H. C. Andersen og Thisted. J. P. Jacobsen og Bent Haller. Og lidt Charles Darwin. Det begynder alt sammen en julidag 1859 på kajen i Thisted Havn.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "H. C. Andersen og Thisted. J. P. Jacobsen og Bent Haller. Og lidt Charles Darwin. Det begynder alt sammen en julidag 1859 på kajen i Thisted Havn."

Transkript

1 Fire linjer og et»leve«i Thisted af Flemming Skipper H. C. Andersen og Thisted. J. P. Jacobsen og Bent Haller. Og lidt Charles Darwin. Det begynder alt sammen en julidag 1859 på kajen i Thisted Havn er H. C. Andersen-år. Eventyrdigteren fylder 200 år. Og han er en del af den lokale historie. Det er ganske vist. H. C. Andersen skrev dagbog hele sit liv; her noterede han stort som småt, her blev alle de personer, han kom i forbindelse med, bogført ja, nærmest som et bogholderi. Hvad det vel også var. Det indtryk disse mange mennesker havde gjort på digterens i sandhed følsomme væsen, hvilke rosende bemærkninger de havde haft til hans person og hans digtning. Vejret og andre bekymringer, glæder og sorger. H. C. Andersen var ikke uimodtagelig for ros snarere tværtimod. Hvis man slår op i dagbøgernes register, vil man kunne konstatere, at der er mere end en halv snes henvisninger til Thisted. Og der er henvisninger til især tre personer. Der er doktor Heiberg og hans kommende kone, Sara hedder hun; de var lige blevet forlovet»thisted Amtsavis og Avertissementstidende«lørdag den 23. juli og stod inden længe foran præsten. Heiberg kender vi fra den lokale historie, han var læge i Thisted og derefter Viborg. De kom hos digteren på adressen i Nyhavn 18 i København, hvor han havde en lejlighed øverst oppe i en ejendom, eller han mødtes med dem til spisning ude i byen. Hos Andersens mange»familier«. Og der er en»frøken Andersen fra Thisted«. Hun er flere gange nævnt i H. C. Andersens dagbøger. Når hun optræder, er det ofte med en tilføjelse om, at hun»altid kommer for sent«. Det er også en måde at blive en del af en verdensberømt digters univers. Hende der altid kom for sent! Det er trods alt de færreste, der efterlader sig spor overhovedet i den litterære verden. Så er der J. P. Jacobsen. Der kan trækkes en linje mellem den unge digterspire og den ældre digter. Skal man tro tidligere litteraturhistoriske fremstillinger, så var den 12-årige Jens Peter på havnen i 1859, da dampskibet og H. C. Andersens lagde til kaj. Det kan dog kun blive gætterier. Til gengæld er det dokumenteret, at thistedboen og eventyrdigteren senere mødtes i de toneangivende litterære kredse i København. Det er i J. P. Jacobsens breve og i andre kilder. Og en indflydelse fra den ene til den anden digter kan ikke afvises. Hvis man i dagbøgerne slår op under»limfjorden«i det omfattende register over digterens rejser i ind- og udland»at rejse er at leve«, som han sagde, Andersen, og som han også er blevet berømt for at have sagt så er der ligeledes mange henvisninger

2 H. C. Andersen var sin følsomhed, udsatheden, til trods en uforfærdet rejsende. Han var 1800-tallets mest berejste danske digter. Der var røvere og andet skidtfolk, der truede datidens rejsende i udlandet, befordringsmidlerne var ikke just, hvad vi i dag ville kalde»komfortable«. Det var skrumler af dagvogne, hestetrukne vogne på dårlige veje både herhjemme og nede sydpå. Og nået frem til et overnatningssted var noget af det første, digteren trak op af sin store rejsekuffert et lille skilt, han derefter anbragte på bordet ved siden af sengen:»jeg er kun skindød«. Det stod der. Hvis han skulle få et ildebefindende i sengen ja, ligefrem ligge og»dø«skulle alle genoplivningsforsøg gennemføres. Det kunne jo være, han kun var jo, skindød. Bare tanken om at blive begravet som skindød... det var nok! Der var dengang de skrækkeligste historier i omløb om mennesker, der blev begravet levende. På sengebordet lagde han også et (solidt) reb, der fulgte ham på rejserne. Så var han sikker på at kunne redde sig ud af overnatningsstedet i tilfælde af brand. Thisted Havn 1859 Men det var Limfjorden, det var Thisted, vi forlod. H. C. Andersen var på rejse i fjorden i 1859, men der var kun tid til at bese byen fra søsiden. Det er så blevet Thisteds skæbne i digterens verden: Dr. Heiberg og frue, frk. Andersen der altid kom for sent og så byen Thisted, der ligger derinde. Digteren var 54 år og på en Vest- og Nordjyllandsrejse, det var i juli måned, og han havde opholdt sig på Nørre Vosborg som gæst hos etatsråd Tang; han var taget til Lemvig, hvor han indskibede sig for at sejle østpå gennem Limfjorden. Flere år senere beskriver han Oddesund,»hvor Tysklands Keiser engang plantede sin Fane og vilde, at Danskhed skulde døe«. Og Thisted-besøget:»Vi kom til Thisted. Hexeprocessernes By, som Holberg fortæller os om. Vi vare ved Landingsbroen; jeg sad i Kahytten, da man kom og kaldte mig op paa Dækket. Venner af mine Thisted Havn Udsnit af»prospect af Thisted«, der i annoncer i den lokale avis blev tilbudt thistedboerne (Lokalhistorisk Arkiv)

3 Digtninge stode på Broen for at bringe mig et rungende Hurra.«Ikke mere Thisted i denne sammenhæng. I næste linje er skibet ankommet til Aalborg. Men hvis man går til dagbøgerne, får læseren straks mere at vide. De er skrevet tæt på begivenhederne, oplevelser og mennesker er i frisk erindring, intet og ingen skal gå til spilde; dagbøgerne er ikke skrevet med offentliggørelse for øje, men har været et afgørende arbejdsredskab i»digterværkstedet«:»løverdag 23. Sov ikke hele Natten og var oppe Klokken halv tre. Blev af Tang og Frue fulgt ombord. Der var en forsviret Pasageer, som sagde han kjendte mig fra Agentinde Zinn. Det blæste temmelig og var stærke Bølger. En Frøken jeg har set hos Hartmans og en norsk Dame ombord. Struer er en By i Opkomst; en ung Mand paa Strandbredden hilsede glad ved at see mig. Thisted laae anseelig; her stod Sønnen af Ludvig Møller og hilsede samt Flere, man ventede mig til Byen og bleve overraskede da jeg sagde jeg gik videre, en Embedsmand tilbød mig sit hus. Da jeg var kommet ned i Kahytten blev jeg kaldt op og fik fra Strandbredden et skingrende Hurra!«Thisted-besøget er dokumenteret i»thisted Amtsavis og Avertissementstidende«, der lørdag den 23. juli 1859 noterer:»digteren Prof. H. C. Andersen anløb idag (paa Reise til Frederikshavn) med Dampskibet vor Havn og bragtes af de der Forsamlede et begejstret Leve «. Hverken mere eller mindre. Fire linjer. Så var der betydeligt flere i omtalen af Koldby-dyrskuet, der havde samlet mennesker såvel fra landet som fra Thisted,»hvilket tydeligt viste, at de forrige Aars Dyrskue ledsagende Forlystelser, som i Aar gjentoges efter en større Maa- lestok, havde givet Folk lyst til at deltage talrigt i disse Forlystelser.«Jo, der herskede liv og munterhed overalt. Det har der sikkert også været på havnen i Thisted. Livligt og muntert. Tilsat en passende portion ærbødighed. Digteren og professoren H. C. Andersens ry var på det højeste både herhjemme og ude i Europa. Helt til Amerika var hans digtning nået. Professor-titlen var en hædersbevisning, han havde fået i 1851, han var blevet etatsråd i 1851 og konferensråd-titlen fulgte i 1874, ligesom han på sit livs sidste fødselsdag i 1875 fik overrakt Dannebrogsordenens kommandørkors af 1. grad af Chr. IX. Det var en fin gæst, Thisted havde fået besøg af. For J. P. Jacobsen blev han»etatsråden«. Det var sådan, han senere omtalte digteren i breve hjem fra hovedstaden til familien i Thisted. Hvordan var det så med omstændighederne ved dét besøg sådan historisk set? Det dampskib, digteren rejste med fra Tegnet 1859 af Henrik Olrik; tegningen blev almindeligt kendt gennem et træsnit i Illustreret Tidende, som bragte det juledag samme år. Lemvig til Aalborg, var sandsynligvis den lille postdamper»liimfjorden«, som i 1852 blev indsat i fast rutefart mellem Aalborg og de vestlige Limfjordsbyer. Damperen medførte ikke gods i nævneværdigt omfang, men stort set kun post og passagerer. Derfor må de enkelte anløb undervejs på ruten også antages at have været af relativ kort varighed. På nettet (www.hca2005.dk) er der et sammendrag af dagbogen for Jyllandsrejsen i Heraf fremgår det, at der på den sørejse, hvor H. C. Andersen var passager, kun blev foretaget anløb i Struer og Thisted. På et søkort kan distancen Lemvig-Struer-Thisted- Aalborg udmåles til godt 100 sømil, som den lille postdamper må formodes at kunne tilba

4 En digters bagage anno 1859.»At rejse er at leve«, sagde H. C. Andersen. Men han tog sine forholdsregler. Til rejseudstyret hørte et redningsreb, så han i tilfælde af brand altid kunne undslippe. Udstyret kan ses i H. C. Andersens hus i Odense. gelægge på max timer. Medregnes de to anløb med max. en halv time til hver (snarere mindre), så kunne sørejsen fra Lemvig til Aalborg gøres på max timer. Sandsynligvis har skibet kun ligget ved dampskibsbroen i Thisted i den korte tid, det tog at ekspedere postsækkene, ilandsætte eventuelle passagerer og medtage nye. Det hele har måske kun varet et kvarters tid også dengang var tid jo penge. Hvis hele sørejsen Lemvig-Aalborg gennemførtes på én dag og med relativt kortvarige anløb undervejs, har der med andre ord ikke været mulighed for de store foranstaltninger endsige været mulighed for at få den berømte digter op på havnekajen og ind i byen. Han ville ellers have sat endog stor pris på det. Og det er heller ikke sandsynligt, at nyheden om den celebre passager skulle være nået til Thisted før dampskibet. Der var jo ikke telefoner på det tidspunkt heller ikke telegrafforbindelse mellem Thisted og de andre vestlige Limfjordsbyer. Forbindelsen gik kun østpå. Umiddelbart forekommer det mest sandsynligt, at nyheden om den berømte passager først efter damperens ankomst nåede at brede sig til havnens umiddelbare omgivelser, og at der herefter naturligvis opstod en spontan sammenstimlen på broen. Og blandt thistedboerne på havnekajen var J. P. Jacobsen ifølge»thisted Købstads Historie«(1994) med henvisning til Søren Hallars bog»j. P. Jacobsens hjem og barndom«. Her hedder det dog, at J. P. Jacobsen kunne være blandt dem, der var på kajen hin sommerdag. Men kan det tænkes, at nyheden om Den Store Digters ankomst kan være nået til Thisted via en anden kanal end pr. telegraf? Vi vover et halvt øje! Første eventyr-generation J. P. Jacobsen var som nævnt en dreng på 12 år i 1859; hans barndomshjem lå tæt på havnen, hvor en have og et tilhørende lysthus senere blev anlagt og skulle blive næsten lige så berømt i verdenslitteraturen som H. C. Andersens barndomshjem i Odense. Jens Peter færdedes fra de tidligste år hjemmevant på havneområdet, man kan forestille sig, at han har været blandt de første, der erfarede, at Den Store Digter var på fjorden. Vi får i dagbogen at vide, at blæsten gik frisk over Limfjorden den dag i juli 1859:»Det blæste temmelig og var stærke bølger«. Det har været en noget hård dag for den sarte og ikke længere helt unge digter H. C. Ander

5 sen. Han pådrager sig da også en forkølelse, som han døjer med den følgende uge i Aalborg og senere i Hjørring og på Børglum. Og H. C. Andersen må have været ret tidligt på de lange ben i Lemvig den dag, han påbegyndte turen mod Thisted. Det kan måske forklare, at han var kommet til at stoppe gæstgiverens sengetæppe ned i sin kuffert. Det har han nemlig en del ulejlighed med at få returneret, da han er ankommet til Aalborg. H. C. Andersen blev hyldet overalt, hvor han kom frem. Han har været en»superstar«på en måde, som vi næsten ikke kan opfatte en forfatter i vore dage ja, nærmest som en nutidig film-berømthed eller rockmusiker. På Nørre Vosborg havde 100 mest bønder deltaget i en fest for ham, og i Aalborg, Hjørring og Frederikshavn er der stor festivitas, da han dukker op. Og rejsen har sikkert været omtalt i hovedstadsaviser der jo også i enkelte eksemplarer nåede ud i provinsen og altså også til Thisted og der har været en forventning om, at han ville dukke op. Han fortæller, at i Lemvig hvor han var omsværmet af drenge og piger var en lille dreng mødt op kl. 4 om morgenen en lørdag for tidligt for at hilse på! Det er i øvrigt tankevækkende, at de børn, der rundt omkring råber hurra for den fine etatsråd, må være den første generation af danske børn, der er vokset op med H. C. Andersens eventyr: Klods Hans, Prinsessen på ærten, Tinsoldaten og alle de andre. Den første samling eventyr»fortalte for børn«kom i 1835, men det var først efter Orientrejsen i , at H. C. Andersen virkelig kom i omdrejninger som eventyrproducent. Da J. P. Jacobsen lader sig føde i 1847, havde det særlige andersenske eventyr netop haft sit store gennembrud både i Danmark og internationalt. Så Jens Peter er ganske givet vokset op med eventyrerne. Måske ikke derhjemme, men så i realskolen, hvor man ikke rigtigt kan forestille sig, at den vidende og kultiverede og kendte rektor N. V. Müller ikke har læst eller fortalt H. C. Andersens eventyr. Jo 12-årige Jens Peter må have været på havnen 23. juli 1859! Hvis han da ikke var på familiebesøg ude i Ræhr, hos en kammerat i Hansted, eller ude at botanisere i omegnen eller»forskede«langs fjorden! Hvis han da ikke sad fordybet i en bog derhjemme af H. C. Andersen! Afkrogen Thisted 1850 erne var en opgangstid for Thisted. En låne- og diskontobank blev oprettet, almindelig gadebelysning, med tran, indførtes, der blev bygget et amtssygehus, havnen blev udvidet og byområdet gjort større. Samtidig etableredes en telegrafforbindelse med de nærmeste købstæder på østkysten, og en realskole blev oprettet. Det var her, embedsmændenes og de velstående handelsmænds børn fra byen mødtes med proprietærernes børn ude fra oplandet. På 20 år blev byens indbyggertal fordoblet, så det i 1860 var på Men trods al fremgang var Thisted dog stadig en afkrog af landet. Selv et nok så kort besøg i 1859 af landets største digter har haft betydning og kastet lidt glans over denne»afkrog«. J. P. Jacobsen var elev i realskolen fra 1856 til 1862 og blandt de ringeste. Hans evner var større end fliden. Det viste årsprøverne, hvor han altid formåede at tage sig sammen. Han var sjusket og manglede koncentrationsevne, noget der kom til at følge ham resten af livet. Han spredte sig over flere interesser. Det begyndte tidligt. Da han mange år senere blev opfordret til at give biografiske oplysninger til brug i forbindelse med en udgivelse, skriver han:

6 Jens Peter Jacobsen. 14 år og konfirmand. Det tidligst kendte billede af den senere digter. Og to år efter H. C. Andersens besøg i byen. Efter al sandsynlighed var Jens Peter blandt dem, der hyldede eventyrdigteren. (Lokalhistorisk Arkiv).»Jeg begyndte at gaa i Skole, da jeg var fire aar, og jeg begyndte at skrive Vers da jeg var 9 og gjorde det hele min Barndom igjennem, og min øvrige Levetid da for resten ogsaa. Da jeg, 16 Aar gammel, kom til Kjøbenhavn, kjendte jeg Wessel, Holberg, Ingemann, Øehlenschläger og Heiberg ud og ind, og det meste af de øvrige klassikere ogsaa, lige fra Tode, P. A. Heiberg til Bjørnstjerne Bjørnsons første Arbejder...«Spildt barndomstiden i Thisted havde Jens Peter alligevel ikke, han var tidligt blevet op- taget af både naturvidenskab og digtning. Han nævner ikke H.C. Andersens navn, hvis denne da ikke falder ind under»øvrige klassikere«. Senere mødte thyboen som etableret digter i København»Etatsråden«, det var da han var kommet ind i kredsen af, hvad der senere er blevet karakteriseret som»det moderne gennembruds mænd«. Når han i brev hjem til Thisted titulerer H. C. Andersen som»etatsråden«, kan grunden være, at han fandt, det ville gøre større indtryk på forældrene end»digter«. Og måske hjælpe en anmodning om økonomisk støtte lidt på vej. Der skulle jo list til at lokke penge ud af»de gamle«. Brødrene Edvard og Georg Brandes havde forståelse for J. P. Jacobsens format, iblandet et vist forbehold, fordi ikke alt, hvad han skrev, faldt ind under de paroler, Brandesbrødrene udstedte i gennembruddets uhellige navn. Især Georg Brandes havde sit hyr med at holde sine folk til ilden og sammen på tropperne. Med de andre i kredsen delte han dog den særlige ømhed og skyhed omkring et dødsmærket menneske Jacobsens tuberkulose var allerede i 1874 erklæret for håbløs. Det var i øvrigt førnævnte læge Peter Wilken Heiberg, der i Thisted først diagnosticerede J. P. Jacobsens dødelige sygdom, da digteren vendte hjem til Thisted fra den udlandsrejse, der skulle vise sig at blive den sidste. Darwin, aberne og Gud Der er en anden og spændende indirekte forbindelse mellem J. P. Jacobsen og H. C. Andersen. Bindeleddet mellem de to hedder Charles Darwin, og de to digtere mødes i»nyt Dansk Månedsskrift«i 1870, da J. P. Jacobsens introduktion til Darwin står side om side med H. C. Andersens sidste nye eventyr»det

7 Utroligste«, der fortæller om en åndelig barbar, som springer ind på livets scene og vandaliserer livets evige værdier. Og Andersen har næppe kunnet dy sig for at læse om dette nye verdenssyn, som i den grad lagde en bombe under hans egen gudstro. Det er senest blevet dokumenteret i kritikeren Jens Andersens to binds-værk om H. C. Andersen, der udkom i Jens Andersen påviser, at digteren H. C. Andersen og naturvidenskabsmanden Charles Darwin begge som unge mænd i begyndelsen af 1830 erne var stævnet ud på opdagelsesrejser, der skulle vare resten af deres liv og handle om menneskets eksistens:»andersens litterære kurs mod Fatamorgana var ikke mindre determineret end Darwins naturvidenskabelige togt til Galapagos, og hvor videnskabsmanden blev på landjorden blandt dyrearterne for at føre det moderne menneske tilbage til sin vugge, rejste digteren ind i sjælen og ned i menneskesindet. Begge stillede de samme fundamentale spørgsmål: Hvem er vi? Hvor kommer vi fra? Og hvor kan det tænkes, at vi skal hen?«for H. C. Andersen var Fatamorgana»Livets magiske Trylleland, der bestandigt flytter sig, naar man kommer nærmere«, som han beskriver det i sin første rejsebog,»skyggebilleder«fra Det var som nævnt fra J. P. Jacobsens artikelserie i»nyt Dansk Månedsskrift«, at H. C. Andersen havde sit kendskab til Darwins evolutionsteori. Tidsskriftet var forum for den nye tids tanker og idéer, og det var her, det blev diskuteret, om mennesket var skabt i Guds eller abens billede. Her bliver det forkyndt, at mennesket var opstået i en verden uden nogen form for guddommelig styrelse. Alt var blevet til alles kamp mod alle. For H. C. Andersen var det sørgelige tanker, der underkendte det eventyrlige i mennesket. Det var heller ikke digteren J. P. Jacobsens ærinde at blive i den videnskabelige beskrivelse af livet, også han ville noget mere og dybest set gennem sproget i alle dets afskygninger trænge ned til lag i naturen og den menneskelige eksistens, der ikke kunne iagttages nøgternt eller via et mikroskop. Den jyske forbindelse H. C. Andersen betrådte ikke den thylandske jord; men den, der fra søsiden har beundret Skyum Bjerge, skrænterne ved Silstrup og har ligget ved kajen i Thisted, han har nu også været i Thy. Jylland var dog ikke ukendt land. Sammen med maleren Martinus Rørbye havde han på tidligere rejser udforsket Jyllands lyngklædte hedeland og sandklitterne. Rørbye havde fa- Diligence i H. C. Andersens egen streg i 1850 erne. Forreste hest er kun tegnet halv i fart

8 »O reise! Reise! Det er dog den lykkeligste Lod! Og derfor reise vi ogsaa Alle; Alt reiser i det hele Univers! Selv den fattigste Mand eier Tankens vingede Hest, og bliver den svag og gammel, tager Døden ham dog med paa Reisen, den store Reise, vi alle reise. Bølgerne rulle fra Kyst til Kyst; Skyerne ile hen ad den store Himmel og Fuglen flyver med over Mark og Enge. Vi reise Alle, selv de Døde i deres stille Grave, flyve med Jorden rundt om Solen, ja»reise«, det er en fix Idee hos det hele Univers, men vi Mennesker ere Børn, ville endogsaa lege»at reise«midt under vores og Tingenes store, naturlige Reise.«H. C. Andersen: Skyggebilleder (1831) milietilknytning til Thy, hvor han i perioder opholdt sig og arbejdede. Han hentede flere motiver fra naturen og folkelivet. Jackie Wullschlager fortæller i sin H. C. Andersenbiografi (2000), at Rørbye opmuntrede H. C. Andersen med den udprægede visuelle fantasi til at se med en malers blik:»han overtalte ham endda til at lave skitser, og han var den første, der udviklede Andersens evne til at fremkalde landskaber«. Martinus Rørbye hentede til gengæld inspiration til nogle af sine malerier i H. C. Andersens Jyllandsdigte. H. C. Andersen vendte sig mod Jylland, da han efter 1830 ville afbilde naturen og havets rytme. Han begyndte i digtform at skrive en række jyske billeder, der kom med i»phantasier«og»skizzer«fra 1830 erne. I Jylland fandt han også stof og inspiration til»vinden fortæller om Valdemar Daae og hans Døtre«, der var udkommet få måneder, før han begav sig ud på Jyllandsrejsen Og han vendte tilbage til billeder af Jyllands vildmark som symbol på naturens ubarmhjertige fatalisme i historier som»en Historie fra Klitterne«og»Bispen paa Børglum og hans Frænde«i 1850 erne og 1860 erne.»bispen paa Børglum og hans Frænde«blev trykt første gang i Illustreret Tidende i januar Og der kan næppe være tvivl om, at den er inspireret af rejsen i sommeren Den handler om bisp Oluf Glob ( ), der prøvede at tilrane sig en afdød frændes gods. Han sætter en svoger, Oluf Hase fra Salling, stævne i Hvidbjerg Kirke på Thyholm selveste julenat. Oluf Hase bliver forsinket af storm ved Oddesund, og da han endelig når frem, har den afdøde frændes søn allerede dræbt den onde Oluf Glob foran alteret i Hvidbjerg Kirke. Den betragtes langt fra som H. C. Andersens bedste historie, men der er nogle stærke natur- og stemningsbilleder undervejs.»en Historie fra Klitterne«var direkte inspireret af rejsen i Den udkom første gang i december 1859 og er skrevet kort efter besøget i Skagen og ved Vesterhavet. Historien foregår især søndenfjords (Husby Klit og Nørre Vosborg spiller en fremtrædende rolle) og så i Skagen, hvor hovedpersonen (et højadeligt spansk lille drengebarn, der via en stranding vokser op hos en fattig fisker-familie) ender sit unge liv. Han rejser godt nok hen over Limfjordslandet, men det klares i en enkelt og kort sætning. Men også i denne historie er der en del vestkyst-atmosfære ligesom heden er med. Dengang var der ikke turister ved Vesterhavet og for den sags skyld heller ikke i Skagen. Det var landets mest øde egne og befolkningen stort set ukendt. I bedste fald var den kun kendt fra Steen Steensen Blichers novel

