Lokalhistorisk Forening for Gug Sdr. Tranders Årbog 2000

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lokalhistorisk Forening for Gug Sdr. Tranders Årbog 2000"

Transkript

1 1

2 2

3 3

4 Lokalhistorisk Forening for Gug Sdr. Tranders Årbog 2000 Lokalhistorisk forening kan i år udsende vores 4. årbog. Denne gang handler den om Sdr. Tranders, idet vi har modtaget to manuskripter. Det første fra Jens Nymark Bjerre der har tilbragt sin barndom i Sdr. Tranders og har villet skildre sin slægts historie. Bjerre fortæller om, hvordan det gik til, at hans forældre havnede i Sdr. Tranders og startede egen virksomhed. Han beskriver sin barndom og skolegang i Sdr. Tranders. Manuskriptet var meget langt, idet det indeholdt skifteprotokoller og anetavler. Disse har vi i bestyrelsen valgt at udelade, da det var ren opremsninger, derudover har vi ikke ændret i forfatterens manuskript så indholdet er helt og holdent Jens Nymark Bjerres oplevelse af begivenhederne i hans barndoms Sdr. Tranders. Preben Mørch, der er samtidig med Jens Nymark Bjerre, bor stadig i Sdr. Tranders, og ved et arrangement i forsamlingshuset i december 1998 fortalte Preben om sine oplevelser i Sdr. Tranders. Prebens beretning er fyldt med anekdoter, om de folk der færdedes i byen i hans barndom og ungdom. Tilsammen giver de to beretninger et spændende og interessant billede af livet i et landsbymiljø, som desværre ikke findes ret mange steder i vore dage. God fornøjelse med læsningen På bestyrelsens vegne Poul Andersen 4

5 Tilbageblik I Bjerre slægten fra Hanherred af Jens Nymark Bjerre 5

6 Forord. Det var den 10. Jan Toget skrumlede af sted op gennem Tyskland og Jylland. Jeg var på vej hjem, anledningen var ikke den sædvanlige, ferie, men en opringning til mit tjenestested ved det Danske kommando i Tyskland. Beskeden, der kom fra min mor lød på, at jeg skulle komme hjem, min far lå for døden. Tankerne er koncentreret om dette ene, når jeg det? Hvis jeg når det, hvad kan jeg så forvente, hvad vil han sige til mig? Hvad vil jeg gerne vide, inden det uigenkaldeligt er for sent? Hvad vidste jeg om ham, kendte jeg ham? Det gik op for mig, at jeg egentligt ikke som voksen kendte ham, men kun som barn og ung. Jeg rejste hjemme fra, da jeg var 20 år og nu var jeg 26 år. Mine tanker kredsede derfor om min barndom og opvækst. Hvad havde han fortalt? Hvad havde jeg hørt ham selv sige, og hvad har andre fortalt. Jeg vidste han havde været meget igennem både sygdom, personlige skuffelser og fornedrelser, men alligevel havde han klaret sig igennem uden at kny. Et klart billede fik jeg ikke frem. Jeg kendte hans forsvar for de fattigste og dem, der lå under for de stærkeste i samfundet. Hvorfra havde han fået denne livsholdning? Hvordan havde hans egen opvækst som barn og ung formet sig. Han virkede som Tømrer og Snedker. Hvor havde han fået sin uddannelse? Hvorfor skulle der gå 10 år, før han fik næringsbrev? Var hans faglige uddannelse ikke i orden? Hvorfor skulle han først bevise sin eksistensberettigelse. Hvorfra fik han økonomisk grundlag for at starte egen virksomhed? Han var ikke indfødt. Han var tilflytter fra V. Hanherred. En oval jernring på Hjortdal kirkegård fortalte, at hans biologiske far døde den 21 Dec Far var da knap 4 år. Var det her slægten kom fra? Jeg husker ikke han har fortalt om sin biologiske farmor. Det har senere undret mig, eftersom hun først døde i 1898, da var far 13 år. Hun døde i V. Thorup 71 år gammel. Mange spørgsmål forblev ubesvarede. Det triste budskab var årsag til, at jeg stillede spørgsmålene, men desværre også årsag til at jeg aldrig fik dem besvaret af den eneste, der kunne have svaret. Endelig nærmer vi os Aalborg, en togrejse er snart forbi. Hvad skal der ske? Hvad med hjemmet? Hvad siger familien. er den samlet og lever far endnu? Far var ikke død, med det var tydeligt at tiden nærmede sig. Far døde den 25. Jan Begravelsen afslørede, at han tilhørte hele sognet, et imponerende fremmøde. Blomster og kranse fra koret til våbenhuset. Det var ikke alene gårdmanden, der ønskede at sige farvel til en gammel betroet tømrer, det var også den undertrykte, der ønskede at sige farvel til en sand ven. Jeg har nu givet baggrunden for at jeg så mange år efter hans død forsøger at danne mig et billede af den mand, der aldrig forlod mit sind. Uanset min omskiftelige tilværelse har han daglig stået for mig som det menneske, jeg mindst kunne undvære. Jeg vil gå tilbage i tiden og prøve at finde nogle af de fodspor han har betrådt. Om hans virke i Sdr. Tranders vil min broder Anker kunne bidrage væsentligt, sammen med de få, der endnu bor i Sdr. Tranders og, som har kendt ham. Måske vil det lykkes at opfylde et af hans ønsker. Hvor kommer navnet Bjerre fra? 6

