INDHOLD. Leder Et godt naboskab

Transkript

1

2 INDHOLD UDGIVER: Sønderbrogruppen i samarbejde med Sønderbro Kulturhus, Sønderbro Kirke, Horsens Byskole, afd. Lindvigsvej, Imagine Horsens og boligforeningerne. REDAKTION: Ulla Herløv, redaktør, ansvarsh. Aase Dammand, annoncer Lotte Rasmussen Mette Børgesen Henrik Nørgaard Orla Kristensen Kulturhuset Sønderbro Kirke Leder Side 2 Nyt fra Imagine Horsens - det boligsociale sekretariat Side 3 SAH til middelalderfest Side 5 Nyt fra Sønderbro Kirke - Da Gud lod sige føde af en kvinde Side 6 Gudstjenester Side 10 Årets ildsjæle Side 10 Jul i Afrika Side 10 Boliger i Blumersgade Side 11 Christmas in England Side 12 Horsens byskole Side 14 Sønderbrogruppens medlemmer Side 17 Det sker i Sønderbro-området Side 18 Billeder fra Sønderbro-området Side 19 Leder Et godt naboskab Inde i bladet kan du denne gang blandt andet læse om Opgangsambassadører. Det er en gruppe frivillige beboere, som gerne vil give nye naboer i deres opgang en god start på at bo i boligområdet. Opgangsambassadøren skal ringe på hos nye indflyttere med en velkomstmappe og fortælle om, hvilke tilbud der er i området. Erfaringer andre steder fra viser, at det kan være med til at skabe bedre netværk og større tryghed for alle i området. Det er meget positivt, at nogle frivilligt vil gøre en særlig indsats for det gode naboskab. Men egentlig er det jo noget, som vi alle kan gøre noget for. De fleste har selv oplevet, hvor meget det betyder at blive taget godt imod, når man er ny et sted - ikke kun i en opgang, men også på et kursus, en arbejdsplads, i en skole osv. Vi har alle brug for at være en del af et fællesskab og føle os velkommen blandt andre mennesker. Og det kan vi alle være med til at gøre noget for i hverdagen, når vi møder nye mennesker der, hvor vi færdes. Men det behøver ikke kun at være noget, vi gør over for nye naboer. Det styrker også naboskabet at tale med de naboer, som man har boet ved siden af hele tiden. At vise interesse for, hvem naboen er, og måske opfordre hinanden til at tage del i fælles aktiviteter. Det kan også være at foreslå at følges ad til et arrangement for beboere, fordi det er mere hyggeligt at følges med en anden end at komme alene. Det kan også være i tilfælde, hvor man ved, at en nabo er meget alene og kunne have glæde af at mødes med andre til en aktivitet i området. Lad os blive inspireret af Opgangsambassadørerne til at hilse lidt mere på hinanden, når vi mødes i opgangen, i vaskekælderen, på legepladsen, eller hvor vi nu ellers møder hinanden. På den måde kan vi alle gøre noget for det gode naboskab, der gør vores område til et endnu bedre sted at bo. Henrik Nørgaard, Imagine Horsens. På vegne af den samlede redaktion skal jeg hermed ønske alle vore læsere og annoncører et rigtig godt nytår og på gensyn i Ulla Herløv. Horsens Byskole, afd. Lindvigsvej SATS og LAYOUT: OK Gra sk Produktion. Tlf okgra sk@gmail.com TRYK: OK Gra sk Produktion Oplag stk Forsiden: Maleri udført i det 13. århundrede i Spanien. Deadline til næste nr. er den 9. februar 2015 Udebliver bladet ring til Aase Dammand på tlf Sønderbro Nyt kan også hentes i Sønderbro Kirke og i Søndergien. Side 2

3 Nyt fra Imagine Horsens - det boligsociale sekretariat Opvarmning til dagen med gymnastik ved Motionscirklen. Frivillighedsdag 2014 Mere end 130 deltog i markeringen af årets Frivillighedsdag i Horsens lørdag den 27. september. Dagen startede i Aktivitetshuset på Hybenvej og sluttede i Beboerhuset i Axelborg med underholdning ved kokken Claus Holm. Undervejs var der tale, morgengymnastik, optog med bigband, info i Sund By Butikken og Center for Socialt Udsatte. I teltet ved beboerhuset var der også zumba og dans, og spejderne stod for bål til snobrød. Dagen var arrangeret af boligsociale frivillige sammen med Motionscirklen for Ældre, CSU, Horsens Sund By og Imagine Horsens. Fodboldturnering Lørdag den 11. oktober var der igen fodboldturnering på Multibanen i Axelborg med deltagelse af 10 hold, fordelt på 4 voksenhold og 6 børnehold. Dagen var arrangeret af en gruppe fædre, som også sørgede for frugt og drikke til de ca. 200 deltagere og tilskuere. Loppemarked Samme dag var der loppemarked i Beboerhuset, og her var der også god stemning og helt udsolgt af stande. Læsegruppe for voksne»interkulturel Læsegruppe«er et nyt tilbud for voksne, der gerne vil mødes med andre for sammen at læse tekster på dansk og snakke om dem. Læsegruppen er en idé, som opstod blandt deltagerne på kurset for Læsespirer, der blev afholdt i august-september af Horsens Bibliotek og Imagine Horsens. Interkulturel Læsegruppe mødes mandage kl i Beboerhuset i Axelborg. Fatma og Noemi er to af Læsespirerne, der har været med til at starte læsegruppen. Claus Holm underholdt og lavede smagsprøver. AC Horsens maskotten ACHibald var forbi, her sammen med et af børneholdene. Side 3

