Forord. Greve Februar Ingrid Bonde Nielsen. Til Thomas

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forord. Greve Februar 2001. Ingrid Bonde Nielsen. Til Thomas"

Transkript

1 1 Forord Mine oplysninger, om min oldefar Christoffer Nielsen Kirkmans slægt, er fremkommet, som en følge af min nysgerrighed for at afklare, om de beretninger, jeg i min barndom fik fortalt om min slægt, var sande eller rene familieskrøner. Med min onkel Severin Kirkman-Møllers og hans fætter Oluf Følsgaards optegnelser i hånden og et slægtsforskerkursus i ryggen, gik jeg så i gang i diverse arkiver. jeg regnede ikke med, at der kunne være meget at finde om denne slægtsgren, der, som jeg havde fået fortalt, bestod af søfolk. Her regnede jeg helt forkert! Ved et gæt på, om min 2 x tipoldemor Ellen Kirstine Bang, om hvem jeg kun havde nogle oplysninger fra fødselsstiftelsen med hendes navn og en adresse, muligvis kunne være døbt i Nikolaj Kirke i København, viste sig at være et godt gæt. Et lynhurtigt opslag i kirkebogen gav mig indfaldsvinklen til oplysninger i massevis om nogle grene i slægten, om hvilke der findes en del litteratur. På få uger var jeg fra 1800-tallets København tilbage i 1500-tallet, med betydende personer rigt forgrenet i Danmark og Nordeuropa. De andre af min oldefars slægtsgrene måtte jeg arbejde mere for, da det er mere jævne mennesker i samfundet, og nogle er det selvklart endog meget vanskeligt at finde selv de mindste oplysninger om. Af familieskrønerne som jeg ville afdække, har nogle været sande, andre har vist sig at være skrøner, men gode og spændende historier var de da. Med mine indsamlede data vil jeg fortrinsvis beskrive slægtsgrenene Kirkman, Bang, Zeuthen og Top i 3-4 generationer for de aner, der bar disse slægtsnavne. Materialet vil fortrinsvis bestå af levnedsbeskrivelser, skemaer, billedmateriale og afskrevne arkivalier. De valgte slægtsgrene består for størstedelens vedkommende af søens folk, præster, enkelte håndværkere og militærpersoner. Min oldefars efterslægt vil blive behandlet i slægtstavle. De afskrevne arkivalier er skrevet af efter den tids stavemåde. Jeg har tilbragt mange spændende og dybt koncentrerede dage i arkiver, dage hvor jeg måske kun kom hjem med en enkelt oplysning, som resultat af 6 timers søgning, andre dage hvor oplysningerne var så mange, at det gjaldt om at skrive hurtigt for at nå alt inden arkivets lukketid. Alt i alt har det været berigende for mig at få et indblik i mine aners liv, og jeg håber, at andre i slægten, der måtte have interesse i at læse dette, også vil føle sig beriget ved at lære deres forslægt at kende. Som hjælp i renskrivningen af tekstsider til denne slægtsbog var min kusine Alice til hjælp i starten. Ved hendes for tidlige død i foråret 1999 overtog min bror Leif denne opgave, og en stor tak skal gives ham for mange timers arbejde. Ligeledes en tak til de i slægten, der har været mig til hjælp med oplysninger og fotos. Greve Februar 2001 Ingrid Bonde Nielsen Til Thomas

2 2 KIRKMAN GRENEN Navnet Kirkman optræder i tidens løb i Jylland, Sjælland og Lolland i mindre tal. Efter Københavns brand i 1728 blev byens indbyggere registreret i en bog Kjøbenhavns Huse og Indvaanere efter branden Heri er ikke registreret personer ved navnet Kirkman. I 1980erne var der registreret et antal af ca. 58 personer, der førte slægtsnavnet Kirkman i forskellige stavemåder. Navnet ses kommet til Danmark fra England og Tyskland. Personer med navnet Kirkman har altså nødvendigvis ikke samme oprindelse. Denne slægt har muligvis sine rødder i Tyskland, da stamfaderen Knud blev gift ind i en tysk familie og tilhørte den tyske Petri menighed. 1). En del tyske militærfolk i Garnisonen i København førte dette slægtsnavn. Denne slægtsgren har ført navnet med sikkerhed fra Niels Knudsen Kirkman i 1700-tallets København, til det uddør i direkte mandlig linie med Christoffer Nielsen Kirkman i Navnet er dog taget op igen, idet Christoffers datter, Vilhelmines børn i februar 1929 får kongelig bevilling på at få Kirkman tilføjet slægtsnavnet Møller. 4 generationer Kirkman: Knud Nielsen Kirkman / Anna Sophia Fendrich Leopold Christopher Knudsen Kirkman / Marthe Eleonore Niels Albrecht Kirkman / Josephine Atkinson Christopher Nielsen Kirkman / Emma Frederikke Emilie Hansen

3 3

4 4

5 5

6 6 Knud Nielsen Kirkman / Anna Sophia Fendrich Kirkman slægtens historie tager sin begyndelse i 1739 i Christian den 6. København. Byen er for store deles vedkommende i årene forinden blevet genopbygget efter bybranden i 1728, hvor ilden i 3 dage fra om aftenen den 20. oktober raserer store dele af byen. Genopbygningen der stort set er overstået i 1739 trak mange håndværkere til byen og skabte velstand i denne del af befolkningen. Blandt håndværkerne i den genopbyggede bydel, Rosenborg Kvarter, bag Trinitatis Kirke befandt sig Niels Knudsen kirkman, ungkarl og tømmersvend. Den 9. januar bliver Niels viet i Trinitatis Kirke til Olive Pedersdatter, bosat i Møntergade hvor hun muligvis har været tjenestepige. Samme år fødes parrets første søn der bliver slægtens stamfar. Ved dåben i Trinitatis kirke den 4. juni får drengen navnet Knud, opkaldt efter sin farfar. Knud får 8 yngre søskende, hvoraf de 4 kun får kort tid at leve i. Ifølge dåbs listerne er de fleste af familiens valgte faddere håndværkere ligesom faderen og højst sandsynlig nær familie. Familien bliver i alle årene boende i kvarteret i forskellige gader. Det ser ud til at Knud kunne være blevet født i det dengang bestående Lille Brøndstræde, beliggende bag Gothersgade, da familien ses boende her da den næste søn fødes året efter. 1. søndag efter påske 1755 bliver den nu 15½-årige Knud konfirmeret i Trinitatis Kirke. Ifølge kirkebogen bor han stadig hos forældrene der nu er boende i Gothersgade. Derefter går Knud sikkert umiddelbart i skomagerlære, da han siden hen ses værende skomagersvend bliver faderen syg og dør af en iflg. kirkebogen hastig feber. Begravelsen finder sted fra Trinitatis Kirke den 27. august. Moderen, Olive, bliver boende i Gothersgade med sine børn, der er i alderen fra 2 år og opefter får Olive foretaget skifte, muligvis for at gifte sig igen. Hof- og Stadrettens Skiftekomm , behandlingsprotokol, side den 10. Juli blev hos Olive Pedersdaatter i hendes iboende Huus i Gothersgade ved Rosenborg Hauge foretaged Registrering og Wurdering samt Skifteslutning efter hendes den 24. August 1758 afdøde Mand Niels Knudsen tømmersvend, til efterretning imellem Enken og hendes med den afdøde havende 5 børn Knud Nielsen-skomagervend gl. 25 Aar, Hans gl. 14 Aar, Morten gl. 12 Aar, Peder gl. 6 Aar, og Maren gl. 9 Aar, for hvilke Faderbroderen Søren Knudsen Murrsvend mødte som Formÿnder og Curator; Hvorde Lösören af Mad. Ernst og Mad.... Helmer blev wurderet, da Boets Formue befandtes at beløbe og den bortskÿldige Giels 841 Rd., der overgaar Effecternes Beløb saa Enken ingen Vederlag imod Begravelsen der har kostet (17). Rd. kun tillægges mindre blive at Arve og da for Gielden ei blev forlanged noget udlæg; Saa blev Skiftet sluttet. Samme år bliver der udskrevet en ekstraskat i landet. Befolkningen bliver registreret til brug for skatteudskrivningen. Ved registreringen for Kokkegade matr. nr 64 er Knud nævnt boende som skomagersvend. Kokkegade er på dette tidspunkt beboet overvejende af skomagere. Den 17. april 1763 bliver Knud trolovet til den tyske skomager Samuel Fendrichs 26-årige datter, Anna Sophia, der tilhører den tyske St. Petri menighed.

7 7 St. Petri kirkebog 1763 Anna Sophias far Samuel, har højst sandsynlig ligesom sin omgangskreds af tyske skomagere en fortid i militæret. Samuels efternavn Fendrich tyder på, enten at han selv har været fenrik eller muligvis en af hans forfædre. Anna Sophia er født i Møntergade, der er genopbygget efter Københavns brand 8 år før. Hendes dåb i Petri Kirke bliver foretaget af den pietistiske præst P. Rohn og denne forretter også Knuds og Anna Sophias vielse i kirken den 6. Maj får Knud og Anna Sophia tvillinger. Ved dåben 4 dage efter fødslen får børnene navnene Niels og Samuel, opkaldte efter deres bedsteforældre. Den ene tvilling, Niels, får kun 1 måned at leve i, men året efter nedkommer Anna Sophia igen med en dreng, der traditionen tro bliver opkaldt efter den afdøde søn Niels. I sommeren 1769 fødes denne slægtsgrens næste stamfar. Fødslen finder sted i Fiolstræde, hvor familien bor, og drengen bliver døbt i Holmens kirke og får navnet Leopold Christofer. Navnet Christofer bliver brugt i slægten helt op til Knuds tip 2 -oldebarn Birger Christoffer Niels Kirkman-Møller. Knud, der nu er ansat som matros i Søetaten, har næppe kunnet brødføde familien som skoflikker, da skomagere generelt havde en lav levefod. Knuds erhverv som matros har næppe ført ham ud på havene. Ved gennemgang af Søetatens divisionsbøger 2) med optegnelser over flådens mandskab, er han på intet tidspunkt nævnt som tjenstgørende på noget orlogsskib. Dette kan tyde på, at han har gjort tjeneste i land, muligvis ved klargøring af orlogsfartøjer. I divisionsbogen for 1774 er han endog benævnt som reserve, så muligvis har han sideløbende udøvet skoflikkerarbejde. Ved gennemgang af de nævnte divisionsbøger opdager man, at Knud indenfor Søetaten ikke benævnes ved slægtsnavnet Kirkman. Her bliver han kaldt Knud Nielsen eller Knud Nielsen Lund. Hvorfor han i Søetaten kaldes Lund og andre steder Kirkman er uklart, men det er trods alt én og samme person, der er tale om!. FT-1787 Fiolstræde nr familie Knud Nielsen - 48 aar - 1. ægteskab - matros Anna Sophie kone Anna Lisbeth enke - meget fattig Knud får hvert 3. år forlænget ansættelsen. Så sent som i 1801, da han er 63 år, er han stadig benævnt matros. I alle årene bliver familien boende i Fiolstræde. Den 24. januar 1800 dør Anna Sophia af en lungesygdom. I Holmens kirkebog er indført, at hun den 27. bliver begravet på Holmens Skibskirkegård udenfor Østerport. Knud er nu enkemand, men har ifølge folketællingen 1801 sin svigerinde, Anna Sophias 7 år yngre søster, Anna Catharina Fendrich, der er enke og vaskekone, boende tilleje hos sig i Fiolstræde. Da slaget på Reden finder sted den 2. April 1801, ses Knud ikke som deltagende, og efter dette år er ethvert sikkert spor af ham forsvundet.

8 St. Petri Kirke i Nørregade omkring

9 9

10 10

11 11 Leopold Christofer Knudsen Kirkman / Martha Eleonore Juli 1769 har matros ved Holmen og tidligere skomagersvend Knud Nielsen og hustru Anna Sophia Fendrich, en søn til dåb i Holmens Kirke. Drengen får navnet Leopold Christofer, og er den første af ægteparrets børn, der bliver døbt i denne kirke. De 4 ældste børn bliver døbt i St. Petri tyske kirke, da Knud og Anna Sophia tilhører den tyske menighed. Da Knud omkring 1768 får ansættelse ved Holmen, er familien nødsaget til at skifte sognekirke. Holmens Kirkebog 1769, fødte Christofers fødsel finder sted i Fiolstræde, matr. nr. 192, hvor familien er bosat i mindst 30 år. Her tæt på Nørrevold vokser Christofer op starter Christofer sin læretid som skomagerlærling. Lærlinge og svende boede oftest hos mester, hvorfor det må antages, at Christofer flytter hjem til sin mester Agersborg i Studiestræde. Københavns Skomagerlaugs drengeprotokol (Kbh. Stadsark.) Anno 1784, den 10. oktober, hos mester Jochem Sørensen Agersborg ere dreng navnlig Christofer Kierchmand indskriven, for at lære hannem sin profession fra 29. September 1784 til den 29. September 1789, som ere 5 aar efterlever ham sin Contrait og Laugs Artikkel. M. Böy, Oldermand 1789, den 17. October, er Christofer Kierchmand, for svend, fri og løsgiven. S. Steenkier, Oldermand Christofers læretid er altså 5 år, hvilket indikerer, at familien er økonomisk dårligt stillet. For de læredrenge, hvis fædre har råd til at betale for dem, er læretiden kun 3 år. Ligesom faderen bliver Christofer heller ikke ved sin læst. Som 24-årig skriver han kontrakt med Søetaten som matros, og har i første omgang en aftale på 8 års tjeneste 1). Året efter ansættelsen ved Holmen bliver Christofer gift i Holmens Kirke. Bruden er matrosenken Martha Eleonore, der er omkring 9 år ældre end Christofer og bringer 2 døtre på 3 og 9 år ind i ægteskabet. Marthas afdøde mand, Albrecht Hansen, var matros ved samme compagni som Christofer 1). Albrecht var såkaldt Frimand, d.v.s. han havde en aftale med Søetaten, der betød, at han ved siden af sin ansættelse her havde lov til at søge hyre på handelsskibe i et aftalt tidsrum. Denne frimandsordning blev kun givet til et lille antal af Søetatens matroser. For at ordningen kunne komme i stand, måtte matrosen enten være ungkarl, eller konen måtte være i stand til at forsørge sig selv, medens manden var ude som frimand. Martha har altså måttet forsørge sig selv og de to små piger. Marthas mand Albrecht bliver meldt død på en rejse til Kina med handelsskibet Cronprintsen august ) Da skifteretten foretager skifte 2) i oktober, får man et klart indtryk af, hvor fattig Martha er ved mandens død. I boet er anført, at Martha bor i et værelse lejet af hendes svigermoder i Vognmagergade. Af indbo er nævnt 1 seng, 2 skamler, 1 pude og 6 andre småting, i alt til en værdi af 4 Mark. Derudover har Martha dog tilgodehavende af mandens sidste hyre fra Asiatisk Compagni, 32 Rd.. Af dette beløb skal svigermoderen

12 have 1 års husleje, som hun har til gode hos Martha. Med enkeskiftebevis i hånden kan Martha 1. januar 1794 lade sig indskrive til vielse i Holmens Kirke. Hvor Martha og Christofer bor ved brylluppet vides ikke. 12 I 1797 får familien tildelt et halvt Nyboderhus i Ulvegade nr. 15 til gårdsiden 3). Familien har nu en rimelig husleje og har som naboer matroser fra samme division, da man tilstræber at have divisionernes mandskab boende samlet i tilfælde af mobilisering. Nyboder har på dette tidspunkt indbyggere med eget vagtværn, skoler, sygestuer, handlende og værtshuse, altså en by i byen. Til trods for at Holmens matroser ses på som stærke, fædrelandskærlige vovehalse, ser Københavns øvrige beboere ned på Nyboders befolkning. Nyboders huse ser anderledes ud på Christofers tid; ikke gule og ensartede, men brogede og med til tider sært udsmykkede facader efter beboernes smag. Pladsen er trang, da man foruden de to familier, der deler hus, også er nødsaget til at have lejere. På et tidspunkt er Søetaten så stærkt i underskud af boliger til de ansatte, at det påbydes, at alle husstande skal have mindst to ugifte lejere boende. Skillerum bliver opsat i husene for at adskille familierne, og børn må sove i de kolde og uopvarmede loftsrum, og flere må sove i samme seng. De helt små børn får anvist soveplads i kommodeskuffer. Man har lever meget tæt, men husfædrene er vandt til dette fra livet ombord på orlogsskibe. Martha har sikkert en besværlig hverdag ligesom de øvrige Nyboder kvinder. Køkkenet deler hun med husets anden husmor, og alt vand må bæres hjem fra vandposter fordelt enkelte steder i Nyboders gader. Boligen er om vinteren kold og klam, til trods for at man ca. 10 år før familiens indflytning får installeret ovne i husene. Om vinteren sætter matroserne et glas vand i et vindue; er der is på om morgenen, betyder det en fridag, da der ikke kan arbejdes med skibene i frostvejr. Året 1797 går, og foråret efter får Christofer og Martha deres første datter, Anne Sophie, opkaldt efter Christofers mor. Ved dåben i Holmens Kirke er farfaderen Knud, hans bror, Hans Nielsen Kirkman, infanterist i Kastellet, og dennes datter Olive faddere er et trist år for familien i Nyboder. Hele familien bliver indlagt på Søkvæsthuset i januar, og først i slutningen af juli er familien igen samlet i Ulvegade 4). Men alle er ikke blevet raske. Marthas datter Else Kirstine af 1. ægteskab dør af vattersot i september måned. Året efter må Christofer igen på Søkvæsthuset i en måned. I disse tider er orlogsfartøjerne sjældent udenfor Holmen, så matroserne er beskæftiget med vedligeholdelse af fartøjerne, og hjælper til ved nybygninger. Denne fredelige tilværelse bliver brat afbrudt først på året En fjendtlig engelsk flåde med Nelson ombord er på vej til København i stort tal, og Danmarks flåde ligger i vinterdvale ved Gammelholm. I Søetaten får man nu travlt med at få flåden nødtørftigt udstyret til at kunne modstå et engelsk angreb. Den 10. marts beordres Christofer ombord på den 3-mastede cavalleriepram Nyborg, hvor han skal tjenestegøre under det kommende søslag 4). Ombord er 221 mand, og det lille fartøj er ikke bestemt for søslag, men er bygget til at skulle transportere heste. Fartøjerne bliver i de kommende dage et for et varpet udenfor havnen i en forsvarslinie på 3 km. Den 2. april om morgenen bryder helvede løs for folkene ombord på orlogsfartøjerne. Kampen med Nelsons flåde bliver blodig. Da klokken er 12 30, må Nyborg trække sig ud af kampen. Dækket flyder af blod, døde og sårede, og kun én af de 20 kanoner er hel. Besætningen kæmper for at redde Nyborg ind i havnen, men lige uden for Toldboden synker det, og det resterende mandskab bliver reddet i land. 24 af Nyborgs mandskab dør i kampen, og 34 bliver såret 5). Christofer er heldig, han er blandt de overlevende. Nedennævnte tekst af C.H. Pram giver et godt billede af Nyborgs endeligt : Oplysende tillæg til C.H. Pram En historisk ny Vise, København Rothe bragte sit Nyborg lige til tæt udenfor Toldbodens Landingssted; der sank ogsaa dette, på et dyb, hvor netop Dækket laae i Vandskorpen. Alle Kiøbenhavns Indbyggere havde der seet, hvorledes et Skib seer ud, førend danske Søemænd drage det ud af Striden. Bugspridet og een Mast reent borte, de andre forknuste med mange Skud, og faldefærdige, alt løst paa Dækket i Stumper, Takkelagen hængende i Fryndser, Rælingen itubrudt overalt, de fleste Rapperter ligesaa, og det undre i den Tilstand, at det synker. Men hvor mange Mennesker og Grundskud det har kostet Fienden at bringe dem i denne Forfatning, det vil vel aldrig blive erfaret 5). Livet går igen sin vante gang i Nyboder indtil dagene i september 1807, hvor englænderne igen er på spil. Byen bliver stærkt bombarderet, og Christofer, som den øvrige del af Nyboders matroser, har sikkert travlt med at redde byen fra bombernes ødelæggende virkning. Englænderne tager den danske flåde med sig og ødelægger de skibe, der er under nybygning. Nyboders matroser står med tomme hænder ved

13 englændernes afsejling. Christofers aftale med Søetaten er forlænget til 1811, men han ses ikke at have været med et fartøj igen dør Martha af brystsyge, og ved skiftet efter hende nævnes: Hof- og stadsretten 1813: Forseglingsprotokol 8/425, side 356 (LAK) 13 Anno 1813, den 23. juni, indfandt skiftekommisionen sig med fuldmægtig Saxild med betienten Hartvig i huset nr. 245 i Adelgaden hos vægter ved Holmen Christofer Knudsen Kierkmann, for at foretage skifte efter sin hustru Martha Eleonore, som d. 19. er død. Enkemanden var tilstede og tilkendegav, at den døde efterlader en søn Niels Albert 18 år, og en datter Friderikke Charlotte Amalie i ægteskab med dugmager Christen Jespersen, der begge var tilstede. Disse tillige med faderen erklærede, at boet aldeles intet at værende som kan komme til skiftebehandling: og da saaledes intet ere at foretage dette skifte hermed sluttes. Hartvig, Chr. Kierkmand, N.A. Kierkmand, C. Jespersen, med holdt pen. Christofer er kun enkemand i et år. 14. maj 1814 finder hans 2. bryllup sted i Holmens Kirke. Bruden er den 6 år yngre enke Anne Jensdatter. Omkring 1814 får Christofer sin 2. søn Carl. Året 1819 er familiens økonomi helt i bund. Christofer er ikke mere ansat ved Søetaten, men er vendt tilbage til skomagerarbejdet, men indkomsten herved er ikke nok til at holde familien i live. Tiderne er generelt svære i årene efter statsbankerotten i Christofer har ingen anden udvej end at søge om almisse i fattigvæsenet. I fattigprotokollen er indført, at, familien fra den 12. december får en tilstået almisse pr. uge på: 7 madportioner, ½ brød, desuden 8 Rd. i halvårlig husleje betalt. Ligeledes nævnes, at sønnen Carl, der er 5 år, får sin middagsmad i fattigvæsenets skole i Bredgade. Familien bor på dette tidspunkt i Prinsensgade. I protokollen er også nævnt, at familiens tro er Lutheransk, og at Christofers arbejdsførlighed er frisk 6). I 1821 bliver Christofer atter enkemand. Anne er indlagt på Almindeligt Hospital i Bredgade som fattigpatient og dør i maj. I slutningen af november bliver Christofer frataget sin hjælp fra fattigvæsenet, idet han har udvist dårlig opførsel ved Toldbodpladsen og nu kun har sønnen at forsørge 6). Hvad denne dårlige opførsel har bestået i vides ikke. Men Christofer vil selv nu som 53-årig ikke leve som enkemand. Atter finder han en enke at gifte sig med. Denne gang finder vielsen sted i Trinitatis Kirke d. 28/ Bruden er den 10 år yngre Johanne Margrethe Jensdatter. Familien klarer sig økonomisk i en del år. Christofer har en pension fra Søetaten på 2 sølvrigsdaler om måneden, men i februar 1831 må Christofer igen gå vejen til fattigkommisionen og bede om almisse. Denne gang er hjælpen kun på 2 brød ugentligt og huslejehjælp på 8 Rd. halvårligt. Christofer bor nu igen i Nyboder, denne gang i Timiansgade. Christofer er stadig frisk, men konen er benævnt som sindsvag 6). I 1837 ophører almissen igen, da også denne kone bliver indlagt på Almindeligt Hospital, og almissen derfor skal tilfalde hospitalet. 1. oktober bliver Christofer enkemand for 3. gang. Fra 1829 til 1843 kan Christofers pension følges i Søetatens journaler for pensionsudbetalinger. Søetaten, pensionsudbetalinger (Rigsark.) 1828 nr. 61. Christoffer Knudsen Kirkman 1 Aug - 31 Dec 10 Rd Jan Jan - 21 Jul 24 -

14 14

15 15

16 16

17 17 Niels Albrecht Kirkman / Josephine Atkinson 1795, den 2. februar bliver Niels Albrecht født i København. Hans forældre er skomager og matros Christofer Knudsen Kirkman og Marthe Eleonore. Fadderne ved Niels` dåb i Holmens kirke er skomagere og søens folk. Niels får mellemnavnet Albrecht efter moderens første mand, Albrecht Hansen. Niels barndom og ungdom finder sted i en tid med meget store hændelser for byens indbyggere: byens brand, slaget på Rheden, byens bombardement og flådens udlevering i 1807, nedgangstider og statsbankerot. Året før Niels bliver født, er Christiansborg brændt og året efter, fredag den 5. juli lyder brandklokkerne igen. En ild opstår i noget tømmer på Holmen. Sommeren er tør, blæsten kraftig og skiftende, og inden længe er store dele af byen omspændt af flammer. Først om søndagen dør ilden ud, og 950 huse er blevet flammernes bytte. Omkring af byens indbyggere står uden tag over hovedet. Om Niels og hans familie også bliver husvilde ved denne lejlighed vides ikke, men i 1797 i påsken får familien tildelt bolig i Nyboder. Niels` far er som matros i flåden dårligt aflønnet. Dette er højst sandsynlig grunden til at faderen, ligesom mange andre familiefædre i flåden, tegner en ansættelseskontrakt med Søetaten på sin søns vegne. Derved får familien bedre levevilkår. Denne kontrakt går ud på, at Niels mod at få skolegang, tøj, fødevarer og løn, må vie stort set hele sin barndom og ungdom til flåden den 14. november træder kontrakten i kraft, og Niels er nu såkaldt rugdreng i 2 år. Denne benævnelse, rugdreng, kommer af, at disse drenge hver måned får udleveret 2½ skæppe rug (ca. 43 l). Familien kan sælge rugen til Nyboders bager, og dette er familien til hjælp i en skrantende økonomi. Efter de 2 år som rugdreng er Niels kostdreng i yderligere 2 år. Rugportionen er nu udskiftet med en månedlig ydelse på 3 mark og dertil en kostration. Derefter bliver Niels såkaldt kompagnidreng. Lønnen hæves nu til 7 mark og stadig en kostration. Denne kostration svarer til en voksen matrosration, der svarer til: 2½ skæppe rug, 8 pund saltet kød, 5 pund saltet flæsk, 4 pund smør, 2½ otting (ca.5,5 l) byggryn. Da skolegangen begynder i 1. divisions skole i Nyboder, får Niels uniform, der består af en høj sort hat, blå trøje med metalknapper, hvide bukser, lærredsskjorte, lange hvide uldtrøjer og et par sko. rugdreng i Søetaten maleri af C. Schleisner Nyboderfolket tekst og tegninger, Kbh. 1930

18 starter Niels liv til søs. Den 8. juli går han som 11-årig og kompagnidreng ombord på det splinternye kadetskib, Prins Christian Frederik, på dets allerførste togt, der går til Nord- og Østersøen. Først den 10. september er Niels hjemme hos familien igen 1). Niels tilhører, ligesom sin far, flådens 1. division, 1. matroskompagni. Hans kontrakt skal løbe til den 1. januar Bryder han denne kontrakt, skal alt, hvad han har fået af naturalier og skolegang betales tilbage til Søetaten. Kosten ombord på flådens skibe er nøje planlagt i et reglement og lyder som følgende: 1: Morgenmåltid i alle ugens dage : brændevin med brød 2: Middagsmåltid: 2 af ugens dage serveredes ærter med flæsk samt øl og brød. 1 dag i ugen serveredes ærter med kød. 1 dag i ugen serveredes grød med øl og brød. 3 af ugens dage serveredes grynsuppe med øl og brød. 3: Aftensmåltid: 4 af ugens dage grød med smør og øl. 2 af ugens dage stod den på øllebrød. 1 af ugens dage serveredes øl med brød. Når det var muligt blev friske grøntsager og fersk kød sat på menuen. Man kunne ikke spise eller drikke, så meget man ville. Der var tildelt hver mand en ugentlig kostration, f.eks.: Af øl tildeltes 8½ pot (1pot = 1 l.), brændevin kunne variere mellem 1-2 1/4 pægl (1 pægl = 0,242 l.), flæsk varierede mellem ½ til 2 pund, kød mellem 1-3 3/4 pund, smør varierede mellem 7/8 1 3/8 pund, ærter mellem 3/16 1 1/4 otting (1 otting = 1 tønde), gryn op til 1 otting. ( Helge Andersen: Orlogsskibet Prinds Christian Frederik) 1807, den 23. april er Niels igen til søs på kadetskibet på det første af årets 2 togter til Nordsøen 1). Til held for Niels er han kun med på dette årets første togt. Togt nr. 2 ender ulykkeligt ved Sjællands Odde i marts 1808, hvor mere end 200 af dets 625 mand store besætning såres eller dør i kampen med engelske orlogsskibe. Nyboders mandlige befolkning og de øvrige af byens indbyggere oplever nogle rædsels nætter i september samme år. Englænderne bombarderer byen fra landsiden i nætterne mellem 2. og 5. september, efter at have landsat store styrker huse bliver ødelagt af bomber. Den mandlige befolkning i Nyboder har travlt i byen med at bekæmpe bombernes ødelæggende virkning, så de rædselsslagne kvinder og børn må klare sig selv. Flere huse i Nyboder bliver bombernes bytte, ligesom nogle af dens indbyggere bliver dræbt. Efter første nats rædsler flygter kvinder og børn ud på Christianshavn, hvor bomberne ikke kan nå. Byen kapitulerer, og derefter følger det nok værste for Nyboders befolkning; englænderne beslaglægger hele flåden, og Holmens matroser kan kun se på, at landets stolthed, orlogsflåden bliver bortført af fjenden. 17 linieskibe, 12 fregatter og 8 brigger er englændernes bytte. Nybygningerne på Gammelholm, som er under bygning bliver ødelagt til ukendelighed af englænderne. 1809, den 9. april bliver Niels konfirmeret i Holmens kirke. Han er nu overført til 2. matros Compagni. Måneden efter er Niels som kompagnidreng påmønstret Tigris, et engelsk orlogsskib, som det er lykkedes danskerne at erobre i 1808 udenfor Agersø 2). Mandag den 12. maj hejses kommandoen på orlogsbriggen Tigriss, hvor Niels og det øvrige mandskab på i alt 64 mand skal være tjenstgørende de næste måneder. Briggen er udstyret med 4 kanoner og 10 carronader. Kommandoen har premierløjtnant Bagger. Briggen skal krydse i sundet og øve kadetter og øvrige mandskab. Kl. 11 stages briggen ud fra Nyholms kran i kuling og regn og ankrer op indenfor 3- Kroner. Mandskab bliver purret ud kl. 4 om morgenen og dagene går med sejlads diverse øvelser - øvelsesskud efter udlagte tønder og observering af fjendtlige engelske skibe på vej gennem sundet, tæt på svenske kysten. I skibets journal noterer officeren Sneedorf under den 11. maj, at 3 af mandskabet bliver sendt i land for at indlægges på Søkvæsthuset. Blandt disse er Niels nævnt. Først torsdag den 1. juni meldes han ombord igen. Imens Niels er på Søkvæsthuset, har briggen besøg af dronningen. Månederne går fredeligt i sundet og onsdag den 20. september kl. 10 stryges kommandoen og Niels og det øvrige mandskab bliver sendt i land. (Søetaten. Skibsjournal for the Tiegriss. 85-B2. Nr År 1809 Rigsark.) 1811, den 4. august går Niels ombord på orlogsfartøjet Lolland. Togtet går til Mandal i Norge. Her kommer det den 2. september til en batalje mellem 3 danske og 2 engelske orlogsfartøjer, hvorved det lykkes at

19 19 erobre det engelske orlogsfartøj Manley i den såkaldte kanonbådskrig, der finder sted i disse år. Året efter er Niels påmønstret orlogsfartøjet Falster, hvor han er tjenstgørende til september Medens han er tjenstgørende på Falster, dør moderen i juni 1813 af brystsyge, efterladende sig 2 børn, Niels og halvsøsteren Friderikke Charlotte Amalie. 1814, er Niels 19 år og halvbefaren matros. Han påmønstrer fregatten Perlen den 9. maj, men afmønstrer igen den 4. november da han bliver indlagt på Søetatens sygehus, Søkvæsthuset. Mens Niels er indlagt, afsejler Perlen, og den 6. december meldes, at skibet på vej til Vestindien er forlist i stormvejr ved Skagen. Mandskabet bliver heldigvis reddet. Efter udskrivningen fra Søkvæsthuset får Niels husarrest, (årsagen vides ikke), og bliver sat i arrest i flere omgange 3). Niels har nu været ombord på sit sidste orlogsfartøj som medlem af den faste stok. I 1815, 15 år inden kontraktens udløb bliver han derulleret. I 1. Divisions protokol er kun noteret, at han er derulleret, da han kan klare sig selv 4). Søetaten må reducere, da der stort set ingen orlogsflåde er tilbage. Da Niels startede som rugdreng, var det faste mandskab på ca mand, og af disse beholder man kun de 2500 bedste folk. 1827, ses Niels bosat i Kalundborg. Han er ansat på godset Lerchenborg, og har fået sig en kæreste, den 22-årige Josephine Atkinson. Josephine er ligesom Niels født i København. Josephines mor, Ellen Kirstine Bang, bliver som 20-årig gravid. Josephine fars identitet er ikke bevist. Han er uden tvivl englænder, da man næppe ville give sit barn et engelsk efternavn på den tid, hvor englænderne var fjende. Kun een englænder med navnet Atkinson er at finde i København på pågældende tidspunkt, en skræddermester, der tager borgerskab i byen 5). Alle englændere bliver i mellemkrigsårene ifølge en forordning befalet fængslet og udvist af landet, og deres ejendele skal beslaglægges. Denne skræddermester er ikke til at følge videre, så han har højst sandsynlig lidt samme skæbne som de øvrige englændere i Danmark. Ifølge familieoverleveringer skulle Atkinson være dæknavn for en engelsk adelsmand. Dette er næppe rigtigt. Ellen Kirstine vælger at sætte sit barn til verden på fødselsstiftelsen, og den lille pige, der får navnet Josephine, bliver 2 måneder gammel sat i pleje hos en husmand i Jyderup, Chresten Jensen og dennes kone. Da Josephine er 16 år i 1820, sætter moderen sig i forbindelse med plejestiftelsen, for at få hende til sig i København 6). Ellen Kirstine er i mellemtiden blevet gift, og har fået yderligere 6 døtre og 2 sønner. I ansøgningsbrevet til plejestiftelsen angiver hun, at hun gerne vil have Josephine til sig. Plejeforældrene får 10 Rd. for at komme til København med Josephine. Om Josephine er blevet i København, eller er sendt hjem igen til Jyderup vides ikke. I 1824 ses hun ansat på godset Katterup som kammerpige (iflg. plejestiftelsens journal). Josephine er efter familieoverleveringen meget smuk, men med et fyrigt temperament. Det fortælles, at hun kunne løbe efter sine børn med en ildrager i hånden, når hun blev rigtig vred. 1827, den 17. februar har præsten i Årby kirke ved Melby noteret, at Niels Albrecht Kirkman, ungkarl 31 år og Josephine Atkinson, 22 år og pige hos husmand Hans Nielsen ved Melby Nordstrand er viede denne dato. Som forlovere er nævnt slagter Niels Johansen og tømmermand Nielsen, begge fra Melby Nordstrand. 1828, er Niels matros på en jagt ejet af en konsul Bache. Den 17. maj indstævner Niels Bache for Kallundborg byret for ikke at have overholdt en mundtlig forhyringskontrakt, der skulle dække hele sommerperioden. Konsulen har lagt jagten op, og mandskabet har derved ingen fast hyre mere. Niels fordrer 53 Rd, som skulle dække sommerens hyre. Bache benægter at have forhyret Niels for mere end jagten er i fart, og påstår ligeledes at have betalt hyre. Niels har ingen skriftlig kontrakt og taber derved sagen, der føres til doms den 19. maj 7). I domsbogen er samme dag en helt tilsvarende sag nedfældet for en matros, Niels Pedersen, der også mener sig forhyret for hele sejlsæsonen på samme jagt. Denne matros taber ligeledes sagen. 2 år senere, den 3. november 1830, optræder navnet Kirkman igen i Kallundborgs dombog. Denne gang er det Niels 16-årige halvbror, Carl Christian Kirkman, der har indstævnet sin rebslagermester. Carl Christian er kommet til Kallundborg på et ukendt tidspunkt, og er gået i rebslagerlære hos Christen Sørensen. Carl har imidlertid ingen lyst til at fortsætte i lærepladsen og har heller ikke fået kostpenge udbetalt. Han har ingen skriftlig lærekontrakt, og mener derved at kunne forlade lærepladsen. Dommen falder, Carl taber sagen og må fortsætte læretiden på 4 år ud 8). Da Carl dør på Alm. Hospital i København i 1875, benævnes han som rebslagersvend. Niels og Josephine bor ved den første søns fødsel i 1828 i Skibbrogade i Kalundborg. Nogle år senere er familien flyttet til Bag Slotsgraven matr. nr Dette kvarter består af små huse beboet mest af småkårsfolk, som f.eks. søfolk. Kvarteret er umiddelbart bag havnen, og da Niels stadig ernærer sig ved søfart, er stedet godt beliggende. I årene der kommer, får ægteparret 7 børn, hvoraf de 5 når voksenalder.

Niels Peder Hansen, 1850-1937

Niels Peder Hansen, 1850-1937 Niels Peder Hansen blev født den 30. september 1950 i Braabye, Vester Broby sogn. Blev døbt i kirken den 10. november 1850. Vester Broby kirke kilde Vester Broby sogn Baaret af Jomfrue Krossing Tj(enende)

Læs mere

Skifte vedr. Niels Jørgensen Gravsen og Maren Christensdatter

Skifte vedr. Niels Jørgensen Gravsen og Maren Christensdatter Skifte vedr. Niels Jørgensen Gravsen og Maren Christensdatter Aar 1847 den 23. juli blev Øster Han skifteret holden på herredskontoret paa Skerpinggaard af kammerjunker herredsfoged Lillienskiold i overværelse

Læs mere

Catherine Jo Jørgensen, FOF Tirsdagshold Rigsarkivet Nov-2012

Catherine Jo Jørgensen, FOF Tirsdagshold Rigsarkivet Nov-2012 1 1837 Fødes 25.11.1837 uægte barn af [Ane 50] Ane Johanne Olsdatter og [Ane 49] Ukendt dog påstår familien at det er den danske arveprins Ferdinand, Den kongelige Fødselsstiftelse i 1837 Døbes 05.12.1837

Læs mere

No. 52 Niels Hansen Knudsen

No. 52 Niels Hansen Knudsen Niels Hansen Knudsen Forældre: Børn: nr. 104 Hans Nielsen og nr. 105 Karen Nielsen, født Andersdatter Hans Knudsen, Karen Knudsen, Lars Adam Knudsen, Jens Peter Knudsen, Karen Knudsen, nr. 26 Søren Dahl

Læs mere

Efterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans

Efterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans Afsnit 1 Afsnit 1 Marie, Anton og Hans 9 Afsnit 1 10 Karen Marie Jørgensen, født 11. maj 1858 på Tindinge banke i Tjørnelunde, Holbæk amt, datter af husmand Jørgen Madsen (1825-1891) og hustru Juliane

Læs mere

Forfædre til Martin Lavrits Hansen

Forfædre til Martin Lavrits Hansen Forfædre til Martin Lavrits Hansen Generation nr. 1 1. Martin Lavrits Hansen, født 20 juni 1887 i Matr. 51a, Stettinstræde 4, Dragør. Han er søn af 2. Martin Nielsen og 3. Ane Cathrine Hansen. Mere om

Læs mere

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen og hustru Karen Marie Jørgensen.

Læs mere

Han blev trolovet 6 apr 1768 og gift 2 okt 1768 i Skellebjerg præstegård med

Han blev trolovet 6 apr 1768 og gift 2 okt 1768 i Skellebjerg præstegård med 6.7 generation Ane 44 og 45 Niels Poulsen og Karen Nielsdatter Niels Poulsen var født ca. 1736, muligvis i Soebjerg, Skellebjerg sogn, Holbæk amt og døbt i Skellebjerg kirke, Løve herred. Men han findes

Læs mere

Aner til Anders Peter Andersen

Aner til Anders Peter Andersen 1. generation 1. Anders Peter Andersen, søn af Arbejdsmand Karl Peter Andersson og Karen Marie Larsen, blev født den 29 Jul. 1876 i Gjerning sogn, Houlberg Herred, 1 blev døbt den 30 Jul. 1876 i Hjemmet,

Læs mere

Aner til Maren Madsen

Aner til Maren Madsen 1. generation 1. Maren Madsen, datter af Gårdmand Mads Christensen og Mette Christensdatter, blev født den 1 Mar. 1851 i Dalbyover Sogn, Gjerlev Herred, 1 blev døbt den 13 Mar. 1851 i Hjemmet, døde den

Læs mere

No. 16. : Jens Nielsen. : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter

No. 16. : Jens Nielsen. : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter Jens Forældre Børn : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter : Maren Christine, Ane Josephine Caroline, Anders Sofus Kristian, Oluf Kristian Johannes, Olga Josefine Petrea,

Læs mere

1.1.1 RASMUS JENSEN. Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen. Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN "1

1.1.1 RASMUS JENSEN. Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen. Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN 1 RASMUS JENSEN Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN "1 Rasmus Jensen *1811-1890 Rasmus blev født 8. december 1811 i Lydum. Han bliver ført til

Læs mere

I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter Mortensen.

I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter Mortensen. 15. februar 2014 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter & Peter Mortensen I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter

Læs mere

Christina Pedersen 2010-01 side - 1

Christina Pedersen 2010-01 side - 1 Christina Pedersen 2010-01 side - 1 Navn og anenummer: 162 1728/1730 Født Christian Sigfred Henricksen Lindberg Jeg ved ikke hvor han er født henne 20-7-1750 Han bliver gift 1. gang med Sara Marie Olsdatter

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt

Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt Ifølge matriklen i 1664 hørte gården til Jomfruens Egede, fæsteren var Niels Pedersen, gårdens hartkorn angives til 4 td 5 sk. Ifølge Matriklen i 1680 hørte

Læs mere

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN Skrevet af Ingrid Bonde Nielsen 2012 DEN MANDLIGE LINIE FARFARS FARS GREN GENETISK SET Hvordan beskrive en forfars liv og levned - ja man kan jo

Læs mere

2 Overskrift Tekst spalte

2 Overskrift Tekst spalte 2 Overskrift Tekst spalte Når kirkebøgerne mangler Når kirkebøgerne mangler Hvis man er interesseret i at spore bestemte personers familieforhold, kan man komme ud for, at kirkebøgerne ikke går langt

Læs mere

Aage Rudolf Poulsen. KB Østrup (Lunde/Odense) 1697 op 64 Friderich Envolsen begravet 29/12

Aage Rudolf Poulsen. KB Østrup (Lunde/Odense) 1697 op 64 Friderich Envolsen begravet 29/12 JP 142-1624 Frederik Enevoldsen, Østrup Frederik Enevoldsen født ca 1624 KB Østrup (Lunde/Odense) 1697 op 64 Friderich Envolsen begravet 29/12 Dend Onsdag effter Juel var Friderich Envolsen begraffven

Læs mere

No. 13 Mette Kirstine Pedersen

No. 13 Mette Kirstine Pedersen Mette Kirstine Pedersen Forældre: nr. 26 Søren Dahl Knudsen og nr. 27 Else Dahl Knudsen Børn: Else Pedersen, Niels Dahl Pedersen, nr. 6 Ove Pedersen, Aksel Pedersen og Ejnar Pedersen Navn Født Døbt Faddere

Læs mere

Anna Marie Elisabeth Hansen

Anna Marie Elisabeth Hansen Anna Marie Elisabeth Hansen Min faster Anna var født den 27. august 1896 i Brahetrolleborg sogn på Sydfyn, en halv snes km. fra Faaborg. Forældrene var savskærer Hans Hansen Dyrman og hustru Kirsten. Hun

Læs mere

No. 65 Anne Margrethe Nielsdatter

No. 65 Anne Margrethe Nielsdatter Anne Margrethe Nielsdatter Anne Margrethe Nielsdatter var alenepige indtil sit 49. år, da hun blev gift. Hun havde indtil da været tjenestepige det meste af sit liv og puklet for andre Forældre : nr. 130

Læs mere

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Hansen (født Christensen) bliver født i Ommel ved Marstal på Ærø den 9. januar 1843. Hendes forældre er Matros Jens Christensen af Ommel

Læs mere

Aner til Agathe Line Hansen

Aner til Agathe Line Hansen 1. generation 1. Agathe Line Hansen, datter af Daglejer Jørgen Hansen og Karen Dorthe Larsen, blev født den 21 Okt. 1870 i Ejby Sogn, Vends Herred, 1 blev døbt den 14 Dec. 1870 i Hjemmet, døde den 17 Sep.

Læs mere

Lutmann og Alexander Danmark

Lutmann og Alexander Danmark 25. august 2014 Lutmann og Alexander Danmark Vores nyeste barnebarn har mange spændende forfædre, og her vil jeg skrive om et par af dem, som fik det usædvanlige og flotte navn Danmark. Familiesammenhæng

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Familiegrupperapport for Jens Jørgensen og Mette Rasmusdatter Mand Jens Jørgensen 1

Familiegrupperapport for Jens Jørgensen og Mette Rasmusdatter Mand Jens Jørgensen 1 Mand Jens Jørgensen 1 Født Før 19 Jan. 1744 Lumby, Lunde, Odense 2 Dåb 19 Jan. 1744 Lumby, Lunde, Odense 2 Død 27 Apr. 1803 Lumby, Lunde, Odense 3 Begravet 30 Apr. 1803 Lumby, Lunde, Odense 3 Far Jørgen

Læs mere

Gislev Kirke 1753-1798, opslag 166. 15 Marts 1795

Gislev Kirke 1753-1798, opslag 166. 15 Marts 1795 Gislev Kirke 1753-1798, opslag 166 15 Marts 1795 Eodem Die blev Hans Christensens og Giertrud Jens Datters Sön i Giislef forhen hiemmedöbt 19 Febr. og kaldet Xsten (=Christen) i Kirken fremstillet, baaren

Læs mere

Død mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne

Død mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne Død mands kiste Kjære Christian 20 juni 1872 Siden der sidst blev skrevet til Dig her fra Comptoiret er der hvad Forretningen angaar ikke noget nyt at melde, men vel en anden i høj grad sørgelig Efterretning,

Læs mere

Kære elever. Mange venlige hilsner Karen Marie Sørensen

Kære elever. Mange venlige hilsner Karen Marie Sørensen Mit navn er Karen Marie Sørensen, og jeg er 40 år gammel. Jeg har skænket min mand Peter Martin 8 raske børn: to sønner og seks døtre. Jeg er opvokset på landet, men efter vores bryllup besluttede Peter

Læs mere

CHRISTIAN RASMUSSENs børn

CHRISTIAN RASMUSSENs børn CHRISTIAN RASMUSSENs børn Aner Maren Nielsdatter - Rasmus Olesen - Christian Rasmussen -børn Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave CHRISTIAN RASMUSSENS BØRN "1 Christian Rasmussens børn 1.2.2.1 Mette Kirstine

Læs mere

MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959

MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959 MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959 Hej igen Uffe! I fortsættelse af behagelig telefonsamtale med dig d.d., samt din ordre til mig ( Så kære Leif: du må ta' kontakt

Læs mere

Hans Anders Harald Sørensen

Hans Anders Harald Sørensen 1834-1919 KB Hørby (Holbæk) 1834 op 26 nr 9 Anders Jeppesen født 17/7 Født: 17. Juli 1834, Anders Jeppesen, døbt i Kirken 29. Juli, Forældre: Gmd Jeppe Christensen og Hustr Mette Jensdr. af Uglerup KB

Læs mere

Aner til Husmand Poul Christian Kondrup Madsen

Aner til Husmand Poul Christian Kondrup Madsen 1. generation 1. Husmand Poul Christian Kondrup Madsen, søn af Husmand & Slagter Mads Christensen Greve og Marie Cathrine Hansdatter, blev født den 9 Apr. 1855 i Vindblæs Sogn, Gjerlev Herred, 1 blev døbt

Læs mere

Regentparret på Odden d. 22. marts 2008

Regentparret på Odden d. 22. marts 2008 Regentparret på Odden d. 22. marts 2008 Det var en bidende kold dag med stiv kuling og varsel om sne ( som dog ikke kom). Regentparret havde meldt sin ankomst for at deltage i markeringen for 200-års dagen

Læs mere

Øksendrup Kirke , opslag

Øksendrup Kirke , opslag Nicolay Olsen blev født i 1762, og det har desværre ikke været muligt at finde hans fødsel i kirkebøgerne. Det kan være ham, der er opført i en kirkebog fra Frørup Kirke, men jeg er ikke sikker, og derfor

Læs mere

Aage Rudolf Poulsen. Vi har ikke med sikkerhed kunnet eftervise Rasmus Pedersen, men her er en mulighed

Aage Rudolf Poulsen. Vi har ikke med sikkerhed kunnet eftervise Rasmus Pedersen, men her er en mulighed JP 154-0008 Rasmus Pedersen, Bederslev Vi har ikke med sikkerhed kunnet eftervise Rasmus Pedersen, men her er en mulighed Født:????? Død: før 20-4-1749 KB Bederslev er mangelfuld i perioden 1740-1749:

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Johanne og Claus Clausen

Johanne og Claus Clausen Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre

Læs mere

Stensgaard skifteprotokol I: 1751-1777 og II: 1777-1826

Stensgaard skifteprotokol I: 1751-1777 og II: 1777-1826 Stensgaard skifteprotokol I: 1751-1777 og II: 1777-1826 Stensgaard, under Brahesborg, skifteprotokol I-2, 1751-1777 Uddrag - Drejø skifter Peder Nielsen, gdm, Drejø, 984, 16.12.1763 ~ Maren Hansdatter,

Læs mere

Jens Peder Rasmussen

Jens Peder Rasmussen Jens Peder Rasmussen Maren Nielsdatter ældste søn Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave JENS PEDER RASMUSSEN "1 Jens Peder Rasmussen *1786-1834 Marens ældste søn Jens Peder Rasmussen blev født 21. marts

Læs mere

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel

Læs mere

Hjælp til opslag på AO, København, Emilie Margrethe Jørgensen, igen... Indsendt af: Jannie Hornstrup Dato: 21/ :02

Hjælp til opslag på AO, København, Emilie Margrethe Jørgensen, igen... Indsendt af: Jannie Hornstrup Dato: 21/ :02 1 af 5 21-02-2013 21:38 Hjælp til Opslag - hjemme og i udlandet: DIS-Danmark Her kan du søge og tilbyde hjælp til opslag på arkiver og i bøger og opslagsværker. Ligeledes kan du bede om hjælp, når du skal

Læs mere

Cecilie og Carl fra Carlsberg Bryggeri 15. januar 2015

Cecilie og Carl fra Carlsberg Bryggeri 15. januar 2015 Cecilie og Carl fra Carlsberg Bryggeri 15. januar 2015 Dette er historien om mine tipoldeforældre Cecilie Cathrine Sørensen og Carl Lorentz Holm på min mormors side. Familieforholdet ser således ud: Tipoldeforældre:

Læs mere

Generation VIII Ane nr. 340/341. Indholdsfortegnelse

Generation VIII Ane nr. 340/341. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Peder Nielsen og Maren Hansdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Niels Jespersen & Ludze Pedersdatter Hans Frendesen & Karen Jensdtr.

Læs mere

1873-11 a. Elling Tolne Sogneraad Den 22 Marts 1873 P. U. V. Ærbødigst. C. Alsing. 1873-11 a Bilag

1873-11 a. Elling Tolne Sogneraad Den 22 Marts 1873 P. U. V. Ærbødigst. C. Alsing. 1873-11 a Bilag 1873-11 a Byraadet i Frederikshavn Da det af medfølgende Politiforhør fremgaar, at Jørgen Jensen har havt fast Ophold i Frederikshavn fra 1 ste November 1848til 1 ste November 1856 og siden den Tid ikke

Læs mere

Folketællinger. Fæster i tiden. Ejer i tiden. Navn. Hans Christophersen & Lucia Andersdatter. 11. okt. 1830-1845. Hans Hansen & Johanne Hansdatter

Folketællinger. Fæster i tiden. Ejer i tiden. Navn. Hans Christophersen & Lucia Andersdatter. 11. okt. 1830-1845. Hans Hansen & Johanne Hansdatter Matrikel 5a, Stenagergaard. ***** Matrikelkort 1798: ejer/fæster Hans Christoffersen areal: 494030 /al 42 1/14 tdr. Tidligere hed gården Wingeberggaard og havde matrikelnummer: 2 [Forside] [Skafterup]

Læs mere

Familiegrupperapport for Jens Pedersen og Karen Nielsdatter Mand Jens Pedersen 1

Familiegrupperapport for Jens Pedersen og Karen Nielsdatter Mand Jens Pedersen 1 Mand Jens Pedersen 1 Født Omkr 1781 2 Dåb 7 Jan. 1781 Søndersted, Merløse, Holbæk 3 Død 7 Okt. 1831 Kirke Eskilstrup, Merløse, Holbæk 2 Begravet 9 Okt. 1831 Kirke Eskilstrup, Merløse, Holbæk 2 Ægteskab

Læs mere

No. 26 Søren Dahl Knudsen

No. 26 Søren Dahl Knudsen Søren Dahl Knudsen Forældre: nr. 52 Niels Hansen Knudsen og nr. 53 Mette Kirstine Hansen Knudsen Børn: Thora Knudsen, nr. 13 Mette Kirstine Knudsen, Ane Knudsen, Nielsine Knudsen, Elna Sørine Knudsen,

Læs mere

Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred.

Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred. Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred. Om slægtens forfader Hans Hovgaard (født 1645, død 1728) bonde på Hovgaarden i Ring siden 1669. Historier og citater om slægten. I det følgende

Læs mere

Sjælstoftevej Nr. 25. Matr.9 a. (S-I) Billeder (S-I)

Sjælstoftevej Nr. 25. Matr.9 a. (S-I) Billeder (S-I) Mosegård Sjælstoftevej Nr. 25. Matr.9 a. (S-I) Billeder (S-I) 1765 Dom: 20 a` Trinitatis = Søndag den 20 Oktober MAREN døbt, Rasmus Johansens liden Datter af Sjælstofte, som blev båret til Dåben af Hans

Læs mere

Else Larsine Cathrine Larsen og Jens Kristian Larsen

Else Larsine Cathrine Larsen og Jens Kristian Larsen 14. maj 2013 Else Larsine Cathrine Larsen og Jens Kristian Larsen Denne fortælling handler om mine oldeforældre på min farmors side Else og Jens Larsen fra Odsherred. Elses fødsel Else blev født i Nørre

Læs mere

Forfædre til Carl August Hansen

Forfædre til Carl August Hansen Forfædre til Carl August Hansen Generation nr. 1 1. Carl August Hansen, født 12 feb 1892 i Skt. Matthæus, København 1 ; død 01 maj 1959 i Gladsaxe, Kbh.a.. Han er søn af 3. Bodil Hansen. Han giftede sig

Læs mere

Jensine Cathrine Christensen

Jensine Cathrine Christensen Jensine Cathrine Christensen Jensine Cathrine Christensen bliver født i Ommel ved Marstal på Ærø den 9. januar 1843. Hendes forældre er Matros Jens Christensen af Ommel og Hustru Maren Larsen. Jensine

Læs mere

Generation VIII Ane nr. 382/383. Indholdsfortegnelse

Generation VIII Ane nr. 382/383. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Niels Pedersen Skou og Bodild Nielsdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Peder Jensen Skouf & Maren Lauridsdatter Niels Pedersen

Læs mere

Aar 1826 den 13. Februar blev af Skovfoged Peder Korse anmeldt at Møller Niels Pedersen af Lamdrup Møllen i dag har hængt sig.

Aar 1826 den 13. Februar blev af Skovfoged Peder Korse anmeldt at Møller Niels Pedersen af Lamdrup Møllen i dag har hængt sig. Aar 1826 den 1. Februar blev af Skovfoged Peder Korse anmeldt at Møller Niels Pedersen af Lamdrup Møllen i dag har hængt sig. I Vedege 1 Aar 1826 den 28. December blev Skiftet efter afgangne Møller Niels

Læs mere

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note !Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note Denne note beskriver A. P. Hansens ophav, både anerne så langt tilbage som jeg kender dem, og han nærmeste familie. Dette er selvfølgelig interessant i sig

Læs mere

1873-17. Hasle og Freersløv Sogneraad Den 22. Juni 1873

1873-17. Hasle og Freersløv Sogneraad Den 22. Juni 1873 1873-17 Hasle og Freersløv Sogneraad Den 22. Juni 1873 Efterat have modtaget den med det ærede Udvalgs behagelige Skrivelse af 17de April d.a. fulgte Farsøes Udskrift undlader man ikke herved at anerkjende

Læs mere

3 Knud Hansen Knudsen og Anna Katrine Hansen

3 Knud Hansen Knudsen og Anna Katrine Hansen 3 Knud Hansen Knudsen og Anna Katrine Hansen Anna Katrine Hansen, død 1916 O461D-G030, Marstal sogn, Ærø herred, Svendborg Amt, døde 1916 nr.1, s. 284 Død 1916 6. januar, Møllergade, Marstal Handelsplads,

Læs mere

Familiegrupperapport for Hans Nielsen og Kirstine Andersdatter Mand Hans Nielsen 1

Familiegrupperapport for Hans Nielsen og Kirstine Andersdatter Mand Hans Nielsen 1 Mand Hans Nielsen 1 Født Før 22 Mar. 1772 Rørvig, Ods, Holbæk 2 Dåb 22 Mar. 1772 Rørvig, Ods, Holbæk 2 Død 9 Nov. 1848 Nykøbing Sjælland, Ods, Holbæk 3 Begravet 15 Nov. 1848 Nykøbing Sjælland, Ods, Holbæk

Læs mere

Carl Anton Noe, foto i privateje Carl Anton Noe 1841-1931 I

Carl Anton Noe, foto i privateje Carl Anton Noe 1841-1931 I 1841-06-16 Noe, Carl Anton Fra Maarssø, Vibeke: Udlærte guldsmede og sølvsmede. 2014. Slægten Carl Anton Noe, bror til Tolvtine Agathe Caroline Noe (1836-1901) blev født i Gjellerup, Ringkøbing amt, som

Læs mere

Frederikke, kæreste med forbryderen Jens Henrik Boye og mor til hans barn, Johanne Marie Jensen Boie.

Frederikke, kæreste med forbryderen Jens Henrik Boye og mor til hans barn, Johanne Marie Jensen Boie. Frederikke, kæreste med forbryderen Jens Henrik Boye og mor til hans barn, Johanne Marie Jensen Boie. Frederikke Christiane Christensdatter. født 28-2 1823 i Odense. Skt. Knud Kirkebog 1822-27, opslag

Læs mere

SKIBE OG SKÆBNER I RENÆSSANCEN 1500-1660. Redaktør: Steffen Møller

SKIBE OG SKÆBNER I RENÆSSANCEN 1500-1660. Redaktør: Steffen Møller SKIBE OG SKÆBNER I RENÆSSANCEN 1500-1660 Redaktør: Steffen Møller 1561 1563 s søret Tre svenske fartøjer erobres Maden i renæssancen var baseret på kål og rodfrugter, dog ikke kartofler. Kødet blev som

Læs mere

Aage Rudolf Poulsen. KB Kærum 1748-1814, 1791 nr 1 (opslag 305) Hans Michelsen begravet 30/1 (født ca 1735)

Aage Rudolf Poulsen. KB Kærum 1748-1814, 1791 nr 1 (opslag 305) Hans Michelsen begravet 30/1 (født ca 1735) JP 58 1735 Hans Michelsen, Torø Huse MULIGHED: KB Kærum 1722-1814, 1734 (opslag 103) Hans Michelsen døbt 2/2 Michel Hansen af Norbÿe 1 Barn døbt Fest: Purificat: Mar: nom: Hans fad: som bar Det Helvig

Læs mere

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden Danmark for 125 a r siden Danmark var for 125 år siden et lille land med 2,5 millioner indbyggere. Langt de fleste boede på landet, men mange var begyndt at flytte til de store byer som København og Århus

Læs mere

Vordingborg Søndre Birk. Skifteprotokol 1809-1818, side 153B-154A, 157B-158A, 203A-204A Skifte efter Peder Henrichsen 1814

Vordingborg Søndre Birk. Skifteprotokol 1809-1818, side 153B-154A, 157B-158A, 203A-204A Skifte efter Peder Henrichsen 1814 Vordingborg Søndre Birk. Skifteprotokol 1809-1818, side 153B-154A, 157B-158A, 203A-204A Skifte efter Peder Henrichsen 1814 Aar 1814 den 21 May blev holdet Registrering og Vurdering efter Aftægtsmand Peder

Læs mere

1.3. Mette Olesdatter. Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter. Eva Kristensen Marts udgave METTE OLESDATTER "1

1.3. Mette Olesdatter. Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter. Eva Kristensen Marts udgave METTE OLESDATTER 1 Mette Olesdatter Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave METTE OLESDATTER "1 METTE OLESDATTER "2 Mette Olesdatter *1789-1880 Mette Olesdatter blev født den 1. november

Læs mere

Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006

Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006 Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup lørdag d. 29. juli 2006 Mit navn er Leif Bruhn Andersen. Jeg er barnebarn af Ane Marie s storebror, bedst kendt som Snedker Peter Andersen Postadresse: Krogshave

Læs mere

Ane F2 og F3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane F2 og F3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane F2 og F3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen(1859-1917) og hustru Karen Marie

Læs mere

Søren Hartvigsen var ejer af Vandborg Vestergaard efter forinden at have drevet gården Mellem Tang i Gudum.

Søren Hartvigsen var ejer af Vandborg Vestergaard efter forinden at have drevet gården Mellem Tang i Gudum. 24-03-2007 ANER 1. Søren Hartvigsen, f. 11-08-1881 i Flynder, d. 16-02-1968. Søren Hartvigsen var 1921-1926 ejer af Vandborg Vestergaard efter forinden at have drevet gården Mellem Tang i Gudum. Han blev

Læs mere

DET NYE ARKIVALIERONLINE

DET NYE ARKIVALIERONLINE Hurtige tips & tricks til DET NYE ARKIVALIERONLINE - især skifter indtil 1919 Hvorfor nyt AO? Vi har været nødt til at sætte den nye arkivalieronline i drift nu. Grunden er, at systemerne bagved skal opdateres

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Familiegrupperapport for Niels Rasmussen og Anne Kirstine Hansdatter Mand Niels Rasmussen 1

Familiegrupperapport for Niels Rasmussen og Anne Kirstine Hansdatter Mand Niels Rasmussen 1 Mand Niels Rasmussen 1 Født Før 18 Maj 1732 Lindelse, Langeland Sønder, Svendborg 2 Dåb 18 Maj 1732 Lindelse, Langeland Sønder, Svendborg 2 Død Før 13 Jan. 1793 Lindelse, Langeland Sønder, Svendborg 3

Læs mere

Arkivar Jytte Skaaning og min kone Inger Clausen på Korsør Lokalhistoriske Arkiv. Foto: Arne

Arkivar Jytte Skaaning og min kone Inger Clausen på Korsør Lokalhistoriske Arkiv. Foto: Arne Familien fra Korsør 14. august 2014 Endnu en gang har en henvendelse fra andre slægtsforskere giver en masse ny viden om slægten. Denne gang drejer det sig om slægtsforsker Steen Hald Kjeldsen, der skrev

Læs mere

SKIFTEUDDRAG BORNHOLMS AMT CHRISTIANSØ FÆSTNINGEN KOMMANDANTENS ARKIV SKIFTEPROTOKOL BOG 5 09. nov. 1814 08. feb. 1818. Nr. 1. Side 1. 1814. 9. Nov.?

SKIFTEUDDRAG BORNHOLMS AMT CHRISTIANSØ FÆSTNINGEN KOMMANDANTENS ARKIV SKIFTEPROTOKOL BOG 5 09. nov. 1814 08. feb. 1818. Nr. 1. Side 1. 1814. 9. Nov.? SKIFTEUDDRAG BORNHOLMS AMT CHRISTIANSØ FÆSTNINGEN KOMMANDANTENS ARKIV SKIFTEPROTOKOL BOG 5 09. nov. 1814 08. feb. 1818. Nr. 1. Side 1. 1814. 9. Nov. Nr. 2. Side 2. 1814. 9. Nov. Nr. 3. Side 3.1814. 10.

Læs mere

Hans Anders Harald Sørensen

Hans Anders Harald Sørensen 1776-1829 KB Hagested (Holbæk) 1776 op 149 Hans døbt 1/12 Dom. 1. Advent d 1. Dec. Blev Gaardmand i Gurede Peder Nielsens Hans Christnet. SognePræstens Kiæreste Madm: Bagger bar barnet. Fadderne vare Gaardmænd

Læs mere

Matr.nr. 25 - Vest for smedjen

Matr.nr. 25 - Vest for smedjen Matr.nr. 25 - Vest for smedjen Matr.nr. (1808) Status (1808) Jordareal Bygninger (1859) Beliggenhed 25, Vester Egede by og sogn Fæstehus Ejer: Gisselfeld Kloster 1.880 kvadratalen = 733 m2 + jordlod syd

Læs mere

Familiegrupperapport for Søren Hansen og Ane Jensdatter Side 1 Mand Søren Hansen 1

Familiegrupperapport for Søren Hansen og Ane Jensdatter Side 1 Mand Søren Hansen 1 Familiegrupperapport for Søren Hansen og Ane Jensdatter Side 1 Mand Søren Hansen 1 Født 19 Jun. 1799 Haraldsted, Ringsted, Sorø 2 Dåb 28 Jul. 1799 Haraldsted, Ringsted, Sorø 2 Død 25 Sep. 1875 Soderup,

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Ny ejer af Hellesøhus 1859 Peter Jessen Kolmos Vi underskrivende, jeg halvbolsmand Peter Jessen Kolmos,

Læs mere

Assenbøllevej Nr.2 Assenbølle Matr.Nr.2. Kærlundgård. Billeder (A-A) Kærlundgård JPG

Assenbøllevej Nr.2 Assenbølle Matr.Nr.2. Kærlundgård. Billeder (A-A) Kærlundgård JPG Assenbøllevej Nr.2 Assenbølle Matr.Nr.2. Kærlundgård. Billeder (A-A) Kærlundgård JPG (A-A). Gård Nr.2 i Assenbølle fæstet af Rasmus Pedersen 1787.... (A-AA) 1787. Rasmus Pedersen husbond 41 år 1. ægteskab

Læs mere

Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914

Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914 Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914 Nærværende Stykke Stempelpapir til I alt 24 Kroner med paaklæbede Stempelmærker til Taxt 29 Kr. 55 Øre

Læs mere

Hodde sogn døde 1777 til 1814. 1777 d. 24 aug. blev Christen Nielsens dødfødte drengebarn af Hulvig begravet.

Hodde sogn døde 1777 til 1814. 1777 d. 24 aug. blev Christen Nielsens dødfødte drengebarn af Hulvig begravet. 1777 d. 24 aug. blev Christen Nielsens dødfødte drengebarn af Hulvig begravet. 1778 d. 25 jan. blev Hans Thomsens ældste søn udi Hessel Thomas Hansen jordet 6 år. 1778 d. 8 feb. blev Hans Christensen af

Læs mere

Opgaver til Bliver der krig?

Opgaver til Bliver der krig? Opgaver til Bliver der krig? 1. Dannevirke På billedet side 5 kan du se noget af Dannevirke-volden. Hvilken del var mon lettest at forsvare den gamle del som du ser i forgrunden, eller den nye del? Hvorfor?

Læs mere

Catherine Jo Jørgensen, FOF Tirsdagshold Rigsarkivet Nov-2012

Catherine Jo Jørgensen, FOF Tirsdagshold Rigsarkivet Nov-2012 1 1833 - Fødes 20.10.1833 uægte barn af Caroline Larsdatter og Jonas (?) Mogensen, udlagte fader 1: i Nyrup By (Tikøb Sogn) ELLER 2: i Horneby (Tikøb Sogn) 1: Kirkebog. Den Danske Folkekirke Tikøb Sogn,

Læs mere

Generation IX Ane nr. 688/689 Indholdsfortegnelse

Generation IX Ane nr. 688/689 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Peder Christensen og Anna Hansdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Hans Rasmussen Krøll & Kirsten Rasmusdatter Ane nr. 1378/1379

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Efterkommere af Laust Bertelsen Ca efter 1690

Efterkommere af Laust Bertelsen Ca efter 1690 Efterkommere af Laust Bertelsen Ca. 1615 - efter 1690 Efterkommere af Laust Bertelsen 1. Generation 1. Laust Bertelsen 1, 2, 3 blev født cirka 1615 og døde efter 1690. Andre navne for Laust var Laurids

Læs mere

Helga Poulsens aner. HP Lars Moensen, Søsum. Lars Moensen født: ca KB Stenløse 1763 op 184 nr 1 Lars Moensen begravet 6/1

Helga Poulsens aner. HP Lars Moensen, Søsum. Lars Moensen født: ca KB Stenløse 1763 op 184 nr 1 Lars Moensen begravet 6/1 HP 126-1700 Lars Moensen, Søsum Lars Moensen født: ca 1700 KB Stenløse 1763 op 184 nr 1 Lars Moensen begravet 6/1 Fest: Epiph (6/1) Lars Moens: Boemand i Søesum. Æt: 63 an Side 1 af 12 Lars Moensen og

Læs mere

Odense Bispestols gods, skifter 1731-1835

Odense Bispestols gods, skifter 1731-1835 1 Odense Bispestols gods, skifter 1731-1835 Knud Jeppesen, Snestrup, Pårup, 13-09-1782, I-2 (5) i far Jeppe Olesens gård ~ Dorthe Andersdatter, lavværge skoleholder Christian Seidler, Snestrup Jeppe Knudsen

Læs mere

Side 1 af 11. Forfædre til: Jeanette Johansen Slyk. 1st Generationer. 2nd Generationer (Forældre) 3de Generationer (Bedsteforældre)

Side 1 af 11. Forfædre til: Jeanette Johansen Slyk. 1st Generationer. 2nd Generationer (Forældre) 3de Generationer (Bedsteforældre) Side 1 af 11 1st Generationer 1. blev født den Nov. 29 1957 i Frederiksberg Hospital. Andre begivenheder i Feb 23 1958 Holmens Kirke Pastor Knud Banning 2. Bent Johansen blev født den Jun. 21 1930 i Vanløse

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

FT 1834: (både Peter Wilhelm Hagen og hans far)

FT 1834: (både Peter Wilhelm Hagen og hans far) FT 1834: (både Peter Wilhelm Hagen og hans far) Aalborg, Hindsted, Astrup, Willestrup, Hovedgaard, 1, FT-1834, C3929 Peter Engelberth Keltinghauche Wegener 30 Gift Forvalter ved Godset Johanne Ottelia

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

Generation VII Ane nr. 170/171. Indholdsfortegnelse

Generation VII Ane nr. 170/171. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Hans Pedersen og Maria Stephansddatter 4 Hans Pedersen og Maren Jensdatter 5 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Peder Nielsen & Maren

Læs mere

Folketælling 1860 Sted Nr. Navn Alder Stand Født Stilling

Folketælling 1860 Sted Nr. Navn Alder Stand Født Stilling Folketælling 1860 Sted Nr. Navn Alder Stand Født Stilling Præste- 1 Mandrup Peder Tuxen 42 gift København Sognepræst gård 2 L.A.A. Tuxen 33 København hans kone 1 3 A.P. Tuxen 11 ugift Tandslet barn 4 A.V.

Læs mere

FT 1855 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Ole Frederiksen. 41 Gift. Ane Marg. Pedersdatter. Niels Christ. Olesen. Karen Kirst.

FT 1855 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Ole Frederiksen. 41 Gift. Ane Marg. Pedersdatter. Niels Christ. Olesen. Karen Kirst. Kirsten Rasmussen 2011 001 side 1 Navn og anenummer: Johann Peder Olsen Farmors Far 1854 04. maj 1854 16. juli Født Skaldbjerg Vissenbjerg kb døbt Vissenbjerg Kirke kb Nr 22 1855 Odense, Odense, Vissenbjerg,

Læs mere

No. 27 Else Dahl Knudsen

No. 27 Else Dahl Knudsen Else Dahl Knudsen Forældre: nr. 54 Thyge Hansen og nr. 55 Ane Hansen Børn: Thora Knudsen, nr. 13 Mette Kirstine Knudsen, Ane Knudsen, Nielsine Knudsen, Elna Sørine Knudsen, Niels Dahl Knudsen, Thyge Hansen

Læs mere

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Gislingegården, som vi skal besøge, her fotograferet i 1905. På trappen står ejeren Johannes Johannesen med hustruen Karen Margrethe,

Læs mere

30 Aug 2014 Efterkommere af Jens Pedersen Side 1

30 Aug 2014 Efterkommere af Jens Pedersen Side 1 30 Aug 2014 Efterkommere af Jens Pedersen Side 1 Generation 1 1. Jens Pedersen #10302 * 1764, Job: gaardbeboer i Lille Grøntved, Mygdal, (~ Karen Frandsdatter #10240 * 1756, ) I Peder Jensen #10303 * 1796,

Læs mere