9 ler.»en Historie fra Klitterne«blev vel modtaget af dagspressen og med rette den betragtes som en uomgængelig klassiker i dansk litteratur. De nævnte historier er eksempler på, hvordan H. C. Andersen bruger sine rejser. Selv om han er søsyg og forkølet og løber ind i andre fortrædeligheder, der kan slå nutidsrejsende omkuld og alle råber hurra for Den Store Digter så er han hele tiden en professionel skribent, en kunstner, der under alle omstændigheder er i stand til at bruge både øjne og ører. Alt og alle fra denne virkelighed, han er»på research i«, kommer på skrift, kommer ind i dagbøgerne. Og så trykker han på fantasiknappen, når han sidder derhjemme i de små stuer i Nyhavn 18 i København. Med dagbogen, almanakken og tegnede skitser, collager og klip, som den bank, hvorfra han trækker stoffet ud til historier og eventyr, der skal få millioner af læsere over hele verden til at opdage denne virkelighed! Se den måske for første gang! Det er tankevækkende, at lige bortset fra Steen Steensen Blicher ( ), der jo som følge af sin geografiske placering er et særtilfælde, så er H. C. Andersen den første og næsten den eneste af den såkaldte»guldalders«digtere, der når så langt som til Thisted og Skagen. Den eneste, der har et tilsvarende vovemod og trang til opdagelsesrejser, er M. A. Goldschmidt ( ), der i 1865 da danskerne havde alvorlige tømmermænd efter nederlaget i krigen mod tyskerne påtog sig at finde ud af, hvad der var tilbage af jysk territorium. Han rejste fra Aalborg til Peter Wilken Heiberg, der optræder flere steder i H. C. Andersens dagbøger og som var dén, der diagnosticerede J. P. Jacobsens tuberkulose praktiserede i Thisted Han havde deltaget i krigen i 1864, hvor han fik praktisk kirurgisk erfaring. Tog lægeeksamen nogle år senere og blev landskendt for sin gynækologisk operative virksomhed. Han udførte allerede i 1869 det første heldigt gennemførte kejsersnit, hvor også moderen overlevede. I Thisted-perioden udførte han 17 operationer i bughulen, og det skete på køkkenbordene i hjemmene. Han havde en for datiden meget høj overlevelsesprocent. Senere udførte han banebrydende operationer på amputations-området, og han var den første herhjemme, der lavede en hjernesvulstoperation. Og så var P. W. Heiberg den første, der påviste sammenhængen mellem en kløende hudlidelse og en midelarve i Thisted, kendt som augustmiden, der fortsat forskes i og som dukker op i bestemte områder af byen og i avisen i den måned, der har givet miden navn. Heiberg blev senere overlæge i Viborg. Peter Wilken Heiberg læge i Thisted og ven med både H. C. Andersen og J. P. Jacobsen. (Lokalhistorisk Arkiv)

10 Skagen og så hele vejen ned langs vestkysten til og med Thy. Og skrev en journalistisk reportage-bog om rejsen:»dagbog fra en Rejse paa Vestkysten af Vendsyssel og Thy«(1865). Men det er jo flere år efter H. C. Andersen. Det fortæller noget om, hvordan Danmark var skruet sammen dengang. Eller rettere slet ikke skruet sammen. Og om forholdet mellem hovedstadskultur og provins. H. C. Andersen delte»stof«med Thisteddigteren J. P. Jacobsen historien om Marie Grubbe. Hos H. C. Andersen hedder den»hønse-grethes Familie«, et langt erotisk eventyr med en mandhaftig heltinde, Marie Grubbe, der forlader sin rige mand til fordel for rå elskere. Hun er en sær skikkelse i dansk litteratur. Fortællingen om hendes ubeherskede seksualitet, der fører til hendes fald, havde H. C. Andersen haft i tankerne i mange år. Han læste den som ung i Steen Steensen Blichers»Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog«. To år efter H. C. Andersens fortælling 1876 udkom J. P. Jacobsens version af det samme stof, men i en helt anden udformning og i et sprog, der sikrede thistedboen berømmelse ud over landets grænser: Romanen»Fru Marie Grubbe«. Gådefuld og original H. C. Andersen nåede ikke at sætte sine ben i Thisted. Det blev til et improviseret»leve«på havnen. Vi har det sort på hvidt i den lokale avertissementstidende. Og i digterens rejsebeskrivelser og dagbog.»en af de berømteste Mænd i det ganske Europa«er H. C. Andersen blevet beskrevet i en samtidig kilde. Fra en anden kilde kan vi få et indtryk af, hvad det var for en person, thistedboerne kunne have mødt, hvis der havde været tid til et længere besøg i byen. Det stammer fra et besøg to år Søndag den 13. september 1868:»Bygeveir. Tilmorgen kun 6 Graders Varme. Spiist Frokost hos Blochs med Melchiors. Gaaet ind, mødt Cultusministeren Pastor Hansen og med ham besøgt Grevinde Frijs og gratuleret Sara Krieger til Forlovelsen med Dr. Heiberg i Thisted. Brylluppet skal staae om en Maaned.«tidligere i 1857 hos digterkollegaen Charles Dickens i England. Dickens børn glemte aldrig besøget.»hans adfærd var henrivende enkel, som man ville vente det ud fra den skrøbelige finhed i hans bøger. Han var ifølge sagens natur meget interessant, men absolut noget af en original«, skrev Henry Dickens, mens søsteren Kate ligeud erklærede sig frastødt af H. C. Andersens»høje, ucharmerende fremtoning«, og de besynderlige episoder, han afstedkom. Fru Dickens glemte i al fald ikke den morgen, da hun fandt gæsten liggende på græsplænen opløst i gråd, mens han fægtede med en dansk avis, der havde en dårlig anmeldelse af hans seneste bog. Charles Dickens var også selv ved at køre træt.»vi døjer en hel del med Andersen«, betroede han en af sine venner. I forbindelse med forberedelserne til fejringen af 200 året for H. C. Andersens fødsel blev der rettet henvendelse til byer rundt om i landet, der blev bedt om at give en melding tilbage om eventuelle H. C. Andersen-relationer. I Thy var det så som så med noget konkret, og et så kortvarigt»besøg«som dét i sommeren 1859 det er ligesom ikke noget at komme med. For alvor. Men Thy har altså en lille flig af eventyret om denne Andersen, Danmarks nationaldigter par excellence, hvis digtning står distan

11 cen den dag i dag. Han er Danmarks mest berømte digter og oversat til 150 sprog, fordi han henvender sig direkte til mennesker i alle aldre uanset nationalitet og kulturbaggrund. Hans eventyr med den underliggende viden om menneskelivet taler lige ind i enhver. Og han har desuden dét, der skal til for at gøre ham interessant som menneske han er gådefuld:»selv om han brugte 12 bind dagbøger på at krænge sig selv ud og beskrive den mindste lille vorte, er han alligevel gådefuld«, siger Jens Andersen, der brugte fem år på at kortlægge digterens univers og følge i hans rejsespor over hele Europa:»Det er fænomenalt, at en forfatter kan krænge sig selv sådan ud, og så stadig fremstå som en gåde.«den anden Andersen Sporene efter H. C. Andersen kan følges næsten overalt i den danske litteratur, og ofte har han som romanperson for en stund endog taget ophold i andres værker. Tirsdag den 3. marts 1874:»Klart Veir, Solen formeligt varmer; spadseret med Westrup, men kom meget træt hjem. Middag hos Collins, sammen med Frøken Andersen fra Thisted, som altid kommer for seent. Hele Aftenen klistret og klippet paa mit Skjermbrædt. Seent i Seng. Diaréh!Frk. Andersen«var identisk med Anna Marie Charlotte Andersen (1842-?) og datter af fiskerikontrollør, kammerråd Bertel Andersen, Thisted. Således i Thisted-forfatteren Bent Hallers roman»digterpjalten«fra Om en autentisk skikkelse i Vendsyssel i 1800-tallet: lejlighedsdigteren og bonden Carl Andersen, som livet igennem slås med jord og ord. Skriver salmer og digte, men lever af at være vandrelærer for de bedrestillede bønders børn og af at arbejde som karl på gårdene. En berømt skjald bliver han aldrig, men han opnår dog, Maleri fra 1840 erne af hjuldamperen»h/s Hebe«forløberen for dampskibet»liimfjorden«, som H. C. Andersen rejste med i juli (Lokalhistorisk Arkiv)

12 At rejse var også rejsefeber, op at pakke inden daggry, ventetid, medpassagerer der irriterer, dårlige veje, hårdt vejr. Men når rejsevognen var kommet om bord på et skib, lagde digteren sig til rette under vognen: Godnat! Sådan som en af hans mange illustratorer, Herluf Jensenius, har skildret i udgaven af»mit livs eventyr«. at Chr. IX belønner ham med tredive rigsdaler og en kasse bøger for et hyldestdigt. Og så opnår han i al fald i fiktionen hos Bent Haller 130 år efter at hilse på sit store forbillede H. C. Andersen på Jyllandsrejsen. Sådan da.»digterpjalten«er en levende og tæt beskrivelse af en almuebefolkning, hvis sind er rundet af et ensomt og afsondret liv mellem to voldsomme have, sandflugt, Guds straf og Thors hammer. Fyldt med vejr, slid, fattigdom, nøjsomhed og mørkeangst. Det er også en skildring af kunstens vilkår og et møde mellem to digtere, de to gange Andersen, den etablerede og outsideren. H. C. Andersen er på vej til Skagen:»Carl gik lidt frem og tilbage foran kroen, hundrede skridt den ene vej, hundrede skridt den anden. Han fandt et rødt lommetørklæde frem og bøjede sig ned for at børste støvlesnuderne af. Solen var begyndt at bage og strømperne kradsede. Han tog den høje hat af og tørrede panden og det tynde hår med kluden, så satte han hat- ten på igen og talte endnu hundrede skridt den ene vej, og hundrede den anden. Endelig kom postvognen til syne. Postillonen, der var iført en iøjnefaldende rød kappe, og sort kasket med blank skygge, blæste i hornet, tre flotte trut med krøller og vellyd, så krokarlene kunne komme og tage sig af de svedige heste. Der var kun én passager med vognen. Han stak hovedet frem i døren og så lidt fortumlet ud. Postillonen sprang ned fra bukken for at åbne døren. Han tog kasketten af og bukkede mens han holdt det snoede horn ind mod højre lår. Det første der kom til syne var et langt tyndt ben, ligesom famlende og løst i leddene, så kom endnu et ben, to usandsynligt lange og tynde ben, så en mager hånd der holdt fast i den sortlakerede dørkarm, en lang hånd i en en tynd sort handske. Det var underligt for Carl at se, at manden bar handsker, det havde han aldrig set før, og så i den hede. Nu bukkede manden sig for ikke at slå hovedet mod karmen. Pludselig så det ud som om det var en kæmpe der masede sig ud, eller som om postvognen krympede. Det knagede i fjedrene og endelig stod digteren udenfor og kunne rette sig i vejret. Han var høj og lidt krum. Han nikkede venligt til postillonen og de to karle der kom for at tage sig af hestene. De stod og måbede og digteren nød sin entré. Han gik et par tøvende skridt mens han holdt fast i jakkens lange skøder. Derefter holdt han begge arme ud fra kroppen og tog en dyb knæbøjning. Han pustede lidt, men det bekom ham vel, det var tydeligt. Hans ansigt var ikke længere så anspændt. Hvor var han dog høj. Hans arme hang lidt slappe ned og han så pludselig over på Carl og smilede med store hvide tænder. Det var nok et gebis? Carl trådte frem, nu skulle de hilse på hinanden. Papirerne lå klar i lommen, fat mod

13 Hans Christian Andersen så så stolt ud, men det behøvede ikke at betyde at han ikke kunne snakke med en ganske almindelig mand. Det er jo herligt, sagde Hans Christian Andersen. Hans stemme var svag, som en kvindes, lidt pibende, lidt knirkende, stemmen passede ligesom ikke til staturen ja, tak, hvis du ville tage min frakke, det er sandelig blevet lummert. Carl havde rakt hånden frem, men i stedet for at hilse lagde digteren sin tunge overfrakke, og den høje hat, over Carls arm. Der stod han så, rød i hovedet. Han kunne ikke gøre andet end at gå efter digteren der med lange skridt nærmede sig kroen. Nu kom kromanden ud på trappen sammen med en tjener der forsovet var ved at knappe sin vest. Kromanden rynkede overrasket brynene da han fik øje på Carl. Han bukkede samtidig dybt for digteren og sagde nogle få velvalgte ord, og så blev Hans Christian Andersen vist ind i den fine stue. Han var sulten og ville gerne have stegt rødspætte med kartofler og persille, hvis det ikke var for bekosteligt. Digteren beklagede sig i høje vendinger over at han ikke havde så mange penge. Om han måske kunne betale med et digt, mindst tre vers, om Aalbæk kro? Det forslag hørte kromanden ikke. Carl stod og vidste simpelthen ikke hvad han skulle gøre med digterens hat og overfrakke, selv om det selvfølgelig var en slags ære. Han blev stående i døren indtil kromanden kom tilbage. Jeg synes nok det var dig, sagde kromanden vredt og tog overtøjet hvad skal du her? Jeg skal tale med digteren. Nå så det tror du. Resten er fiktion Bent Haller (f.1946) har et stort forfatterskab bag sig med værker i næsten alle genrer og for næsten alle aldersgrupper. Hvert år føjes en ny titel til værklisten. Ikke noget med skriveblokeringer her. Året før 1800 tals-romanen»digterpjalten«med mødet mellem de to digtere, Andersen og Andersen, den totalt ukendte og den verdensberømte, havde han været nede i et helt andet århundrede: 1100 tallet med»det romanske hus«, en kollektivroman hvor Thy spiller en ikke uvæsentlig rolle. Bag begge romaner ligger et stort research-arbejde, så de to århundreders detaljer er på plads, når digteren tager over og sprogligt skaber et helt nyt univers. Om mødet mellem de to digtere i sommeren 1859 fortæller Bent Haller:»Man ved (jævnf. papirer i landsarkivet) at Carl Andersen havde til hensigt at møde H. C. Andersen på Ålbæk Kro, men at kromanden forpurrede det. Resten er fiktion.«thisted-forfatteren Bent Haller har i en roman skildret H. C. Andersen på den rejse i Jylland i sommeren 1859, der også omfattede Thisted. (Foto: Forlaget Høst & Søn)

14 Jeg har nogle digte som han skal læse. Den herre vil ikke forstyrres nu, sagde kromanden og tror du så ikke, du skulle gå hjem og passe dit arbejde, i stedet for at du gør os alle til grin.«lejlighedsdigteren og bonden Carl Andersen kommer ikke videre. Han har ellers taget sine kirkeklæder på. Men han har da set digteren, hilst på ham så at sige, hjulpet ham med tøjet, som det hedder hos Bent Haller i»digterpjalten«. En roman der kan anbefales både for menneskeskildringen og det overbevisende billede af 1800-tallet, der tegnes i et sansemættet sprog oplevet nedefra. Indirekte giver romanen en forståelse af samfundet og byen Thisted, som H. C. Andersen ankommer til i sommeren Måske endda en forståelse, der rækker dybere end de historiske kilder er i stand til at give i dag på så lang afstand:»han rettede ryggen udenfor på vejen og så sig ikke tilbage. Så begyndte han at gå hjemefter mens han hele tiden tænkte på at hans digte ikke var blevet ringere af den grund. Det var heller ikke Andersens skyld, han vidste intet.«i øvrigt kan det lade sig gøre at følge H. C. Andersen til Skagen i virkelighedens verden. Det er dokumenteret i rigt mål af lokale kilder og i den omfattende litteratur om Skagensmalerne. Og det handler ikke mindst om den måske betydeligste af dem: Anna Ancher ( ). Vi er i bogstaveligste forstand med, da hun ser det berømte lys over Skagen for første gang ja, endda før. Det er det samme billede, der tegnes af eventyrdigterens ankomst. Han vækker opsigt, det er en begivenhed langt ud over det sædvanlige; hvad stiller man egentlig op med berømtheden - har han spist, hvad vil han have at spise, når han vender tilbage efter køreturene? Så megen uro er der på hotellet, at den højgravide Ane Hedvig Brøndum må gå til sengs og til verden kommer den lille pige, der senere får navnet Anna. Hun blev født 18. august, dagen efter H. C. Andersens ankomst til Skagen. Det var den irritable digters vredesudbrud, da han måtte vente på frisk fisk hentet ude fra Nordstranden, som gik fru Brøndum sådan til hjerte, at hun fik et ildebefindende, lagdes i seng og fødte den lille pige,»hvis livs eventyr i al sin enkelhed blev lige så mærkeligt som den store digters«, som Ole Wivel skriver i»rejsen til Skagen«(1977). En sådan opstandelse og måske mere til gik Thisted glip af, da digteren blev på dampskibet i havnen og lod sig hylde med hurraråb og de efterfølgende fire linjer i den lokale avis. Og hermed forsvinder H. C. Andersen ud af denne historie. Men han vender tilbage også til Thisted når fejringen af de 200 år sætter ind herhjemme og i udlandet. Det er mere end ganske vist... Flemming Skipper Født i Journalist Bidrag til lokalhistoriske bøger. Kilder: H. C. Andersen:»Mit Livs Eventyr«(Samlede Skrifter, 2. udgave 1876) H. C. Andersen: Dagbøger, 1975 (Gad) Frederik Nielsen: J. P. Jacobsen, 1968 (Gad) Jackie Wullschlager: En biografi, 2000 (Hans Reitzel) Jens Andersen: Andersen, 2003 (Gyldendal) Svend Sørensen: Thisted Købstads Historie, bd. 1, (Knakken) Søren Hallar: J. P. Jacobsens hjem og barndom (Munksgaard) Illustreret Tidende, 1992 (Fogtdal) Berlingske Tidende Bent Haller:»Digterpjalten« (Vindrose)

De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923.

De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923. De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923. Den 10. Maj 1923 giver SS OSCAR II et gigantisk trut i skibsfløjten, da den stævner ud fra Københavns Havn. Ombord på emigrantskibet

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 1 TEMA: REJSER Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 Familien Aakjær rejser meget. I dette hæfte vil du få et lille indblik i hvordan først Jeppe

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

Hans-Henrik Sørensen. Rejsebreve fra NEW ZEALAND

Hans-Henrik Sørensen. Rejsebreve fra NEW ZEALAND Hans-Henrik Sørensen Rejsebreve fra NEW ZEALAND 1 Hans-Henrik Sørensen Rejsebreve fra NEW ZEALAND 2 Forord Fra oktober 2007 til januar 2008 foretog jeg sammen med min daværende kone, Susanne Høegh, en

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Michael Rohde var stødt på vej op ad karrierestigen, inden han valgte at ændre kurs. I dag hjælper han andre mennesker med at leve et bedre liv i pagt med deres

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

DODO & THE DODOS UPGRADE

DODO & THE DODOS UPGRADE DODO & THE DODOS UPGRADE Dodo Gad: Vokal, kor Jens Rud: Vokal, kor, percussion Steen Christiansen; Keyboard, bas, kor Lars Thorup: Trommer, percussion Anders Valbro: Guitar DODO & THE DODOS UPGRADE Produceret

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet?

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet? Modul 3 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. X 1. Hvornår kan Søren blive klippet? 18.00 17.00 17.30 2. Hvilken farve er flottest? hvid rød grøn

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. H.C. Andersens liv

Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. H.C. Andersens liv E T E R OPGAVER TIL H.C. Andersens liv NAVN: Før du læser bogen OPGAVE 1 Instruktion: Hvad ved du om H.C. Andersen? Skriv stikord til de fire overskrifter i cirklen. Se eksemplet. P E R S O N E R T I N

Læs mere

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt.

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt. Ind-led-ning Det, du nu skal læ-se, er rig-tig sket. Det ske-te for mang-e år si-den. Den sør-ge-li-ge be-gi-ven-hed fandt sted i 1866. Hvor læng-e si-den mon det er? Det er så sør-ge-ligt det, der ske-te,

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Velkommen til H.C. Andersens Hus!

Velkommen til H.C. Andersens Hus! Velkommen til H.C. Andersens Hus! Museet er inddelt i forskellige afsnit: Tiden, Mennesket, Værket, Livet, Fødehjemmet, Raritetskabinettet, Mindehallen, Kunsten og Gallerigangen. Opgaverne her følger denne

Læs mere

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide D u kan virkelig godt lide pindsvin, ikke? sagde Dalia. Jo, sagde jeg og børstede videre Vilhelmina elsker at få børstet de bløde hår på maven, og de halvstore unger havde også fået smag for det, så der

Læs mere

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag Appetizer: Simon Spies blev engang spurgt om han foretrak at være fattig eller rig, og han svarede: Ja, livet kommer jo ikke an på penge, og jeg har prøvet begge dele, men jeg vil til enhver tid foretrække

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Grindsted Kirke. Onsdag d. 24. december 2014 kl. 16.30. Egil Hvid-Olsen.

Grindsted Kirke. Onsdag d. 24. december 2014 kl. 16.30. Egil Hvid-Olsen. 1 Grindsted Kirke. Onsdag d. 24. december 2014 kl. 16.30. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til juleaften, Luk. 2,1-14, 1. tekstrække. Forløb Klokkeringning. Præludium. Indgangsbøn. 1. salme: DDS 94 Det kimer

Læs mere

Sådan blev jeg: Ida Auken

Sådan blev jeg: Ida Auken Sådan blev jeg: Ida Auken Sorgløs - privilegeret - og med Auken i bagagen. Her fortæller Ida Auken om livet privat og den politiske tilværelse. Af Peter Brüchmann, 14. oktober 2012 03 Stort personligt

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 HIPPY HippHopp Uge4_Superhelte og prinsesser.indd 1 06/07/10 11.22 Uge

Læs mere

Blair redder dansker fra at drukne

Blair redder dansker fra at drukne Blair redder dansker fra at drukne 1 1 Den britiske premierminister, Tony Blair, har under et ophold på Seychellerne angiveligt reddet en dansk turist fra druknedøden.turisten - der ifølge det franske

Læs mere

1.p skriver rejsedagbog fra Nantes.

1.p skriver rejsedagbog fra Nantes. 1.p skriver rejsedagbog fra Nantes. Rejsedagbog lørdag d. 26. marts Vi mødtes i Kastrup lufthavn kl. 6:00. Spændingsfyldte fløj vi mod Paris Charles de Gaulle kl. 8:20. I lufthavnen spiste vi frokost og

Læs mere

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte.

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. 2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. En dreng skulle fejre sin 7 års fødselsdag. Han gik i 0 kl. og det var første gang han skulle ha sine klassekammerater med hjem.

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 29 - Spænd over os 448 - Fyldt af glæde 674 - Sov sødt, barnelille 441 - Alle mine kilder skal være hos dig Nadver: 192 v. 3: Kærligheden,

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen.

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen. OPGAVER TIL Tre venner NAVN: OPGAVER SOM KAN LAVES I KLASSEN Før I læser romanen Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene

Læs mere

Lejrskole tur. Derefter kørte vi til Gottrop slot som ligger i Tyskalnd.

Lejrskole tur. Derefter kørte vi til Gottrop slot som ligger i Tyskalnd. Lejrskole tur. D 10-5-10 skulle vi til Tyskland med skolen i 3 dage. Vi kørte fra Rindum kjærgaard ca. kl. 8:15. Vi kørte ned mod Tyskland, men før vi kørte ind i Tyskland, skulle vi lige ind i Møgeltønder

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

KAPTAJN JACK OG HANS BESÆTNING SÆT SEJL!!

KAPTAJN JACK OG HANS BESÆTNING SÆT SEJL!! KAPTAJN JACK OG HANS BESÆTNING SÆT SEJL!! INDLEDNING KAPTAJN JACK OG HANS BESÆTNING Ud på det store hav sejler piratkaptajn Jack sammen med alle hans pirat venner. De bor på en øde ø med store palmer,

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

Månedens. Galleri Lars Falk

Månedens. Galleri Lars Falk Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen Galleri Lars Falk Lars Falks galleri hører til en af byens nye gamle butikker. Konceptet bygger dog på det fællestræk hos os mennesker, at

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Hej alle sammen. Her tager søløverne lige en slapper på klipperne

Hej alle sammen. Her tager søløverne lige en slapper på klipperne Hej alle sammen Min rejsekammerat og jeg ankom til Perus hovedstad, Lima, den 18. oktober klokken meget sent om aftenen. Planen var, at vi bare skulle have vires bagage, finde vores taxachauffør og så

Læs mere

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden?

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden? Før læsning: Introduktion til årtiet Gruppearbejde: Se på billederne i bogen side 3. Hvad kender I? Hvad tænker I? Hvad tror I kapitlet handler om? Hvad ved I om dette årti i jeres eget hjemland / verden

Læs mere

Præstens hemmelighed

Præstens hemmelighed Den lå på bordet. Pia vidste, hun ikke måtte røre den, men det trak i hver en fiber i hendes krop for at kigge i den. Den var hendes fars og han havde udtrykkeligt fortalt, at ingen måtte åbne den, for

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

MiniThai - En rejse tilbage

MiniThai - En rejse tilbage MiniThai - En rejse tilbage Juli August 2012 Rejseberetningen herunder er skrevet af Kevin, der er 10 år gammel. I 2004 blev Kevin adopteret af sine danske forældre Helle og Peter. De hentede ham på børnehjemmet

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Og så skal du igennem en guidet meditation, som hjælpe dig med at finde dine ønsker.

Og så skal du igennem en guidet meditation, som hjælpe dig med at finde dine ønsker. Velkommen til dag 2: Find dine 10 hjerteønsker I dag skal vi tale om: Hvad er et hjerteønske? Hvorfor er det vigtigt, at vide hvad mine hjerteønsker er? Og så skal du igennem en guidet meditation, som

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Jane Teller: Intet læst i 7.b og 8.b

Jane Teller: Intet læst i 7.b og 8.b Undervisningsforløb udarbejdet af Eskild Højgaard for Dansklærerforeningen februar 2003. Jane Teller: Intet læst i 7.b og 8.b Læsningens mål og midler 7.b At lade eleverne få en oplevelse Lade eleverne

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget.

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Benni Bødker Gespenst Tekst 2011 Benni Bødker og Forlaget Carlsen Illustrationer 2011 Peter Snejbjerg og Forlaget Carlsen Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Evalueringsgenstanden: Beskrivelse af M/K: Unge Hjems Efterskoles bestyrelse besluttede på det sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 05 at evalueringsgenstanden

Læs mere

Intuition og inspiration

Intuition og inspiration Intuition og inspiration Jeg havde en følelse af skæbne, at selv om jeg var blevet tildelt livet af skæbnen, så havde jeg noget, jeg skulle opfylde. Det gav mig en indre sikkerhed. Ofte havde jeg den følelse,

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Test din viden om Konjunktioner

Test din viden om Konjunktioner Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Konjunktioner 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 3 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere