Skandinaviens. Stjerne. Eng te og Aander. Organ for de sidste Dages Hellige.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skandinaviens. Stjerne. Eng te og Aander. Organ for de sidste Dages Hellige."

Transkript

1 Skandinaviens 49 Stjerne. Organ for de sidste Dages Hellige. Sandheden, Kundskaben, Dyden og Troen ere forenede. 5. Åarg. Nr. 4. Den 13. November 18oo. Priis : 6 Sk. pr. Expl. Eng te og Aander. (Fra The Key to Theology.) Er de ikke alle tjenende Aander, udsendte til at tjene dem, som skulle arve Salighed?"" Hebr. 1, 14. Engle er af samme Stamme som Mennesker. De er i Virkeligheden Mennesker, som erovergangne fra en lavere Tilstand til fremadskridende Væseners høiere Kredse. De har gjennemgaaet Døden og er opreiste igjen til Liv, og besidder følgelig et guddommeligt Menneskelegeme af Kjød og Been, udødeligt og evigt. De æder, drikker, synger og samtaler ligesom andre Mennesk er. Nogle af dem har Nøglerne til Apostelskab og Præstedømme, hvorved de lærer, underviser, velsigner og udfører Mirakler og mange kraftige Gjerninger. Forvandlede Mænd, som Enoch, Elias, Apostelen Johannes, og tre afapostlerne paa den vestlige Halvkugle, er ogsaa Hig Englene. Engle er Tj enere baade formennesker paa Jorden, og i Aandernes Verden. De gaae fra en Verden til en anden medmere Lethed og i kortere Tid, end vi færdes fra en Stad til en anden. De har ikke en eneste Egenskab, som Mennesket ikke har. Men deres Egenskaber er mere modnede eller mere udviklede, end Menneskets i den nærværende Virkekreds af Tilværelsen. Naarsomhelst Præstedømmets Nøgler, eller med andre Ord, Nøglerne tiltheologiens Videnskab, nydes af Mennesker paa Jorden, saa er et saaledespriviligeretfolk berettiget til Engles Betj ening, hvis F orretning me d Mennesker paa Jorden er, at tilbagebringe Apostelskabets Nøgler, naar de er tabte ; at ordinere Mænd til Apostelskabet, naar der ikke har været nogen apostolisk Følgerække; at betroe Nøglerne til en nye Uddeling-, at aabenbare Historiens Hemmeligheder, nærværende og forbigangne Tiders Kjendsgjerninger, og at udfolde Fremtidens Tildragelser. De er ogsaa undertiden beskikkede til at udøve Straffedomme paa Individer, Stæder eller Nationer. De kan være tilstede i deres Herlighed, eller ogsaa kan de komme i Skikkelse og Udseende som an-

2 50 Engle og Aander. dre Mennesker. De kan ogsaa være tilstede uden at være synlige for Dødelige. Naar de kommer som andre Mennesker, vil de maaskee æde og drikke og vaske deres Fødder, og tage Bolig hos deres Venner. Derfor er det skrevet: Glemmer ikke Gjæstfrihed, thi ved den have Nogle, uden at vide det,herberqeret Engle." Hebr.13,2. Deres Forretning er ogsaa at trøste og undervise enkelte Medlemmer af de Helliges Kirke, helbrede dem ved Hænders Paalæggelse i Jesu Christi Navn, eller sige dem hvilke Midler de skal bruge for at blive helbredte, lære dem nyttige Ting, synge en god Sang for dem, advare dem for tilkommende Fare, eller befrie dem fra Fængsel eller fra Døden. Disse Velsignelser har stedse været nydte af Folket eller de Helliges Kirke, naarsomhelst en saadan Kirke har existeret paa vor Planet. De er ikke meer særegne for een Uddeling end for en anden. De havde travlt i den patriarkalske, den mosaiske og den evangeliske Uddeling. De befriede Loth og ødelagde Sodoma. De var sysselsatte med Moses og Propheterne. De forudsagde Johannis Fødsel til Zacharias. De forudsagde for Maria hendes Undfangelse og Jesu Christi Fødsel. De underrettede Joseph, hendes De Mand, om hendes Tilstand. tilkjendegav Jesu Fødsel for Judæas Hyrder, og sang en Lovsang om Fred paa Jorden og Velbehagelighed for Menneskene, for at hilse ham velkommen. De tog Vare paa hans Fodtrin under hele hans Ophold her paa Jorden. En Engel var i Virkeligheden Redskabet til ataabne Gravens skumle Fængsel og fremkalde Messiæ sovende Legeme, den første til at udbryde : Han er ikke her, men er opstanden." To Engle i hvide Klæder var de første til at forkynde hans anden Tilkommelse, medens han opfoer i sine Disciples Paasyn. Idet de saaledes var befriede fra den personlige Omsorg for deres Herre paa Jorden, henvendte de sin Opmærksomhed paa Apostlerne, aabnede Veien for deres Tjenesteforretning iblandt Jøder og Hedninger, idet de befriede dem fra Fængsel og fra Fare, og aabenbarede de Hemmeligheder, som Gud ansaae tjenligt at bekjendtgjøre for de Hellige i den Tidsalder. Og naar alle de andre Apostler var hensovede, og Apostelen Johannes var bleven forviist til at grave i Steenkulsminerne paa den eensomme Patmos, vedblev de endnu bestandig trofaste i deres Tjeneste. De fulgte ham did, og udfoldede der for ham alle Tidsaldres og Generationers Tildragelser. Middelalderens Mørke; Anti- ChristiForfalskningerunderNavn af Christendom ; Floder af Blod og Oceaner af Taarer, som vilde flyde under en attenhun dredaarig Vildfarelse; den mægtige Engel, som igjen skulde overbringeevangeliet til Jorden, til enhver Nation, Stamme, Tungemaal og Folk; Guds Straffedomme i Nedstyrtningen af Vildfarelse og Hemmelighed ; Istandbringelsen eller Gjenoprettelsen af de Helliges Kirke ; deres endelige Triumph og Herredømme over Jorden; Nedstigeisen af Jesus Christus til atregjere over alle Riger; Opstandelsen af de Hellige og deres Regjering over Jorden; Enden paa

3 foraarsage Engle og Aander. 51 Død og Sorg ogtaareroggraad; Alt AU forudsagdes afengelen til den sidste af de Tolv. Atter, i den nærværende Tidsalder har Engle gjenbragt Evangeliet. Atter har de betroet Apostelskabets Nøgler. Atter har de aabnet nogle af Fortidens, Nutidens og Fremtidens Tildragelser. Atter har de taget Vare paa Apostles, Propheters og hellige Martyrers Fodtrin fra Vuggen til Graven. Atter har de hjulpet til i Tjenesten og ydet Bistand i at befrie den Allerhøiestes Hellige fra Fængsel, fra Forfølgelse og Død. Og atter er de ifærd med at udøve Hævn paa Jordens store og anseelige Stæder og Nationer. O hvilken ubeskrivelig Velsignelse er ikke Engles Betjening for de Dødelige? Hvilken frydefuld Tanke, at Mange, som betjene os og vaage over os, er vore Nærbeslægtede vore Fædre, som er døde og opstandne igjen i forrige Tidsaldere, og som vaager over deres Efterkommere med al den faderlige Omhu og Bekymring, som udmærker kjærlige Fædre og Mødre paa Jorden. Trefold lykkelige er de, som har lovligt Krav paa deres Beskyttelse, og hvis Opførsel ikke græmmer dem og nøder dem til at forlade deres dyrebare Varetagen. Aander er de, som har forladt dette Liv og endnu ikke er bleven opreiste fra de Døde. Disse er to Slags, nemlig : gode og onde. Disse to Slags indbefatter igjen mange Grader af gode og onde. De gode Aander, i Ordets ypperste Betydning, er de, som i dette Liv deeltog i Præstedømmet og Evangeliets Fylde. Denne Klasse af Aander betjener Salighedens Arvinger baade i denne Verden og i Aandernes Verden. De kan vise sig for Mennesker, naar det tillades dem; men da de ikke har et Kjød-Tabernakel, saa kan de ikke skjule deres Glands. Derfor vil en Aand, uden Legeme, hvis det er en hellig Person, være omgivet af en Straaleglands eller Klarhed, som overgaaer Solens. Hvorimod Aander, som ikke er værdige til at være forherligede, vil vise sig uden denne Straaleglands ; og, omendskjøndt de ofte forsøger at gaae for Lysets Engle, er der meer eller mindre Mørke omkring dem. Mange af de Hedengangnes Aander, som er ulykkelige, svæver i eensom Elendighed omkring Jorden og i Luften, og især om deres gamle Hjem og de Steder, som er gjorte dyrebar for dem ved Erindringen om forrige Optrin. De slettere af disse Aander er det Slags, som Skriften kalder onde Amider" urene Aander" Aander, som plager Mennesker i Kjødet, og bevirker forskjellige Sygdomme i det menneskelige System. De vil undertiden gaae ind i Menneskelegemer og gjøre dem afsindige, slide dem i Krampe, kaste dem i Vandet, i Ilden osv. De vil forurolige dem ved Drømme, Mareridt, Modersyge, Feber osv. De vil ogsaa vanskabe dem i Legeme og i Ansigtstræk ved Trækninger, Krampe, Fordreininger osv., og vil undertiden nøde dem til atyttre Gudsbespottelser, frygtelige Forbandelser og endog Ord af andre Sprog. Om tilladte, vil de ofte Døden.. Nogle af disse Aander er hoeragtige og indgyder i Sindet al Slags Vellystighed, og alle Slags onde Tanker og Fristelser.

