Juledag. Kristi fødsels dag II. Sct. Pauls kirke 25. december 2013 kl Salmer: 112/100/102/108//110/439/125/118 Uddelingssalme: se ovenfor: 125

Transkript

1 1 Juledag. Kristi fødsels dag II. Sct. Pauls kirke 25. december 2013 kl Salmer: 112/100/102/108//110/439/125/118 Uddelingssalme: se ovenfor: 125 Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 1,1-14 Bøn. Lad os bede! Kristus, tak, tak fordi du kom. Lad du dig nu føde i vore hjerter. Amen. Prædiken I dag skal vi tænke og betragte og se ind hvad Julen i dybere forstand betyder. Det ydre kender vi fra Lukas og Mattæus. Der hører vi også meget om meningen, men i Johannesevangeliet får vi det med en særlig tyngde. Vi får baggrunden, essensen i sagen og målet med det alt sammen. Baggrunden er inde i Guds virkelighed. Det er ikke gætværk for Johannes, ikke fri fantasi. Han har lært det at kende af Jesus. Johannes er valgt af Jesus til at være apostel. Gud har åbenbaret det for ham. Johannes begynder inde i Gud!

2 2 Der ser han Ordet. Logos. For en med jødisk og gammeltestamentlig baggrund er det et vigtigt ord: Ordet, at der tales, handlingen. Men også for græsktænkende mennesker dengang. For dem betød Logos meningen, sammenhængen, strukturen, fornuften, logikken. Logik kommer af Logos. Det ord, Logos, Ordet, tager Johannes op og bruger, når Han skal tale om Jesus. Det var aktuelt for både jøder og grækere. Og det er det også for os, nå vi spørger eller tænker: Findes der en overordnet mening, som hører livet til? Meningen, strukturen, fornuften, sammenhængen, findes det? Mange i dag siger nej. Johannes siger ja! Det særlige er nu, at Logos er en person, et du, ikke et system eller en ideologi. Logos var i begyndelsen, altså evig som Gud. Hos Gud, nær ved Gud, over for Gud, i relation til Gud, i dialog med Ham. Og: selv Gud. Alt er skabt ved, i, til Ham. Alt. Intet undtaget. Skaber af alt det kan ses og skaber af alt det, vi ikke kan se. Logos, der senere blev menneske og hedder Jesus, er ikke noget fremmed, der bliver påduttet verden. Alt er på forhånd, ved skabelsen mærket af Logos, Guds evige Søn. Han er lyset, mørkets modsætning. Han er livet, dødens modsætning. Livet er præget med Ham.

3 3 Han er indgraveret i livet. Det er den mening, der af Gud er knyttet til livet fra begyndelsen. Men vi mennesker producerer vores egen mening og kom bort fra meningen. Men så kommer Han og møder os med den på ny. Ind i mørket kommer Lyset og sejrer, trods mørkets modstand. Han kom selv. Også da mødte Han modstand. Han deler vandene. Mørket lukker sig om sig selv og tror, det er lys. Ingen tager imod Ham, siger Johannes, og så fortæller han alligevel om mennesker, der tager imod Ham. Og nu til: Sagen i julen. Han blev kød. Menneske, kød, blod. Han tog kød på sig. Gud fik krop. Han blev synlig. Gud blev konkret. Den fjerne kom nær. Gud antog sig menneskenatur. Hans herlighed kom ind i verden. Hans væsen, udstråling, Hans tyngde, det, Han er. Den kan man se. Ja, mere ned blot se, man kan skue den, betragte den. Se ind i den, bag den, ind til Ham selv. Den er fuld af nåde og sandhed. Først nåden, så sandheden. Det ser vi igen og igen, når Jesus møder mennesker. Først kommer nåden: Heller ikke jeg fordømmer dig siger Han som det første til kvinden grebet i hor. Det er nåden. Så først kommer

4 4 sandheden: Synd fra nu af ikke mere. Bliv ikke liggende. Jesus kommer ind i verden med begge sider. Han vil møde os med Guds gratis godhed og velbehag og rejse os op. Sådan bliver Guds kærlighed åbenbar, tydelig, synlig iblandt os. Tegnet er det meget, meget jordiske: Han ligger i en krybbe i en stald beregnet for dyr. Kærlighedens udgangspunkt er ikke i os, men i Ham. Det er essensens i sagen. Han kom og i sine 33 år levede Han den ud og nu gør Helligånden den gældende for os. Og målet med det hele: Vi skal blive Guds børn. Han blev menneske for at vi skal blive guddommelige, i betydningen: blive indoptaget i Treenigheden, få del i guddommelig natur. Få Gud som far igen ved at få Jesus som bror. Tilbage til Gud. Ikke børn i svag betydning, men pointen er: vi er i Guds familie, der hører vi til og kan være trygge og samtidig betros vi med ansvar og får opgaver, der kalder på vore evner og gaver. Han giver os ret, magt, kraft til at være Guds børn. Altså virkelig være det. Vi bliver det ved dåben, ved Helligåndens indgreb. Han fødes i os. Vi tager imod den virkelighed ved troen. Tro er at tage imod Ham. Med eller uden følelser. Bare tage imod.

5 5 Nu er vi Guds børn. Nu kan vi som børn kende vor Fader som blid. Vor blide far er det, vi er børn af. Nu kan vi med et barns sind træde frem for Guds ansigt. Vi kan barnligt og trygt betro os til Gud. Vi lever under Gud Faders velbehag. Vi kan bede Ham om på børnevis at bære os ind i Paradis. Til sidst: Hvad betyder alt det her, den baggrund, den sag, det mål for os i livet her: Meningen. Vi har fundet vores identitet, plads, sammenhæng. I lys af Ordet, der blev kød, skal vi se vort liv. Tage imod og være Guds børn, elske mennesker ud af Hans kærlighed, først med nåden så først med sandheden, som Han har elsket os. Johannes og kirken har vi for til for at vi skal se Lyset, se Ham som Lyset. Gud har konkretiseret sig. Og Han er stadig menneske. Vor natur er taget med ind i Treenighedens guddommelige liv. Og Gud når os gennem det konkrete: vand, ord, brød, vin, håndspålæggelse, krosets tegn som konkret tegn. I det her ser vi Hans ja til os og opmærksomhed på os. Så meget betyder mennesker for Ham, at Han påtager sig det her! Så højt elskede er vi. Frydefuld jul. Amen.

6 6 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Frydefuld jul! Denne er dagen, som Herren har gjort. Lad os fryde os og glæde os på den! I dag er det Jesu fødselsdag. I dag vil vi tilbede, se ind i en dyb glæde. Vi vier Ham opmærksomhed. Vi hylder Ham. Vi åbner os for Ham, lader hjerterne få styrke. Vi fejrer: Undernes Under. Vi tager del i festen for kødpåtagelsen, da Gud tog kød på sig og blev krop, fik sjæl og blod og hedder Jesus og stadig har kød på sig. Kristendommen er derfor konkret og ånden når os gennem kroppens konkrethed. Her til morgen udveksler vi gaver. Vores morgengave til Ham: vore synder, fejl, fald, brud, svigt, oprør. Hans morgengave til os: Af med byrden, befrielse, tilgivelse, oprejsning. Det bytte kalder vi: det salige bytte. Lad os bytte og derfor bede sammen bønnerne på side fire i programmet for højmessen

7 7 Meddelelser Tre programmer i forhallen: Sjælesorgsfolder. Pitstop for parforholdet. Bibelundervisning i Om De Sidste Tider

8 8