TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Bygge- og Ejendomsudvalget

Transkript

1 TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Bygge- og Ejendomsudvalget Mødedato: Tirsdag den 3. februar 2015 Mødetidspunkt: 9:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 215, Mødelokale Henrik Zimino, Allan S. Andersen, Brian Bruun, Camilla Schwalbe, Elise Andersen, Frants Nielsen, Ole Holm Petersen, Tommy Frederiksen, Vibeke Rasmussen Camilla Schwalbe

2 Indholdsfortegnelse Punkter til dagsorden Side 1. Meddelelser Anmodning om lokalplan for Tårnbyvej Etablering af glasvindfang Kastruplundgade 13 - Dispensation fra lokalplan Café på Hovedbiblioteket Energirenovering Servicemål 2016, oplæg - Ejendomme og adm.bygninger...11 Bilagsoversigt

3 Bygge- og Ejendomsudvalget d Meddelelser Åben sag Sagsnr.: 14/40469 Sagsansvarlig: hmy.tf Fraværende: Afbud: Camilla Schwalbe RESUMÉ A) Natur- og Miljøklagenævnet har fremsendt afgørelse i klagesag om byggetilladelse til ejendom på Tårnbystræde. Klager ønsker, at Nævnet genoptager tidligere klagesag, hvilket der ikke er grundlag for, da byggetilladelsen er i overensstemmelse med Lokalplan 79. Kommunen fik således medhold. B) Folketingets Ombudsmand har fremsendt afgørelse til klager, der har klaget over Tårnby Kommune og Statsforvaltningen. Ombudsmanden foretager sig ikke yderligere. C) Københavns Kommune har vedtaget Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr. 238 Grøften. Planen skal muliggøre opførelse af fire store vindmøller i det område af Kalvebod Fælled, hvor Kalvebod Miljøcenter ligger. INDSTILLING Teknisk Forvaltning indstiller til Bygge- og Ejendomsudvalget, 1. at meddelelserne tages til efterretning. /BGR BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Lokalplan Grøften Vindmøller Kalvebod Syd.pdf 11441/15 2 Åben Kommuneplantillæg Grøften Vindmøller Kalvebod Syd.pdf 11442/15 3 Åben Fælles borgmesterbrev vedr. samarbejde om lokalisering af /13 vindmøller.pdf 4 Åben Høringssvar til planforslag for vindmøller ved Kalvebod Syd /13 5 Åben Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse 25936/15 6 Åben Orientering fra Folketingets Ombudsmand.pdf 25971/15 BESLUTNING I BYGGE- OG EJENDOMSUDVALGET DEN Indstillingen tiltrådt. 2

4 Bygge- og Ejendomsudvalget d Anmodning om lokalplan for Tårnbyvej 11 Åben sag Sagsnr.: 14/38096 Sagsansvarlig: jkn.tf Fraværende: Afbud: Camilla Schwalbe RESUMÉ sbs rådgivning a/s har på vegne af ejendommens ejer TDC anmodet om udarbejdelse af ny lokalplan for Tårnbyvej 11. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER TDC ønsker et nyt plangrundlag for ejendommen, som giver mulighed for en bredere anvendelse end telefoncentral. TDC ønsker mulighed for anvendelse til bolig, administration og liberalt erhverv, tankanlæg og servicestation, ladestation for elbil samt kiosk, fastfoodrestaurant og lignende anvendelse. TDC ønsker, at det fremtidige plangrundlag dels giver mulighed for en bredere anvendelse i den eksisterende bygning og dels mulighed for hel eller delvis nedrivning af bygningen. Ejendommen er på 2500 m² med en to-etagers bygning på i alt 1708 etagemeter. Bygningen er opført med facader i rød blank mur og afvalmet rødt tegltag. Ansøger oplyser, at kun en mindre del af bygningen i dag anvendes som telefoncentral med teknisk udstyr, mens resten af ejendommen står tom. Ejendommen er omfattet af kommuneplanens rammeområde 1.D10, hvorefter den kan anvendes til administration, uddannelsesinstitutioner og idrætsanlæg. En ny lokalplan, der giver mulighed for anvendelse og bebyggelse udover kommuneplanens rammebestemmelser, forudsætter kommuneplantillæg med foroffentlighed ved indkaldelse af ideer og forslag mv. Det er forvaltningens vurdering, at en eventuel fremtidig lokalplan bør tage hensyn til ejendommens placering ved en primærvej, hensyn til boligerne i nabobebyggelsen, ejendommens muligheder for anden anvendelse, herunder særligt ejendommens muligheder for at sikre parkering på egen grund, samt hensyn til ejendommens naboskab til skole og idrætsfaciliteter. Efter støjcirkulærets 16, stk. 1 pkt. 2 må kommunen ikke udlægge boligbebyggelse i en kommuneplan eller lokalplan i byzone, hvor der ikke allerede er bebygget med boligbebyggelse. Den eventuelle lokalplans nærmere indhold bør udarbejdes efter indkaldelsen af ideer og forslag mv. Bygge- og Ejendomsudvalget træffer beslutning om dette i forbindelse med den efterfølgende igangsætning af planarbejdet på baggrund af resultatet af foroffentlighedsproceduren. Teknisk Forvaltning har meddelt administrativt afslag på en ansøgt dispensation fra Lokalplan 48 om at etablere fitnesscenter, da kommunen ikke har hjemmel til at meddele dispensationen. 3

5 Bygge- og Ejendomsudvalget d Teknisk Forvaltning anbefaler, at kommunen udarbejder nyt plangrundlag for ejendommen. HØRING Indkaldelse af ideer og forslag skal indeholde en kort beskrivelse af hovedspørgsmålene i den forestående planlægning. Indkaldelsen skal ske ved offentliggørelse, som kan være ved annoncering på kommunens hjemmeside. Teknisk Forvaltning anbefaler, at der udover annoncering på hjemmesiden, sendes brev til beboere og ejere på Østermarievej samt grundejerforeningen. LOVGRUNDLAG Før udarbejdelsen af forslag til kommuneplantillæg skal kommunalbestyrelsen indkalde ideer og forslag mv. med henblik på planlægningsarbejdet efter planlovens 23c. Ved mindre ændringer i kommuneplanens rammedel kan kommunalbestyrelsen dog undlade indkaldelse af ideer og forslag mv. Link til planlovens kap. 6: Ejendommen er omfattet af Lokalplan 48, beliggende i delområde III. Link til Lokalplan 48: Ejendommen er omfattet af Lokalplan 50, beliggende i delområde M. Link til Lokalplan 50: Ejendommen er beliggende indenfor kommuneplanrammeområde 1.D10. Link til Kommuneplan , se side 58: Ejendommen er beliggende indenfor område med restriktioner, jf. 17 i støjcirkulæret. Link til støjcirkulæret: INDSTILLING Teknisk Forvaltning indstiller overfor Bygge- og Ejendomsudvalget, 1. at der indkaldes ideer og forslag mv. med henblik på udarbejdelse af forslag til kommuneplantillæg og lokalplan for ejendommen. /BGR BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Anmodning om ny lokalplan /14 2 Åben Kort over ejendommen /14 3 Åben Afslag på ansøgning om anvendelsesændring /14 4 Lukket 4

6 Bygge- og Ejendomsudvalget d BESLUTNING I BYGGE- OG EJENDOMSUDVALGET DEN Udvalget agter ikke at ændre Lokalplanen for nærværende. 5

7 Bygge- og Ejendomsudvalget d Etablering af glasvindfang Kastruplundgade 13 - Dispensation fra lokalplan 106 Åben sag Sagsnr.: 13/10814 Sagsansvarlig: pja.tf Fraværende: Afbud: Camilla Schwalbe RESUMÉ Teknisk Forvaltning har modtaget en revideret ansøgning om dispensation fra Lokalplan 106, Centerområde ved Kastruplundgade, til opsætning af et 52 m2 glasvindfang ved indgangen til BB hotels, Kastruplundgade 13. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Ansøgningen er en opfølgning på en tidligere meddelt dispensation af , hvor der blev dispenseret til opførelse af et 15 m2 stort vindfang. Vindfangets areal blev fastsat ud fra en vurdering af et medsendt billede. Efterfølgende har ansøger målsat det ønskede vindfang til 52 m2, med samme udseende som tidligere ansøgt. Vindfanget ønskes udført som et uopvarmet aluminiumsskellet med glasfacader/tag for vejrligsbeskyttelse af udvendig trappe til 1. sal og indgangsparti til hotellet, Kastruplundgade 13. Da vindfanget som nævnt vil bestå af aluminiumsprofiler med glas, som påsættes den eksisterende bygning, er der således tale om en let konstruktion, som kan fjernes igen. Bygningen ejes af Tårnby Kommune, der som ejer har meddelt fuldmagt til ansøgningen. Ejendommen er omfattet af Lokalplan 106 for centerområdet ved Kastruplundgade, hvis formål bl.a. er at skabe mulighed for, at en del af lokalplanens område kan anvendes til offentlige formål som bypark og daginstitutioner. Hotellet Kastruplundgade 13 (matrikel 1cb) ligger i den del af lokalplanområdet, som er udlagt til offentlige formål, og der er ikke i lokalplanen åbnet mulighed for yderligere bebyggelse. Påbygning af et vindfang kræver derfor dispensation fra lokalplanen. Ejendommen er overtaget af Tårnby Kommune efter anmodning fra den tidligere ejer i forbindelse med udlægningen af området til offentlige formål. Hotellet drives fortsat af den tidligere ejer i overensstemmelse med planlovens bestemmelser om fortsættelse af hidtil lovlig anvendelse. Teknisk Forvaltning vurderer dels, at det ansøgte på grund af den lette konstruktion og transparente ydre ikke strider mod lokalplanens principper, dels at det ligger inden for den mulighed for udvikling af en eksisterende lovlig anvendelse, som planloven tillader. HØRING Ansøgningen har ikke været udsendt i nabohøring, jf. nedenstående. 6

8 Bygge- og Ejendomsudvalget d LOVGRUNDLAG Teknisk Forvaltning vurderer, at det ansøgte er af underordnet betydning for de omkringboende, og at dispensation jf. planlovens 19 stk. 1 kan meddeles uden forudgående nabohøring jf. lovens 20 stk. 2. Link til Lokalplan 106, Centerområde ved Kastruplundgade: INDSTILLING Teknisk Forvaltning indstiller til Bygge- og Ejendomsudvalget, 1. at der meddeles dispensation fra Lokalplan 106, 5.1 og 5.2, til etablering af et vindfang i forbindelse med indgangen til hotellet, Kastruplundgade 13, under forudsætning af, at vindfanget ikke overstiger 52 m 2, og at det opføres som en let, transparent og uopvarmet konstruktion med ikke reflekterende overflader i overensstemmelse med den fremsendte ansøgning. /BGR BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Ansøgning rev. projekt. Vindfang Kastruplundgade /14 2 Åben Facade og målsat plan af nyt vindfang, Kastruplundgade /14 3 Åben Etablering af vindfang Kastruplundgade 13 - Dispensation fra lokalplan /14 BESLUTNING I BYGGE- OG EJENDOMSUDVALGET DEN Indstillingen tiltrådt. 7

9 Bygge- og Ejendomsudvalget d Café på Hovedbiblioteket Åben sag Sagsnr.: 14/37550 Sagsansvarlig: cpl.hb.uk Fraværende: Afbud: Camilla Schwalbe RESUMÉ I forbindelse med budgetvedtagelsen for 2015 er der afsat kr. 2 mio. til en café i relation til Hovedbiblioteket på Kamillevej. Det kan være en idé at prøve at løfte projektet primært i forhold til, at der skal være tale om en socialøkonomisk virksomhed, men som en afledt konsekvens heraf også med hensyn til design og arkitektur. Det skal derfor foreslås, at det godkendes, at Kultur- og Fritidsafdelingen i samarbejde med Teknisk Forvaltning kan afsøge mulighederne for ekstern bistand i forbindelse med udvikling af såvel den socialøkonomiske virksomhed som design og arkitektur. Se notat om caféfunktionen på Hovedbiblioteket. INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget 1.At det godkendes, at Kultur- og Fritidsafdelingen undersøger mulighederne for ekstern bistand og medfinansiering i forbindelse med udvikling og projektering af den socioøkonomiske café på Hovedbiblioteket. Sagen fremsendes til endelig godkendelse, via Bygge- og Ejendomsudvalget, i Økonomiudvalget. /SHJ BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Notat vedr. socioøkonomisk café på Tårnby Hovedbibliotek /14 BESLUTNING I KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET DEN Tiltrådt. Sagen videresendes til endelig godkendelse i Bygge- og Ejendomsudvalget og Økonomiudvalget. BESLUTNING I BYGGE- OG EJENDOMSUDVALGET DEN Indstillingen tiltrådt. 8

10 Bygge- og Ejendomsudvalget d Energirenovering 2015 Åben sag Sagsnr.: 14/31300 Sagsansvarlig: cbi.tf Fraværende: Afbud: Camilla Schwalbe RESUMÉ Økonomiudvalget har afsat kr. til energirenoveringer af kommunale ejendomme i Teknisk Forvaltning har udarbejdet en liste over udvalgte projekter til udførelse via energirenoveringspuljen I et tillæg er der opstillet en prioriteret reserveliste til udførelse, såfremt der er midler tilovers, eller enkelte af de udvalgte projekter ikke bliver udført. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Teknisk forvaltning har i samarbejde med kommunens energikonsulent gennemgået og kortlagt bygningsmassen med fokus på at udvælge relevante bygninger og projekter til energirenovering. I kortlægningen er indgået følgende forhold: Ejendomsteamets erfaring og kendskab til ejendomsmassen Eksisterende liste ift. alm. vedligeholdelses- og renoveringsprojekter De enkelte ejendommes energimærke Lokale håndværkeres og servicepersonales viden og input Firmaet Moe s tidligere kortlægning af 12 udvalgte store bygninger I den endelige prioritering er indgået følgende parametre: Energiforbrug og -besparelsespotentiale Indeklima Herlighedsværdi Brugsværdi Renoveringspotentiale Den afsatte sum kan ikke forventes at indeholde udbedring i forbindelse med fund af eksempelvis PCB. De foreslåede arbejder udbydes som særskilte udbud for de enkelte ejendomme. ØKONOMI kr. til energirenovering INDSTILLING Teknisk Forvaltning indstiller til Bygge- og Ejendomsudvalget, at udvalget overfor Økonomiudvalget anbefaler, 1. udførelse af udvalgte projekter til energirenovering 2015, jf. liste. 9

11 Bygge- og Ejendomsudvalget d at en prioriteret reserveliste kan tages i anvendelse, hvis der bliver midler tilovers i puljen eller enkelte projekter mod forventning ikke kan igangsættes. 3. at der frigives kr. til driftspulje Energirenovering. /BGR BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Energirenovering bilag, revideret.pdf 6260/15 BESLUTNING I BYGGE- OG EJENDOMSUDVALGET DEN Indstillingen tiltrådt. 10

12 Bygge- og Ejendomsudvalget d Servicemål 2016, oplæg - Ejendomme og adm.bygninger Åben sag Sagsnr.: 14/36595 Sagsansvarlig: hmy.tf Fraværende: Afbud: Camilla Schwalbe RESUMÉ Teknisk Forvaltning fremlægger oplæg til Servicemål 2016 for Ejendomme og administrationsbygninger. Udvalget skal godkende servicemålene og oversende dem til Økonomiudvalget. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Forvaltningen har baseret formuleringerne efter følgende definition: Målsætning: Konkret politisk fokuspunkt indenfor den eksisterende budgetramme. Resultatkrav: En operationel konkretisering af det politiske mål. Resultatkrav defineres derfor som et målbart kriterium for det, der skal opnås i relation til målsætningen. Opfølgning: Der følges systematisk op på sammenhængen mellem målsætninger og resultatkrav. Dette sker på administrativt-, bestyrelses- eller politisk niveau (Bygge- og Ejendomsudvalget). Servicemålene bliver herefter indarbejdet i Budget INDSTILLING Teknisk Forvaltning indstiller til Bygge- og Ejendomsudvalget, at udvalget overfor Økonomiudvalget anbefaler, 1. at Servicemål 2016 for Ejendomme og administrationsbygninger godkendes /BGR BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Ny indlening til ejendomme under Økonomiudvalg budget /15 2 Åben Servicemål 2016 Ejendomme og administrationsbygninger 7314/15 BESLUTNING I BYGGE- OG EJENDOMSUDVALGET DEN Indstillingen tiltrådt. 11

13 Bygge- og Ejendomsudvalget d Bilagsoversigt 1. Meddelelser 1. Lokalplan Grøften Vindmøller Kalvebod Syd.pdf (11441/15) 2. Kommuneplantillæg Grøften Vindmøller Kalvebod Syd.pdf (11442/15) 3. Fælles borgmesterbrev vedr. samarbejde om lokalisering af vindmøller.pdf ( /13) 4. Høringssvar til planforslag for vindmøller ved Kalvebod Syd ( /13) 5. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse (25936/15) 6. Orientering fra Folketingets Ombudsmand.pdf (25971/15) 2. Anmodning om lokalplan for Tårnbyvej Anmodning om ny lokalplan (216863/14) 2. Kort over ejendommen (228602/14) 3. Afslag på ansøgning om anvendelsesændring (227980/14) 4. (Lukket bilag) 3. Etablering af glasvindfang Kastruplundgade 13 - Dispensation fra lokalplan Ansøgning rev. projekt. Vindfang Kastruplundgade 13 (219684/14) 2. Facade og målsat plan af nyt vindfang, Kastruplundgade 13 (219809/14) 3. Etablering af vindfang Kastruplundgade 13 - Dispensation fra lokalplan 106 (219788/14) 4. Café på Hovedbiblioteket 1. Notat vedr. socioøkonomisk café på Tårnby Hovedbibliotek (213392/14) 5. Energirenovering Energirenovering bilag, revideret.pdf (6260/15) 6. Servicemål 2016, oplæg - Ejendomme og adm.bygninger 1. Ny indlening til ejendomme under Økonomiudvalg budget 2016 (11198/15) 2. Servicemål 2016 Ejendomme og administrationsbygninger (7314/15) 12

14 Bilag: 1.1. Lokalplan Grøften Vindmøller Kalvebod Syd.pdf Udvalg: Bygge- og Ejendomsudvalget Mødedato: 03. februar Kl. 9:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 11441/15

15 Grøften Lokalplan nr. 238 med tillæg nr. 1 Borgerrepræsentationen har den 16. juni 1994 vedtaget lokalplan 238. Lokalplanen er bekendtgjort den 30. juni Borgerrepræsentationen har den 27. november 2014 vedtaget tillæg nr. 1 til lokalplan 238. Lokalplantillægget er bekendtgjort den 15. december 2014.

16 Indhold Lokalplan nr formål Område Zonestatus Vandarealer Anvendelse Opfyldninger m.v Vej- og baneforhold samt primære stier Bebyggelsens omfang og placering Bebyggelsens ydre fremtræden Foranstaltninger mod forureningsgener Ubebyggede arealer Tilladelse i henhold til anden lovgivning m.v Matrikulære forhold m.v Retsvirkninger Påtaleret Dispensationer...7 Lokalplantegning - nr Lokalplantegning - nr Lokalplantegning - nr Lokalplantegning - nr Lokalplantegning - nr Redegørelse for tillæg nr. 1 til lokalplan nr Lokalplantillæggets baggrund og formål...13 Lokalplanområdet og kvarteret...14 Vindmøllerne...16 Lokalplantillægget set i forhold til mål og værdier i planlægningen...16 Kommuneplanstrategi Miljøforhold Skyggediagrammer Lokalplantillæggets sammenhæng med anden planlægning og lovgivning...21 Kystnærhedszonen...21 Fingerplan Regional udviklingsplan Kommuneplan Tillæg til Kommuneplan Forslag til Kommuneplan Bydelsplan...22 Lokalplaner i kvarteret...23 Miljø i Byggeri og Anlæg...23 Regnvand...23 Tilladelser efter anden lovgivning Affald...24 Jord- og grundvandsforurening...24 Museumsloven...24 Naturfredning...24 Udviklingsplan Natura Strandbeskyttelseslinjen...25 Tillæg nr. 1 til lokalplan nr Formål Område Anvendelse Vejforhold Bebyggelsens omfang og placering Bebyggelsens ydre fremtræden Ubebyggede arealer Foranstaltninger mod forureningsgener Retsvirkninger...27 Tegning nr. 1 - Lokalplanområde Tegning nr. 2 - Placering af vindmøller...29 Tegning nr. 3 - Snit...30 Praktiske oplysninger... Bagsiden

17 Lokalplan nr formål 2. Område 3. Zonestatus 4. Vandarealer Lokalplan nr. 238 Grøften med tillæg nr. 1 Københavns Kommune 3

18 5. Anvendelse 6. Opfyldninger m.v. 7. Vej- og baneforhold samt primære stier 4 Københavns Kommune Lokalplan nr. 238 Grøften med tillæg nr. 1

19 8. Bebyggelsens omfang og placering 9. Bebyggelsens ydre fremtræden Lokalplan nr. 238 Grøften med tillæg nr. 1 Københavns Kommune 5

20 10. Foranstaltninger mod forureningsgener 11. Ubebyggede arealer 12. Tilladelse i henhold til anden lovgivning m.v. 6 Københavns Kommune Lokalplan nr. 238 Grøften med tillæg nr. 1

21 13. Matrikulære forhold m.v. 14. Retsvirkninger 15. Påtaleret 16. Dispensationer Lokalplan nr. 238 Grøften med tillæg nr. 1 Københavns Kommune 7

22 Lokalplantegning - nr Københavns Kommune Lokalplan nr. 238 Grøften med tillæg nr. 1

23 Lokalplantegning - nr Lokalplan nr. 238 Grøften med tillæg nr. 1 Københavns Kommune 9

24 Lokalplantegning - nr Københavns Kommune Lokalplan nr. 238 Grøften med tillæg nr. 1

25 Lokalplantegning - nr Lokalplan nr. 238 Grøften med tillæg nr. 1 Københavns Kommune 11

26 Lokalplantegning - nr Københavns Kommune Lokalplan nr. 238 Grøften med tillæg nr. 1

27 Redegørelse for tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 238 Lodfoto af området (2011). Lokalplantillægsområdet er vist med rød linje. Lokalplantillæggets baggrund og formål Borgerrepræsentationen vedtog den 27. august 2009 Københavns Klimaplan. Målene er, at CO 2 -udledningen i 2015 skal være reduceret med 20 pct. i forhold til 2005, og at kommunen skal være CO 2 -neutral i Den største reduktion vil komme fra omstilling af energiforsyningen. Her er potentialet størst og omstillingen nemmest, og den forudsætter ikke ændringer hos forbrugeren. Vindmøller er en vedvarende energikilde uden udledning af CO 2 eller andre drivhusgasser under el-produktionen, og i klimaplanen er etablering af vindmøller angivet som et vigtigt middel til at medvirke til CO 2 -reduktionen. Kommunen har derfor igangsat en planlægning, som muliggør opstilling af vindmøller. Processen er indledt med en forudgående høring om kommuneplantillæg med VVMredegørelse og miljøvurdering for opstilling af vindmøller. Den 4. november 2010 tiltrådte Borgerrepræsentationen vurdering af hvidbogen om resultatet af høringen. Desuden blev det besluttet, at placering af tilsammen op til 7 vindmøller på Kalvebod Syd og på Prøvestenen skal undersøges i VVM-redegørelsen. Det indebærer samtidig udarbejdelse af kommuneplantillæg og tillæg til de for områderne gældende lokalplaner med tilhørende miljøvurdering. Tillægget til lokalplan nr. 238 skal muliggøre opførelse af 4 store vindmøller i det område på Kalvebod Fælled, hvor Kalvebod Miljøcenter ligger. Forslaget indeholder 2 alternativer med hensyn til møllestørrelser. I forslagene placeres møllerne langs diget mod Kalveboderne i en afstand af ca. 50 m fra vandlinjen. Totalhøjden er op til henholdsvis 148 m og 120 m. Når lokalplantillægget vedtages endeligt, vil der på baggrund af resultatet af høringen blive indstillet ét af de 2 forslag. Lokalplan nr. 238 Grøften med tillæg nr. 1 Københavns Kommune 13

28 Lynetten Prøvestenen Kalvebod Syd Områder, hvor der er konkrete planer om opstilling af vindmøller Områder, hvor der ønskes mulighed for opstilling af vindmøller Eksisterende vindmøller Områder, hvor der er konkrete planer om opstilling af vindmøller Områder, hvor der ønskes mulighed for opstilling af vindmøller Eksisterende vindmøller Illustration i kommuneplantillægget, der viser placering af vindmøller i Københavns Kommune. Lokalplanområdet og kvarteret Kalvebod Miljøcenter, hvis væsentligste aktivitet er deponering af forurenet jord, åbnede i 1996 og er en driftsenhed i Teknik- og Miljøforvaltningen under Center for Miljø. Anlægget er placeret i et ca. 100 ha stort område mellem Amagermotorvejen og Kalveboderne, og det rummer, foruden jorddepoter, arealer udlejet til affaldsbehandlingsanlæg. På disse anlæg nedbrydes bygge- og anlægsaffald til nye materialer, og have- og parkaffald komposteres og bliver til muld. Desuden bliver olieforurenet jord biologisk behandlet og forbrændingsslagge efterbehandlet. På den sydøstligste del af området er der etableret en losseplads for ikke - spiseligt affald. Anlægget er en vigtig del af affaldssystemet i København, og det er centralt placeret i forhold til oplandet, hvilket begrænser transporten og dermed belastningen af vejnettet og forbruget af brændstof. Vejbetjeningen sker via Selinevej med udkørsel til Vejlands Allé i krydset ved Lossepladsvej. For at beskytte omgivelserne er der etableret volde omkring anlægget og mellem de enkelte anlæg. Store dele 14 Københavns Kommune Lokalplan nr. 238 Grøften med tillæg nr. 1

29 Lodfoto (2011), der viser placeringen af Kalvebod Fasanskovvej Miljøcenter og tilgrænsende arealer. af voldene er beplantede. Langs diget ligger stianlægget Dæmningsvej, og der er 2 forbindelser på tværs ved henholdsvis Selinevej og Fasanskovvej. Efterhånden som arealerne færdigopfyldes, skal de overgå til rekreative formål, hvilket er tilfældet med arealet nord for Øresundsbanen. Oprindeligt var der en forventning om, at hele området kunne frigives til rekreative formål omkring 2020, men med de faldende affaldsmængder som følge af øget genbrug er tidshorisonten blevet betydeligt længere. Lossepladsen forventes således at være i brug i hvert fald til På Vestamager i øvrigt ligger der store naturområder, motorvejs- og baneanlæg samt rekreative anlæg. Nord for banen er Royal Golf Center anlagt, og mellem motorvejanlæggene og banen findes Københavns Skyttecenter. Øst for Kalvebod Fælled ligger Ørestad med boliger og erhverv i en afstand af 2-3 km fra den sydlige del af Kalvebod Miljøcenter. Lokalplan nr. 238 Grøften med tillæg nr. 1 Københavns Kommune 15

30 Langs Vestsiden af Kalvebodløbet ligger der bådeklubber og småerhverv blandet med enkelte boliger samt naturområdet Tippen. Ud til Kalveboderne ligger desuden Valbyparken og Renseanlæg Damhusåen med 2 mindre vindmøller. I Hvidovre Kommune ligger der en strandpark, en lystbådehavn og et villakvarter. Den korteste afstand fra Dæmningsvej til strandparken er ca. 1,3 km. Syd for Amagermotorvejen/Kalvebod Bro ligger Avedøre Holme med industri, erhvervshavn, Avedøreværket og vindmøller, herunder 2 store vindmøller med en totalhøjde på ca. 150 m. Vindmøllerne Det er Københavns Energi, der skal stå for opførelse af møllerne. Der arbejdes størrelsesmæssigt med to typer, og valg af størrelse vil ske i forbindelse med den endelige vedtagelse. Efterfølgende vil der ske et udbud, hvor fabrikat og type vælges. Den største mølle har en totalhøjde på 148 m og en forventet effekt på op til 3,6 MW, mens den mindre mølle med en totalhøjde på 120 m har en effekt på op til 2,3 MW. For den store mølle er navhøjden op til 92 m og rotordiameteren op til 112 m, og for den mindre mølle er navhøjden op til 80 m og rotordiameteren op til 90 m. Tårnene er koniske og rørformede udført i stål med en vægt på op til 150 tons. Rotoren har 3 vinger i glasfiber og kulfiber hver med en vægt på op til 7 tons. Rotoren drejer med op til ca. 18 omdrejninger i minuttet. Møllehattens (nacellens) overdækning er fremstillet af fiberglas, mens rammen er af støbejern. Den vejer ca. 70 tons. Vindmøllerne producerer energi ved vindhastigheder mellem 3 og 25 meter per sekund, og de har en levetid på ca. 25 år. Møllerne har indbyggede systemer, der optimerer vinklingen i forhold til vinden og omdrejningshastigheden i forhold til den ønskede effekt. De har desuden systemer mod for høj hastighed, lynnedslag og korrosion. Københavns Energi vil tilbyde Københavns borgere at købe andele af vindmøllerne med fortrinsret for beboere inden for en en radius på 4,5 km fra møllerne. I anden række kommer andre personer med fast bopæl i kommunen samt københavnske virksomheder. Lokalplantillægget set i forhold til mål og værdier i planlægningen Kommuneplan 2009 bygger på fire grundlæggende værdier: Den dynamiske by, Den bæredygtige by, Byen for alle og Byen ned til vandet. Borgerrepræsentationen har desuden i 2009 vedtaget Metropol for mennesker, Arkitekturby København og Kommuneplanstrategi Den samlede vurdering er, at lokalplantillægget kan bidrage positivt til opfyldelse af kommuneplanens mål. Den dynamiske by Den dynamiske by er svar på Københavns centrale udfordringer i den internationale metropolkonkurrence. Udgangspunktet er godt, men der er plads til forbedringer. Ved at kombinere et deponeringsområde, der med beliggenheden ud til Kalveboderne er velplaceret i forhold til vindpåvirkning, med opstilling af vindmøller opnås en god løsning, hvor der er taget hensyn til forebyggelse af miljøgener. Den bæredygtige by København skal udnytte de muligheder, der er for at basere byudviklingen på bæredygtige lavenergiløsninger, herunder vedvarende energi. Visualisering af de 4 vindmøller på 148 m set fra Kalvebod Bro mod nord. 16 Københavns Kommune Lokalplan nr. 238 Grøften med tillæg nr. 1

31 Det lever lokalplantillægget op til ved at muliggøre vindmøller. Afhængig af den endelige møllestørrelse vil de 4 møller producere nok strøm til at dække mellem ca og ca husstandes årlige elforbrug. Byen for alle Umiddelbart fastlægger lokalplan nr. 238 området til affaldsdeponering, og på længere sigt til rekreativt grønt område efterhånden som deponeringerne afsluttes. Vindmøllerne vil ikke være til hinder herfor. Set i forhold til det langsigtede mål med lokalplan nr. 238 og fredningen om etablering af et sammenhængende grønt område til fritidsformål bemærkes, at møllerne forventes at have en levetid på ca. 25 år, og at der i hele levetiden fortsat vil være lossepladsaktivitet i dele af det sydlige område nærmest motorvejen. Byen ned til vandet Københavns beliggenhed ved vandet skal bruges som et aktiv og danne grundlag for helt nye attraktive byområder langs med vandet. I lokalplan nr. 238 er der fastlagt en sti langs vandet og muliggjort anlæg med tilknytning til søsport. Opstilling af vindmøllerne, der placeres langs diget mod Kalveboderne i en afstand af ca. 50 m fra vandlinjen, vil ikke ændre på disse muligheder. Arkitekturby København Københavns Kommunes arkitekturpolitik sigter mod at fremme byens egenart, byrum og urbane landskaber, bæredygtigt byggeri samt arkitektonisk kvalitet. Med placeringen af de 4 møller i den sydlige del af området tages der hensyn til sikkerheden i forhold til Amagermotorvejen, til indpasningen i landskabet og til de rekreative interesser, der især er knytter til stien langs Kalveboddiget. Desuden holdes der afstand til de nærmeste boliger i Sydhavnen og i Hvidovre Kommune. Det sikres, at de 4 møller er ens, og at navhøjden har samme kote. Kommuneplanstrategi 2010 Kommuneplanstrategien udstikker en vision om Københavns byudvikling som international metropol for grøn vækst og livskvalitet. Strategien indeholder seks forskellige indsatsområder, herunder at fremme investeringer i kommunale kerneydelser, samt at skabe grøn vækst uden yderligere miljøbelastning, en fokuseret byudvikling, gode betingelser for arbejdspladser og beskæftigelse, sikkerhed og tryghed samt merværdi for hele Øresundsregionen. Med sine vindmøller, der leverer grøn energi, og de rekreative hensyn findes lokalplantillægget at leve op til strategien. Miljøforhold VVM-redegørelse Vindmøller over 80 m totalhøjde og grupper med mere end 3 møller er omfattet af planlovens VVM-bestemmelser, jf. bilag 1, punkt 38 til VVM-bekendtgørelsen (bekendtgørelse nr af 15. december 2010). Der er derfor udarbejdet en VVM-redegørelse og miljøvurdering Vindmøller på Kalvebod Syd, som er offentliggjort samtidig med planforslagene. VVM-redegørelsen beskriver vindmøllernes påvirkning af miljøet, hvor miljøbegrebet forstås bredt. Det gælder virkning på mennesker og miljø (luft, jord, vand, dyr og planter mv.). Projektets indvirkning på kulturarv, byens landskab og eventuelle socioøkonomiske virkninger skal også vurde- Visualisering af de 4 vindmøller på 148 m set fra Dæmningsvej mod syd. Lokalplan nr. 238 Grøften med tillæg nr. 1 Københavns Kommune 17

32 res VVM-redegørelsen indeholder en oversigt over de væsentligste undersøgte alternativer og de vigtigste grunde til deres fravalg samt en beskrivelse af konsekvenserne, hvis projektet ikke gennemføres - det såkaldte 0-alternativ. Ifølge reglerne om VVM skal redegørelsen følges af et kommuneplantillæg. Dette skal endvidere koordineres med udarbejdelse af andre relevante miljøtilladelser og godkendelser. Københavns Energi er bygherre for projektet, og det er derfor selskabet og dets rådgivere, der har leveret oplysningerne til VVM-redegørelsen. Redegørelsen er herefter udarbejdet i en dialog mellem Københavns Energi, rådgiverne og Københavns Kommune. Redegørelsen, der samtidig er en miljøvurdering, indeholder et ikke-teknisk resumé samt den efterfølgende tekniske redegørelse. I redegørelsen beskrives de 2 alternativer til møllestørrelser, som er indeholdt i forslaget til lokalplantillæg. Der redegøres også for risiko i forhold til den rekreative anvendelse af de tilstødende arealer, i forhold til motorvejsanlæggene og indflyvningen til Københavns Lufthavn samt i forhold til radarovervågningen af Københavns Lufthavn. Idet der i øvrigt henvises til redegørelsen og miljøvurderingen kan det konkluderes, at projektet ikke vil være til væsentlig gene, herunder risiko i forhold til befolkning, afledte socioøkonomiske effekter, landskab, kulturmiljø, natur, vandmiljø, støj, skygger, blink, luft og klima. Eventuelle mindre gener skal sammenholdes med den værdi for klimaet i form af reduktion af CO 2 -udledning, som vindmøllerne har. Under hensyn til indflyvningen til lufthavnen begrænses møllernes totalhøjde til 148 m. Desuden har Københavns Energi indgået en aftale med Københavns Lufthavn om tilpasning af radarudstyret, såfremt det måtte vise sig nødvendigt. Københavns Kommune skal meddele bygherren en VVMtilladelse, før projektet kan realiseres. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Tillægget til lokalplanen og kommuneplantillægget er omfattet af kravet om miljøvurdering, jf. lov om miljøvurdering af planer og programmer (lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009) bilag 4, punkt 3i - anlæg til udnyttelse af vindkraft til energiproduktion (vindmølleparker). Denne miljøvurdering er indeholdt i VVM-redegørelsen Vindmøller på Kalvebod Syd. Mens VVM-reglerne retter sig mod det konkrete projekt, retter lov om miljøvurdering af planer og programmer sig mod planerne. Der er dog en stor grad af overlap mellem de to sæt miljøvurderingsregler. De særlige krav, der kun er indeholdt i lov om miljøvurdering af planer og programmer, omhandler væsentligst planens formål og forbindelse til andre relevante planer samt foranstaltninger vedrørende overvågning. Desuden er der krav om høring af andre myndigheder, hvis områder kan blive berørt af planen - både i idéfasen og inden, der træffes endelig afgørelse om planen. Ved endelig vedtagelse af planen skal miljømyndigheden udarbejde en sammenfattende redegørelse for, hvordan miljøhensyn er integreret i planen, og hvordan udtalelser, der er fremkommet i offentlighedsfasen, er taget i betragtning. Desuden skal der redegøres for, hvorfor den vedtagne plan er valgt sammenholdt med de rimelige alternativer, der har været behandlet, og hvorledes myndigheden vil overvåge de væsentlige miljøpåvirkninger af planen. Visualisering af de 4 vindmøller på 148 m set fra Kalvebod Fælled. 18 Københavns Kommune Lokalplan nr. 238 Grøften med tillæg nr. 1

33 Illustration fra VVM-redegørelsen og miljøvurderingen, der viser den samlede støj fra vindmøller med m høje vindmøller ved vindhastighed på 8 m/s. Det fremgår, at ingen boliger belastes over støjgrænsen, der er 39 db (A). Støj fra vindmøller Støj fra vindmøller er omfattet af en særlig bekendtgørelse (bekendtgørelse nr af 14. december 2006) i henhold til miljøbeskyttelsesloven. Som led i VVMredegørelsen og miljøvurderingen er der udarbejdet støjberegninger. Idet der i øvrigt henvises hertil, skal det bemærkes, at konklusionen er, at støj fra møllerne ikke vil påvirke miljøet væsentligt. Lokalplan nr. 238 Grøften med tillæg nr. 1 Københavns Kommune 19

34 Illustration fra VVM-redegørelsen og miljøvurderingen der viser skyggekast pr. år for 4 vindmøller med en højde på 148 m. Der er ingen beboelse, som vil opleve skyggekast i mere end 10 timer om året, hvilket er den maksimale acceptable skyggepåvirkning i henhold til Miljøministeriets vejledning. Skyggediagrammer Som led i VVM-redegørelsen og miljøvurderingen er der udarbejdet visualiseringer af skyggekast, hvoraf én er gengivet her. Konklusionen er, at skyggekastene ikke overskrider grænseværdier i forhold til vindmøllebekendtgørelsens krav ved boligområder, og at der ikke forventes uacceptable gener for brugere i nærområdet, herunder bilister på motorvejen. 20 Københavns Kommune Lokalplan nr. 238 Grøften med tillæg nr. 1

35 Lokalplantillæggets sammenhæng med anden planlægning og lovgivning Kystnærhedszonen Området ligger umiddelbart op til kysten mod Kalveboderne og dermed inden for 3 km kystnærhedszonen, jf. planlovens 5a og b. Hovedsigtet med udlæg af kystnærhedszonen er, at landets kystområder skal friholdes for bebyggelse og anlæg, der ikke er afhængige af kystnærhed. Som led i VVM-redegørelsen og miljøvurderingen er der udarbejdet en lang række visualiseringer, hvoraf enkelte er gengivet her. Konklusionen er, at vindmøllerne vil have en stor synlighed både tæt på og i stor afstand. De anses imidlertid ikke at være til væsentlig gene, da etablering af vindmøller i kystområder er almindeligt forekommende, og da det aktuelle område ikke anses for at være særlig følsomt med den nuværende anvendelse til jorddeponering og losseplads mv. samt beliggenheden tæt på byen og andre store tekniske anlæg som Avedøreværket og de nærliggende store vindmøller. Fingerplan 2007 Fingerplan 2007, der er Miljøministeriets landsplandirektiv for planlægning i hovedstadsområdet, indeholder ikke bestemmelser om lokalisering af vindmøller. Regional udviklingsplan 2008 Danmarks hovedstadsregion - en international storbyregion med høj livskvalitet og vækst er Region Hovedstadens første udviklingsplan, Visionen for hovedstadsregionen er, at regionen skal være en af de førende europæiske storbyregioner, kendetegnet ved en grøn profil, effektiv trafikal infrastruktur, uddannelse til alle, attraktive erhvervsvilkår, mangfoldigt kultur- og fritidsliv og internationalt udsyn - en storbyregion, hvor høj livskvalitet og høj vækst går hånd i hånd. Den behandler temaerne: Hovedstadsregionens infrastruktur, uddannelse, natur og miljø, erhvervsudvikling, kultur- og fritidstilbud og oplevelser samt internationalt samarbejde. Det er et mål, at mindske CO 2 forureningen med 20 pct. fra 2008 til 2015 bl.a. ved en målrettet indsats i forhold til vedvarende energi, hvilket vil medvirke til, at en stor del af de fossile brændstoffer kan erstattes af fortrinsvis vindmøller, biomasse og biogas. Planen indeholder ikke konkrete forslag til placering af vindmøller. Kommuneplanlægningen skal ske inden for rammerne af den beskrevne fremtidige udvikling. Kommuneplan 2009 I Kommuneplan 2009 konkretiseres visionen om den tænkende storby i fire udviklingsløfter og værdier for København, herunder den bæredygtige by - tænk grønt. København skal være verdens miljømetropol og skal bl.a. udnytte de muligheder, der er for at basere byudviklingen på bæredygtige lavenergiløsninger. Den miljømæssige og økonomisk optimale løsning består i at kombinere kollektiv varmeforsyning med vedvarende energi, solceller og andre selvforsynende teknologier * 01 Kort, der viser rammerne i Kommuneplan områder til fritidsformål mv. * Områder med særlige bestemmelser Lokalplan nr. 238 Grøften med tillæg nr. 1 Københavns Kommune 21

36 Ifølge kommuneplanen kan der planlægges for store vindmøller inden for to udpegede vindmølleområder ved henholdsvis Renseanlæg Damhusåen og dæmningen ved opfyldningen øst for Renseanlæg Lynetten, hvor den enkelte vindmølles totalhøjde må ikke overstige 70 m, og forholdet mellem navhøjde og rotordiameter skal være ca. 1:1. Møller op til 80 m kan i enkelte tilfælde tillades opstillet efter en konkret vurdering af påvirkningen af det omgivende landskab og bymiljø. Vindmøllerne i de enkelte områder skal være ens. Vindmøller, herunder havvindmøller, må ikke opstilles nærmere nabobeboelse end 4 gange møllens totalhøjde. Områder inden for en radius af 500 m fra udlagte vindmølleområder kan kun udlægges til støjfølsom anvendelse, hvis det konkret vurderes, at der ikke er uacceptable gener forbundet hermed. I kommuneplanen udlægges Kalvebod Syd til 01*-område. Området kan anvendes til affaldsdeponering og tilhørende genanvendelses- og sorteringsanlæg med henblik på endelig anvendelse til rekreative formål, herunder kolonihaver. I henhold til kommuneplanens hovedstruktur skal nye kolonihaver anlægges som daghaver. Opstilling af store møller på Kalvebod Syd er ikke i overensstemmelse med kommuneplanen og forudsætter derfor kommuneplantillæg, jf. nedenfor. Det er en forudsætning for endelig vedtagelse af lokalplantillægget, at tillægget til Kommuneplan 2009 vedtages samtidigt. Tillæg til Kommuneplan 2009 Opstilling af vindmøller indgår i Københavns Kommuneplanstrategi 2010 Grøn vækst og livskvalitet, og det fremgår, at kommunen vil udpege områder til opstilling af vindmøller. Kommuneplantillægget og lokalplantillægget er sammen med lokalplantillægget for Prøvestenen et skridt på vejen til at få realiseret visionen om CO 2 -neutralitet. Store vindmøller på land er betydelig billigere at opføre og drive end møller på havet, og beslutningsprocessen er kortere end ved havvindmøller. Mulighederne på land er imidlertidig stærkt begrænsede i en udbygget by som København. De næste skridt er planlægning af havvindmøller og eventuelt samarbejde med kommuner, der har plads til de store vindmøller. Med hensyn til rammerne for lokalplanlægning indeholder forslaget i princippet de samme bestemmelser for området som Kommuneplan Såfremt Kommuneplan 2011 vedtages endeligt før kommuneplantillægget, vil tillægget blive et tillæg til Kommuneplan Bydelsplan Bydelsplan for Amager Vest 2010 er udarbejdet i et samarbejde mellem Amager Vest Lokaludvalg og Økonomiforvaltningen. Lokaludvalget har været ansvarlig for den lokale proces og borgerinddragelsen i forbindelse med bydelsplanlægningen. Bydelsplanen er vedtaget af Borgerrepræsentationen den 4. november 2010, og den vil indgå som digitalt bilag til kommuneplanen. Bydelsplanen angiver lokaludvalgets og forvaltningernes fælles retningslinjer og principper for udviklingen af bydelen, men uden at der er tilknyttet økonomi eller lovmæssige kompetencer. Den bæredygtige bydel er et af planens hovedtemaer, og lokaludvalget peger på vindmøllerne på Kalvebod Syd som et glimrende initiativ og på, at det er vigtigt, at der skabes en høj grad af medejerskab til møllerne gennem tegning af andele både til de enkelte borgere og til virksomhederne i Amager Vest. Kommuneplantillægget omfatter tre områder, og det indeholder retningslinjer til hovedstrukturen samt rammer for lokalplanlægningen. Det skal sikre, at opstilling af vindmøller på Kalvebod Syd, Prøvestenen og Lynetten muliggøres i overensstemmelse med VVM-redegørelser og miljøvurderinger. Aktuelt er der udarbejdet VVM-redegørelse for Kalvebod Syd og Prøvestenen. Når opstillingen på Lynetten ønskes gennemført, skal der til den tid udarbejdes VVM-redegørelse og lokalplantillæg Forslag til Kommuneplan 2011 Forslaget - der er vedtaget af Borgerrepræsentationen og udsendt i offentlig høring fra den 15. august til den 17. oktober 2011 indeholder en vision om, at København i 2025 bliver verdens første CO 2 -neutrale hovedstad og førende på grøn teknologi. København vil sammen med energiselskaberne arbejde for at opføre ca. 130 store vindmøller. 238 Lokalplaner i kvarteret. 22 Københavns Kommune Lokalplan nr. 238 Grøften med tillæg nr. 1

37 Lokalplaner i kvarteret Lokalplan nr. 238 Formålet med lokalplan nr. 238 ( Grøften ), der blev endelig bekendtgjort i 1994, er bl.a. at fastlægge området til offentlige formål - umiddelbart til affaldsdeponering og jordopfyldning med tilhørende genanvendelses- og sorteringsanlæg - og på længere sigt til rekreativt grønt område med bl.a. kolonihaver og anlæg med tilknytning til søsport. Det skal sikres, at færdigopfyldte arealer successivt overgår til rekreativ anvendelse, og at afskærmende foranstaltninger i form af volde og beplantninger etableres med henblik på, at affalds- og deponeringsaktiviteterne kan ske med videst mulig hensyntagen til den rekreative udnyttelse og de landskabelige værdier. Der fastlægges principper for terrænets endelige udformning efter ophør af deponeringerne med henblik på detailplanlægning af den rekreative anvendelse i plejeplaner i overensstemmelse med fredningen af Kalvebodkilen, jf. nedenfor. Hensigten hermed er, at området skal indgå som et harmonisk landskabeligt element i forhold til Kalveboderne/Kalvebodløbet, motorvejs- og baneanlæggene samt det store inddæmmede område. byggeri og anlæg. Heri berøres emnerne miljørigtig projektering, energiforbrug, materialer, vand og afløb, byrum og natur, affald, støj, indeklima og byggepladsen. Minimumskravene skal følges i forbindelse med nybyggeri, større renoveringer og anlægsarbejder, hvor Københavns Kommune er bygherre eller kontraktmæssig bruger, samt ved støttet byggeri og byfornyelse. Private opfordres til at hente ideer fra retningslinjerne. Miljø i byggeri og anlæg oplyser i øvrigt om love, regulativer og publikationer om emnet, samt adresser på kommunale og statslige instanser, hvor der kan hentes oplysninger om miljøorienteret byggeri. Miljø i byggeri og anlæg kan hentes på Regnvand Det er Københavns Kommunes overordnede mål, at regnvand skal afledes eller nedsives lokalt for derigennem at fastholde grundvandet under byen til drikkevandsformål og for, at der tilføres vand til søer og vandløb, jf. København Kommunes Spildevandsplan Der er anvendelsesbestemmelser om affaldsdeponering mv. for de enkelte underområder. Det sydligste område IV kan anvendes til kontrolleret losseplads med affaldsdeponering af ikke-spiseligt affald. Der er nærmere bestemmelser om opfyldninger med koteangivelser og om afskærmende volde mod affaldsanlæggene samt støjvolde mod motorvejen. Desuden er der bestemmelser om vej- og stianlæg og om bebyggelsens omfang og placering for de nødvendige bygninger og anlæg til affaldsbehandlingen. Bebyggelse i forbindelse med den rekreative brug - bortset fra skure samt mindre bygninger og anlæg - forudsætter supplerende lokalplan. Lokalplan nr. 377 Formålet med lokalplan nr. 377 ( Golfbane på Kalvebod Fælled ), der blev endeligt bekendtgjort i juli 2004, er at muliggøre anlæg af en golfbane på den nordøstlige del af Kalvebod Fælled. Området ligger inden for Kalvebodkilefredningen, og lokalplanen respekterer indholdet af denne fredning. Lokalplan nr. 56 Formålet med lokalplan nr. 56 ( Bådehavnsgade ), der blev endeligt vedtaget den 19. maj 1983, er at opretholde området som erhvervsområde for bl.a. industri-, transport- og lagervirksomhed. Miljø i Byggeri og Anlæg Københavns Kommune har besluttet, at der skal tænkes miljørigtigt i forbindelse med nybyggeri, større renoveringer, byfornyelse og anlægsarbejder. Derfor har Borgerrepræsentationen tiltrådt retningslinjerne Miljø i Lokalplan nr. 238 Grøften med tillæg nr. 1 Københavns Kommune 23

38 Tilladelser efter anden lovgivning Affald Københavns Kommunens Regulativ for erhvervsaffald og Regulativ for husholdningsaffald bestemmer, at der skal afsættes plads til opsamling af kildesorteret affald. Beholderantal og - placering skal aftales med Center for Miljø, der også kan give rådgivning om indretning af kvarter- og gårdmiljøstationer m.m. Jord- og grundvandsforurening Center for Miljø er bekendt med forurening af jord i området, der som nævnt anvendes bl. a. til deponering af forurenet jord. Hvis der i forbindelse med byggeriet skal bortledes mere end m 3 /år grundvand, eller hvis en grundvandssænkning står på i mere end 2 år, skal Center for Miljø, Jord og Vand ansøges om bortledningstilladelse. Her skal der endvidere indhentes tilladelse til udførelse af boringer og udledning af forurenet vand fra byggegruben. Skal der udledes oppumpet grundvand til kloak, skal Center for Miljø, Virksomheder tillige søges om udledningstilladelse. Skal oppumpet grundvand udledes til recipient (vandløb, åer, søer, havnen mm) skal Center for Park og Natur, Vandteamet søges om tilladelse Endelig skal det pointeres, at permanent dræning af grundvand i Københavns Kommune ikke tillades. Regler, retningslinjer og anmeldeskema kan hentes på Center for Miljøs hjemmeside eller rekvireres på tlf Jorden kan også anmeldes via Museumsloven Arbejder, der forudsætter udgravning i grunden, kan medføre påbud om midlertidig standsning i henhold til museumsloven 27 (beskyttelse af jordfaste fortidsminder). Københavns Museum skal kontaktes i god tid, så en forundersøgelse kan sættes i gang, inden et jordarbejde påbegyndes. Naturfredning Kalvebod Fælled er fredet i henhold til Overfredningsnævnets afgørelse af 14. november 1990 om Kalvebodkilen. Fredningens formål er at sikre en opretholdelse og muliggøre en forbedring af de biologiske og landskabelige værdier, der er knyttet til området, samt at fastholde og regulere almenhedens ret til færdsel i området og dets anvendelse til fritidsformål i øvrigt. Fredningsområdet opdeles i 6 delområder som vist på fredningskortet. Området omkring med Kalvebod Miljøcenter ligger i delområde 5, der må anvendes til deponering og efterbehandling af ikke-spiseligt affald, og hvor der må etableres de dertil nødvendige anlæg (herunder genanvendelses- og sorteringsinstallationer samt vejanlæg). Det efterbehandlede terræn skal holdes i en højde, der ikke må overstige en linje mellem digekronen langs Kalvebodløbet og det øverste af en støjvold på motorvejens vestside. Når efterbehandlingen er tilendebragt, kan plejemyndigheden (Københavns Kommune - bortset fra et mindre areal i Tårnby Kommune) tillade kolonihaver og langs diget mindre jolleanlæg og andre anlæg med tilknytning til søsport. Generelt gælder, at der ikke må foretages terrænændringer og ændringer i de nuværende vegetationsforhold, og at der ikke må opføres bebyggelse eller etableres andre anlæg, medmindre sådanne tilstandsændringer er umiddelbart tilladt i bestemmelserne, tillades eller foretages af plejemyndigheden (her Københavns Kommune), eller tillades ved en dispensation i medfør af naturfredningslovens 34 (nu naturbeskyttelseslovens 50). Plejemyndighedens beføjelser er betinget af, at myndigheden tilvejebringer en plan, der mindst skal omfatte et delområde. Planen skal redegøre for de plejeforanstaltninger og anlægsarbejder, som påtænkes udført i de efterfølgende højst 5 år. Interesseorganisationer skal høres i forbindelse med udarbejdelse af planen, og den sendes til Fredningsnævnet for København. Vindmøller er ikke nævnt i fredningen, og de vil derfor forudsætte dispensation. Udviklingsplan Den seneste udviklingsplan (tidligere plejeplan) for Kalvebod Miljøcenter er udarbejdet i henhold til fredningens 15 og tiltrådt af Bygge- og Teknikudvalget den 7. december Den beskriver de landskabelige hovedtræk, miljøcentrets aktiviteter i de enkelte delområder, færdselsforhold og retningslinjer for de praktiske plejearbejder. Natura 2000 Natura 2000-områder (EF-habitat- og EF-fuglebeskyttelsesområder) er udpeget for i EU henholdsvis at beskytte naturtyper og arter, der er truede, sårbare eller sjældne, og at udpege og sikre levesteder for fugle. Inden for disse områder skal kommunen ved sin planlægning og administration sikre, at der ikke sker ændringer 24 Københavns Kommune Lokalplan nr. 238 Grøften med tillæg nr. 1

39 til skade for de naturtyper og arter, som områderne er udpeget for. Umiddelbart op til planområdet ligger der Natura 2000 områder - EF-habitatområde nr. 127 og EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 111, der omfatter Vestamager, Kalveboderne og Kalvebodløbet. I kapitel 11 i VVM-redegørelsen og miljøvurderingen er udpegningsgrundlaget og vurderingen af eventuel en påvirkning gennemgået. Konklusionen er, at der ikke vil ske skade på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områderne, og at der ikke vil være behov for afværgeforanstaltninger i forbindelse med vindmølleprojektet. Strandbeskyttelseslinjen Området er omfattet af strandbeskyttelseslinjen i medfør af naturbeskyttelseslovens 15, jf. bekendtgørelse nr. 933 af 24. september Områder, der ikke tidligere har været omfattet af strandbeskyttelseslinjen, og som ved bekendtgørelsens ikrafttræden er omfattet af en lokalplan kan udnyttes i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser. I dette tilfælde gælder lokalplan nr. 238, der som nævnt muliggør affaldsdeponering og jordpåfyldning mv. Lokalplanen muliggør imidlertid ikke vindmøller, og disse forudsætter derfor dispensation, jf. 65 i lov om naturbeskyttelse. Dispensation meddeles af miljøministeren. Lokalplan nr. 238 Grøften med tillæg nr. 1 Københavns Kommune 25

40 Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 238 I henhold til lov om planlægning fastsættes hermed følgende bestemmelser for området begrænset af Amagermotorvejen, kommunegrænsen mod Tårnby Kommune, østre side af sejlrenden i Kalvebodløbet og en linje mellem et punkt på Dæmningsvej i en afstand af 1,55 km fra kommunegrænsen og motorvejen. 1. Formål Lokalplantillægget udgør det planmæssige grundlag for opførelse af 4 store vindmøller i et område, der i lokalplan nr. 238 er fastlagt til offentlige formål - umiddelbart til affaldsdeponering og jordopfyldning mv. - og på længere sigt til rekreativt grønt område. I den forbindelse skal følgende hensyn tilgodeses: Med planen lægges der vægt på de miljømæssige gevinster, som vindmøller har i forhold til CO 2 -regnskabet, afvejet med hensynet til forebyggelse af gener og uheld. Med placeringen tages der hensyn til sikkerheden i forhold til Amagermotorvejen, til indpasning i landskabet og til de rekreative interesser, der især er knyttet til stien langs Kalveboddiget. Med krav til møllernes udseende lægges der vægt på at forebygge gener i form af reflekser og på en harmonisk fremtræden i by- og landskabsbilledet. 2. Område Lokalplanområdet afgrænses som vist på tegning nr. 1 og omfatter de i lokalplan nr. 238 fastlagte underområder III og IV samt den sydligste del af underområde II, der udgør del af ejendommen matr.nr. 917 Sundby Overdrev, København, og alle parceller, der efter 1. august 2011 udstykkes i området. 3. Anvendelse Foruden de i 5 i lokalplan nr. 238 fastlagte anvendelser må området anvendes til vindmølledrift. Kommentar Det påregnes, at arealer i den sydlige del af lokalplanområdet vil skulle benyttes til kontrolleret losseplads for ikke spiseligt affald indtil 2050, hvilket er mere end møllernes forventede levetid på 25 år. I forbindelse aftalen om opstilling af møllerne med Københavns Kommune som grundejer vil det blive stillet som vilkår, at møllerne fjernes, når lossepladsen nedlægges, dog senest i Vejforhold Serviceadgang til møllerne sker via den i 7, stk. 5 fastlagte hovedsti langs Kalveboddiget - Dæmningsvej - og interne veje i Kalvebod Miljøcenter. 5. Bebyggelsens omfang og placering Stk. 1. Foruden de i 8 i lokalplan nr. 238 fastsatte bestemmelser om bebyggelsens omfang og placering gælder, at der må opføres 4 ens vindmøller med en totalhøjde på op til 148 m placeret på en ret linje langs diget som vist på tegning nr. 2 A. Afstanden mellem møllerne skal være ens. Navhøjden skal være mellem 80 og 95 m, og koten skal være den samme for alle møllerne. Rotordiameteren skal være mellem 100 og 115 m, og afstanden fra terræn til underkant af møllevingen skal være mindst 25 m. Totalhøjden måles fra overkant af fundament til vingespids, når den er højest over terræn. Fundamentet må ikke være hævet over det omgivende færdigregulerede terræn. Hver af møllerne skal have en effekt på mindst 3 MW. Kommentar Området er naturfredet, og tilladelse til opførelse af vindmøllerne forudsætter dispensation fra fredningen. Stk. 2. I forhold til Dæmningsvej placeres møllerne i princippet som vist på snittet på tegning nr Bebyggelsens ydre fremtræden Stk. 1. Vindmøller må kun udføres med lukkede rørtårne samt 3 vinger. Vindmøllerne skal fremtræde med et ensartet udseende, og omløbsretningen skal være med uret. Stk. 2. Vindmøllerne må kun farvesættes med samme lysegrå farve. Stk. 3. Vingerne skal være antirefleksbehandlede til en overflade med et glanstal på under 20. Stk. 4. Der må ikke opsættes firmalogo, reklamer eller skilte på møllerne eller i forbindelse hermed, jf. også 9, stk. 2, i lokalplan nr Stk. 5. Lyssætning må alene ske i overensstemmelse med eventuelle krav fra Statens Lufthavnsvæsen. 7. Ubebyggede arealer Stk. 1. Terrænreguleringer skal udføres som bløde overgange og således, at de fremtræder som en naturlig del af landskabet. 26 Københavns Kommune Lokalplan nr. 238 Grøften med tillæg nr. 1

41 Stk. 2. Arealerne omkring møllerne skal beplantes i sammenhæng med det omgivende landskab. Stk. 3. Der må ikke etableres faste hegn omkring møllerne. Stk. 4. Alle ledninger skal udføres som jordkabler. 8. Foranstaltninger mod forureningsgener Ved valg af mølletype skal der lægges vægt på forebyggelse af støjgener og uheld. Kommentar Der henvises til VVM-redegørelse og miljøvurdering med tilhørende bilag, herunder risikovurdering. Københavns Kommune skal meddele bygherren en VVMtilladelse, før projektet kan realiseres. 9. Retsvirkninger I henhold til planlovens 18 må der ikke retligt eller faktisk etableres forhold i strid med lokalplanens bestemmelser. Lokalplanen hindrer ikke, at den eksisterende bebyggelse og dennes anvendelse kan opretholdes, hvis såvel bebyggelse som anvendelse ikke strider mod de i givne byggetilladelser tagne forbehold og i øvrigt er lovlig. Kommentarer af generel karakter a) På tidspunktet for planens tilvejebringelse er senest udgave af planloven trykt som lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september b) Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune har påtaleret for overtrædelse af bestemmelser i lokalplanen. Ændringer af en ejendom kræver i nogle tilfælde byggetilladelse i andre ikke. Det er derfor vigtigt at sikre sig, at påtænkte ændringer er i overensstemmelse med lokalplanen, inden de sættes i gang. Kontakt derfor Teknik- og Miljøforvaltningen ved alle ændringer. c) I henhold til planlovens 19, stk.1, kan der dispenseres fra bestemmelser i en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med princip-perne i planen. Dispensation meddeles af Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune. d) Lokalplanområdet ligger i landzone. Anvenvendelse og anlæg som beskrevet i 3, 4 og 5 kan ske uden zonetilladelse i henhold til planlovens 35, stk. 1, jf. 36, stk. 1 nr. 5. Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 238 er vedtaget af Borgerrepræsentationen den 27. november 2014 og bekendtgjort den 15. december Teknik- og Miljøforvaltningen, den 15. december 2014 Bertha Lysgaard Enhedschef Peter Høiriis Nielsen / chefkonsulent Lokalplan nr. 238 Grøften med tillæg nr. 1 Københavns Kommune 27

42 Tegning nr. 1 - Lokalplanområde Renseanlæg Damhusåen Valby Parken V I Tippen II Dæmningsvej Skydebanen Øresundsmotorvejen Kalveboderne III 917 Amagermotorvej Fasanskovvej 890 Vestamager Nordre Klapper IV Birkedamsvej Københavns Kommune Tårnby Kommune Lokalplantillægsområde Grænse for lokalplan nr. 238 Grænse mellem underområder i lokalplan nr m 28 Københavns Kommune Lokalplan nr. 238 Grøften med tillæg nr. 1

43 8 Tegning nr. 2 - Placering af vindmøller KALVEBODERNE 917 SELINEVEJ 10 DÆMNINGSVEJ SELINEVEJ AMAGERMOTORVEJEN FASANSKOVVEJ KALVEBODERNE 20 BIRKEDAMSVEJ TÅRNBY m Lokalplantillægsområdet Grænse for lokalplan nr. 238 Placering af vindmøller med en totalhøjde på op til 148 m Lokalplan nr. 238 Grøften med tillæg nr. 1 Københavns Kommune 29

44 Tegning nr. 3 - Snit HARDSTAND VEJ BEPLANTNINGSBÆLTE OMLAGT DÆMNINGSVEJ DÆMING KALVEBOD 3m 20m 15m ADGANGSAREAL BEPLANTNINGSBÆLTE OMLAGT DÆMNINGSVEJ DÆMING KALVEBOD 15m HARDSTAND VEJ 20m MØLLETÅRN 7m 7m 50m PLAN 1: Københavns Kommune Lokalplan nr. 238 Grøften med tillæg nr. 1

45 Lokalplan nr. 238 Grøften med tillæg nr. 1 Københavns Kommune 31

46 Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Postboks København V tlf.: byensudvikling@tmf.kk.dk

47 Bilag: 1.2. Kommuneplantillæg Grøften Vindmøller Kalvebod Syd.pdf Udvalg: Bygge- og Ejendomsudvalget Mødedato: 03. februar Kl. 9:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 11442/15

48 Tillæg nr. 33 til Kommuneplan 2011 med VVM-redegørelse og miljøvurdering Store vindmøller ved Kalvebod syd Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 27. november 2014.

49 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den fysiske udvikling i kommunen, herunder for placering af tekniske anlæg. Kommuneplanen fastlægger desuden rammer for, hvad lokalplaner for de enkelte områder i byen kan indeholde. Rammerne fastlægger retningslinjer for bestemmelser i lokalplaner om områders anvendelse, bebyggelsens art, højde, udnyttelse mv. Kommuneplanen revideres normalt hvert fjerde år, men kan ændres i den mellemliggende periode, fx hvis kommunen ønsker at fremme et større anlæg, som ikke er i overensstemmelse med den gældende kommuneplan. Dette kan ske med et kommuneplantillæg. Hvad er VVM og miljøvurdering af planen? VVM: Større enkeltanlæg, som må antages at påvirke miljøet i væsentlig grad, forudsætter, at der vedtages et kommuneplantillæg, som ud over den normale redegørelse for planens forudsætninger tillige skal indeholde en vurdering af anlæggets Virkning på Miljøet, (VVMredegørelse). Dette fremgår af planlovens 11 g og Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 15. december 2010 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. Miljøvurdering: Efter lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009 om miljøvurdering af planer og programmer skal kommunen gennemføre en miljøvurdering af en plan, hvis planen antages at få væsentlig indfl ydelse på miljøet. Et kommuneplantillægs retsvirkninger, Planlovens 12, stk. 2 og 3 En endelig kommuneplan eller et endeligt kommuneplantillæg medfører, at kommunen indenfor byzoner kan modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelse. Kommunen kan endvidere indenfor byzoner modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelser i kommuneplanens rammedel. Forbuddene kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område er omfattet af en lokalplan eller byplanvedtægt. Forbud begrundet med uoverensstemmelse med kommuneplanens rammedel kan endvidere ikke nedlægges, hvor området i kommuneplanen er udlagt til offentlige formål. Orientering om planforslaget I det følgende redegøres for baggrunden og forudsætningerne for forslaget til kommuneplantillæg for store vindmøller ved Kalvebod Syd. Selve VVM-redegørelsen med miljøvurdering er udarbejdet som en selvstændig publikation, der er vedlagt som bilag til kommuneplantillæg. Et forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 238 Grøften var i høring fra den 30. november 2011 til den 8. februar

50 Redegørelse Baggrund Københavns Kommunes klimaplan Kommunen har undersøgt fire områder i København, hvor det vil være muligt at opstille større vindmøller, nemlig Lynetten, Nordhavn, Prøvestenen og Kalvebod Syd. Planlægningen af vindmøller i Nordhavn er udskudt indtil videre, da det juridiske grundlag for opsætning af vindmøller i Nordhavn ikke er til stede. Der er i efteråret 2012 vedtaget plangrundlag for to vindmølleområder (Prøvestenen og Lynetten). Nærværende dokument omhandler vindmølleområdet ved Kalvebod Syd. Udbygning af landbaserede vindmøller i København er et led i opfyldelsen af målene i Københavns Kommunes Klimaplan fra Målene er, at Københavns CO 2 -udledning i 2015 skal være reduceret med 20 % i forhold til 2005, og at København skal være CO 2 -neutral i Københavns Kommune vil nå målet om 20 % reduktion af CO 2 -udledningen i 2015 ved at: Igangsætte omstillingen af energiproduktionen fra fossile til vedvarende energikilder Mindske spild af energi i bygninger Reducere energiforbruget Iværksætte initiativer for trafik og byplanlægning Inddrage københavnere og virksomheder 3

51 Redegørelse Den største CO 2 -reduktion vil komme fra en omstilling af energiforsyningen. Her er potentialet nemlig størst og omstillingen nemmest og uden krav om ændringer hos forbrugeren. Vindmøller er en vedvarende energikilde uden udledning af kuldioxid (CO 2 ) eller andre drivhusgasser under elproduktionen. Hvis elproduktionen erstatter el produceret på kul, olie eller naturgas, kan der spares udledninger af CO 2 og andre drivhusgasser. Besparelsen vil svare til det, der udledes ved forbrænding af fossile brændsler ved samme elproduktion. Processen VVM og miljøvurdering af kommuneplantillæg Det konkrete projekt er omfattet af reglerne om vurdering af virkninger på miljøet, VVM, (Bekendtgørelse nr af 15. december 2010) bilag 1, punkt 37 Vindmøller på over 80 meter totalhøjde eller i grupper med fl ere end 3 møller. Kommuneplantillægget er omfattet af kravet om miljøvurdering jf. lov om miljøvurdering af planer og programmer, (lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009), idet det er omfattet af bekendtgørelsens bilag 4, punkt 3i Anlæg til udnyttelse af vindkraft til energiproduktion (vindmølleparker). Efter VVM-bekendtgørelsen skal myndighederne foretage en vurdering af et projekts indvirkning på miljøet. Det gøres ved at udarbejde og offentliggøre en VVM-redegørelse med beskrivelse af det pågældende projekts påvirkning af miljøet, hvor miljøbegrebet skal forstås bredt. Det vil sige projektets virkning på mennesker og miljø (luft, jord, vand, dyr og planter mv.). Projektets indvirkning på kulturarv, byens landskab og evt. miljøafledte socioøkonomiske virkninger skal også vurderes. VVM-redegørelsen skal indeholde en oversigt over de væsentligste undersøgte alternativer og de vigtigste grunde til deres fravalg, samt en beskrivelse af konsekvenserne, hvis anlægget ikke gennemføres - det såkaldte 0-alternativ. Ifølge reglerne om VVM skal en VVM-redegørelse følges af et kommuneplantillæg. Dette skal endvidere koordineres med udarbejdelsen af andre relevante miljøtilladelser og godkendelser. Lov om miljøvurdering af planer og programmer har til formål at fremme en bæredygtig udvikling og sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau. Dette sikres bl.a. ved at integrere miljøhensyn i udarbejdelse og vedtagelse af planer og programmer, som kan påvirke miljøet væsentligt. Mens VVM-reglerne retter sig mod det konkrete projekt, retter lov om miljøvurdering af planer og programmer sig mod planerne. Der er dog en stor grad af overlap mellem de to sæt miljøvurderingsregler. De særlige krav, der er indeholdt i loven om miljøvurdering af planer og programmer, som ikke findes i VVM-bekendtgørelsen, omhandler væsentligst beskrivelse af planens/programmets formål og forbindelsen til andre relevante planer samt foranstaltninger vedrørende overvågning. Desuden er der krav om høring af andre myndigheder, hvis områder kan blive berørt af planen/programmet - både i idéfasen og inden der træffes endelig afgørelse om planen/programmet. Ved endelig vedtagelse af planen eller programmet skal miljømyndigheden udarbejde en sammenfattende redegørelse for, hvordan miljøhensyn er integreret i planen eller programmet, og 4

52 Redegørelse hvordan udtalelser, der er indkommet i offentlighedsfasen, er taget i betragtning. Desuden skal der redegøres for, hvorfor den vedtagne plan er valgt sammenholdt med de rimelige alternativer, der også har været behandlet, og hvorledes myndigheden vil overvåge de væsentlige miljøpåvirkninger af planen. Københavns borgerrepræsentation besluttede den 17. september 2009 at sætte en planlægning i gang for opstilling af vindmøller i København. Fra 16. december 2009 til 1. februar 2010 gennemførtes en for-offentlighedsfase og scoping, hvor borgere og berørte myndigheder kunne komme med idéer og forslag til, hvilke miljøforhold og undersøgelser der burde indgå i miljøvurderingen. Som led heri blev der den 20. januar 2010 afholdt borgermøde. Høringsperioden blev afsluttet med udarbejdelsen af en hvidbog, som sammenfattede kommunens vurdering af de indkomne bemærkninger. Høringsmaterialet omfattede forslag til opstilling af vindmøller på fire lokaliteter nemlig Prøvestenen, Kalvebod Syd, Nordhavn og Lynetten. Planlægningen af vindmøller i Nordhavn er udskudt indtil videre, da det juridiske grundlag for opsætning af vindmøller i Nordhavn ikke er til stede. Den 4. november 2010 tiltrådte Borgerrepræsentationen vurderingen i hvidbogen og igangsætning af VVM-redegørelsen for op til 7 møller på Kalvebod Syd og på Prøvestenen. Københavns Kommunes Borgerrepræsentation vedtog den 17. november 2011 at sende forslag til kommuneplantillæg med VVM-redegørelse og miljøvurdering samt lokalplaner for store vindmøller ved Kalvebod Syd, Prøvestenen og Lynetten i offentlig høring fra den 30. november 2011 til den 8. februar I høringsperioden modtog Københavns Kommune en indsigelse fra Naturstyrelsen imod planerne om vindmøller ved Kalvebod Syd, hvilket betød, at planforslaget ikke kunne vedtages inden indsigelsen bliver ophævet. Borgerrepræsentationen vedtog den 20. september 2012 plangrundlaget for vindmøller på Prøvestenen og Lynetten. Københavns Kommune har parallelt med denne proces ført en dialog med Naturstyrelsen vedrørende planforslaget for Kalvebod Syd og på baggrund heraf, er der udarbejdet et bilag til VVM-redegørelsen, der redegør for de mangler, som Naturstyrelsen mente, der var i planmaterialet. Samtidig er der udarbejdet en ny vurdering af støj jf. den nye bekendtgørelse om støj fra vindmøller, som også fastsætter grænseværdier for lavfrekvent støj. Vurderingen indgår i ovenstående bilag. Nærværende kommuneplantillæg er næsten identisk med det tidligere offentliggjorte, bort set fra, at tillægget er et tillæg til Kommuneplan 2011 i stedet for til Kommuneplan VVM-redegørelsen er identisk med den tidligere offentliggjorte, bortset fra det omtalte bilag. HOFOR, det tidligere Københavns Energi er bygherre på projektet. Det er derfor HOFOR, der har leveret oplysningerne til VVM-redegørelsen. Redegørelsen er herefter udarbejdet i en dialog mellem HOFOR og Københavns Kommune. Resultatet kan ses i Vindmøller på Kalvebod Syd, VVM-redegørelse og miljøvurdering. Rapporten indeholder et ikke-teknisk resumé samt en efterfølgende teknisk redegørelse. 5

53 Redegørelse VVM-tilladelsen Københavns Kommune skal meddele HOFOR en VVM-tilladelse, før projektet kan realiseres. Forhold til anden planlægning og lovgivning, Fingerplan 2007 og 2013 Københavns Borgerrepræsentation vedtog den 11. april 2013 at sende forslag til kommuneplantillæg for store vindmøller ved Kalvebod Syd i offentlig høring. På daværende tidspunkt var Fingerplan 2007 det gældende landsplandirektiv for hovedstadsområdet. Københavns Kommune sendte den 30. april 2013 forslag til kommuneplantillæg for store vindmøller ved Kalvebod Syd i offentlig høring. Kort forinden, dvs. den 19. april sendte Naturstyrelsen Forslag til Fingerplan 2013 i høring. Københavns Kommunes forslag til kommuneplantillæg burde ideelt set have forholdt sig til Forslag til Fingerplan Forslaget til kommuneplantillæg er efterfølgende opdateret således, at planforslaget er i overensstemmelse med Fingerplan 2013, der blev udstedt af miljøministeren den 30. august Opstilling af vindmøller er ikke i strid med Fingerplan 2007 s regler. Af Fingerplanens bemærkninger fremgår det imidlertid, at de indre grønne kiler bør friholdes for vindmøller og anlæg, der forringer de grønne kilers rekreative anvendelse og oplevelse. Københavns Kommune vurderer, at vindmøllerne ved Kalvebod Syd kan opstilles, uden at det forringer de grønne kilers rekreative anvendelse og oplevelse væsentligt. Dette begrundes med, at de grønne kilers hovedformål er at tilgodese behovet for det almene friluftsliv. Opstilling af vindmøller vurderes ikke at være i konflikt hermed, idet vindmøllerne ikke indskrænker mulighederne for offentlig adgang og ophold på arealerne ved vindmøllerne. Stien langs vandet, som møllerne kommer til at stå parallelt med, bliver primært brugt som forbindelse mellem andre grønne områder og som grøn cykelrute og anvendelsen af stien bliver ikke begrænset. Møllerne stilles op på et areal, som i dag anvendes til jorddeponi og losseplads. Møllerne vil blive nedtaget senest, når der ikke længere er jorddeponi/losseplads i området. Dette vil blive sikret i kommunens lejekontrakt med mølleejeren. Vindmølleområder i Kommuneplan Området grænser op til fingerplanens transportkorridor og er i dag påvirket af støj fra Amagermotorvejen og fra Kalvebod Miljøcenter. Om dagen vil støjen fra vindmøllerne næppe kunne høres på grund af støjen fra motorvejen. Støjpåvirkningen fra vindmøllerne vil ikke indskrænke mulighederne for ophold i nærheden af møllerne og i lyset af den støj, der i forvejen dominerer området, vurderes oplevelsen heller ikke at blive forringet i mere end uvæsentlig grad i forhold til at opholde sig der i dag. Området på den modsatte side af Kalveboderne vil ikke blive påvirket af støj udover de gældende grænseværdier. Møllerne vil visuelt påvirke landskabet, men det vil ikke indskrænke mulighederne for rekreativ anvendelse af området. For nogle mennesker vil møllerne givet påvirke oplevelsen i negativ retning. Området ligger ikke langt fra Avedøre Holme, hvor der også er store vindmøller (150 m) samt fra Avedøreværket og motorvejsbroen. Endvidere vil møllerne stå bag et dige. Ifølge Fingerplan 2013 skal De grønne kiler skal som udgangspunkt friholdes for vindmøller, solcelleanlæg og lignende. Der hvor de rekreative værdier i forvejen er udfordrede, kan der efter aftale med staten laves en aftale om en undtagelse. Det kan f.eks. være i restarealer, som er lukket inde mellem store trafikanlæg. Udgangspunktet er, at de grønne kilers rekreative anvendelse og landskabets oplevelsesværdi ikke forringes af dominerende anlæg. 6

54 Redegørelse Det er Københavns Kommunes vurdering jf. ovenstående, at vindmølleområdets rekreative værdier i forvejen er udfordrede, idet området, hvor møllerne skal opstilles, er afgrænset af tekniske anlæg i form af motorvejen, en støjvold mod Kalvebod Miljøcenter samt af et dige af betydelig højde. Der er på den baggrund indgået en aftale med Naturstyrelsen om at gøre en undtagelse i forhold til, at de grønne kiler ifølge Fingerplan 2013 som udgangspunkt skal friholdes for vindmøller. Regional Udviklingsplan 2012 Regionsrådet vedtog i september 2012 Region Hovedstadens anden regionale udviklingsplan med titlen Vi gi r Nordeuropa et nyt gear. Udviklingsplanen er en vision for hovedstadsregionens udvikling de kommende år inden for trafik, uddannelse, klima og erhverv. Region Hovedstaden og Kommunekontaktrådet Hovedstaden vil ifølge den regionale udviklingsplan.. have adgang til en fossilfri el- og varmeforsyning, der primært er baseret på vedvarende energikilder som vind, sol, biomasse, geotermisk energi mv. Vi vil bidrage til omstillingen af energiforsyningen via efterspørgsel af vedvarende energi til forbrug i offentlige bygninger. Kommuneplanlægningen skal ske inden for rammerne af den beskrevne, ønskelige fremtidige udvikling. Kommuneplan 2011 Ifølge Kommuneplan 2011 kan der kun planlægges for store vindmøller inden for de udpegede vindmølleområder som vist på kortet. Vindmøllerne i de enkelte områder skal være ens. I det udpegede vindmølleområde i Valby må der højst opstilles to vindmøller og den enkelte vindmølles totalhøjde må ikke overstige 80 m. Vindmøller, herunder havvindmøller, må ikke opstilles nærmere nabobeboelse end 4 gange møllens totalhøjde. Områder inden for en radius af 500 m fra udlagte vindmølleområder kan kun udlægges til støjfølsom anvendelse, hvis det konkret vurderes, at der ikke er uacceptable gener forbundet hermed. I Kommuneplan 2011 er det potentielle vindmølleområde omfattet af følgende bestemmelser: Kalvebod Syd: Kommuneplan 2011 udlægger området til O1*-område. Området kan anvendes til affaldsdeponering og tilhørende genanvendelses- og sorteringsanlæg med henblik på en endelig anvendelse til rekreative formål, herunder kolonihaver. Lokalplan Området er i dag omfattet af lokalplan nr. 238 Grøften. Der er fra den 30. november 2011 til den 8. februar 2012 offentliggjort et forslag til tillæg nr. 1 til denne lokalplan, der skal muliggøre vindmøller i området. 7

55 Redegørelse Kystnærhedszonen Vindmøllerne placeres indenfor kystnærhedszonen, hvorfor der i henhold til planlovens 5b, stk. 1, nr. 1 er særlige krav om særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse. Udbyttet fra vindmøller er væsentligt bedre tæt på kysten end inde i landet, fordi vindressourcen aftager fra kysten og ind over land. Det skyldes, at terrænets ruhed, som øger turbulensen og reducerer den del af vindens energi, der kan udnyttes til el-produktion, er større på land end til vands. Dette gælder også for Kalvebodmøllerne. Der er ganske få muligheder for placering af møller i København alene af hensyn til kravene om en afstand på fire gange møllehøjden til nærmeste boliger og om overholdelse af de gældende støjkrav. Kalvebod Miljøcenter er en af mulighederne. I udpegningen af denne lokalitet har det været en afgørende faktor, at arealerne i dag er en del af Kalvebod Miljøcenter, og at vindmøllerne tages ned, inden hele området overgår til rekreative formål som fastlagt i lokalplan nr. 238 og den for området gældende fredning. Det er vurderet i VVM-redegørelsen, at møllerne bliver dominerende i landskabet set fra mange vinkler, herunder set fra Hvidovre Kommune, Valbyparken og Tippen på den modsatte side af Kalvebodløbet. Det er også vurderet, at landskabet ikke i særlig grad er sårbart overfor vindmøller pga. de andre tekniske anlæg i området, og der er lagt vægt på, at de står i et let opfatteligt geometrisk mønster. Set i forhold til Kalvebod Miljøcenters anvendelse af arealet, de tilgrænsende store trafikanlæg og den bymæssighed, der findes i nærheden i Hvidovre og i Ørestad, er der efter Københavns Kommunes opfattelse ikke tale om et område med uforstyrret kystlandskab. Efter Københavns Kommunes opfattelse er det område, hvor møllerne skal opstilles, et ganske specielt kystlandskab. Den del af landskabet, som ligger indenfor strandbeskyttelseslinjen, er afgrænset af et dige samt en støjvold omkring Kalvebod Miljøcenter og mod Amagermotorvejen, som adskiller hele området fra resten af Kalvebod Fælled. I den nordlige ende er området afgrænset af en jernbanebro og i den sydlige af motorvejsbroen. Området er præget af igangværende erhvervsmæssige aktiviteter, og der er fra flere vinkler udsigt til andre tekniske anlæg i forskellig afstand af møllerne, bl.a. Avedøreværket og de store vindmøller ved værket samt bymæssig bebyggelse i bl.a. Hvidovre og Ørestad. Københavns Kommune vurderer derfor, selvom møllerne bliver dominerende og der ikke er andre anlæg i vindmølleskala tæt ved møllerne, at placering af møllerne i kystnærhedszonen kan accepteres. Tilladelser i henhold til anden lovgivning Fredning Projektområdet for Kalvebod Syd ligger inden for en større naturfredning der hedder Kalvebodkilen. Fredningen er fastlagt ved Overfredningsnævnets afgørelse af 14. november 1990 og omfatter et samlet areal på ha på begge sider af søterritoriet Kalveboderne. Fredningens formål er at sikre opretholdelse og at muliggøre en forbedring af de biologiske og landskabelige værdier, der er knyttet til området, samt at fastholde og regulere almenhedens ret til færdsel i området og dets anvendelse til fritidsformål i øvrigt. 8

56 Redegørelse Opstilling af vindmøller på Kalvebod Syd kræver Fredningsnævnets dispensation, jf. Naturbeskyttelseslovens 50, stk. 1. Strandbeskyttelseslinjen Området er omfattet af strandbeskyttelseslinien. Formålet med strandbeskyttelseslinjen er at sikre en generel friholdelse af kystområderne mod indgreb, der ændrer den nuværende tilstand og anvendelse. Der er behov for en dispensation fra strandbeskyttelseslinjen for at kunne realisere projektet. Naturstyrelsen har den 26. september 2013 meddelt dispensation fra strandbeskyttelselslinjen. Natura2000 Vindmølleområdet grænser op til Natura2000-området Vestamager og de tilknyttede havområder inklusiv Kalvebodløbet (Fuglebeskyttelsesområde nr. 111 og EF-habitatområde nr. 127). På baggrund af nedenstående forhold kan det konkluderes, at det ud fra et videnskabeligt synspunkt uden rimelig tvivl kan fastslås, at der ikke vil ske skade på Natura 2000-området. Det er i Natura 2000-konsekvensvurderingen og det tilhørende baggrundsnotat sandsynliggjort, at de beskyttelsesinteresser i Natura 2000-området, der kan blive væsentligt påvirket af vindmøller langs Kalvebodløbet, er overvintrende troldænder. Troldanden optræder meget talrigt i området i vinterhalvåret. Troldanden forekommer kun i større tal nær den påtænkte placering af vindmøllerne under særlige omstændigheder, hvor Kalvebodløbet er isfrit i perioder, hvor de øvrige dele af Kalveboderne, Birkedammen og Klydesøen på Vestamager er isdækkede. Det sker kun i kolde vintre, og sædvanligvis kortvarigt. Det vides fra flere studier, at kollisionsrisikoen mellem andefugle og vindmøller er meget lille. Det kan ikke udelukkes, at der under de anførte særlige vejromstændigheder kan ske tab af enkelte troldænder ved kollision. Det er dog usandsynligt, at det vil forekomme i en størrelsesorden, der vil være målbar på bestandsniveauet inden for Natura 2000-området. Se VVMredegørelse og miljøvurdering, vindmøller på Kalvebod Syd for en yderligere uddybning, herunder forhold omkring tilisning af Kalvebodløbet. Generelt kan et Natura 2000-områdes integritet blive skadet, f.eks. hvis arter eller naturtyper, der indgår i udpegningsgrundlaget, bliver påvirket i væsentligt grad, eller hvis bevaringsmålsætningen for området bliver vanskeligere at opfylde. Det vurderes på baggrund af ovenstående, at vindmølleprojektet ikke vil medføre forringelser af levesteder og indvirkning på bestande af fuglearterne på fuglebeskyttelsesområdets udpegningsgrundlag. Der vil heller ikke ske påvirkning af de naturtyper, som er udpegningsgrundlag for habitatområdet. Det må derfor konkluderes, at områdets integritet ikke bliver skadet. Bilag IV arter Flagermus er generelt ret sårbare overfor vindmøller, særligt hvis disse placeres i flagermusenes jagtområder eller på deres trækruter. Selv om flagermus normalt kan undgå kollision med vindmøllevinger, er 60 % af alle individer dræbt pga. vindmøller. Modsat fugle dør flagermus ikke kun af egentlig kollision med vindmøllevingerne, men især som følge af trykfald 9

57 Redegørelse omkring vingernes spidser, som forårsager blødninger i flagermusenes lunger. Zonen med trykfald omkring spidsen af møllevingerne er omkring 1 m i diameter. Desuden kan vindmøller pga. belysning og varme tiltrække insekter og dermed også flagermus. Rødt lys, som det der forventes at skulle opsættes i dette projekt, tiltrækker kun i meget ringe grad insekter, og vurderes derfor heller ikke at tiltrække flagermus. Da der ikke berøres nogen væsentlige yngle-, raste- eller fourageringsområder, vurderes en eventuel påvirkning af flagermus ikke at være væsentlig. Det skal dog pointeres, at næsten en hvilken som helst placering af vindmøller vil give anledning til lejlighedsvise tab af flagermus. Der er ingen effekter af opstilling og skrotning. Da der ikke er egnede ynglesteder i området for hverken grønbroget tudse eller spidssnudet frø, vil disse arter højest findes i området i meget sporadisk omfang. Det vurderes, at opstilling af møller hverken vil påvirke arternes aktuelle forekomst i området eller deres muligheder for at indvandre. Det kan ikke helt afvises, at kørsel i anlægsperioden, skrotningsperioden eller i forbindelse med vedligeholdelse kan medføre drab af enkelte strejfende padder, men omfanget vil være meget begrænset og reelt uden betydning. Da det er vurderet, at der ikke vil ske skade på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området, vil der ikke være behov for afværgeforanstaltninger i forbindelse med drift af vindmøllerne. Det vil blive sikret, at hverken opstilling eller skrotning foregår, mens vandområdet Kalveboderne er isdækket i tilfælde af isvintre. Møllerne opstilles udenfor Natura 2000-området og anlægs- og skrotningsfase er vurderet at være af så kort varighed at der ikke vil være konsekvenser for Natura 2000-området, så længe aktiviteterne ikke finder sted, mens vandområdet Kalveboderne er isdækket. Det er Københavns Kommunes vurdering, at den undersøgelse, der er gennemført for at vurdere konsekvenser af forslaget på Natura 2000-området inddrager, hvad der findes af studier og tilgængeligt videnskabeligt materiale. Det vurderes derfor, at kommunen ikke kan få et mere sikkert fagligt grundlag end det, der foreligger. Støj De udførte beregninger, som er gennemført som led i VVM-redegørelsen viser, at støjgrænserne vil være overholdt ved boliger og haveforeninger på nær et hjørne af Haveforeningen Bergmans Have. Her giver alene støjen fra de allerede eksisterende møller i Valby anledning til et støjniveau, der overstiger de aktuelle støjgrænser, som nye vindmøller tilsammen med eksisterende møller skal overholde. Beregningerne viser, at den samlede støj fra eksisterende og nye vindmøller her vil øges med op til 1 db, når de nye møller sættes i drift. Grænseværdierne for støj fra vindmøller er bindende og kan derfor ikke fraviges. Det vurderes at være muligt at iværksætte foranstaltninger, så støjgrænserne kan overholdes - om nødvendigt ved fjernelse af en af eller begge de eksisterende møller. Ved anmeldelsen af de nye vindmøller skal det dokumenteres, at den samlede støj fra både eksisterende og nye vindmøller kan overholde grænseværdierne. 10

58 Forslag til tillæg til Københavns Kommuneplan 2011 De rekreative områder på Amagersiden tæt på møllerne er udsat for meget støj fra motorvejen. Det vurderes ikke, at den samlede støj fra vindmøller med støjbidraget fra de nye møller vil medføre væsentlig større påvirkninger af dette område. Det vurderes, at anlægsperioden vil være kortvarig og uden væsentlige støjgener i omgivelserne. Den kumulative lavfrekvente støj fra vindmøllerne ligger under de fastsatte grænseværdier. De nye vindmøller udgør kun et beskedent bidrag til den samlede lavfrekvente støj på den modsatte side af Kalveboderne. På den baggrund vurderes lavfrekvent støj ikke at udgøre en væsentlig virkning på miljøet for beboerne i Hvidovre, som er de nærmeste naboer til møllerne. Museumsloven Arbejder, der forudsætter udgravning i grunden, kan medføre påbud om midlertidig standsning af arbejdet i henhold til 27 i lov om museer mv. Tillæg til Kommuneplan 2011 Med tillægget til Kommuneplan 2011 udarbejdes der retningslinier samt rammer for lokalplanlægningen, der skal sikre, at forslaget om vindmøller på Kalvebod Syd muliggøres, og at der optages en bemærkning i rammerne, der sikrer, at vindmøllerne opstilles i overensstemmelse med VVM-redegørelsen herfor. Lokalplan Planlægningen for vindmøller i Københavns Kommune omfatter også udarbejdelse af en lokalplan for vindmøller på Kalvebod Syd i form af et tillæg til den gældende lokalplan nr Lokalplantillægget udpeger det område, hvor der tillades opstilling af vindmøller, og fastlægger blandt andet bestemmelser for områdernes anvendelse, vindmøllernes placering og ydre fremtræden. Lokalplantillægget var i høring fra de 30. november 2011 til den 8. februar 2012 og indgår ikke i den fornyede høring. Forslag til tillæg til Københavns Kommuneplan 2011 I henhold til 23 c i lov om planlægning (LBK nr. 937 af 24. september 2009) suppleres retningslinjerne i kommuneplanens hovedstruktur om Beliggenhed af tekniske anlæg. Endvidere ændres rammerne for lokalplanlægningen for et område i bydelen Amager Vest, således at placering af store vindmøller muliggøres. Kommuneplantillægget er tilvejebragt i overensstemmelse med følgende lovgivning: Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 15. december 2010 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning LBK nr. 936 af 24. september 2009 om miljøvurdering af planer og programmer 11

59 Forslag til tillæg til Københavns Kommuneplan 2011 LBK nr. 937 af 24. september 2009 om lov om planlægning Kommuneplanretningslinje jf. Planlovens 5, beliggenhed af tekniske anlæg Følgende supplerer de eksisterende retningslinjer for vindmøller i Kommuneplan 2011: Store vindmøller Der kan planlægges for store vindmøller inden for det udpegede vindmølleområde (se kort side 9): Kalvebod Syd Vindmølleområdet kan alene anvendes til vindmøller over 100 m. Den enkelte vindmølles totalhøjde må ikke overstige 148 m. Område til opstilling af store vindmøller. Det eksisterende vindmølleområde i Valby opretholdes. VVM-retningslinje Vindmøllerne skal etableres og drives i overensstemmelse med de gennemførte vurderinger af anlæggets virkning på miljøet, således at miljøpåvirkningen ligger inden for rammerne af det, der er beskrevet i VVM-redegørelsen. Rammer for lokalplanlægning Rammerne for lokalplanlægningen tilføjes som følger: For O1* omfattende Kalvebod Miljøcenter gælder kommuneplanens rammer for O1-områder. Den fulde særlige bestemmelse lyder: Området kan anvendes til affaldsdeponering og tilhørende genanvendelses- og sorteringsanlæg med henblik på endelig anvendelse til rekreative formål herunder kolonihaver. Området kan anvendes til opstilling af op til: 4 vindmøller på op til 148 m på en linje langs med diget Gældende rammer i Kommuneplan Alle vindmøller skal opstilles i overensstemmelse med VVM-redegørelsen og miljøvurderingen herfor. 12

60

61

62

63 YDERLIGERE OPLYSNINGER Henvendelse om planerne kan ske til: Økonomiforvaltningen, Center for Byudvikling på telefon FREMLÆGGELSE Lokalplanen og kommuneplantillægget og link til VVM-redegørelsen samt miljøvurderingen kan indtil den 12. januar 2015 ses følgende steder: Teknik- og Miljøforvaltningens reception, Njalsgade 13, 2300 København S Borgerservice Indre By, Nyropsgade 1, 1602 København V Borgerservice Sundby, Reberbanegade 3, Amager Centret 200-3, 1. sal, 2300 København S Borgerservice Bispebjerg, Lærkevej 18, 2400 København NV Hovedbiblioteket, Krystalgade 15, 1172 København K, Att.: Afdeling KLM, Vibeke Hau Solvang Bibliotek, Remisevej 14, 2300 København S Bibliotekshuset, Rodosvej 4, 2300 København S Christianshavns Bibliotek, Dronningensgade 53, 1420 København K Islands Brygge Bibliotek, Njalsgade 15, 2300 København S Sundby Bibliotek, Kvarterhuset, Jemtelandsgade 3, 2300 København S Valby Bibliotek, Annexstræde 2, 2500 Valby Vesterbro Bibliotek, Lyrskovgade 4, 1758 København V Vigerslev Bibliotek, Kirsebærhaven 23, 2500 Valby Hovedbiblioteket Hvidovre, Hvidovrevej 280, 2659 Hvidovre Ørestad Bibliotek, Arne Jacobsens Allé 19, 2300 København S Avedøre Bibliotek, Bødkerporten 1, 2659 Hvidovre Hovedbiblioteket Tårnby, Kamillevej 10, 2770 Kastrup Se Borgerrepræsentationens seneste beslutning om projektet på: klik på Om Kommunen, Dagsordener og referater og find beslutningsreferatet fra møde i Borgerrepræsentationen den 27. november Find generel information om vindmøller på www. kk.dk/vindmoeller.

64 Bilag: 1.3. Fælles borgmesterbrev vedr. samarbejde om lokalisering af vindmøller.pdf Udvalg: Bygge- og Ejendomsudvalget Mødedato: 03. februar Kl. 9:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

65

66 Bilag: 1.4. Høringssvar til planforslag for vindmøller ved Kalvebod Syd Udvalg: Bygge- og Ejendomsudvalget Mødedato: 03. februar Kl. 9:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

67 TÅRNBY KOMMUNE Teknisk Forvaltning Dato Deres ref. Vores ref. Direkte nr jkn Høringssvar til planforslag for vindmøller ved Kalvebod Syd Tårnby Kommune har behandlet Københavns Kommunes planforslag for vindmøller ved kalvebod Syd og har følgende bemærkninger: Tårnby Kommune er enig i, at brugen af fossile brændstoffer skal begrænses, og at der bør satses på vedvarende energi. For nærværende er vindmøller et vigtigt alternativ. Det kan derfor være nødvendigt at finde et kompromis mellem dette ønske og naturbevarelse. Tårnby Kommune skal i den forbindelse henlede opmærksomheden på, at de planlagte vindmøller vil kunne påvirke det rekreative stisystem og Natura 2000 området, med bilag IV arter, negativt. Endvidere kan møllerne skæmme landskabet, når området Kalvebod Miljøcenter, Vestamager, omdannes til rekreativt område. Med venlig hilsen Betina Grimm Teknisk Chef / Viviane Mortensen Afdelingsleder Tårnby Rådhus Telefon Mandag-onsdag adresse: Amager Landevej 76 Telefax Tors , Fre kommunen@taarnby.dk 2770 Kastrup Bank I øvrigt tidsbestilling efter aftale Internet:

68 Bilag: 1.5. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse Udvalg: Bygge- og Ejendomsudvalget Mødedato: 03. februar Kl. 9:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 25936/15

69

70

71

72

73

74 Bilag: 1.6. Orientering fra Folketingets Ombudsmand.pdf Udvalg: Bygge- og Ejendomsudvalget Mødedato: 03. februar Kl. 9:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 25971/15

75

76

77

78

79 Bilag: 2.1. Anmodning om ny lokalplan Udvalg: Bygge- og Ejendomsudvalget Mødedato: 03. februar Kl. 9:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

80 Tårnby Kommune Plan, Byg og Miljø Amager Landevej Greve 11. november 2014 Ansøgning om anvendelsesændring, Tårnbyvej 11, matr. Nr. 10bk, Tårnby by. På vegne af TDC a/s og Ejendomsselskabet Norden ansøges herved om tilvejebringelse af en ny lokalplan for matr. Nr. 10bk, således at anvendelsen af ejendommen foruden telefoncentral, kan omfatte andre funktioner som bl.a. fitness center, liberalt erhverv, bolig mm. Motivation for ønsket om ændret anvendelse Ejendomsselskabet Norden ejer grundarealet Tårnbyvej 11. Siden 1954 har grundarealet været bebygget med et sammenhængende bygningskompleks, indeholdende telefoncentral samt værkstedfunktion og øvrige teletekniske funktioner for drift af telefoncentral mm. Bygningen blev oprindeligt opført af KTAS, der senere fusionerede med TeleDanmark og efterfølgende ændre navn til TDC, i forbindelse med privatisering af selskabet. I forbindelse med privatiseringen af TDC, overtog Ejendomsselskabet Norden formeldt ejendommen, mens TDC bibeholdt driften af ejendommens telefoncentral mm. på en langtidslejekontrakt. Siden indgåelse af langtidslejekontrakten med Ejendomsselskabet Norden, har den teknologiske udvikling medført, at arealbehovet til det tekniske udstyr inkl. tilhørende faciliteter er mindsket betydeligt. TDC s forsyningsforpligtigelse medfører dog, at det endnu ikke er teknisk muligt at afvikle telefoncentralen helt, hvormed der forsat vil være behov for ajourføring og vedligeholdelse af det teletekniske udstyr i den pågældende ejendom i årene frem. På den baggrund ønsker Ejendomsselskabet Norden og TDC at fremleje de nu overflødige arealer til anden bruger, der kan indpasses i telefoncentralens daglige drift. Der vil således i en periode fremadrette, være telefoncentral i ejendommen. Redegørelse for planmæssige forhold På baggrund af det fælles ønske om udvikling af grundarealet matrikel, 10bk, Tårnby by, har Ejendomsselskabet Norden og TDC indledningsvis gennemgået gældende lokalplan og Kommuneplan for at afdække muligheden for etablering af nye funktioner i ejendommen. Kommuneplan fastlægger Jf. rammebestemmelsen at området skal anvendes til offentligt formål som, offentlig administration, rådhus, skole og undervisning, idrætsanlæg mm. Grundarealet reguleres endvidere af Lokalplan nr. 48, vedtaget i Lokalplan nr. 48 opstiller bestemmelser for udviklingen af det samlede område, udlagt til offentligt formål indeholdende rådhus, skole, idrætsfaciliteter og telefoncentral. Som led i planen inddeles lokalplanområdet i en række delområder, hvor matr. nr. 10bk er beliggende i delområde III. sbs rådgivning Kigkurren 8 M, 3.sal 2300 København S CVR

81 For delområde III gælder bl.a. at; området alene må anvendes til telefoncentral, bebyggelse må alene opføres indenfor det udlagt byggefelt, bebyggelsesprocenten må ikke overstige 70%, skilte mm. må kun finde sted med kommunalbestyrelses tilladelse. Indledende ønske om dispensation fra Lokalplan nr. 48 På baggrund af nævnte planforhold vurderer Ejendomsselskabet Norden og TDC, at ønsket om etablering af et fitness center i ejendommen vil kunne honoreres med en dispensation fra lokalplan nr. 48 således at der kan etableres fitness center funktionen som sportsfacilitet og privat offentligt formål inden for delområde III. Ønske om tilvejebringelse af nyt plangrundlag Med udgangspunkt i planlovens 13, stk. 3 skal Ejendomsselskabet Norden og TDC endvidere anmode Tårnby Kommune om at tilvejebringe en ny lokalplan, samt kommuneplantillæg der sikre grundarealets forsatte udvikling inden for nogle udvidede anvendelsesbestemmelser som; bolig, administration og liberalt erhverv som er foreneligt med placering i et boligområde, herunder også tankanlæg, servicestation, ladestation for EL-bil samt kiosk, fastfood restaurant og lignende anvendelse. Tilsvarende ønsker Ejendomsselskabet Norden og TDC én mulighed for hel eller delvis nedrivning af eksisterende bygning indarbejdet i plangrundlaget, idet det vurderes at der på lang sigt kan ske en omlægning af eksisterende teleteknisk udstyr således eksisterende bygning bliver helt eller delvis overflødig. / sbs rådgivning a/s På vegne af TDC A/S Sletvej 30, Tranbjerg J Ansøgning er vedlagt: Fuldmagt fra grundejer sbs rådgivning Kigkurren 8 M, 3.sal 2300 København S CVR

82 Bilag: 2.2. Kort over ejendommen Udvalg: Bygge- og Ejendomsudvalget Mødedato: 03. februar Kl. 9:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

83 Arnager Alle 3 LP 4.1(tillæg) LP 4 Tårnbypark Alle LP Tårnbyvej LP Østermarievej LP Vestermarie Alle 24A Kort visende ejendommen Tårnbyvej 11 Lokalplaner Tårnbyvej 11