Øget fokus på gode resultater og bedste praksis på sygehusene

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Øget fokus på gode resultater og bedste praksis på sygehusene"

Transkript

1 Øget fokus på gode resultater og bedste praksis på sygehusene Ministeriet for Sundhed og forebyggelse 1

2 Indhold 1. Sammenfatning Udviklingen på landsplan i perioden Forskelle mellem regioner og sygehusene Bilag

3 1. Sammenfatning Det er centralt, at der sker en udbredelse af viden og bedste praksis i sundhedsvæsenet til gavn for patienten og den samlede ressourceanvendelse. Øget gennemsigtighed og udbredelse af gode resultater skal sikre, at der samlet set opnås mere sundhed for de økonomiske ressourcer i sundhedsvæsenet. Viden om og udbredelse af bedste praksis i de enkelte regioner og mellem sygehuse er et vigtigt redskab til at forbedre indsatsen og anvende de samlede ressourcer i sygehusvæsenet mere effektivt. En øget udbredelse af bedste praksis med de omkostningseffektive patientforløb af god kvalitet forudsætter først et overblik over, hvordan ressourcerne anvendes i dag, herunder hvem der leverer de mest omkostningseffektive behandlingsforløb og gode resultater på sygehusområdet og hvordan de leveres. De mange data på sundhedsområdet giver en unik mulighed for at skaffe dette overblik. Det næste skridt handler om at sikre en øget udbredelse af de omkostningseffektive patientforløb. For at ændre praksis skal sygehusledelsen og klinikerne gøre brug af den eksisterende viden, lære af andres gode erfaringer og herigennem gennemføre forbedrede behandlingsmetoder, arbejdsgange og lignende til et mere omkostningseffektivt behandlingsforløb. Regeringen og Danske Regioner har med aftalerne om regionernes økonomi for 2011, 2012 og 2013 aftalt at følge udviklingen på en række områder med henblik på at: Reducere sygehusdødeligheden (HSMR) med 10 pct. over tre år Reducere antallet af skader på patienter med 20 pct. over tre år Nedbringe omfanget af sygehuserhvervede infektioner Reducere den gennemsnitlige indlæggelsestid Nedbringe andelen af akutte genindlæggelser Nedbringe væksten i kontakter til sygehusvæsenet pr. patient Øge anvendelsen af dagkirurgi Forbedring på disse områder giver alt andet lige både mere kvalitet i behandlingen og en forbedret omkostningseffektivitet på landets sygehuse. Denne pjece gør status på udviklingen på de ovennævnte områder i perioden , dog med undtagelse af udviklingen i sygehuserhvervede infektioner og skader på patienter, hvor opgørelsesmetoden er under udvikling. På landsplan er udviklingen i perioden gået i den ønskede retning på de fleste af områderne, jf. nedenstående figurer 1-3 og 5. Andelen af dagkirurgi på sygehusene er steget. Den gennemsnitlige indlæggelsestid og andelen af patienter, som efter udskrivning må genindlægges, er faldet. Og dødeligheden efter indlæggelse på sygehus (HSMR) er faldet. Denne udvikling giver alt andet lige mere sundhed for pengene. Hvad angår udviklingen i kontakter i perioden , er der på landsplan sket en stigning i antallet af patienter, der er i kontakt med sygehusvæsenet. Sideløbende er der imidlertid også sket en lille stigning i det gennemsnitlige antal gange, den enkelte patient er i kontakt med sygehuset, jf. figur 4. 3

4 De generelt positive resultater på landsplan dækker over forskelle mellem regioner og sygehuse. I 2011 er der for eksempel mellem regionerne en forskel på 10,3 procentpoint i andel dagkirurgi. Forskellene bliver væsentligt større ved sammenligning af sygehusene. Ligeledes er der en forskel på 0,7 dage i indlæggelsestiden og en forskel på 2,6 procentpoint i andelen af genindlæggelser. Og igen bliver disse forskelle væsentligt større ved sammenligning mellem sygehusene. Forskellene mellem regioner og sygehuse indikerer, at selv om udviklingen går i den rigtige retning, er der stadig potentiale for forbedringer. Det er således centralt at få synliggjort, hvilke sygehuse, der leverer gode resultater med omlægning til dagkirurgi, korte indlæggelsestider, få genindlæggelser og sygehuskontakter pr. patient samt lavere dødelighed efter indlæggelse på sygehus. Figur 1 Figur 2 Udvikling i dagkirurgi i pct. Fald i gennemsnitlig indlæggelsestid i dage. Figur 3 Figur 4 Fald i andel genindlæggelser i pct. Udvikling i sygehuskontakter pr. patient. 4

5 Figur 5 Sygehusdødelighed (HSMR) på landsplan. Anm.: Definition af HSMR: antal dødsfald indenfor 30 dage efter sygehusindlæggelse som procent af det forventede antal dødsfald beregnet ud fra landsgennemsnittet. I beregningen indgår kun patienter, der har en af de diagnoser, der omfatter 80 % af alle dødsfald i hele sygehusvæsenet. Kilde: Danske Regioner (sundhed.dk). Udviklingen i indikatorerne er tilgængelig på Dog er opgørelsen af sygehusdødelighed (HSMR) baseret på Danske Regioners opgørelser på esundhed indeholder endvidere oplysninger om behandlingsomkostningerne, jf. Omkostningsdatabasen. Herved får såvel de centrale sundhedsmyndigheder som regioner, sygehusledelser og sygehusafdelinger et fælles vidensgrundlag. Samtidig kan regioner og sygehuse selv undersøge, hvem der leverer de gode resultater og dermed hvem, der kan inspirere til at ændre behandlingspraksis. Den viden skal udbredes, således at de gode behandlingsmetoder tages i brug på tværs af sygehusene. 5

6 2. Udviklingen på landsplan i perioden Mere dagkirurgi Operationer kan foregå enten ved dagkirurgi eller under indlæggelse. Nogle sygdomme og indgreb egner sig bedre til dagkirurgi end andre, og dagkirurgi anvendes i stadig stigende grad. Dagkirurgi er endvidere mere skånsomt for patienterne, og unødige indlæggelser kan undgås. Derved opnås en bedre ressourceanvendelse og bedre behandling for patienterne. Alt dette kommer patienten til gode, da patienten kan undgå indlæggelse, men samtidig opnå en høj kvalitet i behandlingen. På landsplan var andelen af andelen af dagkirurgi ca. 25 pct. i 2008, mens andelen i 2011 var knap 29 pct., jf. figur 6. Figur 6 Boks 1 Andel dagkirurgi i pct. på landsplan. Beregningsteknisk gevinst ved større andel dagkirurgi på landsplan. I 2011 blev der gennemført i alt operationsforløb ved enten dagkirurgi eller under indlæggelse. Andelen af dagkirurgi er steget fra 25,1 pct. i 2008 til 28,6 pct. i Det svarer til en stigning på 3,5 pct. point. Anm.: Definition af andel dagkirurgi: Andel af værdien af dagkirurgi ud af værdien for al kirurgi. Kilde: Statens Serum Institut, DRG-grupperet LPR-data, årsopgørelser , årets aktivitet er beregnet med udgangspunkt i årets takstsystem, aktivitet på offentlige sygehuse. Stigningen i andelen af dagkirurgi svarer til en værdi på ca mio. kr. i 2011 set i forhold til en uændret andel dagkirurgi siden 2008 på 25,1 pct. Anm.: Beregningen er følgende: resterende antal operationsforløb * gennemsnitsproduktionsværdi for ikke-dagkirurgi. Produktionsværdi for kirurgi er beregnet med 2011 takster. Der tages afsæt i et uændret antal operationsforløb, og det antages således, at hvis operationsforløbet ikke foregår i dagkirurgi, må det nødvendigvis foregå i ikke-dagkirurgi og omvendt Kilde: Statens Serum Institut. Dagkirurgi er oftest en fordel for patienterne, der undgår at blive indlagt, fordi operationen gennemføres ved mere skånsomme metoder. Patienten kan således også hurtigere genoptage sin almindelige hverdag med arbejde mv. Samtidig bidrager en øget brug af dagkirurgi alt andet lige til en større omkostningseffektivitet i sygehusvæsenet, jf. boks 1. 6

7 Kortere indlæggelsestid Kortere indlæggelsestid, fordi patienterne hurtigere bliver klar til udskrivning, kan blandt andet opnås ved en bedre tilrettelæggelse af arbejdsgangene og introduktion af mere skånsomme behandlingstyper mv. Dermed fås en bedre anvendelse af sygehusvæsenets kapacitet og i sidste ende mere sundhed for pengene. På landsplan var den gennemsnitlige indlæggelsestid 4,5 dage i I 2011 varede den gennemsnitlige indlæggelse 3,8 dage, jf. figur 7. Figur 7 Boks 2 Gennemsnitlig indlæggelsestid i dage på landsplan. Beregningsteknisk gevinst ved fald i indlæggelsestid på landsplan. Den gennemsnitlige indlæggelsestid er faldet fra 4,5 dage i 2008 til 3,8 dage i Det svarer til et fald på 0,7 dage. Faldet i indlæggelsestid svarer til en værdi på ca mio. kr. i 2011 set i forhold til en indlæggelsestid på 4,5 dage siden Anm. : Definition af indlæggelsestid: Antallet af dage, patienten har været indlagt på sygehuset, uanset om patienten er blevet overflyttet internt mellem forskellige afdelinger på sygehuset. Kilde: Statens Serum Institut, DRG-grupperet LPR-data, årsopgørelser , årets aktivitet er beregnet med udgangspunkt i årets takstsystem, aktivitet på offentlige sygehuse. Anm: Beregningen er følgende: Gennemsnitlig takst ved genindlæggelser * Forskel i antal genindlæggelser i 2008 og Gennemsnitstaksten for en genindlæggelse er kr. Kilde: Statens Serum Institut. En kortere indlæggelsestid er oftest en fordel for patienterne, der hurtigere bliver klar til at komme hjem, fordi hele udrednings- og behandlingsforløbet er gennemført på færre dage. Patienten kan således også hurtigere genoptage sin almindelige hverdag med arbejde mv. Samtidig medvirker en kortere indlæggelsestid alt andet lige til en styrket omkostningseffektivitet i sygehusvæsenet, jf. boks 2. 7

8 Færre genindlæggelser Akutte genindlæggelser skal så vidt muligt undgås, da det er udtryk for eller anledning til et mere kompliceret forløb for den enkelte patient. På landsplan var andelen af genindlæggelser i ,6 pct. i I 2011 udgjorde andelen af genindlæggelser 9,4 pct. jf. figur 8. Figur 8 Boks 3 Andel genindlæggelser i pct. på landsplan. Beregningsteknisk gevinst ved en lavere andel genindlæggelser på landsplan. Niveauet for andelen af genindlæggelser er fra 2008 til 2011 nedbragt fra 10,6 pct. til 9,4 pct. Faldet i andelen af genindlæggelser svarer til en værdi på ca. 347 mio. kr. Anm: Definition af andel genindlæggelse: Andel af værdien af akut genindlæggelse inden for 30 dage efter forudgående udskrivning ud af værdien for hele den afgrænsede somatiske sygehusbehandling. Kilde: Statens Serum Institut, DRG-grupperet LPR-data, årsopgørelser , årets aktivitet er beregnet med udgangspunkt i årets takstsystem, aktivitet på offentlige sygehuse. Anm: Beregningen er følgende: Gennemsnitlig takst ved genindlæggelser * Forskel i antal genindlæggelser i 2008 og Gennemsnitstaksten for en genindlæggelse er kr. Kilde: Statens Serum Institut. Et faldt i andelen af genindlæggelser er ikke kun en fordel for de patienter, som undgår genindlæggelse. Færre genindlæggelser medvirker alt andet lige også til at frigøre økonomiske og personalemæssige ressourcer på sygehusene som sygehusene kan bruge til andre formål, jf. boks 3. 8

9 Sygehuskontakter pr. patient En stor del af de senere års øgede aktivitet på sygehusene er gået til mere behandling af hver enkelt patient, blandt andet fordi omlægningen af patientbehandlingen fra stationær til ambulant behandling i flere tilfælde har øget antallet af ambulante patientbesøg markant. Fra 2008 til 2011 ses en stigning i antallet af patienter i kontakt med sygehusvæsenet, det gennemsnitlige antal sygehuskontakter pr. patient i og i produktionsværdien pr. kontakt, jf. figur 9A, 9B og 9C. Der er derfor behov for et styrket fokus på patientforløbenes samlede omkostninger med henblik på at begrænse væksten i udgiften pr. patient og sikre til effektive behandlingsforløb via blandt andet en samling af kontakterne på færre dage. Målet er korte og effektive udredningsog behandlingsforløb til gavn for patienterne. Figur 9A Antal unikke patienter på landsplan. Figur 9B Antal sygehuskontakter pr patient på landsplan. Anm.: Definition af antal unikke patienter: det antal personer, der mindst én gang inden for et pågældende år er i kontakt med et offentligt sygehus. Kilde: Kilde: Statens Serum Institut, DRG-grupperet LPR-data, årsopgørelser , årets aktivitet er beregnet med udgangspunkt i årets takstsystem, aktivitet på offentlige sygehuse. Anm.: Definition af antal sygehuskontakter pr. patient: antal vægtede kontakter pr. unik patient pr. år ud fra værdien af hele den somatiske sygehusbehandling. I det vægtede kontaktbegreb tages der højde for et større ressourceforbrug ved indlæggelse end ved ambulante besøg. Kilde: Kilde: Statens Serum Institut, DRG-grupperet LPR-data, årsopgørelser , årets aktivitet er beregnet med udgangspunkt i årets takstsystem, aktivitet på offentlige sygehuse. Figur 9C Produktionsværdi pr. kontakt på landsplan. Anm.: Definition af produktionsværdi pr. kontakt: den samlede produktionsværdi for stationær og ambulant behandling divideret med antal sygehuskontakter (som er det samlede antal udskrivninger samt et vægtet antal ambulante besøg). Kilde: Kilde: Statens Serum Institut, DRG-grupperet LPR-data, årsopgørelser , årets aktivitet er beregnet med udgangspunkt i årets takstsystem, aktivitet på offentlige sygehuse. 9

10 Lavere sygehusdødelighed Sygehusdødelighed kan måles ved Hospitals Standardiserede Mortalitets Ratioer (HSMR), der er et overordnet mål for dødeligheden efter indlæggelse på sygehus (se også bilag 2). HSMR opgøres som antallet af dødsfald indenfor 30 dage efter sygehusindlæggelse som procent af det forventede antal dødsfald beregnet ud fra landsgennemsnittet i I perioden er sygehusdødeligheden på landsplan faldet fra indeks 100 til indeks 92, jf. figur 10. Figur 10 Sygehusdødelighed (HSMR) på landsplan. Anm.: Definition af HSMR: antal dødsfald indenfor 30 dage efter sygehusindlæggelse som procent af det forventede antal dødsfald beregnet ud fra landsgennemsnittet. I beregningen indgår kun patienter, der har en af de diagnoser, der omfatter 80 % af alle dødsfald i hele sygehusvæsenet. Opgørelserne er standardiserede (statistisk risikojusteret) for blandt andet alder, køn, civilstand, komorbiditet og overflyttelser mellem sygehuse på tværs af regioner. HSMR for en given periode sammenlignes med det nationale niveau i 2008 (HSMR=100), som er det forventede eller gennemsnitlige antal dødsfald. Er HSMR mindre end 100 betyder det, at antallet af dødsfald er lavere end gennemsnittet, mens en HSMR over 100 betyder, at antallet af dødsfald er højere end gennemsnittet. Kilde: Danske Regioner (sundhed.dk). HSMR er ikke et endegyldigt mål for kvalitet og anvendes i dag primært som redskab i sygehusene arbejde med til kvalitetsudvikling. Det enkelte sygehus monitorerer således sin egen udviklingstendens ved hjælp af såkaldte kontrolkort. Sygehuset holder på den måde øje med, om dødeligheden er steget så meget i forhold til foregående periode, at yderligere undersøgelser bør overvejes. 10

11 3. Forskelle mellem regioner og sygehusene Forskel i andel dagkirurgi mellem regioner og sygehuse I tråd med udviklingen på landsplan er der sket en gradvis omlægning til dagkirurgi i alle de fem regioner i perioden Andelen af dagkirurgi har i perioden været højest i Region Sjælland. I 2011 gennemførte sygehusene i regionen 35,4 pct. af behandlingen ambulant. Det er knap 7 procentpoint mere end landsgennemsnittet, jf. figur 11. Af de fem regioner ses den laveste andel ambulant behandling i 2011 i Region Hovedstaden. Her blev ca. 25 pct. af behandlingen gennemført ambulant i 2011, jf. figur 11. Det er 3,5 procentpoint mindre end landsgennemsnittet. Variationen mellem regionerne udgør ca. 10 procentpoint i Figur 11 Boks 4 Andel dagkirurgi i pct. på regionsniveau, Beregningsteknisk gevinst ved øget andel dagkirurgi på regionsniveau. På landsplan gennemføres 28,6 pct. af operationerne ved dagkirurgi. Forskellen mellem landsgennemsnittet og de regioner, hvor andelen af dagkirurgi ligger under landsgennemsnittet, svarer til en værdi på ca. 216 mio. kr. Kilde: Statens Serum Institut, DRG-grupperet LPR-data, årsopgørelser (beregninger for hvert år med udgangspunkt i årets takstsystem). Anm: Beregningen er følgende: forskel fra den enkelte region ifht. landsniveau udtrykt i antal operationsforløb * regionens gennemsnitsproduktionsværdi for dagkirurgi set i forhold til regionens gennemsnitsproduktionsværdi for ikke-dagkirurgi. Det antages, at antallet af operationsforløb er uændret. Produktionsværdi for kirurgi er beregnet med 2011 takster. Kilde: Statens Serum Institut. Tilsvarende er der variationer på sygehusniveau. Ingen af universitetssygehusene ligger over gennemsnittet på 28,6 pct. andel dagkirurgi. Anvendelsen af dagkirurgi på universitetssygehusene varierer med næsten 17 procentpoint. jf. figur 12. For fire sygehuse er andelen af dagkirurgi på 100 pct. For de øvrige sygehuse er det Regionshospitalet Ringkøbing, der har anvendt mest dagkirurgi. Andelen er her ca. 88 pct. Ortopædkirurgi Jylland har den laveste andel dagkirurgi. Mellem disse to sygehuse er der en forskel på ca. 71 procentpoint i andel dagkirurgi. 11

12 Rigshospitalet Århus Universitetshospital, Skejby Hvidovre Hospital Århus Sygehus Regionshospitalet Viborg, Skive OUH Odense Universitetshospital Sygehus Sønderjylland, Aabenraa Bispebjerg Hospital Århus Amtssygehus Aarhus Universitetshospital Herlev Hospital Aalborg Sygehus Fredericia og Kolding Sygehuse Regionshospitalet Herning Gentofte Hospital Regionshospitalet Randers Regionshospitalet Holstebro Sydvestjysk Sygehus Region Sjællands Sygehusvæsen Hospitalerne i Nordsjælland Sygehus Vendsyssel Regionshospitalet Horsens og Brædstrup Hospitalsenheden Vest OUH Svendborg Sygehus Frederiksberg Hospital Vejle Sygehus Sygehus Sønderjylland, Sønderborg Glostrup Hospital Sygehus Sønderjylland, Haderslev Regionshospitalet Ringkøbing Figur 12. Andel dagkirurgi i pct. fordelt på sygehus, 2011 Pct Andel dagkirurgi (store sygehuse) Andel dagkirurgi (universitetssygehuse) Landsandel Anm: Udeladt: Sygehus Sønderjylland, Tønder (100 pct.), De Vestdanske Friklinikker, Brædstrup (100 pct.), Samsø Syge- og sundhedshus (100 pct.) og Amager Hospital (100 pct.). Universitetssygehuse er markeret med lilla, store sygehuse er markeret med blå. I bilag 4 findes en oversigt over opdeling af sygehusene. Kilde: Statens Serum Institut, DRG-grupperet LPR-data pr. 10 marts 2011, 2011 aktivitet, takstsystem 2011 Boks 5. Beregningsteknisk gevinst ved øget andel dagkirurgi på sygehusniveau. Forskellen mellem landsgennemsnittet og de sygehuse, hvor andelen af dagkirurgi er lavere end landsgennemsnittet, svarer til en værdi på ca. 679 mio. kr. Anm: Beregningen er følgende: forskel fra det enkelte sygehus ifht. landsniveau udtrykt i antal operationsforløb * sygehusets gennemsnitsproduktionsværdi for dagkirurgi set i forhold til sygehusets gennemsnitsproduktionsværdi for ikke-dagkirurgi. Det antages, at antallet af operationsforløb er uændret. Produktionsværdi for kirurgi er beregnet med 2011 takster. Kilde: Statens Serum Institut. 12

13 Forskel i indlæggelsestid mellem regioner og sygehuse Indlæggelsestiden er over tid faldet i alle fem regioner. Det varierer dog fra region til region, hvor længe patienterne i gennemsnit er indlagt. I hele perioden har patienterne i gennemsnit været indlagt kortest tid i Region Midtjylland, jf. figur 13. I 2011 udgjorde gennemsnitsindlæggelsen i regionen 3,6 dage. Det er kortere end landsgennemsnittet på 3,8 dage. Den gennemsnitlige indlæggelsestid var i 2011 længst i Region Nordjylland, jf. figur 13. Her var patienterne i gennemsnit indlagt 4,3 dage, hvilket er næsten 0,5 dag længere end landsgennemsnittet. I 2011 er variation mellem regionernes indlæggelsestid 0,7 dage. Figur 13 Boks 6 Gennemsnitlig indlæggelsestid i dage på regionsniveau Beregningsteknisk gevinst ved kortere indlæggelsestid på regionsniveau. Forskellen mellem landsgennemsnittet og de regioner, hvor indlæggelsestiden er højere end landsgennemsnittet på 3,8 dage, svarer til en værdi på ca. 170 mio. kr.. Kilde: Statens Serum Institut, DRG-grupperet LPR-data, årsopgørelser (beregninger for hvert år med udgangspunkt i årets takstsystem). Anm: Beregningen er følgende: Fald i indlæggelsestid * sengedagstakst * antal udskrivninger i Sengedagstaksten er sat til 2011-taksten for færdigbehandlede patienter på kr. Beregningen af frigørelsespotentialet er baseret på den antagelse, at det er færdigbehandlede patienter, der ligger længere i regionens sygehussenge. Kilde: Statens Serum Institut På sygehusniveau er forskellene i gennemsnitlig indlæggelsestid endnu større end på regionsniveau. Fem universitetssygehuse har en gennemsnitlig indlæggelsestid under gennemsnittet på 3,8 dage, jf. figur 14. For de øvrige sygehuse er det Sygehus Sønderjylland, Aabenraa, der har den laveste gennemsnitlige indlæggelsestid på knap 3 dage, mens patienterne på Regionshospitalet Ringkøbing med i gennemsnit ca. 5,5 dage er indlagt længst tid. 13

14 Sygehus Sønderjylland, Aabenraa Regionshospitalet Herning Sygehus Sønderjylland, Haderslev Hvidovre Hospital Århus Universitetshospital Århus Sygehus Hospitalsenheden Vest Århus Universitetshospital, Skejby Regionshospitalet Horsens og Brædstrup Herlev Hospital Regionshospitalet Randers Gentofte Hospital Sydvestjysk Sygehus Regionshospitalet Holstebro Regionshospitalet Viborg, Skive Region Sjællands Sygehusvæsen Fredericia og Kolding Sygehuse Hospitalerne i Nordsjælland Vejle Sygehus OUH Odense Universitetshospital Bispebjerg Hospital Århus Amtssygehus Aalborg Sygehus Glostrup Hospital OUH Svendborg Sygehus Sygehus Sønderjylland, Sønderborg Frederiksberg Hospital Rigshospitalet Sygehus Vendsyssel Regionshospitalet Ringkøbing Figur 14. Gennemsnitlig indlæggelsestid i dage fordelt på sygehus, 2011 Antal dage 6,0 5,5 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 Gennemsnitlig indlæggelsestid (store sygehuse) Gennemsnitlig indlæggelsestid (universitetssygehuse) Landsgennemsnit Anm.: Følgende hospitaler er ikke medtaget her, da de har en markant høj gennemsnitlig indlæggelsestid (angivet i parentesen): Kong Chr. X s Gigthospital (14,4), Give Sygehus (19,9) og Regionshospitalet Lemvig (26,7). Universitetssygehuse er markeret med lilla, store sygehuse er markeret med blå. I bilag 4 findes en oversigt over opdeling af sygehusene. Kilde: Statens Serum Institut, DRG-grupperet LPR-data pr. 10 marts 2012, 2011 aktivitet, takstsystem 2011 Boks 7. Beregningsteknisk gevinst ved kortere indlæggelsestid på sygehusniveau. Forskellen mellem landsgennemsnittet og de sygehuse, der ligger over landsgennemsnittet, svarer til en værdi på ca. 395 mio. kr. Anm.:Beregningen er følgende: Fald i indlæggelsestid * sengedagstakst * antal udskrivninger i Sengedagstaksten er sat til taksten for færdigbehandlede patienter på kr. Beregningen af frigørelsespotentialet er baseret på den antagelse, at det er færdigbehandlede patienter, der ligger længere i regionens sygehussenge. Kilde: Statens Serum Institut 14

15 Forskel i andel akutte genindlæggelser mellem regioner og sygehuse I alle fem regioner er der fra 2008 til 2011 sket et fald i andelen af patienter, der har behov for at blive genindlagt, jf. figur 15. Andelen af genindlæggelser var i 2011 lavest i Region Midtjylland og Hovedstaden. Her udgjorde andelen af genindlæggelser 8,7 pct., hvilket er 0,7 procentpoint under landsgennemsnittet (9,4 pct.). Region Syddanmark har i hele perioden haft den højeste andel genindlæggelser. I 2011 var andelen 11,3 pct., jf. figur 15. Figur 15 Boks 8 Andel genindlæggelser i pct. på regionsniveau Beregningsteknisk gevinst ved lavere andel genindlæggelser på regionsniveau. Forskellen mellem landsgennemsnittet og andelen af genindlæggelser i de regioner, som ligger over landsgennemsnittet på 9,4 pct., svarer til en værdi på ca. 124 mio. kr. Kilde: Statens Serum Institut, DRG-grupperet LPR-data, årsopgørelser (beregninger for hvert år med udgangspunkt i årets takstsystem). Anm.: Beregningen er følgende: Gennemsnitlig takst ved indlæggelse * Forskel i antal genindlæggelser i 2008 og Gennemsnitstaksten for en indlæggelse er i kr. Kilde: Statens Serum Institut Der er dog en stor spredning mellem de enkelte sygehuse, jf. figur 16. I 2011 er andelen af genindlæggelser på fem universitetssygehuse under landsgennemsnittet på 9,4 pct. Blandt de øvrige sygehuse har Kong Chr. X s Gigthospital, Gråsten med ca. 4 pct. den laveste andel genindlæggelser, mens Sygehus Sønderjylland, Haderslev har en andel på ca. 14 pct. 15

16 Kong Chr. X's Gigthosp., Gråsten Regionshospitalet Horsens og Brædstrup Rigshospitalet Gentofte Hospital Herlev Hospital Give Sygehus Regionshospitalet Holstebro Hospitalsenheden Vest Vejle Sygehus Glostrup Hospital Århus Universitetshospital, Skejby Århus Sygehus Aalborg Sygehus Fredericia og Kolding Sygehuse Regionshospitalet Ringkøbing Sygehus Sønderjylland, Sønderborg Frederiksberg Hospital Regionshospitalet Herning Region Sjællands Sygehusvæsen Hvidovre Hospital Regionshospitalet Viborg, Skive Århus Universitetshospital Bispebjerg Hospital Århus Amtssygehus Regionshospitalet Randers Sygehus Vendsyssel Sydvestjysk Sygehus Hospitalerne i Nordsjælland OUH Odense Universitetshospital Sygehus Sønderjylland, Aabenraa OUH Svendborg Sygehus Sygehus Sønderjylland, Haderslev Figur 16. Andel genindlæggelser i pct. fordelt på sygehus, 2011 Pct Andel genindlæggelser (store sygehuse) Andel genindlæggelser (universitetssygehuse) Landsandel Anm.: Universitetssygehuse er markeret med lilla, store sygehuse er markeret med blå. I bilag 4 findes en oversigt over opdeling af sygehusene. Kilde: Statens Serum Institut, DRG-grupperet LPR-data pr. 10 marts 2012, 2011 aktivitet, takstsystem 2011 Boks 9. Beregningsteknisk gevinst ved lavere andel genindlæggelser på sygehusniveau. Forskellen mellem landsgennemsnittet og de sygehuse, hvor andelen af genindlæggelser ligger over landsgennemsnittet på 9,4 pct., svarer til en værdi ca. 267 mio. kr. Anm.: Beregningen er følgende: Gennemsnitlig takst ved indlæggelse * Forskel i antal genindlæggelser i 2008 og Gennemsnitstaksten for en indlæggelse er i kr. Kilde: Statens Serum Institut 16

17 Sygehuskontakter pr. patient pr. år Siden 2008 er antallet af patienter, der mindst én gang årligt har haft kontakt med sygehusvæsenet, steget i alle fem regioner, jf. figur 16A. Samtidigt er den enkelte patient også i alle regioner hyppigere i kontakt med sygehusvæsenet, jf. figur 16B. Endelig er udgiften pr. kontakt med sygehusvæsenet steget fra 2008 til 2011 i alle fem regioner, jf. figur 16C. En stor del af de senere års øgede aktivitet på sygehusene er således gået til mere behandling af den enkelte patient, som i gennemsnit er blevet dyrere. I 2011 havde patienterne i gennemsnit godt 0,83 sygehuskontakter i Region Hovedstaden, mens landsgennemsnittet var på ca. 0,77, jf. figur 16B. Til sammenligning havde patienterne i Region Nordjylland i 2011 i gennemsnit 0,68 kontakter med sygehusvæsenet. Figur 16A Antal unikke patienter på regionsniveau Figur 16B Sygehuskontakter pr. patient på regionsniveau Kilde: Statens Serum Institut, DRG-grupperet LPR-data, årsopgørelser (beregninger for hvert år med udgangspunkt i årets takstsystem) Kilde: Statens Serum Institut, DRG-grupperet LPR-data, årsopgørelser (beregninger for hvert år med udgangspunkt i årets takstsystem). Figur 16C Boks 10 Produktionsværdi pr. kontakt på regionsniveau Beregningsteknisk gevinst ved færre sygehuskontakter. Forskellen mellem landsgennemsnittet og den region, der har flere sygehuskontakter pr. patient end landsgennemsnittet på 0,77 kontakter i 2011, svarer til en værdi på 1,52 mia. kr. Kilde: Statens Serum Institut, DRG-grupperet LPR-data, årsopgørelser (beregninger for hvert år med udgangspunkt i årets takstsystem) Anm: Beregningen er følgende: forskel i antal sygehuskontakter pr. patient * antal unikke patienter i 2011 * gennemsnitlig takst ved indlæggelse i Gennemsnitstaksten for en indlæggelse er kr. Kilde: Statens Serum Institut 17

18 Lavere sygehusdødelighed i regionerne Opgørelsen af HSMR-niveauet i en region er et udtryk for, hvordan dødeligheden på sygehusene i den pågældende region er i forhold til det forventede antal dødsfald i Da HSMR bliver beregnet ud fra de patienter, som det pågældende sygehus har haft indlagt, reduceres sammenligneligheden mellem sygehuse eller regioner. Det er således mere relevant, om den enkelte regions udvikling i HSMR over tid går i den ønskede retning. Den seneste opgørelse af dødeligheden på sygehusene viser, at HSMR-tallet i 4. kvartal 2011 på landsplan var 92. Tallene svinger fra kvartal til kvartal, men set over de seneste fem år er tendensen, at sygehusdødeligheden falder. I alle regioner ses en tilsvarende udvikling, jf. figur 17A-E. Figur 17A Sygehusdødelighed (HSMR) i region Nordjylland pr. kvartal Figur 17B Sygehusdødelighed (HSMR) i region Midtjylland pr. kvartal Kilde: Danske Regioner (sundhed.dk) Kilde: Danske Regioner (sundhed.dk) Figur 17C Sygehusdødelighed (HSMR) i region Syddanmark pr. kvartal Figur 17D Sygehusdødelighed (HSMR) i region Hovedstaden pr. kvartal Kilde: Danske Regioner (sundhed.dk) Kilde: Danske Regioner (sundhed.dk) 18

19 Figur 17E Sygehusdødelighed (HSMR) i region Sjælland pr. kvartal Kilde: Danske Regioner (sundhed.dk) Der er forskelle mellem sygehuse, som har betydning for dødeligheden, og som ikke indgår i beregningen af HSMR det kan være forskelle i patientfordelingen, såsom livsstilsfaktorer og sværhedsgrad af sygdom. HSMR for det enkelte sygehus skal derfor undersøges i forhold til sygehusets eget niveau i foregående periode. 19

20 Bilag Bilag 1: Resultatindikatorer Fortolkning af tallene Det bemærkes, at beregningen af størstedelen af indikatorerne tager udgangspunkt i årets takstsystem. Taksterne ændrer sig fra år til år, hvilket alt andet lige har betydning for opgørelserne, og dermed for sammenligneligheden over tid. Sundhedsområdet var i foråret 2008 ramt af en otte ugers konflikt. Det betød bl.a., at sygehuskapaciteten ikke blev anvendt fuldt ud pga. aflysninger af behandlinger af ikke-akut karakter. Sygehusene blev ramt af strejken i forskelligt omfang. Forskelle i patientsammensætningen på tværs af sygehuse og regioner kan påvirke opgørelserne. Det skyldes, at DRG-systemet afspejler de landsgennemsnitlige omkostninger ved patientbehandling. Derfor kan det forekomme, at opgørelserne både kan blive overvurderet og undervurderet, hvis patientsammensætningen adskiller sig fra gennemsnittet inden for den enkelte DRG-gruppe. Opgørelserne af HSMR er ikke baseret på DRG-systemet, men kan ligeledes være påvirket af patientsammensætningen, idet der ikke standardiseres for blandt andet sygdommens sværhedsgrad. Udvikling på landsplan Tabel 1: Udvikling i indikatorer defineret i økonomiaftalerne for 2011, 2012 og 2013 År Andel dagkirurgi pct. Gennemsnitlig indlæggelsestid i dage Andel genindlæggelser pct. Sygehusdødelighed (HSMR) (årets 4. kvartal) Antal unikke patienter Antal sygehuskontakter pr. patient Produktionsværdi pr. kontakt ,1 4,5 10, , , ,5 4,2 9, , , ,7 4,0 9, , , ,6 3,8 9, , ,76 Kilde: Statens Serum Institut, DRG-grupperet LPR-data, Årsopgørelser for 2008, 2009, 2010 og 2011 (beregninger for hvert år med udgangspunkt i årets takstsystem) samt Danske Regioner (sundhed.dk). 20

21 Udvikling på regionsniveau Tabel 2: Udvikling i andel dagkirurgi i pct. Region Nordjylland 23,6 27,0 28,0 28,6 Midtjylland 26,1 27,0 27,8 27,4 Syddanmark 28,0 31,4 32,1 31,7 Hovedstaden 20,5 22,9 24,9 25,1 Sjælland 30,3 33,7 34,8 35,4 Hele landet 25,1 27,5 28,7 28,6 Kilde: Statens Serum Institut, DRG-grupperet LPR-data, Årsopgørelser for 2008, 2009, 2010 og 2011 (beregninger for hvert år med udgangspunkt i årets takstsystem) Tabel 3: Udvikling i gennemsnitlig indlæggelsestid i dage Region Nordjylland 4,7 4,4 4,4 4,3 Midtjylland 4,2 3,9 3,8 3,6 Syddanmark 4,3 4,0 3,8 3,8 Hovedstaden 4,7 4,4 4,1 3,9 Sjælland 4,5 4,3 4,0 3,8 Hele landet 4,5 4,2 4,0 3,8 Kilde: Statens Serum Institut, DRG-grupperet LPR-data, Årsopgørelser for 2008, 2009, 2010 og 2011 (beregninger for hvert år med udgangspunkt i årets takstsystem) Tabel 4: Udvikling i antal unikke patienter med kontakt til sygehusvæsenet Region Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Kilde: Statens Serum Institut, DRG-grupperet LPR-data, Årsopgørelser for 2008, 2009, 2010 og 2011 (beregninger for hvert år med udgangspunkt i årets takstsystem) 21

22 Tabel 5: Udvikling i antal sygehuskontakter pr. patient Region Nordjylland 0,68 0,68 0,64 0,68 Midtjylland 0,68 0,69 0,67 0,70 Syddanmark 0,66 0,69 0,69 0,69 Hovedstaden 0,76 0,76 0,75 0,83 Sjælland 0,67 0,68 0,66 0,71 Hele landet 0,73 0,74 0,73 0,77 Kilde: Statens Serum Institut, DRG-grupperet LPR-data, Årsopgørelser for 2008, 2009, 2010 og 2011 (beregninger for hvert år med udgangspunkt i årets takstsystem) Tabel 6: Udvikling i produktionsværdi pr. kontakt Region Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Kilde: Statens Serum Institut, DRG-grupperet LPR-data, Årsopgørelser for 2008, 2009, 2010 og 2011 (beregninger for hvert år med udgangspunkt i årets takstsystem) Tabel 7: Udvikling i andel genindlæggelser i pct. Region Nordjylland 9,3 9,0 8,9 9,7 Midtjylland 11,2 10,1 9,6 8,7 Syddanmark 12,2 12,0 11,3 11,3 Hovedstaden 9,8 9,1 8,7 8,7 Sjælland 10,2 8,8 8,8 9,5 Hele landet 10,6 9,8 9,4 9,4 Kilde: Statens Serum Institut, DRG-grupperet LPR-data, Årsopgørelser for 2008, 2009, 2010 og 2011 (beregninger for hvert år med udgangspunkt i årets takstsystem) 22

23 Tabel 8: Udvikling Hospitals Standardiserede Mortalitets Ratioer (HSMR) region Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet HSMR 95% konfidens interval HSMR 95% konfidens interval HSMR 95% konfidens interval Sygehusdødelighed HSMR 95% konfidens interval HSMR 95% konfidens interval HSMR 95% konfidens interval kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal Kilde: Danske Regioner (sundhed.dk). 23

24 Tabel 9: Udvikling i Hospitals Standardiserede Mortalitets Ratioer (HSMR) sygehus Sygehus Amager Hospital Bispebjerg Hospital Bornholms Centralsygehus Frederiksberg Hospital Frederikssund Hospital Gentofte Hospital Glostrup Hospital Helsingør Hospital Herlev Hospital Hillerød og Hørsholm Hospital Hvidovre Hospital Rigshospitalet Hospitalsenheden Vest Regionshospitalet Horsens Regionshospitalet Horsens, Brædstrup, Odder Regionshospitalet Randers Regionshospitalet Randers, Grenå Regionshospitalet Silkeborg Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup Aarhus Universitetshospital Aalborg Sygehus

25 Tabel 9: Udvikling i Hospitals Standardiserede Mortalitets Ratioer (HSMR) sygehus Sygehus Sygehus Himmerland Sygehus Thy-Mors Sygehus Vendsyssel Holbæk Sygehus Køge Sygehus Nykøbing Falster Sygehus Næstved Sygehus Roskilde Sygehus Slagelse Sygehus Fredericia og Kolding Sygehus Kolding Sygehus Odense Universitetshospital Odense Universitetshospital, Odense Odense Universitetshospital, Svendborg Sydvestjysk Sygehus Sygehus Lillebælt Sygehus Lillebælt, Vejle og Give Sygehus Sønderjylland Sygehus Sønderjylland, Aabenraa Sygehus Sønderjylland, Haderslev Sygehus Sønderjylland, Sønderborg Vejle Sygehus Kilde: Danske Regioner (sundhed.dk). 25

26 Årsopgørelse 2011 på regionsniveau Tabel 10: Årsopgørelse for 2011 for resultatindikatorer på regionsniveau Region 2011 Andel dagkirurgi pct. Gennemsnitlig indlæggelsestid i dage Andel genindlæggelser pct. Sygehusdødelighed årets 4. kvartal (HSMR) Antal sygehuskontakter pr. patient Antal unikke patienter Andel akut behandling i pct. Produktionsværdi værdi pr. kontakt Antal sygehusudskrivninger Antal ambulante besøg og ydelser Nordjylland 28,6 4,3 9, , , Midtjylland 27,4 3,6 8,7 87 0, , Syddanmark 31,7 3,8 11,3 97 0, , Hovedstaden 25,1 3,9 8,7 83 0, , Sjælland 35,4 3,8 9, , , Hele landet 28,6 3,8 9,4 92 0, , Kilde: Statens Serum Institut, DRG-grupperet LPR-data pr. 10 marts 2012, 2011 aktivitet, takstsystem 2011 samt Danske Regioner (sundhed.dk). 26

27 Årsopgørelse 2011 på sygehusniveau Tabel 11: Årsopgørelse for 2011 for resultatindikatorer på sygehusniveau Sygehus 2011 Andel dagkirurgi pct. Gennemsnitlig indlæggelsestid i dage Andel genindlæggelser pct. Andel akut behandling pct. Antal unikke patienter Antal sygehusudskrivning er Antal ambulante besøg og ydelser Rigshospitalet 10,3 4,4 5,5 47, Bispebjerg Hospital 25,4 4,1 9,5 73, Hvidovre Hospital 19,3 3,3 8,8 82, Amager Hospital 100,0 4,7 12,6 93, Frederiksberg Hospital 40,3 4,2 8,8 62, Gentofte Hospital 33,9 3,6 6,0 57, Glostrup Hospital 53,8 4,1 7,0 77, Herlev Hospital 26,7 3,5 6,0 77, Hospitalerne i Nordsjælland 35,5 3,9 11,0 83, Region Sjællands Sygehusvæsen 35,4 3,8 8,9 79, Bornholms Hospital 35,2 4,3 11,3 88, OUH Odense Universitetshospital 23,2 4,0 11,9 59, OUH Svendborg Sygehus 40,2 4,1 12,7 71, Sygehus Sønderjylland, Sønderborg 49,3 4,1 8,6 78, Sygehus Sønderjylland, Haderslev 63,6 3,2 13,2 87, Sygehus Sønderjylland, Tønder 100, Sygehus Sønderjylland, Aabenraa 25,0 2,9 12,5 81, Kong Chr. X's Gigthosp., Gråsten 14,4 4,2 2, Sydvestjysk Sygehus 34,6 3,6 10,7 77, Give Sygehus - 19,9 6,7 99,

28 Regionshospitalet Horsens og Brædstrup 39,6 3,4 4,8 77, Fredericia og Kolding Sygehuse 28,6 3,8 8,0 80, Vejle Sygehus 41,3 3,9 6,5 64, Friklinikken Region Syddanmark (Give) 37,1 1,7 3,4 1, De Vestdanske Friklinikker, Brædstrup 100, Regionshospitalet Holstebro 34,6 3,6 6,7 69, Regionshospitalet Herning 31,7 3,0 9,4 91, Regionshospitalet Tarm Regionshospitalet Ringkøbing 88,2 5,6 8,9 94, Regionshospitalet Lemvig 26,7-20, Århus Universitetshospital 26,7 3,3 6,2 51, Hospitalsenheden Vest 40,1 3,3 6,2 78, Regionshospitalet Silkeborg 29,7 3,3 9,5 65, Århus Sygehus 20,9 3,3 7,9 47, Århus Amtssygehus 26,3 4,1 10,2 66, Regionshospitalet Randers 34,2 3,5 10,2 86, Regionshospitalet Hammel Neurocenter - 41,0-16, Samsø Syge- og sundhedshus 100,0 1,1 17,8 94, Århus Universitetshospital, Skejby 14,5 3,4 7,4 54, Regionshospitalet Viborg, Skive 22,4 3,7 9,0 73, Sygehus Thy - Mors 41,7 3,9 11,8 86, Aalborg Sygehus 27,0 4,1 7,6 59, Sygehus Vendsyssel 36,8 4,6 10,3 78, Sygehus Himmerland - 5,3 12,4 92, Ortopædkirurgi Nordjylland 16,9 4,3 2,4 59, Anæstesisektor Nordjylland Hele landet 28,6 3,8 8,7 71, Kilde: Statens Serum Institut, DRG-grupperet LPR-data pr. 10 marts 2012, 2011 aktivitet, takstsystem

29 Tabel 12: Opgørelse af sygehusdødelighed (HSMR) 4. kvartal 2011 Sygehus 4. kvartal 2011 Antal Observeret Forventet 95% konfidens indlæggelser antal døde antal døde HSMR interval Amager Hospital Bispebjerg Hospital Bornholms Centralsygehus Frederiksberg Hospital Frederikssund Hospital Gentofte Hospital Glostrup Hospital Helsingør Hospital Herlev Hospital Hillerød og Hørsholm Hospital Hvidovre Hospital Rigshospitalet Hospitalsenheden Vest Regionshospitalet Horsens Regionshospitalet Horsens, Brædstrup, Odder Regionshospitalet Randers Regionshospitalet Randers, Grenå Regionshospitalet Silkeborg Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup Aarhus Universitetshospital Aalborg Sygehus Sygehus Himmerland Sygehus Thy-Mors Sygehus Vendsyssel Holbæk Sygehus Køge Sygehus Nykøbing Falster Sygehus Næstved Sygehus Roskilde Sygehus Slagelse Sygehus Fredericia og Kolding Sygehus Kolding Sygehus Odense Universitetshospital Odense Universitetshospital, Odense Odense Universitetshospital, Svendborg Sydvestjysk Sygehus Sygehus Lillebælt Sygehus Lillebælt, Vejle og Give Sygehus Sønderjylland Sygehus Sønderjylland, Aabenraa Sygehus Sønderjylland, Haderslev Sygehus Sønderjylland, Sønderborg Vejle Sygehus Kilde: Danske Regioner (sundhed.dk). 29

30 Årsopgørelse 2011 på kommuneniveau Tabel 13: Årsopgørelse for 2011 for resultatindikatorer på kommuneniveau Kommune 2011 Gennemsnitlig indlæggelsestid dage Andel genindlæggelser pct. Andel borgere med kontakt til sygehusvæsenet pct. København 3,7 8,2 38,5 Frederiksberg 4,0 9,4 40,9 Ballerup 3,7 5,5 43,6 Brøndby 4,2 8,4 47,1 Dragør 4,3 9,4 41,2 Gentofte 3,7 6,9 43,5 Gladsaxe 3,5 5,5 43,3 Glostrup 3,8 6,8 47,3 Herlev 3,7 5,6 46,4 Albertslund 3,7 6,5 46,2 Hvidovre 4,0 8,6 44,7 Høje-Taastrup 3,7 7,1 44,2 Lyngby-Taarbæk 4,0 7,2 42,1 Rødovre 3,8 5,5 43,1 Ishøj 3,5 8,2 44,8 Tårnby 4,2 8,8 44,1 Vallensbæk 4,0 8,5 44,6 Furesø 3,5 5,8 40,2 Allerød 3,4 9,6 41,1 Fredensborg 3,5 10,1 43,6 Helsingør 3,6 10,0 47,6 Hillerød 3,6 10,6 45,3 Hørsholm 3,7 9,8 43,1 Rudersdal 3,9 7,8 42,4 Egedal 3,5 5,8 40,8 Frederikssund 3,9 11,0 46,1 Greve 3,8 8,1 45,4 Køge 3,7 8,9 45,2 Halsnæs 3,7 11,9 47,1 Roskilde 3,8 7,9 45,0 Solrød 3,5 7,4 42,6 Gribskov 3,8 11,0 44,6 Odsherred 4,2 10,3 49,3 Holbæk 3,9 9,4 46,5 Faxe 3,9 8,8 46,2 Kalundborg 4,2 9,2 47,4 Ringsted 3,8 9,3 45,2 Slagelse 4,0 8,9 46,6 Stevns 3,9 9,6 46,0 30

31 Tabel 13: Årsopgørelse for 2011 for resultatindikatorer på kommuneniveau Kommune 2011 Gennemsnitlig indlæggelsestid dage Andel genindlæggelser pct. Andel borgere med kontakt til sygehusvæsenet pct. Sorø 3,9 9,4 48,8 Lejre 3,5 8,5 43,4 Lolland 4,3 9,3 47,8 Næstved 3,9 7,0 49,9 Guldborgsund 4,0 9,3 50,6 Vordingborg 4,1 7,7 47,4 Bornholms kommune 4,5 10,1 51,6 Middelfart 4,1 8,6 52,9 Assens 3,7 11,7 49,6 Faaborg-Midtfyn 4,0 13,2 47,0 Kerteminde 4,0 11,6 48,6 Nyborg 4,0 13,5 53,0 Odense 4,0 11,5 46,9 Svendborg 3,9 13,9 49,3 Nordfyn 4,0 10,3 48,5 Langeland 4,2 15,4 56,6 Ærø 4,4 17,3 49,8 Haderslev 3,6 11,1 52,1 Billund 4,0 10,0 46,1 Sønderborg 3,9 10,2 53,0 Tønder 3,6 8,3 50,1 Esbjerg 3,9 10,4 53,3 Fanø 4,2 7,6 43,7 Varde 3,7 10,2 44,2 Vejen 3,9 10,0 48,8 Aabenraa 3,7 9,7 48,4 Fredericia 4,2 7,7 53,0 Horsens 3,5 5,8 47,7 Kolding 4,0 8,8 49,4 Vejle 3,9 6,9 48,4 Herning 3,4 7,2 43,7 Holstebro 3,7 7,0 46,4 Lemvig 3,8 5,5 48,9 Struer 3,7 6,7 44,8 Syddjurs 3,7 8,6 43,8 Norddjurs 3,6 8,6 49,5 Favrskov 3,3 9,4 41,2 Odder 3,7 5,2 43,6 Randers 3,7 9,9 47,3 Silkeborg 3,4 9,5 43,6 Samsø 3,9 8,5 54,9 31

32 Tabel 13: Årsopgørelse for 2011 for resultatindikatorer på kommuneniveau Kommune 2011 Gennemsnitlig indlæggelsestid dage Andel genindlæggelser pct. Andel borgere med kontakt til sygehusvæsenet pct. Skanderborg 3,5 7,0 41,5 Århus 3,6 8,7 41,6 Ikast-Brande 3,3 6,9 41,5 Ringkøbing-Skjern 3,6 6,6 40,5 Hedensted 3,6 6,7 47,5 Morsø 4,0 10,2 46,0 Skive 3,6 9,1 50,3 Thisted 4,0 11,4 46,5 Viborg 3,6 9,5 47,5 Brønderslev-Dronninglund 4,0 8,6 43,6 Frederikshavn 4,5 9,5 47,0 Vesthimmerland 4,2 10,4 46,0 Læsø 4,0 4,7 46,3 Rebild 4,0 8,3 42,8 Mariagerfjord 4,1 7,8 44,2 Jammerbugt 4,2 9,7 44,1 Aalborg 4,7 7,2 42,7 Hjørring 3,9 9,7 45,7 Hele landet 3,8 8,7 42,8 Kilde: Statens Serum Institut, DRG-grupperet LPR-data pr. 10 marts 2012, 2011 aktivitet, takstsystem

33 Bilag 2: Den danske HSMR-model HSMR er antallet af dødsfald på et sygehus som procent af det forventede antal dødsfald beregnet ud fra landsgennemsnittet. HSMR = (antal observerede dødsfald/antal forventede dødsfald) x 100 pct. I beregningen indgår kun patienter, der har en af de diagnoser, der omfatter 80 pct. af alle dødsfald i hele sygehusvæsenet. I 2006 var der fx i Danmark i alt 76 diagnoser, som var ansvarlige for 80 pct. af alle hospitalsrelaterede dødsfald med sygdomme som lungebetændelse, blodprop i hjertet og visse kræftsygdomme som nogle af de hyppigste. Diagnoserne identificeres på baggrund af Landspatientregistret. Det observerede antal dødsfald findes som det antal patienter, der dør inden for 30 dage efter indlæggelsen. Det forventede antal dødsfald beregnes ud fra 30-dages dødeligheden blandt alle danske patienter, der blev indlagt med disse diagnoser i et givet år. Til at forudsige det forventede antal dødsfald anvendes en matematisk prediktionsmodel baseret på logistisk regression. Modellen beregner hver patients sandsynlighed for at dø inden for 30 dage efter indlæggelse ud fra patientens aktionsdiagnose, alder, køn, indlæggelsesmåde (akut eller elektiv), komorbiditetsscore, overflytningsstatus, civilstand og det kvartal, patienten er indlagt. Dødeligheden er fundet ved kobling til CPR-registeret. Komorbiditet inddrages ved kvartalsvise udtræk fra Landspatientregistret og indeksering på baggrund af det såkaldte Charlsons-indeks. Der justeres endvidere for hospitalets størrelse. Fortolkning og sammenlignelighed Et hospitals HSMR er et udtryk for, hvordan dødeligheden er i forhold til det nationale niveau i 2008, som pr. definition er 100 (pct.). En HSMR over 100 betyder, at hospitalets dødelighed for de patienter, hospitalet har behandlet inden for modellens udvalgte diagnoser, ligger over den landsgennemsnitlige dødelighed. HSMR-værdierne opgjort på regionsniveau kan variere betydeligt fra kvartal til kvartal, ligesom der er store indbyrdes forskelle mellem regionerne, jf. tabel 13. Ses der derimod på tallene på landsniveau er det samlede billede, at der over de seneste år er sket en gradvis reduktion i HSMR-værdierne. Tabel 14: HSMR på nationalt og regionalt niveau, 4. kvartal Region 4. kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal 2011 Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Kilde: Danske Regioner (sundhed.dk). Der er forskelle mellem sygehuse, som har betydning for dødeligheden og som ikke indgår i beregningen af HSMR det kan være forskelle i patientfordelingen såsom livsstilsfaktorer og sværhedsgrad af sygdom. Kilde: Sundhed.dk 33

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune. BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere

Danskernes afstand til nærmeste skadestue

Danskernes afstand til nærmeste skadestue Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath 31. August 2011 Danskernes afstand til nærmeste skadestue Antallet af skadestuer er halveret fra 69 skadestuer i 199 til 3 skadestuer i 2011. Dette afspejler

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7

Læs mere

Øget fokus på gode resultater og bedste praksis på sygehusene

Øget fokus på gode resultater og bedste praksis på sygehusene Øget fokus på gode resultater og bedste praksis på sygehusene Udvikling i indlæggelsestid, omlægning til ambulant behandling og akutte genindlæggelser Indenrigs- og Sundhedsministeriet Maj 2011 2 Indhold

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Tema 1: Status for inklusion

Tema 1: Status for inklusion Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008 Danmark - Regionsopdelt af befolkningen der er i RKI registret Udvikling januar 2007 - juli 2008 5,50% Jan. 2007-4,69% Juli 2007-4,67% 5,00% Jan. 2008-4,66% Juli 2008-4,70% 5,11% 5,18% 5,25% 5,28% 4,93%

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2011 på 101 København 237,5 3,5 234,0 253 19,0 147 Frederiksberg 246,0 0,0 246,0 253 7,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 253-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 253-155 Dragør 243,0 0,0

Læs mere

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL Kompetencefondsansøgninger for de enkelte kommuner på HK Kommunals område Godkendte ansøgninger pr. kommune. Fra 1.10.13 til 1.12.15 Alle arbejdsområder samlet "Ikke registreret" og "anden udannelse" er

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014

Læs mere

Telemedicinsk sårvurdering monitorering af udbredelse

Telemedicinsk sårvurdering monitorering af udbredelse Telemedicinsk sårvurdering monitorering af udbredelse Indledende forklaring Baggrund Regeringen, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening (KL) tog i juni 2012 initiativet til et fælles projekt ( National

Læs mere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere 16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere Ja Nej alle n København 8 92 100 1,350 Frederiksberg

Læs mere

Telemedicinsk sårvurdering monitorering af udbredelse

Telemedicinsk sårvurdering monitorering af udbredelse Telemedicinsk sårvurdering monitorering af udbredelse Indledende forklaring Baggrund Regeringen, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening tog i juni 2012 initiativet til et fælles projekt ( National

Læs mere

Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 2015 for Frederikshavn Kommune

Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 2015 for Frederikshavn Kommune Skive Viborg Langeland Vordingborg Haderslev Hørsholm Struer Frederiksberg Syddjurs Lolland Notat med overblik over Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 1 for Frederikshavn Kommune

Læs mere

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i

Læs mere

I bilag B nedenfor er tallene, der ligger til grund for figuren i bilag A, vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A.

I bilag B nedenfor er tallene, der ligger til grund for figuren i bilag A, vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A. N O T A T 25. april 2017 Undtagelser fra 225-timersreglen januar 2017 J.nr 17/04682 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne borgere i forbindelse med

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 221 Svar på Spørgsmål 25 Offentligt J.nr. 2010-311-0047 Dato: 9. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 221 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven

Læs mere

Experian RKI analyse 1. halvår 2013

Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Til Kommunaldirektøren Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Som en del af beskæftigelsesreformen blev det vedtaget, at forsikrede ledige fra 1. juli 2015 skal tilbydes

Læs mere

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne. Dette notat omhandler udviklingen

Læs mere

Projektstatistik i Pleje.net

Projektstatistik i Pleje.net Projektstatistik i Pleje.net Indledende forklaring Projekt for national udbredelse af telemedicinsk sårvurdering Regeringen, Danske Regioner og rnes Landsforening tog i juni 2012 initiativet til et fælles

Læs mere

Lokaleportalen.dk. I disse kommuner vil de danske virksomheder bo!

Lokaleportalen.dk. I disse kommuner vil de danske virksomheder bo! Lokaleportalen.dk I disse kommuner vil de danske virksomheder bo! En årlig analyse foretaget af Lokaleportalen.dk, der undersøger hvilke kommuner de danske virksomheder finder mest attraktive som placering

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE NOTAT 18. juni 2007 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget passiv offentlig forsørgelse i lang tid, ind

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer

LO s jobcenterindikatorer 1 Indholdsfortegnelse Jobcenter Side Jobcenter Side Albertslund 10 Køge 27 Allerød 18 Lejre 40 Assens 47 Lemvig 68 Ballerup 4 Lolland 41 Billund 55 Lyngby-Taarbæk 13 Bornholm 45 Mariagerfjord 89 Brøndby

Læs mere

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 15.12. 2016 Sagsnr. 2016-4559 Aktid. 308901 PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang Hovedbudskaber På under tre år er antallet af praksis, der har lukket for tilgang

Læs mere

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune Tabel 20 - Beskæftigelse 1 03.11.00 Havfiskeri 101 København 13 12 9 12 10 9 9 147 Frederiksberg. 1... 1 1 155 Dragør 7 7 7 6 5 4 4 159 Gladsaxe 1...... 161 Glostrup. 1 1.... 163 Herlev 1...... 167 Hvidovre

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner Oversigt over 3 natur i de nye kommuner På baggrund af data fra Miljøportalens Arealinformation præsenteres her en oversigt over fordelingen af 3 beskyttede naturtyper i de nye kommuner og regioner. De

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse Jobcenter København... 2 Jobcenter Frederiksberg... 3 Jobcenter Ballerup... 4 Jobcenter Brøndby... 5 Jobcenter Gentofte... 6 Jobcenter Gladsaxe... 7 Jobcenter Glostrup... 8 Jobcenter Herlev... 9 Jobcenter

Læs mere

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-Nyt Praksis nr. 023-13 (fejlagtigt udsendt som 015-13 i en mail til regionerne)

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Indbetaling til Fonden til fremme af fysioterapeutisk forskning, kvalitetsudvikling, uddannelse, information m.v. for 2014

Indbetaling til Fonden til fremme af fysioterapeutisk forskning, kvalitetsudvikling, uddannelse, information m.v. for 2014 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-nyt november 2014 OK-Nyt Praksis nr. 024-14 14-11-2014 Sag.nr. - 12/2084

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Iværksætternes folkeskole

Iværksætternes folkeskole Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt 11. januar 2017 J.nr. 16-1853227 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 145 af 14. december 2016

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

Klamydiaopgørelse for 2012

Klamydiaopgørelse for 2012 Klamydiaopgørelse for 2012 Opgørelserne over hvor mange klamydiatilfælde, der er fundet i hver kommune skal tolkes med forsigtighed og kan ikke sammenlignes fra kommune til kommune. Der kan nemlig være

Læs mere

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV...

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... 4 ANALYSE AF SAMMENHÆNGEN MELLEM SERVICENIVEAU PÅ SOCIOØKONOMISKE

Læs mere

LO's jobcenterindikatorer 2. kvartal 2016

LO's jobcenterindikatorer 2. kvartal 2016 Dokumentet indeholder to sider for hvert jobcenter - indikatorværdier og antal forløb bag beregningen af indikatorværdier. Du kan nemt springe frem til den ønskede side ved at skrive sidetallet i feltet

Læs mere

Experians RKI-analyse 2012 Januar 2012

Experians RKI-analyse 2012 Januar 2012 Experians RKI-analyse 2012 4,39% 6,71% 7,08% 7,50% 7,56% 7,42% 7,19% 8,00% 7,00% 6,00% 5,00% 4,00% Andel af personer registreret med sager i RKI register Januar 2011 4,72% 4,97% streret i RKI registret

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt MINISTEREN Beskæftigelsesudvalget Folketinget Dato J. nr. 29. november 2016 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København

Læs mere

PLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter

PLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 11. september 2017 PLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter Hovedbudskaber: Det meste af Nordjylland, det sydlige Sjælland og Lolland-Falster,

Læs mere

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer.

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer. 4. Asylkontor Kommunernes Landsforening og Kommunekontaktrådene Dato: 29. september 2014 Sagsnummer: 14/027760 Sagsbehandler: drkj Center for Asyl og Økonomi Kommunekvoter for 2015 Ved brev af 30. marts

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds-

Læs mere

Tal for klamydiatilfælde

Tal for klamydiatilfælde Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner OPGØRELSE OVER KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15- TIL 29-ÅRIGE I PERIODEN 2012 2016 2017 Opgørelse over registrerede klamydiatilfælde i 2012-2016 Følgende tal er opgørelser

Læs mere

Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med

Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med Notat Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med 8-05-2017 J. Nr. Click here to enter text. VOA / APK KOMMUNEFORDELINGER Kommuneopdelte opgørelser af andel langvarige

Læs mere

Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden

Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden 2013-2016 Dato 6-10-2017 1. Indledning I dette notat vises i oversigtsform udviklingen i kommunerne i perioden

Læs mere

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Elevprognoser Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse DI Den 23. november 2010 Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse I oplægget til Vækstforums kommende møde om konkurrence er det bl.a. foreslået, at der indføres udbudspligt på udvalgte kommunale opgaver.

Læs mere

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Segregeringsgraden for hele landet er 5,2 procent i skoleåret 2012/13. Segregeringsgraden varierer betydeligt mellem kommunerne.

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Folketingets Boligudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 15. juni 2009 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail vfm@vfm.dk

Læs mere

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst)

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Nr. Kommune Nr. Kommune Nr. Kommune 1 155 Dragør 12,3 1 155 Dragør 11,2 1 155 Dragør 10,8 2 480 Nordfyns 12,9 2 727 Odder 12,4

Læs mere

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 440. Offentligt

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 440. Offentligt Social- og Indenrigsudvalget 21-16 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 44 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 21-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 676 Offentligt Holbergsgade 6 DK-17 København

Læs mere

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF Nye tal omkring Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) der måler hvor stor en del af de konkurrenceegnede

Læs mere

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: /

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: / Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: 211808 / 2409759 Store ændringer i liggetiderne på boligmarkedet I store dele af landet var liggetiderne lavere i de første seks måneder af 2017 i forhold til sidste

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse

Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse Faktaark 4. oktober 2016 Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse Regeringens boligudspil vil påvirke boligejernes tebetaling på følgende vis: Automatisk tilbagebetaling af for

Læs mere

sundhedsvæsenets resultater Resumé

sundhedsvæsenets resultater Resumé 2014 Indblik i sundhedsvæsenets resultater Resumé Indblik i sundhedsvæsenets resultater - resumé Udarbejdet af: KL, Danske Regioner, Finansministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Copyright:

Læs mere

ANALYSENOTAT Kommunerne ude af trit behov for måltal for konkurrenceudsættelse

ANALYSENOTAT Kommunerne ude af trit behov for måltal for konkurrenceudsættelse ANALYSENOTAT Kommunerne ude af trit behov for måltal for konkurrenceudsættelse AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG ANALYSEMEDARBEJDER RASMUS SAND Stigning i konkurrenceudsættelsen, men store forskelle på

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner OPGØRELSE OVER KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15- TIL 29-ÅRIGE I PERIODEN 2012 2015 2016 Opgørelse over registrerede klamydiatilfælde i 2015 Følgende tal er opgørelser

Læs mere

Telemedicinsk sårvurdering monitorering af udbredelse

Telemedicinsk sårvurdering monitorering af udbredelse Telemedicinsk sårvurdering monitorering af udbredelse Indledende forklaring Baggrund Regeringen, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening (KL) tog i juni 2012 initiativet til et fælles projekt ( National

Læs mere

Andel af personer registreret med sager i RKI register

Andel af personer registreret med sager i RKI register 8,00% Andel af personer registreret med sager i RKI register Juli 2010 4,62% 6,48% 6,92% 6,71% 7,08% 6,90% 7,43% 7,19% 7,50% 7,49% 7,00% 6,00% Januar 2011 4,72% 4,80% 5,00% i RKI registret 0,47% 0,49%

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt 4. marts 2016 J.nr. 16-0151018 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 227 5. februar 2016 (alm.

Læs mere

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Topskatten betales af de personer i Danmark med de højeste indkomster, og de bor i høj grad i kommunerne i Nordsjælland og omkring København. Hvis man vælger

Læs mere

Telemedicinsk sårvurdering monitorering af udbredelse

Telemedicinsk sårvurdering monitorering af udbredelse Telemedicinsk sårvurdering monitorering af udbredelse Indledende forklaring Baggrund Regeringen, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening tog i juni 2012 initiativet til et fælles projekt ( National

Læs mere

Experians RKI-analyse. Januar 2015

Experians RKI-analyse. Januar 2015 Experians RKI-analyse Januar 2015 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Anvisninger i den almene boligsektor i 2016

Anvisninger i den almene boligsektor i 2016 TEMASTATISTIK 2017:1 Anvisninger i den almene boligsektor i 2016 Der er anvist 83.910 boliger i den almene boligsektor i løbet af 2016. Størstedelen af boligerne anvises til personer på ekstern venteliste

Læs mere

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Analyse: Tidligere beskæftigelsesomfang for ledige i kontanthjælpssystemet December 217 1. Indledning og sammenfatning Mere end hver tredje af personerne i kontanthjælpssystemet

Læs mere

Experians RKI-analyse. 1. halvår 2016

Experians RKI-analyse. 1. halvår 2016 Experians RKI-analyse 1. halvår 2016 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Skatteudvalget L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt

Skatteudvalget L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt 16. januar 2017 J.nr. 16-1389754 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 102 - Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse

Læs mere

ØGET FOKUS PÅ GODE RESULTATER PÅ SYGEHUSENE. Danske Regioner Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

ØGET FOKUS PÅ GODE RESULTATER PÅ SYGEHUSENE. Danske Regioner Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse ØGET FOKUS PÅ GODE RESULTATER PÅ SYGEHUSENE Danske Regioner Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Maj 2013 Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1 Resume af resultater... 4 2. Udviklingen på

Læs mere

Baseline og status på de 10 mål for social mobilitet

Baseline og status på de 10 mål for social mobilitet Baseline og status på de 10 mål for social mobilitet 2013 2014 2015 Mål 1 Udsatte børn og unges faglige niveau i læsning og matematik i folkeskolen skal forbedres * 41 41 Mål 2 Mål 3 Mål 4 Flere 18-21-årige,

Læs mere

Baseline og status på de 10 mål for social mobilitet

Baseline og status på de 10 mål for social mobilitet Baseline og status på de 10 mål for social mobilitet 2013 2014 2015 Mål 1 Udsatte børn og unges faglige niveau i læsning og matematik i folkeskolen skal forbedres * 41 * Mål 2 Mål 3 Mål 4 Flere 18-21-årige,

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud 1 Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkohol 2014 2 Baggrund for undersøgelse af kommunale websider til borgere med alkoholproblemer Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne

Læs mere

Projektstatistik i Pleje.net

Projektstatistik i Pleje.net Projektstatistik i Pleje.net Indledende forklaring Projekt for national udbredelse af telemedicinsk sårvurdering Regeringen, Danske Regioner og rnes Landsforening tog i juni 2012 initiativet til et fælles

Læs mere

Kun de 9 pct. rigeste betaler topskat i 2022

Kun de 9 pct. rigeste betaler topskat i 2022 Kun de 9 rigeste betaler topskat i 2022 Nye tal fra Skatteministeriet viser, at der i 2022 skønnes at være ca. 437.000 topskattebetalere. Det er mere end en halvering siden 2008, hvor godt 1 million danskere

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2013, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Budgetår Hele kr priser

Budgetår Hele kr priser Social-udvalg Driftsønske Skema DRI Budgettering af Værdighedsmilliarden Forslag nr. 2 Budgetår Hele 1.000 kr. - 2017 priser 2017 2018 2019 2020 I alt 0 0 0 8.740 Indtægtsbudget vedr. Værdighedsmilliarden

Læs mere

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 1 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 Ifølge FOAs beregninger stiger udgiftsbehovet i kommunerne 2 procent frem mod 2020 alene på baggrund

Læs mere

Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17

Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17 Inklusionsgrad Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17 Dette notat giver overblik over andelen af elever i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad. 95,2 procent

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt 10. januar 2017 J.nr. 16-1844169 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 135 af 13. december 2016

Læs mere

Lukkedage i daginstitutioner 2017

Lukkedage i daginstitutioner 2017 Kort fortalt 27-09-2017 Lukkedage i daginstitutioner 2017 Opgørelsen af forventede lukkedage i daginstitutioner 2017 er en afdækning af, i hvor stort omfang børn og forældre ikke kan benytte barnets almindelige

Læs mere