Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr

Transkript

1 Ottar Helge Ask Roar Ege Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr S K O L E T J E N E S T E N V I K I N G E S K I B S M U S E E T

2 Modellen en kopi af Helge Ask er en kopi af Roar Ege en kopi af Ottar en kopi af Kraka Fyr en kopi af Du kender nok ikke skibskopierne på billederne på forsiden; men du kan helt sikkert skrive svarene, når du har arbejdet med dette hæfte. Velkommen i Vikingeskibsmuseet. Vi håber, at du får et sjovt og spændende besøg her på museet. Vi minder om, at skibene ikke må berøres. Af hensyn til udstillingen og de øvrige gæster, må du ikke løbe, råbe eller træde i stenene omkring skibene. God fornøjelse! Vrag 3 Vrag 5 Udstilling Vrag 1 Vrag 2 Vrag 6 Indgang Start her Butik Kontor

3 Skuldelev Spærringen i Peberrenden Roskilde Sådan så udgravningsfeltet ud i Stævnen fra Skuldelev 3 under udgravningen

4 SKULDELEVSKIBENE I slutningen af vikingetiden blev der bygget spærringer på tværs af sejlrenderne i Roskilde Fjord. Det blev gjort for at beskytte den vigtige handelsby Roskilde. De fem skibe her i Vikingeskibshallen stammer fra spærringen i Peberrenden ved Skuldelev, som ligger ca. 20 km nord for museet. Skuldelev-skibene var gamle udslidte skibe, da man i vikingetiden anbragte dem på bunden af fjorden. Mast, sejl, tovværk, årer, skjolde og meget andet fjernede man fra skibene, før de blev sænket. De fem skibe blev ikke sænket på én gang. Først blev vrag 1 fyldt med sten og sænket op mod nogle pæle, som var banket ned i forvejen. Herefter blev vrag 3 sænket. Det var også lastet med sten. Agterstævnen på vrag 3 kom til at rage op af vandet, men forstævnen kom til at ligge dybt. Vrag 5 blev nok sænket for dybt, og en stor del af stenlasten trillede ud. Nogle år efter, at de tre første vrag var sænket, blev spærringen forstærket med yderligere to skibe, nemlig vragene 2 og 6. Kan du sætte de rigtige tal på tegningerne af vragene? Vanddybde: meter Peberrendespærringen omkring 1070 Peberrendespærringen omkring 1080 Vanddybde: meter Kan du kort fortælle, hvorfor skibene ikke er fuldstændig bevarede? (Se godt på vragene i museet. Brug også tegningerne, hvor du har skrevet numrene på vragene, og brug din sunde fornuft.) 2

5 SKULDELEV 3 KYSTFAREREN Vrag 3 er en storbåd, som sandsynligvis har tilhørt en rig bonde på en større gård ved Roskilde Fjord. Bonden har brugt båden som et fragt- og rejseskib i gårdens hverdag. Af og til sejlede den sikkert også familien og gårdens folk til et nærliggende marked. Skuldelev 3 kunne sejle overalt. Den behøvede ikke mere end en meter vand for at kunne komme frem. Båden var derfor velegnet til sejlads i de danske åer og lavvandede fjorde, men den kunne f.eks. også bruges i Østersøen. FIND KYSTFAREREN. Sæt kryds ved de ord, du synes, der passer: spinkelt smalt kort kraftigt bredt langt Hvor mange årehuller er der på storbåden? Kan du anbringe numrene på storbåden rigtigt? 1 = ror 2 = masten 3 = kølen 4 = et årehul 5 = forstævnen 6 = agterstævnen 7 = kølsvinet 8 = en bordplanke 9 = et spant 10 = sejlet 11 = styrbord 12 = bagbord Hvor mange årehuller har kystfareren forrest i styrbords side? Hvor mange årehuller har kystfareren forrest i bagbords side? Hvordan kan man se, at skibet har haft en kraftig mast til at bære et stort sejl? 3

6 SKULDELEV 5 DET LILLE LANGSKIB Vrag 5 er et krigsskib, som har været et hurtigt skib både for sejl og årer. Det var et frygtet skib i de danske farvande, når det var fuldt bemandet. De mindre krigsskibe spillede en vigtig rolle i vikingetidens samfund. De indgik nemlig i kongens flåde i de danske farvande. Eller de kunne bruges, når der skulle sendes en hurtig besked fra et sted i landet til et andet. De blev også brugt, når man sejlede rundt for at spejde efter fjender eller sørøvere, som hærgede i de danske farvande. FIND DET LILLE LANGSKIB. Sæt kryds ved de ord, du synes, der passer: spinkelt smalt kort kraftigt bredt langt Sammenlign skibet med storbåden. Hvad er forskellen på de to skibe? Hvor mange mand har kunnet ro skibet? Skibets besætning bestod ikke kun af roere. Hvem var skibets øvrige besætning? Hvorfor er nogle af årehullerne lukket til med en træplade? Hvilke våben var ombord på et krigsskib? Vikingeskibene var hurtige skibe. (Skibes fart måles oftest i knob. 1 knob = 1 sømil/time = 1852 meter/time.). Vikingeskibet Helge Ask er en nøjagtig kopi af Skuldelev 5. Der er blevet foretaget mange sejlforsøg med dette skib, både for sejl og for årer. Roar Ege er en nøjagtig kopi af Skuldelev 3, dette skib har også deltaget i mange sejlforsøg. Sejlads med kopibådene gør, at man i dag kan udtale sig om bl.a. skibenes gennemsnitsfart og topfart. Skuldelev 5 s gennemsnitsfart for sejl var: knob, og topfart for sejl var: knob Skuldelev 3 s gennemsnitsfart for sejl var: knob, og topfart for sejl var: knob En mindre færge sejler ca. knob. 4

7 SKULDELEV 2 DET STORE LANGSKIB Vrag 2 er et krigsskib, som uden problemer kunne sejle på det åbne hav. Det har været et imponerende skib, da det sejlede rundt. Måske har skibet tilhørt dragerne, som beskrives så malende i sagaerne. Der er kun meget lidt tilbage af det oprindelige skib. Alligevel gemmer vrag 2 på nogle af museets bedste historier: Skuldelev 2 har sejlet rundt i det irske fra det blev bygget omkring 1042 og til slutningen af 1060 erne. I den periode har det haft et aktiv sejlerliv. I slutningen af 1060 erne sejlede skibet til Danmark og blev i slutningen af 1070 erne sænket og anvendt i en sejlspærring i Roskilde Fjord. Men endnu ved man ikke, hvem der er kommet sejlende i skibet til Roskilde. Mon det er en konge eller prinsesse! En dag ved vi det måske. FIND DET STORE LANGSKIB. (Du ser skibet bedst, når du står ud for vrag 5) Sæt kryds ved de ord, du synes, der passer: spinkelt smalt kort kraftigt bredt langt Det store langskib er ca. 12 meter længere end det lille langskib. Hvor langt er det store langskib? Ca. meter. Hvor mange mand har kunnet ro skibet? Hvor mange mand har der kunnet være ombord på skibet? Kan du tegne skibet færdigt? 5

8 SKULDELEV 1 HAVSKIBET Vrag 1 er et havskib. Det blev bygget ca i Sognefjorden i Norge, og kunne sejle overalt i Nordsøen, Østersøen og på Nordatlanten. Skibet blev brugt som lastskib. Havskibet var et skib, som kunne være ejet af en stormand, som tog på handelstogter med skibet. Eller havskibet kunne være ejet af købmænd, som i fællesskab sejlede rundt til de større handelspladser eller byer. Sejlperioden for et havskib var fra starten af april til midten af oktober måned. Skibet var et åbent skib uden kahyt. Det har haft dæk for og agter og et stort åbent lastrum midtskibs. FIND HAVSKIBET. Sæt kryds ved de ord, du synes, der passer: (sammenlign med de andre skibe) spinkelt smalt kort kraftigt bredt langt Hvor mange tons laster en almindelig lastbil? Hvor mange tons kan havskibet laste? FIND MODELLEN AF HAVSKIBET I GLASMONTREN. Hvor mange gange mindre er modellen af Skuldelev 1 gjort? Havskibet med Godfred og fire mand ombord er på vej til handelsbyen Hedeby fra Grønland. Hvad er skibet lastet med? 6

9 SKULDELEV 6 FISKERBÅDEN Vrag 6 er det mindste af Skuldelevskibene. Båden er bygget til fiskeri og fangst i bunden af Sognefjorden i Norge omkring Den har oprindelig sejlet rundt som et kombineret ro- og sejlfartøj. Vrag 6 har haft flere liv. På et tidspunkt blev den ombygget, hvor bl.a. åretallet blev reduceret. Ombygningen betød, at båden i højere grad blev brugt som lastbåd end som fiskerbåd, og at den blev sejlet med en mindre besætning. Båden er også blevet repareret flere gange. FIND FISKERBÅDEN. Her er en tegning af en nybygget Skuldelev 6. Hvor mange plankerækker (bordgange) har båden på tegningen? Hvor mange plankerækker (bordgange) har vrag 6? Hvem kan have ejet en båd som Skuldelev 6? Hvad kan en båd som Skuldelev 6 have været brugt til? Find ud af Skuldelevskibenes byggeår og byggested: byggeår byggested Skuldelev 1 Skuldelev 2 Skuldelev 3 Skuldelev 5 Skuldelev 6 7

10 NOTATER Skoletjenesten, Vikingeskibsmuseet 2002 Redaktion og tekst: Harry Kahl Illustrationer: Ole Magnus og Vikingeskibsmuseet Foto: Werner Karrasch Layout: Hans Peter Boisen / Skoletjenesten Tryk: