Tandsundhed hos 15-a rige børn I Region Midtjylland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tandsundhed hos 15-a rige børn I Region Midtjylland"

Transkript

1 Tandsundhed hos 15-a rige børn I Region Midtjylland 2014 Rapporten er udarbejdet af stud. Scient. pol., Cecilie Carlsen Boll, Aarhus Universitet, i samarbejde med overtandlæge Marianne Blegvad og overtandlæge Ingelise Hansen. Alle henvendelser, kommentarer eller spørgsmål til undersøgelsen kan rettes til Cecilie Carlsen Boll på

2 Indhold 1. Indledning Metoden bag undersøgelsen... 2 Data... 2 Afhængige variable... 3 Uafhængige variable... 4 Hvad gør modellernes os i stand til at se? Resultater på landsplan... 7 Fluoridindhold i drikkevand... 7 Uddannelsesniveau... 8 Kvinders uddannelsesniveau... 8 Ledighed... 8 Børn af enlige forsørgere... 9 Indkomst... 9 Etnicitet Resultater for Lemvig Kommune... 9 Gennemsnitlig forekomst af karies hos de 15-årige børn... 9 Procentvis andel af 15-årige med DMF-S= Procentvis andel af 15-årige med DMF-S> Nyeste forskning Public Service Motivation Transformationsledelse Konklusion Appendiks A. Tabel over ustandardiserede residualer (DMFS-GNSN, DMFS=0, DMFS>6) for samtlige kommuner i landet B. Grafer over Regions Midtjyllands kommuner og hver af de uafhængige variabler C. Tabel over ustandardiserede regressionskoefficienter for de tre modeller Litteraturliste

3 1. Indledning På foranledning af overtandlægegruppen i Region Midtjylland præsenteres hermed resultaterne af en undersøgelse af tandsundheden blandt 15-årige børn i landets kommuner. Undersøgelsen har haft til formål at klarlægge, i hvilken grad udvalgte socioøkonomiske faktorer influerer på kariesforekomsten blandt landets 15-årige børn. Undersøgelsen har desuden haft til formål at klarlægge tandsundheden blandt de 15-årige børn i de enkelte kommuner i Region Midtjylland. Rapporten er struktureret således, at afsnit 2 beskriver metoden og datagrundlaget bag undersøgelsen. I afsnit 3 præsenteres undersøgelsen resultater på landsplan. Afsnit 4 præsenterer undersøgelsens resultater for de enkelte kommuner i Region Midtjylland. Afsnit 5 giver en kort sammenfatning af nyere forskning inden for tandplejesektoren foretaget af studerende og ansatte på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet. Afsnit 6 konkluderer kort på undersøgelsens resultater. 2. Metoden bag undersøgelsen I det følgende redegøres for de metodiske overvejelser i forbindelse med udarbejdelsen af undersøgelsen. Der vil ligeledes redegøres for undersøgelsen datagrundlag, de afhængige og uafhængige variable, samt kort beskrives, hvad undersøgelsens resultater gør os i stand til at se. Data Undersøgelsens data er hentet fra tre kilder: 1) Data vedrørende kariesforekomsten fra Sundhedsstyrelsen Centrale Ondontologiske Register (SCOR-tal) på 15-årige i alle landets kommuner i ) Populationsdata vedrørende kommunernes sociale og økonomiske forhold fra Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal og Danmarks Statistik. 3) Dataudtræk fra GEUS (Geological Survey of Denmark and Greenland) Jupiter database over fluoridindholdet i drikkevand fra vandboringer i hele landet. Undersøgelsens afhængige og uafhængige variable er udvalgt med udgangspunkt i, hvilke faktorer tidligere forskning har påvist kan have betydning for tandsundheden. Der er dog nogle praktiske og metodiske hensyn, som har sat en naturlig begrænsning for, hvilke og hvor mange variable, der kan inddrages i undersøgelsen. 2

4 Den første begrænsning vedrører muligheden for at indsamle validt data for samtlige af landets kommuner. Populationsdata på landsplan er ofte både besværligt og dyrt at komme i besiddelse af. Usikker dataindsamling betyder desuden, at meget data er af svingende kvalitet. Af både praktiske og økonomiske hensyn begrænses data for undersøgelsens socioøkonomiske variable derfor til at komme fra Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal og Danmarks Statistisk, da disse registre tilbyder systematisk indsamlet, validt data. Den anden begrænsning skal findes i den statistiske model. Undersøgelsen indeholder kun 98 analyseenheder (landets kommuner), hvilket sætter en metodisk begrænsning for, hvor mange variable der kan inddrages i modellerne. Inddrages for mange variable, vil den statistiske model blive så usikker, at det ikke er muligt at sige noget meningsfuldt ud fra undersøgelses resultater. Inddrages færre variable bliver det derimod muligt med en rimelig statistisk sikkerhed at aflæse meningsfulde resultater. Den tredje begrænsning knytter sig til begrebet multikollinaritet. Multikollinaritet opstår, når to eller flere af de uafhængige variable korrelerer indbyrdes. Stærk multikollinaritet resulterer i usikre statistiske koefficienter, som gør det svært at estimere præcist, hvordan de enkelte uafhængige variable påvirker tandsundheden. Dette betyder i praksis, at det er nødvendigt at begrænse antallet af uafhængige variable, der er stærkt indbyrdes forbundet (Stubager og Mannemar 2011) Afhængige variable For at få et nuanceret billede af tandsundheden blandt de 15-årige børn anvendes i alt tre forskellige mål for kariesforekomst fra Sundhedsstyrelsen Centrale Ondontologiske Register (SCOR-tal) på 15- årige børn i alle landets kommuner i ) Den gennemsnitlige forekomst af karies hos de 15-årige børn (DMFS-GNSN) 2) Den procentvise andel af 15-årige børn med DMF-S=0 (kode 0 ikke inkluderet) (DMFS=0) 3) Den procentvise andel af 15-årige børn med DMF-S>6 (DMFS>6) Selvom et stort antal tandlæger står bag indberetningen af kariesforekomsten hos danske børn, betyder de meget specificerede standarder for indberetning, at reliabiliteten og validiteten af SCORtallene generelt vurderes som høj. Det var ikke muligt i forbindelse med denne undersøgelse at få oplyst indberetningsprocenter for de 15-årige børn i alle landets kommuner. Region Midtjyllands kommuners indberetningsprocenter (figur 1) vidner dog om, at der forekommer variation i indberetningen af de 15-årige børn, kommunerne imellem. SCOR-tallenes validitet må derfor anses 3

