Appendix. Forår 2015 Fortiden i nutiden Hus 08.1 Roskilde Universitet Anslag: Gruppe 2. Personer og navne

Transkript

1 Appendix Personer og navne Panem panem et circenses Navnet på landet, Panem, stammer fra den romerske digter Juvenals 10. satire om storbyen. Panem et circenses, oversat fra latin, betyder brød og væddeløb eller brød og skuespil. Citatet er brugt som beskrivelse for, hvordan det romerske folk ikke bekymrer sig om andet, end magthavernes gratis uddelinger af mad og underholdning (Den Store Danske: Panem et circenses, Juvenal). Cinna Lucius Cornelius Cinna var en græsk politiker, der planlagde en ophævelse af den daværende selvudnævnte diktator Sullas (Den Store Danske: Lucius Cornelius Sulla) lovgivning, for derefter at blive afsat. Sammen med Marius 1 erobrede han Rom og regerede i tre år som enehersker, indtil et soldatermytteri resulterede i, at han blev myrdet (Den Store Danske: Lucius Cornelius Cinna). Den filmiske Cinna skulle forestille at være loyal over for præsident Snow, ligesom den historiske Cinna over for Sulla, men forråder Snow og The Capitol ved at hjælpe Katniss oprørske handlinger. Seneca Seneca var opdrager for kejser Nero og var en af de største lærere i den vestlige kulturkreds. Seneca var den mest geniale tænker i sin samtid og var samtidig en af de største vejvisere når det kom til menneskelighed, dyd og visdom (Lissner, 1999: 131). I et brev til Lucilius skrev Seneca følgende: Guddommen er dig nær. Den er hos dig. Den er i dig. Der bor i os en hellig ånd, en iagttager og vogter, som overvåger det gode og det onde i os. Denne ånd behandler os, således som vi har behandlet ham. Et godt menneske er aldrig uden Gud (Lissner, 1999: 131). 1 Gajus Marius var romersk politiker og general, som efter en tidligere krig, hvor han havde forsøgt at få kommandoen, var han nødt til at flygte ud af Rom. Han gennemførte herefter med Cinna ved sin side et blodigt opgør mod Sulla og hans andre modstandere, og han døde kort tid efter (Den Store Danske: Gajus Marius)

2 Senecas anskuelser om menneskelighed, dyd og visdom lå tæt på de kristnes, og man har derfor en teori om at Seneca var kristen og endda havde konverseret med Paulus. Senecas bror var Gallio, og igennem deres breve til hinanden fik Seneca en del at vide om de kristne, og han vidste dermed også, at der var kristne i Rom (Lissner, 1999: 131). Seneca var desuden en betydelig, dramatisk digter og forfatter til tragedier (Lissner, 1999: 132). Kejser Caligula havde Seneca ansat som kvæstor, hvor Seneca skrev mange juridiske taler, som var imponerende gode, hvilket medførte, at kejseren af pure misundelse ville have ham myrdet. Han blev dog selv myrdet først (Lissner, 1999: 132). Under opdragelsen af Kejser Nero bandt Seneca bånd med Burrus, der ligeledes var rådgiver for kejser Nero efter han kom til tronen (Lissner, 1999: 133). Seneca blev senere tvunget af kejser Nero til at begå selvmord, da han blev anklaget for at have deltaget i en sammensværgelse mod kejseren (Den Store Danske: Seneca). Den filmiske Seneca lider samme skæbne, da Snow tvinger ham til at begå selvmord som resultat af hans ulydighed om kun én vinder. Derudover udfoldede Seneca sig kreativt som spilmester gennem Hunger Games, på samme måde som den historiske Seneca gjorde det gennem sine tragedier og digte. Coriolanus Gaius Marcius Coriolanus var en romersk, patricisk sagnfigur. Der er senere kommet konsensus om, at han var en historisk person. Coriolanus gik imod og forhindrede uddelingen af korn til den sultende befolkning i Rom, medmindre de tidligere pro- plebejiske love blev ophævet, hvilket fik ham forvist fra Rom, og han planlagde derfor sammen med volskerne 2 et angreb på Rom. Efter belejringen af Rom var påbegyndt, bad han volskerne om at gå efter plebejernes ejendomme og skåne patriciernes. Efter familien og Roms gifte kvinder bønfaldt Coriolanus om at stoppe belejringen, bakkede han ud hvorefter hans skæbne er ret uklar (Wikipedia.org: Gaius Marcius Coriolanus). Sammenligninger mellem den historiske og filmiske Coriolanus (Snow) viser antidemokratiske tendenser, idet de begge nægter den plebejiske befolkning mad og politisk indflydelse. 2 Volskerne var en stamme fra mellemitalien (Den Store Danske: Volskere).

3 Caesar Gaius Julius Cæsar var søn af Gaius Julius Cæsar og Aurelia. Han blev født den 13. Juli år 100 f.kr. Han hørte til en familie, som var en af Roms ældste og mest aristokratiske familier. Det var en juridisk slægt, som førte helt tilbage til grundlæggelsen af Rom. I 74 eller 73 f.kr. blev Cæsar pontifex 3 og i 71 f.kr. blev han militærtribun 4. I 69 f. Kr. Blev han quaestor i Spanien. I 65 f.kr. blev han til ædil, hvilket hans offentlige karriere hjalp ham med at blive. I 63 f.kr. blev han pontifex maximus 5. I 62 f.kr. blev han prætor 6, og han blev proprætor 7 i Spanien i f.kr. og i 59 f.kr. blev han konsul. I 49 f.kr. den 1. Januar starter han sit diktatur og bliver myrdet den 15. Marts 44 f.kr., efter han var diktator i 5 år. Julius Cæsar blev aldrig kejser, men han havde stadig stor indflydelse i kraft af sin funktion som diktator. På samme måde som Julius Cæsar er vores moderne billede på Romerriget, så er den filmiske Cæsar distrikternes billede af The Capitol. Cato Marcus Porcius Cato ( f.kr.), også kendt som Cato den ældre, var for romerne i den senere periode indbegrebet af alt romersk. Cato var af ridderstand og overtog en gård fra sin afdøde far. Cato var i sin ungdom med i Hannibal- krigene, og blev i disse krige dækket af ar. Når Cato ikke var i krig, deltog han aktivt i det politiske lokalsamfund. Det var en fornem mand, der hørte om Catos arbejdesvilje og evne til at komme med kvikke og rammende svar. Han overtalte Cato til at arbejde med politik (Den Store Danske: Marcus Porcius Cato d.æ.). Cato blev beskrevet som en streng og hård mand, og det er herfra begrebet catonisk stammer fra, som refererer til en person, der er lige så streng som Cato (Den Store Danske: Catonisk). Marcus Porcius Cato (95-46 f.kr.), også kaldet Cato den yngre, var oldebarn af Cato den ældre. Derudover var han Julius Cæsars ulykkeligste modstander. I 67 f.kr. blev han militærtribun og 3 En pontifex var en antik romersk præst og medlem af præsteforeningen, som var med til at organisere religionen i Romerriget (Sproget.dk: Pontifex). 4 En tribun var en højtstående embedsmand i Romerriget (Sproget.dk: Tribun). 5 En pontifex maximus var overhovedet for forsamlingen af præster i Romerriget (Sproget.dk: Pontifex Maximus). 6 En prætor var en embedsmand med ansvar for retsplejen (Den Store Danske: Prætor). 7 En proprætor var en romersk embedsmand med bemyndigelse til at styre en provins (Den Store Danske: Proprætor).

4 legat. Han blev dernæst i 64 f.kr. til kvæstor 8 og i 62 f.kr. blev han folketribun og i 54 f.kr. blev han prætor(johansen, 1982: 55). Den filmiske Cato er som både den yngre og den ældre historiske Cato først og fremmest en habil soldat og har som de to historiske Cato er stor succes i kamp. Den ældre Cato havde desuden for vane at afslutte sine taler med: I øvrigt mener jeg, Karthago bør ødelægges (Den Store Danske: Marcus Porcius Cato d.æ.), hvor Katniss fungerer som den filmiske Catos Karthago. Det kommer til udtryk, da den filmiske Cato gennem Hunger Games konstant jagter Katniss, fordi han ser hende som sin største konkurrent. Diana/Artemis Diana er den italienske gudinde for natur og frugtbarhed, som dog gennem tiden er smeltet sammen med grækernes gudinde Artemis (Bloch & Secher 1889:409). Artemis er ifølge et sagn tvillingesøster og modstykke til solguden Apollon, idet hun repræsenterede månens renhed og ynde (Bloch & Secher 1889:90). Hun er altid bevæbnet med bue og pil og beskrives som værende: ( ) en dødbringende Guddom (Bloch & Secher 1889:91). Hun beskrives desuden som: ( ) den lette, dristige Jægerinde, der forfølger Vildtet og nedlægger det med sine sikre Pileskud (Bloch & Secher 1889:92), og en sammenligning med Artemis skønhed var den største beundring, man kunne få (Bloch & Secher 1889:92). Artemis optræder som fødselshjælper for menneskene, og hun beskytter især den kvindelige, jomfruelige ungdom, hvorfor unge kvinder inden deres bryllup lod en lok af deres hår ofre til hendes ære. Slutteligt fortælles det, dyrkelsen af Artemis var særligt udbredt i det gamle Grækenland Hellas (Den Store Danske: Hellas) og det siges, at gudindens yndlingssted var Arkadien, hvis landskab bestod af skovbeklædte bjergstrækninger og fjerne fjelddale, hvori hun kunne boltre sig omgivet af hendes helligdomme (Bloch & Secher 1889:93). Katniss minder på mange måder om både den romerske Diana og den græske Artemis. Først og fremmest er de alle bevæbnet med bue og pil og mestrer dette våben til fulde, og de har desuden alle et stort tilknytningsforhold til naturen. Myter Theseus 8 En kvæstor var en romersk embedsmand, der fungerede som statslederens højre hånd (Den Store Danske: Kvæstor).

5 Athen var underlagt kong Minos af Kretas magt, da kongens søn var faldet i Athen, og kongen havde derfor pålagt Athen en bod om, at de hvert niende år skulle sende syv piger og syv drenge, som skulle lukkes inde i en labyrint med uhyret Minotauros. Tredje gang ofringen afholdes melder Theseus, herskeren af Athen Ægeus søn, sig frivilligt til dette tribut (Bloch & Secher 1889:342). Theseus bad til Apollon og lovede ham alskens ofringer, hvis lykken måtte stå ham bi, og han havde endda adspurgt et orakel, der sagde, at han ville være heldig, hvis han fulgte kærligheden. Da han og hans medofre stilledes for Minos, faldt Theseus og Minos datter, Ariadne, for hinanden ved første blik, og Ariadne gav Theseus en nøgle garn, der skulle skaffe ham sikkert ud af labyrinten (Bloch & Secher 1889:342). Han og hans medofre sendtes ned i minotaurens hule, hvor Theseus besejrede minotauren og dermed befriede athenerne fra den hævnagtige tribut (Bloch & Secher 1889:342). Ligheden med myten og The Hunger Games ligger i spillets grundlæggende struktur og elementer i form af ofringen af unge mennesker som bod på en tidligere begivenhed. Symboler og begivenheder Flag Panems flag minder meget om både den romerske standart og den nazityske kejserørn. Det kommer til udtryk gennem både farver og symboler, som er yderligere beskrevet i vores analyse. Den Store Depressionen Sammenligningen med Den Store Depression i USA fra 1929 til slut 30 erne ligger i Distrikt 12, der overordnet skildrer de sociale forhold, som også var gældende i USA under Depressionen. Mange var arbejdsløse eller fattige, hvilket resulterede i fejlernæring, tyveri, selvmord og alkoholisme mm. Den primære historiske referencer vi har arbejdet med i forhold til Depressionen, har været Dorothea Langes billede Migrant Mother, som portrætterer den generelle opgivende indstilling hos befolkningen (UShistory.org: Social and Cultural Effects of the Depression). Våben De våben der bruges i arenaen i Hunger Games er næsten alle nærkampsvåben i form af fx sværd, bue og pil og kasteknive. Her bruges historiske våben i stedet for moderne våben som

6 pistoler og gevær, og vi har derfor set en forbindelse mellem Hunger Games og gladiatorkampenes blodige og brutale natur (The Hunger Games, 2012: 0:37:28-0:37:32). Stridsvogn Stridsvognene er brugt i sonerparaden trækker på de romerske triumfparader, da disse blev trukket gennem Rom i stridsvogne trukket af fire heste (Den Store Danske: Triumf). En af de mere moderne portrætteringer af romerske triumfer, og som mange ville tænke på, er triumfscenen i filmen Ben- Hur, der bliver arbejdet nærmere med i analysen (jf. analysen: Den visuelle historiebrug i The Hunger Games). Rigspartidagen i Nürnberg Rigspartidagen var et årligt arrangement arrangeret af NSDAP (Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei), der blev afholdt hver september i Nürnberg fra Disse blev brugt som store propagandaopvisninger, hvor man bl.a. også vedtog de berygtede Nürnberglove, som gjorde jøderne til andenrangsborgere (Den Store Danske: Nürnberg, Wikipedia.org: Reichsparteitag). Gladiatorkamp The Hunger Games minder om én stor gladiatorkamp, hvor de 24 sonere kæmper til døden. Undervejs i spillet bliver der smidt diverse forhindringer i arenaen, blandt andet i form er de hunde, som slippes løs til sidst. Det er hele princippet om slåskampen mod hinanden til døden med nærkampsvåben, der forbindes til gladiatorkampene. Derudover gik gladiatorerne på skoler, hvor de blev undervist i at slå ihjel, hvilket sonerne til Hunger Games også gør i ugen op til spillet (Den Store Danske: Gladiatorer).