Tandsundhed hos 15-a rige børn I Region Midtjylland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tandsundhed hos 15-a rige børn I Region Midtjylland"

Transkript

1 Tandsundhed hos 15-a rige børn I Region Midtjylland 2014 Rapporten er udarbejdet af stud. Scient. pol., Cecilie Carlsen Boll, Aarhus Universitet, i samarbejde med overtandlæge Marianne Blegvad og overtandlæge Ingelise Hansen. Alle henvendelser, kommentarer eller spørgsmål til undersøgelsen kan rettes til Cecilie Carlsen Boll på

2 Indhold 1. Indledning Metoden bag undersøgelsen... 2 Data... 2 Afhængige variable... 3 Uafhængige variable... 4 Hvad gør modellernes os i stand til at se? Resultater på landsplan... 7 Fluoridindhold i drikkevand... 7 Uddannelsesniveau... 8 Kvinders uddannelsesniveau... 8 Ledighed... 8 Børn af enlige forsørgere... 9 Indkomst... 9 Etnicitet Resultater for Lemvig Kommune... 9 Gennemsnitlig forekomst af karies hos de 15-årige børn... 9 Procentvis andel af 15-årige med DMF-S= Procentvis andel af 15-årige med DMF-S> Nyeste forskning Public Service Motivation Transformationsledelse Konklusion Appendiks A. Tabel over ustandardiserede residualer (DMFS-GNSN, DMFS=0, DMFS>6) for samtlige kommuner i landet B. Grafer over Regions Midtjyllands kommuner og hver af de uafhængige variabler C. Tabel over ustandardiserede regressionskoefficienter for de tre modeller Litteraturliste

3 1. Indledning På foranledning af overtandlægegruppen i Region Midtjylland præsenteres hermed resultaterne af en undersøgelse af tandsundheden blandt 15-årige børn i landets kommuner. Undersøgelsen har haft til formål at klarlægge, i hvilken grad udvalgte socioøkonomiske faktorer influerer på kariesforekomsten blandt landets 15-årige børn. Undersøgelsen har desuden haft til formål at klarlægge tandsundheden blandt de 15-årige børn i de enkelte kommuner i Region Midtjylland. Rapporten er struktureret således, at afsnit 2 beskriver metoden og datagrundlaget bag undersøgelsen. I afsnit 3 præsenteres undersøgelsen resultater på landsplan. Afsnit 4 præsenterer undersøgelsens resultater for de enkelte kommuner i Region Midtjylland. Afsnit 5 giver en kort sammenfatning af nyere forskning inden for tandplejesektoren foretaget af studerende og ansatte på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet. Afsnit 6 konkluderer kort på undersøgelsens resultater. 2. Metoden bag undersøgelsen I det følgende redegøres for de metodiske overvejelser i forbindelse med udarbejdelsen af undersøgelsen. Der vil ligeledes redegøres for undersøgelsen datagrundlag, de afhængige og uafhængige variable, samt kort beskrives, hvad undersøgelsens resultater gør os i stand til at se. Data Undersøgelsens data er hentet fra tre kilder: 1) Data vedrørende kariesforekomsten fra Sundhedsstyrelsen Centrale Ondontologiske Register (SCOR-tal) på 15-årige i alle landets kommuner i ) Populationsdata vedrørende kommunernes sociale og økonomiske forhold fra Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal og Danmarks Statistik. 3) Dataudtræk fra GEUS (Geological Survey of Denmark and Greenland) Jupiter database over fluoridindholdet i drikkevand fra vandboringer i hele landet. Undersøgelsens afhængige og uafhængige variable er udvalgt med udgangspunkt i, hvilke faktorer tidligere forskning har påvist kan have betydning for tandsundheden. Der er dog nogle praktiske og metodiske hensyn, som har sat en naturlig begrænsning for, hvilke og hvor mange variable, der kan inddrages i undersøgelsen. 2

4 Den første begrænsning vedrører muligheden for at indsamle validt data for samtlige af landets kommuner. Populationsdata på landsplan er ofte både besværligt og dyrt at komme i besiddelse af. Usikker dataindsamling betyder desuden, at meget data er af svingende kvalitet. Af både praktiske og økonomiske hensyn begrænses data for undersøgelsens socioøkonomiske variable derfor til at komme fra Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal og Danmarks Statistisk, da disse registre tilbyder systematisk indsamlet, validt data. Den anden begrænsning skal findes i den statistiske model. Undersøgelsen indeholder kun 98 analyseenheder (landets kommuner), hvilket sætter en metodisk begrænsning for, hvor mange variable der kan inddrages i modellerne. Inddrages for mange variable, vil den statistiske model blive så usikker, at det ikke er muligt at sige noget meningsfuldt ud fra undersøgelses resultater. Inddrages færre variable bliver det derimod muligt med en rimelig statistisk sikkerhed at aflæse meningsfulde resultater. Den tredje begrænsning knytter sig til begrebet multikollinaritet. Multikollinaritet opstår, når to eller flere af de uafhængige variable korrelerer indbyrdes. Stærk multikollinaritet resulterer i usikre statistiske koefficienter, som gør det svært at estimere præcist, hvordan de enkelte uafhængige variable påvirker tandsundheden. Dette betyder i praksis, at det er nødvendigt at begrænse antallet af uafhængige variable, der er stærkt indbyrdes forbundet (Stubager og Mannemar 2011) Afhængige variable For at få et nuanceret billede af tandsundheden blandt de 15-årige børn anvendes i alt tre forskellige mål for kariesforekomst fra Sundhedsstyrelsen Centrale Ondontologiske Register (SCOR-tal) på 15- årige børn i alle landets kommuner i ) Den gennemsnitlige forekomst af karies hos de 15-årige børn (DMFS-GNSN) 2) Den procentvise andel af 15-årige børn med DMF-S=0 (kode 0 ikke inkluderet) (DMFS=0) 3) Den procentvise andel af 15-årige børn med DMF-S>6 (DMFS>6) Selvom et stort antal tandlæger står bag indberetningen af kariesforekomsten hos danske børn, betyder de meget specificerede standarder for indberetning, at reliabiliteten og validiteten af SCORtallene generelt vurderes som høj. Det var ikke muligt i forbindelse med denne undersøgelse at få oplyst indberetningsprocenter for de 15-årige børn i alle landets kommuner. Region Midtjyllands kommuners indberetningsprocenter (figur 1) vidner dog om, at der forekommer variation i indberetningen af de 15-årige børn, kommunerne imellem. SCOR-tallenes validitet må derfor anses 3

5 som nedsat, da det er uvist om disse afspejler tandsundheden hos et repræsentativt udsnit af de 15- årige børn i kommunen. Figur 1: Region Midtjyllands Kommuners indberetningsprocenter for 15-årige børn Uafhængige variable Meget forskning inden for tandplejeområdet har påvist, at et barns tandsundhed er stærkt påvirket af dets forældres sociale og økonomiske ressourcer (Andersen og Blegvad 2002; Andersen og Blegvad 2006; Kristensen et al. 2010; Ekstrand et al. 2003). Da det ikke i denne undersøgelse har været muligt, at sammenholde forældrenes socioøkonomiske baggrund med det enkelte barns tandsundhed, vil den formodede sammenhæng mellem socioøkonomiske faktorer og tandsundhed i stedet undersøges på kommuneniveau. På baggrund af i alt seks socioøkonomiske variable sammensættes et billede af den enkelte kommunes samlede socioøkonomiske profil. Forventningen er, at kommuner, som scorer højt på de socioøkonomiske variable, generelt har flere ressourcestærke forældre og derfor også må forventes at have børn med bedre tandsundhed. Nedenfor vil de enkelte socioøkonomiske variable kort præsenteres. Det gælder for alle variable, at de nyeste tilgængelige tal fra Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal og Danmarks Statistik anvendes. At meget data er fra 2012 vurderes ikke at udgøre noget problem da de socioøkonomiske variable er relativt stabile over tid. For det første undersøges det, om det generelle uddannelsesniveau i kommunen har en signifikant betydning for tandsundheden hos de 15-årige børn. Det generelle uddannelsesniveau blandt 4

6 kommunens indbyggere måles ved en opgørelse af den procentvise andel af kommunens indbyggere, hvis højest fuldførte uddannelse er grundskolen (data fra 2012). Da det i nogle undersøgelser har vist sig, at især moderes uddannelse har en selvstændig betydning for barnets tandsundhed (Ekstrand et al. 2003), inddrages for det andet et selvstændigt mål for kvinders uddannelsesniveau. Kvinders uddannelsesniveau i en kommune er opgjort som den samlede procentvise andel af kommunens kvinder, der har opnået en bacheloruddannelse, lang videregående uddannelse eller forskeruddannelse (data fra 2013). Som undersøgelsens tredje socioøkonomiske variabel inddrages et mål for den generelle ledighed i en kommune målt som antallet af fuldtidsledige pr. 100 indbyggere (data fra 2011). Undersøgelsens fjerde variabel er et mål for antallet af børn af enlige forsørgere pr. 100 indbyggere i kommunen (data fra 2012). Undersøgelser af tandsundhed har vist forskellige resultater i forhold til betydningen af etnicitet. Mens det i nogle undersøgelser er påvist, at børn med anden etnisk baggrund end dansk har markant dårligere tandsundhed end etniske danske børn (Sundby & Petersen 2003, Christensen, 2008), så har etnicitet i andre undersøgelser vist sig at være af langt mindre betydning for tandsundheden (Andersen og Blegvad, 2002). Som den femte variabel inddrages derfor etnicitet målt som antallet af kommunens indbyggere der har dansk statsborgerskab og kommer fra ikkevestlige lande, pr indbygger (data fra 2012). Den sidste variabel som medtages, for at få et samlet billede af kommunernes socioøkonomiske profil, er et mål for den gennemsnitlige indkomst opgjort som borgerens erhvervsindkomst, overførselsindkomst, formueindkomst brutto og anden ikke-klassificerbar indkomst summeret, opgjort i kr. (data fra 2012). Udover de seks socioøkonomiske variable medtages fluoridindhold i drikkevand som en syvende variabel. Fluoridindhold i drikkevand har i mange tilfælde vist sig at være den faktor, der kan forklare den største variation i tandsundheden (Ekstrand et al., 2003, Andersen og Blegvad, 2006). I denne undersøgelse opgøres fluoridindhold i drikkevand i milligram pr. liter (data fra perioden ). Fluoridindhold i drikkevand er som den eneste variabel naturligt logaritmetransformeret for at opfylde betingelserne for linerær regression (Stubager og Mannemar, 2011). Hvad gør modellernes os i stand til at se? Den statistiske sammenhæng mellem de syv uafhængige variable og tandsundheden blandt de 15- årige børn i kommunerne fastlægges ved hjælp af en lineær regressionsmodel (OLS). Der opbygges i alt tre forskellige modeller - én for hver af de tre afhængige variabler. 5

7 Model 1 undersøger sammenhængen mellem samtlige af de uafhængige variable og den gennemsnitlige forekomst af karies blandt de 15-årige (DMFS-GNSN). Model 2 undersøger sammenhængen mellem samtlige af de uafhængige variable og den procentvise andel af 15-årige med DMF-S=0 (DMFS=0). Model 3 undersøger sammenhængen mellem samtlige uafhængige variable og den procentvise andel af 15-årige med DMF-S>6 (DMFS>6). På baggrund af den statistiske model fremkommer to centrale resultater ét på landsplan og ét på kommunalt plan. Resultaterne på landsplan fortæller os med, hvilken statistisk sandsynlighed de enkelte uafhængige variable kan siges at have en signifikant betydning for tandsundheden blandt 15-årige børn på landsplan. Mere præcist udtrykker modellens regressionskoefficienter, hvordan en stigning på 1 enhed i den uafhængige variabel påvirker den afhængige variabel, når alt andet holdes lige. I denne undersøgelse arbejdes med et alpha-niveau på <0,1 fremfor det mere konventionelle alpha-niveau på <0,05. Dette skyldes, at undersøgelsen (med undtagelse af fluoridindhold i drikkevand) udelukkende behandler populationsdata, hvorfor det anvendte statistikprogram reelt overestimerer modellernes statistiske usikkerhed (Andersen og Blegvad, 2006). Resultaterne på kommunalt plan er de såkaldte ustandardiserede residualer, som den statistiske model udregner for hver enkelt kommune. En kommunes residual er udtryk for, hvordan tandsundheden blandt de 15-årige børn i denne kommune er sammenlignet med, hvad man skulle forvente ud fra kommunens socioøkonomiske profil og fluoridindhold i drikkevandet. Kommunernes residualer gør os således i stand til at sammenligne de 15-årige børns tandsundhed efter at have kontrolleret for hver enkelt kommunes baggrundsvariable. Residualet udregnes ved først at finde den generelle sammenhæng mellem en række baggrundsvariable og børnenes tandsundhed. Efter denne generelle sammenhæng er etableret, anvendes modellen til at udregne den forventede tandsundhed for kommunens 15-årige børn. Residualet er forskellen mellem denne udregnede forventede tandsundhed og den faktiske tandsundhed. I en undersøgelse, hvor den gennemsnitlige kariesforekomst er afhængig variabel, vil en kommunes residual på -0,2 betyde, at børnene i den pågældende kommune i gennemsnit har 0,2 færre karierede tandflader, end man skulle forvente ud fra kommunens baggrundsvariable. I en undersøgelse hvor andelen af børn med DMF-S=0 er afhængig variabel vil et residual på +3,5 betyde, at andelen af 15-årige børn med DMF-S=0 i den pågældende kommune er 3,5 procentpoint højere end man skulle forvente ud fra kommunens baggrundsvariable. 6

8 Det er vigtigt at understrege, at det alene på landsplan er muligt at sige noget statistisk sikkert om, hvilke af de uafhængige variable der påvirker tandsundheden blandt de 15-årige. Det er således ikke muligt at afgøre, hvilke baggrundsvariable der har betydning for den enkelte kommunes resultat. 3. Resultater på landsplan Helt generelt kan det konstateres, at de enkelte socioøkonomiske variable har forskellige betydning for tandsundheden blandt de 15-årige børn, alt efter om den afhængige variabel er DMFS-GNSN, DMFS=0 eller DMFS>6 (oversigt over de ustandardiserede regressionskoefficienter findes i tabel 1, appendiks C). De tre modeller har alle en pæn forklaringskraft. Model 1 forklarer 42 % af variationen i den gennemsnitlige kariesforekomst, model 2 forklarer 45 % af variationen i den procentvise andel af 15- årige med DMF-S=0 og model 3 forklarer 37 % af variationen i den procentvise andel af 15-årige med DMF-S>6 (se appendiks 3 for præcise R 2 -værdier for de tre modeller). I det følgende vil det præsenteres, hvordan de syv uafhængige variable hver især påvirker tandsundheden blandt de 15- årige børn på landsplan. Fluoridindhold i drikkevand Fluoridindholdet i drikkevandet er som forventet den variabel, som i alle tre modeller har størst betydning for tandsundheden blandt landets 15-årige børn. Når fluoridindholdet i drikkevandet stiger 10 procentpoint, så falder den gennemsnitlige forekomst af karies med 0,04 karierede tandflader, andelen af børn med DMF-S=0 stiger 0,36 procentpoint og andelen af børn med DMF- S>6 falder 0,29 procentpoint. Som det fremgår af figur 2 varierer fluoridindholdet i de enkelte kommuners drikkevand betydeligt, hvorfor denne faktor kan tilskrives stor betydning for variationerne i tandsundhed blandt kommunernes 15-årige børn. 7

9 Figur 2: Fluoridindhold i drikkevand (mg/l) blandt Region Midtjyllands kommuner Uddannelsesniveau Det generelle uddannelsesniveau blandt kommunens borger har en signifikant betydning for den gennemsnitlige kariesforekomst hos de 15-årige og andelen af kommunernes 15-årige med DMF- S=0. Når andelen af kommunens borgere, hvis højest færdiggjorte uddannelse er grundskolen stiger med 1 procentpoint, så stiger den gennemsnitlige forekomst af karies med 0,05 tandflader, mens andelen af 15-årige med DMF-S=0 falder med 1,4 procentpoint. Det generelle uddannelsesniveau blandt kommunens borgere har i undersøgelsen ingen signifikant betydning for kommunernes andel af 15-årige børn med DMF-S>6. Kvinders uddannelsesniveau Kvinders uddannelsesniveau har en beskeden effekt på andelen af kommunernes 15-åriges børn med DMF-S=0. Sammenhængen går desuden imod, hvad man umiddelbart skulle forvente, da en stigning på 1 procentpoint i andelen af kvinder med en bachelor-, lang videregående- eller forskeruddannelse betyder et fald i andelen af børn med DMF-S=0 på knap 1 procentpoint. Variablen har ingen signifikant betydning for den gennemsnitlige forekomst af karies og andelen af børn med DMF-S>6. Ledighed Antallet af fuldtidsledige i en kommune har betydning for den gennemsnitlige forekomst af karies hos de 15-årige og andelen af 15-årige med DMF-S=0. Variablens effekt går dog imod, hvad man skulle forvente. Når antallet af fuldtidsledige pr. 100 indbygger stiger med 1 ledig, så falder den gennemsnitlige kariesforekomst med 0,15 tandflade og andelen af 15-årige med DMF-S=0 stiger 8

10 med 3,2 procentpoint. Ledigheden i en kommune har ingen signifikant betydning for andelen af børn med DMF-S>6. Børn af enlige forsørgere Antallet af børn af enlige forsørgere har en signifikant betydning for andelen af 15-årige med DMF- S>6. Når antallet af børn af enlige forsørgere pr. 100 indbygger stiger med 1 barn, så stiger andelen af 15-årige med DMF-S>6 0,4 procentpoint. Antallet af børn af enlige forsørgere har ingen signifikant betydning for den gennemsnitlige forekomst af karies og andelen af børn med DMF-S=0. Indkomst Det gennemsnitlige indkomstniveau blandt en kommunes borgere har en signifikant betydning for den gennemsnitlige kariesforekomst samt andelen af 15-årige børn med DMF-S=0. Når det gennemsnitlige indkomstniveau i en kommune stiger med kr., så falder det gennemsnitlige forekomst af karies med 0,04 tandflader og andelen af børn med DMF-S=0 stiger med 0,6 procentpoint. Det gennemsnitlige indkomstniveau har ingen signifikant betydning for andelen af børn med DMF-S>6. Etnicitet Antallet af en kommunes statsborgere fra ikke-vestlige lande har ingen signifikant betydning for tandsundheden i nogle af de tre modeller. 4. Resultater for Lemvig Kommune Figur 3, figur 4 og figur 5 viser de enkelte kommuners ustandardiserede residualer for hhv. DMFS- GNSN, DMFS=0 og DMFS>6. Som det fremgår af figurerne er tandsundheden blandt de 15-årige børn i Lemvig Kommune generelt bedre, end man skulle forvente på baggrund af Lemvig kommunes socioøkonomiske profil samt mængde af fluorid i drikkevand. Lemvig Kommune har tilmed en meget høj indberetningsprocent blandt 15-årige børn på 97,7 %, hvorfor validiteten af kommunens SCORtal må antages at være meget høj. Gennemsnitlig forekomst af karies hos de 15-årige børn Lemvig Kommunes ustandardiserede residual for DMFS-GNSN er -0,66 (figur 3). De 15-årige børn i Lemvig Kommune har således i gennemsnit 0,66 færre karierede tandflader end forventet. Procentvis andel af 15-årige med DMF-S=0 Lemvig Kommunes ustandardiserede residual for DMFS=0 er 10,73 (figur 4). Dette er udtryk for, at andelen af 15-årige børn med DMF-S=0 i Lemvig Kommune er 10,73 procentpoint højere end forventet. 9

11 Procentvis andel af 15-årige med DMF-S>6 Lemvig Kommunes ustandardiserede residual for DMFS>6 er -3,06 (figur 5). Andelen af 15-årige børn med DMF-S>6 er således 3,06 procentpoint lavere end forventet. Se appendiks A for en oversigt over de ustandardiserede residualer i samtlige kommuner i landet. jjj Figur 3: Ustandardiserede residualer for DMFS-GNSN blandt 15 årige børn i kommunerne i Region Midt Figur 4: Ustandartiserede residualer for DMFS=0 blandt 15 årige børn i kommunerne i Region Midt

12 Figur 5: Ustandardiserede residualer for DMFS>6 blandt 15 årige børn i kommunerne i Region Midt Nyeste forskning Den danske tandplejesektor har igennem de seneste år udgjort det empiriske grundlag for dele af den forskning, der udarbejdes af studerende og ansatte på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet (Kofoed og Thiesen, 2012; Panum, 2013; Jacobsen, 2012). I det følgende vil enkelte dele af disse forskningsprojekters resultater præsenteres, dog i en yderst forsimplet form. Public Service Motivation Begrebet Public Service Motivation (PSM) er efterhånden undersøgt i store dele af den offentlige sektor. En generel definition af PSM er et individs orientering mod at levere service til folk med det formål at gøre godt for andre og samfundet (Hondeghem og Perry, 2009 oversat i Jacobsen 2013). En væsentlig årsag til, at PSM er interessant er forventningen om, at PSM har betydning for performance i leveringen af offentlig service (Perry et al., 2010). I 2013 undersøgte Line Panum i en undersøgelse af i alt 252 danske tandlæger, hvordan PSM hos danske tandlæger påvirker tandlægernes adfærd i form af den konkrete service, der møder borgerne, og tandlægernes performance i form af den gennemsnitlige forekomst af karies hos de 15- årige børn. Undersøgelsen viste for det første, at de danske tandlæger som faggruppe generelt har høj PSM. Tandlæger er altså en gruppe serviceproducenter, der i høj grad er motiveret af at gøre det godt for andre og samfundet. Undersøgelsen viste for det andet, at den enkelte tandlæges PSMprofil har en signifikant betydning for tandlægens adfærd og dermed den konkrete service, der 11

13 møder borgeren. Den individuelle tandlæges PSM-profil har f.eks. betydning for tandlægens prioritering af en forebyggende indsats, tandlægens brug af lattergas samt tandlægens deltagelse i politiske fora. Undersøgelsen viste for det tredje, at PSM hos de danske tandlæger langt hen ad vejen hænger sammen med performance, således at de kommuner, hvis tandlæger har høj grad af PSM også har en mindre gennemsnitlig forekomst af karies, efter der er kontrolleret for en lang række baggrundsvariable. I 2012 undersøgte Christian Bøtcher Jacobsen ligeledes med udgangspunkt i PSM-litteraturen, hvordan danske tandlægers PSM-profil har betydning for, om de finder ansættelse i kommuner med større eller mindre sociale udfordringer. Undersøgelsen viste, at varierende grader af sociale udfordringer appellerer til medarbejdere med forskellige typer PSM. Tandlæger, der er motiveret af den PSM-dimension der kaldes compassion, vil være mere tilbøjelige til at arbejde i kommuner med store sociale udfordringer, da tandlæger med denne profil i højere grad vil være motiveret til at arbejde med børn, der mere eller mindre uforskyldt står overfor vanskelige livssituationer. Disse tandlæger vil således vægte det individuelle hensyn hos dårligt stillede børn højere, end hensynet til samfundet generelt set. I modsætning til dette vil tandlæger, der er motiveret af den såkaldte public interest-dimension, være tilbøjelige til at arbejde i kommuner med mindre sociale udfordringer, da disse i mindre grad er fokuseret på de enkelte brugeres behov, men derimod er mere fokuserede på at gavne samfundet generelt. Jacobsens resultater er interessante i forhold til rekruttering og fastholdelse af offentligt ansatte, og meget tyder på, at offentlige ledere skal være opmærksomme på, at organisatoriske karakteristika har betydning for, hvilke medarbejdere en organisation tiltrækker samt muligheden for at fastholde disse. Transformationsledelse I et speciale fra 2012 retter Martin Dam Kofoed og Peter Thiesen blikket fra de praktiserende tandlægers motivation til overtandlægernes ledelsesstil, når de undersøger sammenhængen mellem overtandlægens grad af transformationsledelse og kvaliteten af den danske tandpleje. At være en transformativ leder indebærer kort fortalt at være visionær, opstille målsætninger for organisationen, agere som rollemodel for sine medarbejdere, samt stimulere sine medarbejdere intellektuelt ved bl.a. at give nye udfordringer. Kendetegnende for transformative ledere er derfor, at de er dygtige til at identificere organisationens mål og mission, og samtidig at de i høj grad kan motivere deres ansatte til at arbejde målrettet og effektivt for at nå disse (Kofoed og Thiesen, 2012: 4). Kofoed og Thiesen undersøger transformationslitteraturens hovedpåstand om, at der er en positiv sammenhæng mellem en leders grad af transformationsledelse og den pågældende organisations performance. I modsætning til hovedparten af forskningen inden for transformationslitteraturen måler Kofoed og Thiesen performance (kvaliteten i den danske 12

14 tandpleje) med både et objektivt mål og et subjektivt mål. Det objektive mål er kommunernes SCORtal, der tilbyder et uafhængigt, validt mål for kvaliteten af den danske tandpleje. Det subjektive mål er et bredere mål for kvalitet, der bygger på tandlægernes egen opfattelse af målopfyldelse på både klinik- og kommuneniveau. De to forskellige måleinstrumenter viser sig at være afgørende, idet undersøgelsens resultater ingen støtte finder til den almindelige forestilling om, at overtandlægens grad af transformationsledelse har en positiv sammenhæng med kvaliteten af den danske tandpleje, når denne måles vha. det objektive kvalitetsmål. Undersøgelsens fund sår således tvivl om den eller gængse opfattelse af, at lederens grad af transformationsledelse er positivt forbundet med performance. Undersøgelsen finder til gengæld indikationer på, at den positive sammenhæng mellem transformationsledelse og kvalitet eksisterer, når kvalitet måles vha. det subjektive kvalitetsmål, dvs. tandlægernes egen opfattelse af målopfyldelse. Meget tyder således på, at tandlægerne inddrager andet end kariesforekomsten i deres vurdering af kvaliteten af serviceydelser. 6. Konklusion På landsplan støtter undersøgelsens resultater op om forventningen om, at socioøkonomiske faktorer og fluoridindholdet i drikkevandet har stor betydning for tandsundheden hos de 15-årige børn. Det varierer dog, hvilke variable der har en signifikant betydning, alt efter hvilket mål for tandsundhed der fokuseres på. For den gennemsnitlige forekomst af karies hos de 15-årige børn (model 1) gælder det, at et højt fluoridindhold i drikkevand samt høj gennemsnitsindkomst reducerer DMFS-GNSN, mens lavt uddannelsesniveau og højt ledighedsprocent forøger DMFS-GNSN hos de 15-årige. For den procentvise andel af 15-årige med DMF-S=0 (model 2) gælder det, at højt fluoridindhold i drikkevand, høj gennemsnitsindkomst samt lidt overraskende høj ledighed alle forøger DMFS=0, mens lavt uddannelsesniveau både generelt og for kvinder specifikt reducerer andelen af DMFS=0. For den procentvise andel af 15-årige med DMF-S>6 (model 3) gælder det, at et højt fluoridindhold i drikkevand reducerer DMFS>6 mens et højt antal børn af enlige forsørgere forøger DMFS>6. På kommunalt plan viste de ustandardiserede residualer, hvordan tandsundheden blandt de 15- årige børn i de enkelte kommuner er, sammenlignet med, hvad man skulle forvente på baggrund af kommunens socioøkonomiske profil og mængde af fluorid i drikkevandet. For Lemvig Kommune kunne det konkluderes, at de 15-årige børn i Lemvig Kommune generelt har bedre tandsundhed end man skulle forvente ud fra kommunens baggrundsvariable. Lemvig Kommune har en mindre gennemsnitlig forekomst af karies hos de 15-årige, en større andel af 15-årige med DMF-S=0, samt 13

15 en mindre andel af børn med DMF-S>6, end man skulle forvente ud fra kommunens socioøkonomiske profil samt mængde af fluorid i drikkevandet. Undersøgelsens tre modeller forklarer hver især op i mod 45 % af variationen i tandsundheden hos de 15-årige børn. Selvom dette er ganske meget, så er der stadig en stor del af variationen i børns tandsundhed, der kan tilskrives variable, som ikke indgår i denne undersøgelse. Yderligere forskning indenfor tandplejesektoren vil derfor kunne bidrage til et mere fyldestgørende billede af, hvad der har betydning for tandsundheden hos de danske børn, og dermed også give et mere præcist billede af, hvordan de enkelte kommuner performer. 7. Appendiks A. Tabel over ustandardiserede residualer (DMFS-GNSN, DMFS=0, DMFS>6) for samtlige kommuner i landet Region Hovedstaden Kommunenavn DMFS-GNSN DMFS=0 DMFS>6 Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Ballerup Kommune Brøndby Kommune Dragør Kommune Gentofte Kommune Gladsaxe Kommune Glostrup Kommune Herlev Kommune Albertslund Kommune Hvidovre Kommune Høje-Taastrup Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Rødovre Kommune Ishøj Kommune Tårnby Kommune Vallensbæk Kommune Furesø Kommune Allerød Kommune Fredensborg Kommune Helsingør Kommune Hillerød Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune Egedal Kommune Frederikssund Kommune

16 Halsnæs Kommune Gribskov Kommune Bornholms Kommune Region Sjælland Kommunenavn DMFS-GNSN DMFS=0 DMFS>6 Greve Kommune Køge Kommune Roskilde Kommune Solrød Kommune Odsherred Kommune Holbæk Kommune Faxe Kommune Kalundborg Kommune Ringsted Kommune Slagelse Kommune Stevns Kommune Sorø Kommune Lejre Kommune Lolland Kommune Næstved Kommune Guldborgsund Kommune Vordingborg Kommune Region Syddanmark Kommunenavn DMFS-GNSN DMFS=0 DMFS>6 Middelfart Kommune Assens Kommune Faaborg-Midtfyn Kommune Kerteminde Kommune Nyborg Kommune Odense Kommune Svendborg Kommune Nordfyns Kommune Langeland Kommune Ærø Kommune Haderslev Kommune Billund Kommune Sønderborg Kommune Tønder Kommune Esbjerg Kommune Fanø Kommune Varde Kommune Vejen Kommune Aabenraa Kommune

17 Fredericia Kommune Kolding Kommune Vejle Kommune Region Midtjylland Kommunenavn DMFS-GNSN DMFS=0 DMFS>6 Horsens Kommune Herning Kommune Holstebro Kommune Lemvig Kommune Struer Kommune Syddjurs Kommune Norddjurs Kommune Favrskov Kommune Odder Kommune Randers Kommune Silkeborg Kommune Samsø Kommune Skanderborg Kommune Aarhus Kommune Ikast-Brande Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Hedensted Kommune Skive Kommune Viborg Kommune Region Nordjylland Kommunenavn DMFS-GNSN DMFS=0 DMFS>6 Morsø Kommune Thisted Kommune Brønderslev Kommune Frederikshavn Kommune Vesthimmerlands Kommune Læsø Kommune Rebild Kommune Mariagerfjord Kommune Jammerbugt Kommune Aalborg Kommune Hjørring Kommune

18 B. Grafer over Regions Midtjyllands kommuner og hver af de uafhængige variabler Fluoridindhold i drikkevand (mg/l) Andel af kommunens kvinder der har en bacheloruddannelse, en lang videregående uddannelse eller en forskeruddannelse (%)

19 Antal fuldtidsledige pr. 100 indbygger Antal børn af enlige forsørgere pr. 100 indbygger

20 Gennemsnitlig indkomst blandt kommunenes borgere i kr Antallet af kommunens statsborgere fra ikke-vestlige lande pr indbygger

Tandsundhed hos 15-a rige børn i Danmark

Tandsundhed hos 15-a rige børn i Danmark Tandsundhed hos 15-a rige børn i Danmark 2014 Rapporten er udarbejdet af stud. Scient. pol., Cecilie Carlsen Boll, Aarhus Universitet, i samarbejde med overtandlæge Marianne Blegvad og overtandlæge Ingelise

Læs mere

Tandsundhed hos 15-årige børn i Region Midtjylland og i Norddjurs Kommune en pixi-udgave.

Tandsundhed hos 15-årige børn i Region Midtjylland og i Norddjurs Kommune en pixi-udgave. Tandsundhed hos 15-årige børn i Region Midtjylland og i Norddjurs Kommune en pixi-udgave. 2014 På foranledning af overtandlægegruppen i Region Midtjylland er der blevet udarbejdet en rapport ud fra en

Læs mere

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune. BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7

Læs mere

Tema 1: Status for inklusion

Tema 1: Status for inklusion Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL Kompetencefondsansøgninger for de enkelte kommuner på HK Kommunals område Godkendte ansøgninger pr. kommune. Fra 1.10.13 til 1.12.15 Alle arbejdsområder samlet "Ikke registreret" og "anden udannelse" er

Læs mere

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008 Danmark - Regionsopdelt af befolkningen der er i RKI registret Udvikling januar 2007 - juli 2008 5,50% Jan. 2007-4,69% Juli 2007-4,67% 5,00% Jan. 2008-4,66% Juli 2008-4,70% 5,11% 5,18% 5,25% 5,28% 4,93%

Læs mere

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne. Dette notat omhandler udviklingen

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2011 på 101 København 237,5 3,5 234,0 253 19,0 147 Frederiksberg 246,0 0,0 246,0 253 7,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 253-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 253-155 Dragør 243,0 0,0

Læs mere

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere 16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere Ja Nej alle n København 8 92 100 1,350 Frederiksberg

Læs mere

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Segregeringsgraden for hele landet er 5,2 procent i skoleåret 2012/13. Segregeringsgraden varierer betydeligt mellem kommunerne.

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer

LO s jobcenterindikatorer 1 Indholdsfortegnelse Jobcenter Side Jobcenter Side Albertslund 10 Køge 27 Allerød 18 Lejre 40 Assens 47 Lemvig 68 Ballerup 4 Lolland 41 Billund 55 Lyngby-Taarbæk 13 Bornholm 45 Mariagerfjord 89 Brøndby

Læs mere

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV...

