SIGNE VON OETTINGEN AKSEL HAANING ALEXANDER TOVBORG DECEMBER 2012 FEBRUAR

Transkript

1 RIBE DOMKIRKE KUNST LEA PORSAGER ARTIKLER SIGNE VON OETTINGEN AKSEL HAANING ALEXANDER TOVBORG DECEMBER 2012 FEBRUAR 2013 ribe domkirke Ritualer 1

2 INDHOLD RITUALER MED VINDUER TIL EVIGHEDEN RELIGION OG RITUAL MYTEN OM DEN EVIGE GENKOMST SIGNE VON OETTINGEN AKSEL HAANING ALEXANDER TOVBORG LEDER 4 RITUALER MED VINDUER TIL EVIGHEDEN 6 RELIGION OG RITUAL 9 MYTEN OM DEN EVIGE GENKOMST 12 LEA PORSAGER 14 KANNIKEGÅRDEN 34 MENIGHEDSRÅDSVALGET LÆSERBREVE 39 Side14-33»BLITZ Goetheanum (Beyond Vertigo)«2009, Venligst udlånt af Lea Porsager KIRKENS ARRANGEMENTER 40 GUDSTJENESTER 44 TILLÆG 48 Udgiver: Ribe Domkirke i samarbejde med billedkunstner Alexander Tovborg Oplag: stk. Trykkeri: Zeuner Grafisk Design: Ehrhorn Hummerston Deadline for næste blad: Den 1. februar 2013 ribe domkirke Ritualer 2

3 Leder VELKOMMEN TIL ENDNU ET NUMMER AF DET NYE KIRKEBLAD! ALEXANDER TOVBORG BILLEDKUNSTNER OG REDAKTØR FOTO: EHRHORN HUMMERSTON Hej, Mit navn er Alexander Tovborg, jeg er billedkunstner og den nye redaktør af Ribe Domkirkes kirkeblad indtil september Dette sker i samarbejde med Ribe Domkirke og Ribe Kunstmuseum og er en del af den omfattende kunstudstilling:» Giv os i dag... Når kunsten går i kirke«. Kunstprojektet»Giv os i dag... Når kunsten går i kirke «er indtil dato det største og mest ambitiøse udstillingsprojekt med fokus på kunsten i kirken. Udstillingen åbnede i Køge på KØS Museum for kunst i det offentlige rum i oktober og tager derefter videre til Lemvig på Museet for Religiøs Kunst. Parallelt med udstillingen er 6 samtidskunstnere blevet spurgt om at udsmykke en kirke hver i Danmark. Som en af de udvalgte kunstnere har jeg fornøjelsen af at arbejde sammen med Danmarks ældste kirke i Ribe. Mit bidrag til Ribe Domkirke består i, at jeg har ønsket at være redaktør af domsognets kirkeblad i et år, fra september 2012 til august Det betyder, at jeg påtager mig alt ansvar for indhold for de 4 numre, der udkommer årligt. Jeg har valgt at ændre bladets grafiske udtryk, og du vil i fremtiden kunne se frem til, at bladet ændrer sig fra nummer til nummer, både grafisk og i størrelse. Dette kirkeblad handler om»ritualer«. I dette nummer sætter jeg fokus på kirkens ritualer, deres betydninger for kristendommen, deres udvikling samt deres betydning for præsten og kirkegængeren. Hvor det forrige nummer opfordrede til en udadvendt debat om kirke og politik, så er dette nummer indadvendt og tænkt som information til menighed og sogn, og det lægger op til diskussion af spørgsmål som: Hvorfor er der ritualer, hvad er de egentligt til for, og hvordan skal man forholde sig til dem som kirkegænger? Konstitueret sognepræst har skrevet en tekst, der fortæller om hendes personlige forhold til kirkens ritualer og brugen af dem i hendes præstevirke. Lektor i filosofi og videnskabshistorie på Roskilde Universitet Aksel Haaning har skrevet et essay, der fortæller om ritualets genkendelighed som tegn, symboler og metaforer. I kirkebladet vil du også blive introduceret til den danske billedkunstner Lea Porsager, der viser en serie fotografier af Rudolf Steiners Goetheanum i Dornach, Schweiz. Du kan i bladet se et udvalg af fotografier fra denne serie og samtidigt læse en tekst til bedre forståelse af hendes værker. Derudover kan man læse et interview med Lene Tranberg og Erik Frandsen fra Lundgaard & Tranberg Arkitekter, vinderen af arkitektkonkurrencen om det nye hus, Kannikegården. Samtidigt bringer jeg også resultatet af det nyligt overståede menighedsrådsvalg. I det forrige kirkeblad kunne man læse om»kirken i dag«. I nummeret inviterede jeg forskellige skribenter lige fra Ribe Domkirkes egen sognepræst, Torben Bramming, til Politikens kronikredaktør Christoffer Emil Brunn, til at italesætte og give deres syn på kirken i dag. Kirkebladets tekster og de generelle ændringer af kirkebladet skabte mange reaktioner fra kirkebladets læsere. Jeg har valgt at bringe to læserbreve her i kirkebladet, og jeg vil forsat opfordre til at bidrage til diskussion af temaet og med ris og ros til redaktionen på: Ribesnyekirkeblad@gmail.com I kirkebladet kan du derudover finde alle de oplysninger, du normalt finder i bladet om gudstjenester, koncerter, særarrangementer etc. Rigtig god læselyst! De bedste hilsener, Alexander Tovborg LÆS MERE OM UDSTILLINGEN: NÆSTE KIRKEBLAD HAR TEMAET:»Guddommelig Musik«ribe domkirke Ritualer 4 ribe domkirke Ritualer 5

