomagerlaugs drengeprotokol (Kbh. Stadsark.) Anno 1784, den 10. oktober, hos mester Jochem Sørensen Agersborg ere dreng navnlig Christofer Kierchmand indskriven, for at lære hannem sin profession fra 29. September 1784 til den 29. September 1789, som ere 5 aar efterlever ham sin Contrait og Laugs Artikkel. M. Böy, Oldermand 1789, den 17. October, er Christofer Kierchmand, for svend, fri og løsgiven. S. Steenkier, Oldermand Christofers læretid er altså 5 år, hvilket indikerer, at familien er økonomisk dårligt stillet. For de læredrenge, hvis fædre har råd til at betale for dem, er læretiden kun 3 år. Ligesom faderen bliver Christofer heller ikke ved sin læst. Som 24-årig skriver han kontrakt med Søetaten som matros, og har i første omgang en aftale på 8 års tjeneste 1). Året efter ansættelsen ved Holmen bliver Christofer gift i Holmens Kirke. Bruden er matrosenken Martha Eleonore, der er omkring 9 år ældre end Christofer og bringer 2 døtre på 3 og 9 år ind i ægteskabet. Marthas afdøde mand, Albrecht Hansen, var matros ved samme compagni som Christofer 1). Albrecht var såkaldt Frimand, d.v.s. han havde en aftale med Søetaten, der betød, at han ved siden af sin ansættelse her havde lov til at søge hyre på handelsskibe i et aftalt tidsrum. Denne frimandsordning blev kun givet til et lille antal af Søetatens matroser. For at ordningen kunne komme i stand, måtte matrosen enten være ungkarl, eller konen måtte være i stand til at forsørge sig selv, medens manden var ude som frimand. Martha har altså måttet forsørge sig selv og de to små piger. Marthas mand Albrecht bliver meldt død på en rejse til Kina med handelsskibet Cronprintsen august ) Da skifteretten foretager skifte 2) i oktober, får man et klart indtryk af, hvor fattig Martha er ved mandens død. I boet er anført, at Martha bor i et værelse lejet af hendes svigermoder i Vognmagergade. Af indbo er nævnt 1 seng, 2 skamler, 1 pude og 6 andre småting, i alt til en værdi af 4 Mark. Derudover har Martha dog tilgodehavende af mandens sidste hyre fra Asiatisk Compagni, 32 Rd.. Af dette beløb skal svigermoderen

12 have 1 års husleje, som hun har til gode hos Martha. Med enkeskiftebevis i hånden kan Martha 1. januar 1794 lade sig indskrive til vielse i Holmens Kirke. Hvor Martha og Christofer bor ved brylluppet vides ikke. 12 I 1797 får familien tildelt et halvt Nyboderhus i Ulvegade nr. 15 til gårdsiden 3). Familien har nu en rimelig husleje og har som naboer matroser fra samme division, da man tilstræber at have divisionernes mandskab boende samlet i tilfælde af mobilisering. Nyboder har på dette tidspunkt indbyggere med eget vagtværn, skoler, sygestuer, handlende og værtshuse, altså en by i byen. Til trods for at Holmens matroser ses på som stærke, fædrelandskærlige vovehalse, ser Københavns øvrige beboere ned på Nyboders befolkning. Nyboders huse ser anderledes ud på Christofers tid; ikke gule og ensartede, men brogede og med til tider sært udsmykkede facader efter beboernes smag. Pladsen er trang, da man foruden de to familier, der deler hus, også er nødsaget til at have lejere. På et tidspunkt er Søetaten så stærkt i underskud af boliger til de ansatte, at det påbydes, at alle husstande skal have mindst to ugifte lejere boende. Skillerum bliver opsat i husene for at adskille familierne, og børn må sove i de kolde og uopvarmede loftsrum, og flere må sove i samme seng. De helt små børn får anvist soveplads i kommodeskuffer. Man har lever meget tæt, men husfædrene er vandt til dette fra livet ombord på orlogsskibe. Martha har sikkert en besværlig hverdag ligesom de øvrige Nyboder kvinder. Køkkenet deler hun med husets anden husmor, og alt vand må bæres hjem fra vandposter fordelt enkelte steder i Nyboders gader. Boligen er om vinteren kold og klam, til trods for at man ca. 10 år før familiens indflytning får installeret ovne i husene. Om vinteren sætter matroserne et glas vand i et vindue; er der is på om morgenen, betyder det en fridag, da der ikke kan arbejdes med skibene i frostvejr. Året 1797 går, og foråret efter får Christofer og Martha deres første datter, Anne Sophie, opkaldt efter Christofers mor. Ved dåben i Holmens Kirke er farfaderen Knud, hans bror, Hans Nielsen Kirkman, infanterist i Kastellet, og dennes datter Olive faddere er et trist år for familien i Nyboder. Hele familien bliver indlagt på Søkvæsthuset i januar, og først i slutningen af juli er familien igen samlet i Ulvegade 4). Men alle er ikke blevet raske. Marthas datter Else Kirstine af 1. ægteskab dør af vattersot i september måned. Året efter må Christofer igen på Søkvæsthuset i en måned. I disse tider er orlogsfartøjerne sjældent udenfor Holmen, så matroserne er beskæftiget med vedligeholdelse af fartøjerne, og hjælper til ved nybygninger. Denne fredelige tilværelse bliver brat afbrudt først på året En fjendtlig engelsk flåde med Nelson ombord er på vej til København i stort tal, og Danmarks flåde ligger i vinterdvale ved Gammelholm. I Søetaten får man nu travlt med at få flåden nødtørftigt udstyret til at kunne modstå et engelsk angreb. Den 10. marts beordres Christofer ombord på den 3-mastede cavalleriepram Nyborg, hvor han skal tjenestegøre under det kommende søslag 4). Ombord er 221 mand, og det lille fartøj er ikke bestemt for søslag, men er bygget til at skulle transportere heste. Fartøjerne bliver i de kommende dage et for et varpet udenfor havnen i en forsvarslinie på 3 km. Den 2. april om morgenen bryder helvede løs for folkene ombord på orlogsfartøjerne. Kampen med Nelsons flåde bliver blodig. Da klokken er 12 30, må Nyborg trække sig ud af kampen. Dækket flyder af blod, døde og sårede, og kun én af de 20 kanoner er hel. Besætningen kæmper for at redde Nyborg ind i havnen, men lige uden for Toldboden synker det, og det resterende mandskab bliver reddet i land. 24 af Nyborgs mandskab dør i kampen, og 34 bliver såret 5). Christofer er heldig, han er blandt de overlevende. Nedennævnte tekst af C.H. Pram giver et godt billede af Nyborgs endeligt : Oplysende tillæg til C.H. Pram En historisk ny Vise, København Rothe bragte sit Nyborg lige til tæt udenfor Toldbodens Landingssted; der sank ogsaa dette, på et dyb, hvor netop Dækket laae i Vandskorpen. Alle Kiøbenhavns Indbyggere havde der seet, hvorledes et Skib seer ud, førend danske Søemænd drage det ud af Striden. Bugspridet og een Mast reent borte, de andre forknuste med mange Skud, og faldefærdige, alt løst paa Dækket i Stumper, Takkelagen hængende i Fryndser, Rælingen itubrudt overalt, de fleste Rapperter ligesaa, og det undre i den Tilstand, at det synker. Men hvor mange Mennesker og Grundskud det har kostet Fienden at bringe dem i denne Forfatning, det vil vel aldrig blive erfaret 5). Livet går igen sin vante gang i Nyboder indtil dagene i september 1807, hvor englænderne igen er på spil. Byen bliver stærkt bombarderet, og Christofer, som den øvrige del af Nyboders matroser, har sikkert travlt med at redde byen fra bombernes ødelæggende virkning. Englænderne tager den danske flåde med sig og ødelægger de skibe, der er under nybygning. Nyboders matroser står med tomme hænder ved

13 englændernes afsejling. Christofers aftale med Søetaten er forlænget til 1811, men han ses ikke at have været med et fartøj igen dør Martha af brystsyge, og ved skiftet efter hende nævnes: Hof- og stadsretten 1813: Forseglingsprotokol 8/425, side 356 (LAK) 13 Anno 1813, den 23. juni, indfandt skiftekommisionen sig med fuldmægtig Saxild med betienten Hartvig i huset nr. 245 i Adelgaden hos vægter ved Holmen Christofer Knudsen Kierkmann, for at foretage skifte efter sin hustru Martha Eleonore, som d. 19. er død. Enkemanden var tilstede og tilkendegav, at den døde efterlader en søn Niels Albert 18 år, og en datter Friderikke Charlotte Amalie i ægteskab med dugmager Christen Jespersen, der begge var tilstede. Disse tillige med faderen erklærede, at boet aldeles intet at værende som kan komme til skiftebehandling: og da saaledes intet ere at foretage dette skifte hermed sluttes. Hartvig, Chr. Kierkmand, N.A. Kierkmand, C. Jespersen, med holdt pen. Christofer er kun enkemand i et år. 14. maj 1814 finder hans 2. bryllup sted i Holmens Kirke. Bruden er den 6 år yngre enke Anne Jensdatter. Omkring 1814 får Christofer sin 2. søn Carl. Året 1819 er familiens økonomi helt i bund. Christofer er ikke mere ansat ved Søetaten, men er vendt tilbage til skomagerarbejdet, men indkomsten herved er ikke nok til at holde familien i live. Tiderne er generelt svære i årene efter statsbankerotten i Christofer har ingen anden udvej end at søge om almisse i fattigvæsenet. I fattigprotokollen er indført, at, familien fra den 12. december får en tilstået almisse pr. uge på: 7 madportioner, ½ brød, desuden 8 Rd. i halvårlig husleje betalt. Ligeledes nævnes, at sønnen Carl, der er 5 år, får sin middagsmad i fattigvæsenets skole i Bredgade. Familien bor på dette tidspunkt i Prinsensgade. I protokollen er også nævnt, at familiens tro er Lutheransk, og at Christofers arbejdsførlighed er frisk 6). I 1821 bliver Christofer atter enkemand. Anne er indlagt på Almindeligt Hospital i Bredgade som fattigpatient og dør i maj. I slutningen af november bliver Christofer frataget sin hjælp fra fattigvæsenet, idet han har udvist dårlig opførsel ved Toldbodpladsen og nu kun har sønnen at forsørge 6). Hvad denne dårlige opførsel har bestået i vides ikke. Men Christofer vil selv nu som 53-årig ikke leve som enkemand. Atter finder han en enke at gifte sig med. Denne gang finder vielsen sted i Trinitatis Kirke d. 28/ Bruden er den 10 år yngre Johanne Margrethe Jensdatter. Familien klarer sig økonomisk i en del år. Christofer har en pension fra Søetaten på 2 sølvrigsdaler om måneden, men i februar 1831 må Christofer igen gå vejen til fattigkommisionen og bede om almisse. Denne gang er hjælpen kun på 2 brød ugentligt og huslejehjælp på 8 Rd. halvårligt. Christofer bor nu igen i Nyboder, denne gang i Timiansgade. Christofer er stadig frisk, men konen er benævnt som sindsvag 6). I 1837 ophører almissen igen, da også denne kone bliver indlagt på Almindeligt Hospital, og almissen derfor skal tilfalde hospitalet. 1. oktober bliver Christofer enkemand for 3. gang. Fra 1829 til 1843 kan Christofers pension følges i Søetatens journaler for pensionsudbetalinger. Søetaten, pensionsudbetalinger (Rigsark.) 1828 nr. 61. Christoffer Knudsen Kirkman 1 Aug - 31 Dec 10 Rd Jan Jan - 21 Jul 24 -

14 14

15 15

16 16

17 17 Niels Albrecht Kirkman / Josephine Atkinson 1795, den 2. februar bliver Niels Albrecht født i København. Hans forældre er skomager og matros Christofer Knudsen Kirkman og Marthe Eleonore. Fadderne ved Niels` dåb i Holmens kirke er skomagere og søens folk. Niels får mellemnavnet Albrecht efter moderens første mand, Albrecht Hansen. Niels barndom og ungdom finder sted i en tid med meget store hændelser for byens indbyggere: byens brand, slaget på Rheden, byens bombardement og flådens udlevering i 1807, nedgangstider og statsbankerot. Året før Niels bliver født, er Christiansborg brændt og året efter, fredag den 5. juli lyder brandklokkerne igen. En ild opstår i noget tømmer på Holmen. Sommeren er tør, blæsten kraftig og skiftende, og inden længe er store dele af byen omspændt af flammer. Først om søndagen dør ilden ud, og 950 huse er blevet flammernes bytte. Omkring af byens indbyggere står uden tag over hovedet. Om Niels og hans familie også bliver husvilde ved denne lejlighed vides ikke, men i 1797 i påsken får familien tildelt bolig i Nyboder. Niels` far er som matros i flåden dårligt aflønnet. Dette er højst sandsynlig grunden til at faderen, ligesom mange andre familiefædre i flåden, tegner en ansættelseskontrakt med Søetaten på sin søns vegne. Derved får familien bedre levevilkår. Denne kontrakt går ud på, at Niels mod at få skolegang, tøj, fødevarer og løn, må vie stort set hele sin barndom og ungdom til flåden den 14. november træder kontrakten i kraft, og Niels er nu såkaldt rugdreng i 2 år. Denne benævnelse, rugdreng, kommer af, at disse drenge hver måned får udleveret 2½ skæppe rug (ca. 43 l). Familien kan sælge rugen til Nyboders bager, og dette er familien til hjælp i en skrantende økonomi. Efter de 2 år som rugdreng er Niels kostdreng i yderligere 2 år. Rugportionen er nu udskiftet med en månedlig ydelse på 3 mark og dertil en kostration. Derefter bliver Niels såkaldt kompagnidreng. Lønnen hæves nu til 7 mark og stadig en kostration. Denne kostration svarer til en voksen matrosration, der svarer til: 2½ skæppe rug, 8 pund saltet kød, 5 pund saltet flæsk, 4 pund smør, 2½ otting (ca.5,5 l) byggryn. Da skolegangen begynder i 1. divisions skole i Nyboder, får Niels uniform, der består af en høj sort hat, blå trøje med metalknapper, hvide bukser, lærredsskjorte, lange hvide uldtrøjer og et par sko. rugdreng i Søetaten maleri af C. Schleisner Nyboderfolket tekst og tegninger, Kbh. 1930

18 starter Niels liv til søs. Den 8. juli går han som 11-årig og kompagnidreng ombord på det splinternye kadetskib, Prins Christian Frederik, på dets allerførste togt, der går til Nord- og Østersøen. Først den 10. september er Niels hjemme hos familien igen 1). Niels tilhører, ligesom sin far, flådens 1. division, 1. matroskompagni. Hans kontrakt skal løbe til den 1. januar Bryder han denne kontrakt, skal alt, hvad han har fået af naturalier og skolegang betales tilbage til Søetaten. Kosten ombord på flådens skibe er nøje planlagt i et reglement og lyder som følgende: 1: Morgenmåltid i alle ugens dage : brændevin med brød 2: Middagsmåltid: 2 af ugens dage serveredes ærter med flæsk samt øl og brød. 1 dag i ugen serveredes ærter med kød. 1 dag i ugen serveredes grød med øl og brød. 3 af ugens dage serveredes grynsuppe med øl og brød. 3: Aftensmåltid: 4 af ugens dage grød med smør og øl. 2 af ugens dage stod den på øllebrød. 1 af ugens dage serveredes øl med brød. Når det var muligt blev friske grøntsager og fersk kød sat på menuen. Man kunne ikke spise eller drikke, så meget man ville. Der var tildelt hver mand en ugentlig kostration, f.eks.: Af øl tildeltes 8½ pot (1pot = 1 l.), brændevin kunne variere mellem 1-2 1/4 pægl (1 pægl = 0,242 l.), flæsk varierede mellem ½ til 2 pund, kød mellem 1-3 3/4 pund, smør varierede mellem 7/8 1 3/8 pund, ærter mellem 3/16 1 1/4 otting (1 otting = 1 tønde), gryn op til 1 otting. ( Helge Andersen: Orlogsskibet Prinds Christian Frederik) 1807, den 23. april er Niels igen til søs på kadetskibet på det første af årets 2 togter til Nordsøen 1). Til held for Niels er han kun med på dette årets første togt. Togt nr. 2 ender ulykkeligt ved Sjællands Odde i marts 1808, hvor mere end 200 af dets 625 mand store besætning såres eller dør i kampen med engelske orlogsskibe. Nyboders mandlige befolkning og de øvrige af byens indbyggere oplever nogle rædsels nætter i september samme år. Englænderne bombarderer byen fra landsiden i nætterne mellem 2. og 5. september, efter at have landsat store styrker huse bliver ødelagt af bomber. Den mandlige befolkning i Nyboder har travlt i byen med at bekæmpe bombernes ødelæggende virkning, så de rædselsslagne kvinder og børn må klare sig selv. Flere huse i Nyboder bliver bombernes bytte, ligesom nogle af dens indbyggere bliver dræbt. Efter første nats rædsler flygter kvinder og børn ud på Christianshavn, hvor bomberne ikke kan nå. Byen kapitulerer, og derefter følger det nok værste for Nyboders befolkning; englænderne beslaglægger hele flåden, og Holmens matroser kan kun se på, at landets stolthed, orlogsflåden bliver bortført af fjenden. 17 linieskibe, 12 fregatter og 8 brigger er englændernes bytte. Nybygningerne på Gammelholm, som er under bygning bliver ødelagt til ukendelighed af englænderne. 1809, den 9. april bliver Niels konfirmeret i Holmens kirke. Han er nu overført til 2. matros Compagni. Måneden efter er Niels som kompagnidreng påmønstret Tigris, et engelsk orlogsskib, som det er lykkedes danskerne at erobre i 1808 udenfor Agersø 2). Mandag den 12. maj hejses kommandoen på orlogsbriggen Tigriss, hvor Niels og det øvrige mandskab på i alt 64 mand skal være tjenstgørende de næste måneder. Briggen er udstyret med 4 kanoner og 10 carronader. Kommandoen har premierløjtnant Bagger. Briggen skal krydse i sundet og øve kadetter og øvrige mandskab. Kl. 11 stages briggen ud fra Nyholms kran i kuling og regn og ankrer op indenfor 3- Kroner. Mandskab bliver purret ud kl. 4 om morgenen og dagene går med sejlads diverse øvelser - øvelsesskud efter udlagte tønder og observering af fjendtlige engelske skibe på vej gennem sundet, tæt på svenske kysten. I skibets journal noterer officeren Sneedorf under den 11. maj, at 3 af mandskabet bliver sendt i land for at indlægges på Søkvæsthuset. Blandt disse er Niels nævnt. Først torsdag den 1. juni meldes han ombord igen. Imens Niels er på Søkvæsthuset, har briggen besøg af dronningen. Månederne går fredeligt i sundet og onsdag den 20. september kl. 10 stryges kommandoen og Niels og det øvrige mandskab bliver sendt i land. (Søetaten. Skibsjournal for the Tiegriss. 85-B2. Nr År 1809 Rigsark.) 1811, den 4. august går Niels ombord på orlogsfartøjet Lolland. Togtet går til Mandal i Norge. Her kommer det den 2. september til en batalje mellem 3 danske og 2 engelske orlogsfartøjer, hvorved det lykkes at

19 19 erobre det engelske orlogsfartøj Manley i den såkaldte kanonbådskrig, der finder sted i disse år. Året efter er Niels påmønstret orlogsfartøjet Falster, hvor han er tjenstgørende til september Medens han er tjenstgørende på Falster, dør moderen i juni 1813 af brystsyge, efterladende sig 2 børn, Niels og halvsøsteren Friderikke Charlotte Amalie. 1814, er Niels 19 år og halvbefaren matros. Han påmønstrer fregatten Perlen den 9. maj, men afmønstrer igen den 4. november da han bliver indlagt på Søetatens sygehus, Søkvæsthuset. Mens Niels er indlagt, afsejler Perlen, og den 6. december meldes, at skibet på vej til Vestindien er forlist i stormvejr ved Skagen. Mandskabet bliver heldigvis reddet. Efter udskrivningen fra Søkvæsthuset får Niels husarrest, (årsagen vides ikke), og bliver sat i arrest i flere omgange 3). Niels har nu været ombord på sit sidste orlogsfartøj som medlem af den faste stok. I 1815, 15 år inden kontraktens udløb bliver han derulleret. I 1. Divisions protokol er kun noteret, at han er derulleret, da han kan klare sig selv 4). Søetaten må reducere, da der stort set ingen orlogsflåde er tilbage. Da Niels startede som rugdreng, var det faste mandskab på ca mand, og af disse beholder man kun de 2500 bedste folk. 1827, ses Niels bosat i Kalundborg. Han er ansat på godset Lerchenborg, og har fået sig en kæreste, den 22-årige Josephine Atkinson. Josephine er ligesom Niels født i København. Josephines mor, Ellen Kirstine Bang, bliver som 20-årig gravid. Josephine fars identitet er ikke bevist. Han er uden tvivl englænder, da man næppe ville give sit barn et engelsk efternavn på den tid, hvor englænderne var fjende. Kun een englænder med navnet Atkinson er at finde i København på pågældende tidspunkt, en skræddermester, der tager borgerskab i byen 5). Alle englændere bliver i mellemkrigsårene ifølge en forordning befalet fængslet og udvist af landet, og deres ejendele skal beslaglægges. Denne skræddermester er ikke til at følge videre, så han har højst sandsynlig lidt samme skæbne som de øvrige englændere i Danmark. Ifølge familieoverleveringer skulle Atkinson være dæknavn for en engelsk adelsmand. Dette er næppe rigtigt. Ellen Kirstine vælger at sætte sit barn til verden på fødselsstiftelsen, og den lille pige, der får navnet Josephine, bliver 2 måneder gammel sat i pleje hos en husmand i Jyderup, Chresten Jensen og dennes kone. Da Josephine er 16 år i 1820, sætter moderen sig i forbindelse med plejestiftelsen, for at få hende til sig i København 6). Ellen Kirstine er i mellemtiden blevet gift, og har fået yderligere 6 døtre og 2 sønner. I ansøgningsbrevet til plejestiftelsen angiver hun, at hun gerne vil have Josephine til sig. Plejeforældrene får 10 Rd. for at komme til København med Josephine. Om Josephine er blevet i København, eller er sendt hjem igen til Jyderup vides ikke. I 1824 ses hun ansat på godset Katterup som kammerpige (iflg. plejestiftelsens journal). Josephine er efter familieoverleveringen meget smuk, men med et fyrigt temperament. Det fortælles, at hun kunne løbe efter sine børn med en ildrager i hånden, når hun blev rigtig vred. 1827, den 17. februar har præsten i Årby kirke ved Melby noteret, at Niels Albrecht Kirkman, ungkarl 31 år og Josephine Atkinson, 22 år og pige hos husmand Hans Nielsen ved Melby Nordstrand er viede denne dato. Som forlovere er nævnt slagter Niels Johansen og tømmermand Nielsen, begge fra Melby Nordstrand. 1828, er Niels matros på en jagt ejet af en konsul Bache. Den 17. maj indstævner Niels Bache for Kallundborg byret for ikke at have overholdt en mundtlig forhyringskontrakt, der skulle dække hele sommerperioden. Konsulen har lagt jagten op, og mandskabet har derved ingen fast hyre mere. Niels fordrer 53 Rd, som skulle dække sommerens hyre. Bache benægter at have forhyret Niels for mere end jagten er i fart, og påstår ligeledes at have betalt hyre. Niels har ingen skriftlig kontrakt og taber derved sagen, der føres til doms den 19. maj 7). I domsbogen er samme dag en helt tilsvarende sag nedfældet for en matros, Niels Pedersen, der også mener sig forhyret for hele sejlsæsonen på samme jagt. Denne matros taber ligeledes sagen. 2 år senere, den 3. november 1830, optræder navnet Kirkman igen i Kallundborgs dombog. Denne gang er det Niels 16-årige halvbror, Carl Christian Kirkman, der har indstævnet sin rebslagermester. Carl Christian er kommet til Kallundborg på et ukendt tidspunkt, og er gået i rebslagerlære hos Christen Sørensen. Carl har imidlertid ingen lyst til at fortsætte i lærepladsen og har heller ikke fået kostpenge udbetalt. Han har ingen skriftlig lærekontrakt, og mener derved at kunne forlade lærepladsen. Dommen falder, Carl taber sagen og må fortsætte læretiden på 4 år ud 8). Da Carl dør på Alm. Hospital i København i 1875, benævnes han som rebslagersvend. Niels og Josephine bor ved den første søns fødsel i 1828 i Skibbrogade i Kalundborg. Nogle år senere er familien flyttet til Bag Slotsgraven matr. nr Dette kvarter består af små huse beboet mest af småkårsfolk, som f.eks. søfolk. Kvarteret er umiddelbart bag havnen, og da Niels stadig ernærer sig ved søfart, er stedet godt beliggende. I årene der kommer, får ægteparret 7 børn, hvoraf de 5 når voksenalder.

2 Overskrift Tekst spalte

2 Overskrift Tekst spalte 2 Overskrift Tekst spalte Når kirkebøgerne mangler Når kirkebøgerne mangler Hvis man er interesseret i at spore bestemte personers familieforhold, kan man komme ud for, at kirkebøgerne ikke går langt

Læs mere

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Hansen (født Christensen) bliver født i Ommel ved Marstal på Ærø den 9. januar 1843. Hendes forældre er Matros Jens Christensen af Ommel

Læs mere

Christina Pedersen 2010-01 side - 1

Christina Pedersen 2010-01 side - 1 Christina Pedersen 2010-01 side - 1 Navn og anenummer: 162 1728/1730 Født Christian Sigfred Henricksen Lindberg Jeg ved ikke hvor han er født henne 20-7-1750 Han bliver gift 1. gang med Sara Marie Olsdatter

Læs mere

Frederikke, kæreste med forbryderen Jens Henrik Boye og mor til hans barn, Johanne Marie Jensen Boie.

Frederikke, kæreste med forbryderen Jens Henrik Boye og mor til hans barn, Johanne Marie Jensen Boie. Frederikke, kæreste med forbryderen Jens Henrik Boye og mor til hans barn, Johanne Marie Jensen Boie. Frederikke Christiane Christensdatter. født 28-2 1823 i Odense. Skt. Knud Kirkebog 1822-27, opslag

Læs mere

SKIBE OG SKÆBNER I RENÆSSANCEN 1500-1660. Redaktør: Steffen Møller

SKIBE OG SKÆBNER I RENÆSSANCEN 1500-1660. Redaktør: Steffen Møller SKIBE OG SKÆBNER I RENÆSSANCEN 1500-1660 Redaktør: Steffen Møller 1561 1563 s søret Tre svenske fartøjer erobres Maden i renæssancen var baseret på kål og rodfrugter, dog ikke kartofler. Kødet blev som

Læs mere

Lutmann og Alexander Danmark

Lutmann og Alexander Danmark 25. august 2014 Lutmann og Alexander Danmark Vores nyeste barnebarn har mange spændende forfædre, og her vil jeg skrive om et par af dem, som fik det usædvanlige og flotte navn Danmark. Familiesammenhæng

Læs mere

MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959

MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959 MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959 Hej igen Uffe! I fortsættelse af behagelig telefonsamtale med dig d.d., samt din ordre til mig ( Så kære Leif: du må ta' kontakt

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Folketælling 1860 Sted Nr. Navn Alder Stand Født Stilling

Folketælling 1860 Sted Nr. Navn Alder Stand Født Stilling Folketælling 1860 Sted Nr. Navn Alder Stand Født Stilling Præste- 1 Mandrup Peder Tuxen 42 gift København Sognepræst gård 2 L.A.A. Tuxen 33 København hans kone 1 3 A.P. Tuxen 11 ugift Tandslet barn 4 A.V.

Læs mere

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Ny ejer af Hellesøhus 1859 Peter Jessen Kolmos Vi underskrivende, jeg halvbolsmand Peter Jessen Kolmos,

Læs mere

FT 1834: (både Peter Wilhelm Hagen og hans far)

FT 1834: (både Peter Wilhelm Hagen og hans far) FT 1834: (både Peter Wilhelm Hagen og hans far) Aalborg, Hindsted, Astrup, Willestrup, Hovedgaard, 1, FT-1834, C3929 Peter Engelberth Keltinghauche Wegener 30 Gift Forvalter ved Godset Johanne Ottelia

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Arkivar Jytte Skaaning og min kone Inger Clausen på Korsør Lokalhistoriske Arkiv. Foto: Arne

Arkivar Jytte Skaaning og min kone Inger Clausen på Korsør Lokalhistoriske Arkiv. Foto: Arne Familien fra Korsør 14. august 2014 Endnu en gang har en henvendelse fra andre slægtsforskere giver en masse ny viden om slægten. Denne gang drejer det sig om slægtsforsker Steen Hald Kjeldsen, der skrev

Læs mere

Kærvej Nr.15. Errindlev. Matr.Nr.8a. (E-F)

Kærvej Nr.15. Errindlev. Matr.Nr.8a. (E-F) Kærvej Nr.15. Errindlev. Matr.Nr.8a. (E-F) (E-FA) Mads Olsen født 1730.. 1765 Tirsdagen den 19 Marts Trol: Land -Soldat Mads Olsen og Hans Fynbos Enke Kirsten Mikkelsdatter, begge af Sjælstofte. Sponsores:

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

Dorthe Bejerholm ( d. 19-05-1786-29-04-1870 )

Dorthe Bejerholm ( d. 19-05-1786-29-04-1870 ) Dorthe Bejerholm ( d. 19-05-1786-29-04-1870 ) En kort levnedsskildring af Birgit Larsen, Hedehusene 2005 birgit.jes@get2net.dk Dorthe Bejerholm 12 (3/5). På side 137 i slægtsbogen er Dorthe nævnt som datter

Læs mere

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen

Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen 1905 25/9 1905 (fra Svendborg) - Skrevet på Bernhards fødselsdag. - Johan har det bedre. - Detaljeret beskrivelse af Johans tilstand og hans pleje.

Læs mere

Folketælling 1840 Over Tandslet

Folketælling 1840 Over Tandslet Folketælling 1840 Over Tandslet Præste- 1 Mathias Gundemann Bering 44 gift Præst bolig 2 Ingeborg Cathrine Margrethe Petersen 37 gift hans kone Nr.1 3 Christine Birgitte Bering f. Sabro 64 enke hans moder,

Læs mere

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND SÆRTRYK AF FRA DET GAMLE GILLELEJE. 1945 H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND Han hed Frederik Carlsen og fødtes 1840 som Søn af en Gillelejefisker, der kunde tælle sine Ahner

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn. Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt.

Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn. Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt. Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt. Indtastet under KIP-projektet af Ejnar Buhrkal, Vindelevgard 79,. 7830 Vinderup, efter kopi af folketællingen i Vinderup

Læs mere

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009.

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. En gang i 1917 startede der en influenzalignende epidemi

Læs mere

Markering af Slaget ved Lyngør i Norge

Markering af Slaget ved Lyngør i Norge Hjemmeværnet - Danmarkshistorie i Norge 1 af 6 21-08-2014 13:47 HJEMMEVÆRNET Marinehjemmeværnet HJK > Marinehjemmeværnet > Nyheder > Danmarkshistorie i Norge Markering af Slaget ved Lyngør i Norge Af OK

Læs mere

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling ? Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling Laurits hus 1. Hvor sover Laurits? A. På gulvet ved ildstedet B. På bordet, der kan klappes sammen. C. På en bænk langs væggen 2. Sover Gertrud i en seng?

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Opgavesæt til Gruppe 2: Jens Rasmussen, den gamle træskomager, er netop afgået ved døden efter et langt godt liv som træskomager.

Læs mere

Et virksomt liv for fiskefamilie på Venø Notater fra efterladenskabssamling

Et virksomt liv for fiskefamilie på Venø Notater fra efterladenskabssamling Et virksomt liv for fiskefamilie på Venø Notater fra efterladenskabssamling Brian Olesen stiller sine forældres efterladenskabssamling til rådighed for optegnelse af Ester og Marinus Olesen, for det virksomme

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Matr.nr. 11g Middal Årestrupvej 77

Matr.nr. 11g Middal Årestrupvej 77 Ejendom 16. Middalshus Aarestrupvej 124 Ejer: 1885 Skøde til Maren Nielsen Siig fra Hans Pedersen ejendom 21 til ny ejendom 16. 1888 Jens Nielsen, hendes brorsøn. 1901 F.B. Edvard Siig. 1901 Køber parcel

Læs mere

Kjøbecontract. Vilkaar:

Kjøbecontract. Vilkaar: Kjøbekontrakt dateret 11. januar 1866 - 'Oversættelse' Skjøde dateret 23. november 1866 - 'Oversættelse' Se kopi af original købekontrakt dateret 11. januar 1866 Se kopi af originalt skøde dateret 23.

Læs mere

Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup

Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup Skøde 5/10 1918 + Niels Egelykke Rasch Anina Johanne Rasch f. 9/2 1880 f. 8/3 1893 d. 3/5 1957 d. 10/5 1981 Skøde 21/6 1962 + Anina Johanne Rasch f. 8/3 1893 d. 10/5 1981

Læs mere

Forfædre til: Side 1 af 8 Brian Wolter

Forfædre til: Side 1 af 8 Brian Wolter Forfædre til: Side 1 af 8 1st Generationer 1. blev født den Sep. 1 1973 i Gentofte. Andre begivenheder i s liv Beskæftigelse I T Far: 2. Dan Wolter blev født den Jan. 12 1950 i Frederiksberg. Mor 3. Annette

Læs mere

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt Historie Næsten midt mellem Holbæk og Kalundborg ligger den lille havneby Havnsø i bunden af Nekselø bugten. Stedet har formentlig sin oprindelse tilbage i 1300-tallet og har lige fra starten fungeret

Læs mere

Min oldefar Christen Hansen Meyer Født 02.05.1835 - død 28.10.1914 og min oldemor Olga Juliane Augustine født Klamke Født 11.10.1840 - død 07.12.

Min oldefar Christen Hansen Meyer Født 02.05.1835 - død 28.10.1914 og min oldemor Olga Juliane Augustine født Klamke Født 11.10.1840 - død 07.12. Min oldefar Christen Hansen Meyer Født 02.05.1835 - død 28.10.1914 og min oldemor Olga Juliane Augustine født Klamke Født 11.10.1840 - død 07.12.1920 Dette billede er taget i forbindelse med deres guldbryllup

Læs mere

Ord fra - Kirkebøger og folketællinger. 2 Overskrift. Tekst spalte

Ord fra - Kirkebøger og folketællinger. 2 Overskrift. Tekst spalte Ord fra - Kirkebøger og folketællinger 2 Overskrift Tekst spalte Om ord i kirkebøger og folketællinger Mange af de ord, man møder i kirkebøger og folketællinger kan være svære at læse af forskellige grunde.

Læs mere

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene KRONBORG FR B RN Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder at kende Svarene findes i børnerummene til sidst KONGENS KAMMER I Kongens Kammer finder du sporene af de to konger, der har

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Sofie Pauline Victoria Frederiksen

Sofie Pauline Victoria Frederiksen Sofie Pauline Victoria Frederiksen Her begynder min fortælling: Hele min barndom har jeg hørt om Victoria, desværre har jeg ikke kendt hende, da hun dør i 1945 i en alder af 62 år og jeg kommer til verden

Læs mere

Borgerlige vielser 1906-1910. Side 124. 2. november 1906 viedes: Tømrer Axel Nielsen, Mosbjerg og Axeline Kathrine Andersen, Mosbjerg

Borgerlige vielser 1906-1910. Side 124. 2. november 1906 viedes: Tømrer Axel Nielsen, Mosbjerg og Axeline Kathrine Andersen, Mosbjerg Borgerlige vielser 1906-1910 Side 124 2. november 1906 viedes: Tømrer Axel Nielsen, Mosbjerg Axeline Kathrine Andersen, Mosbjerg 21. december 1906 viedes: Ungkarl Magnus Christian Olsen, Lendum Ugift Hedevig

Læs mere

Se kopi af originalt dokument. Arveudlægsskøde

Se kopi af originalt dokument. Arveudlægsskøde Se kopi af originalt dokument Arveudlægsskøde Undertegnede 1. Ungkarl Hans Christian Jørgensen, Frenderup 2. Enke Karen Christiansen f. Jørgensen, Haslev 3. Ungkarl Anders Jørgensen, Frenderup 4. Sara

Læs mere

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden?

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden? Før læsning: Introduktion til årtiet Gruppearbejde: Se på billederne i bogen side 3. Hvad kender I? Hvad tænker I? Hvad tror I kapitlet handler om? Hvad ved I om dette årti i jeres eget hjemland / verden

Læs mere

Sagen handler om, hvorvidt sagsøger har søgsmålsret i medfør af børnelovens 6.

Sagen handler om, hvorvidt sagsøger har søgsmålsret i medfør af børnelovens 6. DOM Afsagt den 30. maj 2013 i sag nr. BS 90B-3977/2012: A mod B Sagens baggrund og parternes påstande Sagen handler om, hvorvidt sagsøger har søgsmålsret i medfør af børnelovens 6. Sagsøgeren As påstand

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010 Opgave 1 Hanne bliver i februar 2003 gift med Morten. Forinden er hun flyttet ind i Mortens villa, som han har købt i 2002. Ægtefællerne opretter en formgyldig

Læs mere

Skolelæreren har ingen søster og hedder derfor ikke Hansen. Skolelæreren hedder heller ikke Sørensen, så skolelæreren hedder Jensen.

Skolelæreren har ingen søster og hedder derfor ikke Hansen. Skolelæreren hedder heller ikke Sørensen, så skolelæreren hedder Jensen. 1. Hansen, Jensen og Sørensen er enten læge, advokat eller skolelærer. Skolelæreren, der er enebarn, tjener færrest penge. Sørensen, der er gift Hansen's søster, tjener mere end advokaten. Hvilket arbejde

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

A N E T A V L E F O R S V E N D A A G E T H E S T R U P

A N E T A V L E F O R S V E N D A A G E T H E S T R U P 1. SVEND AAGE THESTRUP, født 30 Okt 1915 i Faksevej 1, Karise by og s., Præstø a., døbt 19 dec 1915 i Karise kirke, Præstø a., stilling maskinsmed, Karise, død 25 Jan 1984 i Køgevej 44, Karise by og s.,

Læs mere

154-30. Brudager 1818 154-23 54-2 1821, 122-11 149-16

154-30. Brudager 1818 154-23 54-2 1821, 122-11 149-16 JÆVN FØRSELSREGISTER GUDME KIRKEBOG 1813 18 P 1 271 1 Peter Bernhard kaspersen,, Søn af Gartner Kaspersen og Anne Nielsdatter paa Broholm, 29. november 1820, 8-6 154-30 2 Peder Rasmussen, Ulbølle, Søn

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Temaer Overlevelse i det fremmede Emigration (udvandring) til Danmark? Bosætning i Danmark? Vilkår og betingelser. Spiloplæg Den unge huguenot

Læs mere

Skøde 1942 til Christian Carl Christiansen. Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede. Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 Kr.

Skøde 1942 til Christian Carl Christiansen. Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede. Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 Kr. Matr.nr. 2b m.fl. Frenderup By Dalby Sogn Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 og 60 Øre Anmelder: Poul Opstrup Landsretssagfører Haslev Undertegnede Se kopi af originalt

Læs mere

NB! Der er IKKE læst korrektur

NB! Der er IKKE læst korrektur NB! Der er IKKE læst korrektur Rød skrift betyder tvivl om tydningen Røde X er betyder at teksten ikke kunne læses Stavemåden er ensrettet og til dels moderne Død:18.apr 1841 Beg:25.apr 1841 15 år Far:

Læs mere

Afhøring Anna Sofie Jensen der er mistænkt for at føre et løsagtigt Levnet (Generalieblad 5056)

Afhøring Anna Sofie Jensen der er mistænkt for at føre et løsagtigt Levnet (Generalieblad 5056) 1 Politiets procedure i København, når en kvinde mistænkes for at leve af at prostituere sig. Københavns Politi Hovedstationens 3die Afdeling d. 29. Januar 1904 Afhøring af Anna Sofie Jensen der er mistænkt

Læs mere

Tidslinje for Carl Johan Ludvig Thulin (1871-1945)

Tidslinje for Carl Johan Ludvig Thulin (1871-1945) Tidslinje for Carl Johan Ludvig Thulin hvor han bor hjemme hos forældrene. 1871 Carl Johan Ludvig bliver født d. 30. september 1871 i Ystad (Sankta Maria forsamling) i nr. 69, hvor familien har boet siden

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MOD- TAGER AF BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD?

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Carl og Huldas børn. Carl og Hulda Marboe fik sammen 16 børn i perioden 1880 til 1904.

Carl og Huldas børn. Carl og Hulda Marboe fik sammen 16 børn i perioden 1880 til 1904. Carl og Huldas børn Carl og Hulda Marboe fik sammen 16 børn i perioden 1880 til 1904. På www.gunnarmarboe.dk vises fotografier af de 10 børn. De øvrige børn og deres skæbne er nævnt kort ud fra de oplysninger,

Læs mere

Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn

Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn Da Frederikshavn Stadsarkiv for et års tid siden gik i gang med en større oprydning i kælderen under Frederikshavn Rådhus, dukkede

Læs mere

Udsnit af min slægtsbog, med Martin Ahlers mormor og morfar

Udsnit af min slægtsbog, med Martin Ahlers mormor og morfar Udsnit af min slægtsbog, med Martin Ahlers mormor og morfar JACOB JENSEN, født 18. nov. 1792 i Nørre Urup ved Grindsted, Ribe amt, død 14. nov. 1864 i Odderup, Aadum, begravet 22. nov. 1864. Jacob er ejer

Læs mere

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Hip, hip,hip Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far.. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Notater: 2 11 For 3 år siden kom far på sygehus med

Læs mere

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

Familieretlige sager. Michael Dupont. Frants Henningsen, Forladt dog ej af Venner i Nøden, 1888.

Familieretlige sager. Michael Dupont. Frants Henningsen, Forladt dog ej af Venner i Nøden, 1888. Familieretlige sager Michael Dupont Frants Henningsen, Forladt dog ej af Venner i Nøden, 1888. Hvad skal vi nå? Faderskabssager Skilsmissesager Adoptionssager Hvordan udfyldes en ansøgning Den korte version

Læs mere

Familiens juridiske håndbog. Jura ved dødsfald og boskifte

Familiens juridiske håndbog. Jura ved dødsfald og boskifte Familiens juridiske håndbog Jura ved dødsfald og boskifte Indhold Indledning 3 Hvad går boskifte ud på? 4 De pårørendes ansvar 5 Møde i Skifteretten 5 Dødsboet, hvad dækker det over? 6 Hvordan skal boet

Læs mere

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene?

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene? Du har en samtale med forældrene til Sofie på tre år. Under samtalen fortæller familien, at det altid er faderen, som bader Sofie. Faderen forguder Sofie og tiltaler hende som sin lille kæreste. Når han

Læs mere

Et familienetværk i Varde

Et familienetværk i Varde 1 Et familienetværk i Varde Min mor er født 1908 i Varde, hvor hendes forældre boede fra ca. 1907 til ca. 1917. Her blev de gode venner med familien Sørensen Kreilgaard, hvor hustruen, Maren Kreilgaard,

Læs mere

Jens Johansen Groth, født 1600. Død den 09. januar1680 i Assens Sogn, Båg Herred, Odense Amt. Assens Kirke 1677-1733, opslag 4.

Jens Johansen Groth, født 1600. Død den 09. januar1680 i Assens Sogn, Båg Herred, Odense Amt. Assens Kirke 1677-1733, opslag 4. Jens Johansen Groth, født 1600. Død den 09. januar1680 i Assens Sogn, Båg Herred, Odense Amt. Assens Kirke 1677-1733, opslag 4 Gift med: Anna Berthelsdatter, født omkr. 1620 Død den 22. september 1680

Læs mere

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige.

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige. Breve fra fronten Læs originale breve skrevet af soldater ved fronten eller til soldater ved fronten. Ved at læse brevene kan du få viden om soldaterne og deres pårørende. Om hvem de var som mennesker

Læs mere

St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.:

St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.: St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.: Søstien 4, St Sjørup, 8950 Ørsted Egevang Fritliggende enfamilieshus (parcelhus) Matrikelnr.: 9a Ejerlav: ST. SJØRUP BY, ESTRUPLUND samt

Læs mere

Live-rollespil. Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760

Live-rollespil. Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760 Live-rollespil Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760 Spiloplæg Både IT-rollespillet og liverollespillet Fæstning og Fristed drejer sig om byens første hundrede år. Byens blev grundlagt som en militær

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

15. oktober 1898 fik hun en lillesøster Agnes Emilie. Familien var inden da flyttet til nr. 13 i samme gade. 5

15. oktober 1898 fik hun en lillesøster Agnes Emilie. Familien var inden da flyttet til nr. 13 i samme gade. 5 ELLEN KRISTINE JENSEN. Født: 12/5 1897. Fødested: Budolfi sogn, Hornum herred, Ålborg amt. Død: 26/2 1986 i Slagelse. Begravet på Slagelse Kirkegård. Forældre: Charles Georg Jensen (1876 -?) 1 og Ane Helene

Læs mere

De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923.

De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923. De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923. Den 10. Maj 1923 giver SS OSCAR II et gigantisk trut i skibsfløjten, da den stævner ud fra Københavns Havn. Ombord på emigrantskibet

Læs mere

DANEHOFGARDEN LINKS OMKRING CALELLA M.M. RIGTIG PROGRAM I SPANIEN TUR!!! GOD TUR. Danehofgarden i Kroatien Ungarn 2006 2008

DANEHOFGARDEN LINKS OMKRING CALELLA M.M. RIGTIG PROGRAM I SPANIEN TUR!!! GOD TUR. Danehofgarden i Kroatien Ungarn 2006 2008 LINKS OMKRING CALELLA M.M. www.calella-oktoberfest.com Om oktoberfesten i Calella www.inside.danehofgarden.dk Her kan man se nyt om turen mens vi er af sted. www.portaventura.co.uk/theme-park Her skal

Læs mere

Uddrag af min slægts historie 2014

Uddrag af min slægts historie 2014 Kaj Egon Hansen: Uddrag af min slægts historie 2014 Mine forældre: Jutta Aksel Udskrift fra min hjemmeside: http://www.kajegon.dk/ Rev. 6. januar 2014 Aner til Kaj Egon HANSEN Indholdsfortegnelse. Aner....

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

Efterkommere af Jan Hansen Rasmus

Efterkommere af Jan Hansen Rasmus Efterkommere af Jan Hansen Rasmus Generation nr. 1 1. JAN HANSEN 2 RASMUS (HANS HANSEN 1 ) blev født april 1738 i Dragør, og døde april 1781 i Dragør. Han giftede sig med RAINOUW DIRCH JANSEN JENS 27 februar

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2009/10. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2009/10. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2009/10 Opgave 1 Hella, der er enke, bliver gift med Mads i 2003. Ægteparret har formuefællesskab. I 2005 fødes fællesbarnet Smilla. Da Smilla er 1 år, bliver Hella ansat

Læs mere

VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN. Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde)

VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN. Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde) VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN 1952 1984 Tekst fra avisudklip, der er blevet kopieret og redigeret til pdf-fil-format. 1952 Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde) Den nye ejer af Vejen gæstgivergård,

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Afregningsbog. Slutter 1864-31-01

Afregningsbog. Slutter 1864-31-01 Bodil Kristensen 2011 001 side 1 Navn og anenummer: Peter Petersen nr. 8 1839-17-02 fødsel Fødsel, opslag 16 i 1854- palmesøndag Konfirmation 205 i 1861-06-01 Militærtjeneste 3. dragonregiment, underofficer

Læs mere

Den farefulde færd. Skrevet af Emil og Frederik

Den farefulde færd. Skrevet af Emil og Frederik Den farefulde færd Den 24. april 2014 øvede Rønnebæk skoles musicalhold på deres stykke den farefulde færd, som Therese Flensbak har skrevet, både manuskript og sange. Skuespillet handlede om tre dovne

Læs mere

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Krigen 1864 Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Udarbejdet af Claus Fischer, Center for Undervisningsmidler i Sydslesvig 06. februar 2014 18 april 1864 Indhold: Baggrunden for krigen

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret Tip rigtige om Menneskesønnen kapitel - Hvad er kristendommens symbol? ) slangen X) lyset ) korset Jesus bliver født i ) Jerusalem X) Betlehem ) Nazaret Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel.

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

- Hvad gælder når man modtager ydelser forbeholdt enlige

- Hvad gælder når man modtager ydelser forbeholdt enlige - Hvad gælder når man modtager ydelser forbeholdt enlige At yde en form for kompensation for de fordele som gifte og samlevende har ved at være 2 om husstandens udgifter og gøremål: Det er navnlig en kompensation

Læs mere

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND Skema for mænd. Ansøgning Til DEN SØNDERJYDSKE FOND Holmens Kanal 16II, København K. I Sønderjylland indsendes Ansøgningen gennem vedkommende Amtskomité Journal Nr. 66 1. Andragerens fulde Navn? (stavet

Læs mere

Sygelejevielse. Der skelnes mellem. a. vielse på sygelejet, hvor der foreligger prøvelsesattest

Sygelejevielse. Der skelnes mellem. a. vielse på sygelejet, hvor der foreligger prøvelsesattest Amtssygehuset i Herlev Sygelejevielse Der skelnes mellem a. vielse på sygelejet, hvor der foreligger prøvelsesattest b. nødvielse, d.v.s. vielse ved sygelejet, hvor der ikke er tid til at indhente prøvelsesattest.

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011 Opgave 1 Morten og Hanne blev gift i 1991. De havde ingen børn. Morten drev en mindre ingeniørvirksomhed, og Hanne var sygeplejerske. De oprettede ved ægteskabets

Læs mere

Gudme Kirkebog Fødte Drenge- og Pigebørn 1833-1863

Gudme Kirkebog Fødte Drenge- og Pigebørn 1833-1863 FØDTE DRENGEBØRN SIDE 1 5. 1863, 25. maj. Henrik Pedersen, Døbt i Kirken 18. oktober. Gaardmand Andreas Pedersen og Hustru Ane Sophie Hansen i Galdbjerg, 33. Faddere: Karen Rasmussen, tjener Chr. Andersen

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2005/2006. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2005/2006. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2005/2006 Opgave 1 Den 66-årige Morten og den 49-årige Helle blev gift i 1996. Morten havde en søn, Stig, fra et tidligere ægteskab, som han ikke så meget til. Ellers havde

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Den første portræt fotograf på Bornholm

Den første portræt fotograf på Bornholm Den første portræt fotograf på Bornholm Johan Christoffer Hoffmann daguerreotyperede ( fotograferede ) som den første i Danmark Kongens Nytorv i februar 1840 og Bornholms første daguerreotypist arbejdede

Læs mere