Det Naturvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet. Molekylærbiologi

Transkript

1 Det Naturvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Molekylærbiologi

2 Udgiver: Molekylærbiologisk Institut og sekretariatet for Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Tryk NF Reprocenter, Aarhus Universitet Foto Molekylærbiologisk Institut, Aarhus Universitet Fotos forside og side 3, 4, 5, 6, 8, 9, 10,14 og 15: AU-Foto Illustrationer forside samt side 3: Ditlev Brodersen, Molekylærbiologisk Institut Redaktion slut d. 22. februar 2007 Opdateret d. 26. marts 2008 Forsidebillede i midten: Billedet viser hvordan et protein, trp-repressoren, binder til DNA. Ved binding til DNA hæmmer trp-repressoren oversættelsen af et bestemt gen til protein. Dette er et eksempel på, hvordan anvendelsen af arvemassen kan påvirkes. 2 Uddannelsen i

3 Livets molekyler Uddannelsen i Molekylærbiologer studerer biologiske makromolekylers opbygning og funktion primært dna, rna og protein og deres rolle i levende organismer. Molekylærbiologien er en relativt ny disciplin, der i 1950 erne opstod i grænselandet mellem biologi, kemi og fysik. Siden har fagområdet gennemgået en rivende udvikling og er i dag central for vores forståelse af, hvordan levende organismer fungerer. Som uddannet molekylærbiolog har du tilegnet dig kompetencer, der kvalificerer dig til at varetage jobs inden for industri, forskning og undervisning. Du vil her kunne deltage i en række spændende arbejdsopgaver, herunder løsning af aktuelle problemer som: hvorfor udvikler nogle mennesker demens? hvordan påvirker næringsstoffer i kosten vores krop? anvendelse af genteknologi i udviklingen af ny medicin anvendelse af dna i forbindelse med politiets efterforskning Faglig toning Uddannelsen i kan fagligt målrettes mod dit ønskejob ved tilvalg af nogle relevante kurser, der kan supplere en og give dig de nødvendige kompetencer i jobbet. Hvis du vælger et af de fire anbefalede studiespor human cellebiologi, biokemi, fødevareproduktion og erhvervsøkonomi er kursussammensætningen fastlagt på forhånd. Vælger du human cellebiologi fokuserer du på menneskets, hvilket kan føre til beskæftigelse inden for fx hospitalssektoren eller medicinalindustrien. Valg af biokemi ruster dig til et fremtidigt arbejde i den bioteknologiske industri og i private eller offentlige forskningslaboratorier. Vælger du fødevareproduktion, får du viden om fødevarers fremstilling og kvalitet, og derved er du forberedt til et job inden for fødevareproduktion, forarbejdning og ernæring. Erhvervsøkonomi er et logisk valg, hvis du ønsker at arbejde med projektstyring og afsætning inden for bioteknologiske og farmaceutiske industrivirksomheder. Forskning på tværs af landegrænser På Aarhus Universitet bygger uddannelsen i på den alsidige forskning, der foregår ved Molekylærbiologisk Institut. Som studerende vil du komme til at færdes i et miljø, hvor udviklingen går meget stærkt, og hvor ny viden skabes og udvikles også i et internationalt samarbejde. Beslægtede uddannelser Udover bacheloruddannelsen i udbyder Aarhus Universitet beslægtede bacheloruddannelser i bioteknologi og i molekylær medicin. Uddannelsen i bioteknologi, der er en civilingeniøruddannelse, udbydes i samarbejde med Ingeniørhøjskolen i Århus og er en praktisk orienteret uddannelse, der kombinerer naturvidenskab med teknisk videnskab. Molekylær medicin kombinerer med sundhedsvidenskab og er rettet mod anvendelse af en i sygdomsbehandling. science.au.dk/studier 3

4 Forskning og undervisning Fagmiljøet Anne Katrine studerer Det jeg også synes er fedt ved faget er, at man ikke ved det hele. Der er stadigvæk mange uopdagede felter. På den måde kan man som studerende også selv se, hvad man kan bidrage med, fordi der stadigvæk er uopdaget land. Man kan fx være den første, der opdager, hvordan en bestemt mekanisme fungerer. Forskningsbaseret undervisning Undervisningen på uddannelsen er baseret på forskning, og alle underviserne er samtidig forskere. Det medvirker til at sikre et højt fagligt niveau, hvor du får indblik i den nyeste forskning og viden inden for en. Som studerende bliver du dermed hurtigt en del af et dynamisk og stimulerende forskningsmiljø. Naturlig kvælstofgødning Forskere ved Molekylærbiologisk Institut arbejder bl.a. på at finde en naturlig erstatning for kunstgødning. Mangel på kvælstof er en alvorlig hindring for tilstrækkelig fødevareproduktion i mange lande, og der forsvinder kvælstof fra markernes næringsstofkredsløb, hver gang der høstes afgrøder. Samtidig er kvælstofholdig kunstgødning årsag til miljøproblemer verden over. Nogle bælgplanter kan fungere som naturlig kvælstofgødning, i det de kan omdanne luftens kvælstof til ammonium. Kvælstoffikseringen foregår i plantens rodknolde i symbiose med bakterien Rhizobium. Men der er både dyrkningsmæssige, ernæringsmæssige og kulturelle begrænsninger for, hvor stor andel bælgplanter har i sædskiftet. Man har derfor i mange år drømt om at udvikle Studerende deltager i forskningen I slutningen af kandidatuddannelsen bliver du tilknyttet et forskningslaboratorium, hvor du kan arbejde med et emne, du interesserer dig for. Her deltager du i forskningen på lige fod med de andre i laboratoriet. Du deltager også i de ugentlige laboratoriemøder, hvor man på skift fortæller hinanden om, hvilke resultater man har opnået i ugens løb, eller hjælper andre kvælstoffikserende basisafgrøder ved at overføre evnen til at indgå i symbiose med Rhizobium-bakterien til andre planter. Forskerne i Århus har fundet et gen i en plantemutant, der laver spontane rodknolde, og det giver håb om, at man måske på længere sigt kan starte celledelinger, der fører til rodknolddannelse i planter, der ikke normalt laver rodknolde. Hvis dette er muligt, kan man måske efterfølgende få Rhizobiumbakterien til at komme ind i knoldene og starte en binding af kvælstof. En stor del af omdannelsen af kvælstof vil så kunne foregå ad naturlig vej, hvorved brug af kvælstofkunstgødning vil kunne blive reduceret kraftigt eller med tiden helt blive afskaffet. 4 Uddannelsen i

5 to sider af samme sag hinanden med at komme med forslag til løsninger på et problem. En verden af muligheder Forskerverdenen er fuld af muligheder og udfordringer. Du kan deltage i internationale konferencer, hvor man udveksler erfaring med andre forskere og studerende, der studerer inden for det samme forskningsområde. Hvis du er heldig at opnå vigtige resultater, kan du blive medforfatter på en publikation, som bliver trykt i et internationalt forskningstidsskrift. Thomas studerer Det er fedt at blive undervist af aktive forskere. De kommer med en insider-viden, fordi de selv til hverdag arbejder med de metoder, som vi gennemgår. Hvis man bare sidder og læser i bøgerne, at så gjorde vi det og så gjorde vi det, så bliver det lidt fjernt, men det her er lige op i ansigtet. Det giver en helt anden troværdighed og det er virkeligt inspirerende at høre forelæserne især hvis det er en, der er god til at undervise. På jagt efter svampesporer Peter Skottrup er forskerstuderende Foto: Nina Lemvigh-Müller Peter Skottrup er uddannet kandidat i. Efterfølgende startede han på en forskeruddannelse i bioteknologi. I sit forskningsprojekt bruger Peter Skottrup sin specialisering i proteinkemi fra Aarhus Universitet til at udvikle biosensorer, som kan identificere svampesporer, der forårsager sygdomme i planter. På sigt kan projektet få stor betydning for vandmiljøet. I dag holder landmændene nemlig sygdommene nede ved at sprøjte hele marken med kemikalier (fungicider), selvom det måske kun er dele af marken, der er smittet med svampene. Derfor arbejder man i projektet på at udvikle fremtidige biosensorer, som kan bruges til at screene marken regelmæssigt og identificere inficerede områder. Med denne viden kan man lave præcis pletsprøjtning på de sygdomsramte områder og derved nedsætte fungicidforbruget. Vores biosensorer er baseret på brugen af antistoffer, som vi udvikler ved at sprøjte svampesporer ind i mus, som dermed bliver vaccineret og begynder at danne antistoffer mod sporerne, forklarer Peter Skottrup. Antistofproducerende celler kan så udtages fra musen og smeltes sammen med udødelige cancerceller. På den måde får vi nogle udødelige celler, der producerer antistof, som kan dyrkes i laboratoriet. Efterfølgende kan vi isolere antistofferne og bruge dem til at udvikle detektionsprincipper i laboratoriet. Vi bruger sensorer, som kan måle bindingen af antistof til svampesporerne, og derved omdanne et biologisk signal til et elektronisk signal. Dette gør os i stand til at identificere om sporerne er til stede og i hvor store mængder, forklarer Peter Skottrup. Svampen meldug kan være et stort problem ved dyrkning af byg og hvede. science.au.dk/studier 5

6 Studér i tre, fem eller otte år Bachelor kandidat forsker Uddannelsen i ved Aarhus Universitet består af en treårig bacheloruddannelse, som kan efterfølges af en toårig kandidatuddannelse. I løbet af kandidatuddannelsen kan du søge ind på forskeruddannelsen. Alle tre uddannelser er afsluttede forløb, der gør dig kvalificeret til at søge job du kan altså få arbejde efter tre, fem eller otte års studier. Bacheloruddannelsen På bacheloruddannelsen skal du igennem en række introduktionskurser i, og du får grundlæggende kurser inden for matematik, kemi og statistik. Senere i studieforløbet har du mulighed for at arbejde mere i dybden med emnerne. Her får du bl.a. fag som molekylær bioteknologi, molekylær cellebiologi, bioinformatik og planters. Bacheloruddannelsen afsluttes med et bachelorprojekt, der kan være teoretisk eller kombinere teori med eksperimentelt arbejde. Bacheloruddannelsen i giver adgang til kandidatuddannelserne i, molekylær ernæring og fødevareteknologi, bioteknologi, kemi (biokemilinjen) og bioinformatik. Du kan også vælge at læse videre ved et andet universitet i Danmark eller i udlandet. Kandidatuddannelsen Efter bacheloruddannelsen kan du vælge at fortsætte på en toårig kandidatuddannelse. Kandidatuddannelsen afsluttes med et stort selvstændigt arbejde specialet som varer op til et år. Under specialearbejdet bliver du tilknyttet en af Molekylærbiologisk Instituts mange forskergrupper og deltager aktivt i et af gruppens forskningsprojekter, under vejledning af en af gruppens forskere. Forskeruddannelsen Har du lysten og evnerne, kan du i løbet af kandidatuddannelsen søge ind på forskeruddannelsen, der varer tre til fem år. Som forskerstuderende bliver du tilknyttet en forskergruppe og en eller flere faglige vejledere, under hvis vejledning du gennemfører et videnskabeligt forskningsprojekt. Uddannelsen afsluttes med aflevering af en ph.d.-afhandling og tildeling af en ph.d.-grad. Tilvalg I løbet af bachelor- og kandidatuddannelsen har du rig mulighed for at vælge kurser inden for områder, som kan støtte og perspektivere en. Du kan tilvælge kursusforløb, der giver dig faglige kompetencer inden for humanbiologi, biokemi, fødevareproduktion eller erhvervsøkonomi. Du kan også kombinere med eksempelvis et humanistisk fag og sigte mod en karriere som informationsmedarbejder. Hvis du satser på et job inden for medicinalindustrien, kan du kombinere din uddannelse med sundhedsvidenskabelige fag. 6 Uddannelsen i

7 Bacheloruddannelsen i Bacheloruddannelsens opbygning På alle uddannelser ved Det Naturvidenskabelige Fakultet er undervisningsåret inddelt i fire kvarterer, som hver varer syv uger. I hvert kvarter følger du tre forskellige kurser ad gangen. Kurserne varer enten et eller to kvarterer. Efter hvert kvarter følger en eksamensperiode. På bacheloruddannelsen indgår støttefag i kemi, biologi, matematik og statistik, der giver dig en solid basisviden og danner det nødvendige forståelsesgrundlag for.. Faglig toning af bacheloruddannelsen i sker ved at du vælger særlige fagpakker og andre valgfri kurser. Molekylærbiologisk Institut anbefaler at du følger et af de fire studiespor, hvor valget af fagpakker er tilrettelagt på forhånd: Human cellebiologi: fagpakken består af emner inden for det humanbiologiske fagområde med vægt på cellens funktion i væv og organer. Thomas studerer Det første halve år kan godt være hårdt, for der har man fag som calculus og kemi som ikke umiddelbart har så meget med at gøre. Men de kompetencer som man får her er virkeligt nyttige, når man kommer længere hen i studiet, så man skal ikke lade sig frustrere af det. Gennem kurserne tilegner man sig nogle værktøjer og lærer at tale det samme sprog. Biokemi: fagpakken består af emner inden for det biokemiskeog bioteknologiske fagområde: Videregående organisk kemi, enzymkinetik og forsøgsorganismer. Fødevareproduktion: fagpakken består af emner omhandlende global 3. år 2. år 1. år Valgfri Fagpakke Mikrobiologi Genetik Molekylær bioteknologi Molekylær cellebiologi Videregående Eksperimentel Videregående biokemi Almen Almen biokemi Bachelorprojekt Planters 1 Grundlæggende bioinformatik Videnskabsteori og etik Statistik og databehandling Fysisk biokemi 2 Fysisk biokemi 1 Organisk kemi Calculus 2 Introduktion til fysiologi Uorganisk kemi Calculus 1 fødevareproduktion, plante- og dyreproduktion, genetik og avl, fødevarekvalitet, og bioteknologi. Erhvervsøkonomi: fagpakken består af emner inden for økonomi og økonomistyring, regnskab, virksomhedsledelse og erhvervsret. Introduktion til Almen kemi Molekylærbiologi Støttefag: kemi og biologi Støttefag: matematik og statistik Fagpakke Herover ser du opbygningen af bacheloruddannelsen i. På science.au.dk/studier kan du se en detaljeret beskrivelse af hvert enkelt kursus bl.a. kursets formål, indhold, undervisningsform og eksamensform. science.au.dk/studier 7

8 Forelæsninger, laboratorieøvelser Studieliv Anne Katrine studerer Hverdagen som studerende Arbejdsformen på et universitetsstudium er meget anderledes end den, du kender fra gymnasiet. Der er generelt afsat færre timer til undervisning og flere timer til selvstændigt studiearbejde. Du har i de første to år ca. 20 undervisningstimer om ugen, og desuden er der en del forberedelse, selvstudium og ikke mindst opgaveregning og rapportskrivning. Og selvom antallet af skemalagte timer falder senere i studiet er det at studere en fuldtidsbeskæftigelse og du vil i perioder have lange arbejdsuger. Til gengæld er det fleksibelt og I starten havde vi så mange teoretiske øvelsestimer, at det egentlig mindede meget om gymnasiet stadigvæk, fordi man har undervisning på små hold. Noget af det jeg synes var mest nyt da jeg startede på universitetet var, at bøgerne var på engelsk. Det tager lige lidt tid at vænne sig til at læse det. Men nu registrerer jeg næsten ikke, om det vi læser er på dansk eller engelsk. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Almen kemi Forelæsning Calculus Matematik Holdundervisning Calculus Matematik Forelæsning Introduktion til Forelæsning Introduktion til Holdundervisning Introduktion til Holdundervisning Almen kemi Teoretiske øvelser Holdundervisning Calculus Matematik Forelæsning Introduktion til Forelæsning Introduktion til Holdundervisning Almen kemi Forelæsning Introduktion til Holdundervisning Calculus Matematiklaboratoriet Teamarbejde Almen kemi Laboratorieøvelser Teamarbejde Herover er vist et eksempel på et ugeskema for en bachelorstuderende på første år i. Det er ikke al den tid, du skal bruge på dine studier igennem ugen, der er skemalagt du planlægger selv den tid, du skal bruge på forberedelse, læsegrupper, opgaveskrivning osv. 8 Uddannelsen i

9 og læsegrupper... du kan tilrettelægge arbejdet, som det passer dig bedst. Som studerende har du selv ansvaret for din læring, herunder at deltage aktivt i undervisningen. Kristina Pagh Kristensen studerer Undervisning og gruppearbejde I den første del af studiet kommer du på et hold med ca. 20 studerende, som har samme skema og som følger den samme undervisning. Dette hold fungerer stort set som en klasse, som du kender det fra gymnasiet. Undervisningen i kurserne foregår som en kombination af forelæsninger, teoretiske øvelser og laboratorieøvelser. Ved forelæsningerne er alle studerende på årgangen samlet, mens de teoretiske øvelser og laboratorieøvelserne afvikles som holdundervisning. Det er almindeligt, at man allerede fra starten af studiet finder sammen med én eller flere andre studerende og danner en læsegruppe. Her mødes man, fx i nogle af de mellemtimer der er i skemaet, for at diskutere, læse og regne opgaver. En læsegruppe er en god faglig støtte og en hjælp til at finde en god læserytme. Det der fascinerer mig ved naturvidenskab er, at der hele tiden er nye ting at opdage. I gymnasiet hed det ofte, at sådan er det bare og det må I lære udenad. Her på universitetet møder jeg professorer ved forelæsningerne, som har opdaget den ene eller den anden ting ved cellerne, eller hvis kollega på instituttet står bag noget af det, vi har læst om i lærebøgerne. Det er fantastisk. Jeg er fascineret af forskerverdenen og vil gerne en dag blive en af de kloge mennesker på instituttet. Alternativt kunne jeg forestille mig et job i industrien med at fremstille fremtidens medicin. Man arbejder i øjeblikket på at fremstille medicin, fx til cancerpatienter, som ikke har de bivirkninger, vi kender i dag. Et af forsøgene går ud på at fremstille medicin ved hjælp af planter. Christoffer studerer Det er min erfaring at det er utroligt vigtigt at engagere sig i det sociale miljø. Her får man skabt sig kontakter på tværs af årgangene, så man ikke kun har universitetet som et sted man læser, men også som et sted, hvor man mødes med sine kammerater og får venner og laver andet end at sidde og gå i panik over eksamen. science.au.dk/studier 9

10 Fest og foreninger Studiemiljø Som studerende kan du være med til at undervise skolebørn fx i Natur i Teltet i Århus Festuge. Thomas studerer Det sociale miljø er med til at øge lysten til studiet. Hvis man bare sidder og læser og læser og læser, så kan det godt blive lidt for meget. Når man engagerer sig, giver det et boost - ikke bare socialt, men også fagligt, for man får et bredere netværk på stedet og det gør, at hvis man er i tvivl om noget, så ved man, hvem man skal spørge. En engageret hverdag Der er mange aktiviteter og foreninger på Molekylærbiologisk Institut som du kan engagere dig i, og som gør, at din hverdag ikke bare bliver fyldt af bøger og forelæsninger. De første dage på studiet bliver du rystet sammen med dit nye hold og introduceret til universitetsverdenen af tutorerne, som er ældre studerende. Der vil være et pakket program med foredrag, holdtimer, fællesspisning, gallafest, hjælp til bogindkøb og meget mere. Senere arrangerer tutorerne en rustur. Fredagsbar med atmosfære Hver anden fredag er der fredagsbar i Die rote Zone, der er en tidligere officersbarak fra krigen med sin helt egen atmosfære. Her har du mulighed for at snakke med studerende på alle årgange eller med dine undervisere over en øl, drink eller sodavand. Du kan også finde molekylærbiologer i andre fredagsbarer og til fester på kemi, biologi og fysik. Foreninger og råd De studerende på har deres eget råd, Molekylærbiologisk Studenterråd. Her kan du være med til at diskutere studieforhold, arrangere fester og studieture, finde flere læsepladser, og møde studenterpolitikere på universitetet. Som studerende på kan du blive aktivt medlem af Ungdommens Naturvidenskabelige Forening (UNF), som hver torsdag aften arrangerer naturvidenskabelige foredrag. Her kan du fx være med til at arrangere en bioteknologisk sommerskole for gymnasieelever. Natur i Teltet I Århus Festuge deltager studerende fra i Natur i Teltet, hvor de formidler naturvidenskab til folkeskoleelever og andre nysgerrige. De svarer på spørgsmål som hvordan ser bakterierne i din mund ud? og er dna farligt?. Derudover bliver der selvfølgelig lavet en masse sjove og lærerige eksperimenter. Endelig er der en filmklub, studentersport samt en række partipolitiske foreninger på universitetet, hvor du kan møde studerende fra andre uddannelser. 10 Uddannelsen i

11 Samarbejde med hele verden Studier i udlandet Engelsk som arbejdssprog Forskerverdenen er meget international og forskerne deltager ofte i internationale samarbejdsprojekter. Det betyder, at de rejser udenlands i kortere eller længere perioder og arbejder ved andre forskningsinstitutioner, ligesom udenlandske forskere kommer til Århus. Ved Molekylærbiologisk Institut er omkring en fjerdedel af forskerne udlændinge og der er også en del udvekslingsstuderende. Derfor er arbejdssproget i mange tilfælde engelsk. Studieophold i udlandet Molekylærbiologisk Institut har indgået udvekslingsaftaler med en lang række universiteter i Europa, USA, Canada, Australien og Kina. Det betyder, at du som studerende ved instituttet har god mulighed for at studere et halvt eller et helt år ved et udenlandsk universitet. Du skal ikke betale for undervisningen og du får ikke forlænget din studietid. De fleste vælger at tage et udlandsophold på fjerde studieår. Erfaring der betaler sig Et udlandsophold er selvfølgelig relevant, hvis du sigter mod en international karriere. Men erfaringer og tilbagemeldinger fra erhvervslivet viser, at et studieophold i udlandet giver dig såvel faglige som sociale erfaringer, som du også får glæde af i din videre karriere, hvis du satser på et job i Danmark. Bliver du senere optaget på forskeruddannelsen, indgår et eller flere udlandsophold som en naturlig del af forløbet, ligesom du også vil komme til at deltage i kongresser, sommerskoler og lignende. Simon Glerup er forskerstuderende Simon har taget en del af sin uddannelse i udlandet. Først læste han et år på et universitet i Italien og bagefter læste han et år i Spanien. Jeg er nok blevet lidt mere selvstændig og lidt mere hårdhudet ved at være på udveksling. Jeg har fået lettere ved at acceptere, at noget er svært, og at man måske ikke lige kan følge med fra starten. Desuden har jeg oplevet en lidt anden måde at tænke på og har fået en større evne til at se tingene på andre måder, fortæller Simon. Det er min erfaring, at undervisningen i udlandet er mere krævende og at pensum er meget større. Jeg tror at de studerende her i Danmark bliver fulgt meget mere til dørs. Det gør man hverken i Italien eller Spanien. Fx får man ikke opgivet helt præcist hvad det er, man skal lære man får bare udleveret en stak af noter og henvisninger til forskellige bøger uden at der klart står, hvad det er man skal læse. Desuden er der meget mere udenadslære og den indbyrdes konkurrence mellem de studerende er anderledes hård i Italien og Spanien, fordi det er sværere at få arbejde, forklarer Simon. Alligevel vil han klart anbefale andre at tage på udveksling. Det bedste ved at tage på udveksling har været, at jeg ikke skulle igennem flere triste vinter-eksamenslæsnings-perioder, siger Simon med et grin. Men fagligt har det bedste helt sikkert været, at jeg er blevet meget mere åben over for andre ting. Som forskerstuderende har jeg fx kunnet bruge mine erfaringer fra udlandet i forbindelse med min undervisning. science.au.dk/studier 11

12 Fremtidens molekylærbiologer Job og karriere Jobprofil Kvalitetssikring Birgit Hansen, kandidat i, ansat i Bavarian Nordic A/S Job i industrien Molekylærbiologerne finder primært job i industrien specielt den store danske og udenlandske industri inden for medicinal- og sundhedsområdet og den moderne højteknologiske fødevareindustri - og specielt i de virksomheder, der har en stærk forskningstilknytning eller selv udfører forskning. Udover forskning arbejder molekylærbiologer i stigende grad inden for områder som patentadministration, formidling og projektstyring. Birgit Hansen er ansat som kvalitetssikringsekspert i virksomheden Bavarian Nordic, som udvikler vacciner mod infektionssygdomme, bl.a kopper, japansk hjernehindebetændelse og cancer. Virksomheden har afdelinger Danmark, Tyskland, USA og Singapore. Sundhed og fødevarer Molekylærbiologerne kommer især til at arbejde med at finde løsninger på de mange sundheds- og fødevaremæssige udfordringer, som vores samfund står over for med den stadigt voksende ældre generation og med de skærpede krav til fødevareudvikling og -kvalitet. Disse områder er i kraftig vækst, og da man regner med, at denne vækst vil fortsætte, forventes en meget positiv beskæftigelsessituation for kommende molekylærbiologer. Birgit arbejder med kvalitetssikring, dvs. hun gennemgår arbejdsprocedurer, tager sig af certificering og administrerer virksomhedens kvalitetssystem. Hendes kolleger har meget forskellig baggrund. Min chef er biolog med en masse erfaring fra medicinalindustrien, derudover er der tre farmaceuter, en apoteksassistent, tre ingeniører og en maskinmester. Vi arbejder meget sammen på kryds og tværs, men den enkeltes faglige viden bliver også udnyttet, fx tager maskinmesteren og en ingeniør sig af det, der har med maskinerne i produktionen at gøre, fortæller Birgit. Birgit gør i høj grad brug af sin uddannelse i i sit daglige arbejde: Fordi vi udvikler og producerer vacciner, bruger vi en masse biologiske assays, som fx PCR, sekventering, ELISA, flow cytometri osv., som jeg er den eneste i min afdeling, der umiddelbart forstår, siger hun. Jeg samarbejder med laboratorierne, der benytter disse metoder, så jeg bruger en masse faglig viden hver dag. Ud over det, hun lærte på universitetet, ved Birgit nu en masse om de regler for kvalitetssikring og produktionsstandarder, der gælder i medicinalindustrien. 12 Uddannelsen i

13 Fremtidige arbejdsopgaver Nogle typiske problemstillinger, som du kan komme til at arbejde med som molekylærbiolog kunne være: Hvordan kan man transportere medicin ind i kroppen? Hvordan stopper man hiv-virus i at inficere? Hvordan ser et receptermolekyle i hjernen ud? Hvordan omdanner planter atmosfærisk kvælstof til gødning? Hvilke proteiner findes i mælk, og hvad er deres betydning for ernæring? Medicinalvirksomheden Lundbeck A/S i Valby udvikler og producerer bl.a. antidepressiv medicin til det europæiske og amerikanske marked. (Billede: Lundbeck A/S) Jobprofil Forskning Lene Conley, kandidat i, ansat ved Forskningscenter Foulum Lene Conley er ansat ved institut for Genetik og Bioteknologi ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet i gruppen Molekylær Genetik og Systembiologi. Gruppens forskning drejer sig især om husdyr som kvæg og svin, ligesom man foretager en del rutineanalyser. Jeg er ansat i microarray-laboratorierne, hvor jeg udfører ekspressionsanalyser på vævsprøver fra svin, fortæller Lene. Det er både analyser til gruppens egne forskningsprojekter, men også analyser for eksterne kunder, som ikke selv har faciliteterne til at køre microarrays. Desuden består mit job i at udvikle og implementere nye metoder til brug i laboratoriet. For tiden er vi fire, der arbejder i microarray-laboratorierne: en ph.d.- studerende, en gæsteforsker, en laborant og jeg selv. Vi har i hovedtræk hver vore projekter, men arbejder tæt sammen og hjælper hinanden, da nogle af arbejdsopgaverne er meget tidskrævende, siger Lene. Lene kendte ikke på forhånd noget til microarrays, men følte sig dog med sin uddannelse relativt godt rustet til at begynde arbejdet i laboratoriet. Eftersom jeg i specialet havde arbejdet meget med dna og rna tog det ikke mange dage at lære de nye teknikker. Vi har også mulighed for at komme på kurser, siger Lene. Arbejdsdagen som forsker er meget varieret. Lene tilbringer en stor del tid i laboratoriet, men da de statistiske analyser af microarray data er meget omfattende, går der i perioder også en del tid foran computeren. science.au.dk/studier 13

14 Ansøgning og adgangskrav Optagelse Adgangskrav For at blive optaget på bacheloruddannelsen i skal du have en adgangsgivende eksamen: stx, hf, htx eller hhx. Du skal endvidere have bestået dansk på A-niveau, engelsk på B-niveau, matematik på A-niveau og fysik og kemi på minimum B-niveau. Hvis du ikke har bestået fagene på de nævnte niveauer, skal du have dem suppleret inden studiestart. Se mulighederne for sommersupplering på science.au.dk/supplering Studiestart Der er studiestart på uddannelsen én gang om året i august begyndende med rusintroduktion. Du kan henvende dig til studievejledningen for, hvis du vil vide mere om, hvordan du bliver optaget på studiet. Se kontaktoplysningerne på næste side. Ansøgning Hvis du opfylder de nævnte adgangskrav, kan du ansøge om optagelse ad to veje: gennem kvote 1 og kvote 2. I kvote 1 vurderes din ansøgning alene på baggrund af din karakterkvotient. Ansøgningsfristen er i om sommeren. I kvote 2 vurderes din ansøgning på baggrund af dine kvalifikationer i særligt relevante gymnasiefag på bestemte niveauer. Ansøgningsfristen er om foråret. Læs mere om optagelse, adgangskrav og ansøgningsfrister på au.dk/optag 14 Uddannelsen i

15 Hvis du vil vide mere... Kontakt Studievejledning Du er velkommen til at kontakte studievejlederne. De er selv studerende, og du kan spørge dem om alt omkring studiet og det at være universitetsstuderende. Du kan enten ringe, skrive eller møde op: Tlf eller Ny Munkegade, bygning 1520, 8000 Århus C studievejleder.molekylaerbiologi@au.dk science.au.dk/studievejleder Molekylærbiologisk Institut Afdelingen i Universitetsparken: C.F. Møllers Allé Århus C Afdelingen i Forskerparken: Gustav Wieds Vej 10 C 8000 Århus C Tlf Besøg Molekylærbiologisk Institut Du kan opleve studiemiljøet, møde studerende og høre foredrag på Molekylærbiologisk Institut. Du kan fx komme til Åbent hus, i studiepraktik eller i besøgsservice. Se mere på science.au.dk/arrangementer science.au.dk/studier 15

16 Det Naturvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Bacheloruddannelser Naturvidenskab Biologi Datalogi Fysik Geologi Idræt It Kemi Matematik Matematik-økonomi Medicinalkemi Molekylærbiologi Molekylær medicin Nanoteknologi Teknisk videnskab (civilingeniør) Bioteknologi Geoteknologi Kemi og teknologi i samarbejde med Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet se mere på science.au.dk/studier Hvis du efter første studieår vil skifte til en af de femten andre bacheloruddannelser, kan det i de fleste tilfælde lade sig gøre. Da uddannelserne er fleksibelt opbygget, kan du oven i købet ofte skifte uden at det forlænger din samlede studietid.