Møde udenfor rådhuset, Kildebakken Østergade Vissenbjerg. Mødelokale: Bo-enheden Kildebakken. 1. Godkendelse af dagsorden...

Transkript

1 Referat Social- og Sundhedsudvalget Tid Onsdag den 6. april kl. 16:00 Sted Møde udenfor rådhuset, Kildebakken Østergade Vissenbjerg Mødelokale: Bo-enheden Kildebakken Bemærkning I starter med rundvisning fra kl 15:00-15:50. Afbud Fraværende Indholdsfortegnelse: 1. Godkendelse af dagsorden /1356 Værdier i ny Værdighedspolitik /7975 Endelig status mål SSU /3765 Drift-overførsel fra /28428 Budget anlægsinvesteringer /6605 Kvalitetsstandard for madservice for borgere boende i eget hjem /6645 Kommunalt tilsyn på Frit-valgs-området /6609 Kommunalt tilsyn på Daghjemsområdet /6646 Kommunalt tilsyn og embedslæge tilsyn i plejeboliger /6340 Akutsygepleje /22076 Handicappolitik Orientering Eventuelt...17 Møde i Social- og Sundhedsudvalget den 06. april Kl. 16:00 Assens Kommune, 1 af 18

2 1. Godkendelse af dagsorden Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 6. april 2016 Dagsordenen godkendt /1356 Værdier i ny Værdighedspolitik Indstilling: Direktøren for Velfærd indstiller, at udvalget Drøfter og beslutter, hvilke overordnede værdier, der skal indgå i det videre arbejde med den nye Værdighedspolitik for ældreplejen i Assens Kommune. Tager en indledende og umiddelbar drøftelse af anvendelse og fordeling af Assens Kommunes andel af Værdighedsmilliarden. Beslutningstema: Drøftelse og beslutning af de overordnede værdier, der skal indgå i det videre arbejde med ny Værdighedspolitik for ældreplejen i Assens Kommune. Når der politisk er peget på de overordnede værdier, vil der frem til SSU-møde 11. maj blive arbejdet med forslag til de konkrete handlinger/indsatser, der bedst muligt understøtter disse værdier. Sagsfremstilling: Den 3. februar 2016 drøftede og besluttede SSU med baggrund i fremsat lovforslag den overordnede proces for udarbejdelse af en ny Værdighedspolitik for ældreplejen i Assens Kommune. Politikken skal beskrive kommunens overordnede værdier og prioriteringer på ældreområdet samt danne baggrund for prioritering af de 8,448 mio. kr., som er andelen af værdighedsmilliarden tildelt Assens Kommune. Folketinget har efterfølgende vedtaget L 105 forslag til Lov om ændring af lov om social service med tilhørende bekendtgørelse (Værdighedspolitikker for ældreplejen). Efter bekendtgørelsens 2 skal Værdighedspolitikken som minimum beskrive, hvordan kommunens ældrepleje kan understøtte følgende emner i forhold til plejen og omsorgen af den enkelte ældre: Livskvalitet, Selvbestemmelse, Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen, Mad og ernæring samt En værdig død. Byrådet skal beslutte, hvordan der skal arbejdes med områderne, herunder hvilke konkrete indsatser kommunen vil iværksætte for at implementere politikken. Senest 1. juli 2016 skal Byrådet have vedtaget og offentliggjort den nye Værdighedspolitik. Der skal samtidig indsendes en Redegørelse til Sundheds- og Ældre Ministeriet for anvendelse af de 8,448 mio. kr. til nye initiativer eller udvidelse af eksisterende indsatser, der understøtter politikken. SSU besluttede den 3. februar, at Værdighedspolitikken skal stå på følgende tre ben: Møde i Social- og Sundhedsudvalget den 06. april Kl. 16:00 Assens Kommune, 2 af 18

3 1. Politisk: Social- og Sundhedsudvalget, Ældrerådet (Input via: Workshop for Social- og Sundhedsudvalg samt Ældreråd og formand for Handicapråd 2. marts) 2. Borgerere: Beboere og pårørende på plejehjem, brugere af borgerdrevne aktivitetstilbud, visiterede daghjem og borgere som er visiteret til hjemmepleje. (Input via: 4 åbne arrangementer på Aktivcentret Glamsbjerg samt 3 plejecentre den og 21. marts. Samtidig har der været opsat postkasser på Biblioteker og i Borgerservice samt mulighed for at skrive til mailadresse via kommunens hjemmeside. Der har været annoncering om arrangementer mv. i lokalaviserne). 3. Viden og evidens om ældrepleje. (Inddrages i det videre arbejde med konkrete indsatser/handling for at understøtte politikken). Der er via ovenstående pkt. 1 og 2 kommet en lang række input til både værdier og konkrete indsatser. Der har på de fire borgerarrangementer deltaget ca. 200 personer, der er kommet ca. 20 bidrag i opstillede postkasser på bibliotekerne samt to mail. Alle input er vist i bilag til denne dagsorden, og der er med baggrund i disse udarbejdet et forslag til værdier i Værdighedspolitikken. Der er foreslået 5-7 overordnede værdier for hvert af de fem emner: Livskvalitet, Selvbestemmelse, Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen, Mad og ernæring samt En værdig død. Det foreslås, at udvalget prioriterer 3-4 overordnede værdier til at indgå i Værdighedspolitikken for hvert emne. Ældrerådet vil på møde den 19. april ligeledes få mulighed for at drøfte forslag til værdier i Værdighedspolitikken i henhold til udvalgets beslutning. Når der politisk er peget på de overordnede værdier, vil der frem til SSU-møde 11. maj blive arbejdet med forslag til konkrete handlinger/ indsatser, der bedst muligt understøtter disse værdier herunder, hvordan de 8,448 mio. kr. kan prioriteres. Dette arbejde vil tage udgangspunkt i de input, der er kommet jf. pkt. 1 og 2 ovenfor (se bilag) samt i eksisterende viden og evidens inden for området jf. pkt. 3 ovenfor. Forslag til Værdier for Livskvalitet i ældreplejen i Assens Kommune Det er værdigt: 1. At klare mest muligt selv længst muligt 2. At have medindflydelse på hvilken hjælp, man har behov for og få den rette hjælp til rette tid 3. At blive respekteret og lyttet til som et værdifuldt menneske 4. At bevare sine færdigheder og blive kompenseret, hvis færdigheder svigter 5. At have mulighed for at opbygge og bevare sociale relationer 6. At have mulighed for gode oplevelser og meningsfulde gøremål 7. At føle sig tryg og have livsglæde Forslag til Værdier for Selvbestemmelse i ældreplejen i Assens Kommune Det er værdigt: 8. At bestemme mest muligt i eget liv længst muligt Møde i Social- og Sundhedsudvalget den 06. april Kl. 16:00 Assens Kommune, 3 af 18

4 9. At fortsætte hverdagen og leve efter egen døgnrytme med egne vaner og særheder 10. At have medbestemmelse i forhold til valg af bolig, behov for personlig pleje, tøjvalg, rengøring, indkøb, hjælpemidler, deltagelse i aktiviteter, kæledyr og anden praktisk hjælp 11. At tage hensyn til den raske ægtefælle og andre pårørende 12. At blive behandlet med respekt, og der lyttes til ønsker og behov 13. At der så vidt muligt er få personer om plejen i eget hjem og på plejehjem og at ens bolig respekteres som et hjem Forslag til Værdier for Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen i ældreplejen i Assens Kommune Det er værdigt: 14. At den ældre selv kender målet med indsatsen/behandlingen 15. At personalet ved, hvem den ældre er (baggrund, ønsker og behov) 16. At der er tilstrækkeligt og kvalificeret personale, som er fagligt og menneskeligt kompetent 17. At der rapporteres og samarbejdes om den ældre mellem alle faggrupperne - sygehus, personale, hjemmepleje, læge, sygeplejersker m.fl. 18. At sygehus og kommune samarbejder ved udskrivelse til eget hjem eller plejehjem, og at pårørende inddrages 19. At få plads på plejehjem eller mulighed for at komme på daghjem, når der er brug for det Forslag til Mad og ernæring i ældreplejen i Assens Kommune Det er værdigt: 20. At kunne vælge at spise og drikke det man har lyst til, og når man har lyst 21. At maden er ernæringsrigtig, frisk og veltilberedt og tilpasset den enkeltes behov 22. At maden serveres indbydende og i gode og hyggelige rammer, der giver lyst til at spise 23. At der er mulighed for at spise sammen med andre både på plejehjem, og hvis man bor i egen bolig 24. At der er mulighed for selv at hjælpe med madlavning og indkøb Forslag til Værdier for En værdig død i ældreplejen i Assens Kommune Møde i Social- og Sundhedsudvalget den 06. april Kl. 16:00 Assens Kommune, 4 af 18

5 Det er værdigt: 25. At afslutningen på livet bliver uden smerter 26. At lytte til og respektere den ældres valg og ønsker og få det nedskrevet (fx dø på Hospice eller i eget hjem) 27. At få lov at dø og at det respekteres, hvis livsforlængende behandling ikke ønskes (livstestamenter) 28. At man ikke dør alene 29. At man kan føle sig tryg ved sin eftertid (fx få hjælp til aftaler om bisættelse/begravelse/testamente mv.) 30. At inddrage de pårørende Fortsatte politiske proces: 19/4 Ældrerådsmøde (Forslag til værdier jf. SSU 6/4) 11/5 Social og Sundhedsudvalg (Høringsforslag Værdier og Redegørelse) 17/5 Ældrerådsmøde (Forslag til Værdier og Redegørelse jf. SSU 11/5) 11/5 - Offentlig høring 25/5 8/6 Social og Sundhedsudvalg 20/6 Økonomiudvalget 29/6 Vedtagelse i Byrådet 1/7 Offentliggørelse af Værdighedspolitik 1/7 Redegørelse indsendes til Sundheds- og Ældreministeriet Lovgrundlag: L 105 forslag til Lov om ændring af lov om social service med tilhørende bekendtgørelse (Værdighedspolitikker for ældreplejen). Økonomi: Social- og Indenrigsministeriet har fordelt ældremilliarden i 2016 således, at Assens Kommune vil modtage 8,448 mio. kr. i 2016 ud over budgettet. Midlerne udmøntes løbende, når Ministeriet har behandlet redegørelserne, dog senest den 1. august Beslutningskompetence: Social- og Sundhedsudvalget. Bilag: Bilag 1 - Opsamling fra workshop mellem SSU og Ældreråd Bilag 2 - Opsamling fra fire Borgerarrangementer Bilag 3 - input fra Postkasser på Biblioteker, Borgerservice og Mail Møde i Social- og Sundhedsudvalget den 06. april Kl. 16:00 Assens Kommune, 5 af 18

6 Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 6. april 2016 Social- og Sundhedsudvalget: besluttede, hvilke overordnede værdier, der skal indgå i det videre arbejde med den nye Værdighedspolitik for ældreplejen i Assens Kommune. Tog en indledende og umiddelbar drøftelse af anvendelse og fordeling af Assens Kommunes andel af Værdighedsmilliarden /7975 Endelig status mål SSU Indstilling: Direktøren for Velfærd indstiller, at endelig status mål 2015 inden for Social- og Sundhedsudvalget tages til efterretning. Beslutningstema: Drøftelse af endelig status mål 2015 på Social- og Sundhedsudvalgets område. Sagsfremstilling: I forlængelse af regnskabsafslutningen for 2015 er der primo marts 2016 udarbejdet en endelig status på de 12 politisk godkendte mål i 2015 for Assens Kommune. Der har gennem 2015 været foretaget 2 statusopfølgninger en i foråret og en i efteråret. Hvor 1. status viste et meget begrænset billede af effekten, tegnede der sig i 2. status et begyndende billede af indsatsernes effekt. Den endelige status for 2015 viser, at der gennem året har været arbejdet med målene, og at alle de planlagte indsatser med meget få undtagelser er iværksat. Opfølgningen på indikatorerne giver en pejling af, hvorvidt og i hvilken grad de iværksatte indsatser har resulteret i opnåelse af de opstillede effektmål, og dermed bidraget til at Assens Kommune er på rette vej mod Vision Den endelige status viser, at indikatorerne inden for flere af de politiske mål peger i positiv retning. Der er dog også få af de politiske mål, hvor resultaterne af den endelige status er knap så positiv. Inden for flere af målene er det fortsat ikke muligt at følge udviklingen i de valgte indikatorer til effektmåling. En del af målingerne forventes at foreligge i løbet af 1. halvår 2016 og vil efterfølgende kunne sammenlignes med baseline-målingerne. Inden for Social- og Sundhedsudvalget er der formuleret følgende mål: Rehabilitering i socialpsykiatrien Effekt af trænende hjemmepleje Udvalgets målbeskrivelser tilføjet felter med hhv. 1., 2. og endelig status 2015 er vedhæftet som bilag. Til orientering er der desuden vedhæftet en samlet oversigt over endelig status 2015 på alle 12 politiske mål målrettet Byrådet. Lovgrundlag: Den Kommunale Styrelseslov Møde i Social- og Sundhedsudvalget den 06. april Kl. 16:00 Assens Kommune, 6 af 18

7 Beslutningskompetence: Social- og Sundhedsudvalget. Bilag: Statusbeskrivelser - endelig status SSU Oversigt over effektmål og status på effekten samlet Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 6. april 2016 Social- og Sundhedsudvalget tog endelig status mål 2015 inden for Social- og Sundhedsudvalget til efterretning /3765 Drift-overførsel fra Indstilling: Direktøren for Velfærd indstiller, at udvalget indledende drøfter Byrådets beslutning af omkring drift-overførsel fra 2015 til 2016 med henblik på endelig behandling på udvalgets møde Beslutningstema: Social- og Sundhedsudvalget skal inden udgangen af maj måned 2016 udarbejde forslag til udmøntning af det overførte underskud vedrørende regnskab Sagsfremstilling: Byrådet følger den Økonomiudvalgets indstilling vedr. drift-overførsel fra 2015 til Det betyder, at Social- og Sundhedsudvalget til budget 2016 overfører underskud på kr., og at Social- og Sundhedsudvalget skal udarbejde forslag til udmøntning af det overførte underskud i indeværende års budget inden udgangen af maj måned Social- og Sundhedsudvalget drøfter indledende udmøntning af det overførte underskud med henblik på at sagen behandles igen på udvalgets møde den Administrationen vil på baggrund af udvalgets drøftelse udarbejde beslutningsoplæg til udmøntning af det overførte underskud til behandling den Beslutningskompetence: Social- og Sundhedsudvalget. Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 6. april 2016 Social- og Sundhedsudvalget ændrede punktet til et beslutningspunkt. Et flertal af udvalget bestående af V og O anmoder om, at de decentrale enheder med overskud i regnskab 2015 forespørges om i hvilket omfang, de rent undtagelsesvis i år vil kunne bidrage til udvalgets opgave med dækning af underskuddet. Et mindretal af udvalget bestående af A og Ø modsætter sig denne forespørgsel med baggrund i, at det vurderes at være et angreb på decentraliseringsaftalen, og forespørgslen begæres i Byrådet jf. standsningsretten for så vidt angår forespørgslen til de decentrale enheder. Social- og Sundhedsudvalget anmoder om, at administrationen beregner forslag til konkrete besparelser til løsning af udvalgets opgave. Møde i Social- og Sundhedsudvalget den 06. april Kl. 16:00 Assens Kommune, 7 af 18

8 5. 15/28428 Budget anlægsinvesteringer Indstilling: Direktøren for Velfærd indstiller, at udvalget: drøfter omprioriteringer og/eller nye forslag til anlægsønsker indenfor udvalgets område til budget som understøtter Vision Beslutningstema: Udvalget drøfter indenfor eget område, hvorvidt der skal ske omprioriteringer af allerede medtagne anlæg i årene eller ønsker at fremsætte nye forslag til anlægsønsker. Sagsfremstilling: Sagen fremsendes på tillægsdagsorden, idet sagen er en opfølgning på Økonomiudvalgets behandling af de strategiske initiativer den I forlængelse af de strategiske budgetdrøftelser som fagudvalgene har haft de seneste måneder, skal det videre arbejde omkring budget , for så vidt angår anlægsaktiviteter igangsættes. Som noget nyt tages der udgangspunkt i den godkendte investeringsoversigts overslagsår, jf. budgetaftalen for budgettet. Administrativt er de anførte anlægsinvesteringer blevet opdelt i fire kategorier: Markeret med grønt: projekter på kontrakt Markeret med gult: projekter overført fra drift Markeret med blåt: projekter som ikke kan flyttes (igangværende o.lign.) Markeret med rødt: projekter som kan slettes, udskydes eller omprioriteres Vedlagt samlede investeringsoversigts totaler viser, at store andele af de afsatte beløb er forlods bundet: 2017: til umiddelbar mulig omprioritering: 25,165 mio. kr. ud fra en ramme på 83,015 mio. kr. 2018: til umiddelbar mulig omprioritering: 41,115 mio. kr. ud fra en ramme på 75,655 mio. kr. 2019: til umiddelbar mulig omprioritering: 29,615 mio. kr. ud fra en ramme på 56,915 mio. kr. Udvalget skal gennemgå de anførte anlægsinvesteringer med henblik på, at der fremsendes forslag til investeringsoversigt for budgettet Fra og med 2017 vil budgettering af byggemodningsprojekter ske ud fra konkrete beregninger på hver enkelt byggemodning, henholdsvis forventede Møde i Social- og Sundhedsudvalget den 06. april Kl. 16:00 Assens Kommune, 8 af 18

9 byggemodningsudgifter og forventede salgsindtægter. Bruttobudgetlægningen af byggemodningerne vil samtidig afspejle den tidsforskydning der vil være mellem investering og salg. Materialet færdiggøres i fagudvalgene senest i maj møderne med henblik på at et samlet forslag til ny investeringsoversigt kan indgå i materialet til 1. budgetseminar. Lovgrundlag: Lov- om Kommunernes Styrelse. Beslutningskompetence: Social- og Sundhedsudvalget. Bilag: Investeringsoversigt til Fagudvalgene - april 2016.pdf Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 6. april 2016 Social- og Sundhedsudvalget ønsker fremsat følgende nye forslag til anlægsønsker indenfor udvalgets område til budget som understøtter Vision 2018: Flere plejeboliger herunder fokus på demens afledt af udvalgets studietur til Holland. Anderledes boformer for ældre til forebyggelse af ensomhed. Etablering af nyt aktivitetstilbud i forhold til 104 (voksenhandicap) på baggrund af udvalgets vurdering af Lindebjergs nuværende aktivitetslokalers beskaffenhed /6605 Kvalitetsstandard for madservice for borgere boende i eget hjem Indstilling: Direktøren for Velfærd indstiller, at kvalitetsstandard Madservice for borgere boende i eget hjem godkendes. Beslutningstema: Godkendelse af kvalitetsstandard Madservice for borgere boende i eget hjem. Sagsfremstilling: Med budgetvedtagelsen for blev det besluttet at reducere antallet af valgfrie retter fra 14 hovedretter til 12 hovedretter, og at borgere, som ved nuværende serviceniveau får smurt mad af hjemmeplejen, fremover skal bestille og købe frokostplatter ved Assens Madservice eller ved andre godkendte leverandører. Ændringerne i Kvalitetsstand for Madservice for borgere i eget hjem er markeret med gult i vedhæftede udgave af kvalitetsstandarden, og omfatter de politiske beslutninger om at reducere antallet af hovedretter samt tilkøbet af frokostplatter. Frokostplatterne kan som den varme mad, bestilles i forskellige størrelser, samt bestilles som diæter herunder særlige frokostplatter til småt spisende. Møde i Social- og Sundhedsudvalget den 06. april Kl. 16:00 Assens Kommune, 9 af 18

10 Herudover kan det, som noget nyt, være muligt for borgere, der er visiteret til madservice også at kunne bestille smør selv madpakker (markeret med grønt). Smør selv madpakken er opstået som en mulighed og et ønske under processen med udviklingen af madpakkerne og i tråd med den rehabiliterende tilgang. Kvalitetsstandarden har været i høring i Handicaprådet og i Ældrerådet. Høringssvar er vedlagt som bilag. Beslutningskompetence: Social- og Sundhedsudvalget. Bilag: Kvalitetsstandard - Madservice borgere i eget hjem Høringssvar fra Ældrerådet Høringssvar fra Handicaprådet Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 6. april 2016 Social- og Sundhedsudvalget godkender kvalitetsstandard Madservice for borgere boende i eget hjem /6645 Kommunalt tilsyn på Frit-valgs-området 2015 Indstilling: Direktøren for Velfærd indstiller, at det kommunale tilsyns samlede redegørelse på Fritvalg-området tages til efterretning. Beslutningstema: Det kommunale tilsyns samlede redegørelse på Frit-valgs-området 2015 tages til efterretning. Sagsfremstilling: Der er i 2015 udført 40 tilsyn på Frit-valgs-området. Tilsynene er primært udført i tilslutning til visitationsbesøg i hjemmene. Der er udarbejdet en samlet redegørelse for tilsynene på Frit-valgs-området og denne har været sendt i høring hos Ældrerådet og Handicaprådet. Der kan uddrages følgende konklusion på kommunale tilsyn på Frit-valgsområdet: Borgerne får den hjælp, de er bevilget til efter Servicelovens 83 ( hjemmehjælp ) og efter 86 ( træning ) At der ud af de 40 tilsyn har været bemærkninger ved de 12: o o bemærkninger, som plejeteamet/visitationen skulle handle på, men: manglerne var ikke af alvorligere karakter, der krævede udarbejdelse af en handleplan og/eller en skriftlig opfølgning. Lovgrundlag: Serviceloven 83, 86 og 151a stk. 1. Møde i Social- og Sundhedsudvalget den 06. april Kl. 16:00 Assens Kommune, 10 af 18

11 Retsikkerhedsloven 15 stk. 1 og 16 stk. 1. Assens Kommunes styrelsesvedtægt 16 stk. 5. Beslutningskompetence: Social- og Sundhedsudvalget. Bilag: Samlet redegørelse for De kommunale tilsyn på frit-valg-området 2015 Høringssvar - Ældrerådet Høringssvar - Handicaprådet Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 6. april 2016 Social- og Sundhedsudvalget tager det kommunale tilsyns samlede redegørelse på Fritvalg-området til efterretning /6609 Kommunalt tilsyn på Daghjemsområdet 2015 Indstilling: Direktøren for Velfærd indstiller, at det kommunale tilsyns samlede redegørelse tages til efterretning. Beslutningstema: Det kommunale tilsyns samlede redegørelse på daghjemsområdet 2015 tages til efterretning. Sagsfremstilling: Der er i 2015 udført tilsyn på Assens Kommunes 4 daghjem. I forbindelse med tilsynene er der skrevet tilsynsrapporter på hvert enkelt sted og til sidst udarbejdet en samlet redegørelse for det kommunale tilsyn på daghjemsområdet. Den samlede redegørelse har været sendt i høring hos Ældrerådet og Handicaprådet. Der kan uddrages følgende konklusion på kommunale tilsyn på daghjem 2015: Alle 4 steder fik bemærkninger/anbefalinger. Dette betyder at det observerede lever op til lovgivningen, forvaltningens regler, instruktioner, værdier, rutiner, kvalitetsstandarter og almen faglig standard, men der er uhensigtsmæssige forhold som tilsynet, ved næste uanmeldte besøg vil følge op på. Vurderingen fra det kommunale tilsyn er, at brugerne i Assens Kommunes daghjem, får den hjælp og støtte, de er berettiget til. Indsatserne leveres i henhold til kvalitetsstandarden. Lovgrundlag: Serviceloven 151. Beslutningskompetence: Social- og Sundhedsudvalget. Møde i Social- og Sundhedsudvalget den 06. april Kl. 16:00 Assens Kommune, 11 af 18

12 Bilag: Tilsynsrapport daghjem 2015 Høringssvar - Ældrerådet Høringssvar - Handicaprådet Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 6. april 2016 Social- og Sundhedsudvalget tager det kommunale tilsyns samlede redegørelse til efterretning /6646 Kommunalt tilsyn og embedslæge tilsyn i plejeboliger 2015 Indstilling: Direktøren for Velfærd indstiller, at det kommunale tilsyn og embedslægens samlede redegørelser på plejeboligområdet tages til efterretning. Beslutningstema: Det kommunale tilsyn og embedslægens samlede redegørelser 2015 på plejeboligområdet tages til efterretning. Sagsfremstilling: Der er i 2015 udført kommunale tilsyn på alle plejecentre/plejehjem i Assens Kommune. Embedslægeinstitutionen har ligeledes udført tilsyn på 6 ud af 10 plejecentre/plejehjem i Assens Kommune. I forbindelse med tilsynene er der skrevet tilsynsrapporter på hvert enkelt sted og til sidst udarbejdet en samlet redegørelse for henholdsvis det kommunale tilsyn og embedslægens tilsyn på plejeboligområdet. De samlede redegørelser har været sendt i høring hos Ældrerådet og Handicaprådet. Der kan uddrages følgende konklusion på kommunale tilsyn på plejeboligområdet 2015: Alle 10 steder fik bemærkninger/anbefalinger. Dette betyder at det observerede lever op til lovgivningen, forvaltningens regler, instruktioner, værdier, rutiner, kvalitetsstandarter og almen faglig standard, men der er uhensigtsmæssige forhold som tilsynet, ved næste uanmeldte besøg vil følge op på. Vurderingen fra det kommunale tilsyn er, at beboere i Assens Kommunes plejeboliger, får den hjælp og støtte, de er berettiget til. Kendskabet til kvalitetsstandarden for personlig pleje og praktisk bistand er godt. Indsatserne leveres i henhold til kvalitetsstandarden. Embedslægens konklusion: I fire plejeboliger blev der fundet fejl og mangler, som kun indebærer ringe risiko for patientsikkerheden. Møde i Social- og Sundhedsudvalget den 06. april Kl. 16:00 Assens Kommune, 12 af 18

13 Disse fire plejeboliger får gradueret tilsyn, og skal derfor ikke have tilsyn i I to plejeboliger blev der fundet fejl og mangler, som indebærer en risiko for patientsikkerheden. Det drejer sig om fejl og mangler i forhold til den sygeplejefaglige dokumentation og medicinhåndtering. Disse plejeboliger får tilsyn igen i Konklusion: Fire ud af seks plejeboliger får gradueret tilsyn og skal derfor først have tilsyn i 2017 Der blev ikke fundet alvorlige fejl og mangler ved tilsynene. Lovgrundlag: Serviceloven 151. Sundhedslovens kapitel 66. Beslutningskompetence: Social- og Sundhedsudvalget. Bilag: Samlet redegørelse for tilsyn i plejeboliger for 2015 Samlet redegørelse for Embedslægens tilsyn Høringssvar - Ældrerådet Høringssvar - Handicaprådet Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 6. april 2016 Social- og Sundhedsudvalget tager det kommunale tilsyn og embedslægens samlede redegørelser på plejeboligområdet til efterretning /6340 Akutsygepleje Indstilling: Direktøren for Velfærd indstiller, at udvalget beslutter model og drøfter anviste finansieringsmuligheder for Akutsygepleje i Assens Kommune. Beslutningstema: Godkendelse af model og drøftelse af finansiering for Akutsygepleje i Assens Kommune. Sagsfremstilling: Baggrunden for etablering af akutfunktion i den kommunale sygepleje er den omstilling, der sker i sundhedsvæsenet, hvor flere opgaver, der tidligere blev varetaget af sygehusene, er flyttet til kommunerne og almen praksis. Kommunerne skal imødekomme flere og mere komplekse opgaver som følge af hurtigere udskrivning fra sygehuse, og at stadig flere borgere lever længere og med kroniske Møde i Social- og Sundhedsudvalget den 06. april Kl. 16:00 Assens Kommune, 13 af 18

14 sygdomme. Samtidig sker der en udvikling af de borgernære sundhedstilbud, som i højere grad varetages i borgerens eget hjem og på plejehjem. Etablering af akutfunktion er tilknyttet en national aftale: National handlingsplan for den ældre medicinske patient, hvor det overordnede formål er at reducere antallet af uhensigtsmæssige indlæggelser, og styrke sammenhængen i koordinering af patientforløb for den ældre medicinske patient. Model 1 (oprindelig model): Anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen og Kommunalt lægeligt udvalg i Assens Kommune går på, at den akutte indsats kan leveres med kort varsel, det vil sige inden for få timer, på alle tider af døgnet og på alle ugens dage, inklusive søn-og helligdage, og en ambition om at ingen skal unødigt på sygehuset. Social-og Sundhedsudvalget besluttede den 4. marts 2015 en sådan model for sygeplejens akutfunktion svarende til en årlig udgift på 2,25 mio. kr., som finansieres via Økonomiaftalen 2015 mellem KL og Regeringen, hvor der blev givet et permanent løft til styrkelse af den forebyggende og sundhedsfremmende indsats i kommuner. Model 2: Som en del af budgetaftalen indgik en omprioriteringsblok 12. Sundhed, B04 (vedhæftet som bilag) på 1, 7 mio. kr. pr år. for Akutsygeplejen. Der er derfor etableret en reduceret model 2 til en årlig udgift på 0,525 mio. kr., som dækker akut sygeplejefunktion dag og nat på hverdage og i helligdage. Denne model er finansieret indenfor den kommunale sygeplejes budgetramme, jf. Budget Finansieringsmuligheder: Ved 2. behandling af Budget er det beskrevet, at Byrådets partier bemærker, at forligspartierne er enige om, at Social- og Sundhedsudvalget skal arbejde videre med Akutsygepleje som et tilbud i Assens Kommune. Dimensioneringen af akutsygeplejen afhænger af, at den nødvendige finansiering kan anvises. Finansieringen skal findes via: omprioriteringer indenfor rammerne af Social- og Sundhedsudvalgets økonomi - eksempelvis ved overførsel af uforbrugte midler fra 2015 eller midler målrettet ældreområdet, som Assens Kommune måtte modtage i forbindelsen med finansloven for Endelig udmøntning af eventuelle midler fra finansloven godkendes af Byrådet. Forligspartierne bag Finanslovsaftalen 2016 har ønsket at styrke kommunerne i en mere værdig ældrepleje via indførelse af kommunale Værdighedspolitikker samt ved øget tilførsel af midler til området. Der er afsat 1 mia. kr. om året fra 2016, og Social- og Indenrigsministeriet har fordelt midlerne således, at Assens Kommune vil modtage 8,448 mio. kr. af værdighedsmilliarden ud over budgettet i Model og finansieringsmuligheder: Såfremt Social- og Sundhedsudvalget beslutter model 1 for Akutsygepleje i Assens Kommune, skal der anvises finansiering af 1,7 mio. kr. Dette vil kunne ske via omprioriteringer indenfor rammerne af Social- og Sundhedsudvalgets økonomi eller via midler målrettet ældreområdet (værdighedsmilliard), som Assens Kommune måtte Møde i Social- og Sundhedsudvalget den 06. april Kl. 16:00 Assens Kommune, 14 af 18

