Forord. Greve Februar Ingrid Bonde Nielsen. Til Thomas
|
|
- Arthur Beck
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1 Forord Mine oplysninger, om min oldefar Christoffer Nielsen Kirkmans slægt, er fremkommet, som en følge af min nysgerrighed for at afklare, om de beretninger, jeg i min barndom fik fortalt om min slægt, var sande eller rene familieskrøner. Med min onkel Severin Kirkman-Møllers og hans fætter Oluf Følsgaards optegnelser i hånden og et slægtsforskerkursus i ryggen, gik jeg så i gang i diverse arkiver. jeg regnede ikke med, at der kunne være meget at finde om denne slægtsgren, der, som jeg havde fået fortalt, bestod af søfolk. Her regnede jeg helt forkert! Ved et gæt på, om min 2 x tipoldemor Ellen Kirstine Bang, om hvem jeg kun havde nogle oplysninger fra fødselsstiftelsen med hendes navn og en adresse, muligvis kunne være døbt i Nikolaj Kirke i København, viste sig at være et godt gæt. Et lynhurtigt opslag i kirkebogen gav mig indfaldsvinklen til oplysninger i massevis om nogle grene i slægten, om hvilke der findes en del litteratur. På få uger var jeg fra 1800-tallets København tilbage i 1500-tallet, med betydende personer rigt forgrenet i Danmark og Nordeuropa. De andre af min oldefars slægtsgrene måtte jeg arbejde mere for, da det er mere jævne mennesker i samfundet, og nogle er det selvklart endog meget vanskeligt at finde selv de mindste oplysninger om. Af familieskrønerne som jeg ville afdække, har nogle været sande, andre har vist sig at være skrøner, men gode og spændende historier var de da. Med mine indsamlede data vil jeg fortrinsvis beskrive slægtsgrenene Kirkman, Bang, Zeuthen og Top i 3-4 generationer for de aner, der bar disse slægtsnavne. Materialet vil fortrinsvis bestå af levnedsbeskrivelser, skemaer, billedmateriale og afskrevne arkivalier. De valgte slægtsgrene består for størstedelens vedkommende af søens folk, præster, enkelte håndværkere og militærpersoner. Min oldefars efterslægt vil blive behandlet i slægtstavle. De afskrevne arkivalier er skrevet af efter den tids stavemåde. Jeg har tilbragt mange spændende og dybt koncentrerede dage i arkiver, dage hvor jeg måske kun kom hjem med en enkelt oplysning, som resultat af 6 timers søgning, andre dage hvor oplysningerne var så mange, at det gjaldt om at skrive hurtigt for at nå alt inden arkivets lukketid. Alt i alt har det været berigende for mig at få et indblik i mine aners liv, og jeg håber, at andre i slægten, der måtte have interesse i at læse dette, også vil føle sig beriget ved at lære deres forslægt at kende. Som hjælp i renskrivningen af tekstsider til denne slægtsbog var min kusine Alice til hjælp i starten. Ved hendes for tidlige død i foråret 1999 overtog min bror Leif denne opgave, og en stor tak skal gives ham for mange timers arbejde. Ligeledes en tak til de i slægten, der har været mig til hjælp med oplysninger og fotos. Greve Februar 2001 Ingrid Bonde Nielsen Til Thomas
2 2 KIRKMAN GRENEN Navnet Kirkman optræder i tidens løb i Jylland, Sjælland og Lolland i mindre tal. Efter Københavns brand i 1728 blev byens indbyggere registreret i en bog Kjøbenhavns Huse og Indvaanere efter branden Heri er ikke registreret personer ved navnet Kirkman. I 1980erne var der registreret et antal af ca. 58 personer, der førte slægtsnavnet Kirkman i forskellige stavemåder. Navnet ses kommet til Danmark fra England og Tyskland. Personer med navnet Kirkman har altså nødvendigvis ikke samme oprindelse. Denne slægt har muligvis sine rødder i Tyskland, da stamfaderen Knud blev gift ind i en tysk familie og tilhørte den tyske Petri menighed. 1). En del tyske militærfolk i Garnisonen i København førte dette slægtsnavn. Denne slægtsgren har ført navnet med sikkerhed fra Niels Knudsen Kirkman i 1700-tallets København, til det uddør i direkte mandlig linie med Christoffer Nielsen Kirkman i Navnet er dog taget op igen, idet Christoffers datter, Vilhelmines børn i februar 1929 får kongelig bevilling på at få Kirkman tilføjet slægtsnavnet Møller. 4 generationer Kirkman: Knud Nielsen Kirkman / Anna Sophia Fendrich Leopold Christopher Knudsen Kirkman / Marthe Eleonore Niels Albrecht Kirkman / Josephine Atkinson Christopher Nielsen Kirkman / Emma Frederikke Emilie Hansen
3 3
4 4
5 5
6 6 Knud Nielsen Kirkman / Anna Sophia Fendrich Kirkman slægtens historie tager sin begyndelse i 1739 i Christian den 6. København. Byen er for store deles vedkommende i årene forinden blevet genopbygget efter bybranden i 1728, hvor ilden i 3 dage fra om aftenen den 20. oktober raserer store dele af byen. Genopbygningen der stort set er overstået i 1739 trak mange håndværkere til byen og skabte velstand i denne del af befolkningen. Blandt håndværkerne i den genopbyggede bydel, Rosenborg Kvarter, bag Trinitatis Kirke befandt sig Niels Knudsen kirkman, ungkarl og tømmersvend. Den 9. januar bliver Niels viet i Trinitatis Kirke til Olive Pedersdatter, bosat i Møntergade hvor hun muligvis har været tjenestepige. Samme år fødes parrets første søn der bliver slægtens stamfar. Ved dåben i Trinitatis kirke den 4. juni får drengen navnet Knud, opkaldt efter sin farfar. Knud får 8 yngre søskende, hvoraf de 4 kun får kort tid at leve i. Ifølge dåbs listerne er de fleste af familiens valgte faddere håndværkere ligesom faderen og højst sandsynlig nær familie. Familien bliver i alle årene boende i kvarteret i forskellige gader. Det ser ud til at Knud kunne være blevet født i det dengang bestående Lille Brøndstræde, beliggende bag Gothersgade, da familien ses boende her da den næste søn fødes året efter. 1. søndag efter påske 1755 bliver den nu 15½-årige Knud konfirmeret i Trinitatis Kirke. Ifølge kirkebogen bor han stadig hos forældrene der nu er boende i Gothersgade. Derefter går Knud sikkert umiddelbart i skomagerlære, da han siden hen ses værende skomagersvend bliver faderen syg og dør af en iflg. kirkebogen hastig feber. Begravelsen finder sted fra Trinitatis Kirke den 27. august. Moderen, Olive, bliver boende i Gothersgade med sine børn, der er i alderen fra 2 år og opefter får Olive foretaget skifte, muligvis for at gifte sig igen. Hof- og Stadrettens Skiftekomm , behandlingsprotokol, side den 10. Juli blev hos Olive Pedersdaatter i hendes iboende Huus i Gothersgade ved Rosenborg Hauge foretaged Registrering og Wurdering samt Skifteslutning efter hendes den 24. August 1758 afdøde Mand Niels Knudsen tømmersvend, til efterretning imellem Enken og hendes med den afdøde havende 5 børn Knud Nielsen-skomagervend gl. 25 Aar, Hans gl. 14 Aar, Morten gl. 12 Aar, Peder gl. 6 Aar, og Maren gl. 9 Aar, for hvilke Faderbroderen Søren Knudsen Murrsvend mødte som Formÿnder og Curator; Hvorde Lösören af Mad. Ernst og Mad.... Helmer blev wurderet, da Boets Formue befandtes at beløbe og den bortskÿldige Giels 841 Rd., der overgaar Effecternes Beløb saa Enken ingen Vederlag imod Begravelsen der har kostet (17). Rd. kun tillægges mindre blive at Arve og da for Gielden ei blev forlanged noget udlæg; Saa blev Skiftet sluttet. Samme år bliver der udskrevet en ekstraskat i landet. Befolkningen bliver registreret til brug for skatteudskrivningen. Ved registreringen for Kokkegade matr. nr 64 er Knud nævnt boende som skomagersvend. Kokkegade er på dette tidspunkt beboet overvejende af skomagere. Den 17. april 1763 bliver Knud trolovet til den tyske skomager Samuel Fendrichs 26-årige datter, Anna Sophia, der tilhører den tyske St. Petri menighed.