7 Fars første hjem. Far: Thomas Pedersen Bjerre * 2/ Vust + 21/ Svinkløv. Mor: Kirsten Kathrine Gregersen * 25/ Torslev + 8/ Skræm. Børn: Niels Nielsen Bjerre + 25/ Kerte, Fyn * 23/ Klim Gregers Pedersen Bjerre * 19/ Svinkløv + 25/ Sdr. Tranders Else Kathrine Pedersen Bjerre * 28/ Svinkløv Skræm Thomas og Kirsten tjente i 1880 på samme gård i Klim, nemlig hos grd. Jens Simonsen Vestergård. De blev viet i Klim kirke 24/ Forloverne var: Anders Chr. Pedersen og Niels Nielsen. Den 23/ bliver Niels født i Klim. Far og hans søster Else blev født i Svinkløv. Thomas og Kirsten er flyttet til Svinkløv ca De har formentlig valgt Svinkløv, fordi der her var arbejde at få. Netop på dette tidspunkt påbegyndte staten tilplantningen af de magre og sandede jorde. Der berettes gennem hele det 1800 århundrede om forfærdelige sandflugter. Det der nu er skov, har været drevet som landbrug, selvfølgelig med et udbytte, som næppe kunne sætte mad på bordet. I perioder, hvor sandflugten er sat ind, er alle afgrøder simpelthen ødelagt. Historien viser da også, at Amtmanden i sådanne perioder har søgt kongen om skattefrihed for de hårdest ramte. Næppe nogen stor hjælp, men alligevel et skulderklap. Det er klart at området ikke har givet meget til den slunkne statskasse. Hver gang vi har været i krig, har vi som bekendt tabt land. I 1864 da vi tabte Sønderjylland, led vi et smerteligt tab både menneskeligt og økonomisk. Det var i tiden herefter, at den berømte danske officer Enrico Mylius Dalgas ( ) fremsatte det berømte motto Hvad udad tabes skal indad vindes. Han var medstifter af Det Danske Hedeselskab og var dettes direktør til sin død. Mottoet blev anvendt overalt, hvor hedeopdyrkning og beplantning var muligt og rentabelt. Svinkløv var ingen undtagelse. Området blev efterhånden, som beplantningen skred frem eksproprieret, Det må være sket over en periode på mindst 20 år. Det store og smukke område er nu en kolossal gevinst for samfundet, og alle, der besøger området, bør sende en kærlig tanke til de mennesker, der havde mod til at iværksætte disse kæmpeprojekter, som sagtens kan måle sig med nutidens miljøopgaver. Datidens generation har overladt efterfølgende generationer en gave, vi alle bør være glade for. Forhåbentlig kan vore efterkommere sige det samme om os. Området styres nu som fra starten af en plantør, og der beskæftiges i skovdistriktet 10 mand med moderne skovdrift. Hanherred var i øvrigt et af de første områder, hvor der blev dannet en egentlig Plantningsforening. Det skete i november Mors var den første, den blev stiftet den 1. juni samme år. Også her har Dalgas været inspirator. Hans indsats var enorm. Skulle en enkelt læser have glemt, hvem han var, og hvor han kom fra, kan jeg anbefale god læsning i Det Danske Hedeselskabs bog om E. M. Dalgas, der udkom i 7

8 1966. Forfatteren Har. Skodshøj: Dalgas var en god dansk mand, efterkommer af franske indvandrere. Han blev hverken den første eller den sidste indvandrer, som gjorde Danmark ære. Det var på plantørens kontor jeg fik løst gåden om, hvordan familien Bjerre indrettede sig i Svinkløv. Da de flyttede til Svinkløv, har de købt en lille ejendom med tilhørende jordlod. Sandsynligvis på et lille område, der går under navnet Faldet. Navnet findes i øvrigt på et gammelt generalstabskort. Mere præcist for enden af Svinkløvvej og til højre for denne. De har arbejdet ved tilplantningen, udgravning, mergling og kørt en del arbejdskørsel med egen hest og vogn, alt sammen efter regning. For en arbejdsdag har de skrevet regning på kr. 3. Arbejdsdagen har næppe været under 10 timer. Når jeg skriver de, skyldes det, at Kirsten også har arbejdet. Det fremgår af kassebøgerne, der påbegyndtes i Kirsten har udført skærmarbejde og vejar-bejde. Skærmarbejde består i nedgravning af grankviste i klitterne. Begrebet eksisterer endnu og udføres i vid udstrækning på vestkysten. I marts 1889 får Thomas Bjerre udbetalt ekspropriationserstatning på kr Omregning til nutidig mønt er selvfølgelig umuligt, men et kvalificeret gæt må blive ca. kr Alt må have tegnet lyst. Et beløb, der nok kunne sætte den lille familie i stand til at skabe en fremtid. Sådan skulle det ikke gå. Pengene udbetales i marts. Den 21. december dør Thomas af Tyfus. Af skiftet, der bliver udstedt i forbindelse med Thomas død ( B Pag. 222 B og 223A) samt (B Pag. 225 A og 225 B) fremgår det, at Kirsten fra Thomas død har siddet i uskiftet bo. Den 18. november 1890 beslutter hun sig imidlertid for at skifte med børnene. Skifteretten for Hanherred bliver sat på Skerpinggård. Enken meddeler over for retten, at hun ønsker skiftet foretaget. Som værge for børnene fremstiller hun aftægtsmand Niels Nielsen (Svanborg). Enken opgav derefter boets status til at være: Kontanter og udestående fordringer: kr Gæld til afdødes begravelse: Ligeså meget til enken i alt kr Med fradrag af enkens andel, skifteomkostninger og afgifter bliver der til: Niels Nielsen Bjerre kr. 375,31 Gregers Pedersen Bjerre Else Pedersen Bjerre Ovennævnte beløb blev af skifteretten indsat i Overformynderiet. Når enken ønsker at skifte, er årsagen naturligvis, at hun på grund af den situation hun er bragt i, med 3 små børn, ( Niels 9 år, Gregers 4 år og Else 3 år) ønsker at gifte sig igen. Ægteskabet bliver indgået med Jeppe Peter Andreasen af Ålegårds Hede. Forinden den 29/ har Jeppe søgt amtet om at måtte indgå borgerligt ægteskab med Kirsten Kathrine Gregersen. Ægteskabet bliver indgået og indført i Skræm kirkebog den 24/ Forlovere: Teglbrænder Andreas Jeppesen af Ålegårds Hede Aftægtsmand Niels Nielsen af Klim. 8

