f^niftfjiv *-^\a / : > ' /

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "f^niftfjiv *-^\a / : > ' /"

Transkript

1 f^niftfjiv / *-^\a / : > y - ' /

2 tr^ ^resøntch ta of % ^ntlierøttg of mranta The E state of the Dr. V.H. Lohse late

3

4 r

5 INSTINKTETS MYSTERIE AF J.H.FAB]

6

7 J. H. FABRE INSTINKTETS MYSTERIER

8

9 INSTINKTETS MYSTERIERhos INSEKTER OG EDDERKOPPER af J. H. FÅBRE. Andet Oplag Oversåt af W. Dreyer GYLDENDALSKE BOG HAN DEL - NORDISK FORLAG - KØBENHAVN OG KRISTIANIA MDCCCCXVI

10 Henri Fabre er en af vor Tids betydeligste Naturforskere og samtidig en rent ud vidunderlig Digter, dette Ord tåget i dets egentlige og sande Betydning. Maurice Maeterlinck. Denne store Forsker tænker som en Filosof, ser som en Kunstner og udtrykker sig som en Digter. QL Edmond Rostand. 7 I ^ TRYKT HOS J JØRGENEN & CO. (IVAR JANTZENl. KØBENHAVN

11 J. H. FABRE. L)en 22de December 1823 fødtes i Saint Léons i»le haut Rouergue«i Syd-Frankrig et Drengebarn, hvis lange Liv Barnet døde som en 92aarig Olding i Oktober 1915 skulde blive af største Betydning for Videnskaben. Forældrene tilhørte Landalmuen, og der var til at begynde med intet, som kunde tyde paa, at Jean Henri Fabre, som Drengen kom til at hedde, skulde blive andet end en af dem, som Horats kalder fruges consumere nati«: fødte til at fortære Markens Frugter. Jean Henri tilbragte den første Del af sin Barndom hos sin Farmoder, en fattig Enke. som fyldte ham med Folkepoesiens Fabler og overtroiske Forestillinger, men til Trods herfor viste han sig snart at være i Besiddelse af en god, sund Sans for Realiteter. Allerede som 6aarig Dreng kunde han komme i Ekstase ved Synet af en Løbebilles pragtfulde Vingedækker eller en Sommerfugl, og han gik, siger han selv, lige saa naturligt til Blomsterne og Insekteme, som Kaalormen til Kaalen eller Nældesværmeren til Nælden. Hvor stammer denne absolut medfødte Kærlighed til Naturen og dens Børn dog fra? Der er intet, afgjort intet i Fabres Afstamning, som kan forklare den. Hele hans Slægt var fattige og uvidende Smaafolk, som kæmpede en haard Kamp for Livet, og for hvem Naturen var graat i graat og Insekter o. I. kun»kryb«. Som syvaarig blev han

12 6 J. H. FABRE bragt tilbage til Faderens Hjem for at gaa i Skole. Skolelæreren var tillige Landsbyens Barber, Klokker og Kirkesanger, Skolestuen, der blev flittig besøgt af Smaagrise og Høns, var paa en Gang Køkken og Soveværelse, og dens eneste Pryd var Væggenes Dekoration med Skillingsbilleder. Her skulde Drengens Sans for Natur og Naturhistorie visselig ikke blive vakt! Da Drengen var 10 Aar gammel, flyttede Faderen til den lille By Rodez, hvor han drev en lille, tarvelig Cafe, og Jean Henri kom til at gaa i Byens højere Skole (College). Betale for Drengens Skolegang kunde Faderen ikke, men Jean Henri gjorde Tjeneste som Messedreng imod at faa fri Skolegang. Her blev der altsaa efter Tidens ringe Fordringer lagt en solid Grund til videnskabelig Udvikling hos Drengen, men Undervisningen var»klassisk«, og om at lære Naturhistorie o. I. var der naturligvis ikke Tale. Og saa vårede det hele kun et Par Aar, thi det gik snavs med Faderens Forretning, og han maatte flytte til Toulouse, hvor Drengen fandt Optagelse paa en Seminarium. Men heller ikke her var der blivende Sted for den omtumlede Familie, som snart maatte forlægge sine Penater til Montpellier, hvor Indtægterne var saa smaa, at Jean Henri maatte tjene til Føden og foreløbig lægge Studeringerne paa Hylden. Han forsøgte baade det ene og det andet, snart solgte han Citroner i Beaucaire, snart arbejdede han som Jærnbanearbejder. Under disse triste Forhold søgte og flk han imidlertid en Friplads paa Normalskolen i Avignon. Her blev han sine Idealer tro, undersøgte Omegnens Planteog Insektliv og ofrede saa megen Tid paa dette, at hans Studier led derunder. I sit andet Skoleaar fik han et meget slet Vidnesbyrd. men saa tog han et Tag i sig selv, og et Aar efter tog han sin Afskedseksamen med en

13 J. H. FABRE ' 7 Glans. Haii ofrede nu et Aar paa yderligere Studier, tog et Kursus i Kemi, fortsatte sine latinske Studier, lærte sig Græsk og fik endelig kun 19 Aar gammel en Stilling som Lærer ved Kollegiet i Carpentras med den kongelige Gage af 700 Francs. Trods de smaa Forhold giftede han sig i en Alder af kun 21 Aar. Der kom hurtigt Børn, og nu begyndte den haarde, til Tider næsten fortvivlede Kamp imod Fattigdommen, som vårede i 30 Aar. Men selv denne aandsopslidende Kamp kunde ikke kue Fabres Energi. Han tog Eksaminer i Matematik og Fysik, han gav Privattimer i forskellige Fag, og han søgte den ene Stilling efter den anden uden længe at faa nogen af dem. Omsider blev han dog udnævnt til Docent i Matematik i Ajaccio paa Gorsika med en Gage paa 1800 Francs. Han drog altsaa til den berømte Middelhavsø, hvis ejendommelige, sydlandsk-frodige Natur tiltalte ham i høj Grad. Han gav sig med største Iver til at studere de lavere Dyr og deres Liv, men han paadrog sig ved sine Vandringer i Sumpene en Klimatfeber, som han ikke kunde komme af med paa Gorsika, hvorfor han maatte vende tilbage til Fastlandet. Han fik efter en Tids Forløb Ansættelse ved Lycæet i Avignon, stadig naturligvis med en latterlig lille Gage. Han tog en Licentiatgrad i Naturhistorie, men han gjorde ikke Forsøg paa at blive knyttet til noget Universitet, og da der tilfældigvis faldt ham et Arbejde i Hænde af en bekendt Insektforsker Leon Dufour, genvakte det i den Grad hans Interesse for Insekterne, at han besluttede at hellige sit Liv til Studiet af disse. Men det var jo, syntes det, et absolut brødløst Studium, og først og fremmest maatte han og hans Familie leve. Han maatte derfor fortsætte sin pinlige

14 8 J. H. FABRE Kamp for Udkommet og kunde kun anvende sine Ferier til entomologiske Rejser og Undersøgelser. Sin første Insekt-Afhandling udgav han 1855 i en Alder af 32 Aar; den vakte straks ret betydelig Opmærksomhed blandt Videnskabsmænd, og da han nogle Aar senere tog til Paris for at tåge Doktorgraden i Naturhistorie, var hans Navn i alt Fald kendt indenfor en snæver Kreds. Fabre blev saa ansat som Konservator ved Musæet i Avignon med 1200 Francs om Aaret, hvilket gjorde det muligt for ham at opgive sine Privat- Informationer og i det hele lettede hans Stilling for en Tid. Han kom ind paa en Række Undersøgelser af Krap- Farvestoffet, som bragte ham i Forbindelse med Undervisningsminister Victor Duruy, der blev ham en god Ven, som bl. a. skaffede ham Ridderkorset af Æreslegionen og forestillede ham for Kejser Napoleon III. Men noget pekuniært Udbytte fik han ikke af sine Krap-Forskninger, andre tilegnede sig hans Opdagelse og tjente en Formue ved den. Dette var ham en stor Skuffelse, og da de Klerikale fik Held til at styrte Duruy som Minister, mistede han en indflydelsesrig Protektor, og alt syntes at styrte sammen om ham. Da blev han reddet af Stuart-Mill, hvis Bekendlskab han havde gjort. Denne store og gode Mand laante Fabre 3000 Francs, som gjorde det muligt for ham at tåge sin Afsked fra Lycæet og flytte til Orange (1871). Han gav sig nu til at skrive en Række korte og klare, naturhistoriske Skoleboger, som stod himmelhøjt over de tidligere benyttede, men som i en Aarrække kun indbragte ham lidt. Han var fremdeles frygtelig forpint af Næringssorger, som først forlod ham lidt efter lidt, efterhaanden som de» Souvenirs entomologuiques«, af hvilke han udgav første Bind i

15 J. H. FABRE ' y Aaret 1878, og af hvilke der nu foreligger 10 Bind, blev solgt i større Antal. Han flyttede saa til Sérignan, hvor han endelig naaede at faa sit Yndlingsønske opfyldt: at komme i Besiddelse af en lille Ejendom med en» Harma «, i hvilken han kunde drive Studiet af sine elskede Insekter con amore. Her døde Fabre den Ilte Oktober 1915 som en ældgammel Mand, men ganske aandsfrisk, og her har han skrevet de populære Værker, der har gjort hans Navn verdensberømt. Faa Mennesker har kæmpet og lidl som denne gamle Mand. Foruden Kampen mod Fattigdom og Nød, foruden en lang Række Skuffelser og Tilsidesættelser har han haft mange og tunge Sorger i det private Liv. Hans førstefødte Søn døde som lille, i 1878 mistede han sin kæreste og mest haabefulde Søn Jules i en Alder af 15 Aar, et Tab, som han aldrig forvandt helt, og ikke længe efter døde hans første Hustru. Børnene var paa dette Tidspunkt voksne og tildels gifte, og han ægtede i en Alder af over 60 Aar sin anden Hustru, med hvem han fik tre Børn, en Søn og to Døttre, og med denne sine anden Familie har han levet et lykkeligt Liv i sin kære» Harma «. Intet har formaaet at kue Fabres stolte og herlige Aand, hverken Fattigdom, Skuffelser eller Sorger. Hans elskede Insekter var ham en Trøst og en usvigelig Tilflugt, og et ganske forbavsende biologisk Arbejde har han udrettet. Han har gransket disse Smaadyrs intime Liv med den største Ihærdighed og har løst en Mængde, tilsyneladende uløselige Spørgsmaal, dem angaaende. Han har aldrig været»videnskabelig«entomolog i dette Ords gamle Betydning, han har aldrig» samlet «paa Insekter, han har aldrig jaget efter at finde nye Arter eller Biarter, det er Livet, det rige, brogede Insektliv

16 10 J. H. FABRE Ilde i Syd-Frankrigs dejlige Natur, der har fanget hans Interesse og hans Kærhghed. Og forhaabenthg vil der ogsaa her i Norden være Interesse for hans populære Værker, saa at det oversatte Bind kan blive fulgt af flere. Der er en rig Skat at øse af. Zool. Have, i November W. DREYER.

17 HARMAEN. Det var dette, jeg ønskede mig, hoc erat in votis: en Stump Jord, ikke saa meget stor, men indhegnet for at imdgaa Mislighederne ved offentlig Adgang til den, en forladt, øde, solsvedet Plet Jord, yndet af Tidsler, Hvepse og Bier. Her kunde jeg, uden Frygt for at blive forstyrret af Forbigaaende, undersøge Ammophila'en og Sphex'en og give mig hen til den vanskelige Samtale, i hvilken der spørges og svares paa Forsøgets Sprog. Her kunde jeg, uden lange Ekspeditioner, som tager Tid, uden trættende Strejfen om, som angriber Nerverne, paa enhver Tid af Dagen lægge mine Angrebsplaner, anbringe mine Baghold og følge deres Virkninger. Hoc erat in votis! ja dette var mit Ønske, min Drøm, som jeg altid havde kælet for, og som altid havde tabt sig i Fremtidens Taager. Og det er ikke let at indrette sig et Laboratorium paa den aabne Mark, naar man er pint af Bekymring for det daglige Brød. I fyrretyve Aar har jeg med uslukkeligt Mod kæmpet imod Livets smaa Plager; men nu er det saa varmt ønskede Laboratorium endelig færdig! Jeg skal ikke forsøge paa at fortælle, hvad det har kostet mig af Udholdenhed og uophørligt Arbejde. Det er kommet og med det maaske, hvad der er vig-

18 12 J. H. FABRE: INSTINKTETS MYSTERIER tigere, lidt Otium. Jeg siger maaske, thi jeg slæber endnu stadig nogle Led af Galejslavens Kæde ved Benet. Ønsket er opfyldt! Det er en Smule sent, I! mine skønne Insekter jeg frygter højligt, at Ferskenen er bleven budt mig paa en Tid, da jeg begynder at mangle Tænder til at tygge den med. Ja, det er lidt sent: Begyndelsens vide Horisont er skrumpet ind til en lav og kvælende Hvælving, som bliver snævrere og snævrere fra Dag til Dag. Uden at sørge over noget i Fortiden med Undtagelse af dem, jeg har mistet, uden at savne noget, end ikke min første Ungdom, uden noget sikkert Fremtidshaab har jeg naaet det Punkt, paa hvilket vi, knækket af Prøvelser, spørger os selv, om Livet er værd at leve. Midt imellem de Ruiner, som omgiver mig, er der bleven staaende en Slump Mur urokkelig paa sin faste Grundvold: det er min Kærlighed til den videnskabelige Sandhed. Er dette nok for mig, I mine travle Insekter, saa at jeg tør paatage mig værdigt at føje nogle faa Sider til Jeres Historie? Vil Kræfterne ikke forræderisk svigte min gode Villie? Hvorfor har jeg dog forsaget Jer saa længe? Nogle af mine Venner har bebrejdet mig det. Ak! fortæl dem, disse gode Venner, der er Jeres Venner saa vel som mine, at det ikke var Forglemmelse fra min Side, ikke Træthed, ikke Forsømmelse: jeg tænkte paa Jer, jeg var overbevist om, at Gravehvepsens Hule havde flere Hemmeligheder at aabenbare os, at Jagten efter Sphex'en havde nye Overraskelser at byde os. Men jeg havde ikke Tid, jeg kæmpede alene og forladt imod Ulykken. Før man kan filosofere, maa man leve, fortæl dem det, og de vil tilgive mig. Andre har bebrejdet mig mit Sprog, som ikke ejer

19 harma" EN ' 13 den højtidelige Klang eller rettere den akademiske Tørlied. De frygter, at en Side, som man læser uden at blive træt, ikke altid er et Udtryk for Sandheden. Hvis jeg skulde tro dem, kan man kun være dybtgaaende, naar man er uklar. Kom her, alle I Braadbærere og alle I vingede Panserklædte! tag mig i Forsvar og bær Vidnesbyrd til mit Bedste. Fortæl om det intime Forhold, jeg staar i til Jer, om den Taalmodighed, med hvilken jeg iagttager Jer, om den Omhu, med hvilken jeg optegner, hvad I tager Jer for. Eders Vidnesbyrd er enstemmigt: mine Sider strutter ikke af hule Formler, af lærd Slid, men de er nøjagtige Beretninger om iagttagne Kendsgerninger, hverken mere eller mindre; og hvem det lyster at spørge Jer, vil, naar Turen kommer til ham, faa de samme Svar som jeg. Og hvis I, mine kære Insekter, ikke kan overbevise disse Godtfolk, fordi I ikke slæber paa Kedsomhedens Byrde, vil jeg, naar min Tur kommer, sige til dem: I skærer Dyret op, jeg studerer det i levende Live, I forvandler det til en Genstand for Rædsel og Medlidenhed, jeg gør det elsket, I arbejder i et Torturkammer og i et Dissektionsværelse, jeg anstiller mine Undersøgelser under den blaa Himmel til Cikadernes Sang, I underkaster Cellen og Protoplasmaet kemiske Prøver, jeg studerer Insektets mest ophøjede Fremtoninger, I gransker Døden, jeg Livet. Og hvorfor skulde jeg ikke fuldstændiggøre min Tanke: Vildsvinene har plumret Kildens klare Vand; Naturhistorien, dette Ungdommens ophøjede Studium, er som Følge af, at Cellen er bleven sat i Højsædet, bleven en afskyet og forhadt Ting. Derfor: har jeg skrevet for lærde Mænd, for Filosofer, som en skønne Dag vil forsøge paa til en vis Grad at klare det vanskelige Problem om Instinktet, saa har jeg ogsaa, og det i første Linie,

20 14 j. H. fabre: instinktets mysterier skrevet for de Unge, hvem jeg gærne vilde have skulde elske denne Naturhistorie, som I faar dem til at hade. Og det er Grunden til, at jeg, medens jeg holder mig strengt til Sandhedens Omraade, undgaar Jeres videnskabelige Prosa, som altfor ofte synes laant fra en eller anden indiansk Dialekt. Men det er ikke det, jeg i Øjeblikket har at gøre med, jeg vil tale om den Krog af Jorden, som jeg saa længe har kælet for, idet jeg lagde Planer om at gøre den til et Laboratorium for levende Entomologi, den Krog af Jorden, som det endelig er lykkedes mig at faa fat paa i en lille, ensom Landsby. Det er en» Harma*, hvorved man i denne Egn forstaar en udyrket, stenet Plet, overvokset med Timian. Den er for mager til at betale Pløjning, men Faarene gaar over den om Foraaret, naar det har truffet at regne, og der skyder saa lidt Græs op paa den. Min Harma har imidlertid paa Grund af sin Smule røde Jord, der næsten drukner i en uudtømmelig Masse af Sten, været Genstand for en begyndende Kultur; den skal en Gang have baaret Vinranker. Og da vi gravede Huller i den for i dem at plante nogle faa Træer, fik vi i Virkeligheden her og der Rester af disse kostelige Vækster op, halvt forkullede af Tiden. Den tretandede Greb, det eneste Kulturredskab, der kan trænge ned i en Jordbund som denne, har altsaa været i Virksomhed her, og jeg beklager dette meget, thi den oprindelige Plantevækst er som Følge heraf forsvundet. Der er ikke mere Timian, ikke flere Lavendler, ikke flere Grupper af Kermes Eg, denne Dværgeg, som danner Skove, over hvilke man kan skridte hen, naar man løfter Benene noget mere end sædvanligt. Og da disse Planter, især de første to, kunde være til Nytte for mig ved at byde Bier og Hvepse Føde, er jeg nødt til at

21 hakma'en ' 15 indføre dem igen paa dette Terræn, fra hvilket Gfeben jog dem bort. Hvad der myldrer frem uden min Mellemkomst, er de Indvandrere, der besætter ethvert Stykke Jord, som er bleven gravet og derpaa i lang Tid overladt til sig selv. Vi har her i første Række Kvikgræsset, dette afskyelige Ukrudt, som tre Aars bitter Krig ikke har formaaet at iidrydde; dernæst kommer, hvad Antallet angaar, Knopurterne, af frastødende Udseende en som alle, strittende med Torne eller stjærneformede Hellebarder. Der er den gulblomstrede Knopurt, Bjærg- Knopurten, Stjerne-Tidslen, den ru Knopurt, den første den fremherskende. Hist og her hæver sig midt i disse indviklede Masser den spanske Scalymus som en Kandelaber, der i Stedet for Lys bærer store, orangegule Blomster. Dens Torne er stærke som Søm. Op over den rager den illyriske Bomuldstidsel, hvis eneste og oprette Stængel naar en Højde af to Meter og ender med en stor, rosenrød Blomsterkvast. Dens Bevæbning staar næppe tilbage for den, den spanske Scalymus frembyder. Vi maa ikke glemme Tidslernes Gruppe med den tørnede eller» grusomme* Tidsel i Spidsen, den, der er saa stærkt væbnet, at Plantesamleren ikke véd, hvor han skal gribe fat i den. Dernæst Spydtidslen med sin rige Bladvækst og med et Spydblad i Spidsen af hvert af Bladenes Ribber, og endelig den sortplettede Tidsel, der danner en tornstrittende Bosette. I Mellemrummene imellem disse kryber som lange, tornvæbnede Snøre den blaafrugtede Brombærbusks Ranker hen over Jorden. Naar du vil besøge det tørnede Krat, medens Bier og Hvepse er ude efter Føder, maa du have Støvler paa, søm naar midt op paa Benene, eller du maa være forberedt paa blodige Stik i Læggen. Saa længe som Grunden holder

22 16 J. H. fabre: instinktets mysterier paa nogle Rester af Foraarsregnen, mangler denne grove Plantevækst ikke en vis Charme, naar Scalymus- Pyramiderne og Bomulds-Tidslens smekkre Forgreninger hæver sig over det almindelige Tæppe af den gulblomstrende Knopurts svovlgule Blomster. Men lad Sommerens Tørke komme, og vi ser kun et forladt Øde, som Flammen fra en Tændstik sætter i Brand fra Ende til anden. Saaledes er eller saaledes var, da jeg tog det i Besiddelse, dette yndige Eden, hvor jeg gjorde Regning paa at leve for Fremtiden i inderligt Samliv med Insekterne. Fyrretyve Aars bitter Kamp har vundet det for mig. Eden sagde jeg, og ud fra det Synspunkt, som interesserer mig, er dette Udtryk ikke ilde valgt. Dette forbandede Terræn, hvem ingen vilde betro saa meget som en Smule Turnipsfrø, er et jordisk Paradis for Bierne og Hvepsene. Dets vældige Opvækst af Knopurter og Tidsler drager dem alle til sig rundt omkring fra. Aldrig har jeg under mine entomologiske Jagttog set saa stor en Befolkning paa en enkelt Plet, alle de forskellige Haandværk har sat hinanden Stevne her. Her kommer de, der jager al Slags Vildt, Bygningshaandværkere, som bygger af Ler, Vævere af Bomuldsstoffer, de der samler Stykker, udbidt af Blade eller af Blomsternes Kronblade, Arkitekter, der opfører Bygninger af Papirmasse, Cementarbejdere, som blander Gement, Tømmermænd, som borer i Træ, Bjærgværksarbejdere, som graver underjordiske Gange, Arbejdere, som behandler Guldslagerhud, og mange flere. Hvad er det for en dér? Det er en Anthidie, en Skrædderbi, som skraber den edderkopspindlignende Belægning af den gulblomstrede Knopurts Stilke og samler sig en Kugle' af Bomuld, som den stolt bærer hjem mellem Spidserne af sine Kæber. Under Jorden

23

24

25 harma'en 17 vil den forvandle det til Smaaposer, i hvilke den gemmer Honningforraadet og Æggene. Og de andre der, som er saa ivrige efter Bytte? Det er bladskærende Bier, Megachiler, som under deres Bug bærer deres sorte, hvide eller ildrøde Samlebørster. De svigter Tidslerne for at besøge Buskene i Naboskabet, af hvis Blade de skærer Stykker, som de vil føje sammen til udmærkede Beholdere for deres Høst. Og disse, der er klædt i sort Fløjl? Det er Murerbier, Chalicodomer, som arbejder i Gement og Grus; vi vil let kunne fmde deres Murerarbejder paa Stenene i Harmaen. Og disse, der summer saa lydeligt, naar de pludseligt flyver op? Det er Anthophorer, som lever i Nabolagets gamle Mure og solbeskinnede Brinker. Nu kommer Osmierne. En af dem bygger sine Celler i en tom Snegleskals Spiral, en anden danner, idet den angriber Marven i en Stump tør Brombærranke, et cylindrisk Bo til sine Larver og deler det i Stokværker ved Hjælp af Skillevægge, en tredie benytter den naturlige Kanal i et afskaaret Stykke Rør, en fjerde bebor uden at betale Husleje en eller anden Murerbis tomme Boer. Her er Macrocererne og Eucererne, hvis Hanner bærer stolte Horn, Dasypoderne, som paa deres Baglemmer har en stor Dusk stive Haar, der tjener dem til Samleapparat, Andrenerne, der forekommer i saa mange Arter, og Halicterne med den spinkle Bagkrop. Jeg udelader en stor Hoben andre, thi hvis jeg forsøgte at fortsætte denne Beretning om Gæsterne paa mine Tidsler, vilde det være det samme som at mønstre næsten hele den honningfremstillende Stamme. En lærd Entomolog i Bordeaux, Professor Perez, hvem jeg havde overdraget at bestemme mit Byttes Navne, spurgte mig en Gang, om jeg havde særlige Jagtmidler, siden jeg sendte ham saa mange Instinktets Mysterier. 2

26 18 j. H. fabre: instinktets mysterier Sjældenheder, ja endog Nyheder. Jeg er en alt andet end øvet, end sige da ivrig Jæger, thi Insekterne interesserer mig langt mere, naar de er i Færd med deres Arbejde, end naar de er stukket paa Naale i et Skab. Hele Hemmeligheden ved min Jagen bestaar i den overfyldte Ammestue, som mine Knopurter og Tidsler danner. Til denne folkerige Familie al" Honningsamlere slutter sig ved et ualmindehg heldigt Tilfælde den ganske Jægerstamme. Nogle Murere havde hist og her i Harmaen efterladt sig store Sanddynger og Stenhobe, som skulde benyttes til at opføre en Indhegningsmur. Arbejdet gik langsomt, og Byggeemnerne fandt Indbyggere lige fra det første Aar af. Murerbierne havde valgt sig Mellemrummene imellem Stenene til Sovepladser, hvor de tilbragte Nætterne i tætte Grupper. Det kraftige, øjeplettede Firben, som angriber baade Mennesker og Hunde med vidt aabent Gab, naar det er drevet op i en Krog, havde valgt sig en Hule, i hvilken det laa paa Lur efter en forbigaaende Pillebille. Den langørede Stenpikker, der er paaklædt som en Dominikanermunk, hvidkoftet med sorte Vinger, sad paa den øverste Sten og sang sine korte, landlige Sange; dens Rede med de blaa Æg maa findes et eller andet Sted i Hoben. Den lille Dominikaner forsvandt med Stendyngerne, hvad jeg beklager, da den vilde have været en fortryllende Nabo. Det øjeplettede Firbens Forsvinden beklager jeg derimod ikke. Sandet skjulte en Koloni af en anden Art. Her fejede Bembex'erne, en Slags Gravehvepse, deres Ganges Tærskel, idet de slyngede en Sandkurve bagud. Den Languedokske Sphex slæbte af med sin Græshoppe ved et af dens Følehorn, og en Stizus, en Slags jagende Hveps, ophobede sine Forraad af Cicadeller (Smaa-

27 harma'en 19 cikader). Til min store Sorg endte det med, at Murerne forjog Jægerstammen, men skulde jeg nogensinde ønske at kalde den tilbage, vilde jeg blot have at forny Sandhobene. Jægere, som ikke er forsvundet, fordi de har Hjem andetsteds, er Ammophilerne, hvem jeg ser flagre, en af dem om Foraaret, de øvrige om Efteraaret, langs med Havegangene og over Græsplænerne paa Jagt efter Larver, og Pompilerne en anden Slags Gravehvepse som flyver flinkt og med hurtige Vingeslag, medens de undersøger hver en Krog under deres Spejden efter Edderkopper. Den største af dem lurer paa en Lycosa, der ogsaa er kendt under Navnet den sortbugede Tarantel, hvis Huleboer ikke er sjældne i Harmaen. Dette Bo er en lodret Brønd med en karmlignende Indfatning af Græs, sammenspundet med Silke. Du kan se den vældige Edderkops Øjne skinne paa Bunden af Hulen ligesom smaa Diamanter, en Genstand for Rædsel for de fleste. Hvilket Bytte og hvilken farlig Jagt for Hvepsen! Og her kan man paa en varm Sommerdag faa Amazonemyren at se, som forlader sine Kaserner i lange Rækker og marscherer viden om for at jage efter Slaver. Naar vi faar Tid, skal vi følge den paa dens Rovtog. Her paa et andet Sted omkring en formuldet Græstørv, finder vi halvanden Tomme lange Scolier, en Slags store, jagende Hvepse, som flyver graciøst og graver sig ned i Tuen tiltrukne af et rigt Bytte, Larverne af Torbister, Næsehornsbiller og Guldbasser. Hvilke Genstande for Studier! Og der kommer flere endnu. Huset var lige saa haabløst øde som Jorden. Da Mennesket var forsvundet og Freden sikret, gav Dyrene Møde og bemægtigede sig alt. Sangfuglene satte Bo i Serinbuskene, Grønirisken hyggede i Cypressernes tætte Skjul, Spurven samlede Klude og Halm 2*

28 20 j. H. fabre: instinktets mysterier under Tagstenene. Guldfinken, hvis dunklædte Rede ikke er større eoid det halve af en Aprikos, kom og kvidrede i Platantræernes Toppe, den lille Skov-Ugle vænnede sig til at give Møde og udstødte sit monotone, plbende Skrig, og Pallas Athenes Fugl, Sløruglen, kom flyvende for at hyle og hvæse. Lige ud for Huset er der en stor Dam, der fødes af den Vandledning, som forsyner Landsbyens Pumper med Vand. Her samles fra en Omkreds af en Kilometer Frøer og Tudser i Parringstiden. Strandludserne, der sommetider bliver saa store som en Asiet og har en smal, gul Stribe ned ad Ryggen, sætter hinanden Stævne her for at tåge sig et Bad, og naar Aftenens Tusmørke falder paa, ser vi Jordemoderfrøen hoppe om langs Dammens Rand, Hannen med en Hob Æg, hvert paa Størrelse med et Peberkorn, slynget om sine Bagben. Den omhyggelige Familiefader har bragt sin kostelige Byrde langvejsfra for at overgive den til Våndet og selv bagefter tåge Stade under en flad Sten, hvorfra han udstøder en Lyd som en klingende Bjælde. Og naar de ikke kvækker i Træernes Løv, vil Løvfrøerne fryde sig ved at springe ud i Våndet og dykke paa den yridefuldeste Maade. Saaledes bliver Dammen i Maj Maaned, saa snart det mørknes, til el øredøvende Orkester: det er umuligt at føre en Samtale ved Bordet, umuligt at sove. Vi maatte raade Bod herpaa ved Midler, som maaske var for lidt drastiske. Hvad skulde ^i gøre? Den, der prøver paa at sove og ikke kan faa Søvn i sine Øjne, bliver nødvendigvis hensynsløs. Hvepse har endnu frækkere tåget Stuehuset i Besiddelse. Paa mit Dørtrin, i en Dynge Affald, har den hvidstribede Sphex sin Rede: naar jeg gaar ind eller ud, maa jeg passe paa ikke at ødelægge dens Huler, ikke at træde paa Minereren, der er stærkt optaget af sit Ar-

29 harma'en 21 bejde. Det er rigeligt et kvart Aarhundrede, siden jeg saa den næsvise Græshoppejæger. Da jeg gjorde dens Rekendtskab, plejede jeg at aflægge den Besøg i nogle Kilometers Afstand, hvilket betød en formelig Ekspedition under den glødende August-Sol. Nu tinder jeg den ved min Dør, vi er intime Naboer. Karmen omkring mit lukkede Vindue forsyner en Pelopæus, en Slags Murer-Hveps, med en Lejlighed med en mild Temperatur. Dens af Jord byggede Rede er fastgjort til Kvaderstens Væggen, og for at komme ind i sit Hjem benytter Edderkoppejægeren et lille Hul, som tilfældigvis er ladt aabent i de lukkede Skodder. Paa Persiennernes Lister bygger nogle faa Murerbier deres Cellegrupper, og indenfor de ydre Skodder, som man har ladet staa paa Klem, opfører en Eiimenes, et Medlem af de murende Hvepsers Gruppe sin lille Jordkuppel, der er forsynet med en kort Hals med en klokkeformet udvidet Indgangsaabning. Den almindelige Gedehams og Polistes er Gæster ved mit Middagsbord, de besøger det for at se, om Druerne paa det er saa modne, som de ser ud til at være. Her er visselig og Listen er langt fra komplet et baade talrigt og udsøgt Selskab, med hvilket det skal være mig kært at samtale i min Ensomhed, hvis det lykkes mig at faa en Samtale i Gang. De er her alle de kære Dyr fra fordums Dage sammen med andre, nyere Bekendtskaber, de jager, de samler Forraad, de bygger i min nærmeste Nærhed. Og desuden: skulde jeg ønske at variere Skuepladsen for mine lagttagelser, saa er Bjærgene kun nogle faa Hundrede Skridt borte med deres Krat af Jordbærtræer {Arhiitiis), Klipperoser og træagtig Lyng, med deres sandede Pletter, der er saa yndede af Bemhex, med deres Mærgelskramter, der udnyttes af forskellige Hvepse og Bier. Og dette

30 22 j. H. fabre: instinktets mysterier er Grunden til, at jeg forudseende disse Rigdomme har opgivet Byen for Landsbyen, og er kommen til Sérignan for at luge mine Turnips og vande min Salat. Paa vore atlantiske og Middelhavskyster har man med store Bekostninger oprettet Laboratorier, paa hvilke Folk dissekerer smaa Havdyr, som kun er af ringe Interesse for os; de ofrer en Formue paa kraftige Mikroskoper, fine Dissektions-Instrumenter, Fangstredskaber, Baade, Fiskere og Akvarier for at fmde ud af, hvorledes en Ledorms Æg er bygget, et Spørgsmaal, hvis fulde Betydning jeg endnu aldrig har været i Stand til at udfinde, og de foragter de smaa Landdyr, som lever i bestandig Berøring med os, som giver den almindelige Psykologi Dokumenter af uberegnelig Værdi, og som kun altfor ofte truer det almene Vel ved at ødelægge Høstudbyttet. Naar faar vi el entomologisk Laboratorium, bestemt ikke til Studiet af døde Dyr i Alkohol, men til Studiet af det levende Insekt, et Laboratorium, der til Genstand for sine Undersøgelser har de levende Dyrs Instinkter, Vaner og Levevis, den lille Verdens Arbejde, Kampe og Forplantning, med hvilken Landbruget og Filosofien for Alvor har at regne? Det vilde dog maaske være vigtigere at vide Besked med de Dyrs Historie, som ødelægger vore Vinranker, end at vide, hvor denne eller hin af en Cirripedies Nervetraade ender. Ved Forsøg at fastslaa Skellinien mellem Forstand og Instuikt, ved at sammenligne Kendsgerninger i den zoologiske Udviklingsrække at afgøre, om den menneskelige Fornuft er en uforanderlig Faktor eller ej, alt dette burde dog sikkert gaa forud for Antallet af Led i et Krebsdyrs Følehorn. Disse uhyre omfattende Spørgsmaal vilde kræve en Hær af Forskere, og vi har ikke en! Bløddyr og Zoophyter er moderne. Havets Dyr undersøges

31 harma'en ' 23 med Masser af Slæbenet, den Jord, vi træder paa, er konsekvent foragtet. Medens jeg venter paa, at Moden skal skifte, aabner jeg mit Harma-Laboratorium for levende Entomologi, og dette Laboratorium vil ikke koste Skatteyderne en Øre. II DEN GRØNNE LØVGRÆSHOPPE. Vi er midt i Juli. De astronomiske Hundedage begynder, men i Virkeligheden er den tørre Tid forud for Kalenderen, og Temperaturen har i nogle Uger været trykkende. Man højtideligholder i Aften Nationalfesten i Landsbyen. Medens Gadeunglommen springer omkring et Glædesbaal, hvis Genskin jeg ser paa Kirketaarnet, og medens Trommeslageren med nogle Trommeslag fejrer Opstigningen af hver af Raketterne, lytter jeg i en dunkel Krog og i Nitidens forholdsvise Kølighed til den Koncert, der stammer fra Festen ude paa Markerne, fra Høstfesten, der er langt mere majestætisk end den, som Krudtet, de brændende Brændestykker, Papirlygterne og fremfor alt Brændevinen fejrer paa Torvet i Landsbyen i dette Øjeblik. Det er simpel som det skønne, beskeden som det mægtige. Det er sent, og Cikaderne tier. Eggede af Lyset og Varmen har de ikke sparet sig hele Dagen igennem under deres Symfonier. Natten er kommen og med den deres Hviletid, men en Hviletid, som ofte forstyrres. I Platanernes tætte Løvhaug lyder der pludselig som et Angstskrig, skingrende og kortvarigt. Det er en Cikades

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Det onde Liv og den gode Gud

Det onde Liv og den gode Gud En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 14 16 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov1 Flyv, smukke svaler, flyv! Europa-Kommissionen BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov2 Denne publikation udgives

Læs mere

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 Herre, lær mig at søge dit rige og din retfærdighed og giv mig så alt andet i tilgift. AMEN Ja, den er god med dig, Jesus! Sådan fristes

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

DEN SYVFOLDIGE FRED libretto til koncert 2001

DEN SYVFOLDIGE FRED libretto til koncert 2001 DEN SYVFOLDIGE FRED libretto til koncert 2001 Fred bringer jeg til Jer, mine børn, Den Syvfoldige Fred fra den Jordiske Moder og den Himmelske Fader. Fred bringer jeg til Jeres legeme, ledt på vej af Kraftens

Læs mere

Atter en Besværing over offentlige Fruentimres Nærgaaenhed Det er paafaldende at see, hvorledes Antallet af logerende og ledigtliggende Fruentimre stedse alt mere og mere tiltager i Hovedstaden; men det

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

Forelsket i den forkerte.

Forelsket i den forkerte. Forelsket i den forkerte. Guds gode gave Enhver der har prøvet at være forelsket véd, at det er en følelse og en stemning ud over det almindelige. Triste og grå dage bliver pludselig til dage med solskin.

Læs mere

Skatten. Kapitel 1 Jeg er Mads. Og ham der er Stuart. Vi er i et skib på vej til Mombasa. Wow hvor er hun lækker. Stuart det der er min kæreste, din forræder. Men Stuart hørte ikke noget han var bare så

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter Vagn af edevold Du er født og opvokset på gården edevold. Der var meget arbejde, men I manglede ikke noget. De glade dage sluttede, da det viste sig at din fader havde spillet sig til en stor gæld. I måtte

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12.

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. 1 Man fortæller, at det eneste bygningsværk på, der kan ses fra månen er den kinesiske mur, der som en bugtet sytråd slynger sig rundt på jordens klode. En

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække 1 Nollund Kirke. Søndag d. 8. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække Salmer DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide DDS 29:

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner.

Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner. TM Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner. Der er tusinder af (vid)underlige arter af orme i verden.

Læs mere

Hvor gaar vi hen? En prædiken af. Kaj Munk

Hvor gaar vi hen? En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.)

Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.) Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.) Datoen 4-12-1904 er anført på etiketterne, men Herold har i sin dagbog under den 2. december 1904 anført: I dag sang jeg 5 titler

Læs mere

Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014.

Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014. Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014. Vædderen: På hovedet. Retvendt. på hovedet. Omgiv dig med et smaragdgrønt lys, og lad universet heale dig. Du er mere følsom end man umiddelbar tror ved første

Læs mere

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 3 SESS: 15 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 PIA JUUL SKADEN roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 4 SESS: 14 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 Skaden Pia Juul/Tiderne

Læs mere

Velkommen til Myrejagten

Velkommen til Myrejagten Velkommen til Myrejagten Hvad sker der for myrerne? Vi ser dem ikke, men myrerne lever faktisk alle vegne. Ja, nærmest uanset hvor i verden vi rejser hen, kan vi ikke slippe for dem. De findes i næsten

Læs mere

Engle synger for hyrderne

Engle synger for hyrderne LUK 2,1; 1 THESS 4,16-17; ÅB 1,7; 14,1-3; 21; 22; ; DEN STORE MESTER, S. 25-28; VIDNESBYRD FOR MENIGHEDEN, BIND 1, S. 60-61, 67-70 Engle synger for hyrderne Huskevers: Med evig kærlighed har jeg elsket

Læs mere

Gud giv os fred i verden. Amen

Gud giv os fred i verden. Amen Jeg ville ønske, at jeg har en million sko, som jeg kan passe. Det ville være så rart, hvis alle levede deres liv og ingen blev skilt. Gud, du almægtige Giv mig et kreditkort med uendelige penge på. Gud

Læs mere

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014 Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing 7 minutter 28. Oktober 2014 Idé: (C) 2014 Robin Holtz Robin Holtz robin@copenhagenpro.com 40 50 12 99 1 INT. - TANDLÆGEKLINIK, VENTEVÆRELSE - DAG

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer

Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Årstiderne. Dokumentation til Grønne Spirer

Årstiderne. Dokumentation til Grønne Spirer Dokumentation til Grønne Spirer I det sidste års tid har vi arbejdet meget intens for at gøre børnene i SpireVium mere bevidste om, hvad der kan findes i naturen i de forskellige årstider. Vi har også

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

DEN STORE FLUGT. 1. Begravelsen. Udfordringskort

DEN STORE FLUGT. 1. Begravelsen. Udfordringskort Bes An For lutning: al efterladte: sinkelse: 1. Begravelsen En aften dør bedstefaren i familien af et hjerteanfald. Ifølge familiens tro skal liget brændes på et ligbål af træ. Den ældste søn skal kløve

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

Et afgørende valg året 2007

Et afgørende valg året 2007 Et afgørende valg året 2007 Det er gået fint. Du havde otte flotte æg. Vi har befrugtet dem med din mands sæd, og de har alle delt sig. Tre af dem har delt sig i fire. Du kan få sat to af de æg op i dag.

Læs mere

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn Frugtfaste Faste er en vej til at rense ud i dit liv og åbne din ånd. Her finder du en frugtfaste, som varer 10 dage. Selve programmet, kræver ikke meget af dig, kun at du er frisk på at spise frugt morgen,

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

På rejse med musikken

På rejse med musikken Eksotiske fugle På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 På rejse med musikken Du skal snart på besøg hos DR SymfoniOrkestret. Her skal du høre symfoniorkestret spille flere forskellige musikværker. Men vi

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

PROLOG. Stemme: Søndag morgen klokken 7.28 forlod Djævelen

PROLOG. Stemme: Søndag morgen klokken 7.28 forlod Djævelen 5 PROLOG Stemme: Søndag morgen klokken 7.28 forlod Djævelen sit pensionatsværelse og gik ned til torvet. Her stillede han sig op og så på menneskene. Han så straks at det er kærligheden der er vidunderet.

Læs mere

Ungdom og skoleliv I Seoul

Ungdom og skoleliv I Seoul Uddannelsesfeber Ungdom og skoleliv I Seoul Testokrati Børns kundskaber Velfærdssamfundets overlevelse Vesten Jeg har hørt, at I Vesten der kan unge mennesker rejse. Rejse verden rundt, hvis de vil. Det

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe 200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe Vi har foran os en Bog, der, nylig udkommen i Danmark, giver os et Billede af Tilstandene før og efter den store franske Revolution. Den kaster,

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

v12 Derfor: Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. Sådan er loven og profeterne.

v12 Derfor: Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. Sådan er loven og profeterne. Prædiken til d.1. maj 2015 St. bededag. Lemvig Bykirke kl. 10.30. Konfirmation v/brian Christensen Tekster: Sl 67; Matt 7,7-12 Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes

Læs mere

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015 Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Kære konfirmander. Så er vi omsider nået frem til den store

Læs mere

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre.

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre. (Henrik - Leander, Octavius, begge drukne, især Octavius). HENRIK - Herre! LEANDER - Hvad vil du? HENRIK - Jeg, og I... LEANDER - Hvad Jeg og I? Hvad skal det sige? HENRIK - Nu er det altså sket. LEANDER

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag Appetizer: Simon Spies blev engang spurgt om han foretrak at være fattig eller rig, og han svarede: Ja, livet kommer jo ikke an på penge, og jeg har prøvet begge dele, men jeg vil til enhver tid foretrække

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Sådan finder du din Ayurvedatype

Sådan finder du din Ayurvedatype Sådan finder du din Ayurvedatype Tekst: Nikolai Zederlinn (Spis dig lykkelig) og Metthe Christensen (Feelgood.dk) Layout: Valentin Thomsen Hvad er godt for dig? Nogen mennesker kan bare spise uhæmmede

Læs mere

Et fund. Gækkebreve fra Djursland. Per-Olof Johansson

Et fund. Gækkebreve fra Djursland. Per-Olof Johansson Et fund Gækkebreve fra Djursland Per-Olof Johansson Per-Olof Johansson: Et fund - Gækkebreve fra Djursland På Internet 2014 http://per-olof.dk Påskegæk.. Jeg fandt ikke en Rembrandt. Men jeg købte en lille

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere