Præcision og hastighed i kommunikationens historie

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Præcision og hastighed i kommunikationens historie"

Transkript

1 Præcision og hastighed i kommunikationens historie Nu skal du altså skynde dig ellers når vi det ikke.mange af os har sikkert hørt den bemærkning mere end én gang.hvor hverdagsagtig den end måtte lyde, så er der faktisk en del komplicerede overvejelser indblandet.vi skal i første omgang tage stilling til, hvor langt der er fra hvor vi er, til hvor vi skal hen.for at kunne det, må vi have en fornemmelse af afstand eller vej vi må have en fælles måleenhed, så vi er enige om, hvor langt der er drejer det sig om kilometer eller centimeter? Desuden må vi tage stilling til, hvilke muligheder vi har for transport: Skal vi cykle, tage bussen, eller bliver vi nødt til at tage en taxa? For at man kan tale om at komme for sent, må man have en fælles tidsregning, man må være enige om, hvad klokken er, og hvornår der er gået en time eller en dag.uden at være klar over det, går man mange gange hver dag og forholder sig til så forholdsvis abstrakte begreber som tid og vej. Hvis du tror, at travlhed er et nyt fænomen, så kan du godt tro om. Gennem historien har menneskets behov for at måle både afstand og tid været af stor betydning, et behov, der måske især har gjort sig gældende i kommunikationens historie.det har altid ligget mennesket på sinde at kunne få et budskab frem så hurtigt og sikkert som muligt.før i tiden måtte det ensomme postbud, der vandrede ud ad landevejene, tage stilling til, hvor langt der var til næste by, og om han kunne nå derhen inden solnedgang.i den moderne telekommunikation måles tiden ikke længere hverken i dage, timer, uger eller måneder men i nanosekunder (milliontedele sekunder), og afstand i traditionel forstand eksisterer ikke længere.før i tiden var det afstandene, vejr og vind, der afgjorde, hvor hurtigt en given mængde information kunne nå frem i den moderne kommunikation er det båndbredden. Båndbredden er den faktor, der bestemmer, hvor meget information der kan overføres pr.tidsenhed.man kan tænke på fænomenet som vand gennem en haveslange.er slangen tynd, vil det tage meget lang tid for en liter vand at løbe igennem, er den tyk, løber det igennem på ingen tid. Haster! Kommunikationens stresshistorie 1

2 De sidste 20 års utrolige udvikling af teknik og teknologi på telekommunikationsområdet har været med til at ændre vores opfattelse af tid og afstand.nu kan vi pludselig selv udføre krævende opgaver, som at kommunikere med den anden side af jordkloden inden for bare få sekunder, hvilket betyder, at hverken Sydney eller New York føles langt væk og at en ventetid på 5 min kan være lang tid. Fordi vi i dag kan sende en mail, ringe direkte eller endda etablere en telekonference med næsten ethvert sted på kloden på ganske få sekunder, begynder vi også at forvente opgaverne udført med en hastighed og præcision, der til enhver tid udnytter det fulde potentiale af de eksisterende muligheder.det er der faktisk ikke noget nyt i.præcision, og kontrollen af denne, har altid været en central del af kommunikationsvæsenet.fra skridtmålere over postfølgeure til stregkoder der har altid hvilet et krav om hastighed og præcision over budbringerne. Med og SMS er vi i konstant kontakt med omverdenen.vi kan sende og modtage beskeder i et tempo, der er hidtil uset i historien. Vi føler, at vi er blevet vores egne budbringere, men det, der i virkeligheden er sket er, at budbringeren er blevet usynlig.elektronisk post bliver jo ikke fragtet frem af et postbud, men af en server. Også tidsmålingen er blevet mere præcis end nogen sinde før.før i tiden kunne klokken godt variere fra by til by; nu er mange ure styret af atomure placeret i Frankfurt, så vi hele tiden har den helt præcise tidsangivelse. Den moderne telekommunikation har også rykket ved grænserne for, hvornår andre kan komme i kontakt med os.vores mobiltelefoner er sjældent slukkede og hvis de endelig er, kan der lægges besked på telefonsvareren.mange af os er, eller vælger at være, tilgængelige 24 timer i døgnet nok mere fordi vi kan end fordi der er behov for det. I de følgende emneark får I mulighed for at følge det hastende budskabs historie hvordan man til hver en tid har søgt den mest effektive kommunikationsform, og hvilke konsekvenser det evige tidspres har for det moderne menneske. Haster! Kommunikationens stresshistorie 2

3 1 I naturens vold Det har til hver en tid været kommunikationsvæsenets mål at få budskaberne frem så hurtigt og så sikkert som muligt. I dag er de største forhindringer formentlig hackerangreb og serverproblemer. I postvæsenets barndom var det vejr og vind og hullede veje. Meget kunne gå galt, selv på forholdsvis korte afstande. Tilfrosne bælter, et pludseligt uvejr eller en halt hest var nok til at forsinke budskabet. Naturens uforudsigelighed satte grænserne for hastighed og præcision. Det kan være svært at forestille sig, hvor altafgørende naturen og vejret var for, hvor hurtigt et budskab kunne nå frem. I dag har vi gjort meget for at tæmme naturen med asfalterede veje og isbrydere. Vi vil ikke hindres i at komme frem og vi vil ikke acceptere, at vores budskaber ligger stille ret længe af gangen Naturens luner I flere århundreder var postillonen (postrytteren) samfundets hurtigste budbringer.men hvor hurtigt han kunne komme frem, var i høj grad betinget af den omgivende natur og vejret, og ikke mindst vejenes tilstand.vejnettet led alvorligt under manglende investeringer og vedligeholdelse og posten led under de onde veje.det var fæstebøndernes opgave at sørge for vejenes vedligeholdelse en opgave de ikke varetog særligt omhyggeligt.det var ikke fordi bønderne var dovne, men som fastboende bonde var det svært at forstå nødvendigheden af et velfungerende vejnet.fæstebøndernes liv var hårdt, der var mange pligter, der skulle nås i løbet af en dag.så det var ikke så mærkeligt, hvis de valgte at bruge deres tid på noget andet end at reparere veje. Immervad Bro i Sønderjylland er fra Broerne var det svageste led i vejsystemet. Det var bøndernes sure pligt at vedligeholde dem, når de faldt sammen eller skyllede væk. (Post & Tele Museums arkiv) Haster! Kommunikationens stresshistorie 1

4 I naturens vold Vejenes tilstand var én ting, det kunne man jo gøre noget ved.men dengang, som i dag, er der én ting vi kan tale om, men ikke gøre noget ved, og det er vejret. I dag skal der snestorm eller orkan til, før vores hverdag bliver påvirket af vejret, men da postillonerne red på de danske landeveje, var de ganske afhængige af både godt vejr og ikke mindst dagslys. Hærvejen i Jylland, fotograferet i begyndelsen af 1900-tallet. Kun få steder i landet er der rester tilbage af tallets veje. De parallelle spor viser, at man flere gange har været nødt til at ændre vejbanen, når de gamle hjulspor blev for opkørte. (Post & Tele Museums arkiv) Hvor galt det kunne gå, når både mørke og uvejr ramte postbudet, viser flere historier: I 1735 fór en postrytter vild mellem Flensborg og Slesvig Udi et mørkt og ondt vejr med regn og snefog (Kilde: P&Ts historie bd.1, s.50-51).han og hesten endte i et morads og døde.da man fandt postillonens lig, var postsækken så gennemblødt, at det ikke var muligt at læse, hvor brevene skulle hen. Den ansvarlige postmester sørgede for at sende resterne af brevene ind til postvæsenets øverste ledelse, så de høje herrer kunne se, at der var en god grund til, at brevene var gået tabt.det er dog en sørgelig kendsgerning, at postmesteren, trods sin omhyggelighed, helt glemte at nævne budets navn. Det var ikke uden grund, når postmesteren klagede over de dårlige veje, og postrytteren fra før var ikke den eneste, der fór vild. I 1674 blev en anden postrytter fanget i en forfærdelig lynild og måtte hjælpes på vej af en lokal bonde.i mørket og på de dårlige veje, hvor der hverken var gade- eller byskilte, var det arme bud, der var på vej til Assens på Vestfyn, faret vild i Odense, og måtte have hjælp af en lokal bonde til at komme på rette vej. Udbygningen af et moderne vejnet tog først fat i anden halvdel af 1700-tallet, og vi skal helt frem til 1793, før der blev vedtaget en lov og plan for de danske hovedlandeveje. Haster! Kommunikationens stresshistorie 2

5 I naturens vold Christian Hansen Hvor langsommelig kommunikationens veje kunne være, er følgende beretning et godt eksempel på.lørdag den 2.januar 1641 rejste postbud Christian Hansen af sted fra København på sin lange rejse mod Glückstad i Holsten (det nuværende Nordtyskland).Rejsen foregik i åbne vogne, ad hullede veje og mudrede hjulspor og kom til at vare 11 dage tur-retur.hurtigere kunne det ikke gå i et land, hvor alle klagede over onde veje, og hvor infrastrukturen lod meget tilbage at ønske.postvæsenet var afhængigt af private vogn- og færgemænd til at fragte såvel bude som beskeder rundt i landet. Christian Hansens regnskab for turen. Det fremgår, at han hyrede lokale vognmænd til at køre sig. Regnskabet afslører også, hvor meget øl turen krævede. ("P&Ts Historie" bd. 1, s. 203) Det der gør Christian Hansens historie så interessant er, at hans regnskab for turen er bevaret.heri kan man følge med på hans tur man kan læse ved hvilke kroer han gjorde holdt, hvor meget øl han købte og hvor meget han skulle betale for at komme med vogn og færge fra sted til sted.det var vigtigt, at Christian Hansen førte et meget detaljeret regnskab, så han kunne få pengene refunderet, når han kom hjem igen.alligevel er det sjovt at se, at han på et tidspunkt fik lidt kolde fødder og ikke længere skrev, at han købte øl på en kro; han skriver bare fortæret.nu skal man ikke tro, at Christian Hansen var alkoholiker, fordi han drak en del øl på sin tur.i 1600 er tallet var det ofte sundere at drikke øl end det beskidte vand, der var i brøndene. Den tur, der i 1641 tog Christian Hansen 11 dage, kan i dag gøres på ca. 12 timer i bil på motorvej. Haster! Kommunikationens stresshistorie 3

6 I naturens vold 1.2. Ole Rømer ( ) Ole Rømer var en ægte repræsentant for det videnskabelige gennembrud, der fandt sted i 1600-tallet.Nu skulle alle fysiske fænomener måles og sættes på tal en holdning, som man senere døbte positivismen.som astronom opdagede Ole Rømer, at lyset har hastighed. Indtil da mente man, at lyset udbredte sig i ét nu.rømer beskrev da også selv sin opdagelse som Lysets tøven.lyset har en hastighed på godt km i sekundet, så det er ikke svært at forstå, hvorfor man troede det udbredte sig i ét nu km svarer nogenlunde til afstanden mellem jorden og månen. I rejste Ole Rømer land og rige rundt med en milevogn omtrent magen til denne for at opmåle vejlængder. Milevognen overfører ved hjælp af en række tandhjul hjulenes omdrejninger til målerskiven. ("Milevogne og andre opmålingssystemer", s. 46). I 1691 tog Christian V initiativ til en gennemgribende opmåling af alle de store veje i kongeriget og hertugdømmerne.ole Rømer havde inden da introduceret et nyt målesystem, der satte faste standarder for en mil (7,532 km), en fod (31,39 cm), en alen (62,77 cm), et pund (500 g) og et sekund.det gjorde ham til den oplagte mand til opgaven, og i seks år trillede han Danmark tyndt med en hjemmelavet milevogn. Rømers opmålinger var med til at forbedre datidens landkort.indtil da havde kortene i bedste fald være unøjagtige.i værste fald var de livsfarlige at følge, fordi de indre farvande ofte ikke var indtegnet.det betød, at bedst som man troede, man fulgte en landevej mod Langeland, kunne man pludselig finde sig selv i vandet.nu fik man for første gang et præcist indtryk af afstandene mellem de vigtigste danske byer.de var angivet præcist i mil, og ude på vejene kunne man holde sig orienteret med de nye milesten, der blev rejst. For første gang kunne man sige, hvor langt der var i mil i stedet for at skulle angive afstande med tid, f.eks. Der er to dagsrejser fra Randers til Aalborg. Ole Rømers vejkort fra Strækningerne fra den store vejopmåling blev afsat på kort. Tidligere angav man gerne rumlige afstande med tidsangivelser, f.eks. antal dagsrejser. Præcise angivelser af afstande i mil var ikke set så detaljeret før. (Kilde: "P&Ts historie" bd. 1). Milestenen stammer fra Rømers store vejopmåling. Milestenen blev placeret for hver kvarte mil, så rejsende kunne navigere efter dem. De oplyste, hvor langt den rejsende var kommet, men fungerede også som retningsgivere. I den tyske læge J.D. Majors rejsebeskrivelse fra 1693 kan man læse denne beskrivelse: Ved rejsen fra Korsør af fandt vi det meget artigt, at der på landevejen ved hver fjerdingvej (1/4 mil) stod nye milepæle, nemlig en dynge sten, ca 2,5 mands længde i diameter og 12 fod høj, af hvis øverste centrum en sten ragede frem. (Kilde: P&Ts historie bd.1, s. 48). Haster! Kommunikationens stresshistorie 4

7 I naturens vold 1.3. Klingenberg, posten og tiden Da grækerne havde slået perserne i 479 f.kr.ved byen Marathon, sendte de løberen Feidippides af sted til Athen med det gode budskab.afstanden fra Marathon til Athen var 42,5 km.det er derfor, man den dag i dag løber denne distance ved et maratonløb.ved ankomsten til Athen faldt Feidippides død om.det burde måske have givet eftertiden en idé om, at det kunne være klogt at lade flere kurerer dele en lang strækning mellem sig i etaper.den første kurér giver da depechen videre til nummer to, som giver den til nummer tre o.s.v., indtil budskabet når frem.depeche betyder et telegram eller il-brev, men i dag kender vi det bedst som den stang, stafetløbere giver videre under løbet. Paul Klingenberg ( ) afbildet i nærmest kongelig stil med sine regalier : Et lommeur, et posthorn, breve og et skrivesæt. Symboler på det postvæsen, han havde bygget op. (Oliemaleri af Karel van Mander, o Generalpostdirektoratet Post Danmark A/S). Posten rider stafet Faktisk var der ikke den helt store forskel på postvæsenets tidligste kommunikationssystem og de antikke grækeres.ét postbud bragte brevene ud fra start til slut på en given postrute, hvilket vil sige, at beskederne lå stille, når han sov eller holdt hvil. I 1653 overtog den holstenske købmand Paul Klingenberg driften af det danske postvæsen efter kongen, og det blev samtidig et privat foretagende.det var Klingenbergs mål at gøre postvæsenet til en overskudsforretning, og det blev frem for nogen ham, der fik det effektiviseret.opskriften var ikke ny teknik.det nye i Klingenbergs system var postillonerne, der bragte postmængden rundt i landet. Ved at få ryttere og heste til at udgøre et stafetsystem, kom postmængden frem langt hurtigere end før.arbejdsgangen blev organiseret på en helt ny måde, der langt om længe tog ved lære af Feidippides død.nu red postillonerne dag og nat, skiftede hyppigt heste og afløste hinanden undervejs.med det nye stafetsystem udnyttede man tiden optimalt, og postmængden lå aldrig stille.nu kunne turen fra Hamburg til København gøres på kun 63 timer (ca.2 1/2 døgn mod Christian Hansens 5 døgn). Stafetsystemet bestod i grove træk uændret i 200 år, og formåede endda at leve op til stadig skrappere krav om hastighed og præcision. I 1711 overgik postvæsenet igen til den danske konge, og nu måtte postrytterne kun bruge 51 timer til den samme tur, altså 12 timer hurtigere. Ved hjælp af posthornet kunne postillonen signalere til modkørende om at komme af vejen, og han kunne melde sin ankomst ved porte og led, der skulle åbnes for ham. Hornet blev indført af Klingenberg som et redskab for det hurtigere postvæsen. (Post & Tele Museums arkiv). Haster! Kommunikationens stresshistorie 5

8 I naturens vold 1.4. Post til tiden Da postvæsenet blev oprettet i 1624, havde man ikke fælles tidsregning i Danmark, selvom det er et lille land.postvæsenet havde behov for at kunne registrere, præcis hvor lang tid en forsendelse var om at komme fra f.eks. København til Skive, og til det formål havde man brug for en fælles posttid.på den tid var ure sjældne, og man benyttede kirkeklokkerne som mål for tidens gang.mange byer havde endnu ikke urskiver på kirkeurerne, så man måtte nøjes med timeslaget fra klokken. Urværkerne var som regel upræcise, og naturligvis ikke synkroniserede fra den ene by til den næste.det var til stor gene for postvæsenet, og selveste majestæten så sig nødsaget til at gøre noget ved sagen.i 1696 skrev Christian VI : Eftersom Vi må fornemme, at sejerværkerne i en del af købstæderne her i Vort rige Danmark, hvor den ridende post passerer, meget ulige og urigtige skal gå, hvilket skal komme såvel af klokkernes nachlæssighed [efterladenhed] som sejerværkernes udygtighed, hvorover posten i sine timer ikke lidet skal forvirres (Kilde: P&Ts historie bd.1, s.50) Allerede i 1796 forsynede man som et forsøg postillonerne på ruten København Hamburg med raffinerede selv-optrækkende lommeure i aflåste foderaler, som kun postmestrene på ruten havde nøgle til. Ankomst- og afgangstider blev omhyggeligt noteret på det medfølgende karte. De upræcise ure var til gengæld en glimrende undskyldning for postbudet, når brevene ikke kom frem til tiden.èn, der gjorde brug af sådan en undskyldning var postholder Jens Jensen, som var ansvarlig for ruten Nyborg-Odense-Assens.I 1753 blev han gentagne gange bedt om at tage sig sammen og overholde tiden.der var ofte forsinkelser på op til to timer på ruten.jens Jensen forsvarede sig med, at uret i Assens (den sidste by på ruten) gik et par timer for stærkt.men ledelsen gennemskuede Jens Jensens dårlige undskyldning og spurgte, med slet skjult ironi, hvordan det kunne være, at urene altid gik for stærkt de dage, hvor posten ankom men var præcise de dage, hvor posten skulle forlade Assens? (Kilde: P&Ts historie bd.2, s ). (Post & Tele Museums arkiv). Postfølgeure For at forhindre problemerne med de upræcise ure undervejs på postbudets rute, gav man ham uret med.omkring år 1800 indførte postvæsenet de såkaldte postfølgeure. Med postfølgeurene var det let at få en præcis kontrol af tidsforbruget for en opgave.tidskontrollen stillede krav til budenes disciplin. Der var ikke plads til afvigelser fra de stramme tidsskemaer. Postmestrene, der var ansvarlige for ridtet på enkelte strækninger, fik bøder, hvis forsinkelserne blev for store.ofte sendte de Sorte Per videre ved at trække postbudene i løn. Haster! Kommunikationens stresshistorie 6

9 I naturens vold Postvæsenets ledelse pressede på for at få indført en fælles standardtid, og i 1858 blev man enige om at lade København være Danmarks tidscentrum.med dette tiltag gik posten over til en fælles standardtid 22 år før resten af landet. Den følgende historie fortæller på glimrende vis, hvor galt det kunne gå, hvis et budskab ikke kom frem til tiden: I juni 1665 havde engelske diplomater aftalt med den dansk-norske konge, at kommandanten i Bergen (Norge) skulle tillade et angreb på en rigt lastet hollandsk handelsflåde, der var på vej hjem fra Ostindien.Frederik III gav tilladelse til angrebet mod at Danmark fik sin andel af rovet.forudsætningen for, at planen kunne lykkes, var dog, at man i tide fik beskeden frem til Bergens kommandant, men det skete ikke.da de engelske krigsskibe den 2.august startede angrebet, forsvarede kommandanten den hollandske flåde. Budskabet om aftalen mellem England og Danmark kom først frem fire dage senere med den ordinære post. Slaget ved Bergen den 2. august 1665, pennetegning på lærred af Willem van de Velde fra (Fotostat, Rijksmuseum Amsterdam). Haster! Kommunikationens stresshistorie 7

10 2 Verden bliver mindre De europæiske byer voksede kraftigt i 1800-tallet. Industrialiseringen og det deraf følgende fabriksarbejde med faste mødetider gjorde, at man blev nødt til at have en mere præcis tidsangivelse end det lokale kirkeur eller solens placering på himlen. Nu var det heller ikke nok at holde sig orienteret med timeslag man begyndte at arbejde med kortere og kortere tidsintervaller man blev afhængige af minutter og sekunder. Opdagelsen af elektriciteten betød, at arbejds- og hverdagslivet blev skruet op i tempo også på kommunikationsområdet kom den nye opfindelse til at ændre menneskets opfattelse af tid og vej radikalt. Elektriciteten udvidede mulighederne for kommunikation mellem mennesker, og med byernes elektriske belysning var tiden ikke længere underlagt lys og mørke, dag og nat Den elektriske telegraf Efter at den verdensberømte danske naturvidenskabsmand H.C. Ørsted i 1820 havde opdaget elektromagnetismen, var vejen banet for et helt nyt kommunikationsmiddel: Den elektriske telegraf. Hvad er en telegraf? Den elektriske telegraf var på mange måder forløberen for den moderne telefon, men den var meget mere primitiv.telegrafen kunne ikke bruges af privatpersoner, men krævede specielt uddannet personale, der bemandede telegrafstationerne rundt om i landet.hvor telefonen kan overføre tale, kan en telegraf kun overføre elektriske impulser, der opfanges som bip-lyde og/eller prikker og streger på en strimmel papir hos modtageren.korte og lange bip kan kombineres til at kode alfabetets bogstaver, og på den måde kan man stave sig igennem et telegram, bogstav for bogstav.kodesproget er stadig i brug i dag, og kaldes for Morse-alfabetet.Netop behovet for at anvende denne særlige kode er en af grundene til, at det kræver særligt uddannet personale at betjene en telegraf.et af kravene til telegrafisterne var bl.a., at de skulle kunne morse ordet Paris 20 gange på et minut det vil sige 100 anslag i minuttet. Morsebordet er fra Øresundslinien, (Post & Tele Museums arkiv). Haster! Kommunikationens stresshistorie 1

11 Verden bliver mindre Telegrafen kom til Danmark I 1852 blev civilingeniør Peter Faber (forfatteren af Højt fra træets grønne top ) udnævnt til telegrafdirektør og det var ikke uden grund.allerede i 1849 havde han sammen med H.C.Ørsted og de øvrige professorer på Polyteknisk Læreranstalt udarbejdet en rapport til Generalpostdirektionen (postvæsenets øverste ledelse) omkring en mulig anlæggelse af en elektrisk telegraflinie i Danmark.På baggrund af rapporten anbefalede man at undersøge, om det var muligt og ønskeligt at anlægge en elektromagnetisk Telegraph-Linie fra Sjælland til Als over Storebælt og Fyn.Rapportens konklusion var positiv og man gik derfor i gang med det enorme arbejde at trække de nye elektriske telegrafkabler gennem Danmark. Den 2.februar 1854 blev Statstelegrafens første telegrafforbindelse, Øresundslinien, indviet ved en højtidelig ceremoni.forbindelsen løb via undersøiske kabler fra Helsingør til Hamborg over stationerne København Korsør Nyborg Fredericia Flensborg Rendsborg og Altona. Det krævede verdens største skib, Great Eastern på tons, at udlægge det første kabel mellem England og USA i Den forbundne jordklode blev et populært symbol på den nye verden. Hastighed gjorde verden mindre der er ikke tid eller rum, blev der sagt efter telegrafens indførelse.selvfølgelig fandtes tid og rum stadig, men udtalelsen kan ses som udtryk for, at opfattelsen af tid og rum ændrede sig radikalt. (The Museum of Submarine Telegraphy, Porthcurno). Haster! Kommunikationens stresshistorie 2

12 Verden bliver mindre Hvor Klingenberg kun kunne opnå en øget hastighed og præcision ved at organisere arbejdsgangene bedre, stod Peter Faber med en helt ny teknik til sin rådighed.teknikken var elektromagnetismen, og teknologien var telegrafen, altså det, man kunne bruge teknikken til. Nu kunne budskabet gå fra København til Hamborg på en tid, der var ufattelig meget kortere end tidligere.telegrafen blev i samtiden opfattet som et kæmpe fremskridt; hvor stort kan ses af det følgende citat: Faa Opfindelser have i den Grad frembragt en Revolution i vor Tid som den elektriske Telegraf. Der er næsten intet Omraade, hvor den ikke har trængt ind, intet, hvor den ikke har frembragt gjennemgribende Forandringer. (Kilde: Nutiden i Billeder og Text, 1877:23). Nu var man ikke længere afhængig af naturens luner og døgnets rytme.man kunne sende en besked og modtage svar på samme dag også selv om beskeden skulle til udlandet.dog var den menneskelige faktor stadig ganske afgørende.man skulle selv gå til telegrafstationen og sige, hvad der skulle stå i telegrammet, derefter skulle telegrafisten på afsenderstationen sende det og telegrafisten på modtagerstationen modtage og afkode det, og endelig skulle et telegrafbud køre ud med telegrammet til modtageren Kommunikation, handel og militær Gennem historien har der især været to grupper i samfundet, der har haft stærke interesser i hurtigere og mere præcis kommunikation. Den ene er erhvervslivet.det har ofte været forretningsfolk, som har været blandt de første til at tage nye kommunikationsmidler i brug.i forretningsverdenen findes motivationen til at anvende nye, hurtige kommunikationsmidler, fordi der ofte kan være penge at tjene ved at være i besiddelse af informationer før konkurrenterne.men motivation gør det ikke alene; hvad der er nyt er ofte også dyrt, og netop erhvervslivet vil ofte have evnen og viljen til at investere store beløb i ny teknik og teknologi. Cykelbud ansat ved Statstelegrafen. Fotograferet (Post & Tele Museums arkiv). Den anden gruppe med interesse for udviklingen er militæret. Militæret havde og har en åbenbar interesse i at kunne kommunikere med størst mulig hastighed og præcision.hvis man vil komme fjenden i forkøbet og sikre det heldige udfald af et hurtigt angreb, er man helt afhængig af at kunne sende og modtage beskeder hurtigt og sikkert.hvis kommunikationen går for langsomt, kan meget have ændret sig i den tid, budskabet er om at nå frem. Med indførelsen af den elektriske telegraf kom en 3.part på banen, som havde mindst lige så stor interesse i hurtig og effektiv kommunikation som erhvervslivet og militæret.det var nyhedsformidlingen. Haster! Kommunikationens stresshistorie 3

13 Verden bliver mindre I 1866 startede Ritzaus bureau som de første i Danmark med at sælge nyheder fra hele verden; netop indløbet på den elektriske telegraf. Nu kunne man pludselig få nyheder fra stort set hele kloden i et tempo, man ikke havde set mage til før.hvad der var sket i London om morgenen, kunne man læse om i København til frokosten. Plakat fra 25-års jubilæet for Ritzaus Bureau i Telegrambureauet var det første i Norden. Ved hjælp af telegrafen kunne det sælge dagsaktuelle nyheder fra udlandet og dermed spare aviserne for dyre udlandskorrespondenter. Hastigheden og præcisionen inden for kommunikationens verden havde inden for ganske kort tid udviklet sig i en rivende fart.det var ikke mange år siden, at en nyhed fra Paris var 2-3 måneder om at nå København. En lignende udvikling skal man helt op til vores tid for at se et eksempel på. (Dansk Pressemuseum). Klip af journal fra den optiske telegraf, der gik forud for den elektriske. Her kan man se, at en besked afsendt fra London den 26. april 1817, blev sendt videre fra Nyborg til Korsør den 5. maj. (Post & Tele Museums arkiv). Haster! Kommunikationens stresshistorie 4

14 Verden bliver mindre 2.3. Styr på tiden Mens der først i midten af 1800-tallet meldte sig et behov i samfundet for at have en fælles tidsregning, havde tiden været et problem for posten langt tidligere. Tog på Klampenborg station ca ("Dampen binder Danmark sammen", s. 159). Problemet med den lokale tidsregning blev især mærkbart, da jernbanen kom til Danmark i 1847.Jernbanens køreplan var planlagt efter minuttal, og da man jo ikke kunne stille uret ved hver ny station, man kom frem til, måtte man indføre den samme tid i hele landet.fordi toget var det hurtigste transportmiddel, blev det også fra starten brugt til at fragte breve med.fra 1870 erne, da jernbanenettet var fuldendt, kunne brevene komme fra den ene ende af landet til den anden inden for ganske få døgn.som en ekstra gevinst kunne postmængden sorteres undervejs i toget i de såkaldte bureauvogne (specielle jernbanepostvogne). Uddrag af køreplan. Med jernbanernes præcise køretider blev fælles tid også et spørgsmål om sikkerhed. (Post & Tele Museums arkiv). Haster! Kommunikationens stresshistorie 5

15 Verden bliver mindre Da nationaltiden endelig blev indført, var det med København som udgangspunkt.indførelsen af en national tid havde næppe kunnet lade sig gøre uden brug af et kommunikationsmiddel telegrafen. Når klokken slog 12 i København, kunne man omgående sende elektriske signaler via telegrafen til resten af landet, som urene blev stillet efter. Greenwich Mean Time Det var ikke kun i Danmark, der opstod et behov for en præcis tidsmåling.i 1884 var 25 forskellige lande, heriblandt Danmark, repræsenteret ved den såkaldte Prime Meridian Conference i Washington. Det var konferencens formål at inddele verden i 24 tidszoner med den engelske by Greenwich som nulmeridian.det vil sige, at klokkeslettet ved den 0.længdegrad altså Greenwich skulle bruges til at beregne tiden for resten af verden.for hver 15.længdegrad begyndte en ny tidszone; det vil sige, at man skulle stille uret enten en time frem eller tilbage alt efter, om man rejste mod øst eller vest. Overgangen til international standardtid skete ikke fra den ene dag til den anden.især Frankrig strittede imod.de havde håbet på, at det ville blive Paris, der blev udnævnt til nulmeridian.frankrig havde sin egen tidsregning helt op til 1911, hvor de måtte indse det praktiske i at følge samme tidsregning som resten af verden i en tid, der blev stadig mere og mere præget af samhandel og kontakt på tværs af landegrænser. I 1893 blev det vedtaget, at Danmark d.1.januar 1894 skulle tiltræde det internationale tidszonesystem.da længdegraden 15 grader øst for Greenwich går gennem den bornholmske by Åkirkeby, blev byen tidscentrum for Danmark. Tidszonekort. (Mayland kalender Folia A/S). Haster! Kommunikationens stresshistorie 6

16 3 Den globale landsby Der tales i disse år meget om den globale landsby. Men hvad menes der egentlig? Der tales også meget om stress men hvad er stress? Og hvad har det med den globale landsby at gøre? Vi bliver som aldrig før bombarderet med ord og indtryk, som vi hver dag skal forholde os til, og lære at bruge og forstå og mange af dem har noget med kommunikation og kommunikationens hastighed at gøre. Telekommunikationen, og frem for noget Internettet, har betydet, at mange i dag selv kan sende budskaber af sted både hurtigt og sikkert. Vi er i dag kun i begrænset omfang afhængige af pålidelige mellemled, når vi skal have afleveret en besked eller er vi? 3.1. Internettet bliver til Internettet er faktisk ikke nogen helt ny opfindelse.helt tilbage til 1960 erne, da USA og Sovjetunionen var i kold krig med hinanden, ville USA sikre sig, at de kunne holde kommunikationslinierne åbne efter et eventuelt atomangreb.da det var umuligt med den eksisterende teknologi at skabe kommunikationslinier, der var så godt beskyttede, at de kunne modstå et sådant angreb, fandt man på noget andet.løsningen var et stort netværk uden ét kommandocenter, og dette netværk skulle kunne fungere, selv efter at et led var blevet ødelagt.hvert knudepunkt skulle kunne sende og modtage data til og fra et hvilket som helst andet knudepunkt, så der ikke blot var én, men flere forskellige veje til det samme mål.igen ser vi et eksempel på, hvordan behovet for sikker og præcis kommunikation udsprang af et militært behov. Det første prøvenetværk blev grundlagt på et laboratorium i England i 1968.Blot et år senere var fire af den tids hurtigste computere i USA koblet sammen i et netværk kaldet ARPANET. Når computere skal kommunikere via et netværk, er de nødt til at følge den samme standard for kommunikation.sådan en standard kaldes for en kommunikationsprotokol, eller bare en protokol.i begyndelsen brugte ARPANET Network Control Protocol, men i 1982 skiftede man til den protokol, der stadig benyttes i dag, nemlig TCP/IP. I 1971 var der 15 knudepunkter, eller servere, og i 1972 var der 37.I 1972 blev den første afsendt.fra 1977 blev der koblet andre netværk til ARPANET, men som årene gik, fik det oprindelige net mindre og mindre betydning, og i 1990 forsvandt ARPANET helt. Haster! Kommunikationens stresshistorie 1

17 Den globale landsby I 1986 oprettede US National Science Foundation NSFNET, der forbandt de kraftigste computere i USA med højhastighedsforbindelser. Regionalt blev nettet også udvidet, så flere universiteter og andre videnskabelige institutioner kunne komme på.på det tidspunkt var der over servere på verdensplan, og det var også på det tidspunkt, at ordet Internet blev almindeligt. HTTP I 1991 bestod Internettet af omkring servere og et stort antal brugere i den industrialiserede del af verden.men nettet var stadig for de relativt få, og adgang kunne kun opnås gennem f.eks. en forskningsinstitution.som en naturlig følge heraf blev nettet da også mest brugt til udveksling af forskningsresultater og lign.alt det skulle imidlertid ændre sig, da Tim Berners-Lee udviklede en kommunikationsprotokol med navnet HyperText Transfer Protokol, eller i daglig tale: HTTP.Det er http, som understøtter muligheden for at lave links fra et dokument til et andet, og det at kunne indsætte grafik direkte i teksten.med HTTP blev det pludselig muligt at overføre, ikke bare flad tekst, men formateret tekst.med formateret tekst menes tekst med fremhævelser som f.eks. fed, kursiv eller understreget.skriften kunne nu også sættes i forskellige størrelser og farver. Om end HTTP er grundlaget for det World Wide Web, vi kender i dag, kom der først rigtig fart i udviklingen i 1993, hvor Mosaic blev udviklet.mosaic var den første internet-browser, som satte den almindelige bruger i stand til at surfe på Internettet via links, og at læse tekst og se billeder.samtidig blev Internettet åbnet for private borgere og virksomheder.alle og enhver kunne nu købe sig en opkobling og lave sin egen hjemmeside.det moderne Internet som vi kender det i dag var født. Lasat modem var gennembrudsåret for World Wide Web WWW i Danmark. Antallet af private brugere voksede hastigt. Data blev downloadet med 33.6 Kbit pr. sekund. (Post & Tele Museums arkiv). Haster! Kommunikationens stresshistorie 2

18 Den globale landsby 3.2. Internettet i vores hverdag On-line Når vi ser på Internettet som det ser ud i vores verdensdel i dag, er der to ting, der springer i øjnene: Hastigheden og mængden af den information, vi kan overføre.hastigheden er i virkeligheden ikke så ny endda.det enkelte pip i ledningen bevæger sig med præcis den samme hastighed i dag som ved åbningen af Danmarks første telegraf i Vi imponeres, dengang som nu, over at kunne modtage vigtig information fra den anden ende af landet i ét nu. Forskellen mellem telegrafen og Internettet er, at der ikke er noget mellemled i form af en telegrafist eller et telegrafbud.vi er selv on-line, det vil sige, vi er på her og nu, og kan være det med flere ad gangen.et godt eksempel er diverse debat- eller chat-rum, hvor man mailer til hinanden, men faktisk føler at man taler rigtigt sammen, fordi beskederne kommer frem, når man har trykket på send. ZyXEL ISDN-modem. I begyndelsen af 1990erne var ISDN højhastighedens digitale dataforbindelse, der blev tilbudt erhvervskunder. Fra 1998 strømmede de private kunder til. Nu kunne de være på nettet og tale i telefon samtidig. Ventetiden i mange hjem blev kraftigt reduceret. Data kunne downloades med op til 128 Kbit pr. sekund. (Post & Tele Museums arkiv). Nyhedsformidling i dag I 2003 er mere end 50% af de danske husstande koblet på Internettet, og mange af os oven i købet via højhastighedsforbindelse, der sætter os i stand til at hente radio- og tv-udsendelser ned fra stationer overalt i verden på netop det tidspunkt, der passer os.vi bor i den globale landsby.der er faktisk ingen steder på kloden, hvor man ikke kan læse de seneste nyheder fra Internettet. Bredbåndspakke, Medio 2002 var der mere end ADSL Kunder i Danmark. Hastigheden på mellem 128 og 1024 Kbit pr. sekund vælges af et stigende antal brugere, som blandt andet udveksler musik, billeder og film. (Post & Tele Museums arkiv). Se mig hør mig Er vi rigtig ivrige, er det heller ikke uoverstigeligt, hverken praktisk eller økonomisk, at åbne vores egen tv-station på nettet.vi er ikke længere sat i rollen som modtageren, der nok kan vælge, hvad han vil høre og se, men ikke selv kan komme til orde.med et minimum af oplæring kan alle lave deres egen hjemmeside, hvor vi kan fortælle om lige hvad der passer os. Haster! Kommunikationens stresshistorie 3

19 Den globale landsby På Internettet er der en tilsyneladende uendelig mængde af plads og bånd-bredde, og der er ingen grænser for, hvad man kan skrive.vi udstiller os selv som aldrig før.på Nettet kan man vise sine feriebilleder, sit nye barn nogen er endda gået så vidt som til at installere et web-cam i soveværelset.hvorvidt det er interessant eller ej synes nærmest underordnet bare det er mig og mit, der er det centrale. Der ligger i dag en ufattelig mængde hjemmesider på Internettet og der kommer ca nye til hver dag.hvor det for ganske få år siden kun var firmaer, der havde hjemmesider, er et stigende omfang af nye hjemmesider private.den udvikling er bl.a.et resultat af, at højhastighedsforbindelser er kommet ind i vores dagligstuer.hvor det for ti år siden var en kamp at få sig en 9600 BAUD Internetopkobling og ditto at få den til at virke, er det i dag et næsten lige så stort problem at få sorteret i den information, vi får hjem gennem vores 2 Giga-Bit forbindelse. Forestil dig en verden uden SMS Midt i al den snak om hastighed, Giga-Bit og højhastighedsforbindelse er det måske på sin plads at huske, at ikke alle har adgang til hurtig kommunikation.de nyeste kommunikationsmidler, som giver os den hurtige Internetopkobling eller mulighed for at sende ekstra lange SMS er, er som regel også meget dyre, både at anskaffe og at bruge, og det er absolut ikke alle og enhver, der har råd til at anskaffe sig det sidste nye fra kommunikationens modeverden. Alligevel bliver det i stigende omfang forventet, at vi har en privat Internetopkobling.I diverse programmer på fjernsynet bliver der ofte angivet en hjemmeside, hvor man kan finde flere oplysninger, og reklamerne opgiver hjemmesider, hvor vi kan læse om diverse produkter.men hvad nu, hvis man ikke har Internetadgang hjemmefra hvis man må bruge bibliotekets eller skolens computer, så er der grænser for, hvilke sider man kan og vil besøge. Man taler faktisk om, at børn og unge, der ikke har en mobiltelefon, er socialt isolerede fra (det vil sige, de har ingen kontakt med) deres kammerater i fritiden, fordi de ikke har mulighed for at deltage i den stadig stigende SMS kontakt, der er blandt deres jævnaldrene. Haster! Kommunikationens stresshistorie 4

20 Den globale landsby 3.3. Tilgængelighedens tyrani Det ser næsten ud som en Hævn over Menneskene fra Naturens side, at alle de tekniske Erobringer, hvorigennem Mennesket har faaet Magten over Naturens mest hemmelighedsfulde Kræfter, samtidig dræber dets Sjæl. Teknikken har ikke ført nogen værre Forbandelse over os end den, at den hindrer os i at flygte bort fra Nutiden saa meget som et Øjeblik (Kilde: Stefan Zweig (1942): Verden af i går, s.343). Du kan lige slå på tråden, du kan lige lægge en mail, jeg SMS er når jeg ved, hvornår vi skal mødes.vi kan nås 24 timer i døgnet fra alle klodens hjørner og det er da smart.eller er det? I takt med, at jeg kan nås hurtigt og effektivt, så forventes det jo også, at jeg svarer hurtigt og effektivt.alle forventer det; mine kammerater, kolleger, familie Så hvornår har jeg fri? Hvornår er det lige, jeg sætter mig med en god bog og tænker FEDT nu kan jeg ikke forstyrres. Selvfølgelig kan jeg hive telefonstikket ud, slukke for mobilen og lade være med at tjekke min mail men der kan jo lægges beskeder alligevel, og så skal jeg bare se til dobbelt så meget bagefter.når vi ikke giver os selv et pusterum, er der risiko for, at vi får den sygdom, som hedder stress. Stress er ikke at have travlt en gang i mellem selv ikke i juletiden. Det er heller ikke farligt at være stresset i perioder.men når man hver dag føler, at der var noget, man ikke nåede, at man godt lige kunne have brugt en halv time mere i døgnet, så er der noget galt.stress er en farlig sygdom, eller rettere, det er en kombination af mange farlige fysiske og psykiske tilstande: søvnproblemer, koncentrationsvanskeligheder, overvægt, hukommelsestab, depression bare for at nævne nogle. Det paradoksale er, at alle de kommunikationsmidler, vi i dag har til rådighed, der faktisk skulle gøre vores liv nemmere, er den helt store årsag til, at flere og flere rammes af stress.internet, og mobiltelefoner, alt hvad der gør vores kommunikation mere effektiv, har faktisk også tvunget os til at løbe hurtigere og hurtigere, både på arbejdet og i fritiden. Hvorvidt de moderne kommunikationsmidler er til skade eller gavn, er en meget subjektiv vurdering.men én ting er sikkert, det har aldrig været nemmere at kunne få et budskab frem og få svar, end det er i dag. Haster! Kommunikationens stresshistorie 5

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Synkron kommunikation

Synkron kommunikation Synkron kommunikation Synkron kommunikation betyder, at kommunikationen foregår her og nu, med ingen eller kun lidt forsinkelse. De to kommunikatorer er synkrone de "svinger i samme takt". Et eksempel

Læs mere

VISNINGS MATERIALE U N D E R. - opfindelser - damplokomotiv

VISNINGS MATERIALE U N D E R. - opfindelser - damplokomotiv U N D E R VISNINGS MATERIALE - opfindelser - Når vi taler om 1800-tallet, taler vi også ofte om industrialiseringen. Det var en tid, hvor der skete en stor udvikling i samfundet. Der kom flere og flere

Læs mere

I krig er det afgørende at få alle enheder i en stor hær til at agere som én samlet organisme. Det kræver effektiv kommunikation.

I krig er det afgørende at få alle enheder i en stor hær til at agere som én samlet organisme. Det kræver effektiv kommunikation. Præsenteret af: I krig er det afgørende at få alle enheder i en stor hær til at agere som én samlet organisme. Det kræver effektiv kommunikation. Der er fx sendt mange livsvigtige beskeder af sted via

Læs mere

Kristen eller hvad? Linea

Kristen eller hvad? Linea Forord Du er ret heldig Du sidder lige nu med en andagtsbog, der er den første af sin slags i Danmark. En andagtsbog som denne er ikke set før. Den udfordrer måden, vi tænker andagter på, og rykker grænserne

Læs mere

Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år

Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år Naturlig enhed Vi hører altid radio og så tjekker jeg også min mobil, men vi ses ikke tv om morgenen. Men så sidder jeg også

Læs mere

Hvad er fremtiden for internettet?

Hvad er fremtiden for internettet? Hvad er fremtiden for internettet? pcfly.info Den Internettet er blot et par årtier gamle, men i dette korte tidsrum har oplevet væsentlige ændringer. Den voksede ud af et sammensurium af uafhængige netværk

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby.

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. Renskrevet 16 marts 1881. Til Sognerådsformand J. P. Adrian i Skelby Sogn Jeppe Veje i Skjelby har talt med mig om

Læs mere

Jeugdtour van Assen 1996

Jeugdtour van Assen 1996 Jeugdtour van Assen 1996 Af: Tonni Johannsen (SCK-Nyt 4/1996). Det er lørdag den 20. juli, taskerne og cyklen er pakket i bilen. Kl. 17.30 startede min far bilen. Jeg skulle til Kolding og derefter med

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Ledervejledning. God fornøjelse med materialet. IMU - Indre Missions Ungdom

Ledervejledning. God fornøjelse med materialet. IMU - Indre Missions Ungdom Ledervejledning TeenTools Katekismus er et ledermateriale som du som teenleder, konfirmandleder, forkynder eller dig som har andet arbejde med teenagere kan bruge og finde inspiration i. Vi siger forkyndelse

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Jonas er 15 år, går på Hårup Skole, og bor uden for byen Todbjerg. Intervieweren i dette interview er angivet med

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Lysets hastighed. Navn: Rami Kaddoura Klasse: 1.4 Fag: Matematik A Skole: Roskilde tekniske gymnasium, Htx Dato: 14.12.2009

Lysets hastighed. Navn: Rami Kaddoura Klasse: 1.4 Fag: Matematik A Skole: Roskilde tekniske gymnasium, Htx Dato: 14.12.2009 Lysets hastighed Navn: Rami Kaddoura Klasse: 1.4 Fag: Matematik A Skole: Roskilde tekniske gymnasium, Htx Dato: 14.1.009 Indholdsfortegnelse 1. Opgaveanalyse... 3. Beregnelse af lysets hastighed... 4 3.

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

På dansk ved Ida Farver

På dansk ved Ida Farver På dansk ved Ida Farver LØRDAG DEN 31. AUGUST Nogle gange tror jeg, min mor er hjernedød. Nogle gange ved jeg, hun er det. Som i dag. Dramaet startede her i morges, da jeg henkastet spurgte hende, om ikke

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Lærervejledning til Da Viborg blev moderne

Lærervejledning til Da Viborg blev moderne Lærervejledning til Da Viborg blev moderne Forløbet giver eleverne en forståelse af 1800-tallets industrialisering. Hvilke ændringer i samfundet handler industrialiseringen om, og hvilke konsekvenser fik

Læs mere

Kom, Sandheds Ånd og vidne giv At Jesus Kristus er vort liv Og at vi ej af andet ved End Ham, vor sjæl til salighed.

Kom, Sandheds Ånd og vidne giv At Jesus Kristus er vort liv Og at vi ej af andet ved End Ham, vor sjæl til salighed. PRÆDIKEN SØNDAG DEN 15.JULI 2012 6.SETRIN BRAHETROLLEBORG KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 AASTRUP KL. 14 (KIRKEKAFFE) Tekster: 2.Mos.20,1-17; Rom.3,23-28; Matth.19,16-26 Salmer: 392,512,493,621,444 Kom, Sandheds

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Kapitel 1-3. Instruktion: Skriv ja ved det, der er rigtigt - og nej ved det, der er forkert. Der skal være fire ja og fire nej.

Kapitel 1-3. Instruktion: Skriv ja ved det, der er rigtigt - og nej ved det, der er forkert. Der skal være fire ja og fire nej. Opgaver til En drøm om mord af Jens-Ole Hare. Opgaverne kan løses, når de angivne kapitler er læst, eller når hele bogen er læst. Opgaverne kan hentes på www.vingholm.dk. Kapitel 1-3 Opgave 1 Instruktion:

Læs mere

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev 1 Prædiken til Kr. Himmelfart 2014 på Funder-siden af Bølling Sø 723 Solen stråler over vang 257 Vej nu dannebrog på voven 392 Himlene Herre 260 Du satte dig selv Er du der? Er der sommetider nogen, der

Læs mere

Digital trivsel og forældresamarbejde. Kuno Sørensen, Gitte Jakobsen og Jon K. Lange, Red Barnet

Digital trivsel og forældresamarbejde. Kuno Sørensen, Gitte Jakobsen og Jon K. Lange, Red Barnet Digital trivsel og forældresamarbejde Kuno Sørensen, Gitte Jakobsen og Jon K. Lange, Red Barnet Tænkepause Hvor mange af jer har en mobil? Hvor mange er på nettet dagligt? Hvor mange er på Facebook? Hvor

Læs mere

Mennesker på flugt. Ask Holmsgaard, Mennesker på flugt, 2002. Ask Holmsgaard og Clio Online.

Mennesker på flugt. Ask Holmsgaard, Mennesker på flugt, 2002. Ask Holmsgaard og Clio Online. Mennesker på flugt Skrevet af Ask Holmsgaard Så er vi fremme. Det er en iskold fredag efterårsaften. Vi stiger ud på den lille station og går ned på pladsen, hvor vi skal mødes. Det er ikke helt mørkt.

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER. Øvelsesinstruktion - lærer TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV

ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER. Øvelsesinstruktion - lærer TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV Øvelsesinstruktion - lærer ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV Speed date Øvelsens formål: At eleverne får sat egne tanker i spil, som relaterer sig til temaet #privatliv. At eleverne

Læs mere

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning Dit Liv På Nettet - Manus 8. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagogik Forord Dette manuskript er tilknyttet præsentationen

Læs mere

Regentparret på Odden d. 22. marts 2008

Regentparret på Odden d. 22. marts 2008 Regentparret på Odden d. 22. marts 2008 Det var en bidende kold dag med stiv kuling og varsel om sne ( som dog ikke kom). Regentparret havde meldt sin ankomst for at deltage i markeringen for 200-års dagen

Læs mere

HTX BUBBLEFUN EVENT

HTX BUBBLEFUN EVENT HTX BUBBLEFUN EVENT - 2015 PLAKAT RAPPORT VIDEO Lavet af: Andreas Heise, Mathias Larsen Indledning Denne rapport er delt op i 2 dele. Da den er udarbejdet fælles i klassen og internt i grupper. Del 1 er

Læs mere

5 konkrete tips til helstøbt ledelse! Bliv en helstøbt leder og få det bedste! frem i dine medarbejdere

5 konkrete tips til helstøbt ledelse! Bliv en helstøbt leder og få det bedste! frem i dine medarbejdere 5 konkrete tips til helstøbt ledelse Side 1 5 konkrete tips til helstøbt ledelse Bliv en helstøbt leder og få det bedste frem i dine medarbejdere 5 konkrete tips til helstøbt ledelse Side 2 Tip 1: Vær

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form) Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Luk. 24,46-53.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Luk. 24,46-53. 05-05-2016 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2016. Tekst. Luk. 24,46-53. Joakim Skovgaards maleri i Viborg Domkirke samler betydningen af Kristi Himmelfartsdag og teksten som vi læste. Den opstandne

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse LAD DER BLIVE LYD Af Lis Raabjerg Kruse Prøv du at skrive det i dit interview folk tror, man er fuldstændig bindegal det er jeg måske også. Men det er rigtigt, det jeg siger! Verden bliver til en stjernetåge,

Læs mere

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere

Kompetenceafklaring. (www-adresse på vej) 109

Kompetenceafklaring. (www-adresse på vej) 109 Kompetenceafklaring Der er næppe tvivl om, at det både er nemmest og mest interessant at tjene penge, hvis man benytter sine stærkeste kompetencer. Det skulle man tro, alle gjorde, men det ser ikke ud

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse!

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! MUSEET PÅ VEN Lærervejledning 1.-3. klasse Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! Denne vejledning er tænkt som et tilbud for dem der godt kunne tænke sig at

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde. Leonard Rossiter. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.

Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde. Leonard Rossiter. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2. Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde sig selv. Leonard Rossiter 184 185 Medierne Ordet medie stammer fra det latinske medium, der har betydningen at stå midt imellem

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner Historiebrug Historie er mange ting, og historien er til stede overalt omkring os. Historie er noget, vi alle bruger på en række forskellige måder. Det kaldes "historiebrug". Hvad er historiebrug? Når

Læs mere

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De

Læs mere

2. Adgangsveje til internettet

2. Adgangsveje til internettet Adgang til internettet 11 2. Adgangsveje til internettet 2.1 Introduktion Informationssamfundets infrastruktur er en af de væsentligste forudsætninger for befolkningens og virksomhedernes muligheder for

Læs mere

Du ved måske ikke at jeg har studeret i Oxford, i London, i New York og Paris, jeg foretrækker ørkenen!

Du ved måske ikke at jeg har studeret i Oxford, i London, i New York og Paris, jeg foretrækker ørkenen! Du ved måske ikke at jeg har studeret i Oxford, i London, i New York og Paris, men jeg foretrækker ørkenen! 17 Hmm Hvorfor det? Fordi den er ren! Det bliver ikke let at komme ind i Turban-fortet Det er

Læs mere

FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID

FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID Eksamensprojektet hf 2011 Historie og mediefag SYNOPSIS TIL EP FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID Problemformulering På hvilken måde formidles kritikken af efterkrigstidens samfund i filmen Metropolis

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

En Adaptiv Struktur. Ide til Filmen: Budbringeren. - Manifest - Synopsis - Storyboard

En Adaptiv Struktur. Ide til Filmen: Budbringeren. - Manifest - Synopsis - Storyboard En Adaptiv Struktur 25719 Ide til Filmen: Budbringeren - Manifest - Synopsis - Storyboard Manifest for Danmarks fremtid - En Adaptiv struktur Historien viser, at det nærmest er umuligt at forestille sig

Læs mere

PRÆDIKEN JULEDAG 2014 VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL Tekster: Es. 9,1-6a; Hebr. 1,1-5; Luk.2,1-14 Salmer: 99,100,123,114,112

PRÆDIKEN JULEDAG 2014 VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL Tekster: Es. 9,1-6a; Hebr. 1,1-5; Luk.2,1-14 Salmer: 99,100,123,114,112 PRÆDIKEN JULEDAG 2014 VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: Es. 9,1-6a; Hebr. 1,1-5; Luk.2,1-14 Salmer: 99,100,123,114,112 Kom, Jesus, vær vor hyttegæst Hold selv i os din julefest, Da skal med

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine.

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine. Swiss Alpine 2010. Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine. Brian er min kollega i IBM og Lise har jeg kendt gennem 20 år.

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til

Læs mere

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 4.-6. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse!

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 4.-6. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! MUSEET PÅ VEN Lærervejledning 4.-6. klasse Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! Denne vejledning er tænkt som et tilbud for dem der godt kunne tænke sig at

Læs mere

Studie. De tusind år & syndens endeligt

Studie. De tusind år & syndens endeligt Studie 15 De tusind år & syndens endeligt 83 Åbningshistorie Der, hvor jeg boede som barn, blev det en overgang populært at løbe om kap i kvarteret. Vi have en rute på omkring en kilometer i en stor cirkel

Læs mere

Dit Liv På Nettet - Manus 6. klasse

Dit Liv På Nettet - Manus 6. klasse Dit Liv På Nettet - Manus 6. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagogik Forord Dette manuskript er tilknyttet præsentationen

Læs mere

Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37]

Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37] Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37] Salmer: 736 Den mørke nat 637 Du som mætted tusind munde 319 Vidunderligst (Barnekow) 31 Til himlene rækker 736 Den mørke nat 298 Helligånden trindt

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Vinter på HUNDESTED HAVN

Vinter på HUNDESTED HAVN Vinter på HUNDESTED HAVN En billedkunstners dagbog Fredag d. 26. november 2010 kl. 13.25 Vinter Vinteren er kommet tidligt og uden varsel midt i november. Det er minusgrader og Hundested Havn har

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Industrialiseringen i 1850-1950

Industrialiseringen i 1850-1950 Industrialiseringen i 1850-1950 I det herrens år 1845 klokken var 4 om morgenen, jeg Augustus Vitolius på 15 år var på vej ud på marken for at høste sammen med min hjælpende karl. Vi havde lige hentet

Læs mere

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. Bilag G - Sofie 00.00 Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.10 Sofie: Ja, jamen det er, at jeg står

Læs mere

Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Vor Frue Kirke, København

Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Vor Frue Kirke, København Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Vor Frue Kirke, København Stine Munch Men han banede sig vej imellem dem og gik. Jesus lod sig ikke påvirke af, hvad andre mente, af, at det han gjorde og sagde faktisk

Læs mere

Studie. Døden & opstandelsen

Studie. Døden & opstandelsen Studie 13 Døden & opstandelsen 73 Åbningshistorie Et gammelt mundheld om faldskærmsudspring siger, at det er ikke faldet, der slår dig ihjel, det er jorden. Døden er noget, de færreste mennesker glæder

Læs mere

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en Grønland Solopgang Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en praktik i udlandet. Jeg kunne ikke helt finde ud af om det skulle være USA eller Grønland,

Læs mere

Jeg kunne godt gentage hvad jeg har sagt de sidste par år, men det bliver sgu så kedeligt. Og i ved alle at underholdninger er dyrt, konkurrencen er

Jeg kunne godt gentage hvad jeg har sagt de sidste par år, men det bliver sgu så kedeligt. Og i ved alle at underholdninger er dyrt, konkurrencen er 5 Jeg kunne godt gentage hvad jeg har sagt de sidste par år, men det bliver sgu så kedeligt. Og i ved alle at underholdninger er dyrt, konkurrencen er hård og alt det andet intetsigende plader 6 At kalde

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development Sport as a Tool for Development Deltagernes egne beretninger Læs tre inspirerende historier fra nogle af de unge, der har været i Ghana som idrætsvolontører. 2 Det har givet mig uendeligt meget, at deltage

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et

Læs mere

4 trin + en dag REDOK

4 trin + en dag REDOK Årstid: Hele året Forløbets varighed: 4 trin + en dag Udfordringen Formålet I dette mærke bliver pigerne udfordret på deres kommunikationsevner, kreative tænkning og logiske sans. Pigerne vil lære om skjulte

Læs mere

BROERNE OVER LILLEBÆLT

BROERNE OVER LILLEBÆLT Indhold DEN FØRSTE BRO - den gamle Lillebæltsbro 5 Udfordring af dimensioner... 6 Indvielse... 6 Den gamle Lillebæltsbro i dag... 7 Bridgewalking på konstruktionen af den gamle Lillebæltsbro 9 DEN ANDEN

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Julie K. Depner, 2z Allerød Gymnasium Essay Niels Bohr At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Der er mange ting i denne verden, som jeg forstår. Jeg

Læs mere

Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958. Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958.

Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958. Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958. Det var en stor glæde for både min kone og mig Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958 Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958 Dornendreher 117 Fru Lilian Harvey

Læs mere

Læs om alle grundende til at få internet i dit Torp

Læs om alle grundende til at få internet i dit Torp Læs om alle grundende til at få internet i dit Torp Det er nemt at få internet på dit torp! Bestil nu, og du har internet indenfor en uge Selvom vinteren nærmer sig, er der mange gode grunde til at få

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Lad mig komme ud og se, hvad der foregår

Lad mig komme ud og se, hvad der foregår Artikel i Muskelkraft nr. 1, 2004 Lad mig komme ud og se, hvad der foregår Job, forpligtelser og sociale relationer for Per Hvass har det været en stor, personlig og positiv omvæltning at få fast arbejde

Læs mere

KRIGEREN OG GLASTELEFONEN

KRIGEREN OG GLASTELEFONEN 82 Take a walk on the wild side: KRIGEREN OG GLASTELEFONEN 83 Jeg har besluttet mig for at tage imod Vibeke på den bane, hun befinder sig på. Fuldstændig åben og på hendes præmisser. Sharma Kunsang rapporterer

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det knagede fælt i den gamle badebro. Skulle de ikke hellere lade være med at gå ud på den? Tanken

Læs mere

Mig & min smarte telefon

Mig & min smarte telefon Mig & min smarte telefon Arbejdsspørgsmål til klassediskussion. Introduktion Foredraget Mig & min smarte telefon handler om, hvordan teknologien påvirker vores samfund og den måde vi er sammen på. Blandt

Læs mere

D-Star. En moderne kommunikations form

D-Star. En moderne kommunikations form D-Star En moderne kommunikations form Indhold Problemformulering... 2 Starten på D-Star... 3 Om D-Star nettet... 4 Udstyr til D-Star... 8 Kilde angivelse... 10 Konklusion... 11 1 Problemformulering Jeg

Læs mere

3.s.e. Påske d.15.5.11. Johs.16,16-22.

3.s.e. Påske d.15.5.11. Johs.16,16-22. 3.s.e. Påske d.15.5.11. Johs.16,16-22. 1 Dagens tekst er hentet fra Jesu afskedstale den sidste aften, han er sammen med sine disciple inden sin tilfangetagelse, lidelse, død og opstandelse. Han forudsiger,

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8 1 Påskedag I. Sct. Pauls kirke 31. marts 2013 kl. 10.00. Salmer: 222/434/219/225//224/439/223/235 Uddelingssalme: se ovenfor: 223 Åbningshilsen Vi fejrer noget, vi ikke forstår og fatter: Jesus var død,

Læs mere

Indholdsfortegnelse Valg af opgave... 2 Introduktion... 2 Problem... 2 Målgruppe... 2 Afsender... 2 Budskab... 2 Kodning... 3 Effekt...

Indholdsfortegnelse Valg af opgave... 2 Introduktion... 2 Problem... 2 Målgruppe... 2 Afsender... 2 Budskab... 2 Kodning... 3 Effekt... Indholdsfortegnelse Valg af opgave... 2 Introduktion... 2 Problem... 2 Målgruppe... 2 Afsender... 2 Budskab... 2 Kodning... 3 Effekt... 3 Information... 3 Programmering... 3 Design... 4 Brochure... 4 Hjemmeside...

Læs mere

Event. Projektbeskrivelse: (ALLE) Planlægning. Navne: Carina, Heise, Peter. Kommunikationsteori: Navne: Carina, Heise, Peter

Event. Projektbeskrivelse: (ALLE) Planlægning. Navne: Carina, Heise, Peter. Kommunikationsteori: Navne: Carina, Heise, Peter Projektbeskrivelse: (ALLE) Planlægning Event Formål: Navne: Carina, Heise, Peter Vores formål var at bygge et sammenhold i afdelingen samt at lave et markedsføringsprojekt for uddannelse HTX. Grunden til

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk Sociologi

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk Sociologi US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk Sociologi Navn på universitet i udlandet: University of London, Instutite of Education Land: England Periode: Fra:1. oktober Til:

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere