VHM Nyt. Quilt med Kulør. ...vi har den gode historie! Indhold. Nr. 4 marts 2006

Transkript

1 VHM Nyt...vi har den gode historie! Nr. 4 marts 2006 Quilt med Kulør Den internationale quiltudstilling ColorCouleurColoreKulör kommer nu til Danmark. Udstillingen består af 50 udvalgte håndarbejder og samler quilt fra 19 lande. Udstillingen med den danske undertitel Kulør kan som det eneste sted i Danmark ses på Vendsyssel historiske Museum fra fredag den 7. april. til og med mandag den 5. juni. De store håndarbejder blev første gang udstillet på International Quilt Market and International Quilt Festival i Houston, Texas, USA. (Fortsættes side 3) Artfabrik af Laura Wasilowski, USA Indhold Quilt med Kulør side 1 Arkæologikursus side 2 Byggeriet side 3 Bronzestøbere studerede Ulvkærlurerne side 4 Moselig på vej til skolerne side 4 Nyt fra skoletjenesten side 5 Opfriskning af kirkesalen side 5 Fra konen på landet side 7 Nyt fra Historisk Arkiv side 9 Da Hjørring fik sin ny biograf side 9 Museerne på Toppen side 12 Eksperimentarium side 14 Museerne på Toppen er en messe værd side 15 Kalender side 16 1

2 Annonce: Går du med en amatørarkæolog i maven? ved arkæolog Torben Nilsson Introduktion til arkæologi På Vendsyssel historiske Museum fortælles løst og fast om arkæologens hverdag indendørs og i felten. Der vises lysbilleder fra arkæologiske udgravninger, og der bliver mulighed for at se arkæologiske fund. Hvordan spores de arkæologiske fund i landskabet? Hvordan foregår en arkæologisk udgravning? Hvad sker der med de arkæologiske fund bag museets mure, og hvad anvendes de arkæologiske informationer til? Amatørarkæologernes rolle i arkæologien? Hvordan kommer man i gang som amatørarkæolog? 16. marts kl Med arkæologen i felten Vi tager på arkæologisk rekognoscering (feltvandring) et sted i Vendsyssel, hvor markoverfladen på et større areal gennemsøges for oldsager og genstande fra historisk tid. Fundene tages med ind på museet, hvor de rengøres og med arkæologens hjælp dateres og analyseres. Deltagerne sørger selv for transport. Lørdag den 25. marts kl Sted: Vendsyssel historiske Museum Museumsgade Hjørring Kursus nr Pris: kr. 230,- Tilmelding: LOF Ny Hjørring eller nyhjorring@lof.dk REDAKTION Vendsyssel historiske Museum vhm@vhm.dk Morten S. Nielsen Museumsgade Hjørring Tlf.: mn@vhm.dk Næste nummer af VHM Nyt udkommer maj Deadline for stof til dette nummer vil være 15. April. 2

3 LOF Ny Hjørring M. Kabelsvej 62 Lønstrup, 9800 Hjørring Tlf.: (bedst mellem og 18.00) (Quilt med Kulør - fortsat) Den internationale quiltudstilling er blevet en årligt tilbagevendende begivenhed, arrangeret af Husqvarna - Viking siden Hvert år vælges et tema, som deltagerne skal udtrykke i deres værker. Alle kan deltage. Til denne udstilling blev der indsendt 161 værker fra 19 forskellige lande, heraf blev 50 udvalgt som deltagere i konkurrencen. Det er fjerde gang Vendsyssel historiske Museum har den glæde at kunne vise resultatet af Husqvarna - Vikings store konkurrence, og museet håber lige som tidligere, at mange benytter den enestående lejlighed til at se de smukke håndarbejder, før udstillingen til efteråret opløses. On The Grid af Joanell Connolly, USA Byggeriet her og nu I flere af bygningerne er der i løbet af det sidste par måneder sket forbedringer i forbindelse med museets renovering I Historisk Arkivs bygning i Museumsgade 2 er trappe-opgangen blevet malet, der er blevet sat nye lamper op og lagt nyt gulv. I loftsetagen bliver de tidligere magasiner omdannet til kontorer for arkivets personale. I Museumsgade 3, som blev taget i brug for 3-4 måneder siden, er der stadig nok at se til med at indrette billetsalg, cafe, museumsbutik og turistinformation, så både vi og vore gæster føler sig godt tilpas. Her har vi fået de hårde hvidevarer på plads med køleskab, fryser, komfur og opvaskemaskine og rengøringsrum med vaskemaskine. I Turistinformationen ventes der på nyt brochuremateriale og gerne masser af gæster. Her overvejer man i øjeblikket, hvilket inventar der skal anskaffes for at præsentere informationsmaterialet bedst muligt. Bygningen i Skolegade, der nu 3

4 rummer personalets frokoststue, har fået et hårdt tiltrængt køkken med vand, køleskab og opvaskemaskine. Bronzestøbere studerede Ulvkærlurerne af Torben Nilsson, arkæolog. Forud for Stavanger Europæisk Kulturby 2008 er det planlagt at støbe kopier af to norske bronzelurer fundet ved Revheim syd for Stavanger. Det er meningen, at Jens Chr. Kloster fra Højskole i Tromsø vil anvende lurkopierne i musikalske indslag i forbindelse med kulturbyarrangementet. Støbearbejdet er lagt i hænderne på det danske støberi Bronzestøberiet Leif Jensen ApS fra Bagsværd, der har forestået talrige vanskelige støbearbejder i ind- og udland. Revheim-lurerne er nært beslægtede med Ulvkærlurerne fundet ved Hirtshals, så da Bronzestøberiet skulle i gang med støbetekniske studier forud for de komplicerede lurstøbninger, var det oplagt at lægge vejen forbi Vendsyssel historiske Museum for at tage Ulvkærlurerne i nærmere øjesyn. Det skete 31. oktober, hvor Pia Jensen fra Bronzestøberiet samt hendes mand Steen Balle nøje undersøgte de ca år gamle lurer i forsøget på at aflure bronzealderstøberens teknik. Moselig på vej til skolerne af Torben Nilsson, arkæolog. Torben Nilsson med et kranium fundet i en vendsysselsk mose. Kraniet, der formentlig stammer fra en yngre kvinde, kommer nu på rundtur til skolerne i vandreudstillingen om menneskeofringerne i oldtidens moser. Arkæologisk afsnit er nu, i samarbejde med skoletjenesten, på vej med tre nye vandre-udstillinger til skolerne i Ny Hjørring Kommune til brug i skoleåret Det bliver tre gode, men vidt for- 4

5 skellige historier. Den ene handler om ofringen af mennesker i oldtidens moser. Den anden historie handler om dendrokronologi, en måleteknik der anvendt på egetræs årringe i heldige tilfælde kan afgøre, hvilket forår eller efterår træet er fældet. For arkæologien er dateringsmetoden meget værdifuld, når egetræ dukker op i arkæologiske sammenhænge. Så kan hele det arkæologiske fund ofte dateres meget præcist. Den tredje historie fokuserer på et af nutidens teknologisk sorte huller ; mobiltelefonen der sættes i historisk perspektiv. Nyt fra skoletjenesten Som ovenfor nævnt vil Vendsyssel historiske Museum i årets løb være klar med fire nye vandreudstillinger, som skoletjenesten kan tilbyde skolerne i de fire kommuner bag skoletjenesten. Herudover er skoletjenesten som noget nyt gået ind i arbejdet med de 0-6 årige. Denne aldersgruppe er kommunerne forpligtet til at udarbejde læreplaner for. Her forsøger man gennem temaet Naturen og naturfænomenerne at imødekomme bekendtgørelsens krav og håber at kunne tilbyde kurser til den der arbejder med de mindste børn. I lighed med tidligere år har omkring halvdelen af samtlige skolesøgende børn benyttet sig af skoletjenestens tilbud om temadage mv. i løbet af I alt over 5000 besøg, og der er tale om en mindre stigning i antallet af elever. På lejrskolen i Mosbjerg har der været over 1100 overnatninger. Opfriskning af kirkesalen af Hanne Billeschou Juhl I efteråret 2005 gennemgik Nordjyllands Amts Konserveringsværksted (NAK) udstillingen i museets kirkesal. Udstillingen blev lavet i 1984 og har altså nu 22 år på bagen. Udstillingen er stadig aktuel og tidssvarende i sin udtryksform, men den trængte til en opfriskning. Støvet havde i årenes løb lagt sig som et jævnt gråt lag over alle genstande både i og uden for montrerne. Vendsyssel historiske Museum er som de øvrige statsanerkendte kulturhistoriske museer i Nordjyllands Amt tilknyttet det regionale 5

6 konserveringsværksted. Nordjyllands Amts Konserveringsværksted er beliggende centralt i Vodskov ved Hammer Bakker. Vi har ikke vores daglige gang på museet, men kommer der ofte i kortere eller længere perioder. Ud over at konservere og restaurere museumsgenstande giver NAK råd og vejledning i spørgsmål om, hvordan museerne bedst passer på deres genstande. Det kan f. eks dreje sig om, hvordan man kan forhindrer, at rummet bliver for tørt eller for fugtigt. Hvordan man sikrer sig mod lysets skadelige virkning. Hvordan tingene hænges op og hvordan genstandene udstilles og magasineres, så de tager mindst skade. Desuden yder vi også assistance ved optagning af genstande ved arkæologiske udgravninger. Dåbsfad før og efter fjernelse af kobberslør. Gennemgangen og rengøringen af kirkesalen blev ikke blot udført ud fra et formidlingsmæssigt synspunkt, men også ud fra et bevaringsmæssigt synspunkt, da støv er skadeligt for genstandene, og det derfor er vigtigt, at museumsgenstandene rengøres med jævne mellemrum. Arbejdet strakte sig over 2 uger, og alle flader og genstande blev rengjort og gennemgået. Der blev opstillet et stillads, så det var muligt at nå helt op til de øverste figurer og spindelvævet i loftet. De bemalede træfigurer blev rengjort med pensel og støvsuger. Det er et langsommeligt arbejde, og det er vigtigt at gå forsigtigt til værks, da malingslaget er skrøbeligt og kan sidde løst. Efter rengøring stod farverne mere klare. Genstande af sølv og messing blev pudset. Et udstillet dåbsfad af messing var i sin tid blevet loddet. Dette havde medført, at kobberet i messingen havde udfældet sig på overfladen, og fadet fremstod, som var det lavet af kobber. Efter en grundig pudsning står messingfadet nu gyldent og skinnende igen. Den udstillede messehagel blev støvsuget. For at gøre dette så 6

7 skånsomt som muligt, lægges en netramme over tekstilet, mens der støvsuges. Afskalninger på montrerne blev retoucheret, så de næsten ser nymalede ud. Også de udstillede modeller og plancher blev frisket op. Med vatpind blev tagene på alle Nordjyllands kirker rengjort og de, der trængte, malet. Museet har planer om at lave nye tekster til udstillingen. Med nye tekster vil udstillingen fremstå så godt som ny igen. I forbindelse med rengøringen blev der lavet en skadesinventering. Alle genstande blev gennemgået for Detalje af bemalet figur før rensning. skader og deres bevaringstilstand registreret. Samtidig blev der foretaget en klimaundersøgelse over en længere periode. I forbindelse med bemalet træ er det vigtigt, at luftfugtigheden er stabil, og at den hverken er for høj eller for lav. Svingninger i luftfugtigheden bevirker, at malinglaget skydes af, da træ og maling arbejder forskelligt. Vi holder løbende øje med klimaet på museet, så der kan gøres en indsats, inden skaderne bliver for store. Fra konen på landet af Kirsten M. Larsen På husmandsstedet i Mosbjerg har der været livlig aktivitet og familieforøgelse allerede fra årets begyndelse. Tidligere end normalt er der kommet lam. Kirsten fulgte de glædelige begivenheder på nærmeste hold og nedskrev oplevelserne i sin dagbog. Højen Mosbjerg d. 1/1 Nytårsmorgen udenfor i sneen lå et lille nyfødt lam, moderfåret var førstegangsfødende. Førstegangsfødende får kan godt være usikre på fødslen. Erik tog lammet med ind i stuehuset og varmede det i håndvasken med meget tempereret vand hvor han gradvis øgede temperaturen. 7

8 Han gnubbede det godt for at få gang i blodcirkulationen, det fik varmen og blev tørt på badeværelsesgulvet. Lammet kom i bås sam- Der var koldt ude i sneen nytårs morgen, så det var godt at komme ind i halmen. men med moderen, og Erik hjalp det i gang med at malke hende det gik godt, og i dag d. 20/1 er hun et flot lille gimmerlam. Den 10/1 blev der igen født et lam i sneen. Den 12/1 kom endnu et lam, som blev sat i fårehuset sammen med moderen, og her gik det godt med at få den første modermælk. Den 14/1-15/1 blev der atter født lam i sneen, men de var født for tidligt. De var små og skrøbelige, og deres tandkød lå som en hinde omkring tænderne. De blev gnubbet varme, så de overlevede, og sat ind i fårehuset. Erik hjalp med at få den første altafgørende råmælk fra fåret. Den 19/1 fødte et tredjegangsfødende også ude i sneen. Det blev sat i fårehuset og så fint ud. En halv times tid senere ville Erik se til fåret, da lå der et lam mere, altså tvillinger. Det nye lam så meget sølle ud, og Erik tog det med ind ved 22 tiden og varmede og gnubbede det i håndvasken og varmede håndklæder, som han lagde over det på badeværelsesgulvet. Han malkede koen og moderfåret, varmede mælken med varmt vand og gav lammet sutteflaske. Senere klokken var der liv i det, og det kom på benene og ud til moder-fåret. Det første lam blev fjernet. Det havde det godt og havde fået mælk. Moderen var jo tredjegangsfødende, og hun havde masser af mælk i begge patter. Lammet var ene om patterne og fik godt med mælk fra begge. Det andet lam blev sat ind igen, og de trives nu godt begge to. Den 19/1 blev der strøet godt i fårehuset, da det var ved at være fugtigt, fårene havde trådt meget sne med ind. De får hø og ensilage hver dag. Hesten får ensilage ved huset på marken. Malkekoen Mathilde har lidt mælk endnu, ca. 2 l, men skal snart stå gold, da den skal have kalv til april. Den bliver kun malket om morgenen, mest for at der skal være mælk til de små lam, hvis moderen svigter. Grisene blev leveret til slagtning d. 6/1. Grisestien skal kalkes, og midt i februar kommer der nye grise. Fårene har fået sprøjtet selen ind, som dyrlægen har anbefalet da det måske er på grund af mangel på selen, at nogle af dem har født for tidligt. 8

9 Sidste nyt! Besøgstallet for alle museets afdelinger er nu opgjort og er for besøgende. Nyt fra Historisk Arkiv Historisk Arkiv har udgivet endnu tre hjørringhistorier. Sesil Andersen har skrevet om Forsamlingsbygningen i Østergade, Vendelbohus og Vendsyssel Tidendes redaktør Vilhelm Carlsen. Med de 3 numre har arkivet nu udgivet 23 historier. De 3 historier kan sammen med deres forgængere fås kvit og frit på Historisk Arkivs læsesal. Genoptryk af Hæfter I skriftserien Hæfter fra Historisk Arkiv er 3 numre genoptrykt. Det er skriftseriens nr. 1 Tre generationer Friis på Vendsyssel historiske Museum en bibliografi om J.J. Lønborg Friis, Holger Friis og Palle Friis. Ved Per Lysdahl Nr 2. Om Hjørring købstad en litteraturliste, af Ruth Hedegaard, og nr. 7 Historien om huset i Skovstræde af Landry Christensen. En samlet oversigt over Historisk Arkivs og Vendsyssel historiske Museums udgivelser kan ses på Hvordan byen fik sin nye biograf - og andre fortællinger fra Hjørring Ovenstående er titlen på hæfte nr. 13 i serien Hæfter fra Historisk Arkiv, som udkommer i den nærmeste fremtid. Hæftet rummer en samling erindringsskitser skrevet af Mogens Heiselbæk. Han blev født i 1932 og voksede op i Hjørring, hvor han boede med sin familie i Kongensgade. Som ung blev han uddannet til dyrlæge og flyttede senere til Gørding ved Esbjerg. Hvordan byen fik sin nye biograf og andre fortællinger fra Hjørring rummer i alt fem fortællinger fra Heiselbæks barndomstid i Hjørring især fra besættelsestiden og årene umiddelbart derefter, han var da 8-15 år gammel. Heiselbæk nedskrev fortællingerne omkring 1980, og de kan, ifølge forfatteren selv, ikke betragtes som historisk kildemateriale som 9

10 sådan, idet der er tale om litterært bearbejdede erindringsskitser. De Det gamle Biograftheater i Søndergade nr. 5 omkring Historisk Arkiv, B fleste af de begivenheder, der beskrives er virkelige nok, men for at give historierne kraft er de suppleret med lidt fri fantasi, f.eks. er mindst én af de personer, der optræder i fortællingerne, opdigtet. Historierne, der er skrevet med udpræget vid og lune, giver dog alligevel et godt indtryk af miljøet og stemningen i Hjørring i 1940 erne, set fra drengehøjde. Man kan for eksempel læse om, hvorfor det var bedst for mindre drenge at holde sig fra Svanelunden under besættelsen, og ikke mindst fra de balloner, man kunne finde bestemte steder i buskadset dernede men som ikke var rigtige balloner. Man kan læse om forskellige, dels sande og dels nok knap så sande, begivenheder i forbindelse med købstadsjubilæet i 1943, om arrestationen af politiet i 1944 samt om mange, mange andre små og store begivenheder. Ikke mindst kan man i detaljer læse om, hvordan det var at være biografgænger i Hjørring i 1940 erne: Dengang havde kulturen også trange forhold. Det lokale, der af det offentlige var bygget efter datidens normer og kaldtes biografen, gjorde sit til, at Charles Darwin igen fik ret i sin tese, at kun den stærke går fri Det var et lokale, der i sin enkelhed bestod af nogle nøgne vægge, som var malet grønne, og hvor der nede i bunden af det stærkt skrånende gulv var fastgjort et lærred, som en osende kakkelovn, i højre side, havde sværtet betydeligt, således at billedet blev meget uklart i denne side Ca. 15 rækker længere tilbage - der kunne sidde 10 på hver række - var der en væg med sort filt, hvori der fandtes tre huller: Et til biografens eneste kinomaskine Ligeledes var der et hul til et lysbilledapparat, hvor byens handlende til musik og med sang af Victor Cornelius fremviste deres nye produkter, produkter, der enten blev vist skævt eller vist på hovedet. Det sidste hul brugtes kun for operatørens skyld, for at han kunne se, hvem der var i biografen. Kinomaskinen var af den gode gammeldags, larmende slags med kulbuelys, og som skulle justeres mange gange under en forestilling, for ellers forsvandt lyset ganske af sig selv, men når det skete, sendte det velopdragne, kulturelle publikum en mand op i operatørrummet for at meddele, at nu manglede de billeder, og så blev der skruet på stængerne - og der blev lys - under syden, brusen og sprutten. Døren til operatørrummet stod altid åben under 10

11 forestillingerne både sommer og vinter, for kulstængerne osede ganske forfærdeligt under forbrændingen. Gas-Jensen passede maskinen i operatørrummet. Han havde det velklingende navn, fordi han læste gasmålere af i byen Der skulle skiftes spole mindst tre gange under en forestilling, og så blev lyset tændt og dørene presset op under overvindelse af det af ventilationsanlægget fremkaldte vacuum, og en strøm af frisk luft væltede ind og fik folks normale kulører til at vende tilbage På fugtige aftener kunne det dog have den skavank med al den smækken op og i med dørene, at der satte sig et fugtigt lag på ruderne mellem sal og operatørrum, og det krævede mere lys, og så kunne man høre helt ned i salen, at maskine og Gas-Jensen gjorde deres yderste for at gennemføre forestillingen. En gang imellem forbarmede kontrolløren - Svendefatter - sig over publikum og maskine og beordrede folk på den bageste række op at stå, og ved hjælp af en stige, der af samme grund var anbragt under et stolesæde, tørrede han ruder af midt under forestillingen. Vi var så godt indlevet i den proces, at vi tog det som noget naturligt, og en gang imellem gjorde vi det selv, når vi syntes, at billederne blev for slørede. Samtlige fortællinger i hæftet er suppleret med billeder fra Historisk Arkivs billedsamling. Ungdomsorganisationer og skoleelever går i procession gennem Hjørring i anledning af 11

12 byens 700 års købstadsjubilæum, 31. marts Historisk Arkiv, B Politibetjent Johannes Grønbech fotograferet ved dyrskue i Hjørring i slutningen af 1930 erne. Historisk Arkiv, B Museerne på Toppen af Mogens Thøgersen Samarbejdet Museerne på Toppen blev etableret i januar 2004 mellem Bangsbo Museum, Læsø Museum, Skagen By- og Egnsmuseum og Vendsyssel historiske Museum. Fra januar 2005 har også Sæby Museum og Try Museum tilsluttet sig samarbejdet, der således nu omfatter alle kulturhistoriske, statsanerkendte museer i Vendsyssel. Samarbejdet har hidtil mest koncentreret sig om erfaringsudveksling og om praktisk samarbejde vedr. markedsføring og formidling. Tilsammen har de 6 museer godt 20 forskellige udstillingssteder, som kan indgå i en fælles markedsføring. Der har været tale om fælles annoncering, fælles rabatbillet og senest om et koordineret forsøg med gratis adgang til de 6 museer i uge 40 og 41 / Der er desuden aftalt fælles medvirken ved Forårsmessen i Aalborg Kongres- og Kulturcenter i foråret Det er ikke aktiviteter, som museerne har ret meget økonomi til, og en række af aktiviteterne er da også kun gennemført i kraft af en bevilling fra Nordjyllands Amts museumspulje på kr Sideløbende med ovenstående initiativer er der sket en kortlægning af netop museernes markedsføring med henblik på at rationalisere denne og ensrette rabatordninger, aldersgrænser m.v. Endelig har der været omfattende drøftelser af mulighederne for mere vidtgående samarbejder med henblik på rationalisering og på i kraft heraf - at styrke de enkelte museer, som således bedre vil kunne samle sig om at bruge kræfterne på mere relevante opgaver. I et sådant klynge-samarbejde vil de i øvrigt selvstændigt fungerende museer kunne støtte hinanden til fælles gavn. Samarbejdsmulighederne mellem de seks kulturhistoriske museer, som ligger samlet inden for en velafgrænset egn med fælles kultur- 12

13 historie, er næsten uendelige. Et sådant samarbejde kan på en række områder, især af praktisk art, også tænkes udstrakt til de to statsanerkendte kunstmuseer, som ligger inden for samme egn. Også de øvrige museer, der ligger inden for samme område, kan tænkes inddraget i samarbejdet, helt eller delvist. Da alle de deltagende museer også fungerer som lokalarkiver, vil samarbejdet helt naturligt også komme til at omfatte arkivområdet og dermed også kunne udstrækkes til de øvrige lokalarkiver i landsdelen. Her er det kun muligt at nævne en række eksempler på de mulige samarbejder. Når det gælder det faglige samarbejde, vil der med stor sikkerhed kunne opnås en rationalisering og et fagligt kvalitetsløft ved en faglig specialisering og koordinering de 6 museer imellem. Behandlingen af en række af de myndighedssager, som museerne varetager efter den seneste museumslov, vil også kunne rationaliseres. Hertil kommer en fortsat udvikling af de faglige netværk inden for de 6 museers forskellige medarbejdergrupper, til gavn for den faglige udvikling. Mulighederne for praktisk samarbejde er utallige, og også her kan der blot nævnes nogle få eksempler: fælles bogføring, fælles edb-medarbejder, både teknisk og med henblik på hjemmeside, fælles markedsføring og produktudvikling, fællesindkøb, fælles formidlingsprojekter etc. etc. Ud over afdækning af de mange muligheder er det her vigtigt at fokusere på, hvordan og på hvilke vilkår sådanne samarbejder kunne etableres er det f.eks. mest hensigtsmæssigt, at museerne fordeler opgaverne imellem sig, eller er det mere praktisk i det lange løb at etablere en eller flere fællesfunktioner til at varetage de fælles opgaver? De 6 museer har været enige om at søge at få kortlagt de mange praktiske og faglige samarbejdsmuligheder, som der er. En sådan kortlægning er langt hen ad vejen en forudsætning for udviklingen af det videre samarbejde. De 6 museer ansøgte derfor i december måned Nordjyllands Amts museumsudviklingsforum om midler til i en periode at ansætte en fælles medarbejder, som i samarbejde med de enkelte museer kunne gennemføre en sådan kortlægning. Museumsudviklingsforum bevilgede det ansøgte, så der nu er økonomi til en medarbejder i ca. 4 måneder. Projektet tænkes gennemført i løbet af foråret og forsommeren og forventes afsluttet med en samlet rapport og forslag til igangsætning 13

14 af fremtidige samarbejder. Ud over den iøjnefaldende nytte og glæde, som Museerne på Toppen kan have af projektet, vil det også kunne være til inspiration og gavn for andre museer, som overvejer et tilsvarende klynge-samarbejde. Eksperimentarium Ny børnevenlig formidling af naturkræfternes spil på klinten. VHM Strandfogedgården har fået bevilget kr. af Nordjyllands Amts Museums-pulje til etablering af et eksperimentarium om Rubjerg Knude. I løbet af 2006 er det planen at illustrere og anskueliggøre områdets mægtige naturkræfter gennem modeller og maskiner. Havstrøm - fyrets fald Meningen er gennem leg og udforskning at vise børn i alle aldre, hvordan naturkræfterne udspiller sig i området omkring Rubjerg Knude fyr, og gøre ofte svært tilgængelig viden fra støvede bøger til sjove og lærerige oplevelser. Leg gletscher Modellen viser, hvordan det så ud for år siden, da isen stod lige nord for Danmark. Ved Rubjerg er der først aflejret et lerlag. Da isen rykkede tættere på, blev der aflejret et sandlag over dette. Det er disse lag, der har dannet Rubjerg Knude, da de i frossen tilstand blev skubbet op i næsten lodret stilling af den frem- Man vil bl.a. kunne se en model af Vendsyssel, der viser, hvor stor en del af landet der førhen stak op over havoverfladen, og i et bassin vises hvad der sker, når sandet transporteres af vandet. 14

15 rykkende gletscher. stikker sit gule hoved op af sandet. Museerne på Toppen er en messe værd I perioden 31. marts til 2. april deltager Museerne på Toppen på Forårsmessen i Ålborg. Der vil her blive lejlighed til at møde repræsentanter fra museerne, som gerne fortæller om selve samarbejdet, men også gerne om, Påske på Strandfogedgården Der er påskelege for hele familien, når Strandfogedgården holder åbent i påsken. Prøv den gamle skik trille påskeæg, hvor vi maler hårdkogte æg og triller dem ned ad den lille bakke på gårdspladsen. Hvem kan ramme flest æg, uden at ens eget æg går i stykker? På gården kan børnene hilse på Rubjergs påskelam, og de voksne kan købe hjemmelavet lammespegepølse og røget lammefilet. Påskesøndag kl er der mulighed for at komme på tur med naturvejleder Laus Gro-Nielsen, hvor vi kigger efter forårstegn i det smukke landskab. Hør også om forårstegn i lyrik og digte. Der er nemlig få ting, der har inspireret digtere så meget, som de første strofer fra lærken, eller når den lille ukuelige følfod hvad de enkelte museer kan byde på af gode oplevelser. Vi står parate på standen i underetagen, hvor der vil være små 15

16 Kalender Forår og sommer smagsprøver af søsterkage, kandis, jødekager mm. En lille Quiz vil der også være at finde. På gensyn på Messen Året ud: Sct. Knuds Kilde år Jubilæumsudstilling. VHM Hjørring august: Fantastiske Fossiler i Nordjylland VHM Hjørring 7.april 5.juni: Quilt med Kulør International Quiltudstilling: ColorCouleurColoreKulör VHM Hjørring 30. april : Historiens Dag - Børns leg i historien I museumshaven i Hjørring leger vi som i gamle dage. I Strandfogedgården i Rubjerg er der forskellige aktiviteter fra vikingetiden Nærmere omtale i dagspressen 15. maj:- 30. september: Vogne fra Vendsyssel Udstillingen åbner på Børglum Kloster. Vogne, slæder og kaner fra VHM, bl. a. vognen, som H. C. Andersen kørte i på sin tur til Skagen. VHM Børglum 15. maj oktober: Bunkermuseet Hirtshals 10. Batteri I skoleferien omvisninger mandag-torsdag kl. 14. VHM Hirtshals 15. maj September: Strandfogedgården VHM Rubjerg Desuden åben i påsken april 24. maj- 30. september: Udstillingen: Exners Tegnestue - Helhed og detalje - udvalgte byggerier VHM Hjørring 24. maj: Kulturnat Museumshaven syder af aktivitet og mennesker VHM Hjørring Nærmere omtale senere 25. maj : Åben hus arrangement 16 VHM Hjørring Nærmere omtale senere 11. juni: FBL og Museumsforeningen: Udflugt til Hobro og Mariager Nærmere omtale senere Vendsyssel historiske Museum Museumsgade 3, 9800 Hjørring Tlf: Fax: vhm@vhm.dk Hjemmeside: Åbent hele året 1. okt. 30. apr. ma-fr kl , lør kl maj 30. sept. Alle dage kl Historisk Arkiv Museumsgade 2, 9800 Hjørring Tlf.: Fax: arkiv@vhm.dk Hjemmeside: Hele året: Ti, ons og tors kl jan april og 1. sept dec. også åben tors kl samt 1. lørdag i måneden kl Lukket: 1. maj, 5. juni, og 31. dec. VHM - Hirtshals Museum Sophus Thomsensgade 6, 9850 Hirtshals Tlf: Hjemmeside: juni-15. sep.: Man-fre kl samt lør kl sept.-15. juni: Man - tors kl samt fre kl Bunkermuseet Hirtshals Kystvejen, 9850 Hirtshals vhm@vhm.dk Hjemmeside: maj- 31. okt.: Man - fre kl VHM - Mosbjerg Jerupvej Sindal Tlf: Hjemmeside: Åbent hele året: Alle dage kl VHM - Strandfogedgården Langelinje 2, Rubjerg, 9480 Løkken Tlf: Hjemmeside: 15. maj - 30.juni og 21. august 30. sep: Tors -sø kl