Det Harboeske Enkefruekloster. Udgivet af Realea

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det Harboeske Enkefruekloster. Udgivet af Realea"

Transkript

1 Det Harboeske Enkefruekloster Udgivet af Realea

2 Det Harboeske Enkefruekloster

3 Det Harboeske Enkefruekloster Realea A/S 2008 Tekst og redaktion: Realea A/S, Barbara Zalewski og Jens Andrew Baumann Fotos og illustrationer: Det Kgl. Bibliotek: s. 9, 28-29, 33, 62, 69, 73, 89 Rigsarkivet: s. 15, 25 Frederiksborgmuseet: s. 13, 67 Københavns Stadsarkiv: s. 46, 53, 59, 61, 63, 71, 81, 95 Fotograf Lars Gundersen: s. 6, 39, 56, 75, 77n., 115, 116, 117, 122, 123, 124, 125, 126 Fotograf Lars Winding: s. 55, 77øv., 91n., 91øv. th., 106, 118, 119 Fotograf Jørgen Jensen: s. 19, 21, 23, 27, 43, 80 Øvrige Realea og Erik Einer Holms Tegnestue Omslagsfotos: Fotograf Lars Gundersen Layout: Realea A/S og OAB-Tryk a/s ISBN Bogen er sat og trykt af OAB-Tryk a/s, Odense Realea er et helejet datterselskab af Realdania

4 Det Harboeske Enkefruekloster Udgivet af Realea

5 Forord Det Harboeske Enkefruekloster, Stormgade 14 i København, blev købt af Realea A/S i Den senbarokke bygning er efter et gennemgribende restaureringsarbejde ført tilbage til fordums storhed og nyindrettet med respekt for bygningens særpræg, historie og arkitektoniske kvaliteter. Men måske endnu vigtigere er det med Realeas overtagelse sikret, at Stiftelsen kan fortsætte sit virke, og at 270 års uafbrudt kulturhistorie kan fortsætte. Den oprindelige bygning blev opført i af landdrost Simon de Pethum. Ejendommen blev senere solgt til den daværende lejer, generalbygmester Lambert van Haven. I 1708 overtog Gehejmerådinde Christine Harboe ejendommen. Ved sin død i 1735 testamenterede hun sin gård i Stormgade, herregården Støvringgård i Jylland samt sin kontante formue til oprettelse af to klostre. I fundatsen stod, at huset skulle være fribolig for 13 fattige og gudfrygtige enker, hvis husbonder havde betjent en eller anden af de charger indført i de fem klasser af den kongelige rangforordning. Funktionen som enkefruekloster er med en del modifikationer opretholdt til den dag i dag, hvor bygningen danner ramme om 15 enlige damers liv. I dag er kriterierne for at komme i betragtning som beboer blot, at man skal være enlig kvinde og bosiddende i København. Gennem tiden er det gamle kloster blev udsat for adskillige om- og tilbygninger under ledelse af nogle af tidens fremmeste arkitekter. G.D. Häusser, Laurids de Thurah og ikke mindst Aage Rafn har alle sat deres personlige præg på det Det Harboeske Enkefruekloster i et forsøg på at skabe bedre rammer for husets beboere og på at følge med tiden udenfor, der gang på gang er løbet fra bygningen. 4

6 Ejendommens vedligeholdelsesmæssige tilstand nærmede sig ved Realeas overtagelse et uopretteligt forfald, der samtidigt var vidnesbyrd om stiftelsens stadigt ringere økonomiske fundament. Taget var nedslidt, vinduerne ville inden for få år være kassable på grund af årtiers manglende vedligehold, husets tekniske installationer var i vidt omfang forældede, og endelig havde husets dårlige funderingsforhold medført truende sætningsrevner både i facaden og i flere af de bærende hovedskillerum. Den netop afsluttede restaurering, der er udført i samarbejde med SBS og Erik Einar Holms Tegnestue v/jens Baumann, har derfor haft karakter af totalistandsættelse. også er lykkedes at indfange lidt af det liv, som gennem flere hundrede år har genlydt i bygningen. Realea A/S vil gerne takke Københavns kommune, der gennem byfornyelsesmidler har bidraget til genopretningen. Desuden en tak til cand.mag., ph.d. Barbara Zalewski og arkitekt Jens Andrew Baumann for det gode samarbejde om bogens tilblivelse. November 2008 Realea A/S Det Harboeske Enkefruekloster fremtræder i dag igen med værdighed i bybilledet. I bogen her giver vi et indblik i husets historie, klosterets grundlægger og den gennemgribende restaurering, huset netop har været igennem. Det er håbet, at det 5

7

8 Christine Furien og Det Harboeske Enkefruekloster Af Barbara Zalewski 7

9 En bydel vokser frem Kortet fra 1658 viser, hvor sårbar Slotsholmen var før anlæggelsen af den nye bydel i Kalveboderne. De planlagte bastioner og bydelen er markerede med stiplede linier, men gadeplanen blev ændret flere gange. Stormgade var med fra begyndelsen og kaldtes Slotsgade, idet en løngang fra Slotsholmen fortsatte over den sumpede kyst, det nuværende Løngangsstræde, og endte i Dronningens Have, hvor Tivoli nu ligger. Den blev raseret under Svenskekrigene, hvorefter dronning Sophie Amalie fik en ny, der har givet navn til Amalienborg-kvarteret. Den, der i 1650 erne stod på Slotsholmen og så mod syd og vest, skuede kun en vældig havflade det brede sund Kalveboderne mellem Sjælland og Amager. København lå næsten åben, kun Refshalen og en række grunde og lave holme hindrede en søværts fjende i at lande på byens dørtrin, og Flådens og handelens skibe dansede ubeskyttede på den stærke strøm. Christian IV havde løst en del af problemet ved at anlægge Christianshavn og planlagde at nå hele vejen rundt om byen, så også Slotsholmen kom ind under den væbnede arm af moderne volde og bastioner. Han nåede det ikke, og først i 1649 tog hans søn, Frederik III, planen om en forlænget Vestervold op igen. Mellem denne vold og Slotsholmen skulle anlægges en kanalby efter samme model som Christianshavn, med hundredvis af meter bolværker til handelsskibe, købmandsgårde, oplagspladser og borgerlige boligområder. 1 Men det blev ved tanken, og det var nær kommet landet dyrt at stå: det var fra denne ubeskyttede side af Slotsholmen, at svenskerne om natten 11. februar 1659 indledte stormen på København. Som bekendt blev angrebet afslået, men datoen mindes stadig som flagdag i Forsvaret og stedet i navnet Stormgade, hvor Det Harboeske Enkefruekloster ligger. Udstykning af vand Så snart svenskerne var ude af landet, indkaldte Frederik III den nederlandske fæstningsingeniør Henrich Rüse til at forstærke og færdiggøre byens befæstning. I blev Vestervold forlænget ud i Kalveboderne, så der kun blev en ganske smal passage mellem den og en ny vold syd for Christianshavn. En beretning fra 1668 giver et fantastisk billede af den ingeniørmæssige bedrift: hvordan havet blev holdt ude med spunsvægge af risknipper, kampesten og jord, hvordan heste- og menneskedrevne vandmøller pumpede og hvordan der blev kørt jord til de vældige bastioner og af det umådelige slid for de udkommanderede soldater, der udførte arbejdet. 2 I januar blev der indtegnet grunde på det inddæmmede, men endnu vanddækkede område inden for volden. De påtænkte kanaler var konverterede til snorlige nord-sydgående gader med 224 bittesmå grunde. Den kommende bydel skulle adskilles fra Slotsholmen med en bred kanal, en forlængelse af købmandshavnen langs Ved Stranden og Gammel Strand, hvor der ikke var kajpladser nok til skibene. Men de, der havde råd til den bekostelige opfyldning, fundering og det påbudte grundmurede hus, ville ikke nøjes med et par fag mod gaden, og planen måtte ændres endnu en gang. 8

10 9

11 I juni samme år begyndte kongen at underskrive skøder efter en ny plan, der desværre er gået tabt, med kun 80 grunde. 4 De blev givet til adelige med en højere charge ved Hoffet, mænd, der var i Kronens tjeneste eller havde været det, men var befordrede til indbringende embeder, en del officerer, en storkøbmand og enkelte håndværksmestre. Kronen og kongen havde gæld til dem alle, for lån og løn, og ligesom i sin tid på Christianshavn fik de en firkant vand som afbetaling. Det var en blandet fornøjelse, alene at opfylde grunden ville i mange tilfælde overstige gældsbeløbet, og flere omsatte da også hurtigt gaven til penge ved at sælge videre til mere entreprenante folk. Diplomat og grundejer Nederlænderen Simon de Petkum havde været i dansk tjeneste som diplomat siden 1652, men var næppe gået over i Danmarkshistorien, hvis han ikke havde fået Leonora Christine arresteret i London og bragt til København i Frederik III skyldte ham en formidabel sum diplomaterne lagde selv ud for den kostbare repræsentation i udlandet og som et lille afdrag fik han i november 1668 en grund i den nye bydel. 5 Den ca m 2 store grund var den anden fra Vestervold og lå på Slotsgaden, som Stormgade kaldtes indtil ca Bagud strakte den sig mod Møllebæksgade, som havde navn efter en bred bæk, en del af Christian IVs vandværk, parallelt med den gamle kystlinje. Den blev dog snart kastet til, og Løngangsstræde og den sydlige side af Vandkunsten kunne udstykkes. De Petkum hørte til de heldige, hvis grund lå delvist på land: den gamle kystlinje går skråt under Det Harboeske Enkefruekloster, men opfyldningen ud fra den har givet sætningsproblemer lige til i dag. I 1672 gav Christian V den lille skæve grund mellem de Petkum og volden til en af sine hofmusikanter. 6 De to grunde bevarede deres størrelse og form indtil 1896, hvor Det Harboeske Enkefruekloster solgte en lille bid af haven til Missionshotellet på hjørnet af Vester Voldgade. Kun få måneder senere fik de Petkum skøde på endnu tre grunde, hvoraf de to var givet til to højadelige herrer, men de havde, siger skødet, nu overladt dem til de Petkum, der skal have været en dygtig og snedig forretningsmand. 7 De blev samlet til én stor, der lå mellem Stormgade, Ny Vestergade og Slotsstrandens gade, den senere Frederiksholms Kanal, hvor Nationalmuseet nu ligger. I 1670 fik slotsfoged Johan Jæger en fjerde grund ud til kanalen det er ham, hvis uhøviskhed og opløste tilstand Leonora Christine skildrede morsomt, men fuldstændig subjektivt i Jammers Minde. I flere sene- 10

12 re skøder blev nabogrundene omtalt som ved Petkums plads, så han havde den en årrække. I 1673 klagede nogle af grundejerne til kongen: mange havde ikke indhegnet, brolagt og bygget, og det flød med sten, grus og tømmer, så klagerne ikke havde fri og bekvem fart og kørsel til deres gårde og bygninger. De, der allerede havde bygget, var privilegerede med lidt fast land, mens andre skulle begynde bogstaveligt talt fra bunden, som f.eks. kongens rejsesmed, der året efter fik en grund liggende ganske under vandet. Kongen nedsatte en kontrolkommission med en flok herrer, der var kyndige i fæstningsværker, havneanlæg og byplanlægning, deriblandt generalbygmester Lambert van Haven. De skulle supplere sig med de Petkum og i hans fravær han udsendtes stadig i diplomatiske missioner en anden af de bedste og dygtigste, der har bygget derovre. 8 Ud over karakteristikken af de Petkum fortæller det, at han allerede havde bygget og således var med som en slags beboerrepræsentant, men om det var i Stormgade 14 eller på den anden grund vides ikke. Frederiksholms Kanal Kommissionen nåede ikke at udrette meget, før Danmark i 1675 angreb Sverige, og Skånske Krig medførte mangel på materialer og arbejdskraft. I 1680 kunne Christian V igen koncentrere sig om residensstaden, navnlig udviklingsområderne Christianshavn og Frederiksholm, der nu var bydelens officielle navn til ære for grundlæggeren Frederik III. Den kaldtes dog oftest Kalveboderne, på københavnsk Kalleboerne, et navn, der hang sådan ved, at Prinsens Palæ, i dag Nationalmuseet, langt op i 1700-tallet kaldtes Palæet i Kalleboerne, også i kongelige skrivelser. På Christianshavn var der efter 60 år stadig mange øde pladser og vandfyldte områder mellem grundene, og det lovede ikke godt for Frederiksholm. Kongen truede de forsømmelige med konfiskation, hvis de ikke inden et år byggede et godt købstadshus, men det hjalp ikke. I 1683 lagde kongen pisken og prøvede med guleroden: 10 års skattefrihed og frihed for indkvartering af soldater på Frederiksholm. Husene skulle være grundmurede, 22,5 m til gaden og i to etager, men kongen blev bragt på andre tanker, kort efter fik bindingsværkshuse lignende privilegier. Det satte gang i byggeriet, og Frederiksholm tog form med den blanding af fornem og jævn bebyggelse, som vi kender i dag. Kronen ydede også sit: den planlagte kanal, der selvsagt ikke kunne anlægges, før der var fyldt op. De første opfyldninger var foretaget dér, hvor man kunne slå an til fast land: ved Slotshol- 11

13 men, Vandkunsten og enden af Rådhusstræde, og det havde sat en prop i afløbet fra Gammel Strand. Det mudder, som hidtil var skyllet med strømmen videre ud i Kalveboderne, stødte nu på en barriere. Efter nogle år kunne kun små, fladbundede skibe gå ind og købmændene klagede. Den nye rende blev gravet langs Slotsholmens vestkyst, hvor der i århundreder var kastet skarn fra Slottet ud i havet, og udgravningen afslørede foruden allehånde uhumskheder adskillige barnelig. Digterpræsten i Birkerød, Henrik Gerner, kendt for sine bedrifter under Svenskekrigene, skrev til en ven, at arbejdet blev udført af flere hundrede soldater, der lå i lejr uden for Vesterport, og forårsagede stor stank i hele byen. 9 Da de var færdige, stod Frederiksholms Kanal omsider i forbindelse med verdenshavet, og i 1683 kunne grundejerne begynde at sætte bolværker det var ikke en offentlig opgave. Hidtil havde man kunnet komme mere eller mindre tørskoet fra Slotsholmen til den nye bydel, nu blev der opført en vindebro over kanalen, den første Stormbro. Også adgangen fra byens centrum blev ordnet: Nybrogade blev anlagt med udmunding ved Stormbroen, en vældig bunke jord ved Vandkunsten, der havde spærret mod Rådhusstræde, blev fjernet, og området var nu en integreret del af byen. I 1683 gjorde Henrik Gerner på vers status over udviklingen. For få år siden var Kalleboerne fladvandet, moradsigt og ej meget renligt, og det var et mas at fylde op. Først skulle saltvandet holdes ude det foregik ved at bukke pæle ned omkring grundstykket og blive ved at hælde sten og grus ind, med fare for, at det meste efter en vinter var vasket væk igen og dernæst skulle søbunden gennemgås, indtil man nåede den faste blålers grund. Det kosted umag og megen pengeklang og var mere end mange kunne overkomme, fortæller Gerner og sammenligner det med en beklædning, hvor alene skosålerne kostede mere end hele resten af dragten, lige til hat og hattebånd. Men nu, 15 år senere, var her huse og haver, de havde høj værdi og ejerne fik kompensation for udgifterne i form af den gode havn, hvor de kunne lægge egne skibe til eller udleje bolværkspladser. Den brede kajgade er ikke udtryk for fornemhed, den havde et rent praktisk formål: Gerner kaldte den nye bydel en stabelstad og fortæller, at her lå store mængder tømmer og planker. 10 Det var en pragmatisk tidsalder, handel, driftighed og landets rigdom kom i første række, først langt ind i det 20. århundrede fik æsteter den tanke, at der ikke måtte ligge fragtskibe og oplagspladser for foden af monarkens bolig. 12

14 Generalbygmesteren Det vides ikke, om de Petkum nogensinde boede i Stormgade. I 1670 erne opholdt han sig mest i udlandet og var desuden landdrost i Delmenhorst, så han kan have benyttet et lille hus i Nyhavn, når han var i Danmark. 11 Muligvis byggede han, ligesom mange på Frederiksholm, med henblik på udlejning, i hvert fald solgte han i 1682 gården i Stormgade til den hidtidige lejer, generalbygmester Lambert van Haven. Van Haven var meget yndet af Christian V og blev sat til opgaver overalt i København, på Kastellet, det nu forsvundne Jægersborg, Kronborg og Frederiksborg. Han kunne det hele, stofmønstre, malerier, indretning og store bygninger, og kort efter at han købte Stormgade 14, lagdes grundstenen til hans pragtværk Vor Frelser Kirke på Christianshavn. Ifølge Dansk Biografisk Leksikon opførte van Haven o den ejendom, som han senere beboede og som nu rummer Det Harboeske Enkefruekloster. 12 Det er meget tænkeligt, at de Petkum engagerede ham som bygmester, idet han også løste private opgaver og blandt andet tilskrives Holsteins Palæ i Stormgade 10, opført 1687 for den unge kronprins Frederiks (IV) hofmarskal. Lambert van Haven var i december 1670 vendt hjem efter tre års udlandsophold, og hvis ikke før mødtes han og de Petkum i kommissionen i Man kender ikke opførelsesåret for den første bygning på grunden, den østlige ende af Stormgade 14, men hvis van Haven var bygmesteren, ligger det mellem ca og ca Lambert van Haven boede i Stormgade ved sin død i Han havde været helt usædvanlig godt lønnet, bedre end flere kammerherrer, og hans enke Anne Slange fik endda hans næstsidste løn udbetalt. Alle embedsmænd havde dengang løn for flere kvartaler eller år til gode, men mange enker så aldrig en rigsdaler af den. Som en yderligere nådesbevisning fik hun året efter et beløb svarende til 2/3 årsløn for van Havens kobberstik og dessiner, der kom på Kunstkammeret og i Det kongelige Bibliotek. I disse år var der en vældig byggeaktivitet på Frederiksholm, der blev opført flere palæer og gode, rummelige borgerhuse, og her boede adelige hoffolk, hofbetjente, kongelige staldfolk og hofhåndværkere som ejere eller lejere, i bekvem nærhed af Slottet. Kalleboerne var blevet et eftertragtet kvarter. I 1700 solgte Anne Slange gården i Stormgade og flyttede længere ned ad gaden. 13 Køberen var en anden og langt mere velhavende enke, baronesse Margrethe Elers, gift Fuiren. Generalbygmester Lambert van Haven er den første, der med sikkerhed har boet i Stormgade 14 i det, der i dag er husets østlige ende. Han praktiserede også privat og var sandsynligvis husets bygmester. Det var både i det ydre og det indre af en sådan standard, at Kongehusets feterede arkitekt og designer havde lyst til at bo der. 13

15 En formue samles Når baronesse Christine Fuiren, gift Harboe, i 1735 kunne stifte både Støvringgaard Jomfrukloster 14 og Det Harboeske Enkefruekloster, der begge består til i dag, skyldes det generationer af dygtige forretningsmænd og akademikere i kombination med ugifte onkler og tidlige dødsfald. Det gjorde hende til arving af formuer, ejendomme og jordegods, og hun bestemte, at hvad der blev tilbage efter hende selv, skulle anvendes til dén Guds ære, som [for] min livstid har lånt mig dem. Christine Fuirens moder, Margrethe Elers, var født 1648 og mistede seks år gammel sin moder og to brødre i en pestepidemi. Hendes fader, Jørgen Eilersen, havde en elendig økonomi trods mange aktiviteter: rektor ved Metropolitanskolen, professor i matematik ved Universitetet, efor ved Valkendorfs Kollegium, akademisk værge for Trinitatis Kirke og almanakudgiver med eneret. Margrethe havde hverken medgift eller udsigt til arv, men hun havde andre fortrin: grundig uddannelse, god opdragelse, energi og sikkert også charme. En slægtning fortæller i sine memoirer, at hun var med i en klike af fornemme borgerlige og adelige unge, hvor hun traf mænd som Ulrik Frederik Gyldenløve, der havde været gift med Marie Grubbe. 15 Ifølge slægtningen efterstræbte han hende, da hun var først i tyverne, men hun holdt tappert stand, skønt faderen skal have presset på. Han anså det muligvis for bedre, at hun blev en fornem herres maitresse end at hun endte som pebermø. Både kongelige og adelige havde børn uden for ægteskab, de kom ved hove og fik høje poster, så det var ingen skam. Men at leve alene blev anset for unaturligt, og udsigten til denne forsmædelige skæbne førte til mange besynderlige giftermål. Ikke desto mindre må det have været et inklinationsparti, da Margrethe, i oktober 1677 blev gift med den velhavende, otte år yngre baron Didrik Fuiren det udtales Fyren for ingen af dem behøvede at tage til takke. Fuiren-slægtens formue Fuiren-slægten var købmænd, men en af dem, Didrik Fuirens oldefar af samme navn, var guldsmed og juveler, arbejdede for Frederik II og lavede bl.a. Christian IVs krone, der stadig findes på Rosenborg. I de næste generationer blev flere sønner akademikere og havde midler til at rejse, studere i hele Europa og arbejde con amore ved de store universiteter, mens døtrene blev gift ind i de øverste akademiske og gejstlige kredse i København: Bartholin, Worm, Fincke, Monrad, Brochmann og Svane. Den unge barons farmoder, Margrethe Fincke, blev tidligt enke med fem børn og tog sig af deres fremtid med stor foretagsomhed. Hendes tre sønner kunne tage på årelange studierej- 14

16 ser, men må også have haft en rem af slægtens økonomiske evner, for de ejede byejendomme, kunne leve af deres formuer og tilfredsstille deres samlertrang. Et andet slægtstræk var lysten til at dele ud af rigdommen. De oprettede legater til fattige studenter og fattige i almindelighed og testamenterede deres bog-, kobberstik- og naturaliesamlinger til Universitetet. I løbet af få år berigede tre af dem Universitetsbiblioteket med ikke mindre end bind, der desværre gik op i luer ved Københavns brand I 1663, som 67-årig, havde Margrethe Fincke købt Vindingegaard på Sydsjælland, og da Frederik III kort efter holdt udsalg af krongods, forøgede hun den. Hendes ældste søn var allerede død, og den næstældste, Thomas Fuiren, arvede først broderen og siden moderen, da hans yngste broder, juristen Didrik Fuiren, også døde ung. Hans grand tour varede adskillige år og omfattede steder, som de færreste unge herrer besøgte, som Ungarn, Sicilien og Malta. 16 Da han kom tilbage til København, blev han gift, men døde et års tid senere nogle måneder før sit første barns fødsel. Enken giftede sig hurtigt med sin svoger, der var ambassadør i Madrid, hvor hun døde et år senere. Den spæde søn, endnu en Didrik, var anbragt hos sin faster og hendes mand, biskop Svane, der få år senere blev Danmarks eneste protestantiske ærkebiskop som tak for hjælpen ved Enevældens indførelse. Ved hans død i 1668 flyttede Didrik ind i farbroderen Thomas ungkarlehusholdning, nok ikke den morsomste tilværelse for en 12-årig. Fuirens og Elers våbenskjolde fra Der er ingen indbyrdes sammenhæng mellem våbenmærkerne, så for efterslægten ville det se ud, som om der var to adelige aner. Som det var skik, førte Christine Fuiren faderens våbenskjold, der af ukendte grunde har en springende væsel i midterskjoldet. Trods stiftelsens navn var det ikke Jens Harboes, men Christine Fuirens våbenskjold, der blev opsat over midterpavillonen ved de Thurahs ombygning

17 Onkelen havde en uhyggelig hoste og spyttede blod og var mest optaget af lærde skrifter og sin naturaliesamling, landets største. Han døde i 1673 og efterlod Didrik alt, på nær nogle legater: en stor formue, flere ejendomme i København og godserne Vindingegaard, Støvringgaard ved Randers og Søndervang ved Stadil Fjord. Unge Didrik var en administrativ begavelse og fik som 17-årig kongens tilladelse til at bestyre formue og godser uden værge. I 1674 drog han udenlands for to år, hvor han blandt andet satte sig ind i moderne engelsk herregårdsdrift. Netop i disse år havde Christian V livlige forbindelser med England, hvor han havde været som kronprins. Det var dér, han lærte parforcejagten at kende og ikke i Frankrig, som traditionen siger, og da han blev konge, importerede han jægere, jagthunde og endog hundefoder derfra. Vel hjemme igen tog Didrik et overblik over sine besiddelser, købte nogle flere sydsjællandske fæstegårde og ansøgte kongen om at måtte oprette et baroni af Vindingegaard efter et nyt system for adelskab, indført I 1677, kort før brylluppet med Margrethe Elers, blev Didrik Fuiren friherre, dvs. baron, og Vindingegaard kaldtes herefter Fuirendal. Margrethe blev baronesse ved giftermålet, men ti dage senere skete der det ejendommelige, at hun som en af de meget få kvinder nogensinde af kongelig nåde fik et selvstændigt adelsbrev, med et andet våbenskjold end gemalen. Hun blev altså baronesse så at sige som sig selv, og hendes kommende børn ville dermed få adelige aner på begge sider. 17 Det betød noget i disse år, hvor man blev adlet på grund af egne fortjenester og ikke på grund af slægtens. I begyndelsen var de nye titler greve og baron afhængige af jordegods, hhv og 800 tdr. hartkorn, så den nye adel spejlede den gamle jordadel og dens vægt på aner i forbindelse med privilegier. Der gik nogle år, før den gamle adel vænnede sig til den nye. Tiden kan sammenlignes med Frankrig under Det første Kejserdømme, hvor en hertug fra l Ancien Regime sagde til en hertug udnævnt af Napoleon: De har jo ingen forfædre og han svarede: Det er os, der er forfædrene. 18 Fuiren-børnene vokser op Det unge, rige par boede på Slotsholmen, i en af de smukke gårde på Slottets byside, hvor flere af de højere rangklasser med tjeneste ved Hoffet boede, og hvorfra baronen kun havde få skridt til sin arbejdsplads, Højesteret på det gamle Københavns Slot. Rækken af gårde lå, hvor Thorvaldsens Museum og Ridehuset nu ligger, men blev alle nedrevet i 1731, da Christiansborg og dets mange store stalde skulle opføres. 16

18 Om sommeren opholdt parret sig på Fuirendal, hvor de ombyggede og moderniserede gårdens noget brøstfældige bygninger, fik en stor ridestald, anlagde barokhave, indrettede orangeri en kostbar nyhed på vore breddegrader og udstyrede kirken, der ligger et stenkast fra gården. Alt voksede og blomstrede omkring dem. Baronen avancerede i statsadministrationen og blev senere dommer i Højesteret, men der gik nogle år, før de fik børn, i hvert fald levendefødte. I 1681 fik de en søn, Didrik, og året efter, 3. oktober 1682, kom Christine Fuiren til verden. 19 I løbet af sommeren 1686, mens familien opholdt sig på Fuirendal, blev baronen tiltagende svagelig og i august døde han, kun 30 år gammel. Han blev ført til København og nedsat i Trinitatis Kirke. Dødsfaldet kom i den grad bag på baronessen, at hun først i december kunne tænke på et standsmæssigt familiegravsted, i samråd med generalbygmester van Haven. Ægtemandens død var et personligt slag for baronesse Elers og børnene på fem og fire år, og at hun tog sig det nær fremgår af, at hun ikke som de fleste giftede sig igen, skønt hun må have været en eftertragtet dame. Men i familiens dagligliv var der ikke noget, der ændrede sig. I store husholdninger som Fuirens var der en fast, hierarkisk opbygning med folk til alle funktioner, både praktisk arbejde, godsdrift og regnskaber et maskineri, der uanfægtet kørte videre i baggrunden. Baronen havde, som alle andre ægtemænd i overklassen, levet som på et hotel, og baronessen fortsatte med at organisere husholdning og tjenestefolk i København og på Fuirendal de jyske godser blev administreret af fogeder. Der var heller ikke tale om forsørgertab og dermed ændret status, for økonomien var glimrende og baronessen arvede alt. Da Didrik var i syv-årsalderen, forlod han barnekammeret og kvindelig omsorg, som det var skik i de øverste samfundsklasser, og fik egen tjener. I kongefamilien hed det, at prinserne fik mandlig hofstat, en begivenhed, der udtrykkeligt nævnes i annalerne. Både drenge og piger deltog fra denne alder i måltiderne, evt. ved deres eget bord, og fik privatlærere. Drenge og piger fik stort set samme undervisning, og med kun et års aldersforskel blev Didrik og Christine sikkert undervist sammen. Gejstligheden holdt på, at religion var det vigtigste fag, den evangelisk-lutherske kristendoms dogmer skulle danne bund for alles tanke- og forestillingsverden, i disse år til tonerne af Kingos kraftfulde og inderlige salmer. Familierne var mere pragmatiske og lod børnene undervise i en lang række verdslige fag. Alle i København kunne dansk og tysk fra barnsben, så man lærte fransk og modesproget italiensk, latin og græsk, historie og oldtidskundskab, musik og dans. 17

19 Drengene læste desuden matematik og naturvidenskaber, og i enkelte fag var emnerne forskellige, i tegning beskæftigede drengene sig med fæstningsværker og arkitektur, mens pigerne tegnede frit, og når drengene fægtede, broderede pigerne med silke. Ridefærdigheder var en uhyre vigtig del af overklassedrenges uddannelse, og måske lærte også nogle piger at ride. Christine gjorde, for på Støvringgaard lå i 1735 den salige gehejmerådindes egen ridesadel, betrukket med rødt fløjl, et skaberak af rødt klæde med guldgaloner og bidsel med messingbeslag. Danseundervisningen omfattede både tidens indviklede turdanse og kunsten at føre sig: holdning og gang, at bruge og aflæse hoved- og håndbevægelser, hvor dybt man skulle neje og bukke for personer af forskellig rang, at kysse på hånd og på forklæde, og for drengenes vedkommende hvornår og hvordan hatten skulle af og på. Vi får et glimt af Didrik og Christine i 1695, da de var 14 og 13 år. Mærkeligt nok, i en strengt protestantisk tid, fejrede man navnedage, og helgennavnene var trykt med rødt i almanakken. På St. Margrethe Dag, 20. juli, gav de moderen et versificeret bindebrev, dvs. gækkebrev. Standsbevidste indledte de med alle moderens og deres egne titler, men resten af det lange brev er let og lattermildt, og trods det indforståede og gådefyldte ser man ind i en kærlig familie og et velhavende hjem. På denne regnvejrsdag drak Mama uophørligt the ligesom kaffe en ny og kostbar drik. Det tegnede til et dårligt nøddeår, så de måtte med mandler nøjes, når de til vinter skulle spille Nødder i hænde. 20 De veluddannede børn fletter Noahs Ark, Stærkodder, Harlequin og en litterær figur Sigvardt ind i versene og slutter med at oplyse, hvad moderen skal give, hvis hun ikke løser gåden: nogle af de yndige og sjældne ting fra et bestemt købmandshus. Løser hun den, må hun til gengæld binde dém, Christine til et sødt morelletræ og dejligt jordbærbed jordbær var nyindførte og dyrkedes kun i de allerfornemste køkkenhaver og Didrik med en silketråd til det smukke Fuirendal. Når en god ven af Christine Fuiren fortalte, 21 at hun forstod og talte adskillige fremmede sprog, ja endog det latinske hun lærte engelsk som voksen og besad mere lærdom end sædvanlig hos et fruentimmer, var det altså ikke, fordi hun havde fået en helt speciel opdragelse og uddannelse. Vennen var ikke nedladende, datiden brugte ikke ordet kvinde, men fruentimmer, og Fruentimmeret var endda betegnelse for den kvindelige del af Hoffet. Og det var rigtigt, at kvinder sædvanligvis ikke kunne dyrke intellektuelle interesser, selvom adskilligt flere gjorde det end victorianske historikere har formidlet vi- 18

20 Portrætterne af Fuiren-børnene hænger i Det Harboeske Enkefruekloster. Maleren er ukendt, men stilen var den nyeste franske mange elementer minder om malerier af børn i den franske kongefamilie. Didrik er endnu ikke fyldt syv år, da han stadig er i side klæder, det løse tøj, som drenge bar, indtil de kom ud af barnekammeret og fik kjol og knæbukser som de voksne. Den lille solide Christine er allerede, som det var skik for piger, en miniaturedame lige til dekolletagen. Hele dragten er af dyre stoffer og meget moderne, f.eks. ærmernes engageanter, underærmer af det fineste linned. De store, ens perler var dengang en sjældenhed, i kappen sidder et juvelbesat spænde og i den moderigtige, krøllede frisure strudsefjer, der signalerede høj rang. Blomsterne i kurven og kapucineraben kunne være symbolske, men henviser nok blot til familiens formåen: de nye, skønne centifolieroser i haven og et eksotisk kæledyr de kongelige damer havde også de små aber, som fik herreøl, fint hvedebrød og frisk frugt året rundt. Det er snarere den lille piges håndbevægelser, gemakket med den enorme søjle, draperierne og den vide udsigt, der er symbolske: billedet er meget tæt på et fyrsteligt portræt. Christine Fuirens ansigtsudtryk siger ikke noget om hendes natur, man ser aldrig et smil på fortidens børneportrætter og hos voksne kun sjældent en antydning. 19

Sæbygårds børneportrætter

Sæbygårds børneportrætter Sæbygårds børneportrætter Af Charlotte Grøndahl Artikel fra Sæbybogen 2005. Sæby Museum 1 Sæbygårds børneportrætter Af Charlotte Grøndahl Herregårdsmuseet Sæbygård rummer blandt andet en meget fornem malerisamling.

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene KRONBORG FR B RN Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder at kende Svarene findes i børnerummene til sidst KONGENS KAMMER I Kongens Kammer finder du sporene af de to konger, der har

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Renæssancefesten Claus Frederik Sørensen

Renæssancefesten Claus Frederik Sørensen Renæssancefesten Claus Frederik Sørensen Europas magtelite var i det 16. århundrede vidne til et samfund i forandring. Den moderne statsdannelse begyndte at tage form, og religiøse reformationer blev gennemført

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Månedens. Galleri Lars Falk

Månedens. Galleri Lars Falk Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen Galleri Lars Falk Lars Falks galleri hører til en af byens nye gamle butikker. Konceptet bygger dog på det fællestræk hos os mennesker, at

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

Min oldefar Christen Hansen Meyer Født 02.05.1835 - død 28.10.1914 og min oldemor Olga Juliane Augustine født Klamke Født 11.10.1840 - død 07.12.

Min oldefar Christen Hansen Meyer Født 02.05.1835 - død 28.10.1914 og min oldemor Olga Juliane Augustine født Klamke Født 11.10.1840 - død 07.12. Min oldefar Christen Hansen Meyer Født 02.05.1835 - død 28.10.1914 og min oldemor Olga Juliane Augustine født Klamke Født 11.10.1840 - død 07.12.1920 Dette billede er taget i forbindelse med deres guldbryllup

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Ryegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974.

Ryegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegård Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegaard ligger i smukke omgivelser vest for Rye landsby og gårdens jorde strækker sig mod vest til og

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Den første portræt fotograf på Bornholm

Den første portræt fotograf på Bornholm Den første portræt fotograf på Bornholm Johan Christoffer Hoffmann daguerreotyperede ( fotograferede ) som den første i Danmark Kongens Nytorv i februar 1840 og Bornholms første daguerreotypist arbejdede

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Den Kongelige Stald-Etat 325 år

Den Kongelige Stald-Etat 325 år Den Kongelige Stald-Etat 325 år f Foto: Christina Hauschildt Forord Af Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte I 2015 kan Den Kongelige Stald-Etat fejre sit 325 års jubilæum. Samtidig har Christiansborg

Læs mere

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum Adelen på Give-egnen Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum I de kommende år vil jeg beskæftige mig med et forskningsprojekt om adelen

Læs mere

Hverdagsliv i det gamle Egypten

Hverdagsliv i det gamle Egypten Historiefaget.dk: Hverdagsliv i det gamle Egypten Hverdagsliv i det gamle Egypten Vi kender i dag det gamle Egypten fra floden Nilen, pyramiderne, store templer, de spændende faraoer, mumierne og de mærkelige

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

rolige farver i sydfrankrig

rolige farver i sydfrankrig Af Vanessa Popplewell foto: Joanna Maclennnan/living Inside rolige farver i sydfrankrig Det fine franske hus emmer af historie og sydfransk charme. Husets beboere har sat det i stand fra kælder til kvist

Læs mere

Skattejagt på Amalienborg

Skattejagt på Amalienborg Skattejagt på Amalienborg Nr. 2 Skattejagten på Amalienborgmuseet er planlagt som en rundtur i museets værelser. Inden I går i gang med at løse opgaverne, er museet nødt til at gøre opmærksom på, at det

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn

Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn Da Frederikshavn Stadsarkiv for et års tid siden gik i gang med en større oprydning i kælderen under Frederikshavn Rådhus, dukkede

Læs mere

På børnehjem i Uganda

På børnehjem i Uganda På børnehjem i Uganda For Hanne Eriksen gik en gammel drøm i opfyldelse, da hun i september i år rejste til Uganda for at være frivillig på et børnehjem. Her er lidt om det, hun fortalte en grå novemberdag

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag Appetizer: Simon Spies blev engang spurgt om han foretrak at være fattig eller rig, og han svarede: Ja, livet kommer jo ikke an på penge, og jeg har prøvet begge dele, men jeg vil til enhver tid foretrække

Læs mere

Ulriksholm. med et kongeligt vingesus

Ulriksholm. med et kongeligt vingesus Ulriksholm med et kongeligt vingesus TEKST: METTE BACHER FOTO: JOE MORTENSEN Udsigten fås ikke bedre end på godset Ulriksholm, der ligger syd for Munkebo på Fyn. Man kører langs med Kerteminde Fjord, og

Læs mere

Karen Blixen 17. april 1885-7. sept. 1962

Karen Blixen 17. april 1885-7. sept. 1962 Karen Blixen 17. april 1885-7. sept. 1962 Karen Blixen kom til verden på familiens gård Rungstedlund i Nordsjælland som Karen Christenze Dinesen, et barn af en aristokratisk+ borgerlig familie. 1 Wilhelm

Læs mere

TIDSMASKINEN Kan du overleve en dag i 1907?

TIDSMASKINEN Kan du overleve en dag i 1907? Hvor længe kan du overleve i 1907? Forestil dig Køge som den så ud i 1907. Det er en helt anderledes by, fyldt med fremmede mennesker som du ikke kender. For at kunne begå dig, må du kende de indfødtes

Læs mere

Udvalget af hoteller er til at overse - der er to! Vi installerede os på det smukke hotel Bungalow On The Beach med 8 værelser i det gamle toldhus.

Udvalget af hoteller er til at overse - der er to! Vi installerede os på det smukke hotel Bungalow On The Beach med 8 værelser i det gamle toldhus. Udvalget af hoteller er til at overse - der er to! Vi installerede os på det smukke hotel Bungalow On The Beach med 8 værelser i det gamle toldhus. De fleste af pigerne kendte Hanne og Ernst fra tidligere

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2010/11. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2010/11. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2010/11 Opgave 1 Mikael og Hedvig blev gift i 1999. Inden ægteskabet oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvori der stod, at alle Hedvigs aktier i Danske Bank, som hun ejer

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 Fortællingen om dig Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 5 Din personlige identitet Frederik 3. på ligsengen Frederik 3. var den første

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Wilders Plads Ejendomme A/S Strandgade 56, Wilders gård & Strandgade 71, 1401 København K

Wilders Plads Ejendomme A/S Strandgade 56, Wilders gård & Strandgade 71, 1401 København K Wilders Plads Ejendomme A/S Strandgade 56, Wilders gård & Strandgade 71, 1401 København K Ejendomme A/S Velkommen til Wilders Plads Ejendomme A/S, som er et familieforetagende i fjerde generation med civiløkonom

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Sådan boede man i gamle dage

Sådan boede man i gamle dage Sådan boede man i gamle dage Langt de fleste gamle fotografier er enten taget i et fotoatelier eller i fri luft og viser følgelig mest personer eller bygninger og arbejdsprocesser i det fri. Sjældnere

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

LEKTIE. Unge mand, rejs dig op! Parat til at undervise. Vi tjener Gud, når vi hjælper andre, som er kede af det.

LEKTIE. Unge mand, rejs dig op! Parat til at undervise. Vi tjener Gud, når vi hjælper andre, som er kede af det. LEKTIE År B 2. kvartal Lektie 5 Unge mand, rejs dig op! Ugens tekst og referencer: Luk 7,11-17. Den store Mester, kap. 32. Huskevers: Gud har besøgt sit folk. (Luk 7,16) Hovedformålet er, at børnene Ved,

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

H E L E E Nr. 6 juli 2015

H E L E E Nr. 6 juli 2015 HELE E Nr. 6 juli 2015 HELENENYT Nr. 6 (juli årgang 26) Bostedet Helenes Minde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Ansvarshavende: Maj Greifenstein Tlf: 29347195 Eller 39105651 mgr@ok-fonden.dk Layout &

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Tre Huse. en sortner jord synker i hav de lyse stjerner slukkespå himlen. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s

Tre Huse. en sortner jord synker i hav de lyse stjerner slukkespå himlen. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s en sortner jord synker i hav de lyse stjerner slukkespå himlen ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s Tre Huse Nu skal et jo ikke være kamp og heltedåd det hele og efter et hårdt

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2009 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Navn CPR-nummer Produktionsnr. 01 Dato Prøvenummer

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Totalrenoverede ejerlejligheder i Østerbros eftertragtede ambassadekvarter

Totalrenoverede ejerlejligheder i Østerbros eftertragtede ambassadekvarter Totalrenoverede ejerlejligheder i Østerbros eftertragtede ambassadekvarter Hovedstadens eksklusive åndehul At bo på Østerbro har altid været forbundet med en vis prestige, og historisk set har det hovedsagligt

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Lutmann og Alexander Danmark

Lutmann og Alexander Danmark 25. august 2014 Lutmann og Alexander Danmark Vores nyeste barnebarn har mange spændende forfædre, og her vil jeg skrive om et par af dem, som fik det usædvanlige og flotte navn Danmark. Familiesammenhæng

Læs mere

K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER

K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER COPENHAGEN PROPERTY 6 2 O N. 885/203 C O P E N H A G E N K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER // KØBENHAVN V COPENHAGEN PROPERTY OPKØBT : NOVEMBER 202 AREAL : 2663 KVM RENOVERET

Læs mere

"Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv).

