Kierkegaard Lidenskabens forsvarer

Transkript

1 Kierkegaard Lidenskabens forsvarer Pia Søltoft Ph.d., lektor i etik og religionsfilosofi og Søren Kierkegaard Studier ved Afdeling for Systematisk Teologi Dias 1

2 "I Forhold til al Lidenskab gjelder det ligesom ved at seile, at Vinden afgjørende faaer Magt til med eet Pust uno tenore at spænde Seilet, at der ikke skal gjøres for mange Slag og Krydsninger inden man naaer Dybet, ikke træffes for mange Forberedelser eller holdes for mange Skibsraad forinden: det gjelder, at Lidenskaben faaer Magt og Raadighed til at gribe den Uforberedte med sin Almagt" (SKS 8, 43). Dias 2

3 Hvad er lidenskab? Passion vs lidenskabsløshed Inderlighed vs overfladiskhed Subjektivitet vs objektivitet Dias 3

4 Hvordan fornemmes lidenskab? Som at blive grebet af noget andet = en liden, en passiv læggen under for Som en trang til at give sig hen til/i dette andet = en aktiv lyst, man kaster sig ud Som noget dragende og frastødende Som noget fængslende og farligt Dias 4

5 Hvor er lidenskaben? Opleves i det indre Viser sig i det ydre: Som sindsstemninger Følelser Handlinger Dias 5

6 Lidenskab vs fornuft Man har sin fornuft Jeg er ikke Tænker, jeg har Én, siger Assesor Wilhelm i Enten-Eller. Man er sin lidenskab Lidenskaben er identitetsskabende Liden skab =skabende (ikke et skab!) Det er fornuften ikke den er fornuftig! Dias 6

7 Grundlidenskaberne Angst Kærlighed Tro Dias 7

8 Angst og eksistens Angsten er den lidenskab, der allerede på et ubevidst plan lader sig ane, som en trang til at bruge den frihedens mulighed, som ethvert menneske besidder. Angsten fornemmes som en lidenskabelig uro, der drager og frastøder og lader os ane, at eksistensen udgør en opgave for enhver af os.. Dias 8

9 Kærlighed og eksistens Kærligheden er en lidenskab, der også allerede lader sig ane på det ubevidste plan som en trang til at elske og til at blive elsket. Kærligheden lader os ane, at vi som mennesker drages mod hinanden og hænger sammen med hinanden. Dias 9

10 Tro og eksistens Troen er en lidenskab, der udspringer af den grundlængsel efter mening og sammenhæng i tilværelsen, der kendetegner det menneskelige. Troen fornemmes stort set på samme måde som kærligheden, men dens objekt er ikke den anden, men det helt anderledes, det absolut forskellige, guden. Dias 10

11 Angstens skikkelser Angsten er et grundvilkår Mennesket er en syntese Det skal gøre noget bestemt for at blive sig selv Angstens lidenskab lader det ane denne opgave Dias 11

12 Angstens er specifik menneskelig Dersom et Menneske var et Dyr eller en Engel, da vilde han ikke kunne ængstes. Da han er en Synthese, kan han ængstes, og jo dybere han ængstes, jo større Menneske, dog ikke i den Forstand, hvori Menneskene i Almindelighed tage det, hvor Angesten er for det Udvortes, for hvad der er udenfor Mennesket, men saaledes, at han selv producerer Angesten (4,454). Dias 12

13 Angsten er i ethvert menneske Adams angst: I denne Tilstand er der Fred og Hvile; men der er paa samme Tid noget Andet, hvilket ikke er Ufred og Strid; thi der er jo Intet at stride med. Hvad er det da? Intet. Men hvilken Virkning har Intet? Det føder Angest (4,347). Dias 13

14 I barnet viser den sig på det ubevidste plan Naar man vil iagttage Børn vil man finde denne Angest bestemtere antydet som en Søgen efter det Eventyrlige, det Uhyre, det Gaadefulde (4,348). Dias 14

15 Senere bliver angsten til: Den ængstende mulighed af at kunne Angest er Frihedens Virkelighed som Mulighed for Muligheden Angst kan man sammenligne med Svimmelhed. Den, hvis Øie kommer til at skue ned i et svælgende Dyb, han blive svimmel (4,365). Dias 15

16 Forholdet mellem angst og kærlighed: Sandselighedens Forhold corresponderer med Angestens (SKS 4, 368). Angsten lader selvforholdet ane Kærligheden lader forholdet til andre ane De to forhold er uløseligt forbundne Dias 16

17 Kærligheden er en trang Platon: Eros som barn af Penia og Poros Kierkegaard: Kærlighed som rigdom og fattigdom Trangen til at elske og blive elsket En mellembestemmelse Dias 17

18 Kærlighedens genealogi Børn og dyr kan ikke elske. Men barnet bærer kærligheden i Grunden som mulighed Forelskelsen er kærlighedens første bevidste skikkelse. Den viser sig umiddelbart Næstekærligheden er en bevist og villet skikkelse, der hviler på den middelbare trang til kærlighed Dias 18

19 Forelskelsens lidenskab "Dersom Du aldrig selv har været forelsket, saa veed Du heller ikke, om der nogensinde er blevet elsket i Verden, skjøndt Du veed, hvor Mange der have forsikkret at have elsket, forsikkret at have offret deres Liv for Elskov. Men om de virkeligen have elsket, det kan Du ikke vide; og hvis du selv har elsket, saa veed Du, at Du har elsket. Den Blinde kan dog ikke vide Farve-Forskjellen; han maa nøies med, at Andre have forsikkret ham, at den er til, og at den er saa og saa" (Christelige Taler, SKS 10, 244). Dias 19

20 Troens lidenskab kommer af længsel Veiret blæser hvorhen det vil, Du fornemmer dets Susen, men Ingen veed, hvorfra det kommer, eller hvor det farer hen. Saaledes ogsaa med Længselen, Længselen efter Gud og det Evige, Længselen efter vor Frelser og Forsoner. Begribe den kan Du ikke, og det skal Du heller ikke, ja Du tør end ikke ville forsøge derpaa men Du skal benytte Længselen (SKS 10, 267). Dias 20

21 Tro er lidenskabelig overbevisning Tro forholder sig altid til det, som ikke sees; i Natur Forholdet (sandseligt modsat) til det Usynlige; i Aands-Forholdet (aandeligt) til det Usandsynlige (SKS 20, 75) NB:90 Tro er: forvisning, overbevisning (over beviset), vished, inderlighed, lidenskab, tiltro, tillid. Troen er derimod aldrig sikkerhed. Så bliver den fundamentalisme, vantro, overtro etc. Dias 21

22 Lidenskab og humanitet Dias 22 Dette egentlig Humane er Lidenskaben, i hvilken ogsaa den ene Slægt fuldkommen forstaaer den anden og forstaaer sig selv. At elske har saaledes ingen Slægt lært af en anden, ingen Slægt kommer til at begynde paa et andet Punkt end ved Begyndelsen, ingen senere Slægt har en kortere Opgave end den foregaaende, og hvis man her ikke vil, som de foregaaende Slægter, blive staaende ved at elske, men gaae videre, saa er dette kun en ørkesløs og daarlig Tale (SKS 4, 209).