4 Nyt fra Imagine Horsens - det boligsociale sekretariat Rollemodeller på uddannelsesmesse Rollemodelkorpset, som skal inspirere og støtte unge i at tage en uddannelse, er med på Uddannelsesmessen i Forum Horsens den 1. november. Rollemodellerne er enten forældre til unge, der er i gang med eller netop er færdig med en ungdomsuddannelse, eller unge, der selv har taget en uddannelse i Danmark. Det er UU-vejledningen og Imagine Horsens, som står bag korpset. Har du lyst til at være rollemodel, kan du kontakte Saliha Arikan, Imagine Horsens, tlf eller Peter Baaer, UUvejledningen, tlf Fatma og Noemi er to af Læsespirerne, der har været med til at starte læsegruppen. Dansk for voksne Vil du gerne blive bedre til dansk? Så kan du være med på AOF s hold for voksne i Beboerhuset i Axelborg. Det er gratis at deltage, og holdet mødes hver onsdag kl Du finder chatten på hjemmesiden ved at gå ind på Økonomirådgivningens del. Aktiviteter i dit boligområde Tjek aktivitetskalenderen på: og følg med på vores facebook-side. Skoleskak I samarbejde med Dansk Skoleskak har Imagine Horsens uddannet 10 nye instruktører i skoleskak. De er dels medarbejdere fra Byskolen og frivillige fra Ungdommens Røde Kors, og de skal være med til at sætte skak på skemaet på skolen og i læringsklubben på Sønderbro. Opgangsambassadører klar i Axelborg 14 frivillige Opgangsambassadører er klar til at styrke naboskabet i Axelborg ved at byde nye beboere velkommen. I begyndelsen af november begynder de opgaven med at besøge nye naboer i opgangene med en blomst og mappe med information om tilbud i området. Ordningen vil senere blive udvidet til andre boligområder. Nogle af de nye Opgangsambassadører sammen med projektleder Saliha Arikan fra Imagine Horsens. Økonomirådgivning: Chat med en økonomirådgiver Økonomirådgivningen i Imagine Horsens tilbyder lejere at chatte med en rådgiver over nettet. Du kan chatte og få råd om din boligøkonomi hver tirsdag kl På andre tidspunkter kan man lægge en besked til rådgiverne. Side 4

5 SAH til Middelalderfest Foto: Lotte Rasmussen Igen i år deltog Sønderbro Aktivitet Horsens i middelalderfesten. Vi deltog med vores sædvanlige stand, placeret det sædvanlige sted indenfor ringmuren på FÆNGSLET. Lotte Rasmussen, velkendt Sønderbro borger og med i SAH s bestyrelse, var endnu engang primus motor for det store hold af frivillige hjælpere, der var med omkring vores del af arrangementet. Lotte fortæller: Vi er dybt taknemmelige, for al den hjælp som kommer fra de frivillige. Det er lige fra opsætning af telt/bod om fredagen, til nedtagningen når arrangementet slutter midnat lørdag. Vi har det sjovt, mens vi sælger vore populære pulled pork sandwiches, rødvin, hvidvin og saft. Derudover sælges middelaldersalt, middelaldersennep. Næste år påtænker vi kyllingespyd som også er eftertragtede især blandt børnene. Alt i alt et godt arrangement der gerne skulle give et overskud til SAH s kasse, således vi kan videreføre vores lille idrætsforening: Sønderbro Aktivitet Horsens., slutter Lotte Rasmussen. Med venlig hilsen Lars Skytte Nielsen Formand SAH. Side 5

6 Da Gud lod sig føde af en kvinde..... Navne og adresser, Sønderbro Sogn: Sønderbro Sogns kirkekontor Bygholm Parkvej 1, 8700 Horsens Tlf.: Åbent tirsdag - fredag Sognepræst Ebbe Elm Nattergalevej 1, 8700 Horsens Tlf.: eel@km.dk Træffes ikke mandag Sognepræst Anne Marie Kristensen Vibyvej tv., 8230 Åbyhøj Tlf.: / anmk@km.dk Træffes ikke mandag Kordegn Helle Marie Nygaard soenderbro.sogn@km.dk Tlf.: Træffes ikke mandag Organist Lára Bryndis Eggertsdóttir labe@km.dk Træffes ikke mandag Kirketjener Torben Bøgballe Tlf.: Træffes ikke mandag Menighedsrådsformand Lars Skytte Nielsen Læsøgade 15 Tlf Redaktion for kirkesiderne: Anne Marie Kristensen, Ebbe Elm Barmhjertighedens Madonna, Lippo di Dalmasio, ca. 1389, Italien. Lige fra de allerførste kristne menigheder har Jesu mor, Maria, været genstand for en enorm folkelig opmærksomhed og tilbedelse. Både hendes navn og hendes billede er blevet betragtet som et helligt ikon. Døren til Gud selv: Jomfru Maria, Vor Frue, Den kristne Madonna, ja, sågar Himlens dronning er hun blevet kaldt. Mariadyrkelsen var nemlig kommet ind i den ortodokse og romersk-katolske kirke fra de mange hedenske folkeslag, der tidligere havde dyrket»den store modergudinde«, og herfra udviklede Maria-mystikken sig. Det skriver Lisbeth Smedegaard Andersen i bogen:»guds Moder, og himlens veninde«(2008). I Middelalderen var Jesu mor, Maria, afbilledet i kirkerne, i klostrene, i bønnebøger, langs vejene og i hjemmene. Digterne skrev sange og salmer om hende, teologerne kæmpede med fortolkningen og kulten omkring Maria, prædikanterne fremhævede hende som et eksempel til efterfølgelse, og både mænd og kvinder henvendte sig til hende, og bad hende gå i forbøn for dem eller deres kære. Maria med barnet er det mest benyttede motiv i billedkunsten overhovedet. Der findes dog ingen portrætter af Maria fra Jesu fødsel og frem til Jesu død. Og der er heller ingen vidnesbyrd om, hvordan hendes kropsbygning, ansigtstræk, hår- og øjenfarve var, eller hvilket tøj hun gik i, og hvilken farve det havde. Det første billede af Maria er malet i katakomberne under Rom to hundrede Side 6

7 Da Gud lod sig føde af en kvinde..... år efter de historiske begivenheder, der er beskrevet i det nye testamente. Det kan synes at være en banal konstatering, men det har været med til at give kunstnerne en vis frihed, og frigjort den kreativitet og folkelige billedkraft, der er i de utallige afbildninger af madonnaen med og uden barn. En billedkraft der har strømmet gennem århundreder fra den ene kunstner til den anden, og har føjet noget universelt til mor-barn motivet. En aura og udstråling, der har givet anledning til forestillinger om en guddommelig bevæger og inspiration bag denne billedstrøm. fremstiller Maria som himmeldronningen på en tronstol med Jesusbarnet på skødet), der blev brugt i messen under nadveren og til processioner på særlige helligdage. Engel hjælper kunstner med at fremstille Maria med barnet. Gionvanni Francesco Barbieris Det ses af den italienske maler Gionvanni Francesco Barbieris billede fra 1653, hvor en engel nærmest fører kunstnerens hånd, idet han maler et portræt af Maria og Jesusbarnet, og hvor oksen på bogen bag kunstneren antyder, at inspirationen kommer fra Lukas-evangeliet. Fra juleevangeliet og den allerførste afbildning af Maria er der strålet et lys, der har givet ikonisk symbolkraft til de farver og detaljer, der med tiden fik en stadig mere stiliseret form i den græsk- og russiskortodokse ikontradition. Når man har ofret så enorme resurser på disse ikoner hænger det sammen med, at de er blevet opfattet som en hellig kraft kilde, som selve mødestedet mellem himmel og jord. I vesten blev de kvindelige modergudstatuer afløst af træfigurer af Maria med barnet, de såkaldte Maiestas, (der Tronende Maria, Notre Dame, Saugues, Haute-Loire. 12. århundrede. Maria er her et symbol på kirken og Jesus er symbolet på Guds visdom - Ordet der blev kød og tog bolig i blandt os. I billedkunsten bevarede motivet en mere fri fortolkning op gennem kunsthistorien og frem til i dag, hvor billedet af Jesus barnet og den hellige familie med internettet har fået en udbredelse og tilgængelighed som aldrig før. Helt fra begyndelse har der dog været sammenstød mellem de teologiske lærde og den folkelige Maria-dyrkelse i synet på Jomfru Maria, Jesu mor. Konflikten udmønter sig første gang i et kirkemøde i Efesos i Lilleasien i året 431, hvor det blev slået fast, at Maria er Teotokos, altså gudføderske, og dermed bliver hun tildelt den officielle plads hun allerede længe havde haft i den folkelige bevidsthed. Men, selvom Maria ikke er hovedpersonen i evangelierne, som Jesus er det, har de lærde teologer dog siden kirkemødet i Efesos været enige om, at Maria var garantien for, at Jesus ikke kun var en guddommelig skikkelse, men et menneske i kød og blod, født Gudsmoder med Kristusbarnet, Nadver ikon, 500 tallet. Byzanz, Kiev. af en jordisk kvinde. Det var nemlig vigtigt for kirkefædrene, at fastholde inkarnationen: At Gud blev kød og tog et menneskes skikkelse på sig for at dele støvets vilkår med mennesker. Kilderne til de mange legender og traditioner, der voksede ud af Mariafromheden kom især fra de apokryfe evangelier og fra de strømninger i oldkirken der kun ville kendes ved det guddommelige og det ophøjede ved Jesus. Jakobs for-evangelium fra det andet århundrede fortæller således, at Maria allerede fra sin undfangelse og fødsel var et helt enestående guddommeligt barn præget af renhed og jomfruelighed og med helt usædvanlige helbredende kræfter og mirakuløse åbenbaringer. I den katolske kirke er dyrkelse af Marias fromhed, fortsat helt frem til i dag. Så sent som 1854 vedtog den katolske pave Pius d. 9. dogmet om Jomfru Marias»Ubesmittede undfangelse«, der indebar, at hun allerede fra før hun blev født, var fri af arvesynden, sådan som ellers kun Jesus var blevet opfattet. Det sidste katolske dogme om Maria kulminerer i 1950, med proklamationen om Marias himmelfart, der erklærer, at hun som sin søn blev hentet Side 7

8 Da Gud lod sig føde af en kvinde..... sammen med Grundtvigs græske vækkelse i 1837, hvor han genopdagede Marias fremtrædende plads i oldkirken, som ikke bare en fattige jødisk pige, der føder Guds søn, men som den nye Eva - mor til kirken! tog livet og døden på sig fuldt og helt? At julen altså ikke ender i stalden i krybben, men i påskens død og opstandelse. I foyeren på Horsens Kunstmuseum, står Bjørn Nørgaards Pieta der rummer både Maria med det lille Jesusbarn, og Maria med den korsfæstede og døde Kristus i sine arme i en og samme figur. Jomfruens kroning, Diego Valázquez, 1641, Prado Madrid. op til himlen med legeme og sjæl, og kronet til himlens dronning. Med Reformationen (og dens fokus på de evangeliske skrifter og betoning af treenigheden: Faderen, Sønnen og Helligånden), forsvandt Maria dyrkelsen fra gudstjenesten i den protestantiske kirke, og kun de kirker der var indviet til Maria bar fortsat hendes navn. I den folkelige bevidsthed levede Maria med Jesusbarnet dog videre og kunstnerne fortsatte med at fortolke motivet. Herhjemme var det kun N. F. S. Grundtvig, der som modvægt til hans samtids rationalistiske og patriarkalske præster, fastholdt Marias betydning for kirken. I hans kirkekamp mod hans samtids rationalistiske præster, siger Grundtvig at:»når Maria glemmes, Hvor Jesus nævnes end, Da Hjertet overstemmes af Hjernespind hos Mænd«. De kloge mænd, der ellers kun lader sig styre af deres fornuft, har nok fundet mange mysterier i bibelen, men de er aldeles blinde for livets mysterium. At livet og kærligheden findes, og at begge dele kun kan tages imod i glæde. Maria er derimod symbolet på et menneske, som tror på det, der overgår al fornuft. Marias ømhed, hengivelse og kærlighed bliver for Grundtvig forbilledet for selve det at være en kristen! Et syn på Maria, der hang Side 8 Madonna og barn under Kundskabens træ. Frugten af dit liv. Lukas Cranach, den ældste Maria blev for Grundtvig et helt nyt menneskeideal. En ny mennesketype, befrugtet af det intime møde med Gud selv:»hjertets skjulte Menneske«, som Grundtvig kaldte Maria i en bebudelsesprædiken fra 1841; hvor han siger at: Maria er»et stort og sandt Forbillede«og»Den Velsignede blandt Kvinder, Moder til Gud-Faders Søn«. På grund af hendes lyttende åbenhed lod Maria sig overvælde af Guds ordet og Guds kærlighed; Et»Helligt Foster«som hun bar det under sit hjerte og lod sig forme af det. For Grundtvig blev hun derfor helt afgørende for kirkens åndelige vækst og udvikling. Billedet på Ordet der går i svang og troens mor.»hjertets skjulte Menneske«. Et forbillede for alle kristne og et billede på kirken selv. I billedkunsten er det Marias jomfruelighed og uberørthed der er blevet fremhævet, selv i de talløse billeder af den hellige familie julenat. Men spørgsmålet er om ikke Marias store styrke og fortjeneste ligger i, at hun Bjørn Nørgaards Pieta, Horsens Kunstmuseum. I Nørgaards Pieta er Marias ansigt furet af fortræd, gennem sorg og ved at have følge sin søn på tætteste hold. Så Marias store styrke er ikke hendes uberørthed, men tværtimod at hun lod sig berøre, og derved forandrede verden. Jesu mor der fødte det Ord, der blev kød og tog bolig i blandt os. Det er dét, julen handler om. Sognepræst Ebbe Elm

9 Nyt fra Kirken - det sker i Kirken 30. november December er en traditionsrig tid. 1. søndag i Advent, den 30. november, fejrer vi som altid kirkens fødselsdag. Først med en festgudstjeneste kl , hvor Ebbe Elm er liturg; bagefter byder menighedsrådet på kirkefrokost. Formand Lars Skytte Nielsen vil aflægge beretning om rådets arbejde i det forgangne år. Vi vil også synge et par sange sammen. Det er gratis og alle er velkomne. Kl , også den 30. november er der koncert i kirken med»det Ny Kammerkor«, der under ledelse af Anders Gaden byder på en broget buket af moderne og klassiske værker. Også her er der fri adgang. 4. december Torsdag den 4. december kl åbner vi dørene for at synge julen ind. Kirkens kor og organist Lára Eggertsdóttir byder på julemusik sammen med FDF musik Horsens og vi kan også glæde os over Byskolens Luciaoptog. Vi får også lov til at synge med på julens salmer. Det er gratis at være med. 11. december December uden adventsfest går jo ikke. Torsdag den 11. december kl kommer Lene Bjarke Skov og Kim Maarup fra Horsens Kommunes Kulturafdeling og hjælper med at sætte os i julehumør. I dagens anledning er kaffen gratis januar - Helligtrekonger Søndag den 4. januar fejrer vi også i år Helligtrekonger i samarbejde med Danmission. Der er gudstjeneste kl v. undertegnede og der vil være en let kirkefrokost bagefter, hvor alle er velkomne. At være kirke er også at være i mission, dvs. at have en opgave. Danmission er med mange steder rundt i verden og giver os et indblik i, hvordan det er at være kirke på steder, hvor det er meget sværere end her i landet. Der vil være lotteri, hvor man kan vinde fine gevinster, samtidig med at man er med til at støtte arbejdet blandt verdens fattigste. Anne Marie Kristensen, sognepræst 8. januar 2015 Efter nytår er der sogneeftermiddagtorsdag den 8. januar kl Vi får besøg af gode folk fra Vestervig, Elly Hansen, Birte Aarup og Hans Henrik Larsen. Foredraget hedder:»ord og toner i fugleperspektiv«, så vi skal synge om fugle, lytte til fugle og også se billeder af fugle. 25. januar Søndag den 25. januar kl er der Nytårskoncert i Sønderbro kirke. Det bliver et fyrværkeri for 2 cembali - det ene spillet af Lars Colding Wolf, det andet af kirkens organist, Lára Eggertsdóttir. Der vil bl.a. være musik af J.S. Bach. Entré 50 kr. 19. februar I februar, torsdag den kl , får vi besøg af Lars Pagh, der er arkæolog ved Horsens museum. Han vil fortælle om Horsens og om byens udvikling fra vikingetiden og frem til i dag. Hæklet engel - banglaengel - køb 5 for 100 kr. Du er elsket, du er værdifuld Lucia-indsamling til fordel for Danmissions arbejde for piger og kvinders rettigheder. I adventstiden vil der i år være lejlighed til i forbindelse med gudstjenester og arrangementer at købe håndlavede engle, papirengle til udklip samt til at købe skrabelodder eller give et bidrag til Danmissions arbejde. De håndlavede engle er fremstillet af unge piger i Bangladesh, der prøver at samle penge til deres uddannelse. Tak for jeres støtte Sogneindsamling 2015 Anne Marie Kristensen Der er stadig brug for en indsats for verdens fattigste; der er stadig alt for mange, der sulter hver eneste dag, alt for mange, der aldrig kan spise sig mætte. Derfor vil vi i Sønderbro sogn igen være med i Sogneindsamling, arrangeret af Folkekirkens Nødhjælp. Den finder sted søndag den 8. marts Indsamlingen begynder lige efter kirketid og varer et par timer. Der vil som sædvanlig være mad på bordet og kaffe på kanden til indsamlerne. Sæt kryds i kalenderen allerede nu! Anne Marie Kristensen, indsamlingsleder. Side 9

10 Gudstjenester i Sønderbro Kirke December: Søndag den 7., 2. s. i advent kl , Anne MarieKristensen Søndag den 14., 3. s. i advent kl , Ebbe Elm Søndag den 21., 4. s. i advent kl , Anne Marie Kristensen Onsdag den 24. Juleaften kl , Anne Marie Kristensen kl , Ebbe Elm Torsdag den 25. Juledag kl , Anne MarieKristensen Fredag den juledag kl , Ebbe Elm Søndag den 28. Julesøndag kl , Ebbe Elm Januar 2015 Torsdag den 1. Nytårsdag kl , Anne Marie Kristensen Søndag den 4. Hellig tre konger kl , Anne Marie Kristensen Kirkefrokost ved Danmission Søndag den 11., 1. s. e. h3k kl , Anne Marie Kristensen Søndag den 18., 2. s. e. h3k kl , Ebbe Elm Søndag den 25., sidste s. e. h3k kl , Ebbe Elm Februar Søndag den 1., Septuagesima kl , Anne Marie Kristensen Søndag den 8., Seksagesima kl , Ebbe Elm Søndag den 15., Fastelavn kl , Ebbe Elm Søndag den 22., 1. s. i fasten kl , Anne MarieKristensen Der er kirkekaffe hver søndag efter gudstjenesten Kirkebil Ældre og gangbesværede kan blive kørt til og fra gudstjeneste. Ring senest fredag kl til kordegnen, tlf.: Sidste år ved kirkens medarbejderfest blev der indstiftet en ny pris:»årets ildsjæl«. En pris, der gives til en af de frivillige, der har gjort en særlig indsats i Sønderbro Kirke. Det har altid været et kendetegn for Sønderbro Kirke, at der er en høj grad af frivillig indsats. Det er der grund til at glædes over, og prisen til»årets ildsjæl«er vores måde at sige en varm og hjertelig tak for indsatsen. I år kunne vi ikke nøjes med én ildsjæl, men måtte uddele to priser. Den ene gik til Karina Riis, der har haft sin gang i kirken i mange år. Mens hendes mand, Tage Riis var kirketjener, tog Karina del i sognets liv og var blandt andet med til at arrangere sogneeftermiddage og sogneklub. Karina har fortsat sit engagement på mange måder, blandt andet som medlem af menighedsrådet, som kordegn og som frivillig ved sogneeftermiddage. Årets anden pris gik til Bjarne Pedersen, som begyndte som kirketjenerafløser i Han holdt op, da han blev 70 for nogle år siden, men han fortsatte heldigvis med at komme her i kirken og give en hånd med, både som kordegn og som frivillig ved vore højskoledage. Menighedsrådsformand Lars Skytte Nielsen overrækker prisen til Karina Riis. Gudstjenester på plejehjem Åpark Centret, onsdage kl december: Ebbe Elm 28. januar: Anne Marie Kristensen 25. februar: Ebbe Elm Gefions Have, torsdage kl december: Anne Marie Kristensen 29. januar: Anne Marie Kristensen 26. februar: Ebbe Elm Årets ildsjæle Tak til begge for en trofast og vedholdende indsats. Tak for hjælpsomhed og gode samtaler. Tak for venlige smil og interesse for dem, I færdes iblandt. På vegne af menighedsrådet Anne Marie Kristensen, sognpræstpræst Menighedsrådsformand Lars Skytte Nielsen overrækker prisen til Bjarne Pedersen. Jul i Afrika? - En kunstudstilling med Snurretoppen Kunstskolen Snurretoppen, der tidligere havde til huse her i sognet, flyttede for nogle år siden op i Vestbyens beboerhus. Heldigvis har vi stadig en god kontakt til hinanden. For et par år siden blev jeg spurgt af Stig Josefsen, leder af Snurretoppen, om jeg ville komme og fortælle skolens elever om jul i Afrika som inspiration til billeder, der skulle blive til en udstilling i kirken. Jeg måtte skuffe med, at der ikke er så meget at sige om jul i Afrika; men jeg ville meget gerne fortælle om de mennesker, jeg kender i Afrika, dvs. i Tanzania, mennesker, jeg har kendt længe, og som jeg senest besøgte efteråret Jeg tog op på skolen, fortalte og viste billeder for en meget engageret gruppe elever og lærere. Eleverne har udvalgt nogle motiver, som de har arbejdet med, og da skolen netop havde fået en trykkemaskine, ja, så blev billederne lavet som tryk. Det var en stor udfordring, for hvordan undgår man, at det hele bliver sort, når der er tale om meget mørke mennesker? Opgaven blev løst på fornem vis på forskellig måde. Midt i november var der fernisering på udstillingen, men der er stadig mulighed for at se den i kirkens forhal frem til midten af december. Anne Marie Kristensen Solomon Bukambu, der er udvalgt som et af motiverne. Side 10

11 Boliger i Blumersgade Vi fortsætter vores serie med præsentation af nybyggerier i Sønderbro-området. I dette nummer er turen kommet til AAB - Arbejdernes Andelsboligforening af Forretningsfører Erik Krogh præsenterer her boligforeningens nyeste afdeling: Afdelingen rummer 44 nye og lækre, moderne almene boliger tæt på midtbyen - med plads til både ældre, yngre og børnefamilier. Afdelingen består af 21 ældreboliger på m2 fordelt på 2 og 3 værelses lejligheder, samt 23 familieboliger på m2 med 2, 3 og 4- værelses lejligheder. Udlejningen af ældreboligerne foretages af boligforeningen på baggrund af en vurderingsattest, som er udstedt af Horsens Kommune. Beliggenheden er særdeles fordelagtig med kun få minutters gang til gågaden, Banegården og Beringsparken og som nabo til Vildsporet, som er den grønne kile gennem hele byen. Et af kravene fra Horsens Kommune var, at vi skulle anlægge Vildsporet, og efterfølgende er vi pålagt vedligeholdelsen af dette anlæg, selvom arealet ejes af Horsens Kommune. Den grønne kile, eller Vildsporet som projektet bliver kaldt, er en cykel- og gangsti, placeret på en del af tracet for det gamle havnespor, fra banegården til havnen. Stien er en del af en større planlagt rute rundt om Horsens, der bl.a. har til formål at styrke forbindelserne fra byen ud i de nærtliggende naturområder. Samtidig vil denne del af stien være et oplagt valg for mange cyklende og gående, der skal til og fra banegården. Projektets ide er at få gjort oplevelsen af stien så grøn som muligt gerne med et udtryk, der drejer i retning af vild natur - heraf navnet Vildsporet. Man skal kunne bevæge sig igennem byen i en grøn korridor, mens man kan høre fuglesang og vindens susen i træerne. Man må gerne få fornemmelsen af, at det er naturen, der har indtaget det forladte byrum. Bygningerne i Blumersgade er opført som lavenergiklasse 1 byggeri - i grove tal betyder det, at huset kun bruger 1/7 Vildsporet. af den energi, et tilsvarende hus fra firserne bruger. Bl.a. er der 150 m2 solceller på taget, som leverer strøm til husenes fælles forbrug, f.eks. lys på gangene, pumper og elevatorer, hvilket kommer afdelingens drift til gode. Boligerne er tegnet af RUM Arkitekterne med Oluf Jørgensen A/S som ingeniør, mens Rambøll har været vores bygherrrerådgiver. I stueplan er opført erhvervslokaler, som er ejet af KJ Boligudlejning. Der blev afholdt rejsegilde på byggeriet den 27. august 2012, og indflytningen af lejlighederne fandt sted den 15. februar og 15 marts Vi har hele vejen igennem projektet oplevet en meget stor interesse for byggeriet, og efter indflytningen er dette bestemt ikke blevet mindre. Dette er boligforeningens nyeste afdeling og bestemt også den afdeling, som vi har mest efterspørgsel efter. Fakta AAB af 1938 blev, som navnet antyder, grundlagt i 1938 og rummer 21 afdelinger med i alt 1655 lejemål, hvoraf de 1580 er lejligheder. Heraf ligger de 19 afdelinger i Horsens, mens de to sidste ligger i Stensballe og Tamdrup. Afdelingerne rummer både familie-, ungdoms og ældreboliger samt erhvervslejemål. Side 11

12 Christmas in England Det norske juletræ er tændt på Trafalgar Square. Tekst: Ulla Herløv Gennem mine mange år som engelsklærer i Den danske Folkeskole har jeg altid været meget fascineret af den engelske jul. Den danske jul har mange islæt, som er kommet til os fra andre europæiske lande, men julen i England rummer traditioner, som man ikke støder på andre steder i verden. Hvornår man begyndte at fejre jul vides ikke, men man ved, at i år 596 e. Kr. kom munken St. Augustine til landet for sammen med andre munke at indføre kristendommen. Adventstiden indledes i slutningen af november med Stir Up Sunday, som bedst kan oversættes med Store Røredag. Den dag fremstilles den traditionelle Christmas Pudding, som er en del af julemiddagen 25. december. Det foregår på nærmest rituel vis, hvor hele familien deltager. Kagen skal indeholde 13 ingredienser til minde om Jesus og hans 12 disciple. Hvert familiemedlem skal røre i dejen, mens de ønsker. Der skal røres fra øst til vest, for det var den vej, De hellige tre konger red, da de skulle finde frem til den nyfødte Jesus. Så koges kagen i to timer, og den bliver dernæst sat på køl. Det er en tung sag, en slags kogt plumkage med masser af krydderier og fyld af blandt andet lyse og mørke rosiner, korender, appelsinskal og mandler. De mange europæiske juletraditioner som for eksempel adventskalender og julemærker er selvfølgelig gennem årene også nået til England. Den tyske prins Albert, som blev gift med dronning Victoria, bragte skikken med juletræ med sig fra sit hjemland, og fra det første træ på Buckingham Palace i 1841 bredte skikken sig ud over hele landet. Et ganske særligt grantræ opstilles hvert år på Trafalgar Square i London. Det er sendt fra Norge som tak for den hjælp, landet modtog fra England under Anden Verdenskrig. Når solen går ned 24. december, er det endelig jul. Fra gaden lyder de smukke toner fra de gamle Christmas Carols, som oprindeligt var danseviser, og at synge dem er en af de ældste juletraditioner i England. I dag er det frivillige, som samlet i grupper og iklædt gamle dragter, synger for at samle penge ind til velgørenhed. Inden døre hygger de voksne sig med egg-nog, som består af æg, pisket med fløde, sukker og spiritus, mens de julepynter huset med kristtorn og mistelten. Børnene har travlt med at hænge strømper op ved kaminen og sætte proviant frem til Father Christmas, som julemanden hedder på de breddegrader. Han får serveret mince pies, som er små frugttærter og et glas cognac, og så er der gulerødder til rensdyrene. Alle engelske børn ved, at Father Christmas af uransagelige årsager bor enten i Edinburgh eller ved Nordpolen, hvor hans små hjælpere fremstiller legetøj til de artige børn året rundt. Han var oprindeligt iført en grøn kappe som tegn på det kommende forår, men efter amerikaniseringen af Santa Claus blev også den engelske Father Christmas klædt i rødt. Meget tidligt julemorgen 25. december springer børnene ud af sengen og løber ned for at tømme gavestrømperne. Nu er det jul! Familien går Christmas Pudding. Side 12

13 Christmas in England Twelve Days of Christmas. måske i kirke og vender hjem med god appetit til den store julemiddag. Den består af kalkun, rosenkål, stegte kartofler, tranebærsauce, kastanjefyld fra kalkunen, pølser i svøb - ( som i Skotland hedder pølser i kilt!) - og brødkrummesauce. Efter denne overdådighed kommer den tunge Christmas Pudding på bordet. Den er nu blevet pyntet med kristtorn og bliver ved serveringen flamberet med cognac, hvilket gøres for at holde onde ånder Wassaling. væk. Er man heldig, finder man i sin portion en lille sølvcharm, som betyder held og lykke. Under middagen trækkes der knallerter, som hver indeholder en papirkrone, en lille gave og en vits. At spise julemiddag iført papirkrone går helt tilbage til de romerske saturnaliefester, som lå omkring 25. december, og hvor man var iført hat. Dernæst uddeles de gaver, som ikke kunne være i strømperne, og så falder der ro over familien. Man sætter sig foran fjernsynet, for nu holder dronningen sin årlige tale, som bliver sendt til hele det britiske statssamfund. Under talen nyder man måske en kop te og spiser et stykke julekage, som er blevet bagt allerede i september og gennem de følgende måneder jævnligt og gavmildt overhældt med cognac. Anden juledag, 26. december, St. Stephen s Day, kaldes også Boxing Day. Oprindeligt stod det for den dag, hvor kirken åbnede almissebøsserne og uddelte indholdet til de fattige. Senere betød det, at alle de handlende og tjenestefolk, som betjente huset, kom med hver deres lille kasse (box) og fik drikkepenge for hele året. Så begynder de 12 juledage. Det magiske tal 12 stammer fra de 12 dage, som det tog de vise mænd at opspore den nyfødte Jesus. Dagene går med fester, hvor man stadig leger de gamle lege som mummespil, panteleg og gæt og grimasser. Man drillede tidligere hinanden med for eksempel at lukke fugle ind i en kagedåse for at forskrække den, der lukkede dåsen op! Nytårsaften fejres med masser af larm og ballade og afsyngning af»auld Lang Syne«, som vi også synger med sangen»skuld gammel venskab rent forgå«. Mange steder bibeholdes skikken, som hedder»den, man møder først«, hvilket betyder, at det varsler lykke, hvis den første mand, der træder over ens dørtærskel i det nye år, er en mørk mand. Har han et stykke kul(!) i hånden, varsler det endnu større lykke! I løber af de tolv juledage afbrændte man mange steder en Yule Log, en træstamme, som endelig ikke måtte gå ud. De 12 juledage afsluttes med Twelfth Night, 5. januar, hvor al julepynten skal ned, hvis ikke det skal gå huset ilde. Hvis ikke man når det, skal det blive hængende hele året. Og endelig Twelfth Day, 6. januar, hvor man fejrer De hellige tre konger. Og så er julen endelig slut. Og alligevel ikke. Den engelske jul rummer endnu en meget gammel tradition, der hedder Wassailling. Den 17. januar mødes man med sine venner og over et glas punch ønsker man hinanden alt godt i det kommende år, og først da er julen endegyldigt ovre. The green Father Christmas. Side 13

14 Fra Horsens Byskole afdeling Lindvigsvej Horsens Byskole Afdeling Lindvigsvej Telf.: Troldeopera Af: Cæcilie Morsø Sime Siden august måned har storbørnsgruppen fra børnehaven Åkanden og børnehuset Ta fat sammen med børnene fra 0., 1. og 2. klasse på afd. Lindvigsvej øvet sig på sang og dans til den årlige efterårsfest. Den 1. oktober var forældre, søskende og bedsteforældre inviteret til premiere på årets troldeopera. Efterårskoncerten er et samarbejde mellem Horsens Byskole, Horsens Musikskole og de to børnehaver, der til sommer flytter ind på Lindvigsvej, når ombygningen af afdelingen står færdig. Musikpædagog Nana Ellebæk fra Horsens Musikskole har siden skolestart brugt megen tid sammen med alle børnene, og hun har med kyndig hånd ført dem igennem de mange sange, de skulle lære inden den store dag - og på dagen var hun den klaverspillende troldemor med en masse frække troldeunger på scenen. Forældre, søskende og bedsteforældre var inviteret til en hyggelig eftermiddag, hvor kontaktforældrene i klasserne havde sørget for lidt kaffe og kage, man kunne købe inden forestillingen. Forhallen på afd. Lindvigsvej summede af forventning og glade stemmer, inden vi alle blev budt ind i festsalen, hvor alle artisterne endelig fik lov til at gå på scenen og vise alt det, de havde øvet sig på. Alle børnene havde lært 2-3 sange udenad, og oven i det skulle de også huske koreografi og sceneskift undervejs. De klarede det alle sammen rigtig flot, og de Side 14

15 Fra Horsens Byskole afdeling Lindvigsvej kunne endda koncentrere sig om også at vinke ned til stolte familiemedlemmer i salen. Samarbejdet er en del af et større projekt der hedder Musik for Alle, og er et projekt mellem Musikskolen i Horsens og to lokale folkeskoler. Projektet startede som et to-årigt forsøg, og ideen var, at der skulle tilføres ekstra midler til musikundervisningen, hvilket på den måde ville være med til at styrke både undervisningen på folkeskolerne og børnenes forhold til musik, samt deres sociale, følelsesmæssige og kulturelle kompetencer. Nu kører Musik for Alle på 14. år, og det har fået fornyet relevans i forbindelse med folkeskolereformens krav om, at skolerne skal have endnu mere fokus på at samarbejde med f.eks. kulturinstitutioner i lokalområdet. Kilde: side5952.html Jamen så er det derfor, vi ikke kan sidde stille! Af: Cæcilie Morsø Sime I uge 39 var der naturfaglig uge på hele Horsens Byskole, og der blev arbejdet med mange aspekter inden for det tema. Eleverne blev i ugens løb præsenteret for computerprogrammering, foredrag af forskellig art, projektarbejde om rummet og meget, meget andet. På afd. Lindvigsvej var 2. og 3. årgang blevet inviteret til et foredrag om rummet - og en hel masse andet som omhandlede vores lille bitte jordklode i et stort og spændende univers. Foredragsholderen Rene kom fra Aarhus Universitet, hvor han til daglig studerer astronomi, og han havde en fantastisk kontakt med sit meget spørgelystne publikum. Han lagde ud med at spørge, om de vidste, hvad astronomi var? En mente, at det var noget om månen, en anden at det var om rummet og en tredje troede, at astronomi var om rumraketter - alt sammen emner, som Rene da også kunne svare ja til. Hvad astronomi er, fik vi nu ikke et endegyldigt svar på, for inden vi nåede så langt, blev nysgerrigheden for stor hos en elev, der udbrød:»jamen hvorfor har du en badebold med?«. Badebolden var en oppustelig jordklode, og når den nu var kommet på banen, var det også naturligt at snakke lidt mere om vores lille jord, om tyngdekraft og forståelsen af, hvad det egentlig er der vender op og ned, når vi kigger på jorden. For en ting er, at den fysiske model foran os er placeret med Danmark mod nord, en anden er, hvordan det forholder sig, når man ser på jorden ude fra rummet. Rene spurgte så eleverne om, hvad der mon ville ske, hvis han vendte kloden om, så Danmark vendte ned mod gulvet? Svaret kom prompte:»så vender alle mennesker på hovedet!!«, men her hjælper tyngdekraften med at holde os fast, så vi netop ikke falder af jorden. Rene fortalte også børnene, at vi faktisk alle sammen har en lille smule tyngdekraft, og at de, som de sad på gulvet foran ham, tiltrak hinanden en lille smule - den information fik en af de rigtigt kvikke elever til at udbryde:»jamen så er det jo derfor vi ikke kan sidde stille!«- og det budskab er Den oppustelige jordklode. hermed givet videre til alle, der indtil nu har undret sig over, hvorfor nogle børn sidder uroligt - det er simpelthen tyngdekraften, der er på spil. Derfra bevægede vi os vidt omkring - vi hørte om, hvordan jorden drejer om både sin egen og solens akse, vi blev klogere på stjerneskud, og vi lærte, at det faktisk slet ikke er stjerner, der falder, men derimod store sten, som brænder op i jordens atmosfære, og vi fandt ud af, at det dybeste sted på havet ikke er»midt ude i vandet«, men derimod et sted 11 km under Stillehavets overflade, og som hedder Marianergraven. Undervejs blev vores foredragsholder bombarderet med spørgsmål og kommentarer fra flokken af børn, der bare gerne ville vide mere om stjerner, rummet og planeterne, men som også meget gerne ville fortælle, hvad de vidste om rummet - nu stod der jo en ekspert foran dem, der kunne svare på (næsten) alt, og han kom også på prøve undervejs. En elev spurgte meget alvorligt:»er det ikke rigtigt, at der er flere stjerner på himlen, end der er sandkorn på jorden?«- Rene måtte efter lidt betænkningstid kapitulere og sige, at det kunne han faktisk ikke svare på, men at det muligvis var rigtigt! Der kom i det hele taget rigtigt mange gode spørgsmål, fx blev der spurgt om»hvorfor bliver man brun af Side 15

16 Fra Horsens Byskole afdeling Lindvigsvej solen?«,»hvorfor trækker tyngdekraften os ikke ned gennem vandet, når vi svømmer?«og»hvordan bliver himmellyset lavet?«- det himmellys, der her blev spurgt til, viste sig,efter lidt opklarende spørgsmål, at være Nordlyset. Hele foredraget igennem formåede Rene at svare på alle spørgsmål på en måde, så børnene fik en reel forståelse for det, de spurgte til, også selvom det var emner, der krævede svar omkring UV-strålers virkning og hvad massefylde betyder. Alle gik fra foredraget lidt klogere på nogle af universets mysterier. BAR & RESTAURANT CLASSIC DANISH CUISINE SINCE 1993 Havnen 15, 8700 Horsens Bordbestiling: TLF Side 16 58x62_sønderbrokulturhus 1 10/04/

17 Sønderbrogruppens medlemmer august 2014 Aase Dammand Beboer i Sønderbroområdet Anne Marie Kristensen Præst, Sønderbro Kirke Bilal Yücelbas Søndergien Bjarne S. Pedersen Foreningen Golf for alle Doris Bisgaard Beboer i Axelborg Ebbe Elm Præst, Sønderbro Kirke Eigil Hauge Aktivitetsmedarb. Præsthøjgård, tovholder på Onsdagsklubben Erik Krogh Forretningsfører, AAB Niels Christian Nielsen Afdelingsleder Horsens Byskole Afd. Lindvigsvej Flemming Holm Journalist, Søndergien Gunner Nielsen Læge, frivillig indenfor sundhedsfremme på Sønderbro Henrik Meldgaard Ungdomsskoleinspektør Horsens Ungdomsskole Henrik Nørgaard Imagine Horsens Inge Rosenmeier Frivillig Jette Bjerre Skolefritidsordningen Søndenvinden Jesper Nielsen Horsens Sund By, Horsens Kommune Jørgen Pommerencke Forretningsfører BoligHorsens Jørgen Egholm Sydbyens aktivitets klub og Sønderbro aktivitet Horsens Kiruba Siva Erhvervsdrivende, Omni Clean Kirsten Buhl Sundhedspl. børnefam.center Vest Kirsten Fynbo Medlem af Sønderbro Kirkes menighedsråd. Lars Skytte Nielsen Horsens Politi, Formand for menighedsrådet Sønderbro Kirke Leslie Bak Leder af daginstitution Søndermark (børnehaven Åkanden og vuggestuen Sct. Georgshjemmet ) Lilian Andersen Formand for boligforeningen Odinsgården, koordinator for frivilliggruppen i Horsens Lis Helbo Familierådgiver, Børnefam.center Fuglevang Lotte Rasmussen KAOS Maria Christiansen Udviklingkonsulent - socialøkonomi og arbejdsmarked. Mette Børgesen Boligsocial projektleder, Imagine Horsens, Axelborg Mette Hvidberg Center for Socialt Udsatte Michael Meldgaard Forretningsfører Odinsgaarden Mogens Falk Konsulent for Sønderbro Kulturhus Fond Nathan Srikathirga- Psykolog, frivillig og manathan beboer på Sønderbro Karl-Ole Petersen Formand for bestyrelsen, Odinsgaard Orla Kristensen Selvstændig erhvervsdrivende på Sønderbro Ove Dam Lauritsen Lokalinspektør AAB, Axelborg Palle Hansen Administrativ leder, BoligHorsens Per Næss-Schmidt Formand for afd.best i Axelborg Poul Erik Skov-Hansen Sekretariatsleder Imagine Horsens Poul Thambirajah Repræsentant for tamilerne og beboer på Sønderbro Saliha Arikan Projektkoordinator Søndergien Torben Krogh Forretningsfører Lejerbo. Kolding Ulla Herløv Andelsboligforeningen Beringsgaard, redaktør Sønderbro Nyt Sønderbrogruppens tovholdergruppe Lars Skytte Nielsen Orla Kristensen Leslie Bak Ulla Herløv Bilal Yücelbas Side 17

18 Det sker i Sønderbro-området Sønderbro Kulturhus Lindvigsvej 4 Telf.: Det sker på Sønderbro Bankospil i Beboerhuset Axelborg hver tirsdag kl Beboerhuset Axelborg 4c Tlf mb@aab-af-1938-horsens.dk Åparkcentrets Cafe har åbent dagligt i tidsrummet og søndage/ helligdage kl , så her har du mulighed for at få noget godt at spise og møde andre mennesker. Den månedlige menuplan kan hentes på Åparkcentret. En rigtig god plads til din annonce Elektronisk aktivitetskalender: aktivitetskalender Flere kunder? Så kontakt Aase Dammand på tlf for en annonce i Sønderbro Nyt Side 18

19 Billeder fra Sønderbro-området Billeder, vi bringer på denne side, er venligst udlånt til os fra»horsensbilleder«- Sønderbro omkring Det indre af Sønderbro med broen over åen. Gaden var den gang tilplantet med lind og elm. Billedet er taget fra Røde Bro mod nord (ind mod byen). Sønderbrogade omkring På den driftige Sønderbrogade fandtes en lang række virksomheder, bl. a. en kedelfabrik, sæbefabrik, 2 hoteller, Schur og Co. litografisk Anstalt, Ølbryggeriet Stjernen, F. C. Madsens Dampvæveri samt utallige andre små og store virksomheder. Side 19

20