Bøn og Begreb om en Dansk Høiskole i Soer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bøn og Begreb om en Dansk Høiskole i Soer"

Transkript

1 3166 Bøn og Begreb om en Dansk Høiskole i Soer 1840 Nummer i Steen Johansens Bibliografi over NFS Grundtvigs Skrifter: 680 udgivet af Knud Eyvind Bugge, Institut for Dansk Kirkehistorie, G.E.C.GADs Forlag, København 1968 s Bøn og Begreb om en Dansk Høiskole i Soer Bøn til Majestæten for Danskhed og Modersmaal Høibaarne Konning over Svane-Vangen, Hvor Lykke-Skibets Kiølvand staaer endnu! Skjoldungers Arving til Valhalla-Sangen, Som Lundens Fugle komme end ihu! Jeg har en Bøn til Danmarks Folke-Fader, Til Mildheds Konge-Speil* og Urets Hader, O, laan den Øre i beleilig Tid. Jeg beder ei om Deel i Magt og Vælde, Udeelt de hvile i Kong Christjans Haand! Vor Konges Haand, selv rystende af Ælde,

2 Omvindes kun af Kiærlighedens Baand, Mens Marken fryder sig i Hegn af Loven, Og Spiret grønnes som en Bøg i Skoven, Og Dag indslumrer sødt ved Aften-Sang! Jeg beder ei om Baand paa nogen Tunge, Og ei om Herreskjold for nogen Tro, Thi frit at troe, at tale og at sjunge, Jeg ønsker alle dem, paa Marken boe, Og ikkun Een tilgavns kan lukke Munde, Og ene Han, som Hjerter kan udgrunde, Har over Tro og Tanke Hals og Haand. Jeg beder ei om Guld og grønne Skove, Og endnu mindre om en Bispe-Stol; Bøn og Begreb om en Dansk Høiskole i Soer [Kommentarer ved Knud Eyvin Bugge] Tekstgrundlag: Originaltrykket. Datering: Bibl. nr. 680 (jf. bd. l s.172, bd. II s.311 og bd. III s.368 [sml.iv,122]. SfL s.299, 302 f, 333 f o. fl. st. Kong Christian d. VIII havde allerede som kronprins vist betydelig interesse for Gr.s skoletanker og for hans planer m.h.t. omdannelsen af Sorø Akademi (se ovf. bemærkningerne til s.79). Da Christian d. VIII i 1839 havde besteget tronen, og da der stadig forhandledes om en omorganisering af undervisningen på Sorø Akademi, er det forståeligt, at [forts. næste side nederst] * Speil er her brugt i betydningen mønster, (godt) eksempel, måske også med allusion til det norske værk Konungsskuggsjá (Speculum regale) fra det 13.de århundrede, en lærebog for konger og fyrster. 172

3 Gid kun mit Øie, til jeg skal hensove, Som nu tilfreds maa see den gyldne Soel! For Øret lyde Fugle-Sang fra Lunden! I Hjertet varmt, og smeltende i Munden, Mig være alle Dage Livets Ord! Jeg beder om Opreisning for en Dronning, Langt ædlere og sødere end hun, Der har sin Throne hvor der virkes Honning Af Fugle smaa, som kysse Blomstermund; Hun trællet har, taalmodig uden Mage, For Hexen leed, fra Valdemarers Dage, Og ventet, Konge! paa Dit Gyldenaar. Den Ømmeste, som Læber end har nævnet, Blandt Dronninger, som smiled under Soel, For Barbari dog sigtet blev og stævnet, Med Uret styrtet fra sin Dronning-Stol; Med»Sort paa Hvidt«frikiendtes hun alt længe, Blev Dronning kaldt i»deiligst Vang og Vænge«, Men træller dog for Hexen leed endnu. I Chorets Navn, som slog Guldharpens Strænge For Danmarks Dronning i den grønne Lund, Og Krandse bandt af Blomsterne i Enge For søde Ord af hendes røde Mund, Jeg beder, Konge! lad paa gamle Dage

4 Vor Enke-Dronning, Ægteviv af Brage, Faae Bod for Vaanden i sexhundred Aar! I Kiønnets Navn, som er vort Hjertes Glæde, Og Dane-Vangens bedste Blomster-Krands, Som pryder selv det skiønneste Høisæde, Og kaster end paa Straatags-Hytten Glands, Jeg beder, Konge! giør den Dronnings Lykke, Gr. følte sig foranlediget til med nærv. skrift at slå til lyd for sine idéer. Om Gr.s Sorø-planer og disses sammenhæng med begivenheder i Akademiets historie, se Kai Hørbys afhandling i Årbog for Dansk Skolehistorie 1967 s.59 ff. Gr. anså selv»bøn og Begreb«for det mindst værdifulde af sine skrifter om en folkelig højskole, og det blev derfor udeladt i den under hans medvirken redigerede samling»smaaskrifter om den historiske Høiskole«(1872). Skriftet indeholder imidlertid interessante bidrag til belysning af Gr.s Sorø-tanker, ligesom det også indeholder bemærkelses-værdige udtalelser om tidligere pædagoger. 173 Hvis Sødhed de saa smeltende udtrykke I hver en Sang paa deres Moders Maal! I Bondens Navn, som satte Neg paa Rode Til Konge-Stol for Barne-Drotten Skjold,

5 I Deres Navn, som Frederik og Frode Paa varme Hænder bar til Salen kold, Jeg beder, Konge! gjør den Dronning Ære, Hvis Navn endnu paa Tungerne de bære, Og elske ømmere end selv de veed! I Aandens Navn, som under Øielaaget Har Stjerner klare paa Skyhimmel bleg, I Aandens Navn, som elsker Hjertesproget, Og kalder det Havfruens Strængeleg, Jeg beder, Konge! bliv den Dronnings Værge, Hvis Roes sig svinger over alle Bjerge, Naar Aanden taler Hjertets Tungemaal! Der er en Løvsal i Dit Kongerige,* I Sællands Hjerte, ved den blanke Sø, Lad der i Mag den Yndige bestige Sit grønne Dronning-Sæde under Øe, Med Hynde blødt af venlige Kiærminder, Som blaane lyst saalænge Blodet rinder Og Hjertet banker hos vor Moders Børn! Hvor Axel blunder under hvalvte Bue, Og Danmarks Adel har sin Vaaben-Krands, Lad Folket der sin gamle Dronning skue Forynget skiønt i Nyaarstidens Glands! Lad sammensmelte der paa Danmarks Tunge De gamle Hjerte-Toner med de Unge, Til Dronningens og Danner-Kongens Priis! Varianter

6 Sml. Til det følgende s Fasc e Sammenhæng: I det umiddelbart forudgående har Gr. drøftet problemet lærerkræfter på højskolen og tilbudt at medvirke personligt ved undervisningen i Sorø, evt. nogle måneder hvert år * Her og i det følgende hentydes til Sorø. 174 Ja, hvor i Glands vor gamle Dronning throner, I Bøge-Lunden paa Kiærminder blaa, Der Kongens Priis i Folke-Sangen toner, Som Lærker og som Nattergale slaae, Der, som i Valhal, leve op de Døde, Hver Morgenstund ved Hjerte-Toner søde, Og bænkes trindt om Bord hos Christian. O Konge! Du det følde dybt og længe, At ægte Dansk er intet Barbari, Men Tonerne fra Danmarks Harpe-Strænge, Dem er der baade Aand og Hjerte i; O, lad da, Konge! Aand og Hjerte seire, Som kvæde højt for Kongerne i Leire, Oprøre sig mod Keiserne i Rom! Saa ømme Hjerter og saa skiønne Minder, Saa kongeligt og blidt et Skjalde-Chor,

7 Saa bløde Bønder og saa søde Kvinder, Som Danevang, har intet Land paa jord; Giør end Latinerne sig nok saa vrede, Lad os med Aand dog ei forgiæves bede For Dronningen og Folkets Tungemaal! Begreb om en Kongelig Dansk Høiskole At Modersmaalet i det Mindste bør have een Plet i Fædrenelandet, hvor det dyrkes for sin egen Skyld og for de Værkers, som har gjort det navnkundigt, det er den Ene af mine gamle Paastande, som Ingen endnu har stræbt at svække, og det Samme er Tilfældet med den Anden, at naar det skal være andet end Spas, at hos os sidde»haandværksmænd og Bønder«i Stats-Raadet,* da maa der dog i det Mindste være eet Sted i Danmark, hvor de, der ikke kan andet Sprog end deres Modersmaal, paa det kan oplyses om Alt hvad man behøver at Man kan vist nok også tvivle om, hvorvidt Høiskolen fra Først af vilde blive synderlig besøgt eller skattet; thi dels er Danske Folk ikke af de Flyvende, og dels har de Fleste fra deres Barndom en saadan Angest eller Modbydelighed for Alt hvad der hedder eller ligner en Skole, at De neppe i den voxne Alder kom med deres gode Villie, før De hørde særdeles gode Tidender om den; men hverken Dette eller den Fornemhed, hvormed andre vilde see ned på en saadan Anstalt, anseer jeg for nogen ulykke. Nogle er der nemlig altid, som har Lyst til at prøve Nyt, hvor de kan frit gaae ind og ud, og det er gierne de mest Opvakte, saa fik man kun Faa at begynde med, blev de vel desbedre, og Grundvolden kunne lægges des forsvarligere. [Her udelades resten af ms. ca. 1 1/5 sider.] * Nemlig»det folkelige Stats-Raad«(udtrykket findes i nogle citater anført SfL

8 s.271 f) = de rådgivende provinsialstænder. Også med udtrykket»folke-raadet«3 linier længere fremme hentydes til denne institution. 175 vide, for ikke blot at have Sæde men Stemme i Folke-Raadet, og til ei blot at kunne afgive sin Stemme, men giøre den giældende. Begge disse Ting forudsætter jeg da, som uimodsigelige, og at der dog intet saadant Sted gives, ingen offenlig Anstalt findes hos os, hvor enten Modersmaalet og Værkerne paa Det er Hovedsagen, eller noget Sted, hvor de som kun kan Dansk, finde Leilighed til at oplyses om, hvad de som Danske Borgere, og i sin Tid som Kongens Raadgivere, maatte ønske og trængde til at vide, det er ogsaa vist; thi vel stræbde Kong Frederik den Sjette at aabne»sorø Academi«for Ustuderede, men hvordan det end gik til, saa bortfortolkede man det Halve af Tilladelsen, ved at fordre af Vedkommende at de skulde gaae Drenge-Skolen igiennem, og tilintetgjorde den anden Halvdeel ved at paanøde de Ustuderende Latinske Timer i Skolen, som man endog nylig har formeret.* At imidlertid Kong Frederik den Sjette med Rette dømde, at Academiet i Soer var Pletten, hvor Dansken fremfor Alt havde Ret til at herske og Danske Folk billigt Krav paa at finde den Oplysning, de trængde til for at ære og tjene Fædrenelandet, det er ogsaa klart, thi det Ridderlige Academi, Kong Christian den Fjerde her oprettede, Christian den Sjette fornyede, og Holberg berigede, var jo en Patriotisk Høiskole efter Tidernes Begreb og Leilighed, der kun ved en Feiltagelse, for ikke fuldt tyve Aar siden,** faldt i Latinernes Vold, og vi tør derfor haabe, at»kongens Nøgel«vil blive brugt anden Gang til at aabne Døren for Dansken, saa

9 Latinerne lade den staae. Kun med dette Haab kan jeg endnu engang gribe Pennen i en Sag, hvori den hidtil synes at have udrettet mindre end Intet, og kun under denne Forudsætning nytter det at tale om, hvordan Sorø Academi kan blive en saadan Kongelig Dansk Høiskole, som Modersmaalet fortjener og Fædrenelandet i alle Henseender, men ret soleklart for Folkeraadets Skyld, behøver. Skal nu Academiet blive en saadan Høiskole, som Dansken * Sorø Akademi fik under 28/ nye statutter, hvor det (iflg. Norvin) hedder, at akademiet ikke blot skulle forberede til et embedsstudium ved universitetet, men tillige»udbrede videnskabelige Kundskaber i Privatlivets forskellige Krese«(W. Norvin i SORØ, Klostret, Skolen, Akademiet gennem Tiderne, udg. af Soransk Samfund II [1931] s.399). - At man bortfortolker det halve af tilladelsen ved at fordre af vedkommende, at de skulle gå drengeskolen igennem, hentyder til den eksisterende eksklusive forbindelse mellem skolen og akademiet, idet dette kun måtte optage studerende, der havde besøgt skolen, og denne kun dimittere til akademiet. - Bortfortolkningen af tilladelsens anden halvdel må referere sig til indførelsen af realundervisning ved Sorø Skole iflg. kgl. resolution af 28/ Dette var foreslået af direktør H. F. J. Estrup inden dennes afgang i 1836, men planen realiseredes først under efterfølgeren, G. H. Waage, og da på en sådan måde, at man netop ikke fritog»de Ustuderede«(d.v.s. real-disciplene) for latin. I stedet for de 4 to-årige klasser indrettedes 5 ét-årige klasser og en sjette klasse, der var toårig; undervisningen var fælles i de tre første år og indeholdt 6 ugentlige latintimer, et tal, som senere - i blev forøget (Gr.:»formeret«) til 7 (Se om disse forhold ved Sorø Akademi, Fr. Matthiessen i SORØ, etc. II [1931] s.499 ff). For de her meddelte oplysninger og henvisninger takker udgiveren mag. art. Kai Hørby. ** D.v.s. i 1821, da der blev offentliggjort en ny plan for undervisningen ved Sorø Akademi (jf. SfL s.230). 176

10 kan have Ære og Danmark Nytte af, da maa det allerførst ophøre at være et Anhang til Kiøbenhavns Universitet, saa det ikke alene, som før, faaer sin egen Bestyrelse, men bliver Latinerne kvit, som udgaae fra Skolen ved Dets Side; thi saalænge der ved Academiet skal tages første og læses til anden Examen,* faaer det aldrig nogen Art med en fri paa den ustuderende Ungdom beregnet folkelig Dannelse. Paa tre Maader kan nu Academiet blive Latinerne kvit, enten ved at de afgaae til Kiøbenhavn, der jo ligesaa godt kan have det Par Stykker som hele Resten, eller derved, at Drenge-Skolen** gik ind, hvorved der neppe tabdes synderligt, da vi har Latin-Skoler nok endda, eller endelig derved, at den omskabdes til en Dansk Skole, hvad ogsaa kunde være godt, men vilde for Øieblikket have sine store, maaskee uovervindelige Vanskeligheder. Siden derfor denne Drenge-Skole engang er blevet til, og forbundet med et eget Kostgængeri, var det vel bedst den vedblev som lærd Skole, og benyttedes til at vise, hvad der i en Saadan lod sig giøre for Modersmaalet og en naturligere Udvikling, naar den Latinske Stil, med alt det tvungne Latin-Skriveri og Latin-Snak ved Universitetet, faldt bort. Jeg mener ingenlunde hermed, at det skulde forbydes Nogen enten at gjøre Latinsk Stil til første Examen, eller at skrive og snakke saameget Latin ved Universitetet, som han vilde, thi da Endeel af de Lærde endnu har den Tro, at den Latinske Grammatik er *»Første Examen«= examen artium, studentereksamen;»anden Examen«= den

11 filologisk-filosofiske eksamen ved universitetet, som akademiets afsluttende prøve var ligestillet med. Jf. endv. ndf. s note 1 pkt.l. **»Drenge-Skolen«= den lærde skole i Sorø; ved siden af denne husede institutionen en opdragelsesanstalt, som man kunne kalde skolens kostafdeling (i nyere tid: alumnat), jf. Gr.s ord i det følgende om»kostgængeri'et«. 177 Vist nok er, efter min fulde og jeg tør sige velgrundede Overbeviisning, hele den Byzantinske Drenge-Videnskabelighed og hele det Chinesiske Examens-Væsen* noget deels saa Tomt og deels saa Unaturligt og Forskruet, at det vil være Menneske- Aandens Triumf og hver Alders Gavn og Glæde, naar det Altsammen synker i Forglemmelse hos os; men da det altid er en stor Feil, der straffer sig selv, at ville ved Magtsprog forandre det Mindste i Aandens Verden, saa har det vel lange Udsigter med Grund-Forbedringen af vort Skole-Væsen; thi saalænge næsten alle de, der giælde for Videnskabs-Mænd, paastaae, de skylde Drenge-Skolen Alt hvad de har, og saalænge baade Lærde og Ulærde sædvanlig troe at Examiner kan skabe alleslags duelige Embedsmænd og lærde Folk af Intet eller dog af en ubekvem Materie,** saalænge vilde enhver Lov derimod aldeles forfeile sin Hensigt. Den eneste virksomme Maade, hvorpaa disse herskende Indbildninger og indgroede Fordomme kan bekæmpes, er da at give Frihed og aabne Leilighed til en naturlig Udvikling og sand Dannelse, som kan uimodsigelig bevise, man tog mærkelig feil, da man paastod, at jo tidligere man begyndte at lade Lærd, des grundigere Videnskabs-Mand blev man, og jo flere døde og levende Sprog man fuskede paa, des større Mester blev man i det tilsidesatte Modersmaal, og jo stadigere man hængde over Bøgerne

12 fra Barnsbeen, des klogere blev man paa det Menneske-Liv, man slet ikke befattede sig med. Dette slaaende (praktiske) Beviis kan imidlertid ikke føres, saalænge Latin-Skolerne og den paa dem grundede Høiskole enten er de eneste aandelige Værksteder, eller dog Kilden og Mønsteret for dem Alle, saa en reen Dansk, folkelig Høiskole er ikke blot Modersmaalets Ret og Borger-Livets Krav, men ogsaa den eneste rette Forberedelse til en Grund-Forbedring af hele vort Skolevæsen. Hvad der imidlertid, uden at afskaffe Drenge-Videnskabeligheden og Hukommelses-Prøverne, lader sig giøre til at formindske og formilde deres bedrøvelige Følger, burde vist nok ikke undlades, og dertil hører først og fremmerst Fritagelse for den Latinske Stil, da det derved dog * Jf. ovf. s.301 note 5. ** Om den litterære baggrund for dette udtryk, se bd.l s.300 note 2: [Hentydning til Pontoppidans lærebog: "Hvad er det at skabe? Det er, at giøre noget af intet, eller af en ubequem Materie." (E.Pontoppidan: Sandhed til Gudfrygtighed (1737) stk 351). Sml. Johan Grundtvig: Catechismi Forklaring (1779) stk. 69.] 178 bliver mueligt for de Lærere, der veed at skatte Livet og Modersmaalet, at giøre Drenge-Studeringen langt mindre unaturlig og aandsfortærende. Selv den overflødige Latin-Læsning, som kunde gjemmes til Sidst, lod sig da til Nød bære; men dog vilde ogsaa her en Fritagelse for hvem der ønskede den, være en stor Velgierning af Regieringen baade mod Børnene, Folket og sig selv, thi det Meste af den saakaldte classiske Skrift paa Latin er i

13 Drenge-Aarene kiedsommeligt og ufordøieligt, og hvad der er anderledes, er enten saa konge og folke-fiendsk, eller saa hjerteløst, usædeligt og tit ugudeligt, at det maa kaldes Edder og Forgift for alle barnlige Sjæle, hvad der især maa have de sørgeligste Følger, saalænge hardtad alle Kongelige Embedsmænd udgaae af den Latinske Plante-Skole.* Vilde man derfor give den lærde Skole i Sorø en forbedret Skikkelse, da burde man der ikke blot lade den Latinske Stil bortfalde, men ogsaa indskrænke Latin- Læsningen til nogle faa taalelige Bøger, og derimod lægge Vind paa Islandsk, Græsk, og især paa Modersmaalet, som baade er det, Drenge lettest kan faae Smag paa og samle Tanker i, og som jo selv for de Lærdeste iblandt os, end sige da for de praktiske Embedsmænd, maa være Udviklingens og Dannelsens faste og levende Grundvold, naar Danske Folk og den Danske Regiering skal have Nytte og Glæde deraf. At Folket kun skulde være til for Regieringens Skyld, er vist nok en Tyrkisk Grundsætning, som Ingen kraftigere har fralagt sig end Danmarks seneste Enevolds- Konger; men at baade Regiering og Folk kun skulde være til for de gamle Classikers og de Latinske Skolemestres Skyld, det vilde være Daarekiste-Snak, og dog kunde det blot under denne fortvivlede Forudsætning være hensigtsmæssigt fra Barnsbeen at danne de tilkommende Folke-Lærere og Kongelige Embedsmænd til det Modsatte af hvad baade Kongen og Folket maae ønske hos dem, og tabe uberegnelig ved at savne: det Modsatte af fortroligt Bekiendtskab med Folke og Borger-Livet, med Modersmaalet og Dets Classiske Værker, saa al muelig Frihed til at bane bedre Veie er det ligesaavel klogt som billigt at give. * Det er ikke helt klart, om Gr. her tænker på gymnasiet eller på universitetet. 179

14 Hermed har jeg da sagt min Mening om Latin-Skolen i Sorø, men da Friheden kun giør en bedre Fremgangs-Maade muelig, og jeg ikke veed, hvorvidt Skolen har eller for Øieblikket kunde faae Lærere, med Lyst og Evne til virkelig at følge den, saa kan jeg umuelig sige, om Forandringen vilde nytte, men maa lægge al Vægten derpaa, at Academiet, naar det skal være en folkelig Høiskole, paa en eller anden Maade bliver Latin-Skolen kvit, og faaer sin egen Bestyrelse i en tilstædeværende Hædersmand, til hvem (ligesom til Hovmesteren fordum) Majestæten tør betroe en saa vigtig Oplysnings-Anstalt, der naturligviis skal være ligesaa Kongelig som folkelig, ligesaavel i vor Stats-Forfatnings som i vort Folke-Livs Aand, thi medens det aldrig nytter at ville beherske Oplysnings-Værket i det Hele, der maa gaae sin egen Gang, følger det dog af sig selv, at i de Værksteder for folkelig og borgerlig Oplysning, Regieringen selv opretter og bestyrer, maa der ikke virkes imod den, men skal af alle Kræfter virkes for den. En Regiering og Statsforfatning kan vist nok lettelig tænkes saa slette og ufolkelige, at en Oplysnings-Anstalt umuelig kunde være baade i deres og i Folkets Aand, men deels vil det være yderst sjeldent, deels var det dog lige dumt af en Regiering at undergrave sig selv, og endelig kiender jeg saa meget baade til det Danske Folk og til den Danske Regiering og Stats-Forfatning, at jeg veed, de stemme i Grunden saa ypperlig overeens, at det er kun Oplysning om denne herlige Overensstemmelse, vi fattes, for, med Guds Hjelp, at blive saa lykkelige, som det paa jorden er mueligt. Havde vi derfor blot saa længe havt en Kongelig Dansk Høiskole i Sorø, som den i alt Fald overflødige Universitets-Hale, der kostede store Penge, da er jeg vis paa, al dette Aars Uro og urimelige Forlangender* vilde være undgaaet; men Dette hørde vel ogsaa til for at overbevise baade Høie og Lave om, at vi trænge højt til Almeen-Oplysning

15 om den virkelige Beskaffenhed af det Borgerlige Selskab, som hveranden Pen nu vil kalfatre, og dog kun saare faa Øine endnu har seet fra alle Sider, end sige giennemskuet, som de dog maatte for at an- * Sigter til tidens liberale rørelser. 180 stille en forsvarlig Sammenligning og beregne Følgerne af en Forandring. Naar jeg imidlertid siger, at vor folkelige Høiskole maa være i vor Stats-Forfatnings Aand, da mener jeg naturligviis den Stats- Forfatning, vi nu virkelig har, og hverken den, vi kun engang har havt, eller den, man saa tit i Bladene vil paadutte os, vi har, hverken altsaa i Egenraadighedens (Absolutismens) eller i Trældommens (Servilitetens), men i Enevolds-Magtens og Folke- Raadets Aand; thi uagtet vi kunde ønske Sort paa Hvidt for at Folke-Raadet hører ligesaa væsenlig til vor StatsForfatning, som Enevolds-Magten, saa er den Sag dog i Grunden lige vis, og vilde sikkert være gjort»alle vitterlig«, naar Folke-Raadet havde været Dansk oplyst nok til at see, det var den Sikkerhed med Hensyn paa Fremtiden (den statsretlige Garanti) de i Folkets Navn skulde bedet Kongen om. For imidlertid at virke i vor Stats-Forfatnings, baade Kongens og Folkets Aand, maatte Høiskolen ogsaa bestyres ligesom Riget, saa Hovmesteren (eller hvad Bestyreren skulde hedde) vel, paa eget Ansvar, kunde forordne hvad han vilde, men

16 maatte i alt Vigtigt først høre Skole-Raadet, hvis Medlemmer næsten Alle valgdes af Ungdommen selv; thi Dette vilde baade i det Hele være Oplysnings-Værket tjenligst, og i Særdeleshed give Stats-Forfatningen langt mere Anskuelighed, Liv og Fasthed hos Folket, medens de valgte Medlemmer vilde finde, det var en god Forberedelse til Folke-Raadet. Man veed jo nok, de gamle Skolemester-Nykker stikke i os endnu, skiøndt vi har lagt Parykken, der hørde til, saa vi synes bedst om at Ungdommen hører andægtig paa Alt hvad vi siger og sætter sin Ære i at snakke os efter Munden; men vi maae lære at indsee, det passer slet ikke paa en folkelig Høiskole, som Ungdommen hverken drives til med Bøder eller lokkes til med Levebrød, men kun vil besøge og skatte, naar de finde den baade nyttig og fornøjelig, og om de finde den saaledes, kan Ingen sige uden de selv, saa dertil maa gives dem en ordenlig Leilighed i Skole-Raadet, og hvad de saa at sige eenstemmig er misfomøiede med, kan i visse 181 Henseender desuagtet vel være meget godt, men duer dog ikke paa den folkelige Høiskole. Her seer man een af de vigtige Grunde, hvorfor jeg kun nødig indlader mig dybere i Udviklingen af den folkelige Høiskoles Indretning, da det ligger i Sagens Natur, at naar Værket skal lykkes, maaindretningen ikke være efter Enkelt-Mandens men efter Folkets Hoved, og ligesaameget efter Ungdommens som efter Alderdommens Hjerte, saa man skal, saavidt mueligt, lade Indretningen skabe og udvikle sig selv, hvad man uden al Fare kan,

17 naar Bestyreren kun er en paalidelig Mand og har fri Haand. En anden ligesaa vigtig Grund, hvi jeg hidtil har krympet mig ved at udvikle mine Tanker nøiere om, hvad OplysningsVærket skulde omfatte og hvordan det med Held kunde drives, er ligefrem den, jeg har angivet, at enhver Livs og Levnets Beskrivelse, altsaa ogsaa den Folkelige Høiskoles, maa være en Historie, der følger efter Bedriften og Begivenheden, og kan umuelig gaae forud; thi Alt hvad jeg derfor kan sige derom, maa kaldes Spaadom, Giætning, Drøm eller Formodning, og jeg er saa vant til at høre mine Formodninger gjort latterlige, at jeg ikke bør knytte flere af dem end høist nødvendig til en i sig selv saa god og klar Sag, der ei maatte lide enten under Dunkelheden af mine Forestillinger eller under Andres Lyst til at spotte med dem. Naar jeg derfor nu vil stræbe at give et tydeligere Omrids af en for hele Landets Ungdom aaben Høiskole, hvor Alt dreiede sig paa Modersmaalet om Fædrenelandet, da maa jeg dog giøre det kort og holde det svævende, og endda udtrykkelig tilføie, at Eet er Trangen til en saadan Anstalt for Ungdommen til Oplysning om Danmark og Danskhed i alle Maader paa Modersmaalet, og noget ganske Andet er mine Tanker om, hvad der enten for Øieblikket eller i Længden kan vindes derved, og om Maaden, hvorpaa man helst skal gaae frem; thi disse Tanker kunde være meget tossede, og Indretningen blev dog lige nødvendig. Var det en Efterligning paa Dansk af Universitetet, med 182

18 Examen for og bag, jeg foreslog, da var det vist nok nemt at opregne hvilke Bøger, foruden Dansk Grammatik, man maatte have lært udenad for at faae Lov til at indgaae i Helligdommen, og i hvilke Fag der skulde holdes Forelæsninger daglig eller ugenlig, hvert Halvaar, og da var det ligesaa let at forudsige Følgen, nemlig at enten slet Ingen frivillig giæstede et saadant Lighuus, eller at dog det Hele snart hensov eller hendøde, uden at have havt meer end Skin af Liv og Aarvaagenhed; men nu er det noget, desværre, blandt os aldeles Nyt, jeg har for Øie, en Oplysnings-Anstalt nemlig, hvorved Folket efterhaanden vaagnede til Selv -Bevidsthed og hvor Lederne lærde ligesaameget af Ungdommen, som den af dem, en saadan levende Vexel-Virkning og indbyrdes Underviisning, hvorved der lagdes Bro over det svælgende Dyb, Hierarchi, Aristokrati, Latineri og honet Ambition har befæstet mellem hardtad hele Folket paa den ene, og Dets Ledere og Lærere, med en Haandfuld saakaldte Dannede og Oplyste, paa den anden Side, dette svælgende Dyb, hvori ellers snart hele det Borgerlige Selskab og al rolig, historisk fremskridende Udvikling maatte gaae til Grunde. Ingen kan agte Folke-Raadets Oprettelse og dets saakaldte demokratiske og materialistiske (folkelige og grundfaste) Sammensætning for mere betimelig og velbetænkt end jeg, og Stemme-Samlingerne hos Folke-Mængden om Raadets Værd og Tilstrækkelighed nu og herefter, som, hvor urimelige de end maae findes, alt er begyndte, vil neppe ophøre; men Følgerne maatte jo blive de sørgeligste, naar ikke Borger og Bonde baade i og udenfor Folke-Raadet lære at forstaae sig selv og os, at tænke paa det Heles Tarv, paa Fædrenelandet fordum og herefter, og selv naar man har størst Overtro paa Folkets Boglæsning og Bogstavers Magt, maa man kun grue desmeer for den Oplysning, Folke- Bladene udbrede. Om derfor end Folkets og Fædrenelandets sande Venner tvivlede om, at en saadan folkelig Høiskole, som jeg foreslaaer, vilde findes muelig eller kunde lykkes, saa burde man dog, jo før, jo heller, giøre en Prøve, hvorved der var slet Intet at tabe, men Ingen veed hvor-

19 183 meget, maaskee Alt at vinde. Under fortvivlede Omstændigheder foretager man sig dog ellers i vore Dage de æventyrligste og tit i borgerlig Henseende de fordærveligste Ting, saa vi maae dog vel have Mod til at prøve saa uskyldig og paa ingen Maade urimelig en Ting, som at oplyse det fredeligste Folk under Solen om hvad der tjener til dets Fred, det kiærligste Folk om hvad Kiærlighed til Fædrenelandet vil sige, og endelig at oplyse det til alt Muntert og Fornøieligt letnemme Folk om, hvilken uudtømmelig Kilde til uskyldigt Morskab og fælles Fornøielse de har i dem selv, i gamle og nye Viser, i folkelige Bøger og i»deiligst Vang og Vænge«, naar de kun lære at benytte sig deraf. Hermed er nu egenlig sagt, hvad der paa den folkelige Høiskole maa stræbes efter, først nemlig: Forstand paa Folket, udenhvilket vi ei kan tiltale dem, saa de forstaae os, og dernæst Meddelelse af Alt hvad der til Gavn og Glæde kan være Fællesgods, og endelig den Oplysning, der maa findes hos de bedste Hoveder i alle Kredse, for at Folke-Raadet baade kan vælges og virke til fælles Bedste, som maa være den uforanderlige Grundlov i ethvert Selskab, der skal bestaae med Folkets Villie og blive gammelt med Æren. Dette er klarlig Maalet, og om Veien kan der ikke siges stort, da den først skal banes og for en stor Deel brydes, hvad naturligviis kun vil lykkes i Forhold til de Evner, som mødes, og den Umage, man vil giøre sig paa begge Side. Nemt er det vist nok at sige, at det baade først og sidst er Munden, der maa bruges, deels fordi den er det eneste levende Redskab, Aanden har paa jorden, og deels fordi vi aldrig faae meer tilfælles med Folket end hvad der

20 baade kan rummes i den og af sig selv gaae fra Mund til Mund, og det er ligesaa nemt sagt, at kun i samme Forhold, som Talen bliver til en Sam-Tale, deels mellem Gamle og Unge, og deels mellem de Unge indbyrdes, kun i samme Forhold lykkes Oplysningen; men hvorvidt Vedkommende vil have Sind til at hjelpes ad og bære over med hverandre, til Munden kommer ret paa Gang, det maa Tiden vise, og skiøndt jeg er sikker paa, Vanskelighederne lade sig overvinde, fordi Munden paa begge Sider dog 184 er gjort til at tale med og kun ved en gal Dreining sprunget i Baglaas, saa veed jeg dog endnu meget vissere, at Vanskelighederne ikke lade sig bortsnakke. Naar jeg derfor udlader mig lidt yderligere om begge Dele, er det mest kun for at vise, jeg virkelig godt veed, hvad der skulde frem for en Dag, men kun maa være min Uvidenhed bekiendt om hvad Andre kan giøre, da jeg tit ikke veed hvad jeg selv kan enten sige eller giøre, før jeg prøver paa det, og naar noget Godt ei findes aldeles umueligt, bliver ved at prøve, til det lykkes. Hvad jeg nu først mener ved at forstaae Folket, kan jeg ikke udtrykke mere kort og fyndigt end jeg gjorde alt for sexten Aar siden saaledes: Hvo Folket vil træffe

21 Tilbunds under Øe, Med Folket maa bjæffe, Om ei det kan giøe, Hvo for det vil sjunge, Maa laane dets Tunge, Og lære at aande paa den. Hvad end vi har skrevet, Hvad end vi har talt, Hvad Dansk har fordrevet, For Dansken er galt; Skal Folket opøse, Med Bagen af Haand, Vor Lærdoms Bundløse Af Lyst til vor Aand, Da reen er den Regning, Vi spildte vor Tegning, Men Folket ei spilder sin Tid.* * Nyaars-Morgen S ; [US IV s. 309]. 185

Onsdagen 7de Octbr 1846

Onsdagen 7de Octbr 1846 5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

Onsdagen April 22, Joh V

Onsdagen April 22, Joh V 5275 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Christi Himmelfartsdag 1846

Christi Himmelfartsdag 1846 5281 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Onsdag 2den septbr 1846

Onsdag 2den septbr 1846 5303 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

Midfaste-Søndag 1846

Midfaste-Søndag 1846 5265 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Trinitatis-Søndag 1846

Trinitatis-Søndag 1846 5286 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

2den Advents-Søndag 1846

2den Advents-Søndag 1846 5319 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1846-47, fasc. 37, udgivet februar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond

Læs mere

5291 Onsdagen 1ste Juli 1846 1846

5291 Onsdagen 1ste Juli 1846 1846 5291 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

107 ------------------------------------------------------------------------

107 ------------------------------------------------------------------------ 2098 1836 Nummer i Steen Johansens Bibliografi over NFS Grundtvigs Skrifter: 559 Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte skrifter ved Holger Begtrup Ottende bind. København, Gyldendalske Boghandel Nordisk

Læs mere

3die Faste-Onsdag 1846

3die Faste-Onsdag 1846 5264 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

5te Trinitatis-Søndag 1846

5te Trinitatis-Søndag 1846 5293 Femte Trinitatis-Søndag 1846 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne

Læs mere

I J. N. 2den Helligtrekonger-Søndag 1846

I J. N. 2den Helligtrekonger-Søndag 1846 5252 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

9de Søndag efter Trinitatis 1846

9de Søndag efter Trinitatis 1846 5299 Niende Søndag efter Trinitatis 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne

Læs mere

3die Helligtrekonger-Søndag 1846

3die Helligtrekonger-Søndag 1846 5253 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

4de Søndag efter Trinitatis 1846

4de Søndag efter Trinitatis 1846 5292 Fjerde Søndag efter Trinitatis 1846 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne

Læs mere

5te Søndag efter Paaske 1846

5te Søndag efter Paaske 1846 5280 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

2den Faste-Søndag 1846

2den Faste-Søndag 1846 5260 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

13de Trinitatis-Søndag 1846

13de Trinitatis-Søndag 1846 5304 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond

Læs mere

Demokratisk Sangbog.

Demokratisk Sangbog. '& Demokratisk Sangbog. Udgivet af POLITIKEN. KjØBENHAVN. RASMUSSEN & OLSENS BOGTRYKKERI. 1885. Indholdsfortegnelse. Nr.. Siilo. 58. Alle smaa Fugle i Skoven er 94. 39. At Slyngler hæves til Ærens Top

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

3die Advents-Søndag 1846

3die Advents-Søndag 1846 5320 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1846-47, fasc. 37, udgivet februar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Paaske-Mandag Paske-Mandag 1846

Paaske-Mandag Paske-Mandag 1846 5273 Paaske-Mandag 1846 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001)

Læs mere

1ste Søndag efter Trinitatis 1846

1ste Søndag efter Trinitatis 1846 5288 Første Søndag efter Trinitatis 1846 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Nyt Kirkeaar Første Advents-Søndag

Nyt Kirkeaar Første Advents-Søndag 5318 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1846-47, fasc. 37, udgivet februar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Grundtvigs påskesalmer

Grundtvigs påskesalmer Grundtvigs påskesalmer Jeg vil indlede med en kort beskrivelse af Grundtvigs påsketeologi og hans arbejde med oldgræske og latinske påskehymner samt om hans kærlighed (og had?) til den største påskesalme

Læs mere

Historien om en Moder. Af H.C. Andersen

Historien om en Moder. Af H.C. Andersen Historien om en Moder Af H.C. Andersen Der sad en Moder hos sit lille Barn, hun var saa bedrøvet, saa bange for at det skulde døe. Det var saa blegt, de smaa Øine havde lukket sig, det trak saa sagte Veiret,

Læs mere

Søren Kierkegaard PAPIRER FORLOVELSEN UDGIVNE FOR FRU REGINE SCHLEGEL. Af Raphael Meyer

Søren Kierkegaard PAPIRER FORLOVELSEN UDGIVNE FOR FRU REGINE SCHLEGEL. Af Raphael Meyer Søren Kierkegaard PAPIRER FORLOVELSEN UDGIVNE FOR FRU REGINE SCHLEGEL Af Raphael Meyer SFA-89 2012 KIERKEGAARDSKE PAPIRER FORLOVELSEN UDGIVNE FOR FRU REGINE SCHLEGEL AF RAPHAEL MEYER GYLDENDALSKE BOGHANDEL

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill 5. Saa min Hu mon stande Til en Ven, en kjæk, Som med mig vil blande Blod og ikke Blæk; Som ei troløs svigter, Høres Fjendeskraal; Trofast Broderforbund! Det er Danmarks Maal. 6. Kroner Lykken Enden, Har

Læs mere

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Stine Munch Da vi præster for snart ret længe siden stillede os selv og hinanden den opgave at prædike over de taler som Søren Kierkegaard

Læs mere

Kierkegaard Lidenskabens forsvarer

Kierkegaard Lidenskabens forsvarer Kierkegaard Lidenskabens forsvarer Pia Søltoft Ph.d., lektor i etik og religionsfilosofi og Søren Kierkegaard Studier ved Afdeling for Systematisk Teologi Dias 1 "I Forhold til al Lidenskab gjelder det

Læs mere

Aabent Brev til Mussolini

Aabent Brev til Mussolini Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Fastelavns-Søndag 1846

Fastelavns-Søndag 1846 5257 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Klokken. H.C. Andersen, 1845 (6,1 ns)

Klokken. H.C. Andersen, 1845 (6,1 ns) Klokken H.C. Andersen, 1845 (6,1 ns) Om Aftenen i de snevre Gader i den store By, naar Solen gik ned og Skyerne skinnede som Guld oppe mellem 5 Skorstenene, hørte tidt snart den Ene snart den Anden, en

Læs mere

Troels-Lund. Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013

Troels-Lund. Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013 Troels-Lund Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013 CHRISTIAN DEN FJERDES FØDSEL OG DAÅB FØDSEL i FREDERIK den Anden 1 og Dronning Sophia havde allerede været gift i flere Aar, men endnu var deres Ægteskab

Læs mere

Tællelyset. af H. C. Andersen

Tællelyset. af H. C. Andersen Tællelyset af H. C. Andersen Til Madam Bunkeflod fra hendes hengivne H.C. Andersen Tællelyset Det sydede og bruste, mens Ilden flammede under Gryden, det var Tællelysets Vugge og ud af den lune Vugge

Læs mere

Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard

Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard Himmelbjerget 20. August 1867 Min kjære Katrine! [sic] Min egen Tullebasse, tak for Dit Brev, har Du selv sagt til Joakim, hvad han skulde

Læs mere

*) Fortegnelse over Folkemængden i Eger Sogne-Kald 1769. Summa paa alle Summa i Hoved- paa alle i Alle ugifte Sognet. Annexet

*) Fortegnelse over Folkemængden i Eger Sogne-Kald 1769. Summa paa alle Summa i Hoved- paa alle i Alle ugifte Sognet. Annexet 25. Om Folkemængden, samt Sygdommene og Sundheds Anstalter. Efter den Fortegnelse som 1769 her og andere Steder i Riget, efter høi Kongelig Ordre blev forfattet, befandtes Folkemængden over dette hele

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Finn Fru Ingers Huuskarl i «Fru Inger til Østeraad;»

Læs mere

8de Søndag efter Trinitatis 1846

8de Søndag efter Trinitatis 1846 5296 Ottende Søndag efter Trinitatis 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk

3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til 8. S.e.T. I

Prædiken til 8. S.e.T. I En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Jens Bjelke)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Jens Bjelke) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Jens Bjelke, svensk Befalingsmand i «Fru Inger

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

1ste Helligtrekonger-Søndag 1846

1ste Helligtrekonger-Søndag 1846 5251 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Sammenligning af drivkræfter

Sammenligning af drivkræfter 1826 Sammenligning af drivkræfter Ole Jeppesen VUCFYN Odense, 2013 J.C. Drewsen, Johan Christian Drewsen, 23.12.1777-25.8.1851, dansk fabrikant, landøkonom og politiker. Drewsen var søn af papirfabrikant

Læs mere

Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige Lighedskrav

Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige Lighedskrav lforedraget "Nutidens sædelige Lighedskrav" bokkede Elisabeth Grundtvig op om "handskemorqlen", der krævede seksuel ofholdenhed for begge køn inden giftermå\. {. Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige

Læs mere

Dansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Dansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

grænsen? Hvor går Adam Oehlenschläger: Christi Fødsel, 1805 BAKKEHUSMUSEET hvorgaargraensen.dk Hver Vaar, naar Taagerne flygte hen,

grænsen? Hvor går Adam Oehlenschläger: Christi Fødsel, 1805 BAKKEHUSMUSEET hvorgaargraensen.dk Hver Vaar, naar Taagerne flygte hen, Adam Oehlenschläger: Christi Fødsel, 1805 Hver Vaar, naar Taagerne flygte hen, Da fødes det lille Barn Jesus igien. Den Engel i Luft, i Lund, i Elv, Det er vor Frelser! Det er ham selv! Derfor Naturen

Læs mere

Søndagen m. Nyaar og Helligtkr 1846

Søndagen m. Nyaar og Helligtkr 1846 5250 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Grundtvig-arkivet fase.: 378.:

Grundtvig-arkivet fase.: 378.: L 2. Grundtvig-arkivet fase.: 378.: Titel el. kort indholdsangivelse: Antal sider: 218. Papirsort (farve og evt vandmærke): hvid 7. L-25. Registreret afisj d. f 1 1955. Evt. enhedens nr.:l-25. Taler på

Læs mere

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg)

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg) TarkUiB NT872r (rollehefte, ) Sancthansnatten TarkUiB NT872r (rollehefte, ) 1852 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Hilde Bøe, Karl Johan Sæth 1 TarkUiB NT872r (rollehefte,

Læs mere

16de Trinitatis-Søndag 1846

16de Trinitatis-Søndag 1846 5307 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Den flyvende Kuffert. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1839

Den flyvende Kuffert. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1839 Den flyvende Kuffert Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1839 Der var engang en Kjøbmand, han var saa riig, at han kunde brolægge den hele Gade og næsten et lille Stræde til med Sølvpenge; men

Læs mere

2den Søndag efter Trinitatis 1846

2den Søndag efter Trinitatis 1846 5289 Anden Søndag efter Trinitatis 1846 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne

Læs mere

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad Ark No 24/1876 Med Hensyn til at Skovfoged Smith til 1ste April d.a. skal fraflytte den ham hidtil overladte Tjenstebolig i Sønderskov, for at denne Bolig med tilliggende kan anvendes til Skole, blev det

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

11te Søndag efter Trinitatis 1846

11te Søndag efter Trinitatis 1846 5301 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK

DET KONGELIGE BIBLIOTEK DET KONGELIGE BIBLIOTEK 130021858839 * Til Erindring om J ohan W ilhelm Krause, født den 23de September 1803, død den 25de Marts 1889. #» > Naade og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus være

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Langfredag Langfredag

Langfredag Langfredag 5271 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Regnspoverne paa Heden

Regnspoverne paa Heden Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m.

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. 10. December 1828. Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. Cancell. p. 216. C.T. p. 969). Gr. Kongen har bragt i

Læs mere

Kierkegaard: Autentisk ledelse og kunsten at vælge sig selv Ved lektor i etik og religionsfilosofi, Københavns Universitet, ph.d.

Kierkegaard: Autentisk ledelse og kunsten at vælge sig selv Ved lektor i etik og religionsfilosofi, Københavns Universitet, ph.d. Kierkegaard: Autentisk ledelse og kunsten at vælge sig selv Ved lektor i etik og religionsfilosofi, Københavns Universitet, ph.d. Pia Søltoft Slide 1 Hvad er autenticitet? Autenticitet er et nøgleord i

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

5 Analyse, fortolkning og vurdering

5 Analyse, fortolkning og vurdering 5.3. Litterær vurdering Præsentation Herunder er optrykt 8 digte fra forskellige perioder. Alle digtene har kærligheden som overordnet tema, men bortset herfra er de meget forskellige både hvad angår genre

Læs mere

Pinsen har Bud til os alle

Pinsen har Bud til os alle Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

G. F. Ursins svar til Drewsen

G. F. Ursins svar til Drewsen 1826 G. F. Ursins svar til Drewsen Ole Jeppesen VUCFYN Odense, 2013 G.F.Ursin, Georg Frederik (Friderich) Krüger Ursin, 22.6.1797-4.12.1849, matematiker, astronom. Født i København. I 1827 blev han professor

Læs mere

Norden i Smeltediglen

Norden i Smeltediglen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Hr. Norlev og hans Venner

Hr. Norlev og hans Venner Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Et dansk Skuespil. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Et dansk Skuespil. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Nattergalen. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1844

Nattergalen. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1844 Nattergalen Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1844 I China veed Du jo nok er Keiseren en Chineser, og Alle de han har om sig ere Chinesere. Det er nu mange Aar siden, men just derfor er det værd

Læs mere

Sæt Korset imod Krigen

Sæt Korset imod Krigen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken til Juledag. En prædiken af. Kaj Munk

Prædiken til Juledag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Septuagesima. En prædiken af. Kaj Munk

Septuagesima. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

7de Søndag efter Trinitatis 1846

7de Søndag efter Trinitatis 1846 5295 Syvende Søndag efter Trinitatis 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne

Læs mere

Smaaskrifter om den historiske Høiskole.

Smaaskrifter om den historiske Høiskole. 1 of 281 06-07-2007 22:43 Smaaskrifter om den historiske Høiskole af Nik. Fred. Sev. Grundtvig. Kjøbenhavn. I Kommission hos Karl Schønberg. 1872. Indhold. E r L y s e t f o r d e L æ r d e b l o t? Brage

Læs mere

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

UDVALGTE SKRIFTER 6IEBL.IKKET

UDVALGTE SKRIFTER 6IEBL.IKKET UDVALGTE SKRIFTER 6IEBL.IKKET ØIEBLIKKET Nr. 1-9. Nr. 1. Indhold. 1) Stemning. 2) Til dette skal siges"; eller hvorledes anbringes et Afgjørende? 3) Er det forsvarligt af Staten den christelige Stat! om

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Uddrag af N.L. Høyens foredrag, Om betingelserne for en skandinavisk Nationalkonsts udvikling holdt i det Skandinaviske selskab den 23.

Uddrag af N.L. Høyens foredrag, Om betingelserne for en skandinavisk Nationalkonsts udvikling holdt i det Skandinaviske selskab den 23. Uddrag af N.L. Høyens foredrag, Om betingelserne for en skandinavisk Nationalkonsts udvikling holdt i det Skandinaviske selskab den 23. marts 1844 Nordens Historie, støttet paa Landets og Folkets Grundtræk,

Læs mere

Palme-Søndag Palme-Søndag 1846

Palme-Søndag Palme-Søndag 1846 5270 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Teksterne er fra Morgen og Aftensange af B.S.Ingemann. Efter de originale udgaver med forord af Kjeld Elfelt. J.H.Schultz Forlag, København 1943.

Teksterne er fra Morgen og Aftensange af B.S.Ingemann. Efter de originale udgaver med forord af Kjeld Elfelt. J.H.Schultz Forlag, København 1943. Englekys og fuglesang. Bilag: Ingemanns Morgensange for Børn 1837 s. 1 af 7 Nu ringer alle Klokker mod Sky 1.1.1 Nu ringer alle Klokker mod Sky; 1.1.2 Det kimer i fjerne Riger. 1.1.3 Hver Søndag Morgen

Læs mere