Sikkerhed opstår ikke ved et tilfælde Observere, tænke og handle

Transkript

1 Sikkerhed opstår ikke ved et tilfælde Observere, tænke og handle Sikker håndtering af bitumen EN PRAKTISK VEJLEDNING

2 2012 Nynas AB Layout og tryk: Hesketh Design Limited, Storbritannien

3 Nynas politik for helbred, sikkerhed, tryghed, miljø & kvalitet (HSSE&Q) Vi ønsker at være den foretrukne leverandør på langt sigt af specialolieprodukter og serviceydelser, at imødekomme, og hvor det er muligt, overstige vore kunders forventninger. Vi evaluerer løbende vore produkters helbreds, sikkerheds- og miljømæssige påvirkninger og gør vort yderste for at minimere den. Vi udvikler tilstadighed vejledning til sikker anvendelse af vore produkter. Vi overholder både gældende lovgivnings og interne krav som beskrevet og dokumenteret i vores ledelsesmanual. Vi stræber til stadighed efter at leve op til og forbedre vores HSSE&Qkrav. Dette gør vi ved at minimere risici for større eller mindre uheld, for menneskers helbred og for miljøet, samt at optimere vore aktiviteter og anvendelsen af ressourcer. Vi støtter en stærk og positiv HSSE&Q-kultur, hvor linjeledelsen er ansvarlig. Alle medarbejdere er hver især klar over og ansvarlige for deres arbejdsaktiviteter. Vi driver et fuldt integreret- og certificeret ledelsessystem, som overholder kravene i ISO Vores tekniske og operationelle afdelinger opfylder kravene i ISO og OHSAS Vores system danner rammen for opretholdelse og bedømmelse af HSSE&Q-formål og mål, samt for kontinuerligt at evaluere og forbedre ledelsessystemets effektivitet. Hensigten med politikken er at understøtte Nynas vision og levere et resultat, vi alle kan være stolte af, så vi kan gøre os fortjent til kunders, medarbejderes, aktionærers, leverandørers, myndigheders, naboers og samfundets tillid. Staffan Lennström President Nynas AB

4 Om Nynas Nynas er en anderledes type olieselskab. Vi bruger olie til at skabe værdi og mere bæredygtige muligheder. Inden for vores fagområde er vi et af verdens førende. Vi har over firs års erfaring inden for branchen og er én af Europas førende leverandører af bitumen. Vi fortsætter med at udvikle bitumen og dens funktionsdygtighed i en bred vifte af anvendelsesområder. Vores mangeårige fokus på bitumen har givet os ry for at være bitumen specialist - og det er noget vi er meget stolte af. Vi er kendt som en pålidelig leverandør af specifik kvalitetsbitumen, der opfylder vore kunders skiftende behov og krav. logistiksystem og non-stop, året-rundt driftsvirksomhed lever til enhver tid op til disse krævende udfordringer. Dette verificeres af vore ISO 9001 certificerede kvalitetsstyringssystemer. Alle Nynas raffinaderier er ydermere ISO og OHSAS certificerede (henholdsvis miljø og arbejdsmiljø ledelsessystemer). Nynas leverer CE-mærket bitumen til vejbelægningsformål i overensstemmelse med gældende EN-specifikationer. CE-mærkning er en officiel EU-bekræftelse på, at vores produkter opfylder produktspecifikationerne og de væsentlige krav i byggevaredirektivet. Vi har raffinaderier og et netværk af terminaler på tværs af Europa. Vi driver virksomhed som et koordineret europæisk selskab og er i stand til at opfylde hver eneste kundes lokale eller regionale behov, såvel som tværeuropæiske krav. Ved at styre hvert eneste trin i forsyningskæden, transport af råolie, raffinering og afsendelse af det endelige produkt, er vi i stand til at levere homogene produkter med garanteret ydeevne. Vore kunder kræver ofte leveringer med meget kort tids varsel på alle tider af døgnet og på fjerne lokaliteter. Vort kundevenlige

5 Indhold Nynas politik for helbred, sikkerhed, tryghed, miljø & kvalitet (HSSE&Q) Om Nynas Forord Læsningsplan - tankrengøring - tjek 3.5 Prøveudtagning af bitumenprodukter Produktinformation Bitumen - generelt 1.1 Bitumensammensætning 1.2 Bitumentyper 1.3 Bitumenblandinger 1.4 Produktkvalitet 1.5 Produktinformation Helbred, sikkerhed og miljø REACH 2.1 Klassificering, mærkning og emballering 2.2 Bitumen-forbrændinger 2.3 Varm bitumen i kontakt med vand 2.4 Udsættelse for bitumendampe 2.5 Hydrogensulfid 2.6 Hudkontakt med cutbacks og emulsioner 2.7 Brandfare 2.8 Emissioner og andre miljøvirkninger 2.9 Spild Håndtering og opbevaring Opbevaring af bitumen 4.1 Iltning 4.2 Blanding 4.3 Tankkonstruktion og inspektion 4.4 Udluftningsrør og andet tilbehør 4.5 Krav til Bitumen lagertank 4.6 Tømning og rengøring af tanke Appendiks 1. Personligt beskyttelsesudstyr 2. ADR-regulativer. 3. Læsning af Bitumen - tjekliste 4. Aflæsning af bitumen - tjekliste 5. Eurobitume, Bitumen forbrændinger, vejledningskort 6. Anbefalede opbevarings- og håndteringstemperaturer for bitumen 7. Nynas salgskontorer, depoter og Emulsionsanlæg 8. Ordliste 9. Henvisninger 3. Distribution, transport, læsning og aflæsning Transport 3.1 Forhindring af ulykker under håndtering og transport 3.2 Leverandørens ansvar 3.3 Fragtførerens ansvar 3.3 Brug af slange/ledning 3.4

6 Forord Bitumen er ikke klassificeret som farligt. Men på grund af høje temperaturer ved oplagring, håndtering og transport, er der risici ved arbejde med bitumen Hovedformålet med denne folder er derfor at give læseren en klar og brugbar forståelse af bitumen fra et produkt-, sundheds- og sikkerhedsmæssigt perspektiv, således at bitumen kan håndteres sikkert gennem forsyningskæden. Dette skaber et godt vidensgrundlag og en forståelse af produktet og de potentielle risici. Nynas initiativ HSSE&Q Observer, tænk og reager tilskynder folk til at være opmærksomme på eventuelle risici, tænke over hvad der bør gøres for at afhjælpe dem, og derefter rent faktisk gøre noget ved situationen. Oplysningerne i denne vejledning, Sikker Håndtering af Bitumen, er primært beregnet til dem, der arbejder operationelt med bitumen: tankvognschauffører, driftspersonale på asfaltværker og bitumendepoter, vejarbejdere og andre produktionsmedarbejdere. Andre grupper, som vi håber, vil bruge denne publikation, omfatter personaleledere for ovenstående grupper, sikkerhedsledere, undervisningskoordinatorer og teknikere af enhver art. De råd, som gives i denne publikation, afspejler den aktuelle viden om de farer og risici, der eksisterer i forbindelse med håndtering af bitumenprodukter. Hvis produktet blandes med andre materialer, skal brugere tage disse i betragtning ved identificering af eventuelt yderligere farer og risici, som kan opstå. På tidspunktet for trykningen af denne sikkerhedsbog var den fulde rapport IARC monografer om evalueringen af arbejdsmæssig eksponering for bitumen og bitumenemissioner, bind 103 ikke offentliggjort. Den seneste opdatering om bitumenbranchens holdning, som Nynas følger aktivt, kan findes på Eurobitumen webstedet på Hvis der forekommer fremtidige branchekrav om at foretage ændringer i sikkerhedsanbefalingerne, vil disse blive markeret i vore Nynas sikkerhedsdatablade, hvoraf de seneste versioner kan findes på Nynas har gjort sig stor anstrengelse for at sikre, at alle data i denne publikation er pålidelige, men giver ingen garanti og påtager sig intet ansvar, hverken direkte eller indirekte, for skade eller tab, ej heller for overtrædelse af behørige internationale, statslige eller lokale lovgivninger, ej heller for krænkelse af rettigheder, som tilhører tredjeparter, som en konsekvens af at bruge denne publikation. Uddrag af denne publikation kan gengives i sin helhed, dog ikke til kommercielle formål. Dette hæfte og Nynas sikkerhedsdatablade er tilgængelige på Nynas hjemmeside

7 Produktinformation Produktinformation

8 Bitumen generelt Bitumen er et ikke-flygtigt, klæbende og vandafvisende materiale, som stammer fra udvalgt råolier, som er fuldstændigt eller næsten fuldstændigt opløseligt i toluen. Det er et tyktflydende og elastisk termoplastisk materiale, der er brunsort, og meget tyktflydende eller næsten helt fast ved normal stuetemperatur. Der findes mange forskellige bitumenarter og bitumenprodukter med mange forskellige anvendelsesområder indenfor både vejkonstruktion og industriproduktion. Bitumen er defineret som et byggemateriale i henhold til byggevaredirektivet (Construction Products Directive, CPD). Fra et lovmæssigt synspunkt anses bitumener som stoffer, skønt de indeholder en kompleks blanding af kulbrinter med høj molekylvægt. Bitumen må ikke forveksles med kultjære, som produceres ved tørdestillation af sort kul ved høje temperaturer. Kultjære er helt anderledes i kemisk sammensætning og fysiske egenskaber og er klassificeret som kræftfremkaldende, mens bitumener er ikkeklassificerede. Bitumen må ikke forveksles med naturlige asfalter, som er uraffinerede produkter. 1.1

9 Bitumensammensætning Bitumener er meget komplekse blandinger af højmolekylære kulbrinter, der også indeholder små mængder af svovl, ilt og kvælstof. Kulstofnumre er overvejende større end C25, med molekylevægt varierende fra 350 op til omkring 1500 dalton*. De kan også indeholde små mængder af forskellige metaller, såsom nikkel, jern og vanadium. Kulbrinteskelettet består af fire grundelementer: alkaner i lige kæder, forgrenede alkaner, mættede ringe (naftener) og sammensmeltede aromatiske ringe, som er kombineret i forskellige størrelser og proportioner, der udgør de mange forskellige molekyler i bitumen. De flere hundrede tusinde forskellige molekyler i bitumen er sammenhængende med hensyn til størrelse og andre kemiske egenskaber, som for eksempel polaritet. Al nuværende viden om bitumenkemi er baseret på gennemsnit fra kemisk karakteristik. Det er for nylig blevet muligt at identificere enkelte bitumenmolekyler og bestemme deres grundlæggende struktur med hensyn til størrelse og antallet af ringe, men stadig ikke den nøjagtige struktur. * dalton (DA) er en enhed, der bruges til at angive masse på en atomar eller molekylær skala. 1.2

10 Bitumentyper Der findes tre hovedtyper af bitumen. Vejbitumen, produceres sædvanligvis ved atmosfærisk destillation af råolie, efterfulgt af yderligere bearbejdning, såsom vakuumdestillation, termisk omdannelse, luftrektifikation eller opløsningsmiddeludskillelse. En kombination af disse bearbejdninger kan anvendes til produktion af bitumen i forskellige kvaliteter. Vejbelægning er, som navnet antyder, den vigtigste brug. Hårde bitumener fremstilles på en lignende måde som vejbitumener, men er hårdere og mere sprøde (lavere indtrægninsevne og højere smeltepunkter). Den vigtigste brug er indenfor produktion af gulvbelægning, bitumenmaling, imprægnering af træfiberplader osv. Oxiderede bitumener (luft-blæste) fremstilles ved at sende luft gennem bitumen. Dette giver et produkt med et højere blødgøringspunkt i forhold til indtrægningsevne, hvilket igen betyder reduceret temperaturfølsomhed. Egenskaberne for det endelige bitumen produkt afhænger af graden af blæsning og bearbejdningsbetingelser. En mild grad af luftblæsning, kendt som luftrensning, er almindeligt anvendt til at justere de fysiske egenskaber med henblik på at fremstille stoffer, der anvendes i vejbelægning. En intens grad af blæsning (iltning) er almindeligt anvendt til at justere de fysiske egenskaber med henblik på at fremstille stoffer, der anvendes til industrielle formål. I iltningsprocessen kan der bruges fluxolie til at blødgøre tilførslen. En katalysator (fosforsyre, ferrichlorid osv.) kan også bruges til at øge hastigheden af reaktionen. Den vigtigste brug af oxideret bitumen omfatter tagdækningsmaterialer, vandafvisende imprægnering, el-isolering og mange andre bygnings- og konstruktionsmaterialer. Indtrægningsindekset for kraftigt iltede bitumener er >2. Indtrægningsindekset for luftrensede bitumener er

11 Bitumenblandinger Bitumen anvendes også som råstof til fremstilling af blandinger med forbedrede håndterings- og anvendelsesegenskaber eller for at forbedre de fysiske egenskaber. Modificerede bitumener indeholder normalt polymerer eller voks, der ændrer deres forskellige egenskaber og anvendes i vejbelægning, tagdækning og imprægnering. Bitumenemulsioner fremstilles normalt ved hjælp af en kværn med høj skærehastighed, som dispergerer bitumen i vandet. Nogle bitumenemulsioner kan også indeholde et flusmiddel og / eller et opløsningsmiddel, Når det drejer sig om polymermodificerede bitumener, påvirker produktets ønskede slutydeevne valget af polymertype. Typiske polymerer, der anvendes i bitumenindustrien, er elastiske polymerer, som f.eks. SBS (styrenbutadien, styren co-polymer). Overfladebehandling af bitumenemulsion Voksmodificerede bindemidler udviser lavere viskositeter ved forhøjede temperaturer end uændret bitumen. Denne reducerede viskositet gør det muligt for slutbrugere enten at: reducere blandingstemperaturer, typisk ved 20 C eller opretholde konventionelle blandingstemperaturer og forbedre bearbejdningsevnen og den tid, der er til rådighed til effektiv komprimering, når der sammenlignes med standard vejbelægningsbitumen. Derudover er voksmodificeret bindemiddel udviklet til at forbedre egenskaberne ved asfalt på bestemte områder inden for konstruktion og i levetid. Bitumenemulsionerer er fine dispersioner af bitumener eller modificeret bitumen i vand, hvor bitumenen sædvanligvis er den dispergerede fase, og vandet er den kontinuerte fase. Stærkt forstørret billede af bitumenemulsion. Bitumenpartikler flyder i vandet og bitumenfasen kan være en modificeret bitumen (f.eks. med indhold af polymer). Bitumenindholdet af en emulsion varierer typisk mellem 40 % - 80 %, og anvendelsestemperaturen går fra omgivende til omkring 90 C. Et højere indhold af bitumen fører normalt til en højere anvendelsestemperatur. Bitumenemulsioner identificeres vha. emulgeringsmidlets elektriske ladning. 1.4

12 Tre typer af emulgatorer anvendes: anioniske (alkaliske), kationiske (sure) og ikke-ioniske. I Europa anvendes der hyppigst kationiske emulgeringsmidler til bitumen formål. Cutback bitumener er blandinger af bitumen med flygtige råoliefortyndingsmidler (petroleum, mineralsk terpentin osv.), der gør dem mere flydende, så de er nemmere at håndtere og anvende ved omgivende temperatur. Alt afhængig af fortyndingsmidlet kan bitumeners oprindelige egenskaber helt eller delvist genopnås, efterhånden som opløsningsmidlet fordamper. Cutbacks anvendes hovedsageligt til vejoverfladebehandling og bindelag. Fluxbitumener er blandinger af bitumen med relativt ikke-flygtige fluxolier for at gøre produktet blødere for at lette påføringen. Fluxolier er almindeligvis destillater med højt kogepunkt eller processolier, som har tendens til at forblive i bindemidlet efter påføring. Fluxbitumener anvendes hovedsageligt til stærkt fleksible vejbelægninger i områder med koldt klima. For alle ovennævnte typer af bitumen tilsættes af og til et klæbestof for at forbedre asfaltblandingens klæbeevne. Selv om der kan være andre bitumenblandinger på markedet, tilbyder Nynas kun bitumen og bitumenblandinger, der er beskrevet i dette kapitel. 1.4

13 Produktkvalitet Kvaliteten af og ydeevnen ved bitumen kan blive forringet, hvis det er forurenet med lette olieprodukter under transporten eller lægningen. Hvis der er nogen tvivl, skal produktet testes igen for at tjekke kvaliteten. Selv små mængder opløsningsmidler, benzin, fyringsolie eller diesel kan ændre egenskaberne ved bitumenfilm betydeligt og føre til en forringelse af klæbeegenskaberne, hvilket igen kan føre til svigt af asfalten. Det er absolut nødvendigt, at bitumen håndteres og opbevares ved korrekt temperatur. Forringelse og opblødning af asfalt på grund af spild af brændstof Hvis temperaturen er for lav, vil overfladebelægningen af tilslaget være ujævn, og hvis temperaturen er for høj, vil egenskaberne ved bitumen forringes, og det kan løbe fra tilslaget og medføre afstrømning. Den temperatur, som bitumen kan pumpes og blandes ved, afhænger af kvaliteten. Disse temperaturer beregnes på basis af viskositetsmålinger og understøttes af driftserfaringer. En beskadiget vej, der tyder på, at fejlene kan skyldes en dårligt blandet asfalt Mere information kan findes i Anbefalet opbevaring af bitumen og håndteringstemperaturer, Appendiks

14 Produktinformation Nynas tilbyder et stort udvalg af bitumenprodukter. Sikkerhedsdatablade, produktblade og CEdatablade kan findes på Nynas hjemmeside eller vil blive sendt efter anmodning. For yderligere information kontakt venligst et af Nynas regionale salgskontorer. Kontaktoplysninger findes i Appendiks

15 Helbred, sikkerhed og miljø Helbred, sikkerhed og miljø

16 REACH REACH er den europæiske forordning om kemikalier og deres sikre brug. Det står for Registration (registrering), Evaluation (vurdering), Authorisation (godkendelse) og Restriction (begrænsninger) af Chemicals (kemikalier). REACH pålægger producenter og importører af kemikalier, at registrere stofferne til Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA). Afhængig af den årlige tonnage og stoffets farlighed er der forskellige frister for, hvornår registreringen skal være afsluttet. Pr. den 30. november 2010 skal alle stoffer, der produceres eller importeres over 1000 tons /år være fuldt registreret. En væsentlig del af registreringsakterne er kemikaliesikkerhedsvurdering (CSA), som skal omfatte: Farevurdering; klassificering og mærkning af sundhedsfare for mennesker, miljø og fysisk-kemiske farer; Derived No Effect Levels (DNEL)( 1 ; Predicted No Effect Concentrations (PNECs)( 2 Vurdering af vanskelige, bioakkumulerende og toksiske (PBT) og meget vanskelige og meget bioakkumulerende (vpvb). Hvis stoffet opfylder kriterierne for klassificering som farlige eller opfylder PBT / vpvb, skal kemikaliesikkerhedsvuderingen endvidere omfatte: En afdampningsvurdering ved alle kendte og relevante anvendelser af stoffet. En risikokarakterisering, der identificerer, om risiciene i forbindelse med fremstilling / import og anvendelse af et stof er tilstrækkeligt kontrolleret. Risikovurderingen består af en sammenligning af DNEL- og PNEC-værdier med beregnede afdampningskoncentrationer for henholdsvis mennesker og miljøet. Hvis det beregnede fordampningsniveau overstiger DNEL / PNEC er der et behov for at gennemføre foranstaltninger til risikostyring (beskyttelsesdragter, ventilation osv.). Europæiske bitumenproducenter har for nylig afsluttet en gennemgang af de sundhedsmæssige og miljømæssige virkninger af bitumen, der kræves som en del af REACH-registreringsprocessen. På baggrund af de offentliggjorte data på det pågældende tidspunkt, anses det for usandsynligt, at bitumen udgør en risiko, der kræver klassificering for menneskers sundhed, sikkerhed eller miljøet. Dyreforsøg vedrørende kraftigt oxideret bitumen (penetrationsindeks >2) indikerer, at gentagen eksponering for dampe kan udgøre en svag carcinogen risiko. Klassifikationskriterierne er ikke opfyldt, men yderligere forholdsregler for risikostyring kommunikeres i sikkerhedsdatabladene for disse produkter. Da bitumen ikke er klassificeret som farligt iht. REACH, er der ikke noget juridisk krav om at foretage en afdampningsvurdering eller en Risikoanalyse. 1 Derived No Effect Level: niveauet af afdampning, mennesker ikke bør udsættes for. 2 Predicted No Effect Concentration: den koncentration af stoffet, under hvilken negative virkninger på miljøområdet ikke forventes at forekomme! 2.1

17 Sikkerhedsdatablade REACH fastlægger også forpligtelser til sikkerhedsdatablade (SDB). Leverandører er forpligtet til at levere datablade, indeholdende alle klassificerede stoffer/ blandinger, til deres kunder. SDB formodes at være den vigtigste kanal for kommunikation i forsyningskæden om REACH-relaterede oplysninger. Som en konsekvens er oplysningskravene i SDB blevet mere omfattende i forhold til tidligere sikkerhedsdatablads direktiv! Eksempler på nye oplysninger, der skal medtages: Navngivne anvendelser for stoffets anvendelsesformål, der er blevet kendt af leverandøren og / eller kunde, og som forbrug, betragtes som sikker. REACH registreringsnummer virksomhedens ID no. der bekræfter, at stoffet er blevet registreret. Udsivningscenarier for klassificerede stoffer bør være i et bilag til sikkerhedsdatablad, der dækker de kendte anvendelser. DNEL / PNEC - både DNEL og PNEC er afledt af toksikologiske og økotoksikologiske undersøgelser. Iht. REACH er bitumen ikke klassificeret som farligt, og der er i øjeblikket ikke noget juridisk krav om at give SDS er til bitumen. SDS er indeholder dog meget vigtige oplysninger om sikker håndtering af bitumen, og det er derfor praksis i branchen at levere disse data, hvilket Nynas følger. 2.1

18 Klassificering, mærkning og emballering Klassificering, mærkning og emballering (CLP) er den europæiske version af det FN-baserede system for klassificering og mærkning, globalt harmoniseret system (GHS). CLP introducerer et nyt system, herunder nye kriterier for klassifikationer, nye former for tegn på fare, piktogrammer, faresætninger og sikkerhedssætninger. Fra den 1. december 2010 skal alle stoffer klassificeres i henhold til forordningen om CLP, EC 1272/2008. For blandinger er der en overgangsperiode for klassificering i henhold til CLP frem til Bitumen er ikke klassificeret som farligt i henhold til CLP-forordningen. Bitumenblandinger, der indeholder opløsningsmidler, flux, emulgeringsmidler og andre tilsætningsstoffer, kan være klassificeret som værende skadelige for helbred og/eller miljø. Klassificeringen af disse blandinger er specifik, eftersom den er afhængig af klassificeringen og mængden af de forskellige bestanddele. Det er derfor vigtigt, at kontrollere SDB en. 2.2

19 Bitumen-forbrændinger Bitumen fremstilles, opbevares, transporteres og håndteres normalt varmt. Derfor er der en potentiel fare for alvorlige forbrændinger. Der er flere situationer, hvor der er risiko for at personalet kan blive skadet med varm bitumen, for eksempel: hvis en slange brister lastvogn eller lagertank koger over hvis en ventil er blevet blokeret, og proppen er frigjort prøvetagning uden korrekt personligt beskyttelsesudstyr (PBU) eller erfaring med, hvordan man åbner ventilen. For at minimere risikoen for forbrændinger er det vigtigt altid at bære PBU, Personligt Beskyttelses Udstyr, og følge korrekte arbejdsprocedure. Det krævede PBU vises i Appendiks 1. Det anbefales at have en nødbruser i nærheden (20 m radius) fra læsnings-/aflæsningsområderne. Førstehjælp ved forbrændinger Når der er sket et uheld, skal den angrebne del af kroppen afkøles så hurtigt som muligt, for at forhindre varmen i at forårsage yderligere hudskade. Forbrændingen skal skylles med koldt vand i mindst 10 minutter ved hudforbrændinger og mindst 5 minutter for øjenforbrændinger. Nedkøling af kroppen skal imidlertid undgås. Man må aldrig forsøge at fjerne bitumen fra forbrændt hud! Bitumenlaget vil sidde godt fast på huden, og man må ikke forsøge at fjerne det, medmindre det sker på et medicinsk behandlingscenter under opsyn af en læge. Den kolde bitumen vil danne et vandafvisende, sterilt lag over brandsåret, som vil forhindre brandsåret i at udtørre. Hvis bitumenet fjernes fra såret, er der mulighed for, at huden vil blive yderligere beskadiget, hvilket kan medføre komplikationer. Ved at blotlægge en andengradsforbrænding er der ydermere mulighed for, at infektion eller udtørring vil gøre såret dybere. Eurobitume har publiceret et anbefalingskort om forbrændinger, som er nemt at læse og kan hænges op på arbejdspladsen. Bitumenforbrænding-kortet fås på adskillige sprog og kan bestilles hos Eurobitume eller via Nynas. En kopi af dette er vist i Appendiks 5 (viser den udgave, der er til rådighed på tidspunktet for trykningen). Kontakt med varm bitumen forårsager alvorlige forbrændinger på udsat hud. 2.3

20 Varm bitumen i kontakt med vand Hvis vandet kommer i kontakt med varm bitumen er der risiko for en voldsom reaktion. Ved kontakt med varm bitumen fordamper vandet og udvides i volumen, som fører til stænkning. I en lagertank eller lastvogn kan trykket stige og resultere i et voldsomt udbrud af varm bitumen. Hvis lukket, kan lastvognen eller tanken eksplodere eller sprænges. Som en konsekvens heraf er det af største vigtighed at sikre, at tanke og lastvogne er fri for vand. Se 3.2, 3.5 og 4.1 for mere information. Billede fra CCTV-optagelser af et udslip af bitumen fra en tankvogn Eksempler på risici for overkogning: tidligere læs med bitumenemulsion eller et produkt med et højt vandindhold kold lastvogn (kondensvand / væskedampe) vand indespærret i lagertanken Den hyppigste årsag til overkogning er, at der bliver fyldt varm bitumen i en tank som sidst har transporteret emulsionsbitumen. Vandet i emulsionen begynder at koge, som derved udvider sig voldsomt i form af vanddamp. Trykket vil stige i tanken, og eventuelt blive så højt, at vanddampen vil trykke bitumen ud af mandehullet på tanken. Hvis tanken er lukket, kan trykket blive så højt, at det kan medføre en eksplosion. 2.4

21 Udsættelse for bitumen-dampe Opvarmet bitumen afgiver dampe, der består af en gasfase og en aerosolfase. Gasfasen kaldes ofte den halvflygtige fase, mens aerosolfasen kaldes blårøg. Bitumendampe anses ikke for skadelige for mennesker. Udsættelse for høje koncentrationer ved håndtering af varm bitumen kan forårsage irritation af øjne og næse og / eller luftveje. Derived No Effect Level (DNEL), der er afledt i REACH-processen, er på 2,9 mg/m3 (Total kulbrintekoncentration, TWA * 8t) for bitumen baseret på irritativ virkning. For mere information om måleprotokollen for afdampning på arbejdspladsen, se www. eurobitume.eu Ved at arbejde ved den korrekte temperatur og anvende de korrekte bitumenprodukter for hvert specifikt arbejdsområde kan bitumendampafgivelsen reduceres ved normal håndtering. Det anbefales, at man stræber efter at opnå et godt arbejdsmiljø, hvor al unødvendig afdampning undgås. Ved visse anvendelses områder, som f.eks. indendørs asfaltmastiksarbejder (i tunneller, bygninger eller fleretagers-parkeringshuse) kan afdampningsniveauet være ret højt. I sådanne tilfælde skal der sørges for tilstrækkelig ventilation (f.eks. tunnelblæsere), og det vil være nødvendigt at benytte det anbefalede beskyttelsesudstyr. På grund af opløsningsmiddelforekomsten kan cutbacks forårsage svimmelhed og kvalme, når det anvendes på indelukkede områder. Under sådanne omstændigheder anbefales det altid at udlufte tilstrækkeligt. Der er ingen EU erhvervsmæssig afdampningssgrænse (occupational exposure limit (OEL)) opstillet for bitumendampe, men flere europæiske lande har opstillet deres egen grænseværdi og/eller korttids afdampningsgrænse. Bemærk venligst, at disse værdier er landespecifikke. For mere detaljeret information henvises der til Afsnit 8 i Sikkerhedsdatabladene. Afdampningsmålinger ved vejbelægningsarbejder har vist, at de lette oliemolekyler, som findes i den indåndede luft, hovedsageligt kommer fra de opløsningsmidler, såsom dieselolie, der sædvanligvis anvendtes som slip- og rengøringsmidler ved påføring af bitumen. Bitumen indeholder en lille mængde af polycykliske aromatiske kulbrinter (PAH er), hvoraf nogle er klassificeret som kræftfremkaldende. Som følge heraf har der været udført mange undersøgelser for at vurdere, om der er en øget risiko for kræft blandt asfaltarbejdere. Det internationale agentur for kræftforskning, International Agency for Research on Cancer (IARC), har udført en epidemiologisk undersøgelse af asfaltarbejdere i flere europæiske lande. Denne undersøgelse viste en lille stigning i lungekræft blandt asfaltarbejdere i nogle lande, men det var ikke muligt at se, om kræften var relateret til bitumen eller andre faktorer (f.eks. rygning). Som en opfølgning har IARC udført en undersøgelse, hvor årsagerne til kræft blev evalueret. Resultatet af denne undersøgelse viste, at der ikke var nogen direkte forbindelse mellem bitumen og lungekræft. Stigningen var nok mere forbundet med tobaksrygning. * Tidsbetinget gennemsnit 2.5

22 BITUMENDAMPAFGIVELSE SOM EN FUNKTION AF HÅNDTERINGSTEMPERATUR Bitumendampe v Temperatur Bitumen af blød kvalitet Bitumen af hård kvalitet På udgivelsestidspunktet af denne sikkerhedspublikation, var den endelige IARC rapport s vurdering vedr. bitumen og bitumenemisioners påvirkning ikke offentliggjort. For yderligere oplysninger om rapportens konklusioner og de seneste opdateringer fra bitumenbranchen, se Eurobitumen webstedet på eller Nynas websted Skønt der ikke i øjeblikket foreligger bevis for, at selv længerevarende udsættelse for bitumendampe er skadelig, anbefales det ikke desto mindre at undgå unødvendig påvirkning. Følgende skal bemærkes: kontroller temperaturen for at reducere dampe der må ikke anvendes dieselbrændstof som slip- og rengøringsmiddel. 2.5

23 Hydrogensulfid (H 2 S), svovl brinte Frigivelsen af H 2 S fra både råolie og visse typer af olieprodukter, såsom opvarmet bitumen er og har været en fælles tema i olieindustrien. Svovlbrinte (CAS # , EINECS # ) er en giftig og brændbar gas, som er tungere end luft og kan ophobes i fordybninger og lukkede rum. Den er kendetegnet ved en kraftig lugt af rådne æg ved lave koncentrationer. Men man kan ikke stole på, at denne lugt advarer mod tilstedeværelsen af farlige koncentrationer, da gassen hurtigt dæmper lugtesansen, selv ved koncentrationer under farlige niveauer. Når bitumen håndteres varmt, vil lugten også camouflere lugten af rådne æg fra H 2 S. De vigtigste symptomer på udsættelse for H 2 S er irritation af øjne, kvalme, opkastning, svimmelhed og hovedpine. Langvarig udsættelse med koncentrationer over 50 ppm, fremkalder irritation af øjne, næse, svælg og lunger. Enhver udsættelse for koncentrationer over 500 ppm kan være dødelig. Niveauer over 700 ppm medfører bevidstløshed, og en person kan kollapse i løbet af få sekunder. På åbne arbejdsområder er det usandsynligt, at hydrogensulfid (svovlbrinte) vil udgøre en helbredsrisiko. Hydrogensulfid kan imidlertid ophobes på indelukkede områder og i den øverste del af lagertanke, der indeholder bitumen, og kan nå op på potentielt farligt koncentrationer (dødelige koncentrationer kan forekomme). Der er også en risiko for potentielt farlige koncentrationer i headspace af lastvogne og i lagertanke længere nede i forsyningskæden (asfaltfabrikker osv.). På mange læssesteder skal chaufføren stå her under læsning 1.5 m 1 ppm Inden for tankvognens mandehulsdæksel <50 ppm 1.0 m 3 ppm 0.5 m 5 ppm Lastvogntankens headspace < 500 ppm Bemærk: tal indhentet fra Nynas H 2 S overvågningsmålinger 2010/11 2.6