International mobilitet med den nye danske karakterskala?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "International mobilitet med den nye danske karakterskala?"

Transkript

1 110 MONA International mobilitet med den nye danske karakterskala? Bettina Dahl Søndergaard, Institut for Videnskabsstudier, Aarhus Universitet Generel kommentar til 7 trins-skalaen og oversættelsen til ECTS-karakterer. Den nye karakterskala Den nye 7 trins-skala blev indført blandt andet fordi 13 skalaen ikke altid var hensigtsmæssig når danske studerende søgte ind på udenlandske universiteter. Et af problemerne var at 13 var en undtagelseskarakter som i udlandet ofte blev misforstået og anset for at være den egentlige topkarakter. Det var desuden svært at lave en oversættelse mellem 13 skalaen og andre landes karakterskalaer, herunder den europæiske ECTS (European Credit Transfer System). Den nye 7 trins-skala er derfor designet op ad ECTS-skalaen og består af syv tal hvert tilknyttet ECTS-skalaens syv bogstaver: (12, 10, 7, 4, 02, 00, -3) = (A, B, C, D, E, Fx, F). 00 og -3 er dumpekarakterer, og skalaen er absolut. Hvis en 100 points (procent) eksamensopgave skal bedømmes ud fra 7 trins-skalaen, er der ikke fastlagt regler for pointfordelingen, og bekendtgørelsen slår fast at karakterfastsættelsen må ske ud fra en samlet vurdering af præstationen. Censorkorpset for matematik foreslår dog følgende intervalgrænser for en pointskala som udgangspunkt for den endelige vurdering af skriftlige eksamener: Point Karakter -3/ ECTS F/Fx E D C B A Tabel 1. Censorkorpset for matematiks forslag til pointinddeling. 7 trins-skalaen skal blandt andet sikre mobilitet og anerkendelse af danske studerende i udlandet. Dette er en forudsætning for at danske studerende kan klare sig i en globaliseret verden, og det var derfor godt at der skete en ændring af dansk karaktergivning.

2 MONA International mobilitet med den nye danske karakterskala? 111 Jeg vil dog i det følgende give eksempler på to områder hvor 7 trins-skalaen og dens implementering ikke automatisk sikrer dette: En anderledes pointinddeling i matematik end i udlandet De forskellige afstande mellem karaktererne En anderledes pointinddeling i matematik end i udlandet I eksempelvis England benytter man også en ECTS-lignende karakterskala, men her er man tilsyneladende mere gavmild med A er end vi er vant til i Danmark. Her opererer man generelt med følgende pointinddeling: Point ECTS F D/E C B A Tabel 2. Engelsk pointinddeling. Disse tal angiver hvor mange procent den studerende har rigtigt ud af en eksamensopgave på 100 point/procent. De to mest markante forskelle på Danmark og England er at der skal mindre til både for at bestå og for at få topkarakter. Det vil sige at hvis eksempelvis en matematikstuderende opnår 70 point (70 %), får han A i England men C (7) i Danmark. Opnår han 40 point (40 %), består han i England med E, men i Danmark dumper han og får Fx (00). I England bruger man skalaen absolut, og man estimerer at A, B, C, D, E-karaktererne vil fordele sig på henholdsvis 10, 25, 30, 25, 10 procent af dem som er bestået. Dette er tilsvarende i Danmark og i overensstemmelse med ECTS-skalaens relative konstruktion. Vi kan så diskutere om vi skal indføre en pointinddeling som ligner den engelske. Det mener jeg ikke. Det klinger helt forkert at man kan få topkarakter med en kun 70 % rigtig besvarelse. Dette kan man måske sige svarer til 70 % opfyldelse af fagets mål, dog afhængigt af hvor stor andel af pointene der er lette. Under alle omstændigheder klinger 70 % efter min vurdering ikke med den kvalitative beskrivelse af 12 tallet der er som følger: Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. Skal denne beskrivelse tages for pålydende, må grænsen til 12 vel snarere ligge på ca. 95 %. Spørgsmålet er så om 10 % af de studerende der består, vil kunne opfylde dette krav uden at opgaven gøres en del lettere end vi er vant til (niveausænkning). Her må der ske en vurdering af hvordan man balancerer mellem kravet til mobilitet og international konkurrence og den interne nationale danske forståelse af hvad der er fremragende. Som sidebemærkning må det nok også vurderes om ordet fremragende egentlig ikke antyder en relativ skala da der i dette ord ligger

3 112 Bettina Dahl Søndergaard MONA at 12 skal gives til dem der rager frem (i forhold til andre). Måske er virkelig godt mere passende som beskrivelse af topkarakteren på en absolut skala da dette ord ikke indikerer at der på forhånd er en forventning om hvordan karaktererne fordeler sig; både alle og ingen kan opnå topkarakter ved absolutte skalaer. Bag en forventning om oversættelighed mellem karakterskalaer ligger blandt andet en antagelse om at to ens karakterer afspejler rimelig ens færdigheder og kompetencer inden for det spænd hver karakter har. Men spørgsmålet er om en sådan enshed er muligt i praksis. Selv to ens karakterer i tilsyneladende ens kurser på to danske universiteter er ikke ensbetydende med at de to studerende er ens. Dette skyldes blandt andet at karakteren nu skal gives i forhold til målbeskrivelsen, og de forskellige universiteter har brugt forskellige principper og taksonomier, eller slet ingen, for at opstille disse målbeskrivelser. Derudover har de forskellige danske universiteter forskellige undervisningsmetoder, lige fra at være meget projekt- og problembaseret til mere traditionel undervisning, hvilket også vil give forskelle i målbeskrivelserne. Selv to studerende på samme kursus, eksempelvis et matematikkursus, på samme universitet med samme karakter er heller ikke ens. Den ene er måske stærk inden for matematisk ræsonnementskompetence (Niss et al., 2002) men svagere inden for matematisk symbol- og formalismekompetence; den anden er omvendt. En holistisk (Johnson et al., under udgivelse) vurdering har dog givet dem samme karakter. Disse to studerende er naturligvis ikke fuldstændig forskellige, der vil være en hel del lighedstræk, men de er heller ikke ens. Det vil sige at hvis man nationalt set betragter alle studerende med samme karakter for enslydende fag, vil disse rent faktisk være forskellige på en del punkter selvom der naturligvis også vil være en hel del ligheder. Ønsker man en mere udførlig beskrivelse af de studerendes færdigheder og kompetencer, eksempelvis inden for alle otte matematikkompetencer (Niss et al., 2002), giver dette dog kun mening til en vis grænse. Dette skyldes at kompetencerne også indbyrdes spiller sammen, hvorfor en alt for analytisk opdelt vurdering bliver meningsløs. Det vil sige at tildelingen af én (holistisk) karakter giver køb på præcisionen i beskrivelsen af hvor den studerende står i forhold til de mange forskellige kompetencer et kursus skal dække, men den holistiske karakter tager hensyn til det samspil disse kompetencer indgår i, og vurderer overordnet hvor niveauet er. Det vil sige at en enkelt karakter i et fag ikke fuldt ud kan beskrive den studerendes færdigheder og kompetencer. Alternativt kan man give flere karakterer til samme kursus hvor disse enkeltvis kan vurdere kompetencerne. Dette giver så køb på det at se kompetencerne i det samspil de egentlig naturligt indgår i. Sidstnævnte kan dog være en mulighed som led i formativ vurdering, hvor man eventuelt søger at afdække hvor hullet præcist er, for at kunne hjælpe den studerende. Men eksaminer er summative vurderinger og har et andet formål. Idealet om fuldstændig ren og fair oversættelse af karakterer er derfor vanskeligt opnåeligt. Det vil sige at selv om man som eksaminator og censor

4 MONA International mobilitet med den nye danske karakterskala? 113 tit oplever at den holistiske vurdering af den studerende er vanskelig hvordan projicerer man dog alle disse dimensioner af matematiske færdigheder og kompetencer ind på en endimensional karakterskala? så har den holistiske vurdering den fordel at færdigheder og kompetencer ses i den sammenhæng de rent faktisk indgår i med hinanden. Denne diskussion hænger også sammen med brugen af pointskalaer, og det er en af grundene til at alt for rigide pointskalaer i matematik ikke er passende. For megen opsplitning i forskellige matematiske kompetencer og færdigheder kan ende med at blive meningsløs. Desuden har 7 trins-skalaen en indbygget progression hvorfor en topkarakter ikke bør kunne opnås ved summen af aldrig så mange lette point. Et problem med pointtankegangen er også at summen af en stor mængde lette point kan komme til at fremstå som tilsvarende en kvalitativ meget større færdighed eller kompetence. Men et højt niveau af eksempelvis matematisk ræsonnementskompetence er ikke det samme som aldrig så mange rigtige opgaver fordrende lavt niveau af matematisk ræsonnement. I praksis løses dette dog ofte i eksamenssæt ved kun at have et vist antal lette point til rådighed og ved at have en passende mængde svære opgaver. Under alle omstændigheder må pointskalaer kun være vejledende, hvilket også er pointeret af censorkorpset. Jeg mener heller ikke at man skal afskaffe pointskalaer. De kan være udmærkede som et udgangspunkt for en vurdering, og for studerende der tager eksamen, kan det være godt på forhånd at vide hvor meget en opgave samlet set ca. vægtes. Desuden praktiseres pointskalaer i udlandet, hvorfor jeg vil anbefale at man i tillæg til forklaringen af 7 trins-skalaen skriver hvordan den vejledende pointfordeling er i Danmark. Med hensyn til eksempelvis England bør man nok også tilføje at karaktererne 12 og 10 begge bør fortolkes som et A. De forskellige afstande mellem karaktererne De forskellige afstande mellem karaktererne i 7 trins-skalaen giver problemer fordi andre lande med ECTS-lignende skalaer benytter ens numerisk afstand mellem karaktererne. Et eksempel på dette er Norge som i 2003 indførte en ECTS-lignende skala, som bogstaver, på universiteterne. Sammen med bogstaverne satte man også tal på hvert bogstav: (A, B, C, D, E) = (5, 4, 3, 2, 1). Man har valgt at lade rækkefølgen være sådan at jo bedre karakter, jo højere tal, for at lade eventuelle afrundinger af gennemsnit komme de studerende til gode. Men hvorfor er det et problem for mobiliteten at forskellige lande bruger forskellige talværdier? Et eksempel (Dahl Søndergaard, Lien, Lindberg-Sand, 2008): En norsk matematikstuderende får følgende karakterer: A, A, D, D, som omsat til tal bliver: 5, 5, 2, 2. Hvis vi antager at alle kurserne er af samme størrelse, og vælger man at udregne et gennemsnit, bliver det norske gennemsnit: 14/4 = 3,5. Dette afrundes (op)

5 114 Bettina Dahl Søndergaard MONA til 4, hvilket svarer til ECTS-karakteren B. Hvis en dansk matematikstuderende får tilsvarende karakterer for samme kurser, vil det med 7 trins-skalaen sige: 12, 12, 4, 4. Gennemsnittet er her: 32/4 = 8. Skal den nærmeste karakter findes her, vil der blive afrundet (ned) til 7, det vil sige at han får ECTS-karakteren C. Se nedenstående tabel for overblik: Dansk Norsk Karakter A A D D Oversættelse til tal Gennemsnit 32/4 = 8 14/4 = 3,5 Oversæt/afrunding til ECTS-bogstav C (7) B (4) Tabel 3. Eksempel på to forskellige ECTS-lignende skalaer. I Danmark udregner man dog ikke et ECTS-gennemsnit, men på eksamensbeviset skal der ved hver karakter efter 7 trins-skalaen tilføjes et bogstav fra ECTS-skalaen som svarer til den pågældende karakter. Hvis den studerende skal bruge sine karakterer i udlandet, må han selv sende sit eksamensbevis med de engelske forklaringer af den danske skala til det udenlandske universitet som så må bedømme den studerendes niveau. Danske universiteter sender ikke deciderede karakteromregningsvejledninger med. Men 7 trins-skalaen gør det nærliggende for udenlandske administratorer at foretage en udregning som ovenstående det er en hurtig måde at sortere mange ansøgninger på. På den måde vil for eksempel danske matematikstuderende ikke blive behandlet helt magen til andre landes studerende. Man kan spørge hvilket land vi skal rette os ind efter altså hvilken ECTS-lignende skala vi skal prøve at få vores til at ligne. Er det Englands, Norges eller? For ikke på forhånd at udelukke nogen lande vil mit bud være at vi beholder 7 trins-skalaen, men i tillæg til eksamensbeviserne giver en officiel omregningsvejledning. Dette sker ikke nu. Derved vil de udenlandske institutioner få langt lettere ved at oversætte så korrekt som muligt. En sådan omregningsvejledning bør gøre opmærksom på ovennævnte problematikker. Det må dog også nævnes at en hel fair omregningstabel er illusorisk. Dels, som nævnt ovenfor, vil selv to danske studerende med samme karakter aldrig være ens, dels vil studerendes kompetencer og færdigheder aldrig entydigt og til fulde kunne beskrives ved hjælp af et enkelt tal. Men man kan gøre karakteromregningen mindre unfair ved at være opmærksom på eksempelvis ovennævnte problemer.

6 MONA International mobilitet med den nye danske karakterskala? 115 Afrunding 13 skalaen var åbenlyst anderledes end andre landes skalaer. Det var meget vanskeligt at oversætte karaktererne til udenlandske karakterer, og det var lige så svært den anden vej. Med 7 trins-skalaen er den danske skala blevet tilsyneladende magen til mange andre landes skalaer og kompatibel med ECTS. Men denne tilsyneladenhed kan snyde. Et A er ikke altid et A osv. Men nu er faren at udenlandske universiteter kan tro at omregningen er nem, hvorfor danske studerende stadig ikke har lige vilkår internationalt. 7 trins-skalaen er dog alligevel et klart skridt i den rigtige retning med hensyn til mobilitet. Vi har nu en skala med fem beståkarakterer og to dumpekarakterer i stil med ECTS. Der er stadig en del problemer, men situationen er blevet nemmere end med 13 skalaen. Men hvad skal eksempelvis matematikdidaktikere gøre ved denne situation? I det mindste kan vi gøre opmærksom på den. Vi er traditionelt mere optaget af selve læringssituationen, men bør vi ikke også interessere os for karaktergivning? Dels er det jo velkendt at eksamen virker tilbage på undervisningen (backwash-effect), dels er det ikke tilfredsstillende eller i nogens interesse at eksempelvis danske matematikstuderende i udlandet stilles dårligt i forhold til andre nationaliteter. Det er et område hvor censorkorpset kunne lave en indstilling, men det er også et område, hvor vi på hver vores institution kan gøre opmærksom på problemet for derved at gøre implementeringen af 7 trins-skalaen lettere. Det er også nødvendigt at vi gør det mens implementeringen stadig foregår, og før for mange studerende har været igennem systemet. På den måde vil 7 trins-skalaen bedre kunne bidrage til det den var designet til nemlig at imødekomme den øgede internationalisering inden for uddannelserne. Referencer Censorkorpset, matematik (2007). Et bud på en vejledende % -skala for skriftlige matematikeksaminer. Lokaliseret den 1. april 2008 på: efterfoelger.html Dahl Søndergaard, B., Lien, E., Lindberg-Sand, Å. (2008). Changing grading-scales in higher education as a part of the Bologna Process the case of Denmark, Norway and Sweden. Præsentation på NERA 2008 (Nordic Educational Research Association), 36. konference, København marts Engelske karakterskalaer og pointfordelinger. Lokaliseret den 1. april 2008 på: wmin.ac.uk/page-7226 & (rul helt ned). Johnson, R., Penny, J. & Gordon, B. (under udgivelse). Developing, scoring, and validating performance tasks. New York: Guilford Publications.

7 116 Bettina Dahl Søndergaard MONA Niss, M. et al. (2002). Kompetencer og matematiklæring Ideer og inspiration til udvikling af matematikundervisningen i Danmark. Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr. 18. København: Undervisningsministeriets forlag. Undervisningsministeriet (2007). 7 trins-skalaen. Lokaliseret den 1. april 2008 på: uvm.dk/nyskala/

7-trinsskalaen. Indholdsfortegnelse. Introduktion

7-trinsskalaen. Indholdsfortegnelse. Introduktion 7-trinsskalaen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Introduktion...1 7-trinsskalaen...3 Anvendelsen af 7-trinsskalaen...4 Overgangsordningen...5 Referencer...6 Introduktion Regeringen har besluttet,

Læs mere

Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser

Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser (Udkast af 15. maj 2006) Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser I medfør af 8, stk. 1, og 34, stk. 1, i lov om universiteter (universitetsloven), jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser (karakterbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser (karakterbekendtgørelsen) Bekendtgørelse nr. 886 af 21. august 2006 Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser (karakterbekendtgørelsen) I medfør af 8, stk. 1, og 34, stk. 1, i lov om universiteter

Læs mere

O:\Ministeriet for Videnskab\Bekendtgørelser\557299\Dokumenter\ fm :55 k03 bj

O:\Ministeriet for Videnskab\Bekendtgørelser\557299\Dokumenter\ fm :55 k03 bj Bekendtgørelse nr. 250 af 15. marts 2007 Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser (karakterbekendtgørelsen) I medfør af 8, stk. 1, og 34, stk. 1, i lov om universiteter

Læs mere

Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved visse uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet

Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved visse uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet BEK nr 1244 af 11/12/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 5. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Kulturmin., j.nr. 2004-25004-5 Senere ændringer til forskriften BEK

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 23. juni 2008 om karakterskala og anden bedømmelse. Kapitel 1 GGS-skalaen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 23. juni 2008 om karakterskala og anden bedømmelse. Kapitel 1 GGS-skalaen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 23. juni 2008 om karakterskala og anden bedømmelse I medfør af: 7, stk. 1 i landstingslov nr. 19 af 19. november 2007 om Ilisimatusarfik, 19 i landstingsforordning

Læs mere

Karakterrapport 2011. Afgangsprøverne maj juni 2011. Ishøj Kommune

Karakterrapport 2011. Afgangsprøverne maj juni 2011. Ishøj Kommune Karakterrapport Afgangsprøverne maj juni Ishøj Kommune Indhold Forord... Skoleledernes refleksion over karakterrapport... Rapportens forudsætninger... Det fælleskommunale gennemsnit ved Folkeskolens afgangsprøve

Læs mere

Lovtidende A Udgivet den 6. februar 2015

Lovtidende A Udgivet den 6. februar 2015 Lovtidende A 2015 Udgivet den 6. februar 2015 3. februar 2015. Nr. 114. Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (karakterbekendtgørelsen)

Læs mere

Optagelse på videregående uddannelser sker ud fra eksamensgennemsnittet fra ansøgernes adgangsgivende eksamener udtrykt ved 7-trinsskalaen.

Optagelse på videregående uddannelser sker ud fra eksamensgennemsnittet fra ansøgernes adgangsgivende eksamener udtrykt ved 7-trinsskalaen. Notat Modtager(e): Kopi: Fra 13 skalaen til en 20. februar 2014 Med Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse indførtes i 2005 7- trinsskalaen. Som konsekvens heraf foregik optagelse til de videregående

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik)

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik) Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik) Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter, AAU. Info-møde INS 240907 tbk@learning.aau.dk

De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter, AAU. Info-møde INS 240907 tbk@learning.aau.dk De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter, AAU 1 Hvorfor en ny karakterskala? Baggrund Væk fra undtagelseskarakteren 13 Færre trin omkring middelkarakteren (7,8,9) Væk fra pr. automatik

Læs mere

Projektbaserede eksamener Cand.merc. i økonomistyring og informatik *

Projektbaserede eksamener Cand.merc. i økonomistyring og informatik * Februar 2007 / PNB Projektbaserede eksamener Cand.merc. i økonomistyring og informatik * Dette notat har til formål at give nogle generelle retningslinjer for, hvorledes eksamener med udgangspunkt i skriftlige

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 9. april 2001 om karakterskala og anden bedømmelse.

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 9. april 2001 om karakterskala og anden bedømmelse. Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 9. april 2001 om karakterskala og anden bedømmelse. I henhold til 1) 18 i Landstingslov nr. 16 af 31. oktober 1996 om Ilisimatusarfik, 2) 15-16 i Landstingsforordning

Læs mere

Fejlagtig omregning af karakterer skaber problemer for studerende

Fejlagtig omregning af karakterer skaber problemer for studerende Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 79 Offentligt December 2015 Fejlagtig omregning af karakterer skaber problemer for studerende International Baccalaureate, bedre kendt blot som

Læs mere

Gode råd til arbejdet med 7-trinsskalaen

Gode råd til arbejdet med 7-trinsskalaen Gode råd til arbejdet med 7-trinsskalaen Claus Bo Jørgensen, Stig Guldberg og Hans Henrik Koch, Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse Philip Pedersen og Ejnar Andersen, Undervisningsministeriet,

Læs mere

Den nye karakterskala

Den nye karakterskala Den nye karakterskala Per Madsen Bachelorkoordinator Processen Januar 2004 Karakterkommissionen nedsættes og får til opgave at analysere den nuværende karakterskala og anvendelsen af den og på den baggrund

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse August 2012 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse Januar 2014 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

CENTER FOR NATIONAL VEJLEDNING EKSAMENSHÅNDBOG

CENTER FOR NATIONAL VEJLEDNING EKSAMENSHÅNDBOG CENTER FOR NATIONAL VEJLEDNING EKSAMENSHÅNDBOG MARTS 2015 S i d e 1 6 FORORD Formålet med denne eksamenshåndbog er at medvirke til at afklare de mange spørgsmål, du kan have til eksamen. Vi vil gerne skabe

Læs mere

Undersøgelse af censoroplevelse af gruppebaseret projekteksamen ved AAU Censorkorpset for Lægeuddannelsen,

Undersøgelse af censoroplevelse af gruppebaseret projekteksamen ved AAU Censorkorpset for Lægeuddannelsen, Undersøgelse af censoroplevelse af gruppebaseret projekteksamen ved AAU Censorkorpset for Lægeuddannelsen, 2015-2016 Antallet af gruppebaserede eksamensforløb ved Aalborg Universitet, hvor du efteråret

Læs mere

Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC

Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Komrapporten Kompetencer og matematiklæring. Ideer og inspiration til udvikling af matematikundervisningen

Læs mere

Bedømmelse af specialer på 7. BK

Bedømmelse af specialer på 7. BK Bedømmelse af specialer på 7. BK på Bygningskonstruktøruddannelsen Bygningskonstruktøruddannelsen Erhvervsakademiet Lillebælt www.eal.dk 20.01.2014 / TF Bedømmelse af specialer på 7. BK På uddannelsen

Læs mere

CENTER FOR NATIONAL VEJLEDNING EKSAMENSHÅNDBOG

CENTER FOR NATIONAL VEJLEDNING EKSAMENSHÅNDBOG CENTER FOR NATIONAL VEJLEDNING EKSAMENSHÅNDBOG MARTS 2015 S i d e 1 6 FORORD Formålet med denne eksamenshåndbog er at medvirke til at afklare de mange spørgsmål, du kan have til eksamen. Vi vil gerne skabe

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Forsyningsoperatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Forsyningsoperatør Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 1. august 2014 Forsyningsoperatør Udstedt af Industriens Fællesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 454 af 08/05/2014 om uddannelserne i den erhvervsfaglige

Læs mere

Samfundsfag. Maj-juni 2008

Samfundsfag. Maj-juni 2008 Prøver Evaluering Undervisning Samfundsfag Maj-juni 2008 Ved fagkonsulent Niels Lysholm Indhold Forord 2 Evalueringen 3 Hovedkonklusioner 8 Afrunding 9 Forord Det er blevet en fast tradition, at der udarbejdes

Læs mere

Et kritisk blik på 7-skalaen

Et kritisk blik på 7-skalaen Et kritisk blik på 7-skalaen Inge Henningsen Institut for matematiske fag Københavns Universitet Matematikdag. Odense. 21. januar 2016 7-skalaen En karakterskala, hvor gennemsnitsdannelse ikke giver mening.

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag Kan folkeskolen favne drengene godt nok? Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag I fire ud af fem fag ved afgangsprøverne i 9. klasse klarer pigerne sig bedre end drengene. En gennemgang

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Psykologi. Navn på universitet i udlandet: University of Manitoba.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Psykologi. Navn på universitet i udlandet: University of Manitoba. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Psykologi Navn på universitet i udlandet: University of Manitoba Land: Canada Periode: Fra: Til: Udvekslingsprogram: Oversøisk Hvorfor har du

Læs mere

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B November 2002 Senest revideret november 2002 Faglig supplering i Musikvidenskab Kapitel 1:

Læs mere

Prøve i uddannelsesspecifikt fag. Social- og sundhedshjælperuddannelsen trin 1. Prøven er en mundtlig individuel prøve.

Prøve i uddannelsesspecifikt fag. Social- og sundhedshjælperuddannelsen trin 1. Prøven er en mundtlig individuel prøve. Prøve i uddannelsesspecifikt fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen trin 1 Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser nr. 1010 af 22/09/2014.

Læs mere

Konference for Skuemestre ved Ejendomsserviceteknikeruddannelsen

Konference for Skuemestre ved Ejendomsserviceteknikeruddannelsen Konference for Skuemestre ved Ejendomsserviceteknikeruddannelsen 23.- 9.- 2013 Oplæg vedr.: Kvalitet i erhvervsuddannelserne Erfaringer fra Kvalitetspatruljen 7-trinsskalaen Regler og procedurer (Censorrollen)

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 40 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 40 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 40 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København

Læs mere

Afsluttende prøve Trin 1 Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Pa baggrund af eksaminationsgrundlaget vurderes elevens evne til at:

Afsluttende prøve Trin 1 Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Pa baggrund af eksaminationsgrundlaget vurderes elevens evne til at: Afsluttende prøve Trin 1 Social- og sundhedshjælperuddannelsen Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser nr. 1010 af 22/09/2014. Bekendtgørelse

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab. Navn på universitet i udlandet: University of Otago.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab. Navn på universitet i udlandet: University of Otago. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab Navn på universitet i udlandet: University of Otago Land: New Zealand Periode: Fra: Foråret 2010 Til: Udvekslingsprogram: Oversøisk

Læs mere

Roskilde Universitet Studienævn for Naturvidenskabelige uddannelser

Roskilde Universitet Studienævn for Naturvidenskabelige uddannelser Roskilde Universitet Studienævn for Naturvidenskabelige uddannelser Fagmodul i Matematik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-1216 Ændringer af 1. september 2015, 1. februar 2016 og 1. september

Læs mere

Foretræde for Børne- og Undervisningsudvalget d. 9. februar

Foretræde for Børne- og Undervisningsudvalget d. 9. februar Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 101 Offentligt Foretræde for Børne- og Undervisningsudvalget d. 9. februar Formand for IB- foreningen Momme Mailund Hvad er IB? IB-uddannelsen

Læs mere

BEDØMMELSESPLAN EKSAMEN NATURFAG 1. HF

BEDØMMELSESPLAN EKSAMEN NATURFAG 1. HF BEDØMMELSESPLAN EKSAMEN NATURFAG 1. HF NORDJYLLANDS LANDBRUGSSKOLE 2011 Grundfaget Naturfag afsluttes med en eksamen på 1. Hovedforløb. I følgende dokument beskrives, hvorledes Nordjyllands Landbrugsskole

Læs mere

Information til svenske ansøgere til medicin og odontologi på Aarhus Universitet

Information til svenske ansøgere til medicin og odontologi på Aarhus Universitet Information til svenske ansøgere til medicin og odontologi på Aarhus Universitet Svenske ansøgere søger optagelse til bacheloruddannelser i fri konkurrence med danske ansøgere. Der er ingen særlige kvoter

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Analyse 20. januar 2015

Analyse 20. januar 2015 20. januar 2015 Stigende karakterforskelle mellem drenge og piger ved grundskolens 9. kl. afgangsprøver Af Kristian Thor Jakobsen Generelt klarer kvinder sig bedre end mænd i det danske uddannelsessystem.

Læs mere

Titel: Beretning fra censorformandskabet for optometristuddannelsen 2014-15

Titel: Beretning fra censorformandskabet for optometristuddannelsen 2014-15 Indholdsfortegnelse Titel: Beretning fra censorformandskabet for optometristuddannelsen 24-5... 2 Første del... 2 Resume... 2. Censorkorpset sammensætning (jf. 22 og 28, stk. 2, 3. pkt.) herunder:... 2

Læs mere

Fagmodul i Matematik med ændringer 1. februar 2016

Fagmodul i Matematik med ændringer 1. februar 2016 ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Matematik Fagmodul i Matematik med ændringer 1. februar 2016 DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. februar 2016 2012-1216 Denne fagmodulbeskrivelse erstatter fagmodulbeskrivelsen

Læs mere

Første del af Grundforløbet

Første del af Grundforløbet Dato: 18.10.2016 Prøvevejledning Grundfagsprøve i Dansk F,- E-, D- og C-niveau Første del af Grundforløbet Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i: Bekendtgørelse om prøver og

Læs mere

Eksamensvejledning. for. Brødbager, brødbager m/profil

Eksamensvejledning. for. Brødbager, brødbager m/profil Eksamensvejledning for Brødbager, brødbager m/profil Denne vejledning er til brug ved afsluttende eksamen for elever der har valgt uddannelsen som brødbager eller brødbager med profil. 12. februar 2009

Læs mere

GOD AKADEMISK PRAKSIS. - Sådan håndterer du kilder og undgår eksamenssnyd

GOD AKADEMISK PRAKSIS. - Sådan håndterer du kilder og undgår eksamenssnyd GOD AKADEMISK PRAKSIS - Sådan håndterer du kilder og undgår eksamenssnyd UNDGÅ EKSAMENSSNYD SDU forudsætter, at du kan arbejde selvstændigt og at eksamen altid afspejler dit arbejde. Når du står med dit

Læs mere

Ny karakterskala nye mål?

Ny karakterskala nye mål? Ny karakterskala nye mål? Workshop Camilla Rump Lene Møller Madsen Mål for workshoppen Efter workshoppen skal deltagerne kunne Lave en operationel mål- og kriteriebeskrivelse af 12-tallet og 2-tallet for

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til flymekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til flymekaniker Uddannelsesordning for uddannelsen til flymekaniker Udstedelsesdato: 15. juli 2014 Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 567 af 02/06/2014 om uddannelserne i den

Læs mere

Orientering fra censorformandskaberne

Orientering fra censorformandskaberne Orientering fra censorformandskaberne Aktiviteter indenfor censorformandskaberne forår 2009 29. april 2009 Ingeniørcensorformandskaberne 1 Dagsorden 7 trins skalaen Censorformandskabernes arbejde Opgaver

Læs mere

Afsluttende prøve Trin 1 Social- og sundhedshjælperuddannelsen

Afsluttende prøve Trin 1 Social- og sundhedshjælperuddannelsen Afsluttende prøve Trin 1 Social- og sundhedshjælperuddannelsen Formål Eksaminationsgrundlag Prøven har til formål at skabe grundlag for at kunne bedømme elevens opfyldelse af de kompetencemål, som er fastsat

Læs mere

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i biologi ved Aalborg Univesitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

GENERELLE BESTEMMELSER FOR EKSAMEN PÅ KOMMUNOMUDDANNELSEN. på akademiniveau. Gældende fra august 2015

GENERELLE BESTEMMELSER FOR EKSAMEN PÅ KOMMUNOMUDDANNELSEN. på akademiniveau. Gældende fra august 2015 GENERELLE BESTEMMELSER FOR EKSAMEN PÅ KOMMUNOMUDDANNELSEN på akademiniveau Gældende fra august 2015 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 11-06-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen på Kommunomuddannelsen... 3

Læs mere

Multiple Choice Prøver

Multiple Choice Prøver Teori og Praksis for Multiple Choice Prøver Michael I. Schwartzbach Multiple Choice ved Datalogi Anvendt i mange datalogikurser siden 2006: Oversættelse Databaser Webteknologi Programmingssprog Dynamiske

Læs mere

TANKERNE BAG DE NYE VEJLEDENDE SÆT I MATEMATIK

TANKERNE BAG DE NYE VEJLEDENDE SÆT I MATEMATIK TANKERNE BAG DE NYE VEJLEDENDE SÆT I MATEMATIK De foreliggende vejledende sæt i matematik er gældende fra sommeren 2012 på matematik B og sommeren 2013 på matematik A. Der er en del ændringer i forhold

Læs mere

Generel eksamensinformation

Generel eksamensinformation Generel eksamensinformation Indhold Generel information... 2 Eksamen - grundforløb 1, 2 og det studiekompetencegivende år (EUX)... 2 Prøve i grundfag (Case-eksamen)... 2 Grundforløbsprøven... 3 Prøver

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Skibsmekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Skibsmekaniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato:28.03.2008 Skibsmekaniker Udstedt af det faglige udvalg for Maritime Metaluddannelser for skibsmekanikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr.

Læs mere

Ramme for standpunktsbedømmelse August 2015

Ramme for standpunktsbedømmelse August 2015 Ramme for standpunktsbedømmelse August 2015 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 1010 af 22/09/2014 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 41 af 16/01/2014 bekendtgørelse om prøver

Læs mere

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 12 Engelsk C Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 9.1.1 Identitet og formål 9.1.1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede

Læs mere

2011 1½ år Studieordning. STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg

2011 1½ år Studieordning. STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg 2011 1½ år Studieordning STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg Gældende fra februar 2011 1. Fællesbestemmelser. I henhold til bekendtgørelse nr.

Læs mere

Ramme for skolevejledning og standpunktsbedømmelse Oktober 2017

Ramme for skolevejledning og standpunktsbedømmelse Oktober 2017 Ramme for skolevejledning og standpunktsbedømmelse Oktober 2017 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 367 af 19/04/2016 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 262 af 20/03/2007

Læs mere

Kemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni 2016

Kemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni 2016 Kemi 2016 Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni 2016 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Juli 2016 Hermed udsendes evalueringsrapporten

Læs mere

Indledning Censorformandskaberne for Ingeniøruddannelserne har på baggrund af de reviderede eksamensbekendtgørelser:

Indledning Censorformandskaberne for Ingeniøruddannelserne har på baggrund af de reviderede eksamensbekendtgørelser: Rammer for gruppeeksamen Indledning har på baggrund af de reviderede eksamensbekendtgørelser: 1. BEK nr 714 af 27/06/2012 Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser

Læs mere

Rollen som eksaminator og censor ved klinisk intern og ekstern prøve Odense, den 26. august 2009

Rollen som eksaminator og censor ved klinisk intern og ekstern prøve Odense, den 26. august 2009 Rollen som eksaminator og censor ved klinisk intern og ekstern prøve Odense, den 26. august 2009 Lisbeth Villemoes Sørensen Formand for ergoterapeutuddannelsens censorkorps Bekendtgørelse om prøver og

Læs mere

NOTAT. Folkeskolen afsluttende evaluering INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING. Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014

NOTAT. Folkeskolen afsluttende evaluering INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING. Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014 INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING NOTAT Ulloq/dato : 14. oktober 2014 Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014 Folkeskolen afsluttende evaluering Dette notat giver en status

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Flymekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Flymekaniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Flymekaniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. [x] af [dato] om uddannelsen til

Læs mere

Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet

Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet A. Generelle eksamensbestemmelser Der henvises til bekendtgørelse om eksamen og censur

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige

Læs mere

Til censorer i de to erhvervsøkonomiske censorkorps for hhv.

Til censorer i de to erhvervsøkonomiske censorkorps for hhv. Til censorer i de to erhvervsøkonomiske censorkorps for hhv. HD uddannelserne Bachelor-, Kandidat- og Masteruddannelserne Hermed vil vi gerne orientere om dels en række generelle forhold omkring censoropgaven,

Læs mere

GOD AKADEMISK PRAKSIS. - Sådan håndterer du kilder og undgår eksamenssnyd

GOD AKADEMISK PRAKSIS. - Sådan håndterer du kilder og undgår eksamenssnyd GOD AKADEMISK PRAKSIS - Sådan håndterer du kilder og undgår eksamenssnyd UNDGÅ EKSAMENSSNYD SDU forudsætter, at du kan arbejde selvstændigt og at eksamen altid afspejler dit arbejde. Når du står med dit

Læs mere

MPRA FACULTY OF PHARMACEUTICAL SCIENCES STUDIEORDNING FOR MASTER OF PHARMACEUTICAL REGULATORY AFFAIRS

MPRA FACULTY OF PHARMACEUTICAL SCIENCES STUDIEORDNING FOR MASTER OF PHARMACEUTICAL REGULATORY AFFAIRS FACULTY OF PHARMACEUTICAL SCIENCES UNIVERSITY OF COPENHAGEN STUDIEORDNING FOR MASTER OF PHARMACEUTICAL REGULATORY AFFAIRS Studieordning for Master of Pharmaceutical Affairs Studieordningen er fastsat i

Læs mere

Matematik. Evaluering, orientering og vejledning

Matematik. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Matematik 2014 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring Evaluering af årets matematikprøver Følgende rapport er udformet således, at resultater fra karakterdatabasen

Læs mere

Byrådsindstillinger i Aarhus Kommune - Nulpunktsmåling 2012

Byrådsindstillinger i Aarhus Kommune - Nulpunktsmåling 2012 Byrådsindstillinger i - Nulpunktsmåling 1 Formål med nulpunktsmålingen er at vurdere, hvor læsevenlige indstillinger til byrådsmøderne i er. Målingen er gennemført af Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Læs mere

Ramme for prøve i områdefag Social- og Sundhedsassistent

Ramme for prøve i områdefag Social- og Sundhedsassistent Ramme for prøve i områdefag Social- og Sundhedsassistent De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser Bek. 620 af 22/06/2005 Bekendtgørelse om

Læs mere

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet 2009-retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 29. november 2013 Bekendtgørelse om fleksible forløb inden for videregående uddannelser

Læs mere

RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016

RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016 1 RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016 GENERELT VEDR. EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B Psykologi B har synopsisprøve, dvs. eksaminanderne får udleveret prøvematerialet mindst 24 timer før selve eksamen. Se

Læs mere

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 Tillægget omfatter 2. semester af bacheloruddannelsen (modul 2) 2 Studienævn og fakultet Bacheloruddannelsens

Læs mere

Forretningsgang for censorarbejde på KVU, AU samt PBA

Forretningsgang for censorarbejde på KVU, AU samt PBA Forretningsgang for censorarbejde på KVU, AU samt PBA Formål Denne forretningsgang har til formål at identificere og beskrive arbejdsprocesser i forbindelse med censur på de merkantile korte videregående

Læs mere

Projektbeskrivelse. Institutionernes arbejde med ECTS 1

Projektbeskrivelse. Institutionernes arbejde med ECTS 1 Projektbeskrivelse Institutionernes arbejde med ECTS 1 Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører en undersøgelse af brug af ECTS-point på erhvervsakademier, professionshøjskoler, universiteter og

Læs mere

Evalueringsplan for IBC Handelsgymnasiet Kolding 2015-16

Evalueringsplan for IBC Handelsgymnasiet Kolding 2015-16 Evalueringsplan for IBC Handelsgymnasiet Kolding 2015-16 IBC s evalueringsplan for hhx-uddannelsen er udarbejdet på baggrund af nedenstående bekendtgørelser: LBK nr. 691 Bekendtgørelse om uddannelsen til

Læs mere

HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn

HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn Forandringsledelse Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

VEJLEDNING TIL KOMPETENCEMÅLSPRØVE I PRAKTIK FOR EKSAMINATORER, PRAKTIKLÆRERE OG UC-UNDERVISERE

VEJLEDNING TIL KOMPETENCEMÅLSPRØVE I PRAKTIK FOR EKSAMINATORER, PRAKTIKLÆRERE OG UC-UNDERVISERE VEJLEDNING TIL KOMPETENCEMÅLSPRØVE I PRAKTIK FOR EKSAMINATORER, PRAKTIKLÆRERE OG UC-UNDERVISERE INDHOLD Forord 5 Praktik og kompetencemålsprøve i læreruddannelsen 6 Kompetencemålsprøve i faget praktik

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R September 1998 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.

Læs mere

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni

Læs mere

Matematik B. Studentereksamen

Matematik B. Studentereksamen Matematik B Studentereksamen 2stx111-MAT/B-24052011 Tirsdag den 24. maj 2011 kl. 9.00-13.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål. Delprøven

Læs mere

Resultaterne af de skriftlige eksamener i matematik sommer 2008 De nye niveauer på stx og hf

Resultaterne af de skriftlige eksamener i matematik sommer 2008 De nye niveauer på stx og hf Resultaterne af de skriftlige eksamener i matematik sommer 8 De nye niveauer på stx og hf Midt på efteråret vil der som altid foreligge en evalueringsrapport over sommerens skriftlige eksamener i matematik.

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik-økonomi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik-økonomi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik-økonomi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik-økonomi. Denne kan ses på Det

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Jura. Navn på universitet i udlandet: LUISS Guido Carli - Rom.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Jura. Navn på universitet i udlandet: LUISS Guido Carli - Rom. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Jura Navn på universitet i udlandet: LUISS Guido Carli - Rom Land: Italien Periode: Fra: 04/09-2013 Til: 29/01-2014 Udvekslingsprogram: Erasmus

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk

Læs mere

Modul 10 Ekstern teoretisk prøve

Modul 10 Ekstern teoretisk prøve Uddannelse til professionsbachelor i sygepleje - et særligt tilrettelagt forløb med fritagelse af 60 ECTS-point Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2014 Modul 10 Ekstern

Læs mere

Lokal bedømmelsesplan for matematik niveau F til C

Lokal bedømmelsesplan for matematik niveau F til C Lokal bedømmelsesplan for matematik niveau F til C Den lokale bedømmelsesplan for matematik niveau F til C tager udgangspunkt i de bindende og vejledende tekster fra Undervisningsministeriet, skolens overordnede

Læs mere

Vejledning til censor

Vejledning til censor Censorsekretariatet Vejledning til censor www.censorsekretariatet.dk Indhold Beskikkelsesansøgningsprocessen... 2 Vejledning til beskikkelsesansøgning... 2 Efter indsendelse af ansøgning... 7 Glemt at

Læs mere

Læreplansændringer & Nye eksamensformer mulige scenarier

Læreplansændringer & Nye eksamensformer mulige scenarier Læreplansændringer & Nye eksamensformer mulige scenarier Læreplansændringer? Nye kernestofemner? Færre? Flere? Specielt: Trigonometri og statistik hvordan? Eksamensopgaver? Programmering? Bindinger på

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til flymekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til flymekaniker Uddannelsesordning for uddannelsen til flymekaniker Udstedelsesdato: 8.03.008 Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg for flymekanikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 134 af 8/0/008 om

Læs mere

International økonomi A hhx, juni 2010

International økonomi A hhx, juni 2010 Bilag 16 International økonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt,

Læs mere

Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning

Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet Sammenfatning I efteråret 2014 blev der i alt gennemført ca. 485.000 frivillige nationale tests. 296.000 deltog i de frivillige test, heraf deltog

Læs mere

Skuemestervejledning. November 2010. Cykelmekaniker. Knallertmekaniker. Cykelmontør. Motorcykelmekaniker

Skuemestervejledning. November 2010. Cykelmekaniker. Knallertmekaniker. Cykelmontør. Motorcykelmekaniker November 2010 Skuemestervejledning Cykelmekaniker Knallertmekaniker Cykelmontør Motorcykelmekaniker Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D 4. 1780 København V. www.industriensuddannelser.dk GENEREL

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-906 Ændringer af 1. september 2015, 1. februar 2016

Læs mere

Fagmodul i Journalistik

Fagmodul i Journalistik ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kommunikationsfagene Fagmodul i Journalistik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 213 med ændringer af 1. februar 2016 2012-1166 Ændringerne af 1. februar 2016

Læs mere