INDLEDNING...2 RELEVANSEN...2 VEJENES HISTORIOGRAFI...3 DE FØRSTE SKRIFTER...5 TRAFIKKEN I MIDDELALDEREN...7 VEJENES RETSFORHOLD...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDLEDNING...2 RELEVANSEN...2 VEJENES HISTORIOGRAFI...3 DE FØRSTE SKRIFTER...5 TRAFIKKEN I MIDDELALDEREN...7 VEJENES RETSFORHOLD..."

Transkript

1 Sune B. Pedersen Område 1: Dansk vejvæsen i middelalderen Side 1 af 16 INDLEDNING...2 RELEVANSEN...2 VEJENES HISTORIOGRAFI...3 DE FØRSTE SKRIFTER...5 TRAFIKKEN I MIDDELALDEREN...7 VEJENES RETSFORHOLD...9 ARKÆOLOGISKE KILDER...13 REKONSTRUERING AF MIDDELALDERENS VEJNET I DANMARK...14 KILDER...15 LITTERATUR...15

2 Sune B. Pedersen Område 1: Dansk vejvæsen i middelalderen Side 2 af 16 Indledning Følgende tekst er en undersøgelse af det danske middelalderlige vejnet med henblik på en rekonstruering af hovedfærdselsårerne. Som det indledningsvis påpeges er dette genstandsfelt af uransaglige årsager aldrig tidligere blevet udforsket til bunds og det er derfor af historiografiske grunde yderst relevant nu at få kastet lys over emnet. Jeg begynder med de tidligste skriftlige kilder der udtaler sig om færden til lands i Danmark, og dermed retfærdiggør tale om færdselslinier, om end disse måske kun har været smalle stier. Derpå følger en analyse af hvor tæt trafikken kan have været til lands, og dermed hvor stort behovet kan have været for et regulært net af hjulspor. Efterfølgende undersøges de retslige kilder der omtaler vejene. I den forbindelse granskes de forskellige kategorier af veje der optræder og deres individuelle administrative forhold. Endelig gennemgås det foreliggende arkæologiske materiale inden der til sidst reflekteres over en mulig rekonstruktion af vejnettet som det tog sig ud i Danmark i middelalderen. Relevansen Tager man i betragtning hvor stor bevågenhed middelalderen har haft blandt danske historikere er det uforståeligt at middelaldervejenes historie ikke er skrevet for længst. Det har ellers ikke skortet på erkendelse af emnets betydning. Al kulturs rygrad 1 kaldte Axel Steensberg samfærdselen. Alligevel er der aldrig udkommet en stor samlet fremstilling af vejenes topografi eller historie. I 1973 var Alex Wittendorff med disputatsen Alvej og kongevej Studier i samfærdselsforhold og vejenes topografi i det 16. og 17. århundrede sågar den første faghistoriker overhovedet til at beskæftige sig indgående med veje, og få har siden ønsket at løfte opgaven. 2 Der foreligger ganske vist lokalhistoriske studier af mindre vejstrækninger samt af Hærvejen og arkæologiske undersøgelser af udgravede vejstykker, men en samlet professionel fremstilling der favner denne fragmenterede viden er aldrig udkommet. I lang tid var de to eneste foreliggende monografier Danske Veje, Turistforeningens årbog og juristen Torben Topsøe-Jensens, Ad hjulspor og landevej fra Begge er kortfattede og bredt fortællende og skrevet af folk uden for faghistorikernes kreds. 1 WITTENDORFF, ALEX: Alvej og kongevej, København 1973, s E. CHRISTENSEN, AKSEL: Anm. af Alvej og kongevej, In: Historisk Tidsskrift, København Danske Veje, Turistforeningens årbog 1964, København TOPSØE-JENSEN, TORBEN: Ad hjulspor og landeveje, København 1966.

3 Sune B. Pedersen Område 1: Dansk vejvæsen i middelalderen Side 3 af 16 Sidstnævnte fik af en anmelder med på vejen, at den var læseværdig og sikkert ville blive studeret af mange indtil mere analytiske studier kommer frem. 5 I 2001 udkom monografien Fra chaussé til motorvej. Det overordnede danske vejnets udvikling siden af Steffen Elmer Jørgensen som i 2002 også udgav et lille informationshæfte om veje i Danmarks historie. 7 Fokus i disse udgivelser hviler stadig på tiden efter 1700 og ændrer ikke på det faktum at veje som helhed i dansk middelalder hidtil kun er blevet behandlet af jurister, ingeniører og arkæologer, og da i andre sammenhænge. Vejenes historiografi Interessen for de danske oldtidsveje føres normalt tilbage til arkæologen Sophus Müller ( ). Kort fortalt mente han at hvor, og kun hvor, der i landskabet fandtes rækker af gravhøje måtte der have gået oldtidsveje. Metoden har selvfølgelig svage punkter, f.eks. var mange af oldtidens gravhøje allerede dengang ødelagte, men til undersøgelse af oldtidsveje og bebyggelse er den stadig anvendelig. 8 Næste generation af vejinteresserede udgjordes af ingeniøren J.T. Lundbye og kulturhistorikeren Hugo Matthiessen. Lundbye mente med udgangspunkt i en ekstrem statisk historieopfattelse at Müllers højmetode kunne anvendes ikke bare på oldtiden, men til alle tider. Naar Menneske er saa konservative, forstaar man, at Veje, der en Gang er banede, ogsaa maa holde sig ret uforandrede gennem Tiderne 9 Lundbye mente følgelig at f.eks. middelalderens vejnet kunne rekonstrueres ud fra kendskab til endemål, gravhøje og topografiske forhold som moser, søer, vandløb, vadesteder, volde, diger og lignende der alle satte begrænsninger for hvor færdselen kunne gå. 10 At disse faktorer kunne variere ganske meget over kort tid, var for Lundbye ikke et problem. Af førnævnte årsager blev disse teorier dog allerede i hans samtid forladt til fordel for forskning baseret på skriftlige kilder. 5 ANDERSEN, NIELS: Anm. af Ad hjulspor og landevej, In: Historisk Tidsskrift, København 1966 & ELMER JØRGENSEN, STEFFEN: Veje i Danmarks historie, Odense 2002, s. 45f. 6 ELMER JØRGENSEN, STEFFEN: Fra chaussé til motorvej. Det overordnede danske vejnets udvikling siden 1761, Odense ELMER JØRGENSEN, BECKER-CHRISTENSEN, HENRIK: Hærvejen i Sønderjylland, Aabenraa 1982, s LUNDBYE, J.T.: Danmarks veje i oldtid og middelalder, In: Nordisk kultur, XVI B, København 1934, s LUNDBYE, J.T.: Udviklingen af Danmarks Samfærdselsveje fra de ældste Tider, København 1936, s. 2.

4 Sune B. Pedersen Område 1: Dansk vejvæsen i middelalderen Side 4 af 16 Hugo Matthiessen udgav i 1930 den banebrydende bog Hærvejen. 11 Den var en kulturhistorisk indføring i landskabet fra Viborg til Dannevirke baseret på personlige iagttagelser, arkæologiske fund, sagaer, krøniker, kancellibreve og kort. Bogen blev utrolig populær og er til dato udkommet i 14. oplag. Hærvejen har lige siden været genstand for talrige undersøgelser, hvoraf mange dog har afkræftet flere af Matthiessens teorier. 12 Udgivelserne fokuserer desværre i hovedtræk på tiden efter 1400 og behandler derfor kun middelalderen sporadisk. Fra arkæologisk hold har interessen for middelalderlige vejanlæg været større. De to vigtigste personer i denne sammenhæng er Georg Kunwald og Mogens Schou Jørgensen. Kunwald fik med sine udgravninger af Tibirkevejen fra 1943 og Broskovvejene fra 1953, enorm betydning for dansk arkæologi. Mere vigtigt her er, at han oven på oldtidsdelen af Broskovvejen fandt en anlagt middelaldervej som kunne dateres til ca Hans undersøgelser af disse to veje vil senere blive behandlet. 13 Mogens Schou Jørgensen løftede med magisterkonferensen Vejanlæg i Danmarks forhistorie 14 fra 1991 arven efter Kunwald. Magisterkonferensen indbefattede blandt andet en grundig analyse af mere end 100 danske oldtids og middelalderlige vej- og broanlæg, dæmninger samt rune- og bautasten med relationer til vejanlæg. Mere end 2/3 af anlæggene er daterede i absolutte årstal og deres konstruktioner og strukturer er minutiøst anført af Schou Jørgensen. Med deres arbejde er de arkæologiske præmisser for en udførlig analyse af vejanlæg i Danmarks middelalder givet. Anderledes forholder det sig med de skriftlige kilder til vejhistorien. Nogle af de vigtigste skriftlige kilder til middelalderens veje er landskabslovene der dateres til første halvdel af det 13. århundrede. Disse blev oversat til nutidsdansk og udgivet af Kroman og Iuul. Desværre var oversætterne ikke konsistente i deres oversættelser af de forskellige kategorier af veje ligesom de fortolkede vel meget i deres ordvalg. Det fik uheldige konsekvenser, idet begge jurister der efterfølgende behandlede vejenes retsforhold, E.A. Abitz og Topsøe-Jensen, 15 tog udgangspunkt i de inkonsistente oversættelser og kun diskuterede inden for de af oversættelsens fortolkning snævert udstukne rammer. Særlig 11 MATTHIESSEN, HUGO: Hærvejen, København BECKER-CHRISTENSEN, s. 15f. 13 KUNWALD, GEORGE: Broskovvejene, In: Nationalmuseets arbejdsmark, København 1962, s. 152 & BJØRNSKOV, LEO: Georg Kunwald 70 år, In: Fortidsminder og kulturhistorie, København SCHOU JØRGENSEN, MOGENS: Vejanlæg i Danmarks forhistorie, ABITZ E.A.: Vejenes retsforhold, København 1950 & TOPSØE-JENSEN.

5 Sune B. Pedersen Område 1: Dansk vejvæsen i middelalderen Side 5 af 16 pinagtigt blev det for Topsøe-Jensen, der i 1966 anvendte den originale oversættelse af lovene, selvom Skånske Lov og Jyske Lov faktisk var udkommet i en 3. udgave tre år forinden, i hvilken nogle af uoverensstemmelserne var rettet. 16 I 1997 forsøgte Annette Hoff med sin disputats om landskabslovene, Lov og Landskab 17, at revidere Kroman og Iuuls oversættelser og åbne for en ny læsning af vejenes retsforhold som de fremtræder i landskabslovene. Hoffs fortolkninger vil senere blive diskuteret i afsnittet om vejenes retsforhold. Foruden landskabslovene eksisterer der selvfølgelig andre samtidige skriftlige kilder af hvilke nogle traditionelt er blevet hyppigere anvendt end andre. Oftest anvendt er to rejsebeskrivelser af Jylland. I følgende afsnit forsøges det at inddrage materiale der kun i begrænset omfang eller slet ikke hidtil er blevet analyseret ind i en vejhistorisk sammenhæng. F.eks. Sjællandske krønike, færdselsreglerne i Eriks Sjællandske Lov og sågar Dantes Guddommelige Komedie. De første skrifter Nogen af de tidligste skriftlige kilder til færdsel over land i dansk middelalder, er en tysk og en islandsk rejsebeskrivelse. Begge omtaler de rejser mellem Norge og Tyskland via Jylland. Den ældste er Adam af Bremens beskrivelse af øerne i Norden fra ca Kannikken havde formentlig ikke selv rejst i Skandinavien, men indsamlet de mange detaljerede oplysninger fra søfarende og handelsfolk og sågar fra Svend Estridsen. 18 I beskrivelsen fortælles det at, hvis man tilbagelægger den lige vej fra Slesvig til Ålborg, har man hele fem til syv dages rejse foran sig ( ) herfra er overfarten til Norge kortest. 19 Der eksisterede altså en forbindelse gennem Jylland fra Slesvig til Ålborg og derfra videre til Norge. Den anden kilde er ca. 100 år yngre og nedfældet af den islandske abbed Nicolaus. I sin rejsebeskrivelse for pilgrimme skrev han at fra Norge skal man først rejse til Ålborg I Danmark. Romfarerne regner, at fra Ålborg er 2 dages rejse til Viborg, derpå en uges rejse til Hedeby, hvorfra der er kort til Slesvig, derpå en dagsrejse til Ejderen Danmarks gamle love, oversat af Erik Kroman, København 1945 & Skaanske lov og Jyske lov, oversat af Erik Kroman, København HOFF, ANNETTE: Lov og Landskab, Århus Adam af Bremens Krønike, oversat af Allan A. Lund, Århus 1978, s Ibid. s KÅLUND, KR.: En islandsk Vejviser for Pilgrimme fra 12. Aarhundrede, In.: Aarbøger for nordisk oldkyndighed og historie, 3.rk, 3. Bd, København 1913, s. 54.

6 Sune B. Pedersen Område 1: Dansk vejvæsen i middelalderen Side 6 af 16 Om sidste etape på vejen hjem fra Jerusalem til Island lyder det: Fra Hedeby til Viborg er 7 dages rejse, midtvejs er da Skodborgå. Fra Viborg er 2 dages rejse til Ålborg. 21 Troværdigheden af denne kilde er blevet anfægtet af Bjørn Svensson. Kritikken går på at beretningen er upersonlig, at navnet på Skodborgå (i dag kendt som Kongeåen) er fejlagtigt gengivet og at der i teksten helt ordret står Ejderens munding og ikke Ejderen, hvilket ikke stemmer overens med en formodet overfart ved Rendsborg. Svensson mener derfor at Nicolaus slet ikke har rejst gennem Jylland, men er draget en anden vej. Det er dog en lidt drastisk konklusion at drage ud fra disse indvendinger. Datidens hydrologiske og sproglige forhold kan forsvare brugen af Ejderens munding, og Skodborgå kan være blevet forvansket i teksten. Det kan selvfølgelig ikke bevises at abbeden drog gennem Jylland, men beskrivelsen er så detaljeret og tidsangivelserne stemmer overens med både Adam af Bremen og nutidens varighed af Hærvejsvandringerne mellem Viborg og Dannevirke at han i hvert fald har haft godt kendskab til ruten. Om kendskabet så stammer fra anden hånd er i den henseende irrelevant. 22 Det virker umiddelbart forunderligt at man på en rejse fra Norge med en destination syd for Slesvig, skulle vælge at gå fra borde i Ålborg og tage den lange vandretur, når nu der var søvej direkte til Slesvig. I 800-tallet berettede vikingen Ottar f.eks. at han sejlede fra Skiringssal (ved Viksfjorden i Norge) til Hedeby. 23 Det kan selvfølgelig skyldes flere årsager. En forklaring kunne være sørøvere. Adam af Bremen nævner at der i farvandene omkring Jylland var fare for sørøvere. På den anden side kunne færdsel til lands også være farligt. Jyske Lov definerer stimand som den, der ligger enten i Skov eller Skjul eller paa Hede eller ved alfar Vej og plyndrer. 24 Hvad der var mest farefuldt er umuligt at sige. En anden grund kunne være prisen på sejlads. Fra højmiddelalderen kender vi som jeg om lidt vil vise, til kongelig toldopkrævning for besejling af de danske farvande. Det har altså også været en bekostelig affære at krydse vandene, men måske er det endog bare et tilfælde at både Adam af Bremen og Abbed Nicolaus anviser Nordjylland som forbindelsen til Norge. Årsagen upåagtet kan det konstateres, at landvejen og ikke den hurtigere og som regel mere behagelige søvej, blev anbefalet. Følgelig kan det 21 Ibid., s BECKER-CHRISTENSEN, s. 48f. 23 Ottar og Wulfstan, oversat af Niels Lund, Roskilde 1983, s Skaanske Lov og Jyske Lov, oversat af Erik Kroman, København 1963, s. 189.

7 Sune B. Pedersen Område 1: Dansk vejvæsen i middelalderen Side 7 af 16 konstateres at der i Danmark har eksisteret en form for trafik over land mellem Nordjylland og Tyskland i det 11. århundrede. En anden kilde til den rute er Ælnoths Krønike fra starten af 1120 erne. 25 Ælnoth beskriver her Knud d. Helliges tilbagetog fra de oprørske skarer i Jylland i Flugten startede ved Aggersborg og gik via Viborg til Slesvig for som bekendt at ende i Odense: Fra det urolige Viborg kom han til havnen ved den fjord, som hedder Slien, for med sit følge, der var udmattet af flugten gennem landet, at nå til Fyn ad søvejen. 26 Beskrivelsen levner ikke mange oplysninger om ruten, hvilket selvfølgelig heller ikke er Ælnoths ærinde. Alt vi kan sige, er altså, at der kan dokumenteres færdsel gennem Jylland. Om den har foregået langs smalle stier eller større hjulspor er umuligt at afgøre ud fra de tidligste kilder. Trafikken i middelalderen I de middelalderlige kilder kan der direkte og indirekte spores mange bevægelser rundt i samfundet. Pilgrimsrejser var en af anledningerne til at folk bevægede sig. Det er uvist hvor mange der tog på pilgrimsfærd, men antallet var i hvert fald stort nok til at der opstod lovgivning om det. I Slesvigs byret fra omkring 1200 fritoges pilgrimme og klerke der passerede byen for at betale told af den hest de krydsede grænsen på. 27 Fra udlandet kendes til eksempler, hvor trafiktætheden var så stor at færdselslove var nødvendig. I Dantes Guddommelige Komedie beskrives hvorledes synderne i helvede bevæger sig i to lange rækker hver deres vej. 28 Idéen havde forfatteren fra jubelåret i Rom år Dante var selv i Rom dette år og oplevede der hvorledes romerne opdelte trafikken for at Peterskirken skulle vedblive at være tilgængelig for de utallige horder af pilgrimme der strømmede til byen. 29 Fra middelalderbyen Torun i Polen kendes til at vejene blev spærret med kæder om natten for at give indbyggerne fred. I dagstimerne kværnede hestevognenes metalbeslåede hjul ustandseligt mod brostensbelægningen og skabte et ulideligt støjinferno. En kilde til færdselen i Danmark er Sjællandske Krønike der i 1323 skriver at, der var alfarvej over isen på Storebælt, og folk tog frem og tilbage i store skarer både til fods og til 25 Ælnoths Krønike, oversat af Erling Albrechtsen, Odense 1984, s Ælnoths Krønike, s. 73. Ruten bekræftes af Saxo jf. Ælnoth note TOPSØE-JENSEN, s Dantes Guddommelige Komedie, oversat af Ole Meyer, København 2004, s TOPSØE-JENSEN, s. 48

8 Sune B. Pedersen Område 1: Dansk vejvæsen i middelalderen Side 8 af 16 hest 30. Nu forstod man ganske vist at gøre størrelsesangivelser mere opsigtsvækkende på Sjællandske Krønikes tid, så det er tvivlsomt om folk i store skarer krydsede Storebælt, men trafik har der givetvis været. Dette siger dog ingenting om den normale trafiktæthed på de danske veje, idet situationen var helt ekstraordinær. Retten til at krydse de danske farvande tilhørte kongen, som kunne give dem væk som privilegium eller sælge dem. Dette kendes fra 1288, hvor Erik Menved gav munkene i Odense ret til fri overfart over Bælterne. 31 I 1328 fik munkene i Sorø samme ret. 32 Det har altså næppe været billigt at sejle over Storebælt og derfor har muligheden for pludselig at kunne krydse gratis, muligvis ført til øget trafik. Et mere dagligdagseksempel er Sjællandske Krønike der i 1357 fortæller om en bonde der på vogn kørte en omvandrende bugtaler de ca. 15 km. fra Vallensbæk til København. 33 Historien vidner om en vejforbindelse mellem København og de omkringliggende landsbyer. Et sådant vejnet må selvfølgelig have eksisteret eftersom der skulle bringes varer fra oplandet til markederne i de større byer. Ligeledes har der formentlig eksisteret mulighed for at komme frem med heste og vogne mellem alle de større byer. Kongen med følge skulle i hvert fald kunne komme frem. Han var konstant på rejse rundt om i landet. Regeringen befandt sig der hvor kongen og de vigtigste embedsmænd nu engang var. Forliget mellem Valdemar Atterdag og de tyske fyrster i 1352 blev f.eks. indgået i en vis landsby. 34 Med sig bragte han et enormt følge af ryttere, fodfolk og klerke. Margrethe Sprænghest besøgte engang Øm kloster med et følge på 1600 mand til stor fortrydelse for munkene. 35 Igen skal datidens størrelsesangivelser læses med forbehold, men også i Erik Glippings håndfæstning fra 1282 ses det, at kongen udgjorde en stor byrde for sine undersåtter når han rejste omkring. Med håndfæstningen forsøgtes det at begrænse kongens ret til ægt. Ingen skal befordre Levnedsmidler for os, vor Hustru, vore Børn og vor Drost udover sit Herreds Grænser 36 og fremdeles vil vi, at ingen Mand må gæste Klostre, gejstlige eller verdslige ubeskedent. 37 Kongen med følge har altså rejst landet tyndt og det må have været vigtigt for ham at kunne komme 30 Sjællandske Krønike, oversat af Rikke Olsen, Århus 1981, s Danmarks Riges Breve, 2.rk., 3.bd., København 1939, nr BEHREND, RIKKE: Færgesteder, In: Danske Veje, Årbog for Turistforeningen, København 1964, s Sjællandske Krønike, s Ibid., s TOPSØE-JENSEN, s Danmarks Riges Breve, 2.rk., 3.bd., København 1939, nr Ibid., s. 41.

9 Sune B. Pedersen Område 1: Dansk vejvæsen i middelalderen Side 9 af 16 ubesværet og hurtigt frem. Dette peger endnu engang i retning af en dansk form for middelalder vejnet. Eriks Sjællandske Lov er en interessant kilde til trafiktætheden på de danske veje. Den udtaler sig om straffen for forskellige færdselsuheld og altså om hvilke uheld man må formode har forekommet. Det drejer sig bl.a. om hvis en mand kører eller rider en anden mand ned, hvis en vogn vælter en mand eller hvis den kørende har et stykke træ læsset der kan slynges hen og slå en mand ihjel bagved. Specielt sidste tilfælde (ESL, 2. bog, kap. 64) er interessant i den henseende at det vel kun kan forekomme på veje med tættere trafik. 38 Den type uheld er måske kun forekommet i byerne, men det turde dog være pudsigt om der kunne eksistere tæt trafik i byerne som kæderne i Torun også indikerer, hvis ikke der eksisterede en vis trafik i oplandet. Det er værd at bemærke at stort set alle nutidens byer blev grundlagt i middelalderen for nær de midt- og vestjyske, 39 og som billedet efterhånden tegner sig må der have eksisteret forbindelser mellem dem. Spørgsmålet er så hvorvidt transporten foregik i tilfældige hjulspor eller i et veludviklet vejnet. Vejenes retsforhold I landskabslovene findes flere bestemmelser om vejenes juridiske forhold, men inden de kan undersøges nærmere er det nødvendigt at slå en række forhold fast. Først og fremmest er lovbøgerne til tider meget svære at forstå. Det skyldes blandt andet at kapitler i samme lovbog kan have forskellig alder kombineret med at ordene ændrer betydning over tid. 40 Ligeledes har der formentlig ved siden af landskabslovene eksisteret en udfyldende sædvaneretslig praksis 41 som vi ingen adgang har til i dag. Ydermere kompliceret bliver det, når flere forseelser ikke er forbundet med sanktioner. Uden konsekvenser for overtrædelserne er det svært at vurdere hvem vejene refererede under, og dermed om det er kongen eller f.eks. granderne der har haft jurisdiktionen. 42 Det er med disse forbehold in mente at landskabslovene skal analyseres og fortolkes. De optrædende problemstillinger kan overordnet inddeles i fem kategorier: Danmarks gamle love, 2.bd., s FELDBÆK, OLE et al. (red.): Dansk søfarts historie I - Fra stammebåd til skib, København 1997, s HOFF, s. 11f. 41 E. CHRISTENSEN, s Eksempelvis JL I kap. 56, Skaanske Lov og Jyske Lov, s HOFF, ANNETTE: Lov og Landskab, Århus 1997, s. 288.

10 Sune B. Pedersen Område 1: Dansk vejvæsen i middelalderen Side 10 af Vejanlæggelse og vedligeholdelse 2. Ødelagte eller spærrede veje 3. Uenighed om vejforløb 4. Vejfred og vejoverfald 5. Uretmæssige veje over agre Det mest interessante i denne sammenhæng er hvilke forskellige vejbetegnelser der optræder, hvilke administrative strukturer der ser ud til at have ligget bag de enkelte betegnelser og hvad der siges om vejenes stand. Jeg vil i den følgende analyse se bort fra de små lokale og private veje samt kirkevejene, og i stedet rette fokus på de større veje der har haft regional og national betydning. Der eksisterer i landskabslovene tre kategorier af veje der lever op til ovennævnte krav. Her gengives de efter Jyske Lov I 56, men vendingerne genfindes i semilære varianter i de andre lovbøger. 44 Athæl wægh adelvej/alfarvej/alvej Hæræthz wægh - herredsvej Konungs hærstrat - kongens hærvej Det er især sidste kategori der har hersket størst uenighed og forvirring om, men inden denne kategori diskuteres kommer en gennemgang af de to andre. Forleddet athæl bruges andre steder i lovbøgerne som betegnelse for det ypperste eller vigtigste. Følgelig må adelvejene have været de vigtigste (lokale) veje som eksempelvis ledte til de nærliggende landsbyer. I senere skrifter er benævnelsen ændret til alvej eller alfarvej. Den latinske vending via publica (ASP 31), offentlig vej, er også traditionelt blevet oversat til alfarvej. Om adelvejene siger lovbøgerne ikke meget ud over at de skal være 14 alen bred (JL I 56) svarende til helt utopiske 8 meter[sbp1]. Hvorvidt adelvejene var anlagte og hvem der i givet fald skulle anlægge og vedligeholde dem er uvist. Annette Hoff formoder at byens grander havde ansvaret for vedligehold eftersom det var dem der skulle bevise deres ret til vejen, i fald den blev spærret. Hvad det nærmere indebar forholder sig dog uklart. 45 I SK 70 gives en ledetråd til hvilken stand vejene kan have befundet sig i. Den Mand, der vil ødelægge en Hovedvej (læs: adelvej - apul uæh) 46 med Grøft eller med Pløjning eller 44 Gengivet efter HOFF s. 289ff. 45 Ibid., s. 288ff. 46 Ibid., s. 289.

11 Sune B. Pedersen Område 1: Dansk vejvæsen i middelalderen Side 11 af 16 spærrer den med Gærde, skal bøde tre Mark til Kongen. 47 Adelvejene kan altså næppe have været andet end et hjulspor eftersom de kunne pløjes i stykker. 48 Vedligehold kunne i så henseende være at fylde huller ud og sørge for at træer ikke voksede ind over sporerne[sbp2]. Herredsvejene var de mere overordnede veje som hele herredet havde ansvaret for. SL 69 nævner hele herredets vej som den der fører til købstaden, stranden eller skoven. I JL I kap. 56 fremstår herredsvejen på en yderst interessant facon. Paa hver Bymark skal de Ejere, der bor paa Marken, istandsætte Kongens Hærvej. Men er den meget ufarbar, enten paa Grund af Mose eller store Aaer, da skal hele Kirkesognet være behjælpelig med at bygge Bro, hvis det er nødvendigt. Men er det hele Herredets Vej, da skal hele Herredet hjælpe med at bygge Bro og senere med at holde den. 49 Teksten er snørklet, men det virker næsten som om herredsvejen har højere status end Kongens hærvej. Kongen kan i hvert fald ikke mobilisere bønderne til vejkonstruktion i samme grad som herredsvejene kan. Hvad forskel der ellers måtte have været på vejene står uklart. Kroman og Iuul har bestemt ikke bidraget til at kaste lys over problemerne. De oversatte i deres udgave af landskabslovene fra konungs hærstrat (JL I kap. 52) med Kongens hovedvej, men andetsteds (JL I kap. 56) blev samme to ord oversat til offentlig hovedvej. 50 Forvirringen øges såfremt man sammenholder med Skånske Lov. I kap. 68 oversattes apuluæhæ korrekt med alfarvej, men i kap. 70 er apuluæh blevet til hovedvej. 51 Samme oversættelse findes gentaget i Jyske Lov kap. 56. Her oversattes athæl wægh til hovedvej. 52 Det fornemmes at Kroman & Iuul har været i vildrede om hvorledes vejbenævnelserne skulle forstås og derfor har glattet ud ved som hovedregel at oversætte med hovedvej. Det er selvfølgelig ikke umuligt at hovedvej har været betydningen af både adelvej og kongens hærvej, men det er stadig en kraftig fortolkning at lægge ned over landskabslovene. I Skaanske Lov og Jyske Lov, s TOPSØE-JENSEN, s Skaanske lov og Jyske lov, oversat af Erik Kroman, København 1963, s HOFF, s Skaanske Lov og Jyske Lov, s. 21f & HOFF, s Skaanske Lov og Jyske Lov, s. 125 & HOFF, s. 289.

12 Sune B. Pedersen Område 1: Dansk vejvæsen i middelalderen Side 12 af 16 udgaven fra 1963 var oversættelsen af konungs hærstrat i JL I 56, da også ændret til Kongens hærvej. Abitz og Topsøe-Jensens kommentarer til landskabslovene er uanvendelige idet de tydeligvis ikke har kendskab til andet end Kroman og Iuuls første oversættelse. Wittendorf og Becker-Christensen har begge været omkring de oprindelige kilder og støtter Kroman og Iuul i deres tolkning af hærvej som en almindelig betegnelse for en hovedfærdselsåre i middelalderen. Ligeledes tolker Erik Kjersgaard i Kulturhistorisk Leksikon for Nordisk Middelalder herestrete som veje mellem vigtige trafikale knudepunkter. Altså som et fjerntrafiknet mellem f.eks. købstæder, flækker og havne. 53 I kontrast til Kroman og Kjersgaard står Annette Hoff. Hun er ganske vist enig i at hærstrædet senere får almen betydning, men dette mener hun først sker fra begyndelsen af 1400-tallet. 54 I de foregående århundreder mener hun at kunne spore en ganske anden betydning af konungs hærstratæ. Landskabslovenes konungs hærstratæ opfatter jeg som et vejsystem fungerende fra middelalderens begyndelse og anlagt af kongemagten 55 Denne opfattelse baserer sig på Henrik d. 1 s Lov fra ca Her defineres herestrete som en vej, som altid er åben, som ingen undtagen Kongen selv kan lukke, og som fører til købstæder, borge, fæstningsværker, eller kongelige havne. 56 Hoff mener at det må dreje sig om et militært vejanlæg 57 som næppe har været til almenvellets transport, men til troppetransporter og Kongens uhindrede færden. Denne teori forekommer lovlig søgt. Befæstningerne kan naturligvis ikke opfattes som isolerede øer i middelaldersamfundet. Den daglige drift må have krævet en lind strøm af håndværkere, handlende og andet godtfolk ind og ud af portene, og tanken om at borgene skulle have været forbundet af afsondrede vejanlæg forekommer ligefrem paradoksal når man husker at mange middelalderbyer netop opstod omkring fæstningsværkerne. At vejene så ligefrem skulle have været anlagt viser sig som det om et øjeblik fastslås, ikke at harmonere med arkæologien. 53 HOFF, s HOFF, s HOFF, s Hos HOFF er konungs hærstratæ kursiveret. Kursiveringen er her erstattet med fed skrift. 56 Ibid., s Ibid.

13 Sune B. Pedersen Område 1: Dansk vejvæsen i middelalderen Side 13 af 16 Det er altså som Hoff forsøger, yderst kompliceret at udskille de enkelte vejes særpræg og prøver man ender det let i gætteri. Det er dog også problematisk som Kroman gør, bare at sidestille hærveje med alfarveje, idet de immervæk optræder som forskellige kategorier af veje. Når nu forfatterne til lovbøgerne netop anvender forskellige betegnelser har de enkelte vejkategorier sandsynligvis haft særkender. Arkæologiske kilder Der eksisterer utallige udgravninger af middelalderlige vejanlæg og hjulspor geografisk spredt over hele landet. Det vil være uoverskueligt at indlede en nærmere arkæologisk analyse af fundene, så følgende afsnit vil begrænse sig til et kort rids af de informationer arkæologien kan bidrage med til studier af veje i dansk middelalder. Helt centralt er det at: Så snart et vejanlæg nåede fast land ophørte enhver form for konstruktion, uanset hvor omfattende selve anlægget var bygget 58 Der blev altså KUN anlagt veje hvor naturen bød det strengt nødvendigt. På alle andre strækninger måtte man tage til takke med hjulspor. I denne sammenhæng skal det påpeges at grundvandsspejlet i Danmark stod langt højere i middelalderen end det er tilfældet i dag. De danske vandløb var adskilligt vandrigere dengang, hvilket gjorde det helt centralt at færdes langs vandskellinierne og kun krydse vandløbene, hvor naturen bød det lettest muligt. 59 Interessant er det at betragte teknikken brugt ved udførelsen af et vejanlæg. Kunwalds udgravning af Broskovvejene er en mulighed for at sammenligne en oldtidsvej og en middelaldervej. Oldtidsvejen er anlagt med øje for æstetiske skønhedsværdier. Den er regelmæssig, stenene er sammenpasset ensartet og breddens varians begrænser sig indenfor 3,50-3,60 m med pæne kantstensrækker. I skarp kontrast hertil står middelaldervejen. Den virker rodet og primitiv. Små og store sten er dynget sammen uden system og uden hensyntagen til hvilken vej fladerne vender. Inden man bedømmer de to vejes kvalitet må man dog tage to afgørende forhold i betragtning. Tekniske fortrin og 58 SCHOU JØRGENSEN, s ENEMARK, PAUL: Dansk oksehandel, Århus 2003, s. 367 & NIELSEN, SVEND: Mindre meddelelser. Af landtransportens kulturhistorie, In: Fortidsminder og kulturhistorie, København 1987, s. 151.

14 Sune B. Pedersen Område 1: Dansk vejvæsen i middelalderen Side 14 af 16 sparet arbejdstid. Middelaldervejen har kunnet opføres væsentlig hurtigere eftersom stenene ikke skulle gennem en udvælgelsesproces og det har ikke været nødvendigt med veluddannede håndværkere. Det ekstra arbejde oldtidsvejen krævede kunne dog forsvares såfremt det resulterede i en bedre vej, men dette var ikke tilfældet. Den nøje anlagte oldtidsvej var sårbar overfor tunge vogne og bevægelser i terrænet, hvorimod middelaldervejen kun ville blive mere kompakt og hårdfør af ovennævnte forhold. 60 Det kan selvfølgelig ikke afgøres om dette er udtryk for en rationel tilgang til vejanlæggelse i middelalderen, eller om de primitive anvendte metoder rent tilfældigt bare var mere effektive. Alene kan det konstateres at den vilkårlige nedlægning af sten som anlæggelsesmetode findes anvendt mange andre steder. 61 Rekonstruering af middelalderens vejnet i Danmark Idéen om at kunne rekonstruere middelalderens samlede vejnet på ti sider er selvfølgelig en illusion. Den primære årsag hertil er den førnævnte, at vejanlæggene begrænser sig til det af naturen påkrævede. I resten af Danmark finder man kun hjulspor og de lader sig meget sjældent datere. De skriftlige kilder beviser dog en hyppig trafik rundt i landet. Der skulle transporteres varer til markederne og kongen skulle kunne færdes rundt i landet. Det må have krævet et finmasket vejnet mellem købstæderne, landsbyerne, havnene og fæstningsanlæggene. Dette vejnet blev vedligeholdt af lokale bønder medmindre det drejede sig om broer eller andre anseligere arbejder der krævede større arbejdskraft. I så fald trådte hele kirkesognet eller herredet til. Anlæggene var primitive, men fornuftige med henblik på den nødvendige arbejdsindsats og holdbarhed. Da vi i udbredt grad kender til byernes placering i middelalderen, kan vi ud fra viden om endemål og hydrologi gætte os frem til linieføringerne, men de vil aldrig kunne fastlægges geografisk nøjagtigt. 60 KUNWALD, s. 156ff. 61 SCHOU JØRGENSEN, se bilagene, eksempelvis nr. 9, 22 & 27.

15 Sune B. Pedersen Område 1: Dansk vejvæsen i middelalderen Side 15 af 16 Kilder Adam af Bremens Krønike, oversat af Allan A. Lund, Århus 1978 Danmarks gamle love, oversat af Erik Kroman, København 1945 Danmarks Riges Breve, 2.rk., 3.bd., København 1939 Dantes Guddommelige Komedie, oversat af Ole Meyer, København 2004 KÅLUND, KR.: En islandsk Vejviser for Pilgrimme fra 12. Aarhundrede, In.: Aarbøger for nordisk oldkyndighed og historie, 3.rk, 3. Bd, København 1913 Ottar og Wulfstan, oversat af Niels Lund, Roskilde 1983 Sjællandske Krønike, oversat af Rikke Olsen, Århus 1981 Skaanske lov og Jyske lov, oversat af Erik Kroman, København 1963 Ælnoths Krønike, oversat af Erling Albrechtsen, Odense 1984 Litteratur ABITZ E.A.: Vejenes retsforhold, København 1950 ANDERSEN, NIELS: Anm. af Ad hjulspor og landevej, In: Historisk Tidsskrift, København BECKER-CHRISTENSEN, HENRIK: Hærvejen i Sønderjylland, Aabenraa 1982 BEHREND, RIKKE: Færgesteder, In: Danske Veje, Turistforeningens årbog 1964, København 1964 BJØRNSKOV, LEO: Georg Kunwald 70 år, In: Fortidsminder og kulturhistorie, København 1987 E. CHRISTENSEN, AKSEL: Anmeldelse af Ad hjulspor og landevej, In: Historisk Tidsskrift, København ELMER JØRGENSEN, STEFFEN: Fra chaussé til motorvej. Det overordnede danske vejnets udvikling siden 1761, Odense ELMER JØRGENSEN, STEFFEN: Veje i Danmarks historie, Odense 2002 ENEMARK, PAUL: Dansk oksehandel, Århus 2003 FELDBÆK, OLE et al. (red.): Dansk søfarts historie I - Fra stammebåd til skib, København 1997 HOFF, ANNETTE: Lov og Landskab, Århus 1997 KUNWALD, GEORGE: Broskovvejene, In: Nationalmuseets arbejdsmark, København 1962

16 Sune B. Pedersen Område 1: Dansk vejvæsen i middelalderen Side 16 af 16 LUNDBYE, J.T.: Danmarks veje i oldtid og middelalder, In: Nordisk kultur, XVI B, København 1934 LUNDBYE, J.T.: Udviklingen af Danmarks Samfærdselsveje fra de ældste Tider, København 1936 MATTHIESSEN, HUGO: Hærvejen, København 1989 NIELSEN, SVEND: Mindre meddelelser. Af landtransportens kulturhistorie, In: Fortidsminder og kulturhistorie, København 1987 SCHOU JØRGENSEN, MOGENS: Vejanlæg i Danmarks forhistorie, 1991 TOPSØE-JENSEN, TORBEN: Ad hjulspor og landeveje, København 1966 WITTENDORFF, ALEX: Alvej og kongevej, København 1973

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen Metodeopgave Denne opgave har jeg valgt at inddele i tre afsnit: Erik Dahlbergs rolle Karl X Gustavs rolle Corfitz Ulfelds rolle Jeg vil undersøge og diskutere hver af de tre personers roller i overgangen

Læs mere

Den gamle pilgrimsvej Via Jutlandia Fladstrand/Frederikshavn Aalborg

Den gamle pilgrimsvej Via Jutlandia Fladstrand/Frederikshavn Aalborg Den gamle pilgrimsvej Via Jutlandia Fladstrand/Frederikshavn Aalborg Pilgrimme fra Norden, dvs. Island, Norge og Sverige sejlede til Danmark for at komme på de europæiske vandreveje til de store pilgrimsmål.

Læs mere

Hærvejene i Nordjylland

Hærvejene i Nordjylland Hærvejene i Nordjylland Projektets aktiviteter - analyser Kendskabsanalyse bl.a. : 86,3% af danskerne kender Hærvejen 56,7% forbinder Hærvejen med Viborg, 30,5% med Jelling 73,3% forbinder Hærvejen med

Læs mere

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen 1 Hærvejen Fra Kongeåen til Grænsen Kongeåen Skodborghus Stursbøl Kro / Cafe Ellegård Langdysserne ved Holmstrup Immervad Bro Hærulfstenen Strangelshøj

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

Logistikken omkring Danmarks største nødudgravning i det middelalderlige Ribe

Logistikken omkring Danmarks største nødudgravning i det middelalderlige Ribe Logistikken omkring Danmarks største nødudgravning i det middelalderlige Ribe Af Lis Andersen, museumsinspektør, Den antikvariske Samling Ribe - Danmarks ældste by - gemmer på meget store mængder af vores

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej.

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 19. april 2013 12/06000-25 Søren Peter Kongsted spk@vd.dk 7244 3113 EKSPROPRIATION TIL ETABLERING AF CYKELSTI I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens

Læs mere

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Vestsjælland 1-2 Roskilde - Ringsted. Roskilde havn

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Vestsjælland 1-2 Roskilde - Ringsted. Roskilde havn Den danske Pilgrimsrute Vestsjælland 1-2 Roskilde - Ringsted Ruterne er ved at blive kortlagt til GPS, smartphones og tablets. Disse kort vil efterhånden kunne hentes på nettet. Søg Den danske Pilgrimsrute

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 Onsdagsforedragene er et samarbejde mellem Viborg Museum Viborg Lokalhistorisk Arkiv Viborg og Omegns Amatørarkæologer Viborg Museumsforening Velkommen til en ny sæson

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON. 11. september 2013 09/10096-39 Ivan Skaaning Hansen ih5@vd.dk 7244 3112

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON. 11. september 2013 09/10096-39 Ivan Skaaning Hansen ih5@vd.dk 7244 3112 DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 11. september 2013 09/10096-39 Ivan Skaaning Hansen ih5@vd.dk 7244 3112 Randers Kommune Miljø og teknik Veje og trafik Laksetorvet 8900 Randers AFGØRELSE AF KLAGEN

Læs mere

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe Danmarks ældste by Ved at se på de ting, som arkæologer har fundet, ved man at Ribe er Danmarks ældste by. Den markedsplads som byen er bygget op om, er fra omkring år 710. Frem til slutningen af 700-tallet

Læs mere

Høje og hjulspor i tusindvis

Høje og hjulspor i tusindvis Høje og hjulspor i tusindvis færdsel i det vestjyske landskab Af Torben Egeberg Langs moderne asfaltveje og afsides grusveje ligger der enkelte steder rækker af gravhøje. I nogle tilfælde kun med få høje

Læs mere

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver Center for Undervisningsmidler, Esbjerg Lærervejledning Brug af arkæologi-kassen og opgaver Lærervejledningens indhold: Fælles Mål Om materialet Fakta om arkæologi og oldtiden 4 forskellige opgaver: Opgave

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

Stenshede. en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder. Sanne Boddum og Martin Mikkelsen

Stenshede. en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder. Sanne Boddum og Martin Mikkelsen 1 Stenshede en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder Sanne Boddum og Martin Mikkelsen 5 cm Skår til to lerkar samt en del af en flintflække fundet i grube K7. Bygherre: Bjerringbro Kommune Viborg Stiftsmuseum

Læs mere

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder.

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Barcelona Charteret I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Erklæringen begynder således:»som

Læs mere

DAISY eksempler på søgning

DAISY eksempler på søgning side 1 af DAISY eksempler på søgning Ulrich Alster Klug 2011 dannebrog@dk-yeoman.dk www.dannebrog.biz Mange synes, det er svært at søge i DAISY, og derfor vil jeg i denne note give nogle eksempler på,

Læs mere

Ølsted strand v. Runde Bakke

Ølsted strand v. Runde Bakke Ølsted strand v. Runde Bakke Beretning over den arkæologiske forundersøgelse af matr. 15a Ølsted By, Ølsted Gennemført d. 15. oktober 2008 (NFHA2772) Af: Pernille Pantmann Beretningens identifikation Museumsnr.:

Læs mere

STRANDBY DANMARKS NORDLIGSTE NATURHAVN

STRANDBY DANMARKS NORDLIGSTE NATURHAVN STRANDBY DANMARKS NORDLIGSTE NATURHAVN Oplæg til diskussion af mulighederne for at styrke Strandby som et attraktivt sted for befolkning og turisme -med baggrund i områdets righoldige historie og fund

Læs mere

Indhold. Ret&Råd er Danmarks førende kæde af selvstændige advokatvirksomheder. Havnevej 3, 4000 Roskilde. Fax 46 38 03 50 Bolig - Købers Mand

Indhold. Ret&Råd er Danmarks førende kæde af selvstændige advokatvirksomheder. Havnevej 3, 4000 Roskilde. Fax 46 38 03 50 Bolig - Købers Mand Ret&Råd er Danmarks førende kæde af selvstændige advokatvirksomheder. Ret&Råd har specialiseret sig i: Ret&Råd har sekretariat på Havnevej 3, 4000 Roskilde Erhverv - Rettidig Rådgivning Telefon 70 20 70

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur

Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur 1 Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur Martin Mikkelsen og Mikkel Kieldsen 1cm 1cm Viborg Stiftsmuseum 2007 Bygherrerapport nr. 19 Bygherre: Asger Risgaard ISBN 978-87-87272-57-5 2 Indledning. Nogle

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kommunenr. 481 Kommune Sydlangeland Kategori 2 Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk Lokalitet Kystområdet Emne Landvinding Registreringsdato forår 2002 Registrator

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Fra Rolfsted Skole 2008/1 Siden sidst. Lørdag d. 15-9-07 var der tur til Carl Nielsens Barndomshjem i Nr. Søby. Der var mødt ca. 20. Det var spændende at høre om

Læs mere

OVERSIGT OVER REGLER I GRUNDSPILLET OG UDVIDELSER

OVERSIGT OVER REGLER I GRUNDSPILLET OG UDVIDELSER OVERSIGT OVER REGLER I GRUNDSPILLET OG UDVIDELSER Denne oversigt inkluderer alle udvidelserne i Carcassonne Big Box 2, samt TÅRNE og den seneste udvidelse, BROER, BORGE OG BASARER, som er udgivet i 2010.

Læs mere

Cykle mellem tvende have

Cykle mellem tvende have Rønshoved Højskole Højskolen ved Flensborg Fjord Cykle mellem tvende have Naturskønne cykelture mellem Nord- og Sydslesvig 21. juni 27. juni 2015 Efter 150-året for 1864 vil vi cykle rundt i grænselandet:

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12.

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. 1 Man fortæller, at det eneste bygningsværk på, der kan ses fra månen er den kinesiske mur, der som en bugtet sytråd slynger sig rundt på jordens klode. En

Læs mere

Digital matrikelkortlægning 1689-1860 af København

Digital matrikelkortlægning 1689-1860 af København Digital matrikelkortlægning 1689-1860 af København Peder Dam () Afd. for Historie, SAXO-Instituttet, Københavns Universitet Baggrund og formål DigDag-projektet (www.digdag.dk) Gentagne forespørgsler fra

Læs mere

Polen rundt med Grænseegnens Touring Club. 14 24. juni 2014

Polen rundt med Grænseegnens Touring Club. 14 24. juni 2014 Polen rundt med Grænseegnens Touring Club 14 24. juni 2014 1 Referat fra turen til Polen i tidsrummet 14. til 24. juni, 2014 Jeg har brugt lidt tid på at finde en form for hvordan jeg kan beskrive den

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 21. juni 2005 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0013 Dok.: CHA40254 N O T I T S om udviklingen i strafniveauet efter lov nr. 380 af 6. juni 2002 (strafskærpelsesloven)

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Kørsel i gulpladebil - Privat eller erhverv

Kørsel i gulpladebil - Privat eller erhverv - 1 Kørsel i gulpladebil - Privat eller erhverv Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Når skat hævder, at en gulpladebil er benyttet til privat befordring, opstår ofte spørgsmålet om, hvem der

Læs mere

Vejledning: Identifikation af kunstige vandløb ved hjælp af historiske kort

Vejledning: Identifikation af kunstige vandløb ved hjælp af historiske kort Vejledning: Identifikation af kunstige vandløb ved hjælp af historiske kort De ældste matrikelkort og Videnskabernes Selskabs kort kan hjælpe dig med at finde de kunstige vandløb. Udkast til vandområdeplanerne

Læs mere

Kong Hans. han var så brat at svare: 1. Konning Hans han sidder på København, "Skal jeg ind til Misen i år, han lader de lønnebrev skrive;

Kong Hans. han var så brat at svare: 1. Konning Hans han sidder på København, Skal jeg ind til Misen i år, han lader de lønnebrev skrive; Kong Hans 1. Konning Hans han sidder på København, han lader de lønnebrev skrive; han var så brat at svare: "Skal jeg ind til Misen i år, jeg kan ikke ene fare." sender han dem til Nørrejylland Erik Ottesøn

Læs mere

Afslag på trafiktælling og på opklassificering af T vænget

Afslag på trafiktælling og på opklassificering af T vænget Dato 27. juni 2014 Dokument 13/18431-27 Side 1/7 Afslag på trafiktælling og på opklassificering af T vænget I e-mail og brev af henholdsvis 18. og 11. september 2013 har du på vegne af samtlige grundejere

Læs mere

2 uger med hiking på is og kajak i Sydgrønland

2 uger med hiking på is og kajak i Sydgrønland 2 uger med hiking på is og kajak i Sydgrønland Indhold i Sydgrønland... 3 Turens højdepunkter:... 3 Sværhedsgrad... 3 Rejsedatoer og priser... 4 Rejseplan... 5 Dag 1. Narsarsuaq og byen Narsaq... 5 Dag

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207.

Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207. Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207. Fra pakhus til palæ På den vestlige side af halvøen Jensnæs ligger det tidligere pakhus og vidner om ophævelsen af købstædernes monopol på handel. Det var kongerne,

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen

Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen 12 Det filosofiske hjørne Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen Det virker måske som et spøjst spørgsmål, men ved nærmere eftertanke virker det som om, at alle vores definitioner af tal refererer til andre

Læs mere

Formandens beretning for OF-Lynæs 2013.

Formandens beretning for OF-Lynæs 2013. Formandens beretning for OF-Lynæs 2013. Tømmetanke. Sidste år vedtog generalforsamlingen at bestyrelsen kunne låne penge ud til medlemmer der ønskede at få gravet en tømmetank ned og tilsluttet den til

Læs mere

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR - 1 Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Københavns Byret fastholdte ved en dom af 11/11 2013 næringsbeskatning af en hustru,

Læs mere

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk Til Kerteminde Kommune att. Kent Stephensen Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Dato: 19.02.2008. Bemærkninger til planforslaget

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 9. april 2010 09/07866 EKSPROPRIATION TIL OFFENTLIG VEJ Vejdirektoratet har behandlet en klage fra advokaten på vegne af K og N C T over Kommunens afgørelse af

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

OBM 3796, Dybdalgård - Arkæologisk forundersøgelse. Af stud. mag. Marie Kanstrup

OBM 3796, Dybdalgård - Arkæologisk forundersøgelse. Af stud. mag. Marie Kanstrup OBM 3796, Dybdalgård - Arkæologisk forundersøgelse Af stud. mag. Marie Kanstrup Indhold: Indledning... 2 Udgravningens forhistorie... 2 Udgravningens hovedresultater... 2 Undersøgelsens perspektiver...

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

STUBBEKØBING SANKT JØRGENSGÅRD

STUBBEKØBING SANKT JØRGENSGÅRD AR TI KE L S M Ju ÅN li 2 ED 01 E 4 N STUBBEKØBING SANKT JØRGENSGÅRD - Historien bag skelettet i Museum Lolland-Falsters middelalderudstilling Af: Anna-Elisabeth Jensen, souschef, arkæolog Gravnedgravningerne

Læs mere

Hvordan laver man begynderbaner?

Hvordan laver man begynderbaner? Hvordan laver man begynderbaner? Ovenstående spørgsmål er vel ganske enkelt, men alligevel på samme tid helt kryptisk! For hvad menes der egentlig: Hvordan laver banelæggerne af i dag baner til vores begyndere

Læs mere

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder.

Læs mere

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 1 TEMA: REJSER Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 Familien Aakjær rejser meget. I dette hæfte vil du få et lille indblik i hvordan først Jeppe

Læs mere

Motorvejen Hårup-Låsby

Motorvejen Hårup-Låsby Trafik Motorvejen Hårup-Låsby 1 1 2 2 Tilslutningsanlæg Hårup Når det nye tilslutningsanlæg bliver taget i brug, er der kun motorvej øst for det, i retning mod Aarhus. Derfor bygger Vejdirektoratet en midlertidig

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Banen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder.

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder. Månedens skeletfund - januar 2012 Af Peter Tarp, forskningsassistent, ADBOU Denne måneds skeletfund omhandler ikke kun et enkelt individ, men derimod data fra to kirkegårdsudgravninger i Horsens. Fra 2007

Læs mere

HAR VI OVERHOVEDET BRUG FOR STATISTIK?

HAR VI OVERHOVEDET BRUG FOR STATISTIK? TI KE L M Ja ÅN nu ED ar r 2 EN 01 S 4 AR HAR VI OVERHOVEDET BRUG FOR STATISTIK? - Statistik er som en bikini: den viser noget interessant og skjuler noget væsentligt. Af: Anne-Lotte Sjørup Mathiesen,

Læs mere

Når infrastruktur og udvikling går hånd i hånd GADBJERG-LØSNINGEN. Billundbanen

Når infrastruktur og udvikling går hånd i hånd GADBJERG-LØSNINGEN. Billundbanen Når infrastruktur og udvikling går hånd i hånd GADBJERG-LØSNINGEN Billundbanen BILLUNDBANE MED TOGSTOP I GADBJERG Gadbjerg Borgerforening og Lokalrådet anbefaler en løsning på Billundbanen, der omfatter

Læs mere

A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs

A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin Lars Dagnæs Udbygning af A7 Trafikken på det overordnedet vejnet i Tyskland A7 fra Bordesholm til Hamborg en af de mest befærdede strækninger

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

OM SKOLETJENESTEMATERIALET

OM SKOLETJENESTEMATERIALET OM SKOLETJENESTEMATERIALET Skoletjenestematerialet er blevet udarbejdet i 2014 som et supplerende element til Skive kommunes børn- og ungeprojekt, RENT LIV. Materialets formål er, at det skal bruges i

Læs mere

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby.

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. Renskrevet 16 marts 1881. Til Sognerådsformand J. P. Adrian i Skelby Sogn Jeppe Veje i Skjelby har talt med mig om

Læs mere

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Tlf. 9816 5964 Træffes bedst efter kl. 17 E-mail: Arkitekt@MBAndersen.dk 26. oktober 2009 Viborg Stiftsøvrighed Ref. løbe nr. 620902/09 Stiftsøvrigheden

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Administrative, sociologiske og økonomiske definitioner. bysystem 1800-1960 oversigt. teorier og paradigmer

Administrative, sociologiske og økonomiske definitioner. bysystem 1800-1960 oversigt. teorier og paradigmer Undervisningsplan foråret 2008- Dato Litteratur Tema Opgaver Ti. 5. Introduktion Gruppeinddeling Fr. 8. SBC s. 11-16 (6 s.) Hvad er en by? Wirth 1938 (24 s.) Administrative, sociologiske og økonomiske

Læs mere

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015 Stor ulighed i skolebørns trivsel på Sjælland De danske skolebørn trives heldigvis generelt godt. Der er dog forskel på trivslen fra kommune til kommune. Blandt andet er der i nogle kommuner cirka 9 ud

Læs mere

orientering Lær at finde vej

orientering Lær at finde vej orientering Lær at finde vej Fotos: Jan Hauerslev/Kurt Jørgensen Hvad er orientering? Orientering handler om at finde vej mellem et antal punkter - kaldet poster - ved hjælp af et kort. I den traditionelle

Læs mere

Museet Ribes Vikinger Læringstilbud

Museet Ribes Vikinger Læringstilbud 2014-2015 Museet Ribes Vikinger Læringstilbud Museet Ribes Vikinger Oplev Ribes spændende historie fra år 700 til år 1700. Rundvisning Tilpasses den enkelte gruppe Museet Ribes Vikinger er placeret på

Læs mere

Skræddersyet MC tur til Frankrig

Skræddersyet MC tur til Frankrig I løbet af vinteren 2012/13 var vi to par, som besluttede, at vi ville en tur til Normandiet og se nogle af mindesmærkerne fra 2. verdenskrigs D-dag i 1944. Vi var ret hurtige enige om,, at vi ikke ville

Læs mere

Grundbogen til Sidste Søndag

Grundbogen til Sidste Søndag Hvad er rollespil I dette kapitel vil vi forklare lidt omkring hvad rollespil er. Først vil vi forsøge at definere rollespil (en svær opgave), og derefter har vi et afsnit skrevet specielt til forældrene

Læs mere

- EN GOD INVESTERING. 14 gode grunde 3. LIMFJORDSFORBINDELSE. www.3limfjordsforbindelse.nu info@3limfjordsforbindelse.nu

- EN GOD INVESTERING. 14 gode grunde 3. LIMFJORDSFORBINDELSE. www.3limfjordsforbindelse.nu info@3limfjordsforbindelse.nu 3. LIMFJORDSFORBINDELSE - EN GOD INVESTERING Det nye Folketing skal sikre, at der nu vedtages en anlægslov for den 3. Limfjordsforbindelse, samt at der anvises en statslig finansiering. 14 gode grunde

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att. Reklamejura

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att. Reklamejura TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV Att. Reklamejura RADIO- OG TV-NÆVNET Mediesekretariatet 28. januar 2009 Sagsnr: 2008-0233 Ulrike Clade Christensen Fuldmægtig, cand.jur. ucc@bibliotekogmedier.dk

Læs mere

Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø.

Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø. Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø. 1 af 6 Østre Landsret Bredgade 59 1260 Kbh. K. Tlf. 57 83 22 78 arne@unilink.dk Sagsnr. BS 99-82/2011 ANKESTÆVNING Jeg anker hermed dommen af 13. august 2012 til

Læs mere

Kalleruphuse Grundejerforening

Kalleruphuse Grundejerforening Kalleruphuse Grundejerforening Gelskovvænget. Tybrindvænget. Ølstedgårdvej. Odense M. CVR-nr 12 94 40 39 www.kalleruphuse.dk e-mail: post@kalleruphuse.dk MEDLEMSINFORMATION BESTYRELSEN: Bestyrelsen har

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 06.11.2014-36 Virksomhedsordningen - erhvervsmæssig virksomhed 20140902 TC/BD Virksomhedsordningen - erhvervsmæssig virksomhed - ophør eller fortsættelse af eksisterende virksomhed - krav til tilbageværende

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Den lokalhistoriske konsulents årsberetning for 2014

Den lokalhistoriske konsulents årsberetning for 2014 Aabenraa, den 31. januar 2015 Den lokalhistoriske konsulents årsberetning for 2014 Arkibas 5.0 og Arkibas.dk I 2013 kunne formanden for SLA, Jørgen Thomsen, ikke uden en vis glæde i stemmen annoncere,

Læs mere

Afgørelse i sagen om dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinien for en gravhøj til opførelse af en carport og en flagstang i Odder Kommune

Afgørelse i sagen om dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinien for en gravhøj til opførelse af en carport og en flagstang i Odder Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 15. marts 2004 J.nr.: 03-132/700-0020 BIS Afgørelse i sagen

Læs mere

Springeren 18. september 2015

Springeren 18. september 2015 Springeren 18. september 2015 Her følger beretningen om springerens vej gennem skakhistorien. Gennem hele skakhistorien har springeren altid bevæget sig på den samme måde: To felter frem og et felt til

Læs mere