4 Artikel RITUALER MED VINDUER TIL EVIGHEDEN SIGNE VON OETTINGEN SOGNEPRÆST VED RIBE DOMKIRKE Kirkeklokkerne ringer latinskoledrengene til morgenandagt i domkirken. Men det er ikke latinskoledrenge, som lidt efter lidt fylder de øverste bænkerækker. Hvisken og stille latter kommer fra domkirkens konfirmander. En salmebog åbnes og lukkes med et smæld. Huerne tages af. Klokken bliver otte. Vi venter på, at klokkespillet spiller» Den yndigste rose er fundet «, og så begynder domorganisten Birgitte Ebert at spille den første salme på det lille orgel. Vi synger tre salmer, afbrudt af trosbekendelsen, læsning fra Bibelen, fadervor og som afslutning lyses velsignelsen. Et fast ritual, som vi begynder konfirmandforberedelsen med hver onsdag og torsdag morgen. Et fast ritual, som konfirmanderne ganske langsomt bliver fortrolige med i månederne op til konfirmationen. Et fast ritual, som mange konfirmander nyder, fordi de ikke skal andet end at være sammen og være til stede i kirken: følge ritualet, synge, bede og bekende. Ritualet for morgensangen har rødder i søndagens gudstjeneste, og morgensangen holdes hver gang til konfirmandundervisningen, for at de unge får praksis -erfaring gennem indøvelse af et kristent ritual. Det kender de færreste nemlig fra deres egen hverdag. Ritualet har dels en individuel side:» Hvad betyder det for mig, når jeg forsager Djævlen i trosbekendelsen? «, dels en kollektiv side, der har sit udspring i fællesskabet. Den kristne tro bliver først til i fælleskabet med andre mennesker, med de kristne tekster, med traditionen, med sakramenterne og det evige. Teologen Friedrich Schleiermacher ( ) beskriver det, som rituelt sker i gudstjenestens rum, som overgange til uendelighed eller som vinduer til evigheden. Som troende samles vi til højmessen for at høre Guds ord. Her modtager vi sakramenterne, og her ledsager de kirkelige handlinger vores liv.» Vinduer til uendeligheden «betyder for Schleiermacher, at gudstjenesten med sin form giver os plads og rum til at træde i dialog med det, som danner grundlaget for vores liv. Et grundlag, som vi ikke selv råder over, for det ligger ud over vore egne grænser. Ritualet markerer denne grænse samtidig med, at det peger hen over sin egen grænse: der er noget større og andet. Det er alene det rituelle sprog, som formår dette: At overskride det vi selv, som enkeltpersoner og som fællesskab, kan formulere. Vinduerne, som Schleiermacher peger på, er skabt af traditionen, men blikket, som rettes igennem vinduerne, er den enkelte troendes. Gudstjenesteritualet, som i sin kerne går helt tilbage til Luther, er slidstærkt og kan holde til meget, også til konfirmandernes salmebogsklapren! Mange faste kirkegængere beskriver, at ritualet skaber rum omkring det, som ritualet skal formgive: Gennem den gamle kendte form og gennem hele den erfaringsrigdom, som ånder ud af denne fortrolige form, åbnes der op for, at man kan tyde sit eget liv. Mister ritualet sin rummelighed og dette åndedrag, så ender ritualet i en kliche. Derfor er det heller ikke nødvendigt, at konfirmanderne eller vi andre kirkegængere forstår hver detalje i gudstjenestens ritual. Måske ligger der netop en mening i ikke at kunne forklare alt ved ord. Gamle ritualer og former har deres eget sprog, som vi kan begive os ind i, uden at vi helt kan forstå dem! Alligevel må vi erkende, at vi i kirken står med et oversættelsesproblem. For nok har latinskoledrengene måske også kedet sig til morgenmessen i dom- Måske ligger der netop en mening i ikke at kunne forklare alt ved ord. Gamle ritualer og former har deres eget sprog, som vi kan begive os ind i, uden at vi helt kan forstå dem! ribe domkirke Ritualer 6 ribe domkirke Ritualer 7

5 kirken i tiden omkring reformationen dette vidner de håndsnittede initialer i kannikestolene i hvert fald om! Men sproget i salmerne og ritualerne kan i dag virke så anakronis tiske, at de står i vejen for evangeliets forkyndelse. Derfor er en af de udfordringer, kirken står overfor i dag, at undgå at mennesker bliver» sat af «og går tabt i oversættelsesprocessen fra tidligere tiders sprog og tradition, at de bliver» lost in translation «. Vinduerne til evigheden må ikke unødvendigt stoppes til. Vinduerne skal derimod holdes åbne, så det stadigt bliver muligt at føle sig hjemme i kirkens rum og kirkens ritualer. Fortsat fortrolighed med kirkens rum og kirkens ritualer kan man opnå ved at genoptage og nytolke gamle, glemte ritualer. Pilgrimsvandringer holdes atter over hele landet, hvor det gamle kendte spor fra gudstjenesten følges, men under forandrede betingelser. På ganske kort tid kan der etableres et nyt, fælles ritual mellem mennesker, der vandrer i en pilgrimsgruppe, uanset deltagernes forudgående kendskab til kirkens sprog og traditionslag eller mangel på samme. Det nye, fælles ritual i gruppen kan være i form af en fast bøn, som man beder sammen, inden vandringen begynder. Begrænsningen er dog, at dette ritual kun er forståeligt for netop denne lille gruppe mennesker, som går sammen. Men gennem tilvænning til at træde ind i ritualets verden uden for kirkerummet kan der måske dannes grobund for, at pilgrimsvandrerne også vil komme til at føle sig hjemme i kirkens rum og ritual. En anden vej til at opleve ritualets kraft uden for kirkens rum er den kristne andagt, som i dag kan antage mange former, både som aftensang, som dagens bibelvers på en app eller som bordbøn. Forfatter, præst og salmedigter Lisbeth Smedegård Andersen har sammen med tolv samtidskunstnere skabt en evighedskalender» Det skønne hjørne «, der netop skal give inspiration til hverdagens individuelle religiøse ritual. For mange vil læsningen af kirkebladet måske også have en næsten rituel karakter: Som en tilbagevendende afklaring af, hvordan det står til i domsognet, og hvilke arrangementer, der virker tiltalende. At kirkebladet nu har ændret sig i både i form og indhold og er blevet til et kunstprojekt har måske forandret et trygt ritual? I modsætning til pilgrimsvandringen i naturen og de individuelle andagtsformer i hjemmet lever de rituelle former i kirkens rum af at være offentlige og tilgængelige for hele befolkningen. Dette gælder bestemt også morgen-andagterne for konfirmander hver onsdag og torsdag morgen op til konfirmationen, hvor alle er meget velkomne til at deltage og forhåbentlig opleve, at vinduerne til evigheden står pivåbne! Artikel RELIGION OG RITUAL Et bidrag til afklaring af ord og betydning AKSEL HAANING LEKTOR I FILOSOFI- OG VIDENSKABSHISTORIE, ROSKILDE UNIVERSITET. FORFATTER TIL DEN KRISTNE MYSTIK, FORLAGET VANDKUNSTEN TEGN OG METAFOR Oplevelse og erfaring er uden tvivl blandt det vigtigste i forbindelse med religiøse ritualer, og det gælder også for kunsten i alle dens forskellige former og udtryk. Oplevelse af kunst og udøvelse af ritualer er primær, og uden den får vi ingen levende tilgang. Det udelukker imidlertid ikke, at man også kan søge efter forståelse og indsigt. Så hvis man gerne vil arbejde med at forstå og fortolke religiøse og filosofiske tekster, og det gælder for så vidt også for billeder og begreber inden for kunst i hele dens bredde, kan man med fordel skelne principielt mellem tegn og symbol. I sin korteste form kan man sige, at et tegn, som f.eks. signaturforklaring på et kort, er en lettere måde, hvorpå man kan angive noget i forvejen kendt: Et kors betyder kirke, et lille blåt sejlskib betyder lystbådehavn, en smal, sort streg markerer jernbanelinjen. Der er hele tiden en klar forbindelse mellem kortet og virkeligheden, tegn og virkelighed svarer til hinanden. På samme måde markerer små billeder på computerskærmen forskellige funktioner, så vi hurtigt kan anvende dem. I kemi har vi i det periodiske system formler, der er forkortede tegn til angivelse af grundstoffernes navne, ligesom de fleste større børn ved, at H 2 O er den kemiske formel for vand, for nu ikke at nævne CO ² -afgifter. Tegnet gør kommunikationen lettere og mere smidig, ligesom sprogets mange forkortelser fra DSB til FN og EU og dvd, der er så hyppigt anvendte, at Sprognævnet netop har anbefalet, at de må skrives med små bogstaver uden at bryde med reglerne for dansk retskrivning. Der er i alle tilfælde tale om tegn, tegn på noget i forvejen kendt, der øger forståelighed og gør den bevidste kommunikation mere fremkommelig og gennemskuelig. Mellem tegn og symbol finder vi metaforen. I»Hverdagens metaforer«forklarer Johnson og Lakoff, hvor hyppigt vi anvender metaforer i vores måde at tale og ribe domkirke Ritualer 8 ribe domkirke Ritualer 9

