Det gamle Europa - Værker fra øst SANG

Transkript

1 Det gamle Europa - Værker fra øst SANG

2 Sergej Rakhmaninov Kerubisk hymne Sergej Rakhmaninov Kerubisk hymne Tekst: Værket synges på kirkeslavisk; dansk oversættelse efter engelsk: Magna Blanke Guds Moder! Du vagtsomt bedende. Du har ved Kristi fødsel bevaret din mødom; du har ikke forladt verden efter døden. Du kom tilbage til livet; du, Livets Moder, bjærgede ved dine bønner vore sjæle fra døden. Hil dig, Maria, du skærmer os mod grav og død. Arvo Pärt Nunc dimittis Arvo Pärt Nunc dimittis Tekst: Lukas-evangeliet kap. 2 vers Nunc dimittis servum tuum, Domine, secundum verbum tuum in pace, quia viderunt oculi mei salutare tuum, quod parasti ante faciem omnium populorum, lumen ad revelationem gentium et gloriam plebis tuae Israel. Herre, nu lader du din tjener gå bort med fred efter dit ord. For mine øjne har set din frelse, som du har beredt for alle folk: Et lys til åbenbaring for hedninger og en herlighed for dit folk Israel. Karol Szymanowski Sześć pieśni Kurpiowskich (1929) 1. Hej, wółki ludowych Karol Szymanowski Seks kurpiovske sange Tekst: Værket synges på polsk; dansk oversættelse efter engelsk: Magna Blanke 1. Hej, min okse Hej min okse, min rigdom. Hvorfor pløjer du ikke? Hej, min kære, min unge pige, hvor spilder du tiden? Hun gik ud på marken, stod under morbærfigentræet og kiggede efter sin John fra hvilken side ville han komme?

3 2. A chótz tam puka 3. Niech Jezus Chrystus 4. Bzicem kunia 5. Wyrzundzaj sie dziwce moje 2. Hvem banker? Hvem er det, der banker så forsigtigt på vinduet? Vor Mary leder efter sin mor. Hun går ind i værelset, vrider hænderne: Kære moder, hvor er du? Åh mor, husets frue, velsign din datter, som skal giftes. Jeg kan ikke, for jeg ligger begravet bag tre låse. 3. Tilbed Jesus Kristus Tilbed Jesus Kristus! Sig mig, moder, hvorfor er jeg så bange? Sig mig, moder, bliver jeg gift? 4. Lad hesten smage pisken Den skal ride hurtigt, hip! Sørg for at den bliver i sporet, den slidte, nedtrampede vej til min elskede pige. 5. Klæd dig pænt på Klæd dig pænt på, min pige, hestene er parate ved leddet. Ja, du kan være sikker på, at jeg er klædt nydeligt på, og jeg har sagt farvel til mine forældre, så jeg er sikker på, at jeg er klædt nydeligt på. Forlad nu ikke dine forældre, min pige. 6. Panie muzykancie prosim zagrać walca 6. Spillemand, spil os en vals Spillemand, spil os en vals, for vi brudepiger vil gerne danse. Spillemand, spil os nu en god vals. For vi kommer langvejs fra ad fjerne gader, og vi vil gerne danse for at få varmen i fødderne. Du skal komme, fordi jeg bad dig; det er for en mand som dig, at jeg har taget mit pæneste tøj på. Spillemand, spil os en vals

4 Bohuslav Martinů Romance z pampelišek Bohuslav Martinů Løvetands-romancen Tekst: Værket synges på tjekkisk; dansk oversættelse efter engelsk: Magna Blanke Hvis du var en hurtig, grå due, men nu er du for langt væk så ville jeg ligge i skyggen af dine vinger. Ligge i den bløde, blå skygge og tænke på dine hænders stærke berøring. Den lykke, vi blev lovet, er tabt, som når frøet falder på græsset. Ak, hvor har jeg ikke kigget efter det, men hvor frøet faldt på jorden, fandt jeg blot hård, øde klippe. Øde og barsk, intet vokser der, andet end et enligt fyrretræ. Vores kærlighed skulle have gjort det bedre for os end som så. En barsk klippe med ravne flyvende ovenover hvor længe har jeg dog ikke ventet på dig her? Hvor mange gange har jeg oplevet høsten, og hvor tit spredte jeg frøene omkring mig! Kære hjerte, hvor længe kom der intet gennem det åbne vindue undtagen måneskin! Kun den sølverne måne, sølvfarvet som blade i aftenlyset. Måske det var de første strejf af sølv i mit hår, der lå der. Syv år er gået, syv år som et mareridt. Er du da kejserens slave? I går gik jeg ud for at slå græsset og fandt et sted uden sten og hård, øde klippe. Gyldent strålede Løvetand på den mørke jord; så rig på guld at de dannede en hel ring. Nu er guldet væk, afblomstret,

5 kun en grå tåge tilbage, og guldet ødelagt for at blive en ring om din hånd. En køn gylden ring for dig, med en dugdråbe som smykke. Sig mig, min kære, bærer du min ring? Sig mig, min kære, hvorfor tror jeg på dig? Som om jeg havde plantet vinden i min have. Hun sad sørgende der, med hovedet nedbøjet, en hvid due kredsende ovenover. Nej, det er ingen due, men hendes kærlighed, der kommer tilbage, hen over syv skove, syv bjegtoppe. Syv bjegtoppe har han krydset og syv floder; når en soldat kommer hjem, er det en glad rejse. Sig mig så, soldat, tænker min kærlighed på mig, glemte han mig ikke i de dage? Han glemte sin kærlighed, glemte alt om dit hjerte. Nu må du finde en mere trofast mand at elske. Hvad siger du? Du kendte ham jo så godt! Hvad kan det skælvende birketræs blade sige til den hårde frost? Gid han må have så megen lykke, som der er blade i den grønne skov. Gid han må nyde et godt helbred, have trivsel som dette træ i skoven. Gid han aldrig må savne vand i brønden eller de sange, han sang for mig. Hver morgen, når jeg skærer mit brød, sårer det mit hjerte, som om jeg følte et sårs smerte fra kniv eller salt. Han tog min kærlighed, dog uden medgift; hvad er jeg uden ham? Kun en eng som ingen vil høste. Syv år var for meget, og det var længere for ham, der pintes alene. Løvetand blomstrer, det er guld på den sorte, rige jord. Hvert strålende, nye hoved med guld nok til en smuk ring.

6 Men Løvetand visner, der er kun grå tåge, og alt det guld er væk, som skulle lave en ring til mig. Skab en gylden ring med en strålende dugdråbe som juvel, med blade af sølv på det skælvende aspetræ, sagde soldaten glad, da han omfavnede sin elskede; ingen ring skabtes nogensinde af renere guld end det, der er i dit hjerte, mere rent end den gyldne ring, der i syv år prydede min hånd; der strålede en dugdråbe, klar som en juvel, ja, en kølig dugdråbe fra den morgen fuld af sørgmodighed, da jeg sagde farvel til dig, du, min elskede. György Ligeti Drei Phantasien 1 Hälfte des Lebens Mit gelben Birnen hänget und voll mit wilden Rosen das Land in den See, ihr holden Schwäne, und trunken von Küssen... Weh mir, wo nehm' ich, wenn es Winter ist die Blumen, und wo den Sonnenschein und Schatten der Erde? Die Mauern stehen sprachlos und kalt, im Winde klirren die Fahnen. 2 Wenn aus der Ferne Wenn aus der Ferne, da wir geschieden sind, ich dir noch kennbar bin,... so sage, wie erwartet die Freundin dich? In jenen Gärten, da nach entsetzlicher und dunkler Zeit wir uns gefunden?... Wie flossen Stunden dahin, wie still war meine Seele György Ligeti Tre Höderlin-fantasier 1 Livets ene halvdel Fyldt med gule pærer og med vilde roser luder landet ned mod søen, I smukke svaner, og beruset af kys... Ak, hvor skal jeg finde blomster ved vintertide, og hvor skal jeg finde solskin og skygge på jord? Murene står tavse og kolde, i vinden blafrer fanerne. 2 Fra det fjerne Hvis du fra det fjerne, hvor vi skiltes, endnu erindrer mig,... så sig, hvorledes skal din veninde vente dig? I haverne, hvor vi fandt hinanden efter en forfærdelig og mørk tid?... Åh, hvor timerne fløj afsted, min sjæl blev stille

7 über die Wahrheit, dass ich so getrennt gewesen wäre?... War's Frühling, war's Sommer? Die Nachtigall mit süssem Liede lebte mit Vögeln, die nicht ferne waren im Gebüsche, und mit Gerüchen umgaben Bäum' uns.... grünte der Epheu, grünt' ein selig Dunkel hoher Alleen. Oft des Abends, Morgens waren dort wir, redeten manches und sahn uns froh an.... Ach! wehe mir! Es waren schöne Tage. Aber traurige Dämmerung folgte nachher.... over for den sandhed, at jeg så længe havde været skilt fra dig Var det forår eller sommer? Nattergalen sang så sødt; de andre fugle fløj om i buskene tæt ved; træerne ombølgede os med dufte. efeuen stod frisk og grøn; i de høje alléer grønnedes et lyksaligt mørke. Ofte om aftenen og om morgenen var vi der, talte om mange ting, så glade på hinanden. Ak, ve mig! Det var skønne dage, men bagefter fulgte sørgmodig skumring. 3 Abendphantasie... Am Abendhimmel blühet ein Frühling auf; unzählich blühen die Rosen, und ruhig scheint die goldne Welt; o dorthin nimmt mich, purpurne Wolken! und möge droben in Licht und Luft zerrinnen mir Lieb' und Leid! Doch, wie verscheucht von töriger Bitte, flieht der Zauberer; dunkel wirds und einsam... Komm du nun, sanfter Schlummer, zu viel begehrt das Herz. Doch endlich, Jugend! verglühst du ja, du ruhelose, träumerische! Friedlich und heiter ist dann das Alter. 3 Aftenfantasi... På aftenhimmelen springer et forår ud; talløse roser står i blomst, verden ligger rolig og gylden; o tag mig med derhen, I purpurskyer! og gid deroppe i lyset og luften min kærlighed og sorg må smelte bort. Men som skræmt af denne tåbelige bøn flygter troldmanden. Her bliver mørkt og ensomt Kom, blide søvn! Mit hjerte længes overmåde. Endelig, o ungdom, dør du hen, du hvileløse, du drømmende. Nu er alderdommen lys og fredelig.

8