INDLEDNING...2 RELEVANSEN...2 VEJENES HISTORIOGRAFI...3 DE FØRSTE SKRIFTER...5 TRAFIKKEN I MIDDELALDEREN...7 VEJENES RETSFORHOLD...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDLEDNING...2 RELEVANSEN...2 VEJENES HISTORIOGRAFI...3 DE FØRSTE SKRIFTER...5 TRAFIKKEN I MIDDELALDEREN...7 VEJENES RETSFORHOLD..."

Transkript

1 Sune B. Pedersen Område 1: Dansk vejvæsen i middelalderen Side 1 af 16 INDLEDNING...2 RELEVANSEN...2 VEJENES HISTORIOGRAFI...3 DE FØRSTE SKRIFTER...5 TRAFIKKEN I MIDDELALDEREN...7 VEJENES RETSFORHOLD...9 ARKÆOLOGISKE KILDER...13 REKONSTRUERING AF MIDDELALDERENS VEJNET I DANMARK...14 KILDER...15 LITTERATUR...15

2 Sune B. Pedersen Område 1: Dansk vejvæsen i middelalderen Side 2 af 16 Indledning Følgende tekst er en undersøgelse af det danske middelalderlige vejnet med henblik på en rekonstruering af hovedfærdselsårerne. Som det indledningsvis påpeges er dette genstandsfelt af uransaglige årsager aldrig tidligere blevet udforsket til bunds og det er derfor af historiografiske grunde yderst relevant nu at få kastet lys over emnet. Jeg begynder med de tidligste skriftlige kilder der udtaler sig om færden til lands i Danmark, og dermed retfærdiggør tale om færdselslinier, om end disse måske kun har været smalle stier. Derpå følger en analyse af hvor tæt trafikken kan have været til lands, og dermed hvor stort behovet kan have været for et regulært net af hjulspor. Efterfølgende undersøges de retslige kilder der omtaler vejene. I den forbindelse granskes de forskellige kategorier af veje der optræder og deres individuelle administrative forhold. Endelig gennemgås det foreliggende arkæologiske materiale inden der til sidst reflekteres over en mulig rekonstruktion af vejnettet som det tog sig ud i Danmark i middelalderen. Relevansen Tager man i betragtning hvor stor bevågenhed middelalderen har haft blandt danske historikere er det uforståeligt at middelaldervejenes historie ikke er skrevet for længst. Det har ellers ikke skortet på erkendelse af emnets betydning. Al kulturs rygrad 1 kaldte Axel Steensberg samfærdselen. Alligevel er der aldrig udkommet en stor samlet fremstilling af vejenes topografi eller historie. I 1973 var Alex Wittendorff med disputatsen Alvej og kongevej Studier i samfærdselsforhold og vejenes topografi i det 16. og 17. århundrede sågar den første faghistoriker overhovedet til at beskæftige sig indgående med veje, og få har siden ønsket at løfte opgaven. 2 Der foreligger ganske vist lokalhistoriske studier af mindre vejstrækninger samt af Hærvejen og arkæologiske undersøgelser af udgravede vejstykker, men en samlet professionel fremstilling der favner denne fragmenterede viden er aldrig udkommet. I lang tid var de to eneste foreliggende monografier Danske Veje, Turistforeningens årbog og juristen Torben Topsøe-Jensens, Ad hjulspor og landevej fra Begge er kortfattede og bredt fortællende og skrevet af folk uden for faghistorikernes kreds. 1 WITTENDORFF, ALEX: Alvej og kongevej, København 1973, s E. CHRISTENSEN, AKSEL: Anm. af Alvej og kongevej, In: Historisk Tidsskrift, København Danske Veje, Turistforeningens årbog 1964, København TOPSØE-JENSEN, TORBEN: Ad hjulspor og landeveje, København 1966.

3 Sune B. Pedersen Område 1: Dansk vejvæsen i middelalderen Side 3 af 16 Sidstnævnte fik af en anmelder med på vejen, at den var læseværdig og sikkert ville blive studeret af mange indtil mere analytiske studier kommer frem. 5 I 2001 udkom monografien Fra chaussé til motorvej. Det overordnede danske vejnets udvikling siden af Steffen Elmer Jørgensen som i 2002 også udgav et lille informationshæfte om veje i Danmarks historie. 7 Fokus i disse udgivelser hviler stadig på tiden efter 1700 og ændrer ikke på det faktum at veje som helhed i dansk middelalder hidtil kun er blevet behandlet af jurister, ingeniører og arkæologer, og da i andre sammenhænge. Vejenes historiografi Interessen for de danske oldtidsveje føres normalt tilbage til arkæologen Sophus Müller ( ). Kort fortalt mente han at hvor, og kun hvor, der i landskabet fandtes rækker af gravhøje måtte der have gået oldtidsveje. Metoden har selvfølgelig svage punkter, f.eks. var mange af oldtidens gravhøje allerede dengang ødelagte, men til undersøgelse af oldtidsveje og bebyggelse er den stadig anvendelig. 8 Næste generation af vejinteresserede udgjordes af ingeniøren J.T. Lundbye og kulturhistorikeren Hugo Matthiessen. Lundbye mente med udgangspunkt i en ekstrem statisk historieopfattelse at Müllers højmetode kunne anvendes ikke bare på oldtiden, men til alle tider. Naar Menneske er saa konservative, forstaar man, at Veje, der en Gang er banede, ogsaa maa holde sig ret uforandrede gennem Tiderne 9 Lundbye mente følgelig at f.eks. middelalderens vejnet kunne rekonstrueres ud fra kendskab til endemål, gravhøje og topografiske forhold som moser, søer, vandløb, vadesteder, volde, diger og lignende der alle satte begrænsninger for hvor færdselen kunne gå. 10 At disse faktorer kunne variere ganske meget over kort tid, var for Lundbye ikke et problem. Af førnævnte årsager blev disse teorier dog allerede i hans samtid forladt til fordel for forskning baseret på skriftlige kilder. 5 ANDERSEN, NIELS: Anm. af Ad hjulspor og landevej, In: Historisk Tidsskrift, København 1966 & ELMER JØRGENSEN, STEFFEN: Veje i Danmarks historie, Odense 2002, s. 45f. 6 ELMER JØRGENSEN, STEFFEN: Fra chaussé til motorvej. Det overordnede danske vejnets udvikling siden 1761, Odense ELMER JØRGENSEN, BECKER-CHRISTENSEN, HENRIK: Hærvejen i Sønderjylland, Aabenraa 1982, s LUNDBYE, J.T.: Danmarks veje i oldtid og middelalder, In: Nordisk kultur, XVI B, København 1934, s LUNDBYE, J.T.: Udviklingen af Danmarks Samfærdselsveje fra de ældste Tider, København 1936, s. 2.

4 Sune B. Pedersen Område 1: Dansk vejvæsen i middelalderen Side 4 af 16 Hugo Matthiessen udgav i 1930 den banebrydende bog Hærvejen. 11 Den var en kulturhistorisk indføring i landskabet fra Viborg til Dannevirke baseret på personlige iagttagelser, arkæologiske fund, sagaer, krøniker, kancellibreve og kort. Bogen blev utrolig populær og er til dato udkommet i 14. oplag. Hærvejen har lige siden været genstand for talrige undersøgelser, hvoraf mange dog har afkræftet flere af Matthiessens teorier. 12 Udgivelserne fokuserer desværre i hovedtræk på tiden efter 1400 og behandler derfor kun middelalderen sporadisk. Fra arkæologisk hold har interessen for middelalderlige vejanlæg været større. De to vigtigste personer i denne sammenhæng er Georg Kunwald og Mogens Schou Jørgensen. Kunwald fik med sine udgravninger af Tibirkevejen fra 1943 og Broskovvejene fra 1953, enorm betydning for dansk arkæologi. Mere vigtigt her er, at han oven på oldtidsdelen af Broskovvejen fandt en anlagt middelaldervej som kunne dateres til ca Hans undersøgelser af disse to veje vil senere blive behandlet. 13 Mogens Schou Jørgensen løftede med magisterkonferensen Vejanlæg i Danmarks forhistorie 14 fra 1991 arven efter Kunwald. Magisterkonferensen indbefattede blandt andet en grundig analyse af mere end 100 danske oldtids og middelalderlige vej- og broanlæg, dæmninger samt rune- og bautasten med relationer til vejanlæg. Mere end 2/3 af anlæggene er daterede i absolutte årstal og deres konstruktioner og strukturer er minutiøst anført af Schou Jørgensen. Med deres arbejde er de arkæologiske præmisser for en udførlig analyse af vejanlæg i Danmarks middelalder givet. Anderledes forholder det sig med de skriftlige kilder til vejhistorien. Nogle af de vigtigste skriftlige kilder til middelalderens veje er landskabslovene der dateres til første halvdel af det 13. århundrede. Disse blev oversat til nutidsdansk og udgivet af Kroman og Iuul. Desværre var oversætterne ikke konsistente i deres oversættelser af de forskellige kategorier af veje ligesom de fortolkede vel meget i deres ordvalg. Det fik uheldige konsekvenser, idet begge jurister der efterfølgende behandlede vejenes retsforhold, E.A. Abitz og Topsøe-Jensen, 15 tog udgangspunkt i de inkonsistente oversættelser og kun diskuterede inden for de af oversættelsens fortolkning snævert udstukne rammer. Særlig 11 MATTHIESSEN, HUGO: Hærvejen, København BECKER-CHRISTENSEN, s. 15f. 13 KUNWALD, GEORGE: Broskovvejene, In: Nationalmuseets arbejdsmark, København 1962, s. 152 & BJØRNSKOV, LEO: Georg Kunwald 70 år, In: Fortidsminder og kulturhistorie, København SCHOU JØRGENSEN, MOGENS: Vejanlæg i Danmarks forhistorie, ABITZ E.A.: Vejenes retsforhold, København 1950 & TOPSØE-JENSEN.

