Det Harboeske Enkefruekloster. Udgivet af Realea

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det Harboeske Enkefruekloster. Udgivet af Realea"

Transkript

1 Det Harboeske Enkefruekloster Udgivet af Realea

2 Det Harboeske Enkefruekloster

3 Det Harboeske Enkefruekloster Realea A/S 2008 Tekst og redaktion: Realea A/S, Barbara Zalewski og Jens Andrew Baumann Fotos og illustrationer: Det Kgl. Bibliotek: s. 9, 28-29, 33, 62, 69, 73, 89 Rigsarkivet: s. 15, 25 Frederiksborgmuseet: s. 13, 67 Københavns Stadsarkiv: s. 46, 53, 59, 61, 63, 71, 81, 95 Fotograf Lars Gundersen: s. 6, 39, 56, 75, 77n., 115, 116, 117, 122, 123, 124, 125, 126 Fotograf Lars Winding: s. 55, 77øv., 91n., 91øv. th., 106, 118, 119 Fotograf Jørgen Jensen: s. 19, 21, 23, 27, 43, 80 Øvrige Realea og Erik Einer Holms Tegnestue Omslagsfotos: Fotograf Lars Gundersen Layout: Realea A/S og OAB-Tryk a/s ISBN Bogen er sat og trykt af OAB-Tryk a/s, Odense Realea er et helejet datterselskab af Realdania

4 Det Harboeske Enkefruekloster Udgivet af Realea

5 Forord Det Harboeske Enkefruekloster, Stormgade 14 i København, blev købt af Realea A/S i Den senbarokke bygning er efter et gennemgribende restaureringsarbejde ført tilbage til fordums storhed og nyindrettet med respekt for bygningens særpræg, historie og arkitektoniske kvaliteter. Men måske endnu vigtigere er det med Realeas overtagelse sikret, at Stiftelsen kan fortsætte sit virke, og at 270 års uafbrudt kulturhistorie kan fortsætte. Den oprindelige bygning blev opført i af landdrost Simon de Pethum. Ejendommen blev senere solgt til den daværende lejer, generalbygmester Lambert van Haven. I 1708 overtog Gehejmerådinde Christine Harboe ejendommen. Ved sin død i 1735 testamenterede hun sin gård i Stormgade, herregården Støvringgård i Jylland samt sin kontante formue til oprettelse af to klostre. I fundatsen stod, at huset skulle være fribolig for 13 fattige og gudfrygtige enker, hvis husbonder havde betjent en eller anden af de charger indført i de fem klasser af den kongelige rangforordning. Funktionen som enkefruekloster er med en del modifikationer opretholdt til den dag i dag, hvor bygningen danner ramme om 15 enlige damers liv. I dag er kriterierne for at komme i betragtning som beboer blot, at man skal være enlig kvinde og bosiddende i København. Gennem tiden er det gamle kloster blev udsat for adskillige om- og tilbygninger under ledelse af nogle af tidens fremmeste arkitekter. G.D. Häusser, Laurids de Thurah og ikke mindst Aage Rafn har alle sat deres personlige præg på det Det Harboeske Enkefruekloster i et forsøg på at skabe bedre rammer for husets beboere og på at følge med tiden udenfor, der gang på gang er løbet fra bygningen. 4

6 Ejendommens vedligeholdelsesmæssige tilstand nærmede sig ved Realeas overtagelse et uopretteligt forfald, der samtidigt var vidnesbyrd om stiftelsens stadigt ringere økonomiske fundament. Taget var nedslidt, vinduerne ville inden for få år være kassable på grund af årtiers manglende vedligehold, husets tekniske installationer var i vidt omfang forældede, og endelig havde husets dårlige funderingsforhold medført truende sætningsrevner både i facaden og i flere af de bærende hovedskillerum. Den netop afsluttede restaurering, der er udført i samarbejde med SBS og Erik Einar Holms Tegnestue v/jens Baumann, har derfor haft karakter af totalistandsættelse. også er lykkedes at indfange lidt af det liv, som gennem flere hundrede år har genlydt i bygningen. Realea A/S vil gerne takke Københavns kommune, der gennem byfornyelsesmidler har bidraget til genopretningen. Desuden en tak til cand.mag., ph.d. Barbara Zalewski og arkitekt Jens Andrew Baumann for det gode samarbejde om bogens tilblivelse. November 2008 Realea A/S Det Harboeske Enkefruekloster fremtræder i dag igen med værdighed i bybilledet. I bogen her giver vi et indblik i husets historie, klosterets grundlægger og den gennemgribende restaurering, huset netop har været igennem. Det er håbet, at det 5

7

8 Christine Furien og Det Harboeske Enkefruekloster Af Barbara Zalewski 7

9 En bydel vokser frem Kortet fra 1658 viser, hvor sårbar Slotsholmen var før anlæggelsen af den nye bydel i Kalveboderne. De planlagte bastioner og bydelen er markerede med stiplede linier, men gadeplanen blev ændret flere gange. Stormgade var med fra begyndelsen og kaldtes Slotsgade, idet en løngang fra Slotsholmen fortsatte over den sumpede kyst, det nuværende Løngangsstræde, og endte i Dronningens Have, hvor Tivoli nu ligger. Den blev raseret under Svenskekrigene, hvorefter dronning Sophie Amalie fik en ny, der har givet navn til Amalienborg-kvarteret. Den, der i 1650 erne stod på Slotsholmen og så mod syd og vest, skuede kun en vældig havflade det brede sund Kalveboderne mellem Sjælland og Amager. København lå næsten åben, kun Refshalen og en række grunde og lave holme hindrede en søværts fjende i at lande på byens dørtrin, og Flådens og handelens skibe dansede ubeskyttede på den stærke strøm. Christian IV havde løst en del af problemet ved at anlægge Christianshavn og planlagde at nå hele vejen rundt om byen, så også Slotsholmen kom ind under den væbnede arm af moderne volde og bastioner. Han nåede det ikke, og først i 1649 tog hans søn, Frederik III, planen om en forlænget Vestervold op igen. Mellem denne vold og Slotsholmen skulle anlægges en kanalby efter samme model som Christianshavn, med hundredvis af meter bolværker til handelsskibe, købmandsgårde, oplagspladser og borgerlige boligområder. 1 Men det blev ved tanken, og det var nær kommet landet dyrt at stå: det var fra denne ubeskyttede side af Slotsholmen, at svenskerne om natten 11. februar 1659 indledte stormen på København. Som bekendt blev angrebet afslået, men datoen mindes stadig som flagdag i Forsvaret og stedet i navnet Stormgade, hvor Det Harboeske Enkefruekloster ligger. Udstykning af vand Så snart svenskerne var ude af landet, indkaldte Frederik III den nederlandske fæstningsingeniør Henrich Rüse til at forstærke og færdiggøre byens befæstning. I blev Vestervold forlænget ud i Kalveboderne, så der kun blev en ganske smal passage mellem den og en ny vold syd for Christianshavn. En beretning fra 1668 giver et fantastisk billede af den ingeniørmæssige bedrift: hvordan havet blev holdt ude med spunsvægge af risknipper, kampesten og jord, hvordan heste- og menneskedrevne vandmøller pumpede og hvordan der blev kørt jord til de vældige bastioner og af det umådelige slid for de udkommanderede soldater, der udførte arbejdet. 2 I januar blev der indtegnet grunde på det inddæmmede, men endnu vanddækkede område inden for volden. De påtænkte kanaler var konverterede til snorlige nord-sydgående gader med 224 bittesmå grunde. Den kommende bydel skulle adskilles fra Slotsholmen med en bred kanal, en forlængelse af købmandshavnen langs Ved Stranden og Gammel Strand, hvor der ikke var kajpladser nok til skibene. Men de, der havde råd til den bekostelige opfyldning, fundering og det påbudte grundmurede hus, ville ikke nøjes med et par fag mod gaden, og planen måtte ændres endnu en gang. 8

10 9

11 I juni samme år begyndte kongen at underskrive skøder efter en ny plan, der desværre er gået tabt, med kun 80 grunde. 4 De blev givet til adelige med en højere charge ved Hoffet, mænd, der var i Kronens tjeneste eller havde været det, men var befordrede til indbringende embeder, en del officerer, en storkøbmand og enkelte håndværksmestre. Kronen og kongen havde gæld til dem alle, for lån og løn, og ligesom i sin tid på Christianshavn fik de en firkant vand som afbetaling. Det var en blandet fornøjelse, alene at opfylde grunden ville i mange tilfælde overstige gældsbeløbet, og flere omsatte da også hurtigt gaven til penge ved at sælge videre til mere entreprenante folk. Diplomat og grundejer Nederlænderen Simon de Petkum havde været i dansk tjeneste som diplomat siden 1652, men var næppe gået over i Danmarkshistorien, hvis han ikke havde fået Leonora Christine arresteret i London og bragt til København i Frederik III skyldte ham en formidabel sum diplomaterne lagde selv ud for den kostbare repræsentation i udlandet og som et lille afdrag fik han i november 1668 en grund i den nye bydel. 5 Den ca m 2 store grund var den anden fra Vestervold og lå på Slotsgaden, som Stormgade kaldtes indtil ca Bagud strakte den sig mod Møllebæksgade, som havde navn efter en bred bæk, en del af Christian IVs vandværk, parallelt med den gamle kystlinje. Den blev dog snart kastet til, og Løngangsstræde og den sydlige side af Vandkunsten kunne udstykkes. De Petkum hørte til de heldige, hvis grund lå delvist på land: den gamle kystlinje går skråt under Det Harboeske Enkefruekloster, men opfyldningen ud fra den har givet sætningsproblemer lige til i dag. I 1672 gav Christian V den lille skæve grund mellem de Petkum og volden til en af sine hofmusikanter. 6 De to grunde bevarede deres størrelse og form indtil 1896, hvor Det Harboeske Enkefruekloster solgte en lille bid af haven til Missionshotellet på hjørnet af Vester Voldgade. Kun få måneder senere fik de Petkum skøde på endnu tre grunde, hvoraf de to var givet til to højadelige herrer, men de havde, siger skødet, nu overladt dem til de Petkum, der skal have været en dygtig og snedig forretningsmand. 7 De blev samlet til én stor, der lå mellem Stormgade, Ny Vestergade og Slotsstrandens gade, den senere Frederiksholms Kanal, hvor Nationalmuseet nu ligger. I 1670 fik slotsfoged Johan Jæger en fjerde grund ud til kanalen det er ham, hvis uhøviskhed og opløste tilstand Leonora Christine skildrede morsomt, men fuldstændig subjektivt i Jammers Minde. I flere sene- 10

12 re skøder blev nabogrundene omtalt som ved Petkums plads, så han havde den en årrække. I 1673 klagede nogle af grundejerne til kongen: mange havde ikke indhegnet, brolagt og bygget, og det flød med sten, grus og tømmer, så klagerne ikke havde fri og bekvem fart og kørsel til deres gårde og bygninger. De, der allerede havde bygget, var privilegerede med lidt fast land, mens andre skulle begynde bogstaveligt talt fra bunden, som f.eks. kongens rejsesmed, der året efter fik en grund liggende ganske under vandet. Kongen nedsatte en kontrolkommission med en flok herrer, der var kyndige i fæstningsværker, havneanlæg og byplanlægning, deriblandt generalbygmester Lambert van Haven. De skulle supplere sig med de Petkum og i hans fravær han udsendtes stadig i diplomatiske missioner en anden af de bedste og dygtigste, der har bygget derovre. 8 Ud over karakteristikken af de Petkum fortæller det, at han allerede havde bygget og således var med som en slags beboerrepræsentant, men om det var i Stormgade 14 eller på den anden grund vides ikke. Frederiksholms Kanal Kommissionen nåede ikke at udrette meget, før Danmark i 1675 angreb Sverige, og Skånske Krig medførte mangel på materialer og arbejdskraft. I 1680 kunne Christian V igen koncentrere sig om residensstaden, navnlig udviklingsområderne Christianshavn og Frederiksholm, der nu var bydelens officielle navn til ære for grundlæggeren Frederik III. Den kaldtes dog oftest Kalveboderne, på københavnsk Kalleboerne, et navn, der hang sådan ved, at Prinsens Palæ, i dag Nationalmuseet, langt op i 1700-tallet kaldtes Palæet i Kalleboerne, også i kongelige skrivelser. På Christianshavn var der efter 60 år stadig mange øde pladser og vandfyldte områder mellem grundene, og det lovede ikke godt for Frederiksholm. Kongen truede de forsømmelige med konfiskation, hvis de ikke inden et år byggede et godt købstadshus, men det hjalp ikke. I 1683 lagde kongen pisken og prøvede med guleroden: 10 års skattefrihed og frihed for indkvartering af soldater på Frederiksholm. Husene skulle være grundmurede, 22,5 m til gaden og i to etager, men kongen blev bragt på andre tanker, kort efter fik bindingsværkshuse lignende privilegier. Det satte gang i byggeriet, og Frederiksholm tog form med den blanding af fornem og jævn bebyggelse, som vi kender i dag. Kronen ydede også sit: den planlagte kanal, der selvsagt ikke kunne anlægges, før der var fyldt op. De første opfyldninger var foretaget dér, hvor man kunne slå an til fast land: ved Slotshol- 11

13 men, Vandkunsten og enden af Rådhusstræde, og det havde sat en prop i afløbet fra Gammel Strand. Det mudder, som hidtil var skyllet med strømmen videre ud i Kalveboderne, stødte nu på en barriere. Efter nogle år kunne kun små, fladbundede skibe gå ind og købmændene klagede. Den nye rende blev gravet langs Slotsholmens vestkyst, hvor der i århundreder var kastet skarn fra Slottet ud i havet, og udgravningen afslørede foruden allehånde uhumskheder adskillige barnelig. Digterpræsten i Birkerød, Henrik Gerner, kendt for sine bedrifter under Svenskekrigene, skrev til en ven, at arbejdet blev udført af flere hundrede soldater, der lå i lejr uden for Vesterport, og forårsagede stor stank i hele byen. 9 Da de var færdige, stod Frederiksholms Kanal omsider i forbindelse med verdenshavet, og i 1683 kunne grundejerne begynde at sætte bolværker det var ikke en offentlig opgave. Hidtil havde man kunnet komme mere eller mindre tørskoet fra Slotsholmen til den nye bydel, nu blev der opført en vindebro over kanalen, den første Stormbro. Også adgangen fra byens centrum blev ordnet: Nybrogade blev anlagt med udmunding ved Stormbroen, en vældig bunke jord ved Vandkunsten, der havde spærret mod Rådhusstræde, blev fjernet, og området var nu en integreret del af byen. I 1683 gjorde Henrik Gerner på vers status over udviklingen. For få år siden var Kalleboerne fladvandet, moradsigt og ej meget renligt, og det var et mas at fylde op. Først skulle saltvandet holdes ude det foregik ved at bukke pæle ned omkring grundstykket og blive ved at hælde sten og grus ind, med fare for, at det meste efter en vinter var vasket væk igen og dernæst skulle søbunden gennemgås, indtil man nåede den faste blålers grund. Det kosted umag og megen pengeklang og var mere end mange kunne overkomme, fortæller Gerner og sammenligner det med en beklædning, hvor alene skosålerne kostede mere end hele resten af dragten, lige til hat og hattebånd. Men nu, 15 år senere, var her huse og haver, de havde høj værdi og ejerne fik kompensation for udgifterne i form af den gode havn, hvor de kunne lægge egne skibe til eller udleje bolværkspladser. Den brede kajgade er ikke udtryk for fornemhed, den havde et rent praktisk formål: Gerner kaldte den nye bydel en stabelstad og fortæller, at her lå store mængder tømmer og planker. 10 Det var en pragmatisk tidsalder, handel, driftighed og landets rigdom kom i første række, først langt ind i det 20. århundrede fik æsteter den tanke, at der ikke måtte ligge fragtskibe og oplagspladser for foden af monarkens bolig. 12

14 Generalbygmesteren Det vides ikke, om de Petkum nogensinde boede i Stormgade. I 1670 erne opholdt han sig mest i udlandet og var desuden landdrost i Delmenhorst, så han kan have benyttet et lille hus i Nyhavn, når han var i Danmark. 11 Muligvis byggede han, ligesom mange på Frederiksholm, med henblik på udlejning, i hvert fald solgte han i 1682 gården i Stormgade til den hidtidige lejer, generalbygmester Lambert van Haven. Van Haven var meget yndet af Christian V og blev sat til opgaver overalt i København, på Kastellet, det nu forsvundne Jægersborg, Kronborg og Frederiksborg. Han kunne det hele, stofmønstre, malerier, indretning og store bygninger, og kort efter at han købte Stormgade 14, lagdes grundstenen til hans pragtværk Vor Frelser Kirke på Christianshavn. Ifølge Dansk Biografisk Leksikon opførte van Haven o den ejendom, som han senere beboede og som nu rummer Det Harboeske Enkefruekloster. 12 Det er meget tænkeligt, at de Petkum engagerede ham som bygmester, idet han også løste private opgaver og blandt andet tilskrives Holsteins Palæ i Stormgade 10, opført 1687 for den unge kronprins Frederiks (IV) hofmarskal. Lambert van Haven var i december 1670 vendt hjem efter tre års udlandsophold, og hvis ikke før mødtes han og de Petkum i kommissionen i Man kender ikke opførelsesåret for den første bygning på grunden, den østlige ende af Stormgade 14, men hvis van Haven var bygmesteren, ligger det mellem ca og ca Lambert van Haven boede i Stormgade ved sin død i Han havde været helt usædvanlig godt lønnet, bedre end flere kammerherrer, og hans enke Anne Slange fik endda hans næstsidste løn udbetalt. Alle embedsmænd havde dengang løn for flere kvartaler eller år til gode, men mange enker så aldrig en rigsdaler af den. Som en yderligere nådesbevisning fik hun året efter et beløb svarende til 2/3 årsløn for van Havens kobberstik og dessiner, der kom på Kunstkammeret og i Det kongelige Bibliotek. I disse år var der en vældig byggeaktivitet på Frederiksholm, der blev opført flere palæer og gode, rummelige borgerhuse, og her boede adelige hoffolk, hofbetjente, kongelige staldfolk og hofhåndværkere som ejere eller lejere, i bekvem nærhed af Slottet. Kalleboerne var blevet et eftertragtet kvarter. I 1700 solgte Anne Slange gården i Stormgade og flyttede længere ned ad gaden. 13 Køberen var en anden og langt mere velhavende enke, baronesse Margrethe Elers, gift Fuiren. Generalbygmester Lambert van Haven er den første, der med sikkerhed har boet i Stormgade 14 i det, der i dag er husets østlige ende. Han praktiserede også privat og var sandsynligvis husets bygmester. Det var både i det ydre og det indre af en sådan standard, at Kongehusets feterede arkitekt og designer havde lyst til at bo der. 13

15 En formue samles Når baronesse Christine Fuiren, gift Harboe, i 1735 kunne stifte både Støvringgaard Jomfrukloster 14 og Det Harboeske Enkefruekloster, der begge består til i dag, skyldes det generationer af dygtige forretningsmænd og akademikere i kombination med ugifte onkler og tidlige dødsfald. Det gjorde hende til arving af formuer, ejendomme og jordegods, og hun bestemte, at hvad der blev tilbage efter hende selv, skulle anvendes til dén Guds ære, som [for] min livstid har lånt mig dem. Christine Fuirens moder, Margrethe Elers, var født 1648 og mistede seks år gammel sin moder og to brødre i en pestepidemi. Hendes fader, Jørgen Eilersen, havde en elendig økonomi trods mange aktiviteter: rektor ved Metropolitanskolen, professor i matematik ved Universitetet, efor ved Valkendorfs Kollegium, akademisk værge for Trinitatis Kirke og almanakudgiver med eneret. Margrethe havde hverken medgift eller udsigt til arv, men hun havde andre fortrin: grundig uddannelse, god opdragelse, energi og sikkert også charme. En slægtning fortæller i sine memoirer, at hun var med i en klike af fornemme borgerlige og adelige unge, hvor hun traf mænd som Ulrik Frederik Gyldenløve, der havde været gift med Marie Grubbe. 15 Ifølge slægtningen efterstræbte han hende, da hun var først i tyverne, men hun holdt tappert stand, skønt faderen skal have presset på. Han anså det muligvis for bedre, at hun blev en fornem herres maitresse end at hun endte som pebermø. Både kongelige og adelige havde børn uden for ægteskab, de kom ved hove og fik høje poster, så det var ingen skam. Men at leve alene blev anset for unaturligt, og udsigten til denne forsmædelige skæbne førte til mange besynderlige giftermål. Ikke desto mindre må det have været et inklinationsparti, da Margrethe, i oktober 1677 blev gift med den velhavende, otte år yngre baron Didrik Fuiren det udtales Fyren for ingen af dem behøvede at tage til takke. Fuiren-slægtens formue Fuiren-slægten var købmænd, men en af dem, Didrik Fuirens oldefar af samme navn, var guldsmed og juveler, arbejdede for Frederik II og lavede bl.a. Christian IVs krone, der stadig findes på Rosenborg. I de næste generationer blev flere sønner akademikere og havde midler til at rejse, studere i hele Europa og arbejde con amore ved de store universiteter, mens døtrene blev gift ind i de øverste akademiske og gejstlige kredse i København: Bartholin, Worm, Fincke, Monrad, Brochmann og Svane. Den unge barons farmoder, Margrethe Fincke, blev tidligt enke med fem børn og tog sig af deres fremtid med stor foretagsomhed. Hendes tre sønner kunne tage på årelange studierej- 14

16 ser, men må også have haft en rem af slægtens økonomiske evner, for de ejede byejendomme, kunne leve af deres formuer og tilfredsstille deres samlertrang. Et andet slægtstræk var lysten til at dele ud af rigdommen. De oprettede legater til fattige studenter og fattige i almindelighed og testamenterede deres bog-, kobberstik- og naturaliesamlinger til Universitetet. I løbet af få år berigede tre af dem Universitetsbiblioteket med ikke mindre end bind, der desværre gik op i luer ved Københavns brand I 1663, som 67-årig, havde Margrethe Fincke købt Vindingegaard på Sydsjælland, og da Frederik III kort efter holdt udsalg af krongods, forøgede hun den. Hendes ældste søn var allerede død, og den næstældste, Thomas Fuiren, arvede først broderen og siden moderen, da hans yngste broder, juristen Didrik Fuiren, også døde ung. Hans grand tour varede adskillige år og omfattede steder, som de færreste unge herrer besøgte, som Ungarn, Sicilien og Malta. 16 Da han kom tilbage til København, blev han gift, men døde et års tid senere nogle måneder før sit første barns fødsel. Enken giftede sig hurtigt med sin svoger, der var ambassadør i Madrid, hvor hun døde et år senere. Den spæde søn, endnu en Didrik, var anbragt hos sin faster og hendes mand, biskop Svane, der få år senere blev Danmarks eneste protestantiske ærkebiskop som tak for hjælpen ved Enevældens indførelse. Ved hans død i 1668 flyttede Didrik ind i farbroderen Thomas ungkarlehusholdning, nok ikke den morsomste tilværelse for en 12-årig. Fuirens og Elers våbenskjolde fra Der er ingen indbyrdes sammenhæng mellem våbenmærkerne, så for efterslægten ville det se ud, som om der var to adelige aner. Som det var skik, førte Christine Fuiren faderens våbenskjold, der af ukendte grunde har en springende væsel i midterskjoldet. Trods stiftelsens navn var det ikke Jens Harboes, men Christine Fuirens våbenskjold, der blev opsat over midterpavillonen ved de Thurahs ombygning

17 Onkelen havde en uhyggelig hoste og spyttede blod og var mest optaget af lærde skrifter og sin naturaliesamling, landets største. Han døde i 1673 og efterlod Didrik alt, på nær nogle legater: en stor formue, flere ejendomme i København og godserne Vindingegaard, Støvringgaard ved Randers og Søndervang ved Stadil Fjord. Unge Didrik var en administrativ begavelse og fik som 17-årig kongens tilladelse til at bestyre formue og godser uden værge. I 1674 drog han udenlands for to år, hvor han blandt andet satte sig ind i moderne engelsk herregårdsdrift. Netop i disse år havde Christian V livlige forbindelser med England, hvor han havde været som kronprins. Det var dér, han lærte parforcejagten at kende og ikke i Frankrig, som traditionen siger, og da han blev konge, importerede han jægere, jagthunde og endog hundefoder derfra. Vel hjemme igen tog Didrik et overblik over sine besiddelser, købte nogle flere sydsjællandske fæstegårde og ansøgte kongen om at måtte oprette et baroni af Vindingegaard efter et nyt system for adelskab, indført I 1677, kort før brylluppet med Margrethe Elers, blev Didrik Fuiren friherre, dvs. baron, og Vindingegaard kaldtes herefter Fuirendal. Margrethe blev baronesse ved giftermålet, men ti dage senere skete der det ejendommelige, at hun som en af de meget få kvinder nogensinde af kongelig nåde fik et selvstændigt adelsbrev, med et andet våbenskjold end gemalen. Hun blev altså baronesse så at sige som sig selv, og hendes kommende børn ville dermed få adelige aner på begge sider. 17 Det betød noget i disse år, hvor man blev adlet på grund af egne fortjenester og ikke på grund af slægtens. I begyndelsen var de nye titler greve og baron afhængige af jordegods, hhv og 800 tdr. hartkorn, så den nye adel spejlede den gamle jordadel og dens vægt på aner i forbindelse med privilegier. Der gik nogle år, før den gamle adel vænnede sig til den nye. Tiden kan sammenlignes med Frankrig under Det første Kejserdømme, hvor en hertug fra l Ancien Regime sagde til en hertug udnævnt af Napoleon: De har jo ingen forfædre og han svarede: Det er os, der er forfædrene. 18 Fuiren-børnene vokser op Det unge, rige par boede på Slotsholmen, i en af de smukke gårde på Slottets byside, hvor flere af de højere rangklasser med tjeneste ved Hoffet boede, og hvorfra baronen kun havde få skridt til sin arbejdsplads, Højesteret på det gamle Københavns Slot. Rækken af gårde lå, hvor Thorvaldsens Museum og Ridehuset nu ligger, men blev alle nedrevet i 1731, da Christiansborg og dets mange store stalde skulle opføres. 16

18 Om sommeren opholdt parret sig på Fuirendal, hvor de ombyggede og moderniserede gårdens noget brøstfældige bygninger, fik en stor ridestald, anlagde barokhave, indrettede orangeri en kostbar nyhed på vore breddegrader og udstyrede kirken, der ligger et stenkast fra gården. Alt voksede og blomstrede omkring dem. Baronen avancerede i statsadministrationen og blev senere dommer i Højesteret, men der gik nogle år, før de fik børn, i hvert fald levendefødte. I 1681 fik de en søn, Didrik, og året efter, 3. oktober 1682, kom Christine Fuiren til verden. 19 I løbet af sommeren 1686, mens familien opholdt sig på Fuirendal, blev baronen tiltagende svagelig og i august døde han, kun 30 år gammel. Han blev ført til København og nedsat i Trinitatis Kirke. Dødsfaldet kom i den grad bag på baronessen, at hun først i december kunne tænke på et standsmæssigt familiegravsted, i samråd med generalbygmester van Haven. Ægtemandens død var et personligt slag for baronesse Elers og børnene på fem og fire år, og at hun tog sig det nær fremgår af, at hun ikke som de fleste giftede sig igen, skønt hun må have været en eftertragtet dame. Men i familiens dagligliv var der ikke noget, der ændrede sig. I store husholdninger som Fuirens var der en fast, hierarkisk opbygning med folk til alle funktioner, både praktisk arbejde, godsdrift og regnskaber et maskineri, der uanfægtet kørte videre i baggrunden. Baronen havde, som alle andre ægtemænd i overklassen, levet som på et hotel, og baronessen fortsatte med at organisere husholdning og tjenestefolk i København og på Fuirendal de jyske godser blev administreret af fogeder. Der var heller ikke tale om forsørgertab og dermed ændret status, for økonomien var glimrende og baronessen arvede alt. Da Didrik var i syv-årsalderen, forlod han barnekammeret og kvindelig omsorg, som det var skik i de øverste samfundsklasser, og fik egen tjener. I kongefamilien hed det, at prinserne fik mandlig hofstat, en begivenhed, der udtrykkeligt nævnes i annalerne. Både drenge og piger deltog fra denne alder i måltiderne, evt. ved deres eget bord, og fik privatlærere. Drenge og piger fik stort set samme undervisning, og med kun et års aldersforskel blev Didrik og Christine sikkert undervist sammen. Gejstligheden holdt på, at religion var det vigtigste fag, den evangelisk-lutherske kristendoms dogmer skulle danne bund for alles tanke- og forestillingsverden, i disse år til tonerne af Kingos kraftfulde og inderlige salmer. Familierne var mere pragmatiske og lod børnene undervise i en lang række verdslige fag. Alle i København kunne dansk og tysk fra barnsben, så man lærte fransk og modesproget italiensk, latin og græsk, historie og oldtidskundskab, musik og dans. 17

19 Drengene læste desuden matematik og naturvidenskaber, og i enkelte fag var emnerne forskellige, i tegning beskæftigede drengene sig med fæstningsværker og arkitektur, mens pigerne tegnede frit, og når drengene fægtede, broderede pigerne med silke. Ridefærdigheder var en uhyre vigtig del af overklassedrenges uddannelse, og måske lærte også nogle piger at ride. Christine gjorde, for på Støvringgaard lå i 1735 den salige gehejmerådindes egen ridesadel, betrukket med rødt fløjl, et skaberak af rødt klæde med guldgaloner og bidsel med messingbeslag. Danseundervisningen omfattede både tidens indviklede turdanse og kunsten at føre sig: holdning og gang, at bruge og aflæse hoved- og håndbevægelser, hvor dybt man skulle neje og bukke for personer af forskellig rang, at kysse på hånd og på forklæde, og for drengenes vedkommende hvornår og hvordan hatten skulle af og på. Vi får et glimt af Didrik og Christine i 1695, da de var 14 og 13 år. Mærkeligt nok, i en strengt protestantisk tid, fejrede man navnedage, og helgennavnene var trykt med rødt i almanakken. På St. Margrethe Dag, 20. juli, gav de moderen et versificeret bindebrev, dvs. gækkebrev. Standsbevidste indledte de med alle moderens og deres egne titler, men resten af det lange brev er let og lattermildt, og trods det indforståede og gådefyldte ser man ind i en kærlig familie og et velhavende hjem. På denne regnvejrsdag drak Mama uophørligt the ligesom kaffe en ny og kostbar drik. Det tegnede til et dårligt nøddeår, så de måtte med mandler nøjes, når de til vinter skulle spille Nødder i hænde. 20 De veluddannede børn fletter Noahs Ark, Stærkodder, Harlequin og en litterær figur Sigvardt ind i versene og slutter med at oplyse, hvad moderen skal give, hvis hun ikke løser gåden: nogle af de yndige og sjældne ting fra et bestemt købmandshus. Løser hun den, må hun til gengæld binde dém, Christine til et sødt morelletræ og dejligt jordbærbed jordbær var nyindførte og dyrkedes kun i de allerfornemste køkkenhaver og Didrik med en silketråd til det smukke Fuirendal. Når en god ven af Christine Fuiren fortalte, 21 at hun forstod og talte adskillige fremmede sprog, ja endog det latinske hun lærte engelsk som voksen og besad mere lærdom end sædvanlig hos et fruentimmer, var det altså ikke, fordi hun havde fået en helt speciel opdragelse og uddannelse. Vennen var ikke nedladende, datiden brugte ikke ordet kvinde, men fruentimmer, og Fruentimmeret var endda betegnelse for den kvindelige del af Hoffet. Og det var rigtigt, at kvinder sædvanligvis ikke kunne dyrke intellektuelle interesser, selvom adskilligt flere gjorde det end victorianske historikere har formidlet vi- 18

20 Portrætterne af Fuiren-børnene hænger i Det Harboeske Enkefruekloster. Maleren er ukendt, men stilen var den nyeste franske mange elementer minder om malerier af børn i den franske kongefamilie. Didrik er endnu ikke fyldt syv år, da han stadig er i side klæder, det løse tøj, som drenge bar, indtil de kom ud af barnekammeret og fik kjol og knæbukser som de voksne. Den lille solide Christine er allerede, som det var skik for piger, en miniaturedame lige til dekolletagen. Hele dragten er af dyre stoffer og meget moderne, f.eks. ærmernes engageanter, underærmer af det fineste linned. De store, ens perler var dengang en sjældenhed, i kappen sidder et juvelbesat spænde og i den moderigtige, krøllede frisure strudsefjer, der signalerede høj rang. Blomsterne i kurven og kapucineraben kunne være symbolske, men henviser nok blot til familiens formåen: de nye, skønne centifolieroser i haven og et eksotisk kæledyr de kongelige damer havde også de små aber, som fik herreøl, fint hvedebrød og frisk frugt året rundt. Det er snarere den lille piges håndbevægelser, gemakket med den enorme søjle, draperierne og den vide udsigt, der er symbolske: billedet er meget tæt på et fyrsteligt portræt. Christine Fuirens ansigtsudtryk siger ikke noget om hendes natur, man ser aldrig et smil på fortidens børneportrætter og hos voksne kun sjældent en antydning. 19

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Sæbygårds børneportrætter

Sæbygårds børneportrætter Sæbygårds børneportrætter Af Charlotte Grøndahl Artikel fra Sæbybogen 2005. Sæby Museum 1 Sæbygårds børneportrætter Af Charlotte Grøndahl Herregårdsmuseet Sæbygård rummer blandt andet en meget fornem malerisamling.

Læs mere

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse.

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse. Aastrup 1400 Hovedgården kan følges tilbage til 1400-tallet, hvor familien Bille ejede den Aastrup hovedgård eksisterer samtidig med resterne af landsby Aastrup til 1562. Erik Krabbe opførte nordfløjen

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Røvergården. Evald Tang Kristensen

Røvergården. Evald Tang Kristensen Røvergården Evald Tang Kristensen Der var engang en pige, der ville giftes, men hun ville lige godt kun have en mand med rødt hår og rødt skæg. Omsider kom der også sådan en frier, og hun sagde ja. Han

Læs mere

Prinsesse Anne og de mange ting.

Prinsesse Anne og de mange ting. 1 Prinsesse Anne og de mange ting. Der var engang en konge og en dronning, de boede på det største slot i landet. Slottet havde spir og høje tage. Det var så stort og så smukt. Dronningen fødte en dag

Læs mere

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i?

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i? Afsnit 1 Et uægte barn 1. Hvad lavede Grevinde Danners mor? 2. Hvorfor sagde Juliane ikke nej til sin herre? 3. Hvorfor blev der stor ballade hos familien Køppen? 4. Hvordan reagerede husets frue? 5. Hvordan

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

Kong Frederik IX og dronning Ingrid, tidligere svensk prinsesse, blev den 24. maj 1935 også viet i Storkirken.

Kong Frederik IX og dronning Ingrid, tidligere svensk prinsesse, blev den 24. maj 1935 også viet i Storkirken. 63 år 30. april 2009 Kong Carl XVI Gustaf Tekst og fotos af Per Brunsgård, Tim. Den svenske konge, Carl Gustaf, født 30. april 1946 fyldte 30. april 2009, 63 år. Fødselaren blev fejret på det kongelige

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Jernovnen. Fra Grimms Eventyr

Jernovnen. Fra Grimms Eventyr Jernovnen Fra Grimms Eventyr I gamle dage, dengang man kunne få sine ønsker opfyldt, levede der en prins, som var fortryllet af en ond heks, så han måtte sidde inde i en jernovn ude i skoven. I mange år

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Hver uge plejede han at køre ud i sit rige for at se til, at alt gik,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag.

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag. Opgaver til Borgen 1. Konge og tigger Se på tegningen side 5 øverst til højre. Skriv i pyramiden, hvem du mener, der er de øverste i samfundet i dag, og hvem der ligger i bunden. 2. Er det bedst hos far

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene KRONBORG FR B RN Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder at kende Svarene findes i børnerummene til sidst KONGENS KAMMER I Kongens Kammer finder du sporene af de to konger, der har

Læs mere

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden Danmark for 125 a r siden Danmark var for 125 år siden et lille land med 2,5 millioner indbyggere. Langt de fleste boede på landet, men mange var begyndt at flytte til de store byer som København og Århus

Læs mere

D er var engang en rig mand, hvis kone blev syg, og da hun følte, at døden

D er var engang en rig mand, hvis kone blev syg, og da hun følte, at døden Askepot De brødrene Grimm - KHM 021 D er var engang en rig mand, hvis kone blev syg, og da hun følte, at døden nærmede sig, kaldte hun på sin eneste datter og sagde: Bliv ved at være from og god, min lille

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en konge, som drog på jagt i en stor skov. Han forfulgte et dyr så ivrigt, at ingen af hans folk kunne følge ham. Om aftenen opdagede han, at

Læs mere

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er 25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er strålende hvidt. Alt der kunne tages ned blev båret ud af

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Astrid og S.P. Jensen

Astrid og S.P. Jensen Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer Redigeret af John Lykkegaard Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer udgivet 2006 udgivet som e-bog 2011 S. P. Jensen og Forlaget Mine Erindringer Redigeret af John

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet.

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet. Diverse oplysninger om familien Lange i forbindelse med deres ejerskab af Skomagergade 31 og/eller Farver Hammers Gaard ( Skomagergade 33, Ringstedgade 1, 3 og 5) Rasmus Jensen Lange ( født ca. 1630 -

Læs mere

Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Distriktsledelsesmøde Der var undtagelsestilstand i Odense, udgangsforbud. Alt lå stille undtaget livsvigtige institutioner; vi gik sommetider ned og stod

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 6. juni 2014 Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på, særligt i Italien, startede renæssancen

Læs mere

Undervisningsmateriale til udskolingen med digitalt værktøj: Adobe Voice

Undervisningsmateriale til udskolingen med digitalt værktøj: Adobe Voice Undervisningsmateriale til udskolingen med digitalt værktøj: Adobe Voice Samfundsfag: Færdighedsmål: Eleven kan tage stilling til og handle i forhold sociale og kulturelle sammenhænge og problemstillinger.

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

Månedens. Galleri Lars Falk

Månedens. Galleri Lars Falk Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen Galleri Lars Falk Lars Falks galleri hører til en af byens nye gamle butikker. Konceptet bygger dog på det fællestræk hos os mennesker, at

Læs mere

Min oldefar Christen Hansen Meyer Født 02.05.1835 - død 28.10.1914 og min oldemor Olga Juliane Augustine født Klamke Født 11.10.1840 - død 07.12.

Min oldefar Christen Hansen Meyer Født 02.05.1835 - død 28.10.1914 og min oldemor Olga Juliane Augustine født Klamke Født 11.10.1840 - død 07.12. Min oldefar Christen Hansen Meyer Født 02.05.1835 - død 28.10.1914 og min oldemor Olga Juliane Augustine født Klamke Født 11.10.1840 - død 07.12.1920 Dette billede er taget i forbindelse med deres guldbryllup

Læs mere

På børnehjem i Uganda

På børnehjem i Uganda På børnehjem i Uganda For Hanne Eriksen gik en gammel drøm i opfyldelse, da hun i september i år rejste til Uganda for at være frivillig på et børnehjem. Her er lidt om det, hun fortalte en grå novemberdag

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Der er fest på borgen

Der er fest på borgen Der er fest på borgen Hvornår var middelalderen? Kort og godt kan man sige, at middelalderen var den periode, hvor danskernes tro var den katolske tro. Middelalderen begynder, da vikingetiden slutter ca.

Læs mere

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876 Ønskerne Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Der var engang en fattig kone; hun havde en eneste søn. Han hed Lars, men han blev kaldt Doven-Lars, for han var så urimelig doven, at han ingenting gad

Læs mere

Hverdagsliv i det gamle Egypten

Hverdagsliv i det gamle Egypten Historiefaget.dk: Hverdagsliv i det gamle Egypten Hverdagsliv i det gamle Egypten Vi kender i dag det gamle Egypten fra floden Nilen, pyramiderne, store templer, de spændende faraoer, mumierne og de mærkelige

Læs mere

Studie. Kristen forvaltning

Studie. Kristen forvaltning Studie 17 Kristen forvaltning 92 Åbningshistorie Jeg har flere småpenge liggende i askebægeret ude i min bil. Må jeg gå ud og hente dem? spurgte Rebekka, da hun lagde et par tyvere i min hånd. Hun og de

Læs mere

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Mozarts liv I dette hæfte kan du arbejde med et lille musikværk, som hedder Eine kleine Nachtmusik. Musikværket er skrevet af en komponist, der hedder Wolfgang

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Borgmestergården. Håndværk og købmandsliv i renæssancen. Tilbud til skoler

Borgmestergården. Håndværk og købmandsliv i renæssancen. Tilbud til skoler Borgmestergården Håndværk og købmandsliv i renæssancen Tilbud til skoler Borgmestergården Borgmestergården i Nyborg byder på en fortælling om købmandsliv i renæssancen, om de danske købstæder, om søfart

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag Appetizer: Simon Spies blev engang spurgt om han foretrak at være fattig eller rig, og han svarede: Ja, livet kommer jo ikke an på penge, og jeg har prøvet begge dele, men jeg vil til enhver tid foretrække

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Bodil Brændstrup FRANZEN-TRILOGIEN. * Frederik * Kære Tipoldefar * Himlen over Børglum

Bodil Brændstrup FRANZEN-TRILOGIEN. * Frederik * Kære Tipoldefar * Himlen over Børglum 1 Bodil Brændstrup FRANZEN-TRILOGIEN * Frederik * Kære Tipoldefar * Himlen over Børglum Forlaget BB-KULTUR 2013 2 Copyright: Bodil Brændstrup ISBN 978-87-92485-45-8 (CD-rom-udgave) ISBN 978-87-92485-46-5

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster,

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster, Islands-Dansk akademisk tradition. Köbenhavns Universitets Seminar i anledning af Islands Universitets 100 års jubileum. Københavns Universitet, 22. september 2011. Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen,

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård?

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård? Langå Købmandsgård Lidt slægtshistorie om livet i den gamle stråtækte skole, der lå på pladsen inden kirkegårdspladsen, fra tiden sidst i 1700 tallet til livet i købmandsgården med landbrug og korn og

Læs mere

Flot ydre og indre skønhed

Flot ydre og indre skønhed Flot ydre og indre skønhed Det første man lægger mærke til når man kører op ad alléen til Sydvestjyllands efterskole er den flotte hovedgård der lægger op til skolen. En smuk bygning med rustik murstensbelægning

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Königsburg. 1 - Liebesinsel og 2 - Königsburg og foran bugten "Zum finsteren Stern".

Königsburg. 1 - Liebesinsel og 2 - Königsburg og foran bugten Zum finsteren Stern. Königsburg Königsburg er en af adskillelige borge, som Erik af Pommeren lod bygge eller udbygge i årene 1414-1415, da han blev konge. Det var et led i kampen om Hertugdømmet Slesvig. Flere af dem har vel

Læs mere

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs.

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Alle andre lå og sov. Bortset fra Knøs. Han sad i forstavnen og så ud over

Læs mere

Johanne og Claus Clausen

Johanne og Claus Clausen Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

Rejsebrev nr. 4 4. februar 2013

Rejsebrev nr. 4 4. februar 2013 Rejsebrev nr. 4 4. februar 2013 Som nogle af jer ved, har vi kontakt med to protestantiske børnehjem. Et, der ligger tæt på, hvor vi bor fast, og et, der ligger i Melaya, et afsides område et par timers

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Mester Gert Westphaler Henrik Pernille Leonard Leonora Gilbert

Mester Gert Westphaler Henrik Pernille Leonard Leonora Gilbert Mester Westphaler Leonard Udgivet af Dansk Dukketeaterforening 2004 Scenen forestiller en gade på Holbergs tid. Når tæppet går op, står på scenen. kommer ind. Godmorgen, lille pige. Jeg så, du kom ud fra

Læs mere

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting En Vogterdreng Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2016 1 En Vogterdreng Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-27-7

Læs mere

De to bedragere. Opgaver til: BEDRAG. Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om?

De to bedragere. Opgaver til: BEDRAG. Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om? Førlæsning / Opgave 1 Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om? De to bedragere Der var engang en kejser. Han holdt så meget af smukt, nyt tøj, at han brugte alle sine penge på det.

Læs mere

Sankt Helena og historien om hvordan hun fandt Korset

Sankt Helena og historien om hvordan hun fandt Korset KORSETS OPHØJELSE Sankt Helena og historien om hvordan hun fandt Korset Efter Jesu død på Golgata forsvandt korset fra det sted, hvor Jesus blev korsfæstet. Da de jødiske ledere så de mange mirakler som

Læs mere

Opgaver til lille Strids fortælling

Opgaver til lille Strids fortælling ? Opgaver til lille Strids fortælling Klosteret 1. Hvilken farve har det store hus/klostret, som Strid ser, inden han kommer til byen? A. Klostret, det er kalket hvidt. B. Klostret, det er rødt, bygget

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. Amen

Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. Amen 1 749 - I østen stiger solen op 419 - O Gud hør min bøn 70 - Du kom til vor runde jord 478 - vi kommer til din kirke, Gud 721 - Frydeligt med jubelkor Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle

Læs mere

Snehvide. Lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i landet her? svarede spejlet: Ingen i verden er dejlig som du.

Snehvide. Lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i landet her? svarede spejlet: Ingen i verden er dejlig som du. Snehvide De brødrene Grimm - KHM 053 tid: 20' Det var midt om vinteren, og sneflokkene faldt som dun ned fra himlen. Dronningen sad ved vinduet og syede i en ramme af sort ibentræ, og mens hun syede og

Læs mere

Belgiens regenter 1384-1520 OM BELGIEN S GRÆNSER GENNEM TIDERNE. Kilde: Kronologisk Belgienshistorie. aner\nov.2012 Side 1

Belgiens regenter 1384-1520 OM BELGIEN S GRÆNSER GENNEM TIDERNE. Kilde: Kronologisk Belgienshistorie. aner\nov.2012 Side 1 OM BELGIEN S GRÆNSER GENNEM TIDERNE Kilde: Kronologisk Belgienshistorie. aner\nov.2012 Side 1 OM BELGIENS REGENTER 1384-1419 Philip den Dristige Philip den Dristige var født den 17.jan 1342 som den yngste

Læs mere

Skole for folket i 200 år. Skole i Danmark i 1000 år

Skole for folket i 200 år. Skole i Danmark i 1000 år Skole for folket i 200 år Skole i Danmark i 1000 år For 1000 år siden oprettede munke klostre rundt om i Danmark. Her lærte nogle få drenge at skrive med pen og blæk. Fra 1100-tallet til 1300-tallet blev

Læs mere

Karen Blixen 17. april 1885-7. sept. 1962

Karen Blixen 17. april 1885-7. sept. 1962 Karen Blixen 17. april 1885-7. sept. 1962 Karen Blixen kom til verden på familiens gård Rungstedlund i Nordsjælland som Karen Christenze Dinesen, et barn af en aristokratisk+ borgerlig familie. 1 Wilhelm

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Skattejagt på Amalienborg

Skattejagt på Amalienborg Skattejagt på Amalienborg Nr. 2 Skattejagten på Amalienborgmuseet er planlagt som en rundtur i museets værelser. Inden I går i gang med at løse opgaverne, er museet nødt til at gøre opmærksom på, at det

Læs mere

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau.

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. af Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm er på 309 ha. Selsø-Lindholm Godser: Lindholm

Læs mere

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd.

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. 1 På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. På går-den bor Al-ma, Ha-rald og Eb-ba. Al-ma tror ik-ke på gen-færd, men det gør Ha-rald og Eb-ba. Så en dag sker der no-get,

Læs mere

Hemmelige grave i Husbjerg Klit ved Oksbøl.

Hemmelige grave i Husbjerg Klit ved Oksbøl. Hemmelige grave i Husbjerg Klit ved Oksbøl. Familierne i Randers og Århus blev gennem Røde Kors underrettet om, at deres sønner og pårørende ved blevet dødsdømt ved den tyske standret i Århus og, at de

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

Evighedens sange. Prædiken til 16.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke Erik Høegh-Andersen

Evighedens sange. Prædiken til 16.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke Erik Høegh-Andersen 1 Evighedens sange Prædiken til 16.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2012. Erik Høegh-Andersen Herre, dit rige er dér, hvor man død byder trods, det komme til os. Amen. Det er høstgudstjeneste

Læs mere

Den standhaftige tinsoldat

Den standhaftige tinsoldat Den standhaftige tinsoldat Skrevet af H.C. Andersen Der var engang femogtyve tinsoldater, de var alle brødre, for de var født af en gammel tinske. Geværet holdt de i armen, ansigtet satte de lige ud; rød

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

Den store tyv og nogle andre

Den store tyv og nogle andre Den store tyv og nogle andre Kamilla vidste godt, hvordan tyve så ud. De var snavsede og havde skæg og var uhyggelige og mystiske, det sagde alle, der havde forstand på sådan noget. Kamilla havde hørt,

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. 06-12-2015 side 1 Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. Der er mange oplevelser i livet, og jo ældre man bliver, jo mere har man været med til. Også som præst har jeg fået lov til

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

Søndag 4. oktober også kaldet 18.søndag efter trinitatis. Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på saddukæerne, samledes

Søndag 4. oktober også kaldet 18.søndag efter trinitatis. Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på saddukæerne, samledes NU er næsten her Prædiken af Kristine S. Hestbech Søndag 4. oktober også kaldet 18.søndag efter trinitatis. Jeg prædiker over Matthæus kap.22, 34 46: Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på

Læs mere