Det danske Fredsakademi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det danske Fredsakademi"

Transkript

1 Det danske Fredsakademi KAREN JEPPE DANMARKS FØRSTE BEFRIELSESFILOSOF Af Eva Lous 2003 INDLEDNING Historien om Karen Jeppe kan begynde mange steder. F.eks. kan den begynde med, at Statsbiblioteket havde en buste af hende støbt i bronze. Eller den kan begynde med hendes fødsel i 1876 i Gylling sogn eller den kan begynde i1903, hvor hun rejste til Tyrkiet, nærmere bestemt til Urfa, der ligger øst for Eufrat. I virkeligheden burde historien nok begynde med den danske sprogforsker og forfatter Åge Meyer Benedictsen( ). Jeg vælger den traditionelle indgang, der starter med Karen Jeppes fødsel. Hendes far var lærer ved Gylling skole og var for sin tid særdeles veluddannet. Han havde været på studieophold i England og kom fra Als, så han talte både engelsk og tysk. Han var en moderne mand, der gik ind for, at også kvinder skulle have en uddannelse. Han begyndte at undervise Karen i en tidlig alder, og før hun var fyldt seks år læste hun Ingemanns historiske romaner. Som 13-årig blev hun sendt til sin fars slægtninge på Als for at lære tysk. Efter at hun kom hjem igen, fortsatte hendes far undervisningen indtil 1893, hvor hun blev kostelev på Ordrup Latin- og Realskole. Her var den legendariske skolemand H.C. Frederiksen (se Dansk Biografisk Leksikon) leder, og usædvanligt for tiden blev både drenge og piger undervist sammen. Karen blev en slags plejedatter hos Frederiksen kaldet Friser efter at hun, vel vidende at hun ikke kunne bo hos dem, alligevel ved ankomsten havde insisteret på at få et sted at sove i

2 deres hjem. Det endte med, at hun blev boende, indtil hun i 1895 blev student og flere år derefter. Karens far mente, hun skulle være læge, men selv ville hun læse matematik og det begyndte hun på, men måtte opgive. Hun følte, at arbejdspresset var for stort, og at hun ikke slog til. Hun var syg i to år! Om det udelukkende har været skuffelsen og nerver, eller om der også var en fysisk årsag til det lange sygeleje, melder historien ikke noget om. Men under alle omstændigheder begyndte hun at undervise på Frisers skole og hun var en dygtig lærer, der især tog sig af vanskelige og utilpassede elever. Det var også på skolen, hun mødte sin skæbne. Friser læste en aften i 1902 op for eleverne på skolen. Det var en artikel skrevet af Åge Meyer Benedictsen, og den handlede om forfølgelserne af det armenske folk i slutningen af forrige århundrede. Da Benedictsen kort tid efter holdt foredrag i København, tog de ind for at høre ham. Han var en medrivende taler, og han sluttede sit foredrag med et råb om hjælp til det armenske folk et råb han videregav fra en gammel armenier. Åge Meyer Benedictsen var en usædvanlig mand. Han var en af de første danske kosmopolitter og menneskerettighedsforkæmpere en sand fredens mand. Han var uddannet filolog og rejste ud for at studere sprog i Østeuropa, Kurdistan, Persien, Indien, Borneo, Vestindien, Irland og Armenien. Med tiden blev det i højere grad etnologiske studier, der optog ham end de rent sprogvidenskabelige. Han blev antikolonialist og arbejdede for små folkeslags ret til selvstyre og dermed sprog- og religionsfrihed. Særlig forfølgelserne af armenierne optog ham, og på en af sine rejser til Persien besøgte han Den tyske Orientmission i Urfa, der havde oprettet et børnehjem, en skole og startet en produktion af tæpper til eksport. Lederen var den tyske præst Johannes Lepsius. Da Benedictsen i 1902 vendte hjem til Danmark, tog han initiativ til dannelsen af De danske Armeniervenner. Karen Jeppe blev dybt grebet af hans foredrag, og som Ingeborg Sick skrev i sin bog om Karen Jeppe: Tanken om de Børn, som Massakrerne har efterladt paa Gader og Veje, vil ikke slippe hende. Og en Dag i Foraaret 1903 dukker den Tanke, hun har afvist, op af hendes Underbevidsthed med et suverænt: Du skal. (Sick, 1936, s. 27) Hun kontaktede Benedictsen, der kunne fortælle at Dr. Lepsius netop søgte en lærerinde til skolen. Hun ville blive lønnet, men rejsen skulle hun selv betale. De danske Armeniervenner havde en solid mæcen i godsejer Hage på Nivågård, og han var villig til at betaler Karens rejse. Hvor var det så, hun skulle rejse hen? Siden 1991 har Armenien været en selvstændig republik, der har ca. de grænser, det

3 oprindelige Armenien havde. Med grænse til Georgien i nord, Aserbajdsjan i vest, Iran i syd og Tyrkiet mod øst. Sidste store konflikt i området var i 1994, hvor Armenien erobrede en landstribe fra Aserbajdsjan til Nagorno Karabakh, hvor flertallet er etniske armeniere. Armeniens historie går tilbage til urtiden. De første skriftlige kilder stammer fra Herodot, der beskrev perserkongens Darios erobring af landet i 520 f. kr. De næste år var præget af skiftende grænser med forskellige herskere. Afgørende for landets skæbne blev, at de blev kristne. Ifølge legenderne var det selveste Jesu disciple Bartholomæus og Thaddæus, der kom med budskabet. Officielt har Armenien været kristent siden ca. 300, hvor kongen erklærede kristendommen for statsreligionen. Gregor også kaldet Lysbringeren blev den første kendte armenske apostel og efter ham kaldes den armenske kirke den gregorianske. Med placeringen midt mellem det byzantinske og det persiske rige var Armenien udsat fra alle sider, og omkring år 1000 erobrede tyrkerne området med stor udvandring til følge. Mange Armeniere rykkede mod syd til Kilikien der senere blev kaldt Lille Armenien. Her fik korsfarerne en forbundsfælle, og den tætte kontakt med europæerne fik betydning bl.a. via nære kontakter til Romerkirken. I perioden blev der bygget mange klostre og kirker, som står den dag i dag. Fra ca. midten af 1400-tallet blev hele området indlemmet i Osmannerriget, men Armenien fik egen patriark i både Jerusalem og Istanbul, hvor de fungerede som bindeled mellem den lille kristne befolkning og den øverste islamiske myndighed. Den kristne befolkning fik stort set lov til at passe sig selv i mange år, indtil slutningen af 1800-tallet hvor Osmanneriget begyndte at gå i opløsning. Der skulle findes syndebukke for de herskendes uduelighed og den økonomiske nedgang, og det blev meget naturligt den lille gruppe af kristne, der gennem århundreder havde holdt fast ved sin egen religion og dermed var et mindretal. Samtidig var mange armeniere bank- og handelsfolk og blev tildelt samme rolle som jøderne i Europa i forrige årh. Armenierne havde i de foregående hundreder af år bosat sig rundt i hele det Osmanniske rige med en koncentration i det, der i dag er det østligste Tyrkiet og ned langs kysten mod syd. Det Osmanniske rige fik ikke lov til at falde sammen, eftersom Vestmagterne England og Frankrig var interesserede i at have kontrol med passagen mellem Sortehavet og Middelhavet og dermed holde Rusland ude fra Middelhavet. Tyskerne blandede sig også, de ville bygge en jernbane fra Konstantinopel (Istanbul) til Bagdad. Denne konflikt mellem stormagterne endte med 1. Verdenskrigs udbrud, men forinden havde tyrkerne forsøgt at afbøde de indre spændinger ved at udrydde de fremmede, dem der var anderledes, dem med en anden tro end den muslimske. Først gik det ud over ca grækere, siden ca syrere, i 1876 kom turen til ca bulgarere, og i 1894 blev det armeniernes tur. I Tyrkiet blev der ifølge tyske opgørelser i årene 1894 til 1896 dræbt mere end mennesker landsbyer blev ødelagt, og det samme gjorde 568 kirker.

4 Især egnen omkring Urfa gik det hårdt ud over. Her var der i forvejen mange flygtninge, der var fordrevet fra landområderne. Massakren blev kendt i Europa, men her var man mere optaget af det storpolitiske spil og de protester, der kom, havde kun ringe eller ingen indflydelse. Der var amerikanske missionærer i området, hvor de bl.a. drev et børnehjem, og de forsøgte at give så mange som muligt ophold på missionen. Den tyske Orientmission var der også, og det var her Karen Jeppe skulle arbejde. Før Karen kunne tage af sted, skulle hun overbevise sin far om, at det var den rigtige beslutning, hun havde taget. Nok var han selv berejst, men at skulle sende sin datter ned midt i Osmannerriget, ned til de vanhellige, der gik med krumsabel og dyrkede flerkoneri det forekom ham ikke at være rigtigt. Ej heller den stedlige præst og nære ven Otto Møller syntes om ideen. Men Karen var sej hun ville og ligesom da hun i sin tid indlogerede sig hos Friser, fik hun også denne gang sin vilje, og kunne drage af med både sin fars og præstens velsignelse. REJSEN TIL URFA Første oktober 1903 tog Karen Jeppe af sted - først med tog over Berlin til Italien, hvorfra hun sejlede til Istanbul, derfra videre også med skib ned gennem Mamarahavet til Ishenderun, hvor hun skulle være gået i land, men der var koleraepidemi, så i stedet blev det Mersin. På rejsen var hun i selskab med den schweiziske diakon Jakob Künster, der også skulle arbejde på børnehjemmet. Siden skrev Karen Jeppe, at hun straks blev betaget af Asien de store linjer i landskabet, Istanbuls kupler i silhuet, de stærke farver i solnedgangene. Fra Mersin kørte de med tog til den nærliggende by Adana her standsede sporet, og resten af turen til Urfa foregik først med hestevogn siden på æselryg. De var ledsaget af en soldat, der skulle beskytte dem mod røvere. Det lille selskab overnattede på en slags kroer, hvor man selv medbragte både seng og mad, fordi der kun var det bare lergulv. Karen syntes, det var spændende. En af de smalle overdækkede gader i basaren Da de nærmede sig Urfa, strømmede hundredevis af mennesker dem i møde. De skulle ud og møde den fremmede dame fra Danmark. De kom med frisk vand, te og mad og bespiste dem på medbragte tæpper, en hest havde de også med, så Karen Jeppe kunne ankomme standsmæssigt til byen, men

5 hun afslog tilbuddet og steg op på det æsel, hun var blevet fortrolig med, for at tilbagelægge det sidste stykke vej. Byen havde ca indbyggere, husene var en eller to etager, gaderne så smalle, at en læsset kamel lige akkurat kunne passere. Sagnet siger, at Urfa ligger hvor Abrahams by Ur lå. For Karen Jeppe var alt nyt og meget anderledes, end hun havde kunnet forestille sig: en hel verden skyllede ind over mig. (Cedergreen Bech s. 22) KAREN JEPPES VIRKE Før hun kunne begynde undervisningen, måtte hun lære sproget. Da hun efter godt et år tog fat, talte hun armensk, arabisk og tyrkisk, og hun indførte nye undervisningsmetoder. Det vakte opsigt, fordi hendes børn lærte at læse og skrive langt hurtigere end i de andre skoler. Orientmissionens leder skrev efter et besøg: Vort skolearbejde har fået gennemgribende indflydelse på undervisningssystemet i vid omkreds uden for Urfa. Frk. Jeppe har indført lydmetode og anskuelsesundervisning med det resultat, at normalt udrustede børn på et år ikke blot lærer at tale sproget flydende, men også har fået en skrivefærdighed, som de før var 2-3 år om at opnå. Langvejs fra kommer lærere til os for at sætte sig ind i metoden. En fornyelse af hele det armenske skolevæsen synes at skulle udgå herfra. (Cedergreen Bech s.23) Karen Jeppe har helt sikkert i sin tid som underviser på Ordrup Latinskole stiftet bekendtskab med pædagogen Kirstine Frederiksens (se Dansk Kvindebiografisk Leksikon) lærebøger fra 1889, hvor hun som noget ganske nyt bl.a. varmt anbefaler anskuelsesundervisning. PRAKTISK BEFRIELSESFILOSOFI Det viste sig, at Karen Jeppe var i besiddelse af et formidabelt organisationstalent. På børnehjemmet fik hun orden og skik på tingene, hun tænkte frem. Det nyttede jo ikke, at børnene fik en boglig uddannelse, hvis der ikke var nogen forsørgelsesmulighed bagefter. Hun oprettede værksteder, hvor børnene fra en tidlig alder lærte forskellige håndværk, et væveri med tilhørende farveri blev også sat i gang. Hun havde også planer om silkeproduktion med salg for øje. Missionen skulle bruge penge til skoler, mad og husly. Hun skrev til de danske Armeniervenner og bad om hjælp. Der var ingen penge i kassen, men forfatteren Ingeborg Marie Sick opfordrede hende til at sende nogle af de berømte armenske håndarbejder hjem, så ville Armeniervennerne sælge dem, og sende pengene ned til Karen. Det blev begyndelsen til en omfattende indsamling og produktion af armenske broderier, der senere skulle få stor betydning. Karen Jeppe sammen med Misak og Hadjim Pasha I 1908 rejste Karen Jeppe hjem til Danmark dels for at

6 holde ferie dels for at rejse rundt i landet og fortælle om sit arbejde blandt de armenske flygtninge. Mens hun var i hjemme, skærpedes konflikten mellem den ungtyrkiske bevægelse og det gamle Osmannerstyre. Armenierne havde gennem en årrække sat deres lid til de løfter, ungtyrkerne havde givet, om at kristne og muslimer skulle leve fredeligt side om side, når de fik magten. Men løfterne viste sig at være tomme. Ungtyrkerne var stærkt nationalistiske, og ønskede en stat bestående af muslimer. Nye massakrer fandt sted i Kilikien hvor armeniere blev myrdet. Ungtyrkerne gav den siddende regering skylden, og afsatte den. Det viste sig, at Ungtyrkerne, da de kom til magten, ikke gav armenierne den retslige status, de havde lovet dem. Ikke desto mindre blev forholdene bedre for den armenske befolkningsgruppe i årene indtil 1. Verdenskrig. Der var stort set ingen forfølgelse, og flere startede forskellige former for håndværkervirksomhed, og andre tog tilbage, hvor de kom fra, for at dyrke deres jord. Karen Jeppe, der var kommet tilbage i 1909, fortsatte ufortrødent arbejdet for at skaffe armenierne brød på bordet. Hun havde længe gået med planer om at oprette mindre landbrugskolonier. Mange af flygtningene havde tidligere været bønder, så hun købte et stykke jord ude i bjergene, hvor hun bl.a. anlagde vinmarker. I begyndelsen boede hun i et lille telt, og de lokale forstod ikke, at hun overhovedet turde opholde sig så langt fra missionsstationen, men hun opbyggede langsomt et godt forhold til de kurdere og arabere, der kom forbi. Hun satte køligt vand ved indkørslen, hilste dem på deres eget sprog med: Allah velsigne din far, hun bød på cigaretter og kaffe, som er almindelig skik hos araberne. Karen Jeppe fik stor hjælp fra den søn - Misak hun havde adopteret, få år efter hun var kommet til Urfa. Han var som mange andre forældreløs, og havde på et tidspunkt betroet Karen Jeppe, at han troede, at hun skulle være netop hans plejemor, da hun først kom til Urfa. Karen Jeppe havde også adopteret en pige Lucia. Hun og Misak blev gift i 1913 på 10-årsdagen for Karen Jeppes ankomst til Urfa. Alt tegnede lyst vingården og dyrkningen af grøntsager var en succes, værkstederne, der var knyttet til børnehjemmet, kørte godt, og forholdene for armenierne tegnede til at blive tålelige. DET TYRKISKE FOLKEMORD PÅ ARMENERNE Men de fredelige tider varede kun kort. 1. Verdenskrig blev en katastrofe for det armenske folk. Tyrkiet gik ind i krigen på tyskernes side. I 1915besluttede tyrkerne, at armenierne skulle fjernes de var et upålideligt folkeelement! Tyrkerne var effektive. Før krigen var der ca. 1.8 mio. armeniere i Tyrkiet, efter krigen var der ca Få hundrede tusind lykkedes det at flygte enten til Kaukasus eller til Syrien. Armenske ofre for en af de utalrige massakrer Karen Jeppe forsøgte at hjælpe så godt hun kunne. Hun skjulte flygtninge under gulvet i sit hus, hun organiserede mad og vand til de karavaner af armeniere, der blev drevet gennem Urfa ud på deres sidste rejse. Tyrkerne var ikke så avancerede i masseudryddelse, så deres metoder gik ud på, at drive mændene sammen og skyde dem. De unge kvinder blev ofte solgt som husslaver, ældre

7 kvinder og børn drev man også sammen, men dem sendte man ud på vandring, indtil de døde af tørst, sult og udmattelse. Karen Jeppe blev i Urfa under krigen. På et tidspunkt blev hun angrebet af plettyfus, og det blev arrangeret, at hun skulle rejse hjem sammen med en missionær, men hun nægtede, så længe hun havde flygtninge i sit hus. Mange hjalp hun på flugt bl.a. ved at forklæde dem som kurdere og arabere. I 1918 var alle flygtninge ude af hendes hus, og der var ikke mere, hun kunne gøre. I halvandet år havde hun haft flygtninge boende i en kælder, der blev gravet ud under hendes hus. Hun var syg og nervenedbrudt og tog til Danmark. Hun var ulykkelig, hun havde måtte efterlade sine to børn til en uvis skæbne. Karen Jeppe blev i Danmark i tre år. Hun kom nogenlunde til kræfter igen, men de kræfter og den energi, hun tidligere havde haft, kom aldrig igen. Selv sagde hun, at noget inden i hende var dødt. Ved krigens afslutning havde tyrkerne tabt, men nægtede at indgå den fredsaftale, der blev dem pålagt. Store dele af landet var besat. Lilleasien (Kilikien), Syrien og Libanon af franskmændene, Palæstina og Jordan af englænderne. Den armenske stat Vestmagterne havde lovet der skulle oprettes fik en meget kort levetid. Russerne erobrede det oprindelige Armenien og indlemmede det i Sovjet. KAREN JEPPE I ALEPPO Karen Jeppe besluttede, at hun ville ud for at finde sit folk, hvor de end måtte være. I 1921 rejste hun til Aleppo i Syrien, hvor hun vidste mange armenske flygtninge var endt. Hun blev modtaget af Misak og Lucia i Beirut. De danske Armeniervenner var begyndt udgivelsen af bladet Armeniervennen, og Karen Jeppe skrev efter sin ankomst til Syrien en artikel med overskriften: Hjemme Igen. (Armeniervennen nr. 9-10, 1921). Der var Armenske børn i kø ved suppekøkkenet ingen tvivl om, at det var her, hun havde sit hjerte. Ud over Misak og Lucia var der også andre kendte ansigter fra Urfa, og rygtet om, at pigen fra Urfa, som hun blev kaldt her, var kommet til Aleppo, spredte sig hurtigt. Hun begyndte opbygningen af et børnehjem, et suppekøkken, en lægeklinik og en systue. I begyndelsen var det svært. Der var kun ganske få ældre kvinder.,der havde overlevet krigen,og det var dem,der kendte de gamle mønstre og teknikker. Ved et tilfælde var en af kasserne med ældre broderier, som Karen Jeppe havde sendt hjem til Danmark fra Urfa under krigen, strandet i Aleppo, og ikke mindre tilfældigt dukkede den nu op igen, og der kom gang i systuen. Broderier, der blev sendt til Danmark, indbragte lige så meget som de frivillige bidrag. Tanken bag værkstederne var stadig, at armenierne skulle uddannes for at kunne forsørge sig selv og slippe ud af flygtningelejrene.

8 I 1922 blev situationen alvorligt forværret. Det strømmede ind med flygtninge især fra Kilikien, hvor de franske tropper trak sig tilbage. Mange armeniere var taget tilbage til deres hjem i den tro, at de var beskyttede af franskmændene KAREN JEPPE OG FOLKEFORBUNDET I 1921 blev Karen Jeppe opfordret til at træde ind i Folkeforbundets udvalg vedr. Udfrielse af armenske kvinder og børn. Det var den danske delegerede Henni Forchhammer, der som en af de tre kvinder (de andre to var professor Kristine Bonnevie fra Norge og Anna Bugge Wicksell fra Sverige), der havde sæde i Folkeforbundet, havde arbejdet hårdt for at få Karen Jeppe på forbundets budget. Henni Forchhammer havde lige fra århundredeskiftet arbejdet med spørgsmålet om den såkaldte hvide slavehandel, hvor kvinder enten blev bortført og tvunget til prostitution, eller problemet der var opstået under 1. Verdenskrig, hvor kvinder blev deporterede, og levede under slavelignende forhold. Allerede inden hun tog til den første forsamling i 1920, havde hun undersøgt sagen, og benyttede de kontakter, hun fik i Genève, til yderligere informationer om specielt de armenske kvinder. Der arbejdes med det traditionelle armenske broderi i Aleppo Ud fra de indsamlede oplysninger kunne hun anslå, at størstedelen af de deporterede var armenske kvinder, og at der i 1920 stadig fandtes mindst af disse enten i tyrkiske haremer eller hos arabiske nomader. Flertallet levede under tvang, og håbede på befrielse. En del vidnesbyrd herom var i hemmelighed nået frem til de europæiske og amerikanske missionsstationer, der arbejdede i området. Når Henni Forchhammer var i stand til at fremskaffe oplysninger om forhold som disse, var det, fordi hun i en lang årrække havde arbejdet internationalt bl.a. som vicepræsident i International Council of Women (ICW) og herigennem havde kontakter ikke blot til kvindepolitiske kredse, men også til en række politikere. Desuden var Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed, der havde deres hovedkontor i

9 Geneve, velunderrettede og ydede en stor hjælp. I 1920 lykkedes det at få nedsat en kommission, der specielt skulle undersøge sagen om de deporterede kvinder og børn i Armenien, Lilleasien, Tyrkiet og de tilstødende lande. På dette tidspunkt kendte Henni Forchhammer ikke Karen Jeppe personligt, og hun var i første omgang ikke på tale som kommissionsmedlem, men i stedet blev en fransk kvinde, der var kendt som stærkt tyrkervenlig, udnævnt. Fra Armeniervenner over det meste af verden blev der protesteret over udnævnelsen af den franske kvinde, og det var her Karen Jeppe blev nævnt som den mest oplagte kandidat. Hun kendte forholdene og talte både armensk og tyrkisk. Henni Forchhammer gjorde det hårde benarbejde og det endte med at Karen Jeppe blev medlem af komiteen året efter. Karen Jeppe selv var dog meget betænkelig ved hele sagen. Under sin rejse til Allepo i 1921 skrev hun i sin dagbog: Det fremgik af Breve fra Miss Robinson (Armenierkomiteen i London), at jeg er saa godt som valgt ind i Commissionen, og det overvældede mig, for hele Opgavens Vanskelighed og Størrelse, hvis den da skal gøres til Nytte, er for meget for mig. Hvor skal jeg kunne sørge for alle de Mennesker? Det er jo da sikkert, at er det mig, der har faaet dem ud af Haremerne, saa er det ogsaa mig, der er ansvarlig for, hvad de bliver til. Og hvem skal finansiere det uhyre Foretagende? Jeg har ikke meget fidus til det hele. Men Maaske er det et Kald. Ja, saa maa jeg jo til det, hvor meget jeg saa stritter imod. (Cit. efter Minder om Karen Jeppe s. 14.) Som det med al tydelighed fremgår var Karen Jeppe ikke meget for at påtage sig opgaven især var det problemet med endnu flere mennesker hun skulle sørge for der bekymrede hende. Det skulle senere vise sig, at hendes arbejde i Folkeforbundet blev en fordel for hende. I 1922 bevilligede Folkeforbundet de første midler til befrielsen af kvinder og børn og Karen Jeppe begyndte arbejdet. I 1923 var Henni Forchhammer spændt på, om det ville lykkes at fortsætte med støtten. I et af sine rejsebreve hjem til familien skrev hun: jeg har haft meget travlt dels med udvalgsarbejde dels med at snakke med folk og interessere dem i Karen Jeppes arbejde. Sagen har været for i udvalget, jeg talte, naar jeg selv skal sige det, godt, derefter støttede Professor Murray forslaget meget varmt, saa talte Karen Jeppe stilfærdigt men indtrængende, det gjorde megen virkning, flere talte for ingen imod, og til sidst vedtoges forslaget enstemmigt, og jeg valgtes til ordfører i Forsamlingen, hvilket har medført at jeg er blevet gjort til suppleant i stedet for teknisk delegeret i vor delegation. Men der er lang vej endnu; naar det gælder en bevilling skal det for i Finansudvalget og tillige i et kontroludvalg, og der sidder lutter mennesker, der kun har tallene for sig og ikke har tid til at sætte sig ind i sagens realitet, dem maa man altsaa paavirke enkeltvis. (Cit. efter Hanne Rimmen Nielsen, s. 189.) Under et møde et par år efter, hvor den økonomiske støtte igen var på dagsordenen, blev der sagt: Det nytte så lidt, hvortil Karen Jeppe holdt den måske korteste tale i Folkeforbundet med svaret: Ja, det er kun et lille Lys, men natten er saa Mørk. (Cit. efter Dansk Kvindebiografisk Leksikon, s. 214.) KAMPEN MOD DEN HVIDE SLAVEHANDEL

10 For Karen Jeppe betød den økonomiske støtte fra Folkeforbundet, at hun kunne iværksætte arbejdet med at befri de deporterede kvinder. Sammen med sin tro hjælper Misak fik hun i løbet af 1922 og 23 oprettet redningsstationer samt en række søgestationer. Begge dele blev geografisk spredt, og rygtet om en redningsvej bevirkede, at mange kvinder og børn flygtede og søgte beskyttelse i de små stationer, hvorfra de siden blev ført til Aleppo. Andre kvinder blev simpelt hen købt fra deres arabiske ejermænd. Et stort problem var, at mange kvinder havde fået børn med deres nye ejermand, og havde svært ved at forlade dem. Karen Jeppe har beskrevet, hvordan nogle af disse mænd kom til Aleppo for at hente deres børn, der jo betragtes som mandens ejendom. I de fleste tilfælde måtte de overgive barnet til faderen, i andre tilfælde lykkedes det at købe barnet, og der var også tilfælde, hvor moderen valgte at følge med manden for ikke at miste sit barn. En af de armenske kvinder der er blevet tatoveret i arabisk fangeskab Et andet problem var, at mange af kvinderne, der havde været i arabiske familier, var blevet tatoverede i ansigtet, så man kunne se hvilken stamme, de tilhørte. I sin rapport til Folkeforbundet i 1926 skrev Karen Jeppe: Tatoveringen, som har vakt megen Opmærksomhed derhjemme. De moralske Følger af denne Fremgangsmaade er ofte meget sørgelig, fordi de stakkels Piger gaar rundt med en Følelse af, at de er brændemærket i deres Ansigt for Livstid, og som faktisk ofte har forhindret dem i at komme hjem, de tør simpelt hen ikke komme for Øjnene af deres Landsmænd. Fysisk set er det en meget smertefuld Proces at gennemgaa, men saafremt det lykkes at forhindre Giften i at trænge ind i Blodet, er den uskadelig. (Karen Jeppe, Rapport s. 5. Håndskrift nr. 898) Det lykkedes af befri ca kvinder og børn. I forbindelse med Folkeforbundets arbejde blev der også oprettet kontorer, der skulle forsøge at føre familier sammen, der var kommet væk fra hinanden under krigen. 80% var heldige og fandt en eller flere slægtninge i live. For Karen Jeppe var arbejdet i Folkeforbundet en belastning, men det havde også fordele. Rejserne til Genève tog tid, der skulle skrives et hav af rapporter, om hvordan arbejdet gik; men der kom penge, hvilket der var hårdt brug for, og hun fik en bil med Folkeforbundets signatur malet på siden. Det gav muligheder og en bevægelsesfrihed, hun ikke tidligere havde haft. Samtidig gav det status i den forstand, at hun nu ikke kom i eget ærinde, men som officiel udsending. LANDBRUGENE I 1925 fik hun to danske medhjælpere, Jenny Jensen og Karen Bjerre. Det var en velkommen aflastning, og det passede med, at Karen Jeppe nu kunne koncentrere sig om sit nye projekt. I Urfa havde hendes lille landbrug set ud til at ville lykkes, hvis det ikke var blevet standset af krigen. Selv var hun jo vokset på med den jyske muld under fødderne, og

11 tanken om, at armenierne ville være i stand til at brødføde sig selv ved at dyrke jorden, havde aldrig forladt hende. I 1923, da hun var på besøg i Danmark, havde hun fået løfte om økonomisk støtte fra lederen af den svenske afdeling af Verdensforbundet for Fred og Forsoning, Natanael Beskow. Tilbage i Aleppo tog hun kontakt til en beduinhøvding, Hadjim Pasha der ejede store landområder øst for Eufrat. Hun pakkede sit lille rejsetelt og kørte i bilen ud til hans lejr, hvor hun var hans gæst i en uge. Det vakte ikke så lidt opsigt, at en hvid kvinde boede i et lille hvidt telt side om side med ham og hans familie i deres sorte telte. Faktisk havde den franske regering tilbudt at oprette en landbrugskoloni til de armenske flygtninge i Eufratdalen, men der var ingen tilslutning. Armenierne havde mistet tilliden til franskmændene efter deres tilbagetrækning fra Kilikien, der fik så fatale konsekvenser for mange af deres landsmænd. Efter forhandlinger med Hadjim Pasha blev løsningen, at Karen Jeppe lejede et stykke af hans jord til en rimelig pris. 30 familier drog ud for at bygge huse, udbedre gamle dæmninger, og ikke mindst pløje og så. Første høst var ikke noget at råbe hurra for, men nybyggerne fandt ud af, at der var god afsætning af deres grøntsager til de omkringboende beduiner. Der kom flere flygtninge ud, og efterhånden opstod der en lille koloni af landbrugere. Karen Jeppe byggede et hus til sig selv, og det blev et elsket sted ikke kun for hende selv, men også for de besøgende gæster, der kom fra både ind- og udland. Hun var nu en kendt person det franske luftvåben kippede med vingerne, når de overfløj hendes hus, og franske officerer var hyppige gæster. Fra Danmark kom bland andre Henni Forchhammer i 1926 en rejse, som hun har skildret i en lille bog: Et besøg hos Karen Jeppe. Skildringer fra en rejse til Syrien. Hadjim Pasha blev Karen Jeppes gode ven. Han hjalp hende med praktiske ting, og hans status i området bevirkede, at nybyggerne kunne være trygge. Eksempelvis var hans fætter i begyndelsen meget misundelig over den kontakt, Hadjim havde skabt med nybyggerne, og måske mente han også, at det ikke hørte sig til blandt beduiner, at leje sin græsning ud til bønder i alle tilfælde sendte han sine kameler ind på de opdyrkede marker. Hadjim tog sit gevær og begyndte at skyde på kamelerne. Siden var der ikke mere vrøvl. Der var naturligvis vanskeligheder, og Karen Jeppe skrev i et privatbrev: Når man har koloni i Mesopotamien med traktor- og beduinvrøvl, så har man fået kam til sit hår. (Cedergreen Bech, s. 58) Uden for Aleppo ligger der stadig nogle af de 6 små byer, der blev grundlagt af Karen Jeppes nybyggere f. eks. Tel-Armen (Armenierhøjen) og Tel-Samen (Smørhøjen), men der er ingen tegn på landbrug. Karen Jeppes intentioner var gode nok, men agronom var hun ikke. Jorden egnede sig ikke til dyrkning år ud og år ind. Desuden var der for lidt vand til kunstvanding, som er nødvendig i de tilbagevendende tørkeperioder. AFSLUTNING

12 Karen Jeppes helbred blev ikke bedre med årene. Hun besøgte stadig Danmark med jævne mellemrum, men her var der heller ikke meget ferie at få. De mange afdelinger af Armeniervennerne ville gerne høre nyt fra hendes egen mund, og hun holdt foredrag båder her og der. Efteråret 1933 var sidste gang hun var i Danmark. På tilbagerejsen blev hun syg, men kom sig nogenlunde og fortsatte sit arbejde. Sommeren 1935 tog hun ud til sit hvide hus i landbrugskolonien, og her fik hun et malariaanfald, hvilket hun også havde haft tidligere, men denne gang var det alvorligere. Hun blev kørt til hospitalet i Aleppo, hvor hun døde d. 7. juli 1935, 59 år gammel. For armenierne, der var afhængig af hendes initiativer, var det et stort tab. De begravede hende i Aleppo, hvor man stadig kan se hendes gravsted??? Karen Jeppe er punkteret i ørkenen. Bilen fulgte med arbejdet for Folkeforbundet blev en stor hjælp for hende i arbejdet. Hun fik nu mulighed for at tilse bosættelserne og ikke mindst holde kontakt med de søgestationer der blev oprettet i forbindelse med eftersøgningen af armenske kvinder og børn. Der blev skrevet mindeord fra mange sider et af de mest gribende er fra en armenier, der skrev: Moder, dit Støv vil stadig skærme, og naar vi bygger vor egen Hovedstad ved foden af Ararat, vil vi bygge et Mindetempel for dig. Enhver Armeniers Hjerte er i Virkeligheden et Panteon for dig. Armeniere, lad os blotte vore Hoveder og falde paa Knæ et Guds Sendebud har forladt os. (Cit. efter Chr. Winther, s. 40). Armenierne betragtede Karen Jeppe som deres skytsengel, hvilket bl.a. fremgår af følgende historie. Efter det store jordskælv i 1927, hvor mange omkom og ødelæggelserne var store, talte en araber og armenier sammen. Armenieren sagde, at her i Aleppo sker der ikke noget, for her bor der et helligt menneske, og araberen spurgte, hvem det var. Karen Jeppe, blev der svaret. Karen Jeppe er en af Danmarks store kvinder, der var kendt i det meste af verden som den kvinde, der uden at tøve gav hele sit arbejdsliv til et folk, hun kom til at elske. Hun tog ud og arbejdede i den tyske mission, men hun missionerede aldrig selv. Efter kort tid blev det klart for hende, at det armenske folk ikke havde brug for omvendelse, men hjælp til selvhjælp, og her kom hendes formidable organisationstalent til fuld udfoldelse. Hun formåede at skabe venskabelige relationer mellem beduiner og bønder en bedrift i sig selv, men hun fik også lukket den Vestlige verdens øjne op for den etniske forfølgelse, armenierne blev udsat for. Hun var, hvad man i dag vil kalde befrielsesfilosof, der med alle midler søgte at skabe overlevelsesmuligheder for det folk, der var uden hjemland. I 1927 modtog hun Fortjenstmedaljen i guld.

13 DE DANSKE ARMENIERVENNER I ÅRHUS Foreningen De Danske Armeniervenner blev som nævnt stiftet af Åge Meyer Benedictsen i Der blev i årenes løb dannet lokale afdelinger i mange byer, og i Århus skete det i oktober Det var Dansk Kvindesamfund og Højskoleforeningen, der havde indkaldt, og Karen Jeppe var selv til stede som hovedtaler. Der var mødt ca. 500 tilhører op der :.. med stor Interesse fulgte hendes kloge og klare Foredrag. En Indsamling efter Mødet gav 1170,- kr. Flere Henvendelser til Mødets Leder, Frk. Hulda Pedersen, (se Dansk Kvindebiografisk Leksikon) gav til Resultat at et Møde blev sammenkaldt i Højskolehjemmets lille Sal mandag d. 25 Oktober kl. 3 Eftermiddag og her samledes ca. 30 Kvinder og Mænd der alle meldte sig som Medlemmer af en Kreds der ved samme Lejlighed blev Stiftet. Karen Jeppe holdt et lille Foredrag hvori hun fremstillede sine Planer med Hensyn til det Arbejde hun tænkte at udføre naar hun i Vinterens Løb vendte tilbage til sine Armeniere som hun haabede at samles med i Syrien. Hendes Hovedide, Hjælp til Selvhjælp, gaar i Retning af at beskæftige Armenierne ved Vævning, Haandarbejde, Jorddyrkning, o.s.v. (Protokol s.1-2, HS nr.896). Herefter går det slag i slag for Århus afdelingen med basarer, lotterier og salg af håndarbejder. Møder og foredrag står også på programmet. Man forsøgte at finde foredragsholdere, som selv havde besøgt Karen Jeppe i Syrien, og dem blev der med tiden nogle stykker af. Karen Jeppe var i Århus flere gange, sidste gang i oktober Nedenstående er fra Protokollen den 26. oktober 1933 (HS nr.896): I HØJSKOLEHOTELLETS FESTSAL Det blev en ualmindelig god og smuk Dag, ogsaa og især fordi vi kunne have Karen Jeppe ibl. os baade Eftermiddag og Aften. Vejret, der de sidste Dage havde været Regnfuldt og blæsende, klarede op til fint Solskinsvejr, og da Pastor Sølling besteg Talerstolen, var den store Sal fyldt med Interesserede. Efter Afsyngelsen af Kærlighed fra Gud, talte Pastor Sølling meget smukt ud fra Apostlenes gerninger, det makedoniske Syn, om hvorledes den lille Pige fra Gylling havde fået Synet, havde fulgt det og hvad der var rundet deraf, og hvorledes Karen Jeppes Raad og hjælp herhjemme havde sat andre i Virksomhed: Saa talte Karen Jeppe om den

14 armenske Kvinder først som hendes Livstilværelse var under normale forhold og saa som Forholdene under og efter massakrerne har udviklet dem gribende var denne Skildring. Derefter aabnede Formanden frk. Elisabeth Andersen Bazaren. Og hele den smukke Udstilling af armenske haandarbejder indrammet af Flag, Bøgeløv og Blomster samlede nu mange Beundrere og Købere. Ogsaa ved Tombolaen gik det livligt, ligesom de mange Konditorkager hurtigt blev afsat. Og lodsedler på Dug, Undertøj og Puder blev solgt. Kl. 18 var salen atter fyldt. Og Karen Jeppe talte nu i ca. en Time paa sin anskuelige og levende Maade, gribende om Armeniernes Historie, i særdeleshed m. Henblik paa det politiske, og om den Nødstilstand der herskede nu efter den sidste store Krise, Tørkeperioden. Atter gik Salget og Tombolaen, og ved Tiden sluttede Dagen, der i alt i kontanter. Beløbet, der kom ind, er ikke angivet i protokollen og findes ej heller i bilagene, men i Armeniervennen ses det af årsregnskabet for 1933, at der i alt havde været en indtægt på kr , hvoraf de kr. var indkommet ved basarer og gaver fra hele landet. (Armeniervennen 1934, nr. 5-6, s. 23) Efter Karen Jeppes død blev der i Århus som mange andre stede holdt mindehøjtideligheder. I Århus havde man fået Ingeborg Maria Sick som taler. Hun havde efter et besøg hos Karen Jeppe udgivet bogen Pigen fra Danmark. Et rids af Karen Jeppes liv og gerning. (1928) November 1938 er sidste optegnelse i protokollen for Århus kredsen. De danske Armeniervenner sluttede deres virke i 1947 og der kom et sidste nr. af bladet i Billederne er venligst udlånt fra Gylling Lokalhistoriske Arkiv. Billederne har indgået i en eller to lysbilledeserier (glasplader) der har cirkuleret i lokalafdelingerne af De danske Armeniervenner i forbindelse med foredrag. Desværre findes den liste der fortælle nærmere om tid og sted for det enkelte billede ikke. De eneste oplysninger er en enkelt håndskrevet linje på billedrammen. Skulle der være en læser der har set eller hørt om en sådan liste til lysbillederne eller til andet materiale der stammer fra Armeniervennerne må de meget gerne henvende sig til Statsbiblioteket, Kvindehistorisk Samling.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Rapport om FrikirkeNets indsamling til Haiti 2010

Rapport om FrikirkeNets indsamling til Haiti 2010 Rapport om FrikirkeNets indsamling til Haiti 2010 Den 12. januar 2010 blev Haiti ramt af et voldsomt jordskælv med enorme ødelæggelser til følge. I løbet af få uger efter katastrofen besluttede FrikirkeNets

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Du ved måske ikke at jeg har studeret i Oxford, i London, i New York og Paris, jeg foretrækker ørkenen!

Du ved måske ikke at jeg har studeret i Oxford, i London, i New York og Paris, jeg foretrækker ørkenen! Du ved måske ikke at jeg har studeret i Oxford, i London, i New York og Paris, men jeg foretrækker ørkenen! 17 Hmm Hvorfor det? Fordi den er ren! Det bliver ikke let at komme ind i Turban-fortet Det er

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige.

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige. MITZVAH Det lykkedes den danske regering at undgå særlige jødelove i Danmark efter den tyske besættelse i 1940: Ingen jødestjerne, ingen udelukkelse fra erhverv eller beslaglæggelse af ejendom. Efter regeringens

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter.

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Arbejdet som fredsvagt er meget afhængig af, hvor man er og hvad situationen er. Man kan bl.a. hjælpe med at dele mad

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv?

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv? Opgave 1 Jesus udvalgte sig 12 disciple som fulgte ham mens han vandrede på jorden og senere rejste de ud i verden for at fortælle evangeliet videre. Find navnene Jesu 12 disciple: Bonusspørgsmål: Hvad

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 Herre, lær mig at søge dit rige og din retfærdighed og giv mig så alt andet i tilgift. AMEN Ja, den er god med dig, Jesus! Sådan fristes

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9. 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre

Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9. 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9 Salmer: 74 Vær velkommen 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre Det er noget underligt noget med

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form) Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN 35-årige Amara Kamara er fra Liberia. Med sig i bagagen har han flugt fra 2 borgerkrige; en opvækst uden en

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Hverdagsliv i det gamle Egypten

Hverdagsliv i det gamle Egypten Historiefaget.dk: Hverdagsliv i det gamle Egypten Hverdagsliv i det gamle Egypten Vi kender i dag det gamle Egypten fra floden Nilen, pyramiderne, store templer, de spændende faraoer, mumierne og de mærkelige

Læs mere

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Temaer Overlevelse i det fremmede Emigration (udvandring) til Danmark? Bosætning i Danmark? Vilkår og betingelser. Spiloplæg Den unge huguenot

Læs mere

Hej, alle Hope House venner!

Hej, alle Hope House venner! Hej, alle Hope House venner! Hej, alle Hope House venner Ulrik Susan Varme sommerdage Sommeren er og har været meget varm i år. Hver dag er temperaturen oppe på omkring de 35 grader og om natten 25. Det

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Fra privilegeret til pligtskyldig

Fra privilegeret til pligtskyldig Fra privilegeret til pligtskyldig Afslutningstale juni 2014 Kære elever! Tænk engang! Kan I forestille jer SKALs uden jer? Kan I overhovedet forestille jer andre end jer selv på etagerne og i spisesalen?

Læs mere

På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne.

På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne. Biologi På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne. Teksterne finder du under punktet Undervisning på teinfo.dk. Derudover

Læs mere

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284 1 Pinsedag, Thurø Salmer: 290 674 291 294-284 Vi forstår kun sandheden i glimt. Også om vort eget liv. gaverne vi har fået rakt, truslen omkring os, livet og døden, dybden går kun kort op for os, som når

Læs mere

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK er udviklet af Roskilde Museum i samarbejde med Gunnar Wille, Jakob Wille, Niels Valentin og

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 Matt 20,1-16, s.1 Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 NÅDENS URIMELIGHED Først og sidst Vi hører om en vingård, hvor nogle medarbejdere er i gang fra den tidlige

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter Portræt af en verdensborger Elise Hahn, Californien Mette Weber Om Konflikter i udlandet Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 Herre Jesus Kristus. Forbarm dig over mig synder. Styrk mig til at tage imod din fred og til at bringe den ind i verden.

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe Danmarks ældste by Ved at se på de ting, som arkæologer har fundet, ved man at Ribe er Danmarks ældste by. Den markedsplads som byen er bygget op om, er fra omkring år 710. Frem til slutningen af 700-tallet

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

ET ANDALUSISK PAR A DIS

ET ANDALUSISK PAR A DIS bolig ET ANDALUSISK PAR A DIS I salatdronningen Tina Scheftelowitz sommerhus i Sydspanien er stemningen på én gang eksotisk og hjemlig. Her hersker der ikke én stil, men et eklektisk mix af marokkanske

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Kapitel 4 11.08.2014. Det var professionel jæger, jeg var kommet for at blive, og det var, hvad jeg ville blive. Kampen var jeg ikke bange for.

Kapitel 4 11.08.2014. Det var professionel jæger, jeg var kommet for at blive, og det var, hvad jeg ville blive. Kampen var jeg ikke bange for. Man kan, hvad man vil! A Professionel jæger Da Natasha Illum Berg var 18 år gammel i 1989, rejste hun til Afrika. Her besluttede hun, at hun ville være storvildtjæger i Tanzania. Natasha fortæller i sin

Læs mere

Optakten til 1. verdenskrig

Optakten til 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 1. verdenskrig Optakten til 1. verdenskrig Krigen varede fra 1. august 1914 til 11. november 1918 og fandt mest sted i Europa, hvor skyttegravskrigen på Vestfronten er mest

Læs mere

udsagn oplevet adskilligt mere end flertallet af modige mænd. Hans eget heltemod havde fået flere alvorlige ridser de forudgående minutter.

udsagn oplevet adskilligt mere end flertallet af modige mænd. Hans eget heltemod havde fået flere alvorlige ridser de forudgående minutter. Båden 1 Kapitel 2 Monsieur Valentins hår var redt tilbage med en blanding af parfumeret hårvand og klistret blod. En næse, der virkede for stor til det smalle ansigt, trak vejret anstrengt, mens han forsøgte

Læs mere

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret Tip rigtige om Menneskesønnen kapitel - Hvad er kristendommens symbol? ) slangen X) lyset ) korset Jesus bliver født i ) Jerusalem X) Betlehem ) Nazaret Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel.

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Af Freja Gry Børsting

Af Freja Gry Børsting Af Freja Gry Børsting Flygtningelejren i Jonstrup Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2015 Flygtningelejren i Jonstrup Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og

Læs mere

flyder over i hendes nærvær, både med te og chokolade, men også visdom og kærlighed.

flyder over i hendes nærvær, både med te og chokolade, men også visdom og kærlighed. Det summer af åndelig vækst på Hedegade. Nogle mærker det mere end andre, men det påvirker os alle, fordi vi er i berøring med hinanden. Vi er til opmuntring og trøst for hinanden og vi lader Gud opdrage

Læs mere