6 tænke på, og hvor effektiv og indholdsrig metaforen faktisk er eller kan være som tale-handling, fordi vi så ubesværet kan flytte og anvende betydning mellem, hvad de kalder:» betydningsdomæner«. Betydningen fra et domæne eller område føres let med sit betydningsindhold over i det andet; de politiske forhandlinger er sendt til hjørnespark. Alle ved straks, hvad det betyder, det siges kort og præcist, men kun fordi både forhandlings situationen og fodboldbanen i forvejen er kendte områder. Metaforens virke er derfor at skabe forbindelse mellem to kendte områder, mellem to i forvejen etablerede vidensområder eller betydningsdomæner. Men det er ikke kun talemåder. Metaforens erkendepotentiale ligger i, at man kan skabe uanede forbindelser mellem domæneområderne, for nu at blive i fagsproget, og dermed få pointer og nye erkendelser frem. Metaforen kan derfor anvendes ironisk, oplysende eller øjenåbnende. SYMBOL Symbolet derimod har det største erkendepotentiale. Symbol er anderledes end tegn. Begynder vi med ords og begrebers grundbetydning, nærmer vi os som regel essensen. Lad os tage tegnet først. Tegn kommer af det latinske signum, et signal, et mærke, et kendetegn. I antikken havde slaver et brandmærke som tegn på, hvem slaven var ejet af, for nu at tage et eksempel fra den gamle latinordbog; i dag kendes det fra kvægfarme. Signum er også hyppigt i betydningen en fane, det vil sige hærførerens signal over afstand, når man skal kommunikere præcist til mange på én gang og ikke skal kunne misforstås. Tegnet signalerer med andre ord tydelighed og entydighed. Symbol derimod kommer af det græske ord symbállein, et verbum, der betyder at føre to bestemte dele sammen, der hører sammen. Genstanden eller substantivet for denne sammenførelse hedder sýmbolon. Selv på latin fik man i antikken en anvendelse af det græske substantiv, hvor symbolus på latin betegner en evne til at identificere sig. Det kommer af, at for at sikre sendebuddets ægthed anvendte man i det gamle Grækenland, sikkert også tidligere, en flækket dyreknogle. Knoglens fraktur er nemlig uens, så uens at modtageren kunne beholde den ene del, og når et sendebud kom frem eller i skikkelse af en anden person vendte tilbage, kunne budbringerens pålidelighed fastslås med sikkerhed ved at føre knoglestykkerne sammen. Budbringeren kunne fremvise den anden del af knoglebruddet, altså den unikke del af brudfladen, og på den måde kunne man være sikker på den ankomnes identitet og troværdighed. Det kunne også fungere med mønter eller potteskår. Symbállein, det græske ord, betyder altså at bringe sammen, samle, føre det sammen, der hører sammen, ikke blot at bringe noget tilfældigt sammen. Symbol blev, som nævnt, navnet på denne særlige og identificerende sammenførelse. Her ligger grundbetydningen af symbol til forskel fra tegn og til forskel fra metafor. Egentlig kan man sige, at symbolet er det bedst mulige udtryk for noget, der ikke er kendt i forvejen, og som ikke kan udtrykkes tydeligere. Man kan hævde, at symbol lodder større dybde, kræver mere omskrivelse og dybere tanke. Også et digt kan ses som symbol, fordi det færdige digt i sin helhed udtrykker noget unikt. Betydning opstår i oplevelsen eller tilegnelsen og kan ikke bare siges i prosa eller omskrives i faglitteratur. Den danske digter Søren Ulrik Thomsen har i et interview talt om, hvornår et digt egentlig er færdigt; han kan have det liggende i årevis, vende og dreje det, og først når det er færdigt, kan han give det fra sig og lade det udgive. Færdigt er det, når det har fået sit eget udsagn, sit eget liv, knytter an til noget, vi ikke kender, og det betyder, at vi som læsere principielt aldrig bliver færdige med det. Digtet som symbol viser hen til og knytter os så at sige til noget, vi ikke kender eller nu genkender på en anderledes måde. I forhold til metaforen, hvor vi kender begge domæneområder, kan man sige, at vi med symbol kun kender eller højst kender det ene domæneområde; symbolet peger på det andet, det ukendte eller delvis ukendte, som vi til gengæld kan nærme os gennem symbolet eller ritualet. Symbolet fører den bevidste tanke sammen med noget, tanken ikke ved eller kun delvis ved, hvad er. Det er symbolets opgave eller mentale handling at fungere som forbindelsesfunktion, bindeled til noget, der er anderledes end den klare tanke og ikke kan gribes tilstrækkeligt af tanken alene. Derfor virker det ægte symbol, ligesom det ægte ritual, som relationsforbindelse mellem tanken og det, der er større, eller mellem mennesket og det, der er større eller mere omfattende end mennesket selv. RITUAL På den baggrund kan vi måske nærme os, hvad ritualet er, og hvad ritualet kan betyde. Et ritual er derfor ikke et tegnsprog. Ritual er et symbolsprog. Ritualet taler med andre stemmer, med kroppen, med følelse, anelse, ærefrygt, henrykkelse, betagelse og mange andre efterhånden mere eller mindre gangbare udtryk. Ritualet er bindeled til det, der er mere end tanke, mere end ord. Ritualet forbinder os med det, vi hører til. Hvad religiøse ritualer angår, er der altid fare for, at vi som moderne mennesker mister forbindelsen, således at ritualets symbolsprog ender med at blive tegn, der skal forklares. På kurser i kristendomskundskab kan man lære moderne mennesker, hvad ritualerne betyder; når vi rejser os, er det fordi etc., når præsten gør sådan og sådan, betyder det etc. Naturligvis er oplysning og kendskab gode kompetencer at have med, men de skaber ikke nødvendigvis adgang og forbindelse til det levende. Det gør ritualet som ægte symbol. Det samme problem gælder de religiøse symboler, der med tiden risikerer at blive tegnsprog, således at religiøse symboler i dag bare bliver opfattet som tegn på sandhed. Et spørgsmål melder sig og optager mange i dag både inden for og uden for kirken: Om kunsten i kirken kan skabe forbindelser til det, vi ikke kender, eller det, vi er i færd med at glemme, og blive moderne symboler for det levende, vi ikke kan leve uden. ribe domkirke Ritualer 10 ribe domkirke Ritualer 11