7 7 St. Petri kirkebog 1763 Anna Sophias far Samuel, har højst sandsynlig ligesom sin omgangskreds af tyske skomagere en fortid i militæret. Samuels efternavn Fendrich tyder på, enten at han selv har været fenrik eller muligvis en af hans forfædre. Anna Sophia er født i Møntergade, der er genopbygget efter Københavns brand 8 år før. Hendes dåb i Petri Kirke bliver foretaget af den pietistiske præst P. Rohn og denne forretter også Knuds og Anna Sophias vielse i kirken den 6. Maj får Knud og Anna Sophia tvillinger. Ved dåben 4 dage efter fødslen får børnene navnene Niels og Samuel, opkaldte efter deres bedsteforældre. Den ene tvilling, Niels, får kun 1 måned at leve i, men året efter nedkommer Anna Sophia igen med en dreng, der traditionen tro bliver opkaldt efter den afdøde søn Niels. I sommeren 1769 fødes denne slægtsgrens næste stamfar. Fødslen finder sted i Fiolstræde, hvor familien bor, og drengen bliver døbt i Holmens kirke og får navnet Leopold Christofer. Navnet Christofer bliver brugt i slægten helt op til Knuds tip 2 -oldebarn Birger Christoffer Niels Kirkman-Møller. Knud, der nu er ansat som matros i Søetaten, har næppe kunnet brødføde familien som skoflikker, da skomagere generelt havde en lav levefod. Knuds erhverv som matros har næppe ført ham ud på havene. Ved gennemgang af Søetatens divisionsbøger 2) med optegnelser over flådens mandskab, er han på intet tidspunkt nævnt som tjenstgørende på noget orlogsskib. Dette kan tyde på, at han har gjort tjeneste i land, muligvis ved klargøring af orlogsfartøjer. I divisionsbogen for 1774 er han endog benævnt som reserve, så muligvis har han sideløbende udøvet skoflikkerarbejde. Ved gennemgang af de nævnte divisionsbøger opdager man, at Knud indenfor Søetaten ikke benævnes ved slægtsnavnet Kirkman. Her bliver han kaldt Knud Nielsen eller Knud Nielsen Lund. Hvorfor han i Søetaten kaldes Lund og andre steder Kirkman er uklart, men det er trods alt én og samme person, der er tale om!. FT-1787 Fiolstræde nr familie Knud Nielsen - 48 aar - 1. ægteskab - matros Anna Sophie kone Anna Lisbeth enke - meget fattig Knud får hvert 3. år forlænget ansættelsen. Så sent som i 1801, da han er 63 år, er han stadig benævnt matros. I alle årene bliver familien boende i Fiolstræde. Den 24. januar 1800 dør Anna Sophia af en lungesygdom. I Holmens kirkebog er indført, at hun den 27. bliver begravet på Holmens Skibskirkegård udenfor Østerport. Knud er nu enkemand, men har ifølge folketællingen 1801 sin svigerinde, Anna Sophias 7 år yngre søster, Anna Catharina Fendrich, der er enke og vaskekone, boende tilleje hos sig i Fiolstræde. Da slaget på Reden finder sted den 2. April 1801, ses Knud ikke som deltagende, og efter dette år er ethvert sikkert spor af ham forsvundet.
8 St. Petri Kirke i Nørregade omkring
9 9
10 10
11 11 Leopold Christofer Knudsen Kirkman / Martha Eleonore Juli 1769 har matros ved Holmen og tidligere skomagersvend Knud Nielsen og hustru Anna Sophia Fendrich, en søn til dåb i Holmens Kirke. Drengen får navnet Leopold Christofer, og er den første af ægteparrets børn, der bliver døbt i denne kirke. De 4 ældste børn bliver døbt i St. Petri tyske kirke, da Knud og Anna Sophia tilhører den tyske menighed. Da Knud omkring 1768 får ansættelse ved Holmen, er familien nødsaget til at skifte sognekirke. Holmens Kirkebog 1769, fødte Christofers fødsel finder sted i Fiolstræde, matr. nr. 192, hvor familien er bosat i mindst 30 år. Her tæt på Nørrevold vokser Christofer op starter Christofer sin læretid som skomagerlærling. Lærlinge og svende boede oftest hos mester, hvorfor det må antages, at Christofer flytter hjem til sin mester Agersborg i Studiestræde. Københavns Skomagerlaugs drengeprotokol (Kbh. Stadsark.) Anno 1784, den 10. oktober, hos mester Jochem Sørensen Agersborg ere dreng navnlig Christofer Kierchmand indskriven, for at lære hannem sin profession fra 29. September 1784 til den 29. September 1789, som ere 5 aar efterlever ham sin Contrait og Laugs Artikkel. M. Böy, Oldermand 1789, den 17. October, er Christofer Kierchmand, for svend, fri og løsgiven. S. Steenkier, Oldermand Christofers læretid er altså 5 år, hvilket indikerer, at familien er økonomisk dårligt stillet. For de læredrenge, hvis fædre har råd til at betale for dem, er læretiden kun 3 år. Ligesom faderen bliver Christofer heller ikke ved sin læst. Som 24-årig skriver han kontrakt med Søetaten som matros, og har i første omgang en aftale på 8 års tjeneste 1). Året efter ansættelsen ved Holmen bliver Christofer gift i Holmens Kirke. Bruden er matrosenken Martha Eleonore, der er omkring 9 år ældre end Christofer og bringer 2 døtre på 3 og 9 år ind i ægteskabet. Marthas afdøde mand, Albrecht Hansen, var matros ved samme compagni som Christofer 1). Albrecht var såkaldt Frimand, d.v.s. han havde en aftale med Søetaten, der betød, at han ved siden af sin ansættelse her havde lov til at søge hyre på handelsskibe i et aftalt tidsrum. Denne frimandsordning blev kun givet til et lille antal af Søetatens matroser. For at ordningen kunne komme i stand, måtte matrosen enten være ungkarl, eller konen måtte være i stand til at forsørge sig selv, medens manden var ude som frimand. Martha har altså måttet forsørge sig selv og de to små piger. Marthas mand Albrecht bliver meldt død på en rejse til Kina med handelsskibet Cronprintsen august ) Da skifteretten foretager skifte 2) i oktober, får man et klart indtryk af, hvor fattig Martha er ved mandens død. I boet er anført, at Martha bor i et værelse lejet af hendes svigermoder i Vognmagergade. Af indbo er nævnt 1 seng, 2 skamler, 1 pude og 6 andre småting, i alt til en værdi af 4 Mark. Derudover har Martha dog tilgodehavende af mandens sidste hyre fra Asiatisk Compagni, 32 Rd.. Af dette beløb skal svigermoderen
12 have 1 års husleje, som hun har til gode hos Martha. Med enkeskiftebevis i hånden kan Martha 1. januar 1794 lade sig indskrive til vielse i Holmens Kirke. Hvor Martha og Christofer bor ved brylluppet vides ikke. 12 I 1797 får familien tildelt et halvt Nyboderhus i Ulvegade nr. 15 til gårdsiden 3). Familien har nu en rimelig husleje og har som naboer matroser fra samme division, da man tilstræber at have divisionernes mandskab boende samlet i tilfælde af mobilisering. Nyboder har på dette tidspunkt indbyggere med eget vagtværn, skoler, sygestuer, handlende og værtshuse, altså en by i byen. Til trods for at Holmens matroser ses på som stærke, fædrelandskærlige vovehalse, ser Københavns øvrige beboere ned på Nyboders befolkning. Nyboders huse ser anderledes ud på Christofers tid; ikke gule og ensartede, men brogede og med til tider sært udsmykkede facader efter beboernes smag. Pladsen er trang, da man foruden de to familier, der deler hus, også er nødsaget til at have lejere. På et tidspunkt er Søetaten så stærkt i underskud af boliger til de ansatte, at det påbydes, at alle husstande skal have mindst to ugifte lejere boende. Skillerum bliver opsat i husene for at adskille familierne, og børn må sove i de kolde og uopvarmede loftsrum, og flere må sove i samme seng. De helt små børn får anvist soveplads i kommodeskuffer. Man har lever meget tæt, men husfædrene er vandt til dette fra livet ombord på orlogsskibe. Martha har sikkert en besværlig hverdag ligesom de øvrige Nyboder kvinder. Køkkenet deler hun med husets anden husmor, og alt vand må bæres hjem fra vandposter fordelt enkelte steder i Nyboders gader. Boligen er om vinteren kold og klam, til trods