KORTLÆGNING AF HJEMMESYGEPLEJEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KORTLÆGNING AF HJEMMESYGEPLEJEN"

Transkript

1 KORTLÆGNING AF HJEMMESYGEPLEJEN Den 17. december 2007 Sidsel Vinge Cand.merc., ph.d. Senior projektleder Dansk Sundhedsinstitut 1

2 Indledning Dette notat afrapporterer resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse til landets kommuner om sygeplejersker i den kommunale sektor. Hovedfokus er sygeplejersker på ældreområdet, hvilket i praksis primært betyder hjemmesygeplejen, men relaterede funktioner så som forebyggende hjemmebesøg og myndighedsfunktioner belyses også delvist. Sundhedsplejen er ikke omfattet af denne undersøgelse. Med kommunalreformen har kommunerne overtaget mange nye opgaver på sundhedsområdet, samtidig med at mængden af opgaver på de traditionelle driftsområder inden for hjemmesygeplejen vokser, blandt andet som følge af demografiske forskydninger i befolkningen og et voksende omfang af kronisk sygdom. Der findes i dag en meget begrænset viden om den kommunale hjemmesygepleje. Sundhedsstyrelsens opgørelser har ikke været ajourført i flere år, og disse indeholder desuden primært informationer om antal og alder blandt patienterne samt antallet af kontakter. Formålet med denne undersøgelse er derfor at få mere detaljeret og opdateret viden om sygeplejerskernes arbejde, herunder opgavevaretagelse, arbejdsområder, organisering og specialisering. Der er i primær- såvel som i sekundærsektoren en pågående debat om specialisering af hjemmesygeplejen, og som fundament for denne debat er mere viden om den nuværende status på området væsentligt. Hensigten med denne undersøgelse er således ikke at foretage en fuldstændig kortlægning af hjemmesygeplejen, der giver svar på alle de mange relevante spørgsmål, der kan rejses i relation den. Hensigten har primært været at få viden om hvordan kommunerne i dag anvender deres sygeplejeressourcer. Dette er begrundelsen for, at et tema som fx udlicitering er fravalgt. Undersøgelsen er en del af KL s ældrestrategiprojekt i 2007 og skal bruges i det fremadrettede arbejde med at udvikle hjemmesygeplejen. 2

3 Metode Spørgeskemaet er udarbejdet og udsendt elektronisk af KL til de 98 kommuner den 20. februar Samtlige spørgsmål der indgik i skemaet er vedlagt som bilag 1. Der er rykket i alt to gange pr. mail, og indkomne svar frem til 18. april 2007 er medtaget. I alt 70 kommuner har svaret, heraf krævede et mindre antal opfølgning pr. mail eller telefon for at sikre svarenes validitet (i tilfælde af manglende delsvar, eller svar der tydede på fejl eller misforståelser.). Svarprocenten er således 71,4 % af kommunerne. Set i forhold til befolkningstallet i de kommuner, der har besvaret skemaet, svarer det til, at der er besvaret for 64,5 % af befolkningen ( ud af ). Reliabiliteten af svarene er ikke den samme for alle spørgsmål i hele skemaet. Nogle data må man antage at kommunerne ligger inde med og kan svare relativt præcist på. Dette drejer sig fx om antallet af sygeplejeårsværk, spørgsmål om hvorvidt der findes kvalitetsstandarder og/eller ydelsesbeskrivelser eller spørgsmål om visitationsformen. Men andre spørgsmål, fx om den procentvise fordeling af forskellige medarbejdertyper på forskellige typer af opgaver, vil i langt de fleste tilfælde bero på skøn. En række kommuner havde således problemer med at besvare spørgsmålene om hjemmesygeplejerskernes arbejdsområder, fordi informationerne ikke umiddelbart fandtes i kommunerne. Dette resulterede i ikke-valide besvarelser, hvorfor der udsendtes et supplerende spørgeskema herom. 45 kommuner svarede herefter validt på spørgsmålene om hjemmesygeplejerskernes arbejdsområder. Indkomne svar på den supplerende undersøgelse er medtaget frem til den 6. juni Det supplerende spørgeskema kan ses i bilag 2. Flere steder analyseres svarene i relation til kommunestørrelse (målt på indbyggertal). Dette gøres via en opdeling af kommunerne i 4 grupper, som fremgår af illustration 1 (se desuden bilag 2 for en mere detaljeret beskrivelse af hvilke kommuner der indgår i hvilke grupper). Gruppe: 1) De største 2) De store 3) De mellemstore 4) De mindste Kommunestørrelse Antal kommuner i alt (svaret) 24 (19) 24 (15) 25 (16) 25 (20) Sammenlagte kommuner: (angivet i antal og %) Besvarelsesprocent (andel af kommuner i hver gruppe) Besvarelsesprocent (andel af befolkningen i hver gruppe) 14 / 74 % 11 / 73 % 12 / 75 % 7 / 35 % 79,2 % (19/24) 62,5 % (15/24) 64,0 % (16/25) 80,0 % (20/25) 63 % 62 % 68 % 86 % Befolkning i hele gruppen Befolkning i svargruppen ILLUSTRATION 1.: Oversigt over grupperinger baseret på kommunestørrelse 3

4 Nedenstående kort viser fordelingen af kommuner i de forskellige størrelsesgrupper, som har besvaret spørgeskemaundersøgelsen: Meget store (over indbyggere) Store (mellem og indbyggere) Mellemstore (mellem og indbyggere) Mindste (under indbyggere) ILLUSTRATION 2.: Kort over kommunegrupperinger og besvarelser 4

5 Resultater Antal sygeplejersker i kommunerne Samlet set har kommunerne opgivet, at der i alt er ansat sygeplejersker svarende til fuldtidsstillinger 1 (og svarene dækker for dette spørgsmåls vedkommende 45 kommuner, hvis indbyggere svarer til 41,8 % af befolkningen). Dette svarer til et samlet gennemsnit på 1,8 sygeplejersker pr borgere. Fordelt på de fire grupper er det gennemsnitlige antal sygeplejersker pr indbyggere (sygeplejekvotient): Gruppe De meget store De store De mellemstore De mindste Gennemsnit Sygeplejerske fuldtidsstillinger pr borgere 1,9 1,8 1,6 1,5 1,8 ILLUSTRATION 3.: Antal sygeplejersker pr indbyggere i forhold til kommunestørrelse Spredningen indenfor hver af de fire gruppe er betydeligt større end forskellen mellem dem. Denne undersøgelse tyder således ikke på at det er kommunestørrelse, som er afgørende for hvor mange sygeplejersker kommunerne ansætter på ældreområdet. Det er ligeledes kontrolleret at, kommunernes geografiske placering heller ikke er afgørende for sygeplejerskedækningen. Sygeplejerskernes andel af medarbejdergruppen på ældreområdet I gennemsnit udgør sygeplejerskerne 9,7 % af medarbejderne på ældreområdet 2. Fordelt på de fire størrelsesgrupper ser gennemsnittet således ud: De meget store De store De mellemstore De mindste Gennemsnit Sygeplejerskers andel af medarbejderne på ældreområdet 9,6 % 10,2 % 8,6 % 10,4 % 9,7 ILLUSTRATION 4.: Sygeplejerskernes andel af medarbejderne på ældreområdet i forhold til kommunestørrelse Som det fremgår, er der ikke noget direkte sammenhæng mellem kommunens størrelse og sygeplejerskernes andel af medarbejderne på ældreområdet. Faktisk er de mindste kommuner dem, der har den højeste andel af sygeplejersker på ældreområdet, mens gruppen lige over de mellemstore - er dem der har færrest. 1 For den eksakte ordlyd se spm. 11 i bilag 1. 2 For den eksakte ordlyd se spm. 12 i bilag 1. Note: 10 kommuner blandt dem der har besvaret skemaet, har ikke besvaret dette spørgsmål, og indgår derfor ikke i gennemsnitsberegningen. 5

6 Man skal dog være opmærksom på, at disse tal udelukkende siger noget om den relative fordeling af medarbejderne på hhv. sygeplejersker / ikke sygeplejersker men ikke noget om det absolutte niveau af medarbejder ressourcer i kommunerne (sådan som fx illustration 3 gør). Derfor er en høj sygeplejerskeandel ikke automatisk lig med et højt kompetenceniveau på ældreområdet: Hvis en kommune fx skærer ned på 10 % af hjælperne så giver det en højere andel af sygeplejersker, men ikke nødvendigvis en bedre kvalitet på ældreområdet. Tilsvarende hvis en kommune opruster på træningsområdet og ansætter flere terapeuter, så falder sygeplejerskernes andel selvom oprustningen indebærer et kvalitetsløft på ældreområdet. Der er ligeledes ingen klar sammenhæng mellem den geografiske placering og sygeplejerskernes andel af medarbejderne på ældreområdet. Som baggrund for en diskussion af specialisering i den kommunale sygepleje, er det væsentligt at holde for øje, at langt den største del af medarbejderne på ældreområdet ikke er sygeplejersker. Ca. 9 ud af 10 medarbejdere på området har andre uddannelser, og dette gælder for kommuner i alle størrelser. Det betyder at der i forvejen ligger en meget stor udfordring i at sikre det generelle sundhedsfaglige niveau og at skabe sammenhæng sammenhængende indsats i ældreplejen i dag. Sygeplejerskernes arbejdsområder Kommunerne har i undersøgelsen angivet, på hvilke arbejdsområder sygeplejerskerne er ansat på indenfor nedenstående kategorier, hvoraf nogle er karakteriseret ved tilsammen at udgøre driftsområderne, mens andre er ledelses- eller myndighedsområder (visitationen) 3. Samlet set opgiver kommunerne, at sygeplejerskerne fordeler sig således på de forskellige arbejdsområder: Arbejdsområde I % af samlet antal årsværk Driftsområder i alt 78,8 % Driftsområde 1: Fuldt integreret ordning 41,7 % Driftsområde 2: Selvstændige hjemmesygeplejeenheder 20,6 % Driftsområde 3: Selvstændige hjemmeplejeenheder 8,8 % Driftsområde 4: Plejehjem 5,9 % Driftsområde 5: Forebyggende hjemmebesøg 1,8 % Centrale lederstillinger 9,1 % Myndigheden 7,2 % Andre funktioner 4,7 % I alt: Sygeplejeårsværk i alt indenfor samtlige områder 100 % ILLUSTRATION 5.: Sygeplejerskernes fordeling på arbejdsområder (opgivet i hele årsværk) 3 For den eksakte ordlyd se spm 16 i bilag 1. Note: I alt 45 kommuner har kunnet svare på dette spørgsmål, hvilket givet skyldes at meget få kommuner har overblik over på hvilke driftsområder deres sygeplejersker i dag er ansat. 6

7 Samlet set er det således knap 80 % af sygeplejerskerne, som arbejder i ét af de 5 specificerede driftsområder, mens ca. 20 % er beskæftiget med ledelses- og myndighedsfunktioner mv. Organisering og opgavevaretagelse i sygeplejen Der har gennem årene eksisteret forskellige måder at organisere sygeplejeområdet på, svingende fra organisering i helt selvstændige enheder til fuld integration af sygeplejen i den øvrige ældrepleje (incl. plejehjem og hjemmehjælp) og delvist tilbage igen. I denne undersøgelse svarer 40 % af kommunerne, at sygeplejen er organiseret i selvstændige sygeplejeenheder (hvor der samtidig kan være ansat SOSU assistenter og/eller SOSU hjælpere), mens de resterende 60 % af kommunerne har organiseret sygeplejen i en form for samlet opgavevaretagelse 4 (en ordning, hvor opgavevaretagelsen indenfor sygeplejeområdet er integreret med opgavevaretagelsen på hjemmehjælpsområdet). Organiseringsformen indenfor de forskellige kommunestørrelser giver følgende billede: De meget store De store De mellemstore De mindste Samlet total Samlet (integreret) opgavevaretagelse Selvstændige sygeplejeenheder 57,9 % 60, % 62,5 % 60,0 % 60,0 % 42,1 % 40,0 % 37,5 % 40,0 % 40,0 % ILLUSTRATION 6.: Organisering af sygeplejen i forhold til kommunestørrelse Det ses således, at kommunestørrelse ikke er afgørende for hvilken organiseringsform kommunerne har valgt, og desuden ses, at fordelingen indenfor alle størrelsesgrupper ligger meget tæt på landsgennemsnittet. Det er desuden undersøgt, om kommunernes geografiske placering var relateret til valget af organiseringsform, hvilket heller ikke var tilfældet. Sammenholdes denne fordeling på organiseringsform med den ovenstående illustration 5 om sygeplejerskernes fordeling på forskellige driftsområder, er der god overensstemmelse. De to organiseringsformer i illustration 6 dækker tilsammen driftsområderne 1-4 i illustration 5. I alt 60 % af kommunerne har en integreret opgavevaretagelse og i alt 57 % af sygeplejerskerne i driftsområderne 1-4 arbejder i integrerede ordninger. 40 % af kommunerne har en form for selvstændig sygeplejeorganisering, hvilket stemmer godt overens med at 43 % af sygeplejerskerne i driftsområderne 1-4 arbejder i forskellige typer af selvstændige enheder. Samlet set betyder dette, at organiseringen af sygeplejen ikke har nogen nævneværdig indflydelse af sygeplejedækningen i kommunerne. Niveauet er meget konstant lige meget hvilken organiseringsform der vælges. 4 For den eksakte ordlyd, se spm. 13 i bilag 1. 7

8 For at få mere viden om hvilke opgaver sygeplejerskerne varetager, har kommunerne angivet et skøn over fordelingen på typer af opgaver på forskellige personaletyper 5. Fordelingen fremgår af nedenstående illustration 7: Opgavetyper (i %): Uddannelse Personlig pleje Rådgivning og vejledning Behandling Ledelse Andet Sygeplejersker i integrerede ordninger (samlet opgavevaretagelse) Sygeplejersker i selvstændige sygeplejeenheder SOSU-assistenter i selvstændige sygeplejeenheder SOSU-hjælpere i selvstændige sygeplejeenheder 8,3 % 11,6 % 17,2 % 41,0 % 10,6 % 11,3 % 9,2 % 10,8 % 17,3 % 46,9 % 9,4 % 6,7 % 7,9 % 44,8 % 11,6 % 25,3 % 3,3 % 7,1 % 7,5 % 65,9 % 7,4 % 2,8 % 1,0 % 15,3 % ILLUSTRATION 7.: Opgavefordeling på sygeplejersker, assistenter og hjælpere. Tyngden i sygeplejerskers opgaver ligger i langt overvejende grad på den sygeplejefaglige behandling (41 47 %), mens SOSU assistenterne foretager langt mindre (25 %), og hjælperne stort set ikke (3 %). Det samme billede tegner sig dog i mindre udpræget grad mht. rådgivning og vejledning, hvor sygeplejerskerne har en større andel end assistenter og specielt hjælpere. Til gengæld er fordelingen omvendt, når det kommer til opgaver som personlig pleje, hvor hjælperne har mere end halvdelen af deres opgaver (66 %), mens assistenterne har lidt mindre (45 %), og sygeplejerskerne markant mindre (11-12 %). Det fremgår desuden, at der ikke er nogen stor forskel på opgavefordelingen mellem sygeplejersker i integrerede ordninger og i de selvstændige sygeplejeenheder. Dog skal det bemærkes, at sygeplejerskerne i de selvstændige enheder ser ud til at foretage lidt mere behandling (47 %) end sygeplejerskerne i de integrerede ordninger (41 %). Det må dog bemærkes, at jo mere detaljerede spørgsmålene er, jo mere usikre er svarene også, og da data på dette område generelt har været meget begrænsede, er der ingen tvivl om, at der er foretaget mange skøn i forbindelse med disse angivelser. Derfor kan det ikke konkluderes på baggrund af denne undersøgelse, at sygeplejersker i selvstændige enheder nødvendigvis bruger mere tid på behandling, end sygeplejersker i integrerede ordninger. 5 For den eksakte ordlyd, se spm. 14 og 15 i bilag 1. 8

9 Visitation Organiseringen af visitationen til sygeplejeydelser foregår forskelligt i kommunerne: 38,6 % har central visitation, hos 7,1 % foregår visitationen alene på decentralt ledelsesniveau, mens de resterende 54,3 % har en distriktsopdelt visitation, hvor sygeplejerskerne visiterer til egne opgaver 6. Set i relation til kommunestørrelse tegner der sig følgende billede: De meget store De store De mellemstore De mindste Total Central visitation 42,1 % 53,3 % 37,5 % 25,0 % 38,6 % Decentralt ledelsesniveau 10,5 % 0 % 18,8 % 0 % 7,1 % Egen visitation 47,4 % 46,7 % 43,8 % 75,0 % 54,3 % ILLUSTRATION 8.: Organisering af visitationsfunktion i forhold til kommunestørrelse Over halvdelen af alle kommuner har egen sygeplejevisitation, hvor sygeplejerskerne visiterer til egne ydelser, om end der er en klar sammenhæng mellem visitationsform og kommunestørrelse: Små kommuner har i langt mindre grad central visitation, men i tilsvarende højere grad egen visitation, mens det i de store kommuner er omvendt: Her er central visitation til sygeplejeydelser mere udbredt. Imidlertid er det stadig egen visitation som er den mest udbredte form for visitation til sygeplejeydelser, der tegner sig for over godt 54 % af samtlige kommuner. Kvalitetsstandarder og ydelsesbeskrivelser 61,4 % af kommunerne oplyser, at de har udarbejdet kvalitetsstandarder for hjemmesygeplejen, mens 67,1 % angiver at have udarbejdet ydelsesbeskrivelser for hjemmesygeplejeydelser (og ud af disse har 66,0 % også angivet vejledende tider på ydelsesbeskrivelserne) 7. Forekomst af: % Kun ydelsesbeskrivelser 20,0 % Kun kvalitetsstandarder 14,3 % Både / og 47,1 % Ingen af delene 18,6 % ILLUSTRATION 9.: Forekomsten af kvalitetsstandarder og ydelsesbeskrivelser i sygeplejen 6 For den eksakte ordlyd, se spm. 5 og 6 i bilag 1. 7 For den eksakte ordlyd, se spm. 8, 9 og 10 i bilag 1. 9

10 Kvalitetsstandarder og ydelsesbeskrivelser er relaterede temaer, idet undersøgelsen viser, at der er et vist sammenfald mellem dem, der har både kvalitetsstandarder og ydelsesbeskrivelser, hvilket gælder næsten halvdelen af alle kommunerne. Set i relation til kommunestørrelse tegner der sig følgende billede: De meget store De store De mellemstore De mindste Samlet gennemsnit Kun ydelsesbeskrivelser 10,5 % 20,0 % 31,3 % 20,0 % 20,0 % Kun kvalitetsstandarder 10,5 % 20,0 % 6,3 % 20,0 % 14,3 % Både / og 57,9 % 46,7 % 43,8 % 40,0 % 47,1 % Ingen af delene 21,1 % 13,3 % 18,8 % 20,0 % 18,6 % ILLUSTRATION 10.: Forekomsten af kvalitetsstandarder og ydelsesbeskrivelser i sygeplejen i forhold til kommunestørrelse Udarbejdelse af kvalitetsstandarder og ydelsesbeskrivelser danner grundlag for udskillelse af visitationsfunktionen, og således er der som forventet en tendens til at jo større kommunen er, jo flere kommuner har både udarbejdet ydelsesbeskrivelser og kvalitetsstandarder: Mens det kun er 40 % af de mindste kommuner stiger tallet til godt 58 % af de største. Men interessant nok, er det faktisk også de største kommuner som har den højeste andel af kommuner som hverken har det ene eller det andet. Ser man samlet på undersøgelsens resultater vedrørende visitation, kvalitets- og ydelsesbeskrivelser, så tegner der sig et billede at, at sygeplejen fungerer relativt decentralt og selvstyret idet over halvdelen selv visiterer til egne ydelser og under halvdelen har både kvalitetsstandarder og ydelsesbeskrivelser. Specialisering af sygeplejen Der foregår en vedvarende debat om specialisering af sygepleje i kommunerne. Der kan foretages specialisering på en lang række forskellige måder med tilsvarende forskellige formål og resultater. Samlet set rummer enhver form for specialisering potentielle fordele og nye muligheder, men også mulige ulemper og nye udfordringer, der skal håndteres. Der findes mange typer af specialisering fra funktionel til faglig. Da den faglige specialisering er langt den mest anvendte, og derfor den som bedst egner sig til kortlægning via spørgeskema, er der i undersøgelsen foretaget en optælling af hvorvidt kommunerne har specialistfunktioner indenfor et antal givne områder 8. 8 Det var muligt for kommunerne at angive andre typer af specialistfunktioner ud over de her angivne, men dette resulterede ikke i fremkomsten af nogen nye typer af specialistfunktioner. Dog angiver 5 kommuner (7%) at have specialistfunktioner indenfor psykiatri. Der blev også spurgt hvor mange årsværk kommunen anvender på hver funktion, men der var ikke besvarelser nok til at fremkomme med et samlet resultat. For den eksakte ordlyd, se spm. 17 i bilag 1. 10

11 Forekomsten af specialistfunktioner er angivet (i faldende orden) i nedenstående tabel. Bemærk at begrebet specialistfunktion ikke er nærmere defineret, da der er stor variation mht. både hvilket kompetenceniveau, der kendetegner en specialistfunktion (fra egentlige formaliserede sygeplejespecialuddannelser til en ren funktionsbeskrivelse uden egentlige formaliserede specialistkompetencer) samt på hvad specialistfunktionen reelt og formelt indeholder af opgaver og ansvar. Specialistfunktion Forekomst (i % af kommuner) Demens 95,7 % Uddannelse 92,9 % Sårbehandling 91,4 % Inkontinens 87,1 % Palliation 65,7 % Diabetes 55,7 % Sundhedsfremme og forebyggelse 50,0 % Udvikling og forskning 37,1 % Rehabilitering 28,6 % KOL 15,7 % Motion på recept 5,7 % Dialyse 2,9 % ILLUSTRATION 11.: Forekomsten af forskellige fagspecialiseringer i sygeplejen Som det ses er de kliniske områder, som langt de fleste kommuner har specialistkompetencer på, demens, sår og inkontinens, mens de kliniske områder, som færrest kommuner har specialister i, er dialyse og KOL. Kommunerne blev desuden bedt om at angive hvorvidt der fandtes specialister udenfor de kategorier, som skemaet indeholdt. Få kommuner angav andre områder, og kun ét område gik flere gange igen: 7 % angav at have specialistfunktioner (dog de fleste under én fuldtidsstilling) indenfor psykiatri. Desværre har der været så få kommuner, der har opgivet hvor mange årsværk der i dag anvendes på specialistfunktioner, at det ikke har været meningsfuldt at opgøre hvor stor en andel af de samlede sygeplejeressourcer, der i dag anvendes i specialistfunktioner. Sættes forekomsten af de forskellige typer af specialistfunktioner i relation til kommunestørrelserne ses en svag tendens til, at de allermindste kommuner har en lidt lavere forekomst af specialistfunktioner, end de øvrige tre grupper, der har næsten samme grad af specialistforekomst. 11

12 De meget store De store De mellemstore De mindste Demens 100 % 100 % 93,8 % 90,0 % Uddannelse 78,9 % 100 % 100 % 95,0 % Sårbehandling 94,7 % 93,3 % 87,5 % 90,0 % Inkontinens 89,5 % 93,3 % 87,5 % 80,0 % Palliation 68,4 % 73,3 % 68,8 % 55,0 % Diabetes 68,4 % 40,0 % 68,8 % 45,0 % Sundhedsfremme og forebyggelse 42,1 % 40,0 % 68,8 % 50,0 % Udvikling og forskning 31,6 % 46,7 % 43,8 % 30,0 % Rehabilitering 42,1 % 40,0 % 12,5 % 20,0 % KOL 26,3 % 13,3 % 25,0 % 0 % Motion på recept 0 % 20,0 % 0 % 5,0 % Dialyse 0 % 0 % 12,5 % 0 % ILLUSTRATION 12.: Forekomsten af forskellige specialister i sygeplejen i forhold til kommunestørrelse Ledelsesinformation Kommunerne blev i undersøgelsen bedt om at angive, hvorvidt der fandtes ledelsesinformation om kommunens hjemmesygeplejeydelser, hvilket 55,7 % svarede ja til 9. Disse 55,7 % blev bedt om at beskrive hvilke typer af ledelsesinformation, der var tale om. Her var det klare billede, at der primært er tale om kvantitative driftsrelaterede data, meget ofte i form af tidsopgørelser (fx visiteret, disponeret, leveret eller anvendt tid), men også data om ydelsestyper og/eller tid pr. ydelse, samt diverse andre statistiske opgørelser fra forskellige typer af elektroniske pleje- og omsorgssystemer. Således opgav 36 % af kommunerne, at der var foretaget tidsmålinger eller andre former for registrering af hjemmesygeplejerskernes tidsforbrug indenfor de seneste 2 år. Samlet set handler den type af ledelsesinformation, som kommunerne angav at have på dette område, stort set udelukkende om ressourcestyring i relation til driften. Ingen angav at have eller anvende nogen form for mere sundhedsrelateret eller strategisk ledelsesinformation relateret til resultater eller outcome set i et sundhedsfagligt perspektiv, politikker eller målsætninger for ældre- og sundhedsområdet fx forskellige typer af indikatorer for kvalitet eller resultater af de leverede ydelser. 9 For den eksakte ordlyd, se spm. 18 og 19 i bilag 1. 12

13 Opsamling Undersøgelsen dækker 71,4 % af kommunerne svarende til 64,5 % af befolkningen. Resultaterne har blandt andet vist, at sygeplejerskerne i gennemsnit udgør 9,7 % af medarbejdergruppen på ældreområdet i dag, hvilket svarer til, at der gennemsnitligt er 1,8 sygeplejersker pr borgere. Samlet set arbejder knap 80 % af disse sygeplejersker på et af følgende driftsområder fuldt integrerede ordninger, selvstændige hjemme(syge)plejeenheder, plejehjem og forebyggende hjemmebesøg. De resterende ca. 20 % af sygeplejerskerne er primært beskæftiget med centrale ledelses- og myndighedsfunktioner. Den foretrukne organisering af sygeplejen i kommuner er integrerede ordninger, hvilket man finder i 60 % af kommunerne, mens resten har valgt at organisere sygeplejen i selvstændige sygeplejeenheder. Men der er ingen signifikant forskel på fordelingen af opgaveområder blandt sygeplejersker i integrerede ordninger og selvstændige sygeplejeenheder: Det største opgaveområde for sygeplejerskerne er sygeplejefaglig behandling, som dækker lidt under halvdelen af opgaverne. Herefter er det, der fylder mest, rådgivning og vejledning (ca. 17 % af opgaverne), personlig pleje, uddannelse, ledelse og andet fylder nogenlunde lige meget blandt sygeplejerskernes øvrige opgaver. Den mest almindelige form for tildeling af sygeplejeydelser er egen visitation, hvor sygeplejerskerne selv visiterer til egne opgaver, hvilket over halvdelen af kommunerne benytter i dag. Hos godt 40 % er der central visitation mens resten har visitation på decentralt ledelsesniveau. Der er en klar tendens til at det er de mindste kommuner, som i højere grad end de øvrige benytter egen visitation, men de i mindre grad benytter central visitation. Godt halvdelen af kommunerne har både kvalitetsstandarder såvel som ydelsesbeskrivelser, mens små 20 % ikke har nogen af delene (resten har enten det ene eller det andet). Omkring 90 % af kommunerne har specialistfunktioner indenfor demens, sårbehandling og inkontinens. Over halvdelen har indenfor palliation og diabetes. De kliniske områder, hvor færrest kommuner har specialistfunktioner, er KOL, dialyse og psykiatri. Et gennemgående træk ved hele undersøgelsen er, at kommunernes størrelse såvel som deres geografiske placering ikke har den store indflydelse på langt de fleste af de parametre, som denne undersøgelse har belyst. Eneste markante undtagelse herfra var visitationsformen, hvor de mindste kommuner i langt højere grad end de større havde egenvisitation til sygeplejeydelser, mens de større i langt højere grad havde central visitation. Hele sundhedsvæsenet ikke mindst det kommunale er under forandring i disse tider, hvor kommunalreformen implementeres, og en ny opgavefordeling, nye strukturer og nye finansieringsformer er indført. Således svarer da også næsten 40 % af kommunerne, at de har planer om organisationsændringer indenfor hjemmesygeplejen indenfor de kommende to år. 13

14 Som der både i metodeafsnittet og løbende gennem notatet er taget forbehold for, så er der flere ting, der tyder på, at de her fremkomne resultater ikke altid er så valide, som man kunne ønske. Den primære årsag er som nævnt, at mange af de forhold, der spørges til, ikke opgøres i dag i langt de fleste kommuner. Imidlertid er der gjort et stort arbejde i KL såvel som i kommunerne for at sikre validiteten af svarene via dialog og via opfølgning på skæve tal 10. Manglen på valide og sammenlignelige data om andet og mere end ressouceforbruget indenfor hjemmesygeplejen og hjemmeplejen er et generelt problem, og denne undersøgelse er et skridt i retning af at skabe mere viden om den kommunale sygepleje her med fokus på specialisering. 10 Tal, som ud fra gennemsnitsbetragtninger så usandsynlige ud. 14

15 BILAG 1: SPØRGESKEMAET Undersøgelse om den kommunale hjemmesygepleje Hjemmesygeplejen forventes at blive et centralt omdrejningspunkt i de kommende kommunale sundhedsopgaver. En anden konsekvens af opgave- og strukturreformen er et kommunalt ansvar for også at levere sygeplejeydelser på dag- og døgninstitutionsområdet. De nuværende kommunale sygeplejeressourcer og sygeplejekompetencer er særdeles sporadisk beskrevet, og der vurderes at være store forskelle mellem kommunerne, både i forhold til omfanget af administrative funktioner, ydelser, ydelsernes art, og organisering af sygeplejen. KL foretager derfor en spørgeskemaundersøgelse med henblik på at kortlægge brugen af sygeplejersker i kommunerne og hjemmesygeplejen i særdeleshed. Det vil sige, at ledelses- og administrative funktioner, den direkte pleje m.fl. er omfattet af denne undersøgelse. Undersøgelsen er en del af KL s ældrestrategiprojekt i 2007 og skal bruges i det fremadrettede arbejde med at udvikle hjemmesygeplejen. Invitationen til at deltage i spørgeskemaundersøgelsen er udsendt til samtlige kommuner. 1. Kommunenavn 2. Kontaktperson 3. Kontaktpersons adresse 4. Kontaktpersons telefonnummer 5. Er der i kommunen central visitation til hjemmesygeplejerskeydelser? (Ja gå til 8 / nej gå til 6) 6. Hvordan er visitationen til sygeplejeydelserne organiseret? Vi er opmærksom på, at der findes mange organisatoriske varianter af hjemmesygeplejen men I bedes registrere under den model af de to nedenstående modeller I er tættest på. (Angiv kun ét svar) Visitationen til sygeplejeydelser er distriktsopdelt, hvor sygeplejersken visiterer egne opgaver Visitationen til sygeplejeydelserne foregår alene på decentralt ledelsesniveau 15

16 7. Hvis visitationen til hjemmesygeplejen er organiseret på anden måde, skriv venligst hvilken 8. Har kommunen udarbejdet kvalitetsstandarder for hjemmesygeplejen som der er for fx personlig og praktisk hjælp efter 83 i Serviceloven (tidligere 71)? (Ja / nej) 9. Er der ydelsesbeskrivelse for hjemmesygeplejeydelserne? (Ja gå til 10 / nej gå til 11) 10. Hvis ja, er der vejledende tider på ydelsesbeskrivelserne? (Ja/nej) 11. Hvor mange sygeplejersker målt i fuldtidsstillinger er ansat i hele kommunen (ekskl. sundhedsplejersker)? 12. Hvor stor en andel i procent udgør sygeplejerskerne af den samlede medarbejdergruppe på ældreområdet? 13. Er hjemmesygeplejen (Angiv kun ét svar) integreret i en samlet opgavevaretagelse? - Gå til 14 organiseret i selvstændige sygeplejeenheder, hvor der samtidig er ansat SOSU-assistenter og/eller SOSU-hjælpere? Gå til Angiv i procent, hvilke opgavetyper hjemmesygeplejen forholdsmæssigt er beskæftiget med. Opgaver omfatter alle opgaver, dvs. både administrative funktioner, den direkte pleje etc. Hvis kommunen ikke har de faktiske oplysningerne registreret, vil det være tilstrækkeligt at foretage en skønnet fordeling. Skriv 0, hvis hjemmesygeplejen ikke er beskæftiget med den pågældende opgavetype. Uddannelse defineres som tid med elever, sidemandsoplæring eller praktikvejledning og almindelig kompetenceudvikling i form af kurser, temadage mv. Personlig pleje, Rådgivning og vejledning samt Sygeplejefaglig behandling hører under Klinisk arbejde, der defineres som alle sygeplejeydelser leveret til borgeren. Ledelse defineres som ledelsesopgaver på alle ledelsesniveauer i organisationen, hvor ledelse udøves over for mere end en person. Andet defineres som alle andre opgaver. Sygeplejersker: Uddannelse (i procent) Personlig pleje (i procent) Rådgivning og vejledning (i procent) 16

17 Sygeplejefaglig behandling (i procent) Ledelse (i procent) Andet (i procent) 15. (For sygeplejerskernes vedkommende er spm. 15 identisk med spm. 14. Forskellen er at 15 kun besvaret af kommuner hvor sygeplejen er organiseret i selvstændige enheder se evt. spm. 13). Desuden stilles præcis de samme spørgsmål som i 14 til følgende grupper: SOSU-assistenter: Uddannelse (i procent) Personlig pleje (i procent) Rådgivning og vejledning (i procent) Sygeplejefaglig behandling (i procent) Ledelse (i procent) Andet (i procent) SOSU-hjælpere: Uddannelse (i procent) Personlig pleje (i procent) Rådgivning og vejledning (i procent) Sygeplejefaglig behandling (i procent) Ledelse (i procent) Andet (i procent) 16. Hvor er sygeplejerskerne ansat i kommunen (stadig ekskl. sundhedsplejersker)? Angiv venligst i årsværk. Skriv 0, hvis ingen. Antal årsværk i fuldt integreret ordning Antal årsværk i selvstændige hjemmesygeplejeenheder Antal årsværk i selvstændige hjemmeplejeenheder Antal årsværk på plejehjem Antal årsværk i myndigheden/central visitation Antal årsværk i forebyggende hjemmebesøg Antal årsværk i centrale lederstillinger (administrative lederstillinger) Antal årsværk i andre funktioner 17. Har kommunen inden for følgende områder egentlige specialistfunktioner i hjemmesygeplejen? Vi har lavet en liste med en række mulige specialistfunktioner. Du vil for hver specialistfunktion blive spurgt om kommunen har denne specialistfunktion og i tilfælde af ja, antallet af årsværk til specialistfunktionen. Har kommunen specialistfunktioner indenfor Diabetes? (Hvis ja, angiv antal årsværk) Har kommunen specialistfunktioner indenfor KOL (rygerlunger)? Har kommunen specialistfunktioner indenfor Sårbehandling? Har kommunen specialistfunktioner indenfor Inkontinens? Har kommunen specialistfunktioner indenfor Demens? Har kommunen specialistfunktioner indenfor Dialyse? Har kommunen specialistfunktioner indenfor Rehabilitering? Har kommunen specialistfunktioner indenfor Motion på recept? Har kommunen specialistfunktioner indenfor Palliation (smertebehandling)? Har kommunen specialistfunktioner indenfor Sundhedsfremme og forebyggelse? 17

18 Har kommunen specialistfunktioner indenfor Udviklings- og forskningsarbejde? Har kommunen specialistfunktioner indenfor Uddannelse? Har kommune specialistfunktioner indenfor andre områder? Nævn i så fald hvilke og angiv antal årsværk) 18. Findes der ledelsesinformation om kommunens hjemmesygeplejeydelser, fx samlet visiteret tid til hjemmesygeplejeydelser? (Ja/nej) 19. Hvis ja, beskriv hvilke typer af ledelsesinformation: 20. Er der foretaget tidsmålinger eller andre registreringer af hjemmesygeplejerskernes tidsforbrug inden for de seneste 1 til 2 år? (Ja/nej) 21. Er der planer om organisationsændringer for hjemmesygeplejen inden for de nærmeste 1 til 2 år? (Ja/nej) 22. Hvis ja, hvilke: Slut på spørgeskemaet - tak for din hjælp! Resultatet af undersøgelsen vil blive offentliggjort på i løbet af foråret 2007 Tryk afslut for at sende din besvarelse. 18

19 BILAG 2: DET SUPPLERENDE SPØRGESKEMA Supplerende undersøgelse om sygeplejersker i kommunerne Tak for besvarelsen af tidligere udsendte spørgeskema om hjemmesygeplejen. Desværre har der vist sig at være uoverensstemmelse i nogle af besvarelserne fra den tidligere undersøgelse. Spørgsmålene om, hvor mange sygeplejersker der er ansat i hele kommunen, og hvor disse er ansat, skulle have afspejlet det samme samlede antal årsværk, men gjorde det i mange tilfælde ikke. Måske har det været uklart, at der var tale om hele kommunen, og at der er spurgt til de samme sygeplejersker i begge spørgsmål. Derfor håber vi, I vil hjælpe med at besvare spørgsmålet om antallet af sygeplejersker i kommunen igen. Vær opmærksom på, at der spørges til antal sygeplejersker i hele kommunen, ikke kun på ældreområdet. Bemærk desuden, at feltet "Antal årsværk i alt" skal svare til summen af de angivne årsværk i de øvrige felter. Kommune Kontaktperson Hvor mange sygeplejersker (ekskl. sundhedsplejersker) målt i fuldtidsstillinger er ansat hvilke steder i kommunen? Her skal det besvares, hvor mange sygeplejersker (i årsværk), der er ansat hvor i kommunen. Skriv 0, hvis ingen. Bemærk, at sundhedsplejersker ikke skal indgå, men at der ellers er tale om sygeplejersker i hele kommunen, ikke kun på ældreområdet. Antal årsværk i fuldt integreret ordning Antal årsværk selvstændige hjemmesygeplejeenheder Antal årsværk i selvstændige hjemmeplejeenheder 19

20 Antal årsværk på plejehjem Antal årsværk i myndigheden/central visitation Antal årsværk i forebyggende hjemmebesøg Antal årsværk i centrale lederstillinger (administrative lederstillinger) Antal årsværk i andre funktioner Antal årsværk i alt Slut på spørgeskemaet - tak for din hjælp! Tryk på afslut for at sende din besvarelse. 20

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Tilsyn med fortidsminder

Tilsyn med fortidsminder Tilsyn med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen overtager tilsynet med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen har det nationale ansvar for vores ca. 30.000 fortidsminder. nordjyllands historiske museet for thy

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 Q1 Dit barns alder Besvaret: 216 Sprunget over: 0 10 8 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 11,11% 24 12,04%

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Adgang til Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem via www.virk.dk kræver følgende: Digital medarbejdersignatur, som fås fra kommunens lokale virk-administrator

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Børn, der lever med store sociale og økonomiske udfordringer i deres tidlige år, oplever ofte, at problemerne følger dem ind i ungdoms-

Læs mere

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 11.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort.

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort. Om undersøgelsen BDO Kommunernes Revision og Dansk Facilities Management netværk gennemfører i samarbejde en kortlægning af organiseringen af ejendomsdriften i landets kommuner. Kortlægningen gennemføres

Læs mere

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner.

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner. Nr. 4 / Februar 2012 Der er væsentlige forskelle på kommunernes rammebetingelser og befolkningssammensætning. Men ingen af disse faktorer kan forklare de store kommunale forskelle i antallet af førtidspensioner.

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder.

Læs mere

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge For at styrke en forebyggende indsats i forhold til udsatte børn og unge, er der i perioden 2010-12 afsat 33 mio. kr. (11 mio. kr. pr. år) hertil jf.

Læs mere

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse:

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Hovedstaden-Sjælland Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Egedal Faxe Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

Ulige levevilkår i de danske kommuner

Ulige levevilkår i de danske kommuner Ulige levevilkår i de danske kommuner Sammenvejer man en bred vifte af indikatorer for, hvor det er bedst at bo i Danmark, ligger Allerød kommune som den kommune, der samlet set er mest attraktiv at bo

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 26 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 12 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 FaaborgMidtfyn Kommune Smnl. gruppen Region Syddanmark Hele landet Regnskab 2014 Børnepasning, kr. pr. 0-5 årig 60.272 63.748 64.407 69.833 Folkeskolen, kr.

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS 26 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger I forbindelse med fase 1 i projektet Deltidsstillinger til fuldtidsstillinger for pædagoger

Læs mere

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Denne side indeholder koncentrater af de forslagstekster, der jf. vedtægterne skal

Læs mere

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Notat Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Virksomheder skal betale et affaldsgebyr til dækning af de kommunale administrative udgifter i forbindelse med håndtering af erhvervsaffald. De beløb, virksomheder

Læs mere

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver - dele - hjælp - møder - medlemshvervning - arrangere - deltage - oprette F JAfd. J.nr. KOP til Aarhus den 23. september 2013 Forslag til Repræsentantskabsmødet &-9. november 2013 Fremsat af Hovedbestyrelsen

Læs mere

Middellevetid i kommuner og bydele

Middellevetid i kommuner og bydele i kommuner og bydele Betydningen af rygning og alkohol Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, Januar 2014 UDARBEJDET FOR SUNDHEDSSTYRELSEN

Læs mere

Boligsalget er højere i København end før krisen

Boligsalget er højere i København end før krisen NR. 7 OKTOBER 2013 Boligsalget er højere i København end før krisen Huspriserne toppede i 2007, og det samlede handelstal har sidenhen været markant lavere end før krisen. Beregninger fra Realkreditforeningen

Læs mere

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning Projekt Børnepasning Åbningstidsundersøgelse 2009 Forord Når Projekt børnepasning med denne rapport offentliggør oversigten over åbningstider og lukkedage i landets mange daginstitutioner, må vi konstatere

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Rundt omkring i de danske kommuner vokser børn op under ganske forskellige vilkår. Vi tegner i denne analyse et Danmarkskort over børnenes opvækstvilkår

Læs mere

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre Regioner Geografiske dækningsområder for VEU-centre Kommuner AMU-udbydere fra januar 2010 og VUC ere Region Nordjylland Dækningsområde

Læs mere

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Notat 12. marts 2010 Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Dansk Byggeri har sammenlignet kommunernes budgetter og regnskaber på de områder, der handler om vedligeholdelse, renovering og byggeri

Læs mere

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Formålet med dette katalog er at samle de offentlige investeringer i turismen og dermed skabe en oversigt over, hvad der investeres i turismen fra offentlig

Læs mere

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER LISTE ONLINE PRODUKTER ONLINE start ONLINE basis ONLINE PROFIL 1 ONLINE PROFIL 2 ONLINE PROFIL 3 ONLINE PROFIL 5 Kort tekst på resultatside (uden billede, tekst og link) (uden billede, tekst og link) 2

Læs mere

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014 opdateret d. 9. august 0 LØNTABEL Gældende fra. august 0 til. marts 04 Denne løntabel indeholder alene de overenskomstbestemte løndele samt pension. Lokalt aftalte løndele aftales på den enkelte skole

Læs mere

Direktører løber med lønposen

Direktører løber med lønposen Direktører løber med lønposen Løngabet mellem lønmodtagere og direktører er øget radikalt siden 2003. 3F ernes gennemsnitlige timeløn er steget med 0,5 pct. i perioden 2003 til 2012, hvorimod højtlønnede

Læs mere

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Blå bloks forslag om adgangskrav til gymnasierne kan let få den konsekvens, at gymnasier på Vestegnen, Sydsjælland, Lolland-Falster og i Nordjylland må

Læs mere

Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal

Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 13. november 2013 Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal Ejendomsbeskatningen

Læs mere

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite BibZoom.dk BIBZOOM.DK MÅNEDSSTATISTIK TIL BIBLIOTEKER - AUGUST 211 BIBZOOM.DK STATSBIBLIOTEKET VICTOR ALBECKS VEJ 1 8 AARHUS C Brug af websitet BibZoom.dk Besøg på BibZoom.dk Brugere Tidsforbrug pr. besøg

Læs mere

Vores alder har betydning for vores realkreditlån

Vores alder har betydning for vores realkreditlån 28. april 2014 Vores alder har betydning for vores realkreditlån Vi har dykket ned i vores låneportefølje til boligejerne, og har via en gennemgang af mere end 425.000 lån sat fokus på den typiske danske

Læs mere

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Bilag 3 KL Side 1 Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Parterne er enige om, at med protokollatet styrkes de kommunale

Læs mere

For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice

For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice En ny undersøgelse fra Dansk Erhverv viser, at 68 kommuner ikke har oprettet én central indgang for erhvervslivet. På tide at kommunerne tager deres ansvar

Læs mere

Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne

Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del Bilag 80 Offentligt Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne Opfølgning på 24 kommuner Status november 2013 Socialstyrelsen Edisonsvej 18,

Læs mere

Stor variation i de kommunale affaldsordninger

Stor variation i de kommunale affaldsordninger En ny organisering af affaldssektoren betyder, at der etableres en tilmeldeordning i kommunerne, hvor virksomhederne kan tilmelde sig, hvis de ønsker at bruge den kommunale genbrugsplads. Selvom kommunerne

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 18. maj 2014 Formålet med dette notat er at belyse sygefraværet blandt det kommunalansatte pædagogiske personale på daginstitutionsområdet.

Læs mere

Der er derfor behov for viden på nogle centrale områder om, hvordan status er i kommunerne, hvad I har fokus på, og hvilke udfordringer I oplever.

Der er derfor behov for viden på nogle centrale områder om, hvordan status er i kommunerne, hvad I har fokus på, og hvilke udfordringer I oplever. Side 1 af 13 U11R-KN3M-LFVK U11R-KN3M-LFVK Kære Kommune Der er fortsat stor interesse om folkeskolereformens implementering. I KL er vi meget optagede af at følge reformimplementeringen, og ikke mindst

Læs mere

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 162 5 Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 163 164 Sammenfatning Befolkningsforskydningerne og den demografiske udvikling slår også igennem på dagtilbuds- og folkeskoleområdet, og den viser sig i

Læs mere

Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007

Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007 Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007 Sund By Netværket 2008 1 Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007 Sund By Netværket 2008 Udarbejdet af Kristine Böhm Nielsen

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed

Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed Ulighed er mange ting, men ofte når emnet diskuteres er fokus på den socioøkonomiske ulighed. Mest grundlæggende er den økonomiske ulighed. Den måles

Læs mere

Integrationsrådet. Referat

Integrationsrådet. Referat Integrationsrådet Referat Dato: 26. august 2009 Lokale: AOF Tidspunkt: Kl. 19:00-22:00 Bodil Thomsen Carsten Jespersgaard Diana Kringelbach Henning Jørgensen Margit Jensen Sonja Kristensen Svend Erik Trudslev

Læs mere

- Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet

- Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet Er sygdomsbehandlingen tilstrækkelig målrettet? Sundhedssystemets rolle - Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet Oplæg for Arbejdsmarkedskommissionen den 10. juni 2008

Læs mere

Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler

Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler Der tages forbehold for evt. fejl. LØNTABEL Gældende. august 0 -. marts 04 Version.0 - udarbejdet den 4. juni 0 Udgivet af Lilleskolerne i samarbejde

Læs mere

Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand. abf@abf-rep.dk

Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand. abf@abf-rep.dk NOTAT Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-4400-00032 Ref. masor Den 27. juni 2014 Høringsliste Høringspart

Læs mere

Vejledning i omklassificering af landområder

Vejledning i omklassificering af landområder Vejledning i omklassificering af landområder Juni 2013 Kapitel 1 Indledning Hver drikkevands- og spildevandsforsyning har til brug for udarbejdelsen af den reguleringsmæssige åbningsbalance inddelt forsyningens

Læs mere

Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet

Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet 22. juli 2013 Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet Gennem de senere år har der til tider kørt en ophedet debat omkring, at kravene til danskernes økonomi ved boligkøb har været for strikse,

Læs mere

Lukkedage... 19. Afrunding... 21 Bilag 1:... 22 Bilag 2:... 25

Lukkedage... 19. Afrunding... 21 Bilag 1:... 22 Bilag 2:... 25 Projekt Børnepasning Åbningstidsundersøgelse 2012 3 Forord... 5 Undersøgelsen... 6 Projekt Børnepasning... 6 Hovedresultater fra årets undersøgelse... 7 Generelle åbningstider... 7 Udvidede åbningstider

Læs mere

Kommunen er medejer af

Kommunen er medejer af Kommune Albertslund Kommune Allerød Kommune Assens Kommune Ballerup Kommune Billund Kommune Bornholm Regionskommune Brøndby Kommune Brønderslev Kommune Kommunen er medejer af Albertslund Varmeforsyning

Læs mere

Fokus på forsyning Produktionsomkostninger og -struktur

Fokus på forsyning Produktionsomkostninger og -struktur Produktionsomkostninger og -struktur Metodenotat: I notatet beskrives data og beregningsmetoder brugt i analysen. Det beskrives, hvilke selskaber, der indgår i analysen og hvilke omkostningsfaktorer, der

Læs mere

Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet

Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet 5. maj 2015 Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet Den gradvise bedring på boligmarkedet sætter sine tydelige aftryk på boligejernes friværdier. Siden stabiliseringen på boligmarkedet

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

Kommunernes velfærdsteknologi på ældreområdet

Kommunernes velfærdsteknologi på ældreområdet Kommunernes velfærdsteknologi på ældreområdet 1 Indhold 1. Indledning... 5 Baggrund og formål... 5 Undersøgelsesdesign... 5 Dataindsamling... 5 2. Kommuner... 6 Albertslund... 6 Allerød... 6 Assens...

Læs mere

Redningsberedskabets Statistik 2013

Redningsberedskabets Statistik 2013 Redningsberedskabets Statistik 2013 Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon: 45 90 60 00 Fax: 45 90 60 60 E-mail: brs@brs.dk www.brs.dk Sagsnr.: 2013/029057 Udgivet: Juni 2013

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel. I Almen Praksis

Den Danske Kvalitetsmodel. I Almen Praksis Den Danske Kvalitetsmodel I Almen Praksis 1 Formål med DDKM i almen praksis? At give sparring til almen praksis om udvikling af kvaliteten og patientsikkerheden i praksis Måle kvaliteten og sikre, at den

Læs mere

REHABILITERING OG FOREBYGGELSE AF HJERTEKARSYGDOM

REHABILITERING OG FOREBYGGELSE AF HJERTEKARSYGDOM REHABILITERING OG FOREBYGGELSE AF HJERTEKARSYGDOM SAMARBEJDE MED HJERTEFORENINGEN HJERTEFORENINGENS KONTAKTPERSONER I SAMARBEJDET MED KOMMUNERNE Hjerteforeningen Ingrid Willaing, udviklingsleder Hjerteforeningen

Læs mere

Produktivitet, arbejdspladser og mobilitet

Produktivitet, arbejdspladser og mobilitet 92 3 Produktivitet, arbejdspladser og mobilitet 93 94 Sammenfatning Danmark er en lille åben økonomi uden store naturressourcer og med høje mindstelønninger. Det er forhold, der stiller store krav til

Læs mere

Vedtægt for Købstædernes Forsikring, gensidig. Udgave 2013. cvr.nr. 51 14 88 19

Vedtægt for Købstædernes Forsikring, gensidig. Udgave 2013. cvr.nr. 51 14 88 19 Vedtægt for Købstædernes Forsikring, gensidig Udgave 2013 cvr.nr. 51 14 88 19 KAPITEL I. Almindelige bestemmelser 1 Selskabets navn er Købstædernes Forsikring, gensidig. Selskabet driver tillige virksomhed

Læs mere

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 26. juli 2012 Formålet med dette notat er at belyse sygefraværet blandt det kommunalansatte pædagogiske personale på daginstitutionsområdet.

Læs mere

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 28. december 2011

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 28. december 2011 Lovtidende A 2011 Udgivet den 28. december 2011 16. december 2011. Nr. 1350. Bekendtgørelse om forsøgsordninger efter lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om en aktiv

Læs mere

FOKUSPUNKTER. DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014

FOKUSPUNKTER. DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014 FOKUSPUNKTER DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014 Fokuspunkter DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014 Dansk Arbejdsgiverforening Redaktionen er afsluttet marts 2013 Grafisk tilrettelæggelse:

Læs mere

Boligmarkedet i de danske yderkommuner. Overordnede udviklingstendenser. Jens F. L. Sørensen

Boligmarkedet i de danske yderkommuner. Overordnede udviklingstendenser. Jens F. L. Sørensen Boligmarkedet i de danske yderkommuner Overordnede udviklingstendenser Jens F. L. Sørensen Februar 2012 Alle rettigheder forbeholdes centret (CLF). Mekanisk eller fotografisk gengivelse af denne REPORT

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

VEU-centre er nu på plads

VEU-centre er nu på plads Nr. 7 - december 2009 VEU-centre er nu på plads Efter indstillinger fra skolerne og behandling i VEU-rådet (Rådet for Voksen- og Efteruddannelse) afventer udpegningen af de 13 VEU-centre nu kun Undervisningsministeren.

Læs mere

Ungdomspolitikker og ungeindragelse i kommunerne

Ungdomspolitikker og ungeindragelse i kommunerne e. Redegørelse Ungdomspolitikker og ungeindragelse i kommunerne Af Christina Faber, konsulent og Michael Hedelund, chefkonsulent DUF Dansk Ungdoms Fællesråd Uddrag fra: Demokrati for fremtiden Valgretskommissionens

Læs mere

Udsættelse af lejere. Kommunale forskelle og udvikling 2007-13 KORT & KLART

Udsættelse af lejere. Kommunale forskelle og udvikling 2007-13 KORT & KLART Udsættelse af lejere Kommunale forskelle og udvikling 2007-13 KORT & KLART Om dette hæfte 2 At blive sat ud af sin bolig er en voldsom begivenhed med store personlige konsekvenser for lejeren. Fogeden,

Læs mere

NOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark

NOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 82794 Brevid. 1633292 Ref. MARTINFE Dir. tlf. 46 31 31 52 martinfe@roskilde.dk 7. marts 2013 NOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark

Læs mere