Det nye Areopagos: Fremtidens kristendom i religionsmødets perspektiv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det nye Areopagos: Fremtidens kristendom i religionsmødets perspektiv"

Transkript

1 NORSK TIDSSKRIFT FOR MISJONSVITENSKAP 2/ Det nye Areopagos: Fremtidens kristendom i religionsmødets perspektiv KNUD JØRGENSEN Denne artikel er et famlende forsøg på at spore mig ind på, hvordan jeg tror kristendommen vil se ud, og hvordan den vil opføre sig i fremtiden. Perspektivet er religionsmødet ; det indebærer, at der vil være centrale aspekter og perspektiver, som ikke behandles, som f.eks. ekklesiologi, diakoni, mission og etik perspektiver, som vil måtte stå højt på fremtidens dagsorden. Jeg har valgt at begynde på Athens Areopagos, fordi jeg der finder perspektiver om mangfoldighed, religiøs længsel og om Guds nærvær i verden, som jeg oplever som relevante for en religionsteologisk vandring ind i fremtidens pluralistiske verden. Byggeklodserne undervejs på min famlende pilgrimsfærd vil være mangfoldighed, dialog, religionsmøde, lære af det globale Syd, og spændingen mellem den universelle Gud og hans særlige åbenbaring i Jesus Kristus. Areopagos i går og i dag Areopagos er et sted i Athen lige neden for Akropolis. Det betyder krigshøjen. Beretningen om Paulus i Athen og hans samtale med byens intelligentsia og filosoffer (Apg ) handler om en risikabel dialog med en multireligiøs virkelighed. Denne dialog skal forstås og tolkes ud fra den kontekst, Paulus møder, når han kommer til Athen og oprøres over at se

2 68 NORSK TIDSSKRIFT FOR MISJONSVITENSKAP 2/2012 byen fuld af afgudsbilleder. Dialogen er således et møde præget af spændingen mellem konfrontationen med afgudsdyrkelsen og ønsket om at finde en bro til en tilhørerskare, som midt i det multireligiøse, bærer på en længsel efter at finde frem til den gud, til hvis slægt de i grunden hører. Beretningen bruges ofte som en eksempelfortælling på religionsmøde. Det går an at gøre det, dersom man passer på, at de to kontekster Athen på Paulus tid og vor tids pluralistiske verden ikke smelter sammen. De to kontekster ligger ikke bare langt fra hverandre i tid, men også i indhold og verdensbillede. Når det er sagt, er det relevant at spørge, hvad vi, som hører hjemme i vor tids multireligiøse og multikulturelle virkelighed det nye Areopagos kan lære af Athens Areopagos? Samtalen giver et perspektiv på mangfoldighed, hvor athenerne synes at forsyne sig fra forskellige filosofier og religiøse strømninger, som dernæst blandes sammen til en usikker spørgen efter en ukendt gud. Athens Areopagos fremstår dermed som en mødeplads for nysgerrige fra religiøse livsanskuelser; et sted med mennesker på vej og i samtale. Religionsdialog handler også på det nye Areopagos om mødepladser, hvor folk kan samtale om livssyn, værdier og tro, hvor man kan være åbne for hverandre og lære af hverandre. Måske er mødepladser noget af det vigtigste i en dialog med andre om tro. Athens Areopagos er et sted, som afspejler religiøs og åndelig længsel ( Jeg ser at I på alle måder er meget religiøse, siger Paulus). Det er et sted med et beskedent alter for en ukendt gud midt i et landskab fuldt af afgudsbilleder og store og små altre på torv og i hjem. Det nye Areopagos repræsenterer også en vrimlende mangfoldighed af gamle guder og ny religiøsitet, en filosofisk mangfoldighed af sandhedssøgen, en længsel efter oplevelse og identitet. Både i Athen og i vor kontekst kan vi registrere, at mennesker, som er skabt i Guds billede og er af hans slægt ( Det er ham, der giver alle liv og ånde og alle ting ), famler efter Gud og søger en større virkelighed. Det er nærliggende at tolke alteret for en ukendt gud på datidens Areopagos som et symbol på en usikkerhed om, hvor Gud (med stort G) er at finde blandt de gamle og nye drømme

3 NORSK TIDSSKRIFT FOR MISJONSVITENSKAP 2/ om gud. Men alteret vidner også om Guds nærvær i verden. Det er ikke Paulus, som kommer med Gud til Athen, men han får lov at vidne om, at han ikke er en ukendt gud, men en personlig Gud, som taler til og søger mennesker. Denne Gud er det, siger Paulus, som har givet sig til kende på en ny og overraskende måde i Jesus Kristus. Kan vi på det nye Areopagos vidne om det samme hvordan den usynlige Gud har vist sit ansigt i Jesus Kristus? Dialog handler om at forstå og blive forstået, men midt i denne proces vil der måtte være et vidnesbyrd om, hvad vi har set og hørt. Athens Areopagos udfordrer os til at lade vidnesbyrdet leve i dagligdagens dialog og i samtaler om spiritualitet og religiøs erfaring, i fælles indsats (diapraksis) og i samtaler om teologi. Dialog i det perspektiv er en måde at leve på. På Athens Areopagos handler det om tilknytning og kontinuitet. Paulus knytter til ved tidens filosofi og ønsker at samtale om eksistentielle spørgsmål. Men samtidig handler Athen om modsigelse og konfrontation. Paulus udfordrer Athens mange afguder, han kalder mennesker til omvendelse og til en radikal forvandling af tænkning og livsstil. Tidens religionsdialog har taget til sig tankerne om tilknytning og kontinuitet, somme tider lidt for godt. Men det er ikke ofte, jeg hører noget om modsigelse og konfrontation. Man kan argumentere for, at disse begreber principielt ikke hører hjemme i religionsdialogen. I Lukas gengivelse af Paulus samtale hører de uomtvistelig med. Spørgsmålet må derfor, efter min mening, stilles til fremtidens dialog-teologi: Vil der ikke måtte være en brudflade i en dialog, et sted, hvor Jesus konfronterer Buddha eller Muhammed eller Vishnu? Vil ikke kristentroens kerne på et eller andet tidspunkt sprænge de vante og vedtagne grænser for dialog? Måske ikke ved, at vi fremfører vort ærinde lige så håndfast som en Paulus, men fordi evangeliet i sit væsen er et kald til omvendelse og tro. Mangfoldighed eller pluralitet var hovedportalen ind til datidens Areopagos-torv. Siden da har kristentroen i grunden altid været en pluralistisk religion, både i den forstand, at den byder forskellighed velkommen, den vokser ud af Kristi inkarnation, og den fortsætter med at blive kød og blod i stadig nye sammenhænge. Den længes efter at lade sig oversætte til stadig

4 70 NORSK TIDSSKRIFT FOR MISJONSVITENSKAP 2/2012 nye sprog og kulturer. 1 Men også i den forstand, at den siger ja til at være, hvad Leslie Newbigin kalder committed pluralism. 2 En sådan pluralisme tager andre religioner alvorlig, men vover samtidig at stille spørgsmål om den andens og om egen tro. Fremtidens kristendom vil være mangfoldig, på samme måde som der vil være en mangfoldighed af andre livsanskuelser (living faiths). Denne dobbelte mangfoldighed er religionsmødets hverdag. Sådan var det på Athens Areopagos, og sådan vil det være i fremtidens kristendom. Derfor bliver det vigtigt at forstå mangfoldigheden i en verden af religiøs pluralisme. Det bliver magtpåliggende at arbejde med en kristen religionsteologi, som kan hjælpe os til at møde the religious other. Og det bliver magtpåliggende at takle, hvad vi lægger i vidnesbyrdet om Kristus som den enestående (the uniqueness of Christ). Viggo Mortensen og Anders Østerlund Nielsen siger det på denne måde: The greatest challenge faced within the interreligious encounter is to give a renewed witness and a trustworthy testimony validating the Christian conviction and confession. Other religions also do intense missionary work, and this challenges Christians and the Christian churches to be well prepared and ready to give account for their conviction. 3 Det er disse spørgsmål og temaer, det følgende handler om. Der er de, som mener at Paulus dialog på Areopagos var mislykket. Nogle af tilhørerne hånlo ligefrem, da de hørte om de dødes opstandelse (Apg 17,32), mens andre lidt overfladisk sagde ja til en ny samtale en anden gang. Efter min mening er det mere sandsynligt, at Lukas har taget beretningen med for at vise bredden i Paulus evangelieforståelse og evangelieformidling. Det er denne forståelse, som har inspireret mig i mit nedenstående forsøg på at tegne perspektiver af og udfordringer for fremtidens kristendom. Fremtidens kristendom må lære af det Globale Syd Edinburgh 1910 var optaget af globalisering: Kristenhedens tro og verdensbillede skulle gå sin sejrsgang til alle kontinenter. Hundrede år efter kan vi konstatere, at kristentroen er blevet

5 NORSK TIDSSKRIFT FOR MISJONSVITENSKAP 2/ en global religion, men at drømmen om kristenheden (Christendom) er bristet. Mission kan derfor ikke længere forstås som kristianisering. I stedet lever den globale kristendom i dag i et dagligt møde med andre mere eller mindre globale religioner. I 1910 handlede det om at evangelisere hedninger, sådan som man kaldte ikke-kristne næsten som om man ikke regnede dem for troende - men undervejs blev man klar over, at andres tro ikke handlede om den slags hedenskab, men om levende tro (living faith). I dag ved vi, at religioner er selvstændige verdener, med eget livssyn (worldview). De ser i forskellig retning og stiller forskellige spørgsmål. Det betyder, at evangeliet må finde forskellige måder at udtrykke sig på; det vil forholde sig anderledes til islam end til hinduisme eller buddhisme. Der er her tale om reelle forskelle. En drøm om at fusionere de store religioner i et slags the World s Parliament of Religions er illusorisk. 4 Andre religioner er ikke mini-kopier eller små ekkoer af kristentroen. Kristentroen er ikke fulfilment af andre religioner, og andre religioner er ikke opholdssteder for anonyme kristne (Karl Rahner). 5 I dag tales der i den globale kirke om tro i flertal og om tro på tværs af grænser og kulturer. Især i Vesten har vi brug for bedre indsigt i, hvad dette betyder, for at styrke evnen til bedre at forstå vor egen og andres tro. Kun på den måde kan vi udrustes til et meningsfyldt og åbent møde med andre og til, i beskedent omfang, at bane vej for fred blandt mennesker af god vilje. Mødet mellem religioner er ikke et nyt fænomen. Forskellige religiøse trosopfattelser og praksis har levet og stødt sammen så langt tilbage, vi kender historien. Kristentroens historie er en mangfoldig beretning om møder med andre trosopfattelser og andre herrer : Paulus vidnesbyrd om den ene Gud og den ene Herre, apologeternes forsvar af troen overfor afgudsdyrkelsen, kristne i det østlige Middelhavsområde, som levede midt i islam, kristne som måtte tilpasse sig de ottomanske tyrkere i middelalderen, renæssancen, som blev udfordret fra jødiske samfund og af muslimsk filosofi, etc.. Blandt mennesker og folk i det globale Syd har mødet med andre været hverdagskost i mange slægtled. For os i Vesten er det at leve i et pluralistisk samfund stadig noget nyt og truende. Derfor har vi brug for at lære af kristnes erfaringer i Syd. Fremtidens kris-

6 72 NORSK TIDSSKRIFT FOR MISJONSVITENSKAP 2/2012 tendom vil have sit tyngdepunkt i det globale Syd. Derfor bør vi i Vest og Nord tage ved at lære af og indhente erfaringer fra kirker og teologer i Øst og Syd, med tanke på religionsmøde i vor egen kontekst. Vi må lytte til de kristne religionsteologier, som allerede i dag findes i Asien og i Afrika. Indiske teologer har i årtier spillet en central rolle i tænkningen om religionsmødet (M.M. Thomas, Stanley J. Samartha, Samuel Rayan, Raimondo Panikkar, Vandana, Aloysius Pieris (Sri Lanka)) 6. I afrikansk sammenhæng har vi lært af teologer som John Mbiti, Lamin Sanneh og ikke mindst Kwame Bediako: Mere end nogen anden har han åbnet vore øjne for forbindelsen mellem afrikansk traditionel religion og kristentro, og at kristentroen også er en primal religion dvs den religionsforståelse, som vore forfædre kaldte hedenskab, men som ligger nærmere den bibelske forestilling om skabelsen som et levende system og om Kristus som Herre over skabningen. 7 Men skal fremtidens kristendom i Vest kunne lære af det globale Syd, vil der være brug for at se kritisk på både oplysningstidens og modernitetens teologi. Et af problemerne med oplysningsteologien er, at den tog troen på miraklerne og det overnaturlige fra os og lukkede os inde i et rum af årsag og virkning, hvor man skilte skarpt mellem fakta og erfaring, videnskab og tro. Siden da har en rationalistisk teologi ikke vidst, hvordan den skal forholde sig til det overnaturlige, til magter og myndigheder og tegn og undere. Ja, i grunden har Vestens teologi slidt med, hvordan vi skal forstå det onde og den onde. Det vil i næste omgang skabe vanskeligheder med at se Kristi kors som en sejerrig triumf over synd, død og djævel. De religioner og religiøse livsanskuelser vi møder i dialogen med de andre, har god plads til denne del af virkeligheden, mens vi i Vesten fortsat lider under, hvad antropologen og missiologen Paul Hiebert kaldte the flaw of the excluded middle, dvs der er et tomrum i vor tro, når det gælder midterområdet mellem en transcendent Gud og den immanente verden. 8 Kirker i Syd udfordrer os til at tage oplysningstidens snævre årsag-virkning tro op til revision. 9 Især i mødet med folk religion og primal religion kan vi ellers stå tomhændede sådan som vi i dag kan opleve det i mødet med en hjemlig nyåndelighed. Her kan vi også hente hjælp fra, hvordan kirken op igennem historien har forholdt sig

7 NORSK TIDSSKRIFT FOR MISJONSVITENSKAP 2/ til folkereligioner: Man har afvist dem, man har taget dem ind, man har ikke sjældent døbt dem, men til andre tider snakket om synkretisme. Paul Hieberts anbefaling i denne sammenhæng er en kritisk kontekstualisering. Globalisering, migration og informationsteknologi Globaliseringen vil på godt og ondt fortsætte med at øge kontakten mellem nationer og kulturer. Migration vil i stadig voksende grad medføre, at forskellige living faiths lever side om side. Fremtidens kristendom vil derfor udfordres til ikke kun at tolerere en faktisk pluralitet, men til at finde frem til et positivt syn på pluraliteten. En betydelig del af migranterne vil være kristne. I følge Jehu Hanciles vil migration have en større indvirkning på det amerikanske religiøse landskab end nogen tidligere bølge, også fordi indvandrermenigheder repræsenterer det hurtigstvoksende segment i amerikansk kirkeliv. Noget lignende vil gælde for Europa. Hanciles peger videre på nogle vigtige perspektiver i vor forståelse af kristen immigration: Kristne indvandrere har langt større erfaring end vi i vesten i at vidne om Kristus og vinde omvendte blandt andre indvandrere. De møder et samfund, hvor kristentroen er svigtende, og forstår på en helt anden måde end vi, at Vesten er missionsmark. I mange lande i Vesten repræsenterer de kristentroens ansigt over for samfundets marginaliserede og svage. De har bedre forudsætninger for at forstå religiøs mangfoldighed og kan derfor både selv gå aktivt ind i religionsmødet og bibringe kristne i etablerede kirker kundskab og inspiration. 10 Et vigtigt aspekt for fremtidens kirke er informationsteknologien. Allerede i dag har den skabt nye mødepladser for dialog omkring tro og livssyn. Et kendt dansk eksempel er hvor der er flere tusinde nye besøgende hver uge. Denne udvikling vil fortsætte: Nye kommunikationsformer vil tilbyde nye former for samtale og interaktion. Disse samtaler vil ofte foregå adskilt fra den fysiske kirke og menighed og udgør

8 74 NORSK TIDSSKRIFT FOR MISJONSVITENSKAP 2/2012 allerede i dag centrale mødepladser for unge, som spørger om tro. Jeg får selv lov til at være med i panelet for og oplever det som udfordrende og fornyende at blive krævet til ansvar for min tro. 11 Forandring af religion? Viggo Mortensen (i Walk Humbly with the Lord og i Theology and the Religions (2003)) har meget at sige os om fremtidens kristentro. Hans overskrifter indeholder begreber som multireligiøs, pluralitet/pluralisme, globalisering og religiøs forandring. På den måde spænder han et lærred af perspektiver ud, som ikke mindst berører religionsmødet:...all religions are changing and omnipresent...what we are facing right now is nothing less than change of religion. 12 Forandringen har flere komponenter. En overordnet komponent, især for os i Vesten, er religionsmødet og den interreligiøse dialog. Her handler det også om religionernes truth claims og dermed om religionsteologier: Being a Christian theologian, one is obliged to construct a Christian theology of religions, which examines how one should evaluate Christianity s absolute claim on truth in relation to other religions comparable truth claims. 13 En sådan gennemtænkning af truth claims vil for mange af os måtte begynde med selvreflektion: Kirken og dens medlemmer udfordres til at gøre sin mening op om deres egen tro, når de bevæger sig ind i religionsmødet, og til at forberede sig på dette møde. Hvordan skal fremtidens kristentro ellers kunne håndtere religiøs forandring? Religiøs pluralisme i en stor verden Religiøs pluralisme kan betragtes som en forlængelse af eller en komponent inden for kultur-pluralisme. Vi hører hjemme i et samfund, hvor pluralisme handler om the coexistence and social interaction of people with very different beliefs, values and lifestyles. 14 Mens pluralitet betyder, at vi har at gøre med flere, handler pluralisme om at leve med og akceptere mangfoldigheden. Pluralisme er derfor i min tænkning og sprogbrug ikke en ideologi. En drøftelse af pluralisme behøver derforer derfor heller ikke en debat om en mulig konflikt mellem pluralisme og en kristen overbevisning. Religiøs pluralitet er i før-

9 NORSK TIDSSKRIFT FOR MISJONSVITENSKAP 2/ ste omgang et sociologisk fænomen, men kan som pluralisme blive til et teologisk anliggende, når mangfoldigheden ikke kun aksepteres, men erklæres for ret lære (f.eks. at der er flere veje til frelse). Hvis vi skal snakke om sandt og falsk i forhold til religioners krav på sandhed, er det imidlertid bedre at bruge begrebet religiøs relativisme og ikke religiøs pluralisme. Religiøs relativisme er et genuint diskussionstema inden for religionsteologien, fordi relativisme ikke kan acceptere, at en bestemt trostradition gør krav på at være kilden til den endelige sandhed og frelse. Areopagos-talen er en dialog med religiøs relativisme. I moderne tid er den et barn af oplysningstiden. Dagens og fremtidens kristentro må forholde sig til det faktum, at vi alle bor i samfund og kulturer, som i større eller mindre grad er præget af religiøs pluralisme. Nogen vil hævde, at her er roden til vold og terror og til etniske konflikter, men jeg vælger at se på religiøs pluralisme i relation til mønstre for fredelig samhandling mellem forskellige religiøse aktører enkeltpersoner og grupper, som identificerer sig med og handler ud fra en bestemt religiøs tradition. Denne samhandling vil også omfatte konflikter, men religiøs pluralisme, sådan som jeg her forstår det, ophører, når volden overtager. Religiøse aktører i en stor verden Både i dag og i morgen vil der findes store transnationale religiøse aktører. Den Romersk Katolske Kirke er en af de største (med mere end en milliard medlemmer). I voksende grad tager den katolske kirke globale temaer som fred, menneskerettigheder og udvikling op, enten direkte fra Vatikanet eller via religiøse ordener som Jesuitterne og lægmandsorganisationer som Sant Egidio. De protestantiske og ortodokse kirker har siden 1948 i betydelig grad brugt Kirkernes Verdensråd som en platform for engagement i globale spørgsmål og som udgangspunkt for dialog med FN og regeringer. Evangelikal kristentro har især det sidste årti gjort sig bemærket i kølvandet til Præsident George W. Bush og i spørgsmål som HIV/AIDS og global fattigdom. Både World Evangelical Alliance og Lausannebevægelsen har i flere årtier arbejdet bredt med en række temaer inden for socialt ansvar (social responsibility) og diakoni. Islam (med sine 1.3 milliarder tilhængere) har de sidste par

10 76 NORSK TIDSSKRIFT FOR MISJONSVITENSKAP 2/2012 årtier oplevet en ekspansion af sociale bevægelser og nongovernment organisations (NGO) og en højere profil for the Organisation of the Islamic Conference (OIC). Her finder 57 muslimske lande sammen for at deltage i samtaler om globale emner. På samme måde, men i mindre omfang, spiller den jødiske diaspora en international rolle. Også hinduisme (med 800 millioner tilhængere) og buddhisme (med 400 millioner tilhængere) deltager i globale samtaler. Selv om de har en svagere tradition for transnationale, autoritative organisationer, har de både gamle og nye traditioner for missionsorganisationer. I tillæg spiller engaged Buddhism en voksende rolle i det sydlige Asien og humanistic Buddhism en betydelig rolle i Kina og på Taiwan. Begge har i dag udløbere i andre dele af verden. Seks dimensioner af religiøs pluralisme Thomas Banchoff mener, at religionernes politiske og sociale engagement har været voksende det sidste årti. Engagementet er kommet til udtryk via kommunikationsteknologien og i relation til temaer som menneskerettigheder og demokrati. Kommunikationsteknologien har dannet platform for en større intern samtale og for en større forskellighed, og den har styrket samhandlingen på tværs af religioner og trosopfattelser. Kommunikationsteknologien har også været en vigtig platform for debatten omkring demokrati og menneskerettigheder. 15 Ifølge Banchoff 16 kan den religiøse pluralisme ses i forhold til seks dimensioner: en skrøbelig (fragile) identitetspolitik, stærke etiske forpligtelser, sammenkædninger mellem international-national-lokal, dynamikker mellem trosopfattelser og inden for samme trosopfattelse, og sekulær-religiøs interaktion. Lad mig nævne nogle eksempler fra Banchoff og fra egen erfaring: Migration af mennesker og ideer gør de gamle traditioner (inklusive kirken) usikre og fører udfordringer med sig fra minoritetsgrupper, som gør krav på menneskerettigheder. Væksten af muslimske minoriteter i Danmark og Norge har således sat gang i en debat om national og religiøs identitet. Dersom national identitet skal hænge sammen med religiøs identitet, kan der let opstå ønsker om, at ritualerne bliver nationale ritualer, moralen bliver til lov og at gud/guder bliver æret i det

11 NORSK TIDSSKRIFT FOR MISJONSVITENSKAP 2/ offentlige rum. Det findes der diverse eksempler på i religionernes historie, inklusive islams sharia og middelalderens Christendom (kristenhed, ikke kristendom). I en spændingsfyldt pluralistisk situation kan vejen frem være, at få en dialog i stand mellem tilhængere af forskellige religiøse grupper, som har det tilfælles, at de tolker sine respektive traditioner som samsvarende med menneskelig værdighed, frihed og respekt for andres værdighed og frihed. Et vigtigt samtaletema, især for kirker i Øst og Vest, er forholdet mellem religionsfrihed og proselytisme. Ikke mindst evangelikal missionsvirksomhed i ortodoks sammenhæng efter Sovjetstyrets fald har aktualiseret dette tema. Men temaet er også relevant i sammenhænge, hvor vi fra Vesten har gjort religionsfrihed til en del af vor udenrigspolitik, feks i Afghanistan, Kina og Libyen. Der er mange aktører, som globalt og nationalt kæmper for etiske forpligtelser (e.g FN-organisationer), men religioner og religionssamfund er nok bedre end de fleste i stand til at løfte moraltraditioner frem og til at appellere til særlige grupper. Også inden for konfliktløsning har religiøst engagement sin styrke. Der findes mange eksempler på religiøse initiativer til forsoning og fred, initiativer fra kristne (Afrika og Latin-Amerika), buddhister (Cambodja) og muslimer (Mellemøsten). Eller tænk på Desmond Tutus sandhedskommission i Sydafrika. Tilgivelse og forsoning er stærke religiøse/kristne værdier i en sønderbrudt verden. Lederen for Oslosenteret for fred og menneskerettigheter, Kjell Magne Bondevik, ser på kultur og religion som væsentlige resourcer for fred. 17 Der hvor religion bruges som et redskab for vold, handler det som oftest om en menneskelig fejltolkning (bevist eller ubevist) af religionen, mener Bondevik. Vejen ud og frem handler derfor om at skabe mødesteder for dialog om værdier, som religioner, midt i sin forskellighed, har fælles. Konflikter handler om magt, politik og resourcer. Her kan religion misbruges som et dække for politiske forskelle. Derfor er interfaith dialogue så vigtig. Glocal: Religiøs tro har et lokalt ankerfæste, men hører samtidig hjemme inden for en universel tro eller kirke. Det gør religioner og kirker til centrale aktører i at kæde lokalt-nationalt-

12 78 NORSK TIDSSKRIFT FOR MISJONSVITENSKAP 2/2012 internationalt sammen på måder, som andre aktører ikke kan. Fremtidens kirke må i voksende grad være glocal, altså både have lokale rødder og høre hjemme inden for en global famile. Det giver den muligheder for at deltage i vigtige tiltag inden for advocacy, dvs bevidstgørelse omkring store temaer som gældsreduktion, miljø og forfølgelse, især i det globale Syd. Disse eksempler på den religiøse pluralismes rolle og bidrag i en stor verden understreger kristnes rolle i arbejdet for at undgå voldelige civilisationssammenstød (Huntington s clash of civilisations). Nogle svenske teser for religionsteologisk reflektion fra 2001 fokuserer på samme sag: Vi behøver at lære af hinanden og samarbejde for på bedste måde at kunne forsvare menneskers værdighed og tage ansvar for den skabte verden. Disse opgaver er ikke noget perifert, men hører til kristenlivets centrum. Det betyder videre, at vi kæmper sammen med alle mennesker af god vilje mod globale systemer, som øger fattigdom, mod racisme som vurderer mennesker efter hudfarve, mod vold mellem mennesker og vold mod naturen, mod undertrykkelse og udnyttelse, især af piger og kvinder, mod en åndelig fattigdom, som gør det at eje til livets mening (min oversættelse). 18 Momenter til en kristen teologi for fremtidens religionsmøde Hans Küng siger et sted, at There can be no peace among nations without peace among religions. There can be no peace among religions without dialogue among religions. I en hjemlig sammenhæng er det en udfordring til kirken om, at gå ind i den diakonale forpligtelse det er, at arbejde for fredelig sameksistens og i det hele taget tænke og engagere sig i diapraksis, somme tider som vort vigtigste bidrag til religionsmødet. Men religionsteologi vil i fremtidens kristendom handler om noget mere end diapraksis og sammenlignende religionsvidenskab. Der er meget vi har til fælles, der er meget vi kan samtale om på tværs af grænser, og der er meget vi kan gøre sammen. Men grundlag og udgangspunkt for en kristen religionsteologi vil altid være Guds åbenbaring, således som vi finder den nedfældet i Skriften. Der vil undervejs være andre discipli-

13 NORSK TIDSSKRIFT FOR MISJONSVITENSKAP 2/ ner og fagområder, vi kan lære af, inklusive komparativ religion, antropologi og filosofi, men mit metodiske udgangspunkt er, at min religionsteologi må formes af Bibelens lære, værdier og visioner og være tro mod kirkens fælles bekendelse, således som den er udtrykt i de centrale økumeniske symboler/trosbekendelser. Desuden må en religionsteologi være fænomenologisk korrekt i sin beskrivelse af andre religiøse traditioner. 20 Nu er det jo ikke sådan, at Bibelen svarer på alle vore religionsteologiske spørgsmål. Nogen spørgsmål behandles eksplicit (at vi frelses af nåde), andre behandles og drøftes, men uden at der gives klare og entydige svar (eskatologi, kirkeformer, etc), og så er der områder, hvor Skriften ikke giver svar, men kun nogle principielle vejmærker (hvad slags politisk styreform er bedst, hvordan man skal opføre sig til en ikke-kristen begravelse 21 ). Helt siden Augustin har kirken skelnet mellem den Gud, som har åbenbaret sig, og den skjulte Gud. Jan-Martin Berentsen opmuntrer derfor til theological modesty, ikke mindst i vanskelige spørgsmål som, om der er frelse for alle de, som ikke har haft anledning til at høre evangeliet, eller om Gud åbenbarer sig i andre trosopfattelser. 22 Jeg anser følgende emner for grundlæggende for min egen religionsteologi: Den ene Gud er hellig og retfærdig i alt, hvad han har gjort og gør. Han behandler alle mennesker med samme kærlighed og retfærdighed. Han har skabt alt det skabte. Mennesket har han skabt i sit billede, til tiltale, samtale og erindrende omtale, som den danske teologi-lærer for min generation, Regin Prenter, ofte udtrykte det. 23 Han har taget skridt for at åbenbare sig for mennesker, i naturen, historien og i samvittighedens moralske love (almen åbenbaring). Hans endegyldige åbenbaring skete i Kristi menneskevordelse, således som den er bevidnet i Skriften (den særlige åbenbaring). Det er gennem det bibelske vidnesbyrd og især gennem Jesus Kristus, at vi kender Gud. Der findes i Skriften eksempler på, at Gud i visse tilfælde har åbenbaret sig for mennesker uden for pagtsfolket (farao, Balaam, Nebukanessar, Melkisedek, Kornelius og

14 80 NORSK TIDSSKRIFT FOR MISJONSVITENSKAP 2/2012 andre), men her handler det om noget særligt og ikke om en frelsende åbenbaring. Guds skabning er blevet fordærvet/forvansket af synd. En ret forståelse af synd er kritisk, hvis vi skal forstå Bibelens lære om frelse. Dette grundlæggende tema synes ofte at blive ignoreret i samtaler om og med andre trosopfattelser. En adækvat forståelse af menneskelig reliøsitet må tage alvorligt, hvad Bibelen siger om synden og dens virkninger, såvel som Guds vrede over synden. 24 Gud har i Kristi liv, død og opstandelse åbnet en vej for forsoning med Gud. Den subjektive dimension af denne forsoning er, at den må tages imod i tro. Frelse er altid kun ved Guds nåde og gennem tro på Gud. Livet har to udgange, til dom og til frelse, men ingen dømmes uretfærdigt. Jeg vil derfor gerne deltage i en samtale om, hvorvidt Gud kan frelse mennesker, som ikke eksplicit har hørt evangeliet, men som responderer i lydighed mod og tro på det mål af åbenbaring, de har mødt i Guds almene åbenbaring. 25 Vi må leve med, tror jeg, at der er en dynamisk spænding mellem den treenige Guds universalitet og det inkarnerede Ords særlige karakter (particularity). Alister McGrath udtrykker det på følgende måde: We cannot draw the conclusion.that only those who respond will be saved. God s revelation is not limited to the explicit human preaching of the good news, but extends beyond it. We must be prepared to be surprised at those whom we will meet in the kingdom of God. 26 Dette kan tolkes som inklusivisme selv om jeg ikke er sikker på, at McGrath vil vedkende sig den betegnelse. Jeg vil, som antydet ovenfor, lægge vægten mere på forskellen mellem, det Gud har åbenbaret os (Deus revelatus), og det han har valgt at holde skjult (Deus absconditus). Uansett signaliserer mine usikre og åbne formuleringer, at jeg ikke ved, hvordan jeg skal komme til vejs ende med spørgsmålet om frelse for de mange, som ikke har hørt og ikke vil få anledning til høre. Skal vi komme til rette med det bibelske materiale, tror jeg, vi tvinges til at kombinere flere af paradigmerne (inklusivisme og eks-

15 NORSK TIDSSKRIFT FOR MISJONSVITENSKAP 2/ klusivisme). Der er sider ved evangeliet, som er eksklusive, mens andre sider er mere inklusive. Gud Helligånd er ikke et alternativ til Kristus. Derfor kan Gud Helligånd og Kristus ikke adskilles; der er, som Jacques Dupuis siger, only one economy of the Spirit and the Word. Men samtidig er det sådan, at Gud har to hænder, og at Logos-kristologien sikrer/garanterer Kristi guddommelige natur, mens Åndens kristologi forklarer Guds frelsende handling i Kristus som universelt tilgængelig. 27 Universelt skal her ikke tolkes som universalisme. Frelsen gives ikke til mennesker, som ikke vil have den. Kristi disciple kaldes til at dele evangeliet om Kristus og at kalde andre til at følge ham, også de som er oprigtigt troende inden for andre religiøse traditioner. Målet med denne sendelse er ikke kun lydighed mod missionsbefalingen eller kærlighed til syndere eller nød for dem, som går fortabt, men nidkærhed efter at give Gud ære. Lesslie Newbigin taler således om mission as an acted out doxology. 28 Kristentro i går, i dag og i fremtiden er i selve sit DNA missional. I lyset af kristnes forlegenhed i dag omkring dette vidnesbyrd (om hvad vi har set og hørt), mener Newbigin, at It is evidence that we are less ready to affirm the uniqueness, the centrality, the decisiveness of Jesus Christ as universal Lord and Saviour, the Way by following whom the world is to find its true goal, the Truth by which every other claim to truth is to be tested, the Life in whom alone life in its fullness is to be found. 29 Den samme Newbigin taler, som nævnt ovenfor, i anden sammenhæng stærkt om committed pluralism, til forskel fra agnostic pluralism. 30 En agnostisk pluralisme vil give afkald på at tale om sandhed i forbindelse med tro. Committed eller engageret pluralisme tager den andens tro alvorlig og vover at stille spørgsmål til den andens tro. Den vil argumentere for at få plads i det offentlige rum, og den vil afsløre afguder, inklusive materialisme og en selvoptaget individualisme. 31 Jeg tror, vi både i dag og i morgen må fastholde spændingen

16 82 NORSK TIDSSKRIFT FOR MISJONSVITENSKAP 2/2012 mellem Guds amazing grace og verdens synd og at vi på samme tid er Guds fjender og hans elskede børn. Ind i det spændingsfelt handler det ikke først og fremmest om at vide, hvad som sker med de ikke-kristne efter døden. I stedet handler det om at holde sammen tillid til og frygt for Gud: Frygten for at jeg skulde sætte min lid til noget andet end Guds nåde i Jesus Kristus, og tilliden til at denne nåde er nok for mig og alle andre skabninger. Derfor ser jeg efter og byder velkommen alle tegnene på at Gud er på færde i livet hos dem, som ikke kender Jesus som Herre. Vi kan altså ikke sætte grænser for Gud, men vi må samtidig sige nej til en inklusivism, som betragter ikke-kristne religioner som redskaber for frelse i kristen forstand. På samme måde må vi sige nej til en pluralisme, som fornægter det enestående og afgørende, som Gud har gjort i Kristus. Positivt forstået kan udtalelsen fra Kirkernes Verdensråds missionskonference i San Antonio i 1989 tolkes på denne måde: We cannot point to any other way of salvation than Jesus Christ. At the same time we cannot set limits to God s saving power.we appreciate this tension, and do not attempt to solve it Sidste år fik vi et code of conduct-dokument udarbejdet på et bredt fælleskirkeligt grundlag (The Pontifical Council for Interreligious Dialogue, Kirkeners Verdensråd og World Evangelical Alliance). Dokumentet knytter til ved Athens Areopagos, når det siger: Christian witness in a pluralistic world includes engaging in dialogue with people of different religions and cultures (cf. Acts 17:22-28). Samtidig lægges der vægt på, at det kristne vidnesbyrd altid er et vidnesbyrd om Jesus Kristus. Dokumentet anbefaler blandt andet, at vi build relationships of respect and trust with people of all religions, in particular at institutional levels between churches and other religious communities, engaging in on-going interreligious dialogue as part of their Christian commitment... interreligious dialogue can provide new opportuniti-

17 NORSK TIDSSKRIFT FOR MISJONSVITENSKAP 2/ es for resolving conflicts, restoring justice, healing of memories, reconciliation and peace-building. Kristne opmuntres til at styrke sin egen religiøse identitet og tro, samtidig med at de får et grundigere kendskab til og en større forståelse af andre religioner. Kun således kan vi undgå at misrepræsentere andres tro og praksis, og kun således kan vi meningsfyldt aflægge vidnesbyrd om Kristus. Dokumentet afsluttes med at anbefale, at kristne pray for their neighbours and their well-being, recognizing that prayer is integral to who we are and what we do, as well as to Christ s mission. 33 Det er kloge råd til fremtidens kirke og til kristentro i religionsmødets perspektiv.

18 84 NORSK TIDSSKRIFT FOR MISJONSVITENSKAP 2/2012 Noter 1 Sanneh 2003, Newbigin Mortensen og Østerlund, 2011, 6f. 4 Det bør nævnes, at den slags drømme fortsatt findes: http/www.parliamentofreligion.org/. 5 Bosch 1991, Kim 2007, 67ff. 7 Roar G. Fotland 2008, Kwame Bediako mener, ifølge Fotland, at der er mindst fem områder, hvor afrikansk tro og kirke kan bidrage til den globale kirke: The first is to give a wider perspective on Christianity than being a Western religion, the second is to recover the significance of the primal religiosity in Christianity, and the third is to regain the missionary sense of theology. Fourthly Bediako suggests that the African sense of wholeness and finally the experience of religious pluralism, might contribute to a renewal of European Christianity. 8 Hiebert 1982, 9 Hwa Yung Hwa Yung hævder også, at en rationalistisk teologi ofte bliver til en unengaged theology (s. 8). 10 Jehu J. Hanciles, Beyond Christendom. Globalization, African Migration, and the Transformation of the West, Maryknoll: Orbis Books Fischer-Nielsen Mortensen 2003, Mortensen 2003, Kuhle 2003, 419ff.. 15 Banchoff Banchoff Bondevik 2008, 251ff. 18 Ahlstrand og Sandvik Küng 1991, Netland 2001, 313ff. 21 Temaet blev aktuelt i norsk sammenhæng i forbindelse med begravelse af en muslim efter massakren den 22. juli Berentsen Se også Berentsen Prenter 1962, Netland 2001, 318f.. 25 Jørgensen McGrath 1995, Citeret fra Kirsteen Kim 2007, 156ff.. 28 Newbigin 1986, Newbigin 1994, Newbigin Arendt 2004, World Council of Churches Christian Witness in a Multi-Religious World: Recommendations for a Code of Conduct, Geneve: Kirkernes Verdensråd 2011.

19 NORSK TIDSSKRIFT FOR MISJONSVITENSKAP 2/ Litteraturliste: Ahlstrand, Kajsa og Håkan Sandvik (red.) (2001): Samtale om religionsteologi, Uppsala: Svenska Kyrkan. Arendt, Niels Henrik: Når de nu alle sammen tror på Gud, Harald Nielsen: Religionsteologi. Fredriksberg: Unitas Forlag, 2004 Banchoff, Thomas (2008): Introduction: Religious Pluralism in World Affairs, Thomas Banchoff (red.), Religious Pluralism, Globalization and World Politics, Oxford: Oxford University Press. Berentsen, Jan-Martin (1998): Det moderne Areopagos. Røster fra den religionsteologiske debatten vårt århundre, Stavanger: Misjonshøgskolens forlag. Berentsen, Jan-Martin (2003): Theology of Religions: What Comes after Pluralism? Viggo Mortensen (red.), Theology and the Religions. A Dialogue, Grand Rapids: Eerdmans. Bondevik, Kjell Magne (2008): Commonalities Emanating from Religious Scripture, Tormod Engelsviken et al. (red.), Mission to the World, Oxford: Regnum International Books. Bosch, David J. (1991): Transforming Mission. Paradigm Shifts in Theology of Mission, Maryknoll: Orbis Books Fischer-Nielsen, Peter (2011): Mellem sogne- og cyberkirke. En analyse af folkekirkens kommunikation på internettet, Aarhus: Aarhus Faculty of Arts. Fotland, Roar G. (2008): The Southern Phase of Christianity: The Contribution of the Global South to the Church in the North, Tormod Engelsviken, et. al. (red.), Mission to the World. Communicating the Gospel in the 21 st Century, Oxford: Regnum International Books. Hanciles, Jehu J. (2008): Beyond Christendom. Globalization, African Migration, and the Transformation of the West, Maryknoll: Orbis Books. Hiebert, Paul G. (1982): The Flaw of the Excluded Middle, i Missiology: An International Review, 10: Hwa, Yung (1997): Mangoes or Bananas? The Quest for an Authentic Asian Christian Theology, Oxford: Regnum International Books.

20 86 NORSK TIDSSKRIFT FOR MISJONSVITENSKAP 2/2012 Jørgensen, Knud (2006): Steps into a Pluralist World: Commitment and Accessibilism, Norsk tidsskrift for misjon, årgang 60, nr Kim, Kirsteen (2007): The Holy Spirit in the World, Maryknoll: Orbis Books. Kuhle, Lene (2003): Religious Pluralism in Multireligiosity, Viggo Mortensen (red.), Theology and the Religions. A Dialogue, Grand Rapids: Eerdmans. Küng, Hans (1991): Global Responsibility: In Search of a New World Ethic, London: SCM Press. McGrath, Alister (1995): A Particularist View: A Post-Enlightenment Approach, John Hick, et al. (red.), More than One Way? Four Views on Salvation in a Pluralistic World, Grand Rapids: Zondervan Publishing House. Mortensen, Viggo (2003): For All God s People: Being Church in Multireligious Societies, Mortensen (red.), Theology and the Religions. A Dialogue, Grand Rapids: Eerdmans. Mortensen, Viggo og Andreas Østerlund Nielsen (2010): Church and Mission Engaging Plurality: Edinburgh Aarhus 2010, Mortensen & Østerlund (red.), Walk Humbly with the Lord. Church and Mission Engaging Plurality, Grand Rapids: Eerdmans. Netland, Harold (2001): Encountering Religious Pluralism. The Challenge to Christian Faith and Mission, Downers Grove: InterVarsity Press. Netland, Harold (2010): Christian Mission among Other Faiths, Lalsangkima Pachuau & Knud Jørgensen (red.), Witnessing to Christ in a Pluralistic Age, Oxford: Regnum Books International. Newbigin, Lesslie (1986): The Gospel in a Pluralist Society, Grand Rapids: Eerdmans. Newbigin, Lesslie (1994): A Word in Season: Perspectives on Christian World Missions, Grand Rapids: Eerdmans. Prenter, Regin (1962): Skabelse og genløsning, København: Gads forlag. Sanneh, Lamin (2003), Whose Religion Is Christianity? The Gospel beyond the West, Grand Rapids: Eerdmans.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Historisk rids i forhold til at diakoni og retfærdighedsbegrebet er kommet mere på dagsordenen i evangelikale kirkesammenhænge

Historisk rids i forhold til at diakoni og retfærdighedsbegrebet er kommet mere på dagsordenen i evangelikale kirkesammenhænge Historisk rids i forhold til at diakoni og retfærdighedsbegrebet er kommet mere på dagsordenen i evangelikale kirkesammenhænge Int. diakoni seminar 25. Juni 2014 Missionsselskaber Katolsk Protestantisk

Læs mere

SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED

SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED Matt 28,16-20, s.1 Prædiken af Morten Munch Trinitatis søndag / 15. juni 2014 Tekst: Matt 28,16-20 SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED Trinitatis/trefoldighed Det er trinitatis søndag. Søndagen

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Det kan være svært at forholde sig til Helligånden. Hvad er det for en størrelse, og hvordan virker Han? Er Han en person eller en kraft? Når vi hører om Helligånden,

Læs mere

Målet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre.

Målet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre. Kristuskransen En bedekrans i luthersk tradition Kristuskransens ophavsmand er den svenske biskop Martin Lønnebo, som har hentet inspiration fra den kristne mystik og Østens spiritualitet. Han oplevede

Læs mere

Men enhver skal leve sådan, som Herren har tildelt ham, som Gud har kaldet ham. 1. Kor. 7; 17

Men enhver skal leve sådan, som Herren har tildelt ham, som Gud har kaldet ham. 1. Kor. 7; 17 Gudstjeneste søndag d. 26. april 2015 Tema: Kære arbejde Men enhver skal leve sådan, som Herren har tildelt ham, som Gud har kaldet ham. 1. Kor. 7; 17 Kære arbejde Når vi hører om dem, som oplever sig

Læs mere

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. februar 2014 Kirkedag: 4.s.e.H3K/B Tekst: Matt 14,22-33 Salmer: SK: 720 * 447 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 LL: 720 * 23 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 Jesus

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Hvordan ser vi Gud? Hvordan ser vi på Gud? Hvad siger ordet Gud os? Hvad forstår vi ved Gud? Hvad betyder Gud for os?

Hvordan ser vi Gud? Hvordan ser vi på Gud? Hvad siger ordet Gud os? Hvad forstår vi ved Gud? Hvad betyder Gud for os? Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 24. januar 2016 Kirkedag: Septuagesima/B Tekst: Matt 25,14-30 Salmer: SK: 754 * 447 * 449 * 370 * 714 * 511,6 * 57 LL: 754 * 370 * 714 * 511,6 * 57 Hvordan

Læs mere

HELLIGÅNDENS DÅB & GAVER

HELLIGÅNDENS DÅB & GAVER UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HELLIGÅNDENS DÅB & GAVER Helligåndens dåb er ikke kun en lille del af

Læs mere

Salmer: 323 Kirken den er Denne er På Jerusalem 332 Jesus er Hvad mener I v. 4-5 Ja, du gør 725 v Guds menighed 345

Salmer: 323 Kirken den er Denne er På Jerusalem 332 Jesus er Hvad mener I v. 4-5 Ja, du gør 725 v Guds menighed 345 5. trin. II 26. juni 2016 Sundkirken 9, Toreby 10.30 Salmer: 323 Kirken den er Denne er 403 332 På Jerusalem 332 Jesus er 56 54 Hvad mener I 54 725 v. 4-5 Ja, du gør 725 v. 4-5 345 Guds menighed 345 Bøn:

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU 1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU The moment of truth. Guds time, der forandrer alt. Åbenbaringsøjeblikket. Mange, som har kendt Jesus, siden de var unge, kan se tilbage på øjeblikke,

Læs mere

Anerkendelse og mission og folkekirken. Theodor Jørgensen

Anerkendelse og mission og folkekirken. Theodor Jørgensen Anerkendelse og mission og folkekirken Theodor Jørgensen I forbindelse med sin 60-års fødselsdag har lektor Hans Raun Iversen fremlagt et digert værk med titlen Grundtvig, folkekirken, mission, Anis, der

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN FØR DU BEGYNDER Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Missionsbefalingen om at gøre til disciple og om

Læs mere

5 TIP FRA EN TVIVLER

5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER MANUEL VIGILIUS Credo Forlag København 2007 5 TIP FRA EN TVIVLER 1. udgave, 1. oplag Copyright Credo Forlag 2007 Forfatter: Manuel Vigilius Omslag: Jacob Friis

Læs mere

Lindvig Osmundsen Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1. Prædiken til Skærtorsdag Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen.

Lindvig Osmundsen Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1. Prædiken til Skærtorsdag Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen. Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1 Prædiken til Skærtorsdag 2016. Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen. Skærtorsdag er en dag hvor der skete meget i Jesu liv. Jesu er i Bethania hvor han har overnattet

Læs mere

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag.

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. maj 2014 Kirkedag: 4.s.e.påske/B Tekst: Joh 8,28-36 Salmer: SK: 588 * 583 * 492 * 233,2 * 339 LL: 588 * 338 * 583 * 492 * 233,2 * 339 Som allerede nævnt

Læs mere

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013 Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Jeg er jo bare et menneske. Sådan forklarer vi vores svagheder. Det hører med til at være menneske, at jeg

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

MENNESKET JESUS KRISTUS PDF

MENNESKET JESUS KRISTUS PDF MENNESKET JESUS KRISTUS PDF ==> Download: MENNESKET JESUS KRISTUS PDF MENNESKET JESUS KRISTUS PDF - Are you searching for Mennesket Jesus Kristus Books? Now, you will be happy that at this time Mennesket

Læs mere

STUDIUM BIBEL. Kristus og 2hans lov ISSN ISBN

STUDIUM BIBEL. Kristus og 2hans lov ISSN ISBN ISSN 1603-6905 ISBN 978 87 7532 566 5 BIBEL STUDIUM Kristus og 2hans lov April Maj Juni 2014 1. 2. KVARTAL 2007 2014 BIBELSTUDIUM FOR SABBATSSKOLEN 2. kvartal Forfatter Kristus og hans lov Keith Burton

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

studie Studie Treenigheden

studie Studie Treenigheden studie Studie X 2 Treenigheden 14 Åbningshistorie Et amerikansk blad om skateboarding stillede nogle kendte skateboardere spørgsmålet: Tror du på Gud? Her er nogle af svarene: Ikke i den traditionelle

Læs mere

Dialog forandrer liv!

Dialog forandrer liv! Dialog forandrer liv! Hos Areopagos tror vi på, at dialog forandrer liv. Og vi vil gerne være med til at forandre liv ved at præsentere kristendommen på en troværdig og tidssvarende måde. Helt siden Areopagos

Læs mere

Kend Kristus. Discipelskab. Målrettet 16-18 år. Troy Fitzgerald. Unge

Kend Kristus. Discipelskab. Målrettet 16-18 år. Troy Fitzgerald. Unge Kend Kristus Discipelskab Målrettet 16-18 år Troy Fitzgerald Unge Kend Kristus Troy Fitzgerald Unge 16-18 år 3 Originaltitel: ChristWise 2013 Dansk Bogforlag Grafisk bearbejdning: Sat med: ITC Century

Læs mere

3. s. e. Påske. Højmesse 224 22 54 // 379 332 484

3. s. e. Påske. Højmesse 224 22 54 // 379 332 484 1 3. s. e. Påske. Højmesse 224 22 54 // 379 332 484 2. Mos. 3,1-7.10-14; Jeg vil være den, jeg vil være. Acta 4,7-12: Jesus er hovedhjørnestenen Johs. 14,1-11: Jesus er vejen. Tro og tro på én frelsende

Læs mere

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 1 5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 Åbningshilsen Det har været en særlig uge, i aftes frydede alle sportselskere

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb TROENS GRUNDVOLD JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB Helligåndens dåb De to dåb som Bibelen taler mest om er dåben i vand, hvor man begraver det gamle og dåben i Helligånden hvor man får kraft til tjeneste.!

Læs mere

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 APPEL TIL 10 + 1 DAGES BØN FOR DANMARK OG NATIONERNE FOR ANDET ÅR I TRÆK er Danmark med i Global Day of Prayer. Denne gang finder det

Læs mere

Sociallæren og den katolske kirkens engagement i politik og sociale spørgsmål

Sociallæren og den katolske kirkens engagement i politik og sociale spørgsmål Sociallæren og den katolske kirkens engagement i politik og sociale spørgsmål Katolsk sociallære Kirkens institutioner for fred og retfærdighed Pave Frans og fremtiden for sociallæren Danmark Debat Udvikling

Læs mere

Taiwan, marts 2011 nr. 6

Taiwan, marts 2011 nr. 6 Taiwan, marts 2011 nr. 6 Kristendom og Buddhisme i Taiwan og Danmark. "Hvad er forskellen mellem kristendommen og buddhismen," spørger man i Taiwan. "kristendommen er lidt bedre," lyder det spage svar

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Ateisterne VEJLEDNING OG OPGAVER. Kristendommen møder modstand. Gud er død! Religion er opium for folket! Gud er menneskets spejlbillede!

Ateisterne VEJLEDNING OG OPGAVER. Kristendommen møder modstand. Gud er død! Religion er opium for folket! Gud er menneskets spejlbillede! VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen Ateisterne Kristendommen møder modstand Gud er død! Gud er menneskets spejlbillede! Gud er menneskets sutteklud! Religion er opium for folket! Religion er undertrykkelse!

Læs mere

Og for nu lige at blive ved 9/11-scenariet som en anskueliggørelse af, hvad det er, vi er udfordret af altså ved globaliseringen.

Og for nu lige at blive ved 9/11-scenariet som en anskueliggørelse af, hvad det er, vi er udfordret af altså ved globaliseringen. 1 Eftermiddagsgudstjeneste. 11.9.2011. 10 362 // 192-355 Tema: Gud & Globalisering. Gud og globalisering er temaet for dette efterårs eftermiddagsgudstjenester. Og den første i dag sådan lidt tilfældigt

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Trosbekendelsen? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Protestantisme og katolicisme

Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme er begge en del af kristendommen. Men hvad er egentlig forskellen på de to kirkeretninger? Bliv klogere på det i denne guide, som giver dig et

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Hvad er Citykirken? Hvad vil Citykirken? Hvem er Citykirken for?

Hvad er Citykirken? Hvad vil Citykirken? Hvem er Citykirken for? Citykirken DNA-kursus DEL 1: Hvad er Citykirken? Hvad vil Citykirken? Hvem er Citykirken for? Hvad er Citykirken? Lidt historie Tilhørsforhold og netværk Frikirkenet Rødder, ansvarlighed og relationer

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 1. samling: Bibelens røde tråd 13 2. samling: Helligånden formidler 20 3. samling: Shhh! Gud taler 26 4. samling: Nåde-leverandør 32 5. samling: Lev i Bibelen 39 6. samling:

Læs mere

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 Mat 5,20-26 s.1 Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 FORLIGELSENS VEJ To slags vrede Vrede og forsoning er to store temaer i ethvert menneskes liv og i samfundet til

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4.

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Bruger Side 1 17-05-2015 Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Dåbsvandet drypper fra barnets isse, og bedsteforældre blinker med våde øjne. Glæde og stolthed, slægtens og familiens nye

Læs mere

Apostlenes Gerning 17 Paulus i Athen. Det jødiske historie om jøden Jesus fortalt til ikke-jøder

Apostlenes Gerning 17 Paulus i Athen. Det jødiske historie om jøden Jesus fortalt til ikke-jøder Apostlenes Gerning 17 Paulus i Athen Det jødiske historie om jøden Jesus fortalt til ikke-jøder Hvor og hvornår er det? Paulus 2. missionsrejse (3 i alt foruden den sidste rejse til Rom) Nyt Rejsehold

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2016 02-01-2016 side 1. Prædiken til Helligtrekonger søndag 2016. Tekst: Joh. 8,12-20.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2016 02-01-2016 side 1. Prædiken til Helligtrekonger søndag 2016. Tekst: Joh. 8,12-20. 02-01-2016 side 1 Prædiken til Helligtrekonger søndag 2016. Tekst: Joh. 8,12-20. På Helligtrekongers søndag kender vi alle historien om De tre vise mænd. Vi har set dem i julens krybbespil, og det at se

Læs mere

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen? 1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?»først og fremmest beder jeg om, at man vil tie med mit navn og ikke kalde sig lutherske, men kristne. Hvad er Luther? Læren er dog ikke min

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

Du skal elske Herren.. (TILBEDELSE)

Du skal elske Herren.. (TILBEDELSE) Menighedsvision 2002 ark 1 Odder Frimenigheds vision er bygget op over to bibelsteder nemlig Mt. 22,37-40 og Mt 28,18-20. Menighedsvision 2002 Det dobbelte Kærlighedsbud Mat 22, 37-40. Du skal elske Herren..

Læs mere

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation teentro frikirkelig konfirmation Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Program for Nicolaifællesskabet ved Sct. Nicolai kirke, Aabenraa Sogn

Program for Nicolaifællesskabet ved Sct. Nicolai kirke, Aabenraa Sogn Program for Nicolaifællesskabet ved Sct. Nicolai kirke, Aabenraa Sogn August 2015 Juni 2016 August Program for Nicolaifællesskabet 26.08 Bibelundervisning ApG. 1,1-14 Optakt til den åndelige krig! Gudsriget

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

Indledning. Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10).

Indledning. Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10). Indledning Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10). Begrebet forvalter indeholder en stor bibelsk dybde. Det angiver,

Læs mere

Guide til konfirmandprojekt

Guide til konfirmandprojekt Guide til konfirmandprojekt - møde mellem konfirmander og unge muslimer Præster siger om projektet... Konfirmanderne blev meget glade og stolte af deres egen tro. Det var en helt anden måde at snakke om

Læs mere

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab

Læs mere

Tema 10 Kirkehistorien og dens personer Europa fem Danmark fem personer personer Paulus Konstantin Ansgar Harald Blåtand Frans af Assisi

Tema 10 Kirkehistorien og dens personer Europa fem Danmark fem personer personer Paulus Konstantin Ansgar Harald Blåtand Frans af Assisi Tema 10 Kirkehistorien og dens personer Du skal kende de væsentligste tidsperioder og de største begivenheder i kristendommens historie fra den tidligste urmenighed i Jerusalem efter år 30 og helt frem

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

I det lys er der et særligt aspekt af Marias højsang, jeg synes, er meget væsentligt for os i dag.

I det lys er der et særligt aspekt af Marias højsang, jeg synes, er meget væsentligt for os i dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 13. marts 2016 Kirkedag: Mariæ bebudelse/b Tekst: Luk 1,46-55 Salmer: SK: 721 * 71 * 72 * 73 LL: 721 * 71 * 441 * 72 * 481,2 * 73 Jeg vil gerne tage en

Læs mere

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser.

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser. Årsplan 6-7. klasse 2016/2017 Eleverne har 2 lektioner om ugen i skoleåret. I faget religion vil der i løbet af året bliver arbejdet med nedenstående temaer. Undervisningen er bygget op omkring clio online

Læs mere

Cellegruppe oplæg Efteråret 2004

Cellegruppe oplæg Efteråret 2004 Cellegruppe oplæg Efteråret 2004 Velkommen tilbage fra sommerferie og til en ny spændende sæson i Odder Frimenighed. Hvert efterår starter menighedens celler med et fælles oplæg. Som kirke har vi en drøm,

Læs mere

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus?

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus? Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud af tiden med Teentro er det vigtigt,

Læs mere

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs.

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 15. februar 2015 Kirkedag: Fastelavns søndag/a Tekst: Matt 3,13-17 Salmer: SK: 192 * 441 * 141 * 388,5 * 172 LL: 192 * 450 * 388,3 * 441 * 141 * 388,5 *

Læs mere

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så?

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så? Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 9. oktober 2016 Kirkedag: 20.s.e.Trin/B Tekst: Es 5,1-7; Rom 11,25-32; Matt 21,28-44 Salmer: SK: 9 * 347 * 352 * 369 * 477 * 361 LL: 192 * 447 * 449 * 369

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

Trosbaserede organisationer i en ny virkelighed DMR medlemsseminar. Viggo Mortensen GAMMELGAARD

Trosbaserede organisationer i en ny virkelighed DMR medlemsseminar. Viggo Mortensen GAMMELGAARD Trosbaserede organisationer i en ny virkelighed DMR medlemsseminar Viggo Mortensen GAMMELGAARD Den ny virkelighed Hvordan har verden det? Flygtningekrisen og den nye demografiske verdensorden Når Syd kommer

Læs mere

Prædiken til Trinitatis søndag 08 18/ Slotskirken kl. 10 Ida Secher

Prædiken til Trinitatis søndag 08 18/ Slotskirken kl. 10 Ida Secher Prædiken til Trinitatis søndag 08 18/5-2008 Slotskirken kl. 10 Ida Secher 725 313 449 364 363 318 1 Ida Secher I den treenige, den trefoldige, Gud, i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vi

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Indhold. Forord Indledning... 17

Indhold. Forord Indledning... 17 Indhold Forord... 14 Indledning... 17 I. Forståelsen af sandhed (virkelighed og erkendelse) i den postmoderne kultur... 28 1. De store fortællingers fallit... 29 2. Afvisning af den rationelle sandhedsforståelse...

Læs mere

Frimodighed og mirakler

Frimodighed og mirakler Frimodighed og mirakler MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: FRIMODIGHED OG MIRAKLER Det kan være spænende at læse om de første kristne og hvordan de vendte op ned på hele den daværende kendte verden. Når man læser

Læs mere

Bruger Side Prædiken til Påskedag 2015.docx. Prædiken til Påskedag Tekst: Markus 16,1-8.

Bruger Side Prædiken til Påskedag 2015.docx. Prædiken til Påskedag Tekst: Markus 16,1-8. Bruger Side 1 05-04-2015 Prædiken til Påskedag 2015. Tekst: Markus 16,1-8. Påskedag er dagen hvor vi kan slippe tøjlerne og springe ud i glæde over at det umulige er sket. Lade troen springe ud som blomsten,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 3.s. i fasten 2015.docx 08-03-2015. side 1. Prædiken til 3. s. i fasten 2015. Tekst: Luk. 11,14-28.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 3.s. i fasten 2015.docx 08-03-2015. side 1. Prædiken til 3. s. i fasten 2015. Tekst: Luk. 11,14-28. side 1 Prædiken til 3. s. i fasten 2015. Tekst: Luk. 11,14-28. Gud er den stærkeste magt, som kan beskytte et menneske på dets vej gennem livet. Jeg vil tage jer med til landet med 13 måneders solskin.

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Kritisk matematikundervisning

Kritisk matematikundervisning Kritisk matematikundervisning SEMAT, 11-12 marts 2015 Ole Skovsmose osk@learning.aau.dk Nogle centrale begreber (1) Globalisering/ghettoisering (2) Elevers forgrund (3) Matematik som handling (4) Refleksion

Læs mere

Prædiken til Alle Helgen Søndag

Prædiken til Alle Helgen Søndag Prædiken til Alle Helgen Søndag Salmer: Indgangssalme: DDS 732: Dybt hælder året i sin gang Salme mellem læsninger: DDS 571: Den store hvide flok vi se (mel.: Nebelong) Salme før prædikenen: DDS 573: Helgen

Læs mere

# $% "&' $ " ' "&" % ( *"!,"&%!"+#

# $% &' $  ' & % ( *!,&%!+# !" # $% "&' $ " ' ""&" ( "" %")" "&" % ( *" &( %%"+!,"&%!"+# -+.!"#$ #% % # %#$## ## & # $# %! '! # "() "#" #% '! %*## $% # # # * +*! # ",%#* -%.,* -%. # #,* # $ *# #* #%/#0 # -%. %+ *## *! " # " " * #

Læs mere

Formandsberetning for Foreningen Agape 2011

Formandsberetning for Foreningen Agape 2011 Formandsberetning for Foreningen Agape 2011 18. oktober 2011 kunne man læse en overskrift i Kristelig dagblad, hvor der stod: Kirkelige organisationer skjuler kristendommen. I den tilhørende artikel kunne

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Menighedsfakultetets tilbud om. foredrag

Menighedsfakultetets tilbud om. foredrag Menighedsfakultetets tilbud om foredrag 1 Bestil en taler fra Menighedsfakultetet Menighedsfakultetet uddanner teologer for kirkens skyld. Derfor stiller vore lærere, så langt tid og ressourcer rækker,

Læs mere

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække Salmer DDS 318: Stiftet Guds Søn har på jorden et åndeligt rige DDS

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

Fortolkning af Mark 2,13-17

Fortolkning af Mark 2,13-17 Fortolkning af Mark 2,13-17 Af Jonhard Jógvansson, stud. theol. 13 Καὶ ἐξῆλθεν πάλιν παρὰ τὴν θάλασσαν καὶ πᾶς ὁ ὄχλος ἤρχετο πρὸς αὐτόν, καὶ ἐδίδασκεν αὐτούς. 14 Καὶ παράγων εἶδεν Λευὶν τὸν τοῦ Ἁλφαίου

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375 19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,

Læs mere

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Luk 2,25-40, s.1 Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Det uforløste menneske Simeon er en betagende, ældre herre, en lidt mystisk person unik

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

Missiologien udfordrer teologien

Missiologien udfordrer teologien Artikel Knud Jørgensen 25 Missiologien udfordrer teologien PH.D.,CAND.THEOL., DIREKTØR, KNUD JØRGENSEN Jeg tror, det er den norske missiolog Notto Thelle, som i en eller anden sammenhæng bruger udtrykket

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

nævnes den klage, som salmedigteren Asaf har sat ord på. 1 Han konstaterede, at»til ingen nytte holdt jeg mit hjerte rent«. Til ingen nytte.

nævnes den klage, som salmedigteren Asaf har sat ord på. 1 Han konstaterede, at»til ingen nytte holdt jeg mit hjerte rent«. Til ingen nytte. 1 Hva er meningen? Det er ikke gratis at være menneske. Især ikke, hvis man er et levende menneske. For det vil kunne mærkes, at man lever. Blandt andet kommer det en gang imellem til at gøre ondt. Det

Læs mere

365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest

365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest Joel 3,1-5, Rom 8,31b-39, Joh 17,20-26 Salmer: Lihme 9.00 749 I Østen, 292 Kærligheds og sandheds Ånd!, 365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest Lem 10.30 749 I Østen, Dåb: 448, 292

Læs mere

Jeg Har Set Mit Folks Lidelser...

Jeg Har Set Mit Folks Lidelser... Jeg Har Set Mit Folks Lidelser... II Mos 3:1-14 Prædiken v. pastor Jais H. Tinglund 19. juli 2010 på Evangelisk Luthersk Frikirkes sommerlejr Herren har set sit folks lidelse. Og Han sender frelse til

Læs mere