2. Fiskeriet og fiskeressourcerne

Transkript

1 Fangster / catches Fiskeriet og fiskeressourcerne TAC og kvoter Kvoter og havdage Grundlag og principper Den fælles fiskeripolitik (CFP) danner rammen for det danske fiskeri. Denne ramme udgøres bl.a. af et system til bevarelse og udnyttelse af havets biologiske ressourcer gennem en regulering af fangsterne ved kvotering og indsatsregulering af havdage. Ved en kvote forstås en nations tildelte fangstmængde af en fiskeart inden for et afgrænset farvandsområde. I enkelte tilfælde kan en kvote omfatte flere arter, f.eks. skrubbe og ising i Nordsøen. En fiskebestand (eller kvotebestand) vil dog altid referere til en eller flere bestemte fiskearter inden for et fastlagt farvandsområde. Der er endvidere for Nordsøen samt Skagerrak og Kattegat fastsat bifangstkvoter for sild, der landes usorteret ved andet fiskeri end konsumfiskeri. Ved indsatsregulering forstås en begrænsning af antallet af dage pr. år et fartøj kan være til havs i et givet område med et bestemt redskab. Ordningen omfatter fartøjer over 10 meter. Rådet for Den Europæiske Union (Ministerrådet) vedtager hvert år en forordning 1, der fastlægger den totale tilladte fangstmængde (TAC) 2 pr. fiskebestand og fordelingen af kvoter på de enkelte medlemslande for det følgende år. Siden grundlaget for den fælles fiskeripolitik 3 blev vedtaget i januar 1983, har fordelingen af kvoterne på medlemslande været baseret på princippet om relativ stabilitet mellem de enkelte lande. Fordelingen fra januar 1983 anvendes som udgangspunkt som fast fordelingsnøgle for tildeling af kvoter. De grundlæggende principper for den fælles fiskeripolitik findes i Rådet Forordning Nr. 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik 4. Rådgivning Tredjelandsforhandlinger Regionale fiskeriorganisationer Kvotefordeling Kvotebytter Forslaget til TAC/kvoteforordningen, som Europa-kommissionen (Kommissionen) fremlægger for Ministerrådet, bygger blandt andet på biologisk rådgivning om fiskeriet - herunder prognoser for fiskebestandenes udvikling. Sikring af fiskebestandenes fortsatte beståen og et vedvarende udbytte på langt sigt indgår som vigtige elementer ved den årlige fastlæggelse af TAC'erne. Den videnskabelige rådgivning udarbejdes på international basis af den rådgivende komité inden for ICES 5. Et vigtigt element i proceduren forud for udarbejdelsen af forslaget til TAC/ kvoteforordningen er de årlige konsultationer, som Kommissionen afholder med visse tredjelande, det vil sige lande uden for Den Europæiske Union. Disse konsultationer afholdes, dels for at fastlægge størrelsen af TAC'erne for de fiskebestande, der er fælles mellem EU og tredjelandet, dels for at aftale forhold vedrørende EU-landenes fiskeri i det pågældende tredjelands fiskerizone, og vilkårene for dette lands fiskeri i EU-farvande. Reguleringen af fiskeriet i internationalt farvand, samt efter visse stærkt vandrende arter, som findes i EU-farvand, i tredjelandsfarvande og i internationalt farvand, sker oftest i regionale fiskeriorganisationer, som f.eks. den Nordøstatlantiske Fiskerikommission (NEAFC) eller den Nordvestatlantiske Fiskeriorganisation (NAFO). EU s forpligtelser i henhold til indgåede aftaler i disse og lignende regionale fiskeriorganisationer indgår også i de årlige TAC/kvoteforordninger. TAC/kvoteforordningen omhandler de fiskebestande, der forefindes i EU-farvandene, samt de bestande, der er fælles med visse tredjelande, f.eks. Norge, om fordeling på medlemslande af de kvoter, der må fiskes inden for det enkelte tredjelands zone. Medlemslandene kan helt eller delvis udveksle de kvoter, de har fået tildelt, forudsat at Kommissionen i forvejen underrettes herom 6. Indenfor rammerne af den fælles fiskeripolitik administreres kvoterne på de enkelte fiskebestande af de nationale myndigheder. Det enkelte lands kvote for en fiskebestand kan således opdeles på mindre delområder, hvilket blandt andet benyttes ved administrationen af de danske kvoter i Østersøområdet. Kvotefleksibilitet Medlemsstaternes fangster kan overskride tilladte landinger, men i så fald sker der en reduktion af næste års kvote. Det er muligt at anmode Kommissionen om tilladelse til at lande supplerende mængder af en bestand under en præventiv TAC, dog højst 10%. Den supplerende mængde betragtes som overskridelse og medfører nedsættelse i næste års kvote. For bestande underlagt analytiske TAC er kan Kommissionen give tilladelse til at tilbageholde højst 10% af kvoten til overførsel til det følgende år 7.

2 30 Fangster / catches Farvande og fiskebestande Ved fiskebestande forstås i denne sammenhæng en fiskeart inden for et nærmere afgrænset farvandsområde. Farvandsafgrænsningen kan være baseret både på en statistisk opdeling af havene og på de nationale økonomiske zoner. Statistiske farvandsområder Fiskerizoner Kvotefarvand Verdenshavene er af FAO 8 opdelt i statistiske hovedområder, fx er område 27 det nordøstlige Atlanterhav. Inden for hvert hovedområde er disse opdelt i underområder, der igen kan være opdelt i afsnit. Opdelingen på underområder og afsnit er i det nordøstlige Atlanterhav fastlagt af ICES. En oversigt over de farvandsområder, der benyttes i den danske fiskeristatistik er givet i bilag 2. Nationale fiskerizoner strækker sig op til 200 sømil fra kysten, eller følger internationale grænseaftaler ofte baseret på en beregnet midterlinie. Udnyttelsen af udvalgte EU-medlemsstaters fangstkvoter samt de danske fangstkvoter er vist i to særskilte tabeller (tabel 2.1 og 2.2), der udelukkende medtager det kvotebelagte fiskeri. I tabellerne er anvendt de kvotefarvande, som medlemsstaterne skal anvende i deres månedlige meddelelser til EU Kommissionen vedrørende landinger af kvoterede arter. Når kvotefarvandet eksempelvis er 2AC4. omfatter det ICES-område 2A EU-zonen samt ICES-område 4A, 4B og 4C alle zoner, d.v.s. både EU-zone, norsk zone og færøsk zone. Få steder vil det fremgå af tabellerne, at en medlemsstat har haft et overfiskeri, d.v.s. at landingerne overstiger den tildelte kvote, uden at det faktisk er tilfældet, da der er fleksibilitet mellem to eller flere kvoter. Det skal samtidigt bemærkes, at underliggende restriktioner på kvoten, såkaldte special conditions kvoter, ikke er medtaget. For visse kvoter gælder det, at en medlemsstat kan have adgang til en fælles EUkvote, d.v.s. at enkelte medlemsstater kan fiske på en kvote, hvor medlemsstaten ikke har en egen kvote, men EU har fået en kvote til deling mellem medlemsstaterne. Et eksempel er torsk i område 1/2B, hvor Danmark må fiske på en fælles EU-mængde. I andre tilfælde er kvoten, p.g.a. special conditions, opfisket i andre farvande end det nævnte. Dette gælder fx for makrel. Fortolkning af eventuelle overfiskerier skal foretages med varsomhed. For en uddybende forklaring til de viste kvotefarvande henvises til Rådets Forordning (EF) Nr. 40/2008 af 16. januar 2008 om fastsættelse for 2008 af fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EF-farvande og for EF-fartøjer i andre farvande, som er omfattet af fangstbegrænsninger. På følgende website kan Rådets Forordning 40/2008 og Rådets Forordning 1404/2007 for fangståret 2008 samt Rådets Forordning 43/2009 og Rådets Forordning 1322/2008 for fangståret 2009 downloades Datagrundlaget Statistik over fiskeriet udarbejdes af Fiskeridirektoratet på basis af indberetninger (afregninger) for handel med fisk, krebs- og bløddyr i første omsætningsled. Der er i Danmark forbud mod, at ikke-erhvervsfiskere afsætter deres fangst. Enhver, der som første led i omsætningen modtager eller køber fisk, krebs- og bløddyr direkte fra fiskere til salg på hjemmemarkedet, udførsel herunder transitering, eller forarbejdning for senere salg, er forpligtet til at indberette herom til Fiskeridirektoratet. Det samme gælder for fiskere, der afsætter egen fangst direkte til forbrugere, forarbejder eller eksporterer egen fangst. Reglerne herfor er fastlagt i bekendtgørelse om afgivelse af oplysninger om fisk, der landes 9. At oplysningspligten påhviler førstehåndsmodtageren sikrer indberetning af alle direkte landinger af fisk m.m. uanset salgsmetode, og uanset om landingen sker fra danske eller udenlandske fartøjer. Afregningsregisteret Alle danske og udenlandske fiskeres direkte landinger i danske havne samt danske fiskeres landinger i udenlandske havne registreres således i Fiskeridirektoratets database. Afregningsregisteret indeholder oplysninger om art, markedskriterier (landingstilstand, kvalitet og sorteringsstørrelse), fartøj og fangstfarvand samt landingsplads og opkøber for hvert parti af fisk m.m. Disse oplysninger er grundlaget for den officielle fiskeristatistik.

3 Fangster / catches 31 Fangstfarvand Fiskeart Standardpris Oplysning om fangstfarvand vil normalt ikke blive indberettet af opkøberne, da de ikke nødvendigvis ved, hvilket farvandsområde fisken kommer fra. Fangstfarvandet påføres afregningen af Fiskeridirektoratet ved at sammenholde denne enten med logbogen for den fangstrejse, hvorfra fisken hidrører, eller med en farvandserklæring fra fiskeren, hvori han har meddelt sit fangstfarvand for en periode. Sammenholdning af afregningen med logbog og farvandserklæring samt påføring af fangstfarvand på afregningerne foretages maskinelt. Ved landing af konsumfisk bliver samtlige arter identificeret. For industrifiskeriet er oplysningerne om fiskeart kun retningsgivende, idet afregninger for industrifisk kun påføres artsangivelsen for den mest betydende art i lasten, uden angivelse af eventuelle usorterede bifangster af andre arter. Når en afregning ikke indeholder en pris, er der foretaget en beregning af prisen på grundlag af en standardpris. Afregninger uden prisoplysning forekommer sjældent, og når det er tilfældet, kan afregningen typisk henføres til en transitlanding. Standardprisen er beregnet som en gennemsnitspris for tilsvarende landinger. Logbogsoplysningerne Logbog og landingsopgørelse Et logbogsblad er en blanket, der udfyldes af fiskeren/fartøjsføreren under fangstrejsen samt ved landing. Logbogsbladet består af en fangstdel og en landingsdel. Den indeholder oplysninger om fiskerfartøjet, om den enkelte fangstrejse samt om skønnede fangstmængder af de ilandbragte arter. Føreren af et fartøj, der er registreret inden for Den Europæiske Union, skal ved ankomst til dansk havn fremsende logbogsbladene til Fiskeridirektoratet. For føreren af fartøjer registreret i tredjelande er der tilsvarende pligt til at fremsende en landingsopgørelse 10. Føreren af et dansk fiskerfartøj kan ved landinger i danske havne undlade at udfylde fuld landingsopgørelse, såfremt navn og adresse på førstehåndsmodtagerne anføres på landingsopgørelsen. Herved sikres, at afregningerne kan benyttes som landingsopgørelse for de danske fartøjer. Farvandserklæring Fangst i tredjelandes fiskerizoner Danske fiskere, der fisker fra fartøjer med en længde overalt under 10 meter, kan fritages fra at udfylde og aflevere logbog ved landing i danske havne. Hertil kræves, at fiskeren forinden har indgivet en skriftlig farvandserklæring til Fiskeridirektoratet, og at han kun fisker i overensstemmelse hermed. Der kan dog være skærpede krav fra 10 meter reglen, bl.a. på grund af genopretningsplaner. I den officielle statistik, der er baseret på indberetningerne fra opkøbere/modtagere af fisk m.m., anvendes logbøgerne og farvandserklæringerne bl.a. til oplysning om fangstfarvand og tredjelands fiskerizoner. Omregning fra landet mængde til fangstmængde Hel fisk/ levende vægt Fangster og kvoter regnes altid i hel fisk (levende vægt). Imidlertid er mængdeoplysningerne på afregningerne altid opgjort i landet vægt. Forskellen mellem de to begreber er det svind, der opstår, når konsumfisken bliver renset for indvolde, fileteret eller behandlet på anden måde og iset om bord på fiskerfartøjet inden landing. Den landede vægt er derfor mindre end fangstvægten. Ved beregning af fangstmængden bliver renset fisk m.m. opvejet til hel fisk. De benyttede opvejningsfaktorer fra landet/renset fisk m.m. til hel/levende vægt er bl.a. følgende: torsk og anden torskefisk, renset med hoved... 1,18 torsk, renset, uden hoved... 1,60 rødspætte og anden fladfisk, renset... 1,05 havtaske, renset, uden hoved... 2,72 sildehaj og pighaj, renset... 1,33 dybvandshummer, haler... 3,33 kuller, filet med skind og ben... 2,65

4 32 Fangster / catches Supplerende oplysninger På afregningerne er angivet landingsdato, men ikke fangstrejsens varighed. Ved fordeling af fangsterne på måneder er hele fangsten henført til landingsmåneden. Afregninger uden fartøjsoplysning vil i tabeller med inddeling på fartøjskarakteristika som fartøjstype og registreringsdistrikt blive medtaget i gruppen ukendt/andre fartøjer. Hav- og Kilowattdage I forbindelse med genopretningsplanen for torsk i bl.a. Kattegat, Skagerrak og Nordsøen har EU siden 2002 indført begrænsninger for, hvor mange dage et fartøj på 10 meter eller derover må være til havs i bestemte områder. Begrænsningen af antal dage til havs er betinget af, hvilken type redskab fartøjet anvender. Hvert år udsteder Kommissionen regler om havdagebegrænsninger som et bilag til TAC-Kvoteforordningen. Definition af Hav- og kilowattdage I tabel 2.28 til tabel 2.34 er vist en opgørelse af hele den danske fiskerflådes forbrug af hav- og kilowattdage fordelt på farvande for de foregående tre år. I opgørelsen er medtaget alle danske fiskerfartøjer, som har haft aktivitet i et af årene: enten er fartøjet registreret med en logbog eller en afregning. Hvis fartøjet er omfattet af reglerne for føring af logbog, er logbogsdata anvendt til udregning af antal hav- og kilowattdage, ellers er anvendt 8 timer som et estimat for en fangstrejse for ikke logbogsførende fartøjer. Hvis fartøjet har anvendt fangstredskaber fra flere kategorier eller har foretaget fangstoperationer i mere end ét farvand, er fangstrejsens tid fordelt proportionalt ud på de farvande og fangstredskaber, som er anført i logbogen. Hvis fartøjet ikke er omfattet af pligt til føring af logbog, er fartøjet indplaceret i redskabskategori ud fra den fartøjstype, som fartøjet er registeret med. Det totale antal anvendte hav- og kilowattdage er udregnet som summen af hvert af fartøjernes årlige anvendte timer til søs divideret med 24, og i opgørelsen af kilowattdage er fartøjets registrerede motorkraft udtrykt i kilowatt multipliceret med det årlige antal havdage. Denne beregningsmetode afviger fra den metode, der anvendes i forhold til styring af havdage i TAC- Kvoteforordningen, hvor der bl.a. rundes op til nærmeste hele dag, når hver fangstrejses periode (ankomsttidspunkt-afsejlingstidspunkt) opgøres. Ligeledes omfatter kommissionens ordning kun fartøjer på 10 meter og derover. Af tabel 2.28 fremgår det fx, at der i 2008 er anvendt 63 dage i gennemsnit med notredskaber. Årsagen til det relativt lave antal gennemsnitlige havdage skyldes, at de fartøjer, som anvender notredskaber også anvender trawlredskaber i en periode af året. Fiskeriets Regulering Ny Regulering Fartøjskvoteandele (FKA) Pr. 1. januar 2007 blev en ny regulering af fiskeriet introduceret for en række af de vigtigste konsumarter. På grundlag af fartøjernes historiske fiskeri blev fartøjerne inddelt i tre forskellige segmenter et segment for fartøjer med Fartøjskvoteandele (FKA), et segment for Mindre Aktive Fartøjer (MAF) og et segment for Øvrige Fartøjer (ØF). Intentionen med reguleringen var, at skabe et mere rentabelt fiskeri. På grundlag af det historiske fiskeri i referenceperioden , har FKA-fartøjer fået beregnet en andel (promille) af den mængde, som er afsat til FKA-fartøjer, for de arter, der er omfattet af ordningen. Andelen er tilknyttet fartøjet, og kan som sådan ikke omsættes med mindre hele fartøjet handles. Hvert år udmøntes denne andel i en mængde, som fartøjet kan fiske på i løbet af kvoteåret. MAF-fartøjerne har mulighed for at drive et rationsfiskeri efter de arter, der er omfattet af ordningen typisk reguleres rationerne hvert kvartal. ØF-fartøjerne har ikke mulighed for at fiske de arter, der er omfattet af ordningen. Flere af ØF-fartøjerne har i stedet mulighed for at fiske efter arter omfattet af reglerne for individuelle overdragelige kvoteandele (IOK). I FKA segmentet kan andele slås sammen og fiskes i puljer. Et FKA-fartøj kan således fiske en større mængde end sin andel betinget af, at et andet FKA-fartøj i puljen fisker tilsvarende mindre.

5 Fangster / catches 33 Individuelle overdragelige kvoteandele (IOK) Siden 1. januar 2003 er fiskeriet efter sild i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat, samt Norskehavet reguleret ved individuelle overdragelige kvoteandele (IOK). Siden 1. januar 2006 er fiskeriet efter makrel ligeledes reguleret ved individuelle overdragelige kvote (IOK). Fartøjer som fisker på FKA- og IOK-vilkår har således mulighed for at tilrettelægge fiskeriet for et helt år ad gangen. I tabel 2.35 er vist landingsaktiviteten fra fartøjer omfattet af Ny Regulering og IOK på de arter, som er omfattet af ordningerne. I tabel 2.36 er vist koncentrationen af kvoteandele på regioner for de fartøjer, som har fået tildelt promilleandele i henhold til reglerne for fartøjer, der fisker på FKA- og IOK-vilkår. 1 Rådets forordning (EF) nr. 40/2008 af 21. januar 2008 om fastsættelse for år 2008 af fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EF-farvande og for EF-fartøjer i andre farvande, som er omfattet af fangstbegrænsninger samt Rådets Forordning (EF) 2015/2006 af 19. december 2006 om fastsættelse af fiskerimulighederne for EF-fiskerfartøjer for visse dybhavsbestande for 2007 og TAC, Total Allowable Catch = Totale tilladte fangstmængde. 3 Rådets forordning (EF) nr. 170/83 af 25. januar 1983 om en fællesskabsordning for bevaring og forvaltning af fiskeressourcerne. (EFT nr. L24 af 27. januar 1983). Ændret ved note 4 (Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002). 4 (EFT nr. L 358 af 31. December 2002.). 5 ICES, International Council for the Exploration of the Sea. (Det internationale havundersøgelsesråd). ICES er en international videnskabelig organisation for forskning inden for marinebiologi og fiskeri, der blev grundlagt i Indenfor ICES findes en lang række arbejdsgrupper der vurderer udviklingen i de enkelte fiskebestande, og udarbejder rapporter til den rådgivende komite ACFM (Advisory Committee on Fishery Management). 6 Jvf. art 9 i Rådets forordning (EØF) nr. 3760/92 af 20. december 1992 om en fællesskabsordning for fiskeri og akvakultur. Ændret ved note 4 (Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002). 7 Rådets forordning (EF) nr. 847/96 af 6. maj 1996 om supplerende betingelser for forvaltningen af TAC og kvoter fra år til år. 8 Food and Agriculture Organisation of the United Nations (FAO). FAO's Fiskeriafdeling udgiver en årbog for fiskeristatistik, senest Fishery Statistics Capture Production vol. 102/1, Rom 2008, med fangster for året Bek. nr af 17. december 1999 om registrering og kontrol af oplysninger om fisk, der landes direkte, og fisk, der importeres (Kontrolbekendtgørelsen) med senere ændringer. 10 Bek. nr. 404 af 2. maj 2007 om føring af logbog mv.

6 34 Fangster / catches Figur 2.1 Danske fiskeres fangst af konsumfisk (ekskl. blåmusling) 2008 Nordsøen incl. Fjorde: tons. Anden Konsum 35,4% Torskefisk 10,4% Fladfisk 11,3% Sild 42,9% Skagerrak: tons. Anden Konsum 12,3% Torskefisk 21,0% Sild 44,7% Fladfisk 22,0% Kattegat og Isefjorden: tons. Anden Konsum 25,6% Torskefisk 4,6% Fladfisk 18,3% Sild 51,6% Bælthavet / Vestlige Østersø: tons. Sild 18,4% Anden Konsum 11,3% Torskefisk 50,6% Fladfisk 19,7% Østlige Østersø og Øresund: tons. Sild 32,8% Anden Konsum 7,6% Torskefisk 53,2% Fladfisk 6,4%

7 Fangster / catches 35 Figur 2.2 Værdien af danske fiskeres fangst af konsumfisk (ekskl. blåmusling) 2008 Nordsøen incl. Fjorde: mio. kroner Anden Konsum 49,8% Torskefisk 15,5% Fladfisk 22,4% Sild 12,3% Skagerrak: 449 mio. kroner Anden Konsum 34,6% Torskefisk 24,5% Sild 10,9% Fladfisk 29,9% Kattegat og Isefjorden: 147 mio. kroner Torskefisk 4,6% Fladfisk 29,5% Anden Konsum 57,2% Sild 8,7% Bælthavet / Vestlige Østersø: 189 mio. kroner Fladfisk 21,9% Anden Konsum 9,3% Sild 3,7% Torskefisk 65,1% Østlige Østersø og Øresund: 134 mio. kroner Sild 9,7% Fladfisk 6,6% Anden Konsum 8,2% Torskefisk 75,5%

8 36 Fangster / catches 2. The fishery and the resources TAC's and quotas The Common Fisheries Policy (CFP) of the European Union (EU) forms the basic framework for Danish fisheries. Two important components of the CFP are the system for conservation and exploitation of the living resources in the sea by limiting the catch through the fixing of quotas and limitations of days at sea. Furthermore, for the North Sea, the Skagerrak and the Kattegat, there are quotas of by-catches for herring that are landed unsorted with other fish and which is not intended for human consumption. Quota Principle of relative stability The definition of a quota is a nation s maximum catch of one species within a defined area. In some cases a quota may include several species, like for instance common dab and European flounder in the North Sea, and the fishing area can be specified in varied ways. However, a fish stock (or quota) will always refer to one or more explicit species within a specific area. The restriction of days at sea is a limitation relating to certain areas and gears, for all vessels with an overall length of 10 meters or more. Every year the Council of the European Union adopts a Regulation 1 fixing total allowable catches (TAC) 2 of each stock and the allocation of quotas to the Member States for the following year. Since the resolution of the principles of the CFP 3 in January 1983, the distribution of the TAC among the Member States has aimed at ensuring relative stability of fishing activities. The distribution of each TAC is based on a fixed model from January Council Regulation (EC) No 2371/2002 of 20 December 2002 on the conservation and sustainable exploitation of fisheries resources under the Common Fisheries Policy lay down the basic principles of the CFP 4. Scientific advice Third country consultations Regional Fisheries Organizations Distribution of quotas Transfer of quotas The proposal for the TAC/quota Regulation forwarded by the European Commission takes account of the biological assessment of the fish stocks and the advice given by the scientists. An important objective is the long term conservation of the fish stocks and the requirement of maintaining an adequate sustainable yield in the long run. The scientific advice results from assessments coordinated and evaluated by the Advisory Committee of the International Council for the Exploration of the Sea (ICES) 5. Important elements of the procedures leading to the elaboration of the TAC/quota Regulation are the consultations between the EU and third countries (countries outside the Community). The purpose of these consultations is firstly to decide the TAC for the fish stocks shared by both the EU and the third country, known as joint stocks, and to allocate the TAC's between the partners. Secondly the aim is to agree on the conditions for the fishery by EC fishermen in the third country fishing zone and by third country fishermen in the EC fishing zone. The management of fisheries in international waters and of certain highly migratory species existing in Community, third country and international waters is often handled by regional fisheries organizations as i.e. The North-East Atlantic Fisheries Commission (NEAFC) or the Northwest Atlantic Fisheries Organization (NAFO). The obligations of the EC/EU under agreements entered into in these and similar regional fisheries organizations are also included in the Regulations on quotas and total allowable catches (TAC). The TAC/quota Regulation administers the fishery on the fish stocks which are autonomous to the European Union, and on the joint stocks managed by the EU together with certain third countries. For the Danish fishery this is mainly Norway, Greenland and the Faroe Islands. A supplementary set of Regulations, based on the Agreed Records of the consultations with third countries, allocates to the Member States the catch opportunities in third country fishing zones. The Member States can wholly or partly exchange their quotas, provided the European Commission is notified in advance 6. In accordance with the CFP the authorities in the Member State manage each national quota. The quota could thus be divided into subareas, which, for instance, is used in the managing of the Danish quotas in the Baltic.

9 Fangster / catches 37 Flexibility of quotas The Member States can allow over-fishing of quotas. However, in case of over-fishing of quotas, there will be a reduction in the quotas of the following year. It is possible to request the Commissions permission to land additional quantities of fish of the same stock subject to precautionary TAC, however the additional quantity may not exceed 10% of the appropriate quota. The additional quantity is considered as exceeding permitted landings and will be deducted in the following year s quota. For stocks subject to analytical TAC the Commission can allow a Member State to withhold a maximum of 10% of its quota to be transferred to the following year 7. Fishing areas and fish stocks In this context a fish stock is understood to be a specific species within a certain area. This area can by outlined using a statistical division of the sea and by national economic zones. Statistical fishing areas National fishing zones Stock and area codes FAO 8 has provided a division of all oceans and seas into main statistical regions. Region 27 comprises the North East Atlantic and Region 21 the North West Atlantic - see maps in Annex 2. Region 27 is subdivided into divisions and subdivisions by ICES, and correspondingly Region 21 is subdivided by NAFO. National fishing zones reach up to 200 nautical miles from the coastlines or follow internationally approved boundaries, often based on calculated mid-lines. The utilization of certain EU Member States fish quotas and the Danish fish quotas are shown in separate tables, see Tables 2.1 and 2.2. The stock and area codes that Member States have to use in their monthly transmissions of data to the EU Commission regarding landings of species subject to a quota, are shown in these tables. If the area code is 2AC4. it refers to ICES area 2A EEC zone and ICES area 4A, 4B, and 4C, all zones, which include both Norwegian, EEC, and Faroe Island zones. For certain stocks the tables show what may be an overfishing by a Member State. However this need not be the case due to flexibility between stocks. Further, the stocks referred to as special condition stocks, are not included in the tables. Certain quotas are available for all Member States (AMS) - a common EU quota. For instance Denmark may fish on the common EU quota for cod in area 1/2B. In some instances the quota is used in an area different from the mentioned due to special conditions. Mackerel is an example. Any conclusions concerning overfishing have to be done with caution. For a more extensive explanation regarding stock and area codes, please see Council Regulation (EC) No. 40/2008 of 16 January 2008 fixing for 2008 the fishing opportunities and associated conditions for certain fish stocks and groups of fish stocks, applicable in Community waters and, for Community vessels, in waters where catch limitations are required. It is possible to download Council Regulation (EC) No. 40/2008 and Council Regulation (EC) 1404/2007 fixing fishing opportunities for 2008 and Council Regulation (EC) No. 43/2009 and Council Regulation (EC) 1322/2008 fixing fishing opportunities for 2009 respectively, on the following website: The source of the Danish fishery statistics The Danish fishery statistics are based on the information (sales notes) from the first-hand sales of the fish landed by the fishermen together with the logbook information from the fishing trips. In Denmark it is prohibited for non-commercial fishermen to market own catches. Anyone who is the first to buy, receive or collect fish etc. directly from the fishermen for sale on the home market, for export (including transit) or for processing, is obliged to register as a buyer and report to the Directorate of Fisheries. The same applies to fishermen who sell their own catch directly to the consumers, process or export their own catch. The terms for reporting are prescribed in a Ministerial order 9. Sales note register The Directorate of Fisheries registers all Danish and foreign landings from fishing vessels in Danish ports together with landings from Danish vessels in foreign ports. The information stored in the sales note register includes species, market categories (gutted, head on, head off, roe, liver, quality and size) in addition with fishing vessel identification, date and place of landing and name of purchaser.

10 38 Fangster / catches Catch area Species identification Standard price The purchaser does not normally have information on catch area and is therefore not asked to report that information. Fishing area will be supplied by linking the sales note with the logbook from the fishing trip during which the fish were caught. This is done automatically. All species for human consumption are identified and recorded. For fish landed directly for reduction to fish meal/fish oil, the information on species is only indicative, because the sales notes for fish for industrial purposes only hold the name of the most dominant/prevailing species, without specification of any unsorted by-catch of other species. A translation of the species mentioned in the tables is listed in annex 3. When a sales note has no information on prices, the price is calculated by applying a standard price. The standard price is calculated as an average price using information from similar landings. Sales notes without price information are very rarely and relates to transit landings mostly. Logbook information Logbook and landing declaration Declaration on fishing area Catches in third country zones The logbook sheet is a form to be completed by the fisherman/master of the fishing vessel during the fishing trip and by arrival in port. It holds information about the vessel, gears applied, the fishing operations and estimated catches of landed fish. A section of the logbook sheet forms a landing declaration, with specification of each fishery product landed. The Master of a vessel flying the flag of a Member State of the European Union must, when arriving in a Danish port, send the completed logbook sheets to the Danish Directorate of Fisheries. Masters of third country vessels are only obliged to forward a landing declaration 10. Danish fishermen fishing from a vessel with over-all length less than 10 meters, are exempted from submitting a landing declaration when landing in Danish ports, provided they submit a declaration stating the area in which they fish for an extended period. This exemption ensures that the sales notes provide all the information required for the landings from Danish vessels. However more rigorous requirements can occur due to recovery plans. The official statistics, which are based on the sales note reporting from the buyers, collectors and receivers of fish etc., use the logbook to acquire information on catch areas and third country zones. Conversion of landed weight to live weight Nominal catch Catches and quotas are always calculated in live weight. The general expression used in fishery statistics to label this concept is»nominal catch«. The quantities reported on the sales notes are the landed weights. The difference between catch and landing is the waste from the gutting and icing process on the vessel before landing. The landed weight is thus less than the catch weight. Conversion factors When calculating the nominal catch, the landed quantities are converted to live weight. The typical conversion factors are: Atlantic Cod or other codfish, gutted, head on Atlantic Cod, gutted, head off European Plaice or other flatfish, gutted Monkfish, gutted, head off Porbeagle and dogfish, gutted Norway Lobster, tails Haddock, fillets with skin and bone

11 Fangster / catches 39 Other notes to the tables The sales notes give information on the date of landing but not on the duration of the fishing trip. When allocating the catches to months, the whole catch is assigned to the month of landing. Sales notes without vessel information are, in tables with grouping according to vessel category or vessel district, assigned to the group»unknown or other vessels«. Days at sea and Kilowatt days Definition In the cod recovery plan from 2002 the Commission has introduced limitations relating to days at sea for individual vessels with an overall length of 10 metres or more. The limitation is restricted to certain areas, among others the North Sea, Skagerrak and Kattegat, and to certain gears. Every year the Commission sets out the rules in an annex to the TAC/Quota Regulation. In tables , information on days at sea and kilowatt days per year divided by area and gear are presented for the past three years. The information includes all Danish vessels which have been registered with a sales note or a logbook by the Directorate of Fisheries. If a vessel has to keep a logbook this information has been used to calculate the days at sea and kilowatt days. If not an estimate of 8 hours has been applied every landing. If a vessel has used more than one type of gear or fished in more than one area on a fishing trip, the total time has been distributed proportionally between the number of areas and type of gears. If the vessel do not keep a logbook, information of type of vessel has been used to categorize the gear type. The total number of days at sea and kilowatt days has been calculated individually for each vessel as the sum of the hours at sea divided by 24. And for kilowatt days the hours at sea has been multiplied by the engines registered kilowatt as registered by the Directorate of Fisheries on the point in time where the fishing trip took place. The above methodology differs from the methodology applied by the Commission in managing the days at sea regime. The Commission rounds up to the nearest whole day, when the days at sea are calculated. Furthermore it is only applied to vessels at 10 meters or above. In table 2.28 the gear purse seine has been registered with an average days at sea of 63 in The reason for this relatively low figure is that vessels applying this gear also use trawls during the year.

12 40 Fangster / catches Regulation of the fishery From 1 st January 2007 a new regulation was adapted covering a number of the most import species. For each vessel a calculation was done based on historical landings. From this calculation vessels were divided into three different categories one segment of Fixed Quota Allocation vessels (FQA), another segment of smaller vessels and a third segment of other vessels. The intention of the regulation was to improve the conditions for a more profitable fishery. From the calculation each FQA vessel was registered with a share of the quantity that was allocated to the FQA segment. In principle this share is related to the vessel and it is not possible to sell this share without selling the vessel. Every year a vessel is allocated a certain quantity of fish on the basis of the share of the total quantity. The segment of smaller vessels may fish the same species as FQA vessels although this is regulated by fixed quantities, typically every quarter. The segment of other vessels may not fish the species which has been allocated to the other two segments. Several of vessels in the segment of other vessels conduct fishery under the terms of Individual Transferable Quotas (ITQ). From 2003 the fishery for herring in the North Sea, Skagerrak and Kattegat and the Norwegian Sea has been regulated by ITQ. From 2006 the fishery for mackerel has been regulated by ITQ. In table 2.35 landings of FQA and ITQ species are presented by segments and in table 2.36 the concentration of shares of the fishery by regions is presented. 1 Council Regulation (EC) No. 40/2008 of 16 January 2008 fixing for 2008 the fishing opportunities, and associated conditions for certain fish stocks and groups of fish stocks, applicable in community waters and, for community vessels in waters, where catch limitations are required. Council Regulation (EC) No. 2015/2006 of 19 December 2006 fixing for 2007 and 2008 the fishing opportunities for community vessels for certain deepsea fish stocks. 2 TAC = Total Allowable Catch. 3 Council Regulation (EC) No. 170/83 of 25 January 1983 establishing a Community system for the conservation and management of fishery resources. OJ No. L 24 of 27 January Change by annotation 4 (Council Regulation (EC) No. 2371/2002). 4 (OJ No. L358 of 31 December 2002). 5 ICES is an international scientific organization for marine biology and fishery research founded in ICES convenes a number of working group sessions where the scientists examine the fish stocks, and report to the Advisory Committee on Fishery Management (ACFM). 6 Ref. Art. 9 in Council Regulation No. 3760/92 of 20 December 1992 establishing a Community system for fisheries and aquaculture. Change by annotation 4 (Council Regulation (EC) No. 2371/2002). 7 Council Regulation (EC) No. 847/96 of 6 May Food and Agriculture Organization of the United Nations. The Fisheries Department of FAO issues a statistical yearbook, the latest being Yearbook of Fishery Statistics Capture Production vol. 102/1 (Rome 2008) with catches for the year Ministerial Order No of 17 December 1999 on registration and control of information on landings of fish from fishing vessels and on import of fish, with amendments. 10 Ministerial Order No. 404 of 2 May 2007.