At gå til begravelse er noget af det vigtigste at gøre.

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "At gå til begravelse er noget af det vigtigste at gøre."

Caspar Jakobsen
7 år siden
Visninger:

1 Vi står på klipper tragedien i Nice Prædiken den 17. juli 2016 i Havdrup kirke. Salmer: 726, 634, 612, 656, 660 Evangelieteksten der prædikes over er fra Matthæusevangeliet: Jesus sagde:»mange vil den dag sige til mig: Herre, Herre! Har vi ikke profeteret i dit navn, og har vi ikke uddrevet dæmoner i dit navn, og har vi ikke gjort mange mægtige gerninger i dit navn? Og da vil jeg sige dem, som det er: Jeg har aldrig kendt jer. Bort fra mig, I som begår lovbrud! Derfor: Enhver, som hører disse ord og handler efter dem, skal ligne en klog mand, der har bygget sit hus på klippen. Og skybruddet kom, og floderne steg, og stormene suste og ramte det hus. Men det faldt ikke, for dets grund var lagt på klippen. Men enhver, som hører disse ord og ikke handler efter dem, skal ligne en tåbe, der har bygget sit hus på sand. Og skybruddet kom, og floderne steg, og stormene suste og slog imod det hus. Og det faldt, og dets fald var stort.«da Jesus var færdig med denne tale, var skarerne slået af forundring over hans lære; for han underviste dem som en, der har myndighed, og ikke som deres skriftkloge. Matt 7,22-29 At gå til begravelse er noget af det vigtigste at gøre. For det at sige farvel til et menneske som har betydet meget for én det er historien om klippen og sandet.. 1

2 At når livet er stærkt og i fuld gang så går jeg på klippegrund og har overblik og kontrol, men når en som står mig nært så dør er det som at kigge ned og opdage at klippen er blevet til sand. Især når man har små børn kan ældre sige til en at man skal huske at nyde dagene for de går så hurtigt - hvilket man ikke synes de gør når man har små børn der er syge og ikke sover om natten men når vi siger farvel kommer de ældres visdom så tydeligt frem; at livet er som et timeglas og for hver dag der går er der mere sand i det nederste end i det øverste 2

3 og vi kan gøre krumspring og forsøge at stå på hovedet men timeglasset er jo ligeglad det lader sandet løbe igennem i sit eget tempo og vi kan bare se på når tiden går. Og hvad kan man gøre? Ja, Charlie Chaplin sang Smile - og husk altid at have rene underbukser på, sagde min mor - for det kan være du kommer ud for en ulykke i dag og så er det om at være proper når de finder dig. -Smil og skift undertøj for man ved aldrig hvornår klippen bliver til sand. 3

4 Noget som vi lidt for ofte bliver mindet om med de voldsomme tragedier der rammer Europa i denne tid. Bastilledagens fest der endte i mord og rædsel hvor menneskeliv blev knust til intethed af et menneske som mente han sad på klippegrund og uddrev dæmoner. Og oprøret i Tyrkiet der har kostet så mange uskyldige livet. Hvor kan klippen hurtigt blive til sand. Og måske derfor er det vigtigt at gå til begravelser. Ligesom det er godt at gå tur på kirkegårde. Fordi det husker en på at livet er så kort og så hurtigt kan ændre form. 4

5 Og på dårlige dage kan jeg godt forstå Prædikerens ord, når han siger: Endeløs tomhed, alt er tomhed. Og skylregnen faldt og floderne kom og vindene blæste og slog imod dette hus og det faldt og dets fald var stort. Og ethvert menneskes død er en verdensundergang i det små. Tomhed siger prædikeren.. - i den gamle bibel stod der forfængelighed i betydningen forgængelighed Forgængelighed, i betydningen: bygget i sand. 5

6 For alt hvad vi bygger op i det her liv har alle glemt om 50 år. Det er lidt som Tomas i Radiserne, der bygger et flot sandslot med små tårne og flotte mure og indvendige løbegange. Og så bliver det et frygteligt regnvejr og hele hans mesterværk styrter sammen og jævnes med jorden. Og på den sidste tegning ser man Tomas sidde og sige til sig selv: Man kan lære et eller andet af dette herjeg ved bare ikke rigtigt, hvad. Og det er jo spørgsmålet, ikke. 6

7 Hvad kan vi lære af den almenmenneskelige erfaring at vi bygger i sand? At vi var ukuelige at vi holdt os propre at smilet holdt? Det er det begravelser gør så tydeligt... At når vi står og siger farvel til dem vi elskede og føler at vi bare har mistet alt og står tilbage med tomme hænder hvor sandet løb igennem, at så er der noget tilbage. Måske bitte, bitte små sten 7

8 måske store klippeblokke det ved jeg ikke men det jeg ved er at selvom livet forgår som i et timeglas så efterlader vi os alle små klipper andre kan stå på og skue ud fra. Og når mismodet og afmagten sætter sig i en, så er det det, vi skal huske. At uanset hvor mange mennesker terroristerne slår ihjel i den misbrugte Guds navn, så dør vi ikke. At uanset hvor mange klippeblokke de kværner, så bliver vi aldrig til sand. Vi skal vedblive med at kravle op på klippestykkerne 8

9 som dem der gik forud for os har skabt, og stå på dem med hænderne om vores ukrænkelige værdier og troen på en Gud der siger god for det vi gør, om det så blot er et sandkorn. At det det handler om i livet i hvert enkelt af vores liv, er at gøre det vi gør,- godt. Og at stå fast på det vi er. Angsten må ikke få overtaget, for så bliver vi til sand. Vi må leve videre og løfte vores værdier højt og ikke lade mismodet blive til mistænksomhed og frygt. For så bliver vi til sand. 9

10 Og kravet i kristendommen er at elske. det vil sige at inkludere de mennesker som kommer til os som flygtninge og elske dem ordentligt. Og med ordentligt mener jeg værdigt. Jesus mødte aldrig mennesker med et: Åh, hvor er det synd for dig. Men stillede krav, som når han sagde til den lamme; Vil du være rask? eller til den utro kvinde: Gå og synd fra nu af ikke mere. Eller til den syge: Tag din båre og gå. Kærlighed er at blive mødt med krav, 1 0

11 der får den indre klippe af værdighed og stolthed og forbundethed til at vokse. Krav om arbejde, uddannelse, sprog og kultur. Det er kærlighed kristent forstået. -- Vi bliver alle til sand en dag. Timeglasset er ubønhørligt. Men der bliver noget tilbage. Klippestykker af levet liv, hvor vi satte os spor og gjorde en forskel. Lad os da i denne tid huske os som dem der ikke faldt med de faldne men rettede os op og stillede os på klipperne, ikke kun med smil og rene underbukser, men med stolthed stod fast på det vi tror på og lever for. 1 1

12 Lad os være stille sammen Kirkebønnen: Tak Gud for det liv som er vores. Med den historie vi bærer med os som den klippe vi står på. Lær os at tage vare på vores livs timer at vi ikke ødsler dem væk som sandet imellem fingrene.. Jesus Kristus - Vi beder ikke om at du skal gøre alting godt men om at vi kan finde kraft til at være i det vi er i at du bærer sammen med os og tager lidt af vores tvivl og fortvivlelse så vi ikke bliver bitre men kan løfte livet som det kommer og hjælpe andre med at løfte når byrderne bliver for tunge.. Vi ber for alle som har mistet og sidder i sorg, for dem der må flygte fra deres land for at finde ny klippegrund at bygge livet op på, - at vi tager imod dem som kommer til Danmark med åbent hjerte og ydmygt sind over at det ikke er os livet har krævet flugten af. Helligånd: I dag ber vi især for ofrene i Nice. For deres familier og pårørende. For Tyrkiet. For de døde og for de levende. 1 2

13 Pust kærlighedens flamme ind i de mørke hjerter. Så der bliver lys. Lad os i stilhed bede for dem og det vi tænker på. Det ber vi om i Jesu kristi navn. Amen kaffe/te/kage De næste 3 søndage er det kl 9.00 pga sommerferie og organistafløsning. 1 3

Relaterede dokumenter

8. søndag efter trinitatis

8. søndag efter trinitatis Salmevalg 10: Alt, hvad som fuglevinger fik 337: Behold os, Herre, ved dit ord/448: Fyldt af glæde 292: Kærligheds og sandheds ånd 701: Huset, som Gud har bygt 725: Det dufter