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... 4 ANALYSE AF SAMMENHÆNGEN MELLEM SERVICENIVEAU PÅ SOCIOØKONOMISKE

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Elevprognoser Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Experian RKI analyse 1. halvår 2013

Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse Jobcenter København... 2 Jobcenter Frederiksberg... 3 Jobcenter Ballerup... 4 Jobcenter Brøndby... 5 Jobcenter Gentofte... 6 Jobcenter Gladsaxe... 7 Jobcenter Glostrup... 8 Jobcenter Herlev... 9 Jobcenter

Læs mere

Iværksætternes folkeskole

Iværksætternes folkeskole Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 221 Svar på Spørgsmål 25 Offentligt J.nr. 2010-311-0047 Dato: 9. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 221 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune Tabel 20 - Beskæftigelse 1 03.11.00 Havfiskeri 101 København 13 12 9 12 10 9 9 147 Frederiksberg. 1... 1 1 155 Dragør 7 7 7 6 5 4 4 159 Gladsaxe 1...... 161 Glostrup. 1 1.... 163 Herlev 1...... 167 Hvidovre

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2013, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE NOTAT 18. juni 2007 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget passiv offentlig forsørgelse i lang tid, ind

Læs mere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere Analyse 2016: I disse kommuner vil danskerne bo og ikke bo Analysen bygger på de knap 160.000 boligsøgerannoncer og boligsøgeragenter som boligsøgere har oprettet i perioden 01/10 2015 til d. 01/10 2016.

Læs mere

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer.

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer. 4. Asylkontor Kommunernes Landsforening og Kommunekontaktrådene Dato: 29. september 2014 Sagsnummer: 14/027760 Sagsbehandler: drkj Center for Asyl og Økonomi Kommunekvoter for 2015 Ved brev af 30. marts

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 440. Offentligt

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 440. Offentligt Social- og Indenrigsudvalget 21-16 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 44 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 21-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 676 Offentligt Holbergsgade 6 DK-17 København

Læs mere

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner Oversigt over 3 natur i de nye kommuner På baggrund af data fra Miljøportalens Arealinformation præsenteres her en oversigt over fordelingen af 3 beskyttede naturtyper i de nye kommuner og regioner. De

Læs mere

Skatteudvalget L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt

Skatteudvalget L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt 16. januar 2017 J.nr. 16-1389754 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 102 - Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse

Læs mere

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst)

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Nr. Kommune Nr. Kommune Nr. Kommune 1 155 Dragør 12,3 1 155 Dragør 11,2 1 155 Dragør 10,8 2 480 Nordfyns 12,9 2 727 Odder 12,4

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Folketingets Boligudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 15. juni 2009 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail vfm@vfm.dk

Læs mere

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 102 Offentligt Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Læs mere

Befolkningsudvikling - 2013

Befolkningsudvikling - 2013 Ældre Sagen september 2013 Befolkningsudvikling - 2013 Befolkningens alderssammensætning har ændret sig meget over de sidste 40 år, og den vil ændre sig yderligere i fremtiden. Den såkaldte befolkningspyramide

Læs mere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Til Kommunaldirektøren Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Som en del af beskæftigelsesreformen blev det vedtaget, at forsikrede ledige fra 1. juli 2015 skal tilbydes

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse

Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse Faktaark 4. oktober 2016 Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse Regeringens boligudspil vil påvirke boligejernes tebetaling på følgende vis: Automatisk tilbagebetaling af for

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 15.12. 2016 Sagsnr. 2016-4559 Aktid. 308901 PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang Hovedbudskaber På under tre år er antallet af praksis, der har lukket for tilgang

Læs mere

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 1 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 Ifølge FOAs beregninger stiger udgiftsbehovet i kommunerne 2 procent frem mod 2020 alene på baggrund

Læs mere

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud 1 Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkohol 2014 2 Baggrund for undersøgelse af kommunale websider til borgere med alkoholproblemer Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2015, der forventes at opnå mindst en ungdoms, en erhvervskompetencegivende, en videregående

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2012, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Experians RKI-analyse 2012 Januar 2012

Experians RKI-analyse 2012 Januar 2012 Experians RKI-analyse 2012 4,39% 6,71% 7,08% 7,50% 7,56% 7,42% 7,19% 8,00% 7,00% 6,00% 5,00% 4,00% Andel af personer registreret med sager i RKI register Januar 2011 4,72% 4,97% streret i RKI registret

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Oplysninger om forbrug af retten til den særlige uddannelsesordning skal indberettes ultimo hver måned indtil 31. marts 2015.

Oplysninger om forbrug af retten til den særlige uddannelsesordning skal indberettes ultimo hver måned indtil 31. marts 2015. Kommunerne Beskæftigelsesregionerne Indberetning af oplysninger om forbrug af retten til den særlige uddannelsesordning Til brug for a-kassernes administration af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse

Læs mere

LO's jobcenterindikatorer 2. kvartal 2016

LO's jobcenterindikatorer 2. kvartal 2016 Dokumentet indeholder to sider for hvert jobcenter - indikatorværdier og antal forløb bag beregningen af indikatorværdier. Du kan nemt springe frem til den ønskede side ved at skrive sidetallet i feltet

Læs mere

Indbetaling til Fonden til fremme af fysioterapeutisk forskning, kvalitetsudvikling, uddannelse, information m.v. for 2014

Indbetaling til Fonden til fremme af fysioterapeutisk forskning, kvalitetsudvikling, uddannelse, information m.v. for 2014 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-nyt november 2014 OK-Nyt Praksis nr. 024-14 14-11-2014 Sag.nr. - 12/2084

Læs mere

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-Nyt Praksis nr. 023-13 (fejlagtigt udsendt som 015-13 i en mail til regionerne)

Læs mere

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner OPGØRELSE OVER KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15- TIL 29-ÅRIGE I PERIODEN 2012 2015 2016 Opgørelse over registrerede klamydiatilfælde i 2015 Følgende tal er opgørelser

Læs mere

Projektstatistik i Pleje.net

Projektstatistik i Pleje.net Projektstatistik i Pleje.net Indledende forklaring Projekt for national udbredelse af telemedicinsk sårvurdering Regeringen, Danske Regioner og rnes Landsforening tog i juni 2012 initiativet til et fælles

Læs mere

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse DI Den 23. november 2010 Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse I oplægget til Vækstforums kommende møde om konkurrence er det bl.a. foreslået, at der indføres udbudspligt på udvalgte kommunale opgaver.

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Projektstatistik i Pleje.net

Projektstatistik i Pleje.net Projektstatistik i Pleje.net Indledende forklaring Projekt for national udbredelse af telemedicinsk sårvurdering Regeringen, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening tog i juni 2012 initiativet til

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Dette bilag indeholder én tabel. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2011, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en ungdoms

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Experians RKI-analyse. Januar 2015

Experians RKI-analyse. Januar 2015 Experians RKI-analyse Januar 2015 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt 4. marts 2016 J.nr. 16-0151018 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 227 5. februar 2016 (alm.

Læs mere

Klamydiaopgørelse for 2012

Klamydiaopgørelse for 2012 Klamydiaopgørelse for 2012 Opgørelserne over hvor mange klamydiatilfælde, der er fundet i hver kommune skal tolkes med forsigtighed og kan ikke sammenlignes fra kommune til kommune. Der kan nemlig være

Læs mere

AKTUEL GRAF 8. Stemmeberettigede og unge førstegangsvælgere i kommunerne ved KV13. Jonas Hedegaard Hansen, Ph.d.-studerende

AKTUEL GRAF 8. Stemmeberettigede og unge førstegangsvælgere i kommunerne ved KV13. Jonas Hedegaard Hansen, Ph.d.-studerende C E N T E R F O R V A L G O G P A R T I E R I N S T I T U T F O R S T A T S K U N D S K A B K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T AKTUEL GRAF 8 Stemmeberettigede og unge førstegangsvælgere i kommunerne

Læs mere

Experians RKI-analyse. 1. halvår 2016

Experians RKI-analyse. 1. halvår 2016 Experians RKI-analyse 1. halvår 2016 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds-

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk Finn Sørensen (EL) Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Fraflytninger i den almene boligsektor

Fraflytninger i den almene boligsektor TEMASTATISTIK 2016:6 Fraflytninger i den almene boligsektor 2011-2015 Antallet af eksterne fraflytninger i den almene boligsektor i 2015 udgør knap 74.000, og er næsten 2 % lavere sammenlignet med 2011.

Læs mere

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015 Notat: Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015 Dette notat giver overblik over lands- og kommunetal for skolernes planlagte timer på 1.-9. klassetrin

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt 11. januar 2017 J.nr. 16-1853227 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 145 af 14. december 2016

Læs mere

file://d:\migrationserver\work\20140212t130301.808\20140212t130302.823\6425de30-5cd4-49...

file://d:\migrationserver\work\20140212t130301.808\20140212t130302.823\6425de30-5cd4-49... Page 1 of 2 From: Vivian Grønvall Petersen Sent: 12-02-2014 13:01:11 To: Vivian Grønvall Petersen Subject: VS: Om kommuners borgmesterkørsel. Attachments: kommuner borgmesterkørsel.xls Fra: KBS@frederiksberg.dk

Læs mere

Undervisningseffekt også kaldet socioøkonomisk reference, 2011

Undervisningseffekt også kaldet socioøkonomisk reference, 2011 Kommuner rangeret efter undervisningseffekten i ne, Ærø 0,500 1 Lyngby-Taarbæk 0,442 8 Jammerbugt 0,364 7 Hørsholm 0,352 4 Holstebro 0,328 8 Mariagerfjord 0,309 8 Allerød 0,309 6 Skanderborg 0,307 12 Dragør

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Budgetår Hele kr priser

Budgetår Hele kr priser Social-udvalg Driftsønske Skema DRI Budgettering af Værdighedsmilliarden Forslag nr. 2 Budgetår Hele 1.000 kr. - 2017 priser 2017 2018 2019 2020 I alt 0 0 0 8.740 Indtægtsbudget vedr. Værdighedsmilliarden

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

Data rummer ikke tal for pendlere, der er bosat eller arbejder uden for landets grænser.

Data rummer ikke tal for pendlere, der er bosat eller arbejder uden for landets grænser. Notat Tværgående Planlægning J.nr. NST-104-00022 Ref. MISHE Den 6. september 2011 Pendlingskort til Forstædernes Tænketank Hermed præsenteres en række pendlingskort baseret på pendlingsdata fra 2008. Kortene

Læs mere

Projektstatistik i Pleje.net

Projektstatistik i Pleje.net Projektstatistik i Pleje.net Indledende forklaring Projekt for national udbredelse af telemedicinsk sårvurdering Regeringen, Danske Regioner og rnes Landsforening tog i juni 2012 initiativet til et fælles

Læs mere

Telemedicinsk sårvurdering monitorering af udbredelse

Telemedicinsk sårvurdering monitorering af udbredelse Telemedicinsk sårvurdering monitorering af udbredelse Indledende forklaring Baggrund Regeringen, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening tog i juni 2012 initiativet til et fælles projekt ( National

Læs mere

Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner

Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner Samlet er ungdomsledigheden på omkring 13,2 pct. for de unge under 30 år, når man ser bort fra studerende i arbejdsstyrken. Der er dog stor forskel

Læs mere

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 21. november 2014 ULIGHEDENS DANMARKSKORT GENTOFTE HAR DEN HØJESTE ULIGHED I DANMARK I dette notat har CEPOS på baggrund

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt 10. januar 2017 J.nr. 16-1844169 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 135 af 13. december 2016

Læs mere

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 I forbindelse med diskussionerne om placering af ansvaret for at håndhæve lediges rådighedsforpligtelse har a kassernes brancheorganisation AK Samvirke analyseret tallene

Læs mere