SØNDERBALLE & ENDERUPSKOV LANDSBYPLAN. Udarbejdet i et samarbejde mellem beboerne i lokalsamfundene

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SØNDERBALLE & ENDERUPSKOV LANDSBYPLAN. Udarbejdet i et samarbejde mellem beboerne i lokalsamfundene"

Transkript

1 SØNDERBALLE & ENDERUPSKOV LANDSBYPLAN Udarbejdet i et samarbejde mellem beboerne i lokalsamfundene

2 Landsbyplanen er fremkommet på baggrund af en demokratisk proces og skal fremover danne grundlag for konkrete projekter. Ved igangsættelse af videre projekter skal der tages kontakt til Haderslev kommune for at få kontakt de de rette myndigheder i.ft. diverse godkendelser af projekterne. Haderslev Kommune har bidraget med kortbilag med bindinger, ortofoto og tekniske kort som er anvendt som kortgrundlag i Landsbyplanen. Landsbyplanen er finansieret med midler fra Velfærdsministeriets landdistriktspulje. 2

3 Indholdsfortegnelse Indledning, proces & ressourcer Mål og visioner med planen de Fælles initiativer Sønderballe & sønderballe strand Historie Sønderballe landdistrikt - topografi & natur Befolkning & Bosætning Bebyggelse & karakteristika erhverv & service Infrastruktur Forskønnelse i by og på land Enderupskov Historie landskab & natur Bevaringsværdige og historiske bygninger erhverv & service Infrastruktur Kommunikation Forskønnelse i by og på land

4 Haderslev Kommune Enderupskov Sønderballe De to landdistrikters placering i Haderslev Kommune kilometer HADERSLEV KOMMUNE 2008

5 Indledning, proces & ressourcer Sønderballe Ejerlavs Beboerforening og Enderupskov Beboerforening er gået sammen om udformningen af en landsbyplan. De to beboerforeninger er blevet enige om, at Sønderballe formelt er ansøger og økonomisk ansvarlig for projektet. Landsbyplanen er bygget op på en sådan måde, at der først kommer en række fælles afsnit, som de to landdistrikter er enige om og som giver en mulighed for fortsat at udvikle samarbejdet mellem to landdistrikter. Efter disse fælles afsnit kommer to hovedafsnit om hver af landsbyerne Sønderballe og Enderupskov til trods for, at arbejdet i temagrupperne er sket på tværs af de to landdistrikter. Baggrunden for projektet og projektets formål Baggrunden for at starte dette projekt er, at beboerforeningerne mødtes på et cafémøde på Gram Slot og talte om at være venskabslanddistrikter, da de to landdistrikter har mange fælles problemstillinger. De to landdistrikter har efterfølgende talt med Haderslev Kommunes landdistriktskoordinator Tine Kierkegaard, hvor det er kommet på tale at bruge udarbejdelsen af en landsbyplan, som det første store fælles projekt, hvor der kan drages nytte af erfaringsudveksling og samarbejde. I Haderslev Kommunes regi er der blevet udarbejdet et pilotprojekt, hvor landdistrikterne Vilstrup, Bevtoft/Strandelhjørn og Jegerup har udarbejdet udviklingsplaner. Foreningerne i Sønderballe og Enderupskov synes, at det kunne være utroligt spændende selv at få udarbejdet sådan en udviklingsplan eller landsbyplan. Såvel beboerforeningen i Sønderballe som den i Enderupskov er etableret i foråret 2008, og begge foreninger brænder for at gøre noget, der kan skabe liv og sammenhold i lokalområdet. De landdistrikter, som nævnes ovenfor, og som allerede har fået lavet udviklingsplaner, er alle noget større og har flere beboere og dermed flere menneskelige ressourcer end Sønderballe og Enderupskov landdistrikter. Der er derfor tænkt meget over, hvordan der kan udarbejdes en proces og en plan, der er tilpasset de to mindre landdistrikter med færre menneskelige ressourcer. Et forløb igangsættes, hvor de to landdistrikter mødtes for at finde frem til de ting, der kan etableres fællesskab om og derefter opstarte en proces, hvor der sættes gang i udviklingen. Denne proces skal munde ud i en landsbyplan, men samtidig skal der sikres en efterfølgende proces med at få landsbyplanen ført ud i praksis. Derfor er det også vigtigt, at begge landdistrikter deltager i processen og hjælper med at give hinanden gejst, for på den måde at hjælpe hinanden med en virkeliggørelse af de visioner og mål hvert af landdistrikterne har. Enderupskov landdistrikt ligger i gl. Gram Kommune, mens Sønderballe landdistrikt er en del af gl. Haderslev Kommune. Projektets aktiviteter og forløb De to landdistrikter påbegyndte arbejdet med landsbyplanen i samarbejde med Haderslev Kommunens landdistriktskoordinator Tine Kierkegaard. Derfor er der også taget udgangspunkt i de pilotprojekter som Haderslev Kommune allerede har kørt. Skabelonen for denne landsbyplan er dog lidt anderledes, så den passer til to landdistrikter. 5

6 Byvandring i Enderupskov - til venstre på den eksisterende teltplads og til højre på udsigtspunktet ved Aftægten. Skabelonen for landsbyplanen: Introduktion (primo juni 2009) Der afholdes et møde med deltagelse af repræsentanter fra Sønderballe og Enderupskov Landdistrikter samt Haderslev Kommunes landdistriktskoordinator. På mødet orienteres der om forskellige udviklingsprojekter, forskellige partneres forventninger til sådanne projekter, og de to landdistrikter får lejlighed til at udtrykke deres forventninger til nærværende landsbyplan. Efter introduktionsmødet udarbejdes i fællesskab en procebsbeskrivelse og en tidsplan for landsbyplanen. Deltagerne på introduktionsmødet skal efter mødet virke som en slags ambassadører for landsbyplanen overfor deres bagland Valg af konsulentfirma (ultimo juni 2009) Der træffes aftale med et konsulentfirma med speciale i landdistriktsudvikling og procesledelse om at stå for den praktiske gennemførelse af projektet dvs. at være procesleder, inspirator og vejleder på projektet samt tovholder på den endelige udformning af landsbyplanen. Valget faldt på GBL Gruppen for By og Landskabsplanlægning. Afholdelse af opstartsmøde (august 2009) Borgerne i Sønderballe og Enderupskov landdistrikter inviteres til at deltage i et fælles opstartsmøde om landdistrikternes fremtid. Indlæggene på mødet bestod af: Introduktion og velkomst ved landdistriktskoordinator Tine Kirkegaard, Haderslev Kommune Overordnede betragtninger om generelle udfordringer i landsbyer oplæg fra konsulent Pilotprojekt i Assens Kommune Verninge som eksempel oplæg fra konsulent Sønderballe & Enderupskov set udefra oplæg fra konsulent Ligheder & forskelle på de to lokalsamfund oplæg fra konsulent Eksempler på indsatsområder oplæg fra konsulent Diskussion af deltagernes idéer til indsatsområder Nedsættelse af temagrupper Temagruppernes videre arbejde oplæg fra konsulent Beslutning om tidsplanen for udarbejdelse af Landsbyplanen Der blev nedsat følgende temagrupper alle med repræsentanter fra begge landdistrikter: 1. Kontaktgruppen bestående af Jørn Bue Madsen, Morten B. Weiland, Mette Leth Schmidt og Thorkild Tingleff denne gruppe forestår afrapporteringen til ministeriet osv. 2. Byudvikling (herunder bosætning, vedvarende energi mm) tovholder er Morten B. Weiland, Enderupskov 3. Trafik (infrastruktur, trafiksikkerhed, stier mm) tovholder er Kathrine Tryk, Sønderballe 4. Forskønnelse i by og på land (beplantning, byporte, belægninger osv) tovholder er Kaja Fyhr, Enderupskov 5. Rekreative og sociale faciliteter (fælleshus, kommunikationshus, legeplads, boldbane mm) tovholder er Karl Erik Olesen, Sønderballe 6. Sammenhængskraft (herunder netværk, service, fællesskab og organisering mm) tovholder er Birgitte Kofod Møller, Enderupskov Arbejde i temagrupper (september og november 2009) Temagrupperne arbejder med de valgte temaer: Byudvikling, Trafik, Forskønnelse, Rekreative og sociale faciliteter og i en periode på nogle måneder. Temagrupperne mødes og diskutere det enkelte tema på en række møder. Disse møder udmunder i en tekst for det enkelte tema, hvortil der er kortmateriale og billeder. Grupperne trækker især på Landdistriktskoordinatorens muligheder for at indhente kommunale data men også på ek- 6

