Samfundsfag C - Hhx. Undervisningsvejledning August Indhold

Transkript

1 Samfundsfag C - Hhx Undervisningsvejledning August 2009 Vejledningen indeholder uddybende og forklarende kommentarer til læreplanens enkelte punkter samt en række paradigmatiske eksempler på undervisningsforløb. Vejledningen er et af ministeriets bidrag til faglig og pædagogisk fornyelse. Det er derfor hensigten, at den ændres forholdsvis hyppigt i takt med den faglige og den pædagogiske udvikling. Citater fra læreplanen er anført i kursiv. I vejledningen for august 2009 er den eneste ændring, at minuttal for eksaminationstid og forberedelsestid er bragt i overensstemmelse med læreplanen. Indhold Indhold...1 Indledning Identitet og formål Identitet Formål Faglige mål og fagligt indhold Faglige mål...4 Aktualitetsmål...4 Egentlige faglige mål...4 Metodemål Kernestoffet Supplerende stof Tilrettelæggelse Progression Elevforudsætninger Didaktiske principper Arbejdsformer It...12 Kommunikation...13 Informationssøgning og materialeindsamling...13 Informationsbearbejdning...13 Vidensudveksling og vidensdeling Samspil med andre fag Evaluering Grundforløb og studieretningsforløb Løbende evaluering og evaluering af særlige forløb...15 Evalueringsformer evalueringsaktiviteter Interne prøver Undervisningsbeskrivelse Prøveformer

2 4.6 Eksempler på eksamensspørgsmål...17 Taksonomiske niveauer Bedømmelseskriterier Karakterbeskrivelse Paradigmatiske eksempler Grundforløb og studieretningsforløb Det rige Danmark? Ungdomskultur og identitetsdannelse...23 Bilag. Taksonomiske niveauer

3 Indledning Der henvises til vejledningerne for studieområdet i grundforløb og studieretningsforløb i hhx, hvor pædagogiske forhold af interesse for fagets lærere behandles. Der vil også kunne hentes inspiration i vejledningerne til samfundsfag i stx, htx og hfe. 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på konkret grundlag viden om og forståelse af det moderne, globaliserede samfunds dynamik og kompleksitet ved at forbinde den aktuelle samfundsmæssige udvikling med sociale, økonomiske og politiske sammenhænge og dermed kvalificere egne standpunkter og handlemuligheder. Fire forhold fra fagets identitet kan fremhæves: For det første: Fagets genstandsområde er danske og internationale samfundsforhold ofte i et komplekst samspil. Det nationale genstandsområde omfatter også det lokale niveau. For det andet: Faget er såvel konkret som teoretisk funderet. Dette er samtidig et signal om at teoretisk stof kun sjældent bør stå alene, men netop bør knyttes til konkret, empirisk materiale. Fremhævelsen af det konkrete medvirker til, at faget ikke kommer til at fremstå som et spekulativt fag. Modsat bør der altid etableres en forbindelse mellem det konkrete og relevante begreber og teorier. Netop ved at etablere sammenhænge mellem det konkrete og teoretiske kan undervisningen bidrage til indlæring af metodiske færdigheder og dermed honorere de faglige mål. For det tredje: Samfundsfag er også et holdningsfag, men standpunkter bør altid kvalificeres på et fagligt grundlag. For det fjerde: Samfundsfag er et undersøgende og nysgerrigt fag. I faget læses om samfundsforhold, men centralt står desuden de aktivt opsøgende og udadvendte aktiviteter samfundsforhold er ikke udelukkende noget der læses om, men også noget der undersøges. 1.2 Formål Samfundsfag skal fremme elevens lyst og evne til at forholde sig til og deltage i den demokratiske debat og gennem undervisningens indhold og arbejdsformer engagere dem i forhold af betydning for demokratiet og samfundsudviklingen. Endvidere skal undervisningen fremme elevens evne til på et fagligt kvalificeret niveau at formulere selvstændige synspunkter vedrørende samfundsmæssige problemstillinger. Undervisningen skal give viden om og forståelse af danske og internationale samfundsforhold og den dynamik, der har indflydelse på samfundsudviklingen, herunder erhvervslivets samspil med det omgivende samfund. I arbejdet med empiriske problemstillinger og ved anvendelse af viden, begreber og metoder fra de samfundsvidenskabelige discipliner skal elevens studiekompetence styrkes. Samfundsfag bidrager også til at opfylde de mål, som er anført i Lov om uddannelsen til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), og som yderligere er udfoldet i uddannelsesbekendtgørelsen for hhx. Det gælder både det studieforberedende (anvende forskellige arbejds- 3

4 former, selvstændighed, samarbejde og sans for at opsøge viden) og det almendannende (personlig myndighed, forholde sig reflekterende og ansvarligt til omverdenen: Medmennesker, natur og samfund og egen udvikling, kritisk sans). Endvidere skal uddannelsen give forudsætninger for aktiv medvirken i et demokratisk samfund, herunder forståelse for mulighederne for individuelt og i fællesskab at bidrage til udvikling og forandring samt forståelse af såvel det nære som det europæiske og globale perspektiv. 2. Faglige mål og fagligt indhold De faglige mål angiver det, eleven skal kunne ved undervisningens afslutning, mens kernestoffet angiver det stof, som er uomgængeligt for at nå de faglige mål. Hverken de faglige mål eller elementer af kernestoffet må opfattes isoleret, men skal ses i indbyrdes sammenhæng og i sammenhæng med det supplerende stof. Det centrale er: Eleven skal kunne anvende viden om samfundsfaglige metoder, begreber og sammenhænge til at redegøre for/analysere/diskutere/vurdere virkelighedsnære, aktuelle og konkrete problemstillinger. De virkelighedsnære og konkrete problemstillinger - det empiriske - vil typisk være at finde i det supplerende stof. 2.1 Faglige mål De faglige mål kan opdeles i tre grupper: Aktualitetsmål Disciplinmål Metodiske mål Aktualitetsmål Aktualitetsdimensionen understreges i det første mål: Eleven skal kunne: - anvende grundlæggende viden om og begreber fra sociologi, økonomi og politologi til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og løsninger herpå Eleven motiveres til at følge med - dvs. orientere sig om væsentlige aktuelle samfundsmæssige begivenheder og udviklingstendenser - samtidig med at fagets discipliner giver nogle værktøjer til at forstå, diskutere og vurdere disse samfundsmæssige problemstillinger. Synergieffekten af ovenstående skulle gerne blive samfundsfaglig indsigt, samfundsmæssigt engagement og gerne aktiv deltagelse. I undervisningen sikres koblingen mellem teori og empiri netop ved, at der tages udgangspunkt i/eksemplificeres med aktuelle samfundsbegivenheder og udviklingstendenser. Egentlige faglige mål De næste fire mål fokuserer på fagets fire faglige discipliner: Politologi, sociologi, økonomi og internationale forhold: 4

5 - anvende viden om det politiske system i Danmark til at forklare tilblivelsen af løsninger på aktuelle samfundsmæssige problemer For at kunne forklare tilblivelsen af løsninger på aktuelle samfundsmæssige problemer, herunder hvordan der træffes politiske beslutninger, må eleven kunne identificere de forskellige aktører, deres værdigrundlag og interesser. Eleven skal kunne anvende viden om, hvordan den politiske beslutningsproces foregår, herunder statsmagtens opgaver og struktur. Desuden indgår viden om den politiske kommunikation. Videnskravet om det politiske system omfatter også et historisk perspektiv, herunder demokratisk tradition, samt et internationalt perspektiv. I arbejdet frem mod målet vil (især) kernestoffet vedrørende politologi indgå. - anvende sociologiske begreber til at forklare sociale og kulturelle mønstre Viden om identitetsdannelse, og hvordan samfundsudviklingen påvirker identitetsdannelsen, er vigtig for at forstå og kunne forklare de sociale og kulturelle mønstre, der findes i dag. En forståelse af det senmoderne samfunds betydning for identitetsdannelsen sætter naturligt fokus på de unge. Ændrede socialisationsbetingelser, ændrede familier og institutioner, en ændret livsstil, nye fællesskaber og subkulturer, herunder politisk adfærd, opleves tydeligst ved at fokusere på de unge. Viden om identitetsdannelse/socialisation kan også anvendes til at forklare udviklingen i (ungdoms-) kriminaliteten, ligesom viden om identitetsdannelse og kulturelle modsætninger kan bruges til at forklare etniske minoritetsunges identitetsdannelse. I arbejdet frem mod målet vil (især) kernestoffet vedrørende sociologi indgå. - anvende viden om grundlæggende økonomiske sammenhænge til at diskutere aktuelle samfundsøkonomiske prioriteringer For at kunne diskutere aktuelle samfundsøkonomiske prioriteringer skal eleven have en viden om grundlæggende økonomiske sammenhænge. Som udgangspunkt er det vigtigt at forstå det danske velfærdssamfund i lyset af sammenhængen mellem økonomisk system og politisk system, samt at se samfundsøkonomiske prioriteringer som resultat af politiske valg. Viden om grundlæggende økonomiske sammenhænge omfatter viden om de forskellige sektorer i økonomien og samspillet imellem dem. Eleven bør kunne identificere og analysere balanceproblemer i dansk økonomi samt kunne diskutere samfundsøkonomiske mål og målkonflikter, herunder hvordan politiske holdninger hænger sammen med prioritering af samfundsøkonomiske mål. Eleven bør desuden ud fra viden om økonomiske politikker samt dansk økonomis internationale afhængighed (især EU) kunne diskutere aktuelle samfundsøkonomiske prioriteringer. I arbejdet frem mod målet vil (især) kernestoffet vedrørende økonomi indgå. - påvise de rammer, EU og globale forhold sætter for økonomiske og politiske handlingsmuligheder 5

6 Eleven har forståelse af Danmark som en del af den store verden. Udgangspunktet er Danmark og de politiske og økonomiske samarbejder og organisationer, vi er med i. Viden om de forskellige internationale aktører og relationer anvendes til at påvise, hvilken betydning de har for Danmarks økonomiske og politiske handlingsmuligheder. EU-samarbejdet vil naturligt indtage en central rolle. I arbejdet frem mod målet vil (især) kernestoffet vedrørende internationale forhold indgå. Metodemål De sidste tre mål er overordnede metodemål: - opsøge informationskanaler, formulere samfundsfaglige spørgsmål og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere enkle, faglige sammenhænge Eleven opnår i forbindelse med de forskellige forløb kendskab til relevante informationskanaler, hvor man kan få noget (mere) at vide. Eleven lærer også at stille spørgsmål til et materiale, det være sig lærebogsmateriale eller (især) det konkrete empiriske materiale. Eleven har desuden en klar opfattelse af fagets genstandsområde: Hvilke spørgsmål kan der stilles i samfundsfag, og hvilke spørgsmål kan faget besvare/ikke besvare? Eleven bør kunne vurdere et materiales egnethed til dokumentation af faglige sammenhænge (kildekritik). At kunne anvende forskellige materialetyper vedrører især skellet mellem tv-udsendelser, tekst- og talmateriale, men eleven bør også kunne skelne mellem de forskellige anvendelsesmuligheder, der ligger i partsindlæg, mere debatterende materiale, interviews, ekspertudtalelser m.v. - formidle faglige sammenhænge i enkle modeller, tabeller og diagrammer Dette mål ligger i forlængelse af det foregående. At kunne formidle sammenhænge betyder, at eleven i et klart og præcist sprog kan uddrage de væsentlige sammenhænge af materialet. I denne forbindelse er viden om, hvad en model, en tabel og et diagram er, central. Et samarbejde med matematik vil her være naturligt. Eleven bør kunne udarbejde simple tabeller og diagrammer. Arbejdet med modeller, tabeller og diagrammer kan trænes i tilknytning til konkrete forløb, som f.eks. Tag temperaturen på samfundsøkonomien og prøvevalg/vælgeranalyse. - anvende fagets terminologi til at formidle viden og på et samfundsfagligt grundlag argumentere for egne synspunkter og at være lydhør for andre holdninger og argumenter. De samfundsfaglige begreber har en definition, som bidrager til præcision i diskussioner. Fagets terminologi er det fælles sprog. Samfundsfag er ikke en eksakt videnskab. Der skelnes mellem er og bør. Bevidstheden herom kvalificerer den samfundsfaglige debat ved at flytte diskussionsfokus fra uenigheden i sig selv til sammenhængen mellem holdning og argumentation. 2.2 Kernestoffet Kernestoffet er det stof, som er uomgængelige hvis de faglige mål skal nås. De enkelte obligatoriske områder i listen skal ikke opfattes isoleret. Hvert enkelt område vil typisk blive behandlet tematisk i sammenhæng med andre obligatoriske områder. Omtalen nedenfor må ikke opfattes som en udtømmende liste, men en anvisning på de muligheder, der ligger i de enkelte områder. 6

7 Sociologi - socialisationsproces og mønstre - ændringer i sociale strukturer ved overgangen fra industrisamfund til informationssamfund/videnssamfund Socialisationsprocessen omhandler identitetsdannelsen, og hvordan samfundsudviklingen påvirker identitetsdannelsen - dvs. hvilke elementer bidrager til dannelsen af individets selvopfattelse. Heri indgår forskellige faktorer: Familien, institutioner, medier, venner, køn mv. Også forskellige processer kan påvirke identitetsdannelsen, f.eks. forbrug og idrætsaktiviteter. Centrale sociologiske begreber vil være: Normer, roller, rollekonflikter, referencegruppe, social kontrol, imitation, identifikation m.v. Samfundets udvikling fra industrisamfund til informationssamfund/videnssamfund/det senmoderne samfund medfører ændringer i sociale strukturer: Ændrede familier og institutioner, ændrede livsformer, en ændret livsstil, nye fællesskaber og subkulturer, ændret politisk adfærd. Disse ændringer opleves tydeligst hos de unge, derfor kan man naturligt fokusere på de unge ved arbejdet med dette område. Fokus på de unge kan i den sammenhæng virke fremmende på elevens engagement og aktivitet, da de får mulighed for at reflektere over og spejle sig selv ift. samfundsudviklingen. Ud over samarbejdsmuligheder med de andre områder i faget inviterer det sociologiske område til samarbejde med det virksomhedsøkonomiske (afsætning) og det kulturelle område samt dansk. Politologi - centrale politiske ideologier, herunder konservatisme, liberalisme, socialisme og demokratityper - politiske aktører i Danmark, herunder politiske partier og medier - politiske institutioner og beslutningsprocesser Eleven skal kende de politiske ideologier og deres historiske oprindelse, ligheder og forskelle mellem ideologierne samt ideologiernes betydning i den aktuelle politiske proces. Arbejdet med demokratityper tager naturligt afsæt i definitionen af demokrati ud fra balancen mellem grad af politisk styring og grad af politisk deltagelse. Hvordan demokratiet kommer til udtryk i Danmark omfatter desuden: Magtens tredeling, repræsentativt og direkte demokrati, parlamentarisme, demokrati på forskellige niveauer. Eleven har kendskab til og ved, hvordan man analyserer politiske partier både hver for sig og i interaktion ud fra forskellige angrebsvinkler/forklaringssæt, eksempelvis ud fra: Ideologisk fundering og placering, holdning til forskellige politikområder - herunder nye politikområder, ideologiske/pragmatiske/populistiske partier, historisk oprindelse og udvikling i samspil med udvikling i vælgergrundlag. Eleven skal desuden have viden om vælgere, vælgeradfærd og vælgerundersøgelser, hvor en kobling til sociologidelen er oplagt. De har desuden viden om medierne og deres betydning i den politiske proces. 7

8 Eleven har kendskab til og ved, hvordan man kan analysere den politiske kommunikation i konkrete samspil mellem politiske partier, medier og vælgere, f.eks. i forbindelse med et folketingsvalg: Valgets teknik, valgkamp, analyse af valgmateriale, politisk argumentation, hovedtemaer i valgkampen. Her er der en kobling til fagets øvrige områder samt til det virksomhedsøkonomiske område (afsætning) og dansk. Andre aktører er interesseorganisationer og græsrodsbevægelser. Eleven kender de politiske institutioner og deres opgaver: Folketinget, regeringen, centraladministrationen, domstolene (statsmagtens tredeling). Desuden kender de væsentlige kommunalpolitiske institutioner og deres opgaver. En forståelse af den politiske beslutningsproces og forskellige aktørers placering heri, herunder formel og uformel magt/indflydelse, er central. Økonomi - det økonomiske kredsløb - samfundsøkonomiske mål og midler, herunder politisk styring og markedsstyring - det indre marked og ØMU en Det økonomiske kredsløb omfatter de forskellige økonomiske sektorer og (især) sammenhængene mellem dem. Det økonomiske kredsløb ses som en del af det økologiske kredsløb. Det danske velfærdssamfund kan som udgangspunkt forstås ud fra samspillet mellem økonomi og politik og økonomiske prioriteringer som udtryk for politiske valg. De grundlæggende samfundsøkonomiske problemer - hvad skal produceres, hvordan og til hvem? - besvares forskelligt i planøkonomien, markedsøkonomien og blandingsøkonomien; svarene er politiske (socialisme/kommunisme, liberalisme, socialliberalisme/socialdemokratisme). Centrale begreber er politisk styring og markedsstyring. Eleven skal have kendskab til og vide, hvordan man kan identificere og analysere balanceproblemer i dansk økonomi samt samfundsøkonomiske mål og målkonflikter, herunder hvordan politiske holdninger hænger sammen med prioritering af samfundsøkonomiske mål. For at tage temperaturen på samfundsøkonomien og for at diskutere den politisk-økonomiske prioritering kræves en fordybelse i de samfundsøkonomiske begreber og sammenhænge, der indgår i målene: Arbejdsløshed/fuld beskæftigelse, betalingsbalance og udlandsgæld, økonomisk vækst, konkurrenceevne, offentlige finanser, økonomisk udjævning, miljø/bæredygtighed. Midler til at påvirke samfundsøkonomien i retning af de økonomiske mål er de økonomiske politikker. Eleven har kendskab til de økonomiske politikker og deres anvendelighed. Det drejer sig om de generelle økonomiske politikker: Finans- og pengepolitik, indkomst- og valutapolitik (konkurrenceevnepolitik), samt strukturpolitik (arbejdsmarkeds- og erhvervspolitik). I forbindelse med økonomisk politik diskuteres også, hvilke udefrakommende bindinger, der ligger på dansk økonomi. Her er EU-samarbejdet centralt. Specielt skal i denne forbindelse fokuseres på Det Indre Marked og ØMU en. 8

9 Internationale forhold - centrale aktører globalt, herunder EU Danmark er en del af EU, som er både et økonomisk og et politisk samarbejde. Derfor er viden om EU, EU s betydning for Danmark samt EU som global aktør vigtig. Andre centrale aktører er WTO, FN med underorganisationer og NATO. Fokus er på Danmark, og organisationerne behandles og prioriteres efter deres betydning for Danmark. 2.3 Supplerende stof Eleven vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof er materiale fra den aktuelle samfundsmæssige debat, som anvendes til at eksemplificere og perspektivere kernestoffet. Samfundsfaglige synsvinkler på tværfaglige problemstillinger og udadvendte aktiviteter kan også indgå i det supplerende stof. Heri understreges to forhold. For det første at begreber fra kernestoffet skal anvendes på det supplerende stof for at kunne opfylde de faglige mål. For det andet at aktualitetsdimensionen sikres ved hjælp af det supplerende stof. Det betyder, at det i udvælgelsen af det supplerende stof, tilstræbes, at det ikke er af ældre dato end at eleven kan genkende aktører og problemstillinger fra medierne. 3. Tilrettelæggelse 3.1 Progression Undervisningen skal planlægges med stigende progression i overensstemmelse med kravene i hhxbekendtgørelsen. Progressionen skal, som tidligere nævnt, dels ses i relation til graden af selvstændighed i behandlingen af den aktuelle problemstilling og dels i relation til hvilket taksonomisk niveau, eleven skal behandle problemstillingen på. De to dimensioner kan være vanskelige systematisk at skille ad ofte vil undervisningsformer med høj grad af selvstændighed også naturligt indebære mulighed for at behandle den aktuelle problemstilling på alle taksonomiske niveauer. Eleven skal undervises i forståelsen af de taksonomiske niveauer. Denne aktivitet kan gribes an på flere måder: Man kan udarbejde metodelæreforløb eller placere ansvaret i bestemte fag eller forløb. Det afgørende er, at det foregår systematisk og velplanlagt. I formuleringen af de faglige mål og i planlægningen af undervisningen er det vigtigt, at eleven i deres behandling af de faglige problemstillinger får mulighed for at operere på de tre hovedniveauer: Det beskrivende, det analyserende og det vurderende. Som bilag er vedlagt en beskrivelse af taksonomiske niveauer, som kan anvendes til begrebsafklaring lærermæssigt og som udgangspunkt for undervisningen tværfagligt eller placeret i enkelt fag med det formål, at eleven opnår forståelse af, hvilke aktiviteter og processer der foregår på de forskellige taksonomiske niveauer. 9

10 Af bilaget fremgår, hvilke metodiske færdigheder og begreber der er knyttet til hvert af de taksonomiske niveauer. 3.2 Elevforudsætninger Når eleven starter på handelsgymnasiet, kommer de med forskellige forudsætninger i samfundsfag. Alle har haft faget, men indhold og dybde i forskellige emner varierer. Ligeledes kommer eleven både fra 9. og 10. klasse, og en del kommer ikke direkte fra folkeskolen. Fælles for alle elever, der kommer direkte fra folkeskolen, er, at viden og indsigt i samfundsfaglige problemstillinger er fragmenteret med begrænset forståelse af sammenhænge mellem de enkelte emner og problemstillinger. Eleven er i denne sammenhæng vant til en induktiv tilgang ofte med udgangspunkt i aktuelle emner. Endelig har en del elever en forudfattet opfattelse af samfundsfag særligt eksemplificeret ved politik som meget kedeligt og af ringe eller begrænset betydning for dem. I forhold til disse elevforudsætninger er det for det første væsentligt, at der forholdsvis hurtigt etableres en fælles referenceramme, der bygges videre på i faget, for at kompensere for forskellige faglige forudsætninger. For det andet er det væsentligt ikke indledningsvis at bekræfte nogen i, at faget er kedeligt altså: Introduktionen skal pirre elevens nysgerrighed! 3.3 Didaktiske principper Undervisningen skal tilrettelægges tematisk - typisk med afsæt i elevens undren og nysgerrighed omkring aktuelle samfundsmæssige problemstillinger. Den didaktiske udfordring er i denne sammenhæng at løfte undervisningen op over det rent beskrivende og refererende niveau. For at forfølge fagets faglige og metodiske målsætninger er det nødvendigt at kvalificere behandlingen af de aktuelle problemstillinger via en strukturering, som ligger i forlængelse af fagets faglige discipliner. Skismaet her er at strukturere og dermed kvalificere uden at dræbe elevens undren og nysgerrighed. I undervisningen skal der lægges vægt på det induktive princip, hvor der tages udgangspunkt i konkrete problemstillinger, og der lægges afgørende vægt på den enkelte elevs muligheder for på et fagligt grundlag at fremføre egne synspunkter, argumenter og vurderinger. En induktiv tilrettelæggelse af undervisningen er generelt fremmende for elevens selvstændighed og aktivitet. Nysgerrighed og undren pirres nemmere af det konkrete f.eks. i form af personer eller personligheder, man kan identificere sig med/fascineres af eller i form af mere dramatiske episoder eller begivenheder. Didaktisk indebærer den induktive tilrettelæggelse dog fare for, at emnet eller problemstillingen kommer til at fremstå atomiseret uden klare sammenhænge med fagets indhold og mål. Ligeledes stiller den induktive tilgang større krav til en klar formulering af krav og forventninger til elevens behandling af stoffet. Igen er problemstillingen at kvalificere undervisningen ift. de faglige og metodiske mål. Særligt skal man være meget opmærksom på generaliseringsproblemet at slutte fra 10

11 det specifikke til det generelle. Det er meget væsentligt, at eleven opnår forståelse af, at bare fordi de kender én, som er sådan, er det ikke ensbetydende med, at alle er sådan. Tilrettelægges undervisningen deduktivt, skal der efterfølgende ske en anvendelse af det teoretiske, faglige stof på virkelighedsnære eksempler. Den deduktive tilrettelæggelse har sine forcer ved, at man kan tage udgangspunkt i generaliseringerne og med det udgangspunkt sortere og vurdere de konkrete eksempler. Ulempen er, at eleven ofte finder det svært at erkende virkeligheden på et abstrakt niveau. Altså er det væsentligt, at der bliver sat kød og blod på, således at sammenhængen mellem det abstrakte og det konkrete fremstår klart for eleven. Det abstrakte og teoretiske er et af de områder, hvor eleven som udgangspunkt har meget begrænsede forudsætninger. Altså er det vigtigt at forklare formålet og indøve teoretisk tænkning meget systematisk og i bidder, eleven kan overskue. Endelig er der elever, som har meget svært ved at abstrahere, og som kun i et begrænset omfang lærer det gennem uddannelsen. Dem skal man også have for øje ved teoretisk-deduktiv tilrettelæggelse af undervisningen. Undervisningen tilrettelægges, således at den er alsidig i valg af synsvinkler, begreber og metoder. I behandlingen af stoffet anlægges et helhedssyn med respekt for de enkelte discipliner. For at nå målene inden for hver af fagets fire discipliner skal der selvsagt gås i dybden inden for hver disciplin, men netop når hver disciplin kan bidrage med synsvinkler og aspekter, har man mulighed få at opnå en helhedsforståelse af en problemstilling. 3.4 Arbejdsformer I undervisningen skal der anvendes afvekslende og elevaktiverende arbejdsformer, således at eleven får gode muligheder for at identificere, dokumentere, formidle og diskutere faglige sammenhænge og synspunkter. Udadvendte aktiviteter skal integreres i undervisningen. Der skal i det samlede forløb gennemføres mindst et mindre projektforløb med efterfølgende mundtlig rapportering. I projektet skal en faglig problemstilling behandles ved brug af begreber og metoder fra faget. Generelt skal undervisningen tilrettelægges, så arbejdsformerne er afvekslende og elevaktiverende, dvs. eleven skal præsenteres for et varieret udbud af lærer- og elevstyret undervisning i klasserummet og i grupper i forbindelse med kortere og længerevarende projektforløb. Principielt skal man altid vælge den arbejdsform, der bedst fremmer målene for det aktuelle forløb. Ligeledes skal der være en progression i de arbejdsformer, eleven gennem faget anvender jf. de generelle målsætninger om, at eleven skal udvikle sig fra folkeskoleelever til gymnasieelever gennem grundforløbet og fra gymnasieelev til studerende gennem studieretningsforløbet. Progressionen skal dels ses i relation til graden af selvstændighed i behandlingen af den aktuelle problemstilling og dels i relation til hvilket taksonomisk niveau, eleven skal behandle problemstillingen på. Valget af arbejdsform skal sikre, at eleven får gode muligheder for at identificere, dokumentere, formidle og diskutere faglige sammenhænge og synspunkter. Alt efter hvilken af disse aktiviteter, 11

12 der er i særlig fokus, skal der vælges en arbejdsform, hvor der systematisk arbejdes med at fremme denne kompetence herunder bør der være særlig fokus på, om de evalueringsaktiviteter, der knyttes til undervisningsforløbet, rent faktisk måler på den relevante kompetence. Udadvendte aktiviteter skal integreres i undervisningen. Det være sig eksempelvis: Virksomhedsbesøg Studierejser Field-undersøgelser Besøg hos politiske institutioner, interesseorganisationer, medier, græsrodsbevægelser m. fl. Film og teater Museumsbesøg m.v. Aktiviteterne kan med fordel arrangeres i samarbejde med andre fag, hvorved en bredere helhedsforståelse kan fremmes. Omvendt kan man ved at holde aktiviteterne mere snævert inden for faget bedre fastholde et klart fokus, så forløbet bliver mere målrettet. I forbindelse med udarbejdelse af skolens studieplan med en årsplan for samfundsfag skal det fastlægges, hvordan og i hvilket omfang man vil inddrage eksterne aktiviteter. Konkret aftales eksterne aktiviteter oftest først i umiddelbar sammenhæng med det aktuelle undervisningsforløb, og der skal også være mulighed for at benytte sig af pludseligt opståede muligheder. I forbindelse med udarbejdelse af studieplanen er fokus derfor: Hvilke konkrete ideer man har, og hvilken politik skolen vil følge for eksterne aktiviteter. Der skal i det samlede forløb gennemføres mindst et mindre projektforløb med efterfølgende mundtlig rapportering. I projektet skal en faglig problemstilling behandles ved brug af begreber og metoder fra faget, eventuelt ved at eleven selvstændigt formulerer og behandler en problemstilling med brug af metoder fra faget. Herved fremmes og udvikles elevens selvstændige refleksion over det faglige, ligesom evnen til selvstændigt at indsamle og behandle relevant fagligt materiale trænes. Det er ikke et krav, at projektet formuleres isoleret i samfundsfag. Det kan også foregå i et tværfagligt samarbejde med andre fag. Den tidsmæssige placering vil umiddelbart være mest oplagt efter afslutningen af grundforløbet, da der i dette antagelig vil være flere projektorganiserede tematiske forløb. Udover faglige metodiske målsætninger fra samfundsfag vil det være en mulighed at inddrage mere overordnede kompetencemål i relation til studiekompetence, eksempelvis ved at fokusere på udarbejdelse af problemformulering og konklusion i forbindelse med projektet. 3.5 It Informationsteknologiske redskaber skal anvendes i undervisningen til at støtte de faglige mål og den pædagogiske proces. Informationsteknologi anvendes til informationssøgning, bearbejdning og formidling samt vidensdeling. Anvisninger på centrale samfundsfaglige hjemmesider indgår i de enkelte forløb. Brug af elektroniske konferencer integreres i undervisningen. 12

13 Anvendelsen af relevante informationsteknologiske færdigheder i samfundsfag skal ikke ses som et mål i sig selv, men derimod skal it anvendes til at støtte og supplere de samfundsfaglige mål samt bidrage til variationen af den pædagogiske proces. Der er en lang række anvendelsesmuligheder for it i samfundsfag. Der vil her blive fokuseret på følgende muligheder: it som en del af kommunikationen mellem lærer og elev samt mellem elever indbyrdes it som et redskab til at søge informationer og indsamle materiale it som et redskab til at bearbejde og præsentere materiale it som et led i udveksling og deling af materiale og viden Kommunikation For det første kan it anvendes i forbindelse med indbyrdes kommunikation mellem læreren og eleven samt eleven indbyrdes via mailsystem eller en konference på skolens intranet. Informationssøgning og materialeindsamling For det andet kan it anvendes til informationssøgning og materialeindsamling, så eleven ad den vej selvstændigt inddrages i indhentning af informationer og materiale i forbindelse med de enkelte forløb. Eleven bør stifte bekendtskab med relevante hjemmesider i de enkelte forløb. Generelt er det en god idé i forbindelse med det politiske og internationale område at øge elevens kendskab til såvel nationale som internationale institutioner og organisationers hjemmesider, såsom Folketingets hjemmeside i forbindelse med en gennemgang af en konkret lovgivningsproces eller de politiske partier, eller såsom det danske udenrigsministerium, FN, EU og lignende i forbindelse med gennemgangen af et internationalt orienteret forløb. Den lokale kommunes hjemmeside kan også være et oplagt udgangspunkt, hvis der arbejdes med kommunalpolitiske forhold. I forbindelse med det økonomiske område kan nationale hjemmesider såsom Danmarks Statistik, Nationalbanken og Det Økonomiske Råd være et godt udgangspunkt, og suppleret af internationale sider såsom OECD, WTO og Den Europæiske Centralbank kan det fremme elevens muligheder for at søge relevante informationer af økonomisk art. Eleven bør også i forbindelse med selvstændigt arbejde i de enkelte forløb anvende målrettede søgninger til at finde materiale, eksempelvis et partis stillingtagen til en specifik problemstilling. I forbindelse med informationssøgning kan eleven udstyres med kildekritiske metoder til at vurdere lødigheden og kvaliteten af informationerne. Eksempelvis: Kan hjemmesidens afsender identificeres? Og hvilken interesse har denne i et bestemt indhold? Progressionen i it-anvendelsen bør gå fra mere lukkede opgaver med klare hjemmesidehenvisninger til mere åbne opgaver, hvor eleven selvstændigt skal finde, sortere og vurdere relevante hjemmesider. Informationsbearbejdning For det tredje kan it anvendes til informationsbearbejdning, dvs. informationer bearbejdes, således at: - der genereres ny viden/nye sammenhænge 13

14 - der genereres et overblik/struktur - informationer sammenstilles Informationsbearbejdning vil være oplagt i forbindelse med økonomiske forløb, der inddrager talbehandling af forskellig art, hvor talmateriale fra Danmarks Statistik eksempelvis bearbejdes til et diagram i Microsoft Excel eller et andet programmel, og dermed fremstår mere visuelt tilgængeligt. Informationsbearbejdningen vedrører dog ikke udelukkende tal. Også tekstmateriale kan bearbejdes og sammenstilles. Eksempelvis kan politiske partiers principprogrammer eller forskellige partiers holdning til en specifik problemstilling sammenstilles punkt for punkt og dermed give mulighed for en sammenligning. Overblikket kan så etableres ved at anvende punktopstillinger i tekstbehandling, herunder hensigtsmæssige opdelinger i hovedpunkter, eventuelt suppleret med anvendelse af en tabelfunktion. Struktur og overblik forudsætter og bidrager til faglig indsigt. Vidensudveksling og vidensdeling Informationsbearbejdningen hænger naturligvis sammen med, at it for det fjerde kan anvendes til formidling samt vidensudveksling og -deling. I mange sammenhænge vil informationsbearbejdning kun give mening, hvis resultatet af bearbejdningen formidles til andre. Heri vil næsten altid indgå en eller anden form for skriftlighed, hvor der kan skelnes mellem aktiv og passiv formidling. Den aktive formidling vil indebære, at eleven anvender et præsentationsprogram, såsom PowerPoint eller lignende, til at formidle resultatet af arbejdet. Ved udarbejdelse af præsentationen kan eleven tvinges til at overveje disponeringen af stoffet og til at fokusere på centrale oplysninger i det indsamlede materiale, hvorved formidlingen kan blive mere flydende og varieret. Det fordrer naturligvis, at eleven gøres opmærksomme på ikke at fortabe sig i den kunstneriske udformning frem for faglige og saglige aspekter. Den passive formidling vil normalt bestå i, at resultatet lægges i en elektronisk konference på skolens lokale intranet. Konferencen kan således anvendes som opsamlingssted for de faglige aktiviteter, herunder planer for undervisningen, arbejdssedler og elevens produkter, men kan også indeholde muligheder for aktiviteter af mere debatterende karakter (en slags speakers corner ). Det vil som antydet være hensigtsmæssigt at dele den fælles hovedmappe op i en række undermapper eksempelvis: - En mappe med forskellige centrale undervisningstjenester og links samt instrukser og spørgsmål til besvarelse fra lærerens side - En mappe med indhentet materiale om forskellige emner og fra forskellige oprindelsessteder - En mappe med elevfremstillet materiale (eksempelvis PowerPoint-præsentationer eller statistikker, diagrammer o.l.) 3.6 Samspil med andre fag Samfundsfag er omfattet af det generelle krav om samspil mellem fagene. Faget optræder i samspil med humanistiske og andre samfundsvidenskabelige fagområder og bidrager med viden, metoder og begreber, når der i andre fag arbejdes med problemstillinger der indeholder politiske, økonomiske, sociologiske eller internationale dimensioner. I konkrete undervisningssituationer kan faget bidrage med metodiske værktøjer til mindre empiriske undersøgelser. 14

15 Samfundsfag kan indgå i samspil med de fleste fag og bidrager med begreber, teorier og metoder til en bredere og dybere forståelse af et givet emne. På er angivet eksempler, hvor samfundsfag indgår i samspil med andre fag. 4. Evaluering Gennem fremadrettet og individuel vejledning, brug af test og tilbagemeldinger på faglige aktiviteter opnår eleven undervejs i det samlede forløb en klar opfattelse af niveauet for og udviklingen i det faglige standpunkt, herunder inddrages aktiviteter som stimulerer den individuelle og fælles refleksion over udbyttet af undervisningen. Grundlaget for evalueringen skal være de faglige mål. 4.1 Grundforløb og studieretningsforløb I grundforløbet skal undervisningen organiseres tematisk omkring de tre faglige hoveddimensioner, hvoraf den samfundsfaglige/samfundsøkonomiske, hvor samfundsfag spiller en fremtrædende rolle, er den ene. Mindst 25 af fagets 75 timers undervisning skal gennemføres i forbindelse med grundforløbet. Det kan give nogle særlige problemstillinger ift. den formelle evaluering af eleven. Efter grundforløbet vil der være elever, som pga. studieretningsvalget kommer til at skifte lærer i samfundsfag, og afhængig af skolens organisering af grundforløbet kan det forekomme, at der er klasser, som kommer til at skifte lærer. I grundforløbet vil der ved gennemførelsen af undervisningen i den samfundsfaglige/samfundsøkonomiske dimension også være andre lærere involveret end samfundsfagslæreren. Endelig vil der også skulle evalueres i grundforløbet, hvor flere lærere på baggrund af forskellige forløb skal evaluere eleven. Alt sammen er med til at accentuere behovet for en systematisk evalueringsplan, som sikrer opsamling på evalueringer og videregivelse/formidling til andre. 4.2 Løbende evaluering og evaluering af særlige forløb Kravene til den løbende evaluering fremgår af hhx-bekendtgørelsen: Den løbende evaluering skal sikre, at den enkelte elev får et klart billede af egne styrker, svagheder og fremskridt samt give grundlag for at justere undervisningen. Evalueringen skal danne grundlag for vejledning af den enkelte elev med hensyn til både faglig udvikling og udvikling af arbejdsmetoder. Resultatet af evalueringen drøftes med klassen eller holdet og med den enkelte elev og anvendes til at justere undervisningens progression og niveau i forhold til elevens faglige formåen. Alle større projekter skal evalueres særskilt, og resultaterne af evalueringen forelægges skolens ledelse. Det stiller krav til, at læreren løbende foretager en opsamling på, hvordan den enkelte elev klarer sig og anvender dette til vejledningssamtaler. Både i relation til gennemførelsen af vejledningssamtaler med eleven og i relation til formidling af resultater af evalueringer til skolens ledelse kan et elektronisk baseret system være en stor hjælp. Evalueringsformer evalueringsaktiviteter Evalueringsformen eller evalueringsaktiviteterne bør planlægges, så eleven så præcist som muligt kan få en tilbagemelding på, i hvilken udstrækning vedkommende behersker den eller de kompetencer, som har været målet med undervisningsforløbet. Det indebærer, at kompetencemålene og evalueringsaktiviteterne omhyggeligt skal planlægges, så de er i overensstemmelse at man rent faktisk evaluerer, og at man kan evaluere på den aktuelle kompetence med den valgte evalueringsform. 15

16 Nedenfor er nævnt forskellige evalueringsformer, som man kan lade sig inspirere af. Skriftlige evalueringsformer: Test Synopsis Rapport Selvevalueringsøvelse Mundtlige evalueringsformer: Dialog og samtale på klassen Præsentationer elevoplæg Rollespil - diskussionspanel Opponentgruppe 4.3 Interne prøver Samfundsfag er et af de første fag, eleven kan blive udtrukket til at aflægge prøve i. For at forberede eleven på form og indhold af den prøveform, man på den enkelte skole har valgt, kan det være en god idé at afholde en intern prøve i faget under eksamenslignende forhold. Gennem en intern prøve under eksamenslignende forhold får læreren mulighed for at tydeliggøre fagets taksonomiske niveauer for eleven. 4.4 Undervisningsbeskrivelse Grundlaget for den mundtlige prøve er undervisningsbeskrivelsen, som offentliggøres på skolens hjemmeside. Grundlaget for den mundtlige prøve er undervisningsbeskrivelsen, som offentliggøres på skolens hjemmeside. I undervisningsbeskrivelsen indgår en oversigt over de gennemførte forløb. For hvert forløb angives tema, faglige mål, kernestof og supplerende stof. 4.5 Prøveformer I samfundsfag kan der vælges mellem to forskellige mundtlige prøveformer. Hvilken af de to prøveformer, der vælges, bestemmes af skolen. Der vælges samme eksamensform for en hel klasse, men der vælges ikke nødvendigvis samme prøveform for samtlige klasser på skolen. Der afholdes en mundtlig prøve. Skolen vælger for det enkelte hold en af følgende to prøveformer: Prøveform a): Mundtlig prøve på grundlag af et samfundsfagligt tema og ukendt bilagsmateriale af et omfang på maksimalt 2 normalsider. I tilknytning til temaet stilles fokuserede underspørgsmål, der følger de taksonomiske niveauer. Prøvematerialet sendes til censor senest 5 hverdage før 1. prøvedag og godkendes af denne forud for prøvens afholdelse. Et prøvemateriale må højest anvendes ved tre eksaminationer den samme dag og ikke ved følgende prøvedage på samme hold. Eksaminationstiden er ca minutter pr. eksaminand. Der gives minutters forberedelsestid. Eksaminationen former sig som en samtale. Prøveform b): Mundtlig prøve på grundlag af et af eksaminanden valgt undervisningsforløb og et ukendt bilagsmateriale af et omfang på mindre end 2 normalsider. I tilknytning til bilagsmaterialet 16

17 stilles fokuserede underspørgsmål, der følger de taksonomiske niveauer. Prøvematerialet samt en fortegnelse over undervisningsforløb sendes til censor senest 5 hverdage før 1. prøvedag og godkendes af denne forud for prøvens afholdelse. Et prøvemateriale må højest anvendes ved tre eksaminationer den samme dag og ikke ved følgende prøvedage på samme hold. Eksaminationstiden er ca. 25 minutter pr. eksaminand. Der gives 50 minutter til forberedelsestid. Eksaminationen er todelt. Første del består af eksaminandens præsentation af et sammenhængende undervisningsforløb suppleret med uddybende spørgsmål. Anden del former sig som en samtale med udgangspunkt i bilagsmaterialet og underspørgsmål. Eksaminationstiden fordeles ligeligt mellem de to dele. I første halvdel af eksaminationen er grundlaget, et sammenhængende forløb fra undervisningen. Det er lærer og elever, der i samarbejde har valgt hvilket sammenhængende forløb, der skal danne grundlag for eksaminationen. Eksaminationen kan have udgangspunkt i en præsentation på 5-7 minutter af et emne eller en problemstilling fra det sammenhængende forløb. Eksaminanden vælger selv, hvilken problemstilling eller hvilket emne, der skal præsenteres. Præsentationen danner grundlag for en samtale og diskussion, hvor censor også vil kunne inddrages. For begge prøver gælder, at prøvematerialet sammen med undervisningsbeskrivelse sendes til censor senest 5 dage før prøvens afholdelse. Prøvematerialet godkendes af censor. Bilagsmaterialet til eksamensspørgsmålene er typisk aktuelt materiale, f.eks. avisartikler, artikler fra tidsskrifter af passende sværhedsgrad, omtale af undersøgelser eller tabel-/diagrammateriale svarende til materiale gennemarbejdet i undervisningen. Bilagsmaterialet skal omhandle problemstillinger, der har været behandlet i undervisningen. Eksamensspørgsmålene skal være dækkende for de temaer, der er behandlet i undervisningen. Endvidere skal forskellige materialetyper (tekst, tabel, diagram, model) være repræsenteret i eksamensspørgsmålene. Det samme eksamensspørgsmål (inklusive bilag) må højst anvendes ved tre eksaminationer den samme dag og ikke ved følgende eksamensdage på samme hold. Eleven skal i undervisningen præsenteres for eksempler på eksamensspørgsmål inklusive bilag, og ideelt bør man have gennemført en prøveeksamen under eksamenslignende forhold i løbet af forårssemesteret. Der bør foregå en grundig instruktion i, hvorledes man skal forholde sig ved eksamen, hvorledes bilag bør inddrages og hvilke faktorer, der spiller en rolle for bedømmelsen. 4.6 Eksempler på eksamensspørgsmål Indledning Der kan som nævnt ovenfor vælges mellem to eksamensformer i Samfundsfag. Model a) en mundtlig prøve på grundlag af et samfundsfagligt tema og ukendt bilagsmateriale af et omfang på maksimalt 2 normalsider og model b) en mundtlig prøve på grundlag af et af eksaminanden valgt undervisningsforløb og et ukendt bilagsmateriale af et omfang på mindre end 2 normalsider. Model b) er ny ift. de eksamensformer, der normalt er benyttet i handelsgymnasiet. Derfor er der ikke afprøvede eksempler på eksamensopgaver til denne eksamensform. 17

18 Model a) er mere velkendt. Der er vedlagt to eksempler på eksamensspørgsmål: Ét inden for politologi og ét inden for sociologi. Bilagsmaterialet må i omfang ikke overstige 2 normalsider. En normalside er på ca tegn. Omregning af tabeller, diagrammer m.v. foregår efter et skøn. Der er ikke vedlagt bilag til nedenstående eksamensspørgsmål, da artiklerne kun kan bringes efter aftale og eventuel betaling. Der henvises til at søge dem enten i de enkelte avisers databaser eller via InfoMedia. Taksonomiske niveauer Af læreplanens eksamensregler fremgår, at der I tilknytning til temaet stilles fokuserede underspørgsmål, der følger de taksonomiske niveauer. I udarbejdelsen og formuleringen af eksamensspørgsmål er det derfor et krav, at både spørgsmålet og bilaget giver eleven mulighed for at behandle emnet på alle tre taksonomiske niveauer. Dette kan tydeliggøres - som ved nedenstående eksempler - ved bevidst at anvende de taksonomiske niveauer i formuleringen af eksamensspørgsmålene. Om muligt bør spørgsmålene struktureres, således at hvert delspørgsmål referer direkte til et bestemt niveau. Altså kan formuleringer som, giv en redegørelse og analyse.., generelt ikke anbefales. I undervisningen og i forberedelsen af eleven til eksamen er det vigtigt at undervise i, hvordan de skal afkode eksamensspørgsmålene, for at de får så præcis en forståelse som muligt af, hvilken type behandling af en problemstilling, der kræves ved hvert delspørgsmål/taksonomiske niveau. Eksempel 1: Sociologi Unge i dag 1. Giv ud fra bilaget en karakteristik af nutidens unge 2. Diskuter årsagerne til de unges livsstil og væremåde. Inddrag hvilken betydning det har, at vi lever i det såkaldte senmoderne samfund 3. Vurdér, hvilke konsekvenser denne livsstil på længere sigt vil få for såvel de unge som for samfundet Bilag: Morgenavisen Jyllands-Posten, 30. marts 2003, Generation Y (uddrag) Eksempel 2: Politologi de politiske ideologier 1. Redegør for de tre gamle politiske ideologier 2. Giv på baggrund af bilaget en analyse af Holger K. Nielsens opfattelse af de politiske ideologiers betydning i moderne politik 3. Vurdér, hvilken rolle ideologierne vil få i dansk politik i fremtiden Bilag: Politiken, 14. september 2002, Principper eller tilpasning (uddrag) 4.7 Bedømmelseskriterier Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminanden er i stand til at opfylde fagets mål. 18

19 Der lægges vægt på: overblik fra fagets discipliner, således at relevante faglige begreber og eksempler inddrages i eksaminationen viden om centrale faglige sammenhænge evne til præcist at formidle og diskutere en faglig problemstilling evne til at argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag færdigheder i at anvende bilagsmaterialet til at dokumentere faglige sammenhænge. Der gives én samlet karakter ud fra en helhedsvurdering. 4.8 Karakterbeskrivelse Nedenfor er anført en beskrivelse af karakterne 12, 7 og 2, hvor 2 gives for den netop beståede præstation. Det bemærkes, at der fortsat er tale om en helhedsbedømmelse. Karakter Betegnelse Fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål God præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler Tilstrækkelig præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål Beskrivelse Under sikker anvendelse af samfundsfaglige metodiske færdigheder redegøres der systematisk for faglige sammenhænge i bilag, relevante eksempler inddrages til yderligere dokumentation og samfundsfaglige begreber anvendes til meget sikkert at karakterisere de observerede sammenhænge. Eleven argumenterer fagligt sammenhængende og uddyber i dialog centrale samfundsfaglige sammenhænge og svarer på supplerende spørgsmål med kun få uvæsentlige mangler. Under anvendelse af samfundsfaglige metodiske færdigheder redegøres der nogenlunde systematisk for faglige sammenhænge i bilag, eksempler inddrages til yderligere dokumentation og nogle samfundsfaglige begreber anvendes til at karakterisere de observerede sammenhænge. Sammenhængen i den faglige argumentation er nogle steder mindre tydelig, men væsentlige samfundsfaglige sammenhænge kan uddybes i dialog og eleven svarer på nogle supplerende spørgsmål Der redegøres for enkelte centrale faglige sammenhænge i bilag og der anvendes metodiske færdigheder med nogen usikkerhed. Enkelte eksempler inddrages til yderligere dokumentation. Den faglige karakteristik af de observerede sammenhænge er ikke altid præcis og de anvendte begreber kan i mindre grad uddybes. Argumentationen er på flere punkter usammenhængende, ligesom flere supplerende spørgsmål ikke kan besvares 19

20 5. Paradigmatiske eksempler 5.1 Grundforløb og studieretningsforløb Nedenstående eksempler på undervisningsforløb er placeret i forårssemestret efter grundforløbet. Kompetencemålene i hvert forløb skal tilpasses efter hvilket konkret indhold, man på den enkelte skole har placeret i grundforløbet. 5.2 Det rige Danmark? Mål Eleven skal i forbindelse med økonomiske forløb kunne: - anvende viden om grundlæggende økonomiske sammenhænge til at diskutere aktuelle samfundsøkonomiske prioriteringer (disciplinmål) - opsøge informationskanaler, formulere samfundsfaglige spørgsmål og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere enkle, faglige sammenhænge (metode mål) - formidle faglige sammenhænge i enkle modeller, tabeller og diagrammer (metode mål) - anvende fagets terminologi til at formidle viden (metode mål) Eleven skal på den ene side erhverve en grundlæggende forståelse af det økonomiske system og forklare sammenhængen mellem det danske økonomisk-politiske system samt de begrænsninger og muligheder, der eksisterer såvel herhjemme som i omverdenen for den åbne danske økonomi. På den anden side skal eleven også demonstrere en evne til at anvende fagets generelle metoder specifikt på et økonomisk forløb. Indhold Forløbet Det rige Danmark? dækker følgende kernestof inden for det økonomiske område: - Det økonomiske kredsløb - Samfundsøkonomiske mål og midler, herunder politisk styring og markedsstyring Der vil derudover være et samspil med det politiske område inden for faget samt mulighed for samspil med det virksomhedsøkonomiske område (virksomhedsøkonomi). Dansk økonomis tilstand - udviklingen i den åbne danske økonomi over tid og et aktuelt statusbillede over de samfundsøkonomiske mål og (de politiske) prioriteringer i forbindelse hermed - dansk økonomis placering i forhold til de forskellige økonomiske systemer og de to styringsprincipper; markedsstyring (markedsbestemt pris og produktion) og politisk styring (politisk bestemt pris og produktion) Dansk økonomis udfordringer - problemerne, der knytter sig til de knappe ressourcer og de grundlæggende samfundsøkonomiske problemer (hvad skal produceres, hvordan skal det produceres og hvem skal have det, der produceres?) - aktuelle økonomiske buzzwords (såsom ældrebyrde/pensionistbomben, skattestop o. lign.) - globaliseringen trussel eller udfordring? - økonomisk-politiske værktøjer såsom finans-, penge- og konkurrenceevnepolitik særligt set ift. virksomhedernes konkurrenceevne og turisternes valutakurser og købemuligheder 20

21 - sammenhængen mellem de forskellige sektorer i samfundsøkonomien, herunder udlandets indvirkning på dansk økonomi på såvel samfunds- som individniveau Arbejdsformer I forløbet suppleres det af læreren anvendte lærebogsmateriale med relevante informationskanaler og materialetyper, som eleven bør have kendskab til og selv kan deltage i at opsøge. Derved opøves elevens evne til selvstændigt at opsøge informationer og i forbindelse hermed at søge forklaringer og dokumentation. Generelt kan det i forbindelse med dette økonomiske forløb siges, at lærerstyret undervisning er velegnet til at introducere de samfundsøkonomiske begreber og sammenhænge, hvorimod elevstyret undervisning enten selvstændigt eller i grupper med fordel kan bruges til at øge forståelsen af de faglige sammenhænge samt indlære og anvende begreber. Det virker således hensigtsmæssigt at anvende den mere lærerstyrede undervisning til dels at skabe et overblik over de komplekse sammenhænge i en åben økonomi som den danske evt. ud fra illustrerende eksempler fra et aktuelt emne eller statistikker, dels at foretage en indledende gennemgang af samfundsøkonomiske begreber, sammenhænge og udviklingslinier f.eks. de samfundsøkonomiske mål og midler, det økonomiske kredsløb o. lign. Den mere elevstyrede undervisning kan øge forståelsen af de komplekse økonomiske sammenhænge ved at lade eleven arbejde selvstændigt med såvel øvelser som enkle modeller, tabeller og diagrammer. Med hensyn til modellerne kan eleven eksempelvis arbejde med/udfylde en model over det økonomiske kredsløb, eller selvstændigt udarbejde en simpel model såsom øget antal ældre voksende offentlige udgifter øget skattetryk/offentlige besparelser. Med hensyn til tabeller og diagrammer kan eleven eksempelvis indsamle og bearbejde materiale om en periodevis udvikling i de forskellige samfundsøkonomiske mål ud fra Statistisk Tiårsoversigt, hvilket kan munde ud i et skriftligt produkt som baggrund for et mundtligt oplæg. Eleven kan tillige i denne forbindelse fremstille enkle tabeller med to eller tre variable eksempelvis om udviklingen i beskæftigelsen, BNP over tid, eller fremstille forskelligartede diagrammer/grafer f.eks. BNP pr. indbygger i forskellige lande. I tilknytning til sidstnævnte kan eleven også trænes i at formulere relevante samfundsfaglige spørgsmål til et materiale. Et statistisk materiale kan eksempelvis vise udviklingen i BNP pr. indbygger i Danmark og andre lande i en bestemt periode. Relevante spørgsmål kunne være: - Er Danmark blevet et rigere land? (evt. ift. de andre lande) - Er danskerne blevet rigere? - Er et voksende BNP udtryk for øget velfærd? - Er et voksende BNP udtryk for forbedrede levevilkår? - osv. Der skal udarbejdes mindst et projekt i samfundsfag, hvor eleven selvstændigt formulerer og behandler en problemstilling med brug af metoder fra faget. I dette økonomiske forløb kan projektet tænkes udarbejdet i forbindelse med en mindre empirisk undersøgelse. Det vil typisk dreje sig om mindre undersøgelser, såsom en undersøgelse foretaget i lokalsamfundet om folks holdning til sam- 21

22 fundsøkonomiske mål og evt. problemer/udfordringer, eller eksempelvis folketingspartiernes stillingtagen til de fremtidige udfordringer for dansk økonomi. Projektet kan f.eks. afsluttes med en mundtlig fremlæggelse af resultaterne på klassen og eventuelt med en efterfølgende diskussion. Klasserumsundervisningen kan i dette forløb med fordel suppleres af udadvendte aktiviteter, for på denne måde at integrere faget i det omkringliggende samfund og leve op til den aktualitet og dynamik, der uvilkårligt er knyttet til faget. Af udadvendte aktiviteter kan nævnes: - Gæstelærere, såsom lokale folketingspolitikere, der kan deltage i en diskussion om samfundsøkonomiske mål og prioriteringerne i forbindelse hermed, en repræsentant fra en lokal eksportvirksomhed, der kan medvirke til at afklare sammenhængen mellem dansk økonomi og hændelser i omverdenen - Virksomhedsbesøg - de førnævnte forhold angående eksportvirksomheden kan med fordel afklares ved et elevbesøg på selve virksomheden - Organisationsbesøg såsom Ældresagen, der kan være med til at belyse problematikken vedrørende ældrebyrden, evt. kombineret med deltagelse af en politisk ungdomsorganisation - Empiriske undersøgelser, det vil dreje sig om mindre undersøgelser, såsom en undersøgelse foretaget i lokalsamfundet om folks holdning til samfundsøkonomiske mål og evt. problemer/udfordringer Progression Indholdet af forløbet skal bidrage til at opfylde fagets mål, og i forbindelse med målopfyldelsen bør der arbejdes med progression ved en gradvis skærpelse af kravene. I forløbet om Det rige Danmark? kan progressionen opnås såvel i selve forløbet som gennem hele forløbet. I selve forløbet kan progressionen honoreres ved eksempelvis først at lade eleven få et indblik i centrale dele af den danske økonomi ud fra lærebogsmateriale og artikler, og derpå opdatere med lærerudvalgt materiale fra forskellige statistiske opslagsværker, for endelig at lade eleven indhente informationer og materiale fra disse værker selv (papirudgaver eller via Internettet) og ud fra dette materiale fremstille tabeller og diagrammer. Gennem hele forløbet kan progressionen opnås ved først at skabe et overblik/gøre status over dansk økonomi, og derpå gå over i en nærmere forståelse af den danske økonomis problemer/udfordringer, for endelig at forholde sig til og diskutere de forskellige løsninger herpå. Evaluering Følgende metoder kan anvendes til evaluering af de forskellige mål: Test af elevens begrebsforståelse Tilbagemelding på elevøvelser og elevudarbejdede modeller, tabeller og diagrammer Tilbagemelding på skriftlige produkter (inkl. projekt) og mundtlige oplæg i forbindelse hermed Udarbejdelse af et samfundsøkonomisk minileksikon Kortere eller længere indlæg/oplæg i forbindelse med undervisningen Varighed Bestemt af fordeling af mål og indhold mellem grundforløb og studieretningsforløb. 22

23 Tidspunkt Forløbet placeres efter grundforløbets gennemførelse, når det er passende i forårssemestret, men det virker hensigtsmæssigt at placere det så tidligt som muligt gerne i umiddelbar forlængelse af det samfundsfaglige/samfundsøkonomiske område i grundforløbets studieområde, hvormed der opnås den størst mulige sammenhæng. 5.3 Ungdomskultur og identitetsdannelse Mål Eleven skal i forbindelse med det sociologiske forløb kunne: - anvende sociologiske begreber til at forklare sociale og kulturelle mønstre (fagligt mål) - opsøge informationskanaler, formulere samfundsfaglige spørgsmål og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere enkle, faglige sammenhænge (metodemål) - formidle faglige sammenhænge i enkle modeller, tabeller og diagrammer(metodemål) - anvende fagets terminologi til at formidle viden (metodemål) Viden om identitetsdannelse og hvordan samfundsudviklingen påvirker identitetsdannelse er vigtig til at forstå og kunne forklare de sociale og kulturelle mønstre, der findes i dag. Eleven skal opnå en forståelse af det senmoderne samfunds betydning for identitetsdannelsen med fokus på de unge. Ændrede socialisationsbetingelser, ændrede familier og institutioner, en ændret livsstil, nye fællesskaber og subkulturer, herunder politisk adfærd opleves tydeligst ved at fokusere på de unge. Eleven skal desuden demonstrere evne til at anvende fagets generelle metoder på et specifikt sociologisk forløb. Indhold og arbejdsformer Forløbet dækker kernestoffet inden for det sociologiske område: - Socialisationsproces og -mønstre - Ændringer i sociale strukturer ved overgangen fra industrisamfund til informationssamfund/videnssamfund Der vil desuden være samspil med det politiske område inden for faget samt med det virksomhedsøkonomiske område (afsætning) og dansk. Forløb: 1. Identitet og samfund under forandring - Hvad er det, der skaber de generationsspecifikke karaktertræk? - Fra industrisamfund til informationssamfund/videnssamfund/det senmoderne samfund - Livsformer Arbejdsform er lærerforedrag, der skal skabe overblik med illustrerende eksempler, som kan være tekster, billeder, filmklip, statistikker mv. 23

24 2. Socialiseringsprocessen - Hvilke elementer påvirker identitetsdannelsen? - Familien, institutioner, medier, venner, køn mv. - Sociologiske begreber: Normer, roller, rollekonflikter, referencegrupper, social kontrol, imitation, identifikation - Social arv og social mobilitet Begrebsindlæring typisk lærebogsstof kombineret med elevøvelser, hvor fokus er indlæring og anvendelse af begreber. Her vil det desuden være oplagt at opøve evnen til at opsøge informationskilder, formulere spørgsmål, søge forklaring og dokumentation. F.eks. findes en del statistisk materiale vedr. social arv/social mobilitet. 3. Ungdomskultur - Mainstream og subkulturer - Livsstil og forbrug - Fritidsliv og arbejdsliv Eleven undersøger gruppevis forskellige delemner, f.eks. subkulturer. De opsøger informationer, formulerer spørgsmål og forklarer/dokumenterer ved brug af samfundsfaglig metode i kombination med den faglige indsigt i området. Arbejdet kan f.eks. munde ud i en synopsis som baggrund for mundtligt oplæg. 4. Unges politiske adfærd Undersøgelser af unges politiske adfærd bruges til opstilling af hypoteser, som afprøves i elevens egen undersøgelse, f.eks. et prøvevalg, hvor de undersøger partivalg og politisk deltagelse i relation til køn, alder, bopæl, uddannelse, forældres erhverv, uddannelse og partivalg. De kan f.eks. også undersøge unges holdning til specifikke politiske spørgsmål. Mulighederne er mange. Ved bearbejdning af data og formidling af undersøgelsens resultater anvender eleven fagets metoder, og til fortolkning/forklaring/dokumentation gøres brug af den faglige indsigt især fra det sociologiske område. Der er i dette forløb mulighed for samarbejde med matematik og anvendelse af it i bearbejdning af data. Progression Progressionen i forløbet ligger i, at eleven arbejder mere og mere selvstændigt med fagets metoder samtidig med, at de oplever en faglig progression (de taksonomiske niveauer). Evaluering Tilbagemelding på elevøvelser (2) Tilbagemelding på synopsis og mundtligt oplæg (fag og metode) (3) Mundtlig og skriftlig tilbagemelding på gennemførelse og præsentation af vælgerundersøgelse (fag og metode) (4) 24

25 Tidspunkt og varighed Forløbet placeres i forårssemesteret efter grundforløbet - gerne i umiddelbar forlængelse af grundforløbet, hvilket giver muligheder for bl.a. at drage nytte af samspillet med det politiske område. Varighed: ca. 15 timer 25

26 Bilag. Taksonomiske niveauer I dette bilag er vedlagt nogle korte og enkle definitioner på de taksonomiske niveauer. Definitionerne er udarbejdet med henblik på vejledning af elever, og er derfor konkretiseret ift. den målgruppe. Figur: Taksonomiske niveauer Vurdering Perspektivering Teorianvendelse Diskussion Sammenligning Analyse Redegørelse Referat Karakteristik Beskrivelse Kort fortalt: På det første trin gengives stof På det andet trin strukturerer og forklarer man sammenhænge På tredje trin bedømmes og vurderes det behandlede Beskrivelse En beskrivelse giver oplysninger om egenskaber eller kendetegn ved aktuelle genstand eller forhold. Med andre ord præsenterer en beskrivelse facts for læseren på en saglig og neutral måde, således at modtageren danner et brugbart billede af det omhandlede forhold/genstand. Det betyder, at en beskrivelse ikke må indeholde vurderinger. Beskrivelsens detaljeringsgrad og hvad der er væsentligt at medtage i beskrivelsen må afhænge af opgavetitlen, altså formålet med opgaven. Tekstens nøgleord vil være vejledende, f.eks. om der ønskes en kort eller grundig beskrivelse, om beskrivelse skal danne baggrund for en analyse og vurdering. Karakteristik En karakteristik fremhæver særpræget, dvs. de væsentligste egenskaber, der gør det pågældende forhold eller objekt særligt unikt/enestående. Detaljeringsgraden og væsentlige egenskaber bestemmes af opgavens formål. 26

27 En karakteristik adskiller sig fra en beskrivelse ved, at man her ønsker at få fremhævet særpræget, hvorimod beskrivelsen sigter mod at give en samlet fremstilling. Referat Et referat er en forkortet gengivelse af en grundtekst. Den grundtekst, der refereres, styrer gennemgangen. Grundtekstens indhold og synspunkter gengives forkortet og uden vurderinger. Et referat vil typisk være en del af en opgave, hvor forskellige synspunkter skal sammenlignes, eller hvor et litterært værk skal analyseres. Redegørelse En redegørelse er en systematisk og forklarende fremstilling af det pågældende forhold, hvor det til forskel fra et referat er opgaveløseren, der styrer og beslutter, hvad der er vigtigt i forhold til opgavens formål. Redegørelsen skal være saglig, det vil sige, at det klart skal fremgå, hvad der er facts, og hvad der er egne kommentarer. Endvidere bør den være neutral eller upartisk, dvs. at egne holdninger ikke må skinne igennem, samt være præget af en rimelig grad af balance - f.eks. mellem forskellige synspunkter - og nuancering. Redegørelsen bør ligeledes være dækkende, hvilket indebærer, at relevante informationer ikke bevidst må udelades f.eks. gennem fortielser. Analyse En analyse er en systematisk faglig forklaring af problemstillinger fremlagt enten i en beskrivelse eller i en redegørelse. I begrebet forklaring forudsættes det, at tingene ikke er tilfældige, men et resultat af en række årsager. En analyse indebærer dermed, at man skal forholde sig til en stor og omfattende helhed. Dette er ikke muligt at gøre på en gang. En analyse vil derfor kræve, at man opdeler og behandler en del eller et aspekt ad gangen. En analyse vil således typisk være en veksling mellem at tænke i dele og i helheden. Ofte skal en analyse gennemføres med udgangspunkt i en teori eller en model. Sammenligning En sammenligning er en påvisning af ligheder og forskelle mellem de ting eller forhold, som man undersøger. Før man kan foretage en sammenligning, må der foreligge en beskrivelse eller en karakteristik af de ting, der skal sammenlignes. I en sammenligning leder man efter ofte efter kriterier, som kan anvendes til at afgrænse noget fra og noget andet. Diskussion En diskussion i en opgave betyder, at man skal diskutere med sig selv. 27

28 Pro-argumenter: Man skal fremføre argumenter, der taler til gunst for et givet forhold, en sag eller en handling f.eks. fordele Contra-argumenter: Argumenter, der taler til ugunst for samme f.eks. ulemper Det er dermed vigtigt, at man i diskussionen fremdrager flere sider af en sag. Teorianvendelse En teori er en model af virkeligheden. Bliver man i forbindelse med en analyse bedt om at inddrage en bestemt teori, er det vigtigt at gøre sig klart, hvad en teori er. En teori kan forstås som et landkort. Når man laver et kort over virkeligheden, må man se bort fra en masse oplysninger - hvis kortet er lige så stort som virkeligheden, giver det ingen mening. Forenklingen er praktisk, fordi man kan forholde sig til omfattende og kaotiske helheder. Samtidig er det altid interessant at finde ud af, om kort/teori og virkelighed (empiri) kan hænge sammen. Bliver man bedt om i en opgave at anvende teori til analyse af virkeligheden, skal man organisere virkeligheden i teoriens skuffer /begreber. Hvis det ikke kan lade sig gøre, må man kritisere teorien og eller overveje, om en anden teori er mere velegnet til formålet. Vurdering En vurdering er en bedømmelse af: Om noget er godt/dårligt eller rigtigt/forkert Om det indebærer fordele/ulemper for nogen eller noget Hvordan en fremtidig udvikling kan tænkes at blive Eller hvordan konsekvenserne af bestemte begivenheder kan blive En vurdering vil typisk blive baseret på en forudgående beskrivelse/redegørelse/karakteristik og sammenligning/diskussion/analyse. Det er væsentligt at understrege, at en vurdering ikke er en kærkommen lejlighed til at lufte egne meninger, men derimod afgørelser/bedømmelser med baggrund i det materiale, som fremgår af redegørelsen og analysen. Perspektivering En perspektivering af en opgave kan foregå på to måder: 1. Mest almindeligt er, at kravene om perspektiveringen er en del af opgaven, altså at der af opgaveformuleringen fremgår, at der ønskes en perspektivering. 2. I visse fag - særligt dansk og sprogfagene - er der tradition for, at man selvstændigt afslutter opgaven med en perspektivering uden, at det er et krav i opgaveformuleringen. I det første tilfælde vil perspektiveringen fremgå som en del af konklusionen, da perspektiveringen jo er en del af opgaveformuleringen, som indgår i indledningen på opgaven. I det andet tilfælde vil perspektiveringen fremgå som et selvstændigt afsnit efter konklusionen, hvor opsamlingen på opgaven i konklusionen giver anledning til nye tanker og refleksioner - man ser 28

29 andre og nye sider af emnet, som rækker ud over det, man hidtil har beskæftiget sig med: Man perspektiverer. 29