K O M M U N E P L A N

Transkript

1 K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Forslag til tillæg for Bislev Den 4. juni 2012 er et forslag til kommuneplantillæg , godkendt af byrådet. Det omfatter en samlet plan for Bislev by og herunder en ny By- og bydelsbeskrivelse samt ændring af kommuneplanrammerne. Planforslag Lokalplan I perioden 13. juni - 8. august 2012 er planforslaget fremlagt i offentlig høring. Planforslaget består af: Redegørelse tillæg for Bislev By- og bydelsbeskrivelse for Bislev Kommuneplanramme 10.2.I1 Kommuneplanramme 10.2.L1 Kommuneplanramme 10.2.O1 Kommuneplanramme 10.2.R1 Kommuneplantillægget omfatter hele Bislev og sammen med kommuneplantillægget offentliggøres et forslag til lokalplan Planen er først og fremmest tænkt som en digital plan. Det er dog op til dig selv, hvorvidt du ønsker at læse planen på skærmen, eller du vil udskrive den. Ønsker du en pdf-fil af det samlede tillæg, så tryk her. Har du spørgsmål om planens indhold eller til planens brug, er du velkommen til at kontakte Tina Adamsen, tlf Side 1 af 27

2 K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Vejledning tillæg Hvad er en kommuneplan? Kommuneplanen udtrykker byrådets overordnede politikker og mål for Aalborg Kommunes fremtidige udvikling. Planen berører på mange måder borgernes dagligdag og fastlægger rammer for handlemulighederne og levevilkår i lokalområderne. Derfor er planen også udarbejdet i et samarbejde mellem politikere, borgere og en række organisationer og foreninger. Kommuneplanen består af en hovedstruktur og kommuneplanrammer. Hovedstrukturen er den sammenfattende del af kommuneplanen. Den omfatter hele kommunen og fastlægger de overordnede mål for udviklingen inden for de enkelte sektorer og bydele i Aalborg Kommune. Byrådets langsigtede politik fremgår af retningslinierne for det fremtidige bymønster og den enkelte bys rolle. Den kommer konkret til udtryk i den geografiske fordeling af boliger, erhverv, trafikbetjening og serviceydelser i de enkelte bysamfund og i byernes indbyrdes samspil. Hovedstrukturen er byrådets overordnede udviklingsværktøj, og den er retningsgivende for økonomisk prioritering mellem forskellige kommunale opgaver. Kommuneplanrammerne angiver, hvordan de enkelte arealer i Aalborg Kommune kan anvendes. Rammebestemmelserne må ikke være i strid med hovedstrukturen. Både hovedstrukturen og kommuneplanrammerne er bindende for lokalplanlægningen. Der kan, med andre ord, ikke vedtages lokalplaner, som er i strid med kommuneplanen. Til gengæld kan byrådet beslutte at ændre kommuneplanen ved at udarbejde et kommuneplantillæg. Hvornår laves der kommuneplantillæg? De fleste kommuneplantillæg omfatter mindre ændringer i de gældende rammebestemmelser. Ofte sker det på baggrund af et konkret bygge- eller anlægsprojekt, der ønskes gennemført. Et sådant projekt vil normalt også betyde, at der skal udarbejdes lokalplan, hvor der mere detaljeret fastlægges krav til, hvordan nye bygninger, beplantning, veje, stier osv. skal placeres og udformes. Indsigelsesfristen for et forslag til kommuneplantillæg er mindst 8 uger. Der er samme indsigelsesfrist for et lokalplanforslag, hvilket betyder, at de to planer kan følges ad gennem offentlighedsproceduren. Hvis der er tale om omfattende ændringer, som bryder med kommuneplanens hovedstruktur, eller hvis der er tale om en hovedrevision af kommuneplanen, skal der gennemføres en større offentlighedsprocedure. Kommunen skal forud for planlægningsarbejdet afholde en fordebat for at indkalde ideer, forslag mv. fra offentligheden. Fristen for at afgive ideer mv. er mindst 8 uger. Yderligere skal kommunen forestå en oplysningsvirksomhed med henblik på at fremkalde en offentlig debat om planrevisionens målsætning og nærmere indhold. Herefter kan kommunen udarbejde et forslag til kommuneplantillæg. Fristen for at fremsætte indsigelser mod forslaget er også her på mindst 8 uger. Forslaget til kommuneplantillæg Når byrådet har godkendt et forslag til kommuneplantillæg offentliggøres det, som beskrevet ovenfor, i mindst 8 uger. I den periode har borgerne lejlighed til at komme med bemærkninger, indsigelser eller forslag til ændringer. Når offentlighedsperioden er slut vurderer byrådet, i hvilken udstrækning man vil imødekomme eventuelle indsigelser og ændringsforslag. Herefter vedtages tillægget endeligt. Hvis byrådet, på baggrund af de indkomne indsigelser eller efter eget ønske, vil foretage så omfattende ændringer, at der reelt er tale om et nyt planforslag, starter proceduren forfra med offentliggørelse af et nyt forslag til kommuneplantillæg. Så længe kommuneplantillægget foreligger som forslag, har det ingen direkte retsvirkninger over for de Side 2 af 27

3 ejendomme, der er omfattet af tillægget. Om miljøvurdering (MV) Planforslag, der kan få en væsentlig indvirkning på miljøet, skal ledsages af en miljøvurdering af planen i form af en miljørapport (MV). Det fremgår af Miljø-vurderingsloven (LBK nr af om Miljøvurdering af planer og forslag) med senere ændringer. Om vurdering af virkning på miljøet (VVM) Forud for etablering af større enkeltanlæg, som kan påvirke miljøet i væsentlig grad, skal der vedtages et kommuneplantillæg med en VVM-redegørelse, dvs. en Vurdering af anlæggets Virkning på Miljøet (VVM). Dette fremgår af planlovens 11 g (LBK nr af om planlægning) med senere ændringer og VVM-bekendtgørelsen (Miljøministeriets bekendtgørelse nr af om Vurdering af visse anlægs virkninger på miljøet). Det endelige kommmuneplantillæg Når byrådet har godkendt kommuneplantillægget endeligt og bekendtgjort det, er det en del af kommuneplanen. Herefter gælder følgende retsvirkninger: Inden for byzoner kan kommunalbestyrelsen modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område er omfattet af en detaljeret byplanvedtægt eller lokalplan. Inden for byzoner og sommerhusområder kan byrådet modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelserne i rammerne. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område i kommuneplanen er udlagt til offentligt formål, eller når området er omfattet af en lokalplan eller en byplanvedtægt Side 3 af 27

4 K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Redegørelse tillæg for Bislev Ændringer i forhold til den gældende kommuneplan Gældende kommuneplanrammer Nye kommuneplanrammer Rammeområdet er indskrænket ved Kirkebjergevej og til gengæld er der udlagt et nyt areal til byudvikling i den nordvestlige del af Bislev (ved Høje Bislev) Samtidig hermed overføres rammeområdet til Aalborg Kommunes Digitale Kommuneplan. Området har tidligere været en del af Gl. Nibes Kommuneplan, og der har blot været linket hertil i den Digitale Kommuneplan. Det nye område ved Høje Bislev: Området er vist på nedenstående kort og udgør et areal på knap 2 ha. Området er reduceret i forhold til det område, der oprindeligt var medtaget i forslag til lokalplan nr. 99. Området vil udgøre en naturlig afgrænsning af byen ved at følge et eksisterende beplantningsbælte mod nord. Derved berører området ikke de naturinteresser der er mod nord (jf. Naturbeskyttelseslovens 3). En del af området er omfattet af skovbyggelinje, hvilket dog ikke vurderes at være problematisk, da der allerede er bebygget mod øst - altså tættere på skoven. I forbindelse med lokalplan søges om ophævelse af skovbyggelinjen. Området er reduceret mod vest (i forhold til lokalplan nr. 99), så det ikke længere bevæger sig op i kote 50, men maksimalt kommer op i kote 40. I forbindelse med udarbejdelse af lokalplan vil det være muligt at sikre Side 4 af 27

5 bygningernes placering i området, så at disse ikke kommer til at blive væsentligt synlige fra kysten i nordøst. Arealet er beliggende i kote m og stiger fra øst mod vest. Mod vest er en bakketop, der gør at der ikke er synlig kontakt til fjorden. Mod nord gør såvel terrænet samt skovarealer (fredskov), at der ikke er synlig kontakt til fjorden. Den visuelle kontakt der måtte være fra området vil ligge meget langt væk og være mod nordøst. Området vil derfor ikke fremstå væsentligt synligt fra kysten. Der er i udstykningen mod syd (lokalplan nr. 79) forberedt vejadgang til det nye byudviklingsområde, derfor vil det infrastrukturmæssigt være forholdsvis let at skabe vejadgang til det nye område. Skovbyggelinie er vist med lysegrøn streg og berører området mod nordøst. Vest for området gravhøjen Rishøj der er omfattet af beskyttelseslinie. Nord og især øst for Bislev ses en række områder med naturbeskyttelsesinteresse. Planforslagets baggrund Det har været et politisk ønske at udarbejde en samlet plan for Bislev. Kommuneplantillægget omfatter hele Bislev by og skal sikre, at der i Bislev er udviklingsmuligheder fremover og desuden skal natur-, vand og bevaringsinteresser sikres. Samtidig er Bislev nu overført til den digitale kommuneplan for Aalborg Kommune. Med de foreslåede arealer bliver der en rummelighed i Bislev på ca. 4 ha (til blandet bolig og erhverv). Siden 2000 er der opført 7 huse i Bislev svarende til et areal på ca. 2,5 ha. Kommuneplanen i dag Området ligger i landzone og vil også fortsat være i landzone. Som det ses af nedenstående kort er der en del naturinteresser i umiddelbar nærhed af Bislev. I området øst for Bislev er der en del naturområder der er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 samt et område der er udpeget til skovrejsning. Ved Bislev kirke er der udpeget en kirkebeskyttelseslinie, som betyder at der skal tages hensyn til kirken i forbindelse med eventuelt nybyggeri (retningslinie 5.2.7). Området vest og syd for kirken er fredet. Side 5 af 27

6 Terrænet i Bislev stiger fortrinsvis fra øst mod vest. Naturbeskyttelsesinteresser øst for Bislev har stor betydning for byens udviklingsmuligheder. Med grøn streg er vist skovbyggelinie og med pink cirkel er kirkebeskyttelseslinien vist. Området vest og syd for kirken er fredet (vist med lyserød skravering på kort). Hele Bislev ligger inden for kystnærhedszonen (undtagen den sydligste del af erhvervsområdet) og er placeret ca. 1,5-2,0 km fra kysten. Kystnærhedszonen er vist med stiplet linje på nedenstående kort. Bislev er ikke væsentligt synligt fra kysten pga. afstanden, terrænforhold og skovarealer. En stor del af Bislev (primært i den østlige del) er udpeget til OSD-område, hvilket betyder at der skal tages særligt hensyn til grundvandet ved byudvikling inden for grænsen. Side 6 af 27

7 Med sort stiplet linie er vist grænsen for kystnærhedszonen. Den østlige del af Bislev og området øst for byen er udlagt til område med særlige drikkevandsinteresser. Den lokale debat Der har været fordebat om planlægningen for Bislev, hvor der er indkommet bemærkninger fra Bislevgruppen (borgergruppe i Bislev med borgerforeningen som tovholder), ejer af område som ønskes inddraget (Kristen Libak og Peter Libak) og Forsyningsvirksomheden ved Aalborg Kommune. Desuden har der været afholdt borgermøde, hvor der var stor tilslutning fra borgerne i byen. De områder der med dette oplæg peges på som fremtidige byudviklingsområder (inkl. området mod nordvest) er også de områder borgergruppen i Bislev ser som de mest velegnede byudviklingsområder. Et område mod sydvest udtages af kommuneplanen som fremtidigt byudviklingsområde. Side 7 af 27

8 Miljøvurdering Alle lokalplaner og kommuneplantillæg er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Lov om miljøvurdering af planer og programmer opstiller kriterier for, hvilke planer og programmer, der kræver udarbejdelse af en miljøvurdering (i form af en miljørapport). Aalborg Kommune har vurderet, at planforslaget ikke er omfattet af lovens krav om, at der skal foretages en miljøvurdering. Dette begrundes med: At planen omfatter et mindre område på lokalt plan. At planen alene indeholder mindre ændringer i eksisterende planer At planen ikke antages at få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. lovens 3, stk. 2 og 4, stk. 2. At området i forvejen er omfattet af kommuneplanens Hovedstruktur og vil blive anvendt i overensstemmelse hermed Side 8 af 27

9 K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Bislev Side 9 af 27

10 Mål og perspektiver Byrådet ønsker at forbedre mulighederne for byudvikling i Bislev. Dels ved at skabe nye attraktive byggemuligheder, dels ved at forbedre bymiljøet i den eksisterende by. Den landskabeligt attraktive beliggenhed, skolen, beliggenheden tæt på Nibe samt de relativt mange arbejdspladser gør byen interessant som bosætningsby. Som i mange andre mindre byer er byens handicap et til tider lidt nedslidt og diffust bymiljø, hvorfor der er behov for at såvel byudvikling som fornyelse varetages i Bislev. Byens byudvikling begrænses strukturelt mod øst hvor natur- og vandinteresser har en overvægt. Bislev er placeret ca. 5 km sydvest for Nibe. Stort set hele Bislev er beliggende inden for kystnærhedszonen (vist med stiplet linie). Hovedvejen Halkærvej går gennem Bislev. Bæredygtighedsprofil for Bislev Bislev skal være en bæredygtig by med en god balance mellem miljømæssige, klimatiske, sociale, arkitektoniske og økonomiske mål. Bæredygtighedsblomsten er vægtet sådan, at naturværdier vægtes særligt højt, men alle blomstens "kronblade" skal bringes i spil ved den mere konkrete byudvikling i Bislev. Det er ambitionen at prioritere naturen højt i Bislev, idet de byudviklingsområder der udlægges placeres væk fra de naturinteresser der er øst for byen. Desuden bevares de vigtigste grønne fælles områder der allerede findes i byen i dag. Lokale værdier har en mellemhøj vægtning, da det er ønsket at bevare de karakteristiske bygninger og samlingssteder der findes i byen i dag. Desuden vægtes at bevare de udsigtskig der er mod øst mellem eksisterende bygninger. Social bæredygtighed har en mellemhøj vægtning, da det er ønsket at fastholde det indbyggertal der findes i byen i dag for herigennem at skabe basis for også på længere sigt at bibeholde og forbedre de lokale institutions- og servicetilbud der findes i byen i dag. Der er i det meste af Bislev mulighed for en høj grad af funktionsintegration, idet byen er udlagt til L-område, som giver vide rammer for placering af f.eks. mindre erhvervsvirksomheder inden for rammen. Den miljømæssige bæredygtighed har en mellemhøj vægtning, da der arbejdes med at fortætte byen mere end det er tilfældet i dag. Det Side 10 af 27

11 bliver selvfølgelig ikke i samme udstrækning som det er tilfældet i mere bymæssige områder, men trods alt er ønsket at udnytte de arealer der i dag infrastruktur- og forsyningsmæssigt kan udnyttes uden de store miljømæssige konskvenser Den økonomiske bæredygtighed kan eksempelvis være at understøtte eksisterende erhverv i byen eller skabe mulighed for synergi mellem private investeringer. Dette parameter er ikke det væsentligste i Bislev, hvor den største virksomhed i området er Arla Foods. Der gives dog mulighed for, at følgevirksomheder uden de store miljømæssige gener kan placere sig i Bislev og virksomheden understøttes ved at der udlægges mulighed for boligudbygning og dermed rekruttering af arbejdskraft. Byudviklings- og byomdannelsesområder På kortet nedenfor ses de ledige områder til byudvikling. Der er flere af områderne der kan betegnes som huludfyldning i den eksisterende by, men der er også udlagt areal til byudvikling af områder der ligger tæt op til den eksisterende by. I Bislev forventes ikke en højere boligudbygning end det der i gennemsnit svarer til ca. 2 boliger pr. år. Byudviklingsområder i Bislev Blandet bolig og erhverv Erhverv I alt 2 ha ved Høje Bislev 0,5 ha ved Nørrevadvej 0,7 ha mellem Høje Bislev og Halkærvej 1 ha ved Kirkebjergevej 2 ha ved Arla Mejeri Bislev set fra nord. Til højre ses det nye område til byudvikling i forlængelse af eksisterende boligområde ved Høje Bislev. Med rødt er vist ledige områder til byudvikling. Side 11 af 27

12 Der skal skabes nye bynære byggemuligheder. Bymiljøet langs Halkærvej skal forbedres. Byens struktur Bislev har en landskabeligt attraktiv beliggenhed på kanten mellem bakker og lavere beliggende kulturlandskab. Der er mange steder mellem husene fine kig til den omkringliggende smukke natur mod nord og øst. Det er landevejens forløb der har haft størst betydning for byens struktur i dag. Trafikbelastningen på landevejen kan til tider være problematisk for byens sammenhæng. Bislev er en gammel landsby, hvor landevejen snor sig gennem byen med husene tæt op ad. De gamle gårde præger billedet mange steder. Langs landevejen er plantet japanske kirsebærtræer, som i blomstringsperioden giver en idyllisk landsbystemning. Et centralt punkt i byen er området ved Bislev kirke, forsamlingshus, skole og idrætsfaciliteter. Kirken ligger som et vartegn for byen. Området ved kirken, skolen, forsamlingshus og idrætsfaciliteter udgør et vigtigt samlingssted for byen. Landevejen gennem Bislev har haft stor betydning for byens struktur. Side 12 af 27

13 Der er fine kig fra bebyggelsen ud mod dalen mod øst. Illustration fra Nibe Kommuneatlas Kig over landskabet mod øst skal sikres. Byens centrale punkter er området ved kirke, skole, idrætsfaciliteter samt området ved gadekæret. Side 13 af 27

14 Bebyggelsens karakter Bebyggelsen er en blanding af gamle gårde, hvor stuehuset typisk er istandsat. Bebyggelsen er typisk koncentreret langs Halkærvej og udgør den oprindelige del af Bislev. I den nordlige del af byen - øst for Halkærvej - er der en parcelhusudstykning primært fra 1960'erne bestående af ca. 10 parcelhuse. Det sydøstlige parcelhusområde er udbygget i 1970'errne og består af ca. 25 parcelhuse. Fra enkelte huse er der udsigt over gadekæret. Højt i byen er er desuden udstykket et nyt boligområde, hvorfra der er udsigt over byen og naturen. Området er etableret som åben/lav boligbebyggelse, men lokalplanen giver også mulighed for tæt/lav. Nedenfor denne udstykning (mod øst) er der desuden et område med tæt/lav boligbebyggelse fra 1980'erne. Den sydlige del af Bislev er præget af byens store erhvervsvirksomhed - Arla Foods mejeri. Det historiske bymiljø i byens midte skal bevares og fornyes. Ny boligbebyggelse skal afrunde byen mod nordvest. Et udsnit af karakteristiske bebyggelsesformer i Bislev. Fra oven er det gårdbebyggelse, landvejsbebyggelsen, tæt/lav bebyggelse samt ældre og nyere parcelhusbyggerier. Landskabet / De grønne områder Byen er beliggende på den flade vestside i et dalstrøg, der mod nord munder ud i Nibe bredning. Byen har en bakketop i ryggen og orienterer sig mod øst med udsigt over kulturlandskabet og åløbet. Mod nord er der et større skovområde ved Lundbæk Huse, som også er udlagt til særligt værdifuldt naturområde. Der er flere gode udsigtspunkter fra byen og ud i landskabet. Der er ikke umiddelbart forbindelse mellem byen til fjorden forstået Side 14 af 27

15 sådan, at der er en meget lille visuel kontakt mellem byen og fjorden. Den visuelle kontakt der måtte være er fra det højest beliggende arealer. Mod vest er der ingen visuel kontakt mellem byen og fjorden pga. terrænforholdene. Der er bevaret mange levende hegn i landskabet omkring byen. Hegnsstrukturen karakteriseres primært ved lange gennemgående østvest-gående hegn, hvor mindre nordsyd-gående hegn grænser op til. Disse hegn har traditionelt afskærmet for vestenvinden. Vest for byen findes flere fortidsminder i form af gravhøje. Områderne ved kirken, skolen, idrætsfaciliteter og gadekæret udgør det grønne islæt i byen. De grønne områder ved kirken og skolen er fredet og skal bevares. Byens idrætsanlæg ligger i tilknytning til skolen. De grønne arealer ved kirken, skolen og gadekæret skal sikres som rekreative og visuelle åndehuller. Trafikken Halkærvej er den gennemgående landevej gennem byen. Det kunne være ønskelige med øget fredeliggørelse af hovedgaden. Der vil dog også fremover være en del trafik gennem Bislev. Derfor bør indsatsen handle om at nedsætte trafikkens hastighed gennem byen og dermed øge trafiksikkerheden. De i byen eksisterende stiforbindelser skal bevares og der skal etableres nye stiforbindelser til det nye område til byggeri i den nordvestlige del af Bislev. Der skal sættes fokus på trafiksikkerhed. Halkærvej udgør en fysisk barriere for sammenhængen i Bislev. Vejen vil dog også fremover være en væsentlig trafikåre. Skoler og institutioner / Service / Butikker Byrådet ønsker at styrke Bislev, så byen formår at dække de nære behov i dagligdagen for byens borgere. Ved at sætte fokus på bymiljøforbedringer og nye udbygningsmuligheder er det også et håb om at fastholde og tiltrække nye beboere i byen. Målet er at fastholde det serviceudbud der findes i byen idag, men dette vil på længere sigt være helt afhængigt af opbakningen fra byens borgere og lokalområdet. Skolen er et vigtigt omdrejningspunkt for byens liv. Side 15 af 27

16 Der lægges ikke op til ændringer i det lokale serviceniveau. Indsatsmuligheder Boligudvikling på centralt beliggende arealer Mulighed for mindre erhvervsvirksomheder i det meste af byen og større erhverv i forbindelse med Arla Foods Forbedring af de rekreative områder Side 16 af 27

17 K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer 10.2.I1 Mejeri Anvendelse Benzinsalg* Trykkerier Tekniske anlæg Engroshandel o.l. Transport o.l. Oplagsvirksomhed o.l. Værksteder o.l. Mindre industri Større industri Mindre butikker til salg af egne produkter** Anvendelsen er specificeret i Bilag A. * Evt. inkl. butik/kiosk Bruttoetageareal: Max. 250 m² pr. butik Se uddybende vilkår i retningslinie ** Bruttoetageareal: Max. 250 m² pr. butik Se uddybende vilkår i retningslinie Byggemuligheder Bebygget areal: Max. 50% Højde: Max. 12,5 m Fælles opholdsareal: Min. 10 % af etagearealet Mål Området i den sydlige del af Bislev er et egentligt erhvervsområde. Området nord for erhvervsområdet er udlagt til rekreativt område og udgør til dels en buffer mellem erhvervsområdet og boligområdet mod nord. Byggemuligheder Der er ledigt areal til byggeri i den sydlige del af området. Miljø Miljøklasse 3-5, se Bilag A Arkitektur - Byrum og landskab Oplag skal afskærmes med beplantning. Interne veje, forarealer, opholdsarealer, p- pladser mv. skal fremstå med grøn karakter. Trafik - Veje og Side 17 af 27

18 stier Parkering i overensstemmelse med Bilag F Vejadgang fra Hvalpsundvej. Teknisk forsyning Individuel naturgas Indkørsel til Arlas mejeri fra Hvalpsundvej Zoneforhold Landzone Arkitektur - Byrum og landskab Der er udarbejdet en vejledning om, hvordan man skaber smukke erhvervsområder. Se "Din virksomhed - byens ansigt" Side 18 af 27

19 K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer 10.2.L1 Bislev by Anvendelse Boliger (åben-lav/tætlav/storparceller) Enkeltstående butikker* Mindre butikker til salg af egne produkter** Hotel/restaurant Klinikker mv. Dyreklinikker mv. Kontorer Service Benzinsalg Trykkerier Kulturelle formål Fritidsanlæg Undervisning Institutioner Rekreative formål Værksteder o.l. Tekniske anlæg Anvendelsen er specificeret i Bilag A. * Bruttoetageareal: Max m² pr. dagligvarebutik og max. 250 m² pr. udvalgsvarebutik Se uddybende vilkår i retningslinie ** Bruttoetageareal: Max. 250 m² pr. butik Se uddybende vilkår i retningslinie Mål Den ældre del af Bislev skal fastholdes som et blandet byområde, hvor boliger, erhverv og andre funktioner er integreret. Målet er at skabe et levende bymiljø med fleksible udviklingsmuligheder. Det er også et mål at give mulighed for et blandet byområde i den øvrige del af Bislev. Byggemuligheder Området i den nordvestlige del af Bislev udlægges til byudviklingsområde. Området ligger i forlængelse af et nyere boligområde på Høje Bislev. Der er forberedt vejadgang Halkærvej er hovedgaden i Bislev og på strækningen er der kig til Bislev kirke. Mange huse er placeret tæt på gadelinie. Byggemuligheder Bebyggelsesprocent: Max. 30 for åben-lav boliger, max. 40 for tæt/lav bebyggelse og max. 45 for anden bebyggelse. Etager: Max. 2 Højde: Max. 8,5 m Fælles opholdsareal: Min. 15 % af områdets areal for åben-lav og min. 10% af områdets areal for tæt-lav og anden bebyggelse Beskyttelseslinie: Kirke (300 m) Side 19 af 27

20 til det nye byudviklingsområde fra området mod syd (forlængelse af Høje Bislev). Miljø Området kan være belastet af støj fra Halkærvej. Det nye byudviklingsområde er beliggende op til eksisterende bebyggelse mod syd og øst. Arkitektur - Byrum og landskab Bislev har en langstrakt bystruktur - en vejby. Bebyggelsen ligger stort set langs med vejen og har en klar afslutning mod øst - ud mod dalen - hvortil der er fine kig fra bebyggelsen. Eksisterende kig mellem bebyggelser bør bevares. Der lægges vægt på at bevare de flotte kig mod øst fra Halkærvej. Trafik - Veje og stier Halkærvej er den gennemgående vej gennem Bislev og med til at dele byen. Trafiksikkerheden vil løbende blive vurderet. Eksisterende stiforbindelser i byen skal bevares og der skal skabes stiforbindelse til det nye byudviklingsområde mod nordvest. Langs Halkærvej er der en markeret cykelsti samt fortov Miljø Miljøklasse 1-3, se Bilag A Vejledende grænseværdier for støj fra erhverv, se retningslinie Grænseværdier for støj fra trafik, se retninglinie 13.3 Ingen grundvandstruende aktiviteter Arkitektur - Byrum og landskab I den østlige del af byen skal bebyggelse og anlæg indpasses med respekt for udsigtskvaliteter. Kig til kirken skal sikres. I de kirkenære omgivelser skal bebyggelsens udtryk underordne sig kirken. Kulturspor skal sikres. Fredning af kirkeomgivelser. Bebyggelsens placering ifht. gadelinie skal tilpasses gadebilledet. Udendørs oplag skal afskærmes med beplantning. Markant beplantning skal bevares. Bevaringsværdige enkeltbygninger, se retninglinie Trafik - Veje og stier Stiforbindelser skal sikres Parkering i overensstemmelse med Bilag F. Teknisk forsyning Delvis individuel naturgas Side 20 af 27

21 Zoneforhold Landzone Side 21 af 27

22 K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer 10.2.O1 Skole, kirke m.fl. Anvendelse Klinikker Kulturelle formål Fritidsanlæg Undervisning Institutioner Rekreative formål Tekniske anlæg Anvendelsen er specificeret i Bilag A. Byggemuligheder Bebyggelsesprocent: Max. 25 Etager: Max. 2 Højde: Max. 8,5 m, gælder ikke kirken. Miljø Miljøklasse 1-2, se Bilag A Der kan ikke etableres grundvandstruende aktiviteter. Mål Målet er, at fastholde Bislev Kirke som et kulturhistorisk vartegn for byen og sikre gode rammer undervisning, børnepasning, idræt samt kulturelle og sociale aktiviteter. Arkitektur - Byrum og landskab Området omfatter Bislev Kirke, Bislev Skole og tilhørende udendørs faciliteter. Området ved kirken er et væsentligt element i bybilledet i Bislev. Det nuværende åbne præg omkring kirken og skolen skal søges fastholdt. Arkitektur - Byrum og landskab Kig til kirken skal sikres. Provst Exner-fredning Bebyggelsens udtryk skal underordne sig kirken. Markant beplantning skal bevares. Trafik - Veje og stier Stiforbindelser skal sikres. Parkering i overensstemmelse med Bilag F Teknisk forsyning Individuel naturgas Side 22 af 27

23 Zoneforhold Landzone Flere områder ved Bislev kirke er fredet Indkig til Bislev kirke skal sikres. Her set fra Halkærvej. Skolen i Bislev har ca. 90 elever. Derudover rummer området dus og børnehave med ca. 40 børn. I området er der desuden idrætsfaciliteter og forsamlingshus Side 23 af 27

24 K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer 10.2.R1 Gadekæret Anvendelse Fritidsformål Rekreative formål Anvendelsen er specificeret i Bilag A Byggemuligheder Kun mindre bygninger og anlæg, som er nødvendige for områdets anvendelse. Etager: Max. 1 Højde: Max 5 m Miljø Der kan ikke etableres grundvandstruende aktiviteter. Teknisk forsyning Individuel naturgas Mål Det er målet at fastholde arealet som et rekreativt areal. Anvendelse Området skal så vidt muligt friholdes for bygninger. Der kan anlægges stier i området, ligesom der kan indrettes opholdsarealer med bænke, legeredskaber og lignende. Side 24 af 27

25 Det rekreative areal rummer byens gadekær Side 25 af 27

26 Signaturforklaring for rammeområder Signaturforklaring for rammeområder Signaturforklaring for by- og bydelsafsnit Signaturforklaring for by- og bydelsafsnit Signaturforklaring for områder Side 26 af 27

27 Signaturforklaring for områder Side 27 af 27