9 Thomas død. Thomas døde i en urimelig ung alder. Han døde, som så mange andre på den tid, af Tyfus. Beretningen om den lille familie er naturligvis, hvad gamle mennesker har fået fortalt af andre. Samstemmende fortælles om en lykkelig og respekteret familie. Sygdommen medførte døden efter 8 dage. Skiftet tyder ikke på uorden i økonomien. De kontante midler enken præsterer er naturligvis den udbetalte ekspropriationserstatning. Når hun ønsker at skifte, er det selvfølgelig fordi hun gifter sig igen. Det var almindeligt på den tid (3 små børn). Der var ingen anden mulighed. Det var datidens sociale system. Det er fra den tid begrebet Kirsten Giftekniv stammer. Det er også i den periode ungkarlene ventede på en rig enke. I familien har vi mange gange valfartet til Hjortdal kirkegård. Efter fars død (1951) så jeg første gang Thomas Pedersen Bjerres gravsted. Den lå syd for kirken op mod sydmuren. På gravstedet lå en oval jernring med påmalet fødselsdag og dødsdag. Anker og jeg er ikke enige om, at den slags gravmonumenter var almindelige på den tid. Anker mener at have set dem bl. a. på Sdr. Tranders kirkegård. Jeg har spurgt på Den gamle By i Århus. Her fastholder man, at den ovale ring er en form for genbrug. Oprindelig brugte man ovale ringe som fundament for et kors af jern med støbt indskrift. Billedet viser, hvordan den oprindeligt er anvendt. Nå! Der var jernstøberier både i Fjerritslev og Morsø, så jeg vil intet forsværge. Desværre lykkedes det ikke at få hold i ringen fra Hjortdal. Da vi endelig tog os sammen,var graven sløjfet og jernringen smeltet om til alt andet end gravmæler. Far omtalte aldrig sin biologiske far. Han har næppe set gravstedet. Måske erindrer han intet om ham, han var kun 4 år, da Thomas døde. Han har heller aldrig talt om andre slægtninge til Thomas. Det er der nu ikke nogen mystik i. Det var almindeligt på den tid, at et nyt ægteskab medførte et skarpt skel til den tidligere familie. Det er vel stadig gældende i en vis udstrækning. Har andre mistet forbindelsen til graven, er jeg sikker på, at Thomas mor Ane Thomasdatter har dvælet ved den. Hun var 63 år, da Thomas døde og levede i øvrigt, til hun blev 77 år. Da var far 13 år. 9

10 Else. Else Kathrine Bjerre *18/ Hjortdal Skræm Aalegaards mark Møllevejen 42. Afsnittene med Else og Marie vil kun indeholde, hvad min bror Anker og jeg selv kan huske. De vigtigste dokumenter, skifter, tinglysninger m.v., som jeg normalt har hentet fra Landsarkivet i Viborg eller i Rigsarkivet, har enten ikke været der, eller været for nye. Husk der er mange dokumenter, der er belagt med fredningsklausul. D.v.s., de må ikke åbnes før, de er mindst 50 år og i visse tilfælde år. Ikke mindst Anker har presset på for at få belyst skifterne efter Bedstemor Kirsten Kathrine Gregersen, der døde 8/ i Skræm. Kirsten bliver enke den 21/ efter Thomas Pedersen Bjerre. Hun gifter sig igen 24/ med Jeppe Peter Andreasen. De må have købt Matrikel (1 Am Skræm Sogn), i fællesskab, men med Kirsten som største indskyder. Hun kom ikke tomhændet fra Svinkløv. Ekspropriationen og salg af husdyr fra det lille husmandssted har gjort hende eftertragtet. Jeppe har garanteret tilhørt den gruppe ungkarle, der på det tidspunkt gik og ventede på en rig enke. Gården de købte blev nu rammen om det nye hjem for Niels, Gregers og Else. Den 20/ bliver Andrea Marie Andreasen født. Nu er der fire børn i huset. Den halvgamle ungkarl har pludselig fået en stor familie. Ovennævnte er medtaget her som hjælp til den, der får lyst til at forske dybere i grundlaget for arv og fordeling mellem de fire børn. Dokumenterne er tilgængelige i landsarkiver i Viborg. Desværre kan jeg ikke mere bygge på min elskede brors erindringer. Anker døde 30/ Hans erindringer fra faster Mie og faster Else rakte jo 10 år længere tilbage end mine nemlig aldersforskellen mellem os. Jeg husker svagt den gamle gård på Ålegårds hede. Det må være omkring På det tidspunkt var det faster Else og hendes mand Anton Madsen, der boede der. De har sikkert boet der siden 1922, hvor Jeppe Peter Andreasen dør 16/ Bedstemor (Kirsten Kathrine) er så på det tidspunkt flyttet til Skræm, hvor hun flyttede ind i et hus ved siden af købmanden. Faster Else og Anton bygger i 1933 en ny flot gård oppe på bakken og nedlægger den gamle, der er faldefærdig. Det sker næsten samtidig med at bedstemor dør 8/ I ægteskabet mellem Anton og faster Else bliver datteren Anna født. Langt senere gifter Anna sig med Christian. De to bor på gården sammen med faster Else, hvor deres søn Anton Peter bliver født. Alt tegner til en fornuftig fremtid. Ude i staldene og i laden er alt i pinlig orden, Christian er et ordensmenneske. Inde møder os et trist syn, hvor rengøring og orden er ukendte begreber. Tiden går fra ca Anton Peter har været soldat i Århus. Efter soldatertiden flytter han hjem igen. Kort tid efter dør hans mormor (Faster Else). Få år efter dør hans mor og derefter hans far. I ca bliver Anton Peter alene. En ung mand, der altid har været dybt afhængig af sine nærmeste, og aldrig har lært at stå på egne ben. I 1988 var Anker og jeg på et lille besøg, alt var under forfald. Der var kun to køer tilbage. Der var knap plads til dem på grund af møg, de stod så højt at de rørte loftet med ryggen. Vi kom der aldrig mere. Vi talte med flere naboer. Ingen gjorde noget. Vores gæt var at Anton Peter var syg af sorg over tabene af dem han ikke kunne undvære. 10

