Det nye Areopagos: Fremtidens kristendom i religionsmødets perspektiv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det nye Areopagos: Fremtidens kristendom i religionsmødets perspektiv"

Transkript

1 NORSK TIDSSKRIFT FOR MISJONSVITENSKAP 2/ Det nye Areopagos: Fremtidens kristendom i religionsmødets perspektiv KNUD JØRGENSEN Denne artikel er et famlende forsøg på at spore mig ind på, hvordan jeg tror kristendommen vil se ud, og hvordan den vil opføre sig i fremtiden. Perspektivet er religionsmødet ; det indebærer, at der vil være centrale aspekter og perspektiver, som ikke behandles, som f.eks. ekklesiologi, diakoni, mission og etik perspektiver, som vil måtte stå højt på fremtidens dagsorden. Jeg har valgt at begynde på Athens Areopagos, fordi jeg der finder perspektiver om mangfoldighed, religiøs længsel og om Guds nærvær i verden, som jeg oplever som relevante for en religionsteologisk vandring ind i fremtidens pluralistiske verden. Byggeklodserne undervejs på min famlende pilgrimsfærd vil være mangfoldighed, dialog, religionsmøde, lære af det globale Syd, og spændingen mellem den universelle Gud og hans særlige åbenbaring i Jesus Kristus. Areopagos i går og i dag Areopagos er et sted i Athen lige neden for Akropolis. Det betyder krigshøjen. Beretningen om Paulus i Athen og hans samtale med byens intelligentsia og filosoffer (Apg ) handler om en risikabel dialog med en multireligiøs virkelighed. Denne dialog skal forstås og tolkes ud fra den kontekst, Paulus møder, når han kommer til Athen og oprøres over at se

2 68 NORSK TIDSSKRIFT FOR MISJONSVITENSKAP 2/2012 byen fuld af afgudsbilleder. Dialogen er således et møde præget af spændingen mellem konfrontationen med afgudsdyrkelsen og ønsket om at finde en bro til en tilhørerskare, som midt i det multireligiøse, bærer på en længsel efter at finde frem til den gud, til hvis slægt de i grunden hører. Beretningen bruges ofte som en eksempelfortælling på religionsmøde. Det går an at gøre det, dersom man passer på, at de to kontekster Athen på Paulus tid og vor tids pluralistiske verden ikke smelter sammen. De to kontekster ligger ikke bare langt fra hverandre i tid, men også i indhold og verdensbillede. Når det er sagt, er det relevant at spørge, hvad vi, som hører hjemme i vor tids multireligiøse og multikulturelle virkelighed det nye Areopagos kan lære af Athens Areopagos? Samtalen giver et perspektiv på mangfoldighed, hvor athenerne synes at forsyne sig fra forskellige filosofier og religiøse strømninger, som dernæst blandes sammen til en usikker spørgen efter en ukendt gud. Athens Areopagos fremstår dermed som en mødeplads for nysgerrige fra religiøse livsanskuelser; et sted med mennesker på vej og i samtale. Religionsdialog handler også på det nye Areopagos om mødepladser, hvor folk kan samtale om livssyn, værdier og tro, hvor man kan være åbne for hverandre og lære af hverandre. Måske er mødepladser noget af det vigtigste i en dialog med andre om tro. Athens Areopagos er et sted, som afspejler religiøs og åndelig længsel ( Jeg ser at I på alle måder er meget religiøse, siger Paulus). Det er et sted med et beskedent alter for en ukendt gud midt i et landskab fuldt af afgudsbilleder og store og små altre på torv og i hjem. Det nye Areopagos repræsenterer også en vrimlende mangfoldighed af gamle guder og ny religiøsitet, en filosofisk mangfoldighed af sandhedssøgen, en længsel efter oplevelse og identitet. Både i Athen og i vor kontekst kan vi registrere, at mennesker, som er skabt i Guds billede og er af hans slægt ( Det er ham, der giver alle liv og ånde og alle ting ), famler efter Gud og søger en større virkelighed. Det er nærliggende at tolke alteret for en ukendt gud på datidens Areopagos som et symbol på en usikkerhed om, hvor Gud (med stort G) er at finde blandt de gamle og nye drømme

3 NORSK TIDSSKRIFT FOR MISJONSVITENSKAP 2/ om gud. Men alteret vidner også om Guds nærvær i verden. Det er ikke Paulus, som kommer med Gud til Athen, men han får lov at vidne om, at han ikke er en ukendt gud, men en personlig Gud, som taler til og søger mennesker. Denne Gud er det, siger Paulus, som har givet sig til kende på en ny og overraskende måde i Jesus Kristus. Kan vi på det nye Areopagos vidne om det samme hvordan den usynlige Gud har vist sit ansigt i Jesus Kristus? Dialog handler om at forstå og blive forstået, men midt i denne proces vil der måtte være et vidnesbyrd om, hvad vi har set og hørt. Athens Areopagos udfordrer os til at lade vidnesbyrdet leve i dagligdagens dialog og i samtaler om spiritualitet og religiøs erfaring, i fælles indsats (diapraksis) og i samtaler om teologi. Dialog i det perspektiv er en måde at leve på. På Athens Areopagos handler det om tilknytning og kontinuitet. Paulus knytter til ved tidens filosofi og ønsker at samtale om eksistentielle spørgsmål. Men samtidig handler Athen om modsigelse og konfrontation. Paulus udfordrer Athens mange afguder, han kalder mennesker til omvendelse og til en radikal forvandling af tænkning og livsstil. Tidens religionsdialog har taget til sig tankerne om tilknytning og kontinuitet, somme tider lidt for godt. Men det er ikke ofte, jeg hører noget om modsigelse og konfrontation. Man kan argumentere for, at disse begreber principielt ikke hører hjemme i religionsdialogen. I Lukas gengivelse af Paulus samtale hører de uomtvistelig med. Spørgsmålet må derfor, efter min mening, stilles til fremtidens dialog-teologi: Vil der ikke måtte være en brudflade i en dialog, et sted, hvor Jesus konfronterer Buddha eller Muhammed eller Vishnu? Vil ikke kristentroens kerne på et eller andet tidspunkt sprænge de vante og vedtagne grænser for dialog? Måske ikke ved, at vi fremfører vort ærinde lige så håndfast som en Paulus, men fordi evangeliet i sit væsen er et kald til omvendelse og tro. Mangfoldighed eller pluralitet var hovedportalen ind til datidens Areopagos-torv. Siden da har kristentroen i grunden altid været en pluralistisk religion, både i den forstand, at den byder forskellighed velkommen, den vokser ud af Kristi inkarnation, og den fortsætter med at blive kød og blod i stadig nye sammenhænge. Den længes efter at lade sig oversætte til stadig

4 70 NORSK TIDSSKRIFT FOR MISJONSVITENSKAP 2/2012 nye sprog og kulturer. 1 Men også i den forstand, at den siger ja til at være, hvad Leslie Newbigin kalder committed pluralism. 2 En sådan pluralisme tager andre religioner alvorlig, men vover samtidig at stille spørgsmål om den andens og om egen tro. Fremtidens kristendom vil være mangfoldig, på samme måde som der vil være en mangfoldighed af andre livsanskuelser (living faiths). Denne dobbelte mangfoldighed er religionsmødets hverdag. Sådan var det på Athens Areopagos, og sådan vil det være i fremtidens kristendom. Derfor bliver det vigtigt at forstå mangfoldigheden i en verden af religiøs pluralisme. Det bliver magtpåliggende at arbejde med en kristen religionsteologi, som kan hjælpe os til at møde the religious other. Og det bliver magtpåliggende at takle, hvad vi lægger i vidnesbyrdet om Kristus som den enestående (the uniqueness of Christ). Viggo Mortensen og Anders Østerlund Nielsen siger det på denne måde: The greatest challenge faced within the interreligious encounter is to give a renewed witness and a trustworthy testimony validating the Christian conviction and confession. Other religions also do intense missionary work, and this challenges Christians and the Christian churches to be well prepared and ready to give account for their conviction. 3 Det er disse spørgsmål og temaer, det følgende handler om. Der er de, som mener at Paulus dialog på Areopagos var mislykket. Nogle af tilhørerne hånlo ligefrem, da de hørte om de dødes opstandelse (Apg 17,32), mens andre lidt overfladisk sagde ja til en ny samtale en anden gang. Efter min mening er det mere sandsynligt, at Lukas har taget beretningen med for at vise bredden i Paulus evangelieforståelse og evangelieformidling. Det er denne forståelse, som har inspireret mig i mit nedenstående forsøg på at tegne perspektiver af og udfordringer for fremtidens kristendom. Fremtidens kristendom må lære af det Globale Syd Edinburgh 1910 var optaget af globalisering: Kristenhedens tro og verdensbillede skulle gå sin sejrsgang til alle kontinenter. Hundrede år efter kan vi konstatere, at kristentroen er blevet

5 NORSK TIDSSKRIFT FOR MISJONSVITENSKAP 2/ en global religion, men at drømmen om kristenheden (Christendom) er bristet. Mission kan derfor ikke længere forstås som kristianisering. I stedet lever den globale kristendom i dag i et dagligt møde med andre mere eller mindre globale religioner. I 1910 handlede det om at evangelisere hedninger, sådan som man kaldte ikke-kristne næsten som om man ikke regnede dem for troende - men undervejs blev man klar over, at andres tro ikke handlede om den slags hedenskab, men om levende tro (living faith). I dag ved vi, at religioner er selvstændige verdener, med eget livssyn (worldview). De ser i forskellig retning og stiller forskellige spørgsmål. Det betyder, at evangeliet må finde forskellige måder at udtrykke sig på; det vil forholde sig anderledes til islam end til hinduisme eller buddhisme. Der er her tale om reelle forskelle. En drøm om at fusionere de store religioner i et slags the World s Parliament of Religions er illusorisk. 4 Andre religioner er ikke mini-kopier eller små ekkoer af kristentroen. Kristentroen er ikke fulfilment af andre religioner, og andre religioner er ikke opholdssteder for anonyme kristne (Karl Rahner). 5 I dag tales der i den globale kirke om tro i flertal og om tro på tværs af grænser og kulturer. Især i Vesten har vi brug for bedre indsigt i, hvad dette betyder, for at styrke evnen til bedre at forstå vor egen og andres tro. Kun på den måde kan vi udrustes til et meningsfyldt og åbent møde med andre og til, i beskedent omfang, at bane vej for fred blandt mennesker af god vilje. Mødet mellem religioner er ikke et nyt fænomen. Forskellige religiøse trosopfattelser og praksis har levet og stødt sammen så langt tilbage, vi kender historien. Kristentroens historie er en mangfoldig beretning om møder med andre trosopfattelser og andre herrer : Paulus vidnesbyrd om den ene Gud og den ene Herre, apologeternes forsvar af troen overfor afgudsdyrkelsen, kristne i det østlige Middelhavsområde, som levede midt i islam, kristne som måtte tilpasse sig de ottomanske tyrkere i middelalderen, renæssancen, som blev udfordret fra jødiske samfund og af muslimsk filosofi, etc.. Blandt mennesker og folk i det globale Syd har mødet med andre været hverdagskost i mange slægtled. For os i Vesten er det at leve i et pluralistisk samfund stadig noget nyt og truende. Derfor har vi brug for at lære af kristnes erfaringer i Syd. Fremtidens kris-

6 72 NORSK TIDSSKRIFT FOR MISJONSVITENSKAP 2/2012 tendom vil have sit tyngdepunkt i det globale Syd. Derfor bør vi i Vest og Nord tage ved at lære af og indhente erfaringer fra kirker og teologer i Øst og Syd, med tanke på religionsmøde i vor egen kontekst. Vi må lytte til de kristne religionsteologier, som allerede i dag findes i Asien og i Afrika. Indiske teologer har i årtier spillet en central rolle i tænkningen om religionsmødet (M.M. Thomas, Stanley J. Samartha, Samuel Rayan, Raimondo Panikkar, Vandana, Aloysius Pieris (Sri Lanka)) 6. I afrikansk sammenhæng har vi lært af teologer som John Mbiti, Lamin Sanneh og ikke mindst Kwame Bediako: Mere end nogen anden har han åbnet vore øjne for forbindelsen mellem afrikansk traditionel religion og kristentro, og at kristentroen også er en primal religion dvs den religionsforståelse, som vore forfædre kaldte hedenskab, men som ligger nærmere den bibelske forestilling om skabelsen som et levende system og om Kristus som Herre over skabningen. 7 Men skal fremtidens kristendom i Vest kunne lære af det globale Syd, vil der være brug for at se kritisk på både oplysningstidens og modernitetens teologi. Et af problemerne med oplysningsteologien er, at den tog troen på miraklerne og det overnaturlige fra os og lukkede os inde i et rum af årsag og virkning, hvor man skilte skarpt mellem fakta og erfaring, videnskab og tro. Siden da har en rationalistisk teologi ikke vidst, hvordan den skal forholde sig til det overnaturlige, til magter og myndigheder og tegn og undere. Ja, i grunden har Vestens teologi slidt med, hvordan vi skal forstå det onde og den onde. Det vil i næste omgang skabe vanskeligheder med at se Kristi kors som en sejerrig triumf over synd, død og djævel. De religioner og religiøse livsanskuelser vi møder i dialogen med de andre, har god plads til denne del af virkeligheden, mens vi i Vesten fortsat lider under, hvad antropologen og missiologen Paul Hiebert kaldte the flaw of the excluded middle, dvs der er et tomrum i vor tro, når det gælder midterområdet mellem en transcendent Gud og den immanente verden. 8 Kirker i Syd udfordrer os til at tage oplysningstidens snævre årsag-virkning tro op til revision. 9 Især i mødet med folk religion og primal religion kan vi ellers stå tomhændede sådan som vi i dag kan opleve det i mødet med en hjemlig nyåndelighed. Her kan vi også hente hjælp fra, hvordan kirken op igennem historien har forholdt sig

7 NORSK TIDSSKRIFT FOR MISJONSVITENSKAP 2/ til folkereligioner: Man har afvist dem, man har taget dem ind, man har ikke sjældent døbt dem, men til andre tider snakket om synkretisme. Paul Hieberts anbefaling i denne sammenhæng er en kritisk kontekstualisering. Globalisering, migration og informationsteknologi Globaliseringen vil på godt og ondt fortsætte med at øge kontakten mellem nationer og kulturer. Migration vil i stadig voksende grad medføre, at forskellige living faiths lever side om side. Fremtidens kristendom vil derfor udfordres til ikke kun at tolerere en faktisk pluralitet, men til at finde frem til et positivt syn på pluraliteten. En betydelig del af migranterne vil være kristne. I følge Jehu Hanciles vil migration have en større indvirkning på det amerikanske religiøse landskab end nogen tidligere bølge, også fordi indvandrermenigheder repræsenterer det hurtigstvoksende segment i amerikansk kirkeliv. Noget lignende vil gælde for Europa. Hanciles peger videre på nogle vigtige perspektiver i vor forståelse af kristen immigration: Kristne indvandrere har langt større erfaring end vi i vesten i at vidne om Kristus og vinde omvendte blandt andre indvandrere. De møder et samfund, hvor kristentroen er svigtende, og forstår på en helt anden måde end vi, at Vesten er missionsmark. I mange lande i Vesten repræsenterer de kristentroens ansigt over for samfundets marginaliserede og svage. De har bedre forudsætninger for at forstå religiøs mangfoldighed og kan derfor både selv gå aktivt ind i religionsmødet og bibringe kristne i etablerede kirker kundskab og inspiration. 10 Et vigtigt aspekt for fremtidens kirke er informationsteknologien. Allerede i dag har den skabt nye mødepladser for dialog omkring tro og livssyn. Et kendt dansk eksempel er hvor der er flere tusinde nye besøgende hver uge. Denne udvikling vil fortsætte: Nye kommunikationsformer vil tilbyde nye former for samtale og interaktion. Disse samtaler vil ofte foregå adskilt fra den fysiske kirke og menighed og udgør

8 74 NORSK TIDSSKRIFT FOR MISJONSVITENSKAP 2/2012 allerede i dag centrale mødepladser for unge, som spørger om tro. Jeg får selv lov til at være med i panelet for og oplever det som udfordrende og fornyende at blive krævet til ansvar for min tro. 11 Forandring af religion? Viggo Mortensen (i Walk Humbly with the Lord og i Theology and the Religions (2003)) har meget at sige os om fremtidens kristentro. Hans overskrifter indeholder begreber som multireligiøs, pluralitet/pluralisme, globalisering og religiøs forandring. På den måde spænder han et lærred af perspektiver ud, som ikke mindst berører religionsmødet:...all religions are changing and omnipresent...what we are facing right now is nothing less than change of religion. 12 Forandringen har flere komponenter. En overordnet komponent, især for os i Vesten, er religionsmødet og den interreligiøse dialog. Her handler det også om religionernes truth claims og dermed om religionsteologier: Being a Christian theologian, one is obliged to construct a Christian theology of religions, which examines how one should evaluate Christianity s absolute claim on truth in relation to other religions comparable truth claims. 13 En sådan gennemtænkning af truth claims vil for mange af os måtte begynde med selvreflektion: Kirken og dens medlemmer udfordres til at gøre sin mening op om deres egen tro, når de bevæger sig ind i religionsmødet, og til at forberede sig på dette møde. Hvordan skal fremtidens kristentro ellers kunne håndtere religiøs forandring? Religiøs pluralisme i en stor verden Religiøs pluralisme kan betragtes som en forlængelse af eller en komponent inden for kultur-pluralisme. Vi hører hjemme i et samfund, hvor pluralisme handler om the coexistence and social interaction of people with very different beliefs, values and lifestyles. 14 Mens pluralitet betyder, at vi har at gøre med flere, handler pluralisme om at leve med og akceptere mangfoldigheden. Pluralisme er derfor i min tænkning og sprogbrug ikke en ideologi. En drøftelse af pluralisme behøver derforer derfor heller ikke en debat om en mulig konflikt mellem pluralisme og en kristen overbevisning. Religiøs pluralitet er i før-

9 NORSK TIDSSKRIFT FOR MISJONSVITENSKAP 2/ ste omgang et sociologisk fænomen, men kan som pluralisme blive til et teologisk anliggende, når mangfoldigheden ikke kun aksepteres, men erklæres for ret lære (f.eks. at der er flere veje til frelse). Hvis vi skal snakke om sandt og falsk i forhold til religioners krav på sandhed, er det imidlertid bedre at bruge begrebet religiøs relativisme og ikke religiøs pluralisme. Religiøs relativisme er et genuint diskussionstema inden for religionsteologien, fordi relativisme ikke kan acceptere, at en bestemt trostradition gør krav på at være kilden til den endelige sandhed og frelse. Areopagos-talen er en dialog med religiøs relativisme. I moderne tid er den et barn af oplysningstiden. Dagens og fremtidens kristentro må forholde sig til det faktum, at vi alle bor i samfund og kulturer, som i større eller mindre grad er præget af religiøs pluralisme. Nogen vil hævde, at her er roden til vold og terror og til etniske konflikter, men jeg vælger at se på religiøs pluralisme i relation til mønstre for fredelig samhandling mellem forskellige religiøse aktører enkeltpersoner og grupper, som identificerer sig med og handler ud fra en bestemt religiøs tradition. Denne samhandling vil også omfatte konflikter, men religiøs pluralisme, sådan som jeg her forstår det, ophører, når volden overtager. Religiøse aktører i en stor verden Både i dag og i morgen vil der findes store transnationale religiøse aktører. Den Romersk Katolske Kirke er en af de største (med mere end en milliard medlemmer). I voksende grad tager den katolske kirke globale temaer som fred, menneskerettigheder og udvikling op, enten direkte fra Vatikanet eller via religiøse ordener som Jesuitterne og lægmandsorganisationer som Sant Egidio. De protestantiske og ortodokse kirker har siden 1948 i betydelig grad brugt Kirkernes Verdensråd som en platform for engagement i globale spørgsmål og som udgangspunkt for dialog med FN og regeringer. Evangelikal kristentro har især det sidste årti gjort sig bemærket i kølvandet til Præsident George W. Bush og i spørgsmål som HIV/AIDS og global fattigdom. Både World Evangelical Alliance og Lausannebevægelsen har i flere årtier arbejdet bredt med en række temaer inden for socialt ansvar (social responsibility) og diakoni. Islam (med sine 1.3 milliarder tilhængere) har de sidste par

10 76 NORSK TIDSSKRIFT FOR MISJONSVITENSKAP 2/2012 årtier oplevet en ekspansion af sociale bevægelser og nongovernment organisations (NGO) og en højere profil for the Organisation of the Islamic Conference (OIC). Her finder 57 muslimske lande sammen for at deltage i samtaler om globale emner. På samme måde, men i mindre omfang, spiller den jødiske diaspora en international rolle. Også hinduisme (med 800 millioner tilhængere) og buddhisme (med 400 millioner tilhængere) deltager i globale samtaler. Selv om de har en svagere tradition for transnationale, autoritative organisationer, har de både gamle og nye traditioner for missionsorganisationer. I tillæg spiller engaged Buddhism en voksende rolle i det sydlige Asien og humanistic Buddhism en betydelig rolle i Kina og på Taiwan. Begge har i dag udløbere i andre dele af verden. Seks dimensioner af religiøs pluralisme Thomas Banchoff mener, at religionernes politiske og sociale engagement har været voksende det sidste årti. Engagementet er kommet til udtryk via kommunikationsteknologien og i relation til temaer som menneskerettigheder og demokrati. Kommunikationsteknologien har dannet platform for en større intern samtale og for en større forskellighed, og den har styrket samhandlingen på tværs af religioner og trosopfattelser. Kommunikationsteknologien har også været en vigtig platform for debatten omkring demokrati og menneskerettigheder. 15 Ifølge Banchoff 16 kan den religiøse pluralisme ses i forhold til seks dimensioner: en skrøbelig (fragile) identitetspolitik, stærke etiske forpligtelser, sammenkædninger mellem international-national-lokal, dynamikker mellem trosopfattelser og inden for samme trosopfattelse, og sekulær-religiøs interaktion. Lad mig nævne nogle eksempler fra Banchoff og fra egen erfaring: Migration af mennesker og ideer gør de gamle traditioner (inklusive kirken) usikre og fører udfordringer med sig fra minoritetsgrupper, som gør krav på menneskerettigheder. Væksten af muslimske minoriteter i Danmark og Norge har således sat gang i en debat om national og religiøs identitet. Dersom national identitet skal hænge sammen med religiøs identitet, kan der let opstå ønsker om, at ritualerne bliver nationale ritualer, moralen bliver til lov og at gud/guder bliver æret i det

11 NORSK TIDSSKRIFT FOR MISJONSVITENSKAP 2/ offentlige rum. Det findes der diverse eksempler på i religionernes historie, inklusive islams sharia og middelalderens Christendom (kristenhed, ikke kristendom). I en spændingsfyldt pluralistisk situation kan vejen frem være, at få en dialog i stand mellem tilhængere af forskellige religiøse grupper, som har det tilfælles, at de tolker sine respektive traditioner som samsvarende med menneskelig værdighed, frihed og respekt for andres værdighed og frihed. Et vigtigt samtaletema, især for kirker i Øst og Vest, er forholdet mellem religionsfrihed og proselytisme. Ikke mindst evangelikal missionsvirksomhed i ortodoks sammenhæng efter Sovjetstyrets fald har aktualiseret dette tema. Men temaet er også relevant i sammenhænge, hvor vi fra Vesten har gjort religionsfrihed til en del af vor udenrigspolitik, feks i Afghanistan, Kina og Libyen. Der er mange aktører, som globalt og nationalt kæmper for etiske forpligtelser (e.g FN-organisationer), men religioner og religionssamfund er nok bedre end de fleste i stand til at løfte moraltraditioner frem og til at appellere til særlige grupper. Også inden for konfliktløsning har religiøst engagement sin styrke. Der findes mange eksempler på religiøse initiativer til forsoning og fred, initiativer fra kristne (Afrika og Latin-Amerika), buddhister (Cambodja) og muslimer (Mellemøsten). Eller tænk på Desmond Tutus sandhedskommission i Sydafrika. Tilgivelse og forsoning er stærke religiøse/kristne værdier i en sønderbrudt verden. Lederen for Oslosenteret for fred og menneskerettigheter, Kjell Magne Bondevik, ser på kultur og religion som væsentlige resourcer for fred. 17 Der hvor religion bruges som et redskab for vold, handler det som oftest om en menneskelig fejltolkning (bevist eller ubevist) af religionen, mener Bondevik. Vejen ud og frem handler derfor om at skabe mødesteder for dialog om værdier, som religioner, midt i sin forskellighed, har fælles. Konflikter handler om magt, politik og resourcer. Her kan religion misbruges som et dække for politiske forskelle. Derfor er interfaith dialogue så vigtig. Glocal: Religiøs tro har et lokalt ankerfæste, men hører samtidig hjemme inden for en universel tro eller kirke. Det gør religioner og kirker til centrale aktører i at kæde lokalt-nationalt-

12 78 NORSK TIDSSKRIFT FOR MISJONSVITENSKAP 2/2012 internationalt sammen på måder, som andre aktører ikke kan. Fremtidens kirke må i voksende grad være glocal, altså både have lokale rødder og høre hjemme inden for en global famile. Det giver den muligheder for at deltage i vigtige tiltag inden for advocacy, dvs bevidstgørelse omkring store temaer som gældsreduktion, miljø og forfølgelse, især i det globale Syd. Disse eksempler på den religiøse pluralismes rolle og bidrag i en stor verden understreger kristnes rolle i arbejdet for at undgå voldelige civilisationssammenstød (Huntington s clash of civilisations). Nogle svenske teser for religionsteologisk reflektion fra 2001 fokuserer på samme sag: Vi behøver at lære af hinanden og samarbejde for på bedste måde at kunne forsvare menneskers værdighed og tage ansvar for den skabte verden. Disse opgaver er ikke noget perifert, men hører til kristenlivets centrum. Det betyder videre, at vi kæmper sammen med alle mennesker af god vilje mod globale systemer, som øger fattigdom, mod racisme som vurderer mennesker efter hudfarve, mod vold mellem mennesker og vold mod naturen, mod undertrykkelse og udnyttelse, især af piger og kvinder, mod en åndelig fattigdom, som gør det at eje til livets mening (min oversættelse). 18 Momenter til en kristen teologi for fremtidens religionsmøde Hans Küng siger et sted, at There can be no peace among nations without peace among religions. There can be no peace among religions without dialogue among religions. I en hjemlig sammenhæng er det en udfordring til kirken om, at gå ind i den diakonale forpligtelse det er, at arbejde for fredelig sameksistens og i det hele taget tænke og engagere sig i diapraksis, somme tider som vort vigtigste bidrag til religionsmødet. Men religionsteologi vil i fremtidens kristendom handler om noget mere end diapraksis og sammenlignende religionsvidenskab. Der er meget vi har til fælles, der er meget vi kan samtale om på tværs af grænser, og der er meget vi kan gøre sammen. Men grundlag og udgangspunkt for en kristen religionsteologi vil altid være Guds åbenbaring, således som vi finder den nedfældet i Skriften. Der vil undervejs være andre discipli-

13 NORSK TIDSSKRIFT FOR MISJONSVITENSKAP 2/ ner og fagområder, vi kan lære af, inklusive komparativ religion, antropologi og filosofi, men mit metodiske udgangspunkt er, at min religionsteologi må formes af Bibelens lære, værdier og visioner og være tro mod kirkens fælles bekendelse, således som den er udtrykt i de centrale økumeniske symboler/trosbekendelser. Desuden må en religionsteologi være fænomenologisk korrekt i sin beskrivelse af andre religiøse traditioner. 20 Nu er det jo ikke sådan, at Bibelen svarer på alle vore religionsteologiske spørgsmål. Nogen spørgsmål behandles eksplicit (at vi frelses af nåde), andre behandles og drøftes, men uden at der gives klare og entydige svar (eskatologi, kirkeformer, etc), og så er der områder, hvor Skriften ikke giver svar, men kun nogle principielle vejmærker (hvad slags politisk styreform er bedst, hvordan man skal opføre sig til en ikke-kristen begravelse 21 ). Helt siden Augustin har kirken skelnet mellem den Gud, som har åbenbaret sig, og den skjulte Gud. Jan-Martin Berentsen opmuntrer derfor til theological modesty, ikke mindst i vanskelige spørgsmål som, om der er frelse for alle de, som ikke har haft anledning til at høre evangeliet, eller om Gud åbenbarer sig i andre trosopfattelser. 22 Jeg anser følgende emner for grundlæggende for min egen religionsteologi: Den ene Gud er hellig og retfærdig i alt, hvad han har gjort og gør. Han behandler alle mennesker med samme kærlighed og retfærdighed. Han har skabt alt det skabte. Mennesket har han skabt i sit billede, til tiltale, samtale og erindrende omtale, som den danske teologi-lærer for min generation, Regin Prenter, ofte udtrykte det. 23 Han har taget skridt for at åbenbare sig for mennesker, i naturen, historien og i samvittighedens moralske love (almen åbenbaring). Hans endegyldige åbenbaring skete i Kristi menneskevordelse, således som den er bevidnet i Skriften (den særlige åbenbaring). Det er gennem det bibelske vidnesbyrd og især gennem Jesus Kristus, at vi kender Gud. Der findes i Skriften eksempler på, at Gud i visse tilfælde har åbenbaret sig for mennesker uden for pagtsfolket (farao, Balaam, Nebukanessar, Melkisedek, Kornelius og

14 80 NORSK TIDSSKRIFT FOR MISJONSVITENSKAP 2/2012 andre), men her handler det om noget særligt og ikke om en frelsende åbenbaring. Guds skabning er blevet fordærvet/forvansket af synd. En ret forståelse af synd er kritisk, hvis vi skal forstå Bibelens lære om frelse. Dette grundlæggende tema synes ofte at blive ignoreret i samtaler om og med andre trosopfattelser. En adækvat forståelse af menneskelig reliøsitet må tage alvorligt, hvad Bibelen siger om synden og dens virkninger, såvel som Guds vrede over synden. 24 Gud har i Kristi liv, død og opstandelse åbnet en vej for forsoning med Gud. Den subjektive dimension af denne forsoning er, at den må tages imod i tro. Frelse er altid kun ved Guds nåde og gennem tro på Gud. Livet har to udgange, til dom og til frelse, men ingen dømmes uretfærdigt. Jeg vil derfor gerne deltage i en samtale om, hvorvidt Gud kan frelse mennesker, som ikke eksplicit har hørt evangeliet, men som responderer i lydighed mod og tro på det mål af åbenbaring, de har mødt i Guds almene åbenbaring. 25 Vi må leve med, tror jeg, at der er en dynamisk spænding mellem den treenige Guds universalitet og det inkarnerede Ords særlige karakter (particularity). Alister McGrath udtrykker det på følgende måde: We cannot draw the conclusion.that only those who respond will be saved. God s revelation is not limited to the explicit human preaching of the good news, but extends beyond it. We must be prepared to be surprised at those whom we will meet in the kingdom of God. 26 Dette kan tolkes som inklusivisme selv om jeg ikke er sikker på, at McGrath vil vedkende sig den betegnelse. Jeg vil, som antydet ovenfor, lægge vægten mere på forskellen mellem, det Gud har åbenbaret os (Deus revelatus), og det han har valgt at holde skjult (Deus absconditus). Uansett signaliserer mine usikre og åbne formuleringer, at jeg ikke ved, hvordan jeg skal komme til vejs ende med spørgsmålet om frelse for de mange, som ikke har hørt og ikke vil få anledning til høre. Skal vi komme til rette med det bibelske materiale, tror jeg, vi tvinges til at kombinere flere af paradigmerne (inklusivisme og eks-

15 NORSK TIDSSKRIFT FOR MISJONSVITENSKAP 2/ klusivisme). Der er sider ved evangeliet, som er eksklusive, mens andre sider er mere inklusive. Gud Helligånd er ikke et alternativ til Kristus. Derfor kan Gud Helligånd og Kristus ikke adskilles; der er, som Jacques Dupuis siger, only one economy of the Spirit and the Word. Men samtidig er det sådan, at Gud har to hænder, og at Logos-kristologien sikrer/garanterer Kristi guddommelige natur, mens Åndens kristologi forklarer Guds frelsende handling i Kristus som universelt tilgængelig. 27 Universelt skal her ikke tolkes som universalisme. Frelsen gives ikke til mennesker, som ikke vil have den. Kristi disciple kaldes til at dele evangeliet om Kristus og at kalde andre til at følge ham, også de som er oprigtigt troende inden for andre religiøse traditioner. Målet med denne sendelse er ikke kun lydighed mod missionsbefalingen eller kærlighed til syndere eller nød for dem, som går fortabt, men nidkærhed efter at give Gud ære. Lesslie Newbigin taler således om mission as an acted out doxology. 28 Kristentro i går, i dag og i fremtiden er i selve sit DNA missional. I lyset af kristnes forlegenhed i dag omkring dette vidnesbyrd (om hvad vi har set og hørt), mener Newbigin, at It is evidence that we are less ready to affirm the uniqueness, the centrality, the decisiveness of Jesus Christ as universal Lord and Saviour, the Way by following whom the world is to find its true goal, the Truth by which every other claim to truth is to be tested, the Life in whom alone life in its fullness is to be found. 29 Den samme Newbigin taler, som nævnt ovenfor, i anden sammenhæng stærkt om committed pluralism, til forskel fra agnostic pluralism. 30 En agnostisk pluralisme vil give afkald på at tale om sandhed i forbindelse med tro. Committed eller engageret pluralisme tager den andens tro alvorlig og vover at stille spørgsmål til den andens tro. Den vil argumentere for at få plads i det offentlige rum, og den vil afsløre afguder, inklusive materialisme og en selvoptaget individualisme. 31 Jeg tror, vi både i dag og i morgen må fastholde spændingen

16 82 NORSK TIDSSKRIFT FOR MISJONSVITENSKAP 2/2012 mellem Guds amazing grace og verdens synd og at vi på samme tid er Guds fjender og hans elskede børn. Ind i det spændingsfelt handler det ikke først og fremmest om at vide, hvad som sker med de ikke-kristne efter døden. I stedet handler det om at holde sammen tillid til og frygt for Gud: Frygten for at jeg skulde sætte min lid til noget andet end Guds nåde i Jesus Kristus, og tilliden til at denne nåde er nok for mig og alle andre skabninger. Derfor ser jeg efter og byder velkommen alle tegnene på at Gud er på færde i livet hos dem, som ikke kender Jesus som Herre. Vi kan altså ikke sætte grænser for Gud, men vi må samtidig sige nej til en inklusivism, som betragter ikke-kristne religioner som redskaber for frelse i kristen forstand. På samme måde må vi sige nej til en pluralisme, som fornægter det enestående og afgørende, som Gud har gjort i Kristus. Positivt forstået kan udtalelsen fra Kirkernes Verdensråds missionskonference i San Antonio i 1989 tolkes på denne måde: We cannot point to any other way of salvation than Jesus Christ. At the same time we cannot set limits to God s saving power.we appreciate this tension, and do not attempt to solve it Sidste år fik vi et code of conduct-dokument udarbejdet på et bredt fælleskirkeligt grundlag (The Pontifical Council for Interreligious Dialogue, Kirkeners Verdensråd og World Evangelical Alliance). Dokumentet knytter til ved Athens Areopagos, når det siger: Christian witness in a pluralistic world includes engaging in dialogue with people of different religions and cultures (cf. Acts 17:22-28). Samtidig lægges der vægt på, at det kristne vidnesbyrd altid er et vidnesbyrd om Jesus Kristus. Dokumentet anbefaler blandt andet, at vi build relationships of respect and trust with people of all religions, in particular at institutional levels between churches and other religious communities, engaging in on-going interreligious dialogue as part of their Christian commitment... interreligious dialogue can provide new opportuniti-

17 NORSK TIDSSKRIFT FOR MISJONSVITENSKAP 2/ es for resolving conflicts, restoring justice, healing of memories, reconciliation and peace-building. Kristne opmuntres til at styrke sin egen religiøse identitet og tro, samtidig med at de får et grundigere kendskab til og en større forståelse af andre religioner. Kun således kan vi undgå at misrepræsentere andres tro og praksis, og kun således kan vi meningsfyldt aflægge vidnesbyrd om Kristus. Dokumentet afsluttes med at anbefale, at kristne pray for their neighbours and their well-being, recognizing that prayer is integral to who we are and what we do, as well as to Christ s mission. 33 Det er kloge råd til fremtidens kirke og til kristentro i religionsmødets perspektiv.

18 84 NORSK TIDSSKRIFT FOR MISJONSVITENSKAP 2/2012 Noter 1 Sanneh 2003, Newbigin Mortensen og Østerlund, 2011, 6f. 4 Det bør nævnes, at den slags drømme fortsatt findes: http/www.parliamentofreligion.org/. 5 Bosch 1991, Kim 2007, 67ff. 7 Roar G. Fotland 2008, Kwame Bediako mener, ifølge Fotland, at der er mindst fem områder, hvor afrikansk tro og kirke kan bidrage til den globale kirke: The first is to give a wider perspective on Christianity than being a Western religion, the second is to recover the significance of the primal religiosity in Christianity, and the third is to regain the missionary sense of theology. Fourthly Bediako suggests that the African sense of wholeness and finally the experience of religious pluralism, might contribute to a renewal of European Christianity. 8 Hiebert 1982, 9 Hwa Yung Hwa Yung hævder også, at en rationalistisk teologi ofte bliver til en unengaged theology (s. 8). 10 Jehu J. Hanciles, Beyond Christendom. Globalization, African Migration, and the Transformation of the West, Maryknoll: Orbis Books Fischer-Nielsen Mortensen 2003, Mortensen 2003, Kuhle 2003, 419ff.. 15 Banchoff Banchoff Bondevik 2008, 251ff. 18 Ahlstrand og Sandvik Küng 1991, Netland 2001, 313ff. 21 Temaet blev aktuelt i norsk sammenhæng i forbindelse med begravelse af en muslim efter massakren den 22. juli Berentsen Se også Berentsen Prenter 1962, Netland 2001, 318f.. 25 Jørgensen McGrath 1995, Citeret fra Kirsteen Kim 2007, 156ff.. 28 Newbigin 1986, Newbigin 1994, Newbigin Arendt 2004, World Council of Churches Christian Witness in a Multi-Religious World: Recommendations for a Code of Conduct, Geneve: Kirkernes Verdensråd 2011.

19 NORSK TIDSSKRIFT FOR MISJONSVITENSKAP 2/ Litteraturliste: Ahlstrand, Kajsa og Håkan Sandvik (red.) (2001): Samtale om religionsteologi, Uppsala: Svenska Kyrkan. Arendt, Niels Henrik: Når de nu alle sammen tror på Gud, Harald Nielsen: Religionsteologi. Fredriksberg: Unitas Forlag, 2004 Banchoff, Thomas (2008): Introduction: Religious Pluralism in World Affairs, Thomas Banchoff (red.), Religious Pluralism, Globalization and World Politics, Oxford: Oxford University Press. Berentsen, Jan-Martin (1998): Det moderne Areopagos. Røster fra den religionsteologiske debatten vårt århundre, Stavanger: Misjonshøgskolens forlag. Berentsen, Jan-Martin (2003): Theology of Religions: What Comes after Pluralism? Viggo Mortensen (red.), Theology and the Religions. A Dialogue, Grand Rapids: Eerdmans. Bondevik, Kjell Magne (2008): Commonalities Emanating from Religious Scripture, Tormod Engelsviken et al. (red.), Mission to the World, Oxford: Regnum International Books. Bosch, David J. (1991): Transforming Mission. Paradigm Shifts in Theology of Mission, Maryknoll: Orbis Books Fischer-Nielsen, Peter (2011): Mellem sogne- og cyberkirke. En analyse af folkekirkens kommunikation på internettet, Aarhus: Aarhus Faculty of Arts. Fotland, Roar G. (2008): The Southern Phase of Christianity: The Contribution of the Global South to the Church in the North, Tormod Engelsviken, et. al. (red.), Mission to the World. Communicating the Gospel in the 21 st Century, Oxford: Regnum International Books. Hanciles, Jehu J. (2008): Beyond Christendom. Globalization, African Migration, and the Transformation of the West, Maryknoll: Orbis Books. Hiebert, Paul G. (1982): The Flaw of the Excluded Middle, i Missiology: An International Review, 10: Hwa, Yung (1997): Mangoes or Bananas? The Quest for an Authentic Asian Christian Theology, Oxford: Regnum International Books.

20 86 NORSK TIDSSKRIFT FOR MISJONSVITENSKAP 2/2012 Jørgensen, Knud (2006): Steps into a Pluralist World: Commitment and Accessibilism, Norsk tidsskrift for misjon, årgang 60, nr Kim, Kirsteen (2007): The Holy Spirit in the World, Maryknoll: Orbis Books. Kuhle, Lene (2003): Religious Pluralism in Multireligiosity, Viggo Mortensen (red.), Theology and the Religions. A Dialogue, Grand Rapids: Eerdmans. Küng, Hans (1991): Global Responsibility: In Search of a New World Ethic, London: SCM Press. McGrath, Alister (1995): A Particularist View: A Post-Enlightenment Approach, John Hick, et al. (red.), More than One Way? Four Views on Salvation in a Pluralistic World, Grand Rapids: Zondervan Publishing House. Mortensen, Viggo (2003): For All God s People: Being Church in Multireligious Societies, Mortensen (red.), Theology and the Religions. A Dialogue, Grand Rapids: Eerdmans. Mortensen, Viggo og Andreas Østerlund Nielsen (2010): Church and Mission Engaging Plurality: Edinburgh Aarhus 2010, Mortensen & Østerlund (red.), Walk Humbly with the Lord. Church and Mission Engaging Plurality, Grand Rapids: Eerdmans. Netland, Harold (2001): Encountering Religious Pluralism. The Challenge to Christian Faith and Mission, Downers Grove: InterVarsity Press. Netland, Harold (2010): Christian Mission among Other Faiths, Lalsangkima Pachuau & Knud Jørgensen (red.), Witnessing to Christ in a Pluralistic Age, Oxford: Regnum Books International. Newbigin, Lesslie (1986): The Gospel in a Pluralist Society, Grand Rapids: Eerdmans. Newbigin, Lesslie (1994): A Word in Season: Perspectives on Christian World Missions, Grand Rapids: Eerdmans. Prenter, Regin (1962): Skabelse og genløsning, København: Gads forlag. Sanneh, Lamin (2003), Whose Religion Is Christianity? The Gospel beyond the West, Grand Rapids: Eerdmans.

Historisk rids i forhold til at diakoni og retfærdighedsbegrebet er kommet mere på dagsordenen i evangelikale kirkesammenhænge

Historisk rids i forhold til at diakoni og retfærdighedsbegrebet er kommet mere på dagsordenen i evangelikale kirkesammenhænge Historisk rids i forhold til at diakoni og retfærdighedsbegrebet er kommet mere på dagsordenen i evangelikale kirkesammenhænge Int. diakoni seminar 25. Juni 2014 Missionsselskaber Katolsk Protestantisk

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 APPEL TIL 10 + 1 DAGES BØN FOR DANMARK OG NATIONERNE FOR ANDET ÅR I TRÆK er Danmark med i Global Day of Prayer. Denne gang finder det

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

MENNESKET JESUS KRISTUS PDF

MENNESKET JESUS KRISTUS PDF MENNESKET JESUS KRISTUS PDF ==> Download: MENNESKET JESUS KRISTUS PDF MENNESKET JESUS KRISTUS PDF - Are you searching for Mennesket Jesus Kristus Books? Now, you will be happy that at this time Mennesket

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU 1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU The moment of truth. Guds time, der forandrer alt. Åbenbaringsøjeblikket. Mange, som har kendt Jesus, siden de var unge, kan se tilbage på øjeblikke,

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Værdigrundlag for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U

Værdigrundlag for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U Værdigrundlag for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U 1. Hvem er DMR-U? Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling er en paraplyorganisation for kristne organisationer, der samarbejder om udviklingsarbejde

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

ALPHA I LUTHERSK SAMMENHÆNG

ALPHA I LUTHERSK SAMMENHÆNG ALPHA I LUTHERSK SAMMENHÆNG - nedkog Alpha i luthersk sammenhæng - Nedkog v/ Kristoffer Kruse Originaludgave: Vejledning i at bruge Alpha i en almindelig luthersk sammenhæng, 2004 - v/ Jens Linderoth,

Læs mere

Hvad er Citykirken? Hvad vil Citykirken? Hvem er Citykirken for?

Hvad er Citykirken? Hvad vil Citykirken? Hvem er Citykirken for? Citykirken DNA-kursus DEL 1: Hvad er Citykirken? Hvad vil Citykirken? Hvem er Citykirken for? Hvad er Citykirken? Lidt historie Tilhørsforhold og netværk Frikirkenet Rødder, ansvarlighed og relationer

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011 Buddhisme i Danmark. To måneder i Danmark gået, og jeg i Taiwan blevet budt velkommen hjem igen - det varmer. Det har været godt at møde familie og venner og folk i mange sammenhænge. Det var godt at overveje

Læs mere

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden.

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Opsummering Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Nådegaver og Åndens frugter er ikke det samme. Alle kristne har Åndens frugter i større eller mindre udstrækning.

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1 Lørdag den 23. februar 2013 1 Vi skal snakke om Hvad skal vi i grunden som menighedsråd? Hvad gør vi ved det der med målsætninger og visioner? Hvad skal vi stille op med de andre sogne? En formiddag med

Læs mere

Tema 16 Værdier og religion - Individ og Samfund Værdier kvantiteter kvaliteter bedre værdifuldt Værdier handler om moral , det gode

Tema 16 Værdier og religion - Individ og Samfund Værdier kvantiteter kvaliteter bedre værdifuldt Værdier handler om moral , det gode Tema 16 Værdier og religion - Individ og Samfund Du skal kunne forklare, hvordan styreformen (magten) i et samfund kan grundlægges på to vidt forskellige måder. Du skal kunne fortælle noget om, hvordan

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom Den lille Katekismus af dr. Martin Luther 2009 HvadErKristendom Indhold De ti bud... 3 Troen... 6 Fadervor... 8 Den hellige dåbs sakramente...11 Alterets sakramente... 13 De ti bud Sådan som en husfader

Læs mere

MED LIVET SOM INDSATS

MED LIVET SOM INDSATS Prædien af Morten Munch 2. s. e. trinitatis / 29. juni 2014 Tekst: Luk 14,25-35 Luk 14,25-35 s.1 MED LIVET SOM INDSATS Provokerende ord; trinitatistidens langfredag Det er snart ferie for de fleste, men

Læs mere

Velkommen. Guds kærlighed kom først

Velkommen. Guds kærlighed kom først Bedeuge Januar 2012 Velkommen Dette hæfte er udgivet af Evangelisk Alliance. De valgte emner afspejler den store Lausanne Konference i Cape Town, der for godt et år siden samlede kirke og organisationsledere

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

De 5 principper. 10 2. princip: Trekantformet discipelfællesskab. 12 3. princip: Mellemstort fællesskab (15-50 personer)

De 5 principper. 10 2. princip: Trekantformet discipelfællesskab. 12 3. princip: Mellemstort fællesskab (15-50 personer) LEDERMANUAL Indhold Introduktion 3 Hvorfor har vi klynger i Aarhus Valgmenighed? 5 Klyngeleder leder i Guds rige 6 Forventninger til en klyngeleder i ÅVM De 5 principper 8 5 principper for klynger 8 1.

Læs mere

Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling.

Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling. Fred og Forsoning Center 2Mandela Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling. Forord af Helle Degn Lad os alle give håbet videre - og arbejde for, at det 21. århundrede bliver præget af mere visdom og

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Diakonikatekismus inspireret fra Norge, her formuleret af Henrik Stubkjær i: Det dyrebare menneske, Unitas 2005 (Kjell Nordstokke)

Diakonikatekismus inspireret fra Norge, her formuleret af Henrik Stubkjær i: Det dyrebare menneske, Unitas 2005 (Kjell Nordstokke) Diakonikatekismus inspireret fra Norge, her formuleret af Henrik Stubkjær i: Det dyrebare menneske, Unitas 2005 (Kjell Nordstokke) Indholdsfortegnelse 1. Hvad betyder ordet diakoni? 2. Hvad er diakoni?

Læs mere

Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst?

Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? 34 Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? ISLAMS UDFORDRING TIL FORKYNDELSEN I FOLKEKIRKEN * BISKOP OVER LOLLAND-FALSTER STEEN SKOVSGAARD Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? Og nu skal du ikke

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

Arbejdsdokument. Baggrund Vision Værdier Teologisk identitet Netværk og struktur Mulige samarbejdsområder Personkreds og proces

Arbejdsdokument. Baggrund Vision Værdier Teologisk identitet Netværk og struktur Mulige samarbejdsområder Personkreds og proces Arbejdsdokument Baggrund Vision Værdier Teologisk identitet Netværk og struktur Mulige samarbejdsområder Personkreds og proces Baggrund Der blæser mange vinde ind over Den kristne kirke i vor tid, og ofte

Læs mere

KrIstendommens historie fortalt gennem de store trosmøder

KrIstendommens historie fortalt gennem de store trosmøder 1 Knud Erik Andersen: Ateisterne. Kristendommen møder modstand Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2013 Forlagsredaktion: Mette Viking Forside: Bertel Thorvaldsens statue af Jesus Kristus i Vor Frue

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter.

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering 2 2. Quinuasagen. 2

Læs mere

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10 Navn: Emil Kirkegaard Årskortnr. 20103300 Hold nr. 10 Det stillede spørgsmål 1. Redegør for forholdet mellem det vellykkede liv (eudaimonia) og menneskelig dyd eller livsduelighed (areté) i bog 1 og bog

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 Lad os bede: Kære Herre Jesus Kristus, mød os i dag, og stands os i vores blindhed.

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer

Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Den gode død findes den? 7. nationale kongres Foreningen for Palliativ Indsats Workshop

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

multireligiøst samfund

multireligiøst samfund NORSK TIDSSKRIFT FOR MISJON 3 4/2006 227 Den kristne missionsforpligtelse i et demokratisk, multireligiøst samfund THEODOR JØRGENSEN Uanset den homogenitet, der også på det trosmæssige plan har hersket

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere

Menneskesyn. Fag: Kristendomskundskab og livsoplysning. Vejleder: Johannes Gregers Jensen. Udarbejde af: Henrik Eklund 230904 Morten Nydal 230921

Menneskesyn. Fag: Kristendomskundskab og livsoplysning. Vejleder: Johannes Gregers Jensen. Udarbejde af: Henrik Eklund 230904 Morten Nydal 230921 Menneskesyn Fag: Kristendomskundskab og livsoplysning Vejleder: Johannes Gregers Jensen Udarbejde af: Henrik Eklund 230904 Morten Nydal 230921 Frederiksberg Seminarium 2004 Indledning Som emne for eksamensoplæg

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Apostlene og loven. Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Ugens vers. Introduktion

Apostlene og loven. Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Ugens vers. Introduktion 11 TIL SABBATTEN 14. JUNI 2014 Apostlene og loven Ugens vers Introduktion Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Hvorfor argumenterer så mange kristne imod loven, når

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR ITSO SERVICE OFFICE Weeks for Sale 31/05/2015 m: +34 636 277 307 w: clublasanta-timeshare.com e: roger@clublasanta.com See colour key sheet news: rogercls.blogspot.com Subject to terms and conditions THURSDAY

Læs mere

Indsigt og udsyn med Informationsteknologi

Indsigt og udsyn med Informationsteknologi Indsigt og udsyn med Informationsteknologi Michael E. Caspersen Institut for Datalogi og Center for Scienceuddannelse Aarhus Universitet 40 år Datalære, Edb, Datalogi, It, Service og kommunikation, Programmering

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Lærdomme fra Jeremias Bog

Lærdomme fra Jeremias Bog 13 Lærdomme fra Jeremias Bog TIL SABBATTEN 26. DECEMBER 2015 Ugens vers Introduktion Der skal komme dage, siger Herren, da jeg lader en retfærdig spire fremstå af Davids slægt. Han skal være konge med

Læs mere

Folket, staten, folkekirken og muslimerne i Danmark

Folket, staten, folkekirken og muslimerne i Danmark Hans Raun Iversen Folket, staten, folkekirken og muslimerne i Danmark Spørgsmålet om islams og kristendommens stilling som trossamfund i Danmark er et teologisk, etisk og politisk spørgsmål, akkurat som

Læs mere

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 1 11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 Åbningshilsen Vi er i kirke på sensommerens sidste dag. Festugen er begyndt,

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER

BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER Multimediedesigner uddannelsen 2. semester Mandag d. 25. februar 2002 Morten Bach Jensen / mbj@itu.dk AGENDA 09.00 09.45 MORTEN Forelæsning Branding Strategi 9.45

Læs mere

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

At leve i tro. Ugens vers. Menneskefrygt kan sætte fælder, men den, der stoler på Herren, er i sikkerhed (Ordsp 29,25).

At leve i tro. Ugens vers. Menneskefrygt kan sætte fælder, men den, der stoler på Herren, er i sikkerhed (Ordsp 29,25). 11 At leve i tro TIL SABBATTEN 14. MARTS 2015 Ugens vers Introduktion Menneskefrygt kan sætte fælder, men den, der stoler på Herren, er i sikkerhed (Ordsp 29,25). Mange røster kalder på os fra alle mulige

Læs mere

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb 10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb Det er sjældent Jesus græder. Bare to gange hører vi om det. Første gang var, da hans gode ven Lazarus er død. Og anden gang er her,

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

Draft paper, 2015. Please do not quote without contacting the author.

Draft paper, 2015. Please do not quote without contacting the author. Frivillighed i kirken Af Bent Meier Sørensen Professor, mso, Copenhagen Business School meier@cbs.dk Draft paper, 2015. Please do not quote without contacting the author. Om man vurderer kirken udfra de

Læs mere

Velkommen. Kristendommens vigtigste bøn

Velkommen. Kristendommens vigtigste bøn 2015 Bedeuge Velkommen Af Thomas Bjerg Mikkelsen, formand for Evangelisk Alliance Dette hæfte udgives til inspiration for bedeugerne i januar 2015. Oplægget til dette års bedetekster er udarbejdet af Evangelisk

Læs mere

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0 Userguide NN Markedsdata for Microsoft Dynamics CRM 2011 v. 1.0 NN Markedsdata www. Introduction Navne & Numre Web Services for Microsoft Dynamics CRM hereafter termed NN-DynCRM enable integration to Microsoft

Læs mere

Overfør fritvalgskonto til pension

Overfør fritvalgskonto til pension Microsoft Development Center Copenhagen, January 2009 Løn Microsoft Dynamics C52008 SP1 Overfør fritvalgskonto til pension Contents Ønsker man at overføre fritvalgskonto til Pension... 3 Brug af lønart

Læs mere

(Text with EEA relevance)

(Text with EEA relevance) 24.4.2015 EN Official Journal of the European Union L 106/79 COMMISSION IMPLEMENTING DECISION (EU) 2015/646 of 23 April 2015 pursuant to Article 3(3) of Regulation (EU) No 528/2012 of the European Parliament

Læs mere

Markedsføring IV e-business

Markedsføring IV e-business Markedsføring IV e-business Målet for 5. lektionsgang Tilgang til udvikling: strategi & implementering Opbygning Fremtiden for EC Opgaven Dias 1 - Markedsføring IV - 5. Lektionsgang - Andy Skovby Hvorfor

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

Arbitration in Denmark

Arbitration in Denmark Arbitration in Denmark Steffen Pihlblad Christian Lundblad Claus Søgaard-Christensen DJØF PUBLISHING Arbitration in Denmark Eds. Grith Skovgaard Ølykke Carina Risvig Hansen Steffen Pihlblad, Christina

Læs mere

Transformering af OIOXML til OIOUBL og OIOUBL til OIOXML

Transformering af OIOXML til OIOUBL og OIOUBL til OIOXML Microsoft Development Center Copenhagen, July 2010 OIOXML / OIOUBL Microsoft Dynamics C5 Transformering af OIOXML til OIOUBL og OIOUBL til OIOXML Indledning Indledning... 3 Anvendelse af værktøjet... 3

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE

UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE JESU GENKOMST Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk Om du er opvokset i en kristen sammenhæng så har du helt

Læs mere

Folkekirken som Helligsted

Folkekirken som Helligsted Folkekirken som Helligsted Projektrapport i Religion B Kristoffer Johan Nielsen, Vestegnen HF og VUC Projektbeskrivelse Jeg vil undersøge, hvad det er i kirkearkitekturen der gør kirken til et helligt

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Fristelser Nogle fristelser har vi ingen problemer med og afviser dem let. Vi slår dem ud af parken.

Læs mere

Religionspædagogik. Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag

Religionspædagogik. Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag Religionspædagogik Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag at møde børnene og de unge, hvor de er d. 24. november 2013 d. 14. december 2013 v. sognepræst Lene Sander Baggrund Friedrich

Læs mere

TROENS TRÆ. Morgenavisen Jyllands-Posten.

TROENS TRÆ. Morgenavisen Jyllands-Posten. TROENS TRÆ ISRAEL INDHOLD Tekst: ORLA BORG. Illustration og layout: RINA KJELDGAARD PARADIS Side 13 DOMMEDAG Side 12 DEN KRISTNE TRO Side 9 DEN JØDISKE TRO Side 10 DEN MUSLIMSKE TRO Side 11 MOSES Side

Læs mere