Kierkegaard: Autentisk ledelse og kunsten at vælge sig selv Ved lektor i etik og religionsfilosofi, Københavns Universitet, ph.d.

Transkript

1 Kierkegaard: Autentisk ledelse og kunsten at vælge sig selv Ved lektor i etik og religionsfilosofi, Københavns Universitet, ph.d. Pia Søltoft Slide 1

2 Hvad er autenticitet? Autenticitet er et nøgleord i tiden Tiden kræver ledere, der leder i kraft af personlig ikke faglig - autoritet Autentia (græsk) = at noget er pålideligt eller tilforladeligt fordi det viser sig, som det er Autenticitet er ikke en kerne, men en måde at fremstå som sig selv på Autenticitet er ikke noget man har, men noget man tar Slide 2

3 Travlhed = tvesindethed Men tiden er også præget af forandringsparathed og omstillingsvillighed Tiden er præget af travlhed Travlhed er tvesindethed Tvesindethed er ikke at være enig med sig selv Dermed kommer man på afstand af sig selv Man haster sig selv forbi Slide 3

4 Den travle Det er Sandhed, at et Speil har den Egenskab, at man kan see sit Billede; men saa maa man staae stille. Iler man hastigt forbi, da faaer man Intet at see; gaaer man maaske med et Speil hos sig, som man ikke fremtager: hvorledes skulde man da faaer sig selv at see? Saledes iler den Travle fremad med Muligheden af at forstaae sig selv hos sig; men den Travle bliver ved med at løbe, og det kommer aldrig til Forstaaelsen, ja det gaaer ham vel snarere mere og mere i Glemme, at han har Muligheden hos sig. Søren Kierkegaard, Opbyggelige Taler i forskjellig Aand (SKS 8, 175). Slide 4

5 Langsomhed = autenticitet Langsomhed er at ville ét At ville ét er at være enig med sig selv At være enig med sig selv er at have én livsanskuelse En livsanskuelse er Den constituerende Total-Overskuelse (SKS 1, 38) En livsanskuelse er meget mere end en mening Uden en livsanskuelse bliver alt vilkaarligt og hensigtsløst At have én livsanskuelse er at blive hiin Enkelte Hiin Enkelte bliver man ved at vælge sig selv Når man vælger sig selv bliver man autentisk Slide 5

6 Hvad er et selv? En kerne? En konstruktion? En fornemmelse af minhed? Slide 6

7 Kierkegaards syn på selvet Selvet er: Et problem En opgave En proces En enhed af kerne, konstruktion og minhed Personlighedens bindende Magt Et forhold Slide 7

8 Selvet er et forhold Mennesket er Aand. Men hvad er Aand? Aand er Selvet. Men hvad er Selvet? Selvet er et Forhold, der forholder sig til sig selv, eller er det i Forholdet, at Forholdet forholder sig til sig selv. Sygdommen til Døden, 1849 (SKS 11, 129). Slide 8

9 At vælge sig selv Selv den rigeste Personlighed [er] Intet, før han har valgt sig selv, og paa den Anden Side er, selv hvad man maatte kalde den Fattigste Personlighed Alt, naar han har valgt sig Selv; thi det Store er ikke at være Dette eller hiint; men at være sig selv, og dette kan ethvert Menneske, naar han vil det. Enten-Eller, 2. del, 1843 ( SKS 3,173). Slide 9

10 Om at vælge sig selv Universelt etisk krav, der gælder enhver Kræver en vis udvikling i bevidstheden børn kan ikke, ellers alle At komme på afstand af sig selv At komme tilbage til sig selv Slide 10

11 Valgets 1. bevægelse Bevægelsen tilbage; forholdet til fortiden Selvigennemsigtighed Erindring Selvet er din historie: bestemt af forholdet til andet og andre (arv +miljø) At angre men ikke fortryde At lade sig digte Selvet udgør således forstået en enhed af nødvendighed og frihed Slide 11

12 Valgets 2. bevægelse Tilbagevenden til nuet, til den konkrete situation Overtage fortiden som sin egen historie sit eget selv At vokse sammen med sig selv = at blive konkret Giver etisk dybde, kontinuitet og ansvarlighed Fortid, nutid og fremtid hænger sammen Selvoverenstemmelse Slide 12

13 Hvad er karakter? Charakteer er det Indgravede (χαϱασσω), men Havet har ingen Charakteer og Sandet heller ikke og abstrakt Forstandighed heller ikke, thi Charakteren er netop Inderligheden (SKS 8, 75). Inderlighed = et lidenskabeligt og dybtfølt selvforhold = et autentisk selv Slide 13

14 Hvad er karakter? En karakter er ikke en indre, urørlig kerne Men en inderlig, altså lidenskabelig måde, at forholde sig til sig selv på. Et Characteer-Menneske er et menneske hvis lidenskab er tydelig for det selv og andre. Et Character-Menneske vil ét i og med at det har valgt sig selv. Slide 14

15 Hvad er karakterløshed? Karakterløshed er at ville det hele gerne på én gang! Karakterløshed er tvesindethed Vær Piat, hav idag een Anskuelse, imorgen en anden, saa igjen den Du havde iforgaars, og saa igjen en ny paa Fredag; vær Piat, gjør Dig selv til Flere, eller udparcelleer Dit Selv, hav een Anskuelse anonymt en anden med Navn, een mundtligt en anden skriftligt, een som Embedsmand en anden som Privatmand, een som Din Kones Mand en anden i Klubben: ( )Vær Piat - og Du skal see, alle Vanskeligheder forsvinde! (SKS 13, 381). Slide 15

16 Hvad vil det sige at træde i karakter? En karakter er en rolle som en karakter i et skuespil Man kan træde i karakter som forælder, fodboldtræner, skoleleder osv. Men man kan ikke træde i karakter som sig selv selvet er ikke en rolle Derfor kan man kun træde i karakter som leder efter man har valgt sig selv Så fylder man lederrollen med sin egen ansvarlighed Den autentiske leder er en person, der lader sin karakter, sin lidenskab efter at fremstå som sig selv, træde tydeligt frem Slide 16

17 Kunsten at vælge sig selv: 7 spørgsmål, der kan hjælpe dig på vej: Disse syv spørgsmål stammer fra Skriftemålstalen, i Opbyggelige Taler i forskjellig Aand (1847). Slide 17

18 1. spørgsmål Hvilket er dit Liv, vil Du Eet i Sandhed? ( )Lever Du saaledes, at Du er Dig bevidst at være en Enkelt? ( ) Er Du bevidst om, at Du har en Samvittighed ( )Thi Du og Samvittigheden er Eet, den veed Alt hvad Du veed, og den veed, at Du veed det (SKS 8, 227). Slide 18

19 2. spørgsmål Hvorledes Du opdrog Dine Børn? Du kan i Henseende til Dine Børns Opdragelse overveie baade det Ene og det Andet med din Hustrue, Dine Venner, men Handlingen og Ansvaret er Du tilsidst ene om som Enkelt; og lader Du være at handle, skjuler Du Dig for Dig selv og for Andre i Overveielsens Krat, saa er Du ene som Enkelt om det Ansvar, Du derved paadrog Dig. (SKS 8, 230) Slide 19

20 3. spørgsmål Hvilken er din Gjerning i Livet? Og under din Gjerning, hvilket er Dit Sind, hvorledes fuldkommer Du Din Gjerning? Er du enig med Dig selv om, at Din Gjerning er Dit Kald, saa Du ikke omforklarer dette i Forhold til Udfaldet, og mener, at det dog ikke var Dit Kald, hvis Udfaldet er ugunstigt, hvis Din Stræben ikke lykkes (SKS 8, 237). - Man skal ikke bare gøre det, man er god til. Men spørge sig selv, - hvorfor man gør det. Slide 20

21 4. spørgsmål Er Du enig med Dig selv om hvorledes Du vil fuldkomme Din Gjerning, eller er Du bestandigt uenig med Dig selv, fordi Du vil være enig med de Mange? (SKS 8, 238). Slide 21

22 5. spørgsmål Og nu Midlerne, som Du bruger; hvilke Midler bruger Du for at fuldkomme Din Gjerning; er Midlet Dig ligesaa vigtigt som Maalet, netop lige saa vigtigt? (SKS 8, 239). Slide 22

23 6. spørgsmål Og hvilket er Dit Sind mod Andre? Er Du i Samdrægtighed med Alle ved at ville Eet? Eller er Du splidagtigt paa Partie, eller er Din Haand mod Alle og Alles mod Din? (SKS 8, 239). Slide 23

24 7. spørgsmål Gjør Du mod Andre hvad Du vil, at Andre skulle gjøre mod Dig ved at ville Eet? Thi denne Villen er den evige Orden, der ordner Alt, der bringer Dig i Samdrægtighed med de Afdøde, og med de Mennesker, som Du aldrig saae, med de fremmede Folk, hvis Sprog og Skikke Du ikke kjender, med alle Mennesker på den ganske jord, der ere Blodsforvandte (SKS 8, 241). Slide 24

25 Fremtidens ledelse kræver Langsomhed, selvbesindelse, selvindsigt og mod At du har valgt dig selv = at du overtager ansvaret for din fortid, nutid og fremtid At du er bevist om at ville ét = at du finder din livsanskuelse At du fylder lederrollen med din egen ansvarlighed At du har mod til at fremstå, som den du er og vise, hvad du vil Slide 25

26 Tak for opmærksomheden! Slide 26

27 Slide 27

28 Slide 28