Centrum i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 "Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). 1 Række af Bedre Byggeskik på Badstuen

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Per Brunsgård fra Tim ved Ringkøbing DK

Per Brunsgård fra Tim ved Ringkøbing DK Per Brunsgård fra Tim ved Ringkøbing DK Fotografering af de kongelige har jeg som hobby. Begivenhederne vælges fra den kongelige kalender på Internettet eller fra dagspressen. For at komme tæt på, ved

Læs mere

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Hip, hip,hip Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far.. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Notater: 2 11 For 3 år siden kom far på sygehus med

Læs mere

Kong Hans. han var så brat at svare: 1. Konning Hans han sidder på København, "Skal jeg ind til Misen i år, han lader de lønnebrev skrive;

Kong Hans. han var så brat at svare: 1. Konning Hans han sidder på København, Skal jeg ind til Misen i år, han lader de lønnebrev skrive; Kong Hans 1. Konning Hans han sidder på København, han lader de lønnebrev skrive; han var så brat at svare: "Skal jeg ind til Misen i år, jeg kan ikke ene fare." sender han dem til Nørrejylland Erik Ottesøn

Læs mere

Her slutter historien om Kasper.

Her slutter historien om Kasper. KASPERS HISTORIE Hvert år forsvinder der hundredevis af danskere uden at give deres familie eller andre pårørende besked : en mand går ned i kiosken på hjørnet en søndag eftermiddag og kommer aldrig tilbage.

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Lejrskole tur. Derefter kørte vi til Gottrop slot som ligger i Tyskalnd.

Lejrskole tur. Derefter kørte vi til Gottrop slot som ligger i Tyskalnd. Lejrskole tur. D 10-5-10 skulle vi til Tyskland med skolen i 3 dage. Vi kørte fra Rindum kjærgaard ca. kl. 8:15. Vi kørte ned mod Tyskland, men før vi kørte ind i Tyskland, skulle vi lige ind i Møgeltønder

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Hej, alle Hope House venner!

Hej, alle Hope House venner! Hej, alle Hope House venner! Hej, alle Hope House venner Ulrik Susan Varme sommerdage Sommeren er og har været meget varm i år. Hver dag er temperaturen oppe på omkring de 35 grader og om natten 25. Det

Læs mere

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde Fredningsforslaget omfatter: Forhus og sidehus Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Udarbejdet af Søren

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12.

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. 1 Man fortæller, at det eneste bygningsværk på, der kan ses fra månen er den kinesiske mur, der som en bugtet sytråd slynger sig rundt på jordens klode. En

Læs mere

2 Overskrift Tekst spalte

2 Overskrift Tekst spalte 2 Overskrift Tekst spalte Når kirkebøgerne mangler Når kirkebøgerne mangler Hvis man er interesseret i at spore bestemte personers familieforhold, kan man komme ud for, at kirkebøgerne ikke går langt

Læs mere

oplev GRÅSTeN SloTSHAve BlomSTeRHAveN i landskabet

oplev GRÅSTeN SloTSHAve BlomSTeRHAveN i landskabet oplev GRÅSTEN SLOTSHAVE Blomsterhaven i landskabet N STORE DAM GARTNERIET ÅKANDEDAMMEN FELSTEDVEJ SLOTSSØEN BILLEDDAMMEN GRÅSTEN SLOT Slotsbakken SLOTSBAKKEN 0 50 100 METER Gråsten Slot Gråsten Slotskirke

Læs mere

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Hansen (født Christensen) bliver født i Ommel ved Marstal på Ærø den 9. januar 1843. Hendes forældre er Matros Jens Christensen af Ommel

Læs mere

Talepunkter: Bramsen-festen 28/8 2011

Talepunkter: Bramsen-festen 28/8 2011 Talepunkter: Bramsen-festen 28/8 2011 Jeg hedder Charlotte Jeg er fra Aage-grenen - I kan læse mere om mig på side 346 Jeg hedder Camilla Jeg er også fra Aage-grenen, men jeg er også fra Ludvig-grenen

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Fars hjælper. Huskevers: Også en dreng kendes på sine gerninger. (Ordsp 20,11) Vi tjener Gud når vi gør vores bedste.

Fars hjælper. Huskevers: Også en dreng kendes på sine gerninger. (Ordsp 20,11) Vi tjener Gud når vi gør vores bedste. LEKTIE År B 1. kvartal Lektie 9 Fars hjælper Ugens tekst og referencer: Matt 13,55. Mark 6,3. Den Store Mester, kap. 7. Huskevers: Også en dreng kendes på sine gerninger. (Ordsp 20,11) Hovedformålet er,

Læs mere

På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne.

På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne. Biologi På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne. Teksterne finder du under punktet Undervisning på teinfo.dk. Derudover

Læs mere

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme Natur og livsglæde At høre hjemme For nogle år siden blev jeg præst på Østerbro i København, og bosat i en lejlighed lige rundt om hjørnet fra Kirken. Fra mine vinduer kunne jeg ikke se så meget som et

Læs mere

At give erindringen form igennem smykker

At give erindringen form igennem smykker At give erindringen form igennem smykker Smykker gemmer på følelser og vigtige erindringer. Vi bærer dem tæt på kroppen, og dermed har de potentialet til at være identitetsdannende. Det tager lang tid

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Auktionshuset Bruun Rasmussen

Auktionshuset Bruun Rasmussen CASE Auktionshuset Bruun Rasmussen 38-årige ALEXA BRUUN RASMUSSEN er PR-ansvarlig og sølvspecialist hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner. Hun har egentlig altid vidst, at hun skulle ind i familiens auktionshus,

Læs mere