KORTLÆGNING AF HJEMMESYGEPLEJEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KORTLÆGNING AF HJEMMESYGEPLEJEN"

Transkript

1 KORTLÆGNING AF HJEMMESYGEPLEJEN Den 17. december 2007 Sidsel Vinge Cand.merc., ph.d. Senior projektleder Dansk Sundhedsinstitut 1

2 Indledning Dette notat afrapporterer resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse til landets kommuner om sygeplejersker i den kommunale sektor. Hovedfokus er sygeplejersker på ældreområdet, hvilket i praksis primært betyder hjemmesygeplejen, men relaterede funktioner så som forebyggende hjemmebesøg og myndighedsfunktioner belyses også delvist. Sundhedsplejen er ikke omfattet af denne undersøgelse. Med kommunalreformen har kommunerne overtaget mange nye opgaver på sundhedsområdet, samtidig med at mængden af opgaver på de traditionelle driftsområder inden for hjemmesygeplejen vokser, blandt andet som følge af demografiske forskydninger i befolkningen og et voksende omfang af kronisk sygdom. Der findes i dag en meget begrænset viden om den kommunale hjemmesygepleje. Sundhedsstyrelsens opgørelser har ikke været ajourført i flere år, og disse indeholder desuden primært informationer om antal og alder blandt patienterne samt antallet af kontakter. Formålet med denne undersøgelse er derfor at få mere detaljeret og opdateret viden om sygeplejerskernes arbejde, herunder opgavevaretagelse, arbejdsområder, organisering og specialisering. Der er i primær- såvel som i sekundærsektoren en pågående debat om specialisering af hjemmesygeplejen, og som fundament for denne debat er mere viden om den nuværende status på området væsentligt. Hensigten med denne undersøgelse er således ikke at foretage en fuldstændig kortlægning af hjemmesygeplejen, der giver svar på alle de mange relevante spørgsmål, der kan rejses i relation den. Hensigten har primært været at få viden om hvordan kommunerne i dag anvender deres sygeplejeressourcer. Dette er begrundelsen for, at et tema som fx udlicitering er fravalgt. Undersøgelsen er en del af KL s ældrestrategiprojekt i 2007 og skal bruges i det fremadrettede arbejde med at udvikle hjemmesygeplejen. 2

3 Metode Spørgeskemaet er udarbejdet og udsendt elektronisk af KL til de 98 kommuner den 20. februar Samtlige spørgsmål der indgik i skemaet er vedlagt som bilag 1. Der er rykket i alt to gange pr. mail, og indkomne svar frem til 18. april 2007 er medtaget. I alt 70 kommuner har svaret, heraf krævede et mindre antal opfølgning pr. mail eller telefon for at sikre svarenes validitet (i tilfælde af manglende delsvar, eller svar der tydede på fejl eller misforståelser.). Svarprocenten er således 71,4 % af kommunerne. Set i forhold til befolkningstallet i de kommuner, der har besvaret skemaet, svarer det til, at der er besvaret for 64,5 % af befolkningen ( ud af ). Reliabiliteten af svarene er ikke den samme for alle spørgsmål i hele skemaet. Nogle data må man antage at kommunerne ligger inde med og kan svare relativt præcist på. Dette drejer sig fx om antallet af sygeplejeårsværk, spørgsmål om hvorvidt der findes kvalitetsstandarder og/eller ydelsesbeskrivelser eller spørgsmål om visitationsformen. Men andre spørgsmål, fx om den procentvise fordeling af forskellige medarbejdertyper på forskellige typer af opgaver, vil i langt de fleste tilfælde bero på skøn. En række kommuner havde således problemer med at besvare spørgsmålene om hjemmesygeplejerskernes arbejdsområder, fordi informationerne ikke umiddelbart fandtes i kommunerne. Dette resulterede i ikke-valide besvarelser, hvorfor der udsendtes et supplerende spørgeskema herom. 45 kommuner svarede herefter validt på spørgsmålene om hjemmesygeplejerskernes arbejdsområder. Indkomne svar på den supplerende undersøgelse er medtaget frem til den 6. juni Det supplerende spørgeskema kan ses i bilag 2. Flere steder analyseres svarene i relation til kommunestørrelse (målt på indbyggertal). Dette gøres via en opdeling af kommunerne i 4 grupper, som fremgår af illustration 1 (se desuden bilag 2 for en mere detaljeret beskrivelse af hvilke kommuner der indgår i hvilke grupper). Gruppe: 1) De største 2) De store 3) De mellemstore 4) De mindste Kommunestørrelse Antal kommuner i alt (svaret) 24 (19) 24 (15) 25 (16) 25 (20) Sammenlagte kommuner: (angivet i antal og %) Besvarelsesprocent (andel af kommuner i hver gruppe) Besvarelsesprocent (andel af befolkningen i hver gruppe) 14 / 74 % 11 / 73 % 12 / 75 % 7 / 35 % 79,2 % (19/24) 62,5 % (15/24) 64,0 % (16/25) 80,0 % (20/25) 63 % 62 % 68 % 86 % Befolkning i hele gruppen Befolkning i svargruppen ILLUSTRATION 1.: Oversigt over grupperinger baseret på kommunestørrelse 3

4 Nedenstående kort viser fordelingen af kommuner i de forskellige størrelsesgrupper, som har besvaret spørgeskemaundersøgelsen: Meget store (over indbyggere) Store (mellem og indbyggere) Mellemstore (mellem og indbyggere) Mindste (under indbyggere) ILLUSTRATION 2.: Kort over kommunegrupperinger og besvarelser 4

5 Resultater Antal sygeplejersker i kommunerne Samlet set har kommunerne opgivet, at der i alt er ansat sygeplejersker svarende til fuldtidsstillinger 1 (og svarene dækker for dette spørgsmåls vedkommende 45 kommuner, hvis indbyggere svarer til 41,8 % af befolkningen). Dette svarer til et samlet gennemsnit på 1,8 sygeplejersker pr borgere. Fordelt på de fire grupper er det gennemsnitlige antal sygeplejersker pr indbyggere (sygeplejekvotient): Gruppe De meget store De store De mellemstore De mindste Gennemsnit Sygeplejerske fuldtidsstillinger pr borgere 1,9 1,8 1,6 1,5 1,8 ILLUSTRATION 3.: Antal sygeplejersker pr indbyggere i forhold til kommunestørrelse Spredningen indenfor hver af de fire gruppe er betydeligt større end forskellen mellem dem. Denne undersøgelse tyder således ikke på at det er kommunestørrelse, som er afgørende for hvor mange sygeplejersker kommunerne ansætter på ældreområdet. Det er ligeledes kontrolleret at, kommunernes geografiske placering heller ikke er afgørende for sygeplejerskedækningen. Sygeplejerskernes andel af medarbejdergruppen på ældreområdet I gennemsnit udgør sygeplejerskerne 9,7 % af medarbejderne på ældreområdet 2. Fordelt på de fire størrelsesgrupper ser gennemsnittet således ud: De meget store De store De mellemstore De mindste Gennemsnit Sygeplejerskers andel af medarbejderne på ældreområdet 9,6 % 10,2 % 8,6 % 10,4 % 9,7 ILLUSTRATION 4.: Sygeplejerskernes andel af medarbejderne på ældreområdet i forhold til kommunestørrelse Som det fremgår, er der ikke noget direkte sammenhæng mellem kommunens størrelse og sygeplejerskernes andel af medarbejderne på ældreområdet. Faktisk er de mindste kommuner dem, der har den højeste andel af sygeplejersker på ældreområdet, mens gruppen lige over de mellemstore - er dem der har færrest. 1 For den eksakte ordlyd se spm. 11 i bilag 1. 2 For den eksakte ordlyd se spm. 12 i bilag 1. Note: 10 kommuner blandt dem der har besvaret skemaet, har ikke besvaret dette spørgsmål, og indgår derfor ikke i gennemsnitsberegningen. 5

6 Man skal dog være opmærksom på, at disse tal udelukkende siger noget om den relative fordeling af medarbejderne på hhv. sygeplejersker / ikke sygeplejersker men ikke noget om det absolutte niveau af medarbejder ressourcer i kommunerne (sådan som fx illustration 3 gør). Derfor er en høj sygeplejerskeandel ikke automatisk lig med et højt kompetenceniveau på ældreområdet: Hvis en kommune fx skærer ned på 10 % af hjælperne så giver det en højere andel af sygeplejersker, men ikke nødvendigvis en bedre kvalitet på ældreområdet. Tilsvarende hvis en kommune opruster på træningsområdet og ansætter flere terapeuter, så falder sygeplejerskernes andel selvom oprustningen indebærer et kvalitetsløft på ældreområdet. Der er ligeledes ingen klar sammenhæng mellem den geografiske placering og sygeplejerskernes andel af medarbejderne på ældreområdet. Som baggrund for en diskussion af specialisering i den kommunale sygepleje, er det væsentligt at holde for øje, at langt den største del af medarbejderne på ældreområdet ikke er sygeplejersker. Ca. 9 ud af 10 medarbejdere på området har andre uddannelser, og dette gælder for kommuner i alle størrelser. Det betyder at der i forvejen ligger en meget stor udfordring i at sikre det generelle sundhedsfaglige niveau og at skabe sammenhæng sammenhængende indsats i ældreplejen i dag. Sygeplejerskernes arbejdsområder Kommunerne har i undersøgelsen angivet, på hvilke arbejdsområder sygeplejerskerne er ansat på indenfor nedenstående kategorier, hvoraf nogle er karakteriseret ved tilsammen at udgøre driftsområderne, mens andre er ledelses- eller myndighedsområder (visitationen) 3. Samlet set opgiver kommunerne, at sygeplejerskerne fordeler sig således på de forskellige arbejdsområder: Arbejdsområde I % af samlet antal årsværk Driftsområder i alt 78,8 % Driftsområde 1: Fuldt integreret ordning 41,7 % Driftsområde 2: Selvstændige hjemmesygeplejeenheder 20,6 % Driftsområde 3: Selvstændige hjemmeplejeenheder 8,8 % Driftsområde 4: Plejehjem 5,9 % Driftsområde 5: Forebyggende hjemmebesøg 1,8 % Centrale lederstillinger 9,1 % Myndigheden 7,2 % Andre funktioner 4,7 % I alt: Sygeplejeårsværk i alt indenfor samtlige områder 100 % ILLUSTRATION 5.: Sygeplejerskernes fordeling på arbejdsområder (opgivet i hele årsværk) 3 For den eksakte ordlyd se spm 16 i bilag 1. Note: I alt 45 kommuner har kunnet svare på dette spørgsmål, hvilket givet skyldes at meget få kommuner har overblik over på hvilke driftsområder deres sygeplejersker i dag er ansat. 6

7 Samlet set er det således knap 80 % af sygeplejerskerne, som arbejder i ét af de 5 specificerede driftsområder, mens ca. 20 % er beskæftiget med ledelses- og myndighedsfunktioner mv. Organisering og opgavevaretagelse i sygeplejen Der har gennem årene eksisteret forskellige måder at organisere sygeplejeområdet på, svingende fra organisering i helt selvstændige enheder til fuld integration af sygeplejen i den øvrige ældrepleje (incl. plejehjem og hjemmehjælp) og delvist tilbage igen. I denne undersøgelse svarer 40 % af kommunerne, at sygeplejen er organiseret i selvstændige sygeplejeenheder (hvor der samtidig kan være ansat SOSU assistenter og/eller SOSU hjælpere), mens de resterende 60 % af kommunerne har organiseret sygeplejen i en form for samlet opgavevaretagelse 4 (en ordning, hvor opgavevaretagelsen indenfor sygeplejeområdet er integreret med opgavevaretagelsen på hjemmehjælpsområdet). Organiseringsformen indenfor de forskellige kommunestørrelser giver følgende billede: De meget store De store De mellemstore De mindste Samlet total Samlet (integreret) opgavevaretagelse Selvstændige sygeplejeenheder 57,9 % 60, % 62,5 % 60,0 % 60,0 % 42,1 % 40,0 % 37,5 % 40,0 % 40,0 % ILLUSTRATION 6.: Organisering af sygeplejen i forhold til kommunestørrelse Det ses således, at kommunestørrelse ikke er afgørende for hvilken organiseringsform kommunerne har valgt, og desuden ses, at fordelingen indenfor alle størrelsesgrupper ligger meget tæt på landsgennemsnittet. Det er desuden undersøgt, om kommunernes geografiske placering var relateret til valget af organiseringsform, hvilket heller ikke var tilfældet. Sammenholdes denne fordeling på organiseringsform med den ovenstående illustration 5 om sygeplejerskernes fordeling på forskellige driftsområder, er der god overensstemmelse. De to organiseringsformer i illustration 6 dækker tilsammen driftsområderne 1-4 i illustration 5. I alt 60 % af kommunerne har en integreret opgavevaretagelse og i alt 57 % af sygeplejerskerne i driftsområderne 1-4 arbejder i integrerede ordninger. 40 % af kommunerne har en form for selvstændig sygeplejeorganisering, hvilket stemmer godt overens med at 43 % af sygeplejerskerne i driftsområderne 1-4 arbejder i forskellige typer af selvstændige enheder. Samlet set betyder dette, at organiseringen af sygeplejen ikke har nogen nævneværdig indflydelse af sygeplejedækningen i kommunerne. Niveauet er meget konstant lige meget hvilken organiseringsform der vælges. 4 For den eksakte ordlyd, se spm. 13 i bilag 1. 7

8 For at få mere viden om hvilke opgaver sygeplejerskerne varetager, har kommunerne angivet et skøn over fordelingen på typer af opgaver på forskellige personaletyper 5. Fordelingen fremgår af nedenstående illustration 7: Opgavetyper (i %): Uddannelse Personlig pleje Rådgivning og vejledning Behandling Ledelse Andet Sygeplejersker i integrerede ordninger (samlet opgavevaretagelse) Sygeplejersker i selvstændige sygeplejeenheder SOSU-assistenter i selvstændige sygeplejeenheder SOSU-hjælpere i selvstændige sygeplejeenheder 8,3 % 11,6 % 17,2 % 41,0 % 10,6 % 11,3 % 9,2 % 10,8 % 17,3 % 46,9 % 9,4 % 6,7 % 7,9 % 44,8 % 11,6 % 25,3 % 3,3 % 7,1 % 7,5 % 65,9 % 7,4 % 2,8 % 1,0 % 15,3 % ILLUSTRATION 7.: Opgavefordeling på sygeplejersker, assistenter og hjælpere. Tyngden i sygeplejerskers opgaver ligger i langt overvejende grad på den sygeplejefaglige behandling (41 47 %), mens SOSU assistenterne foretager langt mindre (25 %), og hjælperne stort set ikke (3 %). Det samme billede tegner sig dog i mindre udpræget grad mht. rådgivning og vejledning, hvor sygeplejerskerne har en større andel end assistenter og specielt hjælpere. Til gengæld er fordelingen omvendt, når det kommer til opgaver som personlig pleje, hvor hjælperne har mere end halvdelen af deres opgaver (66 %), mens assistenterne har lidt mindre (45 %), og sygeplejerskerne markant mindre (11-12 %). Det fremgår desuden, at der ikke er nogen stor forskel på opgavefordelingen mellem sygeplejersker i integrerede ordninger og i de selvstændige sygeplejeenheder. Dog skal det bemærkes, at sygeplejerskerne i de selvstændige enheder ser ud til at foretage lidt mere behandling (47 %) end sygeplejerskerne i de integrerede ordninger (41 %). Det må dog bemærkes, at jo mere detaljerede spørgsmålene er, jo mere usikre er svarene også, og da data på dette område generelt har været meget begrænsede, er der ingen tvivl om, at der er foretaget mange skøn i forbindelse med disse angivelser. Derfor kan det ikke konkluderes på baggrund af denne undersøgelse, at sygeplejersker i selvstændige enheder nødvendigvis bruger mere tid på behandling, end sygeplejersker i integrerede ordninger. 5 For den eksakte ordlyd, se spm. 14 og 15 i bilag 1. 8

9 Visitation Organiseringen af visitationen til sygeplejeydelser foregår forskelligt i kommunerne: 38,6 % har central visitation, hos 7,1 % foregår visitationen alene på decentralt ledelsesniveau, mens de resterende 54,3 % har en distriktsopdelt visitation, hvor sygeplejerskerne visiterer til egne opgaver 6. Set i relation til kommunestørrelse tegner der sig følgende billede: De meget store De store De mellemstore De mindste Total Central visitation 42,1 % 53,3 % 37,5 % 25,0 % 38,6 % Decentralt ledelsesniveau 10,5 % 0 % 18,8 % 0 % 7,1 % Egen visitation 47,4 % 46,7 % 43,8 % 75,0 % 54,3 % ILLUSTRATION 8.: Organisering af visitationsfunktion i forhold til kommunestørrelse Over halvdelen af alle kommuner har egen sygeplejevisitation, hvor sygeplejerskerne visiterer til egne ydelser, om end der er en klar sammenhæng mellem visitationsform og kommunestørrelse: Små kommuner har i langt mindre grad central visitation, men i tilsvarende højere grad egen visitation, mens det i de store kommuner er omvendt: Her er central visitation til sygeplejeydelser mere udbredt. Imidlertid er det stadig egen visitation som er den mest udbredte form for visitation til sygeplejeydelser, der tegner sig for over godt 54 % af samtlige kommuner. Kvalitetsstandarder og ydelsesbeskrivelser 61,4 % af kommunerne oplyser, at de har udarbejdet kvalitetsstandarder for hjemmesygeplejen, mens 67,1 % angiver at have udarbejdet ydelsesbeskrivelser for hjemmesygeplejeydelser (og ud af disse har 66,0 % også angivet vejledende tider på ydelsesbeskrivelserne) 7. Forekomst af: % Kun ydelsesbeskrivelser 20,0 % Kun kvalitetsstandarder 14,3 % Både / og 47,1 % Ingen af delene 18,6 % ILLUSTRATION 9.: Forekomsten af kvalitetsstandarder og ydelsesbeskrivelser i sygeplejen 6 For den eksakte ordlyd, se spm. 5 og 6 i bilag 1. 7 For den eksakte ordlyd, se spm. 8, 9 og 10 i bilag 1. 9

10 Kvalitetsstandarder og ydelsesbeskrivelser er relaterede temaer, idet undersøgelsen viser, at der er et vist sammenfald mellem dem, der har både kvalitetsstandarder og ydelsesbeskrivelser, hvilket gælder næsten halvdelen af alle kommunerne. Set i relation til kommunestørrelse tegner der sig følgende billede: De meget store De store De mellemstore De mindste Samlet gennemsnit Kun ydelsesbeskrivelser 10,5 % 20,0 % 31,3 % 20,0 % 20,0 % Kun kvalitetsstandarder 10,5 % 20,0 % 6,3 % 20,0 % 14,3 % Både / og 57,9 % 46,7 % 43,8 % 40,0 % 47,1 % Ingen af delene 21,1 % 13,3 % 18,8 % 20,0 % 18,6 % ILLUSTRATION 10.: Forekomsten af kvalitetsstandarder og ydelsesbeskrivelser i sygeplejen i forhold til kommunestørrelse Udarbejdelse af kvalitetsstandarder og ydelsesbeskrivelser danner grundlag for udskillelse af visitationsfunktionen, og således er der som forventet en tendens til at jo større kommunen er, jo flere kommuner har både udarbejdet ydelsesbeskrivelser og kvalitetsstandarder: Mens det kun er 40 % af de mindste kommuner stiger tallet til godt 58 % af de største. Men interessant nok, er det faktisk også de største kommuner som har den højeste andel af kommuner som hverken har det ene eller det andet. Ser man samlet på undersøgelsens resultater vedrørende visitation, kvalitets- og ydelsesbeskrivelser, så tegner der sig et billede at, at sygeplejen fungerer relativt decentralt og selvstyret idet over halvdelen selv visiterer til egne ydelser og under halvdelen har både kvalitetsstandarder og ydelsesbeskrivelser. Specialisering af sygeplejen Der foregår en vedvarende debat om specialisering af sygepleje i kommunerne. Der kan foretages specialisering på en lang række forskellige måder med tilsvarende forskellige formål og resultater. Samlet set rummer enhver form for specialisering potentielle fordele og nye muligheder, men også mulige ulemper og nye udfordringer, der skal håndteres. Der findes mange typer af specialisering fra funktionel til faglig. Da den faglige specialisering er langt den mest anvendte, og derfor den som bedst egner sig til kortlægning via spørgeskema, er der i undersøgelsen foretaget en optælling af hvorvidt kommunerne har specialistfunktioner indenfor et antal givne områder 8. 8 Det var muligt for kommunerne at angive andre typer af specialistfunktioner ud over de her angivne, men dette resulterede ikke i fremkomsten af nogen nye typer af specialistfunktioner. Dog angiver 5 kommuner (7%) at have specialistfunktioner indenfor psykiatri. Der blev også spurgt hvor mange årsværk kommunen anvender på hver funktion, men der var ikke besvarelser nok til at fremkomme med et samlet resultat. For den eksakte ordlyd, se spm. 17 i bilag 1. 10

11 Forekomsten af specialistfunktioner er angivet (i faldende orden) i nedenstående tabel. Bemærk at begrebet specialistfunktion ikke er nærmere defineret, da der er stor variation mht. både hvilket kompetenceniveau, der kendetegner en specialistfunktion (fra egentlige formaliserede sygeplejespecialuddannelser til en ren funktionsbeskrivelse uden egentlige formaliserede specialistkompetencer) samt på hvad specialistfunktionen reelt og formelt indeholder af opgaver og ansvar. Specialistfunktion Forekomst (i % af kommuner) Demens 95,7 % Uddannelse 92,9 % Sårbehandling 91,4 % Inkontinens 87,1 % Palliation 65,7 % Diabetes 55,7 % Sundhedsfremme og forebyggelse 50,0 % Udvikling og forskning 37,1 % Rehabilitering 28,6 % KOL 15,7 % Motion på recept 5,7 % Dialyse 2,9 % ILLUSTRATION 11.: Forekomsten af forskellige fagspecialiseringer i sygeplejen Som det ses er de kliniske områder, som langt de fleste kommuner har specialistkompetencer på, demens, sår og inkontinens, mens de kliniske områder, som færrest kommuner har specialister i, er dialyse og KOL. Kommunerne blev desuden bedt om at angive hvorvidt der fandtes specialister udenfor de kategorier, som skemaet indeholdt. Få kommuner angav andre områder, og kun ét område gik flere gange igen: 7 % angav at have specialistfunktioner (dog de fleste under én fuldtidsstilling) indenfor psykiatri. Desværre har der været så få kommuner, der har opgivet hvor mange årsværk der i dag anvendes på specialistfunktioner, at det ikke har været meningsfuldt at opgøre hvor stor en andel af de samlede sygeplejeressourcer, der i dag anvendes i specialistfunktioner. Sættes forekomsten af de forskellige typer af specialistfunktioner i relation til kommunestørrelserne ses en svag tendens til, at de allermindste kommuner har en lidt lavere forekomst af specialistfunktioner, end de øvrige tre grupper, der har næsten samme grad af specialistforekomst. 11

12 De meget store De store De mellemstore De mindste Demens 100 % 100 % 93,8 % 90,0 % Uddannelse 78,9 % 100 % 100 % 95,0 % Sårbehandling 94,7 % 93,3 % 87,5 % 90,0 % Inkontinens 89,5 % 93,3 % 87,5 % 80,0 % Palliation 68,4 % 73,3 % 68,8 % 55,0 % Diabetes 68,4 % 40,0 % 68,8 % 45,0 % Sundhedsfremme og forebyggelse 42,1 % 40,0 % 68,8 % 50,0 % Udvikling og forskning 31,6 % 46,7 % 43,8 % 30,0 % Rehabilitering 42,1 % 40,0 % 12,5 % 20,0 % KOL 26,3 % 13,3 % 25,0 % 0 % Motion på recept 0 % 20,0 % 0 % 5,0 % Dialyse 0 % 0 % 12,5 % 0 % ILLUSTRATION 12.: Forekomsten af forskellige specialister i sygeplejen i forhold til kommunestørrelse Ledelsesinformation Kommunerne blev i undersøgelsen bedt om at angive, hvorvidt der fandtes ledelsesinformation om kommunens hjemmesygeplejeydelser, hvilket 55,7 % svarede ja til 9. Disse 55,7 % blev bedt om at beskrive hvilke typer af ledelsesinformation, der var tale om. Her var det klare billede, at der primært er tale om kvantitative driftsrelaterede data, meget ofte i form af tidsopgørelser (fx visiteret, disponeret, leveret eller anvendt tid), men også data om ydelsestyper og/eller tid pr. ydelse, samt diverse andre statistiske opgørelser fra forskellige typer af elektroniske pleje- og omsorgssystemer. Således opgav 36 % af kommunerne, at der var foretaget tidsmålinger eller andre former for registrering af hjemmesygeplejerskernes tidsforbrug indenfor de seneste 2 år. Samlet set handler den type af ledelsesinformation, som kommunerne angav at have på dette område, stort set udelukkende om ressourcestyring i relation til driften. Ingen angav at have eller anvende nogen form for mere sundhedsrelateret eller strategisk ledelsesinformation relateret til resultater eller outcome set i et sundhedsfagligt perspektiv, politikker eller målsætninger for ældre- og sundhedsområdet fx forskellige typer af indikatorer for kvalitet eller resultater af de leverede ydelser. 9 For den eksakte ordlyd, se spm. 18 og 19 i bilag 1. 12

13 Opsamling Undersøgelsen dækker 71,4 % af kommunerne svarende til 64,5 % af befolkningen. Resultaterne har blandt andet vist, at sygeplejerskerne i gennemsnit udgør 9,7 % af medarbejdergruppen på ældreområdet i dag, hvilket svarer til, at der gennemsnitligt er 1,8 sygeplejersker pr borgere. Samlet set arbejder knap 80 % af disse sygeplejersker på et af følgende driftsområder fuldt integrerede ordninger, selvstændige hjemme(syge)plejeenheder, plejehjem og forebyggende hjemmebesøg. De resterende ca. 20 % af sygeplejerskerne er primært beskæftiget med centrale ledelses- og myndighedsfunktioner. Den foretrukne organisering af sygeplejen i kommuner er integrerede ordninger, hvilket man finder i 60 % af kommunerne, mens resten har valgt at organisere sygeplejen i selvstændige sygeplejeenheder. Men der er ingen signifikant forskel på fordelingen af opgaveområder blandt sygeplejersker i integrerede ordninger og selvstændige sygeplejeenheder: Det største opgaveområde for sygeplejerskerne er sygeplejefaglig behandling, som dækker lidt under halvdelen af opgaverne. Herefter er det, der fylder mest, rådgivning og vejledning (ca. 17 % af opgaverne), personlig pleje, uddannelse, ledelse og andet fylder nogenlunde lige meget blandt sygeplejerskernes øvrige opgaver. Den mest almindelige form for tildeling af sygeplejeydelser er egen visitation, hvor sygeplejerskerne selv visiterer til egne opgaver, hvilket over halvdelen af kommunerne benytter i dag. Hos godt 40 % er der central visitation mens resten har visitation på decentralt ledelsesniveau. Der er en klar tendens til at det er de mindste kommuner, som i højere grad end de øvrige benytter egen visitation, men de i mindre grad benytter central visitation. Godt halvdelen af kommunerne har både kvalitetsstandarder såvel som ydelsesbeskrivelser, mens små 20 % ikke har nogen af delene (resten har enten det ene eller det andet). Omkring 90 % af kommunerne har specialistfunktioner indenfor demens, sårbehandling og inkontinens. Over halvdelen har indenfor palliation og diabetes. De kliniske områder, hvor færrest kommuner har specialistfunktioner, er KOL, dialyse og psykiatri. Et gennemgående træk ved hele undersøgelsen er, at kommunernes størrelse såvel som deres geografiske placering ikke har den store indflydelse på langt de fleste af de parametre, som denne undersøgelse har belyst. Eneste markante undtagelse herfra var visitationsformen, hvor de mindste kommuner i langt højere grad end de større havde egenvisitation til sygeplejeydelser, mens de større i langt højere grad havde central visitation. Hele sundhedsvæsenet ikke mindst det kommunale er under forandring i disse tider, hvor kommunalreformen implementeres, og en ny opgavefordeling, nye strukturer og nye finansieringsformer er indført. Således svarer da også næsten 40 % af kommunerne, at de har planer om organisationsændringer indenfor hjemmesygeplejen indenfor de kommende to år. 13

14 Som der både i metodeafsnittet og løbende gennem notatet er taget forbehold for, så er der flere ting, der tyder på, at de her fremkomne resultater ikke altid er så valide, som man kunne ønske. Den primære årsag er som nævnt, at mange af de forhold, der spørges til, ikke opgøres i dag i langt de fleste kommuner. Imidlertid er der gjort et stort arbejde i KL såvel som i kommunerne for at sikre validiteten af svarene via dialog og via opfølgning på skæve tal 10. Manglen på valide og sammenlignelige data om andet og mere end ressouceforbruget indenfor hjemmesygeplejen og hjemmeplejen er et generelt problem, og denne undersøgelse er et skridt i retning af at skabe mere viden om den kommunale sygepleje her med fokus på specialisering. 10 Tal, som ud fra gennemsnitsbetragtninger så usandsynlige ud. 14

15 BILAG 1: SPØRGESKEMAET Undersøgelse om den kommunale hjemmesygepleje Hjemmesygeplejen forventes at blive et centralt omdrejningspunkt i de kommende kommunale sundhedsopgaver. En anden konsekvens af opgave- og strukturreformen er et kommunalt ansvar for også at levere sygeplejeydelser på dag- og døgninstitutionsområdet. De nuværende kommunale sygeplejeressourcer og sygeplejekompetencer er særdeles sporadisk beskrevet, og der vurderes at være store forskelle mellem kommunerne, både i forhold til omfanget af administrative funktioner, ydelser, ydelsernes art, og organisering af sygeplejen. KL foretager derfor en spørgeskemaundersøgelse med henblik på at kortlægge brugen af sygeplejersker i kommunerne og hjemmesygeplejen i særdeleshed. Det vil sige, at ledelses- og administrative funktioner, den direkte pleje m.fl. er omfattet af denne undersøgelse. Undersøgelsen er en del af KL s ældrestrategiprojekt i 2007 og skal bruges i det fremadrettede arbejde med at udvikle hjemmesygeplejen. Invitationen til at deltage i spørgeskemaundersøgelsen er udsendt til samtlige kommuner. 1. Kommunenavn 2. Kontaktperson 3. Kontaktpersons adresse 4. Kontaktpersons telefonnummer 5. Er der i kommunen central visitation til hjemmesygeplejerskeydelser? (Ja gå til 8 / nej gå til 6) 6. Hvordan er visitationen til sygeplejeydelserne organiseret? Vi er opmærksom på, at der findes mange organisatoriske varianter af hjemmesygeplejen men I bedes registrere under den model af de to nedenstående modeller I er tættest på. (Angiv kun ét svar) Visitationen til sygeplejeydelser er distriktsopdelt, hvor sygeplejersken visiterer egne opgaver Visitationen til sygeplejeydelserne foregår alene på decentralt ledelsesniveau 15

16 7. Hvis visitationen til hjemmesygeplejen er organiseret på anden måde, skriv venligst hvilken 8. Har kommunen udarbejdet kvalitetsstandarder for hjemmesygeplejen som der er for fx personlig og praktisk hjælp efter 83 i Serviceloven (tidligere 71)? (Ja / nej) 9. Er der ydelsesbeskrivelse for hjemmesygeplejeydelserne? (Ja gå til 10 / nej gå til 11) 10. Hvis ja, er der vejledende tider på ydelsesbeskrivelserne? (Ja/nej) 11. Hvor mange sygeplejersker målt i fuldtidsstillinger er ansat i hele kommunen (ekskl. sundhedsplejersker)? 12. Hvor stor en andel i procent udgør sygeplejerskerne af den samlede medarbejdergruppe på ældreområdet? 13. Er hjemmesygeplejen (Angiv kun ét svar) integreret i en samlet opgavevaretagelse? - Gå til 14 organiseret i selvstændige sygeplejeenheder, hvor der samtidig er ansat SOSU-assistenter og/eller SOSU-hjælpere? Gå til Angiv i procent, hvilke opgavetyper hjemmesygeplejen forholdsmæssigt er beskæftiget med. Opgaver omfatter alle opgaver, dvs. både administrative funktioner, den direkte pleje etc. Hvis kommunen ikke har de faktiske oplysningerne registreret, vil det være tilstrækkeligt at foretage en skønnet fordeling. Skriv 0, hvis hjemmesygeplejen ikke er beskæftiget med den pågældende opgavetype. Uddannelse defineres som tid med elever, sidemandsoplæring eller praktikvejledning og almindelig kompetenceudvikling i form af kurser, temadage mv. Personlig pleje, Rådgivning og vejledning samt Sygeplejefaglig behandling hører under Klinisk arbejde, der defineres som alle sygeplejeydelser leveret til borgeren. Ledelse defineres som ledelsesopgaver på alle ledelsesniveauer i organisationen, hvor ledelse udøves over for mere end en person. Andet defineres som alle andre opgaver. Sygeplejersker: Uddannelse (i procent) Personlig pleje (i procent) Rådgivning og vejledning (i procent) 16

17 Sygeplejefaglig behandling (i procent) Ledelse (i procent) Andet (i procent) 15. (For sygeplejerskernes vedkommende er spm. 15 identisk med spm. 14. Forskellen er at 15 kun besvaret af kommuner hvor sygeplejen er organiseret i selvstændige enheder se evt. spm. 13). Desuden stilles præcis de samme spørgsmål som i 14 til følgende grupper: SOSU-assistenter: Uddannelse (i procent) Personlig pleje (i procent) Rådgivning og vejledning (i procent) Sygeplejefaglig behandling (i procent) Ledelse (i procent) Andet (i procent) SOSU-hjælpere: Uddannelse (i procent) Personlig pleje (i procent) Rådgivning og vejledning (i procent) Sygeplejefaglig behandling (i procent) Ledelse (i procent) Andet (i procent) 16. Hvor er sygeplejerskerne ansat i kommunen (stadig ekskl. sundhedsplejersker)? Angiv venligst i årsværk. Skriv 0, hvis ingen. Antal årsværk i fuldt integreret ordning Antal årsværk i selvstændige hjemmesygeplejeenheder Antal årsværk i selvstændige hjemmeplejeenheder Antal årsværk på plejehjem Antal årsværk i myndigheden/central visitation Antal årsværk i forebyggende hjemmebesøg Antal årsværk i centrale lederstillinger (administrative lederstillinger) Antal årsværk i andre funktioner 17. Har kommunen inden for følgende områder egentlige specialistfunktioner i hjemmesygeplejen? Vi har lavet en liste med en række mulige specialistfunktioner. Du vil for hver specialistfunktion blive spurgt om kommunen har denne specialistfunktion og i tilfælde af ja, antallet af årsværk til specialistfunktionen. Har kommunen specialistfunktioner indenfor Diabetes? (Hvis ja, angiv antal årsværk) Har kommunen specialistfunktioner indenfor KOL (rygerlunger)? Har kommunen specialistfunktioner indenfor Sårbehandling? Har kommunen specialistfunktioner indenfor Inkontinens? Har kommunen specialistfunktioner indenfor Demens? Har kommunen specialistfunktioner indenfor Dialyse? Har kommunen specialistfunktioner indenfor Rehabilitering? Har kommunen specialistfunktioner indenfor Motion på recept? Har kommunen specialistfunktioner indenfor Palliation (smertebehandling)? Har kommunen specialistfunktioner indenfor Sundhedsfremme og forebyggelse? 17

18 Har kommunen specialistfunktioner indenfor Udviklings- og forskningsarbejde? Har kommunen specialistfunktioner indenfor Uddannelse? Har kommune specialistfunktioner indenfor andre områder? Nævn i så fald hvilke og angiv antal årsværk) 18. Findes der ledelsesinformation om kommunens hjemmesygeplejeydelser, fx samlet visiteret tid til hjemmesygeplejeydelser? (Ja/nej) 19. Hvis ja, beskriv hvilke typer af ledelsesinformation: 20. Er der foretaget tidsmålinger eller andre registreringer af hjemmesygeplejerskernes tidsforbrug inden for de seneste 1 til 2 år? (Ja/nej) 21. Er der planer om organisationsændringer for hjemmesygeplejen inden for de nærmeste 1 til 2 år? (Ja/nej) 22. Hvis ja, hvilke: Slut på spørgeskemaet - tak for din hjælp! Resultatet af undersøgelsen vil blive offentliggjort på i løbet af foråret 2007 Tryk afslut for at sende din besvarelse. 18

19 BILAG 2: DET SUPPLERENDE SPØRGESKEMA Supplerende undersøgelse om sygeplejersker i kommunerne Tak for besvarelsen af tidligere udsendte spørgeskema om hjemmesygeplejen. Desværre har der vist sig at være uoverensstemmelse i nogle af besvarelserne fra den tidligere undersøgelse. Spørgsmålene om, hvor mange sygeplejersker der er ansat i hele kommunen, og hvor disse er ansat, skulle have afspejlet det samme samlede antal årsværk, men gjorde det i mange tilfælde ikke. Måske har det været uklart, at der var tale om hele kommunen, og at der er spurgt til de samme sygeplejersker i begge spørgsmål. Derfor håber vi, I vil hjælpe med at besvare spørgsmålet om antallet af sygeplejersker i kommunen igen. Vær opmærksom på, at der spørges til antal sygeplejersker i hele kommunen, ikke kun på ældreområdet. Bemærk desuden, at feltet "Antal årsværk i alt" skal svare til summen af de angivne årsværk i de øvrige felter. Kommune Kontaktperson Hvor mange sygeplejersker (ekskl. sundhedsplejersker) målt i fuldtidsstillinger er ansat hvilke steder i kommunen? Her skal det besvares, hvor mange sygeplejersker (i årsværk), der er ansat hvor i kommunen. Skriv 0, hvis ingen. Bemærk, at sundhedsplejersker ikke skal indgå, men at der ellers er tale om sygeplejersker i hele kommunen, ikke kun på ældreområdet. Antal årsværk i fuldt integreret ordning Antal årsværk selvstændige hjemmesygeplejeenheder Antal årsværk i selvstændige hjemmeplejeenheder 19

20 Antal årsværk på plejehjem Antal årsværk i myndigheden/central visitation Antal årsværk i forebyggende hjemmebesøg Antal årsværk i centrale lederstillinger (administrative lederstillinger) Antal årsværk i andre funktioner Antal årsværk i alt Slut på spørgeskemaet - tak for din hjælp! Tryk på afslut for at sende din besvarelse. 20

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune. BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2

Læs mere

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL Kompetencefondsansøgninger for de enkelte kommuner på HK Kommunals område Godkendte ansøgninger pr. kommune. Fra 1.10.13 til 1.12.15 Alle arbejdsområder samlet "Ikke registreret" og "anden udannelse" er

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7

Læs mere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere 16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere Ja Nej alle n København 8 92 100 1,350 Frederiksberg

Læs mere

Tema 1: Status for inklusion

Tema 1: Status for inklusion Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele

Læs mere

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV...

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... 4 ANALYSE AF SAMMENHÆNGEN MELLEM SERVICENIVEAU PÅ SOCIOØKONOMISKE

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud 1 Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkohol 2014 2 Baggrund for undersøgelse af kommunale websider til borgere med alkoholproblemer Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer

LO s jobcenterindikatorer 1 Indholdsfortegnelse Jobcenter Side Jobcenter Side Albertslund 10 Køge 27 Allerød 18 Lejre 40 Assens 47 Lemvig 68 Ballerup 4 Lolland 41 Billund 55 Lyngby-Taarbæk 13 Bornholm 45 Mariagerfjord 89 Brøndby

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse Jobcenter København... 2 Jobcenter Frederiksberg... 3 Jobcenter Ballerup... 4 Jobcenter Brøndby... 5 Jobcenter Gentofte... 6 Jobcenter Gladsaxe... 7 Jobcenter Glostrup... 8 Jobcenter Herlev... 9 Jobcenter

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008 Danmark - Regionsopdelt af befolkningen der er i RKI registret Udvikling januar 2007 - juli 2008 5,50% Jan. 2007-4,69% Juli 2007-4,67% 5,00% Jan. 2008-4,66% Juli 2008-4,70% 5,11% 5,18% 5,25% 5,28% 4,93%

Læs mere

Iværksætternes folkeskole

Iværksætternes folkeskole Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Segregeringsgraden for hele landet er 5,2 procent i skoleåret 2012/13. Segregeringsgraden varierer betydeligt mellem kommunerne.

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne. Dette notat omhandler udviklingen

Læs mere

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 1 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 Ifølge FOAs beregninger stiger udgiftsbehovet i kommunerne 2 procent frem mod 2020 alene på baggrund

Læs mere

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i

Læs mere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Til Kommunaldirektøren Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Som en del af beskæftigelsesreformen blev det vedtaget, at forsikrede ledige fra 1. juli 2015 skal tilbydes

Læs mere

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune Tabel 20 - Beskæftigelse 1 03.11.00 Havfiskeri 101 København 13 12 9 12 10 9 9 147 Frederiksberg. 1... 1 1 155 Dragør 7 7 7 6 5 4 4 159 Gladsaxe 1...... 161 Glostrup. 1 1.... 163 Herlev 1...... 167 Hvidovre

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse DI Den 23. november 2010 Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse I oplægget til Vækstforums kommende møde om konkurrence er det bl.a. foreslået, at der indføres udbudspligt på udvalgte kommunale opgaver.

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014

Læs mere

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst)

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Nr. Kommune Nr. Kommune Nr. Kommune 1 155 Dragør 12,3 1 155 Dragør 11,2 1 155 Dragør 10,8 2 480 Nordfyns 12,9 2 727 Odder 12,4

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds-

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner Oversigt over 3 natur i de nye kommuner På baggrund af data fra Miljøportalens Arealinformation præsenteres her en oversigt over fordelingen af 3 beskyttede naturtyper i de nye kommuner og regioner. De

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Data rummer ikke tal for pendlere, der er bosat eller arbejder uden for landets grænser.

Data rummer ikke tal for pendlere, der er bosat eller arbejder uden for landets grænser. Notat Tværgående Planlægning J.nr. NST-104-00022 Ref. MISHE Den 6. september 2011 Pendlingskort til Forstædernes Tænketank Hermed præsenteres en række pendlingskort baseret på pendlingsdata fra 2008. Kortene

Læs mere

Experian RKI analyse 1. halvår 2013

Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

LO's jobcenterindikatorer 2. kvartal 2016

LO's jobcenterindikatorer 2. kvartal 2016 Dokumentet indeholder to sider for hvert jobcenter - indikatorværdier og antal forløb bag beregningen af indikatorværdier. Du kan nemt springe frem til den ønskede side ved at skrive sidetallet i feltet

Læs mere

Oplysninger om forbrug af retten til den særlige uddannelsesordning skal indberettes ultimo hver måned indtil 31. marts 2015.

Oplysninger om forbrug af retten til den særlige uddannelsesordning skal indberettes ultimo hver måned indtil 31. marts 2015. Kommunerne Beskæftigelsesregionerne Indberetning af oplysninger om forbrug af retten til den særlige uddannelsesordning Til brug for a-kassernes administration af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse

Læs mere

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Elevprognoser Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015 Økonomisk analyse 26. oktober 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave Den

Læs mere

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer.

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer. 4. Asylkontor Kommunernes Landsforening og Kommunekontaktrådene Dato: 29. september 2014 Sagsnummer: 14/027760 Sagsbehandler: drkj Center for Asyl og Økonomi Kommunekvoter for 2015 Ved brev af 30. marts

Læs mere

MedComs statistik over kommunal GOP kommunikation August 2016

MedComs statistik over kommunal GOP kommunikation August 2016 MedComs statistik over kommunal GOP kommunikation August 2016 Albertslund Kommune (Region Hovedstaden) august 2016 Genoptræningscenteret i Albertslund (5790001387389 // CSC Sundhed) Meddelelse Hospitalsafd.

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Folketingets Boligudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 15. juni 2009 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail vfm@vfm.dk

Læs mere

Befolkningsudvikling - 2013

Befolkningsudvikling - 2013 Ældre Sagen september 2013 Befolkningsudvikling - 2013 Befolkningens alderssammensætning har ændret sig meget over de sidste 40 år, og den vil ændre sig yderligere i fremtiden. Den såkaldte befolkningspyramide

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2013, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

MedComs statistik over kommunal GOP kommunikation December 2016

MedComs statistik over kommunal GOP kommunikation December 2016 MedComs statistik over kommunal GOP kommunikation December 2016 Albertslund Kommune (Region Hovedstaden) december 2016 Genoptræningscenteret i Albertslund (5790001387389 // CSC Sundhed) Meddelelse Hospitalsafd.

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF Nye tal omkring Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) der måler hvor stor en del af de konkurrenceegnede

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner OPGØRELSE OVER KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15- TIL 29-ÅRIGE I PERIODEN 2012 2015 2016 Opgørelse over registrerede klamydiatilfælde i 2015 Følgende tal er opgørelser

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Til samtlige kommuner. 17. november Udmøntning af ældrepuljen for 2007

Til samtlige kommuner. 17. november Udmøntning af ældrepuljen for 2007 Til samtlige kommuner 17. november 2006 Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Slettet: 5 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk Udmøntning af ældrepuljen for 2007 CFB/ J.nr. 2006-1138

Læs mere

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-Nyt Praksis nr. 023-13 (fejlagtigt udsendt som 015-13 i en mail til regionerne)

Læs mere

Indbetaling til Fonden til fremme af fysioterapeutisk forskning, kvalitetsudvikling, uddannelse, information m.v. for 2014

Indbetaling til Fonden til fremme af fysioterapeutisk forskning, kvalitetsudvikling, uddannelse, information m.v. for 2014 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-nyt november 2014 OK-Nyt Praksis nr. 024-14 14-11-2014 Sag.nr. - 12/2084

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk Finn Sørensen (EL) Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061

Læs mere

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 102 Offentligt Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Læs mere

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 I forbindelse med diskussionerne om placering af ansvaret for at håndhæve lediges rådighedsforpligtelse har a kassernes brancheorganisation AK Samvirke analyseret tallene

Læs mere

De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014

De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014 De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014 Salgstider, 2014 Tvangsauktioner, 2014 dage Antal Andel af alle Frederiksberg 78% Hvidovre 4,6%

Læs mere

Undervisningseffekt også kaldet socioøkonomisk reference, 2011

Undervisningseffekt også kaldet socioøkonomisk reference, 2011 Kommuner rangeret efter undervisningseffekten i ne, Ærø 0,500 1 Lyngby-Taarbæk 0,442 8 Jammerbugt 0,364 7 Hørsholm 0,352 4 Holstebro 0,328 8 Mariagerfjord 0,309 8 Allerød 0,309 6 Skanderborg 0,307 12 Dragør

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2012, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal

Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal Vandafledningsafgift pr. m3 336 Stevns Kommune 24,68 59,88 563 Fanø Kommune 42,5 58,75 492 Ærø Kommune 33,23 57,5 260 Halsnæs Kommune 22,68 53,75 766

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2015, der forventes at opnå mindst en ungdoms, en erhvervskompetencegivende, en videregående

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Dette bilag indeholder én tabel. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2011, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en ungdoms

Læs mere

Experians RKI-analyse 2012 Januar 2012

Experians RKI-analyse 2012 Januar 2012 Experians RKI-analyse 2012 4,39% 6,71% 7,08% 7,50% 7,56% 7,42% 7,19% 8,00% 7,00% 6,00% 5,00% 4,00% Andel af personer registreret med sager i RKI register Januar 2011 4,72% 4,97% streret i RKI registret

Læs mere

Flere kommuner anvender arbejds- og uddannelsesklausuler

Flere kommuner anvender arbejds- og uddannelsesklausuler Flere kommuner anvender arbejds- og uddannelsesklausuler Denne undersøgelse for 3F Byggegruppen bygger på en rundspørge til kommunerne, der har svaret på, om de anvender arbejds- og uddannelsesklausuler

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2010

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2010 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2010 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskat og udligningstilskud for 2010. Kirkeministeriet Frederiksholms

Læs mere

Bilag UU 95. Honorar medlem (2010/2011) (2010/2011) 2010. Mødediæt. Fast vederlag. 380 kr. 380 kr./760 kr. mødediæter

Bilag UU 95. Honorar medlem (2010/2011) (2010/2011) 2010. Mødediæt. Fast vederlag. 380 kr. 380 kr./760 kr. mødediæter antal sager honorar formand (2010/20) Honorar medlem (2010/20) Honorar Honorar Bemærkninger suppleant suppleant formand medlem (2010/20) (2010/20) 2010 20 Fast vederlag Møde Andet Fast vederlag Møde Andet

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Beregning af landskirkeskat. Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017

Beregning af landskirkeskat. Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Hver kommunes andel af landskirkeskatten fremgår af vedlagte bilag 1.

Hver kommunes andel af landskirkeskatten fremgår af vedlagte bilag 1. Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015 Notat: Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015 Dette notat giver overblik over lands- og kommunetal for skolernes planlagte timer på 1.-9. klassetrin

Læs mere

Projektstatistik i Pleje.net

Projektstatistik i Pleje.net Projektstatistik i Pleje.net Indledende forklaring Projekt for national udbredelse af telemedicinsk sårvurdering Regeringen, Danske Regioner og rnes Landsforening tog i juni 2012 initiativet til et fælles

Læs mere

Projektstatistik i Pleje.net

Projektstatistik i Pleje.net Projektstatistik i Pleje.net Indledende forklaring Projekt for national udbredelse af telemedicinsk sårvurdering Regeringen, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening tog i juni 2012 initiativet til

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Tabel 1: Opgørelse af den effektive sagsbehandlingstid i måneder for afgørelser meddelt efter husdyrgodkendelseslovens 11, 12 og 16.

Tabel 1: Opgørelse af den effektive sagsbehandlingstid i måneder for afgørelser meddelt efter husdyrgodkendelseslovens 11, 12 og 16. Bilag 1 Tabel 1: Opgørelse af den effektive sagsbehandlingstid i måneder for afgørelser meddelt efter husdyrgodkendelseslovens 11, 12 og 16. Kommunens effektive sagsbehandlingstid er sagsbehandlingstiden

Læs mere

droppe byggesagsgebyret Nej Nej Ja Ved ikke Nej Nej Nej Nej

droppe byggesagsgebyret Nej Nej Ja Ved ikke Nej Nej Nej Nej Kolonne1 Kolonne2 Kolonne3 Kolonne4 Kolonne5 Nedenstående oversigt viser resultatet af en forespørgsel i de kommunale byggesagsafdelinger, hvor der er spurgt ind til kommunernes overvejelser og forventninger

Læs mere

Oversigt over kommunehandling på PCB

Oversigt over kommunehandling på PCB Oversigt over kommunehandling på PCB Kommuner der har foretaget systematiske målinger af indeklimaet Stevns Vesthimmerland Kommuner der har foretaget systematisk screening uden målinger Lejre Rudersdal

Læs mere

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 15.12. 2016 Sagsnr. 2016-4559 Aktid. 308901 PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang Hovedbudskaber På under tre år er antallet af praksis, der har lukket for tilgang

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt 11. januar 2017 J.nr. 16-1853227 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 145 af 14. december 2016

Læs mere

Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse

Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse Faktaark 4. oktober 2016 Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse Regeringens boligudspil vil påvirke boligejernes tebetaling på følgende vis: Automatisk tilbagebetaling af for

Læs mere

Telemedicinsk sårvurdering monitorering af udbredelse

Telemedicinsk sårvurdering monitorering af udbredelse Telemedicinsk sårvurdering monitorering af udbredelse Indledende forklaring Baggrund Regeringen, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening (KL) tog i juni 2012 initiativet til et fælles projekt ( National

Læs mere

Kommunernes udgifter til idræt

Kommunernes udgifter til idræt Kommunernes udgifter til idræt Februar 2013 Introduktion Det lokale foreningsliv udgør livsnerven i dansk idræt, og foreningerne er helt afhængige af kommunernes velvilje til at støtte foreningerne økonomisk

Læs mere

Undervisningsudvalget UNU Alm.del Bilag 5 Offentligt

Undervisningsudvalget UNU Alm.del Bilag 5 Offentligt Undervisningsudvalget 2016-17 UNU Alm.del Bilag 5 Offentligt Økonomi- og Koncernafdeling Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20453044

Læs mere