Bøn og Begreb om en Dansk Høiskole i Soer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bøn og Begreb om en Dansk Høiskole i Soer"

Transkript

1 3166 Bøn og Begreb om en Dansk Høiskole i Soer 1840 Nummer i Steen Johansens Bibliografi over NFS Grundtvigs Skrifter: 680 udgivet af Knud Eyvind Bugge, Institut for Dansk Kirkehistorie, G.E.C.GADs Forlag, København 1968 s Bøn og Begreb om en Dansk Høiskole i Soer Bøn til Majestæten for Danskhed og Modersmaal Høibaarne Konning over Svane-Vangen, Hvor Lykke-Skibets Kiølvand staaer endnu! Skjoldungers Arving til Valhalla-Sangen, Som Lundens Fugle komme end ihu! Jeg har en Bøn til Danmarks Folke-Fader, Til Mildheds Konge-Speil* og Urets Hader, O, laan den Øre i beleilig Tid. Jeg beder ei om Deel i Magt og Vælde, Udeelt de hvile i Kong Christjans Haand! Vor Konges Haand, selv rystende af Ælde,

2 Omvindes kun af Kiærlighedens Baand, Mens Marken fryder sig i Hegn af Loven, Og Spiret grønnes som en Bøg i Skoven, Og Dag indslumrer sødt ved Aften-Sang! Jeg beder ei om Baand paa nogen Tunge, Og ei om Herreskjold for nogen Tro, Thi frit at troe, at tale og at sjunge, Jeg ønsker alle dem, paa Marken boe, Og ikkun Een tilgavns kan lukke Munde, Og ene Han, som Hjerter kan udgrunde, Har over Tro og Tanke Hals og Haand. Jeg beder ei om Guld og grønne Skove, Og endnu mindre om en Bispe-Stol; Bøn og Begreb om en Dansk Høiskole i Soer [Kommentarer ved Knud Eyvin Bugge] Tekstgrundlag: Originaltrykket. Datering: Bibl. nr. 680 (jf. bd. l s.172, bd. II s.311 og bd. III s.368 [sml.iv,122]. SfL s.299, 302 f, 333 f o. fl. st. Kong Christian d. VIII havde allerede som kronprins vist betydelig interesse for Gr.s skoletanker og for hans planer m.h.t. omdannelsen af Sorø Akademi (se ovf. bemærkningerne til s.79). Da Christian d. VIII i 1839 havde besteget tronen, og da der stadig forhandledes om en omorganisering af undervisningen på Sorø Akademi, er det forståeligt, at [forts. næste side nederst] * Speil er her brugt i betydningen mønster, (godt) eksempel, måske også med allusion til det norske værk Konungsskuggsjá (Speculum regale) fra det 13.de århundrede, en lærebog for konger og fyrster. 172

3 Gid kun mit Øie, til jeg skal hensove, Som nu tilfreds maa see den gyldne Soel! For Øret lyde Fugle-Sang fra Lunden! I Hjertet varmt, og smeltende i Munden, Mig være alle Dage Livets Ord! Jeg beder om Opreisning for en Dronning, Langt ædlere og sødere end hun, Der har sin Throne hvor der virkes Honning Af Fugle smaa, som kysse Blomstermund; Hun trællet har, taalmodig uden Mage, For Hexen leed, fra Valdemarers Dage, Og ventet, Konge! paa Dit Gyldenaar. Den Ømmeste, som Læber end har nævnet, Blandt Dronninger, som smiled under Soel, For Barbari dog sigtet blev og stævnet, Med Uret styrtet fra sin Dronning-Stol; Med»Sort paa Hvidt«frikiendtes hun alt længe, Blev Dronning kaldt i»deiligst Vang og Vænge«, Men træller dog for Hexen leed endnu. I Chorets Navn, som slog Guldharpens Strænge For Danmarks Dronning i den grønne Lund, Og Krandse bandt af Blomsterne i Enge For søde Ord af hendes røde Mund, Jeg beder, Konge! lad paa gamle Dage

4 Vor Enke-Dronning, Ægteviv af Brage, Faae Bod for Vaanden i sexhundred Aar! I Kiønnets Navn, som er vort Hjertes Glæde, Og Dane-Vangens bedste Blomster-Krands, Som pryder selv det skiønneste Høisæde, Og kaster end paa Straatags-Hytten Glands, Jeg beder, Konge! giør den Dronnings Lykke, Gr. følte sig foranlediget til med nærv. skrift at slå til lyd for sine idéer. Om Gr.s Sorø-planer og disses sammenhæng med begivenheder i Akademiets historie, se Kai Hørbys afhandling i Årbog for Dansk Skolehistorie 1967 s.59 ff. Gr. anså selv»bøn og Begreb«for det mindst værdifulde af sine skrifter om en folkelig højskole, og det blev derfor udeladt i den under hans medvirken redigerede samling»smaaskrifter om den historiske Høiskole«(1872). Skriftet indeholder imidlertid interessante bidrag til belysning af Gr.s Sorø-tanker, ligesom det også indeholder bemærkelses-værdige udtalelser om tidligere pædagoger. 173 Hvis Sødhed de saa smeltende udtrykke I hver en Sang paa deres Moders Maal! I Bondens Navn, som satte Neg paa Rode Til Konge-Stol for Barne-Drotten Skjold,

5 I Deres Navn, som Frederik og Frode Paa varme Hænder bar til Salen kold, Jeg beder, Konge! gjør den Dronning Ære, Hvis Navn endnu paa Tungerne de bære, Og elske ømmere end selv de veed! I Aandens Navn, som under Øielaaget Har Stjerner klare paa Skyhimmel bleg, I Aandens Navn, som elsker Hjertesproget, Og kalder det Havfruens Strængeleg, Jeg beder, Konge! bliv den Dronnings Værge, Hvis Roes sig svinger over alle Bjerge, Naar Aanden taler Hjertets Tungemaal! Der er en Løvsal i Dit Kongerige,* I Sællands Hjerte, ved den blanke Sø, Lad der i Mag den Yndige bestige Sit grønne Dronning-Sæde under Øe, Med Hynde blødt af venlige Kiærminder, Som blaane lyst saalænge Blodet rinder Og Hjertet banker hos vor Moders Børn! Hvor Axel blunder under hvalvte Bue, Og Danmarks Adel har sin Vaaben-Krands, Lad Folket der sin gamle Dronning skue Forynget skiønt i Nyaarstidens Glands! Lad sammensmelte der paa Danmarks Tunge De gamle Hjerte-Toner med de Unge, Til Dronningens og Danner-Kongens Priis! Varianter

6 Sml. Til det følgende s Fasc e Sammenhæng: I det umiddelbart forudgående har Gr. drøftet problemet lærerkræfter på højskolen og tilbudt at medvirke personligt ved undervisningen i Sorø, evt. nogle måneder hvert år * Her og i det følgende hentydes til Sorø. 174 Ja, hvor i Glands vor gamle Dronning throner, I Bøge-Lunden paa Kiærminder blaa, Der Kongens Priis i Folke-Sangen toner, Som Lærker og som Nattergale slaae, Der, som i Valhal, leve op de Døde, Hver Morgenstund ved Hjerte-Toner søde, Og bænkes trindt om Bord hos Christian. O Konge! Du det følde dybt og længe, At ægte Dansk er intet Barbari, Men Tonerne fra Danmarks Harpe-Strænge, Dem er der baade Aand og Hjerte i; O, lad da, Konge! Aand og Hjerte seire, Som kvæde højt for Kongerne i Leire, Oprøre sig mod Keiserne i Rom! Saa ømme Hjerter og saa skiønne Minder, Saa kongeligt og blidt et Skjalde-Chor,

7 Saa bløde Bønder og saa søde Kvinder, Som Danevang, har intet Land paa jord; Giør end Latinerne sig nok saa vrede, Lad os med Aand dog ei forgiæves bede For Dronningen og Folkets Tungemaal! Begreb om en Kongelig Dansk Høiskole At Modersmaalet i det Mindste bør have een Plet i Fædrenelandet, hvor det dyrkes for sin egen Skyld og for de Værkers, som har gjort det navnkundigt, det er den Ene af mine gamle Paastande, som Ingen endnu har stræbt at svække, og det Samme er Tilfældet med den Anden, at naar det skal være andet end Spas, at hos os sidde»haandværksmænd og Bønder«i Stats-Raadet,* da maa der dog i det Mindste være eet Sted i Danmark, hvor de, der ikke kan andet Sprog end deres Modersmaal, paa det kan oplyses om Alt hvad man behøver at Man kan vist nok også tvivle om, hvorvidt Høiskolen fra Først af vilde blive synderlig besøgt eller skattet; thi dels er Danske Folk ikke af de Flyvende, og dels har de Fleste fra deres Barndom en saadan Angest eller Modbydelighed for Alt hvad der hedder eller ligner en Skole, at De neppe i den voxne Alder kom med deres gode Villie, før De hørde særdeles gode Tidender om den; men hverken Dette eller den Fornemhed, hvormed andre vilde see ned på en saadan Anstalt, anseer jeg for nogen ulykke. Nogle er der nemlig altid, som har Lyst til at prøve Nyt, hvor de kan frit gaae ind og ud, og det er gierne de mest Opvakte, saa fik man kun Faa at begynde med, blev de vel desbedre, og Grundvolden kunne lægges des forsvarligere. [Her udelades resten af ms. ca. 1 1/5 sider.] * Nemlig»det folkelige Stats-Raad«(udtrykket findes i nogle citater anført SfL

8 s.271 f) = de rådgivende provinsialstænder. Også med udtrykket»folke-raadet«3 linier længere fremme hentydes til denne institution. 175 vide, for ikke blot at have Sæde men Stemme i Folke-Raadet, og til ei blot at kunne afgive sin Stemme, men giøre den giældende. Begge disse Ting forudsætter jeg da, som uimodsigelige, og at der dog intet saadant Sted gives, ingen offenlig Anstalt findes hos os, hvor enten Modersmaalet og Værkerne paa Det er Hovedsagen, eller noget Sted, hvor de som kun kan Dansk, finde Leilighed til at oplyses om, hvad de som Danske Borgere, og i sin Tid som Kongens Raadgivere, maatte ønske og trængde til at vide, det er ogsaa vist; thi vel stræbde Kong Frederik den Sjette at aabne»sorø Academi«for Ustuderede, men hvordan det end gik til, saa bortfortolkede man det Halve af Tilladelsen, ved at fordre af Vedkommende at de skulde gaae Drenge-Skolen igiennem, og tilintetgjorde den anden Halvdeel ved at paanøde de Ustuderende Latinske Timer i Skolen, som man endog nylig har formeret.* At imidlertid Kong Frederik den Sjette med Rette dømde, at Academiet i Soer var Pletten, hvor Dansken fremfor Alt havde Ret til at herske og Danske Folk billigt Krav paa at finde den Oplysning, de trængde til for at ære og tjene Fædrenelandet, det er ogsaa klart, thi det Ridderlige Academi, Kong Christian den Fjerde her oprettede, Christian den Sjette fornyede, og Holberg berigede, var jo en Patriotisk Høiskole efter Tidernes Begreb og Leilighed, der kun ved en Feiltagelse, for ikke fuldt tyve Aar siden,** faldt i Latinernes Vold, og vi tør derfor haabe, at»kongens Nøgel«vil blive brugt anden Gang til at aabne Døren for Dansken, saa

9 Latinerne lade den staae. Kun med dette Haab kan jeg endnu engang gribe Pennen i en Sag, hvori den hidtil synes at have udrettet mindre end Intet, og kun under denne Forudsætning nytter det at tale om, hvordan Sorø Academi kan blive en saadan Kongelig Dansk Høiskole, som Modersmaalet fortjener og Fædrenelandet i alle Henseender, men ret soleklart for Folkeraadets Skyld, behøver. Skal nu Academiet blive en saadan Høiskole, som Dansken * Sorø Akademi fik under 28/ nye statutter, hvor det (iflg. Norvin) hedder, at akademiet ikke blot skulle forberede til et embedsstudium ved universitetet, men tillige»udbrede videnskabelige Kundskaber i Privatlivets forskellige Krese«(W. Norvin i SORØ, Klostret, Skolen, Akademiet gennem Tiderne, udg. af Soransk Samfund II [1931] s.399). - At man bortfortolker det halve af tilladelsen ved at fordre af vedkommende, at de skulle gå drengeskolen igennem, hentyder til den eksisterende eksklusive forbindelse mellem skolen og akademiet, idet dette kun måtte optage studerende, der havde besøgt skolen, og denne kun dimittere til akademiet. - Bortfortolkningen af tilladelsens anden halvdel må referere sig til indførelsen af realundervisning ved Sorø Skole iflg. kgl. resolution af 28/ Dette var foreslået af direktør H. F. J. Estrup inden dennes afgang i 1836, men planen realiseredes først under efterfølgeren, G. H. Waage, og da på en sådan måde, at man netop ikke fritog»de Ustuderede«(d.v.s. real-disciplene) for latin. I stedet for de 4 to-årige klasser indrettedes 5 ét-årige klasser og en sjette klasse, der var toårig; undervisningen var fælles i de tre første år og indeholdt 6 ugentlige latintimer, et tal, som senere - i blev forøget (Gr.:»formeret«) til 7 (Se om disse forhold ved Sorø Akademi, Fr. Matthiessen i SORØ, etc. II [1931] s.499 ff). For de her meddelte oplysninger og henvisninger takker udgiveren mag. art. Kai Hørby. ** D.v.s. i 1821, da der blev offentliggjort en ny plan for undervisningen ved Sorø Akademi (jf. SfL s.230). 176

10 kan have Ære og Danmark Nytte af, da maa det allerførst ophøre at være et Anhang til Kiøbenhavns Universitet, saa det ikke alene, som før, faaer sin egen Bestyrelse, men bliver Latinerne kvit, som udgaae fra Skolen ved Dets Side; thi saalænge der ved Academiet skal tages første og læses til anden Examen,* faaer det aldrig nogen Art med en fri paa den ustuderende Ungdom beregnet folkelig Dannelse. Paa tre Maader kan nu Academiet blive Latinerne kvit, enten ved at de afgaae til Kiøbenhavn, der jo ligesaa godt kan have det Par Stykker som hele Resten, eller derved, at Drenge-Skolen** gik ind, hvorved der neppe tabdes synderligt, da vi har Latin-Skoler nok endda, eller endelig derved, at den omskabdes til en Dansk Skole, hvad ogsaa kunde være godt, men vilde for Øieblikket have sine store, maaskee uovervindelige Vanskeligheder. Siden derfor denne Drenge-Skole engang er blevet til, og forbundet med et eget Kostgængeri, var det vel bedst den vedblev som lærd Skole, og benyttedes til at vise, hvad der i en Saadan lod sig giøre for Modersmaalet og en naturligere Udvikling, naar den Latinske Stil, med alt det tvungne Latin-Skriveri og Latin-Snak ved Universitetet, faldt bort. Jeg mener ingenlunde hermed, at det skulde forbydes Nogen enten at gjøre Latinsk Stil til første Examen, eller at skrive og snakke saameget Latin ved Universitetet, som han vilde, thi da Endeel af de Lærde endnu har den Tro, at den Latinske Grammatik er *»Første Examen«= examen artium, studentereksamen;»anden Examen«= den

11 filologisk-filosofiske eksamen ved universitetet, som akademiets afsluttende prøve var ligestillet med. Jf. endv. ndf. s note 1 pkt.l. **»Drenge-Skolen«= den lærde skole i Sorø; ved siden af denne husede institutionen en opdragelsesanstalt, som man kunne kalde skolens kostafdeling (i nyere tid: alumnat), jf. Gr.s ord i det følgende om»kostgængeri'et«. 177 Vist nok er, efter min fulde og jeg tør sige velgrundede Overbeviisning, hele den Byzantinske Drenge-Videnskabelighed og hele det Chinesiske Examens-Væsen* noget deels saa Tomt og deels saa Unaturligt og Forskruet, at det vil være Menneske- Aandens Triumf og hver Alders Gavn og Glæde, naar det Altsammen synker i Forglemmelse hos os; men da det altid er en stor Feil, der straffer sig selv, at ville ved Magtsprog forandre det Mindste i Aandens Verden, saa har det vel lange Udsigter med Grund-Forbedringen af vort Skole-Væsen; thi saalænge næsten alle de, der giælde for Videnskabs-Mænd, paastaae, de skylde Drenge-Skolen Alt hvad de har, og saalænge baade Lærde og Ulærde sædvanlig troe at Examiner kan skabe alleslags duelige Embedsmænd og lærde Folk af Intet eller dog af en ubekvem Materie,** saalænge vilde enhver Lov derimod aldeles forfeile sin Hensigt. Den eneste virksomme Maade, hvorpaa disse herskende Indbildninger og indgroede Fordomme kan bekæmpes, er da at give Frihed og aabne Leilighed til en naturlig Udvikling og sand Dannelse, som kan uimodsigelig bevise, man tog mærkelig feil, da man paastod, at jo tidligere man begyndte at lade Lærd, des grundigere Videnskabs-Mand blev man, og jo flere døde og levende Sprog man fuskede paa, des større Mester blev man i det tilsidesatte Modersmaal, og jo stadigere man hængde over Bøgerne

12 fra Barnsbeen, des klogere blev man paa det Menneske-Liv, man slet ikke befattede sig med. Dette slaaende (praktiske) Beviis kan imidlertid ikke føres, saalænge Latin-Skolerne og den paa dem grundede Høiskole enten er de eneste aandelige Værksteder, eller dog Kilden og Mønsteret for dem Alle, saa en reen Dansk, folkelig Høiskole er ikke blot Modersmaalets Ret og Borger-Livets Krav, men ogsaa den eneste rette Forberedelse til en Grund-Forbedring af hele vort Skolevæsen. Hvad der imidlertid, uden at afskaffe Drenge-Videnskabeligheden og Hukommelses-Prøverne, lader sig giøre til at formindske og formilde deres bedrøvelige Følger, burde vist nok ikke undlades, og dertil hører først og fremmerst Fritagelse for den Latinske Stil, da det derved dog * Jf. ovf. s.301 note 5. ** Om den litterære baggrund for dette udtryk, se bd.l s.300 note 2: [Hentydning til Pontoppidans lærebog: "Hvad er det at skabe? Det er, at giøre noget af intet, eller af en ubequem Materie." (E.Pontoppidan: Sandhed til Gudfrygtighed (1737) stk 351). Sml. Johan Grundtvig: Catechismi Forklaring (1779) stk. 69.] 178 bliver mueligt for de Lærere, der veed at skatte Livet og Modersmaalet, at giøre Drenge-Studeringen langt mindre unaturlig og aandsfortærende. Selv den overflødige Latin-Læsning, som kunde gjemmes til Sidst, lod sig da til Nød bære; men dog vilde ogsaa her en Fritagelse for hvem der ønskede den, være en stor Velgierning af Regieringen baade mod Børnene, Folket og sig selv, thi det Meste af den saakaldte classiske Skrift paa Latin er i

13 Drenge-Aarene kiedsommeligt og ufordøieligt, og hvad der er anderledes, er enten saa konge og folke-fiendsk, eller saa hjerteløst, usædeligt og tit ugudeligt, at det maa kaldes Edder og Forgift for alle barnlige Sjæle, hvad der især maa have de sørgeligste Følger, saalænge hardtad alle Kongelige Embedsmænd udgaae af den Latinske Plante-Skole.* Vilde man derfor give den lærde Skole i Sorø en forbedret Skikkelse, da burde man der ikke blot lade den Latinske Stil bortfalde, men ogsaa indskrænke Latin- Læsningen til nogle faa taalelige Bøger, og derimod lægge Vind paa Islandsk, Græsk, og især paa Modersmaalet, som baade er det, Drenge lettest kan faae Smag paa og samle Tanker i, og som jo selv for de Lærdeste iblandt os, end sige da for de praktiske Embedsmænd, maa være Udviklingens og Dannelsens faste og levende Grundvold, naar Danske Folk og den Danske Regiering skal have Nytte og Glæde deraf. At Folket kun skulde være til for Regieringens Skyld, er vist nok en Tyrkisk Grundsætning, som Ingen kraftigere har fralagt sig end Danmarks seneste Enevolds- Konger; men at baade Regiering og Folk kun skulde være til for de gamle Classikers og de Latinske Skolemestres Skyld, det vilde være Daarekiste-Snak, og dog kunde det blot under denne fortvivlede Forudsætning være hensigtsmæssigt fra Barnsbeen at danne de tilkommende Folke-Lærere og Kongelige Embedsmænd til det Modsatte af hvad baade Kongen og Folket maae ønske hos dem, og tabe uberegnelig ved at savne: det Modsatte af fortroligt Bekiendtskab med Folke og Borger-Livet, med Modersmaalet og Dets Classiske Værker, saa al muelig Frihed til at bane bedre Veie er det ligesaavel klogt som billigt at give. * Det er ikke helt klart, om Gr. her tænker på gymnasiet eller på universitetet. 179

14 Hermed har jeg da sagt min Mening om Latin-Skolen i Sorø, men da Friheden kun giør en bedre Fremgangs-Maade muelig, og jeg ikke veed, hvorvidt Skolen har eller for Øieblikket kunde faae Lærere, med Lyst og Evne til virkelig at følge den, saa kan jeg umuelig sige, om Forandringen vilde nytte, men maa lægge al Vægten derpaa, at Academiet, naar det skal være en folkelig Høiskole, paa en eller anden Maade bliver Latin-Skolen kvit, og faaer sin egen Bestyrelse i en tilstædeværende Hædersmand, til hvem (ligesom til Hovmesteren fordum) Majestæten tør betroe en saa vigtig Oplysnings-Anstalt, der naturligviis skal være ligesaa Kongelig som folkelig, ligesaavel i vor Stats-Forfatnings som i vort Folke-Livs Aand, thi medens det aldrig nytter at ville beherske Oplysnings-Værket i det Hele, der maa gaae sin egen Gang, følger det dog af sig selv, at i de Værksteder for folkelig og borgerlig Oplysning, Regieringen selv opretter og bestyrer, maa der ikke virkes imod den, men skal af alle Kræfter virkes for den. En Regiering og Statsforfatning kan vist nok lettelig tænkes saa slette og ufolkelige, at en Oplysnings-Anstalt umuelig kunde være baade i deres og i Folkets Aand, men deels vil det være yderst sjeldent, deels var det dog lige dumt af en Regiering at undergrave sig selv, og endelig kiender jeg saa meget baade til det Danske Folk og til den Danske Regiering og Stats-Forfatning, at jeg veed, de stemme i Grunden saa ypperlig overeens, at det er kun Oplysning om denne herlige Overensstemmelse, vi fattes, for, med Guds Hjelp, at blive saa lykkelige, som det paa jorden er mueligt. Havde vi derfor blot saa længe havt en Kongelig Dansk Høiskole i Sorø, som den i alt Fald overflødige Universitets-Hale, der kostede store Penge, da er jeg vis paa, al dette Aars Uro og urimelige Forlangender* vilde være undgaaet; men Dette hørde vel ogsaa til for at overbevise baade Høie og Lave om, at vi trænge højt til Almeen-Oplysning

15 om den virkelige Beskaffenhed af det Borgerlige Selskab, som hveranden Pen nu vil kalfatre, og dog kun saare faa Øine endnu har seet fra alle Sider, end sige giennemskuet, som de dog maatte for at an- * Sigter til tidens liberale rørelser. 180 stille en forsvarlig Sammenligning og beregne Følgerne af en Forandring. Naar jeg imidlertid siger, at vor folkelige Høiskole maa være i vor Stats-Forfatnings Aand, da mener jeg naturligviis den Stats- Forfatning, vi nu virkelig har, og hverken den, vi kun engang har havt, eller den, man saa tit i Bladene vil paadutte os, vi har, hverken altsaa i Egenraadighedens (Absolutismens) eller i Trældommens (Servilitetens), men i Enevolds-Magtens og Folke- Raadets Aand; thi uagtet vi kunde ønske Sort paa Hvidt for at Folke-Raadet hører ligesaa væsenlig til vor StatsForfatning, som Enevolds-Magten, saa er den Sag dog i Grunden lige vis, og vilde sikkert være gjort»alle vitterlig«, naar Folke-Raadet havde været Dansk oplyst nok til at see, det var den Sikkerhed med Hensyn paa Fremtiden (den statsretlige Garanti) de i Folkets Navn skulde bedet Kongen om. For imidlertid at virke i vor Stats-Forfatnings, baade Kongens og Folkets Aand, maatte Høiskolen ogsaa bestyres ligesom Riget, saa Hovmesteren (eller hvad Bestyreren skulde hedde) vel, paa eget Ansvar, kunde forordne hvad han vilde, men

16 maatte i alt Vigtigt først høre Skole-Raadet, hvis Medlemmer næsten Alle valgdes af Ungdommen selv; thi Dette vilde baade i det Hele være Oplysnings-Værket tjenligst, og i Særdeleshed give Stats-Forfatningen langt mere Anskuelighed, Liv og Fasthed hos Folket, medens de valgte Medlemmer vilde finde, det var en god Forberedelse til Folke-Raadet. Man veed jo nok, de gamle Skolemester-Nykker stikke i os endnu, skiøndt vi har lagt Parykken, der hørde til, saa vi synes bedst om at Ungdommen hører andægtig paa Alt hvad vi siger og sætter sin Ære i at snakke os efter Munden; men vi maae lære at indsee, det passer slet ikke paa en folkelig Høiskole, som Ungdommen hverken drives til med Bøder eller lokkes til med Levebrød, men kun vil besøge og skatte, naar de finde den baade nyttig og fornøjelig, og om de finde den saaledes, kan Ingen sige uden de selv, saa dertil maa gives dem en ordenlig Leilighed i Skole-Raadet, og hvad de saa at sige eenstemmig er misfomøiede med, kan i visse 181 Henseender desuagtet vel være meget godt, men duer dog ikke paa den folkelige Høiskole. Her seer man een af de vigtige Grunde, hvorfor jeg kun nødig indlader mig dybere i Udviklingen af den folkelige Høiskoles Indretning, da det ligger i Sagens Natur, at naar Værket skal lykkes, maaindretningen ikke være efter Enkelt-Mandens men efter Folkets Hoved, og ligesaameget efter Ungdommens som efter Alderdommens Hjerte, saa man skal, saavidt mueligt, lade Indretningen skabe og udvikle sig selv, hvad man uden al Fare kan,

17 naar Bestyreren kun er en paalidelig Mand og har fri Haand. En anden ligesaa vigtig Grund, hvi jeg hidtil har krympet mig ved at udvikle mine Tanker nøiere om, hvad OplysningsVærket skulde omfatte og hvordan det med Held kunde drives, er ligefrem den, jeg har angivet, at enhver Livs og Levnets Beskrivelse, altsaa ogsaa den Folkelige Høiskoles, maa være en Historie, der følger efter Bedriften og Begivenheden, og kan umuelig gaae forud; thi Alt hvad jeg derfor kan sige derom, maa kaldes Spaadom, Giætning, Drøm eller Formodning, og jeg er saa vant til at høre mine Formodninger gjort latterlige, at jeg ikke bør knytte flere af dem end høist nødvendig til en i sig selv saa god og klar Sag, der ei maatte lide enten under Dunkelheden af mine Forestillinger eller under Andres Lyst til at spotte med dem. Naar jeg derfor nu vil stræbe at give et tydeligere Omrids af en for hele Landets Ungdom aaben Høiskole, hvor Alt dreiede sig paa Modersmaalet om Fædrenelandet, da maa jeg dog giøre det kort og holde det svævende, og endda udtrykkelig tilføie, at Eet er Trangen til en saadan Anstalt for Ungdommen til Oplysning om Danmark og Danskhed i alle Maader paa Modersmaalet, og noget ganske Andet er mine Tanker om, hvad der enten for Øieblikket eller i Længden kan vindes derved, og om Maaden, hvorpaa man helst skal gaae frem; thi disse Tanker kunde være meget tossede, og Indretningen blev dog lige nødvendig. Var det en Efterligning paa Dansk af Universitetet, med 182

18 Examen for og bag, jeg foreslog, da var det vist nok nemt at opregne hvilke Bøger, foruden Dansk Grammatik, man maatte have lært udenad for at faae Lov til at indgaae i Helligdommen, og i hvilke Fag der skulde holdes Forelæsninger daglig eller ugenlig, hvert Halvaar, og da var det ligesaa let at forudsige Følgen, nemlig at enten slet Ingen frivillig giæstede et saadant Lighuus, eller at dog det Hele snart hensov eller hendøde, uden at have havt meer end Skin af Liv og Aarvaagenhed; men nu er det noget, desværre, blandt os aldeles Nyt, jeg har for Øie, en Oplysnings-Anstalt nemlig, hvorved Folket efterhaanden vaagnede til Selv -Bevidsthed og hvor Lederne lærde ligesaameget af Ungdommen, som den af dem, en saadan levende Vexel-Virkning og indbyrdes Underviisning, hvorved der lagdes Bro over det svælgende Dyb, Hierarchi, Aristokrati, Latineri og honet Ambition har befæstet mellem hardtad hele Folket paa den ene, og Dets Ledere og Lærere, med en Haandfuld saakaldte Dannede og Oplyste, paa den anden Side, dette svælgende Dyb, hvori ellers snart hele det Borgerlige Selskab og al rolig, historisk fremskridende Udvikling maatte gaae til Grunde. Ingen kan agte Folke-Raadets Oprettelse og dets saakaldte demokratiske og materialistiske (folkelige og grundfaste) Sammensætning for mere betimelig og velbetænkt end jeg, og Stemme-Samlingerne hos Folke-Mængden om Raadets Værd og Tilstrækkelighed nu og herefter, som, hvor urimelige de end maae findes, alt er begyndte, vil neppe ophøre; men Følgerne maatte jo blive de sørgeligste, naar ikke Borger og Bonde baade i og udenfor Folke-Raadet lære at forstaae sig selv og os, at tænke paa det Heles Tarv, paa Fædrenelandet fordum og herefter, og selv naar man har størst Overtro paa Folkets Boglæsning og Bogstavers Magt, maa man kun grue desmeer for den Oplysning, Folke- Bladene udbrede. Om derfor end Folkets og Fædrenelandets sande Venner tvivlede om, at en saadan folkelig Høiskole, som jeg foreslaaer, vilde findes muelig eller kunde lykkes, saa burde man dog, jo før, jo heller, giøre en Prøve, hvorved der var slet Intet at tabe, men Ingen veed hvor-

19 183 meget, maaskee Alt at vinde. Under fortvivlede Omstændigheder foretager man sig dog ellers i vore Dage de æventyrligste og tit i borgerlig Henseende de fordærveligste Ting, saa vi maae dog vel have Mod til at prøve saa uskyldig og paa ingen Maade urimelig en Ting, som at oplyse det fredeligste Folk under Solen om hvad der tjener til dets Fred, det kiærligste Folk om hvad Kiærlighed til Fædrenelandet vil sige, og endelig at oplyse det til alt Muntert og Fornøieligt letnemme Folk om, hvilken uudtømmelig Kilde til uskyldigt Morskab og fælles Fornøielse de har i dem selv, i gamle og nye Viser, i folkelige Bøger og i»deiligst Vang og Vænge«, naar de kun lære at benytte sig deraf. Hermed er nu egenlig sagt, hvad der paa den folkelige Høiskole maa stræbes efter, først nemlig: Forstand paa Folket, udenhvilket vi ei kan tiltale dem, saa de forstaae os, og dernæst Meddelelse af Alt hvad der til Gavn og Glæde kan være Fællesgods, og endelig den Oplysning, der maa findes hos de bedste Hoveder i alle Kredse, for at Folke-Raadet baade kan vælges og virke til fælles Bedste, som maa være den uforanderlige Grundlov i ethvert Selskab, der skal bestaae med Folkets Villie og blive gammelt med Æren. Dette er klarlig Maalet, og om Veien kan der ikke siges stort, da den først skal banes og for en stor Deel brydes, hvad naturligviis kun vil lykkes i Forhold til de Evner, som mødes, og den Umage, man vil giøre sig paa begge Side. Nemt er det vist nok at sige, at det baade først og sidst er Munden, der maa bruges, deels fordi den er det eneste levende Redskab, Aanden har paa jorden, og deels fordi vi aldrig faae meer tilfælles med Folket end hvad der

20 baade kan rummes i den og af sig selv gaae fra Mund til Mund, og det er ligesaa nemt sagt, at kun i samme Forhold, som Talen bliver til en Sam-Tale, deels mellem Gamle og Unge, og deels mellem de Unge indbyrdes, kun i samme Forhold lykkes Oplysningen; men hvorvidt Vedkommende vil have Sind til at hjelpes ad og bære over med hverandre, til Munden kommer ret paa Gang, det maa Tiden vise, og skiøndt jeg er sikker paa, Vanskelighederne lade sig overvinde, fordi Munden paa begge Sider dog 184 er gjort til at tale med og kun ved en gal Dreining sprunget i Baglaas, saa veed jeg dog endnu meget vissere, at Vanskelighederne ikke lade sig bortsnakke. Naar jeg derfor udlader mig lidt yderligere om begge Dele, er det mest kun for at vise, jeg virkelig godt veed, hvad der skulde frem for en Dag, men kun maa være min Uvidenhed bekiendt om hvad Andre kan giøre, da jeg tit ikke veed hvad jeg selv kan enten sige eller giøre, før jeg prøver paa det, og naar noget Godt ei findes aldeles umueligt, bliver ved at prøve, til det lykkes. Hvad jeg nu først mener ved at forstaae Folket, kan jeg ikke udtrykke mere kort og fyndigt end jeg gjorde alt for sexten Aar siden saaledes: Hvo Folket vil træffe

21 Tilbunds under Øe, Med Folket maa bjæffe, Om ei det kan giøe, Hvo for det vil sjunge, Maa laane dets Tunge, Og lære at aande paa den. Hvad end vi har skrevet, Hvad end vi har talt, Hvad Dansk har fordrevet, For Dansken er galt; Skal Folket opøse, Med Bagen af Haand, Vor Lærdoms Bundløse Af Lyst til vor Aand, Da reen er den Regning, Vi spildte vor Tegning, Men Folket ei spilder sin Tid.* * Nyaars-Morgen S ; [US IV s. 309]. 185

107 ------------------------------------------------------------------------

107 ------------------------------------------------------------------------ 2098 1836 Nummer i Steen Johansens Bibliografi over NFS Grundtvigs Skrifter: 559 Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte skrifter ved Holger Begtrup Ottende bind. København, Gyldendalske Boghandel Nordisk

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling.

26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling. 26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling. Det hele Sogne Kald er efter Matrikelen inddeelt i 6 Qvarterer eller Fierdinger, som ere Øvreog Nedre Sandenfierding, Sembsfierding, Milesvig, Hedenstad og Fiskum-Fierdinger.

Læs mere

Charles Christian Kjær blev født i København den 25. august 1838 og døde den 10. april 1897. Han var grundlægger af vinfirmaet Kjær og Sommerfeldt.

Charles Christian Kjær blev født i København den 25. august 1838 og døde den 10. april 1897. Han var grundlægger af vinfirmaet Kjær og Sommerfeldt. Charles Christian Kjær blev født i København den 25. august 1838 og døde den 10. april 1897. Han var grundlægger af vinfirmaet Kjær og Sommerfeldt. Charles Kjær skrev dagbog i årene 1853-1854, dvs. også

Læs mere

Atter en Besværing over offentlige Fruentimres Nærgaaenhed Det er paafaldende at see, hvorledes Antallet af logerende og ledigtliggende Fruentimre stedse alt mere og mere tiltager i Hovedstaden; men det

Læs mere

Jødepigen. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1855

Jødepigen. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1855 Jødepigen Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1855 Der var i Fattigskolen mellem de andre Smaabørn en lille Jødepige, saa opvakt og god, den Flinkeste af dem Allesammen; men i een af Læretimerne

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe 200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe Vi har foran os en Bog, der, nylig udkommen i Danmark, giver os et Billede af Tilstandene før og efter den store franske Revolution. Den kaster,

Læs mere

Fyrtøiet. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835

Fyrtøiet. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835 Fyrtøiet Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835 Der kom en Soldat marcherende henad Landeveien; een, to! een, to! han havde sit Tornister paa Ryggen og en Sabel ved Siden, for han havde været

Læs mere

Unummerert bilag qb 216

Unummerert bilag qb 216 153 Unummerert bilag qb 216 Med blyant: b Extract Af de indkomne Bemærkninger over nogle af de vigtigste Puncter i det fra de svenske Commissarier indleverede Forslag til en Forandring i Kongeriget Norges

Læs mere

Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye:

Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye: Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye: SKYLD Begrebet skyld hos Kierkegaard. Uddrag fra undervisningsmaterialet: På kant med Kierkegaard I

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

KORRESPONDENCE FRA ROM TIL NYHEDSBLADET (Afsløringen af P. A. Munch s Monument) 19de Juni 1865 Enhver Nordboer, som har besøgt Rom, har ganske vist

KORRESPONDENCE FRA ROM TIL NYHEDSBLADET (Afsløringen af P. A. Munch s Monument) 19de Juni 1865 Enhver Nordboer, som har besøgt Rom, har ganske vist Sakprosatekst Sakprosatekst KORRESPONDENCE FRA ROM TIL NYHEDSBLADET (Afsløringen af P. A. Munch s Monument) 19de Juni 1865 Enhver Nordboer, som har besøgt Rom, har ganske vist derfra modtaget en blivende

Læs mere

Kierkegaard som coach

Kierkegaard som coach Kierkegaard som coach Pia Søltoft, Ph.d. Leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret Dias 1 Lidt Fakta om Kierkegaard 1813-1855 31 værker, 40 mindre artikler Ca. 38 tykke notesbøger Pseudonymer Opbyggelige

Læs mere

Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer

Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes

Læs mere

Ivar Aasen og Universitas Regia Fredericiana. Kjetil Gundersen og Dagfinn Worren 12. konferansen om leksikografi i Norden Oslo, 16.

Ivar Aasen og Universitas Regia Fredericiana. Kjetil Gundersen og Dagfinn Worren 12. konferansen om leksikografi i Norden Oslo, 16. Ivar Aasen og Universitas Regia Fredericiana Kjetil Gundersen og Dagfinn Worren 12. konferansen om leksikografi i Norden Oslo, 16. august 2013 Ivar Aasen 1871 Universitas Regia Fredericiana 1854 23.08.2013

Læs mere

Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen. foto. Baggrund. Hvad skal I lære? Sådan gør du. Opsamling. Kilde

Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen. foto. Baggrund. Hvad skal I lære? Sådan gør du. Opsamling. Kilde Historiefaget.dk: Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen foto Kildekritiske spørgsmål til forordning om negerhandelen af 16. marts 1792. (50 minutter i 7.-9.

Læs mere

Side 52 8. 8. Skattepligtig er saaledes navnlig den Indtægt, som vedkommende Skatteyder

Side 52 8. 8. Skattepligtig er saaledes navnlig den Indtægt, som vedkommende Skatteyder Side 51 7 6 Skattepligtig i en Kommune er: a) Enhver, som i Kommunen har haft fast Bopæl, om han end i en Deel af Aaret har Bopæl i en anden Kommune i Kongeriget, naar den Tid, i hvilken han er fraværende,

Læs mere

De røde Skoe. H. C. Andersen: Eventyr 29: (1845)

De røde Skoe. H. C. Andersen: Eventyr 29: (1845) H. C. Andersen: Eventyr 29: De røde Skoe. (1845) Der var en lille Pige, saa fiin og saa nydelig, men om Sommeren maatte hun altid gaae med bare Fødder, for hun var fattig, og om Vinteren med store Træskoe,

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2. Undervisningsplaner etc. fortsat

Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2. Undervisningsplaner etc. fortsat Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2 Undervisningsplaner etc. fortsat Brovst Skole. 1. En Lærer 2-3 2 Klasser fælles for Drenge og Piger. Eet Lokale 4 Ferieplan

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Det onde Liv og den gode Gud

Det onde Liv og den gode Gud En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

foranledigede i Borgersamfundet. Denne mindre gunstige Tilstand har havt Indflydelse paa den nærværende Tid, og de vundne Overskud i adskillige

foranledigede i Borgersamfundet. Denne mindre gunstige Tilstand har havt Indflydelse paa den nærværende Tid, og de vundne Overskud i adskillige Stortinget 1822 Register: Aall, Jernværkseier, Repræsentant. - Vota for at optage et undelandsk Laan til Udredelse af Gjelden til Danmark I. 162 (votum) II. 230 (tale) [162] I. Hr. Præsident! Blandt de

Læs mere

STORTHINGS FORHANDLINGER I AARENE 1815-16. Register: Aall, Jacob, Jernværkseier, Repræsentant.

STORTHINGS FORHANDLINGER I AARENE 1815-16. Register: Aall, Jacob, Jernværkseier, Repræsentant. STORTHINGS FORHANDLINGER I AARENE 1815-16 Register: Aall, Jacob, Jernværkseier, Repræsentant. - Bemærkninger angaaende Storthingets Medlemmers Tilstædeværelse under Odelsthingets Forhandlinger... Juli

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

STORTHINGSFORHANDLINGER FOR AARET 1821

STORTHINGSFORHANDLINGER FOR AARET 1821 STORTHINGSFORHANDLINGER FOR AARET 1821 Register: Votum ang. Fortolkningen af Grundlovens. 75 Litr. i... Marts 151. [151] 14) Efter at have taget den vigtige Sag, som nu er forelagt Storthinget til Afgjørelse,

Læs mere

Bjørn Andersen. Et åbent sind? Om Holberg's tænkning. Tekster. [Version 0.2 07.10.2006]

Bjørn Andersen. Et åbent sind? Om Holberg's tænkning. Tekster. [Version 0.2 07.10.2006] Et åbent sind? Om Holberg's tænkning Tekster [Version 0.2 07.10.2006] BA Forlag Søborg 2006/2007 Et åbent sind? Om Holberg's tænkning Tekster Foreløbig udgave BA Forlag, Søborg, København. Denne udgave

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Forsvar for Hans Christian Hansen

Forsvar for Hans Christian Hansen Forsvar for Hans Christian Hansen Oversigtsbilleder KJØBENHAVNS POLITI Fremlagt i Commissionen den 21/4 68 Politikammeret P.L. Skau d. 24de Marts 1868 Hr Procurator Nellemann bliver herved beskikket til

Læs mere

Fremlagt i Comissionen 4. Juni 1868

Fremlagt i Comissionen 4. Juni 1868 Fremlagt i Comissionen 4. Juni 1868 Oversigtsbilleder Udskrift af den for den ved Allerhøieste Rescript af 20de Marts 1868 anordnede Commission til yderligere Undersøgelse og Paakjendelse af en Sag mod

Læs mere

Se, nu stiger solen af havets skød Tekst: Jakob Knudsen, 1891 Melodi: Lars Nielsen

Se, nu stiger solen af havets skød Tekst: Jakob Knudsen, 1891 Melodi: Lars Nielsen Se, nu stiger solen af havets skød Tekst: Jakob Knudsen, 1891 Melodi: Lars Nielsen Se, nu stiger solen af havets skød, luft og bølge blusser i brand, i glød, hvilken salig jubel, skønt alt er tyst, medens

Læs mere

A64. Andrae, Poiil Georg. De Dansk-Vestindiske ^er

A64. Andrae, Poiil Georg. De Dansk-Vestindiske ^er F 2136 A64 Andrae, Poiil Georg De Dansk-Vestindiske ^er "^ J/.

Læs mere

Fr. ang. hvorledes god Orden skal handthæves ved Hoveriet paa Jorde-Godserne i Danmark.

Fr. ang. hvorledes god Orden skal handthæves ved Hoveriet paa Jorde-Godserne i Danmark. 25 Mart. 1791 Fr. ang. hvorledes god Orden skal handthæves ved Hoveriet paa Jorde-Godserne i Danmark. R. kammer p. 56 See Hoverie- Fr. 6 Dec. 1799 og Fr. om Huusbeboeres Pligtsarbeide 30 Jan. 1807 (**).

Læs mere

DEN SYVFOLDIGE FRED libretto til koncert 2001

DEN SYVFOLDIGE FRED libretto til koncert 2001 DEN SYVFOLDIGE FRED libretto til koncert 2001 Fred bringer jeg til Jer, mine børn, Den Syvfoldige Fred fra den Jordiske Moder og den Himmelske Fader. Fred bringer jeg til Jeres legeme, ledt på vej af Kraftens

Læs mere

REGLEMENT FOR KAPERFARTEN OG PRISERNES LOVLIGE PÅDØMMELSE

REGLEMENT FOR KAPERFARTEN OG PRISERNES LOVLIGE PÅDØMMELSE 1 REGLEMENT FOR KAPERFARTEN OG PRISERNES LOVLIGE PÅDØMMELSE RENDSBORG DEN 14. SEPTEMBER 1807 Vi Christian den Syende, af Guds Naade Konge til Danmark og Norge, de Venders og Gothers, Hertug udi Slesvig,

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

1 BREVE FRA DANSKE SKUESPILLERE OG SKUESPILLERINDER den nyere tid dr. ryges selvbiografi emilie wiehes erindringer BREVE FRA DANSKE SKUESPILLERE OG SKUESPILLERINDER den nyere tid. Dr. ryges selvbiografi

Læs mere

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække 1 Nollund Kirke. Søndag d. 8. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække Salmer DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide DDS 29:

Læs mere

FRA FAMILIEARKIVET Breve og optegnelser fra Alvilda Levinsen og Agnete Thorborgs brevgemmer 1856-1903

FRA FAMILIEARKIVET Breve og optegnelser fra Alvilda Levinsen og Agnete Thorborgs brevgemmer 1856-1903 FRA FAMILIEARKIVET I Breve og optegnelser fra Alvilda Levinsen og Agnete Thorborgs brevgemmer 1856-1903 Udskrevet af Karsten Thorborg 1998 Forlovelsesbrev fra en veninde til Alvilda Bøttger i Barrit Præstegaard:

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Alexander L. Kielland

Alexander L. Kielland Alexander L. Kielland Garman & Worse 1880 bokselskap.no, 2013. Alexander L. Kielland: Garman & Worse (1880) Teksten i bokselskap.no følger 1. utgave, 1880. Digitaliseringen er basert på skannet og ocr-lest

Læs mere

Fjerde Afdeling. Om Sundhedsforanstaltninger, samt om Arv og Skifte. ----------------------- Andet Kapitel. Om Arv. 1 Om Arv ifølge Loven.

Fjerde Afdeling. Om Sundhedsforanstaltninger, samt om Arv og Skifte. ----------------------- Andet Kapitel. Om Arv. 1 Om Arv ifølge Loven. Fjerde Afdeling. Om Sundhedsforanstaltninger, samt om Arv og Skifte. ----------------------- Andet Kapitel. Om Arv. 1 Om Arv ifølge Loven. Allerede ved Forordn, af 21de Mai 1845 gjordes betydelige Forandringer

Læs mere

Erasmus Montanus. Ludvig Holberg. Hoved-Personerne i Comœdien. Ludvig Holbergs Skrifter/bokselskap.no 2012 Ludvig Holberg: Erasmus Montanus

Erasmus Montanus. Ludvig Holberg. Hoved-Personerne i Comœdien. Ludvig Holbergs Skrifter/bokselskap.no 2012 Ludvig Holberg: Erasmus Montanus Ludvig Holbergs Skrifter/bokselskap.no 2012 Ludvig Holberg: Erasmus Montanus Teksten følger førsteutgaven fra 1731 og er basert på xml-fil mottatt fra prosjekt Ludvig Holbergs Skrifter. For tekstkritisk

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

Norsk Folkemuseum, Arkiv 1001-03: Husmannsminner Kopi finnes ved Opplandsarkivet avd. Maihaugen, A-00220: Husmannsberetninger

Norsk Folkemuseum, Arkiv 1001-03: Husmannsminner Kopi finnes ved Opplandsarkivet avd. Maihaugen, A-00220: Husmannsberetninger Det er ingen beretning fra Sel, men noen dokumenter som gir innsyn i en situasjon som kunne oppstå for husmenn. Jo Hansson Urdalsliden Forklaring af Jo Hansson Urddalsliden. ( 95 Aar gammel ). Min fader

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Landsoverrets Domsact i sagen No. 52/1851. Højesterets sag nr. 166

Landsoverrets Domsact i sagen No. 52/1851. Højesterets sag nr. 166 Landsoverrets Domsact i sagen No. 52/1851. Højesterets sag nr. 166 Justitiarius og øvrige Tilforordnede i den kongelige Landsoverret i Wiborg. Oversigtsbilleder Gjøre vitterligt: at Aar 1851 Mandagen den

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

DODO & THE DODOS UPGRADE

DODO & THE DODOS UPGRADE DODO & THE DODOS UPGRADE Dodo Gad: Vokal, kor Jens Rud: Vokal, kor, percussion Steen Christiansen; Keyboard, bas, kor Lars Thorup: Trommer, percussion Anders Valbro: Guitar DODO & THE DODOS UPGRADE Produceret

Læs mere

Lille Claus og store Claus

Lille Claus og store Claus Lille Claus og store Claus Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835 Der vare i en By to Mænd, som begge havde selv samme Navn, begge to hed de Claus, men den ene eiede fire Heste og den anden kun

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Lille Claus og store Claus

Lille Claus og store Claus Lille Claus og store Claus Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835 Der vare i en By to Mænd, som begge havde selv samme Navn, begge to hed de Claus, men den ene eiede fire Heste og den anden kun

Læs mere

Romerbrevet. Oversigt_og Grundtanker. Ved Øjvind Andersen. Feriekursus 1938. Kort Referat.

Romerbrevet. Oversigt_og Grundtanker. Ved Øjvind Andersen. Feriekursus 1938. Kort Referat. Romerbrevet. Oversigt_og Grundtanker. Ved Øjvind Andersen. Feriekursus 1938. Kort Referat. Romerbrevet lægger Vægt paa Læren. I Dag fristes man til at lægge mere Vægt paa Livet og saa regne Læren ringe.

Læs mere

Hver, som han kan det for Guds Ansigt

Hver, som han kan det for Guds Ansigt Hver, som han kan det for Guds Ansigt En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 Sag 68/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Finn Bachmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 9. april

Læs mere

[Teksterne transskriberet og analyseret af Per Ole Schovsbo 1997 og 2014]

[Teksterne transskriberet og analyseret af Per Ole Schovsbo 1997 og 2014] 1 Kommercekollegiet Tyske sekretariat Diverse Linned- og Sejlmanufaktur 1773-97 nr 89 1) Niels Rybergs ansøgning 7/11 1786 2) Voelkers efterretning om Køng Fabrik 31/12 1786 Rigsarkivet [Teksterne transskriberet

Læs mere

Hvilken vej vælger jeg at gå? Guds vej? Eller min vej?! Seks bibeltimer over Matt. 7:13-14 og Luk. 13:23-24!!

Hvilken vej vælger jeg at gå? Guds vej? Eller min vej?! Seks bibeltimer over Matt. 7:13-14 og Luk. 13:23-24!! Hvilken vej vælger jeg at gå? Guds vej? Eller min vej? Seks bibeltimer over Matt. 7:13-14 og Luk. 13:23-24 Der er en vid port fulgt af en bred vej, og så er der en snæver port fulgt af en trang vej Introduktion

Læs mere

Kristiania 9 Okt. 69. Det norske språk- og litteraturselskap 1978/2013. Alexander L. Kielland: Brev 1869 1906. Utgave ved Johs. Lunde.

Kristiania 9 Okt. 69. Det norske språk- og litteraturselskap 1978/2013. Alexander L. Kielland: Brev 1869 1906. Utgave ved Johs. Lunde. Det norske språk- og litteraturselskap 1978/2013. Alexander L. Kielland: Brev 1869 1906. Utgave ved Johs. Lunde. ISBN: 978-82-93134-65-7 (epub), 978-82-93134-66-4 (mobi) Teksten er lastet ned fra bokselskap.no

Læs mere

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 Herre, lær mig at søge dit rige og din retfærdighed og giv mig så alt andet i tilgift. AMEN Ja, den er god med dig, Jesus! Sådan fristes

Læs mere

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen.

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen. Efterfølgende gengiver den grønlandske gudstjenesteordning i dansk oversættelse, sådan som den er trykt i ritualbogen fra 1959:»malagtarissasagssat ilagîngne kalâliussine atorfigdlit nâlagiartitsissarneráne

Læs mere

En historie fra det virkelige liv i Eskerod år 1891

En historie fra det virkelige liv i Eskerod år 1891 Fra en korrespondance mellem gårdejer Peder Nielsen, Grønnemark og Rougsø m.fl. Herreders Politiret. Sagen handler om Peder Nielsens besøg hos svogeren urmager Søren Johansen, Eskerod og Peders oplevelse

Læs mere

!!!!!!!! Om adventskransen. 1. december kl. 10.30-1. søndag i advent. 74, Vær velkommen

!!!!!!!! Om adventskransen. 1. december kl. 10.30-1. søndag i advent. 74, Vær velkommen 1. december kl. 10.30-1. søndag i advent 74, Vær velkommen 78, 1-5, Blomstre som en rosengård 85, Op, Zion, at oplukke Prædiken m.m. 87, Det første lys 439, 2 Nadververs: 83, 1-2, Glæd dig Zion 78, 6-7,

Læs mere

Bryd frem mit hjertes trang at lindre

Bryd frem mit hjertes trang at lindre Bryd lad frem n mt tet hj for tes hæng Bryd frem mt hjtes trang at lndre trang me at re ln hn dre, dre sol, stol; du ar me synd res dag mn nd gang tl vor nå de Sv.Hv.Nelsen Februar 2005 lad lad den d k

Læs mere

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet Verdensbilleder og moderne naturvidenskab Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet 1 2 Teisme Deisme Naturalismen Nihilismen Eksistentialismen Panteisme New Age 3 Fokus på Kaj Munks rolle 1920ernes danske åndskamp

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige VELoverstået - eksamen. Vi skaber succeser. Det er vores

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Høiestretsadvocat Brock

Høiestretsadvocat Brock Trykt hæfte Modtaget den 2. Decbr 1868. Afsendt d 16. Decbr.? Høiestretsadvocat Brock contra 1) Arrestanten Peder Pedersen Schjødte, 2) Arrestantinden Ane Pedersen, Mads Hansens Enke og 3) Hans Christian

Læs mere

Min Bedstefaders Levnetsbeskrivelse

Min Bedstefaders Levnetsbeskrivelse Min Bedstefaders Levnetsbeskrivelse Fortalt af Gert Nabo (Arent Broge) Hvad man i Ungdommen nemmer, man i Alderdommen ikke glemmer. Med dette gamle, forslidte Ordsprog vil jeg her begynde Nedskrivelsen

Læs mere

Stoormægtigste Monarch. Allernaadigste Arve Konge og Herre!

Stoormægtigste Monarch. Allernaadigste Arve Konge og Herre! Stoormægtigste Monarch Allernaadigste Arve Konge og Herre! Deris Kongelig Majestet har det allernaadigst behaget udi sit til os af 28. December 1731 ergangne Rescript, at anordne det Effterschrefne til

Læs mere

Octroy for det Vestindiske Kompagnie

Octroy for det Vestindiske Kompagnie 1671 udstedte Christian 5. en aftale mellem Danmark og Det Vestindiske Kompagni: Oktroj: http://www.vgskole.net/prosjekt/slavrute/general/octroi_dk.htm Octroy for det Vestindiske Kompagnie Vi Christian

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Høstprædiken. En prædiken af. Kaj Munk

Høstprædiken. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Graaspurvene paa Rejse

Graaspurvene paa Rejse Graaspurvene paa Rejse Tysk Eventyr Det var en varm Foraarsdag, at et Par gamle Spurve gik ud at spadsere med deres Unger uden for Porten til den Bondegaard, under hvis Tag de boede. Den dejlige, varme

Læs mere

De fortryllede Fingre

De fortryllede Fingre De fortryllede Fingre Et Eventyr B. S. Ingemann (1789-1862) En stille maanelys Midsommeraften sad der en lille Pige paa en Steen ved en Skovslette nær ved Ruinerne af det nedbrudte»volmerslot«og stirrede

Læs mere

Sankt Hans Hospitals

Sankt Hans Hospitals Beretning om Sankt Hans Hospitals og Claudi Rossets Stiftelses forflytning til Bidstrupgaard Disse Stiftelsers Velyndere og Velgjørere især tilegnet af Hospitalets specielle Direction Malling. Pontoppidan.

Læs mere

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND SÆRTRYK AF FRA DET GAMLE GILLELEJE. 1945 H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND Han hed Frederik Carlsen og fødtes 1840 som Søn af en Gillelejefisker, der kunde tælle sine Ahner

Læs mere

Læsning 1860erne-70erne

Læsning 1860erne-70erne Læsning 1860erne-70erne Introduktion Retningslinjerne for 1800-tallets undervisning i almueskolen fulgte de tre anordninger, der i 1814 var blevet udstedt for skolesystemerne i købstæder, København og

Læs mere

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter Vagn af edevold Du er født og opvokset på gården edevold. Der var meget arbejde, men I manglede ikke noget. De glade dage sluttede, da det viste sig at din fader havde spillet sig til en stor gæld. I måtte

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

v12 Derfor: Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. Sådan er loven og profeterne.

v12 Derfor: Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. Sådan er loven og profeterne. Prædiken til d.1. maj 2015 St. bededag. Lemvig Bykirke kl. 10.30. Konfirmation v/brian Christensen Tekster: Sl 67; Matt 7,7-12 Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes

Læs mere

Hvor gaar vi hen? En prædiken af. Kaj Munk

Hvor gaar vi hen? En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Salme 2,11 Overgiv dig til Herren med dyb ærefrygt. (Læs Salme 2) Fil 2,12 Gør jeres gerning i frygt og med bæven så I må nå frelst frem.

Salme 2,11 Overgiv dig til Herren med dyb ærefrygt. (Læs Salme 2) Fil 2,12 Gør jeres gerning i frygt og med bæven så I må nå frelst frem. 1 Salme 1,3 Han er som et træ, plantet ved bækken, hvor rødderne ikke mangler vand; et træ, som bærer frugt, når høsten er inde, bladene kan klare tørre tider. Alt, hvad han gør, bliver i sidste ende godt.

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Ankebegæring inden 14 Dage fremsættes af Indehaveren af Forældremyndigheden.

Ankebegæring inden 14 Dage fremsættes af Indehaveren af Forældremyndigheden. Værgeraadsloven. Efter Straffeloven af 10. Februar 1866 var Handlinger, foretagne af Børn under 10 Aar, straffri; dog kunde der, naar det fandtes fornødent, af det offentlige anvendes Forbedrings- eller

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9. 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre

Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9. 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9 Salmer: 74 Vær velkommen 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre Det er noget underligt noget med

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

en Ordbog over det norske Almuesprog Ivar Aasen

en Ordbog over det norske Almuesprog Ivar Aasen Om en Ordbog over det norske Almuesprog samt en dertil hørende Grammatik af Ivar Aasen Henta frå Det Kongelige Norske Videnskabers-Selskabs Skrifter i det 19de Århundre. Fjerde bind. Throndhjem, 1846-1859.

Læs mere