11 Nu er gården på nye hænder, det er et smukt syn, nye vinduer, masser af nye ting. En virkelig tiltrængt forskønnelse. Til lykke. Faster Else dør i 1970, hendes mand Anton Madsen dør i Andrea Marie Andreasen * 20/ Skræm + 31/ Fjerritslev Skræm midtby gl. købmandsgård. Faster Mie. Faster Mie var fars halvsøster, men måske den, der kom ham nærmest. Hun var gift med Niels Christian Nielsen, der var født i Tolstrup 13/ De havde to børn henholdsvis Wagner Børge og Selma Amalie. De var søskende, men begge adoptivbørn fra Aalborg. Et par pragtfulde unge mennesker, ikke mindst Selma husker jeg som en skønhed. Det vil måske undre nogle, men måske mere at onkel Christian og faster Mie blev borgerligt viet på Hanherred Tinghus 7/ Forlover var bl.a. Anton Madsen Bolsmand fra Åleårds hede. Wagner Børge døbt i Frue Kirke 12/ konfirmeret i Skræm kirke 5/ Selma Amalie døbt i Frue kirke 10/ konfirmeret i Skræm kirke 4/ Onkel Christian og faster Mie boede, efter vi børns fantasi, i et drømmeland. Købmandsforretning med alle tænkelige varer. Smukke stuer og køkken, og ikke at forglemme orgel i stuen sammen med andre fornemme møbler. I en lille stue så jeg min første radio, den havde fritstående højttaler med en kæmpetragt. Der var også en bedestol. Jeg har fundet frem til at den er fremstillet på Kofoeds skole i København, og derfor fremstillet af arbejdsløse i ca Onkel Christian og faster Mie interesserede sig meget for Kofoeds initiativ og de havde i øvrigt nær forbindelse til ham. Alt åndede af en rigdom, vi aldrig havde kendt. Det at besøge faster Mie betød lækker mad, hun elskede at kræse, ikke mindst far nød at få serveret sin hjemstavns sild og lækkerier. For os børn var højdepunktet de kæmpestore isvafler med tilhørende rød eller gul sodavand. Gamle bedstemor (Kirsten Kathrine) boede sine sidste år hos faster Mie. Jeg husker hende som en utrolig kærlig kone, sidste gang jeg så hende var i en kiste. Hun døde 9/ Faster Mie var gavmild. Ofte har jeg set faster Mie og mor stå ved disken for manufaktur. Det var metervarer, der blev set på. Sikkert stof, som mor kunne sy kjoler af til mine kære søstre (Grethe og Christa). Jeg tror i øvrigt de var faster Mie s øjestene. De havde begge lange fletninger. Det er mit indtryk, at faster Mie helst havde set, de beholdt dem. I skrivende stund tror jeg, de er faldet. Da jeg var 11 år i okt. 1936, måtte jeg 6 uger på Aalborg Amtssygehus med et brækket ben. Faster Mie sendte mig en smuk børnebibel sammen med et af hendes meget smukke breve. Hendes formuleringsevne var fremragende, men hendes håndskrift var et kunstværk og en moderne kalligraf værdig. Faster Mie og onkel Christian var velanskrev-ne borgere i Skræm og hørte i hvert fald til de mere velstillede. De skænkede f.eks. byen et missionshus og en lysekrone til kirken. Missionshuset står i 1990 desværre ubrugt og tilgroet. Jeg husker de to som utroligt hyg-gelige og kærlige. Onkel Christian havde for-øvrigt klumpfod en medfødt skavank. Han syede selv 11

12 sit fodtøj, han var uddannet banda-gist, en uddannelse han havde fået i USA, formentlig før han traf faster Mie. Ikke mindst rejsen op til faster Mie var en oplevelse. Den fandt næsten altid sted i påsken. Transporten var med futtog Aalborg-Fjerritslev banen med åben perron, herligt. Det foregik i røg og damp med næsten 40 km. i timen. Når vi ankom til Skræm, holdt onkel Christian på stationen for at hente os med sine gule Nordbagger. Når vi skulle hjem, måtte vi selv hejse signalet ellers stoppede toget ikke. Det var en pragtfuld og spændende oplevelse, som var os forundt. Faster Mie og onkel Christian flytter i ca til Fjerritslev ind i en flot rød villa som rentier. Onkel Christian dør 6/ Faster Mie dør 31/ Fra Hanherred til Himmerland. tidspunkt ude at tjene, hvor ved vi ikke, men jeg gætter på Fyn. Vi ved at hans søster Else i en periode tjente på Fyn hos Niels senere svigerforældre. Det er senere end i 1906, da tjener hun hos Grd. Bisgård i Skræm. Det er muligt hun har lokket sin broder Niels til Fyn. Han blev i hvert fald gift med datteren Berta Kirstine Jørgensen den 12/ i Husby Kirke. Måske derfor bliver han tilskødet Skydebjerg Møllegård. Mor og far som vi stadig husker dem Det begyndte i Dall ved Svenstrup Far må være kommet næsten direkte fra Åbybro Håndværkerskole, hvor han var elev i vinterhalvåret 1908, 1909 og Forinden havde han været i tømrerlære i Torslev hos tømrermester Mads Thomsen Larsen fra ca I 1901 var far stadig i hjemmet, hvorimod hans 4 år ældre broder Niels ikke optræder i folketællingen. Niels var på det Jeg antager at far har været hjemme som karl på gården indtil han som 20 årig er kommet i lære. Opholdet på højskolen blev ikke afsluttet med svendeprøve, som det naturligvis har været meningen. Han er ikke dumpet, det ville have fremgået af skolens protokoller. Han var ikke ene om at undlade aflæggelse af svendeprøve. Der stilledes store krav i de teoretiske fag. De elever, der kom fra de små landkommuner havde som børn ofte haft en elendig og kort 12