15 modtage i forbindelsen med finansloven for Endelig udmøntning af eventuelle midler fra finansloven godkendes af Byrådet. Såfremt Social- og Sundhedsudvalget beslutter model 2 for Akutsygepleje i Assens Kommune, vil finansiering være indeholdt i Budget Lovgrundlag: Sundhedsaftalen indgået mellem de 22 syddanske kommuner og regionen. L 105 forslag til Lov om ændring af lov om social service med tilhørende bekendtgørelse (Værdighedspolitikker for ældreplejen). Økonomi: Der henvises til blokbeskrivelse jf. bilag. Beslutningskompetence: Social- og Sundhedsudvalget. Bilag: Bilag - Akutsygepleje - Blokbeskrivelse Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 6. april 2016 Social- og Sundhedsudvalget besluttede model 1 for akutsygeplejen og anviste at finansieringsmuligheder for Akutsygepleje i Assens Kommune kan findes i midlerne fra Velfærdsmilliarden /22076 Handicappolitik Indstilling: Direktøren for Velfærd indstiller, at der igangsættes udarbejdelse af en ny handicappolitik og at oplæg vedrørende proces for udarbejdelsen godkendes. Beslutningstema: Formulering af ny handicappolitik. Sagsfremstilling: Assens Kommunes nuværende handicappolitik blev godkendt af byrådet i marts 2012 og er baseret på det daværende politiske visionsgrundlag. Det foreslås, at Byrådet udarbejder en ny handicappolitik med udgangspunkt i Assens Kommunes vision 2018 Vilje til vækst. Som en del af processen vedr. udarbejdelse af en ny handicappolitik, skal der tages stilling til målgruppen. Det foreslås dog, at handicappolitikken skal være gældende for både børne- og voksenhandicapområdet, kommunens areal og bygningsadministration samt afspejle kommunens fokus på aktive medborgere. Handicaprådet har haft en indledende drøftelse af en ny handicappolitik med henblik på input til politisk behandling. Der blev tilkendegivet forskellige holdninger til afgrænsning af målgruppe. Derudover drøftede Handicaprådet mulige temaer til en ny handicappolitik, Møde i Social- og Sundhedsudvalget den 06. april Kl. 16:00 Assens Kommune, 15 af 18

16 herunder bl.a. at have et handicap ifht. Vision 2018, inklusion, tilgængelighed, beskæftigelse, medinddragelse samt sundhedsfremme og forebyggelse. Handicaprådet eftersender yderligere input. Mål At der udarbejdes en ny handicappolitik At handicappolitikken udarbejdes i en inddragende proces At handicappolitikken sammen med lovgivning, Assens Kommunes vision Vilje til vækst og øvrige politikker er overordnet retningsgivende for udviklingen på handicapområdet i Assens Kommune. Forslag til proces for udformning af ny handicappolitik Maj/juni: Afholdelse af dialogmøder med borgere i bo- og dagtilbud i Assens Kommune, politikere, pårørenderåd, handicapråd, og andre interessenter. Juli/august: Formulering af udkast til handicappolitik. September: Høring af udkast til handicappolitik. Oktober: Politisk behandling af handicappolitik. Beslutningskompetence: Social- og Sundhedsudvalget. Bilag: Handicappolitik 28. marts 2012 Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 6. april 2016 Social- og Sundhedsudvalget godkender, at der igangsættes udarbejdelse af en ny handicappolitik og oplæg vedrørende proces for udarbejdelsen. 12. Orientering Beslutningstema: Orientering ved Signe Plats og Michael Kuehn om drift af Assens Kommunes hjælpemiddeldepot. Sagsfremstilling: 1. Orientering ved Signe Plats og Michael Kuehn om drift af Assens Kommunes hjælpemiddeldepot (mødet indledes med denne orientering) 2. Orientering om studiebesøg i forbindelse med KL s Social- og Sundhedspolitiske Forum i Aalborg. Møde i Social- og Sundhedsudvalget den 06. april Kl. 16:00 Assens Kommune, 16 af 18

17 Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 6. april 2016 Intet. 13. Eventuelt Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 6. april 2016 Kitt Lysen Pedersen er nomineret til Eden Champion Award og deltager i den internationale Edenkonference i Arkansas, USA, hvor prisoverrækkelsen finder sted. Møde i Social- og Sundhedsudvalget den 06. april Kl. 16:00 Assens Kommune, 17 af 18

18 Underskriftsside Betina Signe Stick Henning Jensen Bodil Boesgaard Rie Nielsen Henrik Hansen Lars Søgaard Malene Rye Andersen Møde i Social- og Sundhedsudvalget den 06. april Kl. 16:00 Assens Kommune, 18 af 18

19 Bilag: 2.1. Bilag 1 - Opsamling fra workshop mellem SSU og Ældreråd Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 06. april Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 68236/16

20 Bilag 1 Opsamling fra workshop mellem SSU og Ældreråd den 2. marts 2016 Nedenfor er vist de samlede input fra workshop den 2. marts 2016 til de fem emner, som den nye Værdighedspolitik kommer til at omhandle. Der er for hvert emne vist tre afsnit svarende til de plancher, der blev arbejdet med på mødet: Værdier, Konkrete forslag til handling /indsats og Forslag til mulige aktører. 1. Livskvalitet 1.1 Værdier 1.2 Konkrete forslag til handling/indsats 1.3 Mulige aktører 2. Selvbestemmelse 2.1 Værdier 2.2 Konkrete forslag til handling/indsats 2.3 Mulige aktører 3. Mad og ernæring 3.1 Værdier 3.2 Konkrete forslag til handling/indsats 3.3 Mulige aktører 4. Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen 4.1 Værdier 4.2 Konkrete forslag til handling / indsats 4.3 Mulige aktører 5. Værdig død 5.1 Værdier 5.2 Konkrete forslag til handling / indsats 5.3 Mulige aktører 1.1 Livskvalitet - Værdier Det er værdigt: At have medindflydelse på den hjælp, man har behov for At få den rette hjælp til rette tid At bevare kvaliteten i eget liv At blive betragtet som et værdifuldt menneske (ikke som et nummer)

21 At bevare sine færdigheder og blive kompenseret, hvis færdigheder svigter At opleve medbestemmelse At opbygge eller bevare relationer At bevare sig selv blive set (integritet) At det enkelte menneske respekteres At bestemme over eget liv At have medbestemmelse i alle forhold At føle tryghed 1.2 Livskvalitet Konkrete handlinger / indsatser Gensidig respekt / tillidsforhold / menneskesyn (værdi) Møde borgeren hvor borgeren er (værdi) Flere ansatte / Mindre travlhed Så få ansigter som muligt til den enkelte Kompetent hjælp Arbejdsglæde hos personalet Konstruktivt arbejdsmiljø og respekt for fagligheder Engagerede medarbejdere Kompetent ledelse Livshistorier skal være tilgængelige for personale på plejehjem og i hjemmeplejen Mere Eden dvs mindre kedsomhed, ensomhed og hjælpeløshed Eden uddannet personale og løbende efteruddannelse 2

22 Samarbejde med pårørende 1.3 Livskvalitet Mulige aktører Politikerne Embedsfolk Ledelse Personale Borgeren selv Pårørende 2.1 Selvbestemmelse - Værdier Det er værdigt: At klare mest muligt selv længst muligt At fortsætte vaner At fortsætte hverdagen At bestemme mest muligt selv længst muligt At bestemme over egen dagligdag / gøremål At have medbestemmelse over personlig pleje At bestemme hvor man vil bo (ikke nødvendigvis længst muligt i eget hjem men så længe det er forsvarligt) At der tages hensyn til den raske ægtefælle At blive behandlet med respekt At der bliver lyttet til den enkeltes ønsker og behov At der er ret til særheder 3

23 2.2 Selvbestemmelse Konkrete handlinger / indsatser Kvalificeret fagligt personale Personale med empati og livserfaring Dialog med pårørende Mere Eden Tilgængelige livshistorier Flere medarbejdere især aktivitets medarbejdere Gensidig forståelse / dialog Respekt for de valg de ældre træffer Velfærdsteknologi / hjælpemidler Borgeren kender sig selv bedst muligt derfor skal hjælperen ikke være bedrevidende (det er uværdigt) 2.3 Selvbestemmelse Mulige aktører Politikerne / Embedsfolkene Ledelse Personale Borgeren selv Pårørende (Familie Venner) Frivillige 3.1 Mad og ernæring - Værdier Det er værdigt: At huske overvægt ikke er et problem (fløde i sovsen) 4

24 At spise og drikke hvad man har lyst til, og selv bestemme hvornår At spise sammen med andre At få et glas vin / en øl, hvis man har lyst At maden er tilpasset den enkeltes behov At måltidet tilpasses efter omstændighederne At maden er ernæringsrigtig, god og veltilberedt At der er mulighed for fællesspisning men også ret til privatliv og ønske om spisning i egen bolig eller i mindre grupper At maden serveres i gode omgivelser (Måltidet er ikke en affodring) At kunne få morgenmad i et længere tidsinterval 3.2 Mad og ernæring Konkrete handlinger / indsatser Tilstrækkeligt personale Personaleressourcer skal svare til beboernes behov Efteruddannelse af personale Flexibilitet Spisevenner i hjemmeplejen Fællesspisning i hjemmeplejen uden visitation (*) 3.3 Mad og ernæring - Mulige aktører Politikerne / Embedsfolkene Ledelse Personale Madservice 5

25 Borgeren selv Pårørende (Familie Venner) Frivillige i samarbejde med personale Private offentlige aktører (*) Ældreråd, ældresagen og borgergrupper 4.1 Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen - Værdier Det er værdigt: At personalet ved, hvem den ældre er og at det er skrevet ned, så nyt personale også kender den ældres baggrund. At det er få mennesker, der varetager den enkeltes pleje At den ældre kender personalet i de enkelte faggrupper At der sker en rapportering mellem faggrupperne (videndeling mellem fx personale, læge, sygeplejersker m.fl.) At personalet har de nødvendige oplysninger / har læst journaler mv. At den ældre kender målet med indsatsen At der praktiseres total-pleje At nej respekteres At komme på plejehjem, når der er brug for det At der er tilstrækkeligt og kvalificeret personale (fagligt og menneskeligt kompetent) At få den hjælp man har brug for At bestemme selv At alle aktører samarbejder At være bevidst om, at mennesker vokser af ros/anerkendelse 6

26 4.2 Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen - Konkrete handlinger / indsatser Logbog God koordination God Kommunikation mellem den ældre og personale Nødvendige boligformer (individuelle løsninger for fx ægtepar) Veluddannet personale Koordinerende funktioner blandt personale Koordinerende funktioner blandt sygehus / praktiserende læge Anvisningen fra sygehus følges Anvisninger / praksis fra patienter følges på sygehuset Respekt for pleje og omsorg Tværfaglig anerkendelse Tid 4.3 Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen Mulige aktører Personale på sygehuse, plejecentre mv. Pårørende (Familie Venner) Frivillige i samarbejde med personale Lovændring / Folketing så der er adgang til journaler 5.1 En værdig død - Værdier Det er værdigt: 7

27 At afslutningen på livet bliver uden smerter (palliativ behandling) At der gøres alt for at lindre At der ikke sker genoplivning for enhver pris At lytte til og respektere den ældres valg og ønsker (bl.a. ved brug af logbog) At inddrage familien så tidligt som muligt At der er empatisk hjælp samtale At få lov at dø, når man vil At man ikke dør alene At man kan føle tryghed ved sin eftertid 5.2 En værdig død - konkrete handlinger / indsatser Pårørende Personale Vågekoner / Vågetjeneste Palliative team skal også arbejde på plejehjem At der er en dialog om ønsker for den sidste tid Ønsker skrives ind i Logbog og respekteres (Evt. Livstestamente) 5.3 En værdig død Mulige aktører Pårørende Personale og Ledelse Vågekoner Frivillige fx Røde Kors 8

28 Bilag: 2.2. Bilag 2 - Opsamling fra fire Borgerarrangementer Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 06. april Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 68239/16

29 Bilag 2 Opsamling fra fire Borger Arrangementer Opsamling fra Borgerworkshops om Værdighedspolitikken Nedenfor er vist de samlede input fra de fire workshop den 15., 17 og 21 marts 2016 til de fem emner, som den nye Værdighedspolitik kommer til at omhandle. Aktivcentret Glamsbjerg Æblehaven Hårby Sydmarksgården Verninge Korsvang i Assens Livskvalitet - Værdier Det er værdigt: At føle tryghed og se frem til en tryg alderdom At føle livsglæde At få hjælp til god personlig pleje og rengøring i hjemmet At have mulighed for at komme på Dagcenter At der er nødvendigt opsyn med ældre i eget hjem (ekstra hjælp til svagtseende og syge i eget hjem). At der afleveres tilbud til ældre i eget hjem om aktiviteter, ture osv. At der er en portal på kommunens hjemmeside, hvor man kan tilmelde sig som frivillig til at gå ture, hjælpe med indkøb osv. At have mulighed for aktiviteter, hvis det ønskes fx seniorcafe mv (cafe som kommunal opgave) At komme på plejehjem, når man føler behov for tryghed, selskab mv. At der er mere personale så beboere kan komme i mere aktivitet (ture, frisk luft mv.) At få relevante hjælpemidler (fx elkøretøjer med 3-4 hjul) At bestemme over døgnrytme og aktivitet selv længst muligt (besøg, mad, sengetid, rejse sig fra bordet når man vil osv)

30 Få medarbejdere om den ældre At have mulighed for et socialt netværk At have selvbestemmelse i eget liv (selv definere, hvad der er vigtigt) At blive behandlet med værdighed og respekt (fx De/du for- eller efternavn) At blive lyttet til, set og forstået (respekteret som den man er) At komme i bad 3-4 gange om ugen At få den nødvendige hjælp til at klare sig selv længst muligt i eget hjem At have transportmuligheder At have Olle Kolle som tilbud for ældre, som er bange for at bo alene At kunne gøre alt det man stadig magter og selv bestemme over eget liv (være så selvhjulpen som muligt) At der er personale nok med tid nok også til psykisk pleje- tryghed og omsorg ifht den enkeltes situation At der er aktivitetspersonale og frivillige At komme ud at gå tur, køre tur, handle, foredrag, bio, kulturelle arrangementer, ferie, ud i naturen, køre tur med bus til kendte steder, læse avisen osv. alt det der interesserer en At have noget at bestille, få udfordringer til hjernen - og at kedsomhed og hjælpeløshed undgås At der er mulighed for bevægelse, musik og sang (motion i hverdagen) At få hjælpemidler der virker (fx skubbemotor til kørestol) At fortsætte livet som tidligere (fx være med i daglige gøremål) At der er mulighed for sociale aktiviteter og at kunne fastholde netværk og få familien på besøg så meget man har lyst til At være medbestemmende ved ansættelse af personale 2

31 At komme til orde og blive hørt i forhold til behov fysiske, psykiske og socialt At blive talt ordentligt til (ligeværdigt og mødt der hvor man er) At der er varme hænder nok til omsorg (At personale er fagligt dygtige og har hjerte med på job) At der er mulighed for transport rundt i hele kommunen At der er fred og ro og sødt personale med tid nok At man kan føle sig tryg at der er personale nok også om natten At der er stabilitet og tid med personale (ikke stresset og overbebyrdet personale) At der tages hensyn til ægtepar også ved sygdom hos den ene At få hjælp til personlig pleje (fx toiletbesøg når man har brug for det også om natten) At have mulighed for kæledyr At boligen tilpasses den enkelte (forskellige boligformer) - og at de fysiske rammer er gode også i aflastning At kunne indrette sig, som man vil At bo med nogen omkring sig, som man kan godt sammen med At være velsorineret både personlig pleje, frisør og tøj At have mulighed for et rent og pænt hjem At der er masser af dagslys At der er mulighed for at komme ud i en have 3

32 Selvbestemmelse - Værdier Det er værdigt: At have medbestemmelse i forhold til eget liv, behov for hjælp osv At bestemme, hvad man vil have gjort rent og hvornår (gerne mulighed for hovedrengøring 1 gang årligt) At bestemme over personlig pleje fx hvor tit man vil i bad, udseende, hår, smykker, tøj mm At man selv kan bestemme, hvis man vil til frisør, til fodpleje, have nyt tøj (især undertøj) At kunne bestemme over egen hverdag (fx ifht aktiviteter) At man bliver mødt med respekt lyttet til - ret til at sige til og fra At det så vidt muligt er den samme person, der kommer i hjemmet (pleje, rengøring) At man selv kan bestemme, hvad man har lyst til at spise og drikke fx få en morgenbitter, hvis man har lyst til det og også vælge det fra At det så vidt mulig er få personer om den ældre, så det ud over konkret hjælp også er social kontakt med kendte personer At ens plejebolig betragtes som et hjem ikke et nummer At få lov til at dø, når man ikke ønsker at leve mere (kunne sige fra overfor livsforlængende medicin / behandling) At kunne få den nødvendige viden om medicin og selv vælge til og fra (også ifht alternativ behandling) At der gives god rådgivning ifht sygdom, så man som ældre kan træffe egne beslutninger og valg At bestemme over egen døgnrytme ifht vågentid og søvnbehov (hvornår man står op, går i seng, sover til middag) At bestemme over eget liv længst muligt sammen med pårørende (med i de aftaler, der træffes så man ikke føler sig som et nummer) 4

33 At have indflydelse på egen bolig tidspunkt / behov for plejebolig At kunne sætte eget præg på hverdagen og selv bestemme, hvor der er behov for hjælp, og planlægge ugens aktiviteter og gøremål At kunne bestemme hvor man vil spise og sammen med hvem, hvis man er på plejehjem At personale arbejder (pædagogisk/professionelt) og støtter den ældre i at bestemme selv (det giver tilfredsstillelse) At der bliver lyttet til den ældres ønsker og forslag At få en ledsager/personale med til Sygehusbesøg At man selv er med til at bestemme, hvem man lukker ind i sit hjem At man selv kan være med til vælge, hvem der udføre personlig pleje (mulighed for at vælge til og fra) At bevare sin selvbestemmelse længst muligt og at nej respekteres At der tages særligt hånd om demente At kunne bestemme, om man vil spise sammen med andre eller alene At der er personale nok til, at man kan få støtte, så man selv kan tage beslutning og udføre personlig hygiejne mv At der tages hensyn til individuelle ønsker og snak med de pårørende At man kan se tv hele natten, hvis man har lyst At man selv kan handle At man har medindflydelse på økonomien i eb boenhed 5

34 Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen - Værdier Det er værdigt: At sygehuset og kommunale sundhedspersoner generelt samarbejder ved udskrivelse til eget hjem (hvis borgeren ikke ønsker dette skal de selv sige fra) At sygehuset sikrer videregivelse af oplysninger og, at hjemmet er klar til patienten kommer hjem ifht nødvendig hjælp (samarbejde med kommunen) At man oplever parathed til modtagelse af den ældre så man ikke føler sig til besvær og at alle informationer videregives til rette fagpersonale At der er bedre kommunikation fra primærplejen til sygehusene At hjemmeplejen kan vurdere/er tilstrækkelig uddannet til at se, om den ældre har behov for læge, sygepleje, aflastning, træning mv. At der sker uddannelse og samarbejde på tværs af plejen hellere færre længere besøg og færre forskellige faggrupper (tænke mere helhedsorienteret) At faggrænser ikke blokerer for værdig pleje (fx plejer hjælper med bad, men må ikke tørre fliserne af). Tværfaglighed skaber kvalitet. At en der er en central plejekontaktperson pr borger som koordinerer og samler trådene og kan rette kontakt til relevante personer/faggrupper for den ældre, hvis den ældre ikke kan selv At familie ikke skal hjælpe med personlig pleje og rengøring At personalet er søde, flinke, fagligt dygtigt, kan lide deres arbejde og viser respekt for den ældre At faggrupperne taler sammen om evt. behov for akut eller mere hjælp At man dagligt kan få samme person til personlig pleje At der er få personer om den ældre (undgå mange skift) At personalet er venligt og kun gør det beboeren vil være med til 6

35 At der generelt er flere ressourcer til plejen At der anvendes frivillige det giver god kvalitet At der ved udskrivelse samarbejdes mellem sygehus, hjemmepleje, genoptræning mv. At pårørende kontaktes men den ældre beslutter At der er plejepladser, når behov opstår At man kan få hjælp til at administrere økonomi, hvis man ikke har pårørende At visitrationsforløb er mere gennemsigtige flere besøg og mere information At der er et samlingssted (ala Aktivcentret) At der er små og store samværsgrupper At der er akutsygepleje, så unødig indlæggelse undgås (og sygeplejersker tilknyttet plejehjemmene) At personalet er professionelt og har tid til at blive uddannet ifht specialopgaver At der er Aktivitetspersonale At personalet er veluddannet og fagligt dygtigt fx ifht demens og andre sygdomme, så der gives den bedste pleje og behandling. Funktionsniveauet hos den ældre er ikke ens alle dage, og det skal der tages hensyn til At personalet er engageret og sætter fokus på, at den ældre skal kunne selv med nødvendig støtte og hjælpemidler At der er muligt at blive i eget hjem ved sygdom og få den nødvendige pleje At personale kan være ledsager hos læge og på sygehus At der er personale nok om natten (minimum 2 på plejecentre) At der via samarbejde sættes fokus på aflastning for pårørende 7

36 At der sker en koordineret indsats i forhold til den enkelte og den ældre selv inddrages og orienteres, hvis der skal ændres i hjælpen At der i samarbejde mellem den ældre og personale nedskrives en køreplan for behandling og pleje/støtte, så den ældre ikke skal fortælle det til flere personaler At det er få personer om den ældre, så man ikke skal genfortælle sin historie både i plejecentre og i eget hjem At der sker koordination mellem de forskellige faglige grupper, behandlere osv. At personale taler med beboerne, hvis behandling handler om økonomi At den ældre i akutte situationer selv kan definere behov for hjælp/pleje At flere ældre kan komme i daghjem At lederen i plejebolig er synlig og tager en morgenrunde og taler med beboerne 8

37 Mad og ernæring - Værdier Det er værdigt: At der er mulighed for fællesspisning men også ret til privatliv og ønske om spisning i egen bolig eller i mindre grupper At maden er frisk/nylavet og veltilberedt (Både smørebrød og varme retter ikke vacumpakket) At maden leveres hver dag (gerne kendte gamle retter, sovs og dessert) Proteinrig og med tilstækkelig ernæring At bibeholde retten til at vælge selv, hvad man vil spise og hvor den skal komme fra At man har mulighed for at ændre ønske om mad fx ved sygdom At spise sammen med andre jævnligt, og når man har lyst At kunne dufte maden At få hjælp til at anrette maden og varierer portionsstørrelserne (adskille kød, grøntsager mv ved servering) At få hjælpemidler, så man kan klare sig selv At bestemme selv hvad og hvornår man vil spise At kunne vælge mad udefra At få hjælp til at handle det, man godt kan lide og deltage i fælles indkøb som aktivitet At få årstidens frugt og grønt og økologiske råvarer At få friske råvarer frisk fisk, frugt, salat og grønt (fx nye kartofler og jordbær i sæson osv.) At kunne hjælpe med daglige gøremål ifbm måltidet evt lave mad til sig selv og sammen med andre evt. med støtte (Folkekøkken) At adskilte ægtefæller kan spise sammen 9

38 At have mulighed for at invitere sin familie til spisning og kaffe At der er mulighed for ønskekost fx til fødselsdag, højtider, vegetarkost mm At maden er varieret, ernæringsrigtig, af god kvalitet og appetitligt anrettet gerne på en tallerken At køkkenet kommer tilbage på plejehjemmet (der skal laves og dufte af mad) At maden kan duftes og serveres i hyggelige rammer med god stemning At bestemme, hvad man gerne vil spise og få en øl eller snaps til maden At man kan være med til at lave hjemmelavet mad, mad fra bunden bage, sylte osv gerne frisk brød At personalet kan blive siddende og hygge omkring måltiderne. At personalet har tid til at servere små måltider ud over til de normale spisetider (til småtspisende og diabetikere) At alle er med til at holde bordskik og at bordækning er hyggelig At få nødvendige hjælpemidler, så den ældre selv kan være med i madlavning fx egnet stol ved komfur måske også bare et socialt samlingssted, hvor man kan give gode tips til andre At der er tilbud, hvor ældre kan købe varm mad og spise den sammen med andre At frivillige borgere kan deltage og hjælpe med tilberedning af mad At der er mulighed for spisevenner 10

39 En værdig død - Værdier Det er værdigt: At få den smertebehandling, der er nødvendig, så man er smertefri At kunne bestemme selv, hvornår og hvor man ønsker at dø (også uden livsforlængende behandling, hvis det ønskes) At man ikke dør alene - men sammen med personale eller pårørende i rare omgivelser At man kan få hjælp til begravelse/bisættelse og evt. testamente mv. Det kan være svært/tabu for mange at tale om. At der er mulighed for at pårørende, personale, palliativt team, vågekoner, præst, læge, sygehus m.fl. samarbejder (deler viden om den ældres ønsker) At plejehjemspladser kan indrettes som Hospice med kvalificeret personale At der er tid til at tale om døden, og at personalet er uddannet til at tage den svære samtale om døden At den ældres ønsker respekteres (gerne hjælp til livstestamente og andre ønsker sidste vilje på skrift) At ens religion, tro, kultur bliver respekteret At have et værdigt liv ind til døden At der er personale nok, så man ikke dør alene (heller ikke om natten og hvis man bor i eget hjem) At man kan dø i eget hjem, eller på hospice, hvis det ønskes At man kan føle sig tryg og have sine kære omkring sig At man har fred i sjælen og fred med sine omgivelser At man kan få hjælp til at dø, hvis man ønsker det At man bliver gjort pænt i stand 11

40 At der er mulighed for en vågekone, hvis man ikke har pårørende At der er godt samarbejde mellem læge, personale, familie og mulighed for at tale med præst inden man dør At der er de samme få personer om den ældre i den sidste tid og man ikke føler sig alene i den sidste tid At kunne få hjælp i eget hjem længst muligt At der tages hånd om de pårørende 12

41 Bilag: 2.3. Bilag 3 - input fra Postkasser på Biblioteker, Borgerservice og Mail Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 06. april Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 68243/16

42 Bilag 3 Opsamling fra Postkasser på Biblioteker, Borgerservice og Mail Opsamling fra Postkasser på Biblioteker, Borgerservice og Mail Nedenfor er vist de samlede input til de fem emner, som den nye Værdighedspolitik kommer til at omhandle. Livskvalitet - Værdier Det er værdigt: At komme på plejehjem, når man har brug for det At der er mulighed for at deltage i arrangementer sammen med personale den ældre kender At få hjælp til de ting, man ikke selv kan At man kan få frisklavet mad At få mange oplevelser selv om ting kan være besværlige At leve det liv, der passer dig At have sin egen holdning At den ældres ønsker og følelse af hvordan man har det bedst efterleves At være velsorineret (komme i bad hver dag, vasket hår, klippet negle og rent tøj) At blive respekteret som det menneske man er At blive set og hørt og føle man har værdi og noget at bidrage med (højner motivation både hos den ældre og ifht arbejdsglæde hos personale) Selvbestemmelse - Værdier Det er værdigt: At have medbestemmelse i forhold til eget liv, behov for hjælp osv At have mulighed for at planlægge egen hverdag At man selv kan bestemme over sin hverdag

43 At man har mulighed for almindelig daglig pleje uden at føre plejeren er stresset over tiden At man bliver mødt med respekt lyttet til - ret til at sige til og fra At bestemme, om man har lyst til at spise i fællesrum og deltage i fælles aktiviteter At bestemme over egen døgnrytme Ikke at vente på rengøring, fordi man ikke kan ændre en tid 3 uger før. Jeg skriver efter at have læst artiklen om Ny værdighadspolitik i Assens. Jeg får leveret varer hver mandag, da jeg ikke selv kan handle på grund af handicap. Problemet er, at Assens underbetaler de handlende, med en pris, der ikke dækker omkostningerne ved udbringning! Det betyder at borgere i Assens og Lille Lundager har meget få valgmuligheder for at vælge leverandør! Når vi har vænnet os til en leverandør ophører firmaet med at levere på grund af at udgifterne er for store med arbejdet ved levering. For kunden er det et stort arbejde at arbejde med et nyt firma, deres varesortiment, deres ansatte, betaling af varerne, da vi ikke kan komme i banken og hente penge. Det er også vigtigt at modtage en tilbudsavis hver uge, så vi bedre kan vælge de varer, vi har brug for! Det kan da ikke være rigtigt at jeg kan blive tvunget til at handle i Ørsted hos købmanden! Tidligere handlede jeg hos SPAR i Ebberup, hvor jeg havde et fornemt samarbejde! Så blev jeg anvist Dagli Brugsen i Sandager, hvor varerne er meget dyrere end i Ebberup. Jeg er meget tilfreds med Brugsen! De kunne også bruge en bedre pris for arbejdet med levering. Måske er det tiden for en bedre ældrepolitik, jeg har trods alt arbejdet i 30 år på Skelvejskolen.Vi er mange, der klarer de ting i hjemmet, som vi kan overkomme!!!!! Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen - Værdier Det er værdigt: At møde personale med stolthed i jobbet At der er samarbejde mellem alle fagligheder om den ældre, så der er god sammenhæng og stabilitet i behandlingen At der trækkes på alle fagligheder, så den ældre får den bedst mulige pleje (synligt personale) 2

44 At der arbejdes sammen og ikke i mod hinanden At borger og pårørende medinddrages, og der er et samarbejde, som alle parter er trygge ved Jeg er s.o.s hjælper og har arbejdet i hjemmeplejen i 20 år. Desuden er jeg pårørende. Min mor, har været på plejehjem i 7 år, og hun sidder nu på 3. år i kørestol uden sprog og uden den store mulighed for at røre sig. Mine tanker om værdighed i ældreplejen går specielt til hende og de stakkels aftenvagter, som skal passe 40 mennesker. De er knap 5 ansatte til det. Livskvalitet og værdighed er der bestemt ikke noget, der hedder, fra kl. er Personalet gør absolut deres bedste. Stor ros til dem. Men de når ikke mere end det absolut nødvendigste. Den personlige pleje og ordne mad. Ind imellem hjælper de pårørende til med aftensmaden, for at tingene kan hænge sammen. Hvordan gir man tre mad på en gang? Personalet er dybt frustreret over tingene. De føler ikke de gør deres arbejde godt nok, da det er umuligt at være alle steder på en gang. Nærvær er der stort set ikke noget af. Der er ikke tid til at trøste eller få en lille snak. Og demente mennesker er tit nogen meget ulykkelige mennesker, da de ikke forstår, hvad der rør sig i dem. Og de har brug for meget omsorg. Alle mennesker har brug for nærvær og omsorg. Jeg oplever hver gang, jeg kommer for at besøge min mor, at hun er "parkeret" et eller andet sted i hendes kørestol. Som regel ved et bord, hvor hun sidder og kigger lige ind i væggen eller sover, fordi der ikke sker noget omkring hende. Min mor er glad, når nogen sætter sig lidt hos hende og snakker eller vi hører musik.jeg synes virkelig ikke, at vi kan være bekendt at behandle vores ældre på den måde. Og det er jo frygteligt, at tænke på, at vi selv en dag havner i samme situation. Gad vide og de kære politikere tænker på det, man tvivler! Vi har også beboere som "stikker af". De kræver også ekstra ressourcer. Og hvem skal så passe de sidste 9 i gruppen, hvis personalet må ud og lede. Der kan være akut sygdom, fald og mange andre ting som kræver en ekstra hånd. Og det er der bare ikke i en aftenvagt. Mit forslag går ud på at man ansætter noget mere personale i aftenvagten. Hvis dette ikke er muligt, så vil det være et meget stort ønske, at man genoptog den ordning, med at ansætte nogle pædagoger på plejecentrene, som har fungeret i et par år. Men som blev sløjfet her pr. 1. januar. De har virkelig været en ekstra hjælp. Var med til at give de bedst fungerende nogle oplevelser ud af huset. Lavede aktiviteter i grupperne. Trøstede og fik en hygge snak med beboerne. Holdt i hånd. Tog med til lægen. Hjalp i spise situationer. Var der når "lokummet brændte". Ja kort sagt uundværlige. Det ville helt sikkert være en måde at højne livskvaliteten for vores ældre mennesker og samtidig give noget tværfaglighed og sammenhæng i plejen. Mange mennesker ville blive rigtig glade. 3

45 Mad og ernæring - Værdier Det er værdigt: At maden er efter eget ønske og ikke nødvendigvis sund hver gang At der er flere valgmuligheder At den ældre selv vælger måltider og kan dufte mad i køkkenet At have mulighed for selv at lave mad, bage osv gerne med hjælp/støtte At få god og hjemmelavet mad og med tilbud om øl, vin, sodavand efter eget ønske At der tænkes på, hvad den ældre generation er vant til at spise og godt kan lide At blive mæt hver dag med mad man godt kan lide At det er friskelavet mad (ikke er vacumpakket mad og mad til genopvarmning) At der er tid til motiverende samtale på den ældres præmisser En værdig død - Værdier Det er værdigt: At dø trygt og træt af dage, når tiden er At der er personale med faglige kompetencer til at give den rette pleje i den sidste tid At man kan dø i trygge omgivelser og ikke være alene At dø i sin seng omgivet af sine kære og personale man kender At kunne vælge selv, om man ønsker livsforlængende behandling / pleje At have mulighed for at dø hjemme At der er et godt samarbejde, der gør alle parter trygge At der tages hånd om de pårørende (samtale mm.) 4

46 Bilag: 3.1. Statusbeskrivelser - endelig status SSU Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 06. april Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 69621/16

47 Udvalg: Måloverskrift: Social og sundhedsudvalget Rehabilitering i socialpsykiatrien Sammenhæng til vision 2018: Vækst og udvikling indenfor Psykiatrien. I Aktivitets- og samværstilbuddet (Psykiatricenteret) arbejder vi med metoden rehabilitering. Socialpsykiatrien skal derfor udvikle attraktive rehabiliterende tilbud med fokus på job- og uddannelse, sociale færdigheder og kompetencer samt fritidsliv og bolig. Effektmål: Langt sigt: At psykiatriske borgere i de forskellige målgrupper i højere grad bliver selvhjulpne og selvforsørgende At flere borgere afslutter deres forløb i Psykiatricenteret og kommer videre i job eller uddannelse. Og at flere bliver i stand til at klare sig med mindre indgribende indsatser. At flest mulig med en psykisk lidelse kan klare sig i egen bolig. Mellemlangt sigt: Introducere og kvalificere medarbejderne til at tage afsæt i den rehabiliterende tanke og arbejdsmetode herunder skabe et tillidsfuldt miljø, hvor samarbejdet mellem borger og fagperson bliver en pågående proces i udvikling. Kort sigt: For alle borgere tilknyttet Psykiatricenteret skal der formuleres mål og delmål, som er operationelle og tydelige for både borger og fagperson herunder skal borgeren introduceres til konceptet dynamisk samarbejdsproces samt kompetencen mestring. Fokusområder: Konkrete og målbare beskrivelser (samarbejdsaftale) af rehabiliteringsforløbet for den enkelte indenfor: Job og uddannelse Udvikling af sociale færdigheder og kompetencer Egen bolig Fritidsliv Indsatser: Der arbejdes målrettet med rehabilitering i medarbejdergruppen og i brugergruppen i Psykiatricenteret.

48 Da der er tale om et rehabiliterende forløb med fokus på større selvhjulpethed, uddannelse og arbejde, er det en forudsætning for indfrielse af målene, at den enkelte borger møder i sit tilbud i Psykiatricenteret som aftalt. For kontanthjælpsmodtagere vil der derfor samarbejdes med Jobcenter og Myndighed ved manglende fremmøde. Der følges op på mål og delmål for den enkelte minimim hver 3. måned. Her vurderes og tilrettes eksisterende mål og delmål og på det enkelte mål og delmål oprettes et notat i Bostedsystemet. Der følges op på samarbejdsaftalen min. 1 gang om året. Her føres justeringer af aftalen ligeledes til notat. Metode til effektvurdering: 1 gang årligt følges der op på, hvad den enkelte, som har afsluttet et forløb i Psykiatricenteret, er udvisiteret til. Effekten af den rehabiliterende indsats skal kunne måles ved, at flere borgere med en psykisk lidelse har udviklet deres kompetencer og evner indenfor et eller flere af ovenstående fokusområder. Økonomi: Beløb i kr. Driftsramme 2015 for Assens Psykiatricenter (33 fuldtidspladser; aktuelt fordelt på 67 borgere) status 2015: Status på indsatser: Fra at Psykiatricenteret tidligere havde karakter af et samværstilbud i café-regi arbejdes der nu struktureret og ud fra en rehabiliterende tilgang. Der er primo marts udviklet følgende indsatser: Kost, livsstil og motion Kommunikation Praktik-bro Transporttræning Café som samværstræning Personlig styrke og trivsel: 1. Det er mig 2. At træne opmærksomheden elementer af mindfulness Øvrige tilbud: Unge-gruppe, musikgruppe, træværksted og NADA. Effektvurdering: Der er i primo 2015 endnu ikke sket nogle udvisiteringer. Ved hjælp af skalering, der knyttes til udviklingsområde i indsatsplanen, følges borgerens udvikling og effekt af indsatsen. Det vægtes højt, at der tages udgangspunkt i borgerens

49 egne ønsker og behov for udvikling. I effektvurderingen indgår borgerens parathed og mestring i forhold til brugen af de generelle tilbud, der er i nærområdet og samfundet eksempelvis brugen af motionstilbud i nærmiljø, at kunne benytte offentlig transport fra hjemmet samt at kunne mestre almene sociale sammenhænge. Den enkelte borger har efter omlægningen af Psykiatricentererts indsatser nu et tydeligt fokus og klart definerede mål. Den enkelte medarbejder har ligeledes mulighed for at udvikle og fastholde borgeren i den indsats, som medarbejderen er ansvarlig for. Effekten er, at borgeren arbejder aktivt med og kan se et formål med sin tilknytning til Psykiatricenteret herunder får borgeren en fornemmelse af, at der er muligheder udenfor Psykiatricenteret, som borgeren på sigt skal være en aktiv del af med de kompetencer og ressourcer den enkelte borger har mulighed for at tilegne sig. 2. status 2015: Status på indsatser: Personale og ledelse har fået mange gode tilbagemeldinger fra borgerne, pårørende og samarbejdspartnere i forhold til de nye tilbud og forløb i Psykiatricenteret. Mange brugere har udtrykt tilfredshed med de mere udviklingsorienterede forløb. Nye tilbud: - Sanseintegration - For-forløb - Orienteringsforløb i samarbejde med CSV og cafe-tilbuddene - Kreativitetens muligheder. Psykiatricenteret har udarbejdet et katalog med en overordnet beskrivelse af Centeret samt beskrivelse af hvert enkelt forløb med formålsbeskrivelser, metoder, indhold mv. I alle indsatser er den rehabiliterende tilgang grundlæggende. Alle forløb tilpasses individuelt til de borgere der deltager, og der er fokus på deltagernes ønsker og behov. Effektvurdering: Der arbejdes fortsat på at få udviklet et progressionsredskab; bl.a. i samarbejde med JKC. 9 borgere er på nuværende tidspunkt indskrevet som en del af et ressourceforløb. Med baggrund i arbejdet mod det langsigtede effektmål registreres der nu systematisk hvad borgerne afsluttes til og hvor mange borgere, der afsluttes. Nedenstående viser registreringen for perioden : 20 borgere er udskrevet i perioden frem til ) Flyttet til anden kommune.

50 4 borgere 2) Visiteret videre til botilbud med bagrund i parathed. 1 borger i andet tilbud i Assens Kommune 1 borger til bo- og uddannelsestilbud i anden kommune 3) Visiteret til anden støtte. 2 borgere til misbrugsbehandling 1 borger til hjemmeplejen grundet helbredsmæssige årsager 1 borger til Lokalpsykiatrien og SKP-ordning 1 borger til Bo-støtte 4) Visiteret til Job og Kompetencecenteret 2 borgere 5) Borgere udskrevet til andet. 1 til praktik i privat virksomhed med støtte fra mentor 1 i beskyttet beskæftigelse 1 udskrevet uden videre foranstaltninger (klarer sig selv) 6) Borgere som ikke selv mener at kunne profitere af tilbuddet. 4 borgere Endelig status 2015: Status på indsatser: Følgende nye forløb tilbydes i Psykiatricenteret og supplerer de forløb, der er beskrevet i status 1 og 2: - Individuel kostvejledning - Angst-forløb - Afspænding og kropsbevidsthed ved fysioterapeut - Forløb med specielt fokus på livskvalitet; Det gode liv og det ustyrlige liv. I oktober blev de nye tiltag i Psykiatricenteret evalueret samme med brugerne, og alle, der ytrede sig, var meget glade for den mere udviklingsorienterede tilgang via de forskellige forløb. Med udvikling af de nye tilbud i Psykiatricenteret er antallet af indskrevne borgere steget. Med udgangen af 2015 var i alt 76 borgere tilknyttet Psykiatricenter Vestervangen. Henvendelser til Psykiatricenteret kommer, via Myndighed Social, nu fra flere afdelinger i kommunen såsom Unge-

51 enheden, Hel Familie, Misbrugscenteret og fra mentorer tilknyttet Jobcenteret. Effektvurdering: Alle borgere i Psykiatricenteret er aktivt deltagende, når der i samarbejde udarbejdes individuelle rehabiliteringsplaner og indsatsplaner. Der evalueres efter afslutning af hvert forløb. Der har i hele 2015 været stor fokus på at kvalificere medarbejderne og integrere den rehabiliterende tilgang til borgerne. Målet har været, at den rehabiliterende tilgang også afspejles i de forløb, der tilbydes i Psykiatricenteret. I forhold til udarbejdelse af effektvurderingsredskab har der været afholdt en tema-/arbejdsdag med henblik på at udarbejde et fælles redskab, der kan bruges på tværs af kommunens afdelinger. Der er efterfølgende blevet nedsat en arbejdsgruppe, der arbejder videre med udvikling af dette redskab. Ved udgangen af 2015 er 9 borgere indskrevet som en del af et ressourceforløb, og yderligere 3 borgere i Psykiatricenteret er på vej til at blive indstillet til ressourceforløb. Med baggrund i arbejdet mod det langsigtede effektmål udarbejdes to registreringer dels borgere, der er indvisiteret i Psykiatricenteret og deres udvikling og dels antallet af borgere, der er udvisiteret og hvad de er afsluttet til. 33 borgere er udskrevet i 2015: 1) Flyttet til anden kommune. 5 borgere 2) Visiteret videre til botilbud med bagrund i parathed. 1 borger i andet tilbud i Assens Kommune 1 borger til bo- og uddannelsestilbud i anden kommune 3) Visiteret til anden støtte. 2 borgere til misbrugsbehandling 1 borger til hjemmeplejen grundet helbredsmæssige årsager 2 borgere til Lokalpsykiatrien og SKP-ordning 1 borger til DAT (Dialektisk adfærdsterapi) behandlingstilbud 3 borgere til Bo-støtte 1 borger til bo-miljø 4) Visiteret til Job og Kompetencecenteret

52 2 borgere 5) Borgere udskrevet til andet. 2 borgere til praktik i privat virksomhed med støtte fra mentor 1 borger i beskyttet beskæftigelse 4 borgere udskrevet uden videre foranstaltninger (klarer sig selv) 1 borger til forløb ved CSV (specialundervisning for voksne) 6) Borgere som ikke selv mener at kunne profitere af tilbuddet. 6 borgere

53 Udvalg: Måloverskrift: Social og sundhedsudvalget Effekt af Trænende Hjemmepleje Sammenhæng til vision 2018: Hverdagsrehabiliterende indsatser, som Trænende Hjemmepleje er en del af, giver borgerne mulighed for at genvinde tabt formåen og derved højne deres livskvalitet. Trænende Hjemmepleje er med til at forebygge yderligere nedsat funktionsevne og de helbredsmæssige konsekvenser, det kan give. Effektmål: Lang sigt: At der trods den demografiske udvikling ikke vil ske stigning i visiterede indsatser efter servicelovens 83. Mellemlangt sigt: Kort sigt: Nye borgere til hjemmeplejen eller første henvendelse til personlig pleje: At alle borgere vedrørende nyhenvendelse til hjemmepleje visiteres til Trænende Hjemmepleje. (Servicemål: 80 % visiteres til Trænende Hjemmepleje) At borgere visiteret til Trænende Hjemmepleje opnår størst mulig selvhjulpenhed uden eller med hjælpemidler. (Servicemål: 30 % af nye borgere, som visiteret til Trænende Hjemmepleje bliver selvhjulpne) Borgere, der allerede modtager hjælp fra hjemmeplejen: At borgere, der vurderes med et træningspotentiale modtager Trænende Hjemmepleje (Servicemål: 10 % af kendte borgere modtager Trænende Hjemmepleje) At kendte borgere, der modtager Trænende Hjemmepleje bliver selvhjulpne eller modtager mindre hjælp end tidligere. (Servicemål: 70 % af de kendte borgere, som modtager Trænende Hjemmepleje, bliver selvhjulpne eller modtager mindre hjælp) Fokusområder: Der skal tværfagligt være en fælles tilgang til Trænende Hjemmepleje, så alle faggrupper har samme mål med indsatsen. Der skal fra visitation, sygepleje, træning, hjemmepleje, private leverandører og andre samarbejdspartnere være samme fokus. Indsatser: Trænende Hjemmepleje er allerede en indsats, borgerne visiteres til. Måling på effekt er en metode til at synliggøre indsatsen og virkningen af denne.

54 Metode til effektvurdering: Alle nyhenvendelser vedrørende hjemmepleje registreres. Alle borgere, der visiteres til Trænende Hjemmepleje eller får tilbudt en særlig rehabiliterende indsats registreres. Alle borgere, der har været igennem et Trænende Hjemmeplejeforløb og bliver selvhjulpne uden eller med hjælpemidler registreres. Alle kendte borgere, der efter en særlig rehabiliterende indsats bliver selvhjulpen, får mindre, uændret eller mere hjælp registreres. Registreringen vil foregå i omsorgssystemet AvaleoOmsorg Økonomi Beløb i kr. Hverdagsrehabilitering (budget ) 462 Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen (budget ) Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen (budget ) Reduktionsmål i hjemmeplejen som følge af hverdagsrehabilitering (budget ) status 2015: Status på indsatser: Trænende Hjemmepleje er i fuld drift og fortsat under udvikling. Effektvurdering: Nedenstående tabel viser, at der i årets første to måneder har været flere kendte borgere gennem trænende hjemmeplejeforløb end forventet i måltallet. Den forventede andel af borgere, som er blevet selvhjulpne eller modtager mindre hjælp, er mindre end måltallet, men da der er flere, der har været igennem, er antallet af borgere, der er blevet selvhjulpne eller modtager mindre hjælp næsten opnået. Tal for Den kommunale Hjemmepleje: Januar-februar 2015: Antal borgere Opnået mål i perioden Forventet mål i perioden Måltallet for hele 2015 Nye borgere Nye borger i alt % Henvist til Trænende Hjemmepleje 69 84,1 % 80 % 80 % Afsluttede forløb i alt % Selvhjulpen uden hjælpemidler 25 46,3 % 30 % 30 %

55 Selvhjulpen med hjælpemidler 0 Kendte borgere Kendte borgere i alt til 83 i februar % Henvises til Trænende Hjemmepleje 42 3,4 % 1,7 % 10 % Afsluttede forløb i alt % Selvhjulpen uden hjælpemidler 1 40,7 % 70 % 70 % Selvhjulpen med hjælpemidler 2 Mindre hjælp 8 2. status 2015: Status på indsatser: Opgørelse for målsætning i effekt af Trænende Hjemmepleje viser en fortsat positiv udvikling af indsatsen. Effektvurdering: Tal for Den kommunale Hjemmepleje januar-august 2015: Opnået Forventet Antal mål i mål i Januar-august 2015: borgere perioden perioden Nye borgere Måltallet for hele 2015 Nye borger i alt % Henvist til Trænende Hjemmepleje ,8 % 80 % 80 % Afsluttede forløb i alt % Selvhjulpen uden hjælpemidler 41 32,6 % 30 % 30 % Selvhjulpen med hjælpemidler 3 Selvhjulpen kortvarig indsats 32 Kendte borgere Kendte borgere i alt til 83 i august % Henvises til Trænende Hjemmepleje ,7 % 6,7 % 10 % Afsluttede forløb i alt % Selvhjulpen uden hjælpemidler 11 38,6 % 70 % 70 % Selvhjulpen med hjælpemidler 3 Mindre hjælp 42 Nye borgere:

56 Statusopgørelsen viser at målsætningen på 80 % af alle nye borgere henvist til trænende Hjemmepleje ikke helt er nået. Opgørelsen viser dog, at antallet af selvhjulpne borgere ligger lidt højere end målsætningen. Kendte borgere: Statusopgørelsen viser at 13,7 % af alle kendte borgere er henvist til Trænende Hjemmepleje, det ligger højere en målsætningen på 6,7 % for 8 mdr. Opgørelsen viser at antallet af borgere med mindre hjælp efter Trænende Hjemmepleje forløb ligger under målsætningen, men på grund af flere henviste ligger det samlede antal borgere med mindre hjælp svarende til målsætningen. En nærmere gennemgang af statistikmaterialet viser at 81 % af de kendte borgere henvises til Trænende Hjemmepleje på grund af behov for mere hjælp. Ved afslutning af forløbet visiteres kun 21 % til mere hjælp. Antal af afsluttede er lidt større end henviste, da nogle er begyndt inden 1. januar Endelig status 2015: Status på indsatser: Opgørelse for målsætning i effekt af Trænende Hjemmepleje viser en fortsat positiv udvikling af indsatsen. Effektvurdering: Tal for Den Kommunale hjemmepleje 2015 Nye borgere Antal Mål i % Nye borger i alt % Henvist til Trænende Hjemmepleje ,7 % 80 % Afsluttede forløb i alt % Selvhjulpen uden hjælpemidler 56 33,6 % 30 % Selvhjulpen med hjælpemidler 5 Selvhjulpen kortvarig indsats 39 Kendte borgere Kendte borgere i alt til 83 i august % Henvises til Trænende Hjemmepleje ,7 % 10 % Afsluttede forløb i alt % Selvhjulpen uden hjælpemidler 22 42,1 % 70 % Selvhjulpen med hjælpemidler 6 Mindre hjælp 68

57 Nye borgere: Statusopgørelsen viser at målsætningen på 80 % af alle nye borgere henvist til trænende Hjemmepleje ikke helt er nået. Opgørelsen viser, at antallet af selvhjulpne borgere ligger lidt højere end målsætningen. Kendte borgere: Statusopgørelsen viser at 20,7 % af alle kendte borgere er henvist til Trænende Hjemmepleje, det ligger højere end målsætningen. Opgørelsen viser at antallet af kendte borgere, der er blevet selvhjulpne eller visiteres til mindre hjælp efter Trænende Hjemmepleje forløb, ligger under målsætningen, men på grund af flere henviste ligger det samlede antal borgere med mindre hjælp svarende til målsætningen. En nærmere gennemgang af statistikmaterialet viser at 210 kendte borgere = 81 % henvises til Trænende Hjemmepleje på grund af behov for mere hjælp. Ved afslutning af forløbet visiteres kun 49 kendte borgere = 21 % til mere hjælp. Årsag til differencen mellem påbegyndte og afsluttede forløb, for henholdsvis nye og kendte borgere skyldes en fejlregistrering, nogle kendte borgere er afsluttet som ny borgere. Der er strammet op omkring registrering.

58 Bilag: 3.2. Oversigt over effektmål og status på effekten samlet Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 06. april Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 37695/16

59 Endelig status politiske mål 2015 MTU - Assens Kommunes by- og naturværdier Effektmål - kort sigt Effektmål - mellemlangt sigt Effektmål - langt sigt Endelig status 2015 Naturen i Assens Naturen i Assens er Bidrage til at flere skal Det er vanskeligt at sige noget udvikles med baggrund i udviklet, så der er flere flytte til en kommune præcist om årsag og virkning, da en sammenhængende sammenhængende med flotte landskaber og mange andre faktorer spiller ind, strategi og i samarbejde naturområder af høj kvalitet attraktiv natur ligesom men det er alligevel valgt, at med de, der ønsker at og mulighederne for flere turister skal besøge effektmålingen skal basere sig på forbedre natur og friluftsliv er øget væsentligt. vores naturområder. de tilgængelige data, der findes i fritidsliv. Sikre en rig og varieret forhold til det langsigtede Facilitetene for lystfiskeri natur også af hensyn effektmål - nemlig at få flere fremmes til gavn for til biodiversitet og et godt borgere og flere turister. Ses på borgere, naturelskere og miljø indbyggertallet i Assens turister. Kommune ser kurven ud til at være knækket og befolkningstallet stiger. Baggrunden for dette skal nok søges mange steder men forhåbentligt skubber indsatsen vedr. natur og friluftsliv i den rigtige retning. Ses på antallet af overnatninger på vores hoteller og campingpladser, så er der en samlet stigning på 3,3 % i perioden Antallet af overnattende campister er steget med 9,5 %. Dette kan indikere, at vi er lykkedes med strategien, idet Natur og Friluftsliv netop er centralt for vores campingpladser i kommunen. natur, vi arbejder med. Side 1

60 MTU - Infrastruktur Effektmål - kort sigt Effektmål - mellemlangt sigt Effektmål - langt sigt Endelig status 2015 Vi vil arbejde for at Nye bygninger er enten At nedbringe CO2 regnskabet viser, at CO2 mindske påvirkningen af energineutrale eller transporttiden og udledningen er faldet i perioden klimaet ved aktivt at energiproducerende. samtidig øge CO2 regnskabet for minimere vores trafiksikkerheden udarbejdes i løbet af 1. bygningers energiforbrug At alle kommunale halvår 2016 og færdiggøres samt indtænke bygninger er optimeret medio Herefter analyseres energirigtige løsninger i energimæssigt. data og den opnåede CO2 udbygningen af At kommunens kapital i besparelse udregnes.co2- infrastrukturen. veje og bygninger ikke regnskabet forventes i de forringes, men fremstår kommende år at ville stagnere, da med god vedligeholdelse den tidligere energipulje er opbrugt. Det vil være muligt at evaluere på trafiksikkerheden på cykelstien mellem Tommerup og Brylle allerede nu. Når de kantstensbegrænsede cykelstier langs ldv. 605 er klar efter sommerferien bliver det også muligt, at evaluere trafiksikkerheden på denne strækning. Måling af transporttiden på den udvalgte vejstrækning mellem Assens og Odense er nu mulig, da der opsættes målestationer. Registreringen foretages løbende af systemet Side 2

61 KFU - Kultur som drivkraft I perioden 2014 og 2015 gennemfører Museum Vestfyns forandringsbestyrelse den godkendte handlingsplan og implementerer nyt arbejdsgrundlag. AssensBibliotekerne etablerer et bedre og større udbud af fysiske materialer og af digitale materialer og netydelser. Der etableres et ungdomskulturhus i Glamsbjerg på de unges præmisser, og med mulighed for etablering af såvel musik- som ungdomsskoleaktiviteter. At få beskrevet en samlet handleprogram for videreudvikling af Tobaksgaarden samt udarbejde et udviklingsprojekt for Industriens rolle som kulturhus. Effektmål - kort sigt Effektmål - mellemlangt sigt Effektmål - langt sigt Endelig status 2015 Museum Vestfyn udvikles For at sikre attraktive som et statsanerkendt og dynamiske selvejende museum, der lokalsamfund skal flere muliggør realiseringen af borgere og gæster museets vision om at opleve og engageres i Museum Vestfyn i 2020 de mange kulturtilbud spiller en central rolle i der kendetegnes ved kommunen og at museet både kvalitet og får flere besøgende. nytænkning. Assens Bibliotekerne Flere skal flytte til og videreudvikles med et bedre besøge Assens og mere kvalificeret Kommune, som følge kulturtilbud: et bedre af såvel kvalitet som materialeudbud og udbuddet af realiseringen af kulturtilbud. Kulturen Danskernes digitale sætter Assens bibliotek. Etablering af et Kommune på ungdomskulturhus i landkortet Glamsbjerg. Tobaksgaarden videreudvikles som regionalt betydende spillested, og såvel Tobaksgaarden som Industrien skal understøttes som kulturhus og ramme for en bred palet af kulturel virksomhed. Den endelige status for 2015 på viser at der er fremdrift i indsatserne,og at de forventede resultater langt hen ad vejen enten er nået eller på vej. I forhold til biblioteksområdet er udarbejdet måltal for effekt tallene viser især en betydelig fremgang i antallet af lånere fra i 2014 til i Side 3

62 KFU - Flere kultur- og fritidsbrugere Effektmål - kort sigt Effektmål - mellemlangt sigt Effektmål - langt sigt Endelig status 2015 Der udarbejdes en Svømmehalsfaciliteterne helhedsplan for udvikling udvikles og nytænkes, og af svømmehallerne i der investeres heri. Assens Kommune, Der gennemføres om- og samt en ny strategi for tilbygningsprojekter i 2-3 udviklingen af idrætshaller idrætshallerne. Strategien omsættes til handlinger gennem en implementeringsplan. Flere borgere og gæster skal opleve, deltage og engageres i fritids- og kulturlivet, herunder i forhold motions- og sundhedsfremmende aktiviteter med kvalitet. Kultur- og fritid er et væsentligt element for attraktive og dynamiske lokalsamfund. Flere skal flytte til og besøge Assens Kommune som følge bedre kvalitet og større udbud af aktiviteter og faciliteter i haller og svømmehaller, der evner at sætte Assens Kommune på landkortet De igangsatte og planlagte aktiviteter er påbegyndt og forventes gennemført med en del forsinkelse ifh. til de oprindelige forventninger. Alle tre om- og tilbygningsprojekter forventes dog stadig igangsat gennemført i perioden De færdige haller forventes at øge antallet af brugere og aktiviteter. KFU har besluttet løbende at vurdere effekten af halbyggerier på hallernes aktivitetstal. Aktivitetstallene indrapporteres til Assens kommune og kan opgøres ved årets første statusopfølgning på mål. I 2007 og 2013 er der lavet måling på hvor stor kapacitet, der udnyttes. De to målinger er sammenlignelige. Assens Kommune indgår i en national undersøgelse, som gennemføres af SDU, og det er forventningen, at der i løbet af perioden foreligger sammenlignelige data, der muliggør en benchmarking mellem haller i AK og haller i op til 60 andre danske kommuner. Side 4

63 BUU - Familie, børn og unge trives, mestre og deltager Effektmål - kort sigt Effektmål - mellemlangt sigt Effektmål - langt sigt Endelig status 2015 Der skal skabes Gennem kost og motion betingelser for at de sikres barnet det voksne omkring børnene grundlæggende fundament i dagtilbud og skoler har til at kunne trives og deltage de fornødne ressourcer i hverdagens aktiviteter og til at indgå i relationer få lyst til at lære i dagtilbud med børnene og og skole. børnegruppen Igennem projekt I Assens Kommune lykkes alle børn arbejdes med at børnene motiveres til læring og udvikling. Inddragelse af familierne er en vigtig hjørnesten for at børnene kan tilegne sig kundskaber og færdigheder. Udviklingen i antallet af underretninger, og afsendere af underretninger, følges løbende. Antallet af underretninger har været faldende i perioden fra 477 i 2012 til 366 i I 2015 er der sket en stigning igen, idet der var 446 underretninger i nye sager. Udviklingen i mængder og ressourceforbrug for specialiserede pædagogiske indsatser og undervisning, viser en svagt stigende tendens i segregering. Det følges nøje Side 5

64 BUU - Understøttelse af børn og unges interesser og motivation Effektmål - kort sigt Effektmål - mellemlangt sigt Effektmål - langt sigt Endelig status 2015 Fastholdelse af inklusion. Understøtte inklusionsprocesser i alle sammenhænge Tilmeldingen til gymnasiale uddannelser er på niveau med landsgennemsnittet. Andelen af unge som gennemfører en uddannelse stiger ved at øge antallet af praktikpladser. Minimum 95 % af en årgang gennemfører en ungdomsuddannelse. 60 % af en årgang gennemfører en videregående uddannelse Status på antallet af fuldtidspersoner, der modtager uddannelsehjælp pr. januar 2016 viser, at tallet i januar 2016 er faldet drastisk sammenlignet med tidligere. Udviklingen følges løbende ved rapporter til BUU. I den samlede version af skolernes kvalitetsrapporter fremgår resultater for det samlede skolevæsen. Tilsvarende gør sig gældende for dagtilbuddene. I forhold til den udarbejdede trivselsrapport er der nu sat en proces i gang i forhold til at omsætte resultaterne til handling i dagtilbud og skoler. Processen sker i samarbejde med Århus Universitet/SDQ. Side 6

65 SSU - Rehabilitering i socialpsykiatrien Effektmål - kort sigt Effektmål - mellemlangt sigt Effektmål - langt sigt Endelig status 2015 For alle borgere tilknyttet Introducere og kvalificere Psykiatricenteret skal medarbejderne til at tage der formuleres mål og afsæt i den rehabiliterende delmål, som er tanke og arbejdsmetode operationelle og tydelige herunder skabe et tillidsfuldt for både borger og miljø, hvor samarbejdet fagperson herunder skal mellem borger og borgeren introduceres til fagperson bliver en konceptet dynamisk pågående proces i samarbejdsproces samt udvikling. kompetencen mestring. At psykiatriske borgere i de forskellige målgrupper i højere grad bliver selvhjulpne og selvforsørgende. At flere borgere afslutter deres forløb i Psykiatricenteret og kommer videre i job eller uddannelse. Og at flere bliver i stand til at klare sig med mindre indgribende indsatser. At flest mulig med en psykisk lidelse kan klare sig i egen bolig. Der har i hele 2015 været stor fokus på at kvalificere medarbejderne og integrere den rehabiliterende tilgang til borgerne. Målet har været, at den rehabiliterende tilgang også afspejles i de forløb, der tilbydes i Psykiatricenteret. I forhold til udarbejdelse af effektvurderingsredskab har der været afholdt en tema- /arbejdsdag med henblik på at udarbejde et fælles redskab, der kan bruges på tværs af kommunens afdelinger. Der arbejdes videre med udvikling af dette redskab. Med baggrund i arbejdet mod det langsigtede effektmål udarbejdes to registreringer dels borgere, der er indvisiteret i Psykiatricenteret og deres udvikling og dels antallet af borgere, der er udvisiteret og hvad de er afsluttet til. 33 borgere er udskrevet i 2015, heraf er 10 visiteret til anden støtte, 8 udskrevet til andet og 6, som ikke mener at profitere af tilbuddet. Side 7

66 SSU - Effekt af trænende hjemmepleje Effektmål - kort sigt Effektmål - mellemlangt sigt Effektmål - langt sigt Endelig status 2015 At alle borgere vedr. At der trods den Endelig status på effekt af nyhenvendelse til demografiske udvikling Trænende Hjemmepleje (T.H.) hjemmepl. visiteres til ikke vil ske stigning i viser en fortsat positiv udvikling af Trænende Hjemmepleje visiterede indsatser efter indsatsen. Status viser, at (T.H.). (Servicemål: 80% servicelovens 83. målsætningen på 80 % af alle nye visiteres til T.H.). At borgere henvist til T.H. ikke helt er borgere visiteret til T.H. nået (77,7%). Opgørelsen viser, opnår størst mulig at antallet af selvhjulpne borgere selvhjulpenhed uden ligger lidt højere end målsætningen eller med hjælpemidler. (33,6%). Status viser, at (Servicemål: 30% bliver 20,7 % af alle kendte borgere er selvhjulpne). At borgere, henvist til T.H. Det ligger højere der allerede modtager end målsætningen. hjemmehjælp der Opgørelsen viser at antallet af vurderes med et kendte borgere, der er blevet trænings-potentiale selvhjulpne eller visiteres til modtager T.H. (Servicemål: mindre hjælp efter T.H. forløb, 10% af kendte ligger under målsætningen, men borgere modtager T.H.). på grund af flere henviste ligger At kendte borgere, der det samlede antal borgere med modtager T.H. bliver mindre hjælp svarende til selvhjulpne eller modtager målsætningen. En nærmere mindre hjælp end gennemgang af statistikmaterialet tidligere. (Servicemål: viser at 210 kendte borgere = 81 70% af de kendte borgere, % henvises til T.H. p.g.a. behov som modtager for mere hjælp. Ved afslutning af T.H., bliver selvhjulpne forløbet visiteres kun 49 kendte el. modtager mindre borgere = 21 % til mere hjælp. hjælp) Side 8

67 EBU - Vækst med nye perspektiver Effektmål - kort sigt Effektmål - mellemlangt sigt Effektmål - langt sigt Endelig status 2015 DI-målinger giver Virksomhederne i Assens Kommune en Assens Kommune tør væsentligt forbedret investere og bygge ud. placering år for år. Assens Kommune er Virksomhedsstrategien anerkendt som en af de er politisk forankret og mest erhvervsvenlige igangsat kommuner Assens Kommune er anerkendt som en erhvervsvenlig kommune i såvel ranglister, omverdensforståelse som sektorspecifikke undersøgelser. Nødvendige organisatoriske tiltag er iværksat og i drift Der henvises til DI s måling af erhvervsklimaet 2015 som blev offentliggjort september 2015 og indgik i 2. status opfølgning EBU - Langtidsledigheden skal nedbringes Der skal udarbejdes et screeningsværktøj til at identificere nyledige i risiko for langtidsledighed. Allerede langtidsledige skal have indsatser og tilbud, der bringer dem tættere på arbejdsmarkedet. Nyledige i risiko for langtidsledighed skal modtage en skærpet indsats, så de undgår at blive langtidsledige. Allerede langtidsledige skal bringes i arbejde. Langtidsledigheden skal være nedbragt. Resultatmålet om at nedbringe antallet af langtidsledige til 300 med udgangen af 2015 blev allerede indfriet i juni Antallet af langtidsledige har været meget konstant i hele 2015 i januar var der 243 langtidsledige og i december var der 236. Dette skal dog ses i lyset af et fald i løbet af hele Side 9

68 IMU - Styrkelse af det aktive medborgerskab Effektmål - kort sigt Effektmål - mellemlangt sigt Effektmål - langt sigt Endelig status 2015 At gennemføre en At igangsætte initiativer der At borgerene i Assens Som beskrevet under 2. status er analyse af potentialer i styrker deltagelse og Kommune deltager aktivt der i maj-juni 2015 gennemført en forhold til det aktive medansvar hos borgerne i lokaldemokratiet, og undersøgelse af det aktive medborgerskab og i med udgangspunkt i deres tager et medansvar for medborgerskab i Assens forlængelse heraf forskellige ressourcer, de kommunale Kommune. Undersøgelsen er udforme en handleplan interesser og behov. velfærdsydelser samt for gennemført som en før-måling og for de kommende års udvikling af lokalsamfund det forventes, at der gennemføres arbejde med udviklingen og hele Assens en borgerundersøgelse igen i af det aktive Kommune I undersøgelsen for 2015 er medborgerskab. der en meget positiv holdning til aktivt medborgerskab hos borgerne. 86 % af borgerne er aktiv inden for mindst ét område. Udvalgte borgere har bidraget til politikken for aktivt medborgerskab og der er blevet dannet det første lokalråd. Side 10

69 IMU - Innovation i den kommunale opgaveløsning Effektmål - kort sigt Effektmål - mellemlangt sigt Effektmål - langt sigt Endelig status 2015 Der arbejdes bevidst Organisationen arbejder Borgerens behov bliver Måling af effekten af Prof på med at ændre tværfagligt fremfor i opdelte imødekommet med Tværs indsatsen i organisationen organisationskulturen, sektorer. Der arbejdes bedre og evt. billigere sker bl. a. gennem Innovationsbarometret således at de centrale systematisk med tværfaglig velfærdsløsninger. og Susanne udfordringer i fht. vækst udvikling og innovation, dels Justesens barrieremåling. I og udvikling, bosætning på udvalgte forhold til velfærds-teknologi er og uddannelse sætter velfærdsområder, som effekten ved implementering af dagsordenen for det udpeges af direktionen. vasketoilet, at borgerne føler tværfaglige og innovative Dels i de enkelte afdelinger større frihed og større værdighed arbejde. Det tværfaglige og på de enkelte ved selv at kunne gå på toilettet, samarbejde samt institutioner med afsæt i når der er behov for det. For at innovationsmetoder og - konkrete, lokale vurdere om vasketoilettet giver de kultur blandt ledere og udfordringer. Nye løsninger forventede effekter hos borgerne medarbejdere udvikles implementeres i alle gennem-føres i 2016 en og understøttes gennem relevante dele af den tilfredsheds-måling blandt handleplanen for Prof kommunale organisation. borgerne i hjemmeplejen. I forhold på Tværs. til digital infrastruktur er hustande passeret med fiber pr. marts 2016, hvilket svarer til ca. 55 % af kommunens husstande. Mobil-dækningsrapporten fra oktober 2015 viser at TDC ikke alle steder lever op til forpligtigelsen. Der pågår en dialog herom. Side 11

70 Bilag: 5.1. Investeringsoversigt til Fagudvalgene - april 2016.pdf Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 06. april Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 72734/16

71 Investeringsoversigt (Oprindeligt budget vedtaget i Byrådet 7/ ) Grøn = Projekter på kontrakt Gul = Projekter overført fra drift Blå = Projekter som er uundgåeligt at flytte Rød = Projekter som evt. kan slettes, udskydes eller omprioriteres Revideret Farverne markes i kolonnen med beløb Anlæg (i 1000 kr.) Total Økonomiudvalg Administrativ organisation Risikostyring Risikostyring Innovations- og Medborgerskabsudvalg Tværgående innovation og medborgerskab X Pulje til samlingssteder IT og velfærdsteknologi IT fællesadministration X Digitaliseringspulje Ny server- og storageinstallation X Velfærdsteknologi - Velfærdsteknologipuljen Miljø- og Teknikudvalg Miljø og natur X Vandløbsområdet X Vand og Naturplaner X Natur og Friluftsstrategi Blå støtttepunkter Grundvandssikring og skovrejsning Veje, grønne områder og kollektiv trafik X Pulje trafiksikkerhed m.v Udskiftning af gadelysarmatur Landevej 501 (Motorvejsudvidelse) 1. prioritet Asfalt, efterslæb og opgradering (fra drift) Renovering og udskiftning af broer X Cykelstier og kantbaner Forbedret fremkommelighed

72 Anlæg (i 1000 kr.) Total Omlægning af Søndre Ringvej Vedligeholdelse kommunale bygninger Bygningsvedligeholdelse (fra drift) Bygningsvedligeholdelse - Efterslæb og påbud X Pulje til bygningsbevaring X Landsbypulje Tilslutning af fjernvarme Kultur- og Fritidsudvalg Kultur og fritid Museum Vestfyn X Haarby haludvidelse og svømmehal Pulje til udendørsarealer sport og fritid X Pulje til klubhuse X Kunstpulje Danskerens digitale bibliotek (DDB) Tilbygning til Glamsbjerghallen, i henhold til halstrategien Aaruphal - udvidelse Søbad i Assens Industrien i Aarup Aarupskolen udendørsarealer m.m Børne- og Uddannelsesudvalg Skole Digitalisering i henhold til strategi for digitalisering Kloakseparering Aarup og Gummerup skoler PCB-renovering i Assens Kommune Ombygning skoler Beton- og facaderenovering Tommerup Skole Social- og Sundhedsudvalg Sundhed Træningsredskaber Træningsredskaber - hjælpemiddeldepotet Plejecentre, bosteder og aktivitet Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalg Erhvervsfremme, Boligpolitik og Bosætning Ny Havneplads

73 Anlæg (i 1000 kr.) Total Byudvikling: Udvikling af bymidter, byfornyelse, byfortætning og byomdannelse Jordforsyning Køb af jord Salg af jord Anlæg excl. jordforsyning i alt Heraf udgifter Heraf indtægter Anlæg og jordforsyning i alt Heraf udgifter Heraf indtægter X Anlæg markeret med grønt, frigives i forbindelse med godkendelse af budgettet. Anlæg markeret med X, frigives under forudsætning af, at projektet forelægges fagudvalg inden igangsætning. Øvrige anlæg søges der om frigivelse via fagudvalg med godkendelse i Byrådet. Grøn = Projekter på kontrakt Gul = Projekter overført fra drift Blå = Projekter som er uundgåeligt at flytte Rød = Projekter som evt. kan slettes, udskyde eller Anlæg i alt

74 Bilag: 6.2. Høringssvar fra Ældrerådet Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 06. april Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 65142/16

75 Afdelingsleder Kitt Pedersen Assens Kommune 5610 Assens Assens, den 15. marts 2016 Høringssvar for kvalitetsstandard for Madservice for borgere i eget hjem. Ældrerådet har drøftet den tilsendte kvalitetsstandard. Vi finder ikke anledning til at fremkomme med yderligere tilføjelser eller bemærkninger. Kvalitetsstandarden tages til efterretning. Med venlig hilsen Kirsten Broberg formand Assens Ældreråd Kirsten Broberg formand, Ole Thøgersen, Richard Grøntvedt, Aase Andersen, Gudmund Henriksen, Ketty Olsen, Hardy Padkær, Helge Jensen, Benny Dyrdorf.

76 Bilag: 6.3. Høringssvar fra Handicaprådet Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 06. april Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 65145/16

77

78 Bilag: 6.1. Kvalitetsstandard - Madservice borgere i eget hjem Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 06. april Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 70906/16

79 Myndighed - Sundhed Udgave 5 Kvalitetsstandard for Madservice for borgere boende i eget hjem 1. Lovgrundlag Lov om social service Formål At sikre mindst et dagligt måltid, som er sundt, indbydende, ernæringsrigtigt, varieret, tilstrækkeligt, og som er fremstillet i høj kvalitet At tilbyde kost, der i videst muligt omfang respekterer den enkeltes individualitet, herunder behov for diætkost 3. Personkreds / målgruppe / kriterier for at modtage indsatsen Borgere med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, og som ikke selv kan tilberede mad og/eller: Borgere, som ikke kan overskue og planlægge indkøb af dagligvarer, og som ikke selv kan foretage indkøbet 4. Ydelser / indsatser Hovedretter: Levering af MAP pakket (køleproduceret mad pakket i modificeret atmosfære) hovedret til levering én gang ugentlig, hvor der er valg mellem: normal kost eller kost for småtspisende 12 forskellige hovedretter antal dage, der ønskes madleverance; dog minimum fire hovedretter pr. uge. Der er mulighed for tilkøb af: 10 forskellige biretter Frokostplatter Smør selv madpakker andet. ELLER: Levering af varmholdt hovedret til daglig levering, hvor der er valg mellem: normal kost eller kost for småtspisende antal dage, der ønskes madleverance; dog minimum fire hovedretter pr. uge. Der er mulighed for tilkøb af: biretter frokostplatter smør selv madpakke andet. Leverandøren skal levere hovedretten enten som MAP pakket mad eller som varmholdt mad. Ønsker leverandøren at skifte leveringform, skal dette varsles med minimum to måneders varsel, således at visiterede borgere til madservice har mulighed for at vælge ny leverandør. Sag nr.

80 Frokostplatter: Levering af frokostplatter. Der skal bestilles min. 4 leveringer pr uge, dog med undtagelse af, hvis man i forvejen modtager hovedretter fra samme leverandør. Der kan vælges mellem tre størrelser: Stor, lille og for småtspisende, sidstnævnte skal være særligt beriget. Frokostplatter kan leveres som MAP pakket, som vil blive leveret en gang om ugen, eller som frisksmurt frokostplatte til daglig levering. 5. Indsatsen omfang Levering af MAP pakket hovedret eller varmholdt hovedret: normal kost/kost for småtspisende eller: diæt efter læge/sygeplejerskeordination Levering af MAP pakket frokostplatte eller fristsmurt frokostplatte: normal kost/kost for småtspisende eller diæt efter læge/sygeplejerskeordination 6. Gæsteportioner Gæsteportioner: Der kan bestilles gæsteportioner efter aftale med leverandør Der er forhøjet pris på gæsteportioner, idet der ikke ydes kommunalt tilskud til gæsteportioner 7. Hvilke ydelser / indsatser kan ikke bevilges? 8. Hvem leverer indsatsen? Madlavning i hjemmet ved hjælper Der ydes ikke hjælp til at smøre mad Der kan frit vælges imellem madleverance fra: kommunens køkken, Assens Kommunes Madservice privat leverandør, der er godkendt af kommunen I forbindelse med bevillingen aftales hvilken leverandør, der skal levere indsatsen 9. Bestilling og afmelding af madleverence 10. Hvad koster indsatsen for borgeren? Borger bestiller madleverance for en to ugers periode ad gangen. Bestillingen er bindende. Se dog undtagelser: Maden kan afbestilles otte hverdage før levering inden kl. 10 Ved akut indlæggelse på sygehus/hospice kan en allerede foretagen bestilling afbestilles indtil kl. ti på sidste hverdag før udbringningen/leveringen. Der er brugerbetaling på madservice Taksterne godkendes med vedtagelse af budget for Assens Kommune. Taksten for MAP pakket hovedret og varmholdt hovedret er ens og beregnes efter lovens retningslinjer. Taksterne for frokostplatter er ens uanset leveringsform og beregnes efter lovens retningslinjer Sag: Side 2 af 3

81 11. Kvalitetsmål Mål: at der iværksættes madleverance indenfor fem hverdage efter bevilling at der ved akut behov iværksættes madleverance dagen efter bevillingen at maden produceres i henhold til standarder i Den nationale kosthåndbog at der ikke forekommer aflysninger i madleverancen at borgerne udtrykker tilfredshed med madservice 12. Hvordan følges op på den bevilgede ydelse / indsats? Området er underlagt egenkontrol, som skal godkendes af levnedsmiddelkontrollen Uanmeldte tilsyn ved Levnedsmiddelkontrollen Borgernes tilfredshed med maden og leverancen kan måles gennem brugerundersøgelse 13. Kompetencekrav til den person, der skal producere indsatsen 14. Hvem visiterer til ydelsen / indsatsen? Kostfagligt personale Visitationen i Myndighed Sundhed, tlf: Klagemulighed Klage over afslag på ansøgning om madservice stiles og sendes til Myndighed Sundhed, Rådhus Allé 5, 5610 Assens. Såfremt Myndighed Sundhed ikke giver klageren medhold videresender Myndighed Sundhed klagen med relevante bilag til Ankestyrelsen. 16. Særlige forhold Der vil i al visitation + afgørelse være taget udgangspunkt i LEON-princippet = Lavest Effektive Omkostnings Niveau Sag: Side 3 af 3

82 Bilag: 7.1. Samlet redegørelse for De kommunale tilsyn på frit-valg-området 2015 Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Mødedato: 06. april Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 66350/16

83 Assens Kommune Myndighed Sundhed Det kommunale tilsyns samlede redegørelse år 2015: De kommunale tilsyn på frit-valg-området

84 Lovgrundlag Med baggrund i Lov om Social Service 151a stk. 1, Retssikkerhedslovens 15 stk. 1 og 16 stk. 1 og Assens Kommunes styrelsesvedtægt 16 stk. 5 gennemførtes 40 tilsyn på frit-valg-området i Assens Kommune i Tilsynet er beskrevet i Kvalitetsstandarder for Tilsyn med indsatsen efter Servicelovens 83 ydet i eget hjem vedtaget af Social og Sundheds Udvalget den 2. marts Udførelsen af tilsynene Tilsynene er primært udført i tilslutning til visitationsbesøg i hjemmet. Enkelte er udført uafhængigt af visitationsbesøg. Besøgene har i nogle situationer været udført dagen efter, at udførerne har gjort rent i hjemmet. Andre besøg har været uafhængigt af dette. Samlet konklusion på alle tilsynene Myndighed Sundhed kan på baggrund af tilsyn hos borgere, der modtager hjælp i frit-valgområdet konkludere: at borgerne får den hjælp, de er bevilget efter Servicelovens 83 ( hjemmehjælp ) og efter 86 ( træning ) at der ud af de 40 tilsyn har været bemærkninger ved de 12: o bemærkninger, som plejeteamet/visitationen skulle handle på, men: o manglerne var ikke af alvorligere karakter, der krævede udarbejdelse af en handleplan og/eller en skriftlig opfølgning. Udarbejdelse af denne redegørelse Den 9 december 2015 Visitator og tilsynsførende Kirsten Jespersen Visitationen, Myndighed Sundhed 2

85 TILSYN MED DEN KOMMUNALE HJEMMEPLEJE Der er ført tilsyn hos 29 borgere. A. Borgers oplevelse af hjælpen ved forespørgsel Borgers tilfredshed med den måde hjælpen udføres på 12 er meget tilfredse 17 er tilfredse Borgers oplevelse af, om borger får den hjælp, de er bevilget? 28 svarer ja 1 nej Får du den hjælp, du er bevilget, uanset hvem, der hjælper dig? 29 svarer ja Har du mulighed for at gøre, hvad du selv kan, når de hjælper dig? 28 svarer ja (ved 2 borgere, mangler afkrydsning i feltet ), men under bemærkninger har borgere givet udtryk for, hvilke opgaver, de kan hjælpe med til. 1 svarer ved ikke Bliver nødkaldet besvaret? 9 har nødkald 9 svarer ja Har du mulighed for at have indflydelse på, hvilket tidspunkt hjælpen gives? 22 svarer ja 1 svarer nej 5 svarer ved ikke 1 svarer både ja og nej med bemærkning omkring tidspunkt, som ikke altid kan tilgodeses med det, tidspunkt, der ønskes hjælp om morgenen. Får du besked, hvis hjælpen flyttes til en anden dag af leverandøren? 23 svarer ja 6 svarer ved ikke. Alle 6 borgere har under bemærkninger oplyst, at de ikke har været udsat for at få hjælpen flyttet. Får du besked, såfremt hjælpen flyttes mere end +/- en time? 15 svarer ja 5 svarer nej. Under bemærkninger, oplyser 1 borger, at det ikke betyder så meget med tidspunktet. En anden borger oplyser, at det er fint nok, at det bare er om formiddagen. 7 svarer ved ikke; en del af disse oplyser, at de ikke har været ude for, at det er sket 2 svarer både ja og nej. Den ene mener, det er sket en enkelt gang. Den anden ville gerne vide, hvornår hjælpen til bad kan tilbydes. B. Visitators observationer: Svarer rengøringen/de praktiske opgaver til det kommunale serviceniveau? I en enkelt situation kunne det ikke vurderes af visitator, da borgeren var tilflytter og endnu ikke havde haft hjælp til rengøring. Ellers vurderedes det ved alle tilsyn, hvor borger får hjælp til rengøring/praktiske opgaver, at den ydede hjælp svarer til den bevilgede. Får borger den hjælp til personlig pleje, som vedkommende er bevilget? De borgere, der er bevilget personlig pleje, får den hjælp, de er bevilget. Har borger behov for yderligere hjælp, som visitator ikke er informeret om? 8 borgere havde behov for øget hjælp ifht. det bevilgede 3

86 3 borgere vurderedes at have behov for hjælp til tøjvask og 2 borgere havde behov for hjælp til skift af sengetøj. Den ene borger fik denne hjælp af hjemmeplejen, men havde ikke meldt tilbage til visitator. 1 borger var tilflytter og var derfor ikke visiteret til rengøring, tøjvask og skift af sengetøj endnu. Dette blev bevilget i forbindelse med besøg af visitator. 1 borger var overgået til hjemmeplejen fra Tryghedsplejen, som ikke havde meldt behovet for hjælp til færden og træning. Visitator bevilgede, i forbindelse med tilsyn, hjælp til færden samt trænende hjemmepleje. 1 borger var blevet dårligere med faldende funktionsniveau og var øget i både personlig og praktisk hjælp, uden at visitator var blevet informeret fra hjemmeplejen. Ved tilsyn bevilgede visitator den øgede hjælp, sammen med træning af gangfunktionen, umiddelbart efter visitationsbesøget, Ved øvrige borgere svarede hjælpen til borgers behov. Har borger behov for mindre hjælp, som visitator ikke er informeret om? 2 borgere havde behov for mindre hjælp 1 borger havde bevilling på hjælp til skift af sengetøj, men klarerede selv denne opgave. Hjemmeplejegruppen havde ikke meldt tilbage til visitationen, at denne hjælp var blevet nedjusteret i samarbejde med borger 1 borger klarerede selv rengøring af badeværelse, men havde bevilling på hjælp til denne opgave. Her gælder det samme som ovenfor beskrevet, at hjemmeplejen havde nedjusteret hjælpen i samarbejde med borger, uden at visitator var informeret om denne nedjustering. Hos øvrige borgere stemte borgers funktionsniveau overens med den hjælp, borger fik leveret. Får du kommunal træning efter Servicelovens 86, og får du den bevilgede træning? 5 borgere er bevilget træning og får den som bevilget. Borgers øvrige kommentarer: C. Konklusion: Myndighed Sundhed kan konkludere, at borgerne får den hjælp, de er bevilget efter såvel Servicelovens 83 som 86. I 18 af tilsynene har der ikke været bemærkninger til Hjemmeplejen I 11 af tilsynene har der været bemærkninger, som plejeteamet skulle følge op på, men der har ikke været behov for opfølgning eller udarbejdelse af handleplan. Bemærkningerne har været i.fht. : - borgers indflydelse på, hvilket tidspunkt hjælpen leveres - borgers behov for mere hjælp, herunder borger, der i den sidste tid før visitationsbesøget havde haft behov for hjælp til færden med gangtræning samt øget hjælp til personlige indsatser, hvor hjemmeplejen havde øget hjælpen, uden at melde tilbage til visitationen. Der blev efterfølgende bevilget hjælp til dette. - borgers behov for mindre hjælp, hvor der var behov for nedjustering af hjælpen. Dette blev efterfølgende nedjusteret i samråd med borger og hjemmeplejen. - at leverandør ikke gav besked, når hjælpen forskydes mere end +/- en time. - i en situation har hjemmeplejen observeret borgers behov for øget hjælp til skift af sengetøj, og leveret denne. Visitator var ikke informeret om det øgede behov, så der kunne udfærdiges en bevilling og dermed fast aftale om levering af hjælpen. Denne indsats blev efterfølgende bevilget borgeren. - I andre tilfælde har hjemmeplejen ikke meldt tilbage ved behov for hjælp til tøjvask, hvor visitator ved tilsyn blev opmærksom på behov for denne indsats og bevilgede denne indsats.. - Ved tilsyn havde en borger fortsat bevilling på hjælp til rengøring, som skulle være stoppet måneder forinden. Borgeren var dog stoppet med hjælpen, hvilket havde været i samråd med borger og hjemmeplejen, men administrativt var hjælpen ikke afsluttet, da der ikke havde været tilbagemelding fra hjemmeplejen til visitationen. 4

87 TILSYN MED TRYGHEDSPLEJEN Der er ført tilsyn hos 3 borgere, da tilsynene er foretaget, medens Tryghedsplejen leverede hjælpen hos borgerne. tilsynene er behandlet og fremlagt i rapporten, selv om Tryghedsplejen er stoppet som leverandør på grund af konkurs. A. Borgers oplevelse af hjælpen ved forespørgsel Borgers tilfredshed med den måde hjælpen udføres på 1 er meget tilfredse 2 er tilfreds Borgers oplevelse af, om borger får den hjælp de er bevilget? 3 svarer ja, 1 har bemærket stort set. Har du mulighed for at gøre, hvad du selv kan, når de hjælper dig? 3 svarer ja Bliver nødkaldet besvaret? 2 af de 3 adspurgte borgere, der har nødkald, svarer ja Har du mulighed for at have indflydelse på, hvilket tidspunkt hjælpen gives? 3 svarer ja Får du besked, hvis hjælpen flyttes til en anden dag af leverandøren? 3 svarer ja Får du besked, såfremt hjælpen flyttes mere end +/- en time? 1 svarer ja 2 svarer, ved ikke, da de ikke har været ude for at hjælpen er flyttet B. Visitators observationer Svarer rengøringen/de praktiske opgaver til det kommunale serviceniveau? Ved 2 af tilsynene vurderer visitator, at den ydede hjælp svarer til den bevilgede. Den 3 borger har privat rengøring. Får borger den hjælp til personlig pleje, som vedkommende er bevilget? Alle 3 borgere får den bevilgede hjælp Har borger behov for yderligere hjælp, som visitator ikke er informeret om? Visitator vurderer, at de 3 borgere ikke har behov for yderligere hjælp end det, visitator er informeret om. Har borger behov for mindre hjælp, som visitator ikke er informeret om? Visitator vurderer, at den leverede hjælp svarer til de 3 borgeres behov for hjælp. Får du kommunal træning efter Servicelovens 86? De tre borgere får ikke træning. Visitator vurderer ved tilsynet, at 1 borger burde have været henvist til vurdering af træning, i forbindelse med dårligere gangfunktion med faldtendens. Borgers øvrige kommentarer: C. Konklusion: Myndighed Sundhed kan konkludere, at borgerne får den hjælp, de er bevilget efter Servicelovens 83. Der har i et tilfælde været bemærkning omkring behov for vurdering af træning. 5

88 Der er udført tilsyn hos 3 borgere TILSYN MED DANREN A. Borgers oplevelse af hjælpen ved forespørgsel Borgers tilfredshed med den måde hjælpen udføres på 3 er meget tilfredse Borgers oplevelse af, om borger får den hjælp, de er bevilget? 3 svarer ja Har du mulighed for at gøre, hvad du selv kan, når de hjælper dig? 3 svarer ja Bliver nødkaldet besvaret? Ingen af borgerne har nødkald Har du mulighed for at have indflydelse på, hvilket tidspunkt hjælpen gives? 2 svarer ja 1 ved ikke, har aldrig prøvet Får du besked, hvis hjælpen flyttes til en anden dag af leverandøren? 3 svarer ja Får du besked, såfremt hjælpen flyttes mere end +/- en time? 2 svarer ja 1 ved ikke, har aldrig prøvet B. Visitators observationer Svarer rengøringen/de praktiske opgaver til det kommunale serviceniveau? Visitator vurderer, at den ydede hjælp svarer til den bevilgede. Får borger den hjælp til personlig pleje, som vedkommende er bevilget? Borgerne får ikke denne hjælp Har borger behov for yderligere hjælp, som visitator ikke er informeret om? Nej Har borger behov for mindre hjælp, som visitator ikke er informeret om? Nej Får du kommunal træning efter Servicelovens 86? Ingen af borgerne fik denne form for træning. Borgers øvrige kommentarer: C. Konklusion: Myndighed Sundhed kan konkludere, at borgerne får den hjælp, de er bevilget efter Servicelovens 83. Der har ikke været bemærkninger ved tilsynene 6

89 Der er udført tilsyn hos 3 borgere A. Borgers oplevelse af hjælpen ved forespørgsel TILSYN MED TOP FRIT VALG Borgers tilfredshed med den måde hjælpen udføres 3 er tilfredse Borgers oplevelse af, om borger får den hjælp, de er bevilget? 3 svarer ja Har du mulighed for at gøre, hvad du selv kan, når de hjælper dig? 3 svarer ja Bliver nødkaldet besvaret? 1 af de 3 borgere har nødkald og svarer ja, til at nødkald besvares af hjemmeplejen. Den private leverandør udfører kun praktisk hjælp. Har du mulighed for at have indflydelse på, hvilket tidspunkt hjælpen gives? 3 svarer ja Får du besked, hvis hjælpen flyttes til en anden dag af leverandøren? 2 svarer ja 1 ved ikke, har ikke prøvet Får du besked, såfremt hjælpen flyttes mere end +/- en time? 2 svarer ja 1 ved ikke, har ikke prøvet B. Visitators observationer Svarer rengøringen/de praktiske opgaver til det kommunale serviceniveau? I de 3 tilsyn vurderer visitator, at den ydede hjælp svarer til den bevilgede. Har borger behov for yderligere hjælp, som visitator ikke er informeret om? Nej Har borger behov for mindre hjælp, som visitator ikke er informeret om? Nej Får du kommunal træning efter Servicelovens 86? De tre borgere får ikke træning Borgers øvrige kommentarer: C. Konklusion: Myndighed Sundhed kan konkludere, at borgerne får den hjælp, de er bevilget efter Servicelovens 83. Der var bemærkninger ved et af tilsynene. TILSYN MED FYNS HJEMMEPLEJE Der er ført tilsyn hos 2 borgere, da tilsynene er foretaget, medens Fyns Hjemmepleje leverede hjælpen hos borgerne. Tilsynene er behandlet og fremlagt i rapporten, selv om Tryghedsplejen er stoppet som leverandør. D. Borgers oplevelse af hjælpen ved forespørgsel 7

90 Borgers tilfredshed med den måde hjælpen udføres 1 er meget tilfreds 1 er tilfreds Borgers oplevelse af, om borger får den hjælp, de er bevilget? 2 svarer ja Har du mulighed for at gøre, hvad du selv kan, når de hjælper dig? 2 svarer ja Bliver nødkaldet besvaret? Ingen af de 2 borgere har nødkald. Har du mulighed for at have indflydelse på, hvilket tidspunkt hjælpen gives? 2 svarer ja Får du besked, hvis hjælpen flyttes til en anden dag af leverandøren? 2 svarer ja Får du besked, såfremt hjælpen flyttes mere end +/- en time? 1 svarer ja 1 ved ikke, har ikke prøvet Får borger den hjælp til personlig pleje, som vedkommende er bevilget? 1 borger får ikke personlig hjælp 1 borger, der er bevilget personlig pleje, får den hjælp, der er bevilget E. Visitators observationer Svarer rengøringen/de praktiske opgaver til det kommunale serviceniveau? I de 2 tilsyn vurderer visitator, at den ydede hjælp svarer til den bevilgede. Har borger behov for yderligere hjælp, som visitator ikke er informeret om? Nej Har borger behov for mindre hjælp, som visitator ikke er informeret om? Svært at vurdere ved det ene tilsyn, hvor ægtefælle gav udtryk for at hjælpe i løbet af dagen, hvilket ikke stemte overens med den bevilgede hjælp. Visitator har efterfølgende foretaget en re-visitation i hjemmet. Får du kommunal træning efter Servicelovens 86? De 2 borgere får ikke træning Borgers øvrige kommentarer: F. Konklusion: Myndighed Sundhed kan konkludere, at borgerne får den hjælp, de er bevilget efter Servicelovens 83. Der var bemærkninger ved 1 af tilsynene. Madservice 2 af de interviewede borgere får leveret mad fra Assens Køkkenet, 1 fra Det Danske Madhus og 2 fra Marcussens Hotel 8

91 8 af de interviewede borgere har selv bestilt madordning ved Marcussens Hotel eller anden privat leverandør. Får du maden som aftalt? 6 svarer ja Hvor tilfreds er du med maden? 2 svarer meget tilfreds - herunder den ene fra Det Danske Madhus 3 svarer tilfreds den ene fra Assens Køkkenet de 2 andre fra Marcussens Hotel 1 svarer ved ikke denne ene borger får mad fra Assens Køkkenet. Borgers øvrige kommentarer: Til Assens køkkenet 1 svarer: Jeg spiser det, for at få noget at spise, men noget af maden er ikke til at tygge En anden svarer: Oksekød er ikke altid til at tygge Der er ingen bemærkninger fra borgerne vedrørende Det Danske Madhus eller Marcussens Hotel. Konklusion Borgerne får den mad, de er bevilget. Borgerne er overvejende tilfredse med maden. 9

92