5 som nedsat, da det er uvist om disse afspejler tandsundheden hos et repræsentativt udsnit af de 15- årige børn i kommunen. Figur 1: Region Midtjyllands Kommuners indberetningsprocenter for 15-årige børn Uafhængige variable Meget forskning inden for tandplejeområdet har påvist, at et barns tandsundhed er stærkt påvirket af dets forældres sociale og økonomiske ressourcer (Andersen og Blegvad 2002; Andersen og Blegvad 2006; Kristensen et al. 2010; Ekstrand et al. 2003). Da det ikke i denne undersøgelse har været muligt, at sammenholde forældrenes socioøkonomiske baggrund med det enkelte barns tandsundhed, vil den formodede sammenhæng mellem socioøkonomiske faktorer og tandsundhed i stedet undersøges på kommuneniveau. På baggrund af i alt seks socioøkonomiske variable sammensættes et billede af den enkelte kommunes samlede socioøkonomiske profil. Forventningen er, at kommuner, som scorer højt på de socioøkonomiske variable, generelt har flere ressourcestærke forældre og derfor også må forventes at have børn med bedre tandsundhed. Nedenfor vil de enkelte socioøkonomiske variable kort præsenteres. Det gælder for alle variable, at de nyeste tilgængelige tal fra Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal og Danmarks Statistik anvendes. At meget data er fra 2012 vurderes ikke at udgøre noget problem da de socioøkonomiske variable er relativt stabile over tid. For det første undersøges det, om det generelle uddannelsesniveau i kommunen har en signifikant betydning for tandsundheden hos de 15-årige børn. Det generelle uddannelsesniveau blandt 4

6 kommunens indbyggere måles ved en opgørelse af den procentvise andel af kommunens indbyggere, hvis højest fuldførte uddannelse er grundskolen (data fra 2012). Da det i nogle undersøgelser har vist sig, at især moderes uddannelse har en selvstændig betydning for barnets tandsundhed (Ekstrand et al. 2003), inddrages for det andet et selvstændigt mål for kvinders uddannelsesniveau. Kvinders uddannelsesniveau i en kommune er opgjort som den samlede procentvise andel af kommunens kvinder, der har opnået en bacheloruddannelse, lang videregående uddannelse eller forskeruddannelse (data fra 2013). Som undersøgelsens tredje socioøkonomiske variabel inddrages et mål for den generelle ledighed i en kommune målt som antallet af fuldtidsledige pr. 100 indbyggere (data fra 2011). Undersøgelsens fjerde variabel er et mål for antallet af børn af enlige forsørgere pr. 100 indbyggere i kommunen (data fra 2012). Undersøgelser af tandsundhed har vist forskellige resultater i forhold til betydningen af etnicitet. Mens det i nogle undersøgelser er påvist, at børn med anden etnisk baggrund end dansk har markant dårligere tandsundhed end etniske danske børn (Sundby & Petersen 2003, Christensen, 2008), så har etnicitet i andre undersøgelser vist sig at være af langt mindre betydning for tandsundheden (Andersen og Blegvad, 2002). Som den femte variabel inddrages derfor etnicitet målt som antallet af kommunens indbyggere der har dansk statsborgerskab og kommer fra ikkevestlige lande, pr indbygger (data fra 2012). Den sidste variabel som medtages, for at få et samlet billede af kommunernes socioøkonomiske profil, er et mål for den gennemsnitlige indkomst opgjort som borgerens erhvervsindkomst, overførselsindkomst, formueindkomst brutto og anden ikke-klassificerbar indkomst summeret, opgjort i kr. (data fra 2012). Udover de seks socioøkonomiske variable medtages fluoridindhold i drikkevand som en syvende variabel. Fluoridindhold i drikkevand har i mange tilfælde vist sig at være den faktor, der kan forklare den største variation i tandsundheden (Ekstrand et al., 2003, Andersen og Blegvad, 2006). I denne undersøgelse opgøres fluoridindhold i drikkevand i milligram pr. liter (data fra perioden ). Fluoridindhold i drikkevand er som den eneste variabel naturligt logaritmetransformeret for at opfylde betingelserne for linerær regression (Stubager og Mannemar, 2011). Hvad gør modellernes os i stand til at se? Den statistiske sammenhæng mellem de syv uafhængige variable og tandsundheden blandt de 15- årige børn i kommunerne fastlægges ved hjælp af en lineær regressionsmodel (OLS). Der opbygges i alt tre forskellige modeller - én for hver af de tre afhængige variabler. 5

7 Model 1 undersøger sammenhængen mellem samtlige af de uafhængige variable og den gennemsnitlige forekomst af karies blandt de 15-årige (DMFS-GNSN). Model 2 undersøger sammenhængen mellem samtlige af de uafhængige variable og den procentvise andel af 15-årige med DMF-S=0 (DMFS=0). Model 3 undersøger sammenhængen mellem samtlige uafhængige variable og den procentvise andel af 15-årige med DMF-S>6 (DMFS>6). På baggrund af den statistiske model fremkommer to centrale resultater ét på landsplan og ét på kommunalt plan. Resultaterne på landsplan fortæller os med, hvilken statistisk sandsynlighed de enkelte uafhængige variable kan siges at have en signifikant betydning for tandsundheden blandt 15-årige børn på landsplan. Mere præcist udtrykker modellens regressionskoefficienter, hvordan en stigning på 1 enhed i den uafhængige variabel påvirker den afhængige variabel, når alt andet holdes lige. I denne undersøgelse arbejdes med et alpha-niveau på <0,1 fremfor det mere konventionelle alpha-niveau på <0,05. Dette skyldes, at undersøgelsen (med undtagelse af fluoridindhold i drikkevand) udelukkende behandler populationsdata, hvorfor det anvendte statistikprogram reelt overestimerer modellernes statistiske usikkerhed (Andersen og Blegvad, 2006). Resultaterne på kommunalt plan er de såkaldte ustandardiserede residualer, som den statistiske model udregner for hver enkelt kommune. En kommunes residual er udtryk for, hvordan tandsundheden blandt de 15-årige børn i denne kommune er sammenlignet med, hvad man skulle forvente ud fra kommunens socioøkonomiske profil og fluoridindhold i drikkevandet. Kommunernes residualer gør os således i stand til at sammenligne de 15-årige børns tandsundhed efter at have kontrolleret for hver enkelt kommunes baggrundsvariable. Residualet udregnes ved først at finde den generelle sammenhæng mellem en række baggrundsvariable og børnenes tandsundhed. Efter denne generelle sammenhæng er etableret, anvendes modellen til at udregne den forventede tandsundhed for kommunens 15-årige børn. Residualet er forskellen mellem denne udregnede forventede tandsundhed og den faktiske tandsundhed. I en undersøgelse, hvor den gennemsnitlige kariesforekomst er afhængig variabel, vil en kommunes residual på -0,2 betyde, at børnene i den pågældende kommune i gennemsnit har 0,2 færre karierede tandflader, end man skulle forvente ud fra kommunens baggrundsvariable. I en undersøgelse hvor andelen af børn med DMF-S=0 er afhængig variabel vil et residual på +3,5 betyde, at andelen af 15-årige børn med DMF-S=0 i den pågældende kommune er 3,5 procentpoint højere end man skulle forvente ud fra kommunens baggrundsvariable. 6

8 Det er vigtigt at understrege, at det alene på landsplan er muligt at sige noget statistisk sikkert om, hvilke af de uafhængige variable der påvirker tandsundheden blandt de 15-årige. Det er således ikke muligt at afgøre, hvilke baggrundsvariable der har betydning for den enkelte kommunes resultat. 3. Resultater på landsplan Helt generelt kan det konstateres, at de enkelte socioøkonomiske variable har forskellige betydning for tandsundheden blandt de 15-årige børn, alt efter om den afhængige variabel er DMFS-GNSN, DMFS=0 eller DMFS>6 (oversigt over de ustandardiserede regressionskoefficienter findes i tabel 1, appendiks C). De tre modeller har alle en pæn forklaringskraft. Model 1 forklarer 42 % af variationen i den gennemsnitlige kariesforekomst, model 2 forklarer 45 % af variationen i den procentvise andel af 15- årige med DMF-S=0 og model 3 forklarer 37 % af variationen i den procentvise andel af 15-årige med DMF-S>6 (se appendiks 3 for præcise R 2 -værdier for de tre modeller). I det følgende vil det præsenteres, hvordan de syv uafhængige variable hver især påvirker tandsundheden blandt de 15- årige børn på landsplan. Fluoridindhold i drikkevand Fluoridindholdet i drikkevandet er som forventet den variabel, som i alle tre modeller har størst betydning for tandsundheden blandt landets 15-årige børn. Når fluoridindholdet i drikkevandet stiger 10 procentpoint, så falder den gennemsnitlige forekomst af karies med 0,04 karierede tandflader, andelen af børn med DMF-S=0 stiger 0,36 procentpoint og andelen af børn med DMF- S>6 falder 0,29 procentpoint. Som det fremgår af figur 2 varierer fluoridindholdet i de enkelte kommuners drikkevand betydeligt, hvorfor denne faktor kan tilskrives stor betydning for variationerne i tandsundhed blandt kommunernes 15-årige børn. 7

9 Figur 2: Fluoridindhold i drikkevand (mg/l) blandt Region Midtjyllands kommuner Uddannelsesniveau Det generelle uddannelsesniveau blandt kommunens borger har en signifikant betydning for den gennemsnitlige kariesforekomst hos de 15-årige og andelen af kommunernes 15-årige med DMF- S=0. Når andelen af kommunens borgere, hvis højest færdiggjorte uddannelse er grundskolen stiger med 1 procentpoint, så stiger den gennemsnitlige forekomst af karies med 0,05 tandflader, mens andelen af 15-årige med DMF-S=0 falder med 1,4 procentpoint. Det generelle uddannelsesniveau blandt kommunens borgere har i undersøgelsen ingen signifikant betydning for kommunernes andel af 15-årige børn med DMF-S>6. Kvinders uddannelsesniveau Kvinders uddannelsesniveau har en beskeden effekt på andelen af kommunernes 15-åriges børn med DMF-S=0. Sammenhængen går desuden imod, hvad man umiddelbart skulle forvente, da en stigning på 1 procentpoint i andelen af kvinder med en bachelor-, lang videregående- eller forskeruddannelse betyder et fald i andelen af børn med DMF-S=0 på knap 1 procentpoint. Variablen har ingen signifikant betydning for den gennemsnitlige forekomst af karies og andelen af børn med DMF-S>6. Ledighed Antallet af fuldtidsledige i en kommune har betydning for den gennemsnitlige forekomst af karies hos de 15-årige og andelen af 15-årige med DMF-S=0. Variablens effekt går dog imod, hvad man skulle forvente. Når antallet af fuldtidsledige pr. 100 indbygger stiger med 1 ledig, så falder den gennemsnitlige kariesforekomst med 0,15 tandflade og andelen af 15-årige med DMF-S=0 stiger 8

10 med 3,2 procentpoint. Ledigheden i en kommune har ingen signifikant betydning for andelen af børn med DMF-S>6. Børn af enlige forsørgere Antallet af børn af enlige forsørgere har en signifikant betydning for andelen af 15-årige med DMF- S>6. Når antallet af børn af enlige forsørgere pr. 100 indbygger stiger med 1 barn, så stiger andelen af 15-årige med DMF-S>6 0,4 procentpoint. Antallet af børn af enlige forsørgere har ingen signifikant betydning for den gennemsnitlige forekomst af karies og andelen af børn med DMF-S=0. Indkomst Det gennemsnitlige indkomstniveau blandt en kommunes borgere har en signifikant betydning for den gennemsnitlige kariesforekomst samt andelen af 15-årige børn med DMF-S=0. Når det gennemsnitlige indkomstniveau i en kommune stiger med kr., så falder det gennemsnitlige forekomst af karies med 0,04 tandflader og andelen af børn med DMF-S=0 stiger med 0,6 procentpoint. Det gennemsnitlige indkomstniveau har ingen signifikant betydning for andelen af børn med DMF-S>6. Etnicitet Antallet af en kommunes statsborgere fra ikke-vestlige lande har ingen signifikant betydning for tandsundheden i nogle af de tre modeller. 4. Resultater for Lemvig Kommune Figur 3, figur 4 og figur 5 viser de enkelte kommuners ustandardiserede residualer for hhv. DMFS- GNSN, DMFS=0 og DMFS>6. Som det fremgår af figurerne er tandsundheden blandt de 15-årige børn i Lemvig Kommune generelt bedre, end man skulle forvente på baggrund af Lemvig kommunes socioøkonomiske profil samt mængde af fluorid i drikkevand. Lemvig Kommune har tilmed en meget høj indberetningsprocent blandt 15-årige børn på 97,7 %, hvorfor validiteten af kommunens SCORtal må antages at være meget høj. Gennemsnitlig forekomst af karies hos de 15-årige børn Lemvig Kommunes ustandardiserede residual for DMFS-GNSN er -0,66 (figur 3). De 15-årige børn i Lemvig Kommune har således i gennemsnit 0,66 færre karierede tandflader end forventet. Procentvis andel af 15-årige med DMF-S=0 Lemvig Kommunes ustandardiserede residual for DMFS=0 er 10,73 (figur 4). Dette er udtryk for, at andelen af 15-årige børn med DMF-S=0 i Lemvig Kommune er 10,73 procentpoint højere end forventet. 9

11 Procentvis andel af 15-årige med DMF-S>6 Lemvig Kommunes ustandardiserede residual for DMFS>6 er -3,06 (figur 5). Andelen af 15-årige børn med DMF-S>6 er således 3,06 procentpoint lavere end forventet. Se appendiks A for en oversigt over de ustandardiserede residualer i samtlige kommuner i landet. jjj Figur 3: Ustandardiserede residualer for DMFS-GNSN blandt 15 årige børn i kommunerne i Region Midt Figur 4: Ustandartiserede residualer for DMFS=0 blandt 15 årige børn i kommunerne i Region Midt

12 Figur 5: Ustandardiserede residualer for DMFS>6 blandt 15 årige børn i kommunerne i Region Midt Nyeste forskning Den danske tandplejesektor har igennem de seneste år udgjort det empiriske grundlag for dele af den forskning, der udarbejdes af studerende og ansatte på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet (Kofoed og Thiesen, 2012; Panum, 2013; Jacobsen, 2012). I det følgende vil enkelte dele af disse forskningsprojekters resultater præsenteres, dog i en yderst forsimplet form. Public Service Motivation Begrebet Public Service Motivation (PSM) er efterhånden undersøgt i store dele af den offentlige sektor. En generel definition af PSM er et individs orientering mod at levere service til folk med det formål at gøre godt for andre og samfundet (Hondeghem og Perry, 2009 oversat i Jacobsen 2013). En væsentlig årsag til, at PSM er interessant er forventningen om, at PSM har betydning for performance i leveringen af offentlig service (Perry et al., 2010). I 2013 undersøgte Line Panum i en undersøgelse af i alt 252 danske tandlæger, hvordan PSM hos danske tandlæger påvirker tandlægernes adfærd i form af den konkrete service, der møder borgerne, og tandlægernes performance i form af den gennemsnitlige forekomst af karies hos de 15- årige børn. Undersøgelsen viste for det første, at de danske tandlæger som faggruppe generelt har høj PSM. Tandlæger er altså en gruppe serviceproducenter, der i høj grad er motiveret af at gøre det godt for andre og samfundet. Undersøgelsen viste for det andet, at den enkelte tandlæges PSMprofil har en signifikant betydning for tandlægens adfærd og dermed den konkrete service, der 11

13 møder borgeren. Den individuelle tandlæges PSM-profil har f.eks. betydning for tandlægens prioritering af en forebyggende indsats, tandlægens brug af lattergas samt tandlægens deltagelse i politiske fora. Undersøgelsen viste for det tredje, at PSM hos de danske tandlæger langt hen ad vejen hænger sammen med performance, således at de kommuner, hvis tandlæger har høj grad af PSM også har en mindre gennemsnitlig forekomst af karies, efter der er kontrolleret for en lang række baggrundsvariable. I 2012 undersøgte Christian Bøtcher Jacobsen ligeledes med udgangspunkt i PSM-litteraturen, hvordan danske tandlægers PSM-profil har betydning for, om de finder ansættelse i kommuner med større eller mindre sociale udfordringer. Undersøgelsen viste, at varierende grader af sociale udfordringer appellerer til medarbejdere med forskellige typer PSM. Tandlæger, der er motiveret af den PSM-dimension der kaldes compassion, vil være mere tilbøjelige til at arbejde i kommuner med store sociale udfordringer, da tandlæger med denne profil i højere grad vil være motiveret til at arbejde med børn, der mere eller mindre uforskyldt står overfor vanskelige livssituationer. Disse tandlæger vil således vægte det individuelle hensyn hos dårligt stillede børn højere, end hensynet til samfundet generelt set. I modsætning til dette vil tandlæger, der er motiveret af den såkaldte public interest-dimension, være tilbøjelige til at arbejde i kommuner med mindre sociale udfordringer, da disse i mindre grad er fokuseret på de enkelte brugeres behov, men derimod er mere fokuserede på at gavne samfundet generelt. Jacobsens resultater er interessante i forhold til rekruttering og fastholdelse af offentligt ansatte, og meget tyder på, at offentlige ledere skal være opmærksomme på, at organisatoriske karakteristika har betydning for, hvilke medarbejdere en organisation tiltrækker samt muligheden for at fastholde disse. Transformationsledelse I et speciale fra 2012 retter Martin Dam Kofoed og Peter Thiesen blikket fra de praktiserende tandlægers motivation til overtandlægernes ledelsesstil, når de undersøger sammenhængen mellem overtandlægens grad af transformationsledelse og kvaliteten af den danske tandpleje. At være en transformativ leder indebærer kort fortalt at være visionær, opstille målsætninger for organisationen, agere som rollemodel for sine medarbejdere, samt stimulere sine medarbejdere intellektuelt ved bl.a. at give nye udfordringer. Kendetegnende for transformative ledere er derfor, at de er dygtige til at identificere organisationens mål og mission, og samtidig at de i høj grad kan motivere deres ansatte til at arbejde målrettet og effektivt for at nå disse (Kofoed og Thiesen, 2012: 4). Kofoed og Thiesen undersøger transformationslitteraturens hovedpåstand om, at der er en positiv sammenhæng mellem en leders grad af transformationsledelse og den pågældende organisations performance. I modsætning til hovedparten af forskningen inden for transformationslitteraturen måler Kofoed og Thiesen performance (kvaliteten i den danske 12

