NT ÅRSRAPPORT 2015 (9. REGNSKABSÅR)

Transkript

1 NT ÅRSRAPPORT 2015 (9. REGNSKABSÅR)

2 Forord Nordjyllands Trafikselskab leverer i 2015 et positivt økonomisk resultat på godt 25 mio. kr., som betyder, at flere af vores ejere får tilbagebetalt en andel af det tilskud, som de har ydet til den kollektive trafik. For NT er det ikke noget selvstændigt mål at skabe et positivt resultat. Det omvendte er dog heller ikke tilfældet. NT er sat i verden for at indkøbe, koordinere og markedsføre en offentlig servicetrafik, der kan gøre nordjyderne mobile. Disse opgaver ønsker vi på alle måder at løse så effektivt som muligt. Også i 2015 mener vi, at NTs bestyrelse og medarbejdere er lykkes med denne ambition, og vi fastholder samtidig et meget højt kunde tilfredshedsniveau inden for alle aktivitetsområder: bus, tog og flextrafik. De økonomiske faktorer, som er hovedårsagen til det positive resultat i 2015, er et udgiftsniveau, primært anført af lave oliepriser, som endte med at ligge betydeligt lavere end budgetteret. Derudover har NT på en række driftsmæssige og administrative poster været tilbageholdende med at iværksætte nye investeringstiltag. Dette skyldes, at vi i 2015 har arbejdet intenst med at lave en ny forretningsplan for perioden En plan som sætter retning og rammer udtrykt i 10 indsatsområder for de kommende års arbejde. I 2016 vil forretningsplanens mange aktiviteter blive iværksat og lægge grundstenene til vores stræben efter at blive fremtidens mobilitetsselskab. Et emne og en ambition som for alvor foldes ud i den nye forretningsplan. Jens Otto Størup Direktør, Nordjyllands Trafikselskab 1

3 Indhold Forord... 1 Selskabsoplysninger... 4 Selskab... 4 Bestyrelse... 4 Direktion... 4 Revision... 4 Direktionens påtegning... 5 Bestyrelsens påtegning... 5 Den uafhængige revisors erklæringer... 6 Ledelsens årsberetning... 8 Årets resultat... 8 Leverandører... 9 Kunder... 9 Ejere Strategiske Projekter Årsregnskab for Anvendt regnskabspraksis Hovedtal årsregnskab Udgiftsbaseret resultatopgørelse Omkostningsbaseret resultatopgørelse Balance Pengestrømsopgørelse Eventualforpligtelser Personaleoversigt Bemærkninger til årsregnskab Bustrafik Resultatopgørelse Bustrafik Indtægter Tilskud Operatørudgifter Øvrige driftsudgifter Kapacitetsudgifter Finansielle poster Årets resultat

4 Flextrafik Resultatopgørelse Flextrafik Indtægter Operatørudgifter Kapacitetsudgifter Finansielle poster Årets resultat TITSAM Resultatopgørelse TITSAM Årets resultat X Bus Resultatopgørelse X Bus Årets resultat Noter Forretningsområde Bustrafik Forretningsområde Flextrafik Balance Bestillerøkonomi Brønderslev Kommune Frederikshavn Kommune Hjørring Kommune Jammerbugt Kommune Læsø Kommune Mariagerfjord Kommune Morsø Kommune Rebild Kommune Thisted Kommune Vesthimmerland Kommune Aalborg Kommune Region Nordjylland Midttrafik

5 Selskabsoplysninger Selskab Bestyrelse Nordjyllands Trafikselskab John F. Kennedys Plads 1R, 3. sal 9000 Aalborg Telefon: Telefax: Hjemmeside: CVR-nummer: Hjemsted: Aalborg Regnskabsår: 1. januar 31. december Thomas Kastrup-Larsen, Formand Svend Heisselberg, Næstformand Lars Holt Daniel Nyboe Andersen Niels Krebs Hansen Viggo Vangsgaard Jan Thorbøll Andersen Morten Lem Poul Erik Andreasen Direktion Revision Jens Otto Størup, Direktør Ole Schleemann, Underdirektør Nicolai B Sørensen, Underdirektør BDO Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Visionsvej 51 DK-9000 Aalborg 4

6 Direktionens påtegning Undertegnede har dags dato aflagt årsregnskab for 2015 for Nordjyllands Trafikselskab. Årsregnskabet bygger på de obligatoriske oversigter og redegørelser, der skal aflægges i overensstemmelse med Lov om Kommunernes Styrelse og reglerne i ministeriets Budget- og Regnskabssystem for Kommuner. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsregnskabet giver et retvisende billede af selskabets aktiver og passiver, finansielle stilling samt årets økonomiske resultat. Aalborg, den 20. april 2016 Jens Otto Størup Ole Schleemann Nicolai Bernt Sørensen Direktør Underdirektør Underdirektør Bestyrelsens påtegning Bestyrelsen for Nordjyllands Trafikselskab har i dag behandlet og vedtaget årsregnskabet for regnskabsåret Aalborg, den 20. april 2016 Thomas Kastrup- Larsen Bestyrelsesformand 5

7 Den uafhængige revisors erklæringer TIL BESTYRELSEN I NORDJYLLANDS TRAFIKSELSKAB Vi har revideret årsregnskabet for Nordjyllands Trafikselskab for perioden 1. januar til 31. december 2015, der omfatter anvendt regnskabspraksis, udgifts- og omkostningsbaseret resultatopgørelse, balance, omregningstabel, pengestrømsopgørelse og balancens noter, herunder egenkapitalopgørelse. Årsregnskabet er udarbejdet efter kravene i bekendtgørelse om kommuners budget- og regnskabsvæsen, revision mv. LEDELSENS ANSVAR FOR ÅRSREGNSKABET Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med kravene i bekendtgørelse om kommuners budget- og regnskabsvæsen, revision mv. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne. Her ud over er det ledelsens ansvar, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, bestyrelsens øvrige beslutninger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. REVISORS ANSVAR Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført revisionen i overensstemmelse med internationale standarder om revision og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning og god offentlig revisionsskik jf. Lov om kommunernes styrelse. Dette kræver at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører revisionen for at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet er uden væsentlig fejlinformation. En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå revisionsbevis for beløb og oplysninger i årsregnskabet. De valgte revisionshandlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurdering af risici for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor intern kontrol, der er relevant for interessentskabets udarbejdelse af et årsregnskab, der giver et retvisende billede. Formålet hermed er, at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke at udtrykke en konklusion om effektiviteten af interessent skabets interne kontrol. En revision omfatter endvidere vurdering af, om ledelsens valg af regnskabspraksis er passende, om ledelsens regnskabsmæssige skøn er rimelige samt den samlede præsentation af årsregnskabet. Revisionen omfatter desuden en vurdering af, om der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, bestyrelsens øvrige beslutninger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. 6

8 KONKLUSION Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af trafikselskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2015 samt af resultatet af trafikselskabets aktiviteter og egenkapitalopgørelse for regnskabsåret 1. januar- 31. december 2015 i overensstemmelse med kravene i bekendtgørelse om kommuners budget- og regnskabsvæsen, revision mv. Det er ligeledes vores opfattelse, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, bestyrelsens øvrige beslutninger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. SUPPLERENDE OPLYSNING OM FORSTÅELSE AF REVISIONEN Nordjyllands Trafikselskab har i overensstemmelse med Lov om kommunernes styrelse som sammenligningstal i den udgiftsbaserede resultatopgørelse for regnskabsåret 2015 medtaget det af bestyrelsen godkendte budget for Disse sammenligningstal har ikke været underlagt revision. UDTALELSE OM LEDELSESBERETNINGEN Vi har gennemlæst ledelsesberetningen. Vi har ikke foretaget yderligere handlinger i tillæg til den udførte revision af årsregnskabet. Det er på denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet. Aalborg, den 20. april 2016 BDO STATSAUTORISERET REVISIONSAKTIESELSKAB Peter Damsted Statsautoriseret revisor 7

9 Ledelsens årsberetning I overensstemmelse med lov om trafikselskaber varetager Nordjyllands Trafikselskab (NT) følgende opgaver: Offentlig servicetrafik i form af almindelig buskørsel Fastsættelse af takster og billetteringssystem Koordinering og planlægning af offentlig servicetrafik Individuel handicapkørsel for svært bevægelseshæmmende Lokalbaner Herudover varetager NT opgaver vedrørende indkøb og koordinering af Flextrafik. Årets resultat NT kan for regnskabsåret 2015 præsentere et samlet overskud på 25,5 mio. kr. NT s kerneforretninger, Bus- og Flextrafik, skaber hovedparten af overskuddet med henholdsvis 24,8 mio. kr. og 0,5 mio. kr., mens sekretariaterne for TITSAM og X Bus giver et samlet overskud på 0,1 mio. kr. Selv om NT har ikke til formål at skabe overskud for sine ejere og samarbejdspartnere, så er årets resultat alligevel tilfredsstillende i en tid med stort fokus på stramme offentlige budgetter. Overskuddet i Bustrafikken, som er det ene af to ben i NT s kerneforretning, skyldes hovedsageligt lavere udgifter til busentreprenører, da prisen på brændstof udviklede sig væsentligt mere gunstigt i 2015 end forventet af NT. Bustrafikken har i 2015 oplevet en mindre stigning i driftsindtægterne i forhold til Stigningen dækker igen i år over store forskydninger på NT s forskellige billetmedier. Der er fortsat vækst i brugen af rejsekortet som billetmedie, idet antallet af rejsekortrejser i Nordjylland steg med 23 % i forhold til % (99,6 mio. kr.) af de samlede passagerindtægter stammer fra rejsekort mod 23 % (85,1 mio. kr.) i Væksten i rejsekortrejser har været understøttet af favorable rabatordninger, som giver kunderne billigere rejser, jo mere de rejser på rejsekort. Det samlede passagertal for NT ender på 30,6 mio. rejser svarende til en stigning på 0,7 % i forhold til 2014 og er dermed lavere end NT s forretningsmæssige mål på 2 %. Bag stigningen er der både positive og negative bevægelser. Metro- og bybusser i Aalborg vækster med ca. 3 %, mens bybusser uden for Aalborg har en negativ vækst på samlet set 22 %. Det skyldes primært, at bybusruterne i Hjørring er blevet nedlagt. Ligeledes har de regionale ruter samt de fælles kommunale ruter en negativ vækst på ca. 1 %. De lokale ruter har til gengæld en positiv vækst på ca. 2 % blev også året, hvor ejerkredsen bag Rejsekort A/S indgik ny ejeraftale og tilslutningsaftale, hvilket medførte en samlet engangsbesparelse på transaktionsafgifter/abonnementsafgifter på 3,5 mio. kr. i 2015 for NT. For NT s vedkommende er den nye finansieringsmodel for Rejsekort A/S den løsning, som NT hele tiden har arbejdet på at få indført, da den bidrager til at gøre brugen af rejsekortet uafhængig af betalingen til Rejsekort A/S. Jo mere man bruger rejsekortet og udfaser øvrige billetprodukter, jo mere får man for sine penge. Den nye finansieringsmodel kaldes Årsrapportmodellen. Den ændrer afgiftsstrukturen således, at selskaberne betaler til Rejsekort A/S uanset, hvor meget eller hvor lidt de tager rejsekortet i anvendelse. Betalingerne fastlægges som et fast beløb afhængig af det enkelte selskabs samlede indtægter og passagertal. Rejsekortets indtægter og selskabernes udgifter - afhænger således ikke længere af hvor hurtigt og hvor omfattende, rejsekortet udrulles i de enkelte trafikselskabsområder. Overskuddet i Flextrafikken, som er det andet ben i NT s kerneforretning, er på 0,5 mio. kr. i Overskuddet skyldes primært besparelse på Flextrafikkens kapacitetsudgifter. Her har NT fortsat en synergieffekt ved at samarbejde med de andre trafikselskaber gennem FlexDanmark. Derudover har der hovedsageligt været færre udgifter til eksterne konsulenter end budgetteret. 8

10 I 2015 er der udført knap 1,5 mio. koordinerede ture med kunder i Flextrafikken, hvilket er et fald på knap 6 % i forhold til Faldet kommer hovedsageligt fra færre ture på kørselsordningerne Flexlæge, Flexskole og Flexsygehus. Leverandører Hjørring Citybus A/S blev årets vinder af NT's kvalitetspris inden for bustrafikken og modtog en bonuscheck på kr. Kvalitetsprisen gives for at udøve en god kundeservice, opnå en høj kundetilfredshed og et lavt brændstofforbrug på entreprenørens ruter. Med baggrund i NT s 21. udbud af buskørsel blev der indgået nye kontrakter for lokalruter i kommunerne Mariagerfjord, Frederikshavn, Hjørring og Thisted samt bybussen i Nykøbing. Udbuddet omfattede 39 driftsbusser og ca køreplantimer, hvilket udgør 3 % af NT s samlede buskørsel. I forhold til de tidligere kontrakter blev det mest markante resultat af udbudsforretningen en prisreduktion på hele 34 % på bybussen i Nykøbing. Også lokalruterne i Mariagerfjord Kommune oplevede et prisfald på knap 2 %, mens der var mindre prisstigninger i Thisted Kommune (5 %) og Frederikshavn Kommune (3 %). I Hjørring Kommune blev der udbudt et helt forandret rutenet, som var resultatet af et trafikplansprojekt, som kommunen og NT påbegyndte i Ændringerne og udbuddet gav kommunen en samlet besparelse på 2,5 mio. kr. I starten af 2015 afholdt NT et netværksseminar om flextrafik med deltagelse af leverandører og brancheorganisationer. Formålet var at udpege fælles udviklingsprojekter, som vil styrke både NT's og leverandørernes forretninger. På baggrund af seminaret blev det aftalt at indføre en informationsportal for flextrafikchauffører, at undersøge muligheden for en multimodal rejseplanlægger og endelig at søge om midler fra Vækstforum til et projekt om professionalisering af leverandørsiden for Flextrafikken. Alle projekter er i løbet 2015 blevet konkretiseret og besluttet. Chaufførportalen blev implementeret i april måned. Fra medio januar til primo marts i 2015 gennemførte NT sit ordinære 23. udbud af flextrafik i Region Nordjylland. I maj foretog NT en opfølgende mindre tilbudsindhentning angående skole- og aktivitetscenterkørsel i kommunerne Frederikshavn, Hjørring og Jammerbugt. Endelig gennemførtes i oktober en lignende tilbudsindhentning som følge af en vognmandskonkurs for Mariagerfjord Kommune. Det ordinære udbud omfattede rammeaftaler for ét år vedrørende den variable flextrafik til en samlet kontraktsum af 123,5 mio. kr. Der blev indgået rammeaftaler med 98 virksomheder, som havde afgivet tilbud med priser, der i gennemsnit lå 2 % højere end i Det 23. udbud omfattede også udbud af hhv. 14 etårige pakker med variabel kørsel med rådighedsaftale samt 100 pakker (varighed fra 1 til 4 år) med fast kørsel til skoler og andre institutioner (inkl. busdublering). Tilbudsindhentningerne drejede sig om hhv. 7 og 4 kørselspakker. For den faste kørsel forventes omkostningerne samlet at blive ca. 20 % højere end tidligere. Denne stigning skyldes udbuddet af flere mindre pakker samtidig med krav til øget vognkapacitet i kombination med en økonomisk presset branche. Kunder I kommunerne Frederikshavn, Hjørring og Thisted blev der gennemført en række ændringer og forbedringer i busbetjeningen. Ændringerne havde baggrund i, at NT sammen med kommunerne gennemførte trafikplansprojekter. Projekterne har til formål at optimere og effektivisere den kollektive trafik, således at kommunerne får bedst og mest mulig kollektiv trafik i forhold til det ønskede serviceniveau og økonomiske råderum. I Aalborg Kommune blev betjeningsomfanget på by- og metrobusserne udvidet med flere afgange på metrobus 2, linje 12, 14 og 17. DSB optimerede rejsetiderne mellem landsdelene, og det medførte ændrede togkøreplaner i hele Nordjylland. I forlængelse heraf blev afgangstider på togrelevante busruter tilpasset, så der blev sikret optimale forbindelser mellem tog og bus. 9

11 Sammenlignet med resten af landet har NT en stor andel af kommunernes og regionens flextrafik. I 2015 er der udført knap 1,5 mio. koordinerede ture med kunder, der har benyttet kørselsordningerne Flextur, Flexlinje, Flexhandicap, Flexskole, Flexsygehus, Flexlæge eller Flexaktivitet. I forhold til kundetilfredshed er målsætningen, at 90 % af kunderne i Flextrafikken skal være tilfredse eller meget tilfredse. I 2015 var kundetilfredsheden i gennemsnit 91 %. I starten af 2015 lancerede NT en ny selvbetjeningsløsning, hvor kunder kan bestille og betale Flextur og Flexhandicap via app'en "Flextrafik" eller via hjemmesiden NT.flextrafik.dk. Der gives 10 % rabat på rejser, der bestilles via selvbetjeningsløsningerne. Over 5 år er målsætningen at flytte 25 % af de manuelle telefoniske bestillinger over på selvbetjening. Ved udgangen af 2015 var selvbetjeningsgraden ca. 10 %. Ejere I juni indgik NT og de nordjyske kommuner en aftale med Veksø A/S om levering af udstyr til stoppesteder. Aftalen er et element i at sikre moderne og velfungerende ventefaciliteter, som er vigtigt for brugerne af den kollektive trafik. Også på terminalområdet skete der forbedringer, idet perroner på Aars Busterminal blev totalmoderniseret. I 2015 har kommunerne overtaget visiteringen af borgere til handicapkørsel. Opgaven blev tidligere varetaget af NT. Formålet med opgaveflytningen var at sikre mere klare snitflader mellem NT og kommunerne, således at NT står for kørselsudførelsen og kommunerne for adgangskriterierne for ordningen i lighed med øvrige lukkede kørselsordninger i Flextrafikken. Opgaveflytningen er foregået uproblematisk for både NT, kommuner og kunderne. Strategiske Projekter I marts besøgte den daværende transportminister, Magnus Heunicke, Nordjylland for sammen med regionsrådsformand, Ulla Astman, at markere aftalen om Region Nordjyllands overtagelse af togdrift fra DSB. Den formelle aftale blev underskrevet i toget på vej over Limfjorden. Aftalen betyder, at Nordjyske Jernbaner overtager den regionale togbetjening fra august I forbindelse med overtagelsen udbygges togbetjeningen samtidig markant. I november trak regeringen den besluttede støtte til Aalborg Letbane tilbage, idet statens medfinansiering af projektet blev annulleret i finansloven for Aalborg Kommune besluttede efterfølgende at gå efter statslig medfinansiering af en højklasset busløsning (BRT) i stedet for en letbane for at imødekomme det store transportbehov, der bl.a. vil komme mellem centrum og det nye universitetshospital i Aalborg Øst. 10

12 Årsregnskab for 2015 Anvendt regnskabspraksis Generelt Nordjyllands Trafikselskab er etableret i henhold til lov om trafikselskaber og er som fælleskommunal virksomhed at sammenligne med et selskab oprettet efter styrelseslovens 60, hvorfor regnskabet aflægges i henhold til gældende lovgivning og efter de retningslinjer, der er fastlagt af ministeriet i Budget- og Regnskabssystem for Kommuner. God bogføringsskik NTs bogføring foretages i overensstemmelse med god bogføringsskik, herunder følges reglerne i Budget- og Regnskabssystemet for Kommuner og andre relevante forskrifter. Ændringer i anvendt regnskabspraksis i forhold til foregående år Formuleringen Rentetilskrivning på den lange gæld sker i det år renten betales udgår og erstattes af nedenstående. Afvikling af rejsekortlån sker med én ydelse pr. år, dog forskudt med et år, da første ydelse forfaldt primo 2015, men vedrørte Driftsregnskab Indregning af indtægter, udgifter og omkostninger Indtægter indregnes i det regnskabsår, de vedrører, jf. transaktions-princippet. Driftsudgifter i regnskabsopgørelsen og omkostninger i resultatopgørelsen indregnes i det regnskabsår, de vedrører, jf. transaktionsprincippet. Ovennævnte forudsætter dog, at indtægter/udgifter er kendte for NT inden udløb af supplementsperioden, der slutter medio februar i det nye regnskabsår. Balancen Formålet med balancen er at vise selskabets aktiver og passiver opgjort henholdsvis ultimo regnskabsåret og året før, idet der ved passiver forstås summen af egenkapital og forpligtigelser. Materielle anlægsaktiver Aktiver indregnes som hovedregel i balancen til kostpris og afskrives over den forventede levetid. Ejendomsretten dokumenteres via bogførte fakturaer og leasingaftaler m.v. Ejendomsretten til de i balancen indregnede grunde og bygninger er dokumenteret i elektronisk indhentede tingbogsattester. Aktiver med en levetid på 1 år eller derunder - samt aktiver under kr. - afskrives straks og registreres således ikke i anlægskartoteket. Indretning af lejede lokaler samt anlæg, driftsmateriel og inventar, herunder IT-udstyr, måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug. Udgifter på over kr., der medfører en væsentlig forbedring af et aktivs egenskaber eller en væsentlig forlængelse af et aktivs levetid, aktiveres sammen med det pågældende aktiv og afskrives over den nye levetid. Udgifter til mindre reparationer og lignende, som ikke har væsentlig indflydelse på aktivets levetid eller egenskaber i øvrigt, udgiftsføres i det regnskabsår, hvori de afholdes. 11

13 Grunde og bygninger Ikke aktuel. Øvrige materielle anlægsaktiver Øvrige materielle anlægsaktiver er indregnet til anskaffelsespris med fradrag af afskrivninger. Aktiver til over kr., der indgår som en del af et større anlæg, registreres som et samlet anlæg. Inventar indkøbt til samme formål aktiveres, når der er tale om en start/nybygning eller om en væsentlig modernisering eller udvidelse. Levertider materielle anlægsaktiver Levetider er fastlagt til følgende: Aktivtype Levetid Bygninger Ikke aktuel i 2015 Installationer Ikke aktuel i 2015 Tekniske anlæg, maskiner mv år Inventar, IT-udstyr mv. 3-5 år Såfremt der er afveget fra levetiderne udmeldt af ministeriet, er dette anført som note til anlægsnoten i regnskabet. For enkelte aktiver fastsættes ved anskaffelsen en forventet scrapværdi, der ikke afskrives. Der afskrives ikke på materielle anlæg under udførelse. Først når anlægget er udført, påbegyndes afskrivning over anlæggets forventede levetid. Finansielt leasede anlægsaktiver Leasingkontrakter for materielle anlægsaktiver, hvor NT har alle væsentlige risici og fordele forbundet med ejendomsretten (finansiel leasing), registreres i anlægskartoteket og indregnes til kostprisen. Kostprisen måles som den laveste af enten dagsværdien af det leasede aktiv eller nutidsværdien af minimumsleasingydelserne med tillæg af omkostninger. Finansielt leasede anlægsaktiver afskrives over den forventede levetid, der fastsættes efter typen af aktiv. Materielle anlægsaktiver under udførelse Igangværende materielle anlægsaktiver værdiansættes til de samlede afholdte omkostninger på balancetidspunktet. Immaterielle anlægsaktier Immaterielle anlægsaktiver afskrives lineært over maksimalt 10 år. Ved kontrakter, aftaler og lignende anvendes så vidt muligt den gældende kontraktperiode. Finansielle anlægsaktiver - aktier og andelsbeviser Andele af interessentskaber, som NT har medejerskab til, indgår i balancen med den andel af virksomhedernes indre værdi, jf. senest foreliggende årsregnskab, som svarer til selskabets ejerandel. Finansielle anlægsaktiver langfristede tilgodehavender Tilgodehavender er optaget i balancen til nominel værdi under de respektive regnskabsposter hertil. Der nedskrives til imødegåelse af forventede tab til nettorealisationsværdien. Omsætningsaktiver - varebeholdninger Ikke aktuel. Omsætningsaktiver - fysiske aktiver til salg Ikke aktuel. 12

14 Omsætningsaktiver - tilgodehavender Indtægter modtaget inden regnskabsårets udgang, men som vedrører efterfølgende regnskabsår, er klassificeret som periodeafgrænsningspost under omsætningsaktiver tilgodehavender. Indtægter som vedrører indeværende regnskabsår, men som først betales i det efterfølgende regnskabsår er klassificeret som kortfristet tilgodehavende. Omsætningsaktiver - værdipapirer Værdipapirer omfatter beholdninger af kortfristede værdipapirer, der uden hindring kan omsættes til likvide beholdninger, og hvorpå der kun er ubetydelig risiko for værdiændringer. Værdipapirer indregnes til dagsværdi (kurs) på balancedagen. Egenkapital Det er interessenternes intention, at selskabet skal hvile i sig selv, hvorfor årets resultat fra selskabets forskellige aktiviteter alene tillægges/fradrages selskabets egenkapital. Hensatte forpligtigelser Forpligtigelser indregnes i balancen, når selskabet på balancedagen har en retslig eller faktisk forpligtigelse, som resultat af en tidligere begivenhed, og det er sandsynligt, at afviklingen heraf vil medføre et træk på selskabets økonomiske ressourcer, og der kan foretages en pålidelig beløbsmæssig måling af forpligtigelsen. Selskabets forpligtigelser vedrørende eksempelvis miljøforurening, retssager og erstatningskrav optages på balancen til den løbende ydelses kapitaliserede værdi opgjort pr. ydelsesmodtager. NT har ikke registreret forpligtigelser af denne type. Fratrædelsesbeløb ved udløb af åremålsansættelser optages til nominel værdi i overensstemmelse med de indgåede aftaler. Langfristede gældsforpligtigelser Langfristet gæld til realkreditinstitutter og andre kreditinstitutter er optaget med restgælden på balancetidspunktet. Den kapitaliserede restleasingforpligtigelse vedrørende finansielt leasede anlægsaktiver indregnes i balancen som en gældsforpligtigelse, og leasingydelsens rentedel indregnes over kontraktens løbetid i resultatopgørelsen. Andre gældsforpligtigelser, som omfatter gæld til leverandører, andre myndigheder samt anden gæld, måles til nominel værdi. Gæld i udenlandsk valuta reguleres til kursen ultimo regnskabsåret. Pengestrømsopgørelse Pengestrømsopgørelsen tegner et billede af, hvor likviditeten kommer fra, og hvad den er anvendt til. Opgørelsen viser selskabets pengestrøm i året fordelt på drifts-, investerings- og finansieringsaktivitet for året samt årets forskydninger i likvider samt beholdningen primo og ultimo. 13

15 Hovedtal årsregnskab 2015 I dette afsnit opstilles årsregnskabets hovedtal i form af: udgiftsbaseret resultatopgørelse omkostningsbaseret resultatopgørelse inkl. omregningstabel balance pengestrømsopgørelse eventualforpligtelser personaleoversigt Udgiftsbaseret resultatopgørelse NT R 2014 B 2015 R 2015 Driftsindtægter Passagerindtægter Takstsamarbejde Tilskud Tilskud a conto Kørselsbidrag Administrationsbidrag Øvrige Øvrige bidrag TITSAM X Bus Indtægter i alt Operatørudgifter Bustrafik Flextrafik Øvrige driftsudgifter Busterminaler BusIT Billetteringsudstyr Lånefinansiering Billetudgifter (variable) Stoppestedsudstyr Kapacitetsudgifter Administration Salgsudgifter Samarbejdsaftaler Udviklingspulje Udgifter sekretariater TITSAM X Bus Udgifter i alt Driftsresultat før finansielle poster Finansielle poster Resultat

16 Omkostningsbaseret resultatopgørelse NT - Omkostningsbaseret R 2015 Driftsindtægter Passagerindtægter Takstsamarbejde Tilskud Tilskud a conto Kørselsbidrag Administrationsbidrag Øvrige bidrag TITSAM X Bus -96 Indtægter i alt Operatørudgifter Bustrafik Flextrafik Øvrige driftsudgifter Busterminaler BusIT Billetteringsudstyr Lånefinansiering Afvikling Afvikling af tidligere års lånefinansiering Renteudgifter rejsekortlån Lånefinansiering i Billetudgifter Stoppestedsudstyr -127 Kapacitetsudgifter Administration Salgsudgifter Samarbejdsaftaler Udviklingspulje Udgifter sekretariater TITSAM X Bus 96 Udgifter i alt Driftsresultat før finansielle poster & afskrivninger Afskrivninger Resultat før finansielle poster Finansielle poster 207 Resultat i alt før lånefinansiering Omregningstabel Årets omkostningsbaserede resultat Afskrivninger Renteindtægter Ansvarlig lånekapital Ekstern lånefinansiering Afdrag på Leasingforpligtelse (Kopimaskiner) -22 Årets udgiftsbaserede resultat før investeringer Investeringer i anlægsaktiver Kapitaludvidelser i Rejsekort 0 Årets udgiftsbaserede resultat

17 Balance Aktiver Note Primo Ultimo Tekniske anlæg Inventar Materielle anlægsaktiver Immaterielle anlægsaktiver & 2.1 Aktier mv Finansielle anlægsaktiver Tilgodehavender Tilgodehavender Kontantbeholdning Bankindestående m.v Likvide beholdninger Aktiver Passiver Note Primo Ultimo Egenkapital Årets resultat & 9.0 Egenkapital Hensættelser KommuneKredit (herunder leasingforpligtelser) Langfristede gældsforpligtelser Bankindestående mv Øvrig kortfristet gæld Kortfristede gældsforpligtelser Passiver

18 Pengestrømsopgørelse Pengestrømsopgørelse Årets omkostningsbaserede resultat Afskrivninger Forskydninger i hensatte forpligtelser -25 Egenkapitalforskydninger Finansforskydninger Forskydning i korte tilgodehavender Forskydning i kort gæld R 2015 Driftens likviditetsvirkning Investeringer i anlægsaktiver Ændringer i finansielle anlægsaktiver -358 Investeringer i alt Låneoptag 246 Afdrag på lån Finansiering, i alt Årets samlede likviditetsvirkning Likvide aktiver primo året Likvide aktiver ultimo året Bevægelse likvide aktiver året Difference 0 Eventualforpligtelser Eventualforpligtelser Beløb Garantiforpligtigelse for NJ Holdning Nordjyllands A/S hos KommuneKredit Garantiforpligtigelse for Nordjyske Jernbaner A/S hos KommuneKredit Finansiel leasingaftale (Køreplansystem) hos KommuneLeasing 570 Feriepengeforpligtigelse over for NT medarbejdere Total Personaleoversigt Personaleoversigt R 2014 B 2015 R 2015 Antal årsværk

19 Bemærkninger til årsregnskab 2015 I dette afsnit kommenteres årsregnskab 2015 for NT s fire forretningsområder: Bustrafik Flextrafik TITSAM X Bus Der tages udgangspunkt i den udgiftsbaserede resultatopgørelse for hver af de fire forretningsområder. Bustrafik Resultatopgørelse Bustrafik Bustrafik - Udgiftsbaseret R 2014 B 2015 R 2015 Bilag B 1.0 Driftsindtægter B 1.0 Passagerindtægter B 2.0 Takstsamarbejde B 8.0 Tilskud Indtægter i alt B 3.0 Operatørudgifter Buskørsel Regional Lokal inkl. Midttrafik Flexlinje/Flextur B 3.1 Lokalbaner B 4.0 Øvrige driftsudgifter B 4.1 Busterminaler B 4.2 BusIT B 4.3 Billetteringsudstyr B 4.4 Lånefinansiering B 4.5 Billetudgifter B 4.6 Stoppestedsudstyr B 5.0 Kapacitetsudgifter B 5.1 Administration B 5.2 Salgsudgifter B 5.3 Samarbejdsaftaler B 5.4 Udviklingspulje Udgifter i alt B 5.0 Driftsresultat før finansielle poster B 6.0 Finansielle poster Resultat * * Bilag B 7.0 viser fordelingsregnskab på Bustrafik Indtægter Bustrafikkens indtægter kommer fra passagerindtægter og tilskud fra ejerne, hvor passagerindtægterne i 2015 udgør 39 % af de samlede indtægter på Bustrafik. 18

20 Driftsindtægter Regnskab 2015 viser en driftsindtægt, dvs. passagerindtægter efter fradrag af takstsamarbejde med DSB/Arrivatog, på 327,5 mio. kr., hvilket er ca. 11,4 mio. kr. lavere end budgetteret. Sammenlignet med regnskab 2014 er den realiserede driftsindtægt dog 5,7 mio. kr. højere. Passagerindtægter Passagerindtægterne er 24,3 mio. kr. lavere end budgettet, hvilket delvist kan henføres til en lavere afregning på takstsamarbejdet med DSB (se efterfølgende afsnit). I forhold til regnskab 2014 er der et mindre fald på 3,9 mio. kr. I NT s forretningsplan er der en forventning om en passagerfremgang på 2 % årligt. I budget 2015 er der dog alene indregnet en forventning om en passagerfremgang på 1 % svarende til en forventet mérindtægt på knap 4 mio. kr. Der er fra 2014 til 2015 en vækst i passagertallet på 0,7 %. Den lavere vækst svarer til en ikke realiseret indtægt på ca. 2 mio. kr. Der har i regnskab 2015 været følgende væsentlige bevægelser: Indtægter fra kontantbilletter ligger samlet 9,2 mio. kr. lavere end budgettet. Der er sket en løbende udvikling, hvor passagererne i højere grad anvender rejsekort frem for kontantbilletter. Forskydningen mellem kontantbilletter til rejsekort har på kort sigt en negativ effekt på indtægterne, idet rejsekortrejser er billigere i forhold til kontantbilletrejser. På længere sigt forventes effekten dog at være neutral, da det antages, at rejsekortkunder hyppigere vil foretage rejser i forhold til kontantbilletkunder. Der er en positiv udvikling på indtægter fra mobilplatforme (SMS billetter, mobil app, mv.) på 2,2 mio. kr. i forhold til budget 2015 og 1,4 mio. i forhold til regnskab Indtægter fra rejsekort ligger 10,6 mio. kr. over budget og 14,6 mio. kr. over regnskab Denne stigning sker på bekostning af indtægter fra kontantbilletter og månedskort. Passagerer med månedskort med lav rejseaktivitet er i stigende grad overgået til rejsekort. Denne tendens har en negativ effekt på indtægterne, idet der på rejsekortet udelukkende betales for de udførte rejser. Indtægter fra periode-/månedskort ligger 15,1 mio. kr. under budget og 8,9 mio. kr. under regnskab Faldet kan dels forklares med en større overgang til rejsekort jf. ovenstående, samt at indtægter, der vedrører salg hos DSB og Arriva, er flyttet til rejsekortet og derved afregnes direkte til togoperatørerne uden om NT. Herudover er der udviklet en model til at foretage mere præcise periodiseringer. Implementeringen af denne model har en negativ indvirkning på indtægter fra periode-/månedskort på ca. 2,5 mio. kr., som kun optræder i 2015 og ikke i årene fremover. Indtægter fra 3. partskort er faldet både i forhold til budgettet og i forhold til regnskab Det dækker over et fald på ungdomskort og øvrige kort, mens indtægterne fra skolekort er steget grundet trafikplansprojekter, hvor skolebusruter er overgået til åbne ruter. Indtægter fra billetaftaler ligger 1,4 mio. kr. lavere en budgettet. Hovedparten af faldet skyldes en ændring i afregningen mellem NT og Midttrafik, således indtægter i 2015 afregnes efter en faktabaseret model. Takstsamarbejde For posten takstsamarbejde var der i budget 2015 forudsat en samlet afregning til DSB/Arriva-tog på 46,5 mio. kr. NT var efter udarbejdelse af budgettet for 2015 i dialog med DSB med henblik på afstemning af forventningerne for 2015, herunder udviklingen i togoperatørernes rejsekortindtægter. Rejsekortindtægterne afregnes direkte til togoperatørerne og ikke via NT. På baggrund af det øgede antal rejsekortrejser aftalte togoperatørerne og NT, at a conto beløbet blev reduceret til 33,6 mio. kr., hvilket har givet en besparelse på 12,9 mio. kr. i forhold til budgettet. Der er dog ikke foretaget en endelig afregning for 2015 ligesom 2014 ej heller er endeligt afregnet. 19

21 Indtægtsfordeling Passagerindtægter fra rejsekort, kontantbilletter og NTbestilling fordeles mellem kommuner og region efter ny faktabaseret fordelingsmodel. Det skal bemærkes, at kontantbilletter og NTbestilling i budget 2015 er fordelt på grundlag af den oprindelige matematiske/statistiske model. Ændringen til et faktabaseret fordelingsprincip betyder, at der er forskydninger i fordelingen af passagerindtægter mellem kommuner og region, når budgettet sammenholdes med de realiserede passagerindtægter. Tilskud A conto indbetalingerne i 2015 er budgetteret til 503,7 mio. kr., mens den realiserede a conto indbetaling er 505,1 mio. kr. Stigningen på 1,4 mio. kr. skyldes justeringer for Hjørring Kommune, Thisted Kommune, Region Nordjylland samt Midttrafik. Hjørring Kommune har gennemført et trafikplansprojekt, der ikke var indeholdt i budgettet. I trafikplansprojektet blev et antal ruter, der hidtil har kørt som lukkede skolebusser i kommunen, åbnet. Thisted Kommune har ønsket at indbetale 0,5 mio. kr. for at afbøde eventuelle negative konsekvenser af indtægtsfordelingen. For Region Nordjylland er a conto indbetalingen nedsat med 0,2 mio. kr., hvilket skyldes lufthavnskørsel, der er aftalt dækket af NT s udviklingspulje. Denne aftale er alene gældende for For Midttrafik skyldes justeringen på 0,1 mio. kr., at der er udført mere kørsel end forudsat i budgettet. Operatørudgifter Området dækker over udgifter til både Buskørsel og Lokalbaner. Der er i 2015 realiseret en udgift på 713,2 mio. kr., hvilket er 23,8 mio. kr. lavere end budgetteret. Buskørsel Regnskab 2015 viser et realiseret forbrug på 637,9 mio. kr. svarende til en reduktion på ca. 23,5 mio. kr. i forhold til budgettet. Reduktionen dækker over en række større og mindre ændringer i såvel opadgående som i nedadgående retning. De større ændringer kan kort beskrives således: Budgettet for 2015 er udarbejdet i et prisniveau, der som følge af lave brændstofpriser og en lav rente, er 3,2 procentpoint højere end det realiserede. Det lavere prisniveau betyder en besparelse på mio. kr. Der er i enkelte kommuner gennemført mindre køreplanreduktioner, der ikke var indeholdt i budgettet for For regionen er gennemført en mindre køreplanudvidelse primært på rute 973X, Frederikshavn Aalborg, der ikke var indeholdt i budgettet. I Hjørring Kommune er der gennemført et trafikplansprojekt med virkning fra august Projektet indeholder dels en større omlægning af det nuværende bussystem i kommunen, og dels at et antal skolebusruter omlægges til almindelig åben buskørsel. Lokalbaner Regnskabet for 2015 viser en betaling på 59,7 mio. kr. til Nordjyske Jernbaner, hvilket ligger tæt på budgettet. Lokalbanerne afregnes dels på grundlag af udført persontransportarbejde og dels på grundlag af tilskud til drift og infrastruktur. Der har i 2015 været en stigning i det udførte transportarbejde hovedsageligt på Skagensbanen i forhold til budgettet. Den højere passagerkilometerafregning opvejes dels af et lavere driftstilskud som følge af den lavere prisudvikling, og dels af at Nordjyske Jernbaner ikke opnåede en kvalitetsscore, der udløste det fulde bonusbeløb. Øvrige driftsudgifter Regnskabet på Øvrige driftsudgifter indeholder en realiseret besparelse på 7,6 mio. kr. i forhold til budget De væsentligste besparelser er realiseret på Busterminaler, Billetteringsudstyr og Billetudgifter, og årsagerne til besparelserne beskrives nedenfor under de enkelte poster. 20

22 Busterminaler Udgifter til busterminaler blev 3,2 mio. kr. lavere end budgetteret, hvilket skyldes markant færre vedligeholdelses- og driftsudgifter end forventet. Bl.a. er implementering af nyt låsesystem til samtlige busterminaler i Nordjylland udskudt til Bus IT BusIT viser en realiseret besparelse på 0,4 mio. kr. i forhold til budget 2015, hvilket primært kan henføres til lavere udgifter til leverandørerne. Besparelserne relaterer sig til software abonnementer, software køb og udvikling samt hardware. Billetteringsudstyr De samlede udgifter til billetteringsudstyr i 2015 blev 3,5 mio. kr. lavere end budgetteret, hvilket hovedsageligt var forårsaget af følgende: Udskydelse af FSA (Final System Acceptance) fra Rejsekort A/S til leverandøren af rejsekortsystemet (-1,8 mio. kr.) Indkøb og udvikling af nyt billetteringsudstyr (-1,3 mio. kr.) Færre udgifter til vedligehold, reparation og ombytning af billetteringsudstyr (-1,2 mio. kr.). I modsat retning trækker udgifter til WLAN kørsel (+0,8 mio. kr.). Den udgiftspost har tidligere været udgiftsført under operatørudgifter. Lånefinansiering Lånefinansieringen afviger negativt med 1,8 mio. kr. i forhold til budget Årsagen hertil er udskydelse af FSA (Final System Acceptance) fra Rejsekort A/S til leverandøren af rejsekortsystemet, og denne udgift skulle således ikke finansieres af NT s rejsekortlån (modsat effekt under Billetteringsudstyr). Billetudgifter Ejerkredsen bag Rejsekort A/S indgik ny ejeraftale og tilslutningsaftale, hvilket medførte en samlet engangsbesparelse på transaktionsafgifter/abonnementsafgifter på 3,5 mio. kr. i 2015 for NT. Denne besparelse blev dog delvist udlignet af øgede billetudgifter for 1,5 mio. kr. (herunder bl.a. transaktionsafgifter til SMSbilletter, provision, reduceret introrabat på rejsekort fra Trafikstyrelsen og distributionsafgifter/-honorarer). Totalt set gav det en samlet besparelse på 2,0 mio. kr. i forhold til budgettet. Stoppestedsudstyr Regnskabet for stoppesteder viser en besparelse på 0,4 mio. kr., da aktiviteterne vedr. udskiftning af topskilte, standere, køreplankassetter mv. er udskudt til Kapacitetsudgifter Regnskabet for kapacitetsudgifter indeholder en realiseret besparelse på 3,1 mio. kr. i forhold til budget Der er realiseret budgetbesparelser på Administration, Salgsudgifter og Samarbejdsaftaler, mens der er realiseret en budgetoverskridelse på Udviklingspuljen. Administration Lokaler Der blev realiseret lavere udgifter end budgetteret for i alt 0,4 mio. kr. Den væsentligste årsag hertil er, at der er blevet udskudt en række indretningsprojekter, som bl.a. afventede godkendelse af NT s nye forretningsplan. Personaleudgifter Der er ingen væsentlige bemærkninger eller afvigelser i forhold til budget

23 Lønudgifter Regnskabet viser en budgetoverskridelse på 0,7 mio. kr. Det skyldes dog primært, at NT har insourcet en HRmedarbejder og en lønmedarbejder fra FlexDanmark. Det gav ekstra lønudgifter for 0,6 mio. kr., men samtidig en tilsvarende besparelse på konsulentudgifterne. Desuden har lønudgifter været yderligere belastet af en overgangsperiode fra 1. oktober 2015 til og 30. april 2016 med løn til både nytiltrådt chef for Kontrakt & IT og den fratrådte chef for området. De ekstra lønudgifter blev imidlertid delvist finansieret af indtægtsdækkede aktiviteter i 2015, hvor der var en positiv budgetafvigelse på 0,3 mio. kr. Intern IT På denne post blev der realiseret en budgetbesparelse på 1,0 mio. kr., hvilket hovedsageligt kan forklares ved, at NT afregnede 0,9 mio. kr. mindre til TITSAM i 2015 end budgetteret. Årsagsforklaringer til det lavere end forventede bidrag til TITSAM i 2015 findes i de efterfølgende bemærkninger til TITSAM s resultat for Kontorhold Der er ingen væsentlige bemærkninger eller afvigelser i forhold til budget Konsulenter Der har i 2015 været en budgetbesparelsen på 1,0 mio. kr. på konsulenter. Denne besparelse er anvendt til at finansiere budgetoverskridelser til henholdsvis Lønudgifter (0,7 mio. kr.) og delvist Udviklingspuljen (0,8 mio. kr.). Salgsudgifter Forsendelse Der er ingen væsentlige bemærkninger eller afvigelser i forhold til budget Markedsføring Udgifterne til Markedsføring blev 0,6 mio. kr. lavere end budgetteret, hvilket primært skyldes udskydelse af GoMore kampagne til 2016, og at visse markedsføringsudgifter til NT s nye forretningsplan blev afholdt af udviklingspuljen. Køreplaner Beslutningen om ikke at trykke en fysisk version af Nordjyllands køreplan i 2015 og lavere efterspørgsel på den fysiske Aalborg køreplan er de væsentligste årsager til, at der i regnskab 2015 er realiseret en budgetbesparelse på 0,4 mio. kr. Samarbejdsaftaler I forhold til budget 2015 blev de realiserede udgifter til samarbejdsaftaler 1,1 mio. kr. lavere. Den primære årsag er, at der ikke opkræves administrationsbidrag til X Bus sekretariatet i 2015 (0,4 mio. kr. i budget 2015), da driften af sekretariatet kunne finansieres af tidligere års overskud. Derudover har der bl.a. været besparelse på fire samarbejdsaftaler i regi af Bus & Tog (0,3 mio. kr.) samt en besparelse på samarbejdsaftalen med Rejseplanen A/S (0,2 mio. kr.). Udviklingspulje Udviklingspuljen blev i 2015 primært disponeret til finansiering af NT s nye forretningsplan og Aalborg Letbane. Puljen overskred budgettet med 0,8 mio. kr., hvilket alene kan henføres til aktiviteterne omkring udarbejdelsen af NT s nye forretningsplan. Det er naturligvis væsentligt at påpege, at budgetoverskridelsen mere end opvejes af bevidste besparelser på andre administrative poster fx konsulenter og markedsføring, køreplaner og samarbejdsaftaler. 22

24 Finansielle poster Budgetbesparelsen på 0,2 mio. kr. kan primært tilskrives, at NT s administration forhandlede en gunstig aftale på plads med Danske Bank vedr. de daglige bankforretninger i Aftalen genforhandles årligt og vedrører primært renteniveau og gebyrer. Årets resultat Det samlede resultat for Bustrafik i 2015 blev et overskud på 24,8 mio. kr. Overskuddet disponeres således, at 13,9 mio. kr. tilbagebetales til NT s ejere i 2017, mens der foretages overførselsadgang til NT s egenkapital for de resterende 11,0 mio. kr. Overførselsadgangen skal bidrage til finansieringen af en række centrale projekter i perioden 2016 til 2019 i forbindelse med implementeringen af NT s nye forretningsplan. 23

25 Flextrafik Flextrafikken omfatter syv forskellige kørselsordninger: Flexhandicap Flexaktivitet Flexlæge Flexskole Flexsygehus Flexlinje Flextur Lukket kørsel er lovbestemt, kræver visitering Lukket kørsel er lovbestemt, kræver visitering (de fire kørselsordninger betegnes som Øvrig Flextrafik) Åben kørsel er ikke lovbestemt, kræver ikke visitering (flyttes derfor til Bustrafik i budget- og regnskabsmæssig sammenhæng) Ovenstående betyder, at det alene er Flexhandicap og kørselsordningerne dækket af betegnelsen Øvrig Flextrafik, som behandles under forretningsområdet Flextrafik i regnskab Resultatopgørelse Flextrafik Flextrafik resultatopgørelse - udgiftsbaseret R 2014 B 2015 R 2015 Bilag Driftsindtægter F 1.0 Egenbetaling F 1.0 Abonnement F 2.0 Tilskud fra ejere F 3.0 Tilskud a conto F 3.1 Flexhandicap Øvrig Flextrafik F 4.0 Kørselsbidrag F 4.1 Flexhandicap F 4.2 Øvrig Flextrafik F 5.0 Administrationsbidrag F 5.1 Flexhandicap F 5.2 Øvrig Flextrafik Øvrige Indtægter i alt F 6.0 Operatørudgifter F 6.1 Flexhandicap F 6.2 Øvrig Flextrafik Kapacitetsudgifter F 7.0 Administration F 7.1 Salgsudgifter F 7.2 Samarbejdsaftaler Udgifter i alt Driftsresultat før finansielle poster F 8.0 Finansielle poster Resultat * * Bilag F 9.0 og F 10.0 viser fordelingsregnskab på Flexhandicap * Bilag F 11.0 og F 12.0 viser fordelingsregnskab på Øvrig Flextrafik Indtægter Flextrafikkens indtægter kommer fra passagerindtægter og tilskud fra ejerne, hvor tilskuddet fra ejerne i 2015 udgør 98 % af de samlede indtægter på Flextrafik. 24

26 Passagerindtægter Passagerindtægterne blev i 2015 realiseret til 6,4 mio. kr., hvilket er 0,6 mio. kr. lavere end budget Abonnementsordningen og kundernes egenbetaling på Flexhandicap udgør de samlede passagerindtægter I Flextrafik. Abonnement Der er ingen væsentlige bemærkninger eller afvigelser i forhold til budget Egenbetaling Passagerindtægterne i form af egenbetaling på kørselsordningen Flexhandicap blev knap 0,6 mio. kr. lavere end budgetteret. Det kan tilskrives et lavere antal realiserede ture/passagerer end budgetteret i Det er tilfældet i 9 ud af 11 nordjyske kommuner. Tilskud Ejernes tilskud til Flextrafik kan ske i form af a conto tilskud, kørselsbidrag og administrationsbidrag. I 2015 blev der realiseret tilskud fra ejerne for i alt kr. 264,3 mio. kr., hvilket er 2,3 mio. kr. lavere end budgetteret. Tilskud a conto Tilskud a conto er bortfaldet på Flexhandicap fra og med 2015 og erstattes af hhv. kørsels- og administrationsbidrag. Kørselsbidrag I forhold til budget 2015 blev kørselsbidrag på Flexhandicap realiseret 2,0 mio. kr. lavere i 2015 pga. betydeligt færre afviklede ture på kørselsordningen. Denne udvikling var forventet allerede i forbindelse med den første økonomirapport fra NT i Kørselsbidraget på Øvrig Flextrafik modsvares af udlignende kørselsudgifter på Øvrig Flextrafik. Samlet set bestilte kommuner og region tæt på den planlagte kørsel i budget 2015, da de realiserede kørselsbidrag kun er 0,3 mio. lavere end det budgetterede niveau (afvigelse på 0,1 %). Selv om det realiserede kørselsbidrag stort set ligger på niveau med budget 2015, er der alligevel en række underliggende forskydninger mellem kørselsordningerne på Øvrig Flextrafik. De underliggende forskydninger i forhold til budget 2015 er: Flexaktivitet: Stigende (+1,4 mio. kr.) Flexlæge: Stigende (+0,9 mio. kr.) Flexskole: Faldende (-5,2 mio. kr.) Flexsygehus: Stigende (+2,6 mio. kr.) Administrationsbidrag På Flexhandicap er administrationsbidraget i 2015 også påvirket af færre afviklede ture end budgetteret, hvilket har en negativ effekt på 0,1 mio. kr. i forhold til det budgetterede niveau i På Øvrig Flextrafik ligger det realiserede administrationsbidrag på niveau med budget Operatørudgifter På Flexhandicap blev kørselsudgifterne 2,5 mio. kr. lavere end budgetteret, jf. ovenstående om færre afviklede ture/passagerer på kørselsordningen Flexhandicap. For de fleste kommuner blev aktivitetsniveauet i 2015 lavere end forventet, men det skal dog bemærkes, at Vesthimmerlands Kommune havde et stigende aktivitetsniveau på Flexhandicap i forhold til budget På Øvrig Flextrafik er der realiseret et mindre fald i kørselsudgifter på 0,2 mio. kr. i forhold til budget 2015 (afvigelse på 0,1 %). Ligesom for kørselsbidraget på Øvrig Flextrafik er der de samme underliggende forskydninger på kørselsordningerne. Forskydningerne er: 25