7 Introduktion: Lea Porsager MYTEN OM DEN EVIGE GENKOMST Som beskuere ser vi igennem Lea Porsagers (f. 1981) kameralinse på den rituelle institution, udefra og i mørket. Kun de 20 gange, hvor der er blitz på Porsagers kamera, ser vi det egentlige Goetheanum, i og ude af fokus, på samme måde som vi søger at fatte det guddommelige, når vi udfører et ritual. Menneske og ritual er uadskillelige, vi behøver ritualet for at eksistere; eller rettere til at bekræfte vores eksistens. Når mennesket udfører et ritual, gentages og genleves en myte i handling på samme måde, som den blev udført første gang. Ritualet skaber i dets udførelse en alternativ virkelighed, en virkelighed, der for os mennesker er overnaturlig (guddommelig), og som forbinder os direkte med det absolutte. Ritualet bekræfter vores indre tro udadtil, nogle gange alene, men ofte i fællesskab. Således påminder vi os selv og det religiøse samfund om mytens udødelighed ved at indskrive os selv som en del af Guds evighed. Det er igennem kirken, at vi tror på Gud, men i ritualet at vi lever igennem Gud. Det er, når vi for eksempel i nadverritualet spiser Jesu legeme og drikker af hans blod, og når vi reciterer fadervor, at vi forener os med Gud ved at handle. Gentagelsen af ritualet hviler på en forestilling om en evig genkomst, om Herrens evige komme igennem ritualet. Netop gentagelsen af ritualet er afgørende for dets og menneskets religiøse værdi, da vi i udførelsen siger ja; ja til Gud! Ja til hinanden i brylluppet, men også ja til en forening mellem det verdslige og det himmelske, til mennesket og Gud. Porsager bevæger sig i sine fotografier rundt på et rituelt territorium, rundt om et spirituelt centrum, hvorfra ideologier, og sakramenter udføres, håndhæves og gentages. Men mennesket er dødeligt, og det lever i et tidsbestemt nu. Gud derimod eksisterer i et evigt nu, i et før og et efter på samme tid, og det er den virkelighed, den kristne tror på og udfører ritualer efter, når vi døbes, konfirmeres og begraves. Goetheanum, bygget , (opkaldt efter Johann Wolfgang von Goethe) er en monumental bygning med scene i Dornach, Schweiz, designet af åndsforskeren og okkultisten Rudolf Steiner, skaberen af den esoteriske filosofi antroposofien. Bygningen bruges til forskellige arrangementer, koncerter, teaterforestillinger og eurytmiopvisninger. Antroposofisk Selskab har også sin internationale ledelse der, og der foregår næsten konstant kurser og konferencer med antroposofien som grundlag. Det andet Goetheanum åbnede i 1928, tre år efter Steiners død. Det første Goetheanum blev påbegyndt i 1913 og blev fuldstændig ødelagt af en brand, da den var næsten færdig, den 31. december Denne brand har været genstand for mytedannelser blandt Rudolf Steiners tilhængere. Det hævdes, at nazister stod bag, men der var også tegn på, at branden skyldtes en fejl i elinstallationerne. ribe domkirke Ritualer 12 ribe domkirke Ritualer 13

8 ribe domkirke Ritualer 14 ribe domkirke Ritualer 15

9 ribe domkirke Ritualer 16 ribe domkirke Ritualer 17

10 ribe domkirke Ritualer 18 ribe domkirke Ritualer 19

11 ribe domkirke Ritualer 20 ribe domkirke Ritualer 21

12 ribe domkirke Ritualer 22 ribe domkirke Ritualer 23

13 ribe domkirke Ritualer 24 ribe domkirke Ritualer 25

14 ribe domkirke Ritualer 26 ribe domkirke Ritualer 27

15 ribe domkirke Ritualer 28 ribe domkirke Ritualer 29

16 ribe domkirke Ritualer 30 ribe domkirke Ritualer 31

17 ribe domkirke Ritualer 32 ribe domkirke Ritualer 33

18 KANNIKE- GÅRDEN Lundgaard & Tranberg har vundet arkitektkonkurrencen om byggeriet af Kannikegården på Torvet i Ribe. ribe domkirke Ritualer 34 ribe domkirke Ritualer 35

19 Aktuelt KANNIKEGÅRDEN Lundgaard & Tranberg har vundet arkitektkonkurrencen om byggeriet af Kannikegården på Torvet i Ribe. Vinderne af konkurrencen tegnestuen, Lundgaard & Tranberg, står bag utallige prisvindende byggerier, blandt andet det imponerende Skuespilhus ved Kvæst husbroen i København, Tietgenkollegiet der ligger i Ørestad, den nye tilbygning til Sorø Kunstmuseum samt SEB-domicilet ved Kalvebod Brygge. Kirkebladet har fornøjelsen af at bringe et interview med Lene Tranberg og Erik Frandsen omkring deres overvejelser og visioner for Kannikegården og deres personlige forhold til kirken. HVAD SKAL I LAVE TIL KANNIKEGÅRDEN? Vores tegnestue skal tegne et hus for Ribe Domsogns menighedsråd på Torvet i Ribe, lige over for Domkirken. Bygningen bliver tegnet frem til efteråret 2013, og herefter skal håndværkerne i gang med at bygge, indtil huset står færdigt et år senere. Huset skal rumme funktioner for menighedsrådet og kirkens ansatte, som også skal være en gæstfri ramme om offentlige arrangementer for byens borgere som f.eks. foredrag, koncerter og filmfremvisninger. Det helt særlige ved opgaven er, at der på byggegrunden er fundet en række fantastiske arkæologiske fund med fortællinger om Danmarks historie gennem tusind år, blandt andet en fredet murstensruin af kannikkernes kloster fra 1100-tallet. Denne ruin vil blive integreret i bygningens stueetage i form af et udstillingsrum til formidling af stedets kulturhistoriske lag. Bygningen består af en enkel aflang volumen med et stort saddeltag, som står på søjler over de fredede fund. Bygningen ligger langs Torvet med en skala som følger Den Gamle Arrest ved siden af, og mod syd vil der blive anlagt en intim gårdhave, der afgrænses af en mur langs Sønderportsgade og Rykind. Bygningens overdel bliver beklædt med teglskaller med en rødbrun farve som Borgertårnet, og underdelen vil være gennemsigtig med glasfacader, som beskytter ruinen, og som samtidig blotlægger de enestående fund. HVAD ER JERES VISION MED BYGNINGEN? At genskabe en præcis og smuk ramme om Domkirken og at skabe en bygning som styrker den rumlige sammenhæng mellem Torvets afgrænsning og Domkirkens imposante volumen. At opnå beskyttelse af ruiner og eksisterende udgravninger gennem udformning af Kannikegården, samtidig med at det offentlige rum åbnes mod dette særlige sted i byen. At huset bliver et velfungerende sted for menighedsrådet og for kirkens ansatte. At huset føjer sig til byens historiske bygningsmasse på en naturlig måde og samtidigt bliver et eksempel på en levende og moderne bygning, hvor der bliver afholdt spændende arrangementer for byens borgere og på den måde bliver et hus, som er med til at fortsætte den løbende udvikling af Ribes kulturhistoriske lag. HVAD ER JERES EGET FORHOLD TIL KIRKEN? Vi føler os begge forankret til de universelle værdier fra kristendommen, om at vi skal prøve at være ordentlige over for hinanden, og vi holder meget af at komme i kirkens rum, som vi besøger ofte for at få inspiration som arkitekter, fordi de er båret af en særlig stemning og lys, af et ønske om at flytte os som mennesker til en større åndelig erkendelse, og fordi de repræsenterer en spændende måde at samle mennesker på i store rum. Vi har ikke fast forankring i kirken som en del af familiens faste tilholdssted, men overværer ofte inspirerende prædikener i forbindelse med familiens og venners barnedåb, konfirmationer, bryllupper eller begravelser. Vi har en mindre tilknytning til Ribe Kirketorv, fordi vi i sin tid har været med til at lave konkurrencen om udformningen af Torvet, som vi desværre ikke vandt. Vi har tidligere tegnet forslag til Antvorskov Kirke på Sjælland, men vandt desværre heller ikke konkurrencen. Vi har studeret mange kirker både herhjemme og i udlandet. Det centrale om at skabe en særlig atmosfære omkring nogle bestemte ceremonier er dybt fascinerende og et godt eksempel på den forskellighed, som gør sig gældende fra sted til sted på land og i by alt efter status, tid og tidsånd. ribe domkirke Ritualer 36 ribe domkirke Ritualer 37

20 Aktuelt MENIGHEDSRÅDSVALGET 2012 Læserbreve Ved menighedsrådsvalget i Ribe Domsogn den 13. november 2012 afgav 722 vælgere ud af 2808 deres stemme. Dette giver en stemmeprocent på 25,71%, hvilket er noget højere end ved valget i 2008, hvor stemmeprocenten var 21,53%. Den højere stemmeprocent skyldtes formentlig, at menighedsrådet denne gang havde oprettet et særligt valgsted i Obbekjærparken på Nørremarken, samt at man sammen med Sct. Catharinæ Sogn havde fået udgivet en særlig valgavis som tillæg til Ribe Ugeavis. Stemmeprocenten på 25,71% dækker over vidt forskellige procenter for de forskellige afstemningssteder. Disse var følgende: Ribe By (Gamle Rådhus): 40,83% Ribe Nørremark: 17,32% Ø. Vedsted Forsamlingshus: 30,34% Den forholdsvis høje stemmeprocent i Ribe By skyldtes ikke mindst, at sognebåndsløsernes stemmer blev talt med her. Af domsognets 113 sognebåndsløsere afgav ikke mindre end 72 deres stemme, hvilket for deres vedkommende giver en stemmeprocent på 69,66 %. Stemmeprocenten af bosiddende vælgere i domsognet i Ribe By er 29,91% De afgivne stemmer fordeler sig således: (Tallene i parentes er for valget i 2008) Liste 1: Socialdemokraterne:159 stemmer (159) Liste 2: Fælleskirkelig Liste: 303 stemmer (183) Liste 3: Øster Vedsted-Listen: 250 stemmer (202) Blanke: stemmer (2) Ugyldige: stemmer (0) Med til at fuldstændiggøre billedet er, at partiet Venstre og Det Konservative Folkeparti, der ikke stillede op denne gang, ved valget i 2008 fik henholdsvis 48 og 24 stemmer. Det nye menighedsråd har herefter følgende sammensætning: Dagmar Warming (Fælleskirkelig Liste) Tage Rosenstand (Ø. Vedsted-Listen) Per Dalgård (Socialdemokraterne) Karsten Eskildsen (Fællekirkelig Liste) Poul N. Karstensen (Ø. Vedsted-Listen) Henrik Præstholm (Fælleskirkelig Liste) Henning Kruse (Ø. Vedsted-Listen) Henrik Noer (Socialdemokraterne) Det nye menighedsråd tiltræder 1. søndag i advent. Til redaktøren af det nye kirkeblad, Min familie er dybt forarget over at have læst deres kirkeblad, så lad mig starte med at takke Gud for, at De kun er redaktør for vores kirkeblad i ét år! For det første er det jo fuldstændig umuligt at læse, hvad der står i bladet, da teksterne er skrevet så småt, at ikke engang Helligånden ville kunne se, hvad der står uden at bruge forstørrelsesglas. Dertil er teksterne så lange, at man knap nok gider begynde at læse dem i frygt for, at Dommens Dag skulle nå at komme i mellemtiden. Hvad bilder De Dem i det hele taget ind at bringe så gudsbespottende djævelskab ind i vores dagligstue under camouflage som kunst. Tag for eksempel kirkebladets forside af Jesus Kristus, ære være med ham, der er blevet lavet af balloner, hvad er det næste, Noahs Ark som hoppeborg? De burde skamme Dem! Axel Bech, Ribe Kære billedkunstner Alexander Tovborg, Det er med stor beklagelse, at jeg læser det nye kirkeblad. Ganske vist er ideen om at være redaktør for vores kirkeblad interessant, men jeg forstår ikke, hvorfor du som redaktør behøver være så kritisk over for kirken. Der er problemer nok i forvejen, både internt og i medierne, det ville være meget bedre og til gavn for sognet, hvis du fokuserede på de positive ting, så det ikke skaber for megen tvivl. Mvh. A. T. Bekman, Ribe ribe domkirke Ritualer 38 ribe domkirke Ritualer 39

21 Kirkens arrangementer KONCERTER I DOMKIRKEN J. S. BACH: JULEORATORIUM I-III Søndag d. 2. december Kl Kristine Becker Lund, sopran Karolina Blixt, alt Mathias Hedegaard, tenor Jens Søndergaard, bas Herning Kirkes Drengekor Treenighedskirkens Drengekor Skt. Clemens Drengekor Esbjerg Ensemble Ensemble MidtVest Carsten Seyer-Hansen, dirigent Billetter à 150 kr. ved indgangen eller fra Ribe Turistbureau Tlf og RIBE KAMMERKORS JULEKONCERT Lørdag d. 8. december Kl Gæster: Anne Mette Balling, sopran Benjamin Friis Nielsen, orgel Birgitte Ebert, dirigent Ribe Kammerkor har ved denne koncert allieret sig med sopranen Anne Mette Balling. Hun har sunget en lang række partier på Den Ny Opera og strækker sig repertoiremæssigt fra ny musik over Wagners cyklus» Ringen «til barokoperaer af Händel. Hun har desuden optrådt med flere af landsdelsorkestrene og en lang række af de faste ensembler i Danmark som lied- og oratoriesanger. Ribe Domkirke har stor glæde af Anne Mette Balling som sanglærer for sangere i kirkens kor. På programmet står musik af Bach, Händel, Stanford, Mendelssohn og Peter Bruun foruden de kendte julesatser. Entré 50 kr. ved indgangen fra kl JULEKONCERT Søndag d. 16. december Kl og kl Julekoncert med Trine Gadeberg Nummererede siddepladser. Adgang ½ time før hver koncert Arrangør: Peters Jul og LOUSSINE (LUCY) AZIZIAN, SOLOVIOLIN Lørdag d. 2. februar Kl Den unge violinist Lucy Azizian debuterer dette forår fra Det Kongelige Danske Musikkonserva torium i København. Hun er født i Armenien og datter og elev af Serguei Azizian, professor på DKDM, der tidligere har gæstet Ribe Domkirke med et soloprogram. Skønt hun endnu ikke har afsluttet sin solistuddannelse, er Lucy Azizian allerede en erfaren koncertmusiker, der både som solist og kammermusiker har spillet langt ud over landets grænser. Hun er desuden første-prisvinder ved adskillige konkurrencer i Danmark, bl.a. Berlingske Tidende. Ved denne koncert i søndre kors arm af domkirken spiller hun værker af J. S. Bach og den belgiske» violinkonge «Eugène Ysaÿe ( ), der med sine store værker for soloviolin flyttede grænser for, hvad der var muligt på instrumentet. Entré 50 kr. BACHS H-MOL MESSE» Barokkens musikalske finale «Pinselørdag d. 18. maj Kl. 16 Sportsgoods Fonden har mulig gjort en helt usædvanlig musikalsk begivenhed i Ribe Domkirke. Her opføres Johann Sebastian Bachs H-mol messe, som blev denne barokkens største komponists sidste værk og tilmed et af hans mest omfangsrige. Selv nåede han ikke at høre det opført i sin fulde længde, og i det hele taget hersker der megen mystik omkring værkets tilblivelse: Hvornår skrev han det, og hvorfor skrev han det i det hele taget? Messen opføres af det verdensberømte barokensemble Concerto Copenhagen under ledelse af Lars Ulrik Mortensen og med en fremragende kvartet af internationale solister. Det meste af foråret vil Ribe Domkirke reelt stå i H-mol messens tegn, fordi der som optakt til pinsens opførelse i samarbejde med Sydvestjysk Folkeuniversitet er tilrettelagt tre lørdage med i alt fire foredrag om dette legendariske værk. Desuden er lokale kor inviteret til en fælles kordag med Lars Ulrik Mortensen lørdag d. 4. maj, hvor dele af musikken indstuderes og synges. FOREDRAG I PROCESSIONS- GANGEN MED GRATIS ADGANG Lørdag d. 16. marts Kl Lars Ulrik Mortensen, Concerto Copenhagens kunstneriske leder, fortæller om arbejdet med forberedelserne af Bachs H-mol messe. Lørdag d. 6. april Kl Nikolaj de Fine Licht, Concerto Copenhagens administrative leder, fortæller om at sætte et stort, religiøst værk på et koncertprogram i dag. Lørdag d. 13. april Kl Knud Ketting, musikanmelder og fast programnoteforfatter for Concerto Copenhagen, fortæller om selve værket og dets mysterier. Kl Et let måltid (gratis) Kl Komponisten Bo Gunge fortæller om, hvordan Bach inspirerer en nutidig komponist. Da foredragene finder sted i samarbejdet med Folkeuniversitetet er en forhåndstilmelding nødvendig på Ribe Kordegnekontor senest den 6. marts.tlf SANGAFTNER I PROCESSIONS- GANGEN: Onsdag d. 6. februar Kl : Knud Jensen Onsdag d. 6. marts Kl : Dan Møller DOMKIRKENS BØRNE- KOR OG PIGEKOR Korprøver hver torsdag kl Børnekoret ( klasse) øver. kl Pigekoret (fra 7. klasse) øver. For yderligere oplysninger kan der ringes til korleder, Lotte Bille Glæsel, Tlf ribe domkirke Ritualer 40 ribe domkirke Ritualer 41