14 tandpleje) med både et objektivt mål og et subjektivt mål. Det objektive mål er kommunernes SCORtal, der tilbyder et uafhængigt, validt mål for kvaliteten af den danske tandpleje. Det subjektive mål er et bredere mål for kvalitet, der bygger på tandlægernes egen opfattelse af målopfyldelse på både klinik- og kommuneniveau. De to forskellige måleinstrumenter viser sig at være afgørende, idet undersøgelsens resultater ingen støtte finder til den almindelige forestilling om, at overtandlægens grad af transformationsledelse har en positiv sammenhæng med kvaliteten af den danske tandpleje, når denne måles vha. det objektive kvalitetsmål. Undersøgelsens fund sår således tvivl om den eller gængse opfattelse af, at lederens grad af transformationsledelse er positivt forbundet med performance. Undersøgelsen finder til gengæld indikationer på, at den positive sammenhæng mellem transformationsledelse og kvalitet eksisterer, når kvalitet måles vha. det subjektive kvalitetsmål, dvs. tandlægernes egen opfattelse af målopfyldelse. Meget tyder således på, at tandlægerne inddrager andet end kariesforekomsten i deres vurdering af kvaliteten af serviceydelser. 6. Konklusion På landsplan støtter undersøgelsens resultater op om forventningen om, at socioøkonomiske faktorer og fluoridindholdet i drikkevandet har stor betydning for tandsundheden hos de 15-årige børn. Det varierer dog, hvilke variable der har en signifikant betydning, alt efter hvilket mål for tandsundhed der fokuseres på. For den gennemsnitlige forekomst af karies hos de 15-årige børn (model 1) gælder det, at et højt fluoridindhold i drikkevand samt høj gennemsnitsindkomst reducerer DMFS-GNSN, mens lavt uddannelsesniveau og højt ledighedsprocent forøger DMFS-GNSN hos de 15-årige. For den procentvise andel af 15-årige med DMF-S=0 (model 2) gælder det, at højt fluoridindhold i drikkevand, høj gennemsnitsindkomst samt lidt overraskende høj ledighed alle forøger DMFS=0, mens lavt uddannelsesniveau både generelt og for kvinder specifikt reducerer andelen af DMFS=0. For den procentvise andel af 15-årige med DMF-S>6 (model 3) gælder det, at et højt fluoridindhold i drikkevand reducerer DMFS>6 mens et højt antal børn af enlige forsørgere forøger DMFS>6. På kommunalt plan viste de ustandardiserede residualer, hvordan tandsundheden blandt de 15- årige børn i de enkelte kommuner er, sammenlignet med, hvad man skulle forvente på baggrund af kommunens socioøkonomiske profil og mængde af fluorid i drikkevandet. For Lemvig Kommune kunne det konkluderes, at de 15-årige børn i Lemvig Kommune generelt har bedre tandsundhed end man skulle forvente ud fra kommunens baggrundsvariable. Lemvig Kommune har en mindre gennemsnitlig forekomst af karies hos de 15-årige, en større andel af 15-årige med DMF-S=0, samt 13

15 en mindre andel af børn med DMF-S>6, end man skulle forvente ud fra kommunens socioøkonomiske profil samt mængde af fluorid i drikkevandet. Undersøgelsens tre modeller forklarer hver især op i mod 45 % af variationen i tandsundheden hos de 15-årige børn. Selvom dette er ganske meget, så er der stadig en stor del af variationen i børns tandsundhed, der kan tilskrives variable, som ikke indgår i denne undersøgelse. Yderligere forskning indenfor tandplejesektoren vil derfor kunne bidrage til et mere fyldestgørende billede af, hvad der har betydning for tandsundheden hos de danske børn, og dermed også give et mere præcist billede af, hvordan de enkelte kommuner performer. 7. Appendiks A. Tabel over ustandardiserede residualer (DMFS-GNSN, DMFS=0, DMFS>6) for samtlige kommuner i landet Region Hovedstaden Kommunenavn DMFS-GNSN DMFS=0 DMFS>6 Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Ballerup Kommune Brøndby Kommune Dragør Kommune Gentofte Kommune Gladsaxe Kommune Glostrup Kommune Herlev Kommune Albertslund Kommune Hvidovre Kommune Høje-Taastrup Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Rødovre Kommune Ishøj Kommune Tårnby Kommune Vallensbæk Kommune Furesø Kommune Allerød Kommune Fredensborg Kommune Helsingør Kommune Hillerød Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune Egedal Kommune Frederikssund Kommune

16 Halsnæs Kommune Gribskov Kommune Bornholms Kommune Region Sjælland Kommunenavn DMFS-GNSN DMFS=0 DMFS>6 Greve Kommune Køge Kommune Roskilde Kommune Solrød Kommune Odsherred Kommune Holbæk Kommune Faxe Kommune Kalundborg Kommune Ringsted Kommune Slagelse Kommune Stevns Kommune Sorø Kommune Lejre Kommune Lolland Kommune Næstved Kommune Guldborgsund Kommune Vordingborg Kommune Region Syddanmark Kommunenavn DMFS-GNSN DMFS=0 DMFS>6 Middelfart Kommune Assens Kommune Faaborg-Midtfyn Kommune Kerteminde Kommune Nyborg Kommune Odense Kommune Svendborg Kommune Nordfyns Kommune Langeland Kommune Ærø Kommune Haderslev Kommune Billund Kommune Sønderborg Kommune Tønder Kommune Esbjerg Kommune Fanø Kommune Varde Kommune Vejen Kommune Aabenraa Kommune

17 Fredericia Kommune Kolding Kommune Vejle Kommune Region Midtjylland Kommunenavn DMFS-GNSN DMFS=0 DMFS>6 Horsens Kommune Herning Kommune Holstebro Kommune Lemvig Kommune Struer Kommune Syddjurs Kommune Norddjurs Kommune Favrskov Kommune Odder Kommune Randers Kommune Silkeborg Kommune Samsø Kommune Skanderborg Kommune Aarhus Kommune Ikast-Brande Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Hedensted Kommune Skive Kommune Viborg Kommune Region Nordjylland Kommunenavn DMFS-GNSN DMFS=0 DMFS>6 Morsø Kommune Thisted Kommune Brønderslev Kommune Frederikshavn Kommune Vesthimmerlands Kommune Læsø Kommune Rebild Kommune Mariagerfjord Kommune Jammerbugt Kommune Aalborg Kommune Hjørring Kommune

18 B. Grafer over Regions Midtjyllands kommuner og hver af de uafhængige variabler Fluoridindhold i drikkevand (mg/l) Andel af kommunens kvinder der har en bacheloruddannelse, en lang videregående uddannelse eller en forskeruddannelse (%)

19 Antal fuldtidsledige pr. 100 indbygger Antal børn af enlige forsørgere pr. 100 indbygger

20 Gennemsnitlig indkomst blandt kommunenes borgere i kr Antallet af kommunens statsborgere fra ikke-vestlige lande pr indbygger

Tandsundhed hos 15-årige børn i Region Midtjylland og i Norddjurs Kommune en pixi-udgave.

Tandsundhed hos 15-årige børn i Region Midtjylland og i Norddjurs Kommune en pixi-udgave. Tandsundhed hos 15-årige børn i Region Midtjylland og i Norddjurs Kommune en pixi-udgave. 2014 På foranledning af overtandlægegruppen i Region Midtjylland er der blevet udarbejdet en rapport ud fra en

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Børn, der lever med store sociale og økonomiske udfordringer i deres tidlige år, oplever ofte, at problemerne følger dem ind i ungdoms-

Læs mere

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Adgang til Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem via www.virk.dk kræver følgende: Digital medarbejdersignatur, som fås fra kommunens lokale virk-administrator

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 Q1 Dit barns alder Besvaret: 216 Sprunget over: 0 10 8 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 11,11% 24 12,04%

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse:

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Hovedstaden-Sjælland Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Egedal Faxe Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup

Læs mere

Tilsyn med fortidsminder

Tilsyn med fortidsminder Tilsyn med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen overtager tilsynet med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen har det nationale ansvar for vores ca. 30.000 fortidsminder. nordjyllands historiske museet for thy

Læs mere

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge For at styrke en forebyggende indsats i forhold til udsatte børn og unge, er der i perioden 2010-12 afsat 33 mio. kr. (11 mio. kr. pr. år) hertil jf.

Læs mere

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner.

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner. Nr. 4 / Februar 2012 Der er væsentlige forskelle på kommunernes rammebetingelser og befolkningssammensætning. Men ingen af disse faktorer kan forklare de store kommunale forskelle i antallet af førtidspensioner.

Læs mere

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 11.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 26 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 12 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder.

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS 26 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger I forbindelse med fase 1 i projektet Deltidsstillinger til fuldtidsstillinger for pædagoger

Læs mere

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 FaaborgMidtfyn Kommune Smnl. gruppen Region Syddanmark Hele landet Regnskab 2014 Børnepasning, kr. pr. 0-5 årig 60.272 63.748 64.407 69.833 Folkeskolen, kr.

Læs mere

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort.

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort. Om undersøgelsen BDO Kommunernes Revision og Dansk Facilities Management netværk gennemfører i samarbejde en kortlægning af organiseringen af ejendomsdriften i landets kommuner. Kortlægningen gennemføres

Læs mere

Ulige levevilkår i de danske kommuner

Ulige levevilkår i de danske kommuner Ulige levevilkår i de danske kommuner Sammenvejer man en bred vifte af indikatorer for, hvor det er bedst at bo i Danmark, ligger Allerød kommune som den kommune, der samlet set er mest attraktiv at bo

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Rundt omkring i de danske kommuner vokser børn op under ganske forskellige vilkår. Vi tegner i denne analyse et Danmarkskort over børnenes opvækstvilkår

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Notat Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Virksomheder skal betale et affaldsgebyr til dækning af de kommunale administrative udgifter i forbindelse med håndtering af erhvervsaffald. De beløb, virksomheder

Læs mere

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER LISTE ONLINE PRODUKTER ONLINE start ONLINE basis ONLINE PROFIL 1 ONLINE PROFIL 2 ONLINE PROFIL 3 ONLINE PROFIL 5 Kort tekst på resultatside (uden billede, tekst og link) (uden billede, tekst og link) 2

Læs mere

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver - dele - hjælp - møder - medlemshvervning - arrangere - deltage - oprette F JAfd. J.nr. KOP til Aarhus den 23. september 2013 Forslag til Repræsentantskabsmødet &-9. november 2013 Fremsat af Hovedbestyrelsen

Læs mere

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre Regioner Geografiske dækningsområder for VEU-centre Kommuner AMU-udbydere fra januar 2010 og VUC ere Region Nordjylland Dækningsområde

Læs mere

Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal

Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 13. november 2013 Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal Ejendomsbeskatningen

Læs mere

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Denne side indeholder koncentrater af de forslagstekster, der jf. vedtægterne skal

Læs mere

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Formålet med dette katalog er at samle de offentlige investeringer i turismen og dermed skabe en oversigt over, hvad der investeres i turismen fra offentlig

Læs mere

Boligsalget er højere i København end før krisen

Boligsalget er højere i København end før krisen NR. 7 OKTOBER 2013 Boligsalget er højere i København end før krisen Huspriserne toppede i 2007, og det samlede handelstal har sidenhen været markant lavere end før krisen. Beregninger fra Realkreditforeningen

Læs mere

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning Projekt Børnepasning Åbningstidsundersøgelse 2009 Forord Når Projekt børnepasning med denne rapport offentliggør oversigten over åbningstider og lukkedage i landets mange daginstitutioner, må vi konstatere

Læs mere

Middellevetid i kommuner og bydele

Middellevetid i kommuner og bydele i kommuner og bydele Betydningen af rygning og alkohol Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, Januar 2014 UDARBEJDET FOR SUNDHEDSSTYRELSEN

Læs mere

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Blå bloks forslag om adgangskrav til gymnasierne kan let få den konsekvens, at gymnasier på Vestegnen, Sydsjælland, Lolland-Falster og i Nordjylland må

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed

Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed Ulighed er mange ting, men ofte når emnet diskuteres er fokus på den socioøkonomiske ulighed. Mest grundlæggende er den økonomiske ulighed. Den måles

Læs mere

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 162 5 Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 163 164 Sammenfatning Befolkningsforskydningerne og den demografiske udvikling slår også igennem på dagtilbuds- og folkeskoleområdet, og den viser sig i

Læs mere

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite BibZoom.dk BIBZOOM.DK MÅNEDSSTATISTIK TIL BIBLIOTEKER - AUGUST 211 BIBZOOM.DK STATSBIBLIOTEKET VICTOR ALBECKS VEJ 1 8 AARHUS C Brug af websitet BibZoom.dk Besøg på BibZoom.dk Brugere Tidsforbrug pr. besøg

Læs mere

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Notat 12. marts 2010 Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Dansk Byggeri har sammenlignet kommunernes budgetter og regnskaber på de områder, der handler om vedligeholdelse, renovering og byggeri

Læs mere

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 18. maj 2014 Formålet med dette notat er at belyse sygefraværet blandt det kommunalansatte pædagogiske personale på daginstitutionsområdet.

Læs mere

Direktører løber med lønposen

Direktører løber med lønposen Direktører løber med lønposen Løngabet mellem lønmodtagere og direktører er øget radikalt siden 2003. 3F ernes gennemsnitlige timeløn er steget med 0,5 pct. i perioden 2003 til 2012, hvorimod højtlønnede

Læs mere

Fokus på forsyning Produktionsomkostninger og -struktur

Fokus på forsyning Produktionsomkostninger og -struktur Produktionsomkostninger og -struktur Metodenotat: I notatet beskrives data og beregningsmetoder brugt i analysen. Det beskrives, hvilke selskaber, der indgår i analysen og hvilke omkostningsfaktorer, der

Læs mere

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014 opdateret d. 9. august 0 LØNTABEL Gældende fra. august 0 til. marts 04 Denne løntabel indeholder alene de overenskomstbestemte løndele samt pension. Lokalt aftalte løndele aftales på den enkelte skole

Læs mere

Stor variation i de kommunale affaldsordninger

Stor variation i de kommunale affaldsordninger En ny organisering af affaldssektoren betyder, at der etableres en tilmeldeordning i kommunerne, hvor virksomhederne kan tilmelde sig, hvis de ønsker at bruge den kommunale genbrugsplads. Selvom kommunerne

Læs mere

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Bilag 3 KL Side 1 Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Parterne er enige om, at med protokollatet styrkes de kommunale

Læs mere

Vejledning i omklassificering af landområder

Vejledning i omklassificering af landområder Vejledning i omklassificering af landområder Juni 2013 Kapitel 1 Indledning Hver drikkevands- og spildevandsforsyning har til brug for udarbejdelsen af den reguleringsmæssige åbningsbalance inddelt forsyningens

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

Vores alder har betydning for vores realkreditlån

Vores alder har betydning for vores realkreditlån 28. april 2014 Vores alder har betydning for vores realkreditlån Vi har dykket ned i vores låneportefølje til boligejerne, og har via en gennemgang af mere end 425.000 lån sat fokus på den typiske danske

Læs mere

Integrationsrådet. Referat

Integrationsrådet. Referat Integrationsrådet Referat Dato: 26. august 2009 Lokale: AOF Tidspunkt: Kl. 19:00-22:00 Bodil Thomsen Carsten Jespersgaard Diana Kringelbach Henning Jørgensen Margit Jensen Sonja Kristensen Svend Erik Trudslev

Læs mere

Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet

Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet 22. juli 2013 Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet Gennem de senere år har der til tider kørt en ophedet debat omkring, at kravene til danskernes økonomi ved boligkøb har været for strikse,

Læs mere

Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007

Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007 Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007 Sund By Netværket 2008 1 Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007 Sund By Netværket 2008 Udarbejdet af Kristine Böhm Nielsen

Læs mere

Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet

Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet 5. maj 2015 Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet Den gradvise bedring på boligmarkedet sætter sine tydelige aftryk på boligejernes friværdier. Siden stabiliseringen på boligmarkedet

Læs mere

Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand. abf@abf-rep.dk

Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand. abf@abf-rep.dk NOTAT Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-4400-00032 Ref. masor Den 27. juni 2014 Høringsliste Høringspart

Læs mere

Kommunen er medejer af

Kommunen er medejer af Kommune Albertslund Kommune Allerød Kommune Assens Kommune Ballerup Kommune Billund Kommune Bornholm Regionskommune Brøndby Kommune Brønderslev Kommune Kommunen er medejer af Albertslund Varmeforsyning

Læs mere

Der er derfor behov for viden på nogle centrale områder om, hvordan status er i kommunerne, hvad I har fokus på, og hvilke udfordringer I oplever.

Der er derfor behov for viden på nogle centrale områder om, hvordan status er i kommunerne, hvad I har fokus på, og hvilke udfordringer I oplever. Side 1 af 13 U11R-KN3M-LFVK U11R-KN3M-LFVK Kære Kommune Der er fortsat stor interesse om folkeskolereformens implementering. I KL er vi meget optagede af at følge reformimplementeringen, og ikke mindst

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

Lukkedage... 19. Afrunding... 21 Bilag 1:... 22 Bilag 2:... 25

Lukkedage... 19. Afrunding... 21 Bilag 1:... 22 Bilag 2:... 25 Projekt Børnepasning Åbningstidsundersøgelse 2012 3 Forord... 5 Undersøgelsen... 6 Projekt Børnepasning... 6 Hovedresultater fra årets undersøgelse... 7 Generelle åbningstider... 7 Udvidede åbningstider

Læs mere

Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler

Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler Der tages forbehold for evt. fejl. LØNTABEL Gældende. august 0 -. marts 04 Version.0 - udarbejdet den 4. juni 0 Udgivet af Lilleskolerne i samarbejde

Læs mere

Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne

Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del Bilag 80 Offentligt Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne Opfølgning på 24 kommuner Status november 2013 Socialstyrelsen Edisonsvej 18,

Læs mere

For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice

For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice En ny undersøgelse fra Dansk Erhverv viser, at 68 kommuner ikke har oprettet én central indgang for erhvervslivet. På tide at kommunerne tager deres ansvar

Læs mere

Udsættelse af lejere. Kommunale forskelle og udvikling 2007-13 KORT & KLART

Udsættelse af lejere. Kommunale forskelle og udvikling 2007-13 KORT & KLART Udsættelse af lejere Kommunale forskelle og udvikling 2007-13 KORT & KLART Om dette hæfte 2 At blive sat ud af sin bolig er en voldsom begivenhed med store personlige konsekvenser for lejeren. Fogeden,

Læs mere

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 26. juli 2012 Formålet med dette notat er at belyse sygefraværet blandt det kommunalansatte pædagogiske personale på daginstitutionsområdet.

Læs mere

- Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet

- Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet Er sygdomsbehandlingen tilstrækkelig målrettet? Sundhedssystemets rolle - Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet Oplæg for Arbejdsmarkedskommissionen den 10. juni 2008

Læs mere

Redningsberedskabets Statistik 2013

Redningsberedskabets Statistik 2013 Redningsberedskabets Statistik 2013 Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon: 45 90 60 00 Fax: 45 90 60 60 E-mail: brs@brs.dk www.brs.dk Sagsnr.: 2013/029057 Udgivet: Juni 2013

Læs mere

NOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark

NOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 82794 Brevid. 1633292 Ref. MARTINFE Dir. tlf. 46 31 31 52 martinfe@roskilde.dk 7. marts 2013 NOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark

Læs mere

Faktaark om de kommunale HK-afdelingssektorer

Faktaark om de kommunale HK-afdelingssektorer Faktaark om de kommunale HK-afdelingssektorer HK/Kommunal (Pr. 1/9 2011) Antal bestyrelsesmedlemmer Erhvervsaktive medlemmer i alt Antal faglige medarbejdere Antal kommuner Antal regioner FTR TR SiR Hovedstaden

Læs mere

Produktivitet, arbejdspladser og mobilitet

Produktivitet, arbejdspladser og mobilitet 92 3 Produktivitet, arbejdspladser og mobilitet 93 94 Sammenfatning Danmark er en lille åben økonomi uden store naturressourcer og med høje mindstelønninger. Det er forhold, der stiller store krav til

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel. I Almen Praksis

Den Danske Kvalitetsmodel. I Almen Praksis Den Danske Kvalitetsmodel I Almen Praksis 1 Formål med DDKM i almen praksis? At give sparring til almen praksis om udvikling af kvaliteten og patientsikkerheden i praksis Måle kvaliteten og sikre, at den

Læs mere

FOKUSPUNKTER. DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014

FOKUSPUNKTER. DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014 FOKUSPUNKTER DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014 Fokuspunkter DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014 Dansk Arbejdsgiverforening Redaktionen er afsluttet marts 2013 Grafisk tilrettelæggelse:

Læs mere

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 29. juni 2012 J.nr.: 2011-0007792 Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen af dagpengeperioden Baggrund Beskæftigelsesministeren

Læs mere

Vedtægt for Købstædernes Forsikring, gensidig. Udgave 2013. cvr.nr. 51 14 88 19

Vedtægt for Købstædernes Forsikring, gensidig. Udgave 2013. cvr.nr. 51 14 88 19 Vedtægt for Købstædernes Forsikring, gensidig Udgave 2013 cvr.nr. 51 14 88 19 KAPITEL I. Almindelige bestemmelser 1 Selskabets navn er Købstædernes Forsikring, gensidig. Selskabet driver tillige virksomhed

Læs mere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 13. maj 2011 J.nr. : Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Afkortningen af dagpengepengeperioden

Læs mere

REHABILITERING OG FOREBYGGELSE AF HJERTEKARSYGDOM

REHABILITERING OG FOREBYGGELSE AF HJERTEKARSYGDOM REHABILITERING OG FOREBYGGELSE AF HJERTEKARSYGDOM SAMARBEJDE MED HJERTEFORENINGEN HJERTEFORENINGENS KONTAKTPERSONER I SAMARBEJDET MED KOMMUNERNE Hjerteforeningen Ingrid Willaing, udviklingsleder Hjerteforeningen

Læs mere