7-trinsskalaen. Indholdsfortegnelse. Introduktion

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "7-trinsskalaen. Indholdsfortegnelse. Introduktion"

Transkript

1 7-trinsskalaen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Introduktion trinsskalaen...3 Anvendelsen af 7-trinsskalaen...4 Overgangsordningen...5 Referencer...6 Introduktion Regeringen har besluttet, at den eksisterende 13-skala skal erstattes af en ny karakterskala med 7 trin. Den 1. august 2006 indføres 7-trinsskalaen i de gymnasiale uddannelser. På alle andre områder, hvor 13-skalaen anvendes i dag, indføres 7-trinsskalaen senest den 1. september trinsskalaen består af fem karakterer for beståede præstationer (12, 10, 7, 4 og 02) samt to karakterer for ikkebeståede præstationer (00 og -3). Skalaen er blandt andet opbygget ud fra et ønske om at lette sammenligneligheden mellem danske og udenlandske karakterer, og centralt i beskrivelserne af de nye karakterer står sammenhængen mellem den enkelte karakter og de faglige mål. Denne publikation gennemgår kort baggrunden for indførelsen af skalaen samt skalaens opbygning og anvendelse. Publikationen henvender sig til ledere, undervisere, eksaminatorer og censorer inden for Undervisningsministeriets område samt til andre med interesse i karaktergivning. Sidst i pjecen findes en kort omtale af overgangsordninger og omregninger fra 13-skalaen til 7-trinsskalaen. Baggrunden for at indføre en ny karakterskala Krav til en tidssvarende skala og 13-skalaens manglende anvendelighed I 2004 fremlagde regeringen et samlet oplæg til Modernisering af prøver, eksamener og karakterer i det danske uddannelsessystem. I forlængelse heraf blev der nedsat en uafhængig karakterkommission, der skulle undersøge, om den nuværende anvendelse af karaktersystemet giver et retvisende og gennemsigtigt billede af den individuelle bedømmelse. På baggrund af kommissionens Betænkning nr. 1453, november 2004 blev 7-trinsskalaen udarbejdet. Hvilke krav skal der stilles til en karakterskala? En karakterskala skal på en entydig måde kunne udtrykke, i hvilken grad en præstation lever op til målene i uddannelsessystemet. Med dette som forudsætning opstillede karakterkommissionen fem krav, som en karakterskala skal kunne opfylde. I kort form drejer det sig om følgende: 1. International anvendelighed Den øgede internationalisering stiller krav til karakterskalaen om, at karakterer og eksamensresultater uden vanskeligheder skal kunne benyttes internationalt. Det betyder, at karakterskalaen først og fremmest skal være sammenlignelig med ECTS-skalaen, som er en oversættelsesskala mellem de europæiske landes nationale karakterskalaer. Det skal således være muligt at oversætte mellem den nationale skala og ECTS-skalaen på enkeltkarakterniveau.

2 ECTS-skalaen ECTS står for European Credit Transfer and Accumulation System, og ECTS-karakterskalaen er udviklet til at sammenligne de karakterer, som gives ved uddannelser i forskellige lande i EU. Dermed kan ECTS-karakterskalaen anvendes til at omregne udenlandske karakterer til danske karakterer og omvendt. ECTS-skalaen udtrykker ligesom andre karakterskalaer en kvalitativ vurdering af en eksaminands præstation. ECTS-skalaen er en bogstavskala, der består af fem trin for bestået og to trin for ikke bestået. 2. Skalaen skal anvendes ensartet i hele uddannelsessystemet, og bedømmelsen skal udtrykke graden af målopfyldelse I udviklingen af det danske uddannelsessystem står overgangen fra indholdsstyring til målstyring helt centralt. Den nuværende og fremtidige målstyring stiller krav til karakterskalaen om, at karaktererne på en entydig og eksakt måde skal kunne udtrykke graden af eksaminandens målopfyldelse. Karaktererne skal altså kunne anvendes til absolutte vurderinger i forhold til temmelig præcist opstillede mål. Som en konsekvens heraf skal de enkelte karakterer beskrives ud fra målene og ikke ud fra en relativ placering af eksaminandernes præstationer. Sådanne karakterbeskrivelser fremmer en ensartet brug af karakterskalaen. Der er altså tale om en absolut skala og ikke en relativ. 3. Samme skala i hele uddannelsessystemet Der skal benyttes den samme karakterskala overalt i uddannelsessystemet. Dermed understøttes mobiliteten mellem uddannelserne, således at skift mellem uddannelser på samme niveau og til uddannelser på højere niveau i uddannelsessystemet ikke vanskeliggøres. 4. Klar forskel mellem nabokarakterer Antallet af trin i karakterskalaen skal være afpasset således, at der er tydelig forskel mellem beskrivelsen af en karakter og nabokarakteren. Samtidig skal skalaen have et tilstrækkeligt antal trin, sådan at den kan benyttes i forbindelse med den løbende evaluering i et undervisnings- og uddannelsesforløb. 5. Mulighed for gennemsnitsberegning Anvendelse af karaktergennemsnit er relevant i dele af det danske uddannelsessystem. Det er velkendt, at karaktergennemsnittet anvendes ved optagelse til en videregående uddannelse. Derfor er det et krav til en dansk karakterskala, at det skal være muligt at beregne gennemsnit. Den enkleste måde at opfylde dette krav på er ved at benytte talværdier som karakterer. Hvorfor lever 13-skalaen ikke op til kravene til en fremtidig karakterskala? Af de fem krav til en tidssvarende karakterskala opfylder 13-skalaen kun de to: 13-skalaen er den fremherskende karakterskala i det danske uddannelsessystem, og der kan beregnes gennemsnit. Derimod opfylder den ikke de tre øvrige krav til en karakterskala: For det første kan de 7 beståkarakterer i 13-skalaen ikke umiddelbart oversættes til/fra ECTS-systemet, hvor der kun er 5 beståkarakterer. Desuden indeholder 13-skalaen en undtagelseskarakter (13). Begrebet undtagelseskarakter møder ikke megen forståelse i udlandet. Danske studenter har oplevet vanskeligheder ved at blive optaget på udenlandske uddannelsesinstitutioner, hvor der kun optages studerende med topkarakterer. 13-skalaen bruges for det andet forskelligt fra fag til fag og fra uddannelse til uddannelse. Derfor anvendes 13- skalaen ikke ensartet i hele uddannelsessystemet. For at karaktergivningen endvidere kan udtrykke graden af målopfyldelse, kræves klart formulerede, evaluerbare mål for alle fag i alle uddannelser, men beskrivelsen af de enkelte karakterer i 13-skalaen er ikke relateret til målene, og dermed udtrykker bedømmelsen efter 13-skalaen i den nuværende praksis ikke graden af målopfyldelse. 2

3 Undersøgelser har for det tredje vist, at det i praksis ofte har været svært at afgøre, om en given præstation skal vurderes til for eksempel 7 eller 8 eller for eksempel 8 eller 9. Der kan tyde på, at 13-skalaen indeholder for mange trin til, at der kan foretages en sikker bedømmelse. I 13-skalaen er der derfor ikke tilstrækkelig forskel på de enkelte karakterer. 7-trinsskalaen er netop konstrueret til at opfylde alle fem krav til en karakterskala. Karakterskalaens syv trin, målopfyldelse og beståkravet Karakterskalaen har ligesom ECTS-skalaen 7 trin: 7-trinsskalaen Karakter Betegnelse Beskrivelse ECTS 12 Den fremragende præstation 10 Den fortrinlige præstation Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller kun få uvæsentlige mangler Karakteren 10 gives for den fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler 7 Den gode præstation Karakteren 7 gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler 4 Den jævne præstation Karakteren 4 gives for den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler 02 Den tilstrækkelige præstation 00 Den utilstrækkelige præstation Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål. Karakteren 00 gives for den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål. -3 Den ringe præstation Karakteren -3 gives for den helt uacceptable præstation. A B C D E Fx F Talkarakteren givet efter 7-trinsskalaen efterfølges på prøve-, eksamens- eller afgangsbeviser af ECTS-skalaens bogstavbetegnelse for at understøtte den internationale sammenlignelighed. 7-trinsskalaen muliggør en præcis karaktergivning, idet skalaen indeholder tilpas mange trin samtidig med, at springet mellem de enkelte trin er stort nok til at udtrykke, at der er forskel på den grad af målopfyldelse, der skal til, for at en præstation kan bedømmes til en højere henholdsvis en lavere karakter. I 7-trinsskalaen findes der (i modsætning til 13-tallet i 13-skalaen) ingen undtagelseskarakter for den usædvanligt sikre og selvstændige præstation. Karakteren 12 er beskrevet som den karakter, der skal gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler. Den skal derfor gives for alle de præstationer, der opfylder fagets mål, altså både for de præstationer, der er usædvanligt selv- 3

4 stændige og rækker langt ud over fagets mål, og for de præstationer, hvor fagets mål er opfyldt, men hvor der i præstationen optræder enkelte, men uvæsentlige fejl eller mangler. I beskrivelsen af de enkelte karakterer anvendes både positive og negative formuleringer. Konsekvensen heraf er, at der ved bedømmelsen af graden af målopfyldelse skal tages hensyn til dels præstationens styrke, dels væsentligheden af fejl og mangler. Kravet om, at en prøve eller en uddannelse skal afsluttes med et karaktergennemsnit på mindst 2,0, kan aldrig opfyldes ved oprunding. Hvis et karaktergennemsnit beregnet efter de regler, der findes i de enkelte uddannelsesbekendtgørelser, viser sig at være på 1,99, kan dette ikke rundes op til 2,0, og dermed er den pågældende prøve eller uddannelse ikke bestået. Anvendelsen af 7-trinsskalaen ECTS-skalaens karakterfordeling, praksis for karaktergivning og mangelbegrebet 7-trinsskalaen og beskrivelserne af de enkelte karakterer skal uanset fag og uddannelse ses i relation til målene for det pågældende fag og den pågældende uddannelse. Det er derfor afgørende, at såvel bedømmere som eksaminander kender både karakterbeskrivelserne og uddannelsesforløbets mål, uanset om det drejer sig om en afsluttende prøve (summativ evaluering), eller om løbende evaluering, hvor der bedømmes i forhold til opstillede delmål for at understøtte den videre læreproces (formativ evaluering). Et af formålene med 7-trinsskalaen er - som nævnt tidligere - at sikre en fordeling af de beståede karakterer, som svarer nogenlunde til den internationale ECTS-skala. I boksen nedenfor ses, hvordan de beståede præstationer fordeles på ECTS-skalaens karakterer: ECTS-skalaens karakterfordeling for beståede præstationer A De bedste 10 % B De følgende 25 % C De midterste 30 % D De næste 25 % E De svageste 10 % Når dette sammenholdes med 7-trinsskalaen, ses det, at forventningen til fordelingen af de tildelte beståede karakterer efter 7-trinsskalaen er, at 10 % af de eksaminander, der på landsplan og over tid består en given prøve, får karakteren 02, at 25 % får karakteren 4, 30 % får karakteren 7, 25 % får karakteren 10, og at 10 % får karakteren 12. Nationalt og over en årrække kan skalaen på denne måde siges at være relativ. Men i den konkrete brug er det afgørende, at karakterskalaen anvendes absolut med udgangspunkt i beskrivelserne af de enkelte karakterer og i forhold til fagets og uddannelsens mål. Den enkelte præstation skal derfor bedømmes ud fra karakterbeskrivelserne i karakterbekendtgørelsen set i forhold til målbeskrivelsen for uddannelsesforløbet. Hvor der er ministerielt udarbejdet vejledningsmateriale til uddannelsesforløbene, vil karakterbeskrivelserne være gjort fagspecifikke i forhold til de respektive mål. Denne sammenkobling mellem karakter- og målbeskrivelser og den ønskede karakterfordeling opnås kun, hvis også de enkelte prøver tilrettelægges under hensyntagen hertil. De respektive ministerier har i samarbejde med eventuelle beskikkede opgavekommissioner og lignende ansvaret for de centralt stillede prøver. Hvad angår de lokalt stillede prøver, fx mundtlige prøver og projektprøver, er ansvaret lagt ud til de implicerede bedømmere, dvs. eksaminator(er) og censor(er). Disse bedømmere skal i fællesskab sørge for, at prøven tilrettelægges og gennemføres efter de ministerielt udstukne overordnede retningslinjer for faget og for uddannelsen, således at 7-trinsskalaen og de tilhørende karakterbeskrivelser kan finde anvendelse. 4

5 To væsentlige forhold vedrørende bedømmelsen af den enkelte præstation vil ikke opleves som forandrede ved anvendelse af 7-trinsskalaen: 1. En bedømmelse skal fortsat bero på et professionelt, fagligt skøn, og den skal fortsat foretages ud fra en samlet vurdering af præstationen. 2. Kravene til, hvad en præstation skal opfylde, for at eksaminanden består, ændres ikke ved overgangen til 7-trins-skalaen. Imidlertid giver anvendelse af 7-trinsskalaen anledning til en ændret praksis i karakterfastsættelsen for at sikre en udnyttelse af hele skalaen. Ved vurderingen af målopfyldelsen er det således bedømmernes opgave at vægte præstationens styrke med de mangler, der måtte være i præstationen. Det er ikke ensbetydende med, at bedømmere fremover kun skal tælle fejl og mangler. Mangler er ikke nødvendigvis noget, der kan tælles en mangel kan lige så vel være af kvalitativ art. Det kræver betydelig faglig og fagdidaktisk indsigt, ligesom det kræver konsensus mellem bedømmerne i et givet fag i en given uddannelse, at foretage en sådan afvejning af kvalitative og/eller kvantitative mangler set i forhold til den samlede præstation og forløbets mål. Det er afgørende, at den traditionelle tænkning i forhold til den gamle skala ikke føres med over i den nye skala. For eksempel var karakteren 13 en undtagelseskarakter, der skulle gives for den usædvanligt selvstændige præstation, men der er ingen undtagelseskarakterer i 7-trinsskalaen. Karakteren 12 er ikke fremkommet og må ikke fortolkes som et gennemsnit mellem 13-skalaens 11- og 13-tal. Som alle andre karakterer i 7-trinsskalaen har karakteren 12 sin egen beskrivelse, idet karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler ( 2). En af begrundelserne for at indføre 7-trinsskalaen har været, at karaktergivningspraksis i nogle tilfælde var blevet afhængig af fag og uddannelser, så også på dette område skal man være opmærksom på ikke at overføre traditioner og sædvaner fra anvendelsen af 13-skalaen til anvendelse af 7-trinsskalaen. Overgange, omsætning og gennemsnit Overgangsordningen Ikrafttræden og overgangsperiode Den 1. august 2006 indføres 7-trinsskalaen i de gymnasiale uddannelser. På alle andre områder, hvor 13-skala anvendes i dag, indføres 7-trinsskalaen senest den 1. september På det gymnasiale område indføres 7-trinsskalaen pr. 1. august trinsskalaen skal dog kun anvendes ved bedømmelse af elever, der undervises og aflægger prøve i henhold til de gymnasiale uddannelser efter Gymnasiereformen fra Hvis en eksaminand aflægger en syge- eller omprøve i stedet for en prøve, der skulle have været aflagt inden 1. august 2007 (for det gymnasiale område dog inden 1. august 2006), anvendes 13-skalaen ved bedømmelsen af denne prøve. Med indførelse af 7-trinsskalaen på det gymnasiale område fastsættes samtidig en overgangsperiode gældende til og med sommereksamen 2008 (inkl. syge- og omprøver). I denne periode skal prøver, der aflægges i henhold til ordninger gældende for de gymnasiale uddannelser før 1. august 2005, bedømmes efter 13-skalaen. Overgangsordning i forhold til den koordinerede tilmelding Oversættelsesskala 5

6 Ved overgang til en videregående uddannelse er det vigtigt, at en ansøgers muligheder for optagelse ikke afhænger af, om vedkommende på sit eksamensbevis har karakterer efter 13-skalaen og/eller 7-trinsskalaen. Derfor vil en ansøger, der på sit bevis for den adgangsgivende eksamen har karakterer efter begge skalaer, få oversat karaktererne efter 13-skalaen til karakterer i 7-trinsskalaen, uanset om det drejer sig om en enkelt eller om flertallet af vedkommendes karakterer. Oversættelsen sker efter følgende skala: Gammel skala 13-skalaen Ny skala 7-trinsskalaen Tabellen skal kun bruges i forbindelse med en teknisk oversættelse af karakterer for 1. gymnasieårgang efter reformen. Omsætningstabel Ved optagelse gennem den koordinerede tilmelding (KOT) fra og med 2007 skal gennemsnit beregnet efter 13- skalaen kunne sammenlignes med gennemsnit beregnet efter 7-trinsskalaen. Et gennemsnit beregnet efter 13-skalaen vil blive omsat til et tilsvarende gennemsnit i 7-trinsskalaen. Formålet er at stille ansøgere lige i ansøgnings- og optagelsesproceduren, uanset hvilken karakterskala der er anvendt ved de prøver, som indgår i den adgangsgivende eksamen. Der vil blive anvendt en omsætningstabel, og tabellen vil være offentligt tilgængelig. Referencer Betænkning om indførelse af en ny karakterskala til erstatning af 13-skalaen. Afgivet af karakterkommissionen, november Betænkning nr Karakterer. Undervisningsministeriets Tidsskrift UDDANNELSE, nr. 1, februar Modernisering af prøver, eksaminer og karakterer. Regeringen. Januar Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse. ECTS står for European Credit Transfer and Accumulation System. Det er et system til meritoverførsel inden for videregående uddannelser. 6

Optagelse på videregående uddannelser sker ud fra eksamensgennemsnittet fra ansøgernes adgangsgivende eksamener udtrykt ved 7-trinsskalaen.

Optagelse på videregående uddannelser sker ud fra eksamensgennemsnittet fra ansøgernes adgangsgivende eksamener udtrykt ved 7-trinsskalaen. Notat Modtager(e): Kopi: Fra 13 skalaen til en 20. februar 2014 Med Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse indførtes i 2005 7- trinsskalaen. Som konsekvens heraf foregik optagelse til de videregående

Læs mere

International mobilitet med den nye danske karakterskala?

International mobilitet med den nye danske karakterskala? 110 MONA 2008 2 International mobilitet med den nye danske karakterskala? Bettina Dahl Søndergaard, Institut for Videnskabsstudier, Aarhus Universitet Generel kommentar til 7 trins-skalaen og oversættelsen

Læs mere

CENTER FOR NATIONAL VEJLEDNING EKSAMENSHÅNDBOG

CENTER FOR NATIONAL VEJLEDNING EKSAMENSHÅNDBOG CENTER FOR NATIONAL VEJLEDNING EKSAMENSHÅNDBOG MARTS 2015 S i d e 1 6 FORORD Formålet med denne eksamenshåndbog er at medvirke til at afklare de mange spørgsmål, du kan have til eksamen. Vi vil gerne skabe

Læs mere

CENTER FOR NATIONAL VEJLEDNING EKSAMENSHÅNDBOG

CENTER FOR NATIONAL VEJLEDNING EKSAMENSHÅNDBOG CENTER FOR NATIONAL VEJLEDNING EKSAMENSHÅNDBOG MARTS 2015 S i d e 1 6 FORORD Formålet med denne eksamenshåndbog er at medvirke til at afklare de mange spørgsmål, du kan have til eksamen. Vi vil gerne skabe

Læs mere

Uddannelsesordning for fotografuddannelsen

Uddannelsesordning for fotografuddannelsen Uddannelsesordning for fotografuddannelsen Udstedelsesdato: 15. juli 2013 Udstedt af Billedmediernes Faglige Udvalg i henhold til Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang medieproduktion

Læs mere

De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter, AAU. Info-møde INS 240907 tbk@learning.aau.dk

De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter, AAU. Info-møde INS 240907 tbk@learning.aau.dk De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter, AAU 1 Hvorfor en ny karakterskala? Baggrund Væk fra undtagelseskarakteren 13 Færre trin omkring middelkarakteren (7,8,9) Væk fra pr. automatik

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Skibsmekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Skibsmekaniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato:28.03.2008 Skibsmekaniker Udstedt af det faglige udvalg for Maritime Metaluddannelser for skibsmekanikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr.

Læs mere

Skuemestervejledning

Skuemestervejledning Juni 2013 Skuemestervejledning Fotograf Billedmediernes Faglige Udvalg Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D 4. 1780 København V. www.industriensuddannelser.dk FORMÅL MED VEJLEDNINGEN... 3 INDEN SVENDEPRØVEN...

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til flymekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til flymekaniker Uddannelsesordning for uddannelsen til flymekaniker Udstedelsesdato: 15. juli 2014 Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 567 af 02/06/2014 om uddannelserne i den

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse August 2012 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse Januar 2014 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Flymekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Flymekaniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Flymekaniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. [x] af [dato] om uddannelsen til

Læs mere

Eksamensreglement for Akademiuddannelserne (AU)

Eksamensreglement for Akademiuddannelserne (AU) Eksamensreglement for Akademiuddannelserne (AU) Viborg Redigeret nov 2012 Indholdsfortegnelse Eksamensreglement... side 4 Tilsyn...... side 5 Placering af eksaminander...... side 6 Prøverne... side 6

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 439 af 29/04/2013 af lov om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr 171 af 02/03/2011 af lov

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Vindmølleoperatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til Vindmølleoperatør Uddannelsesordning for uddannelsen til Vindmølleoperatør Udstedelsesdato: 15. juli 2014 Udstedt af Industriens Fællesudvalg i henhold til bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang

Læs mere

Ny karakterskala nye mål?

Ny karakterskala nye mål? Ny karakterskala nye mål? Workshop Camilla Rump Lene Møller Madsen Mål for workshoppen Efter workshoppen skal deltagerne kunne Lave en operationel mål- og kriteriebeskrivelse af 12-tallet og 2-tallet for

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve Trin 2 Social og Sundhedsassistent.

Ramme for afsluttende prøve Trin 2 Social og Sundhedsassistent. Ramme for afsluttende prøve Trin 2 Social og Sundhedsassistent. De bekendtgørelser der refereres til er: Lovbekendtgørelse nr 510 af 19/5/2010 om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr 1514 af 15/12/2010

Læs mere

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Gældende fra 01.01.2013 for studieordningen for Diplomuddannelsen i Ledelse vedrørende prøveformer, bedømmelsesformer og bedømmelsesgrundlag. I henhold til

Læs mere

FABCDEFxFABCDEFxFABCDEFxF. DEFxFABCDEFxFABCDEFxFABCD. et ulige par, eller to sider af samme sag? Af: Heino H. Gehlsen. Vejleder: Søren Lund

FABCDEFxFABCDEFxFABCDEFxF. DEFxFABCDEFxFABCDEFxFABCD. et ulige par, eller to sider af samme sag? Af: Heino H. Gehlsen. Vejleder: Søren Lund ABCDEFxFABCDEFxFABCDEFxFA DEFxFABCDEFxFABCDEFxFABCD FABCDEFxFABCDEFxFABCDEFxF DEFxFABCDEFxFABCDEFxFABCD FABCDEFxFABCDEFxFABCDEFxF DEFxFABCDEFxFABCDEFxFABCD FABCDEFxFABCDEFxFABCDEFxF 7-trinsskalaen & DEFxFABCDEFxFABCDEFxFABCD

Læs mere

Eksamensvejledning. Akademiuddannelsen i ledelse. August 2014 juni 2015

Eksamensvejledning. Akademiuddannelsen i ledelse. August 2014 juni 2015 Eksamensvejledning Akademiuddannelsen i ledelse August 2014 juni 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Grundlaget for eksamen... 3 Overblik over eksamensformerne... 4 Moduler... 5 Organisation og arbejdspsykologi

Læs mere

Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014.

Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014. Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014. Indholdsfortegnelse 1. Rammer for tillægget til studieordningen... 3 1.1. Overgangsordninger... 3 2. Prøver og eksamen på

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Uddannelsesordning for Cykel- og motorcykeluddannelsen

Uddannelsesordning for Cykel- og motorcykeluddannelsen Uddannelsesordning for Cykel- og motorcykeluddannelsen Udstedelsesdato: 28. marts 2008 Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg for cykel- og motorcykeluddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr.

Læs mere

December 2008. Skuemestervejledning. Værktøjsmager. Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D 4. 1780 København V. www.industriensuddannelser.

December 2008. Skuemestervejledning. Værktøjsmager. Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D 4. 1780 København V. www.industriensuddannelser. December 2008 Skuemestervejledning Værktøjsmager Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D 4. 1780 København V. www.industriensuddannelser.dk GENEREL VEJLEDNING 3 Indledning 3 Skuemestrene 3 Begrænsninger

Læs mere

Skriftlig Eksamen ST501: Science Statistik Mandag den 11. juni 2007 kl. 15.00 18.00

Skriftlig Eksamen ST501: Science Statistik Mandag den 11. juni 2007 kl. 15.00 18.00 Skriftlig Eksamen ST501: Science Statistik Mandag den 11. juni 2007 kl. 15.00 18.00 Forskningsenheden for Statistik IMADA Syddansk Universitet Alle skriftlige hjælpemidler samt brug af lommeregner er tilladt.

Læs mere

1. Indledning. 2. Eksamensterminer. 3. Indstilling, genindstilling og framelding til prøver

1. Indledning. 2. Eksamensterminer. 3. Indstilling, genindstilling og framelding til prøver 18. Eksamensbestemmelser for læreruddannelsen ved UC Lillebælt - Læreruddannelsen i Jelling gældende for årgang 2006 og tidligere årgange (gammel læreruddannelse) 18. Eksamensbestemmelser for læreruddannelsen

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

EKSAMENSHÅNDBOG 1. HHX

EKSAMENSHÅNDBOG 1. HHX EKSAMENSHÅNDBOG 1. HHX Skoleåret 2012/13 Handelsgymnasiet på Roskilde Handelsskole Bestemmelser vedrørende eksamen findes i: Bekendtgørelse om uddannelse til højere handelseksamen BEK nr. 691 af 23/06/2010

Læs mere

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Gældende fra 01.1.2013 for studieordningen for Diplomuddannelsen i Ledelse vedrørende prøveformer, bedømmelsesformer og bedømmelsesgrundlag. I henhold til Bekendtgørelse

Læs mere

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013 Lovtidende A 2013 Udgivet den 19. december 2013 16. december 2013. Nr. 1526. Bekendtgørelse om eksamen og censur ved de videregående kunstneriske uddannelser under Ministeriet for Forskning, Innovation

Læs mere

Information til dig, der skal til caseeksamen. Casevirksomhed DT Group 2011-2012. www.dtgroup.dk

Information til dig, der skal til caseeksamen. Casevirksomhed DT Group 2011-2012. www.dtgroup.dk Information til dig, der skal til caseeksamen Casevirksomhed DT Group 2011-2012 www.dtgroup.dk Indhold Caseeksamen i de merkantile grundfag... 3 Casevirksomheden... 3 Casehistorien... 3 Casearbejdsdagen...

Læs mere

ECTS-point. Hvad er ECTS? Betyder ECTS, at uddannelsen er godkendt? Giver ECTS-point merit?

ECTS-point. Hvad er ECTS? Betyder ECTS, at uddannelsen er godkendt? Giver ECTS-point merit? ECTS-point Hvad er ECTS? Betyder ECTS, at uddannelsen er godkendt? Giver ECTS-point merit? ECTS betyder European Credit Transfer and Accumulation System, og det er et internationalt pointsystem, som angiver

Læs mere

Digital konceptudvikling PBA

Digital konceptudvikling PBA Erhvervsakademi Sjælland Studieordning Digital konceptudvikling PBA August 2015 Indhold Studieordningensfællesdel...4 Uddannelsensnavnogdimittendernestitel...4 Adgangtiluddannelsen...4 Fagligekriterierforudvælgelseafansøgere...4

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse

Diplomuddannelsen i ledelse AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES AARHUS UNIVERSITET Fagmodulets navn Økonomisk Ledelse Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet uddannelse

Læs mere

NOTAT. Folkeskolen afsluttende evaluering INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING. Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014

NOTAT. Folkeskolen afsluttende evaluering INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING. Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014 INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING NOTAT Ulloq/dato : 14. oktober 2014 Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014 Folkeskolen afsluttende evaluering Dette notat giver en status

Læs mere

December 2008. Skuemestervejledning. Værktøjstekniker. Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D 4. 1780 København V. www.industriensuddannelser.

December 2008. Skuemestervejledning. Værktøjstekniker. Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D 4. 1780 København V. www.industriensuddannelser. December 2008 Skuemestervejledning Værktøjstekniker Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D 4. 1780 København V. www.industriensuddannelser.dk GENEREL VEJLEDNING 3 Indledning 3 Skuemestrene 3 Begrænsninger

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD

Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD Forsøgsordning 2008-2010 & 2010-2012 1 Indholdsfortegnelse Forord.side 3 Formål.side 4 Adgangskrav, ansøgning og optagelse.side 5 Uddannelsens

Læs mere

Censorformandskabet for Eksportingeniøruddannelsen, Ingeniørernes Lederuddannelse (ILU) og Ingeniøruddannelsernes særlige sprogmoduler

Censorformandskabet for Eksportingeniøruddannelsen, Ingeniørernes Lederuddannelse (ILU) og Ingeniøruddannelsernes særlige sprogmoduler Censorformandskabet for Eksportingeniøruddannelsen, Ingeniørernes Lederuddannelse (ILU) og Ingeniøruddannelsernes særlige sprogmoduler Årsrapport 2007/08 Dækkende perioden 1. april 2007 til 31. august

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Eksamensreglement. Teknisk Gymnasium Silkeborg

Eksamensreglement. Teknisk Gymnasium Silkeborg Eksamensreglement Teknisk Gymnasium Silkeborg Maj 2015 Indhold: 1. Indledning... 3 2. Adgang til prøver... 3 3. Antal prøver... 3 4. Beståelseskriterier... 4 5. Projekteksamen... 4 6. Skriftlige prøver...

Læs mere

EKSAMENSREGLEMENT. Akademiuddannelsen

EKSAMENSREGLEMENT. Akademiuddannelsen EKSAMENSREGLEMENT Akademiuddannelsen 2012/2013 1. Akademiuddannelsen Uddannelsen, der er en erhvervsrettet videregående deltidsuddannelse, består af et antal linjer, der retter sig mod centrale funktioner

Læs mere

Lærervejledning. for afgivelse af standpunktsbedømmelse, afvikling af prøver og censorvirksomhed

Lærervejledning. for afgivelse af standpunktsbedømmelse, afvikling af prøver og censorvirksomhed for afgivelse af standpunktsbedømmelse, afvikling af prøver og censorvirksomhed 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 2 2. Afgivelse af standpunktsbedømmelse... 3 3. Mundtlig prøve i områdefag,

Læs mere

Bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) UDKAST Bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) I medfør af 8, stk. 1 og 2, 8 a, stk. 1, og 34, stk. 1, i lov nr. 403 af 28. maj 2003 om universiteter (universitetsloven),

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Odense Tekniske Gymnasium. Prøver og eksamen. Vejledning og reglementer

Odense Tekniske Gymnasium. Prøver og eksamen. Vejledning og reglementer Odense Tekniske Gymnasium Prøver og eksamen Vejledning og reglementer Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Love, bekendtgørelser og reglementer hvor finder du dem? 2 Eksamensindstilling 2 Eksamensudtræk 3

Læs mere

Matematik. Evaluering, orientering og vejledning

Matematik. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Matematik 2014 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring Evaluering af årets matematikprøver Følgende rapport er udformet således, at resultater fra karakterdatabasen

Læs mere

Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser

Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser BEK nr 1519 af 16/12/2013 Gældende (Eksamensbekendtgørelsen) Offentliggørelsesdato: 19-12-2013 M inisteriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Ændrer i/ophæver BEK nr 714 af 27/06/2012

Læs mere

24. maj 2015. Kære censor i skriftlig fysik

24. maj 2015. Kære censor i skriftlig fysik 24. maj 2015 Kære censor i skriftlig fysik I år afvikles den første skriftlig prøve i fysik den 26. maj, mens den anden prøve først er placeret den 2. juni. Som censor vil du normalt kun få besvarelser

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole

Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole I medfør af 9, stk. 2, 12, stk. 1 og 2, 17 stk. 4, 21, stk. 2 og 22, stk.1 i lov nr. 1362 af 16. december 2014 om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Skriftlig Eksamen ST501: Science Statistik Mandag den 11. juni 2007 kl. 15.00 18.00

Skriftlig Eksamen ST501: Science Statistik Mandag den 11. juni 2007 kl. 15.00 18.00 Skriftlig Eksamen ST501: Science Statistik Mandag den 11. juni 2007 kl. 15.00 18.00 Forskningsenheden for Statistik IMADA Syddansk Universitet Alle skriftlige hjælpemidler samt brug af lommeregner er tilladt.

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Projektopgave... 5 5. Opgavens disposition og formkrav... 5 Forside... 5 Indholdsfortegnelse... 6 Indledning...

Indholdsfortegnelse. Projektopgave... 5 5. Opgavens disposition og formkrav... 5 Forside... 5 Indholdsfortegnelse... 6 Indledning... Fagprøvevejledning Indholdsfortegnelse 1. Mål for fagprøven... 3 2. Fagprøveperioden... 3 Skrivefasen... 3 Aflevering... 3 Eksamen... 3 3. Vejleder og censor på fagprøven... 3 Vejledning... 3 Censor...

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om revisoreksamen for statsautoriserede revisorer. Bekendtgørelse nr.

UDKAST. Bekendtgørelse om revisoreksamen for statsautoriserede revisorer. Bekendtgørelse nr. UDKAST Bekendtgørelse nr. Bekendtgørelse om revisoreksamen for statsautoriserede revisorer I medfør af 3a, stk. 2 og 33, stk. 6, i revisorloven, lov nr. 468 af 17. juni 2008, som ændret ved 1, nr. 4 og

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

Kontorservice Trin 1 Afsluttende praktisk prøve NAVN

Kontorservice Trin 1 Afsluttende praktisk prøve NAVN Kontorservice Trin 1 Afsluttende praktisk prøve NAVN 1 Indholdsfortegnelse 1. Mål for afsluttende praktisk prøve... 3 2. Prøveperioden... 3 Skrive-/arbejdsfasen... 3 Aflevering... 3 Eksamen... 3 3. Vejleder

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik Side 1 af 9 Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik BEK nr 643 af 30/06/2000 (Gældende) LOV Nr. 1115 af 29/12/1997 Lovgivning som forskriften vedrører

Læs mere

Lovgivning som forskriften vedrører. Senere ændringer til forskriften. Oversigt (indholdsfortegnelse)

Lovgivning som forskriften vedrører. Senere ændringer til forskriften. Oversigt (indholdsfortegnelse) Bekendtgørelse om adgang ved Det Kgl. Danske Kunstakademis Arkitektskole og Arkitektskolen Aarhus BEK nr 159 af 21/02/2007 (Gældende) LOV Nr. 319 af 16/05/1990 LBK Nr. 889 af 21/09/2000 Lovgivning som

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Intern klinisk prøve Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Titel: Intern klinisk prøve Fag: Sygepleje, filosofi, religion og etik, sygdomslære og farmakologi Opgavetype:

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets militære diplomuddannelse

Bekendtgørelse om Forsvarets militære diplomuddannelse Bekendtgørelse om Forsvarets militære diplomuddannelse I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni 2006 og

Læs mere

Midlertidig studieordning

Midlertidig studieordning Midlertidig studieordning Biblioteksassistentuddannelsen Danmarks Biblioteksskole 2007 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Uddannelsens formål... 4 Adgangsbetingelser... 4 Uddannelsens struktur og omfang...

Læs mere

Uddannelsesordning for Data- og kommunikationsuddannelsen

Uddannelsesordning for Data- og kommunikationsuddannelsen Uddannelsesordning for Data- og kommunikationsuddannelsen Udstedelsesdato: 23. maj 2008 Udstedt af Metalindustriens Uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 1244 af 23. oktober 2007 om uddannelserne

Læs mere

Eksamensreglement. Rybners Gymnasium HTX, STX & HHX

Eksamensreglement. Rybners Gymnasium HTX, STX & HHX Eksamensreglement Rybners Gymnasium HTX, STX & HHX 2 Rybners Gymnasium Eksamensreglement Indholdsfortegnelse Fakta om eksamen.... 4 Offentliggørelse af prøveplaner.... 4 Skriftlige prøver.... 4 Mundtlige

Læs mere

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om adgang til kunsthåndværkeruddannelser og

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om adgang til kunsthåndværkeruddannelser og Lovtidende A 2013 Udgivet den 19. december 2013 16. december 2013. Nr. 1525. Bekendtgørelse om adgang til kunsthåndværkeruddannelser og bacheloruddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Søg videregående uddannelse på Optagelse.dk - KOT ansøgning med digital signatur

Søg videregående uddannelse på Optagelse.dk - KOT ansøgning med digital signatur Søg videregående uddannelse på Optagelse.dk - KOT ansøgning med digital signatur Denne vejledning omhandler ansøgning til videregående uddannelser og beskriver, hvordan du skal udfylde felterne i din uddannelsesansøgning

Læs mere

www.eva.dk Karakterer og optagelse.

www.eva.dk Karakterer og optagelse. www.eva.dk Karakterer og optagelse. Mikkel Haarder, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), 17. marts 2015 Kort om EVA Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) er en selvstændig statslig organisation. EVA s formål

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Organisation og Ledelse 2010

Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Organisation og Ledelse 2010 Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Organisation og Ledelse 2010 Slagelse, Odense, Kolding, Esbjerg, Sønderborg 2010 1 af 20 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Undervisningsministeriets

Læs mere

Uddannelsesordning for fotografuddannelsen

Uddannelsesordning for fotografuddannelsen Uddannelsesordning for fotografuddannelsen Udstedelsesdato: 15/7 2011 Udstedt af billedmediernes faglige udvalg i henhold til bekendtgørelse nr.157 af 23/2 2011 om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO Studieordning for kandidatuddannelsen i It, Kommunikation og Organisation cand.it. ITKO Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Syddansk Universitet i Odense Denne studieordning er udarbejdet på baggrund

Læs mere

EKSAMENSHÅNDBOG 2. HHX

EKSAMENSHÅNDBOG 2. HHX EKSAMENSHÅNDBOG 2. HHX Skoleåret 2014/15 Handelsgymnasiet på Roskilde Handelsskole Bestemmelser vedrørende eksamen findes i: Bekendtgørelse om uddannelse til højere handelseksamen BEK nr. 691 af 23/06/2010

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 1 af 9 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 2 af 9 sider Denne

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning København, december 2007 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Formål...

Læs mere

Vejledning til bedømmelse af murerfagets svendeprøve

Vejledning til bedømmelse af murerfagets svendeprøve DET FAGLIGE FÆLLESUDVALG FOR MURER-, STENHUGGER- OG STUKKATURFAGET TIL SKOLEN OG DET LOKALE UDDANNELSESUDVALG Vejledning til bedømmelse af murerfagets svendeprøve Vejledningen er en generel vejledning

Læs mere

Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet. 2009 retningslinjer

Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet. 2009 retningslinjer d e t t e o l o g i s k e f a k u lt e t kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet 2009 retningslinjer Foto: Bettina Hovgaard-Schulze Layout: Grafisk Kommuniation/Det

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Marketing, Branding og Kommunikation

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Marketing, Branding og Kommunikation Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Marketing, Branding og Kommunikation Odense 2009, 1 af 20 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings

Læs mere

Katastrofe- og. Risikomanageruddannelsen på Metropol

Katastrofe- og. Risikomanageruddannelsen på Metropol på Metropol Lars Zwisler Katastrofe- og Side 1 Uddannelser tidligere og i dag Tidligere i DK Vi lavede uddannelser og brugte dem i DK og kun i DK og disse uddannelser var kendte og anerkendte. (eks. HD,

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Music/Arts Management The 2008 Curriculum Det Humanistiske

Læs mere

Søg videregående uddannelse på Optagelse.dk - KOT ansøgning

Søg videregående uddannelse på Optagelse.dk - KOT ansøgning Søg videregående uddannelse på Optagelse.dk - KOT ansøgning Denne vejledning omhandler ansøgning til videregående uddannelser og beskriver, hvordan du skal udfylde felterne i din uddannelsesansøgning på

Læs mere

Eksamensregler for 1.g, 2.g og 3.g sommer 2011

Eksamensregler for 1.g, 2.g og 3.g sommer 2011 Eksamensregler for 1.g, 2.g og 3.g sommer 2011 Studentereksamen Studentereksamen er en samlet eksamen, for nuværende 2.g og 3.g elever omfatter den mindst 10 prøver og et studieretningsprojekt, og for

Læs mere

Evalueringspraksis på Langkaer Gymnasium

Evalueringspraksis på Langkaer Gymnasium Evalueringspraksis på Langkaer Gymnasium Det er målet for denne evalueringsplan at beskrive Langkaer Gymnasiums evalueringspraksis. På Langkaer Gymnasium tænker vi evaluering i et udviklingsperspektiv,

Læs mere

Teknisk kommunikation og projektstyring (10 ECTS)

Teknisk kommunikation og projektstyring (10 ECTS) Teknisk kommunikation og projektstyring (10 ECTS) Formålet med kurset er at sætte de studerende i stand til på højeste professionelle niveau at forfatte og oversætte centrale tekniske tekstgenrer mellem

Læs mere

Studieordning. cand.merc.(dat.)-studiet. Copenhagen Business School

Studieordning. cand.merc.(dat.)-studiet. Copenhagen Business School Studieordning for den kandidatuddannelse cand.merc.(dat.)-studiet Copenhagen Business School 2004 / 05 I henhold til 7 og 18, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 626 af 28. august 1991 om den erhvervsøkonomiske

Læs mere

NYKØBING KATEDRALSKOLE. Katedralskolen i Tal. Lars Erik Petersen 01-07-2015

NYKØBING KATEDRALSKOLE. Katedralskolen i Tal. Lars Erik Petersen 01-07-2015 NYKØBING KATEDRALSKOLE Katedralskolen i Tal 2015 Lars Erik Petersen 01-07-2015 0 Indhold Antal elever der er startet på Katedralskolen... 2 Rekrutteringsgrundlag for STX... 3 Folkeskolens afgangselever

Læs mere

Modul 13 Valgmodul Sygepleje- Praksis- Udviklings- forskningsviden

Modul 13 Valgmodul Sygepleje- Praksis- Udviklings- forskningsviden Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland MODULBESKRIVELSE Modul 13 Valgmodul Sygepleje- Praksis- Udviklings- forskningsviden Hold: sept. 12 Efteråret 2015 Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse

Læs mere

Svendeprøvevejledning PROCESOPERATØR. for skuemestre og faglærere

Svendeprøvevejledning PROCESOPERATØR. for skuemestre og faglærere Svendeprøvevejledning PROCESOPERATØR for skuemestre og faglærere Revideret oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Formål med Svendeprøvevejledningen 3 2. Lovgrundlag for Den afsluttende prøve 4 Svendeprøve

Læs mere

Vejledning til revisoreksamen for statsautoriserede revisorer

Vejledning til revisoreksamen for statsautoriserede revisorer REVISORKOMMISSIONEN Maj 2014 Vejledning til revisoreksamen for statsautoriserede revisorer Generelt I henhold til 1 i Erhvervsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1408 af 11. december 2013 om revisoreksamen for

Læs mere

Elevens faglige. standpunkt og. generelle udbytte af undervisningen. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj.

Elevens faglige. standpunkt og. generelle udbytte af undervisningen. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Undersøgelsesværktøj. r. Kapitel 2.a Undersøgelsesværktøj til opgørelse

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Kapitel 9: Beskrivelse af uddannelsens enkelte discipliner og prøver

Kapitel 9: Beskrivelse af uddannelsens enkelte discipliner og prøver DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET STUDIEKONTORET studieordning for Masteruddannelse i Sundhedsantropologi Struktur Kapitel 1: Formål Kapitel 2: Uddannelsesstruktur Kapitel 3: Almene eksamensbestemmelser

Læs mere

Manual med retningslinjer for eksamen/svendeprøven Datatekniker

Manual med retningslinjer for eksamen/svendeprøven Datatekniker Manual med retningslinjer for eksamen/svendeprøven Datatekniker Udarbejdet som delelement af forsøgs og udviklingsprojektet Udvikling af nye evaluerings- og eksamensformer Projektnummer: 107530 0. Indhold

Læs mere

Eksamensreglement 2010-11

Eksamensreglement 2010-11 Eksamensreglement 2010-11 Indholdsfortegnelse: 1. TILMELDING/AFMELDING... 2 SYGDOM... 2 IKKE BESTÅET... 2 2. GENERELT (SKRIFTLIG EKSAMEN):... 2 3. ANVENDELSE AF HJÆLPEMIDLER... 3 4. SÆRLIGE VILKÅR... 3

Læs mere

Formidling af kunst og kultur for børn og unge

Formidling af kunst og kultur for børn og unge STUDIEORDNING Diplomuddannelse i Formidling af kunst og kultur for børn og unge Revideret 01.07.11 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel

Læs mere

bliv sygeplejerske Et naturligt valg University College Nordjylland Sygeplejerske i virkeligheden

bliv sygeplejerske Et naturligt valg University College Nordjylland Sygeplejerske i virkeligheden PROFESSIONSHØJSKOLEN University College Nordjylland Bistrupvej 3 9800 Hjørring Tlf. 9633 1500 www.ucn.dk Selma Lagerløfs Vej 2 9220 Aalborg Øst Tlf. 9633 1400 Et naturligt valg Jeg har orlov fra min stilling

Læs mere

Kapitel 1 generelle uddannelsesbestemmelser

Kapitel 1 generelle uddannelsesbestemmelser STUDIEORDNING for den erhvervsøkonomiske/erhvervsjuridiske kandidatuddannelse Cand.merc.(jur.) Copenhagen Business School, Handelshøjskolen 2011 I henhold til 24, stk. 1, 3-5 og 7, i bekendtgørelse nr.

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i beskæftigelse Efteråret 2014

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i beskæftigelse Efteråret 2014 Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i beskæftigelse Efteråret 2014 VIA University College Videreuddannelse og Kompetenceudvikling www.via.dk/videreuddannelse Forord Denne Eksamensvejledning har til formål

Læs mere

Studieordning. HD 1. del

Studieordning. HD 1. del Studieordning HD 1. del Denne studieordning for 1. del af HD-uddannelsen er fastsat af Studieledelsen for HDuddannelsen ved Handelshøjskolen, Aarhus Universitet og godkendt af prodekan for uddannelse.

Læs mere