1. Undersøgelser... s Ud af skolen... s Miljøordensregler... s Gør en indsats... s Formidling og inddragelse... s.

Transkript

1 Grønt flag grøn skole Hverdagens kemi 7.. årgang Langmarkskolen Indholdsfortegnelse 1. Undersøgelser... s Ud af skolen... s Miljøordensregler... s Gør en indsats... s Formidling og inddragelse... s. 7 Oversigt over bilag... s. 7 Bilag 3... s. 8 Bilag 4... s. 8 Bilag 5... s. 9 Bilag 7... s Bilag 9... s. 28

2 Grønt flag grøn skole Hverdagens kemi på 7. årgang 1. Undersøgelser Eleverne har gennem undervisning i hverdagens kemi undersøgt kemilokalets kemikalier og kemikalierne hjemme. De har arbejdet med emnet ud fra Ny Prisma 7. Vi har koncentreret os meget omkring sikkerhed, håndtering og behandling af kemikalier. Eleverne har undersøgt lokalets og hjemmets kemikalier. Fundet kemikaliets navn og anvendelse, faresymboler og set på R - og S sætninger. Desuden har de målt kemikaliernes ph-værdi og set, at mange hverdagsting ikke er helt ufarlige. Eleveksempler hjemmefra med navn, anvendelse, faresymboler og R og S sætninger (Jeg har plukket et par stykker fra enkelte elever og sat i skema): Sarah Laura Julie Elev Navn og anvendelse Faresymbol(er) R og S - sætninger Mineralsk terpentin Rengøring af pensler Tændvæske Tænde op i grillen Citronsyre Til afkalkning og pletfjerning Klorolin Bleger, rengører og desinficerer Scotchgard Imprægnering Sundhedsskadelig Miljøfarlig Sundhedsskadelig brandfarlig R11, S2, S7, S16 R65, R66, S2, S23, S24, S62 Lokalirriterende S22, S24, S25, S26, S46, S2, S50 Ætsende R25,S26, S46, S36, S37, S39, S50 Yderst brandfarligt Lokalirriterende S2, S26, S16, S24, S25, S28, S51, R12 Husholdningssprit Meget brandfarlig R11, S2, S7, S16, S46 Cecilia Deodorant Brandfarlig S16, S2, R26, R37 Sara Got2b Brandfarlig S2, S24, S25, S47 Hairspray

3 Martin Mariam Maja Natasia Cillit Bang Power Cleaner Rense benzin Pletfjerning Alun (kaliumaluminiumsulphat) Myggespray Til at holde myg væk Cillit Bang Toiletrens Sundhedsskadelig Sundhedsskadelig Miljøfarlig Meget brandfarlig Miljøfarlig Meget brandfarlig Ætsende S2 R11, R23, R51, R53, R65, S26, S46, S62 R58, S7, S8 S23, R55 R28, R34, S24 Eleveksempler hjemmefra med måling af ph: Elev Stof Er stoffet en syre, Farve på ph-skala ph-værdi neutralt eller en base? Martin H Faxe kondi Syre Orange/rød 3 Mælk Neutralt Lysegrøn 7 Kristian Kalkfjerner Syre Rød 1 Håndsæbe Neutralt/base Grøn 7-8 Laura Spyt Neutral Lysegrøn 7 Appelsin Syre Gul 5 Martin O Vaskepulver Base Blå 11 Klorin Base Blå 11 Håndsæbe Neutralt/syre Gul 6 Christian Eddike Syre Orange 5 Niclas Akvariets vand Neutralt Lysegrøn 7 Sarah Brun sæbe Base Grøn 8 Omkring kemien i kemikalierne har vi været inde på syre/basers egenskaber, hvad de består af og hvad de anvendes til (fx i husholdningen). Vi har lært at opdele og sortere dem vha. indikatorer. Vi har brugt ph-papir og ph-metre. Desuden har vi lavet undersøgelser med fortynding og neutralisation. Billede 1: Før Eleverne har sorteret kemikalier efter surhedsgrad Billede 2: efter

4 Til sidst har vi arbejdet med kemikaliebehandling hjemme og i kemilokalet. Kemikalier findes i umiddelbart helt ufarlige hverdagsting, som vi bruger dagligt uden at tænke over det. Flere elever har forskellige former for allergi og har prøvet på egen krop, at det er stærke sager creme, parfume, shampoo, rengøringsmidler, hårfarve og madvarer kan indeholde. I den forbindelse har en elevgruppe undersøgt de forskellige miljømærker, der kan hjælpe os når vi køber ind og lavet en powerpoint med en oversigt: Se vedhæftet ppt. En anden gruppe har lavet et spørge/fakta-ark til forældrene som de har snakket sammen om hjemme. (se herunder) Det nordiske Svanemærke EU - blomsten Der er også blevet produceret en film af 7.årgang med 4 interviews af lærere og deres tanke på miljøet. (Se vedhæftet film)

5 Mange kemikalier er ufarlige at bruge og arbejde med hvis man er forsigtig men kræver omtanke, når de skal bortskaffes. Vi har set på hvordan stofferne påvirker miljøet, når de skylles ud og undersøgt skolens politik for det. En elevgruppe skulle undersøge om vi har dunke i kemilokalet til bortskaffelse af kemisk affald og om de er mærket, så eleverne kan finde ud af, hvad der må komme i hvilken dunk. 2. Ud af skolen Vi har i biologi/geografi (mest i 7. a) arbejdet rigtig meget med affald og genanvendelse og også i fysik/kemi i forhold til metaller og kemikalier. I den forbindelse har vi besøgt Stena Recycling på Horsens havn. Et rigtig godt besøg, hvor eleverne i meget små grupper fulgte de forskellige arbejdere på pladsen. Et sted fik de fik lov at prøve kranen og et andet skulle de gætte forskellige materialer. Stena får også kemisk affald ind mest i form af batterier o. lign. Eleverne fik en god snak om firmaets miljø- og bortskaffelses politik. Vi så også en lille film om, hvad der sker med stofferne under hele processen. Vi samarbejder også med Glud & Marstrand som vi skal besøge her i maj. Virksomheden har en omfattende miljøpolitik, certifikater og foretager grønt regnskab, hvilket er beskrevet på deres hjemmeside ( ) og som eleverne kommer til at stifte bekendtskab med under deres besøg på virksomheden.

6 3. Miljøordensregler Eleverne viser at de har fået en forståelse for kemiske stoffer og den måde vi bør omgås dem på gennem det undersøgende arbejde (afsnit 1 og 2) I deres debat med forældrene hjemme, i interviewene med lærerne på skolen, med arbejdet i miljørådet og i undervisningen har de fået opbygget egne principper for brug af og opbevaring af kemiske stoffer i hjemmet. De har opstillet en rækkefølge for stoffers farlighed og undersøgt dem (syre/base, mærkning, r- og s- sætninger). De har fremstillet plancher og laminerede ark til brug i fysik/kemilokalet, så alle kan se hvordan stofferne skal omgås (se også ark med faresymboler, beskrivelser, skader, afskaffelse i bilag) 4. Gør en indsats. Eleverne har undersøgt fysik/kemilokalet og hjemmet for kemikalier. De har i grupper diskuteret om tingene er i orden og fundet gode råd til ændringer. De har skrevet et brev til skolelederen med forslag til forbedringer i skolen både i forhold til miljø, men også omkring sikkerhed. Andre har lavet et fakta/spørgsmålsark til forældrene for at få deres øjne op for, at vi omgiver os med kemikalier dagligt. Nogle grupper har specialiseret sig i faresymboler og deres betydning. De har lavet tydelige skilte til kemilokalet, så alle kan se hvad man skal passe på i forhold til forskellige kemikalier. Nogle har lavet nye skilte til affaldsdunkene med eksempler på hvad der må komme i, så der ikke hersker tvivl om det.

7 5. Formidling og inddragelse Skolen: En elevgruppe har skrevet et brev til skolelederen angående tiltag mest i forhold til kemilokalet og miljøet på skolen. Desuden har de interviewet forskellige lærere. De har i klassen og i miljørådet snakket om forskellige tiltag og de har formidlet deres arbejde ved oplæg mm. for 6. årgang og en udstilling for forældre og elever i forbindelse med forårskoncerten. Hjemmet: Hjemme snakker eleverne med deres forældre vha. et fakta/spørgsmålsark en gruppe har lavet desuden viser de deres forældre miljøstyrelsens hjemmeside og snakker derudfra også. Forældrene har skrevet deres svar på spørgeskemaet og afleveret tilbage. Lokalsamfundet: Skolens miljøråd (herunder elever fra 7. årgang) har haft en stand på torvet i Horsens på Forskningens døgn, hvor de har informeret og diskuteret med forbipasserende om bl.a. kemiske stoffer. Her har de også vist powerpointen, filmen med interviews og plancher med faresymboler. Oversigt over bilag: 1: Forsøgsark fra Ny Prisma 7 (5 ark i Pdf. se vedhæftede fil) 2: Power point med miljømærker (se vedhæftet fil) 3: Spørgeskema til forældre 4: Forældrenes svar 5: Film med interviews (se vedhæftede fil) 6: Film fra Projekt Samspil (se projektsamspil.dk under samspilsforløb nr. 15 (pt ikke opdateret) 7: Faresymboler + forklaring 8: Mærkning af dunke (se vedhæftede pdf) 9: Brev til skolelederen

8 BILAG 3: Spørgeskema til forældrene BILAG 4: Ex på forældrebesvarelse Vidste I at kemikalier indgår i de produkter vi omgiver os med i dag? - Ja det vidste vi godt. Tænker i nogensinde over at jeres børn sutter på legetøj, og måske får kemikalier i munden? - Nej, det har vi aldrig gået så højt op i. Det kan være livsfarligt at have kemikalier til at stå et sted hvor de små kan nå det. - Ja, man skal være opmærksom på, hvor man stiller tingene, men vi har nu altid haft opvaskemaskinetabes stående under håndvasken, uden at der er nogle af børnene, der har prøvet på at spise dem. Til kvinderne: Vidste i at kosmetik er yderst skadelig for jeres hud? - Jeg bruger så lidt, så det gør vist ikke den store skade, men kender da et par stykker, som har udviklet allergi. Der er også kemikalier i smykker. - Der er også ringe, jeg ikke kan holde ud at gå med. Produkter til overfladebehandling som maling og lak kan indeholde en række stoffer der kan være skadelige for miljøet. - Så er det godt, at vi afleverer restprodukter på genbrugspladsen. Tekstiler må ikke indeholde visse azofarvestoffer. - Ok.

9 BILAG 5: Forældrenes svar (generelt) Vidste i at kemikalier indgår i de produkter vi omgiver os med idag?? - ja det vidste vi godt. - det vidste mine forældre godt. - ja det vidste de godt. - ja det vidste mine forældre godt. - ja det gør vi. Tænker i nogensinde over at jeres børn sutter på legetøj, og måske får kemikalier i munden?? - Nej det har vi aldrig tænkt på. - nej det gjorde vi ikke. - ja min papmor vidste det, men ikke min far. - ja det vidste de godt. - ja vidste det godt Det kan være livsfarligt at have kemikalier til at stå et sted hvor små børn kan nå dem! - Ja man skal være opmærksom på hvor man opbevarer sine ting. - ja det er derfor vi har en børnesikring. - ja det vidste de godt. - ja selvfølgelig. - ved godt Til kvinderne: Vidste i at kosmetik er yderst skadelig for jeres hud? - ja jeg kender godt nogle som har fået allergi - det kommer an på mærket. - ja det vidste hun godt. - ja det vidste vi godt. - ja men det gør os smukke Der er også kemikalier i smykker?? - Der er nogle ringe jeg ikke kan have på! - ja bla nikkel - ja det vidste de godt. - ja det vidste vi godt - det vidste jeg ikke. Produkter til overfladebehandling som maling og lak kan indeholde en række stoffer der er skadelige for miljøet? - Vi smider det også på genbrugspladsen - ja bla freon i dåsespray - ja det vidste de godt. - ja vidste det godt. - det ved vi godt. Tøj kan indeholde visse azofarvestoffer? - ok. - det vidste vi ikke. - det vidste de godt. - nej. - det anede jeg ikke.

10 BILAG 7: Faresymboler + forklaring Sundhedsfare Nogle produkter kan irritere luftvejene ved indånding. Andre produkter kan indeholde organiske opløsningsmidler, som kan gøre én sløv og svimmel ved indånding. Dampe kan give hovedpine og beruselse. Indtagelse kan være farlig eller blot give ubehag og virke irriterende på slimhinder i mund og mave. Nogle produkter kan fremkalde en allergisk reaktion efter hudkontakt, mens andre kan give hudirritation og rødme. Hvis produktet kommer i øjnene, kan de blive irriterede.

11 Sundhedsfare Forklaring Det er skadeligt for sundheden, og burde ikke komme i kontakt med din krop. Farer Kan irritere luftvejene ved indånding. Kan gøre dig sløv og svimmel ved indånding. Dampe kan give hovedpine og beruselse. Kan irritere slimhinder, mund og mave, hvis du indtager det. Kan give hud irritation og rødme ved fysisk kontakt. Fås det i øjnene, kan det føre til irritation. Hud irritation ved fysisk kontakt. kontakt. Irritation i øjet, ved

12 Eksplosiv Eksplosion med trykbølge eller udslyngning af fragmenter. Kan antænde andre materialer.

13 Eksplosiv Eksempler: Fare: Kan antænde andre materialer Arm brændt i en eksplosion pas på!

14 Miljøfare Disse produkter er giftige for organismer, der lever i vand og kan give uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet.

15 Miljøfare Tegnet betyder at det er farligt for miljøet. Miljø farlige stoffer kan fx skade naturen, dyr og planteliv. Miljøfarlige ting er fx rengøringsmidler eller benzin Hvis du skal væk med dit miljøfarlige affald så smid det til genbrug eller aflever det på lossepladsen.

16 Brandnærende Brandnærende stoffer er ikke nødvendigvis brandbare i sig selv, men de kan bidrage til udvikling af brand og forværre branden. Ved brand slukkes ilden med pulver, skum, kulsyre, brandtæppe eller vandtåge. Brug ikke vandstråle, da det kan sprede branden. Hvis det kan gøres uden fare, fjernes produktet fra det brandtruede område.

17 Brandnærende Brandnærende betyder ikke at det kan brænde, men at det kan udvikle sig til brande og at man skal være forsigtig med at have ild tæt på brandbare ting. Oxygen er et af de brandnærende stoffer. Eksempler: Iltflaske

18 Brandfarlig Produkterne er meget brandfarlige og antændes, hvis de kommer i nærheden af åben ild, gnister og/eller høj varme. Voldsom eller eksplosiv brand kan være resultatet. Nogle produkter afgiver brandfarlige gasser i kontakt med vand eller selvantænder ved kontakt med luft. Eventuel brand slukkes med pulver, skum, kulsyre, brandtæppe eller vandtåge. Brug ikke vandstråle, da det kan sprede branden. Hvis det kan gøres uden fare, skal produktet fjernes fra det brandtruede område.

19 Brandfarlig Eksempler: Farer: Antændes hvis de kommer i nærheden af ild, gnister eller høj varme. Kan ende med en voldsom eksplosion.

20 Ætsende Indånding af dampe/sprøjtetåger virker ætsende på luftvejene. Indånding kan give svie i mund og svælg samt nysen, hoste, åndedrætsbesvær og brystsmerter. Hvis man sluger produktet, kan det ætse mund, spiserør og mave. Dette vil give smerter i mund, svælg og mave og give synkebesvær og blodigt opkast. Produktet virker ætsende på huden og giver brændende smerte, rødme, blærer og ætssår. Hvis stoffet kommer i øjnene kan det fremkalde dybe ætsninger, smerter, tåreflåd og kramper i øjenlågene. Der er risiko for alvorlig øjenskade med synstab.

21 Ætsende Kemikalier som er ætsende forsager en kraftig skade på huden.

22 Akut giftig

23 Akut giftig Eksempler: Træsprit Pesticider Biocider Farer: Man kan normalt ikke købe disse produkter, da de er livstruende. For at købe produkterne kræves en særlig købs tilladelse. Kan kræve åndedrætsværn, beskyttelseshandsker, øjenbeskyttelse og særligt arbejdstøj. De giftige produkter skal opbevares under lås og slå. Bortskaffelse af produkterne skal ske i henhold til den nationale lovgivning.

24 Gasser under tryk

25 Gasser under tryk Gasser i beholdere under tryk Eksempler: Svejsegas Iltflasker Fare: Kan eksplodere ved opvarmning

26 Kronisk sundhedsfare

27 Kroniske sundhedsskader Kroniske sundhedsskader Kræft Skader på arveanlæg Skader på forplantningsanlæg Kræftcelle i blodet

28 BILAG 9: Brev til skolelederen Fysiklokalet Vi har i vores gruppe haft til opgave at undersøge vores fysiklokale. Vi skulle finde ud af om vi kan forbedre noget i forhold til miljø og sikkerhed. Vi har fundet en del ting der trænger til forbedringer og taget billeder af dem. Billederne har vi sat op på en planche og derefter har vi skrevet et brev til vores skoleleder som stiller spørgsmål til tingene i fysiklokalet. Brevet kan ses nedenunder. Halløjsa Skoleleder!!! Vi har i vores gruppe diskuteret hvordan man kan gøre fysik/kemi lokalet mere miljøvenligt at være i. Vi mener at baglokalet er alt for ulækkert da gulvet er ætset. Vi vil også gerne have skiftet tapetet på væggene da det er revnet, og der er brandmærker på. Lokalet er rodet rundt omkring da der ligger papir og andet. Alle elever burde også vide hvor førstehjælpskassen er. Opbevaring af kemikalierne er for dårlige da de er let tilgængelige for andre elever. Med venlig hilsen Andreas, Rasmus, Niclas, Julie og Laura fra 7.S. Liste over hvad man kan gøre bedre i fysik/kemi lokalet: Rydde op Bruge LED lamper De farlige stoffer skal være svære at komme til De farlige stoffer skal stå for sig og de knap så farlige for sig selv En ny førstehjælps kasse med flere og nye ting og den skal være større Bedre mærkater på stofferne Er det noget du vil gøre noget ved?