7 sempelvis ældres viden om lokalsamfundene. Der afholdes desuden en fælles workshop i forbindelse med en byvandring i Enderupskov og Sønderballe. Her deltager alle temagrupper, og workshoppen bidrager i høj grad med koordination, vidensdeling og fremdrift i det overordnede projektet. Færdiggørelse af udviklingsplanen (december marts 2010) I slutningen af processen mødes kontaktgruppen og konsulenten fra GBL for at færdiggøre Landsbyplan Sønderballe og Enderupskov På mødet sammenskrives hvert temagruppes bidrag, samt der udarbejdes fælles afsnit for de to landdistrikter, der kan omhandle evt. fælles målsætninger og de fælles erfaringer, der er fremkommet i processen. Forinden har konsulentfirmaet udarbejdet et 1. udkast til landsbyplanen. Det har været forelagt på et fælles borgermøde i slutningen af februar måned, hvor udkastet og forslag til korrektioner, rettelser og tilføjelser nøje er blevet gennemgået, således at der ved borgermødets afslutning ligger en fuld færdig landsbyplan med bred opbakning i de to landsbysamfund, Sønderballe og Enderupskov. Landsbyplanen sendes til Haderslev kommunes serviceområder for kommentarer. Realisering af Landsbyplanen (foråret 2010) Det er vigtigt, at sikre overgangen fra landsbyplanarbejdet til en mere praktisk del. Derfor er det nødvendigt at indarbejde, at der i perioden efter udviklingsplanens udarbejdelse kan trækkes på kommunalpolitisk opbakning, og at der kan trækkes på Landdistriktskoordinatorens kommunale indsigt. Derved kan detailplanlægningen og/eller gennemførelsen af de højst prioriterede projekter foregå mest muligt gnidningsfrit. Herved kan udførelsen af landsbyplanens forskellige handlingsforslag opkvalificeres, og i de to landdistrikter kan de enkelte beboers kompetencer i forbindelse med f.eks. at søge fondsmidler og projektledelse øges. Hvorfor er landsbyplanen med dens behandlede temaer vigtig? Det er af stor betydning for en hvilken som helst landsby, at der er liv i området, og at beboerne i et område har et fællesskab. Det styrker den sociale sammenhængskraft og det er med til at sikre, at landsbyen fortsat vil være attraktiv som bosætningsområde. For at sikre, at de helt små samfund overlever, sættes der i denne landsbyplan blandt andet fokus på nye måder at skabe sammenhæng på. Landsbyplanen er desuden i sig selv en måde at skabe sammenhængskraft på, idet det demokratiske element i udarbejdelsesprocessen forener beboerne i hvert af og imellem de to landdistrikter. Ressourcerne i Sønderballe Ejerlav og Enderupskov Ejerlav Sønderballe og Enderupskov landdistrikters største ressource er landskabet, naturen og de kvaliteter det har, foruden de mennesker der bor i de to landdistrikter. Begge landdistrikter er karakteristisk ved fraværet af en række traditionelle ressourcer. Der er ingen særlige samlingsmuligheder i form af forsamlingshus, skole, forretning, kirke, foreningslokale eller lignende. I Sønderballe eksisterer en kommunal lejrskole, men den må beboerforeningen ikke benytte til foreningsaktiviteter. Der er derfor behov for tiltag af særlig karakter i de to landdistrikter i forhold til rekreative og sociale faciliteter og muligheder. Der vil være et behov for at tilføre økonomiske midler udefra f.eks. fra forskellige fonde og fra Haderslev Kommune, for at Sønderballe og Enderupskov landdistrikter kan gennemføre de ønskede initiativer, som kan være med til at styrke de to landdistrikter. 7

8 Mål & vision med planen Vision for begge landdistrikter I begge landdistrikter er det visionen at skabe et sammenhængende landdistrikt, hvor der er en høj grad af fællesskab, respekt og forståelse for hinanden og landdistriktets forskellige delområder. Samtidig har begge landsbyer, - Sønderballe og Enderupskov - et ønske om, på sigt at være et bæredygtigt og energi-neutralt eller sågar energi-plus bysamfund. I den forbindelse tænkes der på etablering af eksempelvis landsbyprojekter omfattende husstandsmøller, jordvarme, solfangeranlæg, pileanlæg, eller en form for decentral kraftvarmeværk/biogasanlæg. Landsbyplanen skal gerne være medvirkende til, at beboerne både i Sønderballe og Enderupskov arbejder på at få et frugtbart samarbejde etableret. Målet er at skabe sammenhold og aktivitet på en ny måde i de to landdistrikter både på tværs af distrikterne og internt i det enkelte distrikt. Landsbyplanen skal give et bud på hvilke tiltag, der skal gøres for, at vi kommer videre i de to landdistrikter. Her er det vigtigt med sammenhold og en fælles forståelse for landdistriktsudvikling, både internt i Sønderballe og Enderupskov og de to landdistrikter imellem. Erfaringsudveksling mellem to landdistrikter er et af de store mål med Landsbyplanen. Planen skulle derfor gerne være en øjenåbner og give ny inspiration og hjælpe til at bevare gejsten i det fremtidige arbejde med udviklingen af de to landdistrikter. Sønderballe og Enderupskov håber samtidigt, at kunne inspirere andre landdistrikter og vise, hvordan to landdistrikter, som er meget forskellige på nogle punkter og ens på andre punkter, kan arbejde sammen. Projektet skulle gerne give en bunke erfaringer om, hvordan et sådant udviklingsplanprojekt kan udformes i et samarbejde. Mål for Sønderballe Målet for Sønderballe landdistrikt er: At skabe fælles identitet i landdistriktet At sikre den offentlige service (kollektivtrafik, snerydning og anden årlig vejvedligeholdelse, postudbringning og skolen i Hoptrup) Med respekt og forståelse for hinanden at forskønne landsbyrummet med udgangspunkt fra det centale vejkryds At etablere bedre faciliteter i tilknytning til den kollektive trafik (etablering af læskur og fortorv/fodgængerfelt langs Diernæsvej`s østlige vejbane samt læskur og cykelskur i det gamle sprøjtehus) At sætte fokus på landskabsoplevelser af de smukke landskab med hav, sø, skov, eng og derigennem få landskabet og natu- ren ind i bevidstheden. At sikre tilgængelighed til det omkringliggende landskab og naturen At skabe en forståelse for at beskytte, og pleje kyst-natur, vandhuller, levende hegn m.m. At gøre det attraktivt at bosætte sig i Sønderballe At etablere en fælles gårdbutik (kunsthåndværk og forskellige produkter fra egen og/ eller naturens have), At sikre mulighed for et samlingssted, hvor beboerne kan dyrke fritidsinteresser (f.eks. bålhus, legeplads, inderum til fritidsaktiviteter f.eks. håndarbejde og IT-fællesskab) At sikre oplevelser og muligheder for områdets turister samtidig med at beboere ikke generes af dette. At nedsætte farten på trafikken på vejene gennem Sønderballe 8

9 Mål for Enderupskov Sønderballe og Enderupskov har ikke tidligere haft relationer til hinanden bl.a. begrundet i, at de 2 landsbysamfund inden den seneste kommunalreform var beliggenhed i hver sin kommune. Dertil kommer, at den indbyrdes afstand på 40 km i sig selv udgør en barriere. Til trods herfor er det påfaldende, at målene for Enderupskov stort set er identiske med målene for Sønderballe. Målet for Enderupskov landdistrikt er: At skabe fælles identitet i landdistriktet At sikre den offentlige service At forskønne byen At sætte fokus på landskabsoplevelser af deres smukke landskab med å, hede, skov, eng og derigennem få landskabet og naturen ind i bevidstheden. At sikre tilgængelighed til det omkringliggende landskab og naturen At skabe en forståelse for at pleje og beskytte natur, vandhuller, levende hegn og seværdigheder At pege på mulighed for nye helårsboliger At sikre mulighed for et samlingssted, hvor beboerne kan dyrke fritidsinteresser og som kan danne ramme om fælles aktiviteter (f.eks. forsamlingshus som kan lejes ud til beboerne, fællesspisning, legeplads m.m) At udarbejde en fælles hjemmeside for Enderupskov landdistrikt At sikre oplevelser og muligheder for områdets turister samtidig med at beboere ikke generes af dette At søge midler til at få en energikonsulent til, at komme med input og eventuelt hjælpe med at udarbejde et lokalt idékatalog At nedsætte hastigheden for den gennemkørende trafik At nedsætte risiko for ulykker ved Ribe Landevej/Stampemøllevej At etablere cykelstier mod nabobyerne Snarere end en tilfældighed afspejler de ens mål for Sønderballe og Enderupskov Udkants - Danmarks generelle problemstillinger. Sønderballe Gels ådal 9

10 De fælles initiativer Gennem arbejdet med Landsbyplanerne er der tre punkter som de to landdistrikter ønsker at være fælles om at udvikle. Det er: Det rullende køkken (fællesspisning i landsbyerne) Fælles stiprojekt (her skal inddrages flere landdistrikter) Fælles markedsføring (her kan de to landdistrikter lære meget af hinanden og fortsat udveksle erfaringer) Fælles opfordring til at blive inspireret af Real Danias projekt Genanvend Gården Et eksempel på en køkkenvogn. De fælles initiativer er beskrevet først i denne plan, for at understrege vigtigheden af fællesskabet og vidensdeling. Det rullende Køkken Sønderballe og Enderupskov skal i fællesskab etablere et rullende køkken, som bygger på, at der skal opbygges nye fællesskaber i de to landdistrikter. Det rullende køkken skal bygges op omkring en ca. 5 meter lang trailer. I den ene ende af traileren skal der være et depot til stole og borde til 30 personer, og i den anden ende skal der være et mobilt køkken med service, gryder, komfur, køleskab, fryser m.m. Traileren giver mulighed for at køre ud til et hvilket som helst hus i området og sætte gang i det sociale projekt det rullende køkken en slags alternativ fællesspisning til steder, hvor der ikke er noget etableret samlingssted. Konceptet kan også bruges i en lade eller i et hvilket som helst lidt større lokale. Det rullende køkken må veje op til 1400 kg, da det skal være muligt at transportere det mellem Enderupskov og Sønderballe. Fælles stiprojekt De to landdistrikter ønsker at arbejde på at etablere en sti mellem de to landdistrikter. Stien skal ses som et fælles projekt, hvor også andre landdistrikter i Haderslev Kommune vil skulle involveres. En sti mellem de to landdistrikter vil skabe en fysisk forbindelse mellem en række landdistrikter i kommunen og samtidig et symbol på fællesskabet landdistrikterne imellem. Herudover vil et nyt stiprojekt dække lokale og turisters behov for at komme rundt i landskabet til fods. Fælles markedsføring Markedsføring af området er af betydning både internt som information mellem områdets beboere og eksternt for at fastholde opmærksomheden på lokalsamfundene. Der er altså 2 niveauer i markedsføringen: 1: Markedsføring af området, så potentielle tilflyttere og besøgende bliver gjort opmærksom på lokalområdet. 2: Markedsføring af aktiviteter og arrangementer i lokalområdet, så lokale beboere derved bliver gjort opmærksom på aktiviteter og dermed får lyst til at deltage i dem. Et aktivt landdistrikt er med til at holde på de gode menneskelige ressourcer. Dvs. at en forskelligartet befolkningssammensætning bliver boende i landdistriktet. Markedsføring af området At markedsføre området udadtil kræver et forholdsvis stort ressourceapparat. Det første skridt er at finde ud af, hvilke målgrupper markedsføringen skal rettes mod. Derefter skal det undersøges med hvilke midler og kanaler, disse målgrupper kan nås. Målgruppen for denne markedsføring er potentielle tilflyttere og besøgende i form af f.eks. turister. Landdistrikterne ligger i en helt fantastisk natur, og dette er med til at gøre områderne attraktive for folk fra Haderslev, der ønsker at flytte lidt uden for byen. Boligpriserne er væsentlig lavere end i Haderslev by, hvilket også kan være en fordel i forbindelse med at tiltrække nye beboere til landsbyerne. 10

11 I markedsføringen skal der gøres opmærksom på det aktive landsbyliv, naturen, fællesskabet og muligheden for at leve det gode hverdagsliv. Det gælder således om at gøre potentielle tilflyttere opmærksomme på lokalsamfundenes kvaliteter. Dette kan gøres gennem flere kanaler, som eksempelvis ejendomsmæglere, turistkontorer, avisartikler, velkomstpakke til nytilflyttere, hjemmeside osv. Markedsføring af arrangementer i området Markedsføring af de lokale fællesskaber, aktiviteter og arrangementer skal rette sig mod landdistriktets beboere med informationer om aktiviteter i foreninger, skole og generelt. Den nuværende situation for Enderupskov er, at informationerne sendes ud i området på papirsedler. Disse sedler har det med at forsvinde i reklamestakken, hvilket gør det nødvendigt at tænke nyt. Visionen på sigt er, at alle informationer når borgerne via elektronisk post. Men da ikke alle kan eller ønsker at modtage s, er det også vigtigt at få informationerne ud på andre måder. Det ville være ønskeligt at beboere kunne tilmelde sig til informationer via eller på papir, og at de som ønsker informationerne på papir kan få dem leveret. Samtidig kunne det være ønskeligt med en landsbyopslagstavle et centralt sted i Enderupskov. For Sønderballes vedkommende findes en hjemmeside, der siden foreningens start har fungeret fint. Til hjemmesiden er knyttet et nyhedsbrev, Sønderballe Tidende, der udkommer hver 14. dag. Medlemmer, der ikke har internetadgang, får tilsendt Sønderballe Tidende i papirudgave. Genanvend Gården Genanvend Gården er et formidlingsinitiativ fra Realdania, der gennemføres af Dansk Bygningsarv i samarbejde med Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret. Initiativet bygger videre på Realdanias kampagne Bevaringsværdige gårdejendomme - nye anvendelsesformer fra , som samlede 234 kreative forslag til at gentænke bevaringsværdige gårde. Tiloversblevne landbrugsbygninger er både et problem for ejerne og for samfundet. For ejerne, fordi bygningerne ikke bidrager til driften og derfor ofte står og forfalder. Og for samfundet, fordi den store tomme bygningsmasse fylder i landskabet, udgør en uudnyttet ressource, og ofte ikke bidrager til forskønnelsen af landdistrikter. Det har medført et øget behov for at finde en alternativ brug og genanvendelse af bygninger på landet. Ny anvendelse af bygningerne kan skabe grundlag for, at ejerne har råd til at holde dem ved lige, bidrage til nyt liv på gården og skabe større ejerglæde. Også for omverden kan ny brug af de tidligere landbrugsbygninger have en positiv effekt. Real Dania har på hjemmesiden allerede skitseret en række gode eksempler på, hvorledes tiloversblevne landbrugsbygninger anvendes til andre formål. Af vellykkede projekter kan nævnes fra jord til bord koncept, bed & breakfast, lokalt kulturelt samlingssted, kulinarisk oplevelsescenter, boliger med fælleshus, herberg, mølleri og bageri og museum. Disse projekter er værd at lade sig inspirere af. Når der skal tænkes fremtidig udvikling af de to landdistrikter. Der skal arbejdes med at udbygge de lokale stier med en mere regional sti der forbinder de to landdistrikter. De lokale ressourcer skal have udfoldelsesmulighed i de gamle gårde i de to landdistrikter. 11

12 Sønderballe & Sønderballe strand Den gamle købmandsgård Gammel flintøkse og udgravet tom stenkiste Jysk Lov Sønderballes kanoner fra 1. Verdenskrig. Historie For at opnå en forståelse for landsbyens udseende, struktur og kultur det vigtigt at kende til landdistriktets historie. Landsbyens navn kendes tilbage fra Den har oprindelig udgjort den sydlige del af bebyggelsen Diernæs, der har fået navn efter næsset, hvorpå nu Sønderballe ligger. Mange fortidsminder indenfor Sønderballe landdistrikt vidner om, at området har været beboet langt tilbage i tiden. Således er der gjort fund af en stenalderboplads ( år f. Kr.) ved Gåsevig der er fundet skraber og bor af flint, flintsegl, flintøkser, fiskehaledolk, flintflækker m.m., pålstav, en slags våbenøkse fra ældre bronzealder ( år f. Kr). Desuden er der fundet en boplads fra omkring Kristi fødsel i form af stolpehuller og stenbrolægninger fra mindst 3 huse, vikingetids boplads (År ) m.m. Haderslev Museums har endvidere udgravet en tom stenkiste fra enkeltgravskulturen (År f. Kr.), tilbage i 1958 på Hans Ravns mark. (www.dkconline.dk., lokalitet i Sønderballe SB 246). Sønderballe landdistrikt har været et udpræget bondesamfund, bestående af bønder, husmænd, daglejere og tyende. Det var de jordejende bønder, der dominerede det gamle landsbysamfund, der alt i alt har været selvforsynende. Jorden har været drevet i en slags fællesskab, der op gennem 1600-tallet gradvist gik i opløsning og for Sønderballes vedkommende mundede ud i udskiftningen i 1792, hvorved gårdenes jordtilliggende blev samlet til få, men større marker. Ligesom det øvrige Sønderjylland har Sønderballes tilhørsforhold op gennem tiden haft en omtumlet tilværelse, men det til trods har Jyske Lov fra 1241 været grundlaget for retsudøvelsen i Sønderjylland helt frem til år Frem til 1920 udgjorde Sønderballe en selvstændig kommune med blandt andet egen skole og brandværn. 1. Verdenskrig Fra 1. Verdenskrig ved vi, at der har været et kanonbatteri nord for Sønderballe og et kanonbatteri ved Sønderballe By. Nord for Sønderballe var der tale om et 4-kanoners batteri delt i to halvbatterier bag hver sin lave bakkekam ca. 300 meter nordøst for Sønderballegaard. De to halvbatterier har været forbundet med nogle siksak grave, og kommandostationen har været en relativt stor observationsbunker tæt foran venstre halvbatteri. Batteriet ved Sønderballe By bestod af to lette feltkanoner, ikke over 9 cm beliggende på bakkeskråningen umiddelbart øst for Sønderballegård. Batteriet var bemandet med hærens artillerister. Ved krigens begyndelse kom tropper og indkvarterede sig selv på Sønderballegaard (og andre gårde i Sønderballe). Der ligger stadig bunkers og batterianlæg begravet under mulden på marken bag Dundelum 49 og det, der blandt andet vidner om disse krigsrester nu til dags, er, at kornet tørrer ud i pletter på marken, når der er vandmangel. Der var i øvrigt en tolder fra Kalvø, der gik Sønderballe Hoved rundt et par gange om ugen for at patruljere grænsen. 2. Verdenskrig 2. Verdenskrig forløb meget roligt i Sønderballe. Alle passede sit arbejde. Under 2. verdens krig var det pålagt den enkelte gård at aflevere brændsel og korn, alt efter gårdens størrelse, til den danske stat. Mange af gårdene i Sønderballe skulle derudover imod betaling bespise de tyske soldater. I løbet af maj måned 1941 tager den tyske krigsmarine en ubåds - lyttestation ved Gåsevig i brug. Lyttestationen oprettes antageligt på grund af Tysklands angreb på Sovjetunionen, som betød, at man i en periode ikke kunne bruge anlæggene længere mod øst. Der blev udlagt lyttekabler med hydrofoner i området fra Halk Hoved til et godt stykke ned i Als fjord. Anlægget blev etableret for at kunne kontrollere ubådenes støjniveau under prøvesejlads. Lytteposten blev besluttet nedlagt d. 24. december 1941 og den 22. januar 1942 er stationen rømmet, og kabler og bøjer fjernet. 12

13 Johannes Mejers kort anno

14 Skolen i Sønderballe Skolen i Sønderballe havde i sin tid adresse på Diernæsvej nr Skolebørnene kunne cykle eller gå til skole dengang, indtil skolen blev nedlagt i juni Frem til december 1999 bor skolens sidste lærerpar Ane og Eivind Stahl Pedersen fortsat på skolen, hvilket medfører, at skolelokalet fortsat er til rådighed for lokalsamfundet som forsamlingssted. Bygningen er i dag privat beboelse. Foruden børn fra Sønderballe, gik også fiskebørnene fra Kalvø i skolen. I 1924 gik der 52 børn på skolen. I forlængelse af Tysklands nederlag i 1. verdenskrig blev der rundt omkring i sognene den 10. februar 1920 afholdt folkeafstemninger om, hvilket land befolkningen ønskede, de skulle være en del af. Sønderballe, som jo var en del af afstemningszone I, stemte med et stort flertal dansk. Børnene startede i Lille-skole, hvor de var mellem 7 og 9 år og fordelt på 3 klassetrin. I Store-skole var børnene mellem 10 og 14 år. Når læreren kom, rejste alle sig, og læreren sagde så, at man skulle sætte sig. Skolebørnene var De s med læreren og tog hatten af, når de mødte læreren. Den danske kultur var stærk og blev prioriteret højt i skolen dengang, blandt andet var der undervisning i danske sange og salmer og Danmarks historie. Både Lille-skolen og Store-skolen var på sommertur til f.eks. sommerrestaurationen Viktoriabad, E Knapp, Tørning Mølle, Slesvig, Dannevirke, Rømø eller København. Den gamle skolebygning i Sønderballe som den ser ud i dag. Fra foråret 1920 blev der derfor undervist på dansk, og skolen blev en dansk skole. Lærer Hermansen blev ansat som den første danske lærer, og virkede som sådan frem til sin pensionering i

15 SØNDERBALLE Hoved Vikær Strand Camping N Gl. Sprøjtehus Sønderballe Gl. Købmandsgård Gåsevig Strand Camping Sønderballe Lejrskole Gl. Skole Gl. Smedie Gl. Frysehus Gåsevig Sønderballe Camping Hop Sø Sønderballe Strand Sommerhuse Sønderballe Skov Sønderballe Hoved Solbakken Genner Bugt 15

16 Sønderballe landdistrikt - Topografi & natur En af de største ressourcer i Sønderballe Landdistrikt er landskabet, som udgøres af topografi, kultur og natur. I det følgende ses nærmere på topografien og naturen. Topografien Landskabsmæssigt er Sønderballe landdistrikt præget af de enorme kræfter, som de store ismasser under den sidste istid har repræsenteret, når de har været i bevægelse mod vest. Hele området ligger op mod Sønderjyllands tag landskabsformationen ved Knivsbjerg, som er det højeste område i det sønderjyske morænelandskab med bakker på omkring 100 meter. Sønderballe landdistrikt har således været dækket af is i den sidste istid og er først sluppet ud af isens påvirkning for år siden. Efterfølgende har isklumper, der i mange år har ligget gemt i morænelandskabet og langsomt er smeltet, medvirket til dannelsen af et smukt kuperet terræn placeret mellem de to store tunneldalssystemer Genner Bugt og Slivsøen dannet i forbindelse med isens afsmeltning. Topografien er karakteristisk for det østjyske morænelandskab med store bakker, højtliggende afløbsløse lavninger, mindre strandengsområder, en sø (Hop Sø) opstået på grund af aflejringer og landhævning, høje skrænter skabt af havet både direkte ud mod Lillebælt og skrænter, der i dag ligger inde i landskabet, hvilket er særligt karakteristisk ved Sønderballe Strand. Afvandingen af landskabet sker gennem Vedbæk med udløb i Diernæs Bugt, gennem Hop Sø og gennem Saltbæk med udløb i Genner Bugt, samt gennem en række mindre vandløb direkte ud i Lillebælt. Området omkring Sønderballe Hoved er med jævne mellemrum ramt af højvande. Enkelte gange er dette højvande voldsomt, og meget sjældent er det ekstremt. Det påvirker klinterne langs hele kystlinien, og der er i visse tilfælde risiko for, at vejanlæg kan blive ødelagt. Det drejer sig især om kystlinien ved Gåsevig Strand Camping og Sønderballe Lejrskole og området langs med Sønderballe Strand fra kommunegrænsen til Aabenraa kommune og 500 meter øst på. Den gamle løvskov på Sønderballe Hoved giver sammen med mange levende hegn et frodigt naturpræg, medens den vestlige halvdel af området er præget af store hegnsfattige kornmarker og et stort svinebrug. Landskabskarakteren har hovedsagelig sin kulturhistoriske oprindelse i det udskiftede jordbrug fra 1792 samt, jordfordelingen i og den seneste jordfordelingen i i forbindelse med genskabelsen af Slivsøen. Morænelandskabet med de mange bakker og afløbsløse lavninger er skabt af de isklumper, der i mange år har ligget i morænelandskabet og langsomt er smeltet for enten at blive til små søer, som i dag oftest er drænet væk eller bare til et smukt kuperet terræn. Diger og levende hegn skal bevares i vides muligt omfang. Hop Sø 16

500 meter øst på. Diger og levende hegn skal bevares i vides muligt omfang. Hop Sø

500 meter øst på. Diger og levende hegn skal bevares i vides muligt omfang. Hop Sø Sønderballe landdistrikt - Topografi & natur En af de største ressourcer i Sønderballe Landdistrikt er landskabet, som udgøres af topografi, kultur og natur. I det følgende ses nærmere på topografien og

Læs mere

Udviklingsstrategi. for landdistrikter

Udviklingsstrategi. for landdistrikter Udviklingsstrategi for landdistrikter Indhold Indledning 2 Landdistrikterne under forandring 3 Prioriterede udfordringer i kommunens landdistrikter 4 Initiativer idéer til tværgående projekter 5 Idéer

Læs mere

Udviklingsplan for. Boest. Projektgruppen

Udviklingsplan for. Boest. Projektgruppen Udviklingsplan for Boest Projektgruppen Februar 2009 Indhold Forord...3 Landsbyens identitet...4 Målsætning og indsatstemaer...5 Status og befolkningsstatistik...7 Denne plan er lavet af Projektgruppen

Læs mere

Kirkegårdsdiget ved Veggerby Kirke, hvorfra der er en vid udsigt over det bakkede landskab ved Binderup Å. Velkommen til landsbyerne VEGGERBY

Kirkegårdsdiget ved Veggerby Kirke, hvorfra der er en vid udsigt over det bakkede landskab ved Binderup Å. Velkommen til landsbyerne VEGGERBY Kirkegårdsdiget ved Veggerby Kirke, hvorfra der er en vid udsigt over det bakkede landskab ved Binderup Å. Velkommen til landsbyerne VEGGERBY Med den ensomt beliggende kirke Himmerland er så rig på prægtige

Læs mere

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING Dispositionsplan for ByUdvikling 11. december 2014 1 Støvrings Historiske Udvikling 1842-1899 1900-1960 1957-1976 1977-1992 1983-1997 I dag 2 Mod Nibe Støvrings Struktur Motorvej og Jegnbane Hovedveje

Læs mere

Faaborg Kommune. Horne Sommerland.

Faaborg Kommune. Horne Sommerland. Faaborg Kommune Horne Sommerland. 1 Horne Sommerland Udvidelsesområdet ligger i Faaborg Kommune på den sydlige side af halvøen Horne Land umiddelbart bag ved det nuværende Horne Sommerland. Horne Sommerland

Læs mere

Landsbyplan for Sødring Udbyhøj. Landsbyplan/udviklingsplan/borgerplan. for SØDRING UDBYHØJ

Landsbyplan for Sødring Udbyhøj. Landsbyplan/udviklingsplan/borgerplan. for SØDRING UDBYHØJ Landsbyplan/udviklingsplan/borgerplan for SØDRING UDBYHØJ Randers Kommune Udarbejdet foråret 2013 Indhold Introduktion til arbejdet med landsbyplanen... 3 Planer og bindinger... 9 Indledning... 5 Værdier...

Læs mere

Skovby Landsby. Skovby Landsby

Skovby Landsby. Skovby Landsby KARAKTEROMRÅDER Skovby Landsby Skovby ligger på Syd Als i det gamle Lysabild sogn. Syd Als er bl.a. kendetegnet ved, at de lavt liggende områder langs kysten er ubeboede, de yderste landsbyer ligger nemlig

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Haldum?

Hvordan skal vi udvikle Haldum? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HALDUM Indledning: Borgerforeningen i Halduminviterede i samarbejde med Landdistrikternes

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Foto 1: Den nordlige del af karakterområdet set fra Strivelsehøj mod øst. Foto 2: Den sydlige del af karakterområdet set fra

Læs mere

en landsby i stærk udvikling

en landsby i stærk udvikling Lyne en landsby i stærk udvikling Ansvarlig: Arbejdsgruppen Lyne December 2009 Foto: Gunnar Schmidt Indhold Indhold 2 Lyne s lokal historie 3 Lokal analyse...3 Befolkningsanalyse..4 Input.4 Hvad viser

Læs mere

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet.

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet. Vesterbølle Tema Bosætning landet Emne(-r) Landsby, græsningshaver Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Landsbyen Vesterbølle er beliggende ved Lilleås nordre smalle ådal kort øst for sammenløbet fra nordøst

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Grundfør?

Hvordan skal vi udvikle Grundfør? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i GRUNDFØR Indledning: Landbyrådsrepræsentanten fra Grundfør og Borgerforeningen i Grundfør

Læs mere

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg KARAKTEROMRÅDER Ullerup Landsby Ullerup Skov Blans Slagteri Avnbøl Sned Ullerup Ullerup ligger nordvest for Sønderborg. Landskabet omkring Ullerup kan betegnes som det bløde og bakkede landskab på fastlandet,

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

Udvikling af Nørreådalen - aktive beboere og landsbyer i ådalen. Visions- og idékatalog for udviklingen i ådalen 2012 2022

Udvikling af Nørreådalen - aktive beboere og landsbyer i ådalen. Visions- og idékatalog for udviklingen i ådalen 2012 2022 Udvikling af Nørreådalen - aktive beboere og landsbyer i ådalen Visions- og idékatalog for udviklingen i ådalen 2012 2022 UDKAST 21. marts 2012 1 1. Introduktion til Kataloget Visions- og idékataloget

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Selling?

Hvordan skal vi udvikle Selling? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i SELLING Indledning: Landbyrådsrepræsentant Jesper Dissing Henckel fra Selling inviterede

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan

Læs mere

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt.

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt. Højtliggende dyrket flade Højtliggende dyrket flade 12 Højtliggende dyrket flade ikke endeligt fastlagt Grænse Nøglekarakter Store dyrkede flader inddelt af levende hegn. I landskabet ses også enkelte

Læs mere

Borgerplan for Kvols

Borgerplan for Kvols Borgerplan for Kvols Beskrivelse af byen og landskabet: Kvols er meget smukt beliggende på vestsiden af Hjarbæk fjord. Byens huse ligger tæt opad skrænterne fra den lille havn ved fjorden og holder sig

Læs mere

På hat med Gadbjerg. Gadbjerg side 21. registrering af. september 2009

På hat med Gadbjerg. Gadbjerg side 21. registrering af. september 2009 På hat med registrering af side 21 vartegn registrering af side 22 DTK Kort25 Trad. - INFO Indbyggertal 2008 by 630 pers sogn 1311 pers Hjemmeside www.gadbjerg.dk Afstande - Vejle 20 km - Give 12 km Offentlig

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 36 Ordrup Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig

Læs mere

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel Fax

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel Fax Arkitekter og Planlæggere AS Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk Afdeling Gothersgade 35 DK-1123 København K Tel 3391 6266.

Læs mere

Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde

Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde Foto 1: Selje røn allé langs Nordfeltvej. I horisonten skimtes Elmelunde Kirke. Terrænforhold, bevoksede diger, spredt bebyggelse

Læs mere

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 13. Nymindegab 13.01 Nymindegab 13.02 Houstrup 13.03 Lønne 13.10 Åbent land Nymindegab Bevaringsværdige bygninger Rammer 13.01 Nymindegab Status Nymindegab er en kystby med udviklingspotentiale indenfor

Læs mere

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 Thurø Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Registreringspunkt. Sammensat jordbrugslandskab, med skrånende terræn, og rransparente hegn med varierende

Læs mere

Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011. Lokalrådet December 2011

Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011. Lokalrådet December 2011 Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011 Lokalrådet December 2011 1 Kilde. Kms/Hillerød kommune 2 Baggrund Sommeren 2011 afholdt lokalrådet for Alsønderup sogn en visionsdag på Kulsviergården i Alsønderup,

Læs mere

Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014

Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014 Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014 Med udgangspunkt i de tre forslag til Espergærdes fremtidige udvikling og tegnestuen PK3 s skitseforslag til Espergærde bypark har vi

Læs mere

Lintrup. det idéelle hjørne

Lintrup. det idéelle hjørne 2010 2020 Lintrup det idéelle hjørne A n s v a r lig : L o k a lr å d e t i L in tr u p S e p te m b e r 2 0 1 0 Indhold Indhold...2 Forord...2 Lokal Udviklingsplan...3 Lintrup s historie...3 Lokal analyse...3

Læs mere

UDVIK- LINGS- PLAN. Lydum 2020

UDVIK- LINGS- PLAN. Lydum 2020 UDVIK- LINGS- PLAN Lydum 2020 Naturen er vores styrke og kilde til store oplevelser. Gå selv på opdagelse i naturen, pas på den og del den med andre. Sammen fortæller vi verden om vores natur - #viinaturen

Læs mere

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Denne folder indeholder fem forslag til vandreture på Venø, hvoraf den ene også kan gennemføres

Læs mere

HVAD ER EN HELHEDSPLAN?

HVAD ER EN HELHEDSPLAN? AFTENENS PROGRAM Om baggrunden for Helhedsplanen Hvad er en helhedsplan og hvordan skal den bruges Mårslets første helhedsplan Præsentation af ny lokalsamfundsbeskrivelse Principper for byens udvikling

Læs mere

Feriehotel på Vadumvej

Feriehotel på Vadumvej Tillæg nr. 71 til Regionplan 2000-2012 Feriehotel på Vadumvej Viborg Amtsråd Juni 2004 VIBORG AMT - Miljø og Teknik 1 J.nr. 8-52-6-2-2-03 Tillæg nr. 71 til Regionplan 2000-2012 er udarbejdet af Miljø og

Læs mere

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd Lokalråd og Toksværd Lokalområde / Toksværd Vi ønsker et stærkt lokalsamfund bygget på sammenhold, omsorg og gensidig respekt! Vi vil være synlige Lokalråd og Toksværd Forord: Hvad og hvorfor har vi sat

Læs mere

Cafedrøftelserne på borgermødet på Elbæk Efterskole 21. september 2011 om udviklingen i landdistrikterne/det åbne land

Cafedrøftelserne på borgermødet på Elbæk Efterskole 21. september 2011 om udviklingen i landdistrikterne/det åbne land Cafedrøftelserne på borgermødet på Elbæk Efterskole 21. september 2011 om udviklingen i landdistrikterne/det åbne land Debattemaer 1. runde: Liv og bevægelse i landsbyerne hvad skal der til, for at du

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Rådhusgade 2 Nejrupvej 72 7620 Lemvig 7620 Lemvig J.nr.: 01.03.03P19-0681 Tlf. 20 23 51 57 S.nr.: 98170

Rådhusgade 2 Nejrupvej 72 7620 Lemvig 7620 Lemvig J.nr.: 01.03.03P19-0681 Tlf. 20 23 51 57 S.nr.: 98170 Teknik & Miljø Lone Zeuthen Rådhusgade 2 Nejrupvej 72 7620 Lemvig 7620 Lemvig J.nr.: 01.03.03P19-0681 Tlf. 20 23 51 57 S.nr.: 98170 Farum, 25.3.2014 Bemærkninger til partshøring vedr. husstandsmølle, Nejrupvej

Læs mere

Beliggenhed og afgrænsning Fjellerup Strand kystlandskab ligger på Norddjursland på strækningen omkring Fjellerup Strand.

Beliggenhed og afgrænsning Fjellerup Strand kystlandskab ligger på Norddjursland på strækningen omkring Fjellerup Strand. Karakterområde 14 Fjellerup Strand kystlandskab Norddjurs Kommunes Blå Flag Station/Naturcenter Fjellerup formidler kystens natur- og kulturhistorie, men er også selv en del af kystens historie. Her var

Læs mere

Til dig, der bor ved kysten. - regler og love for kystområdet

Til dig, der bor ved kysten. - regler og love for kystområdet Til dig, der bor ved kysten - regler og love for kystområdet 2012 Forord Kysten i Fredericia Kommune er i særklasse, fordi kystlandskabet rummer store og meget forskellige natur- og landskabsværdier. Det

Læs mere

LAG Midt-Nordvestsjælland

LAG Midt-Nordvestsjælland LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene

Læs mere

Forslag til Lokalplan 3.44 Abildgården, Specialcenter Holbæk

Forslag til Lokalplan 3.44 Abildgården, Specialcenter Holbæk Holbæk Kommune By og Landskab, Plan Rikke Welan Kamper J.nr. 14/59791 2. december 2014 Forslag til Lokalplan 3.44 Abildgården, Specialcenter Holbæk Oversigt over forslag og bemærkninger fra høringsfase

Læs mere

vindmøller Debatoplæg om Foroffentlighed for vindmølleplanlægning 1. juli - 31. august 2015 Teknisk Forvaltning - Skive Kommune

vindmøller Debatoplæg om Foroffentlighed for vindmølleplanlægning 1. juli - 31. august 2015 Teknisk Forvaltning - Skive Kommune Debatoplæg om vindmøller Foroffentlighed for vindmølleplanlægning 1. juli - 31. august 2015 Teknisk Forvaltning - Skive Kommune 1 Debatoplæg om vindmøller Hvorfor ny planlægning? Foroffentlighed for vindmølleplanlægning

Læs mere

DJM 2734 Langholm NØ

DJM 2734 Langholm NØ DJM 2734 Langholm NØ Rapport til bygherre Med rødt lokalplansområdet syd for den eksisterende sommerhusbebyggelse Resumé. Prøvegravning af 1,2 ha ved Gjerrild Nordstrand med levn fra bondestenalder (Tragtbægerkultur

Læs mere

Landskabskarakteren Såvel den gamle som den nye hovedlandevej og jernbanen med stationsbyen Trustrup er karaktergivende for området.

Landskabskarakteren Såvel den gamle som den nye hovedlandevej og jernbanen med stationsbyen Trustrup er karaktergivende for området. Karakterområde 25 Lyngby landbrugslandskab Lyngby gamle skole vis a vis Lyngby kirke. Beliggenhed og afgrænsning Lyngby landbrugslandskab ligger syd for Kolindsund Mod vest og syd afgrænses området af

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Udviklingsplan for. Munklinde. Munklindes Venner

Udviklingsplan for. Munklinde. Munklindes Venner Udviklingsplan for Munklinde Munklindes Venner Januar 2009 Indhold Forord...3 Landsbyens identitet...4 Målsætning og indsatstemaer...5 Status og befolkningsstatistik...7 Inskription på væggen af det nedlagte

Læs mere

Noget at samles om. 46 Nørholm Forsamlingshus

Noget at samles om. 46 Nørholm Forsamlingshus Nørholm forsamlingshus Noget at samles om Nørholm Forsamlingshus er ikke som forsamlingshuse er flest. Huset skiller sig ud ved sin særlige arkitektur, men er også anderledes, fordi det har gennemgået

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HOULBJERG

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HOULBJERG Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HOULBJERG Landbyrådsrepræsentanten fra Houlbjerg og Borgerforeningen i Houlbjerg

Læs mere

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på ca. 300 ha.

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på ca. 300 ha. Notat Landskabsanalyse for skovrejsningsområdet ved Solhøj Fælled, Skov- og Naturstyrelsen, Østsjælland Natur og Friluftsliv J.nr. Ref. kve Den 7. marts 2008 Projektområdet til skovrejsning ligger syd

Læs mere

Mejls. Orten. Tinghøj 20. TINGHØJ KOMMUNEPLAN 2013

Mejls. Orten. Tinghøj 20. TINGHØJ KOMMUNEPLAN 2013 Mejls Orten Tinghøj 20. TINGHØJ KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur

Læs mere

Bilag 1 prioriterede trafikstianlæg 2009-2012

Bilag 1 prioriterede trafikstianlæg 2009-2012 Forslag til Stiplan Bilag 1: Prioritering af trafikstier 2009-2012 Bilag 2: Prioritering af rekreative stier 2009-2012 Bilag 3: Færdsel på veje og stier Bilag 4: Miljøvurdering 95 Bilag 1 prioriterede

Læs mere

Turismeområde. Omø - udvidelse af campingmulighederne. Planlægning

Turismeområde. Omø - udvidelse af campingmulighederne. Planlægning Turismeområde Omø - udvidelse af campingmulighederne Planlægning Januar 2013 Indledning Slagelse Kommune har i forbindelse med Kommuneplan 2013 udarbejdet Turismepolitiske overvejelser, og på baggrund

Læs mere

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk Arkitekter og Planlæggere AS Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk Afdeling Gothersgade 35 DK-1123 København K Tel 3391 6266.

Læs mere

Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th).

Hesselager Hotel (tv) og porten til Østergade (th). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th). Bymiljø med lukkede butikker i Østergade (tv) og boliger i Langgade (th). Karakteristiske småboliger fra 1930

Læs mere

I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land.

I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land. Landdistriktspolitik Vision I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land. I Byrådets vision for en landdistriktspolitik indebærer dette, at Ringsted Kommune

Læs mere

Tema 5: Trafik og sikkerhed

Tema 5: Trafik og sikkerhed Tema 5: Trafik og sikkerhed Under udviklingstemaet Trafik & Sikkerhed ønsker vi at arbejde med projektet indenfor forbedring af trafiksikkerhed, offentlig transport og forbedrede skoleveje. en for temaet

Læs mere

Kortfattet Analyse. Udbygning af sommerhusområderne omkring Liseleje. og de trafikale konsekvenser

Kortfattet Analyse. Udbygning af sommerhusområderne omkring Liseleje. og de trafikale konsekvenser Kortfattet Analyse Udbygning af sommerhusområderne omkring Liseleje og de trafikale konsekvenser Hyllingebjergvej Vejlaug 2009 Hyllingebjerg 1809 med vejforløb syd om Bjerget i området omkring Markskellet.

Læs mere

Turistpolitik for Haderslev Kommune

Turistpolitik for Haderslev Kommune Turistpolitik for Haderslev Kommune K O M M U N E Januar 2004 - B Y G G E R B R O M E L L E M F O R T I D O G F R E M T I D... 1 Udvikling & Kultur: Claus Dall, organisationskonsulent Henrik Ørnstrup,

Læs mere

Opsamling fra workshop d. 16. april 2015

Opsamling fra workshop d. 16. april 2015 Opsamling fra workshop d. 16. april 2015 Gruppe 1 Borsætning! Gruppen fokuserer på bosætning i Nordfjends. Deres vision er, at det er bosætning, der skal styrke Nordfjends, samt at der skal satses på få,

Læs mere

Teknisk vurdering af forslag til: Vandre- og cykelrute Skovgårde Fjellerup Strand i Norddjurs Kommune

Teknisk vurdering af forslag til: Vandre- og cykelrute Skovgårde Fjellerup Strand i Norddjurs Kommune Teknisk vurdering af forslag til: Vandre- og cykelrute Skovgårde Fjellerup Strand i Norddjurs Kommune 24. september 2015 Ved Jens Erik Larsen Foreningen Frie Fugle Jens Erik Larsen er civilingeniør og

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Lokalplanens indvirkning på miljøområdet er vurderet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer,

Læs mere

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013.

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Historien om et gammelt klitområde i Nr. Hurup, som gik fra at være dårligt

Læs mere

KORT FORTALT. Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Odder. Saksild. Ørting. Hov. Hundslund. Gylling. Tunø

KORT FORTALT. Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Odder. Saksild. Ørting. Hov. Hundslund. Gylling. Tunø KORT FORTALT Odder Saksild Ørting Hundslund Hov Gylling Tunø forslag til Odder Kommuneplan 2009-2021 Tales vi ved? Du sidder nu med debatoplæg til Byrådets Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Forslag til

Læs mere

Nyt liv ved Fjellerup Strand

Nyt liv ved Fjellerup Strand Nyt liv ved Fjellerup Strand Bygning fra fiskeriets storhedstid Norddjurs Kommune ansøger om deltagelse i Realdania-kampagnen Stedet tæller med projektet Nyt liv ved Fjellerup Strand. Projektet tager ud

Læs mere

Kær Halvø. Lokal Udviklingsplan Handlinger. Historie og analyse Vision Strategi

Kær Halvø. Lokal Udviklingsplan Handlinger. Historie og analyse Vision Strategi Kær Halvø Lokal Udviklingsplan 2010 2020 Historie og analyse Vision Strategi Handlinger Indledning... 3 Historie og analyse... 3 Vision... 5 Strategi... 5 Bosætning... 5 Natur... 5 Infrastruktur... 5 Erhverv...

Læs mere

Dronningborg. Udviklingsareal Tjærby dige Lokalplan 557

Dronningborg. Udviklingsareal Tjærby dige Lokalplan 557 Dronningborg Udviklingsareal Tjærby dige Lokalplan 557 Byens bedste beliggenhed Kongelig udsigt Dronningborg Bydelen Dronningborg er beliggende i den nordøstlige del af Randers By og er et af de mest attraktive

Læs mere

www.fortidsmindeguide.dk Sorring Loddenhøj - En højtliggende bronzealdergravhøj

www.fortidsmindeguide.dk Sorring Loddenhøj - En højtliggende bronzealdergravhøj Sorring Loddenhøj - En højtliggende bronzealdergravhøj Sorring Loddenhøj, 147 meter over havet. Her set fra nordøst. Lige ved siden af den store telemast nordøst for Sorring, ligger gravhøjen Sorring Loddenhøj.

Læs mere

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3 Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport

Læs mere

Område 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 6 Favrbjerg Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

Borgmestergården. Håndværk og købmandsliv i renæssancen. Tilbud til skoler

Borgmestergården. Håndværk og købmandsliv i renæssancen. Tilbud til skoler Borgmestergården Håndværk og købmandsliv i renæssancen Tilbud til skoler Borgmestergården Borgmestergården i Nyborg byder på en fortælling om købmandsliv i renæssancen, om de danske købstæder, om søfart

Læs mere

Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem

Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Oplevelsen af Nationalpark Mols Bjerge til fods og på cykel giver den besøgende en helt unik og stærk oplevelse af områdets særegne landskab

Læs mere

BORGERPLAN FOR LANDSBYEN VINDUM

BORGERPLAN FOR LANDSBYEN VINDUM BORGERPLAN FOR LANDSBYEN VINDUM Udarbejdet ultimo 2006 Indholdsfortegnelse. Forsiden viser Byens grønne område og legeplads Indholdsfortegnelse - Nutid i Vindum Billede af Vejen ind gennem Vindum by. Billeder

Læs mere

Åbning af Camp Mariagerfjord. 1. februar 2008. Hotel Amerika, Hobro. Fremtidsbillede af Mariagerfjord landdistrikter anno 2025

Åbning af Camp Mariagerfjord. 1. februar 2008. Hotel Amerika, Hobro. Fremtidsbillede af Mariagerfjord landdistrikter anno 2025 Åbning af Camp Mariagerfjord. 1. februar 2008. Hotel Amerika, Hobro. Fremtidsbillede af Mariagerfjord landdistrikter anno 2025 Forestil jer, at året er 2025 og vi ser tilbage på udviklingen i Mariagerfjord

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Landbyrådsrepræsentanten fra Vellev inviterede i samarbejde med Landdistrikternes

Læs mere

Badesikkerhedsplan 2012. Badesikkerhedsplan 2012. Haderslev Kommune Brand og Redning 2/20

Badesikkerhedsplan 2012. Badesikkerhedsplan 2012. Haderslev Kommune Brand og Redning 2/20 Badesikkerhedsplan 2012 Haderslev Kommune Brand og Redning 2/20 Indhold Introduktion... 4 Det afhjælpende beredskab... 5 Selvhjælp... 5 Beredskabet ved Brand og Redning... 6 Beredskabets materiel... 6

Læs mere

UDKAST PROJEKTKATALOG LANDSBYER PLANDISTRIKT 05 RYOMGÅRD, PINDSTRUP. Juli 2012

UDKAST PROJEKTKATALOG LANDSBYER PLANDISTRIKT 05 RYOMGÅRD, PINDSTRUP. Juli 2012 UDKAST 05 12 07 09 10 06 02 03 11 08 04 01 PROJEKTKATALOG LANDSBYER Juli 2012 PLANDISTRIKT 05 RYOMGÅRD, PINDSTRUP INDHOLD Baggrund & Formål 3 Projekter i kataloget 3 LANDSBYER Attrup 4 Marie Magdalene

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

11. 16/11444 Principbeslutning om omfartsvej vest for Tommerup

11. 16/11444 Principbeslutning om omfartsvej vest for Tommerup 11. 16/11444 Principbeslutning om omfartsvej vest for Tommerup Indstilling: Direktøren for By, Land og Kultur indstiller: at der tages principiel beslutning om, om den udlagte vejreservation til en omfartsvej

Læs mere

Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence

Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence a) Lynge Grusgrav Områdets karakter Lynge Grusgrav omfatter ca. 160 ha og er beliggende mellem Lynge og erhvervsområdet Vassingerød.

Læs mere

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision 2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen Rammer og vision Der er i Guldborgsund Kommune en stor udfordring med den ændrede demografi. Der bliver færre borgere

Læs mere

Foreninger i Ryde-Stendis. www.ryde.dk RYDE-STENDIS HOLSTEBRO

Foreninger i Ryde-Stendis. www.ryde.dk RYDE-STENDIS HOLSTEBRO Udviklingsplan for Foreninger i Ryde-Stendis Holstebro Kommune 2008 LAG Holstebro HOLSTEBRO www.ryde.dk 2 UDVIKLINGSPLAN FOR 2008 I N D H O L D O M U D V I K L I N G S P L A N E R N E Om udviklingsplanerne

Læs mere

Udviklingsplan for Hald

Udviklingsplan for Hald Udviklingsplan for Hald fremkommet på Borgermøde 24. Februar 2011 på Hald Skole Et arbejdsredskab for Lokalrådet for Hald og Omegn www.haldogomegn.dk Projekt Hald giver Facebook baghjul, der bl.a. omfatter

Læs mere

På øens østlige side er der bygget en fiskebro, som bl.a. kan benyttes af handicappede i kørestol.

På øens østlige side er der bygget en fiskebro, som bl.a. kan benyttes af handicappede i kørestol. Landskabet naturen planter og dyr Genner Bugt og dens forlængelse ind i landet, er en gammel tunneldal, skabt under isen i sidste istid. Selve Kalvø er egentlig blot en bakke i landskabet, der stiger op

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i LADING

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i LADING Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i LADING Landbyrådsrepræsentanten fra Lading og Lokalrådet i Lading inviterede

Læs mere

12. Nordenskov Nordenskov By Åbent land Nordenskov. Rammer

12. Nordenskov Nordenskov By Åbent land Nordenskov. Rammer 12. Nordenskov 12.01 Nordenskov By 12.10 Åbent land Nordenskov Rammer 12.01 Nordenskov By Status Nordenskov er en lokalby med udviklingspotentiale inden for bosætning. Byen er placeret ca. 13 km øst/nordøst

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Skjoldelev?

Hvordan skal vi udvikle Skjoldelev? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i SKJOLDELEV Indledning: Landbyrådsrepræsentanten fra Skjoldelev inviterede i samarbejde

Læs mere

Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle!

Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle! Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle! Kender du det lille private skovområde Råen i Vetterslev? I den sydligste del af Ringsted Kommune, lidt øst for Vetterslev findes

Læs mere

NOTAT sammenfatning ansøgning, lovgivning, landskab og vurderinger.

NOTAT sammenfatning ansøgning, lovgivning, landskab og vurderinger. NOTAT sammenfatning ansøgning, lovgivning, landskab og vurderinger. Dobbelt carport i fortidsmindebeskyttelseszone. Ejendommen matr.nr. 9aø Neder Dråby By, Dråby. Kignæsbakken 22, 3630 Jægerspris. Der

Læs mere

AH G o l f. -en landskabelig golfbane ved Binderup Strand. AH Golf Schønherr Landskab & Per Gundtoft

AH G o l f. -en landskabelig golfbane ved Binderup Strand. AH Golf Schønherr Landskab & Per Gundtoft AH G o l f -en landskabelig golfbane ved Binderup Strand 1 GOLF! En lille hvid bold bold der trækker en rundt i timevis og undervejs får man kæmpet, grinet, dummet sig, jublet og snakket om alt muligt

Læs mere

Haderslev Sygehus - Udbud af Haderslev Sygehus bygninger og areal.

Haderslev Sygehus - Udbud af Haderslev Sygehus bygninger og areal. Notat Haderslev Kommune CS Udviklingsafdelingen Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 7. februar 2012 Sagsident: 10/56 Sagsbehandler: Søren

Læs mere

Buksør Odde (Areal nr. 28)

Buksør Odde (Areal nr. 28) Buksør Odde (Areal nr. 28) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt På den nordøstlige side af Mors finder man Buksør Odde. En godt to kilometer lange odde, hvor staten ejer den sydlige del på knapt 40 ha. Staten erhvervede

Læs mere

Turismeområde. Stillinge Strand - nyt område til etablering af hotel. Planlægning

Turismeområde. Stillinge Strand - nyt område til etablering af hotel. Planlægning Turismeområde Stillinge Strand - nyt område til etablering af hotel Planlægning Januar 2013 Indledning Slagelse Kommune har i forbindelse med Kommuneplan 2013 udarbejdet Turismepolitiske overvejelser,

Læs mere

Klage over forslag til ny råstofplan 2015 16.03.2015

Klage over forslag til ny råstofplan 2015 16.03.2015 Klage over forslag til ny råstofplan 2015 16.03.2015 Til - Regionspolitikerne i Region Midt, og embedsværket - Kommunalpolitikerne i Syddjurs Kommune, - Kulturstyrelsen, - Ministeriet for by, bolig og

Læs mere

Ud og se 2012. Mærk historiens vingesus omkring Kalø Gods. Turens overblik:

Ud og se 2012. Mærk historiens vingesus omkring Kalø Gods. Turens overblik: Ud og se 2012 Turens overblik: 9.20 - Kalø Gods og slot 10.00 Agri Baunehøj (Morgenkaffe) 11.30 Tinghulen gå-tur (Frokost) 13.30 Stenhuset dysse i Strands 14.00 Tre høje (Kaffe) Turen går først gennem

Læs mere

Ny forening til udvikling af mountain bike spor i Gjern bakker

Ny forening til udvikling af mountain bike spor i Gjern bakker Ny forening til udvikling af mountain bike spor i Gjern bakker Gjern mountain bike spor INDLEDNING Mountain biking i Danmark er i vækst. Sporten har et godt tag i motionister, som har stor glæde af teknikken,

Læs mere