5 Sune B. Pedersen Område 1: Dansk vejvæsen i middelalderen Side 5 af 16 pinagtigt blev det for Topsøe-Jensen, der i 1966 anvendte den originale oversættelse af lovene, selvom Skånske Lov og Jyske Lov faktisk var udkommet i en 3. udgave tre år forinden, i hvilken nogle af uoverensstemmelserne var rettet. 16 I 1997 forsøgte Annette Hoff med sin disputats om landskabslovene, Lov og Landskab 17, at revidere Kroman og Iuuls oversættelser og åbne for en ny læsning af vejenes retsforhold som de fremtræder i landskabslovene. Hoffs fortolkninger vil senere blive diskuteret i afsnittet om vejenes retsforhold. Foruden landskabslovene eksisterer der selvfølgelig andre samtidige skriftlige kilder af hvilke nogle traditionelt er blevet hyppigere anvendt end andre. Oftest anvendt er to rejsebeskrivelser af Jylland. I følgende afsnit forsøges det at inddrage materiale der kun i begrænset omfang eller slet ikke hidtil er blevet analyseret ind i en vejhistorisk sammenhæng. F.eks. Sjællandske krønike, færdselsreglerne i Eriks Sjællandske Lov og sågar Dantes Guddommelige Komedie. De første skrifter Nogen af de tidligste skriftlige kilder til færdsel over land i dansk middelalder, er en tysk og en islandsk rejsebeskrivelse. Begge omtaler de rejser mellem Norge og Tyskland via Jylland. Den ældste er Adam af Bremens beskrivelse af øerne i Norden fra ca Kannikken havde formentlig ikke selv rejst i Skandinavien, men indsamlet de mange detaljerede oplysninger fra søfarende og handelsfolk og sågar fra Svend Estridsen. 18 I beskrivelsen fortælles det at, hvis man tilbagelægger den lige vej fra Slesvig til Ålborg, har man hele fem til syv dages rejse foran sig ( ) herfra er overfarten til Norge kortest. 19 Der eksisterede altså en forbindelse gennem Jylland fra Slesvig til Ålborg og derfra videre til Norge. Den anden kilde er ca. 100 år yngre og nedfældet af den islandske abbed Nicolaus. I sin rejsebeskrivelse for pilgrimme skrev han at fra Norge skal man først rejse til Ålborg I Danmark. Romfarerne regner, at fra Ålborg er 2 dages rejse til Viborg, derpå en uges rejse til Hedeby, hvorfra der er kort til Slesvig, derpå en dagsrejse til Ejderen Danmarks gamle love, oversat af Erik Kroman, København 1945 & Skaanske lov og Jyske lov, oversat af Erik Kroman, København HOFF, ANNETTE: Lov og Landskab, Århus Adam af Bremens Krønike, oversat af Allan A. Lund, Århus 1978, s Ibid. s KÅLUND, KR.: En islandsk Vejviser for Pilgrimme fra 12. Aarhundrede, In.: Aarbøger for nordisk oldkyndighed og historie, 3.rk, 3. Bd, København 1913, s. 54.

6 Sune B. Pedersen Område 1: Dansk vejvæsen i middelalderen Side 6 af 16 Om sidste etape på vejen hjem fra Jerusalem til Island lyder det: Fra Hedeby til Viborg er 7 dages rejse, midtvejs er da Skodborgå. Fra Viborg er 2 dages rejse til Ålborg. 21 Troværdigheden af denne kilde er blevet anfægtet af Bjørn Svensson. Kritikken går på at beretningen er upersonlig, at navnet på Skodborgå (i dag kendt som Kongeåen) er fejlagtigt gengivet og at der i teksten helt ordret står Ejderens munding og ikke Ejderen, hvilket ikke stemmer overens med en formodet overfart ved Rendsborg. Svensson mener derfor at Nicolaus slet ikke har rejst gennem Jylland, men er draget en anden vej. Det er dog en lidt drastisk konklusion at drage ud fra disse indvendinger. Datidens hydrologiske og sproglige forhold kan forsvare brugen af Ejderens munding, og Skodborgå kan være blevet forvansket i teksten. Det kan selvfølgelig ikke bevises at abbeden drog gennem Jylland, men beskrivelsen er så detaljeret og tidsangivelserne stemmer overens med både Adam af Bremen og nutidens varighed af Hærvejsvandringerne mellem Viborg og Dannevirke at han i hvert fald har haft godt kendskab til ruten. Om kendskabet så stammer fra anden hånd er i den henseende irrelevant. 22 Det virker umiddelbart forunderligt at man på en rejse fra Norge med en destination syd for Slesvig, skulle vælge at gå fra borde i Ålborg og tage den lange vandretur, når nu der var søvej direkte til Slesvig. I 800-tallet berettede vikingen Ottar f.eks. at han sejlede fra Skiringssal (ved Viksfjorden i Norge) til Hedeby. 23 Det kan selvfølgelig skyldes flere årsager. En forklaring kunne være sørøvere. Adam af Bremen nævner at der i farvandene omkring Jylland var fare for sørøvere. På den anden side kunne færdsel til lands også være farligt. Jyske Lov definerer stimand som den, der ligger enten i Skov eller Skjul eller paa Hede eller ved alfar Vej og plyndrer. 24 Hvad der var mest farefuldt er umuligt at sige. En anden grund kunne være prisen på sejlads. Fra højmiddelalderen kender vi som jeg om lidt vil vise, til kongelig toldopkrævning for besejling af de danske farvande. Det har altså også været en bekostelig affære at krydse vandene, men måske er det endog bare et tilfælde at både Adam af Bremen og Abbed Nicolaus anviser Nordjylland som forbindelsen til Norge. Årsagen upåagtet kan det konstateres, at landvejen og ikke den hurtigere og som regel mere behagelige søvej, blev anbefalet. Følgelig kan det 21 Ibid., s BECKER-CHRISTENSEN, s. 48f. 23 Ottar og Wulfstan, oversat af Niels Lund, Roskilde 1983, s Skaanske Lov og Jyske Lov, oversat af Erik Kroman, København 1963, s. 189.

7 Sune B. Pedersen Område 1: Dansk vejvæsen i middelalderen Side 7 af 16 konstateres at der i Danmark har eksisteret en form for trafik over land mellem Nordjylland og Tyskland i det 11. århundrede. En anden kilde til den rute er Ælnoths Krønike fra starten af 1120 erne. 25 Ælnoth beskriver her Knud d. Helliges tilbagetog fra de oprørske skarer i Jylland i Flugten startede ved Aggersborg og gik via Viborg til Slesvig for som bekendt at ende i Odense: Fra det urolige Viborg kom han til havnen ved den fjord, som hedder Slien, for med sit følge, der var udmattet af flugten gennem landet, at nå til Fyn ad søvejen. 26 Beskrivelsen levner ikke mange oplysninger om ruten, hvilket selvfølgelig heller ikke er Ælnoths ærinde. Alt vi kan sige, er altså, at der kan dokumenteres færdsel gennem Jylland. Om den har foregået langs smalle stier eller større hjulspor er umuligt at afgøre ud fra de tidligste kilder. Trafikken i middelalderen I de middelalderlige kilder kan der direkte og indirekte spores mange bevægelser rundt i samfundet. Pilgrimsrejser var en af anledningerne til at folk bevægede sig. Det er uvist hvor mange der tog på pilgrimsfærd, men antallet var i hvert fald stort nok til at der opstod lovgivning om det. I Slesvigs byret fra omkring 1200 fritoges pilgrimme og klerke der passerede byen for at betale told af den hest de krydsede grænsen på. 27 Fra udlandet kendes til eksempler, hvor trafiktætheden var så stor at færdselslove var nødvendig. I Dantes Guddommelige Komedie beskrives hvorledes synderne i helvede bevæger sig i to lange rækker hver deres vej. 28 Idéen havde forfatteren fra jubelåret i Rom år Dante var selv i Rom dette år og oplevede der hvorledes romerne opdelte trafikken for at Peterskirken skulle vedblive at være tilgængelig for de utallige horder af pilgrimme der strømmede til byen. 29 Fra middelalderbyen Torun i Polen kendes til at vejene blev spærret med kæder om natten for at give indbyggerne fred. I dagstimerne kværnede hestevognenes metalbeslåede hjul ustandseligt mod brostensbelægningen og skabte et ulideligt støjinferno. En kilde til færdselen i Danmark er Sjællandske Krønike der i 1323 skriver at, der var alfarvej over isen på Storebælt, og folk tog frem og tilbage i store skarer både til fods og til 25 Ælnoths Krønike, oversat af Erling Albrechtsen, Odense 1984, s Ælnoths Krønike, s. 73. Ruten bekræftes af Saxo jf. Ælnoth note TOPSØE-JENSEN, s Dantes Guddommelige Komedie, oversat af Ole Meyer, København 2004, s TOPSØE-JENSEN, s. 48

8 Sune B. Pedersen Område 1: Dansk vejvæsen i middelalderen Side 8 af 16 hest 30. Nu forstod man ganske vist at gøre størrelsesangivelser mere opsigtsvækkende på Sjællandske Krønikes tid, så det er tvivlsomt om folk i store skarer krydsede Storebælt, men trafik har der givetvis været. Dette siger dog ingenting om den normale trafiktæthed på de danske veje, idet situationen var helt ekstraordinær. Retten til at krydse de danske farvande tilhørte kongen, som kunne give dem væk som privilegium eller sælge dem. Dette kendes fra 1288, hvor Erik Menved gav munkene i Odense ret til fri overfart over Bælterne. 31 I 1328 fik munkene i Sorø samme ret. 32 Det har altså næppe været billigt at sejle over Storebælt og derfor har muligheden for pludselig at kunne krydse gratis, muligvis ført til øget trafik. Et mere dagligdagseksempel er Sjællandske Krønike der i 1357 fortæller om en bonde der på vogn kørte en omvandrende bugtaler de ca. 15 km. fra Vallensbæk til København. 33 Historien vidner om en vejforbindelse mellem København og de omkringliggende landsbyer. Et sådant vejnet må selvfølgelig have eksisteret eftersom der skulle bringes varer fra oplandet til markederne i de større byer. Ligeledes har der formentlig eksisteret mulighed for at komme frem med heste og vogne mellem alle de større byer. Kongen med følge skulle i hvert fald kunne komme frem. Han var konstant på rejse rundt om i landet. Regeringen befandt sig der hvor kongen og de vigtigste embedsmænd nu engang var. Forliget mellem Valdemar Atterdag og de tyske fyrster i 1352 blev f.eks. indgået i en vis landsby. 34 Med sig bragte han et enormt følge af ryttere, fodfolk og klerke. Margrethe Sprænghest besøgte engang Øm kloster med et følge på 1600 mand til stor fortrydelse for munkene. 35 Igen skal datidens størrelsesangivelser læses med forbehold, men også i Erik Glippings håndfæstning fra 1282 ses det, at kongen udgjorde en stor byrde for sine undersåtter når han rejste omkring. Med håndfæstningen forsøgtes det at begrænse kongens ret til ægt. Ingen skal befordre Levnedsmidler for os, vor Hustru, vore Børn og vor Drost udover sit Herreds Grænser 36 og fremdeles vil vi, at ingen Mand må gæste Klostre, gejstlige eller verdslige ubeskedent. 37 Kongen med følge har altså rejst landet tyndt og det må have været vigtigt for ham at kunne komme 30 Sjællandske Krønike, oversat af Rikke Olsen, Århus 1981, s Danmarks Riges Breve, 2.rk., 3.bd., København 1939, nr BEHREND, RIKKE: Færgesteder, In: Danske Veje, Årbog for Turistforeningen, København 1964, s Sjællandske Krønike, s Ibid., s TOPSØE-JENSEN, s Danmarks Riges Breve, 2.rk., 3.bd., København 1939, nr Ibid., s. 41.

9 Sune B. Pedersen Område 1: Dansk vejvæsen i middelalderen Side 9 af 16 ubesværet og hurtigt frem. Dette peger endnu engang i retning af en dansk form for middelalder vejnet. Eriks Sjællandske Lov er en interessant kilde til trafiktætheden på de danske veje. Den udtaler sig om straffen for forskellige færdselsuheld og altså om hvilke uheld man må formode har forekommet. Det drejer sig bl.a. om hvis en mand kører eller rider en anden mand ned, hvis en vogn vælter en mand eller hvis den kørende har et stykke træ læsset der kan slynges hen og slå en mand ihjel bagved. Specielt sidste tilfælde (ESL, 2. bog, kap. 64) er interessant i den henseende at det vel kun kan forekomme på veje med tættere trafik. 38 Den type uheld er måske kun forekommet i byerne, men det turde dog være pudsigt om der kunne eksistere tæt trafik i byerne som kæderne i Torun også indikerer, hvis ikke der eksisterede en vis trafik i oplandet. Det er værd at bemærke at stort set alle nutidens byer blev grundlagt i middelalderen for nær de midt- og vestjyske, 39 og som billedet efterhånden tegner sig må der have eksisteret forbindelser mellem dem. Spørgsmålet er så hvorvidt transporten foregik i tilfældige hjulspor eller i et veludviklet vejnet. Vejenes retsforhold I landskabslovene findes flere bestemmelser om vejenes juridiske forhold, men inden de kan undersøges nærmere er det nødvendigt at slå en række forhold fast. Først og fremmest er lovbøgerne til tider meget svære at forstå. Det skyldes blandt andet at kapitler i samme lovbog kan have forskellig alder kombineret med at ordene ændrer betydning over tid. 40 Ligeledes har der formentlig ved siden af landskabslovene eksisteret en udfyldende sædvaneretslig praksis 41 som vi ingen adgang har til i dag. Ydermere kompliceret bliver det, når flere forseelser ikke er forbundet med sanktioner. Uden konsekvenser for overtrædelserne er det svært at vurdere hvem vejene refererede under, og dermed om det er kongen eller f.eks. granderne der har haft jurisdiktionen. 42 Det er med disse forbehold in mente at landskabslovene skal analyseres og fortolkes. De optrædende problemstillinger kan overordnet inddeles i fem kategorier: Danmarks gamle love, 2.bd., s FELDBÆK, OLE et al. (red.): Dansk søfarts historie I - Fra stammebåd til skib, København 1997, s HOFF, s. 11f. 41 E. CHRISTENSEN, s Eksempelvis JL I kap. 56, Skaanske Lov og Jyske Lov, s HOFF, ANNETTE: Lov og Landskab, Århus 1997, s. 288.

10 Sune B. Pedersen Område 1: Dansk vejvæsen i middelalderen Side 10 af Vejanlæggelse og vedligeholdelse 2. Ødelagte eller spærrede veje 3. Uenighed om vejforløb 4. Vejfred og vejoverfald 5. Uretmæssige veje over agre Det mest interessante i denne sammenhæng er hvilke forskellige vejbetegnelser der optræder, hvilke administrative strukturer der ser ud til at have ligget bag de enkelte betegnelser og hvad der siges om vejenes stand. Jeg vil i den følgende analyse se bort fra de små lokale og private veje samt kirkevejene, og i stedet rette fokus på de større veje der har haft regional og national betydning. Der eksisterer i landskabslovene tre kategorier af veje der lever op til ovennævnte krav. Her gengives de efter Jyske Lov I 56, men vendingerne genfindes i semilære varianter i de andre lovbøger. 44 Athæl wægh adelvej/alfarvej/alvej Hæræthz wægh - herredsvej Konungs hærstrat - kongens hærvej Det er især sidste kategori der har hersket størst uenighed og forvirring om, men inden denne kategori diskuteres kommer en gennemgang af de to andre. Forleddet athæl bruges andre steder i lovbøgerne som betegnelse for det ypperste eller vigtigste. Følgelig må adelvejene have været de vigtigste (lokale) veje som eksempelvis ledte til de nærliggende landsbyer. I senere skrifter er benævnelsen ændret til alvej eller alfarvej. Den latinske vending via publica (ASP 31), offentlig vej, er også traditionelt blevet oversat til alfarvej. Om adelvejene siger lovbøgerne ikke meget ud over at de skal være 14 alen bred (JL I 56) svarende til helt utopiske 8 meter[sbp1]. Hvorvidt adelvejene var anlagte og hvem der i givet fald skulle anlægge og vedligeholde dem er uvist. Annette Hoff formoder at byens grander havde ansvaret for vedligehold eftersom det var dem der skulle bevise deres ret til vejen, i fald den blev spærret. Hvad det nærmere indebar forholder sig dog uklart. 45 I SK 70 gives en ledetråd til hvilken stand vejene kan have befundet sig i. Den Mand, der vil ødelægge en Hovedvej (læs: adelvej - apul uæh) 46 med Grøft eller med Pløjning eller 44 Gengivet efter HOFF s. 289ff. 45 Ibid., s. 288ff. 46 Ibid., s. 289.

11 Sune B. Pedersen Område 1: Dansk vejvæsen i middelalderen Side 11 af 16 spærrer den med Gærde, skal bøde tre Mark til Kongen. 47 Adelvejene kan altså næppe have været andet end et hjulspor eftersom de kunne pløjes i stykker. 48 Vedligehold kunne i så henseende være at fylde huller ud og sørge for at træer ikke voksede ind over sporerne[sbp2]. Herredsvejene var de mere overordnede veje som hele herredet havde ansvaret for. SL 69 nævner hele herredets vej som den der fører til købstaden, stranden eller skoven. I JL I kap. 56 fremstår herredsvejen på en yderst interessant facon. Paa hver Bymark skal de Ejere, der bor paa Marken, istandsætte Kongens Hærvej. Men er den meget ufarbar, enten paa Grund af Mose eller store Aaer, da skal hele Kirkesognet være behjælpelig med at bygge Bro, hvis det er nødvendigt. Men er det hele Herredets Vej, da skal hele Herredet hjælpe med at bygge Bro og senere med at holde den. 49 Teksten er snørklet, men det virker næsten som om herredsvejen har højere status end Kongens hærvej. Kongen kan i hvert fald ikke mobilisere bønderne til vejkonstruktion i samme grad som herredsvejene kan. Hvad forskel der ellers måtte have været på vejene står uklart. Kroman og Iuul har bestemt ikke bidraget til at kaste lys over problemerne. De oversatte i deres udgave af landskabslovene fra konungs hærstrat (JL I kap. 52) med Kongens hovedvej, men andetsteds (JL I kap. 56) blev samme to ord oversat til offentlig hovedvej. 50 Forvirringen øges såfremt man sammenholder med Skånske Lov. I kap. 68 oversattes apuluæhæ korrekt med alfarvej, men i kap. 70 er apuluæh blevet til hovedvej. 51 Samme oversættelse findes gentaget i Jyske Lov kap. 56. Her oversattes athæl wægh til hovedvej. 52 Det fornemmes at Kroman & Iuul har været i vildrede om hvorledes vejbenævnelserne skulle forstås og derfor har glattet ud ved som hovedregel at oversætte med hovedvej. Det er selvfølgelig ikke umuligt at hovedvej har været betydningen af både adelvej og kongens hærvej, men det er stadig en kraftig fortolkning at lægge ned over landskabslovene. I Skaanske Lov og Jyske Lov, s TOPSØE-JENSEN, s Skaanske lov og Jyske lov, oversat af Erik Kroman, København 1963, s HOFF, s Skaanske Lov og Jyske Lov, s. 21f & HOFF, s Skaanske Lov og Jyske Lov, s. 125 & HOFF, s. 289.

12 Sune B. Pedersen Område 1: Dansk vejvæsen i middelalderen Side 12 af 16 udgaven fra 1963 var oversættelsen af konungs hærstrat i JL I 56, da også ændret til Kongens hærvej. Abitz og Topsøe-Jensens kommentarer til landskabslovene er uanvendelige idet de tydeligvis ikke har kendskab til andet end Kroman og Iuuls første oversættelse. Wittendorf og Becker-Christensen har begge været omkring de oprindelige kilder og støtter Kroman og Iuul i deres tolkning af hærvej som en almindelig betegnelse for en hovedfærdselsåre i middelalderen. Ligeledes tolker Erik Kjersgaard i Kulturhistorisk Leksikon for Nordisk Middelalder herestrete som veje mellem vigtige trafikale knudepunkter. Altså som et fjerntrafiknet mellem f.eks. købstæder, flækker og havne. 53 I kontrast til Kroman og Kjersgaard står Annette Hoff. Hun er ganske vist enig i at hærstrædet senere får almen betydning, men dette mener hun først sker fra begyndelsen af 1400-tallet. 54 I de foregående århundreder mener hun at kunne spore en ganske anden betydning af konungs hærstratæ. Landskabslovenes konungs hærstratæ opfatter jeg som et vejsystem fungerende fra middelalderens begyndelse og anlagt af kongemagten 55 Denne opfattelse baserer sig på Henrik d. 1 s Lov fra ca Her defineres herestrete som en vej, som altid er åben, som ingen undtagen Kongen selv kan lukke, og som fører til købstæder, borge, fæstningsværker, eller kongelige havne. 56 Hoff mener at det må dreje sig om et militært vejanlæg 57 som næppe har været til almenvellets transport, men til troppetransporter og Kongens uhindrede færden. Denne teori forekommer lovlig søgt. Befæstningerne kan naturligvis ikke opfattes som isolerede øer i middelaldersamfundet. Den daglige drift må have krævet en lind strøm af håndværkere, handlende og andet godtfolk ind og ud af portene, og tanken om at borgene skulle have været forbundet af afsondrede vejanlæg forekommer ligefrem paradoksal når man husker at mange middelalderbyer netop opstod omkring fæstningsværkerne. At vejene så ligefrem skulle have været anlagt viser sig som det om et øjeblik fastslås, ikke at harmonere med arkæologien. 53 HOFF, s HOFF, s HOFF, s Hos HOFF er konungs hærstratæ kursiveret. Kursiveringen er her erstattet med fed skrift. 56 Ibid., s Ibid.

13 Sune B. Pedersen Område 1: Dansk vejvæsen i middelalderen Side 13 af 16 Det er altså som Hoff forsøger, yderst kompliceret at udskille de enkelte vejes særpræg og prøver man ender det let i gætteri. Det er dog også problematisk som Kroman gør, bare at sidestille hærveje med alfarveje, idet de immervæk optræder som forskellige kategorier af veje. Når nu forfatterne til lovbøgerne netop anvender forskellige betegnelser har de enkelte vejkategorier sandsynligvis haft særkender. Arkæologiske kilder Der eksisterer utallige udgravninger af middelalderlige vejanlæg og hjulspor geografisk spredt over hele landet. Det vil være uoverskueligt at indlede en nærmere arkæologisk analyse af fundene, så følgende afsnit vil begrænse sig til et kort rids af de informationer arkæologien kan bidrage med til studier af veje i dansk middelalder. Helt centralt er det at: Så snart et vejanlæg nåede fast land ophørte enhver form for konstruktion, uanset hvor omfattende selve anlægget var bygget 58 Der blev altså KUN anlagt veje hvor naturen bød det strengt nødvendigt. På alle andre strækninger måtte man tage til takke med hjulspor. I denne sammenhæng skal det påpeges at grundvandsspejlet i Danmark stod langt højere i middelalderen end det er tilfældet i dag. De danske vandløb var adskilligt vandrigere dengang, hvilket gjorde det helt centralt at færdes langs vandskellinierne og kun krydse vandløbene, hvor naturen bød det lettest muligt. 59 Interessant er det at betragte teknikken brugt ved udførelsen af et vejanlæg. Kunwalds udgravning af Broskovvejene er en mulighed for at sammenligne en oldtidsvej og en middelaldervej. Oldtidsvejen er anlagt med øje for æstetiske skønhedsværdier. Den er regelmæssig, stenene er sammenpasset ensartet og breddens varians begrænser sig indenfor 3,50-3,60 m med pæne kantstensrækker. I skarp kontrast hertil står middelaldervejen. Den virker rodet og primitiv. Små og store sten er dynget sammen uden system og uden hensyntagen til hvilken vej fladerne vender. Inden man bedømmer de to vejes kvalitet må man dog tage to afgørende forhold i betragtning. Tekniske fortrin og 58 SCHOU JØRGENSEN, s ENEMARK, PAUL: Dansk oksehandel, Århus 2003, s. 367 & NIELSEN, SVEND: Mindre meddelelser. Af landtransportens kulturhistorie, In: Fortidsminder og kulturhistorie, København 1987, s. 151.

14 Sune B. Pedersen Område 1: Dansk vejvæsen i middelalderen Side 14 af 16 sparet arbejdstid. Middelaldervejen har kunnet opføres væsentlig hurtigere eftersom stenene ikke skulle gennem en udvælgelsesproces og det har ikke været nødvendigt med veluddannede håndværkere. Det ekstra arbejde oldtidsvejen krævede kunne dog forsvares såfremt det resulterede i en bedre vej, men dette var ikke tilfældet. Den nøje anlagte oldtidsvej var sårbar overfor tunge vogne og bevægelser i terrænet, hvorimod middelaldervejen kun ville blive mere kompakt og hårdfør af ovennævnte forhold. 60 Det kan selvfølgelig ikke afgøres om dette er udtryk for en rationel tilgang til vejanlæggelse i middelalderen, eller om de primitive anvendte metoder rent tilfældigt bare var mere effektive. Alene kan det konstateres at den vilkårlige nedlægning af sten som anlæggelsesmetode findes anvendt mange andre steder. 61 Rekonstruering af middelalderens vejnet i Danmark Idéen om at kunne rekonstruere middelalderens samlede vejnet på ti sider er selvfølgelig en illusion. Den primære årsag hertil er den førnævnte, at vejanlæggene begrænser sig til det af naturen påkrævede. I resten af Danmark finder man kun hjulspor og de lader sig meget sjældent datere. De skriftlige kilder beviser dog en hyppig trafik rundt i landet. Der skulle transporteres varer til markederne og kongen skulle kunne færdes rundt i landet. Det må have krævet et finmasket vejnet mellem købstæderne, landsbyerne, havnene og fæstningsanlæggene. Dette vejnet blev vedligeholdt af lokale bønder medmindre det drejede sig om broer eller andre anseligere arbejder der krævede større arbejdskraft. I så fald trådte hele kirkesognet eller herredet til. Anlæggene var primitive, men fornuftige med henblik på den nødvendige arbejdsindsats og holdbarhed. Da vi i udbredt grad kender til byernes placering i middelalderen, kan vi ud fra viden om endemål og hydrologi gætte os frem til linieføringerne, men de vil aldrig kunne fastlægges geografisk nøjagtigt. 60 KUNWALD, s. 156ff. 61 SCHOU JØRGENSEN, se bilagene, eksempelvis nr. 9, 22 & 27.

15 Sune B. Pedersen Område 1: Dansk vejvæsen i middelalderen Side 15 af 16 Kilder Adam af Bremens Krønike, oversat af Allan A. Lund, Århus 1978 Danmarks gamle love, oversat af Erik Kroman, København 1945 Danmarks Riges Breve, 2.rk., 3.bd., København 1939 Dantes Guddommelige Komedie, oversat af Ole Meyer, København 2004 KÅLUND, KR.: En islandsk Vejviser for Pilgrimme fra 12. Aarhundrede, In.: Aarbøger for nordisk oldkyndighed og historie, 3.rk, 3. Bd, København 1913 Ottar og Wulfstan, oversat af Niels Lund, Roskilde 1983 Sjællandske Krønike, oversat af Rikke Olsen, Århus 1981 Skaanske lov og Jyske lov, oversat af Erik Kroman, København 1963 Ælnoths Krønike, oversat af Erling Albrechtsen, Odense 1984 Litteratur ABITZ E.A.: Vejenes retsforhold, København 1950 ANDERSEN, NIELS: Anm. af Ad hjulspor og landevej, In: Historisk Tidsskrift, København BECKER-CHRISTENSEN, HENRIK: Hærvejen i Sønderjylland, Aabenraa 1982 BEHREND, RIKKE: Færgesteder, In: Danske Veje, Turistforeningens årbog 1964, København 1964 BJØRNSKOV, LEO: Georg Kunwald 70 år, In: Fortidsminder og kulturhistorie, København 1987 E. CHRISTENSEN, AKSEL: Anmeldelse af Ad hjulspor og landevej, In: Historisk Tidsskrift, København ELMER JØRGENSEN, STEFFEN: Fra chaussé til motorvej. Det overordnede danske vejnets udvikling siden 1761, Odense ELMER JØRGENSEN, STEFFEN: Veje i Danmarks historie, Odense 2002 ENEMARK, PAUL: Dansk oksehandel, Århus 2003 FELDBÆK, OLE et al. (red.): Dansk søfarts historie I - Fra stammebåd til skib, København 1997 HOFF, ANNETTE: Lov og Landskab, Århus 1997 KUNWALD, GEORGE: Broskovvejene, In: Nationalmuseets arbejdsmark, København 1962

16 Sune B. Pedersen Område 1: Dansk vejvæsen i middelalderen Side 16 af 16 LUNDBYE, J.T.: Danmarks veje i oldtid og middelalder, In: Nordisk kultur, XVI B, København 1934 LUNDBYE, J.T.: Udviklingen af Danmarks Samfærdselsveje fra de ældste Tider, København 1936 MATTHIESSEN, HUGO: Hærvejen, København 1989 NIELSEN, SVEND: Mindre meddelelser. Af landtransportens kulturhistorie, In: Fortidsminder og kulturhistorie, København 1987 SCHOU JØRGENSEN, MOGENS: Vejanlæg i Danmarks forhistorie, 1991 TOPSØE-JENSEN, TORBEN: Ad hjulspor og landeveje, København 1966 WITTENDORFF, ALEX: Alvej og kongevej, København 1973

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

EMU Kultur og læring

EMU Kultur og læring EMU Kultur og læring Forsvar, slotte og herregårde Mennesket har altid forsøgt at beskytte sig mod ydre fare. Gruppens sikkerhed har været højt prioriteret. Ansvaret har traditionelt været lagt i hænderne

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Hulveje fortæller om ældre tiders veje Tekst og foto: Svend Kramp

Hulveje fortæller om ældre tiders veje Tekst og foto: Svend Kramp Hulveje fortæller om ældre tiders veje Tekst og foto: Svend Kramp Om foråret, hvor træer og buske stadig er nøgne og kun få blomster er kommet frem, er der ikke så meget at opleve i den bornholmske natur

Læs mere

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen Metodeopgave Denne opgave har jeg valgt at inddele i tre afsnit: Erik Dahlbergs rolle Karl X Gustavs rolle Corfitz Ulfelds rolle Jeg vil undersøge og diskutere hver af de tre personers roller i overgangen

Læs mere

Kong Valdemars Jagtslot

Kong Valdemars Jagtslot Kong Valdemars Jagtslot Det lille middelaldervoldsted Kong Valdemars Jagtslot ligger i engen langs den tidligere mere vandrige Stensby Møllebæk, som gennem Malling Kløft udmunder i Storstrømmen. Det smukke

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand?

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? At han var konge, havde stor magt, var en dygtig kriger, klog og gjorde danerne kristne. Hvem fik den store Jellingsten til Jelling?

Læs mere

Den gamle pilgrimsvej Via Jutlandia Fladstrand/Frederikshavn Aalborg

Den gamle pilgrimsvej Via Jutlandia Fladstrand/Frederikshavn Aalborg Den gamle pilgrimsvej Via Jutlandia Fladstrand/Frederikshavn Aalborg Pilgrimme fra Norden, dvs. Island, Norge og Sverige sejlede til Danmark for at komme på de europæiske vandreveje til de store pilgrimsmål.

Læs mere

Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg

Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg Esbjerg museum I forbindelse med udvidelsen af parkeringspladsen ved Superbrugsen i Tjæreborg, blev der foretaget en kort forundersøgelse, som viste et behov for

Læs mere

Hærvejene i Nordjylland

Hærvejene i Nordjylland Hærvejene i Nordjylland Projektets aktiviteter - analyser Kendskabsanalyse bl.a. : 86,3% af danskerne kender Hærvejen 56,7% forbinder Hærvejen med Viborg, 30,5% med Jelling 73,3% forbinder Hærvejen med

Læs mere

A9 hovedvejen. Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde.

A9 hovedvejen. Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 A9 hovedvejen Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde. 1 Det sidste vejstykke ned

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Udgravning ved Sneumvej 34, Vadum. Undersøgelse af et langhus fra ældre germansk jernalder. J.nr. ÅHM 6197 Udgravning maj 2014. Telefon: 99 31 74

Læs mere

Fortolkning af Mark 2,13-17

Fortolkning af Mark 2,13-17 Fortolkning af Mark 2,13-17 Af Jonhard Jógvansson, stud. theol. 13 Καὶ ἐξῆλθεν πάλιν παρὰ τὴν θάλασσαν καὶ πᾶς ὁ ὄχλος ἤρχετο πρὸς αὐτόν, καὶ ἐδίδασκεν αὐτούς. 14 Καὶ παράγων εἶδεν Λευὶν τὸν τοῦ Ἁλφαίου

Læs mere

Kortfattet Analyse. Udbygning af sommerhusområderne omkring Liseleje. og de trafikale konsekvenser

Kortfattet Analyse. Udbygning af sommerhusområderne omkring Liseleje. og de trafikale konsekvenser Kortfattet Analyse Udbygning af sommerhusområderne omkring Liseleje og de trafikale konsekvenser Hyllingebjergvej Vejlaug 2009 Hyllingebjerg 1809 med vejforløb syd om Bjerget i området omkring Markskellet.

Læs mere

Hærvejsrejse i tid: Oldtiden Ca. 13.000 før Kr. til ca. 800 efter Kr.

Hærvejsrejse i tid: Oldtiden Ca. 13.000 før Kr. til ca. 800 efter Kr. Hærvejsrejse i tid: Oldtiden Ca. 13.000 før Kr. til ca. 800 efter Kr. 1 Den sidste istid Den sidste istid sluttede for ca. 14.500 år siden. 2 Natur Bornholm - et oplevelsescentrer og et tidscenter bl.a.

Læs mere

Vikingerne Lærervejledning og aktiviteter

Vikingerne Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

Oversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKC online. Langhus. Langhus fra sen yngre romersk/ældre germansk jernalder.

Oversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKC online. Langhus. Langhus fra sen yngre romersk/ældre germansk jernalder. Bygherrerapport Viumvej I Udgravning af bopladsspor fra yngre stenalder, yngre bronzealder og ældre/yngre jernalder ved Viumvej I Sagsinfo SMS 1022A Viumvej I Stednr. 13.02.05 69 Hjerk sogn Harre herred

Læs mere

OBM 7746, Grandvej, etape 2.

OBM 7746, Grandvej, etape 2. OBM 7746, Grandvej, etape 2. - Arkæologisk forundersøgelse forud for Nr. Aaby Kraftvarmeværks byggeri. Af Arkæolog Katrine Moberg Riis Arkæologisk Rapport nr.431, 2013 Indledning... 3 Udgravningens forhistorie...

Læs mere

Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots

Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots Fem søndage i træk inviterer Museum Nordsjælland alle interesserede til at opleve nogle af de mest spændende

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.

Læs mere

Christian d. 3. kanal ved Randers.

Christian d. 3. kanal ved Randers. Christian d. 3. kanal ved Randers. Christian d. 3 kanal blev - som navnet siger - anlagt i 1552-53 på foranledning af Kong Christian d. 3 (født1503) som regerede Danmark fra 1534 og til sin død 1559 (2+3).

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2466 Øster Ørbæk Hustomt fra ældre bronzealder Bygherrerapport for VMÅ 2466 Øster Ørbæk Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet og kulturhistorien...3

Læs mere

Undervisningsmaterialet Historien om middelalderen (kan downloades som PDF via hjemmesiden eller fås ved henvendelse til Middelaldercentret)

Undervisningsmaterialet Historien om middelalderen (kan downloades som PDF via hjemmesiden eller fås ved henvendelse til Middelaldercentret) Lærevejledning til forberedelse før besøg på Middelaldercentret. - Daglejren, Byens borgere og Middelalderen på egen hånd Før I kommer til daglejeren og til en dag i middelalderen, er det en god ide at

Læs mere

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen 1 Hærvejen Fra Kongeåen til Grænsen Kongeåen Skodborghus Stursbøl Kro / Cafe Ellegård Langdysserne ved Holmstrup Immervad Bro Hærulfstenen Strangelshøj

Læs mere

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere

Oversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKConline. Plantegning. Plantegning over samtlige grave

Oversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKConline. Plantegning. Plantegning over samtlige grave Bygherrerapport Viumgård I Udgravning af bopladsspor fra yngre stenalder og yngre bronzealder samt gravplads fra yngre germansk jernalder ved Viumgård I. Sagsinfo SMS 1016A Viumgård 1 Stednr. 13.02.05-65.

Læs mere

Rørvigs landskabelige og historiske udvikling

Rørvigs landskabelige og historiske udvikling Rørvigs landskabelige og historiske udvikling Projekt Isøre Havn og Ting - 1999 Rørvig Naturfredningsforening. Arkæologer fra Nationalmuseet, Vikingeskibs-museet og Odsherred Museum. Geologer fra Københavns

Læs mere

SVM1353 Vedbysønder, Ottestrup sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr

SVM1353 Vedbysønder, Ottestrup sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr SVM1353 Vedbysønder, Ottestrup sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.03.11. KUAS nr. Besigtigelsesnotat for sten i kanten af lille vandløb, mulig rest af spang eller skelsten, skelsten samt

Læs mere

Bygherrerapport for arkæologisk forundersøgelse af HBV j.nr Skydebanen Nørbølling, Folding sogn, Malt herred, Region Syddanmark

Bygherrerapport for arkæologisk forundersøgelse af HBV j.nr Skydebanen Nørbølling, Folding sogn, Malt herred, Region Syddanmark Bygherrerapport for arkæologisk forundersøgelse af HBV j.nr. 1470 Skydebanen Nørbølling, Folding sogn, Malt herred, Region Syddanmark Af Ba. Peter Kahr Jørgensen 1 Indhold Baggrund 3 Topografi og undergrund

Læs mere

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9 Vejledning til Heidegger Søren Gosvig Olesen Vejledning til Heidegger Syddansk Universitetsforlag University of Southern Denmark Studies in

Læs mere

SBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø

SBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM1232 Johannelund Kulturhistorisk rapport Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM 1232 Johannelund, Skanderup sogn, Hjelmslev herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr.

Læs mere

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport Hylke sogn, Voer Herred, Skanderborg amt. Stednr. 16.05.03, sb.nr. 81 Ved udgravningen af Præstehaven blev der i alt registreret 192 anlæg, dvs stolpehuller,

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Men ikke alene er der måske ikke tre mænd, der kommer ridende, vi har heller ingen god grund til at tro, at de stolt og roligt bevægede sig frem mod

Men ikke alene er der måske ikke tre mænd, der kommer ridende, vi har heller ingen god grund til at tro, at de stolt og roligt bevægede sig frem mod I dag er det helligtrekongers søndag. Nu skulle man jo tro, at det i dag handler om de hellige tre konger, men faktisk var de hverken konger, tre eller hellige. Egentlig får vi bare at vide, at der var

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Kirkebjerggård

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Kirkebjerggård Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Kirkebjerggård Journalnr.: SIM 32/2010 Sted og sb. nr.: 130303-211 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009 Sted: Kirkebjeggård Matr. nr.: 1an og 19bd

Læs mere

Museum Sydøstdanmark

Museum Sydøstdanmark Museum Sydøstdanmark KNV00156 Bjerggade, Ølby og Hastrup KUAS journalnummer 2014-7.24.02/KNV-0011 Matrikelnummer 10a Ølby By, Højelse Højelse Sogn, Ramsø Herred, Roskilde Amt. Stednummer 020105-105 og

Læs mere

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk Arkitekter og Planlæggere AS Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk Afdeling Gothersgade 35 DK-1123 København K Tel 3391 6266.

Læs mere

50-kr. dyssen ved Stenvad

50-kr. dyssen ved Stenvad 50-kr. dyssen ved Stenvad Stenvad-dyssen - her set fra nordøst - harmonerer med de fleste danskeres romantiske opfattelse af hvordan en dysse ser ud. Den maleriske stendysse ca. 1,5 km nordvest for Stenvad

Læs mere

Vejrup Sognearkiv -da toget kom til Vejrup i 1916.

Vejrup Sognearkiv -da toget kom til Vejrup i 1916. Vejrup Sognearkiv -da toget kom til Vejrup i 1916. I år er det 100 år siden toget kom til Vejrup helt nøjagtigt åbnede Grindstedbanen den 1. december, 1916. Hvor stor en begivenhed det har været, kan vi

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg Journalnr.: SIM 37/2010 Sted og sb. nr.: 130301-157 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009 Sted: Gludbjerg, Øster Bording Matr. nr.: 1av Ejerlav:

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

Det første område er beliggende omkring og op på bakkedraget sydøst for klubhuset.

Det første område er beliggende omkring og op på bakkedraget sydøst for klubhuset. VIBORG STIFTSMUSEUM Dato: Viborg Golfklub Spangsbjerg Alle 50 8800 Viborg Kultur & Service Viborg Stiftsmuseum Hjultorvet 4 DK-8800 Viborg Tlf.: 87 87 38 38 Fax.: 87 99 79 72 vibmus@viborg.dk www.viborgstiftsmuseum.dk

Læs mere

SVM1382 Sigersted SØ, Sigersted sogn, Ringsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr sb.nr. 61

SVM1382 Sigersted SØ, Sigersted sogn, Ringsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr sb.nr. 61 SVM1382 Sigersted SØ, Sigersted sogn, Ringsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.02.14. sb.nr. 61 Registrering af 10 genstande fremkommet ved detektorafsøgning øst for Sigersted Landsby, vest for Ringsted.

Læs mere

Lindum Syd Langhus fra middelalderen

Lindum Syd Langhus fra middelalderen Lindum Syd Langhus fra middelalderen Jesper Hjermind De fremgravede spor efter et middelalderhus i Lindum diskuteres på kanten af udgravningen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 16 Bygherre:

Læs mere

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Aars sogn, Aars Herred, Aalborg Amt Stednr. 12.08.14, Sb. nr. Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Indholdsfortegnelse 1. Indledning

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 indeholder Indledningen, De andre borge og Udgravningen. Side 2 indeholder Trelleborgenes formål og Gravpladsen.

Indholdsfortegnelse. Side 1 indeholder Indledningen, De andre borge og Udgravningen. Side 2 indeholder Trelleborgenes formål og Gravpladsen. Indholdsfortegnelse Side 1 indeholder Indledningen, De andre borge og Udgravningen. Side 2 indeholder Trelleborgenes formål og Gravpladsen. Side 3 indeholder Husene, Stolpehullerne og Borgens forsvar.

Læs mere

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne.

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Vikingetiden 1. Fælles gennemgang: Start med at spørge eleverne hvad de ved om vikingetiden. De har helt sikkert hørt en del om den før. Du kan evt.

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

ARV 14 Kjelstvej, cykelsti

ARV 14 Kjelstvej, cykelsti ARV 14 Kjelstvej, cykelsti Kjelst By, Billum, matr. 18 g mfl. Vester Horne herred, Varde Kommune, tidligere Ribe Amt. Stednr. 190701, lokalitets nr. 84 Beretning for overvågning i forbindelse med etablering

Læs mere

V e j e i L ø n h o l t Bondevej og Kongevej

V e j e i L ø n h o l t Bondevej og Kongevej Minna og Carl O. Petersen V e j e i L ø n h o l t Bondevej og Kongevej Lønholt 2011 K o n g e v e j e n Fra Nive å i syd til Grønholt å i nord skærer Fredensborg Kongevej sig som en laserstråle gennem

Læs mere

Åens nordside: 7000b Gl. Rye By, Gl. Rye. Åens sydside: 4o Vissingkloster, Sdr.

Åens nordside: 7000b Gl. Rye By, Gl. Rye. Åens sydside: 4o Vissingkloster, Sdr. Beretning om undersøgelse af træstolper fremkommet ved gravearbejde i Salten Å syd for Gammel Rye, i forbindelse med etablering af en ny stibro over åen. Journalnummer: SIM j. nr. 1/2003 Rye Bro Sted:

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Dominerende træk i landskabet og overordnet bebyggelse (1) Lokalitet sområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 01 1 Sammenfatning Som helhed er

Læs mere

HBV 1212 Mannehøjgård

HBV 1212 Mannehøjgård HBV 1212 Mannehøjgård Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse HBV 1212 Mannehøjgård, matr.nr. 9m, Askov By, Malt sogn, Malt herred, Ribe amt Udarbejdet af Steffen Terp Laursen for Museet på Sønderskov

Læs mere

Harald og Broen Fra Jelling til Øland

Harald og Broen Fra Jelling til Øland Jens Ole Munk Pedersen Harald og Broen Fra Jelling til Øland Skriveforlaget Om bogen Der hviler en forunderlig tåge over 900-tallets danmarkshistorie. De sparsomme kilder er meget fåmælte. Tågen begyndte

Læs mere

Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder

Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder 1 Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder Kamilla Fiedler Terkildsen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 12 Bygherre: Jens og Niels Møller Gram ISBN 978-87-87272-60-5

Læs mere

Hærvejen nord for Klosterlund

Hærvejen nord for Klosterlund Hærvejen nord for Klosterlund Fra Klosterlund er der ikke ret langt til de markerede hærvejsruter. Der findes en cykelrute, som går gennem Kragelund og der findes en vandrerute, der går gennem Stenholt

Læs mere

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 9. JANUAR SEH VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL Tekster: Sl. 84; rom. 12,1-5; Luk. 2,41-52 Salmer: 750,308,69,140,355

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 9. JANUAR SEH VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL Tekster: Sl. 84; rom. 12,1-5; Luk. 2,41-52 Salmer: 750,308,69,140,355 PRÆDIKEN SØNDAG DEN 9. JANUAR 2011 1.SEH VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: Sl. 84; rom. 12,1-5; Luk. 2,41-52 Salmer: 750,308,69,140,355 Jeg er din barndoms gade Jeg er dit væsens rod. Jeg er

Læs mere

Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr

Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr Ottar Helge Ask Roar Ege Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr S K O L E T J E N E S T E N V I K I N G E S K I B S M U S E E T Modellen en kopi af Helge Ask er en kopi af Roar Ege en kopi af Ottar en kopi

Læs mere

Afsløring af to Snaptun-sten lørdag den 24. oktober 2015

Afsløring af to Snaptun-sten lørdag den 24. oktober 2015 Afsløring af to Snaptun-sten lørdag den 24. oktober 2015 70 mennesker fra Snaptun var mødt frem til afsløringen af to Snaptun-sten. En står på Snaptunvej ved byskiltet og en står på Tønballevej ligeledes

Læs mere

Beretning. Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse. RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011.

Beretning. Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse. RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011. Beretning Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse RSM j.nr. 10.128 KUA: 2010-7.24.02/RSM-0022 RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011. Udgravningsberetning, udarbejdet af Poul Krogh Jørgensen, Ringkøbing-Skjern

Læs mere

Lærervejledning. Mit Østfyn. Danehoffets by - Nyborg. Historien om middelalderens Christiansborg

Lærervejledning. Mit Østfyn. Danehoffets by - Nyborg. Historien om middelalderens Christiansborg Lærervejledning Mit Østfyn Danehoffets by - Nyborg Historien om middelalderens Christiansborg Mit Østfyn Et samarbejde mellem museer, skoler og kommuner på Østfyn om formidling af egnens kulturarv. Målet

Læs mere

OBM 8431 etabe 3b, C. F. Tietgen Boulevard En arkæologisk forundersøgelse

OBM 8431 etabe 3b, C. F. Tietgen Boulevard En arkæologisk forundersøgelse OBM 8431 etabe 3b, C. F. Tietgen Boulevard En arkæologisk forundersøgelse Af Stud. Mag Line Borre og Museumsinspektør Mads Runge. Fraugde Fraugde Kærby Kærby Over Over Holluf Holluf Fraugde Fraugde Arkæologisk

Læs mere

Prædiken til store bededag, Matt. 3,1-10. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til store bededag, Matt. 3,1-10. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Lørdag d. 2. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til store bededag, Matt. 3,1-10. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed. DDS 2

Læs mere

Ausumgaard. Treskibede langhuse og aktivitetsspor. Bebyggelse fra yngre romersk jernalder. Kulturhistorisk Rapport.

Ausumgaard. Treskibede langhuse og aktivitetsspor. Bebyggelse fra yngre romersk jernalder. Kulturhistorisk Rapport. Ausumgaard Treskibede langhuse og aktivitetsspor. Bebyggelse fra yngre romersk jernalder Mette Klingenberg Kulturhistorisk Rapport Holstebro Museum 2013 Bygherre: Ausumgaard I/S Indledning Det udgravede

Læs mere

SVM2005-029-14 Hovedbilag 5. Kilder til dyrkningshistorie og værdisættelse.

SVM2005-029-14 Hovedbilag 5. Kilder til dyrkningshistorie og værdisættelse. Dyrkningshistorie og jordens værdisættelse i området ved Bromme Plantage. En opsummering af de tilgængelige kilder. Cand. mag. Karoline Baden Staffensen Projektarealet i Bromme Plantage omfatter dele af

Læs mere

Ålborg tur-retur 1990

Ålborg tur-retur 1990 Ålborg tur-retur 1990 Af: Jens Lausten Hansen (SCK-Nyt 4/1990). Lille forhistorie: Fem ryttere som ikke kendte hinanden inden de 1000 km. Pause i Vildbjerg. Fra venstre Jens Lausten Hansen, Kurt, Helge

Læs mere

OBM7125 Munken, Middelfart sogn, Vends herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.07.13. Sb.nr. 40. Indhold

OBM7125 Munken, Middelfart sogn, Vends herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.07.13. Sb.nr. 40. Indhold OBM7125 Munken, Middelfart sogn, Vends herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.07.13. Sb.nr. 40. Indhold Abstract... 2 Undersøgelsens forhistorie... 2 Administrative data... 2 Topografi, terræn og undergrund...

Læs mere

Dybbøl matr. 1885, Dybbøl sogn, sb 341, Nybøl herred, Sønderborg amt, St. nr

Dybbøl matr. 1885, Dybbøl sogn, sb 341, Nybøl herred, Sønderborg amt, St. nr Dybbøl matr. 1885, Dybbøl sogn, sb 341, Nybøl herred, Sønderborg amt, St. nr. 230302 J. nr. HAM 5229, sags nr. 12/3605-8.1.1 Ved prøvegravningen forud for udstykning til boligområde, blev der påvist spor

Læs mere

Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 122 Offentligt. Transport- og Energi samt Forsvarsministerens samråd i.

Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 122 Offentligt. Transport- og Energi samt Forsvarsministerens samråd i. Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 122 Offentligt Transport- og Energi samt Forsvarsministerens samråd i Trafikudvalget Tirsdag den 26. april 2005 Indledning. Som min kollega

Læs mere

Undervisningsmaterialet Historien om middelalderen (kan downloades som PDF via hjemmesiden)

Undervisningsmaterialet Historien om middelalderen (kan downloades som PDF via hjemmesiden) Lærevejledning til forberedelse før besøg på Middelaldercentret. - Daglejren, Byens borgere og Middelalderen på egen hånd Før I kommer til daglejeren og til en dag i middelalderen, er det en god ide at

Læs mere

VHM 00163 Gammel Hjallerup

VHM 00163 Gammel Hjallerup VHM 00163 Gammel Hjallerup En boplads med bebyggelse og brandgrave fra romersk jernalder Dronninglund sogn Fund og Fortidsminder Stednr: 100203-386 Geodatastyrelsen. Luftfoto fra 2012 med alle udgravningsfelter

Læs mere

Kulturhistorisk Museum Randers BERETNING. KHM 2473 Basager. Harridslev by, Harridslev, matr. nr. 10k. Harridslev Sogn.

Kulturhistorisk Museum Randers BERETNING. KHM 2473 Basager. Harridslev by, Harridslev, matr. nr. 10k. Harridslev Sogn. Kulturhistorisk Museum Randers Stemannsgade 2 - DK - 8900 Randers - Telefon 86 42 86 55 - Fax 86 41 86 49 - Hjemmeside: www.khm.dk - Email: khm@khm.dk BERETNING KHM 2473 Basager Harridslev by, Harridslev,

Læs mere

Bækkemonumentet / Klebæk Høje. Billedserie v. Jørgen Drostrup Andersen om det meget smukke og spændende fortidsminde ved Hærvejen.

Bækkemonumentet / Klebæk Høje. Billedserie v. Jørgen Drostrup Andersen om det meget smukke og spændende fortidsminde ved Hærvejen. Bækkemonumentet / Klebæk Høje. Billedserie v. Jørgen Drostrup Andersen om det meget smukke og spændende fortidsminde ved Hærvejen. 1 Bækkemonumentet / Klebæk Høje Et spændende og smukt fortidsminde ved

Læs mere

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice Historie Færdighedsmål: Kildearbejde: Eleven kan med afsæt i enkle problemstillinger anvende kildekritiske begreber

Læs mere

Af Tom Christensen. Fig. 1. Odin-figuren fra Lejre. Foto: Ole Malling, Roskilde Museum. 83616_danefae.indd 174 26-07-2010 11:37:13

Af Tom Christensen. Fig. 1. Odin-figuren fra Lejre. Foto: Ole Malling, Roskilde Museum. 83616_danefae.indd 174 26-07-2010 11:37:13 Odin fra Lejre Af Tom Christensen Stor er den ikke, blot 1,75 cm høj, 1,98 cm bred og 1,25 cm dyb, lavet af sølv og vejer sølle 9 gram. Hvad den mangler i størrelse og vægt, det besidder den imidlertid

Læs mere

Møn før 1657 10. Mølleporten i Stege

Møn før 1657 10. Mølleporten i Stege Om Møns indbyggertal Mølleporten i Stege Omkring 1650 var indbyggertallet på Møn ca. 5500. Der var på det tidspunkt 546 gårde, 254 huse og 10 ikke-landmænd (præster, degne og ridefogder). De største landsbyer

Læs mere

Gudernes stræde omkring Karlstrup En historisk rute fra Isefjord til Køge bugt og de seværdigheder der knytter sig til Karlstrup by og Karlstrup Mose

Gudernes stræde omkring Karlstrup En historisk rute fra Isefjord til Køge bugt og de seværdigheder der knytter sig til Karlstrup by og Karlstrup Mose Gudernes stræde omkring Karlstrup En historisk rute fra Isefjord til Køge bugt og de seværdigheder der knytter sig til Karlstrup by og Karlstrup Mose Gudernes Stræde er en vandresti skabt af Danmarks Naturfredningsforenings

Læs mere

Bygherrerapport for udgravning af Journalnr.: SIM 10/2009 Sb nr. KUAS j.nr.:

Bygherrerapport for udgravning af Journalnr.: SIM 10/2009 Sb nr. KUAS j.nr.: Bygherrerapport for udgravning af Journalnr.: SIM 10/2009 Sb nr. KUAS j.nr.: Sted: Skærskovgård V Matr. nr.: Ejerlav: Sogn: Herred: Hids Gl. Amt: Viborg Hus A801 fra bondestenalderen markeret med paptallerkner.

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 numismatisk rapport 95 5 Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 Der er ingen tvivl om, at den mest urolige periode i Christian IV s mønthistorie er årene

Læs mere

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad.

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad. Blandt fiskerdrenge og tjenestepiger - Kerteminde i 1800- og 1900-tallet Kerteminde er en typisk dansk by. Ligesom de fleste andre byer ligger den ved havet og har en historie, der går tilbage til middelalderen.

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Bagåen ved Rolfsted Mølle 2006 2007/1 Middelaldervandmølle fundet i Rolfsted Under Fyns Amts arbejde med at lave en fiskepassage og dermed fjerne den sidste hindring

Læs mere

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Talepapir til Kvarterløfts Nationale Konference Titel Målgruppe Anledning Taletid Tid og sted Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Professionelle aktører på by- og boligområdet,

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

Afstand: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Nordjylland, Øst Aars - Skringstrup, 6-7. Aars - Skringstrup, 29 km

Afstand: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Nordjylland, Øst Aars - Skringstrup, 6-7. Aars - Skringstrup, 29 km Den danske Pilgrimsrute Nordjylland, Øst Aars - Skringstrup, 6-7 Ruterne er ved at blive kortlagt til GPS, smartphones og tablets. Disse kort vil efterhånden kunne hentes på nettet. Søg Den danske Pilgrimsrute

Læs mere

Pendling mellem danske kommuner

Pendling mellem danske kommuner A N A LY S E Pendling mellem danske kommuner Af Jonas Korsgaard Christiansen Formålet med analysen er at beskrive pendlingsstrukturen i mellem de danske kommuner. Der er særligt fokus på pendling mellem

Læs mere

Vild erotik, stærke kvinder og masser af magi: Her er 5 saftige bidder fra 800 år gamle sagaer

Vild erotik, stærke kvinder og masser af magi: Her er 5 saftige bidder fra 800 år gamle sagaer Vild erotik, stærke kvinder og masser af magi: Her er 5 saftige bidder fra 800 år gamle sagaer I middelalderens sagaer om danskernes vikingeliv kan du både finde en heftig scorereplik, en kur mod alderdom

Læs mere

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer.

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer. Opgaver til Angrebet 1. Vikingerne plyndrer Hvorfor ville vikingerne plyndre Sædding? _ 2. Trælle Bues familie havde trælle. Man kan også kalde dem slaver. I Danmark havde vi slaver endnu helt op i 1200-tallet.

Læs mere

Pilgrimsvejen til Santiago de Compostela. Billedserie om : Tur fra Santiago de Compostela til Finisterre, Verdens Ende

Pilgrimsvejen til Santiago de Compostela. Billedserie om : Tur fra Santiago de Compostela til Finisterre, Verdens Ende Pilgrimsvejen til Santiago de Compostela Billedserie om : Tur fra Santiago de Compostela til Finisterre, Verdens Ende 1 2 Padron 3 En smuk promenade langs med floden Sar. 4 Men vand var det småt med. 5

Læs mere

Rapport fra prøvegravning forud for boligbyggeri Udført af Martin Mikkelsen for Viborg Stiftsmuseum d. 28. sept. 2009

Rapport fra prøvegravning forud for boligbyggeri Udført af Martin Mikkelsen for Viborg Stiftsmuseum d. 28. sept. 2009 VSM 09664, Klovenhøjvej 11, Sønder Rind sogn, Middelsom herred, Viborg amt 130711-161-162 KUAS j.nr.: Ingen, da der var tale om museets egen mindre forundersøgelse 1 Rapport fra prøvegravning forud for

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Königsburg. 1 - Liebesinsel og 2 - Königsburg og foran bugten "Zum finsteren Stern".

Königsburg. 1 - Liebesinsel og 2 - Königsburg og foran bugten Zum finsteren Stern. Königsburg Königsburg er en af adskillelige borge, som Erik af Pommeren lod bygge eller udbygge i årene 1414-1415, da han blev konge. Det var et led i kampen om Hertugdømmet Slesvig. Flere af dem har vel

Læs mere

OBM 9872, kampagne 2 og 3, Lumby - Arkæologiske forundersøgelser

OBM 9872, kampagne 2 og 3, Lumby - Arkæologiske forundersøgelser OBM 9872, kampagne 2 og 3, Lumby - Arkæologiske forundersøgelser Af stud. mag Jesper Jensen og museumsinspektør Mads Runge Arkæologisk rapport nr. 196, 2008 WWW.MUSEUM.ODENSE.DK Indhold: Indledning...

Læs mere

Opgaver til lille Strids fortælling

Opgaver til lille Strids fortælling ? Opgaver til lille Strids fortælling Klosteret 1. Hvilken farve har det store hus/klostret, som Strid ser, inden han kommer til byen? A. Klostret, det er kalket hvidt. B. Klostret, det er rødt, bygget

Læs mere

Bygherrerapport. KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01.

Bygherrerapport. KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01. Bygherrerapport KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01. Figur 1. Dronefoto af udgravningsfeltet med husene markeret med barberskum. Nede ved træerne bag elmasten

Læs mere