Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010
|
|
- Lone Therkildsen
- 3 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt. Faget beskæftiger sig dels med tysksprogede tekster i bred forstand, som formidler væsentlige sider af Tysklands og tysksprogede landes samfundsmæssige, erhvervsmæssige og kulturelle forhold, dels med sprogbrug og sprogtilegnelse samt interkulturel forståelse og kommunikation Formål Gennem arbejdet med tysk sprog og samfundsmæssige, erhvervsmæssige og kulturelle forhold i tysksprogede lande udvikler eleverne kompetence til at kommunikere på tysk med en solid vidensbaggrund. Formålet med undervisningen er, at eleverne opnår en bred indsigt i samfundsmæssige, erhvervsmæssige og kulturelle forhold i tysksprogede lande og samtidig hermed oparbejder en interkulturel kompetence, der giver dem lyst og evne til at reflektere over og med forståelse gå i dialog med andre kulturer i almene og erhvervsmæssige sammenhænge. Gennem arbejdet med faget opbygger eleverne endvidere studiekompetence ved, at de bliver i stand til at kombinere viden fra tyskfaget med viden fra andre fagområder. Desuden udvikler eleverne gennem undervisningen sans for litteratur og andre æstetiske udtryksformer som afsæt for oplevelse og refleksion. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1. Faglige mål Eleverne skal kunne: forstå talt tysk standardsprog om kendte emner formidlet gennem forskellige medier læse og forstå lettere, nyere, autentiske tysksprogede tekster redegøre for og samtale om ukendte emner på tysk med et basalt ordforråd, brug af faste vendinger og udtryk samt relevante kommunikationsstrategier og redegøre for og diskutere kendte emner på tysk med et varieret ordforråd, herunder argumentere for deres synspunkter udtrykke sig skriftligt på tysk med et basalt ordforråd og grundlæggende grammatisk korrekthed forstå og forholde sig perspektiverende til indholdet af autentiske, tysksprogede fiktions- og sagprosatekster henholdsvis tysksprogede elektroniske medier om samfundsmæssige, erhvervsmæssige og kulturelle forhold redegøre for aktuelle samfunds- og erhvervsforhold i Tyskland og øvrige tysksprogede lande i mundtlig og skriftlig kommunikation anvende grundlæggende erhvervsrelateret terminologi og fraseologi i arbejdet med virksomhedens eksterne og interne kommunikation, mundtligt og skriftligt anvende viden om erhvervsmæssige forhold i mundtlig kommunikation forstå, opleve og samtale om tysksproget litteratur og andre æstetiske udtryksformer anvende viden om nyere tysk litteratur på en reflekterende måde i mundtlig kommunikation Kernestof Kernestoffet er: grundlæggende ordforråd/sprogtilegnelse og vidensopbygning lettere, nyere tysksprogede tekster og elektronisk baseret materiale på tysk om kulturelle, samfundsmæssige og erhvervsmæssige forhold i Tyskland i dag aktuelt autentisk tysksproget materiale om kulturelle, samfundsmæssige og erhvervsmæssige forhold i Tyskland fra såvel trykte som elektroniske medier lettere tekst- og casemateriale om tyske virksomheder virksomhedens eksterne og interne kommunikation med særlig vægt på grundlæggende erhvervsrelateret terminologi og fraseologi et bredt udsnit af nyere tysksprogede skønlitterære tekster, heraf mindst to romaner eller længere sammenhængende tekster tekster og elektronisk baseret materiale på tysk om kulturelle forhold med fokus på ligheder og forskelle mellem tysk og egen kultur grundlæggende regler og normer for tysk sprogbrug og sprogstruktur, herunder relevante kommunikations- og sprogindlæringsstrategier. Litterære og ikke-litterære tekster samt materiale fra elektroniske medier, der indgår i kernestoffet, skal være ubearbejdede og på autentisk tysk.
2 2.3. Supplerende stof Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof skal uddybe og perspektivere kernestoffet samt udvide den faglige horisont og fremdrage nye dimensioner, så eleverne opfylder de faglige mål. Det supplerende stof bidrager endvidere til at styrke samspillet med andre fag. 3. Tilrettelæggelse 3.1. Didaktiske principper Der lægges vægt på, at fagets discipliner tilsammen opleves som en helhed. Undervisningen skal fremme elevernes sproglige kreativitet og evne til at tænke utraditionelt. I arbejdet med sproget betones det gymnasiale niveau tidligt i undervisningsforløbet gennem inddragelse af notatteknik, læsestrategier, lyttestrategier, præsentationsteknik, kommunikationsstrategier m.v. Centralt i undervisningen står elevernes faglige progression. Der arbejdes både induktivt og deduktivt i overensstemmelse med elevernes forskellige læringsstile. Arbejdet med de sproglige aspekter sker med et stadigt blik på sproget i anvendelse. Undervisningen foregår i størst muligt omfang på tysk Arbejdsformer Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes forudsætninger med brug af varierede undervisningsformer. I undervisningens tilrettelæggelse tilstræbes en sammenhæng mellem det skriftlige og mundtlige arbejde. Endvidere tilrettelægges undervisningen i temaforløb og selvstændigt studerede områder, der vælges sammen med eleverne. Eleverne deltager i mindre og større faglige og tværfaglige projekter. Dette sker med progression fra små overskuelige forløb til større problemorienterede tværfaglige forløb. Undervisningen organiseres hovedsageligt gennem seks til otte større eller mindre emner, hvor sagprosatekster og/eller litterære tekster indgår. Eleverne skal i forløbet udarbejde et antal skriftlige opgaver. En del af de skriftlige opgaver udarbejdes i tilknytning til de læste emner. Det skriftlige arbejde planlægges, så der er progression, og så der er sammenhæng med det skriftlige arbejde i andre fag It og medier It og medier anvendes med det overordnede formål at fremme elevernes læringsproces og læringsresultat. Integration af it og medier i undervisningen giver eleverne mulighed for at opleve sproget i varierede autentiske og aktuelle sammenhænge. Således bidrager informations- og kommunikationsteknologi og medieanvendelse til at sikre og nuancere elevernes sproglige og indholdsmæssige udbytte, ligesom færdighedstræning understøttes af relevante interaktive øvelser og sprogtræningsprogrammer Samspil med andre fag Tysk begyndersprog A er omfattet af det generelle krav om samspil mellem fagene og indgår i studieområdet i overensstemmelse med de regler, der gælder for dette forløb. Når tysk begyndersprog A indgår i en studieretning, skal det indgå i det faglige samspil i studieretningen, og dele af kernestof og supplerende stof vælges og behandles, så det bidrager til styrkelse af det faglige samspil. Når tysk begyndersprog A ikke indgår i en studieretning, indgår det hvor det er muligt i samspil med andre fag om emner af kulturel, interkulturel og virksomheds- og samfundsøkonomisk art. Elevernes manglende sprogkundskaber vil dog hindre reelt fagligt samspil i den første tid. Faget indgår også i et samspil med de øvrige fremmedsprog og dansk om sproglige forhold. 4. Evaluering 4.1. Løbende evaluering Elevernes faglige og studiemæssige standpunkt evalueres ved hjælp af løbende test og prøver. Gennem individuel vejledning og brug af test skal eleverne undervejs i det samlede forløb opnå en klar opfattelse af niveauet for og udviklingen i det faglige standpunkt. Disse test og prøver har samtidig til formål at skabe et rum for fælles refleksion for lærer og elever over resultater, læringsbehov, forbedringsmuligheder og foretrukne læringsstile hos den enkelte elev. Grundlaget for evalueringen skal være de faglige mål Prøveformer Der afholdes en skriftlig og en mundtlig prøve. Den skriftlige prøve Skriftlig prøve på baggrund af et centralt stillet opgavesæt. Opgavesættet indeholder et tysksproget tekstgrundlag på ca. tre normalsider a 1300 bogstaver om samfundsmæssige og erhvervsmæssige forhold.
3 Der stilles tre opgaver: sammenfatning på dansk fri skriftlig produktion på tysk med udgangspunkt i det tyske tekst- og billedmateriale en erhvervsrelateret opgave på tysk på baggrund af et tysksproget materiale. Prøvens varighed er fire timer. Eksaminanden må anvende alle hjælpemidler. Kommunikation med omverdenen er ikke tilladt. Endvidere er brug af internettet og oversættelsesprogrammer, dvs. software eller netbaserede programmer, der kan oversætte hele sætninger og hele tekster fra ét sprog til et andet, ikke tilladt. Den mundtlige prøve Mundtlig prøve på grundlag af et ukendt, ubearbejdet tysksproget tekstmateriale af et omfang på ca. seks normalsider a 1300 enheder med relation til ét af de studerede emner og en ukendt, ubearbejdet tysksproget tekst af et omfang på én normalside a 1300 bogstaver. Prøvematerialet forsynes ikke med gloser og realkommentarer, medmindre det drejer sig om specielt vanskelige gloser og nødvendige realkommentarer. De emner, der indgår som grundlag for prøven, skal tilsammen dække de faglige mål og kernestoffet. Prøven er todelt med en samlet eksaminationstid på ca. 30 minutter. Den ene del omfatter en præsentation på tysk af det ukendte, ubearbejdede tysksprogede tekstmateriale suppleret med en uddybende samtale på tysk mellem eksaminand og eksaminator. Tekstmaterialet udleveres dagen før prøven, og der gives ca. 24 timers forberedelsestid, dog ikke mindre end 24 timer. Alle hjælpemidler er tilladt. Den anden del omfatter tekstforståelse med udgangspunkt i den ukendte, ubearbejdede tysksprogede tekst. Teksten refereres på tysk. Eksaminator stiller supplerende spørgsmål til uddybelse af eksaminandens forståelse af centrale sproglige og/eller indholdsmæssige forhold i teksten. Til denne del af prøven gives en forberedelsestid på ca. 30 minutter. I forberedelsestiden må eksaminanden benytte alle hjælpemidler. Kommunikation med omverdenen er ikke tilladt. Endvidere er brug af internettet ikke tilladt. Det samme ukendte prøvemateriale må højst anvendes tre gange på samme hold Bedømmelseskriterier Ved den skriftlige prøve bedømmes det, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt Der lægges vægt på, at eksaminanden kan uddrage det væsentlige af det udleverede tekstmateriale, udtrykke sig skriftligt på et sammenhængende tysk, besvare en opgave, disponere og fremstille et indhold klart og selvstændigt på en måde, der svarer til emnets karakter og opgavens stilleje. Eksaminanden skal endvidere kunne vise sikkerhed i den relevante morfologi og syntaks og beherske et basalt ordforråd samt idiomatik. Ved den mundtlige prøve bedømmes det, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål. Der lægges vægt på, at eksaminanden på tysk kan præsentere og perspektivere det ukendte tekstmateriale og inddrage relevante elementer af tysk kultur, litteratur, erhverv og samfund fra det studerede emne. Endvidere lægges der vægt på samtalefærdighed og tekstforståelse. Sammenhængende sprog er vigtigere end korrekthed i detaljen.
4 Bilag 27 Tysk fortsættersprog A hhx, juni Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt. Faget beskæftiger sig dels med tysksprogede tekster i bred forstand, som formidler væsentlige sider af Tysklands og tysksprogede landes samfundsmæssige, erhvervsmæssige og kulturelle forhold, dels med sprogbrug og sprogtilegnelse samt interkulturel forståelse og kommunikation Formål Gennem arbejdet med tysk sprog og samfundsmæssige, erhvervsmæssige og kulturelle forhold i tysksprogede lande udvikler eleverne kompetence til at kommunikere på tysk med en solid vidensbaggrund. Formålet med undervisningen er, at eleverne opnår en bred indsigt i samfundsmæssige, erhvervsmæssige og kulturelle forhold i tysksprogede lande og samtidig hermed oparbejder en interkulturel kompetence, der giver dem lyst og evne til at reflektere over og med forståelse gå i dialog med andre kulturer i almene og erhvervsmæssige sammenhænge. Gennem arbejdet med faget opbygger eleverne endvidere studiekompetence ved, at de bliver i stand til at kombinere viden fra tyskfaget med viden fra andre fagområder. Desuden udvikler eleverne gennem undervisningen sans for litteratur og andre æstetiske udtryksformer som afsæt for oplevelse og refleksion. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1. Faglige mål Eleverne skal kunne: forstå talt tysk standardsprog om kendte emner formidlet gennem forskellige medier læse og forstå nyere, autentiske tysksprogede tekster redegøre for og samtale om ukendte emner på tysk med et varieret ordforråd, brug af faste vendinger og udtryk samt relevante kommunikationsstrategier og redegøre for og diskutere kendte emner på tysk med et nuanceret og varieret ordforråd, herunder argumentere for deres synspunkter udtrykke sig skriftligt på tysk med et varieret ordforråd og grammatisk korrekthed forstå og forholde sig fagligt perspektiverende til indholdet af autentiske, tysksprogede fiktions- og sagprosatekster henholdsvis tysksprogede elektroniske medier om samfundsmæssige, erhvervsmæssige og kulturelle forhold anvende viden om aktuelle samfunds- og erhvervsforhold i Tyskland og øvrige tysksprogede lande i mundtlig og skriftlig kommunikation anvende relevant erhvervsrelateret terminologi og fraseologi i arbejdet med virksomhedens eksterne og interne kommunikation, mundtligt og skriftligt anvende viden om erhvervsmæssige forhold med interkulturel kompetence i skriftlig og mundtlig kommunikation forstå, opleve og reflektere over tysksproget litteratur og andre æstetiske udtryksformer anvende viden om nyere, tysk litteratur på en reflekterende og perspektiverende måde i mundtlig kommunikation Kernestof Kernestoffet er: et bredt udsnit af autentiske tysksprogede tekster om hovedtrækkene i den politiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i Tyskland efter 1945 nyere, autentiske tysksprogede tekster og nyhedsudsendelser om kulturelle, samfundsmæssige og erhvervsmæssige forhold i Tyskland i dag aktuelt autentisk tysksproget materiale om kulturelle, samfundsmæssige og erhvervsmæssige forhold i Tyskland fra såvel trykte som elektroniske medier tekst- og casemateriale om tyske virksomheder virksomhedens eksterne og interne kommunikation et bredt udsnit af nyere skønlitterære tysksprogede tekster, heraf mindst to romaner eller længere sammenhængende tekster tekster og elektronisk baseret materiale på tysk om kulturelle forhold med fokus på ligheder og forskelle mellem tysk og egen kultur væsentlige regler og normer for tysk sprogbrug og sprogstruktur, herunder gennemgang af relevante kommunikations- og sprogindlæringsstrategier. Litterære og ikke-litterære tekster samt materiale fra elektroniske medier, der indgår i kernestoffet, skal være ubearbejdede og på autentisk tysk.
5 2.3. Supplerende stof Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof skal uddybe og perspektivere kernestoffet samt udvide den faglige horisont og fremdrage nye dimensioner, så eleverne opfylder de faglige mål. Det supplerende stof bidrager endvidere til at styrke samspillet med andre fag. 3. Tilrettelæggelse 3.1. Didaktiske principper Undervisningen skal tage udgangspunkt i et fagligt niveau svarende til elevernes niveau fra grundskolen. Der lægges vægt på, at fagets discipliner tilsammen opleves som en helhed. Undervisningen skal fremme elevernes sproglige kreativitet og evne til at tænke utraditionelt. Centralt i undervisningen står elevernes faglige progression. Der arbejdes både induktivt og deduktivt i overensstemmelse med elevernes forskellige læringsstile. Arbejdet med de sproglige aspekter sker med et stadigt blik på sproget i anvendelse. Undervisningen foregår i størst muligt omfang på tysk Arbejdsformer Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes forudsætninger med brug af varierede undervisningsformer. I undervisningens tilrettelæggelse tilstræbes en sammenhæng mellem det skriftlige og mundtlige arbejde. Endvidere tilrettelægges undervisningen i temaforløb og selvstændigt studerede områder, der vælges sammen med eleverne. Eleverne deltager i mindre og større faglige og tværfaglige projekter. Dette sker med progression fra små overskuelige forløb til større problemorienterede tværfaglige forløb. Undervisningen organiseres hovedsageligt gennem 8 til 10 større eller mindre emner, hvor sagprosatekster og/eller litterære tekster indgår. Eleverne skal i forløbet udarbejde et antal skriftlige opgaver. En del af de skriftlige opgaver udarbejdes i tilknytning til de læste emner. Det skriftlige arbejde planlægges, så der er progression, og så der er sammenhæng med det skriftlige arbejde i andre fag It og medier It og medier anvendes med det overordnede formål at fremme elevernes læringsproces og læringsresultat. Integration af it og medier i undervisningen giver eleverne mulighed for at opleve sproget i varierede autentiske og aktuelle sammenhænge. Således bidrager informations- og kommunikationsteknologi og medieanvendelse til at sikre og nuancere elevernes sproglige og indholdsmæssige udbytte, ligesom færdighedstræning understøttes af relevante interaktive øvelser og sprogtræningsprogrammer Samspil med andre fag Tysk fortsættersprog A er omfattet af det generelle krav om samspil mellem fagene og indgår i studieområdet i overensstemmelse med de regler, der gælder for dette forløb. Når tysk fortsættersprog A indgår i en studieretning, skal det indgå i det faglige samspil i studieretningen, og dele af kernestof og supplerende stof vælges og behandles, så det bidrager til styrkelse af det faglige samspil. Når tysk fortsættersprog A ikke indgår i en studieretning, indgår det hvor det er muligt i samspil med andre fag om emner af kulturel, interkulturel og virksomheds- og samfundsøkonomisk art. Faget indgår også i et samspil med de øvrige fremmedsprog og dansk om sproglige forhold. 4. Evaluering 4.1. Løbende evaluering Elevernes faglige og studiemæssige standpunkt evalueres ved hjælp af indledende screening, der følges op af løbende test og prøver. Gennem individuel vejledning og brug af test skal eleverne undervejs i det samlede forløb opnå en klar opfattelse af niveauet for og udviklingen i det faglige standpunkt. Disse test og prøver har samtidig til formål at skabe et rum for fælles refleksion for lærer og elever over resultater, læringsbehov, forbedringsmuligheder og foretrukne læringsstile hos den enkelte elev. Grundlaget for evalueringen skal være de faglige mål Prøveformer Der afholdes en skriftlig og en mundtlig prøve. Den skriftlige prøve Skriftlig prøve på baggrund af et centralt stillet opgavesæt. Opgavesættet indeholder et tysksproget tekstgrundlag på ca. fire normalsider a 1300 bogstaver om samfundsmæssige og erhvervsmæssige forhold.
6 Der stilles tre opgaver: sammenfatning på dansk fri skriftlig produktion på tysk med udgangspunkt i det tyske tekst- og billedmateriale en erhvervsrelateret opgave på tysk på baggrund af et tysksproget materiale. Prøvens varighed er fem timer. Eksaminanden må anvende alle hjælpemidler. Kommunikation med omverdenen er ikke tilladt. Endvidere er brug af internettet og oversættelsesprogrammer, dvs. software eller netbaserede programmer, der kan oversætte hele sætninger og hele tekster fra ét sprog til et andet, ikke tilladt. Den mundtlige prøve Mundtlig prøve på grundlag af et ukendt, ubearbejdet tysksproget tekstmateriale af et omfang på ca. otte normalsider a 1300 bogstaver med relation til ét af de studerede emner og en ukendt, ubearbejdet tysksproget tekst af et omfang på to normalsider a 1300 bogstaver. Prøvematerialet forsynes kun med specielt vanskelige gloser og nødvendige realkommentarer. De emner, der indgår som grundlag for prøven, skal tilsammen dække de faglige mål og kernestoffet. Prøven er todelt med en samlet eksaminationstid på ca. 30 minutter. Den ene del omfatter en præsentation på tysk af det ukendte, ubearbejdede tysksprogede tekstmateriale suppleret med en uddybende samtale på tysk mellem eksaminand og eksaminator. Tekstmaterialet udleveres dagen før prøven, og der gives ca. 24 timers forberedelsestid, dog ikke mindre end 24 timer. Alle hjælpemidler er tilladt. Den anden del omfatter tekstforståelse med udgangspunkt i den ukendte, ubearbejdede tysksprogede tekst. Teksten refereres på tysk. Eksaminator stiller supplerende spørgsmål til uddybelse af eksaminandens forståelse af centrale sproglige og/eller indholdsmæssige forhold i teksten. Til denne del af prøven gives en forberedelsestid på ca. 30 minutter. I denne forberedelsestid må eksaminanden benytte alle hjælpemidler. Kommunikation med omverdenen er ikke tilladt. Endvidere er brug af internettet ikke tilladt. Det samme ukendte prøvemateriale må højst anvendes tre gange på samme hold Bedømmelseskriterier Ved den skriftlige prøve bedømmes det, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt Der lægges vægt på, at eksaminanden kan uddrage det væsentlige af det udleverede tekstmateriale, udtrykke sig skriftligt på et sammenhængende tysk, besvare en opgave, disponere og fremstille et indhold klart og selvstændigt på en måde, der svarer til emnets karakter og opgavens stilleje. Eksaminanden skal endvidere kunne vise sikkerhed i den relevante morfologi og syntaks og beherske et varieret ordforråd samt idiomatik. Ved den mundtlige prøve bedømmes det, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål. Der lægges vægt på, at eksaminanden på tysk kan præsentere og perspektivere det ukendte tekstmateriale og inddrage relevante elementer af tysk kultur, litteratur, erhverv og samfund fra det studerede emne. Endvidere lægges der vægt på samtalefærdighed og tekstforståelse. Sammenhængende sprog er vigtigere end korrekthed i detaljen.
7 Bilag 28 Tysk fortsættersprog B hhx, juni Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt. Faget beskæftiger sig dels med tysksprogede tekster i bred forstand, som formidler væsentlige sider af Tysklands og tysksprogede landes samfundsmæssige, erhvervsmæssige og kulturelle forhold, dels med sprogbrug og sprogtilegnelse samt interkulturel forståelse og kommunikation Formål Gennem arbejdet med tysk sprog og samfundsmæssige, erhvervsmæssige og kulturelle forhold i tysksprogede lande udvikler eleverne kompetence til at kommunikere på tysk med en solid vidensbaggrund. Formålet med undervisningen er, at eleverne opnår en bred indsigt i samfundsmæssige, erhvervsmæssige og kulturelle forhold i tysksprogede lande og samtidig hermed oparbejder en interkulturel kompetence, der giver dem lyst og evne til at reflektere over og med forståelse gå i dialog med andre kulturer i almene og erhvervsmæssige sammenhænge. Gennem arbejdet med faget opbygger eleverne endvidere studiekompetence ved, at de bliver i stand til at kombinere viden fra tyskfaget med viden fra andre fagområder. Desuden udvikler eleverne gennem undervisningen sans for litteratur og andre æstetiske udtryksformer som afsæt for oplevelse og refleksion. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1. Faglige mål Eleverne skal kunne: forstå talt tysk standardsprog om kendte emner formidlet gennem forskellige medier læse og forstå lettere, nyere, autentiske tysksprogede tekster redegøre for og samtale om ukendte emner på tysk med et basalt ordforråd, brug af faste vendinger og udtryk samt relevante kommunikationsstrategier og redegøre for og diskutere kendte emner på tysk med et varieret ordforråd, herunder argumentere for deres synspunkter udtrykke sig skriftligt på tysk med et basalt ordforråd og grundlæggende grammatisk korrekthed forstå og forholde sig perspektiverende til indholdet af autentiske, tysksprogede fiktions- og sagprosatekster henholdsvis tysksprogede elektroniske medier om samfundsmæssige, erhvervsmæssige og kulturelle forhold redegøre for aktuelle samfunds- og erhvervsforhold i Tyskland og øvrige tysksprogede lande i mundtlig og skriftlig kommunikation anvende grundlæggende erhvervsrelateret terminologi og fraseologi i arbejdet med virksomhedens eksterne og interne kommunikation, mundtligt og skriftligt anvende viden om erhvervsmæssige forhold i mundtlig kommunikation forstå, opleve og samtale om tysksproget litteratur og andre æstetiske udtryksformer anvende viden om nyere tysk litteratur på en reflekterende måde i mundtlig kommunikation Kernestof Kernestoffet er: et bredt udsnit af lettere autentiske tysksprogede tekster om hovedtrækkene i den politiske og samfundsmæssige udvikling i Tyskland efter 1945 lettere, nyere, autentiske tysksprogede tekster og nyhedsudsendelser om kulturelle, samfundsmæssige og erhvervsmæssige forhold i Tyskland i dag aktuelt autentisk tysksproget materiale om kulturelle, samfundsmæssige og erhvervsmæssige forhold i Tyskland fra såvel trykte som elektroniske medier lettere tekst- og casemateriale om tyske virksomheder virksomhedens eksterne og interne kommunikation med særlig vægt på grundlæggende erhvervsrelateret terminologi og fraseologi et bredt udsnit af nyere tysksprogede skønlitterære tekster, heraf mindst én roman eller en længere sammenhængende tekst tekster og elektronisk baseret materiale på tysk om kulturelle forhold med fokus på ligheder og forskelle mellem tysk og egen kultur grundlæggende regler og normer for tysk sprogbrug og sprogstruktur, herunder relevante kommunikations- og sprogindlæringsstrategier. Litterære og ikke-litterære tekster samt materiale fra elektroniske medier, der indgår i kernestoffet, skal være ubearbejdede og på autentisk tysk.
8 2.3. Supplerende stof Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof skal uddybe og perspektivere kernestoffet samt udvide den faglige horisont og fremdrage nye dimensioner, så eleverne opfylder de faglige mål. Det supplerende stof bidrager endvidere til at styrke samspillet med andre fag. 3. Tilrettelæggelse 3.1. Didaktiske principper Undervisningen skal tage udgangspunkt i et fagligt niveau svarende til elevernes niveau fra grundskolen. Der lægges vægt på, at fagets discipliner tilsammen opleves som en helhed. Undervisningen skal fremme elevernes sproglige kreativitet og evne til at tænke utraditionelt. Centralt i undervisningen står elevernes faglige progression. Der arbejdes både induktivt og deduktivt i overensstemmelse med elevernes forskellige læringsstile. Arbejdet med de sproglige aspekter sker med et stadigt blik på sproget i anvendelse. Undervisningen foregår i størst muligt omfang på tysk Arbejdsformer Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes forudsætninger med brug af varierede undervisningsformer. I undervisningens tilrettelæggelse tilstræbes en sammenhæng mellem det skriftlige og mundtlige arbejde. Endvidere tilrettelægges undervisningen i temaforløb og selvstændigt studerede områder, der vælges sammen med eleverne. Eleverne deltager i mindre og større faglige og tværfaglige projekter. Dette sker med progression fra små overskuelige forløb til større problemorienterede tværfaglige forløb. Undervisningen organiseres hovedsageligt gennem seks til otte større eller mindre emner, hvor sagprosatekster og/eller litterære tekster indgår. Eleverne skal i forløbet udarbejde et antal skriftlige opgaver. En del af de skriftlige opgaver udarbejdes i tilknytning til de læste emner. Det skriftlige arbejde planlægges, så der er progression, og så der er sammenhæng med det skriftlige arbejde i andre fag It og medier It og medier anvendes med det overordnede formål at fremme elevernes læringsproces og læringsresultat. Integration af it og medier i undervisningen giver eleverne mulighed for at opleve sproget i varierede autentiske og aktuelle sammenhænge. Således bidrager informations- og kommunikationsteknologi og medieanvendelse til at sikre og nuancere elevernes sproglige og indholdsmæssige udbytte, ligesom færdighedstræning understøttes af relevante interaktive øvelser og sprogtræningsprogrammer Samspil med andre fag Tysk fortsættersprog B er omfattet af det generelle krav om samspil mellem fagene og indgår i studieområdet i overensstemmelse med de regler, der gælder for dette forløb. Når tysk fortsættersprog B indgår i en studieretning, skal det indgå i det faglige samspil i studieretningen, og dele af kernestof og supplerende stof vælges og behandles, så det bidrager til styrkelse af det faglige samspil. Når tysk fortsættersprog B ikke indgår i en studieretning, indgår det hvor det er muligt i samspil med andre fag om emner af kulturel, interkulturel og virksomheds- og samfundsøkonomisk art. Faget indgår også i et samspil med de øvrige fremmedsprog og dansk om sproglige forhold. 4. Evaluering 4.1. Løbende evaluering Elevernes faglige og studiemæssige standpunkt evalueres ved hjælp af indledende screening, der følges op af løbende test og prøver. Gennem individuel vejledning og brug af test skal eleverne undervejs i det samlede forløb opnå en klar opfattelse af niveauet for og udviklingen i det faglige standpunkt. Disse test og prøver har samtidig til formål at skabe et rum for fælles refleksion for lærer og elever over resultater, læringsbehov, forbedringsmuligheder og foretrukne læringsstile hos den enkelte elev. Grundlaget for evalueringen skal være de faglige mål Prøveform Der afholdes mundtlig prøve på grundlag af et ukendt, ubearbejdet tysksproget tekstmateriale af et omfang på ca. seks normalsider a 1300 bogstaver med relation til ét af de studerede emner og en ukendt, ubearbejdet tysksproget tekst af et omfang på én normalside a 1300 bogstaver. Prøvematerialet forsynes kun med specielt vanskelige gloser og nødvendige realkommentarer. De emner, der indgår som grundlag for prøven, skal tilsammen dække de faglige mål og kernestoffet.
9 Prøven er todelt med en samlet eksaminationstid på ca. 30 minutter. Den første del omfatter en præsentation på tysk af det ukendte, ubearbejdede tysksprogede tekstmateriale suppleret med en uddybende samtale på tysk mellem eksaminand og eksaminator. Tekstmaterialet udleveres dagen før prøven, og der gives ca. 24 timers forberedelsestid, dog ikke mindre end 24 timer. Alle hjælpemidler er tilladt. Den anden del omfatter tekstforståelse med udgangspunkt i den ukendte, ubearbejdede tysksprogede tekst. Teksten refereres på tysk. Eksaminator stiller supplerende spørgsmål til uddybelse af eksaminandens forståelse af centrale sproglige og/eller indholdsmæssige forhold i teksten. Til denne del af prøven gives en forberedelsestid på ca. 30 minutter. I denne forberedelsestid må eksaminanden benytte alle hjælpemidler. Kommunikation med omverdenen er ikke tilladt. Endvidere er brug af internettet ikke tilladt. Det samme ukendte prøvemateriale må højst anvendes tre gange på samme hold Bedømmelseskriterier Det bedømmes, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt Der lægges vægt på, at eksaminanden på tysk kan præsentere og perspektivere det ukendte tekstmateriale og inddrage relevante elementer af tysk kultur, litteratur, erhverv og samfund fra det studerede emne. Endvidere lægges der vægt på samtalefærdighed og tekstforståelse. Sammenhængende sprog er vigtigere end korrekthed i detaljen.
Tysk begyndersprog A hhx, august 2017
Bilag 46 Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et videns- og kundskabsfag, et færdighedsfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige, betinger
Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010
Bilag 13 Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som
Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010
Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget
a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,
Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,
Italiensk A stx, juni 2010
Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og
Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål
Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det
Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle
Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,
Spansk A stx, juni 2010
Spansk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale arbejdsområde
Spansk A hhx, juni 2013
Bilag 25 Spansk A hhx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale
Fransk begyndersprog A hhx, august 2017
Bilag 31 Fransk begyndersprog A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et videns- og kundskabsfag, et færdighedsfag og et kulturfag, der har fokus på tilegnelse af interkulturel
Engelsk A stx, juni 2010
Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.
a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,
Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter
Kinesisk A valgfag, juni 2010
Bilag 23 Kinesisk A valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kinesisk er et færdigheds-, videns- og kulturfag. Dets genstandsområde er det kinesiske standardsprog (putonghua), som det tales
Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,
Eksamensbestemmelser
2017-2018 Eksamensbestemmelser Indholdsfortegnelse Afsætning A, skriftlig... 3 Afsætning A, mundtlig... 3 Afsætning B, mundtlig... 3 Dansk A, skriftlig... 4 Dansk A, mundtlig... 4 Engelsk A, skriftlig...
Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle
Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.
Eksamensbestemmelser
2015-2016 Eksamensbestemmelser Indholdsfortegnelse Afsætning A, skriftlig... 3 Afsætning A, mundtlig... 3 Afsætning B, mundtlig... 3 Dansk A, skriftlig... 4 Dansk A, mundtlig... 4 Engelsk A, skriftlig...
Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014
Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger
Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014
Bilag 33 Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Latin er et sprog- og kulturfag. På grundlag af væsentlige latinske tekster og romerskarkæologisk materiale beskæftiger
Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.
Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger
Dansk A hhx, februar 2014
Bilag 1»Bilag 9 Dansk A hhx, februar 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Faget dansk er et humanistisk fag med berøringsflader til de samfundsvidenskabelige fag. Fagets kerne er tekstanalyse og
12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C
12 Engelsk C Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 9.1.1 Identitet og formål 9.1.1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede
Sprogsynet bag de nye opgaver
Sprogsynet bag de nye opgaver KO N F E R ENCE O M NY DIGITAL S K R I F T L I G P R Ø V E M E D ADGANG T I L I N T E R N E T T E T I T Y S K FO R T S Æ T T ERS P ROG A ST X O G HHX 1 4. 1. 2016 Mette Hermann
Afsætning A hhx, juni 2010
Bilag 7 Afsætning A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om strategi, købsadfærd, markedsanalyse, markedskommunikation og afsætningsledelse.
International økonomi A hhx, juni 2010
Bilag 16 International økonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt,
Psykologi B valgfag, juni 2010
Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.
Psykologi B valgfag, juni 2010
Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne
Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.
International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse
Fransk fortsættersprog B stx, juni 2010
Fransk fortsættersprog B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som alment
Historie B - hf-enkeltfag, april 2011
Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers
Skriftlige og mundtlige prøver til studentereksamen for 2g og 3g maj-juni, august og december 2015
B Skriftlige og mundtlige prøver til studentereksamen for 2g og 3g maj-juni, august og december 2015 Indhold: Prøvekalender for de almengymnasiale uddannelser 2015... s. 2 STX-bekendtgørelsens læreplaner
Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017
Bilag 49 Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om virksomhedens økonomiske forhold
Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.
Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelsen til højere handelseksamen
BEK nr 153 af 18/02/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 20. januar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 055.98P.391 Senere ændringer til
Grønlandsk som modersmål A. 1. Fagets rolle
Grønlandsk som modersmål A 1. Fagets rolle Grønlandsk er et færdighedsfag, et kulturfag og et vidensfag, der beskæftiger sig med det sproglige og det tekstuelle. Fagets kerne er grønlandsk sprog og litteratur.
Bilag 18. It A hhx, juni 2010. 1. Identitet og formål
Bilag 18 It A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet It er et samfundsvidenskabeligt fag med berøringsflader til teknologiske fagområder. Faget giver viden inden for databehandlingsteknologier
Samfundsfag B stx, juni 2010
Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse
b) formidle en viden og et budskab overbevisende og sikkert i mundtlig form, herunder deltage i diskussioner med argumenterede indlæg,
Dansk A 1. Fagets rolle Dansk er et færdighedsfag, et kulturfag og et vidensfag, der beskæftiger sig med det sproglige og det tekstuelle. Gennem den intensive tekstlæsning bringes oplevelse, analyse og
Bekendtgørelse om ændring af valgfagsbekendtgørelsen
BEK nr 784 af 26/06/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 033.55S.541 Senere ændringer til
Samfundsfag B htx, juni 2010
Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.
Organisation C. 1. Fagets rolle
Organisation C 1. Fagets rolle Organisation omfatter viden om organisatoriske strukturer og processer, herunder ledelse i organisationer. Faget giver viden om ledelsens og de ansattes muligheder for at
Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål
Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger
International økonomi A hhx, august 2017
Bilag 37 International økonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler viden, kundskaber og færdigheder om den samfundsøkonomiske
Vedrørende Kulturforståelse på de gymnasiale ungdomsuddannelser
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 190 Offentligt Foretræde den 26. april 2016 Iben Jensen og Michael Bang Sørensen. Vedrørende Kulturforståelse Vedrørende Kulturforståelse på de
Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014
Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt
Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A
Bilag 58 Virksomhedsøkonomi A 1 Fagets rolle Virksomhedsøkonomi omfatter viden inden for strategi, internt og eksternt regnskab, investering og logistik. Faget giver viden om virksomhedens muligheder for
Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010
Bilag 29 Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om virksomhedens bæredygtighed i en markedsorienteret
Samfundsfag, niveau G
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk
Undervisningsvejledning for Tysk fortsættersprog B
Undervisningsvejledning for Tysk fortsættersprog B Citater fra læreplanen er gengivet i kursiv. 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige
Historie B - hf-enkeltfag, april 2011
Fra Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen) Bilag 11 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet
Religion C. 1. Fagets rolle
Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.
Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010
Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 1.1 Identitet Informationsteknologi bygger på abstraktion og logisk tænkning. Faget beskæftiger sig med itudvikling i et samspil mellem model/teori
Billedkunst B stx, juni 2010
Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener
Eksamensavis. hhx 3. år. Maj 2014
Eksamensavis hhx 3. år 2014 Maj 2014 Denne eksamensavis indeholder en orientering om de regler, der er gældende for alle prøver ved eksamenstræningen og ved eksaminer ved Handelsgymnasiet, Århus Købmandsskole,
Innovation B valgfag, juni 2010
Bilag 17 Innovation B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Innovation er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger
Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle
Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og
Samfundsfag B - stx, juni 2008
Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag
Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.
Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.
a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,
Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelsen til højere teknisk eksamen
BEK nr 154 af 18/02/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 10. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 055.98P.391 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014
Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende
Undervisningsvejledning for Tysk begyndersprog B
Undervisningsvejledning for Tysk begyndersprog B Citater fra læreplanen er gengivet i kursiv. 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige
Endelig skal eleverne kunne agere inden for idrætters forskellige etiske spilleregler og samarbejdsformer.
Idræt B 1. Fagets rolle Faget idræt tager udgangspunkt i den fysiske aktivitet og inddrager viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de humanistiske og samfundsvidenskabelige fagområder. Faget
Idræt B valgfag, juni 2010
Bilag 15 Idræt B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det centrale i faget idræt er den fysiske aktivitet, som understøttes af viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de
Dansk A - toårigt hf, juni 2010
Dansk A - toårigt hf, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. I arbejdet med dansk sprog og dansksprogede tekster i en mangfoldighed af
Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.
10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder
FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING
FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt
Kultur- og samfundsfaggruppen toårigt hf, august 2017
Bilag 14 Kultur- og samfundsfaggruppen toårigt hf, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Faggruppen består af fagene historie B, religion C og samfundsfag C. Faggruppen giver grundlæggende
Eleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv.
Mediefag C 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kulturel og kommunikativ sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang
Udkast til Nye læreplaner i tysk Bente Hansen Side 1
Udkast til Nye læreplaner i tysk Bente Hansen Side 1 Velkommen Dagens program 10.00-10.45 Fremmedsprogsdidaktik Interkulturel kommunikativ kompetence og progression (ved Petra Daryai-Hansen, Phd, lektor
Eleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge.
Fysik B 1. Fagets rolle Faget fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser og forklaringer af fænomener i natur og teknik, som eleverne møder i deres hverdag. Faget giver samtidig
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2014-2015 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Tysk fortsætter B Tina
Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige
[Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder
Mediefag B. 1. Fagets rolle
Mediefag B 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kommunikativ og kulturel sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang
Faglig udvikling i praksis
Faglig udvikling i praksis Læreplaner for filosofi i høring forår 2017 Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod Side 1 Program & praktisk 10.00-10.45: Gennemgang af læreplansændringerne
Retorik FIP Fagkonsulent Sune Weile
Retorik FIP Fagkonsulent Sune Weile Lov om gymnasiale uddannelser Generelt Særlige fokusområder ( 29): Håndtere valg og overgange i uddannelsessystemet i et studie- og karriereperspektiv og personligt
Organisation C Valgfag Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2014
Organisation C Valgfag Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene
Samfundsfag C. 1. Fagets rolle
Samfundsfag C 1. Fagets rolle Samfundsfag handler om grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse af det moderne, globaliserede
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2014 2015 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Tysk fortsætter B Tina
1.1. Danskfagets formål og indhold
1.1. Danskfagets formål og indhold Præsentation Denne opgave har til formål at skabe større bevidsthed om, hvorfor man skal have dansk i gymnasiet, og større viden om, hvad man arbejder med i faget dansk
Dansk som andetsprog, basis
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk som andetsprog Basis, G-FED Dansk som andetsprog, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Dansk som andetsprog er et færdigheds-, videns- og kulturfag. Faget beskæftiger
Kulturforståelse B valgfag, juni 2010
Bilag 25 Kulturforståelse B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kulturforståelse er et humanistisk fag, og faget har berøringsflader til den samfundsvidenskabelige faggruppe. Kulturforståelse
Samfundsfag A stx, august 2017
Bilag 125 Samfundsfag A stx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden og
Bekendtgørelse om valgfag fælles for de gymnasiale uddannelser (valgfagsbekendtgørelsen)
BEK nr 693 af 23/06/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 123.02F.251 Senere ændringer til forskriften BEK nr 784 af
Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold
Samfundsfag A 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der nationalt,
Studieplan HHX1.Cg/ Grundforløb. Markedsorienteret studieretning. Business.
Studieplan HHX1.Cg/ 2013 16. Grundforløbet. Markedsorienteret studieretning. Business. Markedsorienteret Mål Grundforløb Fagligt og pædagogisk arbejdes der med at etablere og udvikle kompetencer i de enkelte
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2017 Institution Det Blå Gymnasium, Tønder Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Tysk fortsætter
F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.
Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper
Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015
Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...
FAQ Eksamen i engelsk stx/hf Maj 2013
FAQ Eksamen i engelsk stx/hf Maj 2013 Kære kolleger eksaminatorer og censorer Under følgende overskrifter er svar på de mest almindelige spørgsmål vedr. eksamen i engelsk mundtligt, skriftligt og i AT.
Læreplaner Høringsforslag Informationsteknologi C [forsøgsfag] 1. Identitet og formål 1. Identitet og formål
Læreplaner 2013-2017 2013 Høringsforslag 2017 Informationsteknologi C [forsøgsfag] Informatik C 1. Identitet og formål 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Informationsteknologi bygger på abstraktion
Tysk. Formål for faget tysk. Slutmål for faget tysk efter 9. klassetrin
Tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne opnår kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at kommunikere på tysk både mundtligt og skriftligt. Undervisningen
Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole
Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål
Innovation C. HH 3. år. Grenaa Handelsskole. J. P. Josiassensvej Grenaa 2008/2009. Jan Clausen
J. P. Josiassensvej 44 8500 Grenaa 2008/2009 Jan Clausen Indledning... 3 Eksamensprojekt innovation C.........4 Struktur på faget innovation C.6 Evaluering 8 Kilder...8 2 Indledning Hvorfor priorieteres
Skriftlig dansk på GIF vejledning for lærere og censorer
Skriftlig dansk på GIF vejledning for lærere og censorer GIF... 2 GIF- kursisterne... 2 Opgavesættet... 2 Delprøve 1... 2 Delprøve 2... 3 Bedømmelsen... 3 Bilag 1: Karakterer... 5 Bilag 2: Eksempler...
Finansiering C Valgfag Vejledning / Råd og vink Kontor for gymnasiale uddannelser 2014
Finansiering C Valgfag Vejledning / Råd og vink Kontor for gymnasiale uddannelser 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene
Matematik B. 1. Fagets rolle
Matematik B 1. Fagets rolle Faget bygger på abstraktion, logisk tænkning og ræsonnementer og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Faget beskæftiger sig både med teoretiske
Bedømmelsesplan for Engelsk C
Bedømmelsesplan for Engelsk C Engelsk C GF1 Hovedområder: Fagretningen: Uddannelser i fagretningen indeholder: Erhvervsfag (obligatoriske): Se BEK. Nr. 1009 af 22/09/14- bilag 19 til bilag 27 Varighed:
Tysk fortsættersprog B, stx
Tysk fortsættersprog B, stx Vejledning Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret, august 2017 Vejledningen præciserer, kommenterer, uddyber og giver anbefalinger
BEKENDTGØRELSE OM GYMNASIET, STUDENTERKURSUS OG ENKELTFAGSSTUDENTEREKSAMEN (Gymnasiebekendtgørelsen)
BEKENDTGØRELSE OM GYMNASIET, STUDENTERKURSUS OG ENKELTFAGSSTUDENTEREKSAMEN (Gymnasiebekendtgørelsen) ------------------------------------------------------------------------ BEK nr 411 af 31/05/1999 Bekendtgørelsen