4 52 Engle og Aander. En Person, idet han seer en anden i JØiet, som er besat af en ond Aand, vil føle en Rystelse en nervøs Følelse, hvilken vil være, som om Haaret miste sig paa Hovedet; i Korthed, en Rystelse Hig den, som frembringes i et nervøst System ved Synet af en Slange. Nogle af disse onde Aander vil, naar en Person besættes af dem, foraarsage en ubehagelig Lugt omkring den saale des besatte Person, hvilket vil tydelig bemærkes af dem, som er omkring ham, selv om den saaledes plagede Person skulde vaskes og skifte Klæder med faa Minutters Mellemrum. Der er i Virkeligheden de gyseligste Exempler af Vellystsaand, og af utugtige og vederstyggelige Ord og Handlinger, indgydte og yttrede af Personer, besatte af saadanne Aander, endog om Personerne var dydige og ærbare, saa længe som de besad deres egen Handlefrihed. Nogle af disse Aander foraarsager Døvhed, andre Maalløshed osv. Vi kan ikke tilraade noget Lægemiddel for disse mangfoldige Onder, hvilke den stakkels Menneskenatur er underkastet, undtagen et moralsk Levnet, medens vi er i Besiddelse af vore Evner, Bøn og Faste af gode og hellige Mænd, og deres Betjening, hvem Magten er given til at tugte onde Aander og uddrive Djævle i Jesu Christi Navn. Iblandt de forsjelligarte de Aander ude omkring i Verden, er der mange religiøse Aander, somikke er af Gud, men som bedrage dem, der ikke har Apostelskabets og Præstedømmets Nøgler, eller med andre Ord, Nøglerne til den theologiske Videnskab til at veilede dem. Nogle af disse Aander giver sig tilkjende i visse Sekters Forsamlinger under aaben Himmel, og i næsten alle de Opvækkelser ogforvirringer i religiøse Forsamlinger, de falskeligen saakaldte Gjenopliveker. u Alle de besynderlige Henrykkelser, Besvimelser, Skrig, Raab, Dandse, Hop og tusinde andre latterlige og usømmelige Lyd og Lader, som hverken opbygge eller belære, er Frugterne af disse bedragerske Aander. Vi maa dog snarere ynke end spotte eller foragte de Væsener, som er udsatte for og forsvarer disse Bedragerier. Mange af dem er ærlige, men de har ingen Apostler, eller andre Embedsmænd, eller Gaver til at opdage det Onde, og afholde dem fra at blive vildledte af enhver bedragersk Aand. Virkelige Syner eller Inspirationer, som vilde opbygge og undervise, er de lært at fornægte. Hvis Peter eller Paulus eller en Engel fra Himlen kom iblandt dem, vilde de angive ham som en Bedrager med den Paastand, at Apostle og Engle var ikke længer nødvendige. Der er endnu en anden Klasse af vanhellige Aander i Arbeide i Verden Aander,forskjelligefra alle disse, langt indsigtsfuldere, og, om muligt, endnu farligere. Disse er Spaadoms-, Syns- og Sandsigeraander, fortrolige Aander, dyrisk Magnetisme," Mesmerisme" osv., hvilke aabenbarer mange og store Sandheder, blandede med de største Vildfarelser, og udfolder ogsaa megen Kundskab, men de har ikke Nøglerne til den theologiske Videnskab det hellige Præstedømme. Disse Aander nægter i Almindelighed Christi Guddommelighed, Forsoningens store Sandheder og

5 Engle og Aander. 53 Legemets Opstandelse. Af Saadanne er Shakerne (Skjælverne) i de Forenede Stater og deres Aabenbarelser. De nægte LegemetsOpstandelse. Fra dennekilde er Emanuel Swe denborgs Aab enbaringer, som ogsaa negter Opstandelsen. Fra denne Kilde er ogsaa deaabenbaringer, som Andrew Jackson Davis af Pouglikeepsie, New York, havde, som negter Opstandelsen og Forsoningen. Fra denne Kilde er alle de Aabenbaringer, som negter Evangeliets Ordinancer og det hellige Aposterskabs Nøgler og Gaver. Sidst af Alle er dem, som ikke gaaer ind ad Døren, men stiger over paa en anden Maade ind i Faarestien; og som propheterer eller arbeider i deres eget Navn og ikke i Jesu Christi Navn. Ingen kan gjøre et Mirakel i Jesu Christi Navn og ved hans Myndighed, uden han er en god Mand og bemyndiget af ham. Tale af Præsident Brigham Young, i Tabernaklet den 3die Juni 1SS6. (Fortsat fra Pag. 37). Jeg vil give Eder mine Grunde for dette. Dersom Adam ikke havde syndet, og dersonj hans Afkom havde vedblevet paa Jorden, kunde de ikke have kjendt Synd eller det Bittre fra det Sode, ei heller vilde de have kjendt Retfærdighed, af den tydelige og simple Aarsag, at enhver Virkningkan ikkun blive tydeligen lagt for Dagen ved sammes Modsætning. Dersom de Hellige kunde opfatte Tingene som de er, naar de er kaldte til at gjennemgaae Prøvelser og gjøre hvad de kalder Opoffrelser, saa vilde de anerkjende dem at være de største Velsignelser, som kunde gives dem. Men sæt dem i Besiddelse af sande Principer og sande Nydelser uden det Modsatte deraf, og de kunde ikke forstaae hvad Nydelse er, de kunde ikke skatte Lyksalighed. De kunde ikke skjelne Lys fra Mørke, fordi de ingen Kundskab havde om Mørke og vilde følgelig være berøvede en opfattende Sands for Lyset. Dersom de ikke skulde smage det Bittre, hvorledes kunde de vurdere det Søde? De kunde ikke. De vilde være ligesom en Maskine, og de kunde ikke nærme sig Standpunktet for de Umælendes nærværende Nydelse, og sandsynligviis ikke engang Planterigets. For at kjende det Bittre, maa de smage det; de maa gjøres bekjendte med det Onde, som findes i Tilværelsen, ellers kan de ikke fatte det Gode. Dersom Folket kunde see og forstaae Tingene, som de er, vilde de, istedetfor at sige : Jeg har opoffret en stor Deel for dette Rige," forstaae at de aldeles ingen Op offrelser havde gjort. De har annammet Velsignelsen af Guds Kundskab til at kjende og forstaae Tingene, som de er, paa det at de kan skjelne mellem det Onde og det Gode, mellem Lyset og Mørket, mellem det som er af Gud og det som ikke er af Gud, mellem det, som er skikket til at ophøie og

6 54 Tale af Præs. B. Young. forherlige Folket, og det, som er skikket til at føre dem ned til Fordærvelse og Ødelæggelse, indtil de ikke vilde være mere. Det er enbesynderligldee,men een Idee, i hvis Gunst der er mange Vidnesbyrd, at naar Folket tager den nedadgaaende Vei, een der er skikket til at ødelægge dem, da vil de virkeligen blive ødelagte i enhver Betydning af Ordet. Vil de vorde, hvad der kaldes tilintetgjorte? Nei, der gives ikke noget Saadant som Tilintetgjørelse ; thi I kan ikke tilintetgjøre Elementerne, hvoraf Tingene blive skabte. Men Jesus vil tage Herredømmet og regjere indtil han har afskaffet Døden og den, som har Dødens Vælde, hvilket er Djævelen. Folket tænker, at mange af Herrens Aabenbaringer er haarde, og siger : Herren har givet denne Aabenbaring for at prøve mig, for at prøve Styrken af min Tro." Det er Herrens Hensigt, at hans Folk skulde have Erfaring; derfor vil jeg ikke for et Øieblik bestride, uden det jo var Herrens Villie, at vi skulde gjøres bekjendte med Mørket og underlægges Forfængelighed. Det er min fuldeste Tro, at det var Herrens Hensigt, at Adam skulde nyde af den forbudne Frugt, og jeg troer, at Adam kjendte alt angaaende det, førend han kom til denne Jord. Jegtroer, at der var ingen anden Vei, som førte til Throner og Herredømmer, uden for ham at overtræde, eller tage den Stilling, som Overtrædelse alene kunde sætte et Menneske i, at nedstige under alle Ting, at de kan opstige til Throner, Fyrstendømmer og Magter; thi de kunde ikke opstige til den Værdighed, uden først atnedstige, heller ikke efter noget andet Princip. Jeg tvister ikke om uden jo I og jeg af Naturen skulde elske Verden; dette troer jegisandhed. Jeg troer, at Gud har bestemt fra umindelige Tider, at vi skulde være i Mørke og Uvidenhed, og til samme Tid tro er jeg, at det er hans Villie, at vi skulde modtage Lys og Kundskab, for at vi kan forstaae sande Principer og den rigtige Stilling, de Hellige bør tage, for bestandig at kunne skjelne mellem det Onde og det Gode. Jeg tro er alt dette ligesaameget, som jeg troer enhver anden Ting, der hører til Menneskeslægten. Det er derfor Herrens Hensigt, at Menneskene skulde stilles i denne mørke, uvidende og egenkjærlige Tilstand, at vi afgaturen skulde hænge ved Jorden; thi som det sagdes her sidste Sabbat, Jorden er meget god i og for sig selv og fordrager en celestial Lov, følgelig skulde vi ikke foragte den, heller ikke ønske at forlade den, men snarere tragte efter og bestræbe os for at adlyde samme Lov, som Jorden fordrager, og holde den ligesaa hæderlig, som Jorden gjør. Om vi vedbliver saa trofast i denne Lov, er vi sikkre paa at faae vor Opstandelse og Ophøielse, thi da kan vi see og forstaae Tingene som de er. Da, istedetfor at slutte, at Herren har draget os ind i Vanskeligheder, og nødt os til at gjøre hvad som er ubehageligt for vore Følelser, og lide Tab paa Tab til ingen Nytte, skal vi forstaae, at hans Hensigt med alt dette var at berede os til atboe i hans Nærværelse, til at besidde hans Aand, som er Retfærdighed og Forstand, thi Intet uden Reen-

7 Tale af Præs. B. Young-. 55 hed og Hellighed kan boe hvor han er. Han har beskikket det saaledes, al vi med det naturlige Sind ikke kan see og forstaae de Ting, som er af Gud, derfor maa vi søge til Herren og faae hans Aand og sammes Lys for at forstaae hans Villie. Og naar han kalder os til at gjennemgaae Lidelser, Prøvelser, Fristelser og Vanskeligheder, dersom vi besad Aandens Lys, vilde vi ansee dette som den største Velsignelse, der kunde gives os. Naar Herren gav Aabenbaringen, som underviste os i vor Pligt, angaaende at hellige hvad vi have, dersom Folket da kunde have forstaaet Tingene præcis som de er og havde adlydt den Aabenbaring, vilde det hverken have været meer eller mindre end at opgive det, som ikke er deres eget, til ham, hvem det tilhører. Og saaledes er det nu. Men hvilke forfængelige og daarlige Grundsætninger og Begreber har ikke indsneget sig i Verden og indtaget Folkets Sind! De er langt fra Saliggjørelsens og Gudfrygtighedens sande Principer; og Verden er sunken saa dybt i Ugudelighed, Elendighed, Misforstaaelse og enhver Slags Uvidenhed, og enhver Slags Ugudelighed, som kan opfindes og indføres af Djævelen og Folket i Forening, saa at endog nogle af de Hellige er næsten overtalte til at tænke, at Herren har opfordret dem til at hellige, til at opgive Noget, som de betragter som deres Eget, endskjøndt det i Virkeligheden ikke er saa, til Nogen, som aldrig eiecle det. Nogle af Folket føler saaledes, og det er som Følge af den Ugudelighed, der er paa Jorden. Herren har ikke opfordret dem til at afgive for en Skillings Værdi, som ikke Folket kunde ikke er hans eget. eie det, og om de gjorde, har de Magt til at bevare det? Nei! Kan de bevare deres Huse for Ildens rasende Elementer? Nei! Har de Magt over deres Afgrøde til at holde den fra at mugne, til at bevare den fra Meeldug og fra at ødelægges af Insekter? Nei! Har de Magt til at bevare deres KreatureiLive? Nei! Kande gjøre disse Ting uafhængig af Herren den Almægtiges Magt? Nei! Det er en forfængelig og taabelig Tanke for Mennesket at tænke, at de eier Noget af dem selv, thi de gjør ikke! Det er her i vor Besiddelse, men hvorledes kom det saa? De veed ikke! Her er Liv, men kjender de Kraften, som gav det, eller Maaden, hvorpaa det kom? Jordens Overflade er fuld af Planter og Dyr af forskjellige Slags, men er Menneskene fortrolige med den hemmelige Oprindelse til deres Væxt og Tilværelse? Menneskene bør for det Første udfinde hvorledes disse Ting kom og hvem som frembragte dem. De vil indrømme med eet, at der aldrig var ethuus, som ikke blev bygget, og de forstaaer Grundsætninger for menneskelig Kunst, men forstaaer ikke tilfulde Naturens Virkninger, endskjøndt de hidrører fra simple og naturlige Grundsætninger. Derfor seer de Bjergene, og veed ikke hvorledes de er frembragte, Græsset, men veed ikke efter hvilket Princip det voxer; Qvæget kommer og gaaer, men de kjender ikke deres første Oprindelse. Menneskeslægten udspreder sig paa Jorden, men veed ikke, hvorledes de kom her, og er ikke fortrolige med Virkningerne af den Magt, som underholder dem. Dette burde Folket udfinde allerførst, og da vilde de komme

8 56 Tale af Præs. B. Young. til Kundskab om, at Jorden og dens Fylde er Herrens, og at der endnu er en Evighed af Materie at blive organiseret. Naar de Hellige udfinder Sandheden som den er, saa vil de erfare, at de har Intet at hellige i Virkeligheden, at de har Intet at give til Herren, fordi de havde Intet, uden hvad allerede tilhørte ham. Vi synes at besidde meget, og dersom vi er trofaste og udholde indtil Enden, vil vi blive kronede, og da vil Herren sige, det er nok, I har beviist Eders Trofasthed. At tale sammenligningsviis, han vil tale med dem som en Fader taler med sine Børn. Til een Søn siger han: gaae og forbedre hiin Gaard, endskjøndt jeg giver dig ikke Skøde paa den ;" til en anden siger han : tag denne Gaard," og til en tredie : tag denne," og alle paa de samme Betingelser, og jeg vil see hvad I vil gjøre med disse mine Gaarde." De tænker, at Eiendommene er allerede deres, men de tager Feil, thi Faderen gav dem ikke Skøde paa dem. Den ældste Søn indhegner, pløier og forbedrer den, bygger et Huus og en god Ladegaard paa den, planter en Frugthave, opdrætter Qvæg og gjør Eiendommen meget mere værdifuld, end den var, naar Faderen anbetroede ham den. Velan John," siger Faderen, du har viist dig som en forstandig og trofast Forvalter, jeg vil nu give dig et Skøde paa denne Eiendom, som jeg har eiet saa længe, paa det den maa være din Eiendom." Han siger til Wilhelm : hvorledes er det med din Gaard?" Ih, Fader! den er omtrent den samme, som naar du gav mig den til at forbedre; jeg har ikke gjort meget; jeg har avlet lidt Hvede og, Mais." Hvor er dit Huus Wilhelm?" O! jeg var ikke vis paa at Landet var mit, saa jeg byggede ikke noget." Hvorfor byggede du ikke en Lade?" Ih, jeg vidste ikke, at jeg skulde komme til at besidde det, saa jeg gav mig ikke af med det Bryderi ; og hvad en Frugthave angaaer, plantede jeg ikke nogen for dig til at give til nogen anden af Drengene." Du er en troløs Forvalter, og du kan gaae og faae dig en Gård, og jeg vil tage denne, som du kunde have forbedret og besiddet som en evig Arv, og give den til John, thi han har været trofast." Parabelen, som Jesus fremsatte, er en passende Forklaring af dette Princip, hvori han ligner Himmeriges Rige med en Mand, der drog til et langt fraliggende Land, og kaldte sine Tjenere, og overantvortede dem sit Gods; og gav Een fem Talenter og en Anden to og en Anden eet osv. Den, som modtog det ene Talent, gik hen og skjulte det; han var en utro og unyttig Tjener, saa at hans Herre tog fra ham det ene Talent og gav det til ham, som havde ti. Saaledes er det med Herren i alle Ting. Om Mennesker er trofaste, vil Tiden komme, naar de vil besidde Magt og Kundskab til at faae, organisere, bringe i Tilværelse og eie. Hvad af dem selv, uafhængig af deres Skaber? Nei! Men de og deres Skaber vil stedse være eet, de vil stedse være af eet Hjerte og af eet Sind, arbeidende og virkende tilsammen; thi hvadsomhelst Faderen gjør, gjør Sønnen ligesaa, og saaledes vedbliver de i alle deres Operationer igjennem al Evighed. Johannes vil vorde

9 Tale af Præs. B. Young. 57 agtet værdig til at modtage hans Arvedeel, men Wilhelm vil blive arveløs, og det, som han syntes at have, vil vorde ham frataget o givet til den trofaste Forvalter. (Fortsættes). Skandinaviens Stjerne. Den 15de November. Udenlandske Efterretninger. Deseret News" for August indtil den 29de, St. Louis Luminary" for den 6te October og The Mormon" for den 13de October er ankomne, hvorfra vi gjør følgende Uddrag: Udsigterne for Komhøsten i Utah. Hveden lover i enkelte Egne, uanseet Skaden, som Græshopperne har foraarsaget, at give en temmelig rig Afgrøde, idet mange Marker er bleven skaanede for Ødelæggelsen. Maisen seer godt ud næsten over hele Territoriet og vil i nogle Egne blive den fornemste Afgrøde. Kartoflerne staaer godt; og naar der haves tilstrækkeligt af Mais og Kartofler, vil der ikke blive nogen Fare for Hungersnød. Af Meloner er der fuldt op til Salgs, som kan nydes, saalænge det varme Veir vedvarer. Helbreden over hele Territoriet er i Almindelighed god, naar man tager Hensyn til den stærke Varme, og Virksomheden stor i alle Retninger. Som en Mærkværdighed berettes, at et nyt Slags Sukker fabrikeres af en sød Substants, som lægger sig paa Træernes Blade, hvorom Ældste L. N. Scovil skriver saalede fra Staden Provo den 31te Juli: Sidstleden Uge opdagedes en sød Substants paa Træernes Blade. Enkelte begyndte at samle det ved at afrive Løvene og lægge dem i Vand, paa denne Maade lavede Broder A. Daniels 11 Pd. Sukker paa een Dag; det seer ud og smager som Sukker, der er lavet af Valdbirkens Saft. Mange Snese af Mænd, Qvinder og Børn er nu beskjæftigede med at indsamle det. Da det først opdagedes, sagde Nogle, at det var Honningdug, Andre at det udkom fra Cottonwood Træets Blade, men det findes paa alle Slags Blade og paa Klipperne. Mine Børn har samlet og bragt ind en Mængde af det, som de havde taget fra Løvet, saaledes som det havde afsat sig; mange af Bladene er bedækkede med et Lag af denne søde Substants saa tykt som Vinduesglas, og paa nogle er det meget tykkere. Der er siden lavet flere tusinde Pund af dette Sukker, som, formedelst Maaden, hvorpaa det er fremkommet, har faaet Navnet Mannasukker. Af et Brev fra Præsident E. Snow og Ældste Charlie, som Doctor J. M. Bernhisel, Utahs Repræsentant ved Congressen i Washington, bragte med sig til St. Louis, erfares at en Deel af

10 58 Redaktionens Bemærkninger. den engelske og danske Emigration af de Hellige passerede Fort Bridger den 29de og 30te August sidstleden. Nævnte Fort ligger omtrent 33 danske Mile fra Utah; der er følgelig al Sandsynlighed for at de Hellige naaede Dalen inden Midten af September. De var Alle vel, drog frem i smuk Orden og deres Qyæg saae godt ud. En ti eller tolv Vogne, belæssede med Meel, drog dem imøde fra Dalen for at afhjælpe den Mangel af Proviant, som muligen kunde opstaae. Ligeledes var adskillige Par Oxer udsendte for at erstatte dem, som kunde være døde formedelst Virkningerne af alkalisk Vand eller andre Aarsager. Jordens store Stæder. Maaskee Jorden aldrig indeholdt større og folkerigere Stæder, end i nærværende Tid, men der har været mange, som har indehavt mere vigtige Stillinger i Nationers Herredømme, lige saa vel som været Markedspladse for Verdens Handel og Rigdom. Af denne Klasse maa vi først bemærke Babylon, som blev grundlagt af Nimrod og var een af de første Stæder efter Syndfloden, dets Volde og Fæstningsværker saavel som dets hængende Haver, var iblandt Verdens Underværker ; det var et Rige i sig selv, det var ogsaa det Hoved af Guld," som Nebuchadnezar saae i sin Drøm. (Dan. 2, 38.) Under Nebuchadnezar? Regjering var det paa Høiden af dets Glands og Magt, og begyndte fra den Tid af at svinde hen indtil, som det nu er, en Hob af øde Ruiner, og alt hvad der er igjen af Babylon, er dets forbigangne Historie. Dernæst kommer Thebes, Middelpunktet og Moderstaden for det een Gang saa herlige Rige, Ægypten, med Lexo's og Karnac's paladslige Boliger;" det antages, at Staden med de hundrede Porte" existerede i Fylden af dens Magt fra omtrent 1600 til omtrent 800 Aar før Christus. Den er nu en Hob af prægtige Ruiner. Med Thebes er forbundet den eengang mægtige og rige Stad, Memphis, Bibelens Noph, og Pharaonernes Residentsstad ; den var i en lang Tid Thebes's Medbeiler, baade som en kongelig Stad og et Sæde for Handelen; for Nærværende er dens gamle Beliggenhed en Gjenstand for Ordstrid. Palmyra, Palmernes Stad," blev grundlagt af Salomon, i hvis Tid den var en stor Handelsstad, og dens stolte Ruiner fortæller et Sagn om dens forrige Glands. Den omtales i Bibelen som Thadmor i Ørkenen." Athen, som var skjøn og beriget ved Byttet af Grækernes Krige, indtil den blev hele Verdens Under og Beundring, har nu blot 15,000 Indvaanere. Rom, den evige Stad, "som eengang beherskede Verden, og var Kunsternes og Videnskabernes Sæde; endog i nærværende Tidsalder inspirerer Omtalen af dets Navn Sindet med Ærefrygt og Agtelse ; den har trehundrede, fire og tredsindstyve Kirker, af

11 Jordens store Stæder. 59 disse er Domkirken St. Peter den største ogmeestforbausendeihele Christenheden. Den er Gudernes og Heltenes Stad, og endog i dens skidne Gader, og midi iblandt dens snavsede Indvaanere, opstaaer der nogle svage Begreb i vor Forestilling om den gamle Adel og Pragt af denne eengang saa mægtige men faldne Stad. Dens nærværende Befolkning er 175,838. Constantinopel blev beriget med Krigsbytte fra den halve Verden den har været beleiret to hundrede og elleve Gange, men indtagen blot sex Gange ; det Indre af Staden er meget middelmaadig i Sammenligning med dens ydre udsende, trange, smudsige, steile Gader og lave Træhuse hører til Dagens Orden. Carthago, samtidig med Rom og i en lang Tid dens Medbeiler, er ikkun kjendt ved det Forbigangnes Historie; den laae nær det Sted, hvor Tunis nu ligger paa Afiikas Nordkyst. Venedig, som er bygget paa 70 Øer og sammenfoiet ved omtrent 200 Broer, var eengang Havets Herskerinde," og den rigeste Stad i Europa; den er nu underlagt Østerrig og harneppenogen Handel. Den nærværende Befolkning er 126,768. CordovaiSpanien indtog under Morernes Herredømme henved otte L egu as (omtrent 4^ danske Mile) affloden Gnadalqvivirs Bredder, og indeholdt 600 større og 3,837 mindre Moskeer (muhamedanske Kirker), 4,300 Minaretter eller Taarne, 900 offentlige Bade, 20,455 Butikker, 60,300 Hoteller eller Paladser, og 213,070 Vaaningshuse. Den indeholder nu under 46,000 Indvaanere. Valencia, ogsaa i Spanien, havde fordum 600,000 Indvaanere, har nu ikkun 130,000. Om den nærværende Tids Stæder vilde det være unødvendigt at give nogen historisk Skildring, eftersom deres Historie og nærværende Forfatning er stedse for Ginene af Avislæsere. Følgende er en tilforladelig Opgave over Folkemængden i de største Stæder, som nu existerer: London omtrent 2,500,000. Paris 1,200,000. New York ,000. St. Petersborg. 450,000. Wien 500,000. Berlin 450,000. Constantinopel. 450,000. Neapel 420,000. Philadelphia.. 450,000. Manchester ,000. Liverpool ,000. Desforuden er der nogle store Stæder i Asien, hvis Størrelse og Folkemængde har stedse været en Formodningssag. Forrest af disse er Jeddo i Japan, der af Nogle antages at være den største Stad i Verden og at indeholde 5,000,000 Indvaanere, endskjøndt Andre ikkun siger 700,000, sandsynlig 2,000,000. Canton og Nanking overskrider begge 1,000,000 og Pekin 2,000,000. Miako i Japan og Calcutta i Madras ihindostan har omtrent 500,000 hver. Cairo i Ægypten er den største Stad i Afrika og indeholder omtrent 250,000 Sjæle. Rio de Janeiro har omtrent 200,000, og er den størte Stad i Syd-Amerika. The Luminary."

12 60 Joseph Smiths Levnetsløb. tloseph Smiths E/evnetsiUb. Octbr (Fortsatfra Pag. 40). Mandagen den 5te. Jeg vendte tilbage hjem, meget træt af at ride i Regnen. Tilbragte Resten af Dagen med at læse, anstille Betragtninger osv. Og bivaanede om Aftenen et Raad af de tolv Apostle ; havde en herlig Tid og gav dem megen Underviisningangaaende deres Pligter for Fremtiden; sagde dem, at det var Guds Villie, at de skulde tage deres Familier til Missouri næste Aarstid; at de ogsaa dette Efteraar skulde overvære den hø itidelige Forsamling af de øverste Ældste for at organisere Propheternes Skole; og at indfinde sigvedordinancen, Fodvaskningen; og at berede deres Hjerter i al Ydmyghed til Iførelsen af Kraften fra det Høie; hvortil de alle samtykte som een Mand, og syntes høiligen at glæde sig. Maa Gud forunde alle de Tolv at leve indtil en god, høi Alder, for Christi, Forløserens, Skyld Amen. Tirsdagen den 6te. Hjemme. Ældste Stevens kom til mit Huus og laante F. G. Williams og Co. sex hundrede Dollars, hvilketstorligen afhjalp vor nærværende Nød. Maa Gud velsigne og bevare hans Sjæl evindelig. Eftermiddagen. Blev kaldt paa til at besøge min Fader, som var meget syg af en Feber; noget bedre henimod Aftenen. Anvendte Resten af Dagen til Læsning og Betragtning. Onsdagen den 7de. Gik hen for at besøge min Fader, fandt ham meget svag, gav ham nogle milde Urter overeensstemmende med Befalingen. Maa Gud forunde, at hans Helbred snart maa gjenoprettes for Christi, Forløserens, Skyld, Amen. Biskop Whitney ogbroderhyniin Smith begav sig over Land med Postvognen til BufFalo, New York Stat, for at kjøbe Varer til at fylde Committeens Forraadshuus. Gud give i Jesu Navn, at deres Liv maa blive sparte, og at de maa have en lykkelig Reise, og intet Tilfælde eller Sygdom af mindste Slags ramme dem, saa at de maa vende tilbage hjem med Hilsen og i god Behold til deres- Families Skjød. Velsignet af Herren er Broder Whitney, ja Biskoppen over de Sidste Dages Helliges Kirke, thi Bispedømmet skal ikke tages fra ham, saa længe han lever. Og Tiden vil komme, at han skal overvinde al sin Sneverhjertethed, og alle sine gjerrige Attraaer, som saa lettelig faaer Indpas hos ham; og han skal uddele med rund Haand til den Fattige og Trængende, til den SygeogBedrøvede, Enken og den Faderløse. Og forunderligen og mirakuløst skal Herren, hans Gud, sørge for ham, endog saa at han skal blive velsignet med denne Jords gode Ting, og hans Sæd efter ham fra Slægt til Slægt. Og det skal skee, at efter det Maal, som han med rund Haand udmaaler til de Fattige, skal det blive ham tilmaalt igjen af hans Guds Haand, ja hundrede Fold. Engle skal vogte hans Huus og bevogte hans Efterkommeres Liv, og de skal blive meget store og meget talrige paa Jorden. Hvem han velsigner, de skal være velsignede; hvem han forbander, de skal være forbandede ; og naar

13 Joseph Smiths Levnetsløb. 61 hans Fjender søger efter ham for at skade og ødelægge ham, og han skulde staae op og forbande, da skal Guds Haand være over hans Fjender i Straffedom, de skal vorde aldeles beskæmmede og bragte til Ødelæggelse. Derfor skal han blive bevaret til det Yderste, og hans Liv skal være dyrebart for Herrens Aasyn; han skal opstaae og ryste sig, som en Løve reiser sig fra sin Hule og brøler indtil Høiene skjælver; og som en Løve gaaer frem iblandt de mindre Dyr, saaledes skal hans Fremgang vorde, hvem Herren har salvet til at ophøie de Fattige og ydmyge de Kige, derfor skal hans Navn være i det Høie og hans Hvile iblandt de Helliggjorte. Begyndte igjen denne Eftermiddag at oversætte de gamle Optegnelser. Torsdag den 8de. Hjemme. Pleiede min Fader med stor Ængstelse. Fredag den Ode. Hjemme. Pleiede min Fader. Løverdag den 10de. Hjemme, og besøgte min Faders Huus; fandt at han aftog meget hurtig. Søndag den Ilte. Pleiede min Fader igjen, som var meget syg. I hemmelig Bøn om Morgenen sagde Herren: Min Tjener, din Fader skal leve." Jeg opvartede ham hele denne Dag med mit Hjerte opløftettilgud i JesuChristi Navn, at han vilde gjengive ham hans Helbred igjen, saa at jeg kunde være velsignet med hans Selskab og Raad, idet jeg vurderede det som en af de største jordiske Velsignelser at være velsignet medforældresselskab, hvis mo dnere Aar og Erfaring gj ør dem dygtige til at meddele de sundeste Raad. Om Aftenen kom Bro der David Whitmer ind. Vi paakaldte Herren i mægtig Bøn i Jesu Christi Navn og lagde vore Hænder paa ham, og truede Sygdommen. Og Gud hørte ogbesvarede vore Bønner til stor Glæde og Tilfredshed for vore Sjæle, opstod vor gamle Fader og klædte sig selv paa, jublede og priste Herren, kaldte paa Broder William Smith, som havde trukket sig tilbage til Hvile, at han kunde prise Herren tilligemed os, ved at forene sig i Lovsang til den Høieste. Mandag den 12te. Reiste til Willoughby i Selskab med min Kone for at kjøbe nogle Varer i William Lyons Boutik. Paa vor Tilbagereise fandt vi enhr.bradley liggende tversover Veien. Han var bleven kastetnedfra sin Vogn, og var meget beskadiget af Faldet. Tirsdag den 13de. Besøgte min Fader, som i Sandhed var kommet sig betydelig efter sin Sygdom, hvilket bragte os til at beundre vor himmelske FadersMagt, Kraft ognedladenhed i atbesvare vore Bønner paa hans Vegne. Onsdag den 14de. Hjemme. Torsdag den 15de. Arbeidede i Faders Frugthave med at samle Æbler. Fredag den 16de. Blev kaldt ind i Trykkeriet for at afgjøre nogle Vanskeligheder i den Forretningsgreen. Om Aftenen døbte jeg Ebenezer Robinson. Herren udgjød sin Aand over os, og vi havde en glædelig Stund. Løverdag den 17de. Kaldte min Familie tilsammen, og ordnede mine huuslige Anliggender, samt afskedigede mine Kostgængere. Søndag den 18de. Bivaanede Forsamlingen i Kapellet, confirmerede Adskillige, som var bleven

14 62 Joseph Smiths Levnetsløb. om Eftermiddagen. behagelig Dag. Mandag den 19de. Hjemme. Fremviste Oldtidens Optegnelser døbte, og velsignede adskillige Børn med den nye og evige Pagts Velsignelser. Ældste Parley P. Pratt prædikede om Formiddagen, og Ældste John F. Boynton Vi havde en til Mange, som besøgte mig for at see dem. Tirsdag den 20de. Hjemme. Prædikede om Aftenen i Skolehuset. Onsdag den 21de. Hjemme. Torsdag den 22de. Hjemme, beskjæftiget med mine huuslige Anliggender. Fredag den 23de. Hjemme. Om Eftermiddagen Kl. 4 forsamledes 01iverCowdery,David Whitmer, Hyrum Smith, John Whitmer, Sidney Rigdon, Samuel H. Smith, Frederik G. Williams og W. W. Phelps, og vi forenede os i Bøn med een Røst for Herren om følgende Velsignelser: At Herren vilde give os tilstrækkelige Midler til at befrie os fra alle vore Trængsler og Vanskeligheder, hvori vi er stillede formedelst vor Gjæld; at han vilde aabne Veien og befrie Zion i den bestemte Tid, og det uden Blodsudgydelse; at han vilde holde vore Liv dyrebare, og forunde os at leve en almindelig Menneskealder, og aldrig falde i Pøbelens Hænder eller Magt i Missouri, elléy paa noget andet Sted; at han ogsaa vilde bevare vore Efterkommere, at Ingen af dem maa falde, endog ikke indtil Tidens Ende; at han vilde give ostilstrækkeligt afjordisk evelsignelser til at føre os til Zion, og at vi maa kjøbe Arvelodder i det Land, ja! nok til at fremme og fuldende det Værk, hvortil han har beskikket os; og tillige at han vilde staae alle Andre bi, som ønsker, ifølge hans Befalinger, at gaae op og kjøbe Arvelodder; og alt dette medlethed ogudenforvikling eller Forstyrrelse ; og tilsidst, at han i Enden vilde frelse os i hans celestiale Rige. Løverdag den 24de. Hr. og Mad. Goodrich aflagde et Besøg for at see de gamle Skrifter, og ligeledes Dr. F< G. Williams for, at see Mummierne. Brødrene Hawks og Carpenter fra Michigan besøgte os og tøvede Natten over. Søndag den 25de. Bivaanede Forsamlingen tilligemed Brødr. Hawks og Carpenter. Præsident Rigdon prædikede om Formiddagen, Ældste Lyman E. Johnson om Eftermiddagen, hvorefterældste S. Brunson forenede Broder William Perry og Søster Eliza Brown i Ægteskab, og jeg velsignede dem medlangtliv og Lykke i Jesu Christi Navn. OmAftenenbivaanede jegbønforsamling, aabnede den, og formanede Brødrene og Søstrene omtrent een Time. Herren udgød sin Aand, og nogle herlige Ting blev talt vedtungemaalsgaven og oversat angaaende Zions Forløsning. Mandag den 26de. GiktilChardon for at overvære County Retten i Selskab med Brødr. Hyrum, Samuel og Carlos Smith. Broder Samuel var indkaldt til Forhør for denne Ret for ikke at have gjort sin militære Pligt, og blev muleteret fordi vi ikke havde vore Conferenceforhandlinger med os for at bevise at F. G. Williams var Skriver for Conferencen. Dette Vidnesbyrd skulde vi have bragt med os, havde det ikke været for Forsømmelsen af vor Raadgiver eller Proeurator, som ikke satte

15 Joseph Smiths -Levnetsløb. os i Besiddelse afdenne Underretning dette følte vi var en Mangel af Troskab mod hans Client, og vi anseer det som en nedrig Fornærmelse, udøvet mod os paa Grund af vor Tro, paa det at de Ugudelige kunde have ulovlig Magt over os, og trampe os under deres vanhellige Fødder. Ogsom Følge af denne Forsømmelse blev en Mulet af ty ve Dollars, indslultende Sagsomkostningerne, paalagt Broder Samuel, hvilket nødte ham til at sælge sin Ko for at udrede nævnte Udgift. Og jeg siger i Jesu Navn, at de Penge, som de saaledes har taget uretfærdigen, skal være et Vidnesbyrd imod dem og en Kræft, og æde deres Kjød som Ild. Tirsdag den 27de. Om Morgenen blev jeg anmodet om at besøge Broder Samuel Smith's. Hans Hustru laae i Barselseng og i en farlig Tilstand. Br. Carlos tog afsted til C hardon efter Dr. Williams. Jeg gik ud paa Marken og bøiede mig for Pierren, og paakaldte ham i mægtig Bøn paa hendes Vegne. Og Herrens Ord kom til mig, sigende: Min Tjener Frederik skal komme, og skal faae Viisdom given til at behandle hende medklogskab, og min Tjenerinde skal vorde forløst med et levende Barn, og blive sparet." Lægen kom omtrent een Time efter, og i Løbet af to Timer blev hun forløst, og saaledes blev enhver Tøddel opfyldt, som Gud havde aabenbaret for mig. Om Aftenen prædikede jeg i Skolehuset for en sammentrængt Forsamling. Onsdag den 28de. Hjemme, varetagende mine huuslige Anliggender. Torsdag den 29de. Broder W. Parish begyndte at skrive for mig for femten Dollars om Maaneden. Jeg betalte ham sexten Dollars i Forskud af Committeens Forraadshuus. Fader og Moder Smith besøgte os. Medens vi sad og skrev, gik Biskop Partridge, som just var kommen tilbage fra Østen, forbi vore Vinduer. Jeg blev anmodet om at indfinde mig for Høiraadet, som da var siddende, for at afgive mit Vidnesbyrd i en Klage, frembragt af Br. William Smith imod Br. David Elliot for at have tugtet sin Datter for overdrevent. Mit Vidnesbyrd var til Gunst for Broder Elliot, paa Grund af en Samtale med Forældrene og Pigen i deres Huus i Chagrin. Jeg var overbeviist om, at Pigen havde feilet, og at Naboerne forsøgte at foranledige en Forvikling. Vendte tilbage til vor Skriverstue; gik til Dr. Williams efter min store Dagbog, gjorde nogle Bemærkninger til min Skriv er angaaeude Planen for Staden, som skal bygges herefter paa denne Grund, helliget til en Stavfor Zion. Medens jeg var hos Doctorens, kom Biskop E. Partridge ind i Selskab med Præsident Phelps. Det glædede mig meget at see ham. Vi undersøgte Mummierne, vendte tilbage hjem, og min Skriver begyndte at skrive i min Dagbog en Historie om mit Liv; sluttede Præsident Cowderys andet Brev til W. W. Phelps, som Præsident Williams havde begyndt. Biskop Whitney og hans Hustru tilligemed hans Fader og Moder kom for at besøge os. Hans Forældre, som var nylig ankomne fra Østen, kom for at erkyndige sig om Fremkomsten af Mormons Bog. Biskop Partridge og nogle Andre kom ind. Jeg satte mig da ned og fortalte dem Historien om Fremkomsten af Bogen. Enge-

16 Joseph Smiths Levnetsløb. lens Betjening til mig, Begyndelsesgrundene af Christi Evangelium osv. De viste sig veltilfredse, og jeg forventer at døbe dem om faa Dage, endskjøndt de ikke har gjort nogen Anmodning af det Slags. liik til Raadet. Præsidentskabet opstod og sluttede. Paa Tilbageveien bemærkede Ældste Boynton, at lange Debatter var skadelige. Jeg svarede, at det i Almindelighed var Tilfældet, at altfor megen Ordstrid tillodes paa begge Sider, og at deres Forhandlinger udtværedes altfor længe til ingen Nytte. Vi blev kaldte til Aftensmaaltidet. Medens vi sad tilbords, tillod vi os en fri Udvexling af Tanker, og Biskop Whitney bemærkede til Biskop Partridge, at den Tanke just opstod i hans Sind, at vi maaskee om eetaar fra denne Tid kunde sidde tilsammen omkring et Bord i Landet Zion. Min Kone bemærkede, at hun haabede at det maatte være Tilfældet, at ikke alene de, men dejøvrige af Selskabet, som var tilstede, kunde tage Plads omkring hendes Bord i hiint Forjættelsens Land. Den samme Følelse blev gjengjældt fra Selskabet omkring Bordet, og mit Hjerte svarede Amen! Maa Gud forunde os det, er min Bøn i Jesu Christi Navn. Efter Aftensmaaltidet gik jeg i Høiraadet i Selskab med min Hustru og nogle Andre, som hørte til mit Huus. Jeg blev anmodet om at tage et Sæde hos Præsidentskabet, og præsidere i et Forhør over Søster Elliot. Jeg gjorde saaledes. Min Moder blev opfordret at aflægge Vidnesbyrd, og begyndte at fortælle Omstændigheder, som havde været bragt for Menigheden og afgjort. Jeg modsatte mig en saadan Vidneførsel. Anklageren, Br. William Smith, opstod og beskyldte mig for, at jeg ugyldiggjorte eller betvivl ede min Moders Vidnesbyrd, hvilket jeg ikke havde gjort, eller ønskede at gjøre. Jeg sagde ham, at han var ude af sin Plads, og opfordrede ham at sætte sig ned. Han vægrede sig. (Fortsætfes.) Indbetalt til Contoiret. N. Nilson 38 Rd. 3 Mk.. Sk. A. P. Trane > > C. C. A. Christensen < r. Johan Svenson J. C. Thomsen 50 - Summa ^^ Side. Engle og Aander 49. Om Helligelse af Eiendom, en Tale af Præs. B. Young (fortsat) Indhold. Side. Redactionens Bemærkn 57. Jordens store Stæder 58. Joseph Smiths Levnetsløb (fortsat) 60. Skandinaviens Stjerne" udkommer den 1ste og 15de i hvermaaned ogfaaes aa Contoret i Gothersgade Nr. 29, 3die Sal og paa alle kongl. Postcontorer. Udgivet og forlagt af J. Van Cott. Trykt hos F. E. Bording.

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Jødepigen. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1855

Jødepigen. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1855 Jødepigen Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1855 Der var i Fattigskolen mellem de andre Smaabørn en lille Jødepige, saa opvakt og god, den Flinkeste af dem Allesammen; men i een af Læretimerne

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13 Konfirmandskriftord Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere må leve, og elsk

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen.

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen. Efterfølgende gengiver den grønlandske gudstjenesteordning i dansk oversættelse, sådan som den er trykt i ritualbogen fra 1959:»malagtarissasagssat ilagîngne kalâliussine atorfigdlit nâlagiartitsissarneráne

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække 1 Nollund Kirke. Søndag d. 8. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække Salmer DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide DDS 29:

Læs mere

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Det foreslås, at læsning(er) fra Bibelen vælges i samråd mellem præsten og parret. - Læsningen kan foretages af parrets familie,

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Lære og Pagter AFSNIT 1

Lære og Pagter AFSNIT 1 Lære og Pagter AFSNIT 1 Åbenbaring, givet gennem profeten Joseph Smith under en særlig konference af ældster i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, som blev afholdt i Hiram, Ohio 1. november 1831.

Læs mere

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Fristelser Nogle fristelser har vi ingen problemer med og afviser dem let. Vi slår dem ud af parken.

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Kapitel 8: Døden og opstandelsen

Kapitel 8: Døden og opstandelsen Teksten er den del af: Wilford Woodruff Kapitel 8: Døden og opstandelsen Når en af vore kære dør, og vi grunder over vores egen dødelighed, kan vi finde trøst og vished i Jesu Kristi gengivne evangelium

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord NÅDE - et lille, men mægtigt ord NÅDE ét af de store ord i kristendommen Synd Gud den Almægtige Ondskab Smerte Gud som skaber Lidelse Djævelen Sandhed Forsagelse Helliggørelse Stolthed Skyld Dom Mission

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom Den lille Katekismus af dr. Martin Luther 2009 HvadErKristendom Indhold De ti bud... 3 Troen... 6 Fadervor... 8 Den hellige dåbs sakramente...11 Alterets sakramente... 13 De ti bud Sådan som en husfader

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Kapitel 8 - Følg dem, som Gud har valgt til at præsidere

Kapitel 8 - Følg dem, som Gud har valgt til at præsidere Teksten er den del af: Heber J. Grant Kapitel 8 - Følg dem, som Gud har valgt til at præsidere Oprettet: 14. december 2005 Vi opretholder Kirkens autoriteter ved at bede for dem, følge deres inspirerede

Læs mere

Charles Christian Kjær blev født i København den 25. august 1838 og døde den 10. april 1897. Han var grundlægger af vinfirmaet Kjær og Sommerfeldt.

Charles Christian Kjær blev født i København den 25. august 1838 og døde den 10. april 1897. Han var grundlægger af vinfirmaet Kjær og Sommerfeldt. Charles Christian Kjær blev født i København den 25. august 1838 og døde den 10. april 1897. Han var grundlægger af vinfirmaet Kjær og Sommerfeldt. Charles Kjær skrev dagbog i årene 1853-1854, dvs. også

Læs mere

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 Herre, lær mig at søge dit rige og din retfærdighed og giv mig så alt andet i tilgift. AMEN Ja, den er god med dig, Jesus! Sådan fristes

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret Tip rigtige om Menneskesønnen kapitel - Hvad er kristendommens symbol? ) slangen X) lyset ) korset Jesus bliver født i ) Jerusalem X) Betlehem ) Nazaret Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel.

Læs mere

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 1 TRO VIRKER ALTID Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 TROENS 2 BASISELEMENTER 1. Gud er til 2. Gud lønner dem der søger Ham Hebræerbrevet 11:6 Men uden tro er det umuligt at behage ham; for den, som kommer

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og Rettigheder skal erhverves. De skal være 3.s.e.trinitatis, 21.6.2015. Domkirken 10: 3 Lovsynger Herren, 435 Aleneste Gud, 289 Nu bede vi, 492 Guds igenfødte, 31 Til himlene. Nadver: 493 Gud Herren så.

Læs mere

Fyrtøiet. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835

Fyrtøiet. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835 Fyrtøiet Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835 Der kom en Soldat marcherende henad Landeveien; een, to! een, to! han havde sit Tornister paa Ryggen og en Sabel ved Siden, for han havde været

Læs mere

MESSENS LITURGI. Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer.

MESSENS LITURGI. Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer. MESSENS LITURGI Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer. MESSENS INDLEDNING KORSTEGN OG HILSEN P: I Faderens og Sønnens og Helligåndens

Læs mere

Luthers lille Katekismus

Luthers lille Katekismus Luthers lille Katekismus Af Dr. Martin Luther Luthers lille Katekismus er gengivet i samme form som i Den danske Salmebog Indhold De 10 bud Troen Fadervor Dåben Skriftemål Nadver De ti bud De ti bud således

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT Som kristen bør man have

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

De røde Skoe. H. C. Andersen: Eventyr 29: (1845)

De røde Skoe. H. C. Andersen: Eventyr 29: (1845) H. C. Andersen: Eventyr 29: De røde Skoe. (1845) Der var en lille Pige, saa fiin og saa nydelig, men om Sommeren maatte hun altid gaae med bare Fødder, for hun var fattig, og om Vinteren med store Træskoe,

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Prædiken til Mariæ Bebudelse, Luk 1,46-55. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 6. april 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til Mariæ Bebudelse, Luk 1,46-55. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 6. april 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 6. april 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Mariæ Bebudelse, Luk 1,46-55. 2. tekstrække Salmer DDS 71: Nu kom der bud fra englekor Dåb DDS 448: Fyldt af glæde over

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

Romerbrevet. Oversigt_og Grundtanker. Ved Øjvind Andersen. Feriekursus 1938. Kort Referat.

Romerbrevet. Oversigt_og Grundtanker. Ved Øjvind Andersen. Feriekursus 1938. Kort Referat. Romerbrevet. Oversigt_og Grundtanker. Ved Øjvind Andersen. Feriekursus 1938. Kort Referat. Romerbrevet lægger Vægt paa Læren. I Dag fristes man til at lægge mere Vægt paa Livet og saa regne Læren ringe.

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

n \% DE\ DANSKE enne AUGUST 1963 NR. 8 112. ÅRG.

n \% DE\ DANSKE enne AUGUST 1963 NR. 8 112. ÅRG. n \% DE\ DANSKE enne NR. 8 AUGUST 1963 112. ÅRG. Danmark Stjernen n DEN dansjte Nr. 8 AUGUST 1963 112. ARG. STJERNE Organ for JESU KRISTI KIRKE AF SIDSTE DAGES HELLIGE Indhold:».... Fra missionens præsidentskab

Læs mere

Hvad er det egentlige i livet, i kærligheden, i troen, i bønnen?

Hvad er det egentlige i livet, i kærligheden, i troen, i bønnen? Julesøndag 2013 Hvad er det egentlige i livet, i kærligheden, i troen, i bønnen? Dette hellige evangelium skrives af evangelisten Matthæus: Da de vise mænd var rejst, se, da viser Herrens engel sig i en

Læs mere

Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til Kristi himmelfartsdag, Luk. 24,46-53, 2. tekstrække. Salmer. DDS 355 Gud har fra evighed givet sin Søn os til Herre. DDS 264

Læs mere

DEN SYVFOLDIGE FRED libretto til koncert 2001

DEN SYVFOLDIGE FRED libretto til koncert 2001 DEN SYVFOLDIGE FRED libretto til koncert 2001 Fred bringer jeg til Jer, mine børn, Den Syvfoldige Fred fra den Jordiske Moder og den Himmelske Fader. Fred bringer jeg til Jeres legeme, ledt på vej af Kraftens

Læs mere

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284 1 Pinsedag, Thurø Salmer: 290 674 291 294-284 Vi forstår kun sandheden i glimt. Også om vort eget liv. gaverne vi har fået rakt, truslen omkring os, livet og døden, dybden går kun kort op for os, som når

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 9/6-2013 kl. 11.00 2. søndag efter Trinitatis Tema: Lignelsen om det store festmåltid Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 753

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn Frugtfaste Faste er en vej til at rense ud i dit liv og åbne din ånd. Her finder du en frugtfaste, som varer 10 dage. Selve programmet, kræver ikke meget af dig, kun at du er frisk på at spise frugt morgen,

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx

Lindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx Lindvig Osmundsen Side 1 Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Mark. 7,31-37. Kan du høre mig? Jeg kan ikke høre dig. Når man bliver over 60 så får lyden på fjernsynet en ekstra streg eller

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 1 Grindsted Kirke Søndag d. 29. september 2013 kl. 16.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 2 Liturgi Video Sl 23 PRÆLUDIUM: Amazing Grace på orgel Velkommen

Læs mere

Vielse af to af samme køn

Vielse af to af samme køn Vielse af to af samme køn PRÆLUDIUM SALME HILSEN Præsten: Herren være med jer! Menigheden: Og med din ånd! eller: Og Herren være med dig! Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herre Jesu Kristi

Læs mere

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Som et led i planlægningen af gudstjenesten skal der lyde en opfordring til, at der bliver begyndt i god tid. For at gudstjenesten kan

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. INDGANG (PRÆLUDIUM)

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

Vores hellige embede i præstedømmet

Vores hellige embede i præstedømmet Præsident Thomas S. Monson, Førsterådgiver i Det Første Præsidentskab Vores hellige embede i præstedømmet Oprettet: 23. september 2007 Præstedømmet er en forpligtelse til at tjene snarere end en gave,

Læs mere

Anvend bønnens himmelske gave

Anvend bønnens himmelske gave Ældste Richard G. Scott - De Tolv Apostles Kvorum Anvend bønnens himmelske gave Oprettet: 25. juni 2007 Bøn er vor Faders himmelske gave til enhver sjæl. Denne konference indledtes med det storslåede mormontabernakelkors

Læs mere

Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9. 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre

Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9. 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9 Salmer: 74 Vær velkommen 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre Det er noget underligt noget med

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 Matt 20,1-16, s.1 Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 NÅDENS URIMELIGHED Først og sidst Vi hører om en vingård, hvor nogle medarbejdere er i gang fra den tidlige

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Det kristne fællesskab en gave til os

Det kristne fællesskab en gave til os Det kristne fællesskab en gave til os Hvor er det godt og herligt, når brødre sidder sammen! Det er som den gode olie på hovedet, der flyder ned over skægget, over Arons skæg, ned over kjortlens halsåbning.

Læs mere

ANDAGT. Bibelen - Guds ord. Læs. Aktivitet. Sang. Bøn. Tekst. puslinge/tumlinge november 2005

ANDAGT. Bibelen - Guds ord. Læs. Aktivitet. Sang. Bøn. Tekst. puslinge/tumlinge november 2005 Bibelen - Guds ord Joh.20.30-31. Jesus gjorde også mange andre tegn, som hans disciple så; dem er der ikke skrevet om i denne bog. Men dette er skrevet, for at I skal tro, at Jesus er Kristus, Guds søn,

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 APPEL TIL 10 + 1 DAGES BØN FOR DANMARK OG NATIONERNE FOR ANDET ÅR I TRÆK er Danmark med i Global Day of Prayer. Denne gang finder det

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere