International mobilitet med den nye danske karakterskala?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "International mobilitet med den nye danske karakterskala?"

Transkript

1 110 MONA International mobilitet med den nye danske karakterskala? Bettina Dahl Søndergaard, Institut for Videnskabsstudier, Aarhus Universitet Generel kommentar til 7 trins-skalaen og oversættelsen til ECTS-karakterer. Den nye karakterskala Den nye 7 trins-skala blev indført blandt andet fordi 13 skalaen ikke altid var hensigtsmæssig når danske studerende søgte ind på udenlandske universiteter. Et af problemerne var at 13 var en undtagelseskarakter som i udlandet ofte blev misforstået og anset for at være den egentlige topkarakter. Det var desuden svært at lave en oversættelse mellem 13 skalaen og andre landes karakterskalaer, herunder den europæiske ECTS (European Credit Transfer System). Den nye 7 trins-skala er derfor designet op ad ECTS-skalaen og består af syv tal hvert tilknyttet ECTS-skalaens syv bogstaver: (12, 10, 7, 4, 02, 00, -3) = (A, B, C, D, E, Fx, F). 00 og -3 er dumpekarakterer, og skalaen er absolut. Hvis en 100 points (procent) eksamensopgave skal bedømmes ud fra 7 trins-skalaen, er der ikke fastlagt regler for pointfordelingen, og bekendtgørelsen slår fast at karakterfastsættelsen må ske ud fra en samlet vurdering af præstationen. Censorkorpset for matematik foreslår dog følgende intervalgrænser for en pointskala som udgangspunkt for den endelige vurdering af skriftlige eksamener: Point Karakter -3/ ECTS F/Fx E D C B A Tabel 1. Censorkorpset for matematiks forslag til pointinddeling. 7 trins-skalaen skal blandt andet sikre mobilitet og anerkendelse af danske studerende i udlandet. Dette er en forudsætning for at danske studerende kan klare sig i en globaliseret verden, og det var derfor godt at der skete en ændring af dansk karaktergivning.

2 MONA International mobilitet med den nye danske karakterskala? 111 Jeg vil dog i det følgende give eksempler på to områder hvor 7 trins-skalaen og dens implementering ikke automatisk sikrer dette: En anderledes pointinddeling i matematik end i udlandet De forskellige afstande mellem karaktererne En anderledes pointinddeling i matematik end i udlandet I eksempelvis England benytter man også en ECTS-lignende karakterskala, men her er man tilsyneladende mere gavmild med A er end vi er vant til i Danmark. Her opererer man generelt med følgende pointinddeling: Point ECTS F D/E C B A Tabel 2. Engelsk pointinddeling. Disse tal angiver hvor mange procent den studerende har rigtigt ud af en eksamensopgave på 100 point/procent. De to mest markante forskelle på Danmark og England er at der skal mindre til både for at bestå og for at få topkarakter. Det vil sige at hvis eksempelvis en matematikstuderende opnår 70 point (70 %), får han A i England men C (7) i Danmark. Opnår han 40 point (40 %), består han i England med E, men i Danmark dumper han og får Fx (00). I England bruger man skalaen absolut, og man estimerer at A, B, C, D, E-karaktererne vil fordele sig på henholdsvis 10, 25, 30, 25, 10 procent af dem som er bestået. Dette er tilsvarende i Danmark og i overensstemmelse med ECTS-skalaens relative konstruktion. Vi kan så diskutere om vi skal indføre en pointinddeling som ligner den engelske. Det mener jeg ikke. Det klinger helt forkert at man kan få topkarakter med en kun 70 % rigtig besvarelse. Dette kan man måske sige svarer til 70 % opfyldelse af fagets mål, dog afhængigt af hvor stor andel af pointene der er lette. Under alle omstændigheder klinger 70 % efter min vurdering ikke med den kvalitative beskrivelse af 12 tallet der er som følger: Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. Skal denne beskrivelse tages for pålydende, må grænsen til 12 vel snarere ligge på ca. 95 %. Spørgsmålet er så om 10 % af de studerende der består, vil kunne opfylde dette krav uden at opgaven gøres en del lettere end vi er vant til (niveausænkning). Her må der ske en vurdering af hvordan man balancerer mellem kravet til mobilitet og international konkurrence og den interne nationale danske forståelse af hvad der er fremragende. Som sidebemærkning må det nok også vurderes om ordet fremragende egentlig ikke antyder en relativ skala da der i dette ord ligger

3 112 Bettina Dahl Søndergaard MONA at 12 skal gives til dem der rager frem (i forhold til andre). Måske er virkelig godt mere passende som beskrivelse af topkarakteren på en absolut skala da dette ord ikke indikerer at der på forhånd er en forventning om hvordan karaktererne fordeler sig; både alle og ingen kan opnå topkarakter ved absolutte skalaer. Bag en forventning om oversættelighed mellem karakterskalaer ligger blandt andet en antagelse om at to ens karakterer afspejler rimelig ens færdigheder og kompetencer inden for det spænd hver karakter har. Men spørgsmålet er om en sådan enshed er muligt i praksis. Selv to ens karakterer i tilsyneladende ens kurser på to danske universiteter er ikke ensbetydende med at de to studerende er ens. Dette skyldes blandt andet at karakteren nu skal gives i forhold til målbeskrivelsen, og de forskellige universiteter har brugt forskellige principper og taksonomier, eller slet ingen, for at opstille disse målbeskrivelser. Derudover har de forskellige danske universiteter forskellige undervisningsmetoder, lige fra at være meget projekt- og problembaseret til mere traditionel undervisning, hvilket også vil give forskelle i målbeskrivelserne. Selv to studerende på samme kursus, eksempelvis et matematikkursus, på samme universitet med samme karakter er heller ikke ens. Den ene er måske stærk inden for matematisk ræsonnementskompetence (Niss et al., 2002) men svagere inden for matematisk symbol- og formalismekompetence; den anden er omvendt. En holistisk (Johnson et al., under udgivelse) vurdering har dog givet dem samme karakter. Disse to studerende er naturligvis ikke fuldstændig forskellige, der vil være en hel del lighedstræk, men de er heller ikke ens. Det vil sige at hvis man nationalt set betragter alle studerende med samme karakter for enslydende fag, vil disse rent faktisk være forskellige på en del punkter selvom der naturligvis også vil være en hel del ligheder. Ønsker man en mere udførlig beskrivelse af de studerendes færdigheder og kompetencer, eksempelvis inden for alle otte matematikkompetencer (Niss et al., 2002), giver dette dog kun mening til en vis grænse. Dette skyldes at kompetencerne også indbyrdes spiller sammen, hvorfor en alt for analytisk opdelt vurdering bliver meningsløs. Det vil sige at tildelingen af én (holistisk) karakter giver køb på præcisionen i beskrivelsen af hvor den studerende står i forhold til de mange forskellige kompetencer et kursus skal dække, men den holistiske karakter tager hensyn til det samspil disse kompetencer indgår i, og vurderer overordnet hvor niveauet er. Det vil sige at en enkelt karakter i et fag ikke fuldt ud kan beskrive den studerendes færdigheder og kompetencer. Alternativt kan man give flere karakterer til samme kursus hvor disse enkeltvis kan vurdere kompetencerne. Dette giver så køb på det at se kompetencerne i det samspil de egentlig naturligt indgår i. Sidstnævnte kan dog være en mulighed som led i formativ vurdering, hvor man eventuelt søger at afdække hvor hullet præcist er, for at kunne hjælpe den studerende. Men eksaminer er summative vurderinger og har et andet formål. Idealet om fuldstændig ren og fair oversættelse af karakterer er derfor vanskeligt opnåeligt. Det vil sige at selv om man som eksaminator og censor

4 MONA International mobilitet med den nye danske karakterskala? 113 tit oplever at den holistiske vurdering af den studerende er vanskelig hvordan projicerer man dog alle disse dimensioner af matematiske færdigheder og kompetencer ind på en endimensional karakterskala? så har den holistiske vurdering den fordel at færdigheder og kompetencer ses i den sammenhæng de rent faktisk indgår i med hinanden. Denne diskussion hænger også sammen med brugen af pointskalaer, og det er en af grundene til at alt for rigide pointskalaer i matematik ikke er passende. For megen opsplitning i forskellige matematiske kompetencer og færdigheder kan ende med at blive meningsløs. Desuden har 7 trins-skalaen en indbygget progression hvorfor en topkarakter ikke bør kunne opnås ved summen af aldrig så mange lette point. Et problem med pointtankegangen er også at summen af en stor mængde lette point kan komme til at fremstå som tilsvarende en kvalitativ meget større færdighed eller kompetence. Men et højt niveau af eksempelvis matematisk ræsonnementskompetence er ikke det samme som aldrig så mange rigtige opgaver fordrende lavt niveau af matematisk ræsonnement. I praksis løses dette dog ofte i eksamenssæt ved kun at have et vist antal lette point til rådighed og ved at have en passende mængde svære opgaver. Under alle omstændigheder må pointskalaer kun være vejledende, hvilket også er pointeret af censorkorpset. Jeg mener heller ikke at man skal afskaffe pointskalaer. De kan være udmærkede som et udgangspunkt for en vurdering, og for studerende der tager eksamen, kan det være godt på forhånd at vide hvor meget en opgave samlet set ca. vægtes. Desuden praktiseres pointskalaer i udlandet, hvorfor jeg vil anbefale at man i tillæg til forklaringen af 7 trins-skalaen skriver hvordan den vejledende pointfordeling er i Danmark. Med hensyn til eksempelvis England bør man nok også tilføje at karaktererne 12 og 10 begge bør fortolkes som et A. De forskellige afstande mellem karaktererne De forskellige afstande mellem karaktererne i 7 trins-skalaen giver problemer fordi andre lande med ECTS-lignende skalaer benytter ens numerisk afstand mellem karaktererne. Et eksempel på dette er Norge som i 2003 indførte en ECTS-lignende skala, som bogstaver, på universiteterne. Sammen med bogstaverne satte man også tal på hvert bogstav: (A, B, C, D, E) = (5, 4, 3, 2, 1). Man har valgt at lade rækkefølgen være sådan at jo bedre karakter, jo højere tal, for at lade eventuelle afrundinger af gennemsnit komme de studerende til gode. Men hvorfor er det et problem for mobiliteten at forskellige lande bruger forskellige talværdier? Et eksempel (Dahl Søndergaard, Lien, Lindberg-Sand, 2008): En norsk matematikstuderende får følgende karakterer: A, A, D, D, som omsat til tal bliver: 5, 5, 2, 2. Hvis vi antager at alle kurserne er af samme størrelse, og vælger man at udregne et gennemsnit, bliver det norske gennemsnit: 14/4 = 3,5. Dette afrundes (op)

5 114 Bettina Dahl Søndergaard MONA til 4, hvilket svarer til ECTS-karakteren B. Hvis en dansk matematikstuderende får tilsvarende karakterer for samme kurser, vil det med 7 trins-skalaen sige: 12, 12, 4, 4. Gennemsnittet er her: 32/4 = 8. Skal den nærmeste karakter findes her, vil der blive afrundet (ned) til 7, det vil sige at han får ECTS-karakteren C. Se nedenstående tabel for overblik: Dansk Norsk Karakter A A D D Oversættelse til tal Gennemsnit 32/4 = 8 14/4 = 3,5 Oversæt/afrunding til ECTS-bogstav C (7) B (4) Tabel 3. Eksempel på to forskellige ECTS-lignende skalaer. I Danmark udregner man dog ikke et ECTS-gennemsnit, men på eksamensbeviset skal der ved hver karakter efter 7 trins-skalaen tilføjes et bogstav fra ECTS-skalaen som svarer til den pågældende karakter. Hvis den studerende skal bruge sine karakterer i udlandet, må han selv sende sit eksamensbevis med de engelske forklaringer af den danske skala til det udenlandske universitet som så må bedømme den studerendes niveau. Danske universiteter sender ikke deciderede karakteromregningsvejledninger med. Men 7 trins-skalaen gør det nærliggende for udenlandske administratorer at foretage en udregning som ovenstående det er en hurtig måde at sortere mange ansøgninger på. På den måde vil for eksempel danske matematikstuderende ikke blive behandlet helt magen til andre landes studerende. Man kan spørge hvilket land vi skal rette os ind efter altså hvilken ECTS-lignende skala vi skal prøve at få vores til at ligne. Er det Englands, Norges eller? For ikke på forhånd at udelukke nogen lande vil mit bud være at vi beholder 7 trins-skalaen, men i tillæg til eksamensbeviserne giver en officiel omregningsvejledning. Dette sker ikke nu. Derved vil de udenlandske institutioner få langt lettere ved at oversætte så korrekt som muligt. En sådan omregningsvejledning bør gøre opmærksom på ovennævnte problematikker. Det må dog også nævnes at en hel fair omregningstabel er illusorisk. Dels, som nævnt ovenfor, vil selv to danske studerende med samme karakter aldrig være ens, dels vil studerendes kompetencer og færdigheder aldrig entydigt og til fulde kunne beskrives ved hjælp af et enkelt tal. Men man kan gøre karakteromregningen mindre unfair ved at være opmærksom på eksempelvis ovennævnte problemer.

6 MONA International mobilitet med den nye danske karakterskala? 115 Afrunding 13 skalaen var åbenlyst anderledes end andre landes skalaer. Det var meget vanskeligt at oversætte karaktererne til udenlandske karakterer, og det var lige så svært den anden vej. Med 7 trins-skalaen er den danske skala blevet tilsyneladende magen til mange andre landes skalaer og kompatibel med ECTS. Men denne tilsyneladenhed kan snyde. Et A er ikke altid et A osv. Men nu er faren at udenlandske universiteter kan tro at omregningen er nem, hvorfor danske studerende stadig ikke har lige vilkår internationalt. 7 trins-skalaen er dog alligevel et klart skridt i den rigtige retning med hensyn til mobilitet. Vi har nu en skala med fem beståkarakterer og to dumpekarakterer i stil med ECTS. Der er stadig en del problemer, men situationen er blevet nemmere end med 13 skalaen. Men hvad skal eksempelvis matematikdidaktikere gøre ved denne situation? I det mindste kan vi gøre opmærksom på den. Vi er traditionelt mere optaget af selve læringssituationen, men bør vi ikke også interessere os for karaktergivning? Dels er det jo velkendt at eksamen virker tilbage på undervisningen (backwash-effect), dels er det ikke tilfredsstillende eller i nogens interesse at eksempelvis danske matematikstuderende i udlandet stilles dårligt i forhold til andre nationaliteter. Det er et område hvor censorkorpset kunne lave en indstilling, men det er også et område, hvor vi på hver vores institution kan gøre opmærksom på problemet for derved at gøre implementeringen af 7 trins-skalaen lettere. Det er også nødvendigt at vi gør det mens implementeringen stadig foregår, og før for mange studerende har været igennem systemet. På den måde vil 7 trins-skalaen bedre kunne bidrage til det den var designet til nemlig at imødekomme den øgede internationalisering inden for uddannelserne. Referencer Censorkorpset, matematik (2007). Et bud på en vejledende % -skala for skriftlige matematikeksaminer. Lokaliseret den 1. april 2008 på: efterfoelger.html Dahl Søndergaard, B., Lien, E., Lindberg-Sand, Å. (2008). Changing grading-scales in higher education as a part of the Bologna Process the case of Denmark, Norway and Sweden. Præsentation på NERA 2008 (Nordic Educational Research Association), 36. konference, København marts Engelske karakterskalaer og pointfordelinger. Lokaliseret den 1. april 2008 på: wmin.ac.uk/page-7226 & (rul helt ned). Johnson, R., Penny, J. & Gordon, B. (under udgivelse). Developing, scoring, and validating performance tasks. New York: Guilford Publications.

7 116 Bettina Dahl Søndergaard MONA Niss, M. et al. (2002). Kompetencer og matematiklæring Ideer og inspiration til udvikling af matematikundervisningen i Danmark. Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr. 18. København: Undervisningsministeriets forlag. Undervisningsministeriet (2007). 7 trins-skalaen. Lokaliseret den 1. april 2008 på: uvm.dk/nyskala/

7-trinsskalaen. Indholdsfortegnelse. Introduktion

7-trinsskalaen. Indholdsfortegnelse. Introduktion 7-trinsskalaen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Introduktion...1 7-trinsskalaen...3 Anvendelsen af 7-trinsskalaen...4 Overgangsordningen...5 Referencer...6 Introduktion Regeringen har besluttet,

Læs mere

Optagelse på videregående uddannelser sker ud fra eksamensgennemsnittet fra ansøgernes adgangsgivende eksamener udtrykt ved 7-trinsskalaen.

Optagelse på videregående uddannelser sker ud fra eksamensgennemsnittet fra ansøgernes adgangsgivende eksamener udtrykt ved 7-trinsskalaen. Notat Modtager(e): Kopi: Fra 13 skalaen til en 20. februar 2014 Med Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse indførtes i 2005 7- trinsskalaen. Som konsekvens heraf foregik optagelse til de videregående

Læs mere

De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter, AAU. Info-møde INS 240907 tbk@learning.aau.dk

De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter, AAU. Info-møde INS 240907 tbk@learning.aau.dk De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter, AAU 1 Hvorfor en ny karakterskala? Baggrund Væk fra undtagelseskarakteren 13 Færre trin omkring middelkarakteren (7,8,9) Væk fra pr. automatik

Læs mere

CENTER FOR NATIONAL VEJLEDNING EKSAMENSHÅNDBOG

CENTER FOR NATIONAL VEJLEDNING EKSAMENSHÅNDBOG CENTER FOR NATIONAL VEJLEDNING EKSAMENSHÅNDBOG MARTS 2015 S i d e 1 6 FORORD Formålet med denne eksamenshåndbog er at medvirke til at afklare de mange spørgsmål, du kan have til eksamen. Vi vil gerne skabe

Læs mere

Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC

Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Komrapporten Kompetencer og matematiklæring. Ideer og inspiration til udvikling af matematikundervisningen

Læs mere

CENTER FOR NATIONAL VEJLEDNING EKSAMENSHÅNDBOG

CENTER FOR NATIONAL VEJLEDNING EKSAMENSHÅNDBOG CENTER FOR NATIONAL VEJLEDNING EKSAMENSHÅNDBOG MARTS 2015 S i d e 1 6 FORORD Formålet med denne eksamenshåndbog er at medvirke til at afklare de mange spørgsmål, du kan have til eksamen. Vi vil gerne skabe

Læs mere

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag Kan folkeskolen favne drengene godt nok? Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag I fire ud af fem fag ved afgangsprøverne i 9. klasse klarer pigerne sig bedre end drengene. En gennemgang

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse August 2012 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse Januar 2014 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Matematik. Evaluering, orientering og vejledning

Matematik. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Matematik 2014 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring Evaluering af årets matematikprøver Følgende rapport er udformet således, at resultater fra karakterdatabasen

Læs mere

Ny karakterskala nye mål?

Ny karakterskala nye mål? Ny karakterskala nye mål? Workshop Camilla Rump Lene Møller Madsen Mål for workshoppen Efter workshoppen skal deltagerne kunne Lave en operationel mål- og kriteriebeskrivelse af 12-tallet og 2-tallet for

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til flymekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til flymekaniker Uddannelsesordning for uddannelsen til flymekaniker Udstedelsesdato: 15. juli 2014 Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 567 af 02/06/2014 om uddannelserne i den

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Flymekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Flymekaniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Flymekaniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. [x] af [dato] om uddannelsen til

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Skibsmekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Skibsmekaniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato:28.03.2008 Skibsmekaniker Udstedt af det faglige udvalg for Maritime Metaluddannelser for skibsmekanikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr.

Læs mere

Multiple Choice Prøver

Multiple Choice Prøver Teori og Praksis for Multiple Choice Prøver Michael I. Schwartzbach Multiple Choice ved Datalogi Anvendt i mange datalogikurser siden 2006: Oversættelse Databaser Webteknologi Programmingssprog Dynamiske

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Odense Tekniske Gymnasium. Prøver og eksamen. Vejledning og reglementer

Odense Tekniske Gymnasium. Prøver og eksamen. Vejledning og reglementer Odense Tekniske Gymnasium Prøver og eksamen Vejledning og reglementer Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Love, bekendtgørelser og reglementer hvor finder du dem? 2 Eksamensindstilling 2 Eksamensudtræk 3

Læs mere

Vedlagt følger en beskrivelse af proceduren ved skriftlig censur samt en vejledning i bedømmelse af besvarelserne.

Vedlagt følger en beskrivelse af proceduren ved skriftlig censur samt en vejledning i bedømmelse af besvarelserne. o Til censor Fagkonsulent Matematik, htx Vedr.: Skriftlig censur i matematik på htx Velkommen som skriftlig censor i matematik på htx. Marit Hvalsøe Schou Oehlenschlægersvej 55 5230 Odense M Tlf: 2565

Læs mere

Eksamensreglement for Akademiuddannelserne (AU)

Eksamensreglement for Akademiuddannelserne (AU) Eksamensreglement for Akademiuddannelserne (AU) Viborg Redigeret nov 2012 Indholdsfortegnelse Eksamensreglement... side 4 Tilsyn...... side 5 Placering af eksaminander...... side 6 Prøverne... side 6

Læs mere

Censorformandskabet for Eksportingeniøruddannelsen, Ingeniørernes Lederuddannelse (ILU) og Ingeniøruddannelsernes særlige sprogmoduler

Censorformandskabet for Eksportingeniøruddannelsen, Ingeniørernes Lederuddannelse (ILU) og Ingeniøruddannelsernes særlige sprogmoduler Censorformandskabet for Eksportingeniøruddannelsen, Ingeniørernes Lederuddannelse (ILU) og Ingeniøruddannelsernes særlige sprogmoduler Årsrapport 2007/08 Dækkende perioden 1. april 2007 til 31. august

Læs mere

Uddannelsesordning for fotografuddannelsen

Uddannelsesordning for fotografuddannelsen Uddannelsesordning for fotografuddannelsen Udstedelsesdato: 15. juli 2013 Udstedt af Billedmediernes Faglige Udvalg i henhold til Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang medieproduktion

Læs mere

Evalueringspraksis på Langkaer Gymnasium

Evalueringspraksis på Langkaer Gymnasium Evalueringspraksis på Langkaer Gymnasium Det er målet for denne evalueringsplan at beskrive Langkaer Gymnasiums evalueringspraksis. På Langkaer Gymnasium tænker vi evaluering i et udviklingsperspektiv,

Læs mere

NOTAT. Folkeskolen afsluttende evaluering INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING. Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014

NOTAT. Folkeskolen afsluttende evaluering INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING. Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014 INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING NOTAT Ulloq/dato : 14. oktober 2014 Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014 Folkeskolen afsluttende evaluering Dette notat giver en status

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

EKSAMENSREGLEMENT. Akademiuddannelsen

EKSAMENSREGLEMENT. Akademiuddannelsen EKSAMENSREGLEMENT Akademiuddannelsen 2012/2013 1. Akademiuddannelsen Uddannelsen, der er en erhvervsrettet videregående deltidsuddannelse, består af et antal linjer, der retter sig mod centrale funktioner

Læs mere

Skriftlig Eksamen ST501: Science Statistik Mandag den 11. juni 2007 kl. 15.00 18.00

Skriftlig Eksamen ST501: Science Statistik Mandag den 11. juni 2007 kl. 15.00 18.00 Skriftlig Eksamen ST501: Science Statistik Mandag den 11. juni 2007 kl. 15.00 18.00 Forskningsenheden for Statistik IMADA Syddansk Universitet Alle skriftlige hjælpemidler samt brug af lommeregner er tilladt.

Læs mere

Skriftlig Eksamen ST501: Science Statistik Mandag den 11. juni 2007 kl. 15.00 18.00

Skriftlig Eksamen ST501: Science Statistik Mandag den 11. juni 2007 kl. 15.00 18.00 Skriftlig Eksamen ST501: Science Statistik Mandag den 11. juni 2007 kl. 15.00 18.00 Forskningsenheden for Statistik IMADA Syddansk Universitet Alle skriftlige hjælpemidler samt brug af lommeregner er tilladt.

Læs mere

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i biologi ved Aalborg Univesitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

24. maj 2015. Kære censor i skriftlig fysik

24. maj 2015. Kære censor i skriftlig fysik 24. maj 2015 Kære censor i skriftlig fysik I år afvikles den første skriftlig prøve i fysik den 26. maj, mens den anden prøve først er placeret den 2. juni. Som censor vil du normalt kun få besvarelser

Læs mere

GOD AKADEMISK PRAKSIS. - Sådan håndterer du kilder og undgår eksamenssnyd

GOD AKADEMISK PRAKSIS. - Sådan håndterer du kilder og undgår eksamenssnyd GOD AKADEMISK PRAKSIS - Sådan håndterer du kilder og undgår eksamenssnyd UNDGÅ EKSAMENSSNYD SDU forudsætter, at du kan arbejde selvstændigt og at eksamen altid afspejler dit arbejde. Når du står med dit

Læs mere

Eksamensvejledning. Akademiuddannelsen i ledelse. August 2014 juni 2015

Eksamensvejledning. Akademiuddannelsen i ledelse. August 2014 juni 2015 Eksamensvejledning Akademiuddannelsen i ledelse August 2014 juni 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Grundlaget for eksamen... 3 Overblik over eksamensformerne... 4 Moduler... 5 Organisation og arbejdspsykologi

Læs mere

Censorformandskabet for Eksportingeniøruddannelsen og Diplomuddannelsen i projektledelse. Årsrapport 2011/12

Censorformandskabet for Eksportingeniøruddannelsen og Diplomuddannelsen i projektledelse. Årsrapport 2011/12 Censorformandskabet for Eksportingeniøruddannelsen og Diplomuddannelsen i projektledelse Årsrapport 2011/12 Dækkende perioden 1. september 2011 til 31. august 2012 September 2012 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet bliver en blød screening,

Læs mere

Information til dig, der skal til caseeksamen. Casevirksomhed DT Group 2011-2012. www.dtgroup.dk

Information til dig, der skal til caseeksamen. Casevirksomhed DT Group 2011-2012. www.dtgroup.dk Information til dig, der skal til caseeksamen Casevirksomhed DT Group 2011-2012 www.dtgroup.dk Indhold Caseeksamen i de merkantile grundfag... 3 Casevirksomheden... 3 Casehistorien... 3 Casearbejdsdagen...

Læs mere

EKSAMENSHÅNDBOG 1. HHX

EKSAMENSHÅNDBOG 1. HHX EKSAMENSHÅNDBOG 1. HHX Skoleåret 2012/13 Handelsgymnasiet på Roskilde Handelsskole Bestemmelser vedrørende eksamen findes i: Bekendtgørelse om uddannelse til højere handelseksamen BEK nr. 691 af 23/06/2010

Læs mere

Matematik B. Studentereksamen

Matematik B. Studentereksamen Matematik B Studentereksamen 2stx111-MAT/B-24052011 Tirsdag den 24. maj 2011 kl. 9.00-13.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål. Delprøven

Læs mere

Eksamensopgaver i matematik

Eksamensopgaver i matematik Eksamensopgaver i matematik med TI-Nspire CAS ver. 2.0 Udarbejdet af: Brian M.V. Olesen Marts 2010 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Bedømmelse af besvarelse...2 Eksempel 1 Lineære sammenhænge...3 Eksempel

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD

Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD Forsøgsordning 2008-2010 & 2010-2012 1 Indholdsfortegnelse Forord.side 3 Formål.side 4 Adgangskrav, ansøgning og optagelse.side 5 Uddannelsens

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Vindmølleoperatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til Vindmølleoperatør Uddannelsesordning for uddannelsen til Vindmølleoperatør Udstedelsesdato: 15. juli 2014 Udstedt af Industriens Fællesudvalg i henhold til bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang

Læs mere

Bedømmelse af den skriftlige prøve efter matematik D

Bedømmelse af den skriftlige prøve efter matematik D Bedømmelse af den skriftlige prøve efter matematik D Bedømmelseskriterierne til den skriftlige prøve efter D findes i læreplanen (Bilag 28 til avu-bekendtgørelsen) som punkt 4.3 Der lægges vægt på, at

Læs mere

Evaluering. Matematik på hhx 1/16

Evaluering. Matematik på hhx 1/16 Evaluering af Matematik på hhx Sommeren 2008 1/16 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Generelle bemærkninger... 4 Omsætningstabeller... 4 A-niveau... 4 B-niveau... 4 Årets prøve i tal... 5 Matematik A... 5

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Censorformandskabet for Eksportingeniøruddannelsen og Diplomuddannelsen i projektledelse. Årsrapport 2010/11

Censorformandskabet for Eksportingeniøruddannelsen og Diplomuddannelsen i projektledelse. Årsrapport 2010/11 Censorformandskabet for Eksportingeniøruddannelsen og Diplomuddannelsen i projektledelse Årsrapport 2010/11 Dækkende perioden 1. september 2010 til 31. august 2011 September 2011 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

FABCDEFxFABCDEFxFABCDEFxF. DEFxFABCDEFxFABCDEFxFABCD. et ulige par, eller to sider af samme sag? Af: Heino H. Gehlsen. Vejleder: Søren Lund

FABCDEFxFABCDEFxFABCDEFxF. DEFxFABCDEFxFABCDEFxFABCD. et ulige par, eller to sider af samme sag? Af: Heino H. Gehlsen. Vejleder: Søren Lund ABCDEFxFABCDEFxFABCDEFxFA DEFxFABCDEFxFABCDEFxFABCD FABCDEFxFABCDEFxFABCDEFxF DEFxFABCDEFxFABCDEFxFABCD FABCDEFxFABCDEFxFABCDEFxF DEFxFABCDEFxFABCDEFxFABCD FABCDEFxFABCDEFxFABCDEFxF 7-trinsskalaen & DEFxFABCDEFxFABCDEFxFABCD

Læs mere

Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014.

Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014. Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014. Indholdsfortegnelse 1. Rammer for tillægget til studieordningen... 3 1.1. Overgangsordninger... 3 2. Prøver og eksamen på

Læs mere

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Efter- og Videreuddannelse 2012/2013 Lederens retorik troværdig og overbevisende kommunikation Mange mennesker opfatter kommunikation som en

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Klage over eksamen

D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Klage over eksamen D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Klage over eksamen Fakultetssekretariatet Maj 2013 Indhold Regler om klage over eksamen 3 1.

Læs mere

Vejledning vedrørende gennemførelsen af prøver

Vejledning vedrørende gennemførelsen af prøver Dette dokument indeholder en vejledning om, hvordan en prøve til en funktionsuddannelse skal gennemføres. Vejledningen forklarer hvem, der skal gøre hvad og hvornår. Planlægning af prøven Allerede når

Læs mere

Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet. 2009 retningslinjer

Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet. 2009 retningslinjer d e t t e o l o g i s k e f a k u lt e t kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet 2009 retningslinjer Foto: Bettina Hovgaard-Schulze Layout: Grafisk Kommuniation/Det

Læs mere

Notat om Master i ledelse af offentlige velfærdsinstitutioner

Notat om Master i ledelse af offentlige velfærdsinstitutioner Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2012-13 FIV Alm.del Bilag 168 Offentligt Poul Erik Mouritzen Studieleder for masterstudierne Institut for statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Eksamensvejledning Teknologisk Diplomuddannelse i Vedligehold

Eksamensvejledning Teknologisk Diplomuddannelse i Vedligehold Eksamensvejledning Teknologisk Diplomuddannelse i Vedligehold Efterårssemestret 2015 Side 1 af 15 Indholdsfortegnelse EKSAMENSVEJLEDNING... 1 TEKNOLOGISK DIPLOMUDDANNELSE I VEDLIGEHOLD... 1 Efterårssemestret

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Projektopgave... 5 5. Opgavens disposition og formkrav... 5 Forside... 5 Indholdsfortegnelse... 6 Indledning...

Indholdsfortegnelse. Projektopgave... 5 5. Opgavens disposition og formkrav... 5 Forside... 5 Indholdsfortegnelse... 6 Indledning... Fagprøvevejledning Indholdsfortegnelse 1. Mål for fagprøven... 3 2. Fagprøveperioden... 3 Skrivefasen... 3 Aflevering... 3 Eksamen... 3 3. Vejleder og censor på fagprøven... 3 Vejledning... 3 Censor...

Læs mere

Oprids over grundforløbet i matematik

Oprids over grundforløbet i matematik Oprids over grundforløbet i matematik Dette oprids er tænkt som en meget kort gennemgang af de vigtigste hovedpointer vi har gennemgået i grundforløbet i matematik. Det er en kombination af at repetere

Læs mere

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Artikel i Matematik nr. 2 marts 2001 VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Inge B. Larsen Siden midten af 80 erne har vi i INFA-projektet arbejdet med at udvikle regne(arks)programmer til skolens

Læs mere

Eksamensvejledning Teknologisk Diplomuddannelse i Vedligehold

Eksamensvejledning Teknologisk Diplomuddannelse i Vedligehold Eksamensvejledning Teknologisk Diplomuddannelse i Vedligehold Efterårssemestret 2014 Side 1 af 14 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Grundlaget for eksamen... 3 Overblik over eksamensformerne... 4 Vedligehold

Læs mere

Katastrofe- og. Risikomanageruddannelsen på Metropol

Katastrofe- og. Risikomanageruddannelsen på Metropol på Metropol Lars Zwisler Katastrofe- og Side 1 Uddannelser tidligere og i dag Tidligere i DK Vi lavede uddannelser og brugte dem i DK og kun i DK og disse uddannelser var kendte og anerkendte. (eks. HD,

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i beskæftigelse Efteråret 2014

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i beskæftigelse Efteråret 2014 Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i beskæftigelse Efteråret 2014 VIA University College Videreuddannelse og Kompetenceudvikling www.via.dk/videreuddannelse Forord Denne Eksamensvejledning har til formål

Læs mere

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015 EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER Kommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra august 2015 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 04-06-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen på de obligatoriske

Læs mere

www.eva.dk Karakterer og optagelse.

www.eva.dk Karakterer og optagelse. www.eva.dk Karakterer og optagelse. Mikkel Haarder, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), 17. marts 2015 Kort om EVA Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) er en selvstændig statslig organisation. EVA s formål

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I MATEMATIK-ØKONOMI science.au.dk

faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I MATEMATIK-ØKONOMI science.au.dk faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I MATEMATIK-ØKONOMI science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I MATEMATIK-ØKONOMI MATEMATIK-ØKONOMI I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i matematikøkonomi.

Læs mere

Eksamensinformation Sommer 2014

Eksamensinformation Sommer 2014 Eksamensinformation Sommer 2014 Indholdsfortegnelse Tidsplan for eksamensperioden... 2 Antal prøver... 2 Bedømmelse... 3 Hjælpemidler... 3 Klage... 4 Prøvetid... 5 Snyd... 5 Sygdom... 6 Trækning af eksamensspørgsmål...

Læs mere

Grundlæggende færdigheder

Grundlæggende færdigheder Regnetest A: Grundlæggende færdigheder Træn og Test Niveau: 7. klasse Uden brug af lommeregner 1 INFA-Matematik: Informatik i matematikundervisningen Et delprojekt under INFA: Informatik i skolens fag

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om revisoreksamen for statsautoriserede revisorer. Bekendtgørelse nr.

UDKAST. Bekendtgørelse om revisoreksamen for statsautoriserede revisorer. Bekendtgørelse nr. UDKAST Bekendtgørelse nr. Bekendtgørelse om revisoreksamen for statsautoriserede revisorer I medfør af 3a, stk. 2 og 33, stk. 6, i revisorloven, lov nr. 468 af 17. juni 2008, som ændret ved 1, nr. 4 og

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i bæredygtig it-udvikling ved Aalborg Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i bæredygtig it-udvikling ved Aalborg Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i bæredygtig it-udvikling ved Aalborg Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

Ilisimatitsissut Notat. Profiler for afgangseleverne 2010 i Kommune Kujalleq. 1. Indledning. Uunga Til. Assinga uunga Kopi til

Ilisimatitsissut Notat. Profiler for afgangseleverne 2010 i Kommune Kujalleq. 1. Indledning. Uunga Til. Assinga uunga Kopi til Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Ilisimatitsissut Notat Uunga Til Assinga uunga

Læs mere

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1 Guide Til måling af Social Kapital Guide til måling af social kapital DEL I - Hvad er social kapital Side 1 Indhold Forord 3 Hvad er social kapital 5 Hvorfor måle på social kapital 5 Hvad er social kapital

Læs mere

Digital konceptudvikling PBA

Digital konceptudvikling PBA Erhvervsakademi Sjælland Studieordning Digital konceptudvikling PBA August 2015 Indhold Studieordningensfællesdel...4 Uddannelsensnavnogdimittendernestitel...4 Adgangtiluddannelsen...4 Fagligekriterierforudvælgelseafansøgere...4

Læs mere

Kapitel 2 Tal og variable

Kapitel 2 Tal og variable Tal og variable Uden tal ingen matematik - matematik handler om tal og anvendelse af tal. Matematik beskæftiger sig ikke udelukkende med konkrete problemer fra andre fag, og de konkrete tal fra andre fagområder

Læs mere

Midlertidig studieordning

Midlertidig studieordning Midlertidig studieordning Biblioteksassistentuddannelsen Danmarks Biblioteksskole 2007 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Uddannelsens formål... 4 Adgangsbetingelser... 4 Uddannelsens struktur og omfang...

Læs mere

Beretning for Censorkorpset for de Folkesundhedsvidenskabelige uddannelser i Danmark for perioden fra den 1. april 2013 til den 31. marts 2014.

Beretning for Censorkorpset for de Folkesundhedsvidenskabelige uddannelser i Danmark for perioden fra den 1. april 2013 til den 31. marts 2014. Beretning for Censorkorpset for de Folkesundhedsvidenskabelige uddannelser i Danmark for perioden fra den 1. april 2013 til den 31. marts 2014. Censorkorps for de folkesundhedsvidenskabelige uddannelser

Læs mere

Praktikkens mål og indhold. De involverede parters roller. Praktik i læreruddannelsen

Praktikkens mål og indhold. De involverede parters roller. Praktik i læreruddannelsen Praktikkens mål og indhold Det er din uddannelsesinstitution, der skal tilrettelægge praktikken sådan, at der gennem alle praktikperioder sker en uddannelsesmæssig progression i forhold til praktikkens

Læs mere

Matematik C. Højere forberedelseseksamen

Matematik C. Højere forberedelseseksamen Matematik C Højere forberedelseseksamen 2hf132-MAT/C-29082013 Torsdag den 29. august 2013 kl. 9.00-12.00 Opgavesættet består af 7 opgaver med i alt 15 spørgsmål. De 15 spørgsmål indgår med lige vægt ved

Læs mere

Eksamensreglement. Teknisk Gymnasium Silkeborg

Eksamensreglement. Teknisk Gymnasium Silkeborg Eksamensreglement Teknisk Gymnasium Silkeborg Maj 2015 Indhold: 1. Indledning... 3 2. Adgang til prøver... 3 3. Antal prøver... 3 4. Beståelseskriterier... 4 5. Projekteksamen... 4 6. Skriftlige prøver...

Læs mere

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Akkrediteringsrapport Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Uddannelsen omhandler it s betydning for læring. Den studerende vil opnå viden om didaktiske teorier og viden om, hvordan man opbygger

Læs mere

Eksamensreglement TEKNISKE GYMNASIUM

Eksamensreglement TEKNISKE GYMNASIUM 2014 Eksamensreglement TEKNISKE GYMNASIUM Indhold Regler for skriftlige og mundtlige prøver.... 4 Oversigt over hjælpemidler ved mundtlig eksamen.... 6 Generelt om eksamen... 8 Overtrædelse af reglerne....

Læs mere

Hensigtserklæring. Information om organisationen. Information om forslaget. Organisationens navn (på engelsk) FIRST Scandinavia

Hensigtserklæring. Information om organisationen. Information om forslaget. Organisationens navn (på engelsk) FIRST Scandinavia BilagKB130618pkt 0802 Information om organisationen Hensigtserklæring Organisationens navn (på engelsk) FIRST Scandinavia Organisationens navn på eget sprog FIRST Scandinavia Kontaktperson i organisationen

Læs mere

Skriftligt samfundsfag

Skriftligt samfundsfag Skriftligt samfundsfag Taksonomiske niveauer og begreber Her kan du læse om de forskellige spørgeord, du kan møde i samfundsfag i skriftlige afleveringer, SRO, SRP osv. Redegørelse En redegørelse er en

Læs mere

December 2008. Skuemestervejledning. Værktøjsmager. Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D 4. 1780 København V. www.industriensuddannelser.

December 2008. Skuemestervejledning. Værktøjsmager. Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D 4. 1780 København V. www.industriensuddannelser. December 2008 Skuemestervejledning Værktøjsmager Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D 4. 1780 København V. www.industriensuddannelser.dk GENEREL VEJLEDNING 3 Indledning 3 Skuemestrene 3 Begrænsninger

Læs mere

Eksamensreglement. Rybners Gymnasium HTX, STX & HHX

Eksamensreglement. Rybners Gymnasium HTX, STX & HHX Eksamensreglement Rybners Gymnasium HTX, STX & HHX 2 Rybners Gymnasium Eksamensreglement Indholdsfortegnelse Fakta om eksamen.... 4 Offentliggørelse af prøveplaner.... 4 Skriftlige prøver.... 4 Mundtlige

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse

Diplomuddannelsen i ledelse AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES AARHUS UNIVERSITET Fagmodulets navn Økonomisk Ledelse Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet uddannelse

Læs mere

Høringssvar over harmonisering af regler vedrørende fællesuddannelser og udbud af uddannelser i udlandet.

Høringssvar over harmonisering af regler vedrørende fællesuddannelser og udbud af uddannelser i udlandet. Ref.: MC mc@uc-dk.dk +45 33 38 22 01 Uddannelses- og Forskningsministeriet Styrelsen for Videregående Uddannelser Bredgade 43 1260 København K Att. Trine Bolette Svensson 06. august 2014 Høringssvar over

Læs mere

Matematik C. Højere forberedelseseksamen. Skriftlig prøve (3 timer) Fredag den 11. december 2009 kl. 9.00-12.00 2HF093-MAC

Matematik C. Højere forberedelseseksamen. Skriftlig prøve (3 timer) Fredag den 11. december 2009 kl. 9.00-12.00 2HF093-MAC Matematik C Højere forberedelseseksamen Skriftlig prøve (3 timer) 2HF093-MAC Fredag den 11. december 2009 kl. 9.00-12.00 Opgavesættet består af 8 opgaver med i alt 14 spørgsmål. De 14 spørgsmål indgår

Læs mere

Evaluering Matematik A på htx

Evaluering Matematik A på htx Evaluering af Matematik A på htx Sommeren 2011 1 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Generelle bemærkninger... 4 Omsætningstabel... 6 Årets prøve i tal... 6 Vurdering af opgavesættet... 8 Forberedelsesmaterialet...

Læs mere

STUDIEORDNING FOR MERITUDDANNELSEN. Almen del

STUDIEORDNING FOR MERITUDDANNELSEN. Almen del Studieordningen er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til meritlærer nr. 651 af 290609 Almen del Uddannelsens formål At give den studerende de faglige, pædagogiske og praktiske forudsætninger,

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni

Læs mere

Spar Nord Banks ansøgningsscoremodel. - et ekspertbaseret ratingsystem for nye udlånskunder

Spar Nord Banks ansøgningsscoremodel. - et ekspertbaseret ratingsystem for nye udlånskunder Spar Nord Banks ansøgningsscoremodel - et ekspertbaseret ratingsystem for nye udlånskunder Mål for ansøgningsscoremodel Rating af nye udlånskunder som beskrives vha. en række variable: alder, boligform,

Læs mere

Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører

Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører 1. Uddannelsens formål m.v. Uddannelsen gennemføres af en af Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer i overensstemmelse

Læs mere

FOR KANDIDATUDDANNELSEN,

FOR KANDIDATUDDANNELSEN, STUDIEORDNINGEN FOR KANDIDATUDDANNELSEN, CAND. SOC. I JURA Denne studieordning er fastsat med hjemmel i: 30 i bekendtgørelse nr. 1520 af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

Karakterer og fritagelse 02-04-2008/version 1.0/Steen Eske Christensen

Karakterer og fritagelse 02-04-2008/version 1.0/Steen Eske Christensen Karakterer og fritagelse 02-04-2008/version 1.0/Steen Eske Christensen Indhold Ændringer Centrale begreber Generelt Arbejdsgange Vejledningen består af 3 dele, som kan læses hver for sig. Du kan derfor

Læs mere

Diskussionen om it i matematikundervisningen. Morten Misfeldt Aalborg Universitet

Diskussionen om it i matematikundervisningen. Morten Misfeldt Aalborg Universitet Diskussionen om it i matematikundervisningen Morten Misfeldt Aalborg Universitet Baggrund Minsteriet nedsatte i starten af 2012 en arbejdsgruppe med henblik på at udnerstøtte matematiundervisningen I DK

Læs mere