for at man ca. 10 år før familiens indflytning får installeret ovne i husene. Om vinteren sætter matroserne et glas vand i et vindue; er der is på om morgenen, betyder det en fridag, da der ikke kan arbejdes med skibene i frostvejr. Året 1797 går, og foråret efter får Christofer og Martha deres første datter, Anne Sophie, opkaldt efter Christofers mor. Ved dåben i Holmens Kirke er farfaderen Knud, hans bror, Hans Nielsen Kirkman, infanterist i Kastellet, og dennes datter Olive faddere er et trist år for familien i Nyboder. Hele familien bliver indlagt på Søkvæsthuset i januar, og først i slutningen af juli er familien igen samlet i Ulvegade 4). Men alle er ikke blevet raske. Marthas datter Else Kirstine af 1. ægteskab dør af vattersot i september måned. Året efter må Christofer igen på Søkvæsthuset i en måned. I disse tider er orlogsfartøjerne sjældent udenfor Holmen, så matroserne er beskæftiget med vedligeholdelse af fartøjerne, og hjælper til ved nybygninger. Denne fredelige tilværelse bliver brat afbrudt først på året En fjendtlig engelsk flåde med Nelson ombord er på vej til København i stort tal, og Danmarks flåde ligger i vinterdvale ved Gammelholm. I Søetaten får man nu travlt med at få flåden nødtørftigt udstyret til at kunne modstå et engelsk angreb. Den 10. marts beordres Christofer ombord på den 3-mastede cavalleriepram Nyborg, hvor han skal tjenestegøre under det kommende søslag 4). Ombord er 221 mand, og det lille fartøj er ikke bestemt for søslag, men er bygget til at skulle transportere heste. Fartøjerne bliver i de kommende dage et for et varpet udenfor havnen i en forsvarslinie på 3 km. Den 2. april om morgenen bryder helvede løs for folkene ombord på orlogsfartøjerne. Kampen med Nelsons flåde bliver blodig. Da klokken er 12 30, må Nyborg trække sig ud af kampen. Dækket flyder af blod, døde og sårede, og kun én af de 20 kanoner er hel. Besætningen kæmper for at redde Nyborg ind i havnen, men lige uden for Toldboden synker det, og det resterende mandskab bliver reddet i land. 24 af Nyborgs mandskab dør i kampen, og 34 bliver såret 5). Christofer er heldig, han er blandt de overlevende. Nedennævnte tekst af C.H. Pram giver et godt billede af Nyborgs endeligt : Oplysende tillæg til C.H. Pram En historisk ny Vise, København Rothe bragte sit Nyborg lige til tæt udenfor Toldbodens Landingssted; der sank ogsaa dette, på et dyb, hvor netop Dækket laae i Vandskorpen. Alle Kiøbenhavns Indbyggere havde der seet, hvorledes et Skib seer ud, førend danske Søemænd drage det ud af Striden. Bugspridet og een Mast reent borte, de andre forknuste med mange Skud, og faldefærdige, alt løst paa Dækket i Stumper, Takkelagen hængende i Fryndser, Rælingen itubrudt overalt, de fleste Rapperter ligesaa, og det undre i den Tilstand, at det synker. Men hvor mange Mennesker og Grundskud det har kostet Fienden at bringe dem i denne Forfatning, det vil vel aldrig blive erfaret 5). Livet går igen sin vante gang i Nyboder indtil dagene i september 1807, hvor englænderne igen er på spil. Byen bliver stærkt bombarderet, og Christofer, som den øvrige del af Nyboders matroser, har sikkert travlt med at redde byen fra bombernes ødelæggende virkning. Englænderne tager den danske flåde med sig og ødelægger de skibe, der er under nybygning. Nyboders matroser står med tomme hænder ved
13 englændernes afsejling. Christofers aftale med Søetaten er forlænget til 1811, men han ses ikke at have været med et fartøj igen dør Martha af brystsyge, og ved skiftet efter hende nævnes: Hof- og stadsretten 1813: Forseglingsprotokol 8/425, side 356 (LAK) 13 Anno 1813, den 23. juni, indfandt skiftekommisionen sig med fuldmægtig Saxild med betienten Hartvig i huset nr. 245 i Adelgaden hos vægter ved Holmen Christofer Knudsen Kierkmann, for at foretage skifte efter sin hustru Martha Eleonore, som d. 19. er død. Enkemanden var tilstede og tilkendegav, at den døde efterlader en søn Niels Albert 18 år, og en datter Friderikke Charlotte Amalie i ægteskab med dugmager Christen Jespersen, der begge var tilstede. Disse tillige med faderen erklærede, at boet aldeles intet at værende som kan komme til skiftebehandling: og da saaledes intet ere at foretage dette skifte hermed sluttes. Hartvig, Chr. Kierkmand, N.A. Kierkmand, C. Jespersen, med holdt pen. Christofer er kun enkemand i et år. 14. maj 1814 finder hans 2. bryllup sted i Holmens Kirke. Bruden er den 6 år yngre enke Anne Jensdatter. Omkring 1814 får Christofer sin 2. søn Carl. Året 1819 er familiens økonomi helt i bund. Christofer er ikke mere ansat ved Søetaten, men er vendt tilbage til skomagerarbejdet, men indkomsten herved er ikke nok til at holde familien i live. Tiderne er generelt svære i årene efter statsbankerotten i Christofer har ingen anden udvej end at søge om almisse i fattigvæsenet. I fattigprotokollen er indført, at, familien fra den 12. december får en tilstået almisse pr. uge på: 7 madportioner, ½ brød, desuden 8 Rd. i halvårlig husleje betalt. Ligeledes nævnes, at sønnen Carl, der er 5 år, får sin middagsmad i fattigvæsenets skole i Bredgade. Familien bor på dette tidspunkt i Prinsensgade. I protokollen er også nævnt, at familiens tro er Lutheransk, og at Christofers arbejdsførlighed er frisk 6). I 1821 bliver Christofer atter enkemand. Anne er indlagt på Almindeligt Hospital i Bredgade som fattigpatient og dør i maj. I slutningen af november bliver Christofer frataget sin hjælp fra fattigvæsenet, idet han har udvist dårlig opførsel ved Toldbodpladsen og nu kun har sønnen at forsørge 6). Hvad denne dårlige opførsel har bestået i vides ikke. Men Christofer vil selv nu som 53-årig ikke leve som enkemand. Atter finder han en enke at gifte sig med. Denne gang finder vielsen sted i Trinitatis Kirke d. 28/ Bruden er den 10 år yngre Johanne Margrethe Jensdatter. Familien klarer sig økonomisk i en del år. Christofer har en pension fra Søetaten på 2 sølvrigsdaler om måneden, men i februar 1831 må Christofer igen gå vejen til fattigkommisionen og bede om almisse. Denne gang er hjælpen kun på 2 brød ugentligt og huslejehjælp på 8 Rd. halvårligt. Christofer bor nu igen i Nyboder, denne gang i Timiansgade. Christofer er stadig frisk, men konen er benævnt som sindsvag 6). I 1837 ophører almissen igen, da også denne kone bliver indlagt på Almindeligt Hospital, og almissen derfor skal tilfalde hospitalet. 1. oktober bliver Christofer enkemand for 3. gang. Fra 1829 til 1843 kan Christofers pension følges i Søetatens journaler for pensionsudbetalinger. Søetaten, pensionsudbetalinger (Rigsark.) 1828 nr. 61. Christoffer Knudsen Kirkman 1 Aug - 31 Dec 10 Rd Jan Jan - 21 Jul 24 -
14 14
15 15
16 16
17 17 Niels Albrecht Kirkman / Josephine Atkinson 1795, den 2. februar bliver Niels Albrecht født i København. Hans forældre er skomager og matros Christofer Knudsen Kirkman og Marthe Eleonore. Fadderne ved Niels` dåb i Holmens kirke er skomagere og søens folk. Niels får mellemnavnet Albrecht efter moderens første mand, Albrecht Hansen. Niels barndom og ungdom finder sted i en tid med meget store hændelser for byens indbyggere: byens brand, slaget på Rheden, byens bombardement og flådens udlevering i 1807, nedgangstider og statsbankerot. Året før Niels bliver født, er Christiansborg brændt og året efter, fredag den 5. juli lyder brandklokkerne igen. En ild opstår i noget tømmer på Holmen. Sommeren er tør, blæsten kraftig og skiftende, og inden længe er store dele af byen omspændt af flammer. Først om søndagen dør ilden ud, og 950 huse er blevet flammernes bytte. Omkring af byens indbyggere står uden tag over hovedet. Om Niels og hans familie også bliver husvilde ved denne lejlighed vides ikke, men i 1797 i påsken får familien tildelt bolig i Nyboder. Niels` far er som matros i flåden dårligt aflønnet. Dette er højst sandsynlig grunden til at faderen, ligesom mange andre familiefædre i flåden, tegner en ansættelseskontrakt med Søetaten på sin søns vegne. Derved får familien bedre levevilkår. Denne kontrakt går ud på, at Niels mod at få skolegang, tøj, fødevarer og løn, må vie stort set hele sin barndom og ungdom til flåden den 14. november træder kontrakten i kraft, og Niels er nu såkaldt rugdreng i 2 år. Denne benævnelse, rugdreng, kommer af, at disse drenge hver måned får udleveret 2½ skæppe rug (ca. 43 l). Familien kan sælge rugen til Nyboders bager, og dette er familien til hjælp i en skrantende økonomi. Efter de 2 år som rugdreng er Niels kostdreng i yderligere 2 år. Rugportionen er nu udskiftet med en månedlig ydelse på 3 mark og dertil en kostration. Derefter bliver Niels såkaldt kompagnidreng. Lønnen hæves nu til 7 mark og stadig en kostration. Denne kostration svarer til en voksen matrosration, der svarer til: 2½ skæppe rug, 8 pund saltet kød, 5 pund saltet flæsk, 4 pund smør, 2½ otting (ca.5,5 l) byggryn. Da skolegangen begynder i 1. divisions skole i Nyboder, får Niels uniform, der består af en høj sort hat, blå trøje med metalknapper, hvide bukser, lærredsskjorte, lange hvide uldtrøjer og et par sko. rugdreng i Søetaten maleri af C. Schleisner Nyboderfolket tekst og tegninger, Kbh. 1930
18 starter Niels liv til søs. Den 8. juli går han som 11-årig og kompagnidreng ombord på det splinternye kadetskib, Prins Christian Frederik, på dets allerførste togt, der går til Nord- og Østersøen. Først den 10. september er Niels hjemme hos familien igen 1). Niels tilhører, ligesom sin far, flådens 1. division, 1. matroskompagni. Hans kontrakt skal løbe til den 1. januar Bryder han denne kontrakt, skal alt, hvad han har fået af naturalier og skolegang betales tilbage til Søetaten. Kosten ombord på flådens skibe er nøje planlagt i et reglement og lyder som følgende: 1: Morgenmåltid i alle ugens dage : brændevin med brød 2: Middagsmåltid: 2 af ugens dage serveredes ærter med flæsk samt øl og brød. 1 dag i ugen serveredes ærter med kød. 1 dag i ugen serveredes grød med øl og brød. 3 af ugens dage serveredes grynsuppe med øl og brød. 3: Aftensmåltid: 4 af ugens dage grød med smør og øl. 2 af ugens dage stod den på øllebrød. 1 af ugens dage serveredes øl med brød. Når det var muligt blev friske grøntsager og fersk kød sat på menuen. Man kunne ikke spise eller drikke, så meget man ville. Der var tildelt hver mand en ugentlig kostration, f.eks.: Af øl tildeltes 8½ pot (1pot = 1 l.), brændevin kunne variere mellem 1-2 1/4 pægl (1 pægl = 0,242 l.), flæsk varierede mellem ½ til 2 pund, kød mellem 1-3 3/4 pund, smør varierede mellem 7/8 1 3/8 pund, ærter mellem 3/16 1 1/4 otting (1 otting = 1 tønde), gryn op til 1 otting. ( Helge Andersen: Orlogsskibet Prinds Christian Frederik) 1807, den 23. april er Niels igen til søs på kadetskibet på det første af årets 2 togter til Nordsøen 1). Til held for Niels er han kun med på dette årets første togt. Togt nr. 2 ender ulykkeligt ved Sjællands Odde i marts 1808, hvor mere end 200 af dets 625 mand store besætning såres eller dør i kampen med engelske orlogsskibe. Nyboders mandlige befolkning og de øvrige af byens indbyggere oplever nogle rædsels nætter i september samme år. Englænderne bombarderer byen fra landsiden i nætterne mellem 2. og 5. september, efter at have landsat store styrker huse bliver ødelagt af bomber. Den mandlige befolkning i Nyboder har travlt i byen med at bekæmpe bombernes ødelæggende virkning, så de rædselsslagne kvinder og børn må klare sig selv. Flere huse i Nyboder bliver bombernes bytte, ligesom nogle af dens indbyggere bliver dræbt. Efter første nats rædsler flygter kvinder og børn ud på Christianshavn, hvor bomberne ikke kan nå. Byen kapitulerer, og derefter følger det nok værste for Nyboders befolkning; englænderne beslaglægger hele flåden, og Holmens matroser kan kun se på, at landets stolthed, orlogsflåden bliver bortført af fjenden. 17 linieskibe, 12 fregatter og 8 brigger er englændernes bytte. Nybygningerne på Gammelholm, som er under bygning bliver ødelagt til ukendelighed af englænderne. 1809, den 9. april bliver Niels konfirmeret i Holmens kirke. Han er nu overført til 2. matros Compagni. Måneden efter er Niels som kompagnidreng påmønstret Tigris, et engelsk orlogsskib, som det er lykkedes danskerne at erobre i 1808 udenfor Agersø 2). Mandag den 12. maj hejses kommandoen på orlogsbriggen Tigriss, hvor Niels og det øvrige mandskab på i alt 64 mand skal være tjenstgørende de næste måneder. Briggen er udstyret med 4 kanoner og 10 carronader. Kommandoen har premierløjtnant Bagger. Briggen skal krydse i sundet og øve kadetter og øvrige mandskab. Kl. 11 stages briggen ud fra Nyholms kran i kuling og regn og ankrer op indenfor 3- Kroner. Mandskab bliver purret ud kl. 4 om morgenen og dagene går med sejlads diverse øvelser - øvelsesskud efter udlagte tønder og observering af fjendtlige engelske skibe på vej gennem sundet, tæt på svenske kysten. I skibets journal noterer officeren Sneedorf under den 11. maj, at 3 af mandskabet bliver sendt i land for at indlægges på Søkvæsthuset. Blandt disse er Niels nævnt. Først torsdag den 1. juni meldes han ombord igen. Imens Niels er på Søkvæsthuset, har briggen besøg af dronningen. Månederne går fredeligt i sundet og onsdag den 20. september kl. 10 stryges kommandoen og Niels og det øvrige mandskab bliver sendt i land. (Søetaten. Skibsjournal for the Tiegriss. 85-B2. Nr År 1809 Rigsark.) 1811, den 4. august går Niels ombord på orlogsfartøjet Lolland. Togtet går til Mandal i Norge. Her kommer det den 2. september til en batalje mellem 3 danske og 2 engelske orlogsfartøjer, hvorved det lykkes at
19 19 erobre det engelske orlogsfartøj Manley i den såkaldte kanonbådskrig, der finder sted i disse år. Året efter er Niels påmønstret orlogsfartøjet Falster, hvor han er tjenstgørende til september Medens han er tjenstgørende på Falster, dør moderen i juni 1813 af brystsyge, efterladende sig 2 børn, Niels og halvsøsteren Friderikke Charlotte Amalie. 1814, er Niels 19 år og halvbefaren matros. Han påmønstrer fregatten Perlen den 9. maj, men afmønstrer igen den 4. november da han bliver indlagt på Søetatens sygehus, Søkvæsthuset. Mens Niels er indlagt, afsejler Perlen, og den 6. december meldes, at skibet på vej til Vestindien er forlist i stormvejr ved Skagen. Mandskabet bliver heldigvis reddet. Efter udskrivningen fra Søkvæsthuset får Niels husarrest, (årsagen vides ikke), og bliver sat i arrest i flere omgange 3). Niels har nu været ombord på sit sidste orlogsfartøj som medlem af den faste stok. I 1815, 15 år inden kontraktens udløb bliver han derulleret. I 1. Divisions protokol er kun noteret, at han er derulleret, da han kan klare sig selv 4). Søetaten må reducere, da der stort set ingen orlogsflåde er tilbage. Da Niels startede som rugdreng, var det faste mandskab på ca mand, og af disse beholder man kun de 2500 bedste folk. 1827, ses Niels bosat i Kalundborg. Han er ansat på godset Lerchenborg, og har fået sig en kæreste, den 22-årige Josephine Atkinson. Josephine er ligesom Niels født i København. Josephines mor, Ellen Kirstine Bang, bliver som 20-årig gravid. Josephine fars identitet er ikke bevist. Han er uden tvivl englænder, da man næppe ville give sit barn et engelsk efternavn på den tid, hvor englænderne var fjende. Kun een englænder med navnet Atkinson er at finde i København på pågældende tidspunkt, en skræddermester, der tager borgerskab i byen 5). Alle englændere bliver i mellemkrigsårene ifølge en forordning befalet fængslet og udvist af landet, og deres ejendele skal beslaglægges. Denne skræddermester er ikke til at følge videre, så han har højst sandsynlig lidt samme skæbne som de øvrige englændere i Danmark. Ifølge familieoverleveringer skulle Atkinson være dæknavn for en engelsk adelsmand. Dette er næppe rigtigt. Ellen Kirstine vælger at sætte sit barn til verden på fødselsstiftelsen, og den lille pige, der får navnet Josephine, bliver 2 måneder gammel sat i pleje hos en husmand i Jyderup, Chresten Jensen og dennes kone. Da Josephine er 16 år i 1820, sætter moderen sig i forbindelse med plejestiftelsen, for at få hende til sig i København 6). Ellen Kirstine er i mellemtiden blevet gift, og har fået yderligere 6 døtre og 2 sønner. I ansøgningsbrevet til plejestiftelsen angiver hun, at hun gerne vil have Josephine til sig. Plejeforældrene får 10 Rd. for at komme til København med Josephine. Om Josephine er blevet i København, eller er sendt hjem igen til Jyderup vides ikke. I 1824 ses hun ansat på godset Katterup som kammerpige (iflg. plejestiftelsens journal). Josephine er efter familieoverleveringen meget smuk, men med et fyrigt temperament. Det fortælles, at hun kunne løbe efter sine børn med en ildrager i hånden, når hun blev rigtig vred. 1827, den 17. februar har præsten i Årby kirke ved Melby noteret, at Niels Albrecht Kirkman, ungkarl 31 år og Josephine Atkinson, 22 år og pige hos husmand Hans Nielsen ved Melby Nordstrand er viede denne dato. Som forlovere er nævnt slagter Niels Johansen og tømmermand Nielsen, begge fra Melby Nordstrand. 1828, er Niels matros på en jagt ejet af en konsul Bache. Den 17. maj indstævner Niels Bache for Kallundborg byret for ikke at have overholdt en mundtlig forhyringskontrakt, der skulle dække hele sommerperioden. Konsulen har lagt jagten op, og mandskabet har derved ingen fast hyre mere. Niels fordrer 53 Rd, som skulle dække sommerens hyre. Bache benægter at have forhyret Niels for mere end jagten er i fart, og påstår ligeledes at have betalt hyre. Niels har ingen skriftlig kontrakt og taber derved sagen, der føres til doms den 19. maj 7). I domsbogen er samme dag en helt tilsvarende sag nedfældet for en matros, Niels Pedersen, der også mener sig forhyret for hele sejlsæsonen på samme jagt. Denne matros taber ligeledes sagen. 2 år senere, den 3. november 1830, optræder navnet Kirkman igen i Kallundborgs dombog. Denne gang er det Niels 16-årige halvbror, Carl Christian Kirkman, der har indstævnet sin rebslagermester. Carl Christian er kommet til Kallundborg på et ukendt tidspunkt, og er gået i rebslagerlære hos Christen Sørensen. Carl har imidlertid ingen lyst til at fortsætte i lærepladsen og har heller ikke fået kostpenge udbetalt. Han har ingen skriftlig lærekontrakt, og mener derved at kunne forlade lærepladsen. Dommen falder, Carl taber sagen og må fortsætte læretiden på 4 år ud 8). Da Carl dør på Alm. Hospital i København i 1875, benævnes han som rebslagersvend. Niels og Josephine bor ved den første søns fødsel i 1828 i Skibbrogade i Kalundborg. Nogle år senere er familien flyttet til Bag Slotsgraven matr. nr Dette kvarter består af små huse beboet mest af småkårsfolk, som f.eks. søfolk. Kvarteret er umiddelbart bag havnen, og da Niels stadig ernærer sig ved søfart, er stedet godt beliggende. I årene der kommer, får ægteparret 7 børn, hvoraf de 5 når voksenalder.
No. 67. : Else Jensdatter. Carl Blochs radering - Konen med Spurvene (Her En smuk gammel aftægtskone)
Else Jensdatter Carl Blochs radering - Konen med Spurvene (Her En smuk gammel aftægtskone) Forældre Børn : nr. 134 Jens Christensen og nr. 135 Anna Nielsdatter. : Anna Andersdatter, Kjiersten Andersdatter,
Læs mereCatherine Jo Jørgensen, FOF Tirsdagshold Rigsarkivet Nov-2012
1 1837 Fødes 25.11.1837 uægte barn af [Ane 50] Ane Johanne Olsdatter og [Ane 49] Ukendt dog påstår familien at det er den danske arveprins Ferdinand, Den kongelige Fødselsstiftelse i 1837 Døbes 05.12.1837
Læs mereSkifte vedr. Niels Jørgensen Gravsen og Maren Christensdatter
Skifte vedr. Niels Jørgensen Gravsen og Maren Christensdatter Aar 1847 den 23. juli blev Øster Han skifteret holden på herredskontoret paa Skerpinggaard af kammerjunker herredsfoged Lillienskiold i overværelse
Læs merePileagergård ligger på matr. 5 i den sydvestlige del af Årslev, og Stabjerggård i den østlige del af Årslev (Kort fra 1879) Se matrikelkort side 42.
Ane 4 og 5 Niels Hansen og Johanne Elisabeth Pedersen Niels Hansen var født 12 feb 1849 på Pileagergård i Årslev, Sorø amt, som ældst i en søskendeflok på 6, han var søn af gårdmand Hans Hansen (1819-1896)
Læs merePersonrapport for Jeppe Christensen HA12 Side 1 Jeppe Christensen 1
Personrapport for Jeppe Christensen - 1388 - HA12 Side 1 Jeppe Christensen 1 Navn: Køn: M Også kendt som: Født dato: 1781 Sted: Udby, Tuse, Holbæk 2 Adresse: Udby, landsby i Udby sogn Dåbsdato: 23 dec.
Læs mereAnne Hansdatter: Født 16/ i Kirkerup sogn, Sorø amt. Død 2. maj 1910 i Aarslev sogn, Svendborg amt.
Ane Hansdatter og Hans Christensen Anne Hansdatter: Født 16/4 1834 i Kirkerup sogn, Sorø amt. Død 2. maj 1910 i Aarslev sogn, Svendborg amt. Hans Christensen: Født i Boeslunde 9. januar 1836. Død 8. juli
Læs mereEfterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans
Afsnit 1 Afsnit 1 Marie, Anton og Hans 9 Afsnit 1 10 Karen Marie Jørgensen, født 11. maj 1858 på Tindinge banke i Tjørnelunde, Holbæk amt, datter af husmand Jørgen Madsen (1825-1891) og hustru Juliane
Læs mereNo. 64. : Laurs (Lauritz) Christensen
Laurs (Lauritz) Christensen Laurs Christensen var far til 9 børn 7 drenge og 2 piger - hvor kun een af dem blev voksen, og det var særdeles heldigt for vores slægt, at det var hans uægte barn, Niels Christian
Læs mere44. Christen Christensen
44. Christen Christensen Christen Christensen blev født (Dom: 7. p. Trin.) den 7. august 1791 i Ommel, Marstal Landsogn, Ærø. Faderen var Christen Jacobsen og moderen var Sidsel ChristensDatter i Ommel.
Læs mere90. Jens Rasmusen. Bryllup
90. Jens Rasmusen Blev født i 1759 i Espe sogn. Hans forældre var Rasmus Nielsen og Birthe Rasmusdatter. Han blev døbt Dom. past nativit X di (Søndag efter kristi fødsel = 30. december) 1759. Baaren af
Læs mereNo. 52 Niels Hansen Knudsen
Niels Hansen Knudsen Forældre: Børn: nr. 104 Hans Nielsen og nr. 105 Karen Nielsen, født Andersdatter Hans Knudsen, Karen Knudsen, Lars Adam Knudsen, Jens Peter Knudsen, Karen Knudsen, nr. 26 Søren Dahl
Læs mere24 Hansine Kofoed, født Mathiesen og 23 Hans Jacob Mathiesen
24 Hansine Kofoed, født Mathiesen og 23 Hans Jacob Mathiesen Hansine Kofoed er født 20. marts 1816 i Hasle og dør 19/3 1893 i Aarup Hans Jacob Mathiesen er født 2. februar 1800 i Skydebjerg og dør 4/4
Læs mereAnebog for Anders Liisbergs plejefar Jens Pedersen Bøge
Anebog for Anders Liisbergs plejefar Jens Pedersen Bøge Udført af Karsten Thorborg, 2009 http://kt.mono.net Introduktion 1 Anders Liisberg var resultat af et møde i Randers mellem dyrlægen Niels Peter
Læs mereNo. 66. : Anders Nielsen (Smed). Tegning fra ca F. Larsen prospect.
Anders Nielsen (Smed) Tegning fra ca. 1800 - F. Larsen prospect. Frihedsstøtten rejst i perioden 1792-1797 af Kong Frederik den 6. som monument til minde om stavnsbåndets ophævelse i 1788. Forældre Børn
Læs mereForfædre til Martin Lavrits Hansen
Forfædre til Martin Lavrits Hansen Generation nr. 1 1. Martin Lavrits Hansen, født 20 juni 1887 i Matr. 51a, Stettinstræde 4, Dragør. Han er søn af 2. Martin Nielsen og 3. Ane Cathrine Hansen. Mere om
Læs mereAner til Rasmus Michelsen HA46
Aner til Rasmus Michelsen HA46 Indholdsfortegnelse Aner til Rasmus Michelsen HA46 1. generation Navneindeks 1 1 4 Udskrift fra Legacy Aner til Rasmus Michelsen HA46 1. generation 1. Rasmus Michelsen 1
Læs mereGjerlev-Onsild Herredsfoged Skifteprotokol Skifte efter Anders Olesen Poulsen.
Gjerlev-Onsild Herredsfoged Skifteprotokol 1 1859-1866 Skifte efter Anders Olesen Poulsen. Aar 1863 den 22 Juni anmeldtes at Huusmand Anders Olesen Poulsen Udbyhøi er død d 21de ds c 44 Aar gl. Enken hensidder
Læs mereDød mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne
Død mands kiste Kjære Christian 20 juni 1872 Siden der sidst blev skrevet til Dig her fra Comptoiret er der hvad Forretningen angaar ikke noget nyt at melde, men vel en anden i høj grad sørgelig Efterretning,
Læs mereFamiliegrupperapport for Mathias Hansen og Karen Nielsdatter - F828 - LY32 Mand
Mand Mathias Hansen Født Omkr 1764 1 Død 11 Okt. 1828 Tullebølle, Langeland Nørre, Svendborg 1 Adresse Frellesvig, landsby i Tullebølle sogn Begravet 16 Okt. 1828 Tullebølle, Langeland Nørre, Svendborg
Læs mereAner til Anders Peter Andersen
1. generation 1. Anders Peter Andersen, søn af Arbejdsmand Karl Peter Andersson og Karen Marie Larsen, blev født den 29 Jul. 1876 i Gjerning sogn, Houlberg Herred, 1 blev døbt den 30 Jul. 1876 i Hjemmet,
Læs mereNo. 16. : Jens Nielsen. : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter
Jens Forældre Børn : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter : Maren Christine, Ane Josephine Caroline, Anders Sofus Kristian, Oluf Kristian Johannes, Olga Josefine Petrea,
Læs mere1.1.1 RASMUS JENSEN. Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen. Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN "1
RASMUS JENSEN Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN "1 Rasmus Jensen *1811-1890 Rasmus blev født 8. december 1811 i Lydum. Han bliver ført til
Læs mereAner til Maren Madsen
1. generation 1. Maren Madsen, datter af Gårdmand Mads Christensen og Mette Christensdatter, blev født den 1 Mar. 1851 i Dalbyover Sogn, Gjerlev Herred, 1 blev døbt den 13 Mar. 1851 i Hjemmet, døde den
Læs mereI dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter Mortensen.
15. februar 2014 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter & Peter Mortensen I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter
Læs mereMOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959
MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959 Hej igen Uffe! I fortsættelse af behagelig telefonsamtale med dig d.d., samt din ordre til mig ( Så kære Leif: du må ta' kontakt
Læs mereAnna Marie Elisabeth Hansen
Anna Marie Elisabeth Hansen Min faster Anna var født den 27. august 1896 i Brahetrolleborg sogn på Sydfyn, en halv snes km. fra Faaborg. Forældrene var savskærer Hans Hansen Dyrman og hustru Kirsten. Hun
Læs mereMIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN
MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN Skrevet af Ingrid Bonde Nielsen 2012 DEN MANDLIGE LINIE FARFARS FARS GREN GENETISK SET Hvordan beskrive en forfars liv og levned - ja man kan jo
Læs mereAne 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen
Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen og hustru Karen Marie Jørgensen.
Læs mereHan blev trolovet 6 apr 1768 og gift 2 okt 1768 i Skellebjerg præstegård med
6.7 generation Ane 44 og 45 Niels Poulsen og Karen Nielsdatter Niels Poulsen var født ca. 1736, muligvis i Soebjerg, Skellebjerg sogn, Holbæk amt og døbt i Skellebjerg kirke, Løve herred. Men han findes
Læs mereLutmann og Alexander Danmark
25. august 2014 Lutmann og Alexander Danmark Vores nyeste barnebarn har mange spændende forfædre, og her vil jeg skrive om et par af dem, som fik det usædvanlige og flotte navn Danmark. Familiesammenhæng
Læs mereNo. 71 Ane Cathrine Pedersdatter Veie. En hyrdepige med sit horn. : nr. 35 Maren Brosholm Johannesdatter og Peder Christian Johannesen.
Ane Cathrine Pedersdatter Veie En hyrdepige med sit horn Forældre Børn : nr. 142 Peder Pedersen Veie og nr. 143 Maren Eskilsdatter. : nr. 35 Maren Brosholm Johannesdatter og Peder Christian Johannesen.
Læs mereNo. 79. : Anne Christensdatter.
No. 79 Anne Christensdatter Anne Christensdatter Forældre Børn : nr. 158 Christen Mortensen og nr. 159 Anna Christensdatter : Mette Kirstine Christensen (39), Ane Cathrine Christensen, Maren Christensen
Læs mereChristina Pedersen 2010-01 side - 1
Christina Pedersen 2010-01 side - 1 Navn og anenummer: 162 1728/1730 Født Christian Sigfred Henricksen Lindberg Jeg ved ikke hvor han er født henne 20-7-1750 Han bliver gift 1. gang med Sara Marie Olsdatter
Læs mereTipoldeforældre Ane Kirstine Christensen & Peder Albæk Pedersen
15. februar 2014 Tipoldeforældre Ane Kirstine Christensen & Peder Albæk Pedersen I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine tipoldeforældre Ane Kirstine Christensen
Læs mereNo : Hans Nielsen.
Hans Nielsen Forældre: Børn: Navn Født Døbt Faddere Gift Stilling Død Dødsårsag nr. 208 Niels Knudsen og nr. 209 Anne Knudsen, født Hansdatter. Niels Peter Hansen, Anders Hansen, Ane Hansdatter, Mette
Læs mereFrederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.
Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,
Læs mereBoel 39 Ramsdam 7. Viet 9.okt Enkemand Peter Petersen Sandvei ( * 1707.
Boel 39 Ramsdam 7 Christen Hansen Sandvad, stamfader til efterfølgende slægt, levede i det 17. århundrede, gift før 1663 med N.N. Af deres børn kendes en søn, Peder. Peder Christensen (Sandvej.) Født i
Læs mereMatrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt
Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt Ifølge matriklen i 1664 hørte gården til Jomfruens Egede, fæsteren var Niels Pedersen, gårdens hartkorn angives til 4 td 5 sk. Ifølge Matriklen i 1680 hørte
Læs mereSlægten ARSLEV. Anders Peter Julius Larsen
Slægten ARSLEV. At slægten og dens efterkommere kom til at bære navnet ARSLEV skyldes ene og alene EN person nemlig: Og hvem var han så? Anders Peter Julius Larsen Anders Peter Julius Larsen bliver født
Læs mereAnna Kirstine Mathiesen, født Carlsen Født 10. december 1889 i Høve. Død 5. november 1970 i Odense.
Anna Kirstine Mathiesen, født Carlsen Født 10. december 1889 i Høve. Død 5. november 1970 i Odense. Gift med Axel Christian Mathiesen 20/10-1912, Børn: Inger Mathiesen, Født 11/11-1911 (Id 3) Ellen Mathiesen.
Læs mereLønsømadevej 15 Greisbjerg boel nr. 64
Lønsømadevej 15 Greisbjerg boel nr. 64 Viet den 2. aug. 1754. Christen Petersen * 1725, søn af Peter Hansen og Anna Christensdatter Margrethe Hansdatter. 1. Jørgen Christensen * dec. 1754, død nov. 1755.
Læs mereFamiliegrupperapport for Jens Jørgensen og Mette Rasmusdatter Mand Jens Jørgensen 1
Mand Jens Jørgensen 1 Født Før 19 Jan. 1744 Lumby, Lunde, Odense 2 Dåb 19 Jan. 1744 Lumby, Lunde, Odense 2 Død 27 Apr. 1803 Lumby, Lunde, Odense 3 Begravet 30 Apr. 1803 Lumby, Lunde, Odense 3 Far Jørgen
Læs mereNo. 13 Mette Kirstine Pedersen
Mette Kirstine Pedersen Forældre: nr. 26 Søren Dahl Knudsen og nr. 27 Else Dahl Knudsen Børn: Else Pedersen, Niels Dahl Pedersen, nr. 6 Ove Pedersen, Aksel Pedersen og Ejnar Pedersen Navn Født Døbt Faddere
Læs mereGeneration VIII Ane nr. 330/331. Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Anders Jensen og Karen Hansdatter 4 Jens Andersen og Karen Hansdatter 5 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Jens Andersen Nordbo & Anna
Læs mereEjendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.
Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn
Læs mereJens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.
Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel
Læs mereNo. 65 Anne Margrethe Nielsdatter
Anne Margrethe Nielsdatter Anne Margrethe Nielsdatter var alenepige indtil sit 49. år, da hun blev gift. Hun havde indtil da været tjenestepige det meste af sit liv og puklet for andre Forældre : nr. 130
Læs mereGislev Kirke 1753-1798, opslag 166. 15 Marts 1795
Gislev Kirke 1753-1798, opslag 166 15 Marts 1795 Eodem Die blev Hans Christensens og Giertrud Jens Datters Sön i Giislef forhen hiemmedöbt 19 Febr. og kaldet Xsten (=Christen) i Kirken fremstillet, baaren
Læs mereSide 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.
Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6
Læs mereCHRISTIAN RASMUSSENs børn
CHRISTIAN RASMUSSENs børn Aner Maren Nielsdatter - Rasmus Olesen - Christian Rasmussen -børn Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave CHRISTIAN RASMUSSENS BØRN "1 Christian Rasmussens børn 1.2.2.1 Mette Kirstine
Læs mereAner til Agathe Line Hansen
1. generation 1. Agathe Line Hansen, datter af Daglejer Jørgen Hansen og Karen Dorthe Larsen, blev født den 21 Okt. 1870 i Ejby Sogn, Vends Herred, 1 blev døbt den 14 Dec. 1870 i Hjemmet, døde den 17 Sep.
Læs mereAage Rudolf Poulsen. KB Østrup (Lunde/Odense) 1697 op 64 Friderich Envolsen begravet 29/12
JP 142-1624 Frederik Enevoldsen, Østrup Frederik Enevoldsen født ca 1624 KB Østrup (Lunde/Odense) 1697 op 64 Friderich Envolsen begravet 29/12 Dend Onsdag effter Juel var Friderich Envolsen begraffven
Læs mereNo. 17 Nielssine Christine Jensen
Nielssine Christine Jensen Forældre Børn : nr. 34 Jens Andreas Knudsen og nr. 35 Maren Johansen : Maren Christine, Ane Josephine Caroline, Anders Sofus Kristian, Oluf Kristian Johannes, Olga Josefine Petrea,
Læs mereKære elever. Mange venlige hilsner Karen Marie Sørensen
Mit navn er Karen Marie Sørensen, og jeg er 40 år gammel. Jeg har skænket min mand Peter Martin 8 raske børn: to sønner og seks døtre. Jeg er opvokset på landet, men efter vores bryllup besluttede Peter
Læs mereEfterslægt Jeppe Christensen Storgaard
Efterslægt Jeppe Christensen Storgaard Indholdsfortegnelse 1. generation 2. generation 3. generation 4. generation 5. generation Navneindeks 1 1 2 3 4 5 6 Udskrift fra Legacy 1. generation 1. Jeppe Christensen
Læs mereJohanne og Claus Clausen
Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre
Læs mereGeneration IX Ane nr. 742/743. Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Christen Jensen og Karen Rasmusdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Jens Pedersen & Karen Pedersdatter Rasmus Morten. Clausen
Læs mereJensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse
Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Hansen (født Christensen) bliver født i Ommel ved Marstal på Ærø den 9. januar 1843. Hendes forældre er Matros Jens Christensen af Ommel
Læs mereJens Peder Rasmussen
Jens Peder Rasmussen Maren Nielsdatter ældste søn Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave JENS PEDER RASMUSSEN "1 Jens Peder Rasmussen *1786-1834 Marens ældste søn Jens Peder Rasmussen blev født 21. marts
Læs mereBjerget Havnevej 15. Errindlev Matr.19a.
Bjerget Havnevej 15. Errindlev Matr.19a. (E-R) 1779 Søndag den 18 Juli KNUD døbt, Mads Ottesens liden Søn i Errindlev, båren af Mads Dues Hustru ibid: Faddere: Rasmus Marqvorsen i Errindlev, Hans Krog
Læs mereAage Rudolf Poulsen. Vi har ikke med sikkerhed kunnet eftervise Rasmus Pedersen, men her er en mulighed
JP 154-0008 Rasmus Pedersen, Bederslev Vi har ikke med sikkerhed kunnet eftervise Rasmus Pedersen, men her er en mulighed Født:????? Død: før 20-4-1749 KB Bederslev er mangelfuld i perioden 1740-1749:
Læs mereUddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre
Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor
Læs mereNo. 33. : Anne Margrethe Andersdatter. Husmoder i 1800-tallet
Anne Margrethe Andersdatter Husmoder i 1800-tallet Forældre Børn : nr. 66 Anders og nr. 67 Else Jensdatter. : Ane Magrethe, Else Marie, Niels, Jens (16) og Christen Navn Født Døbt Faddere Gift Stilling
Læs mereGeneration VIII Ane nr. 340/341. Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Peder Nielsen og Maren Hansdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Niels Jespersen & Ludze Pedersdatter Hans Frendesen & Karen Jensdtr.
Læs mereHans Anders Harald Sørensen
1801-1851 KB Hagested (Holbæk) 1801 op 207 Jens Nielsen døbt 4/10 18. Sønd: efter Trin: den 4. Octobr havde huusmand i Gurede Niels Pedersen en Søn, som blev kaldet Jens, til Daaben i Hagested Kirke. Faderens
Læs mereEfterslægt Maren Jensdatter
Efterslægt Maren Jensdatter Indholdsfortegnelse 1. generation 2. generation 3. generation 4. generation Navneindeks 1 1 2 4 6 7 Udskrift fra Legacy 1. generation 1. Maren Jensdatter [35613], datter af
Læs mereStensgaard skifteprotokol I: 1751-1777 og II: 1777-1826
Stensgaard skifteprotokol I: 1751-1777 og II: 1777-1826 Stensgaard, under Brahesborg, skifteprotokol I-2, 1751-1777 Uddrag - Drejø skifter Peder Nielsen, gdm, Drejø, 984, 16.12.1763 ~ Maren Hansdatter,
Læs mereViet den 29. okt
Damgade 18 Boel ½ 45 Matr. nr. 43 1596 1607 findes Peder Bugge Peter Bugge 1595 rester han en del af sin tiende. 1600 er hans gæld sat til 5 mark og 10 skilling, som han skal give renter af. 1605 kaldes
Læs mereFamiliegrupperapport for Jens Pedersen og Karen Nielsdatter Mand Jens Pedersen 1
Mand Jens Pedersen 1 Født Omkr 1781 2 Dåb 7 Jan. 1781 Søndersted, Merløse, Holbæk 3 Død 7 Okt. 1831 Kirke Eskilstrup, Merløse, Holbæk 2 Begravet 9 Okt. 1831 Kirke Eskilstrup, Merløse, Holbæk 2 Ægteskab
Læs mereØksendrup Kirke , opslag
Nicolay Olsen blev født i 1762, og det har desværre ikke været muligt at finde hans fødsel i kirkebøgerne. Det kan være ham, der er opført i en kirkebog fra Frørup Kirke, men jeg er ikke sikker, og derfor
Læs mereFamiliegrupperapport for Hans Nielsen og Kirstine Andersdatter Mand Hans Nielsen 1
Mand Hans Nielsen 1 Født Før 22 Mar. 1772 Rørvig, Ods, Holbæk 2 Dåb 22 Mar. 1772 Rørvig, Ods, Holbæk 2 Død 9 Nov. 1848 Nykøbing Sjælland, Ods, Holbæk 3 Begravet 15 Nov. 1848 Nykøbing Sjælland, Ods, Holbæk
Læs mereAar 1826 den 13. Februar blev af Skovfoged Peder Korse anmeldt at Møller Niels Pedersen af Lamdrup Møllen i dag har hængt sig.
Aar 1826 den 1. Februar blev af Skovfoged Peder Korse anmeldt at Møller Niels Pedersen af Lamdrup Møllen i dag har hængt sig. I Vedege 1 Aar 1826 den 28. December blev Skiftet efter afgangne Møller Niels
Læs mereHans liv i korte træk
Side. 1 Mads Peter Hansen. En historie fortalt til mine børnebørn om deres Tip tip oldefar. Hans liv i korte træk Side. 2 Mads Peter Hansen. En historie fortalt til mine børnebørn om deres Tip tip tip
Læs mere2 Overskrift Tekst spalte
2 Overskrift Tekst spalte Når kirkebøgerne mangler Når kirkebøgerne mangler Hvis man er interesseret i at spore bestemte personers familieforhold, kan man komme ud for, at kirkebøgerne ikke går langt
Læs mereKrogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006
Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup lørdag d. 29. juli 2006 Mit navn er Leif Bruhn Andersen. Jeg er barnebarn af Ane Marie s storebror, bedst kendt som Snedker Peter Andersen Postadresse: Krogshave
Læs mereCarl Anton Noe, foto i privateje Carl Anton Noe 1841-1931 I
1841-06-16 Noe, Carl Anton Fra Maarssø, Vibeke: Udlærte guldsmede og sølvsmede. 2014. Slægten Carl Anton Noe, bror til Tolvtine Agathe Caroline Noe (1836-1901) blev født i Gjellerup, Ringkøbing amt, som
Læs mereGeneration VII Ane nr. 140/141. Indholdsfortegnelse. Kort overblik 2. Tidsbillede 3. Knud Pedersen og Maren Rasmusdatter 4
Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Knud Pedersen og Maren Rasmusdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Ane nr. Knud Pedersen & Maren Rasmusdatter Saaderup 140/141
Læs mere!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note
!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note Denne note beskriver A. P. Hansens ophav, både anerne så langt tilbage som jeg kender dem, og han nærmeste familie. Dette er selvfølgelig interessant i sig
Læs mereHans Anders Harald Sørensen
1834-1919 KB Hørby (Holbæk) 1834 op 26 nr 9 Anders Jeppesen født 17/7 Født: 17. Juli 1834, Anders Jeppesen, døbt i Kirken 29. Juli, Forældre: Gmd Jeppe Christensen og Hustr Mette Jensdr. af Uglerup KB
Læs mere1.4. Maren Olesdatter. Aner Maren Nielsdatter - Maren Olesdatter. Eva Kristensen Marts udgave MAREN OLESDATTER "1
Maren Olesdatter Aner Maren Nielsdatter - Maren Olesdatter Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave MAREN OLESDATTER "1 Maren Olesdatter *1789-1853 Maren Olesdatter blev født den 1. november 1789 i Lydum. Hun
Læs mereJens Peter Hansen. Jens Peter Hansen blev født i Råby den 27. juli 1889.
Jens Peter Hansen Jens Peter Hansen blev født i Råby den 27. juli 1889. Hans forældre var Hans Peter Hansen født den 16. maj 1864 og Sidse Kirstine Hansen født den 14. november 1854. De flyttede lidt rundt
Læs mere10 Johan Hansen Uttendahl og hans barndomshjem
10 Johan Hansen Uttendahl og hans barndomshjem Hans Hansen Uttendahl * 1/4 1644 6/6 1717, Kolding gift 24/8 1686 Kolding Johanne Pedersdatter * Johan Hansen Uttendahl døbt 12/3 1693, Kolding gift 20/8
Læs mere1873-17. Hasle og Freersløv Sogneraad Den 22. Juni 1873
1873-17 Hasle og Freersløv Sogneraad Den 22. Juni 1873 Efterat have modtaget den med det ærede Udvalgs behagelige Skrivelse af 17de April d.a. fulgte Farsøes Udskrift undlader man ikke herved at anerkjende
Læs mereAner til Anne Jensdatter HA67
Aner til Anne Jensdatter HA67 Indholdsfortegnelse Aner til Anne Jensdatter HA67 1. generation 2. generation Navneindeks 1 1 5 6 Udskrift fra Legacy Aner til Anne Jensdatter HA67 1. generation 1. Anne Jensdatter,
Læs mereJP Iver Pedersen, Kolding
JP 30-1774 Iver Pedersen, Kolding Iver Pedersen født: ca 1774 KB Kolding (Brusk / Vejle) 1768 op 156 Iver Pedersen døbt MULIGHED KB Kolding (Brusk / Vejle) 1834 op 271 nr 14 Iver Pedersen død 26/12 Død:
Læs mereAner til Husmand Poul Christian Kondrup Madsen
1. generation 1. Husmand Poul Christian Kondrup Madsen, søn af Husmand & Slagter Mads Christensen Greve og Marie Cathrine Hansdatter, blev født den 9 Apr. 1855 i Vindblæs Sogn, Gjerlev Herred, 1 blev døbt
Læs mereJohan Friderich Ferlinghausen
Mere om Dorthea Marie Sabinsky og Johan Friderich Ferlinghausen Ebbe Møller Jensen September 2011 Johan Friderich Ferlinghausen gift med Dorthea Marie Sabinsky Johan Friderich Ferlinghausen dukker første
Læs mere1873-11 a. Elling Tolne Sogneraad Den 22 Marts 1873 P. U. V. Ærbødigst. C. Alsing. 1873-11 a Bilag
1873-11 a Byraadet i Frederikshavn Da det af medfølgende Politiforhør fremgaar, at Jørgen Jensen har havt fast Ophold i Frederikshavn fra 1 ste November 1848til 1 ste November 1856 og siden den Tid ikke
Læs mereFolketællinger. Fæster i tiden. Ejer i tiden. Navn. Hans Christophersen & Lucia Andersdatter. 11. okt. 1830-1845. Hans Hansen & Johanne Hansdatter
Matrikel 5a, Stenagergaard. ***** Matrikelkort 1798: ejer/fæster Hans Christoffersen areal: 494030 /al 42 1/14 tdr. Tidligere hed gården Wingeberggaard og havde matrikelnummer: 2 [Forside] [Skafterup]
Læs mereAner til Karen Jensen
1. generation 1. Karen Jensen, datter af Husmand Jens Jensen og Kirsten Olesen, blev født den 20 Nov. 1885 i Ø. Tørslev sogn, Gjerlev Herred, 1 blev døbt den 2 Dec. 1885 i Hjemmet, og døde efter 1930.
Læs merePeder Nielsen og Maren Christoffers datter
Peder Nielsen og Christoffers datter Peder Nielsen Født: 15/5-1818 i Magleby Død: 24/3-1846 i Magleby Gift med: Børn: se Christoffers datter. Født: 20/8-1813 i Hyllested Død: Gift med: Peder Børn: 14 Ellen
Læs mereNo. 8. : Rejnhardt Harry Godtfred Christian Nielsen
Rejnhardt Harry Godtfred Christian Nielsen Forældre Børn : nr. 16 Jens Nielsen og nr. 17 Nielssine Christine Jensen : nr. 4 Egon Christensen Navn Født Døbt Faddere Gift Stilling Død Dødsårsag : Rejnhardt
Læs mereGeneration VIII Ane nr. 376/377. Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Christen Rasmussen og Anna Bundesdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Rasmus Hansen & Gyde Christensdatter Bunde Nielsen & Kirsten
Læs mereHovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred.
Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred. Om slægtens forfader Hans Hovgaard (født 1645, død 1728) bonde på Hovgaarden i Ring siden 1669. Historier og citater om slægten. I det følgende
Læs mereVREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden
Danmark for 125 a r siden Danmark var for 125 år siden et lille land med 2,5 millioner indbyggere. Langt de fleste boede på landet, men mange var begyndt at flytte til de store byer som København og Århus
Læs mereFLINTHOLM GODSARKIV REGISTER TIL SKIFTEPROTOKOL
FLINTHOLM GODSARKIV REGISTER TIL SKIFTEPROTOKOL 1733-1738 Karen Rasmusdatter, Hundstrup, 08.10.1733, I-1 ~ Hans Rasmussen Arving er hendes Søster Mette Rasmusdatter ~ Niels Marqvardsen i Hundstrup Maren
Læs mereGeneration IV Ane nr. 16/17. Indholdsfortegnelse. Kort overblik 2. Tidsbillede 3. Søren Pedersen og Maren Jespersdatter 6
Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Søren Pedersen og Maren Jespersdatter 6 Oversigt over kildemateriale 10 Kildemateriale 12 Peder Sørensen / Anne M. Pedersdatter Jesper Olsen & Maren
Læs mereNørelykkevej 24 boel 69. På præstekort hus 8
Nørelykkevej 24 boel 69. På præstekort hus 8 Viet den 25.04.1750 Hans Christensen ca. 1713. Anna Sophie Christens datter *. Okt. 1727, datter af Christen Poulsen og Mette Petersdatter Lønsømadevej 44 Deres
Læs mereDamgade 39 Historie. Boel 49
Damgade 39 Historie Boel 49 Rasmus Christensen *1656, gift med NN * 1656. 1. Peder Rasmussen * mar. 1676, gift med NN. Han fik en søn Rasmus Petersen * sep. 1707, gift 24. okt. 1737 med Cathrine Hansdatter.
Læs mere