13 skolegang. Højskolen forsøgte at råde bod herpå, men har næppe kunnet føre alle elever op til det nødvendige niveau. Af hans efterladte skolematerialer, tegninger, beregningstabeller og skriftlige prøver fremgår det at grundlaget tilsyneladende er i orden. Måske skulle han have haft en vinter mere, men opholdet var ikke gratis. Der var kun ringe tilskud. Han har i øvrigt fortalt at han, som en del af betalingen, deltog i skolens arbejde. F. eks. passede han samtlige kakkelovne på skolen. Svendebrev fik han ikke. Det medførte at han de første 10 år arbejdede uden næringsbrev. Det blev først udstedt i Højskolen blev for far hans livs oplevelse. Der var ikke noget far mindedes med større glæde end sine Højskoleophold. Det var her han fik sin politiske opvågning og opdragelse. Far bekendte sig som radikal, det var vel nærmest der, han som lille selverhvervende hørte hjemme sammen med husmændene. Det kan heller ikke undre at hans store forbillede var Peter Sabro, der var socialdemokrat. På højskolen var det højskoleforstander Carl Nielsen, som oprindeligt var uddannet murer, der prægede eleverne. Han var svoren tilhænger af Grundtvigs lære og bekendte sig til det radikale venstre. I et 100 års jubilæumsskrift fra Åby Højskole skrives om Carl Nielsen at han ejede så stærkt og rankt et sind, at han ikke af klogskabshensyn holdt sit standpunkt bag vesten. Det var i sandhed en folkehøjskole, der også satte sit præg på egnen. Carl Nielsen deltog i mange møder rundt om i forsamlingshusene og arrangerede foredrag på højskolen med datidens store folkeoplysere. Som f. eks. professor Edvard Lehmann P. A. Rosenborg, Jakob Knudsen og Johan Skjoldborg. Forstanderens kone Mette Nielsen var også aktiv i folkeoplysningen. Hun var kvindesagsforkæmper og gennem mange år formand for den lokale afdeling af Dansk Kvindesamfund. I Carl Nielsens tid som forstander var der 700 elever. Familiebillede fra ca Antagelig fra Ankers konfirmation Fars ophold i Dall blev kortvarigt, han har formentlig forsøgt at etablere sig som selvstændig tømrer og snedker i lejede lokaler. Hvorfor han valgte Dall, ved vi naturligvis intet om. Han kom fra Skræm, Ålegårds Hede i Øster hanherred. Måske har han ment at der var mere fremtid i det frugtbare Himmerland, end i den sandede og næsten golde egn han kom fra. Allerede 1 år efter opgiver han Dall og flytter til Sdr. Tranders, hvor han køber tømrer og snedkerforretning med tilhørende bygning. Den 13. januar 1912 overtager han skøde på huset Matr. nr. 7 K af Sdr. Tranders by efter tømrer Anders Lassen, der havde købt det fra Halmvarefabrikken, da denne blev nedlagt i 1908, han oprettede en tømrer og snedkerforretning. Af skødet fremgår det at han kom fra Dall. Skødet han overtog (B39-SP 37 Pag. 154) må have givet ham mange søvnløse nætter. Prisen var Kr Hans egen udbetaling var Kr Det resterende beløb var prioriteret i 13

14 Husmandskreditforeningen på Kr Overtagelsen af den tidligere ejers gæld til Landbosparekassen på Kr Obligationer på Kr. 500, som han udstedte til sælgeren. Han påtager sig at fuldføre arbejde for Kr. 50, som sælgeren har påbegyndt. Hertil kommer at hans egen udbetaling ikke har været likvid kapital. Den har han sandsynligvis lånt af familien. De penge han havde som arv fra sin afdøde far i 1889, har henstået i Overformynderiet indtil han indtrådte på Højskolen. Her er de sikkert brugt på opholdet. Selv efter datidens forhold har han været spændt hårdt for. Indtjeningen har været lille. Fra hans første kassebog fremgår det at han for en dagløn hovedmotoren havde været placeret i det rum hvor der i min barndom var indrettet soveværelse. Den 18 November 1913 gifter far sig med min mor, der er tjenestepige hos gårdejer Idæus Vinter, Sdr. Tranders. Vielsen fandt sted i Mou kirke med forloverne Anders Bendsen og Jens Bendsen, som bekræfter at: Gregers Pedersen Bjerre * 19/ i Hjortdal + 25/ Sdr Tranders Nielsine Kristiane Bendsen * 24/ i Mou + 2/ Sdr Tranders havde indgået ægteskab. Forloverne var mors far og farbror begge fra Kærsholm. Huset blev rammen om mit barndomshjem beregnede kr. 3. Der er imidlertid langt mellem daglønne. Småreparationer til ørebeløb er langt det fremherskende. Huset der oprindeligt var en del af en halmvarefabrik, som blev opført i 1887, med en tilhørende kæmpelade opført i træ, som først for nylig er blevet fjernet. Den holdt i 100 år. Sig da ikke at træ er et ustabilt materiale. Den har garanteret aldrig set skyggen af moderne træbeskyttelsesmidler, men måske netop derfor. Det hus far købte er stadig en del af bybilledet. Det er nu moderne indrettet og fremstår nu som et sundt og velrestaureret hus og hvor fortiden som hovedbygning til en halmvarefabrik er totalt slettet. Kunne bygninger tale, ville Matr. 7 K kunne fortælle at Mor blev født i Høstemark, men ikke længe efter flyttede de til Mou Hede. Her boede de indtil 1900, hvor der blev bygget en smuk trelænget gård i Kærsholm. Det var den yderste ejendom på Læsengen på kanten af den lille Vildmose. Mor var den ældste af en søskendeflok på 13. Det økonomiske grundlag for bygning og drift af gården var almindeligt landbrug, men tørvene har sikkert spillet en stor rolle. En del af arbejdskraften har været lige ved hånden, nemlig de mange børn. I mors hjem var der tryghed, spartansk men ikke fattigt. Det var præget af en vis strenghed, hvor bedstefar var den strenge og utilnærmelige, og hvor bedstemor var modsætningen som den blide og selvudslettende Fe. Det fortælles i familien, at bedstefar var kommet ind i en drukperiode og formentlig i forbindelse hermed har været ond mod bedstemor. Det fik morbror Ejner, der var 1 år yngre end mor, sat en effektiv stopper for. 14

15 Ejner har været ca. 17 år, men stor som en bjørn. Han indbød bedstefar på et lille besøg i laden, hvor han ville vise sin onde far, hvordan man uddriver druk og ondskab. Efter sigende blev der aldrig senere nødvendigt med ladebesøg. Hjemmet. Det blev et godt hjem for: Thora Kathrine * 26/ / i Aalborg døde den 10/ kun 17 år gammel, angiveligt af Tuberkulose. Karl Anker * 2/ Aalborg + 30/ i Grethe Jensine * 9/ Christa Marie * 1/ Jens Nymark * 10/ I tiden mellem Anker og Grethe blev der født 2 drenge, Peter og Jens Nymark. De levede kun kort tid. Peter blev 14 dage og Jens Nymark 10 uger. I mange år stod der på familiens gravsted 2 små marmorplader med indskriften sov sødt lille henholdsvis Peter og Jens Nymark. Som barn forstod jeg ikke rigtigt det med, at mit navn allerede stod på gravstedet. Senere gik det op for mig, at min afdøde broder Jens Nymark måske havde skaffet plads for min tilstedeværelse. Peter Andreasen Bjerre * 15/ / Jens Nymark Bjerre * 8/ / Jens Nymark blev opkaldt efter mor s lillebror, der blev født 18/ Han Mor s bror Ejner brugte også navnet på en søn, der blev døbt Carlo Nymark Bendsen, han blev født den 21/2-1923, men døde den 11/ kun 12 år gammel, formentlig af leukæmi. Jeg har forgæves forsøgt at finde frem til, hvor navnet Nymark kommer fra. Jeg gætter på det er en slægtning til bedstemor, der har leveret navnet. Bedstemor var født i Egense. Lidt nord for Hals, lige på den anden side af fjorden, findes en lokalitet, som hedder Nymark. Måske har et familiemedlem eller bekendt herfra inspireret til navnet. Min søn Flemming antog navnet Nymark i forbindelse med dåben af sin egen søn, der fik navnet Thomas Nymark Bjerre. Senere har min datter taget navneændring til Jette Nymark Bjerre. Navnet lever derfor videre. Peter blev opkaldt efter far s stedfader Jeppe Peter Andreasen, det kan godt undre lidt at Peter blev opkaldt efter ham. Måske en pludselig 15

16 indskydelse ved den hjemmedåb, der fandt sted kort tid før Peter døde. Jeppe Peter Andreasen var ikke medlem af folkekirken, men i værdighed åbenbart fundet egnet. Et andet spørgsmål er, hvorfor Peter udover fornavnet også skulle arve efternavnet Andreasen, der nu optræder som Peters mellemnavn. En navneskik af den helt usædvanlige. Og dog har jeg set det en gang tidligere, nemlig ved far s bror Niels, der blev døbt Niels Nielsen Bjerre. De øvrige børn blev døbt henholdsvis Gregers Pedersen Bjerre og Else Kathrine Pedersen Bjerre. Vi voksede op i et godt hjem, som vi alle har kunnet mindes i ærbødighed. Når man fremdrager episoder fra historien, må man naturligvis huske at bedømme dem ud fra datiden og ikke dømme i relation til nutidens krav og behov. Hjemmet var ikke rigt, men heller ikke fattigt. Det var respekteret i alle samfundslag. Vi er blevet opdraget i en kærlig atmosfære, men også med en vis strenghed. Jeg mindes ikke nogen form for korporlig afstraffelse. Respekten var der, ingen var i tvivl om, hvad der var rigtigt og forkert. Et enkelt blik fra mor s skarpe øje var tilstrækkelig vejledning om, hvor grænsen lå. Jeg fik efterhånden en fornemmelse af at hun havde øjne i nakken, eller var udstyret med en 6. sans. Adskillige gange har hun grebet mig på fersk gerning i et eller andet forbudt forehavende, som jeg efter bedste skøn havde planlagt så grundigt, at det umuligt kunne mislykkes. Cigaretten havde jeg fundet på Værkstedet, tændstikkerne på komfuret, ubemærket op bag laden. Cigaretten frem, tændstikkerne i hånden. Mit livs første smøg var indenfor rækkevidde. En svag rømmen for enden af laden og jeg var afsløret. Slukøret fulgte jeg med mor hjem. Jeg vidste godt at gud så alt, men at han sladrede til mor vidste jeg først efter denne nederlagets dag. Vi talte i øvrigt hverken den dag eller senere om episoden. Afstraffelse, NEJ, men en på skrinet havde måske været bedre. Nu havde jeg skammen at slæbe rundt på. Der blev ikke sat endeligt punktum. Vi voksede op i en stærk Indre Missionsk atmosfære, hvor kirkegang og søndagsskole var en selvfølge hver søndag og i øvrigt når kirken kaldte. Det var et hjem hvor spiritus, kortspil, bandeord og besøg på kroen var bandlyst. Det var mor, der var den drivende kraft i det åndelige. Det var hende, der fremsagde bordbønnen. Det var hende, der sad for bordenden. Far sad aldrig for bordenden, pladsen for den anden ende overlod han altid til en anden. Det var som sagt mor, der bad bordbønnen. Det var også hende, der læste fra bibelen. I mange år var det de såkaldte Mannakorn, der blev brugt. Mannakorn var en skål med hundredvis af små stykker karton, lige store nok til at der kunne stå en henvisning til et skriftsted i bibelen. Når skålen gik rundt, tog man et mannakorn, som mor så læste op fra bibelen. Det var selvfølgeligt spændende, hvad gud nu havde af opmuntring eller påmindelse til den enkelte. Selvfølgelig troede vi fuldt og fast på hvad mannakornet fortalte. Jeg tror ikke, andre i Sdr. Tranders brugte den slags. I det hele taget var Bjerre familien den eneste i byen, som åbent bekendte sig til den Indre Missionske tro. Det gav selvfølgelig problemer, som det altid vil gøre for minoriteter, men måske også styrke. Vi lærte i hvert fald, at man godt kan leve med meninger, der ikke nødvendigvis er sammenfaldende med flertallet Det var også mor, der lagde for ved sang i hjemmet, selvfølgelig religiøse sange. Det blev en naturlig del af livet. og var med til at skabe den tryghed, som vi alle følte. 16

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Weitemeyers Kilde. Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske

Weitemeyers Kilde. Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Søren Andreasen er kendt for at fly e ud i en jord/halmhy e om sommeren, mens han opdyrkede sit stykke land på Lamme orden. Man mener, at da Søren

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959

MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959 MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959 Hej igen Uffe! I fortsættelse af behagelig telefonsamtale med dig d.d., samt din ordre til mig ( Så kære Leif: du må ta' kontakt

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt.

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt. Ind-led-ning Det, du nu skal læ-se, er rig-tig sket. Det ske-te for mang-e år si-den. Den sør-ge-li-ge be-gi-ven-hed fandt sted i 1866. Hvor læng-e si-den mon det er? Det er så sør-ge-ligt det, der ske-te,

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Sådan boede man i gamle dage

Sådan boede man i gamle dage Sådan boede man i gamle dage Langt de fleste gamle fotografier er enten taget i et fotoatelier eller i fri luft og viser følgelig mest personer eller bygninger og arbejdsprocesser i det fri. Sjældnere

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Hip, hip,hip Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far.. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Notater: 2 11 For 3 år siden kom far på sygehus med

Læs mere

Hos fotograf Hovgaard i 1920 erne

Hos fotograf Hovgaard i 1920 erne Hos fotograf Hovgaard i 1920 erne Nu om dage har stort set alle et digitalt fotografiapparat af den ene eller den anden slags, og det koster stort set intet at tage et billede. Anderledes var det før i

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Hansen (født Christensen) bliver født i Ommel ved Marstal på Ærø den 9. januar 1843. Hendes forældre er Matros Jens Christensen af Ommel

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

LEKTIE. Unge mand, rejs dig op! Parat til at undervise. Vi tjener Gud, når vi hjælper andre, som er kede af det.

LEKTIE. Unge mand, rejs dig op! Parat til at undervise. Vi tjener Gud, når vi hjælper andre, som er kede af det. LEKTIE År B 2. kvartal Lektie 5 Unge mand, rejs dig op! Ugens tekst og referencer: Luk 7,11-17. Den store Mester, kap. 32. Huskevers: Gud har besøgt sit folk. (Luk 7,16) Hovedformålet er, at børnene Ved,

Læs mere

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd).

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). DOM Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). 22. afd. nr. S-771-14: Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

28 unge mener noget om narkotika

28 unge mener noget om narkotika Tættere på os helt ærligt! 28 unge mener noget om narkotika Tættere på os helt ærligt! Den 19. og 20. september 2006 var 28 unge mennesker sammen i ungdomscafeen Sted1 i Viborg for at snakke narkotika

Læs mere

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12.

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. 1 Man fortæller, at det eneste bygningsværk på, der kan ses fra månen er den kinesiske mur, der som en bugtet sytråd slynger sig rundt på jordens klode. En

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2

Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2 Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2 Siden sidst Torsdag den 19 januar var der foredrag i Friskolen hvor tidligere højskolelærer Per Sonne fortalte om Frithof Nansen der krydsede Grønlands indlandsis.

Læs mere

2 Overskrift Tekst spalte

2 Overskrift Tekst spalte 2 Overskrift Tekst spalte Når kirkebøgerne mangler Når kirkebøgerne mangler Hvis man er interesseret i at spore bestemte personers familieforhold, kan man komme ud for, at kirkebøgerne ikke går langt

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

I 1 år efter min Farmors død krævede min Farfar at min Far og hans 2 søskende skulle bære sort sørgearmbind!!

I 1 år efter min Farmors død krævede min Farfar at min Far og hans 2 søskende skulle bære sort sørgearmbind!! Min Far blev født i København den 4. december 1912 som søn af: Direktør, fabrikant Oscar Valdemar Meyer, født 30. Maj 1866 i København og død 18. november 1930 i Charlottenlund og hustru Astrid Constance

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 1 TEMA: REJSER Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 Familien Aakjær rejser meget. I dette hæfte vil du få et lille indblik i hvordan først Jeppe

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Nimbus, - skrevet af Arne Raundahl, maj 1974.

Nimbus, - skrevet af Arne Raundahl, maj 1974. Om at Anskaffe sig en Nimbus Nimbus, - skrevet af Arne Raundahl, maj 1974. Hvad er det, der skaber den helt specielle atmosfære omkring en Nimbus? Ja, det kan selvfølgelig være ret individuelt, hvad man

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 1 Grindsted Kirke Søndag d. 29. september 2013 kl. 16.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 2 Liturgi Video Sl 23 PRÆLUDIUM: Amazing Grace på orgel Velkommen

Læs mere

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 Matt 20,1-16, s.1 Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 NÅDENS URIMELIGHED Først og sidst Vi hører om en vingård, hvor nogle medarbejdere er i gang fra den tidlige

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Borgerlige vielser 1906-1910. Side 124. 2. november 1906 viedes: Tømrer Axel Nielsen, Mosbjerg og Axeline Kathrine Andersen, Mosbjerg

Borgerlige vielser 1906-1910. Side 124. 2. november 1906 viedes: Tømrer Axel Nielsen, Mosbjerg og Axeline Kathrine Andersen, Mosbjerg Borgerlige vielser 1906-1910 Side 124 2. november 1906 viedes: Tømrer Axel Nielsen, Mosbjerg Axeline Kathrine Andersen, Mosbjerg 21. december 1906 viedes: Ungkarl Magnus Christian Olsen, Lendum Ugift Hedevig

Læs mere

Sådan blev jeg: Ida Auken

Sådan blev jeg: Ida Auken Sådan blev jeg: Ida Auken Sorgløs - privilegeret - og med Auken i bagagen. Her fortæller Ida Auken om livet privat og den politiske tilværelse. Af Peter Brüchmann, 14. oktober 2012 03 Stort personligt

Læs mere

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN 35-årige Amara Kamara er fra Liberia. Med sig i bagagen har han flugt fra 2 borgerkrige; en opvækst uden en

Læs mere

JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET

JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET En fortælling om at arbejde med ældrepleje Af Kirstine

Læs mere

Generalforsamling i Skelund Landsbyforening 20 marts 2014 i Den Bette Skole. Velkommen til alle jer

Generalforsamling i Skelund Landsbyforening 20 marts 2014 i Den Bette Skole. Velkommen til alle jer Generalforsamling i Skelund Landsbyforening 20 marts 2014 i Den Bette Skole Velkommen til alle jer Skelund Landsbyforening vil gerne byde alle nye borgere velkommen til Skelund og omegn Skelund er en aktiv

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Ny ejer af Hellesøhus 1859 Peter Jessen Kolmos Vi underskrivende, jeg halvbolsmand Peter Jessen Kolmos,

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Lutmann og Alexander Danmark

Lutmann og Alexander Danmark 25. august 2014 Lutmann og Alexander Danmark Vores nyeste barnebarn har mange spændende forfædre, og her vil jeg skrive om et par af dem, som fik det usædvanlige og flotte navn Danmark. Familiesammenhæng

Læs mere

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk Min Historie Denne bog tilhører Hvem er jeg? Din identitet har at gøre med den måde, du opfatter dig selv på hvem du selv synes, du er. Den er de kendetegn, der afgrænser netop dig fra alle andre. Du kan

Læs mere

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Socialudvalget 2012-13 SOU alm. del Bilag 72 Offentligt Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Den 19 september blev der afholdt en stor konference på Christiansborg med

Læs mere

om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København

om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København StilladsInformation nr. 80 - august 2006 om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København Det lyder, som om det drejer sig om en sygdom men mine tanker går i helt andre retninger - nemlig at være

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen

Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen 1905 25/9 1905 (fra Svendborg) - Skrevet på Bernhards fødselsdag. - Johan har det bedre. - Detaljeret beskrivelse af Johans tilstand og hans pleje.

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Lyset og smerten. Glasskår er helhed, der er gået i stykker. I min kælder står også et gammelt, smukt glasfad, der har fået et skår.

Lyset og smerten. Glasskår er helhed, der er gået i stykker. I min kælder står også et gammelt, smukt glasfad, der har fået et skår. PRÆDIKEN ALLEHELGENS SØNDAG 2.NOVEMBER 2014 AASTRUP KL. 15 VESTER AABY KL. 17 Tekster: Es. 49,8-11; Åb.21,1-7; Matth. 5,13-16 Salmer: 573,571,552,549,787 Gud, lær os før din vinters gru Som æblerne, der

Læs mere

Historien om en håndværksvirksomhed

Historien om en håndværksvirksomhed Velkommen til historien om Solvang VVS At det blev Solvang VVS som skulle blive omdrejningspunktet i denne historie var på ingen måde planlagt, idet den ligesågodt kunne være skrevet med udgangspunkt i

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby.

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. Renskrevet 16 marts 1881. Til Sognerådsformand J. P. Adrian i Skelby Sogn Jeppe Veje i Skjelby har talt med mig om

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

fået den titel? Man kan næsten ikke blive fri for at spekulere på, hvilke tanker Villads Junker senere har gjort sig om sit ordvalg.

fået den titel? Man kan næsten ikke blive fri for at spekulere på, hvilke tanker Villads Junker senere har gjort sig om sit ordvalg. Kære skakkolleger. I kraft af at jeg har kendt Bent Larsen i drengeårene, har Erling Høiberg forespurgt, om jeg med henblik på klubbens hjemmeside ville skrive en personlig erindringsskrivelse om Bents

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget mig, var jeg lidt beklemt, især over min mor.

ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget mig, var jeg lidt beklemt, især over min mor. Chatollet Jeg husker mit barndomshjem som et meget stille sted. Der var ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget til mig om at være stille, eller at stemningen var trykket. Det

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere