bips nyt bips årsrapport 2004 Byggebranchen tager 3D briller på Anmeldelse bips / bips medlemsliste byggeri informationsteknologi

Transkript

1 byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde bips årsrapport 2004 Byggebranchen tager 3D briller på Anmeldelse bips 113 bips nyt bips medlemsliste 1 / bips 1 /

2 Fremtidssikring Fra 5,4 mio. i 2003 til 7,8 mio. i 2004 til forventet 12,5 De 2 frontfigurer for de gamle foreninger, henholdsvis mio. kr. i Det er den udvikling, der afspejler sig i BPS og ibb passerer i disse måneder nogle runde foreningens omsætning. Og tallene er renset for en fødselsdage, som er en påmindelse for bestyrelsen om stigende egenfinansieret indsats. Det siger sig selv, at at forberede et generationsskifte. Ganske vist er der en sådan udvikling stiller store krav til styring af res- både ambitioner og kræfter endnu i Jens Martin og sourcer og likviditet, så vores medlemmer opnår størst Svend Erik, men der kommer en dag efter i morgen. mulig gavn for deres kontingentkroner. Derfor foretager vi nu et vagtskifte. Gunnar Friborg Årsberetning for 2004 står at læse andetsteds i bladet, overtager posten som leder af bips sekretariatet, men overskrifterne er: samtidig med, at Jens Martin Eiberg trapper lidt ned. Vi har fået skabt nye gode værktøjer på IT/CAD siden Det sker den 20. april, samme dag som vi markerer Vi har fået sendt en række nye beskrivelses- det med en reception i bips sekretariatet. værktøjer på gaden Vi har halvvejs henne i Det Digitale Byggeri fået sat Om et par år er Det Digitale Byggeri til ende, hvilket det markante fingeraftryk på dagsordenen, som igen vil påvirke vores omsætning. Vi har en klar for- var et af vores mål. nemmelse af, at det kommer en række følgeopgaver i kølvandet, men af hvilken art og omfang er endnu for Alt det glæder vi os til at fortælle om på general- tidligt at sige noget om. forsamlingen den 17. marts. Men med de nye kræfter er bips velforberedt både Den øgede opgavemængde kræver også et større til de mange opgaver i 2005 og til fremtidens udfor- beredskab i sekretariatet. I 2004 ansatte vi Gunnar dringer. Friborg 51 år, og 1. marts 2005 tiltrådte Gert Rønnow 2 bips 1 / år. Dermed er 2 nye kompetente projektledere Lars Coling klar til at være med til at løse de nye opgaver. Formand bips

3 bips.dk byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde bips nyt 1 / 2005 Oplag: Ansvarshavende Lars Coling, formand bips Redaktion Fagligt stof: Svend Erik Jensen, bips Sekretariat for bips Jens Martin Eiberg Gunnar Friborg Svend Erik Jensen René Olsen Helle Petersen Gert Rønnow Årsrapport Ledelsespåtegning 5 Beretning 2004 og Handlingsplan Regnskabsaflæggelse Resultatopgørelse pr og budget for Balance pr. 31. december 2004 Byggecentrum Lautrupvang 1 B 2750 Ballerup Telefon Fax bips@bips.dk Layout Gitte Pedersen, Byggecentrum Tryk: Quickly Tryk A/S 10 Kontingent- og abonnementvilkår og-priser 2005 IT/CAD-værktøjer 11 Byggebranchen tager 3D brillerne på 14 Et virtuelt besøg værd Almene emner Anmeldelse - bips 113 ISSN Redaktionen påtager sig intet ansvar for tekst, fotos og andet materiale, som tilsendes uopfordret Bestyrelse Formand Lars Coling, Holm & Grut Arkitekter A/S Øvrige bestyrelse Bent Feddersen, RAMBØLL Peter Henningsen, MT Højgaard a/s Lars Ole Hansen, Statens forsknings- og uddannelsesbygninger Lauritz Rasmussen, Taasinge Træ A/S Lone Wiggers, Arkitektfirmaet C.F. Møller Hans-Henrik Lang, NIRAS Jørn Kristoffersen, Ernst Nielsen og Co A/S Ib Reinholdt Pedersen, SAS FM Carsten Sletbjerg, Danogips A/S Sten Bonke, DTU BYG Midtersiderne er et nyhedsbrev om Det Digitale Byggeri, indrykket af Erhvervs- og Byggestyrelsen Almene emner 21 Vagtskifte og ny mand i bips sekretariat 21 LURA A/S udvider med ny afdeling Beskrivelsesværktøj 22 Bygningsinstallationer i ny struktur 23 Nu rykker Københavns Erhvervsakademi IT/CAD-værktøjer 24 bips CAD standarder 25 Medlemsoversigt bips 1 /

4 Ledelsespåtegning Vi har dags dato aflagt årsrapporten for 2004 for foreningen bips. Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsrapporten giver et retvisende billede af foreningens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultat. Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse. Ballerup, den 17. marts 2005 bips sekretariat Jens Martin Eiberg (sekretariatschef) Bestyrelse Lars Coling (formand) Peter Henningsen (næstformand) Sten Bonke Bent Feddersen Lars Ole Hansen Hans-Henrik Lang Jørn Kristoffersen Lauritz Rasmussen Ib Reinholdt Pedersen Carsten Sletbjerg Lone Wiggers 4 bips 1 / 2005

5 Beretning 2004 og Handlingsplan 2005 Beretning blev et hektisk år for bips både mht. samarbejde udadtil og sekretariatsmæssigt med stor faglig aktivitet i Det Digitale Fundament, Det Digitale Byggeris læringsnetværk, IT/CAD-værktøjer og beskrivelsesværktøjet. De mange aktiviteter har affødt behov for udvidelse af sekretariatet for at kunne leve op til opgavemængden og omgivelsernes forventninger. Sekretariatet er blevet udvidet med Gunnar Friborg i 2004, og udvidelsen er fortsat i 2005, så der nu er 5 faglige og 1 administrativ bips medarbejder til at løfte opgaverne. Det Digitale Byggeri (DDB) Foreningen bips har gennem 2004 sat markante fingeraftryk på DDB, som ikke handler om at skabe helt ny teknologi, men om at udnytte og implementere allerede eksisterende teknologi og derved højne nytteværdien. Det Digitale Fundament (DDF) I DDF blev der efter en veloverstået Idéudviklingsfase med afsluttende konference i maj fastlagt tre centrale projekter, som bips forestår frem til sommeren 2006: Klassifikation, 3D arbejdsmetode og Logistik og proces. Erhvervs- og Byggestyrelsen identificerede et 4. projekt, Digitale Opmålingsregler og bad bips udarbejde projektbeskrivelse. Projektet landede på ca. 7 mio. kr. Der er stor opmærksomhed på det, både fra bips og andre i branchen, men det kan for nærværende ikke rummes inden for DDB s økonomiske ramme, så andre finansieringsmuligheder undersøges. Klassifikationsprojektet kom i gang som det første. Inden udgangen af 2004 blev der udarbejdet: Forslag til metamodel for Dansk Bygge Klassifikation og Forslag til Byggeriets Begrebskatalog begge skal være med til at danne funda- ment under de øvrige indsatsområder i DDB, og begge kan læses på Det Digitale Byggeris hjemmeside. Læringsnetværket bips har i 2004 afholdt 11 velbesøgte workshops under Det Digitale Byggeri. Her er der sket en tæt koordinering mellem de deltagende konsortier, desuden har bips forestået en række formidlingsaktiviteter, og deltaget i den løbende opbygning af hjemmesiden, IT-CAD-området I foråret 2004 blev der igangsat 3 CAD projekter, CAD manual 2005, CAD lagstruktur 2005 og Tegningsstandarder Arkitekt. Resultatet af alle 3 projekter har været sendt i høring og blev gennemgået på CAD konferencen i oktober i Odense. Det blev undervejs besluttet, at publikationerne skulle struktureres som beskrivelsesværktøjerne (vejledningsdel, kravdel, firmaspecifik afvigelsesdel). Dette fik navnlig stor indflydelse på CAD manualen, som derfor gennemgik en ekstra høringsrunde, hvilket bl.a. resulterede i, at IT/CAD projektaftalen udgives som selvstændig publikation. Efter sommerferien blev bips opfordret til at udvikle standarder for digitale mangellister og for brug af i byggesager. Fra de 7 firmaer i Digital Konvergens blev der tilbudt at bidrage med en betydelig egenfinansieret indsats, således, at bips finansieringsandel af disse projekter kunne holdes nede på et meget begrænset niveau. Bestyrelsen bakkede op om de 2 projekter, som blev igangsat i regi af IT/CAD udvalget. Alle 5 projekter har givet resultat. De 4 nye CAD-publikationer er nu trykt og udsendt til CAD abonnenter, som også har fået mulighed for at hente de digitale udgaver fra bips hjemmeside. s og mangellister har netop været i høring og publiceres snarest. CAD-konferencen 2004 i Odense Som et af midlerne til at forøge fokus på CAD siden, satsede IT/CAD udvalget på en stor CAD-konference i efteråret 2004 i Odense, som er det tilnærmede geografiske centrum for bips medlemmerne. Konferencen blev planlagt med 3 spor, et der gav et indblik i hvad de moderne CAD værktøjer kan præstere, et spor der gennemgik resultaterne af IT/ CAD udvalgets projekter og et, der gav oplæg til det projekt i Det Digitale Fundament, som skal forberede den fremtidige 3D CAD arbejdsmetode. Derudover var der indlæg om fremtidens IT og om IT anvendelse hos Arup, og aktuelle CAD systemer kunne ses på udstillerstande. 220 tilmeldte sig konferencen, og det skabte stor trængsel i møderum og i pauserne. Konferencen blev en stor succes, hvilket fremgår af deltagerevalueringen. Beskrivelsesværktøj bips beskrivelsesværktøj er i 2004 blevet udvidet med yderligere 10 beskrivelsesanvisninger og basisbeskrivelser murværk, træ, glas, maling, fuger, skeletkonstruktioner, undergulve, gulve, lofter og pæle, således at der nu er beskrivelser for store dele af både ingeniør- og arkitektrådgivningsområdet. Derudover er området bygningsinstallationer planlagt og startet med udvikling af en basisbeskrivelse, der er fælles for de fleste af et byggeris installationsområder f.eks. CTS, sprinkling, køling, elevatorer m.m., hvortil der udvikles separate arbejdsbeskrivelser og basisbeskrivelser. Det hold faglige redaktører, der løbende skal opdatere beskrivelsesværktøjet, er nu også på banen. Der er udviklet et administratormodul, der muliggør, at de faglige redaktører for fremtiden selv går på nettet og opdaterer beskrivelsesværktøjet og lægger nyheder inden for deres faglige områder. Som noget nyt kan abonnenterne bips 1 /

6 nu også downloade basisbeskrivelserne og vejledningerne digitalt fra hjemmesiden. Derudover kan ikke-abonnenter nu tegne et specialabonnement på adgang til at downloade alle basisbeskrivelser digitalt fra hjemmesiden. Antallet af abonnenter på beskrivelsesværktøjet er nu tæt på de 200, en milepæl, vi forventer af passere i løbet af Et af årets flagskibe var bips A113, Fordeling af projekteringsydelser og ansvar ved leverance og montage af elementer af beton og letklinkerbeton, hvor modellerne er markant klarere defineret end i den meget anvendte BPS publikation 113. bips publikation A113 kan nu frit downloades fra bips hjemmeside og kan købes som publikation i Byggecentrums boghandel. Handlingsplan bliver det mest intensive år for bips mht. de tværgående sparringsaktiviteter i Læringsnetværket i Det Digitale Byggeri og mht. projektaktiviteterne i de tre projekter i Det Digitale Fundament såvel som IT/CAD og beskrivelsesværktøjerne. Til at løfte de nye opgaver er Gert Rønnow, som er ingeniør med ca. 15 års projektledelseserfaring hos MT Højgaard, tiltrådt i sekretariatet fra 1. marts Jens Martin Eiberg bliver 65 år i april og går derefter på halv tid for bips. Gunnar Friborg overtager 20. april posten som sekretariatsleder for bips. Det Digitale Fundament De tre fundamentsprojekter involverer en stor del af bips medlemskreds og skal finde de rette metoder og niveauer for at kunne understøtte nuværende og fremtidig praksis mht. udveksling af digitale informationer i byggeriet, herunder de fire bygherrekravkonsortiers projekter i Det Digitale Byggeri. Der vil blive en række workshops og høringer herom i løbet af bips vil her, som i tidligere projekter, fokusere på at skabe værktøjer, som vil komme byggeriet til gavn i den daglige praksis. Klassifikationsprojektet var ved årets udgang allerede i sin 3. fase ud af 5, og i fase 3 er man i gang med at fastlægge indholdet i klassifikationstabellerne. Denne fase afsluttes med en workshop maj/juni D arbejdsmetode med meget bred repræsentation fra medlemskredsen og Logistik og Proces er blevet detailplanlagt og igangsat frem mod årsskiftet. Der vil blive orienteret løbende om fremdriften gennem læringsnetværket. Læringsnetværkets 2005-udfordring I løbet af 2005 vil der tegne sig et billede af, hvilke bygherrekrav, der fra 1. januar 2007 vil blive stillet af de statslige bygherrer. Der vil blive igangsat sparringsaktiviteter fra bips til konsortierne, og vi vil gå i dialog med disse om den nærmere udformning af kravene. På det seneste møder vi stadig oftere dette spørgsmål fra medlemmer og ERFA klubber: Hvordan kan vi bedst muligt bringe os på omgangshøjde med den kommende teknologi? Der vil derfor blive iværksat en landsdækkende formidlingsaktivitet, så byggeriets aktører i god tid kan forberede sig på at implementere de nødvendige kompetencer. IT-CAD-området Mange af CAD ressourcepersonerne vil i 2005 være bundet til 3D arbejdsmetode projektet i Det Digitale Fundament. Blandt de øvrige CAD projekter vil den største prioritet blive givet til en grundig undersøgelse af dagens CAD værktøjer. 2 projekter skal nævnes: 1) I hvilket omfang lever de gængse CAD værktøjer op til bips standarder? 2) Opdatering af CAD udvekslingstest Hvor godt formår værktøjerne at samarbejde indbyrdes? IT/CAD udvalget vil tillige hente international inspiration og viden hjem fra udlandet i Der forberedes også en opdatering af Arkiv- og dokumentstruktur, men den skal koordineres med resultater i Det Digitale Byggeri, klassifikation og projektweb. bips-konferencen 2005 Vi følger succes en fra 2004 op. Odense Congress Center er booket til en stor bips konference 31. oktober 2005 med plads til 300 deltagere. Det er planen både at præsentere emner fra IT/CAD- og beskrivelsesudvalgene, og at kunne fremlægge version 0,8 udgaver af 3D CAD manual, 3D CAD projektaftale og 3D objekt- og lagstruktur til diskussion. Der vil også blive diskussion om, hvordan man hos parterne hver især bedst muligt udnytter de resultater, der tegner sig af DDB-projekterne. Beskrivelsesværktøj Den største aktivitet på beskrivelsesområdet i 2005 er udviklingen af basisbeskrivelsen på området bygningsinstallationer og de arbejdsbeskrivelser, der ligger inden for området. Samtidig hermed vil der blive gennemført en markant opdatering af VVS-anlæg, ventilationsanlæg og el. Afhængig af udviklingen af de europæiske normer og standarder vil sandsynligvis beton- og stålområdet blive opdateret, ligesom renovering af f.eks. beton bliver planlagt. Hjemmesiden I 2005 vil bips videreudvikle hjemmesiden med henblik på at kunne servicere medlemskredsen bedre, med login-moduler for både beskrivelses- og CAD-værktøjer samt med mere udbygget medlemsinformation om foreningen og resultater af de igangværende projekter. Kontingent og abonnement Satserne for kontingent og IT/CAD abonnement justeres let i forhold til tidligere. Beskrivelseskontingentet foreslås hævet med 1500 kr. for de mindste og med kr. for de største abonnementer. Dette gøres for at skaffe ressourcer til nødvendig vedligeholdelse og opdatering, men til gengæld er beskrivelsespakken nu væsentligt forøget, og abonnementet giver mulighed for at downloade alle digitale udgaver af basisbeskrivelser og vejledninger og således spare køb af papirudgaver. 6 bips 1 / 2005

7 Regnskabsaflæggelse 2003 Anvendt regnskabspraksis Revisionspåtegning Generelt Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabslovens bestemmelser for regnskabsklasse A. Vi har revideret årsrapporten for Foreningen bips for regnskabsåret 2004, der aflægges efter årsregnskabsloven. Revisionen omfatter ikke det i regnskabet medtagne budget. Regnskabsåret er Foreningen bips andet. bips er stiftet pr. 1. januar 2003 ved en sammenlægning af foreningerne BPS, ibb og IT-Bygge.Net. Foreningens ledelse har ansvaret for årsrapporten. Vores ansvar er på grundlag af vores revision at udtrykke en konklusion om årsrapporten. Generelt om indregning og måling Foreningens aktiver og forpligtelser samt indtægter og omkostninger indregnes og måles systematisk og konsekvent i overensstemmelse med almindeligt anerkendte retningslinier under hensyntagen til foreningens art og omfang. Skat Foreningen er skattepligtig efter SEL 1, stk. 1, nr. 6. Årets skat er beregnet på baggrund af særskilt opgørelse af foreningens erhvervsmæssige indkomst. Obligationsbeholdning Obligationer måles til dagsværdi (børskurs) på balancedagen. Værdireguleringer indregnes i resultatopgørelsen. Den udførte revision Vi har udført vores revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi tilrettelægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsrapporten ikke indeholder væsentlig fejlinformation. Revisionen omfatter stikprøvevis undersøgelse af information, der understøtter de i årsrapporten anførte beløb og oplysninger. Revisionen omfatter endvidere stillingtagen til den af ledelsen anvendte regnskabspraksis og til de væsentlige skøn, som ledelsen har udøvet, samt vurdering af den samlede præsentation af årsrapporten. Det er vores opfattelse, at den udførte revision giver et tilstrækkeligt grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Tilgodehavender Tilgodehavender måles til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi, med fradrag af nedskrivninger til imødegåelse af forventede tab. Konklusion Det er vores opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af foreningens aktiver, passiver og finansielle stilling pr samt af resultatet af foreningens aktiviteter for regnskabsåret 2004 i overensstemmelse med årsregnskabsloven. København, den 16. februar 2005 Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab J. Dahl Jakobsen statsautoriseret revisor bips 1 /

8 Resultatopgørelse pr og budget for 2005 Resultat Resultat Budget Note kr. kr. kr. Indtægter Kontingenter Abonnementer Royalty Projekttilskud/Honorarer Andre indtægter Indtægter Omkostninger Honorar til medlemmer 2 ( ) ( ) (6.881) Honorar til sekretariatet ( ) ( ) (1.862) Faglige projekter udisponeret 0 0 (600) Markedsføring, generelt (25.061) (52.556) 0 Nyhedsblad ( ) ( ) (298) Hjemmeside ( ) (22.006) (150) Seminarer ( ) (17.700) (355) Publikationer (75.808) (79.200) (320) Administrativt sekretariat ( ) ( ) (1.217) Øvrige omkostninger ( ) ( ) (340) Omkostninger ( ) ( ) (12.023) Resultat før finansielle poster (69.421) 467 Finansielle indtægter Resultat før skat Skat af årets resultat Årets resultat Note Projekttilskud Fonden Realdania Erhvervs- og Byggestyrelsen Øvrige Note 2 Medlemmernes egenfinansiering Medlemmernes egenfinansiering i forbindelse med de afholdte projektomkostninger udgør kr. Beløbet er fratrukket inden afregning med bips og inden refusion hos tilskudsgivere. 8 bips 1 / 2005

9 Balance pr. 31. december 2004 Note Aktiver Debitorer Projekttilgodehavender Tilgodehavende moms Periodeafgrænsning Tilgodehavender Værdipapirer Likvide beholdninger Omsætningsaktiver Aktiver i alt Passiver Indskud fra organisationer Indskud fra andre medlemmer Overført overskud Egenkapital Leverandørgæld Anden gæld Kortfristede gældsforpligtelser Gældsforpligtelser Passiver i alt Note 3 Egenkapital Saldo 1. januar Hensættelse feriepengeforpligtelse, ultimo ( ) 0 Årets resultat Saldo bips 1 /

10 Kontingent- og abonnementvilkår og -priser 2005 Bestyrelsens forslag til kontingent- og abonnementvilkår og -priser for 2005, der skal vedtages på bips ordinære generalforsamling 17 marts 2005 består af fire elementer - et medlemskontingent et abonnement på IT-CAD værktøjet et abonnement på beskrivelsesværktøjet (incl. basisbeskrivelser og vejledninger) og et abonnement på kun de digitale basisbeskrivelser. Kontingent og abonnementspriser er afhængig af antallet af byggefaglige funktionærer/ medarbejdere i medlemsvirksomheden. Et medlemskontingenet indebærer bips nyt i et ønsket antal eksemplarer og 20% rabat på alle bips publikationer. Medlemskontigentet er en forudsætning for tegning af en eller flere af abonnementsordningerne. Et abonnement på bips IT-CAD værktøjer indebærer at abonnenten modtager ét eksemplar af alle IT/CAD publikationer (bl.a. lagstruktur og IT/CAD-manual) uden beregning og kan købe yderligere eksemplarer til fremstillingsprisen. Derudover har alle virksomhedens medarbejdere adgang til at downloade IT/CAD publikationer uden beregning fra bips hjemmeside. Et abonnement på bips beskrivelsesværktøj indebærer adgang til beskrivelsesværktøjets hjemmeside, der indeholder det elektroniske værktøj til generering af sagsspecifike beskrivelser samt basisbeskrivelser og vejledninger som PDF filer som kan downloades. Derudover 50 % rabat på bips beskrivelsesværktøjs publikationer. Et abonnement på bips digitale basisbeskrivelser, for virksomheder som er medlem, men som ikke har behov for hele beskrivelsesværktøjet, giver adgang til at downloade alle basisbeskrivelser fra bips hjemmeside i et ubegrænset antal. bips kontingent- og abonnementpriser 2005 Medlemskab IT-CAD værktøj Beskrivelsesværktøj Dig. basisbeskrivelser Antal bips-enheder dvs.antal kontingent/år abonnement/år abonnement/år abonnement/år byggefaglige funktionærer som medlem over Uddannelsesinstitutioner Udpegende organisationer Andre organisationer bips 1 / 2005

11 Byggebranchen tager 3D brillerne på Mere end 30 firmaer har sat sig for at bane vejen for en fælles 3D CADarbejdsmetode for design, projektering, udførelse og drift af byggeri. De fleste af firmaerne har hver for sig arbejdet med 3D modeller, og mange har efterlyst fælles standarder, så modellerne kan bruges på tværs af firmaer. Udfordringen er: Hvordan får vi det bygget ind i vores arbejdsprocesser? Det Digitale Byggeri har nu skabt anledningen, og den 7. januar blev der holdt kick off møde hos bips, hvor projektarbejdet blev skudt i gang. Projektets mål På kick off mødet udarbejdede 7 fagopdelte arbejdsgrupper deres første bud på hvilke gevinster byggeriet skal opnå ved 3D modelbaseret arbejdsmetode. Selvom hver af grupperne havde hver deres nuancerede meninger, viste der sig at være langt større overensstemmelse mellem fagene, end vi på forhånd havde turdet håbe på. Følgende krav til 3D arbejdsmetode gik igen hos arbejdsgrupperne i flere fag. Skal skabe byggeri af bedre kvalitet Fejl og kollisioner mellem fagenes 3D-modeller skal kunne spores tidligere Skal give produktivitetsbesparelse bl.a. færre sene projektændringer Skal optimere genbrug af data ved at udveksle og trække data fra de samme 3D-modeller Skal forbedre kommunikation og forståelse mellem byggeriets parter Skal styrke firmaernes forretningsgrundlag og indtjening Det sker i 2005 De nydannede arbejdsgrupper for hver af fagene arkitektur, konstruktioner, installationer, bygherre, udførelse, byggevarer og myndigheder skal analysere deres dataflow i deres daglige og nær fremtidige arbejdsrutiner, forklarer Kim Jacobsen. Dataflowet skal sammenholdes med de tekniske muligheder dagens IT- og CAD-programmer tilbyder. Dertil er er nedsat en teknikgruppe, der udelukkende har til opgave at vurdere og anbefale de teknologiske muligheder. På grundlag heraf skal der skrives udkast til manualer, som bliver præsenteret for branchen på den årlige bips-konference 31. oktober 2005 i Odense. Ikke prøvet før Vi har lagt projektet tilrette med så mange deltagere for at få så megen faglig viden ind i projektet som muligt. Når alle byggeriets parter er repræsenteret, giver det forhåbentlig også efterfølgende bred konsensus i branchen og dermed lette implementering på det praktiske plan af arbejdsmetoden, når denne er beskrevet. > bips 1 /

12 Fortsat fra side 11 Den store udfordring ved projektet bliver at styre og koordinere indsatsen fra så mange deltagere. At dømme ud fra stemningen på kick off mødet er der stor entusiasme og meget høj grad af fælles fodslaw, vurderer Kim Jacobsen. Indtil videre tegner der sig en indædt målbevidsthed hos alle for med dette projekt at opnå en betydelig landevinding. Projektets 3 resultater Inden 30. juni 2006 skal 3D arbejdsmetode resultere i 3 praktiske anvisninger, som kan fungere som manual og opslagsværk for de brugere, der skal udarbejde modeller, andre kan viderebearbejde og de, som skal kunne læse og trække data ud af andres 3D bygningsmodeller: 3D CAD manual - et opslagsværk til alle CAD brugere landet over 3D CAD projektaftale en prototype til byggeriets sagsledere og 3D objekt og lagstruktur, som identificerer og definerer de objekter (rum, bygningsdele og komponenter) der indgår i den digitale bygningsmodel. Anvisningerne skal illustrere sammenhængen mellem 3D modeller i alle byggeriets faser. Det Digitale Byggeri 3D arbejdsmetode er en del af Det Digitale Byggeri, som er et større udviklingsinitiativ til 40 mio. kr., støttet af Erhvervs- og Byggestyrelsen og Fonden Realdania. Det Digitale Byggeri har 6-8 store indsatsområder, hvoraf 3D arbejdsmetode blot er det ene. 3D arbejdsmetode ledes af Kim Jacobsen, Rambøll sammen med Flemming Vestergaard, BYG.DTU, Anja Rolvung, KHR arkitekter A/S og Jørgen Emborg COWI. For yderligere oplysninger kontakt: Kim Jacobsen, Rambøll, Projektleder, tlf.: , kjc@ramboll.dk Svend Erik Jensen, bips, tlf.: , sej@bips.dk 48 projektdeltagere med både visioner og erfaringer om 3D modeller var med hos bips til at skyde 3D arbejdsmetode projektet i gang. 12 bips 1 / 2005

13 Liste over de deltagende firmaer: Arkitektfirmaer Arkitektfirmaet C. F. Møller Dissing & Weitling A/S Frederiksen & Knudsen Holm & Grut Arkitekter KHR arkitekter A/S PLH Arkitekter Ingeniørfirmaer Bascon Birch & Krogboe A/S Carl Bro A/S COWI NIRAS Novo Nordisk Engineering Rambøll Entreprenører/udførende Byggeriets IT MT Højgaard a/s O. V. Engstrøm A/S Skanska Danmark Bygherrer Danfoss Forsvarets Bygningstjeneste Kuben - Boplan Aalborg Sygehus Århus Amt, Bygningskontor Byggevareproducenter A-L Stål A/S E.J. Badekabiner Tinglev Elementfabrik Tåsinge træ Myndigheder Kbh. Kommune, Byg & Anlæg Københavns Brandvæsen Stadskonduktøren i København Andre deltagere bips BYG.DTU IAI Danmark AAU, Bygningsteknik bips 1 /

14 Et virtuelt besøg værd Hvad skulle argumentet være for at tegne i objektorienteret 3D, hvis ikke det giver nogle sidegevinster, som retfærdiggør indsatsen? af Per Hartman, NTI CADcenter A/S Nu er vores tegning færdig og hvad kan vi så bruge den tredje dimension til? Nu har du så en mængde 3D information indsat fra en eller flere filer, og festen kan begynde. Disse og mange andre overvejelser møder jeg ofte blandt selv øvede bruger af CAD. Normalt bunder dette i mangel på kendskab til de sidegevinster en 3D tegning kan give i særdeleshed hvis der projekteres objektorienteret. Hvorfor fravælge en masse god intelligent 3D information, for at kommunikere det projekterede i 2D streger? På de fleste projekter medvirker personer, som ikke har de nødvendige forudsætninger til at tolke en 2D tegning. Personer som er i besiddelse af en række kvalifikationer, som har afgørende betydning for, om projektet i øvrigt bliver en succes. Eksempler kunne være din kunde, bygherren eller brugeren af den bygning, du er ved at konstruere. Gå en tur Med en orbit kommando kan du dreje din tegning i en passende vinkel for så at tage sko på og gå en tur ind i din tegning! Har du travlt, eller skal du langt, peger du på flyveren. Festen er i gang, og alle kan være med. Du behøver hverken kendskab til CAD eller have en voldsom stor PC. NavisWorks håndterer selv store tegninger meget elegant. Selv store fabrikslayout håndteres med en fornuftig bærbar. Formidling Denne gang handler sidegevinsten om formidling af tegningsinformation til projektdeltagere uden CAD, eller uden erfaring med at se på tegninger, og jeg vil alene koncentrere mig om sidegevinsten ved 3D og glemme det objektorienterede. En større teleudbyder fandt deres vej ind på det danske marked med ordene: samtale fremmer forståelsen. CAD branchens svar på dette må være NavisWorks fremmer forståelsen. NavisWorks fra det engelske firma af samme navn, har i en årrække udviklet og solgt et noget overset program til blandt andet formidling af 3D tegninger. Du åbner din tegning som er skabt i enten AutoCAD, 3D Studio, MicroStation, Inventor, SolidEdge, SolidWorks eller gemt ned som DXF, PRP, PRW, IGS, IGES, MAN, CV7, STP eller i et af NavisWorks egne formater. Du kan med kommandoen append tilføje andre tegninger ind i den tegning du allerede har åbnet og gerne med en blanding af formater. Allerede nu er din tegning og den indeholdte information nået langt ud over din egen CAD arbejdsplads. Måske sidder din kunde på dette tidspunkt og føler sig rådgivet og informeret. Du sendte ham jo en NWD-fil i går via NavisWorks mail-funktion. Sammen med Freedom programmet som du fortalte ham at han gratis kunne hente på kan han jo komme langt. Projektlederen på dit projekt kan ikke CAD - og godt det samme. Men den 3D model du lavede, går han nu rundt i, og kan følge processen på egen skærm. Find en afstand Nu ringer telefonen hos din projektleder. En leverandør spørger på en afstand fra den unit, han skal levere og ind til væggen. Montørerne står derude og er blevet i tvivl. Selv er du ude af huset og kan således ikke hjælpe med at åbne din tegning. Din projektleder åbner tegningen i NavisWorks og ved hjælp af Measure tools peger han på en målepind og får derved den ønskede afstand. 14 bips 1 / 2005

15 Projektgranskning Det er sidst på dagen, og roen sænker sig på kontoret. Nu kan den egentlige projektgranskning gå i gang. Tegningen åbnes på ny, og andre tegninger tilføjes på skift. Støder de forskellige aktører ind i hinanden? Der køres en kollisions kontrol. Ja der var faktisk tre alvorlige problemer! Godt disse fejl blev opdaget i tide - her sparede vi en masse penge og tid. En ny gåtur gennem tegningen afslører en placering som syner helt forkert. En lille gåtur rundt om problemet optages som en lille film. Filmen sendes til kunden som AVI-fil. I morgen kan han se filmen og fortælle om han vil give kr ,- yderligere for at få dette rettet, eller om han kan leve med denne u-skønhed. Selv med sko på er det svært at se detaljerne inde bag ved. Her kommer snitfunktionen os til hjælp. Med section kommandoen skæres modellen efter salami metoden ind til sagens kerne. En samling er blevet for spinkel. Den skal vi lige snakke om i morgen. Dette billede gemmes med Save viewpoint og med Add comments tilføjes en kommentar til kollegerne på projektet, så de ved, hvad der skal rettes. Men hvad er nu det. De har igen brugt den gamle måde at samle tingene på. Et hyperlink sættes ind med link ned i det word dokument, der beskriver den nye samlingsmetode. Så finder de selv ud af resten. For en sikkerheds skyld tilføres redline revisions sky, så de kan se, hvor det er galt. Gad vide om der er brugt nogle PK3 enheder i denne tegning. Med find Item gennemsøges tegningen for om der er objekter, som indeholder noget med PK3 i navnet - nej heldigvis ikke. Der er så lang leveringstid på dem for tiden. Foto realisme I morgen skal der være møde om projektet med kunden. Ud over diverse film som er blevet lavet til anledningen, kunne et enkelt eller to fotorealistiske billeder måske hjælpe lidt på forståelsen. Med presenter modulet tildeles materialer og lyskilder, hvorefter et par fornuftige billeder fremkommer. Disse billeder bliver hængt op i møderummet inden mødet starter. Specielt billedet med lysgennemfald og genskin skal nok få alle til at spærre øjnene op. Det bliver helt sikkert flot, når det er færdigbygget. Ved at lave flere billeder med forskellig farvevalg bliver beslutningen, om hvad farve det skal have nu heller ikke så langtrukken. Det ser helt rigtigt ud i grøn. View med Freedom Planlægning I den udførende afdeling er de ved at planlægge udførelsen i detaljer. Med TimeLiner modulet tilbyder du en sammenkobling mellem din 3D tegning og deres Microsoft Office Project planlægning. Du siger til dem at de via en kalender funktion i NavisWorks kan se stade på projektet på et hvilket som helst tidspunkt i forløbet, og ideen er solgt. Ved at køre projektet igennem i TimeLiner ser de også at rækkefølgen på nogle aktiviteter med fordel kan byttes rundt. Prøv det selv: Gå ind på NTI s hjemmeside Her finder du en 3D tegning af NTI s kontor i Vejle. Fra henter du det gratis program Freedom, som du installerer. Åben filen fra NTI, tag skoene på og gå en tur. bips 1 /

16 Anmeldelse - bips 113 Af Jørgen Vorsholt, formand for DA I en tid, hvor flere fejlagtigt anklager bygge- og anlægsbranchen for at have et for afslappet forhold til arbejdsmiljøet, er det opløftende, at den nye bips 113 Fordeling af projekteringsydelser og ansvar ved leverance og montage af elementer i beton og letklinkerbeton nu udgives. Publikationen er endnu et bevis på, at kritikken er uberettiget og useriøs. Bygge- og anlægsbranchen er sig sit ansvar for arbejdsmiljøet meget bevidst. Det skal være fagligt udfordrende og udviklende at arbejde i branchen ikke farligt og usikkert. Arbejdsmiljøet er et fælles anliggende for alle branchens aktører. Processerne er komplekse. Det gælder også, når det drejer sig om projektering, leverancer og montage af betonelementer. Der skal tages omfattende hensyn til arbejdsmiljø og sikkerhed helt fra tanke- og idéstadiet til den færdige montage. Branchen var ganske stolt, da forgængeren til bips 113 blev udgivet i 1993 og revideret i Det var opfattelsen, at der nu var styr på de arbejdsmiljømæssige aspekter og grænsefladeproblemerne mellem aktørerne. Men tiden viste desværre, at der var mulighed for tolkninger. En kim til misforståelser, der kunne føre til arbejdsulykker var ikke fuldt fjernet. udvidet i forhold til udgaven. Denne udvidelse skal hilses meget velkommen, idet montageentreprenøren nu også er omfattet ligesom elementer af letklinkerbeton. bips 113 bygger videre på principper og modeller fra de foregående udgaver. Grænsefladerne er imidlertid skåret til med en langt større præcision end tidligere. Det er en forbedring, for alle aktører har behov for at kende både omfanget af egne ydelser og grænsefladerne til andre aktører. Et stort plus er også, at aftaler baseret på bips 113 af 1998 fortsat kan bestå i den nye udgave. De grundlæggende principper er nemlig de samme. Den nye bips 113 lægger op til nøje planlægning og samspil med krav om information til alle aktører. De af os, der har erfaring med byggeri, ved, at det netop er i kommunikationen, at tingene ofte går galt. Det er derfor godt, at der i bips 113 stilles præcise krav inden for netop dette emne. Tiden for hovsaløsninger bør med bips 113 være forbi og dermed forhåbentlig også de meningsløse arbejdsulykker, der opstår i kølvandet på utilstrækkelig gennemtænkte og planlagte projekter. Det er min opfattelse, at bips 113 er mønsterværdig i indhold og klarhed. burde give inspiration for tilsvarende inden for andre præfabrikationsområder, hvor problemstillingerne dybest er de samme. Det er også prisværdigt, at virksomhederne bag arbejdsgruppen har samlet de nødvendige midler til at gøre bips 113 til fælleseje, således at den frit kan downloades ( Min tid som praktisk betonelementmand ligger jo efterhånden nogle år tilbage, men det er glædeligt at konstatere udviklingen i branchen også når det gælder arbejdsmiljøet. Men husk: viden, publikationer og planlægning er ikke nok. Til syvende og sidst drejer det sig om, at alle aktører i tanke og handling viser omtanke og passer på sig selv og kollegerne. bips 113 er i sin nyeste udgave et godt grundlag for en sådan adfærd. Jørgen Vorsholt, formand for DA Dette er der taget hånd om i den nye bips 113, der også er Dertil kommer en flot og nutidig opsætning. Publikationen 16 bips 1 / 2005

17 Nyhedsbrev 1 / marts 2005 Det Digitale Byggeri nu også på byggepladserne! Det tredje ben i Det digitale fundament Logistik & Proces-projektet skal slå bro over informationsgabet mellem projekterende og udførende HER FINDER DU MERE Forsvarets Bygningstjeneste med bl.a. udbudet af prækvalifikation til den digitale licitation Statens Forsknings og Uddannelsesbygninger Bygherrekravene til digitale udbud, 3D og projektweb med tilhørende vejledninger og manualer finder du på under Indsatsområderne. Nu skal vi have Det Digitale Byggeri ned på jorden og ud på byggepladserne! Med Logistik & Proces-projekterne vil vi fokusere på, hvordan digitaliseringen kan effektivisere arbejdsprocesserne hos de udførende. Både i tilbudsgivningen og planlægningen og i selve produktionen. Sådan forklarer projektleder Torben Klitgaard målet med det tredje og sidste af udviklingsprojekterne under Det Digitale Fundament. De to andre projekter i dette indsatsområde som bips står for er klassifikationsprojektet og 3D metodeudviklingen. Torben Klitgaard der i det daglige er udviklingschef i organisationen Dansk Byggeri har med Logistik & Proces fået til opgave at lede bestræbelserne på at slå bro over informationsgabet mellem byggeriets projekterende, udførende og producenter. Strategien er at angribe problemstillingen fra to sider, så Logistik & Proces består derfor i realiteten af to projekter. Ying-yang projekt Det første delprojekt Fra Objektdata til udførelsesgrundlag har til formål at anvise, hvilke data, mål og mængder, entreprenøren skal kunne finde i de projekterendes digitale bygningsmodel for at kunne beregne sit tilbud med den højeste grad af nøjagtighed og for at kunne tilrettelægge sin produktion og logistik bedst mulig. Delprojekt 2 Anvendelse af produktionsdelsdata skal komme med forslag til, hvordan man kan knytte informationer til de projekteringsdele, der vælges i projekteringen, så de hænger sammen med de konstruktioner, man skal producere på byggepladsen. De to delprojekter afvikles sideløbende og detailplanlægges i videst mulig omfang som integrerede forløb: - Vi kalder det selv for et ying-yang projektet, fordi de to ting jo er uløseligt forbundet med hinanden. Og i høj grad også med klassifikationsprojektet, for de bygningsdelstabeller, man lige nu arbejder på at udvikle, bliver grundlaget for vores arbejde med produktionsdelene. Omvendt vil vores output danne grundlag for den fastlæggelse af egenskabsdata, der skal finde sted i klassifikationsprojektets fase 4, forklarer Torben Klitgaard. Produktionsdele i praksis Logistik & Proces vil dermed også sætte kød på begrebet Produktionsdele, som indtil videre har været en teoretisk konstruktion i visionen om den digitaliserede byggeproces mere end et praktisk begreb i entreprenørernes dagligdag. Torben Klitgaard må være den rette at bede om en definition: De projekterende snakker om bygningsdele. En produktionsdel omfatter de processer der indgår i fremstillingen af en bygningsdel eller en del af en bygningsdel, f.eks. en gipsvæg der males, hvor gipsvæg og malerbehandlingen er 2 forskellige produktionsdele. Indholdet af produktionsdele retter sig dermed mod de aktiviteter og processer der knytter sig til de enkelte fag mht. mandskab, matriel, materialer og andre immatrielle ydelser. Det kan lyde lidt langhåret og teoretisk, men Torben Klitgaard insisterer på, at det i virkeligheden er meget konkret: Det er i høj grad et projekt der arbejder nedefra og op, og derfor bliver det afgørende for projektets videre succes, at de begreber og definitioner vi anvender kan bruges og forståes af alle ude på byggepladsen. Derfor har vi i vid udstrækning bemandet projektet med praktiske folk, for at sikre, at det er de udførendes erfaringer fra byggepladsen, vi får ind i de data, de projekterende arbejder med. Vær med i debatten på

18 Læringsnetværk for Det Digitale Byggeri Digital aflevering i flere formater Fra 2007 vil der ved statslige byggearbejder blive stillet krav om en digital aflevering samtidig med den fysiske aflevering af et byggearbejde. Her er hovedindholdet i de foreslåede krav HER FINDER DU MERE Fra 2007 bliver digital aflevering et obligatorisk bygherrekrav ved statslige byggearbejder. Amerikanske og europæiske undersøgelser har samstemmende dokumenteret, at der er endog meget store resursegevinster ved at genbruge projekteringsdata i ejendomsforvaltningen. Som grundlag for sine forslag til bygherrekrav og vejledninger har DACaPo gennemført en kortlægning af den aktuelle IT-anvendelse hos danske bygningsforvaltere. Resultatet har været udgangspunkt for konsortiets to-delte strategi. Find rapporteringen af DACaPos analyse på under indsatsområdet Digital aflevering - Analyse Mange af de data om en bygnings forskellige komponenter og bygningsdele, der generes under projekteringen, vil også have relevans for den efterfølgende drift og vedligeholdelse men kun et fåtal af disse data afleveres i dag til byg- eller driftsherren sammen med den færdige bygning. Og sjældent i et format, som umiddelbart kan indgå i bygningsforvalterens it-systemer. At opstille de krav, som kan sikre en større genbrug af disse data, er i Det Digitale Byggeri overladt DACaPo-konsortiet (Cowi, Danmarks Radio, Pihl og Aalborg Universitet). Midt i december fremlagde konsortiet sine forslag til de kommende bygherrekrav til digital aflevering. Fleksibilitet som hovedprincip Som grundlag for løsningen har DACaPo beskrevet en datamodel, som fastlægger de objektdata, som uafhængigt af konkrete systemer og formater skal udveksles i forbindelse med byggeriets aflevering. Derved opnår konsortiet at indbygge fleksibilitet og fremtidssikring for brug af forskellige udvekslingsformater og IT-systemer. Ved udformningen af kravene har DACaPo dog samtidig forsøgt at tage højde for, at de færreste bygherrer i dag er i stand til at modtage data i det format, der er pejlemærket for Det Digitale Byggeri den digitale bygningsmodel, hvor data er knyttet til objekter i stedet for i løsrevne tekst- og tegningsdokumenter. Kravene foreskriver derfor, at data kan afleveres enten i (3D-model) IFC-format eller i et til formålet udviklet metadata-format, konsortiet har døbt DACaPo-XML. Ved hjælp af et hjælpeværktøj, der indgår i krav-pakken, vil langt de fleste relevante brugere uden videre kunne håndtere de krævede data i XML-formatet Kravene er i øvrigt søgt formuleret så fleksibelt bl.a. gennem til- og fravalg af forskellige moduler at de kan tilpasses forskellige typer af byggerier, udbudsformer og forvaltningsorganisationer. I udformningen har konsortiet samtidig koncentreret sig om de processer i bygningsforvaltningen, hvor digital aflevering rummer de største økonomiske fordele. Bygherrens valg Kravene lægger op til, at bygherren på forhånd skal træffe en række valg. Først og fremmest om han overhovedet vil stille krav om digital aflevering. Størrelsen og typen på det konkrete projekt kan være afgørende for, om digital aflevering fravælges. Et byggeprojekt kan være så specielt eller så småt at digital aflevering slet ikke er relevant. Ved byggeprojekter af et vist omfang, der projekteres digitalt, vil det dog i de fleste tilfælde være relevant at kræve digital afleving. Det gælder både nybyggeri, om- og tilbygning, renovering og modernisering. Bygherren skal så vælge, hvilke dokumenter og dokumenttyper, der ønskes afleveret. Dokumenterne opdeles i en basisdel og en tillægsdel. For basisdelen gælder, at disse dokumenter altid leveres digitalt i forbindelse med afleveringen af byggeriet. Tillægsdokumenterne kan vælges til som en ekstra ydelse. DACaPo sondrer mellem fire dokumenttyper - byggesagsdokumentation, driftsdokumentation, økonomidokumentation og arealdokumentation som typisk understøtter forskellige forvaltningsområder. For hvert område kan bygherren vælge de dokumenttyper og de tegningstyper, der ønskes leveret og samtidig tilkendegive de ønskede filformater. Afhængig af hvilke forvaltningsprocesser, driftsherren skal understøtte, skal han samtidig sammensætte sin eventuelle datamodel. Data, der afleveres i modellen, afleveres ikke samtidig i andre dokumenttyper eller tegninger. Lidt for grundigt DACaPo-udspillet blev gennemgående positivt modtaget, da forslagene midt i januar var til høring ved en workshop i læringsnetværket. Den udpegede opponent Knud Bindslev, KB Informatik kaldte konsortiets indsats for imponerende. Men den store grundighed kan også være med til at spænde ben for branchens tilegnelse af kravene, mente Knud Bindslev, som eksempelvis ikke kunne se nogen grund til at opdele vejledningerne i to delvist overlappende dokumenter for henholdsvis projekterende/udførende og byg-/driftsherrer. Begge parter kunne tværtimod have glæde af at kigge over skulderende på hinanden, mente Bindslev og anbefalede konsortiet at slå dokumenterne sammen til eet. Også selve kravspecifikationen kan med fordel strammes op, mente Bindslev og satte spørgsmålstegn ved kravenes opdeling i basis- og tillægskrav. Knud Bindslev foreslog endvidere konsortiet at hente inspiration til datamodellen hos klassifikationsprojektets bygningsdelsaspekter Funktion, Placering og Produkt. Første test DACaPo har i sin opsamling og tilbagemelding efter workshoppen givet udtryk for at konsortiet er indstillet på at imødekomme en del af kritikken i den førstkommende gennemskrivning. Kravspecifikationen vil blive strammet op og vejledningerne skrevet sammen til én. Forinden skal kravene dog prøves af i praksis. Denne afprøvning er allerde i gang i forbindelse med et første testbyggeri for Slots- og Ejendomsstyrelsen, SES. Det gælder en større ombygning af et kontorhus for Patent- og Varemærkestyrelsen i København. Forud for det igangværende udbud har DACaPo bistået SES med at vælge og formulere de krav, der skulle stilles i forbindelse med det specifikke projekt og kravstilllelsen har foreløbig ikke givet anledning til nævneværdige spørgsmål hos hverken bygherren eller de bydende. Det bestyrker DACaPo i, at man har fundet en farbar løsning: > Følg med i nyhederne på

19 Læringsnetværk for Det Digitale Byggeri BIT-konsortiet efterlyser digitale cases På to måneder har BIT skabt det nødvendige metodegrundlag for best practice opbygningen Bedst i Byggeriet. Nu skal det afprøves på den første case BIT-konsortiet har indledt jagten på velegnede cases, der kan være med til at dokumentere effekten ved at digitalisere processer i byggeriet. I alt skal konsortiet bruge en bruttoliste på mulige eksempler for at få et tilfredsstillende grundlag til at udvælge de 15 gennemdokumenterede cases, som BIT har forpligtet sig på at levere. I første omgang skal man dog kun bruge en enkelt, som samtidig kan være prøveklud for en afprøvning af de metodeværktøjer, konsortiet har udviklet. Vi efterlyser et projekt, hvor man har taget en ny digital metode eller teknologi i anvendelse og derved opnået en bedre proces, en mere effektiv resurseudnyttelse eller andre former for gevinst, siger projektleder Erik Arnbak. Det er ikke IKT-anvendelsen inden for den enkelte virksomhed isoleret, der interesserer BIT. Eksemplerne skal have fokus på byggeprojektet, introducere fælles arbejdsmetoder eller standarder og derigennem understøtte det digitale samarbejde mellem byggeprojektets deltagere. Metodegrundlaget på plads BIT-konsortiet indgik i november 2004 kontrakt med Erhvervs- og Byggestyrelsen om at udvikle det sjette og sidste af indsatsområderne under Det Digitale Byggeri best practice opbygningen Bedst i Byggeriet. Ambitionen er at skabe en internetbaseret eksempelsamling inspireret af det britiske Construction Best Practice initiativ som kan overbevise byggeriets virksomheder om fordelene ved at digitalisere arbejdsprocesser og inspirere dem til selv at gå i gang. Efter en intensiv analysefase kunne konsortiet i begyndelsen af februar fremlægge sin plan for, hvordan opgaven vil blive grebet an. BIT har udviklet en udvælgelsesmanual, som skal sikre, at det er de bedste cases, der bliver udvalgt (så de tilsammen dækker alle dele af byggeriets værdikæde) og at udvælgelsen mellem konkurrerende cases sker på et solidt og veldokumenteret grundlag. Selve casearbejdet baseres på en metodemanual, som skal sørge for, at indsamlingen og behandlingen af data sker på et solidt og videnskabeligt forankret grundlag, og at de færdige casepræsentationer bliver troværdige og anvendelsesorienterede. Det centrale værktøj er en effektvurderingsmetode, som fokuserer på de fire parametre: Omkostninger, Rationaliseringsværdi, Kvalitativ værdi og IKT-risici. IKT-effektvurderingen er imidlertid blot den ene del af casestudierne. Den anden del af opgaven bliver at beskrive, hvordan den beskrevne løsning blev implementeret og hvilke udfordringer, der har givet anledning til. Hvert casestudie afsluttes med en rapport, som let tilgængeligt men samtidig grundigt beskriver den undersøgte IKTløsning, investeringer og effekter, strategiog ledelsesovervejelser, kritiske faktorer samt anviser tommelfingerregler for en vellykket implementering. Vær ærlige og troværdige! Udvælgelses- og Metodemanualerne blev 2. februar lagt frem til faglig kritik ved en workshop i læringsnetværket. Rollen som officiel opponent var overdraget Andreas Foldager, CEG, som opfordrede BIT til at fokusere mere på, hvordan case-beskrivelserne formidles bredt til byggeriets virksomheder: Jeres metodearbejde virker grundigt og gennemarbejdet, og det er sikkert videnskabeligt velfunderet. Men i stedet for at bruge en masse kræfter på en videnskabelig funderet udvælgelsesmetode skulle I måske hellere interessere jer for, hvordan I får fat i eksempler fra de mange tusinde byggevirksomheder, som ikke er en del af Det Digitale Byggeri eller jeres eget netværk, sagde Andreas Foldager med henvisning til, at hverken BIT-konsortiet selv eller det tilknyttede Advisory Board rummer repræsentanter for de mange små og mellemstore virksomheder, der udgør det store flertal af byggeriets virksomheder. Klar tale og kolde kontanter er nøglen til at få flertallet af byggeriets virksomheder i tale, mente Andreas Foldager: Eksemplerne skal være nemme at gå til og de skal overbevise om, at de penge, der investeres, hurtigt kommer tilbage igen. Troværdighed er helt afgørende for om det lykkedes, sagde Andreas Foldager og opfordrede konsortiedeltagerne til at huske deres størrelse og være ærlige. HER FINDER DU MERE Gevinsterne ved IT-investeringer lader sig ikke nemt dokumentere på forhånd. Og uden et overbevisende beslutningsgrundlag kan den enkelte virksomhed eller bygherre være tilbageholdende med at implementere nye IT-løsninger. En eksempelsamling på 15 veldokumenterede cases, som viser hvordan processer i byggeriet lader sig digitalisere og dokumenterer effekten, skal bidrage til at nedbryde denne barriere og eliminere usikkerheden hos den enkelte aktør. Opgaven gennemføres af BITkonsortiet: Carl Bro, COWI, Rambøll, Hoffmann, MT Højgaard, NCC, Skanska, Arkitektskolen Aarhus, BYG.DTU og Statens Byggeforskningsinstitut. Projektleder: Erik Arnbak, Globeteam. Læs mere på under indsatsområdet Bedst i Byggeriet Digital aflevering fortsat > Nu må vi jo afvente erfaringerne fra afprøvningen, forhold til model og dokumenter, siger rede kravsæt bliver herefter genstand for men de hidtidige tilbage- meldinger inklusive dem vi fik på workshoppen har bekræftet os i, at vi har fundet det rigtige niveau og den rigtige løsning med vores to-strengede strategi i DACaPo-projektleder Jan Johansen. Projekteringen på testbyggesag 1 afsluttes til juli, hvorefter erfaringerne lægges til grund for en første revision. De revideyderligere afprøvning i et nyt testbyggeri, som så danner grundlag for den endelige udformning af kravene. Se DACaPo s præsentation af kravspecifikation og datamodel på under indsatsområdet Digital aflevering Forslag til løsninger. Læs mere om indsatsområderne på

20 Det Digitale Byggeri bliver til i samarbejde mellem Erhvervs- og Byggestyrelsen og Fonden Realdania 35 firmaer med til at udvikle 3D-arbejdsmetode Som et af de allerførste initiativer i det nye år har bips nu igangsat det praktiske arbejde med at udarbejde manualer og arbejdsmetoder for 3D-modelbaseret projektering. 35 virksomheder fra alle led i byggeriets værdikæde har givet tilsagn om at medvirke i metodeudviklingen, som er en af de prioriterede udviklingsopgaver under Det Digitale Fundament. Arbejdet blev skudt i gang ved et kick-off møde 7. januar. Syv fagopdelte arbejdsgrupper udarbejdede her deres første bud på, hvilke gevinster byggeriet skal opnå ved 3D modelbaseret arbejdsmetode. Selvom hver af grupperne havde hver deres nuancerede meninger, viste der sig at være langt større overensstemmelse mellem fagene, end vi på forhånd havde turdet håbe på, fortæller Svend Erik Jensen i bips sekretariat. De nydannede arbejdsgrupper for hver af fagene arkitektur, konstruktioner, installationer, bygherre, udførelse, byggevarer og myndigheder skal analysere deres dataflow i deres daglige og nær fremtidige arbejdsrutiner. Dataflowet skal sammenholdes med de tekniske muligheder dagens IT- og CAD-programmer tilbyder. Dertil er er nedsat en teknikgruppe, der udelukkende har til opgave at vurdere og anbefale de teknologiske muligheder. På grundlag heraf skal der skrives udkast til manualer, som bliver præsenteret for branchen på den årlige bips-konference 31. oktober 2005 i Odense. Vi har lagt projektet tilrette med så mange deltagere for at få så megen faglig viden ind i projektet som muligt. Når alle byggeriets parter er repræsenteret, giver det forhåbentlig også efterfølgende bred konsensus i branchen og dermed lette implementering på det praktiske plan af arbejdsmetoden, når denne er beskrevet, forklarer projektleder Kim Jacobsen. KORT NYT KORT NYT Premiere på digital licitation Den første rent elektroniske licitation i Danmarkshistorien finder sted de første 14 dage af marts, hvor Forsvarets Bygningstjeneste holder licitiation over et entreprenørarbejde ved Flyvestation Karup. Licitationen sker som led i afprøvningen af det kommende bygherrekrav til digitale udbud. Licitationen foregår via en til formålet udviklet Bygherreportal på internettet, der vil være åben for tilbudsafgivelse i perioden marts. Portalen vil efterfølgende blive demonstreret på Der er tidligere gjort et mere simpelt forsøg med at holde licitation over internettet, men det er første gang det sker uden en parallel fysisk tilbudsafgivelse. Fælles format for bygherrekravene Fire ansøgere er blevet inviterede til at byde på opgaven med at opsamle erfaringerne fra afprøvningen af bygherrekravene samt at udvikle et standardiseret format for formuleringen af kravene. De prækvalificerede er: Bascon A/S i samarbejde med Manual New samt Anders Ekholm, Lunds Tekniske Højskole Emcon A/S Vive Consult v. Mogens Høgsted Oxford Research A/S, Friis & Moltke A/S samt Henning Larsens Tegnestue Erhvervs- og Byggestyrelsen forventer at indgå kontrakt på opgaven medio marts Medio maj skal kontraktholder fremlægge handlingsplan og metodegrundlag og 1. november forslag til det fælles format for bygherrekravene. Erfaringsopsamlingen af afprøvningerne skal først foreligge med udgangen af Vær med i debatten på