22 STUDIEKREDS OM JO- HANNES ÅBENBARING DE SIDSTE TIDERS BOG DEN 10.1./24.1./21.2 KL I Processionsgangen ved Torben Bramming Johannes Åbenbaring er det sidste af Bibelens skrifter. Det er på samme tid det mest mystiske og det skrift, som flest sekter og menigheder gennem tiderne har brugt, når de skulle forudsige jordens undergang og katastrofer af mindre karakter. I studiekredsen vil vi se på, hvad der egentlig står i skriftet, og den virkningshistorie åbenbaringen har haft både historisk, litterært og filmisk. SENIOREFTERMIDDAGE DEN 30. JANUAR KL Moderne kirkekunst i mars ken I Processionsgangen ved Kirsten Elisabeth Christensen. Det er ikke, fordi kirkerne i marsk en er overfyldt med moderne kunst, men de værker, der findes, er alle udført af anerkendte kunstnere, og derfor er de værd at se nærmere på. Onsdag den 30. januar kl vil Kirsten Elisabeth Christensen, sognepræst ved Tønder Kristkirke, tage alle, der har tid og lyst, med på en rejse i ord og billeder til Carl-Henning Pedersens udsmykning i Ribe Domkirke; til Løgumkloster Kirke, hvor der hænger et træ krucifiks, som er skåret af Astrid Noack; til Bramming Kirke, hvor Arne Haugen Sørensen har malet altertavlen; til Rejsby Kirke, hvor loftet prydes af en kristusrose af Mogens Jørgensen, og endelig til Sct. Catharinæ Kirke i Ribe, hvor Maja Lisa Engelhardt har tegnet altertæppet og malet Dronning Dagmar. ONSDAG 27. FEBRUAR KL » Dronning Dagmar myter, tradition og virkelighed. «Museumsinspektører Mikkel Kirkedahl og Karsten Eskildsen fortæller med udgangspunkt i deres bog om Dronning Dagmar om hendes tilknytning til Ribe, herunder de mange traditioner og den megen musik, der knytter sig til hende. DÅBSTRÆF DEN. 3. MARTS KL I Ribe Domkirke. Alle døbte børn i domkirken år 2008 inviteres til dåbstræf med hele familien. Vi samles til en børnegudstjenste, der har dåben som tema. Bagefter går vi over i Processionsgangen, hvor vi vil fejre dagen med kaffe og lagkage og høre lidt mere om, hvad det vil sige at være døbt. Af hensyn til planlægningen vil vi gerne senest tirsdag den 25. febru ar have en tilmelding med oplysning om barnets navn og antal børn og voksne, der deltager. Tilmelding kan ske til kordegnekontoret på tlf eller til sognepræst. BABYSALMESANG DEN. 23. JANUAR Ny sæson i Sct. Catharinæ Kirke. Onsdage kl Tilmelding til sognepræst Elin Hjuler på telefon: FILMKLUB MANDAG 14. JANUAR KL. 19 Bent Mortensen, tidl. lektor ved Ribe Katedralskole og fmd. i Ribe Kunstforening præsenterer den russiske instruktør Andrei Tarkovskijs mesterværk:» Spejlet «(1975). Filmen regnes for at være delvist selvbiografisk og er bygget op som en lyrisk og næsten meditativ fortælling om barndom og tabt uskyld. En udfordrende, men enestående vellykket film. MANDAG 4. MARTS KL.19 Domorganist Birgitte Ebert præsenterer» De fem benspænd «(2003) af Lars von Trier og Jørgen Leth. To af dansk films mest geniale skikkelser og største krukker udfordrer hinanden og os i en film, der med sine hårde regler, fælder og forhindringer og på så forskellige lokaliteter som Cuba, Bombay, Bruxelles og Avedøre er en udforskning af essensen i det at lave film. KUNSTNER-MØDE DEN 21. JANUAR. KL. 16:30-17:45 Processionsgangen Kom og mød billedkunstner og redaktør af Domkirkens kirkeblad Alexander Tovborg. Kunstneren vil fortælle om sin praksis og sit arbejde med kirkebladet. ribe domkirke Ritualer 42 ribe domkirke Ritualer 43

23 Gudstjenester 2012 RIBE DOMKIRKE DECEMBER SØNDAG DEN s. i advent Kirkekaffe SØNDAG DEN s. i advent Jens Torkild Bak TORSDAG DEN 13. KL De ni læsninger SØNDAG DEN s. i advent Kirkekaffe SØNDAG DEN s. i advent JANUAR NYTÅRSDAG KL SØNDAG DEN 6. Helligtrekonger søndag SØNDAG DEN s. e. h. 3 k. SØNDAG DEN 20. Sidste s. e. h. 3 k. SØNDAG DEN 27. Septuagesima Jens Torkild Bak JULEAFTEN KL JULEAFTEN KL Jens Torkild Bak JULEDAG Elisabeth Dons Christensen ANDEN JULEDAG Jens Torkild Bak JULESØNDAG Ingen gudstjeneste NYTÅRSAFTENSDAG KL Jens Torkild Bak FEBRUAR SØNDAG DEN 3. Seksagesima Jens Torkild Bak TORSDAG DEN 7. KL Kyndelmisse med konfirmander SØNDAG DEN 10. Fastelavn SØNDAG DEN s. i fasten Kirkekaffe Jens Torkild Bak SØNDAG DEN s. i fasten SØNDAG DEN 24. KL Forbønsgudstjeneste for forfulgte kristne Elisabeth Dons Christensen MARTS SØNDAG DEN s. i fasten SØNDAG DEN 10. Midfaste Jens Torkild Bak SØNDAG DEN 17. Mariæ bebudelsesdag Kirkekaffe MANDAG DEN 18. KL Gæsteprædikant TORSDAG DEN 21. KL Passionsgudstjeneste med konfirmander SØNDAG DEN 24. Palmesøndag SKÆRTORSDAG LANGFREDAG Jens Torkild Bak PÅSKEDAG Jens Torkild Bak ANDEN PÅSKEDAG ribe domkirke Ritualer 44 ribe domkirke Ritualer 45

24 Gudstjenester SEEM KIRKE DECEMBER SØNDAG DEN s. i advent SØNDAG DEN s. i advent Der henvises til Domkirken SØNDAG DEN s. i advent Adventskoncert KL SØNDAG DEN s. i advent Der henvises til Domkirken JULEAFTEN KL JANUAR NYTÅRSDAG KL SØNDAG DEN 6. Helligtrekonger søndag Der henvises til Domkirken SØNDAG DEN 13. KL s. e. h. 3 k. SØNDAG DEN 20. Sidste s. e. h. 3 k. SØNDAG DEN 27. Septuagesima Der henvises til Domkirken JULEDAG ANDEN JULEDAG Der henvises til Domkirken JULESØNDAG Ingen gudstjeneste FEBRUAR SØNDAG DEN 3. Seksagesima SØNDAG DEN 10. Fastelavn Der henvises til Domkirken SØNDAG DEN 17. KL s. i fasten Jens Torkild Bak SØNDAG DEN s. i fasten MARTS SØNDAG DEN s. i fasten SØNDAG DEN 10. Midfaste Der henvises til Domkirken SØNDAG DEN 17. KL Mariæ bebudelsesdag SØNDAG DEN 24. Palmesøndag Der henvises til Domkirken SKÆRTORSDAG KL LANGFREDAG PÅSKEDAG ANDEN PÅSKEDAG Der henvises til Domkirken ribe domkirke Ritualer 46 ribe domkirke Ritualer 47

25 Tillæg KLF KIRKE OG MEDIER Formand Eva Grønhøj Nielsen Svankærvej 42, 6760 Ribe MISSION AFRIKA GENBRUG Rosen Allé 2, 6760 Ribe. KIRKENS KORSHÆR Nørremarkens Genbrug Industrivej 22, Ribe KREDSLEDER Susanne Have Feddersen (tilknyttet kl.) KFUM SPEJDERNE RIBE-HVIDING-GRUPPE JUNIORTROPPEN PERGANGA Claus Dahl Jensen Nipsvej 9, st. th., 6760 Ribe Tlf Tlf Tlf Tlf Tlf LUTHERSK MISSIONS- FORENING (LM) LEDER Ninna Fromberg Vi afhenter møbler m.m. tirsdag eftermiddag eller efter aftale. LEDERE Niels Christian Laursen GRUPPELEDER Lone Møller Hoffman Bakkebej 23, Seem, 6760 Ribe MØDE: Tirsdag kl , Engvej LM er en fri organisation i den dan- Vi modtager gerne ting, tøj og møb- Tlf eller (tilknyttet klasse) Tlf / SPEJDERTROPPEN VALDEMAR ske folkekirke med kredse over hele ler. Møbler afhentes og udbringes Tlf / lone.m.j@os.dk SEJRS TROP landet - heriblandt Ribe. Vi ønsker at tirsdag og fredag eftermiddag. BUTIKKENS ÅBNINGSTIDER Lene Lassen Rasmus Klindt række Bibelens frigørende budskab Mandag fredag kl (tilknyttet klasse) KASSERER Dr. Dagmars Vej 19 st., 6760 Ribe til alle. LMU ÅBNINGSTIDER Mandag fredag kl Lørdag kl Lørdag kl din hjælp gør forskellen Tlf / Tina Rasmussen (tilknyttet klasse) Jens Kr. Kristensen Kløvertoft 12, 6760 Ribe Tlf Tlf rasmus@aphyxion.dk MØDE: Mandag kl , Luthersk Missionsforenings Ungdom er en ungdomskreds til Luthersk Missionsforening. HVEM: Unge mellem 13 og 30 år. FOLKEKIRKENS NØD- HJÆLPS GENBRUGS- BUTIK V. Støckens Plads Ribe FDF FDF ØSTER VESTED KREDS Tlf / Jacob Lund Jørgensen (tilknyttet klasse) Tlf / Flemming Vestergaard BÆVERFLOK Anita Nielsen Ternevænget 2, 6760 Ribe Tlf Engvej SENIORTROPPEN RIBERHUS- RIDDERNE Mette Duhn HVAD: Meningsfyldt fællesskab, Vi mødes i kredshytten Molyk, (tilknyttet klasse) MØDE: Mandag kl , Jasminparken 56, 6760 Ribe hvor vi studerer Bibelen på kryds og HENV. TIL KONTAKTPERSON Degnestien 6, Øster Vedsted Tlf Engvej Tlf tværs. Får kaffe, kage og hygge. HVOR: I forskellige private hjem. Hanne Steinmeier Tlf Kredsen tilbyder FDF for alle børn i klasse. Nogle aftener vil bør- RIBE KREDS ULVEFLOKKEN WARDHA MØDE: Tirsdag kl , Engvej HVORNÅR: Hver torsdag Vi modtager gerne tøj, ting og bøger. nene være delt i to hold. Opdelingen Kredsen har for tiden ingen H. C. Debel kl vil være klasse og klasse. aktiviteter for børn. Jedsted Klostervej 57, 6771 Gred- YDERLIGERE INFORMATION stedbro Christian F. Vølkers MØDETIDSPUNKT FOR ALLE BØRN KREDSLEDER Tlf Engdraget 39, Ø. Vedsted, 6760 Ribe Onsdag kl Birthe Søgaard MØDE: Onsdag kl , Tlf Vi glæder os til at møde dig! Tlf: SE I ØVRIGT: Engvej ribe domkirke Ritualer 48 ribe domkirke Ritualer 49

26 Tillæg RIBE DOMSOGNS MENIGHEDSRÅD VALGTE MEDLEMMER Henrik Præstholm Nørrelundparken 1b 6760 Ribe 1. kirketjener Henrik Ravn Seminarievej 39, Tlf PRÆSTER Domprovst Jens Torkild Bak Albert Skeels Gade 11 ORGANISTER Domorganist Birgitte Ebert Tlf (Domkirken) RIBE KIRKEGÅRDE Gravsgade 50, Tlf Dagmar Warming Tlf Tlf (bolig) Tlf (bolig) Fax Nørrelundparken 7c 2. kirketjener Folmer Iversen Tlf (provstikontoret 6760 Ribe Gredstedvej 7 Gravsgade 50, 1.sal) Kontortid Tlf Henning Kruse 6771 Gredstedbro jtb@km.dk Domkantor Lotte Bille Glæsel Mandag torsdag: kl dagmarwarming@gmail.com Østerfenner 8, Ø. Vedsted Tlf Tlf Torsdag tillige: kl Ribe Sognepræst lottebille@glaesel.dk Tage Rosenstand Engdraget 43, Ø. Vedsted, 6760 Ribe Tlf kruse@home.dk ÅBNINGSTIDER November marts: kl Tårnborg, Puggaardsgade 3 Tlf tb@km.dk KORDEGNEKONTORET Kirkegårdsleder Hanne Gerken Tlf Tlf Henrik Noer April: kl Gravsgade 50 e_rosenstand@hotmail.com Gravsgade 26 Maj september: kl Konstitueret sognepræst Tlf Ribe Oktober: kl Per Dalgård Tlf Efterårs og vinterferie: kl Garvergade 14, 6240 Løgumkloster Kontortid Grydergade 11 henrik@noerhuset.dk Tlf Mandag torsdag: kl Ribe Turistbesøg siv@km.dk Torsdag tillige: kl Tlf Henrik Ravn Søn- og helligdage: kl pdribe@gmail.com Medarbejderrepræsentant Kordegn Anne Marie Sørensen Seminarievej 39 Guidede ture kan arrangeres igennem anms@km.dk Karsten Eskildsen 6760 Ribe turistbureauet, tlf Sct. Laurentii Gade 4 Tlf Der tages alle dage forbehold for Kordegn Susanne Severin Poulsen 6760 Ribe hr@hravn.dk kirkelige handlinger. ssp@km.dk Tlf kaes@mail.dk RIBE DOMKIRKE REDAKTØR Billedkunstner Alexander Tovborg Fødsler og dødsfald skal anmeldes til kordegnekontoret. Henvendelse Poul N. Karstensen Torvet, 6760 Ribe Ribesnyekirkeblad@gmail.com vedr. kirkelige handlinger (dåb, vi- Tøndervej 36 Tlf else, begravelse) kan ske enten til 6760 Ribe fax kordegnekontoret eller til en af kir- Tlf kirken@ribe-domkirke.dk kens præster. pk@advokathb.dk ribe domkirke Ritualer 50 ribe domkirke Ritualer 51

27